Økonomiudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkt:

• Notat af 22. januar 2014 fra Teknisk Forvaltning om "Orientering om forarbejdet til en erhvervspris i Rødovre".

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Orientering om forarbejdet til en erhvervspris i Rødovre

Sagens kerne

Godkendelse af tilslutning af nye forbrugere til det eksisterende fjernvarmenet udenfor udbygningsområderne.

 På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr.

 Der ansøges om en anlægsbevilling på 500.000 kr. til tilslutning af nye forbrugere i 2014 udenfor udbygningsområderne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at tilslutning af nye forbrugere godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 500.000 kr. til tilslutning af nye forbrugere i 2014 uden for udbygningsområderne.

Bestyrelsen for RKF 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forventer, at tilslutte 3-5 nye forbrugere til fjernvarmen i 2014 udenfor udbygningsområderne.

Der er p.t. indgået leveringsaftale med Rødovre Kirke og flere er muligvis på vej.

Den samlede anlægsbevilling på 500.000 kr. søges frigivet nu for, at kunne igangsætte konverteringsarbejder med kort varsel.

De potentielt nye forbrugere ligger i de eksisterende fjernvarmeområder, iht. Rødovre Kommunes varmeplan eller i grænseområderne mellem fjernvarme og naturgas.
Alle med mulighed for forsyning fra det eksisterende fjernvarmenet.

Anlægsbevillingen omfatter altså ikke tilslutning af nye forbrugere i udbygningsområderne, som aktuelt er:

• Erhvervsområdet "Valhøj" (Valhøjs Allé, Rødager Allé, Fjeldhammervej, H.J. Holst Vej, Nyholms Allé, Korsdalsvej, Mose Allé og Prøvensvej).
• Boligområdet "Espely" (Espely, Låsbyvej, Rudebækvej og Troldkærvej).

Lov- og plangrundlag

Takstblad, Vedtægt og Tekniske bestemmelser for RKF.

Økonomiske konsekvenser

Forventet anlægsudgift til etablering af 3-5 nye fjernvarmestik og forbrugerinstallationer skønnes til 500.000 kr.

Tidsplan

Udførelse i 2014.

Sagens kerne

Forslaget til Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet på foranledning af et ønske om ændret anvendelse af et mindre område ved den østlige del af Slotsherrensvej.

Ændringen er nødvendig for, at kunne realisere det i Forslag til Lokalplan 119 ønskede boligbyggeri af 2 punkthuse i 4 etager.

Der er foretaget en undersøgelse af tillæggets indvirkning på miljøet i henhold til "Lov- om miljøvurdering af planer og programmer". Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022 vedtages og derefter fremlægges i offentlig høring i otte uger, samt
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af forslaget til kommuneplantillægget.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommuneplantillægget ændrer på afgrænsningen mellem to rammeområder med forskellige anvendelsesbestemmelser. De to rammeområder, hvis afgrænsning ændres, er 2B18 og 2F02.

Kommuneplantillægget ændrer følgende arealer i rammeområde 2F02:

• vejareal benævnt 7000n, hidtil et parkeringsareal som afslutning på Lisbjergvej.
• matrikel 3bd., Slotsherrensvej 213, en tom grund efter nedrivning af villa for år tilbage.

Disse to arealer ønskes ændret fra "blandet bolig og erhverv" til "boligområde" i rammeområde 2B18.

Ændringen er nødvendig for, at kunne realisere det i Forslag til Lokalplan 119 ønskede boligbyggeri af 2 punkthuse i 4 etager.

Ændringen muliggør en anvendelse af de omtalte områder til boligområde. Som konsekvens af ændringen af rammeområdet 2B18 vil rammeområde 2F02 også ændre sin afgrænsning. Der ændres ikke på bestemmelserne i rammeområderne.

Det er vurderet, at det ikke er nødvendigt, at gennemføre en forudgående foroffentlighed, da der kun sker mindre ændringer for et relativt lille området (1165 m2) i kommuneplanens rammedel og kommuneplantillægget ikke strider i mod kommuneplanens hovedprincipper. Der er ifølge Planlovens §23 c, stk. 2 ikke pligt til at gennemføre en foroffentlighed ved sådanne mindre ændringer.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 25.05.2013, Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 936 af 03.03.2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økónomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – februar 2014.
Offentliggørelse af forslag – marts 2014.
Høring i 8 uger – fra marts til maj 2014.
Endelig vedtagelse – august 2014.
Offentliggørelse – september 2014.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022
Bilag 2: Miljøscreening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2010-2022

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 119 skal muliggøre opførelse af en ny boligbebyggelse i fire etager. Samtidig skal lokalplanen samle fem naboejendomme i én lokalplan. I dag er området planlægningsmæssigt administreret efter tre forskellige lokalplaner, henholdsvis Lokalplan 55, Lokalplan 65 og Lokalplan 99.

Forslag til Lokalplan 119 er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2010-2022, hvorfor der er udarbejdet et kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanforslaget.

Der er foretaget en undersøgelse af lokalplanens indvirkning på miljøet i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer”. Det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 119 for den østlige del af Slotsherrensvej vedtages, og derefter fremlægges i offentlig høring i otte uger, samt
2. at der ikke gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Lokalplanen omhandler en række ejendomme i den østlige del af kommunen på Slotsherrensvej 203-221.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplanen er bl.a., at muliggøre opførelse af en boligbebyggelse, af samme type og i samme højde som det allerede opførte punkthus på matrikel nr. 3ak, Slotsherrensvej 203. Der foreligger ønske om, at realisere en bebyggelse bestående af to punkthuse med fire etager. Bebyggelsen vil inddrage matrikel nr. 3bf, Slotsherrensvej 205, parkeringspladsen på en del af vejareal 7000n, samt matrikel nr. 3bd.

Formålet er endvidere, at sikre fremtidige bestemmelser for bebyggelse på og anvendelse af matrikel nr. 3bc og matrikel nr. 3dæ.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen opdeler området i tre delområder benævnt A, B og C. Delområde A omfatter det nyopførte punkthus på matrikel nr. 3ak, matrikel nr. 3fn, samt en del af stiarealet 7000 bu. Delområde B omfatter 3bf, 3bd, samt parkeringspladsen på en del af vejarealet 7000n. I sommeren 2013 er en slidt erhvervsejendom nedrevet på matrikel 3bf. Lokalplanen forudsætter at ejendommene matrikel nr. 3bf, parkeringspladsen, samt matrikel nr. 3bd sammatrikuleres. Delområde C omfatter matriklerne 3bc, 3fø og 3dæ, hvor der i dag ligger en erhvervsejendom og en tankstation.

Lokalplanens bestemmelser sikrer, at nyt boligbyggeri i delområde B vil blive opført, så kvaliteterne fra byggeriet på Slotsherrensvej 203 videreføres, og området samlet set bliver et attraktivt boligområde. I delområde C sikrer de bebyggelsesregulerende bestemmelser bl.a., at området i fremtiden kan anvendes til blandet bolig- og erhvervsområde, og at bygninger opføres i materialer, der svarer til de øvrige i lokalplanområdet.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 25.05.2013, Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 936 af 03.03.2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Lokalplanen forudsætter, at Rødovre Kommune sælger parkeringsplads på vejareal 7000n i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – februar 2014.
Offentliggørelse af forslag – marts 2014.
Høring i 8 uger – fra marts til maj 2014.
Endelig vedtagelse – august 2014.
Offentliggørelse – september 2014.

Bilag

Bilag 1: Forslag til Lokalplan 119
Bilag 2: Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 119

Sagens kerne

For at følge op på Rødovre Kommunes indsats for, at fremme en bæredygtig udvikling udarbejdes der årligt en bæredygtighedsplan. Planen indeholder en oversigt over de projekter og aktiviteter kommunen har planlagt det pågældende år, som er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Ligeledes gøres staus på det forrige års projekter og aktiviteter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at "Bæredygtighedsplan 2014" godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunen skal i følge planloven hvert 4. år udarbejde en strategi for en bæredygtig udvikling - en såkaldt Agenda 21-strategi. I august 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen Kommuneplanstrategi 2012, hvori kommunens Agenda 21-strategi er indeholdt.

For at følge op på Rødovre Kommunes indsats for, at fremme en bæredygtig udvikling udarbejdes der årligt en bæredygtighedsplan. Planen indeholder en oversigt over de projekter og aktiviteter kommunen har planlagt i 2014, som er med til at fremme en bæredygtig udvikling. Planen indeholder ligeledes kommunens resultater i 2013.

Af projekter og aktiviteter i 2014 kan blandt andet nævnes ny pulje til energioptimering af kommunale bygninger, udarbejdelse af ny affaldsplan, totalrenovering og klimasikring af Lørenskogvej, naturformidling og mere fokus på bæredygtighed, herunder klimatilpasning, i kommende lokalplaner.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Bilag

Bilag 1: Bæredygtighedsplan 2014

Sagens kerne

Som følge af vedtagelse af Lov om vandplanlægning skal kommunerne i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt i fællesskab oprette et vandråd, hvori der kan deltage relevante erhversorganisationer samt organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur, miljø eller rekreative interesser. På baggrund af vandrådets arbejde skal kommunerne udarbejde et forslag til indsatsprogram, der skal fremsendes til Miljøministeren. Som første skridt i processen skal kommunerne blive enige om at nedsætte et vandråd, samt hvilken af kommunerne der skal stå for sekretariatsbetjeningen af vandrådet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
 

at Kommunalbestyrelsen giver Teknisk Forvaltning mandat til, at indgå aftale med de andre kommuner i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt om oprettelse af et vandråd, samt om hvilken kommune i hovedvandoplandet, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådet.  

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).  

Sagsfremstilling

Som følge af Lov om vandplanlægning, der blev vedtaget i Folketinget før jul, skal udarbejdelsen af den næste generation af vandplaner, som dækker planperioden 2015-2021, ske efter en ny procedure. Den nye procedure indebærer, at kommunalbestyrelserne i et hovedvandopland i fællesskab skal udarbejde et forslag til hele eller dele af indsatsprogrammets supplerende foranstaltninger og fremsende dette til Miljøministeren.

Den nye procedure indebærer desuden, at der på initiativ af erhvervsorganisationer eller organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur, miljø eller rekreative interesser, kan oprettes vandråd. Vandrådenes opgave er, at rådgive kommunalbestyrelserne i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til indsatsprogram.

Landbrug & Fødevarer har med brev af 28.01.2014 anmodet Kommunalbestyrelsen i Rødovre Kommune om, at der oprettes vandråd i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. En tilsvarende anmodning er sendt til de øvrige berørte kommuner. Anmodningen er vedlagt mødesagen som bilag 1.

For at kunne igangsætte processen hurtigst muligt foreslår Teknisk Forvaltning, at Teknisk Forvaltning får tildelt kompetence til, at indgå en aftale med de andre kommuner i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt om oprettelse af et vandråd, samt hvilken af kommunerne, der skal stå for sekretariatsbetjeningen af vandrådet.

Når der er udarbejdet et forslag til indsatsprogram, vil dette blive forelagt til politisk godkendelse i kommunalbestyrelserne i alle kommunerne i hovedvandoplandet, før det fremsendes til Miljøministeren. For Rødovre Kommunes vedkommende kan der blive tale om indsatser til forbedring af miljøtilstanden i Harrestrup Å.

Lov- og plangrundlag 

• Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24.09.2009.
• Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26.12.2013.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune kan få en mindre udgift i forbindelse med en tværkommunal aftale om sekretariatsbetjening af vandråd. Denne udgift afholdes i så fald af Teknisk Forvaltning inden for det eksisterende budget.

Tidsplan

• 01.03.2014 skal kommunalbestyrelserne meddele Naturstyrelsen, hvilken kommune inden for hvert hovedvandopland, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af vandrådet.
• 01.04.2014 har Miljøministeriet annonceret, at rammerne for vandrådenes arbejde meldes ud.
• 01.10.2014 har Miljøministeriet annonceret, at kommunernes forslag til indsatsprogram for vandløb skal sendes til Miljøministeren.

