Klima- og Naturudvalget

11-03-2025

Medlemmer

Formand Kenneth Rasmussen (F)
Anette Rachlitz (A)
Jan Kongebro (A)
Jette Louise Larsen (C)
Henriette Hesselmann (C)

Sager 12 - 15

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 12

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

  1. Orientering om grønne nabofællesskaber med deltagelse af Sylwia Tawadrous, lokal organisator Democracy X.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Orientering om Grønne Nabofællesskaber

Om haveaffalds betydning for klima og biodiversitet
Sag nr. 13

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Sagen behandler gevinster og udfordringer ved at borgerne i højere grad beholder og håndterer haveaffald på egen matrikel. Ligeledes præsenteres idéer til, hvad kommunen kan gøre af tiltag for at udbrede viden og inspiration til borgerne, så flere kan håndtere mere haveaffald i deres egen have.

Indstilling

indstiller,

  1. at Klima - og Naturudvalget drøfter gevinster og udfordringer ved at flere borgere beholder og håndterer mere haveaffald i deres egen have, frem for at køre det til genbrugsstationen.

Beslutning

Drøftet

Sagsfremstilling

Kommunens DK2020 klimahandlingsplan består af en række indsatser, som alle understøtter en reduktion af kommunens samlede CO2 udslip og derved bidrager planen også til det nationale mål om at være et CO2-neutralt samfund i 2050.

Klimaliv er et projekt, der er igangsat på tværs af de borgerrettede indsatser i klimahandlingsplanen. Fokus er på energirenovering, biodiversitet og forbrug. Projektets formål er at understøtte borgere i at inspirere hinanden samt danne klimafællesskaber og grønne initiativer inden for de fokusområder. Som en del af Klimaliv og indsatsen med at fremme biodiversiteten i borgernes egne haver, er der opstået en idé om at udbrede viden om gevinsterne ved at beholde mere haveaffald på egen matrikel, frem for at køre det på genbrugspladsen.

Gevinster
Tal fra Miljøministeriet viser, at danskerne i 2019 smed 983.000 tons haveaffald ud, som de kommunale affaldsordninger transporterer, sorterer og behandler. I Rødovre Kommune bliver dét haveaffald, der indsamles fra husstande (ca. 2/3), sendt til RGS Nordic, mens det borgerne afleverer på genbrugspladsen (ca. 1/3) sendes til Solum. Hos RGS Nordic forbrændes ca. 23%, komposteres ca 18% og ca 59% nedbrydes til finstof og spredes ud på marker. Solum komposterer til ny jord, der sælges til virksomheder og private.

Beregninger fra Københavns Universitet viser, at hvis danskernes haveaffald bliver i haven, fremfor at de kommunale affaldsordninger sender det til videre behandling, kan der lagres 600.000 tons CO2 om året, eller det der svarer til ca. en halv procent af vores 70 procents reduktionsmål for 2030.

Hvis Rødovre Kommunes borgere i højere grad lader haveaffaldet blive i haven til langsom nedbrydning, kan det udover at spare CO2-udledning også fremme biodiversiteten i haven, idet henlæggelse af plantemateriale til langsom nedbrydning er gavnligt for svamper, insekter, fugle, dyr mv.

En måde hvorpå havens affald kan nedbrydes i haven, er eksempelvis ved at feje efterårets blade ind under hækken til langsom nedbrydning, komposterer det i en beholder eller ved at bygge kvashegn. Alle metoder er en effektiv og bæredygtig måde at håndtere haveaffald på. Såfremt det nedbrudte plantemateriale og komposteret jord bruges i haven, er det med til at skabe et sundt og levende jordmiljø, der tiltrækker flere insekter, smådyr og fugle til haven. Når jordstrukturen forbedres på denne måde, øges jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand. Det reducerer behovet for kunstgødning og vanding, hvilket er gavnligt for miljøet og kan medvirke til at reducere forbrug af planteskolejord og vand.

Udfordringer
Kompostering og nedbrydning af havens plantemateriale i egen have, kan tiltrække rotter eller besværliggøre rottebekæmpelse. I en tæt bebygget by som Rødovre Kommune, kan der endvidere meget hurtigt ske en øget forekomst af rotter, hvis og såfremt, der også for dem skabes flere muligheder for at søge føde, skjule sig eller der skabes gode forhold til, at de kan bygge reder.

Det er derfor vigtigt, at der i et formidlingsarbejde om gevinsterne ved at beholde mere haveaffald i haven, også er fokus på, hvordan det gøres, uden samtidig at tiltrække rotter og skabe gunstige forhold for dem. Det gøres eksempelvis ved at anvende lukkede kompostbeholdere, fremfor åbne, eller at der i kvashegnet ikke anvendes grenafklip fra bærbærende buske eller træer, da det er en fødekilde til rotter.

Forslag til at inspirere borgerne til at beholde mere haveaffald i haven
For at inspirere flere borgere til at beholde mere af deres haveaffald i egen have og eksempelvis kompostere det eller bygge kvashegn, kan der gennemføres ét eller flere af nedenstående tiltag:

Information og oplysning: Der kan oplyses om fordelene ved at beholde mere haveaffald i egen have, som kompostering eller bygge kvashegn. Det kan fx være informationskampagner på kommunens hjemmeside, facebookside, reklamestanderne rundt i byen eller ved afholdelse af arrangementer i byens parker som eksempelvis ”Kvashegnsdage” og/el "Komposteringsdage". Der har allerede været afholdt et åbent kvashegnsarrangement i Espelunden parken i foråret 2024 og der er planlagt et mere i foråret ved Agerskovvej.

Synliggørelse af de positive effekter: Såfremt der er nogle borgere, der gør en særlig indsats med at beholde haveaffald i haven, kan der eksempelvis skrives en artikel i sammen om Rødovre, for derved at inspirere andre borgere.

Skole- og fællesskabsprojekter: Kommunens institutioner kan undervise børn om gevinster ved at beholde haveaffald i haven og måske lave nogle arrangemeneter om det, hvorved også forældre kan blive inspireret til at gå i haven med deres børn. Grøn festival på Tinderhøj skole er en oplagt ramme, der kan inspirere andre institutioner.

Diverse
Sag nr. 14

Beslutningskompetence: KNU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Underskriftsside
Sag nr. 15

Beslutningskompetence: KNU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Klima- og Naturudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Klima- og Naturudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".