Bilag

Bilag 1: Anmodning om oprettelse af vandråd

Sagens kerne

Rødovre Kommune indgik i juni 2013 en principaftale, om anlæggelse og drift af en letbane på Ring 3.

I principaftalen fremgår, at der skal stiftes et interessentskab ved navn; Ring 3 Letbane I/S, som vil være ansvarlig for den fremtidige anlæggelse og drift af letbanen.

I henhold til principaftalen skal Rødovre Kommune godkende stiftelsesdokumenterne, så interessentskabet kan stiftes i februar 2014.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at rammerne, idet redaktionelle justeringer ikke kræver fornyet godkendelse, i følge udkast til stiftelsesdokumenter, godkendes, (stiftelsesdokument, vedtægt for Ring3 Letbane I/S, Ejeraftale, aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og de enkelte kommuner/Region Hovedstaden), samt
2. at borgmesteren bemyndiges til, på grundlag af de rammer der er beskrevet i stiftelsesdokumenterne, at stifte Ring 3 Letbane I/S sammen med de øvrige interessenter Staten, Region Hovedstaden og de øvrige involverede kommuner.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Den 20.06.2013 blev der indgået en principaftale mellem staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3.

Af principaftalen fremgår, at parterne – så snart loven om letbanen på Ring 3 hjemler mulighed herfor – stifter et interessentskab.

Formålet med stiftelsesdokumenterne er

• at fastlægge det formelle juridiske, økonomiske og aftalemæssige grundlag for interessentskabet.
• at regulere ejerforhold og interessenternes forhold til selskabet.

Stiftelsesdokumenterne udmønter sammen med lovgrundlaget principaftalen.

Stiftelsesdokumenter

Stiftelsesdokumenterne består af følgende vedlagte dokumenter, som skal godkendes:

• Stiftelsesdokument
  Aftale mellem interessenterne om stiftelse af Ring 3 Letbane I/S. Kan betragtes som et overordnet dokument, der binder øvrige dokumenter sammen.
• Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S
  Fastlægger selskabets ejerforhold, finansiering, organisering (herunder rammerne for interessentskabs-, kvartals- og bestyrelsesmøder).
• Ejeraftale
  Fastlægger og regulerer de 11 kommunernes indbyrdes forhold i relation til Ring 3 Letbane I/S, herunder Borgmesterforum.
• Aftale mellem Ring 3 Letabane I/S og de enkelte kommuner/Region Hovedstaden
  Fastlægger rammerne for de enkelte kommunernes/ Region Hovedstadens indskud til finansiering af anlæg af letbanen.

De følgende dokumenter er til orientering, om ansvar og opgavefordeling i Ring 3 Letbane I/S:

• Bestyrelsens forretningsorden
  Fastlægger rammerne for bestyrelsens opgaver og ansvar i forhold til selskabet.
• Direktionsinstruks
  Fastlægger hvordan Metroselskabets direktion tilrettelægger og leder arbejdet for Ring 3 Letbane I/S.

Endvidere skal følgende dokumenter udarbejdes i forbindelse med stiftelsen:

• Åbningsbalance
  Fastlægger det økonomiske grundlag for stiftelsen af Ring 3 Letbane I/S. Kan først færdiggøres umiddelbart før stiftelse
• Afregningsbekendtgørelse
  Udstedes i henhold til loven, beskriver afregning af Metroselskabet til kostpris

Dokumenterne beskrives nærmere i de følgende afsnit.

Stiftelsesdokument

Stiftelsesdokumentet er den overordnede aftale mellem interessenterne om stiftelse af Ring 3 Letbane I/S. Aftalen binder de øvrige stiftelsesdokumenter sammen. I stiftelsesdokumentet fastlægges tidspunktet for stiftelse. Det forventes, at stiftelsen sker med virkning fra 01.01.2014. Endvidere fremgår bl.a. bestyrelsens sammensætning, interessentskabets hjemsted og navn, åbningsbalance, godkendelser og revision, mv.

Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S

Vedtægten er udformet med udgangspunkt i den modelvedtægt, der sammen med udredningen og udkast til principaftalen blev udsendt til behandling i kommunalbestyrelser og regionsrådet i foråret 2013.

Vedtægten beskriver bl.a. interessentskabets ejerforhold, finansiering, låneoptagelse, hæftelse og principper for tilkøb. Endvidere beskrives rammerne for interessentskabs-, kvartals- og bestyrelsesmøder samt fastsættelse af vederlag. I det følgende opsummeres en række forhold, der er beskrevet i vedtægten.

Interessentskabsmødet kan sammenlignes med en generalforsamling i et aktieselskab. Interessenterne udøver deres beføjelser på interessentskabsmøder. Det interessentskabsmøde, hvor årsrapporten behandles, benævnes ordinært interessentskabsmøde. Alle væsentlige beslutninger på interessentskabsmøder kræver enstemmighed mellem interessenterne. Ordinært interessentskabsmøde afholdes inden udgangen af april hvert år.

Kvartalsmøderne afholdes 3-4 uger efter fremsendelse af henholdsvis halvårsrapport og kvartalsrapportering. Enhver interessent er berettiget, men ikke forpligtet til at deltage i kvartalsmødet. Der kan ikke træffes beslutninger på kvartalsmøder.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der udpeges således:

• 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Den Danske Stat v/Transportministeren
• 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Region Hovedstaden
• 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de involverede kommuner i fællesskab i Borgmesterforum

Bestyrelsesmedlemmer udpeget af Region Hovedstaden og de 11 kommuner udpeges for en periode på 4 år svarende til den kommunale / regionale valgperiode. Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til den 31.12.2017.

Bestyrelsesmedlemmer udpeget af staten udpeges for en periode på 4 år i forbindelse med det ordinære interessentskabsmøde. Dog vælges medlemmerne af den første bestyrelse fra selskabets stiftelse til tidspunktet for afholdelse af det ordinære interessentskabsmøde i 2018.

Formandens honorar udgør 300.000 kr. årligt. Næstformændenes honorar udgør 200.000 kr. årligt. Øvrige bestyrelsesmedlemmers honorar udgør 100.000 kr. årligt. Udgifterne til honorarer afholdes af interessentskabet.

Den til enhver tid værende administrerende direktør for Metroselskabet I/S udgør interessentskabets direktion. Interessentskabet har ingen medarbejdere udover direktionen. Metroselskabet I/S stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed til varetagelse af driften af Ring 3 Letbane I/S, herunder til udførelse af administrations-, projekterings- og udbuds- og kontraktopgaver vedrørende letbanen på Ring 3, samt til varetagelse af Ring 3 Letbane I/S’ gælds- og formueforvaltning.

Ring 3 Letbane I/S betaler Metroselskabet I/S for, at varetage de nævnte opgaver baseret på kostpris. Transportministeren fastlægger nærmere retningslinjer for betalingen.

Interessentskabets årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor, som udpeges i fællesskab af Transportministeren, Region Hovedstaden og de involverede kommuner i fællesskab. Udpegningen sker gennem godkendelse af en indstilling fra bestyrelsen af en statsautoriseret revisor efter udbud af opgaven. Udbuddet er igangsat.

Ejeraftale

Formålet med Ejeraftalen er, at regulere kommunernes indbyrdes forhold i relation til Ring 3 Letbane I/S således, at kommunerne får mulighed for at kunne tale med én stemme på interessentskabsmøderne m.v. Aftalen beskriver etableringen af et Borgmesterforum, der fremover får en formel status.

Borgmesterforum udpeger kommunernes repræsentanter til bestyrelsen i Ring 3 Letbane I/S. Borgmesterforums udpegning af kommunernes repræsentanter i bestyrelsen følger den kommunale valgperiode og sker således hvert 4. år. Første gang pr. 01.01.2014.

Borgmesterforum forbereder kommunernes deltagelse på interessentskabsmødet og bestyrelsesmøder. Forberedelsen baseres på materiale til interessentskabsmødet. Borgmesterforum sekretariatsbetjenes af Ring 3 Letbane I/S.

Ved afstemninger vægter den enkelte kommunes stemme svarende til kommunens ejerandel. Alle beslutninger i Borgmesterforum træffes ved simpelt stemmeflertal, dog skal forhold af principiel eller væsentlig betydning tiltrædes af 7 ud af 11 kommuner, mens forhold vedr. salg af virksomheden, ændring af ejerkredsen eller ændring af vedtægter skal tiltrædes af alle 11 kommuner.

Kommunernes indbyrdes ejerfordeling i driftsfasen er ikke fastlagt med ejeraftalen. Kommunerne vil indgå en aftale herom, således at fordelingen kan indgå i anlægsloven om Ring 3 Letbane. En opdateret ejeraftale indgås senest 1 år før letbanens overgang til passagerdrift og statens udtræden af Ring 3 Letbane I/S.

Aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og de enkelte kommuner/Region Hovedstaden

Aftalen fastlægger rammerne for de enkelte kommuners/ Region Hovedstadens indskud til finansiering af anlæg af letbanen.

Indskuddenes størrelse er beregnet på baggrund af principaftalen samt – for så vidt angår fordelingen mellem kommunerne – den fordeling, der ligger til grund for samarbejdsaftalen. Hovedelementerne i fordelingen er indbyggertal, antal stationer og nyt stationsnært kerneareal. Indskuddene er beregnet uden afrundinger i fordelingsnøglen.

Om betaling af driftstilskud fremgår, at kommunerne endnu ikke har aftalt fordelingen af driftsomkostningerne og dermed de årlige indskud til dækning af driftsomkostningerne. Kommunerne vil derfor påbegynde en proces, hvor principperne og parametrene for en sådan fordeling kan drøftes og besluttes. Alle relevante forhold kan inddrages.Der er aftalt en ramme for forhandlingerne om fordelingen af driftstilskuddene, som tager udgangspunkt i en maksimal afvigelse fra ejerandelene på 20 pct. Ændringer herudover kræver enighed mellem alle deltagende kommuner. Fordelingen vil danne grundlag for fastlæggelse af kommunens årlige driftsindskud i et tillæg til aftalen. Dette tillæg skal senest fastlægges et år før Letbanens overgang til passagerdrift.

Bestyrelsens forretningsorden

I forretningsordnen fastlægges rammerne for bestyrelsens opgaver og ansvar i forhold til selskabet.

Forretningsordenen vedtages af bestyrelsen med simpelt stemmeflertal og sendes til interessenterne til orientering. Det vedlagte udkast forventes godkendt på første bestyrelsesmøde efter stiftelsen.

Direktionsinstruks

Direktionsinstruksen fastlægger, hvordan Metroselskabets direktion tilrettelægger og leder arbejdet for Ring 3 Letbane I/S. Direktionens pligter og forhold til bestyrelsen er beskrevet, herunder hvilke pligter direktionen har med hensyn til rapportering. Der er bl.a. beskrevet direktions pligt til rapportering, hvis den forventede anlægsudgift nødvendiggør træk på korrektionsreserven. Træk på korrektionsreserven vil kun kunne ske i samme forhold som parternes ejerandele og kun efter forelæggelse for ejerne.

Direktionsinstruksen vedtages af bestyrelsen. Det vedlagte udkast forventes godkendt på første bestyrelsesmøde efter stiftelsen.

Åbningsbalance

I åbningsbalancen fastlægges det økonomiske grundlag for stiftelsen af Ring 3 Letbane I/S. Åbningsbalancen kan først færdiggøres umiddelbart før stiftelse. Dette vil ske i samarbejde med den udpegede revisor.

Afregningsbekendtgørelse

I henhold til loven, jf. lovforslagets § 5, stk. 4., fastsætter Transportministeren nærmere regler for betalingen af Metroselskabet. Afregningen skal ske til kostpris.

Lov- og plangrundlag

Principaftale juni 2013.

Forslag til lov om letbane på Ring 3 er fremsat i Folketinget 13.11.2013 og forventes endeligt vedtaget i marts 2014.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes ejerandel af interessentskabet; Ring 3 Letbane I/S er 1,2% i anlæggelsesfasen af letbanen.

Ved overgangen til driftsfasen vil Staten udtræde af selskabet, og Rødovre Kommunes ejerandel øges til 2,0 %.

I bemærkningerne til Lov om Letbane på Ring 3, fremgår Rødovre Kommunes indskud til anlæggelsen af Letbanen.

Rødovre Kommunes andel af indskuddet til anlægsomkostninger finansieres ved årlige betalinger.

I perioden 2014-2016 betaler Rødovre Kommune hvert år senest pr. 1. oktober kr. 2.300.000 i 2013-priser til Ring 3 Letbane I/S.

I perioden 2017-2056 betaler Rødovre Kommune hvert år senest pr. 1. oktober kr. 2.100.000 i 2013-priser til Ring 3 Letbane I/S.

De første driftsindskud skal forventligt foretages i 2020/2021.

Kommunernes samlede andel af indskuddet til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne, er på det nu kendte grundlag 44 mio. kr. årligt i 2013-priser.

Fordelingen af driftsomkostningerne skal som udgangspunkt baseres efter kommunernes anlægsbidrag/ejerandele i forhold til kommunernes samlet ejerandel af Ring 3 Letbane I/S.

Udgiftsfordelingen kan ved almindeligt flertal afvige 20 % fra kommunes ejerandel. Større afvigelser vil kræve enstemmighed mellem kommunerne.

Tidsplan

Primo januar 2014:
Udsendelse af udkast til stiftelsesdokumenter til godkendelse hos interessenterne

Februar 2014:
Forventet vedtagelse af lovforslag

Ultimo februar 2014:
Stiftelsesgrundlaget godkendt af interessenterne

Primo marts 2014:

• Loven træder i kraft.
• Stiftende interessentskabsmøde - stiftelse af Ring 3 Letbane I/S.
• Første møde i bestyrelsen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over dokumenter
Bilag 2: Stiftelsesdokument Ring 3 Letbane I/S
Bilag 3: Vedtægt for Ring 3 Letbane I/S
Bilag 4: Ejeraftale mellem kommunerne i Ring 3 Letbane I/S
Bilag 5: Skabelon for aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og kommuner
Bilag 6: Udkast til forretningsorden
Bilag 7: Udkast til direktionsinstruks
Bilag 8: Skabelon til åbningsbalance
Bilag 9: Afregningsbekendtgørelse

Sagens kerne

Den 14.08.2012 (Sag nr. 66) godkendte Kommunalbestyrelsen en forsøgslukning af Højnæsvej, som ville give mindre gennemkørende trafik på vejen.

Teknisk Forvaltning har i december 2013 lavet en vurdering af vejlukning, hvor beboere og erhvervsdrivende på Højnæsvej er inddraget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forsøgslukningen laves permanent.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Peter Michael Jensen (V) tager forbehold.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet der laves trafikanalyser af de tilstødende veje til Højnæsvej.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning opstillede i marts 2013 en forsøgslukning på Højnæsvej. Lukningen gav en del ændringer for beboere og trafikanter langs Højnæsvej. Vejen gik fra, at være ensrettet fra Rødovre Centrum til Rødager Alle, til at være dobbeltrettet med et kørespor i hver retning. Derudover nedlagde Teknisk Forvaltning cykelbanen i vejens østlige side, da vejens bredde gjorde, at der ikke var plads nok til denne.

Det var planen, at forsøgslukningen skulle evalueres efter en periode. På den baggrund har Teknisk Forvaltning valgt, at lave en spørgeskemaundersøgelse hos beboere og erhvervsdrivende langs Højnæsvej.

Teknisk Forvaltning udsendte i december 2013 spørgeskemaer til i alt 85 beboere, virksomheder, foreninger og skoler langs vejen. Ud af de 85 udsendte skemaer har Teknisk Forvaltning fået 6 skemaer retur.
Da Teknisk Forvaltning kun har modtaget 6 spørgeskemaer, kan man ikke sige, at besvarelserne er repræsentativt for alle de adspurgte, men det giver en tendens.

I spørgeskemaet blev de adspurgte stillet følgende spørgsmål om vejlukningen, som skulle vurderes i skalaen 1-7.

Spørgsmål	Gennemsnit før	Gennemsnit efter
Fremkommelighed langs vejen (1 nemt at komme frem, 7 mange køretøjer)	3	2,67
Mængde af trafik (1 få køretøjer, 7 mange køretøjer)	3,83	2
Antallet af lastbiler (1 få lastbiler, 7 mange lastbiler)	4	2
Hvordan oplevede du trafiksikkerheden på Højnæsvej (1 meget sikkert, 7 meget usikkert)	4	2,17
Støjen fra trafikken (1 lidt støj, 7 meget støj)	3,5	2

Udover karaktergivning blev de adspurgte også stillet spørgsmål om vejlukningen havde medført gener for dem, og om vejlukningen skulle gøres permanent.
Til de spørgsmål svarede 84% nej til at det havde medført gener, og 66% svarede ja til, at den skulle gøre permanent. 1 havde ikke svaret på dette spørgsmål.

På baggrund af de karakter der er givet i spørgeskeamerne, og de adspurgte svar på spørgsmålet om vejlukningen skulle være permanent, er der et stort ønske om lukning af Højnæsvej.
Teknisk Forvaltning har, udover spørgeskemaerne, haft positive mundtlige tilbagemeldinger på vejlukningen gennem det år vejlukningen har fungeret.

Der er vedlagt en kopi af spørgeskemaet, sammen med en opsummering på de svar, der er indkommet.

Udover spørgeskemaerne har Teknisk Forvaltning selv være på tilsyn på stedet, og Teknisk Forvaltning vurderer, at lukningen har medført langt færre biler på Højnæsvej, specielt på grund af den mindre gennemkørende trafik.

Den nedsatte trafikmængde har haft den effekt, at det føles mere trygt at færdes på vejen.

Derfor vurderer Teknisk Forvaltning, at en lukning af Højnæsvej, vil give en mindre befærdet vej, som føles mere sikker og tryg for de trafikanter som færdes på vejen, og anbefaler derfor, at vejen lukkes permanent.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Permanent vejlukning med beplantning 150.000 kr.

De 150.000 kr. til etablering af permanent vejlukning afholdes over vejpuljen i forbindelse med renovering af Højnæsvej.

Tidsplan

Etablering af permanent vejlukning - Sommer/efterår 2014.

Bilag

Bilag 1: Spørgsskema
Bilag 2: Samlet vurdering, lukning af Højnæsvej

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat et rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til en "Sti-, vej- og parkpulje". Denne pulje søges frigivet i form af en anlægsbevilling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at projektforslagene godkendes, samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til udførelsen af projekterne.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat et rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til en "Sti-, vej- og parkpulje". Beløbet søges nu frigivet i form af en anlægsbevilling.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres til forskellige projekter i 2014:

Renovering af veje, stier og fortove	3.300.000 kr.
Projektering og planlægning af brorenoveringer	450.000 kr.
Etablering af bundet venstresving i krydset Slotsherrensvej/Tårnvej	1.750.000 kr.
Forberedende arbejder til flytning af gangbro fra Jyllingevej til Roskildevej	500.000 kr.

Herunder følger en nærmere beskrivelse af de forskellige projekter.

Renovering af veje, stier og fortove

Vej-, og til dels cykelstinettet, er meget medtaget i Rødovre Kommune. Der er således behov for en større udbedring af belægningen på flere veje og cykelstier.

Teknisk Forvaltning fremlagde på Kommunalbestyrelses møde den 29.05.2012 (sag nr. 96) en prioriteringsliste over de veje i kommunen, hvor der var størst behov for en større renovering. I forlængelse af de større arbejder der er gennemført i 2012 og 2013, samt vejrets og trafikkens slidtage på vejene er listen blevet revideret. Med udgangspunkt i den reviderede prioriteringsliste anbefales det, at følgende strækninger renoveres i 2014:

• Hvidsværmervej, renovering af kørebane (strækning fra Sneglehusbroen til Bjerringbrovej).
• Højnæsvej, renovering af kørebane (strækningen fra Præstebakken til Rødager Allé. Arbejdet koordineres med Rødovre Kommunale Fjernvarme).
•  Nyskiftevej vest for Lørenskogvej, renovering af fortove, vejbrønde og kørebane.
•  Nørregårdsvej, større reparationer af kørebane (ikke komplet udskiftning af asfalt.
•  Jyllingevej, nyt slidlag på cykelsti i begge vejsider fra Tårnvej til Rødovrevej.
• Roskildevej, renovering af ca. 100 meter cykelsti (forsøg med utraditionel asfaltudlægning).
• Vestvolden, nyt slidlag på sti fra Ejbybroen til Jyllingevej.
• Vestvolden, nyt slidlag på sti langs den østlige side af Fæstningskanalen nord for Slotsherrensvej.

En nærmere udspecificering af overslagspriserne på de enkelte delarbejder fremgår af vedlagte skema (se bilag). I skemaet fremgår samtidig hvilke arbejder der er gennemført med midlerne fra sidste års pulje.
Der er udarbejdet et oversigtskort som angiver de strækninger som foreslåes renoveret i 2014 (se bilag).

Teknisk Forvaltning tilstræber, at anvende de økonomisk mest fordelagtige metoder til de forskellige arbejder. I den udstrækning det er hensigtsmæssigt, anvendes "remix-løsninger". Ved remix varmes den eksisterende asfalt op, de øverste cirka 2,5 cm asfalt fræses af, blandes med ny asfalt og klæbemiddel som udlægges på ny i én arbejdsgang. Metoden er prisvenlig i forhold til traditionelle asfaltarbejder og samtidig mere miljøvenlig da den eksisterende asfalt genbruges.
Teknisk Forvaltning ønsker i 2014, at lave forsøg med cykelstibelægningen på en mindre del af Roskildevej i form af en remixløsning for at se, om det også er muligt, at opnå et godt langtidsholdbart resultat på cykelstierne.

Renoveringen af kørebanearealet på Højnæsvej mellem Præstebakken og Rødager Allé vil blive koordineret med Rødovre Kommunale Fjernvarme som sidste år gravede fjernvarme ned i Højnæsvej på strækningen. Renoveringen vil også omfatte de nederste bærende asfaltlag. I forbindelse med udførelsen af arbejdet vil det højst sandsynligt være nødvendigt, at begrænse færdslen på vejen mest muligt. Af samme årsag planlægges arbejdet udført op mod og hen over en weekend, så virksomhederne og borgerne vil opleve mindst mulige trafikale gener.

Hvis der er overskydende midler til rådighed i forlængelse af, at der er indhentet tilbud på arbejderne, vil Teknisk Forvaltning fortsætte med, at foretage mindre pletvise renoveringer på vejene i kommunen.

Projektering og planlægning af brorenoveringer

Teknisk Forvaltning har udført et genereleftersyn på alle vejenes broer og tuneller (bygværker). I forlængelse heraf er der udført særeftersyn på udvalgte bygværker, hvor det var nødvendigt, at undersøge tilstanden nærmere.
Flere af bygværkerne er i ringe stand, og trænger til at få foretaget større vedligeholdelsesarbejder. I enkelte tilfælde er det nødvendigt, at foretage totalrenoveringer.
På nuværende tidspunkt er tilstanden på dobbeltbroen på Viemosevej ved Viemosebro (bro nr. 9-10) den mest kritiske. Derfor anbefaler Teknisk Forvaltning, at der afsættes midler til, at foretage en projektering og planlægning af en større renovering. Til orientering kan det oplyses, at den påkrævede renovering af broen i 2012 blev vurderet til, at beløbe sig til cirka 2.800.000 kr. Tilstanden af broen forværres løbende.
Hvis der er midler til overs på dette delprojekt vil Teknisk Forvaltning fortsætte med at projektere yderligere en brorenovering.

Etablering af bundet venstresving i krydset Slotsherrensvej/Tårnvej

Igennem Rødovre Kommunes Trafikplan 2012 - 2014 er der defineret i alt 3 sorte strækninger og 2 sorte pletter - herunder krydsene Slotsherrensvej/Tårnvej og Roskildevej/Tårnvej. Som led i trafikplanens handlingsplan anbefales det, at der afsættes midler til, at etablere et bundet venstresving i den ene retning i krydset Slotsherrensvej/Tårnvej. En etablering af et bundet venstresving i krydset Roskildevej/Tårnvej er også aktuelt, men vil kræve større omkostninger, og have en større negativ effekt på den regionale fremkommelighed. Samtidig er det hensigtsmæssigt at sikre, at en trafiksanering af krydset Roskildevej/Tårnvej sker i sammenhæng med de overordnede planer for Roskildevej. Det anbefales derfor, at det bundne venstresving etableres i den mest uheldsbelastede retning i krydset Slotsherrensvej/Tårnvej. Indeholdt i den samlede sum til dette delprojekt er samtidig en trafikteknisk gennemgang af krydsets øvrige uheld, og en mindre sum til at foretage eventuelle anbefalede tilpasninger i forlængelse af gennemgangen. I forbindelse med etableringen af det bundne venstresving planlægges hele signalanlægget udskiftet til indfarvede designstandere. Med ændringen i anlægget forventes det, at der kan spares cirka 1 materielskadeuheld og 1 personskadeuheld pr år. For hvert sparet personskadeuheld sparer samfundet som helhed 5.209.408 kr. (2013) inklusiv velfærdstab.

Forberedende arbejder til flytning af gangbro fra Jyllingevej til Roskildevej

Gangbroen på Roskildevej ved Brandholms Allé er over de senere år blevet påkørt flere gange, og er i en generelt meget dårlig stand. I forlængelse af påkørslerne er der udført forskellige midlertidige reparationer af broen siden 2011 således, at den har kunne holdes åben for gående færdsel.

Det er planlagt, at der skal opføres en ny stibro langs Vestvolden over Jyllingevej. I tæt tilknytning til den nye bro er der en eksisterende gangbro over Jyllingevej ved Lørenskogvej. Den eksisterende gangbro vil - når den nye stibro er opført - være overflødig. Broen er i en generelt god stand. Det anbefales derfor, at denne bro nedtages, tilpasses og opsættes på Roskildevej som erstatning for den eksisterende gangbro på Roskildevej i forlængelse af, at den nye stibro over Jyllingevej er opført.
På nuværende tidspunkt er det uvist, hvornår arbejdet med opførelsen af den nye stibro over Jyllingevej starter, og dermed også hvornår den forventes færdig. Teknisk Forvaltning anbefaler dog, at der allerede nu afsættes midler til, at planlægge og projektere flytningen af gangbroen fra Jyllingevej til Roskildevej.

Indeholdt i denne delsum er der samtidig midler til, at foretage yderligere midlertidige reparationer på gangbroen på Roskildevej, så det er forsvarligt at holde den åben for gående færdsel.

Lov- og plangrundlag

Budget 2014.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet for 2014 er der afsat et rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til vedligeholdelse af sti- og vejarealer. Ovennævnte anlægsprojekter kan finansieres af dette rådighedsbeløb.

Tidsplan

Arbejderne forventes udført i 2014.

Bilag

Bilag 1: Foreslåede arbejder 2014 og gennemførte arbejder 2013
Bilag 2: Oversigtskort

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning ønsker at indgå i et samarbejde med Teknologisk Institut, Vejdirektoratet, HOFOR, Asfaltindustrien og NCC omkring udviklingsprojektet "Klimavejen - udvikling af støjreducerende drænasfalt til regnvandshåndtering". Projektet forventes at forløbe indtil udgangen af 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at det godkendes, at Teknisk Forvaltning deltager i udviklingsprojektet "Klimavejen" under forudsætning af, at den kommende samarbejdsaftale kan godkendes administrativt.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Peter Michael Jensen (V) tager forbehold.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning ønsker at indgå i et samarbejde med Teknologisk Institut, Vejdirektoratet, HOFOR, Asfaltindustrien og NCC omkring udviklingsprojektet "Klimavejen - udvikling af støjreducerende drænasfalt til regnvandshåndtering". HOFOR synes, at projektet er interessant, men har endnu ikke taget endelig stilling til, hvorvidt de deltager i projektet eller ej.

Projektets overordnede mål er, at udvikle en mere holdbar og støjreducerende drænasfalt, som gør det muligt for overfladevand, at sive igennem asfalten og ned i vejens bærende lag. Herfra skal det afledes forsinket til afløbsnettet. I den forbindelse vil der også blive udviklet permable bærelag til vejkassen som tillader, at vandet kan sive ned i vejen uden, at bæreevnen forsvinder. Igennem projektet vil der blive målt på, hvor stor renseeffekt der kan opnås af overfladevandet igennem de bærende lag i vejen.
"Klimavejen" er således et koncept som både har til mål, at reducere støjen fra vejtrafikken, samt bidrage direkte til afledning af overfladevand og øge magasinvolumet for opmagasinering af overfladevand, som med stor fordel kan anvendes ved skybrud, hvor ledningskapaciteten er utilstrækkelig.

Teknisk Forvaltning har indledningsvist foretaget en overordnet screening af vejnettet i kommunen og vurderet, at have vejstrækninger som med fordel kan indgå i projektet. Samlet set forventes det, at Teknisk Forvaltning skal stille en samlet vejstrækning(er) på cirka 200 meter til rådighed i projektet. Teknisk Forvaltning er på nuværende tidspunkt i dialog med HOFOR omkring hvilke vejstrækninger, der er mest hensigtsmæssige at arbejde videre med i forhold til ledningsnettets nuværende kapacitetsproblemer og vejens generelle tilstand. Teknisk Forvaltning forventer, at skulle bidrage med 2 vejstrækninger (henholdsvist 1 med over og 1 med under 50 km/t) for, at der kan foretages en valid evaluering af de støjreducerende egenskaber.

Projektet er søgt medfinansieret og bevilliget midler igennem Miljøstyrelsens Program for Grøn Teknologi i 2013. Fuldskalaforsøget med ombygningen af cirka 200 meter vejstrækning er planlagt, at køre som et selvstændigt projekt, og er således ikke en del af det tilskud som er tildelt på nuværende tidspunkt. Fuldskalaforsøget vil blive ansøgt om tilskud af Teknologisk Institut snarest muligt.

Teknisk Forvaltning skal igennem projektforløbet (2014 - 2015) løbende bidrage med tidsforbrug, og et samlet beløb på 520.000 kr. (inkl. fuldskalaforsøget). Det samlede beløb svarer omtrentligt til, hvad det under normale omstændigheder koster, at renovere en vejstrækning på en primær trafikvej over cirka 200 meter med nye bærende lag og asfalt. Ved at koordinere vejstrækningerne med veje som alligevel trænger eller er planlagt til renovering/ombygning forventes det ikke, at projektet medfører ekstra omkostninger. Vejstrækningerne koordineres samtidig med udgangspunkt i Rødovre Kommunes Støjhandlingsplan 2013 - 2018.

Forinden at samarbejdet og udviklingsarbejdet påbegyndes, skal der indgåes en samarbejdsaftale mellem de involverede parter. Denne aftale vil blandt andet klarlægge forhold vedrørende ansvar, ejerforhold, drift og lignende.
I den forbindelse vil Teknisk Forvaltning lægge særlig vægt på, at driften af vejarealet ikke bliver væsentligt dyrere samt, at Rødovre Kommune ikke påtager sig et særligt ansvar eller risiko i tilfælde af, at løsningen med permable bærelag ikke er langtidsholdbar.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Det samlede projektbudget for Rødovre er på 4.100.000 kr. Indeholdt i dette beløb er en meget stor andel af udvikling. Teknisk Forvaltning skal bidrage med 520.000 kr. (inkl. fuldskalaforsøg) over perioden 2014 - 2015. Beløbet svarer omtrentligt til hvad det koster, at renovere cirka 200 meter primær trafikvej ved brug af traditionelle materialer. Midlerne finansieres over driften eller via en "vejpulje" i 2015.

Tidsplan

Udviklingen og planlægningen af projektet er planlagt at forløbe i 2014. Anlæggelsen og opfølgning er planlagt til udførelse i 2015.

Sagens kerne

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med prisloft fra Forsyningssekretariatet, hvor Kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at HOFOR Vand Rødovre A/S takst – vandpris – er 9,09 kr. ekskl. afgift og moms,
2. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 1 jf. trappemodellen er 19,97 kr. ekskl. afgift og moms,
3. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 2 jf. trappemodellen er 19,17 kr. ekskl. afgift og moms, samt 
4. at HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst – vandafledning – trin 3 jf. trappemodellen er 17,58 kr. ekskl. afgift og moms.

Teknik- og Miljøudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

 I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S, fastsætte takster under eller lig med prisloft fra Forsyningssekretariatet, Konkurrencestyrelsen, hvor Kommunalbestyrelsen skal godkende taksten.

Godkendelsen er en såkaldt legalitetsgodkendelse, idet kommunen skal tilse, at Forsyningssekretariatets udmeldte principper for takstfastsættelsen er overholdt, og at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven og betalingsloven.

Som følge af lov nr. 902 af 04.07.2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber, hvor der gives rabat til ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår afhængig af vandforbrug, beregnes tre takster for den variable vandafledning:

• Vandforbrug til og med 500 m³/år (takst 1).
• Vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m³/år (takst 2 med 4% rabat i 2014).
• Vandforbrug på over 20.000 m³/år (takst 3 med 12% rabat i 2014).

For ejendomme, hvorfra der ikke drives erhverv på markedsmæssige vilkår, skal den variable del af vandafledningsbidraget opkræves efter trin 1 uanset vandmængden. Der er ikke ejendomme i Rødovre Kommune, der beregnes efter takst 3.

Taksterne for 2014 for HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S, inkl. taksterne 2012 og 2013 med ændring 2013-14 m.v. fremgår af bilag 2, Budgetter og priser 2014.

Den forbrugsafhængige takst 2014 inkl. afgift og ekskl. moms er 35,19 kr., hvilket er 15,00 % mindre end 2013, der var 41,40 kr.

Eksempelvis er taksten 4.390,00 kr. for årsregningen i en lejlighed med forbrug på 100 m3 pr. år.

Faldet i vandprisen skyldes primært korrektion for, at opkræve for meget i 2012, som skal tilbagebetales i 2014.

Faldet i spildevandsprisen skyldes, at taksten i 2013 var påvirket af en stor korrektion vedr. for lidt opkrævet tidligere år. Denne korrektion bortfalder i 2014, og herudover blev der opkrævet for meget i 2012, som derfor skal tilbagebetales i 2014.

Indtægtsramme/prisloft inkl. takster ekskl. afgifter og moms, herunder takster trin 1, 2 og 3 jf. trappemodellen fremgår af bilag 1, Takstbilag for 2014, hvor Trappmodellen omfatter ejendomme, hvor der findes erhverv.

Takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

Iøvrigt fremgår prisloft m.v. fra Forsyningssekretariatet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i "Afgørelse om prisloft for 2014" for henholdsvis HOFOR Vand Rødovre A/S, bilag 4 og HOFOR Spildevand Rødovre A/S, bilag 3 inkl. "Samlede prisloft" med Indtægtsramme, Vandmængde og Prisloft 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (vandsektorloven).
Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren.
Bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed.
Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.
Vejledende notat om reglerne for trappemodel for beregning af vandafledningsbidrag.

Økonomiske konsekvenser

Ingen for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Godkendelse af foreløbige takster inden udgangen af 2014.

Bilag

Bilag 1: Takstbilag for 2014
Bilag 2: Budgetter og priser 2014 samt økonomirapportering 3. kvartal 2013
Bilag 3: Indtægtsramme for HOFOR Spildevand Rødovre A/S
Bilag 4: Indtægtsramme for HOFOR Vand Rødovre A/S

Sagens kerne

Godkendelse af igangsætning af projektering vedrørende etablering af belysning samt kunstbelægning på løbebanerne ved Rødovre Stadionhal.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 4.900.000 kr. til etablering af kunstbelægning samt belysning omkring banen.

Der søges om en anlægsbevilling på 4.900.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til ovennævnte projekt.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at projektering igangsættes,
2. at tidsplanen godkendes,
3. at arbejdet udbydes som fagentrepriser i licitation,
4. at Teknisk Forvaltning, Park og Naturafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver, og
5. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 4.900.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales med 3 stemmer for (A+C) og
1 tager forbehold (O).

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

De eksisterende løbebaner ved Rødovre Stadionhal har en belægning af cinders, der er udtjent, og som ikke fremstilles længere.

En ny kunstbelægning samt etablering af lav belysning vil gøre anlægget mere tidssvarende og øge brugbarheden, også igennem den mørke tid.

Der er i forbindelse med projektet nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Rødovre Atletik Club og Boldklubben Rødovre samt Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen.

Selve projektet vil omfatte etablering af løbebaner som eksisterende anlæg, og som vist på vedlagte luftfoto. Herudover nyetablering af lav belysning.

Projekteringen vil omfatte et nyt drænsystem, vurdering af bunden, herunder eventuelt behov for supplering af nyt bærelag, ny kantafgrænsning og med løs sarg, ny vandgennemtrængelig rød kunstbelægning, opstregning af baner samt etablering af lav belysning omkring banen.

Ved valg af lampetype skal der lægges vægt på, at lyset ikke er til gene for naboerne.
Valg af lampebelysning vil indgå i mødesagen i juni måned 2014, hvor resultat af licitationen fremlægges.

Renoveringen af de øvrige atletikfunktioner indgår ikke i projektetet; men det foreslås, at der i forbindelse med udbud indhentes pris på nyt "slidlag" på kunstbelægningen på de øvrige atletikfunktioner. Dette vil blive fremlagt som option i mødesagen i juni måned 2014 i forbindelse med licitationsresultatet.

I forbindelse med projektering og etablering af ny belægning på løbebanerne vil det blive præciseret, at den eksisterende fodboldbane indenfor løbebanerne på ingen måde må forringes.
Der er ligeledes taget hensyn til brugen af fodboldbanen i forhold til tidsplanen for udførelsen.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til etablering af kunstbelægning og belysning er anslået til 4.900.000 kr.

Det skal bemærkes, at den eksisterende cindersbelægning har et bærelag af slagger, som er at betragte som miljøaffald, såfremt det skal bortkøres. Det har derfor været en forudsætning for den beregnede økonomi, at en stor del af bærelaget kan genbruges.

Tidsplan

Kultur- og Fritidsudvalget:	11. februar 2014
Økonomiudvalget:	19. februar 2014
Kommunalbestyrelsen:	25. februar 2014
Projektering og udbud:	marts - maj 2014
Fremlæggelse af licitationsresultat:	juni-møderækken 2014
Udførelse:	juli - august 2014

Bilag

Bilag 1: Eksisterende atletikanlæg, luftfoto

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 30.04.2013:	3.690.100 kr.
Forbrug/Regnskab	3.687.638 kr.
Mindreforbrug	2.462 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 2.462 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 30.04.2013 en anlægsbevilling på 3.690.100 kr. til renovering af taget over den gamle Stadionhal (hal 1), der er opført i 1966.

Taget trængte til renovering på grund af tilbagevendende problemer med indtrængende vand. Renoveringen omfattede udskiftning af tagbelægningen, efterisolering samt udskiftning af den indvendige loftsbeklædning.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 2.462 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 23.01.2014

Sagens kerne

Lørdag den 13. april 2013 afviklede Børne- og Kulturforvaltningen en temadag for de respektive brugerbestyrelser på kommunens idrætsanlæg.

Formålet med temadagen var at drøfte, hvordan arbejdet i brugerbestyrelserne kan effektiviseres, herunder at vurdere og drøfte de nugældende retningslinjer samt drøfte mulige alternative bestyrelsesmodeller.

Efterfølgende er der udarbejdet forslag til nye retningslinjer, som har været sendt til høring i de respektive brugerbestyrelser på kommunens idrætsanlæg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til nye retningslinjer for brugerbestyrelserne på kommunens idrætsanlæg godkendes.

Folkeoplysningsudvalget 21-01-2014
Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmøde den 26. november 2013 blev det besluttet at sende forslag til nye retningslinjer for brugerbestyrelserne på kommunens idrætsanlæg til høring i de respektive brugerbestyrelser.

Det kan indledningsvis oplyses, at baggrunden for udarbejdelsen af de nye retningslinjer skyldes nogle gode drøftelser på en afholdt temadagen lørdag den 13. april 2013, hvor repræsentanter fra de 6 brugerbestyrelser på kommunens idrætsanlæg deltog.

Der blev på temadagen blandt andet givet udtryk for ønske og behov for:

• Klarhed over brugerbestyrelsernes kompetence
• Forståelige økonomiske rammer og bedre økonomioversigter
• Konkrete operationelle retningslinjer
• Inddragelse ved større bygningsmæssige tiltag
• Indflydelse på budgetlægning før budgetvedtagelse
• Udarbejdelse af forretningsorden
• Delegation af kompetencer fra Folkeoplysningsudvalget til brugerbestyrelserne

Endvidere blev der givet udtryk for en overvejende tilfredshed med bestyrelsesmodellen og de 6 bestyrelser. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at bestyrelsesmodellen forbliver uændret.

Med udgangspunkt i drøftelserne fra temadagen har Børne- og Kulturforvaltningen haft fokus på at tydeliggøre formålet med brugerbestyrelsernes arbejde samt forsøgt at præcisere bestyrelsernes kompetence.

Børne- og Kulturforvaltningen har nu modtaget samtlige høringssvar fra de respektive brugerbestyrelser. Det er forvaltningens opfattelse, at forslaget grundlæggende er blevet godt modtaget.

Det skal dog bemærkes, at Brugerbestyrelsen ved Rødovre Tennisanlæg ikke er enig i forslaget om at udvide brugerbestyrelsen med en repræsentant fra Aktiv Fritid. Brugerbestyrelsens høringssvar er vedlagt som bilag til sagen.

Det skal endvidere bemærkes, at Brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen har en række ændringsforslag. Høringssvaret er vedlagt som bilag til sagen.

På baggrund af den afholdte temadag samt de modtagne høringssvar har Børne- og Kulturforvaltningen foretaget følgende ændringer i forhold til de nu gældende retningslinjer:

• Formålet (§ 1): Er tydeliggjort ved at det præciseres, at brugernes indflydelse på drift af idrætsanlægget skal ske ved, at brugerbestyrelsen skal virke for, at idrætsanlægget opfylder brugernes ønsker og behov under hensyntagen til Kommunalbestyrelsens beslutninger ved at tage aktivt del i idrætsanlæggets virksomhed med ideer, forslag og kritik.
• Kommunalbestyrelsen (§ 2): Det præciseres, at Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens idrætsanlæg og fastlægger mål og rammer for dets virksomhed inden for gældende lovgivning.
• Forretningsorden (§ 5): Det fremgår blandt andet, at Brugerbestyrelsen selv skal fastlægge sin forretningsorden.
• Kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau (§ 6). Det præciseres, at sekretariatet skal udarbejde en beskrivelse af kommunalbestyrelsens vedtagne serviceniveau for området, som bl.a. skal indeholde:
  a) Bygningsvedligeholdelse planlagt af Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen, inden for rammerne af den centrale pulje til vedligeholdelse af kommunale bygninger.
  b) Plejeplaner for udearealerne på de enkelte idrætsanlæg, Teknisk Forvaltning, Park og Natur.
• Beføjelser (§ 7): Brugerbestyrelsens beføjelser er samlet i paragraffen og det tydeliggøres, at bestyrelsen skal
  a) disponere og prioritere anvendelsen af den økonomiske ramme for inventar, istandsættelsespuljen under plejeplanen for udearealerne samt den afsatte pulje til ekstra rengøring på anlægget,
  b) føre tilsyn med anlæggets virksomhed,
  c) rådgive og vejlede i idrætslige spørgsmål,
  d) høres om det årlige budgeforslag,
  e) være repræsenteret ved større bygningsmæssige tiltag/ændringer.
• Fordeling af trænings- turnerings- og stævnetimer (§ 8): Det præciseres, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse er gældende, såfremt der opstår tvivl om fortolkning af fordelingsprincipperne og fordeling af faciliteterne.

I de gældende retningslinjer § 9 fremgår det bl.a., at ”en af Brugerbestyrelsen truffen afgørelse kan af den respektive forening/klub ankes til Folkeoplysningsudvalget”. Denne ankemulighed er ikke indarbejdet i de nye retningslinjer.

For så vidt angår sammensætning af Brugerbestyrelsen (§ 3), stilles der forslag om:

• At antallet af medlemmer i Rødovrehallens brugerbestyrelse udvides med
  1 repræsentant fra Aktiv Fritid
• At antallet af medlemmer i brugerbestyrelsen ved Rødovre Tennisanlæg udvides med
  1 repræsentant fra Aktiv Fritid
• At antallet af medlemmer i brugerbestyrelsen ved Islevbadet udvides med
  1 repræsentant fra øvrige klubber
• At Rødovre Skøjte Arena udvides med
  1 tilforordnet uden stemmeret fra 2610 Rødovre Mighty Bulls

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler, at forslag til nye retningslinjer for de respektive Brugerbestyrelser godkendes.

Lov- og plangrundlag

Lov om Kommunernes styrelse og gældende retningslinjer for brugerbestyrelserne vedtaget af Kommunalbestyrelsen i mødet den 29. august 2006.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Notat fra temadag lørdag den 13
Bilag 2: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Espelundens Idrætsanlæg og Rødovre Stadion
Bilag 3: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Islevbadet
Bilag 4: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Skøjte Arena
Bilag 5: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Stadionhal
Bilag 6: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen
Bilag 7: Retningslinier for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Kommunes Tennisanlæg
Bilag 8: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Espelundens Idrætsanlæg og Rødovre Stadion
Bilag 9: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Skøjte Arena
Bilag 10: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Islevbadet
Bilag 11: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Stadionhal
Bilag 12: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen
Bilag 13: Forslag til nye retningslinjer for Brugerbestyrelsen ved Rødovre Tennisanlæg
Bilag 14: Høringssvar fra 6 brugerbestyrelser på kommunens idrætsanlæg
Bilag 15: Høringssvar fra brugerbestyrelsen ved Rødovre Tennisanlæg
Bilag 16: Høringssvar fra brugerbestyrelsen ved Rødovrehallen

Sagens kerne

Green Entertainment A/S søger om et tilskud på 750.000 kr. til dækning af en række tiltag samt til dækning af store revisor- og advokatregninger. Tilskuddet skal sikre, at selskabet fortsat kan udvikle elitearbejde i et tæt samarbejde med moderklubben Boldklubben Avarta.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ansøgningen ikke imødekommes.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ved brev af 21. januar 2014 ansøger Green Entertainment A/S om et tilskud på 750.000 kr. til dækning af en række tiltag samt til dækning af store revisor- og advokatregninger. Tilskuddet skal sikre, at selskabet fortsat kan udvikle elitearbejde i et tæt samarbejde med moderklubben Boldklubben Avarta.

Det fremgår af ansøgningen, at selskabet bag elitefodbolden i Avarta står i en akut svær situation, idet selskabet har modtaget store revisor- og advokatregninger i forbindelse med ekskludering af et tidligere bestyrelsesmedlem samt tidligere revisor.

I ansøgningen henviser selskabet til elitelovens § 7, hvoraf det fremgår, at kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår endvidere, at selskabet har mistet store økonomiske indtægter grundet de seneste års lave placeringer. Selskabet er af den opfattelse, at konkurrenterne i 2. division modtager anseelig støtte fra kommunerne. Dette skulle spænde fra 4- 900.000 kr. pr. år.

I den forbindelse kan det oplyses, at Børne- og Kulturforvaltningen telefonisk har fået oplyst, at Københavns Kommune og Rudersdal Kommune ikke yder et årligt kontinuerligt tilskud til deres elite fodboldklubber. De to kommuner har tilsammen 7 hold, der spiller i samme division som Avarta. De to kommuner har til gengæld en elitepulje, som på baggrund af ansøgninger tildeles forskellige eliteidrætstiltag i kommunen.

Ifølge ansøgningen skal det ansøgte tilskud bl.a. anvendes til:

• Dækning af gæld til Boldklubben Avarta, som er stiftet grundet manglende likviditet via svære konkurrenceforhold
• Dækning af revisor- og advokatregninger, som kan sikre selskabet fuldt ejerskab samt udarbejdelse af bl.a. nye vedtægter samt fornyet samarbejdsaftale med Boldklubben Avarta til fordel for begge parter
• Fremtidssikring af lovende talenter, som allerede findes i truppen
• Fremtidssikring af lovende talenter produceret af Boldklubben Avarta
• Fremtidsinvestering på sponsorområdet
• Netværksarbejde med kommunens virksomheder/klubbens sponsorer
• Uddannelse af trænere til fremtidssikring af veluddannede spilledere
• Investering i en sportslig leder til at udvikle en "rød tråd" mellem holdene U17, U19, U21, 2. senior samt 1. senior.

Det er Børne- og Kuturforvaltningens opfattelse, at de anførte punkter, som tilskuddet ønskes anvendt til, relaterer sig meget til det arbejde, der foregår i moderklubben Boldklubben Avarta. Det er således ikke alene en økonomisk opgave for selskabet Green Entertainment A/S.

Det kan supplerende oplyses, at Kommunalbestyrelsen på sit møde den 17. december 2013 godkendte en ansøgning fra Boldklubben Avarta om eftergivelse af gæld til Rødovre Kommune på 70.414 kr.

På det foreliggende grundlag kan Børne- og Kulturforvaltningen ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse samt § 7 i eliteloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Green Entertainment - ansøgning
Bilag 2: Green Entertainment - Årsrapport

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har den 29. januar 2014 afviklet valgmøde med henblik på udpegning af 10 foreningsrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

På valgmødet blev de fremmødte foreningsrepræsentanter for valggruppe A, B, D & E enige om, hvem de ville vælge ind i Folkeoplysningsudvalget. Valggruppe C blev ikke enige i deres gruppe om valg af 1 medlem fra de "Kulturelle foreninger". Kommunalbestyrelsen skal således udpege/vælge 1 medlem blandt de indstillede kandidater.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at indstillingen fra de fire valggrupper, A, B, D og E tages til efterretning, samt
2. at Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hvem af de indstillede personer fra valggruppe C, der skal vælges til Folkeoplysningsudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014

1. Indstilles taget til efterretning.
2. Ole Mathiasen anbefales.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har den 29. januar 2014 afholdt valgmøde med henblik på udpegning af 10 foreningsrepræsentanter til Folkeoplysningsudvalget for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2017.

Valget har fundet sted i henhold til vedtægten for Folkeoplysningsudvalget og jf. § 35 i Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde og daghøjskoler, samt Folkeuniversitetet.

Valget er blevet bekendtgjort ved brev af 19. december 2013, annonce i Rødovre Lokal Nyt i uge 3, 2014 og opslag på rk.dk.

Forudsætningen for deltagelse i valgmødet var, at den folkeoplysende forening skal have modtaget tilskud og/eller fået anvist offentlige lokaler i det seneste år op til valget.

Det kan oplyses, at 27 foreninger var repræsenteret ved valgmødet

I henhold til § 15 i "Vedtægter for Folkeoplysningsudvalget" er reglerne for valghandling følgende:

• Opnås der på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget anses de pågældende for valgt.
• Opnås der ikke på mødet enighed om valg af medlemmer og stedfortrædere, vælger Kommunalbestyrelsen medlemmer og stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget på grundlag af de på mødet eller senest 7 dage efter dette, fremkomne indstillinger fra de i § 14, stk. 1 nævnte foreninger.

Folkeoplysningsudvalget består af 13 medlemmer:

• 3 medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer
• 3 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra aftenskolerne
• 4 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra idrætsforeninger
• 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de kulturelle foreninger
• 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra børne- og ungdomsorganisationer
• 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de lokale handicapforeninger

For hvert medlem udpeges en eller i prioriteret rækkefølge flere stedfortrædere.

På Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 6. december 2013 blev følgende 3 kommunalbestyrelsesmedlemmer valgt til Folkeoplysningsudvalget.

• Ahmed Dhagane (A)
• Svend Erik Pedersen (F)
• Kim Hammer (O)

På valgmødet den 29. januar 2014 blev de 4 ud af 5 grupper enige om, hvem der skulle vælges inden for de respektive valggrupper.

• Valggruppe A: "Oplysningsforbund" : Enighed
• Valggruppe B: "Idrætsforeninger" : Enighed
• Valggruppe C - "Kulturelle foreninger: Ikke enighed
• Valggruppe D: "Børne- og ungdomsorganisationer": Enighed
• Valggruppe E: "Lokale handicapforeninger": Enighed

Følgende 3 medlemmer og stedfortrædere er valgt for valggruppe A: "Oplysningsforbund"

• Jan Howy Rasmussen, RKA
• Jørgen Dam, AOF
• Dan Larsen, AOF

Personlig stedfortrædere:

Ad. 1 Thomas Framholt, RKA
Ad. 2 Per Biener, AOF
Ad. 3 Henrik Bo Hansen, IOF

Følgende 4 medlemmer og stedfortrædere er valgt for valggruppe B: "Idrætsforeninger"

1. Poul Lundberg Andreasen, Rødovre Tennisklub
2. Torben Marstrup, Islev Sportsdykker Klub
3. Jan Quaade, Gymnastik og Idrætsforeningen Orient
4. Birgitte Nielsen, Rødovre Statsskoles Volleyballklub

Personlige stedfortrædere:

Ad. 1 Michael Eriksen, Rødovre Håndboldklub
Ad. 2 Anne-Marie Sejer, Islev Sportsdykker Klub
Ad. 3 Preben Riel, B77 Bordtennis
Ad. 4 Lone Henriksen, Rødovre Floorball Club

Følgende 2 kandidater og stedfortræder blev indstillet for valggruppe C: "Kulturelle foreninger".
Der blev på mødet ikke opnået enighed.

• Ole Mathiasen, Rødovrekanalen 2
• Dler Colnadar, Kurdisk Dansk Fællesskab i Rødovre.

Stedfortræder:
Jan Hylleborg, Rødovre Lokal TV

Følgende medlem og stedfortræder er valgt for valggruppe D: "Børne- og ungdomsorganisationer"

1. Evan Rungsted, FDF

Stedfortræder:
Ronnie Ehmke, DUI-LEG og Virke

Følgende medlem og stedfortræder er valgt for valggruppe E: "Lokale handicapforeninger"

1. Torben B. Andersen, Dansk Handicap Forbund.

Stedfortræder:
Tom Olsen, Dansk Handicap Forbund

Udover ovenstående medlemmer og stedfortrædere vil der i henhold til vedtægten for Folkeoplysningsudvalget blive udpeget 3 tilforordnede fordelt med:

1. 1 repræsentant valgt af og blandt Integrationsrådet
2. 1 repræsentant valgt af og blandt Seniorrådet
3. 1 repræsentant valgt af og blandt Frivilligcentret

Lov- og plangrundlag

Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde og daghøjskoler, samt om Folkeuniversitetet, jf. Folkeoplysningslovens § 35.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den 18. marts 2014 afholder Folkeoplysningsudvalget konsituerende møde.

Bilag

Bilag 1: Protokolat for valggrupper

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til nye vedtægter for Vestvoldens Ungdomsklub.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til nye vedtægter for Vestvoldens Ungdomsklub godkendes.

Vestvoldens Ungdomsklub 27-01-2014
Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til nye vedtægter for Vestvoldens Ungdomsklub.

Baggrunden til de nye forslag skyldes, at vedtægten skal tilpasses nutidens forhold.

Eksempelvis fremgår det af de nugældende vedtægter

• at aldersgruppen for klubbens medlemmer er fra 14 til 18 år (§ 2)
• at der opkræves kontingent (§ 4)

I den forbindelse kan det oplyses, at Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det er gratis for kommunens unge at være medlem af klubberne i kommunen.

Det kan endvidere oplyses, at lederen af Vestvoldens Ungdomsklub i enkelte tilfælde kan dispensere fra den primære aldersgruppe, som er 14 til 18 år.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse og Rødovre Kommunes Styrelsesvedtægt.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forslag til vedtægter for Vestvoldens Ungdomsklub - 1 udgave
Bilag 2: Vedtægter for Vestvoldens Ungdomsklub 26.02.1991.pdf 1556098_1_1

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 20.12.2011	2.350.000 kr.
Forbrug/Regnskab	2.298.688 kr.
Mindreforbrug	51.312 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 51.312 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 20.12.2011 en anlægsbevilling på 2.350.000 kr. til istandsættelse af skolernes adgangsarealer. Beløbet var afsat i investeringsoversigten i budget 2012.

Oversigt af 15.11.2011 over løsningsforslag vedrørende bygningsarbejder og udearealer vedlægges. Oversigten var bilag til mødesagen den 20.12.2011 vedrørende ansøgning om anlægsbevilling.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 51.312 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt af 15.11.2011 over løsningsforslag vedr. bygninger
Bilag 2: Oversigt af 15.11.2011 over løsningsforslag vedr. udearealer
Bilag 3: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 20.01.2014

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

  

Anlægsbevilling 29.05.2012	2.877.000 kr.
Forbrug/Regnskab	2.864.308 kr.
Mindreforbrug	12.692 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 12.692 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 29.05.2012 en anlægsbevilling på 2.877.000 kr. til renovering af indgangs- og udeområde ved Hendriksholm Skole.

Renoveringen omfattede en genopbygning af amfiteater og støttemure samt niveaufri adgang til specialklassebygningen og med en bedre tydeliggørelse af skolens hovedindgang for at forbedre tilgængeligheden og orienteringen i skolegården.
Endvidere en rydning af sveller ved indgangen og langs boldbane samt delvis udskiftning og fornyelse af belægning samt tilpasning af kloaker.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 12.692 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 27.01.2014

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

 

Projekteringsbevilling 31.01.2012	1.525.000 kr.
Anlægsbevilling 27.03.2012	14.588.000 kr.
Anlægsbevilling 18.06.2013	420.000 kr.
Bevillinger i alt	16.533.000 kr.
Forbrug/Regnskab	16.186.836 kr.
Mindreforbrug	346.164 kr.

 

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 346.164 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der var i investeringsoversigten i budget 2012 afsat i alt 16.763.000 kr. til færdiggørelse af Nyager Skoles indskolingsafdeling med opførelse af ny bygning 3. etape.
Beløbet var afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Nyager Skole, udarbejdet maj 2011.

Kommunalbestyrelsen har bevilget anlægsbevillinger til frigivelse af rådighedsbeløb på i alt 16.533.000 kr.

3. etape er en del af Nyager Skoles samlede indskolingskompleks, og er med mindre bygningstilpasninger opført som en spejlvending af 1. etape, der blev opført i slutningen af 1990'erne.

Den nye bygning er tilpasset de nye krav til varmeisoleing, lyddæmpning, brandsikring og tilgængelighed.

Støttemuren, der adskiller skolegården ved indskolingsbygningen og den offentlige cykel- og gangsti, er fornyet i forbindelse med opførelsen af 3. etape.

Endvidere er den tidligere SFO-pavillon, der var placeret i den store skolegård, fjernet, da børnene herfra er overført til den nye indskolingsbygning.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der var i investeringsoversigten i budget 2012 afsat i alt 16.763.000 kr.

Der er bevilget anlægsbevillinger til frigørelse af rådighedsbeløb på i alt 16.533.000 kr.
Regnskabet udviser et mindreforbrug på 346.164 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Mindreforbruget skyldes, at der ikke har været udgifter til vejreparation og forurenet jord, som forventet i budgetlægningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 23.01.2014

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for ovennævnte projekt.

Anlægsbevilling 24.04.2012	2.709.300 kr.
Forbrug/Regnskab	2.239.442 kr.
Mindreforbrug	469.858 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, og
2. at mindreforbruget på 469.858 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 24.04.2012 en anlægsbevilling på 2.709.300 kr. til etablering af et komplet CTS-anlæg på Skolen ved Milestedet for bedre styring af forbruget samt bedre indeklima for brugerne.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 469.858 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2013.

Mindreforbruget skyldes, at den tilbudte udbudspris var væsentligt lavere end den beregnede overslagspris.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 22.01.2014

Sagens kerne

Udpegning af medlemmer til bestyrelserne i Vuggestuen Bybjerget, Børnehaven Barnets Hus og Børnehuset Carlsro samt Rødovre Byggelegeplads.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der udpeges et medlem til hver af de selvejende daginstitutioners bestyrelser samt et medlem til bestyrelsen for Rødovre Byggelegeplads.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Det anbefales, at Annie Arnoldsen Petersen udpeges til Bybjergets Vuggestue, Kim Drejer Nielsen udpeges til Carlsro Børnehus, Kim Hammer udpeges til Barnets Hus og Hans Houmøller udpeges til Rødovre Byggelegeplads.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalgets anbefaling indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Det fremgår af styrelsesvedtægterne for Vuggestuen Bybjerget, Børnehuset Carlsro og Rødovre Byggelegeplads, at der skal udpeges en repræsentant af og blandt Kommunalbestyrelsen til bestyrelserne for en 4-årig periode.

For så vidt angår Børnehaven Barnets Hus fremgår det af styrelsesvedtægten, at et af medlemmerne af bestyrelsen skal være en af Rødovre Kommune udpeget repræsentant uden stemmeret. Det kommunale medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen for en 4-årig periode

Der er tale om enkeltstående udpegninger.Repræsentanterne var i sidste valgperiode alle medlemmer af Børne- og Skoleudvalget.

Valgene i de fire institutioner gælder for Kommunalbestyrelsens funktionsperiode fra den 01.01.2014 til 31.12.2017. For så vidt angår Vuggestuen Bybjerget er valget gældende til og med 30.06.2014, idet vuggestuen overgår til kommunal institution pr. 01.07.2014.

Lov- og plangrundlag

Institutionernes styrelsesvedtægter.

Tidsplan

Valget er gældende for Kommunalbestyrelsens funktionsperiode 01.01.2014 til 31.12.2017.

Sagens kerne

Udpegning af kommunalbestyrelserepræsentanter til skolebestyrelserne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen udpeger repræsentanter til skolebestyrelserne for den resterende bestyrelsesperiode.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Det anbefales, at Annie Arnoldsen Petersen udpeges til Hendriksholm og Rødovre skoler, Flemming Lunde Østergaard Hansen udpeges til Tinderhøj Skole, Hans Houmøller udpeges til Skovmoseskolen, Kim Hammer udpeges til Valhøj Skole, og Kim Drejer Nielsen udpeges til Nyager og Islev skoler.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalgets anbefaling indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen kan anmode om, at et medlem af Kommunalbestyrelsen deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret, jf. Lov om folkeskolen § 42 stk. 3. Skolebestyrelserne ved Hendriksholm Skole, Islev Skole, Rødovre Skole, Tinderhøj Skole, Nyager Skole, Valhøj Skole og Skovmoseskolen anmoder hermed om, at der udpeges medlemmer af Kommunalbestyrelsen til at deltage i skolebestyrelsernes møder.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den resterende bestyrelsesperiode frem til 31.07.2014.

Sagens kerne

Folketinget vedtog 20.12.2013 en ændring af Lov om Folkeskolen. Børne- og Kulturforvaltningen orienterer her om de væsentligste ændringer.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Målet med ændringen af Lov om Folkeskolen er,

• at alle elever bliver så dygtige, de kan,
• at den sociale arvs negative konsekvenser skal nedbrydes, og
• at der skal rettes fokus på tilliden til og trivslen i folkeskolen.

Alle elever skal have en længere og mere sammenhængende skoledag. 0.-3. klasse skal have 30 timer/uge, 4.- 6. klasse skal have 33 timer/uge og 7.-9. klasse skal have 35 timer/uge. Timetallet består af undervisning i folkeskolens fag og understøttende undervisning. I særlige tilfælde kan Kommunalbestyrelsen fravige kravet om mindstetiden, for så vidt det gælder den understøttende undervisning, og det sker med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Elevernes undervisningstimetal inden for de traditionelle fag er forøget, og der sker ændringer i forhold til, hvornår fagene skal læses. Endelig skifter nogle fag navn. Ændringerne sker inden for fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, idræt, musik, natur/teknik. Hjemkundskab bliver til 'Madkundskab'. Sløjd/håndarbejde bliver til 'Håndværk og design'. Valgfag indføres fra 7. klasse. Der opereres kun med minimumstimetal i dansk, matematik og historie. Timetallet i de øvrige fag er vejledende. Der åbnes endvidere op for øget mulighed for holddannelse.

Elevernes skoledag er forøget med et nyt begreb, understøttende undervisning. Den understøttende undervisning består af forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter mod at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Herudover indeholder den kravet om 45 minutters bevægelse hver dag samt lektiecafé og faglig fordybelse. Der er vedtaget en særlig lov vedrørende lektiecafé, idet den indtil næste valg er frivillig for eleverne og herefter vil være obligatorisk. Pædagoger ansat på skolen eller fagpersoner uden for skolen kan, såfremt kvalifikationerne er i orden, undervise i den understøttende undervisning.

'Fælles Mål', der er grundlaget for det, eleverne skal arbejde med i undervisningen, ændrer karakter fra at være tre-årige mål for, hvad eleverne skal lave til et-årige mål for, hvad eleverne skal lære. Der kommer således et større fokus på mål- og effektstyring.

Skolen skal åbnes ud mod det øvrige samfund. Der skal etableres samarbejder med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-, og foreningsliv og kunst- og kulturskoler med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale musik- og ungdomsskoler.

Det er blevet muligt at etablere eliteidrætsspor på folkeskoler med mulighed for at sortere eleverne ud fra kvalifikationer.

Kravet om 'Pædagogisk Råd' ophæves. Rammerne for 'Pædagogisk Råd' er en del af skolestyrelsesvedtægten.

Rammerne for klasselærerfunktionen gøres mere fleksibel. Den kan fx deles mellem flere i teamet, herunder pædagoger.

Der er åbnet mulighed for at sammensætte skolebestyrelsen anderledes. Der kan tildeles to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, det lokale kultur- og fritidsliv og lokale ungdomsuddannelser.

Endelig er der oprettet mulighed for fællesledelse mellem en folkeskole og ungdomsskole med tilrettede konsekvenser for bestyrelserne.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Lov om Ungdomsskoler.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbetyrelsen vedtog på sit møde 24.09.2013, at finansieringen af folkeskolereformen skulle ske ved omplaceringer inden for rammen, og at skoleområdet tillægges de til skolereformen tildelte DUT-midler.

Bilag

Bilag 1: Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at SFO-strukturen og indskolingen tilrettes som følge af den nye folkeskolereform. Ændringerne træder i kraft pr. 01.08.2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at SFO I består af 0.-3. klasse,
2. at SFO II består af 4. - 6. klasse,
3. at SFO III (ungdomsklubber) består af 7.-10. klasse,
4. at Café-værestederne nedlægges,
5. at indskolingsmodellen ændres til også at omfatte 3. klasse,
6. at forældrebetalingen pr. 01.08.2014 for SFO I og II godkendes, samt
7. at sagen sendes til høring skolebestyrelserne.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Med revisionen af Lov om Folkeskoloven angives elevernes timetal i tre blokke, 0.-3. klasse med 30 timer, 4.-6. klasse med 33 timer og 7.-9. klasse med 35 timer. Som konsekvens heraf anbefales det at indrette SFO'ernes åbningstid, så den passer med de tre blokke. Det vil sige, at SFO I åbner kl. 14.00, når indskolingseleverne har fri, og at SFO II åbner kl. 14.30 når mellemtrinseleverne har fri. For ikke at skulle åbne SFO II kl. 14.00 af hensyn til 3. klasserne foreslås det derfor, at de bliver en del af indskolingen og flyttes til SFO I. Langt de fleste kommuner, som Rødovre Kommune samarbejder med, og som har SFO, har denne opdeling.

De fysiske rammer på skolerne for indskolingerne er p.t. baseret på en indskoling fra 0.-2. klasse. Der vil således ikke på alle skoler være fysisk plads til 3. klasserne i selve indskolingsområderne. Der vil dog stadig kunne ske et tæt pædagogisk samarbejde på 0.-3. klasse, og der føres i dag komme- og gåkontrol på 0.-3. klasse.

Café-værestederne for 6.-7. klasse, som findes på alle skolerne, har en udnyttelsesgrad på ca. 50 procent, og det er langt overvejende 6. klasseelever, som benytter Café-værestederne. 7. klasserne benytter i stedet de ungdomsklubber, som ligger på tre af skolerne. Det foreslås, at Café-værestederne lukkes, at 6. klasserne flyttes til SFO II, og at 7. klasserne flyttes til ungdomsklubberne. Det foreslås endvidere, at såfremt helt særlige forhold gør sig gældende, kan skolens leder dispensere således, at en 7. klasseselev kan fortsætte i SFO II.

Rødovremodellen er kommunens indskolingsordning, hvor børnene i dag har 25 timer på 0., 1. og 2. klassetrin, og hvor børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger arbejder tæt sammen, således at der sikres kontinuitet og sammenhæng gennem hele indskolingsforløbet, så børnene får en tryg og helhedspræget skolestart. Der er afsat ekstra lærer- og pædagogresurser til ordningen, således at der altid er to voksne i 0. klasse, og således at der deltager pædagoger i 1. og 2. klasse i 5-15 timer ugentlig.

Med 3. klassernes tilknytning til indskolingen foreslås det, at indskolingsordningen udvides til også at omfatte dette klassetrin, dog således at der stadig er to voksne i 0. klasse, men således at de resurser, der er afsat til 1.-2. klasse, fremover kan bruges fleksibelt på 1.-3. klasse, hvor skoleledelsen anser, at effekten vil være størst. Det samlede timetal i indskolingsordningen og formålet med indskolingsmodellen vil være uændret.

Forældrebetalingen for børn i fritidstilbud efter 'Lov om frit valg' udregnes i forhold til bruttodriftsudgiften.

Sagen genoptages på aprilmøderækken.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Forældrebetalingen for SFO I og II er nedreguleret forholdsmæssigt som følge af den kortere åbningstid.

En SFO I plads vil pr. 01.08.2014 koste 1.557 kr. pr. måned (pt. 1.901 kr.)
En SFO II plads vil pr. 01.08.2014 koste 793 kr. pr. måned (pt. 1.097 kr.)

De relevante budgetter i forhold til konsekvenser af ændringerne vil blive korrigeret til budget 2015 ff. Ændringerne sker inden for den til rådighed værende økonomiske ramme.

Tidsplan

Ændringerne i SFO-strukturen sker pr. 01.08.2014.

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde 27.11.2007 blev Rødovre Kommunes nuværende overordnede børne- og ungepolitik godkendt.

Politikken har siden da fungeret som et vigtigt og visionært styringsredskab for det daglige arbejde i daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud samt for kommunens udvikling af områderne. Efter seks år er det tid til at revurdere den eksisterende overordnede børne- og ungepolitik og formulere en ny og endnu mere tidssvarende politik for området.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at projekt- og tidsplan for udarbejdelsen af en ny overordnet børne- og ungepolitik godkendes.

Børne- og Skoleudvalget 06-02-2014
Anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-02-2014
Anbefales.
Det foreslås fra (C), at der tilføjes et tema "Nytænkning og vedholdenhed".

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Processen blev skudt i gang 26.09.2013, hvor der blev afholdt et borgermøde på Rødovregaard mellem Børne- og Skoleudvalget, Rødovreborgere, ledere og ansatte om en revision af den gældende kommuneplan. Der var på mødet en café-debat med input til en ny overordnet børne- og ungepolitik, hvor Børne- og Skoleudvalget og Børne- og Kulturforvaltningen fik en række gode og spændende forslag til nye initiativer for børn og unge i kommunen.

I 'Kommuneplan 2010-2022' står der i afsnittet 'Et udfordrende børne- og ungeliv' side 27-28 at: 'Det skal være godt at være barn og ung i Rødovre Kommune. Det er vores vision, at alle børn og unge har en tryg, sund og meningsfuld tilværelse'.

Kommunalbestyrelsen vil i planperioden derfor blandt andet arbejde for at:

• 'skoler, daginstitutioner, fritidsklubber, foreninger og andre kommunale tilbud får endnu bedre betingelser for at sætte fokus på sundhedsmæssige, idrætslige, motionsmæssige og andre kreative initiativer,
• understøtte særlige initiativer, der sætter fokus på indlæringsmetoder for børn og unge,
• børn og unge bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem, så de kan blive endnu bedre til at tage medansvar for egen situation,
• sætte øget fokus på bedre udnyttelse af de fysiske rammer som gode væresteder med større fleksibilitet i funktionerne. Det gælder de kommunale bygninger og byens rum,
• skabe en sammenhængende indsats for børn, unge og den enkelte familie gennem individuelle løsninger'.

Der står desuden, at vi skal 'udmønte vores politikker for børn og unge i konkrete initiativer som emneprojekter, specielle profiler og andre lignende initiativer. Udgangspunktet er, at undervisningen udfordrer børn og unge og dermed øger indlæringsevnen'.

Kommuneplanen vil være et naturligt fundament i en ny politik, som desuden vil bygge på intentionerne i folkeskolereformen, der træder i kraft medio 2014.

Formålet med formuleringen af en ny overordnet børne- og ungepoilitik i Rødovre Kommune er at beskrive visioner, mål og værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i alderen 0-18 år. Den nye politik skal - i lighed med den nugældende politik - sikre en sammenhæng i opgaveløsningen på 0-18 årsområdet, være et handlingsorienteret styringsredskab for de ansatte og kvalificere den faglige indsats.

Politikken skal desuden fungere som et værktøj til at sikre videndeling og skabe en dialog mellem forskellige interessenter, samt skabe grundlaget for høj faglig kvalitet i de politiske og forvaltningsmæssige tiltag. Der skal i arbejdet sikres en bevidsthed om fleksibel opgaveløsning på tværs af faggrænser, således at undervisningen kan udfordre børn og unge som beskrevet i kommuneplanen.

Endelig er det hensigten, at den nye overordnede børne- og ungepolitik skal kunne anvendes som et dokumentations- og styringsredskab, således at politikere og fagperpersoner kan følge op på, hvorvidt de opstillede målsætninger bliver opfyldt.

Målgruppen er borgere og brugere, som skal kunne orientere sig mod kommunens overordnede politik på området, samt politikere, bestyrelser og fagpersoner, som arbejder med børn og unge i Rødovre Kommune, herunder skoler, institutioner og andre kommunale tilbud.

Arbejdsprocessen tager udgangspunkt i en styregruppe bestående af Børne- og Kulturforvaltningens chefgruppe og børnefamiliechefen, som vil være øverste ansvarlige, samt en række ledere og medarbejdere, der blive indbudt til at deltage i de tværfaglige projektgrupper, som vil blive nedsat. Bestyrelser og øvrige interessenter vil løbende blive inddraget i processen.

Politikken foreslås bygget op om følgende temaer:

• Læring og trivsel.
• Personlig og social udvikling.
• Sundhed og bevægelse.
• Børnekultur.
• Brobygning og netværk.
• Medansvar og indflydelse.

Sideløbende med udarbejdelsen af en ny overordnet børne- og ungepolitik foretages en evaluering af den nugældende politik på området, og der medtages relevante elementer herfra i det nye politikforslag.

Sagen forelægges samtidigt i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Kommuneplan 2010-2022.
Folkeskoleloven.
Lov om Social Service.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

 

Opstart af ny overordnet børne- og ungepolitik på borgermøde på Rødovregaard	26.09.2013
Proces- og tidsplan forelægges til politisk behandling	februar 2014
Projektgrupper nedsættes og arbejder med de valgte temaområder	februar-juli 2014
1. behandling af politikforslag Høring i forældrebestyrelser, relevante MED-udvalg og andre relevante interessenter	september 2014oktober - november 2014
2. behandling af politikforslag, politisk godkendelse af ny overordnet børne- og ungepolitik	december 2014

Sagens kerne

Den 17. december 2013 vedtog Folketinget loven om en ny, midlertidig arbejdsmarkedsydelse med ikræfttrædelse 1. januar 2014. Med loven bliver de borgere, der de kommende år mister retten til a-dagpenge eller uddannelsesydelse, sikret et forsørgelsesgrundlag i form af en midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Denne ydelse er ikke indarbejdet i budgettet for 2014ff - hverken i form af udgifter til ydelse og aktivitet for målgruppen eller i form af øgede indtægter fra staten som følge af loven. Forvaltningen søger tillægsbevillinger til henholdsvis udgifter til forsørgelse og aktiviteter til målgruppen og indtægter fra Staten i form af øget beskæftigelsestilskud som følge af den nye lov. Der søges finansiering gennem nedsættelse af budgettet til henholdvis seniorjob og ressourceforløbsydelse, så den nye arbejdsmarkedsydelse samlet set finansieres uden kassetræk.

Endvidere er det såkaldte rådighedsloft for statsrefusion af udgifter til beskæftigelsesforanstaltninger sænket som følge af kontanthjælpsreformen. Forvaltningen foreslår i forlængelse heraf en række budgetneutrale omplaceringer på kontoområdet for arbejdsmarkedsforanstaltninger.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til arbejdsmarkedsydelse og den aktive indsats for målgruppen på netto 8,8 mio. kr. i 2014, 4,4 mio. kr. i 2015 og 2,2 mio. kr. i 2016
2. at der gives en tillægsbevilling vedrørende indtægter i form af beskæftigelsestilskud fra Staten på -3,1 mio. kr. i 2014, -1,6 mio. kr. i 2015 og -0,8 mio. kr. i 2016
3. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til seniorjob på netto -1,0 mio. kr. i 2014, 2015 og 2016
4. at der gives en tillægsbevilling vedrørende udgifter til ressourceforløbsydelse på netto -4,7 mio. kr. i 2014, -1,8 mio. kr. i 2015 og -0,4 mio. kr. i 2016
5. at budgetomplaceringerne til arbejdsmarkedsforanstaltninger som følge af kontanthjælpsreformen tages til efterretning

Beskæftigelsesudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Loven om arbejdsmarkedsydelse er en del af regeringens udspil om en "Ny og bedre indfasning af dagpengereformen", som blev lanceret i maj 2013.

Målgruppen for arbejdsmarkedsydelsen er:

• ledige a-kassemedlemmer, der opbruger retten til uddannelsesydelse i første halvår af 2014, samt
• ledige a-kassemedlemmer, der opbruger retten til a-dagpenge i første halvår af 2014 og frem til udgangen af 1. halvår af 2016

Man kan maksimalt modtage arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse i fire år. Varigheden aftrappes gradvist frem mod andet halvår af 2016, hvilket betyder, at den to-årige a-dagpengeperiode er fuldt indfaset for personer, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 og derefter.

Loven om arbejdsmarkedsydelsen nåede ikke at blive indarbejdet i budget 2014, da loven ikke var vedtaget, og da der herskede stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser. Arbejdsmarkedsydelsen er imidlertid en realitet fra 1. januar, og det skønnes, at ca. 150 rødovreborgere vil være berettiget til ydelsen i løbet af året.

Forvaltningen har udarbejdet et budgetoverslag for 2014ff for udgifterne til arbejdsmarkedsydelse samt aktive foranstaltninger for målgruppen. Budgettets forudsætninger er 80 fuldtidsforsørgede i 2014 á en gennemsnitlig månedlig ydelse på 12.367 kr. Forventningen til omfanget af modtagere i 2015 og 2016 er årlige halveringer til henholdsvis 40 og 20 fuldtidsforsørgede, hvorefter ordningen falder bort i 2017.

Da der er tale om borgere med mindst to års ledighed, er det vigtigt, at der arbejdes målrettet på at få denne gruppe opkvalificeret og videreuddannet for at genopnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor i budgetoverslaget afsat samme aktivitetsbudget pr. fuldtidsforsørget som til forsikrede ledige: 11.970 kr. pr. år.

Samlet set forventes udgifterne i forbindelse med arbejdsmarkedsydelsen at blive ca. 8,8 mio. kr. i 2014 

Konsekvenser for andre typer af forsørgelse

Indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen betyder netto flere udgifter til overførselsindkomster end forudsat i de kommunale budgetter, fordi færre vil forlade dagpengesystemet til forsørgelse via evt. ægtefælle eller formue, det vil sige uden overførselsindkomst. Forvaltningen forventer på baggrund af de foreløbige udmeldinger en øget indtægt på 3,1 mio. kr. i tilskud fra Staten.

Samtidig betyder den nye ydelse umiddelbart en lettelse på kontanthjælpsbudgettet, idet færre vil forlade dagpengesystemet til forsørgelse på kontanthjælp. Endvidere ville en del af målgruppen for arbejdsmarkedsydelse alternativt være berettiget til seniorjob, hvilket giver færre udgifter end forudsat på denne post.

Budgettet til kontanthjælp i Rødovre forventes imidlertid at være under pres i 2014, fordi færre end forudsat kommer i de såkaldte ressourceforløb. På baggrund af regeringens skøn er der indarbejdet et ret stort budget til ressourceforløbsydelse i 2014 og fremover. Budgettet vil ikke blive anvendt fuldt ud, eftersom Rødovre Kommune i lighed med landstendensen slet ikke har iværksat ressourceforløb i det tempo, Regeringen havde forudsagt. Alternativet til ressourceforløbsydelse er i vid udstrækning kontanthjælp, hvorfor Forvaltningen foreslår, at en supplerende finansiering af udgifterne til arbejdsmarkedsydelse sker fra budgettet til ressourceforløb og seniorjob frem for kontanthjælp. 

Kontanthjælpsreformen

På Beskæftigelsesudvalgets møde d. 5. november 2013 (sag nr. 48) blev der orienteret om de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen, hvor det såkladte rådighedsloft (det beløb til beskæftigelsesforanstaltninger, kommunerne må hjemtage statsrefusion af) blev sænket. Dette har medført en budgetmæssig udfordring, da annonceringen af de sænkede lofter kom meget sent.

Forvaltningen har i vedlagte bilag beskrevet et forslag til budgetomplaceringer på området for arbejdsmarkedsforanstaltninger, der tager højde for, at det vedtagne indtægtsbudget for 2014ff ikke kan opnås. Det handler i korthed om at flytte budget fra løntilskud, som ikke er underlagt rådighedsloftet, over til foranstaltninger under rådighedsloftet. Endvidere opjusteres budgettet til mentorer som en konsekvens af reformen, fordi flere skal have dette tilbud. Dette finansieres også af budgetterne til løntilskud. 

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktive beskæftigelsesindsats m.m.

Økonomiske konsekvenser

Der er som nævnt hverken budgetlagt med udgifter eller indtægter i forbindelse med arbejdsmarkedsydelsen i budget 2014ff. Med 80 fuldtidsforsørgede i 2014 vil nettodriftsudgiften inkl. udgift til aktiviteter være 8,757 mio. kr. jf. opstillingen på næste side.

Regeringens foreløbige skøn for kompensationen til kommunerne vedrørende indførelsen af arbejdsmarkedsydelsen svarer for 2014 til 3,1 mio. kr. i Rødovre. Det bemærkes, at kompensationen ikke er forhandlet mellem KL og Regeringen, hvilket først vil ske i løbet af 2014. Det betyder imidlertid, at der mangler ca. 5,7 mio. kr., såfremt man baserer udgiftsniveauet på forvaltningens skøn over målgruppens størrelse og indtægtsniveauet på regeringens foreløbige skøn.

1,0 mio. kr. hentes fra budgettet til seniorjob (ca. 8 fuldtidspersoner), mens resten - ca. 4,7 mio. kr. i 2014, 1,8 mio. kr. i 2015 og 0,4 mio. kr. i 2016 - finansieres af budgettet til ressourceforløbsydelse.

Budgetoverslag for nettodriftsudgifterne til arbejdsmarkedsydelse i 2014ff

2014, forsørgelsesudgift: 7.800.000 kr. netto
2014, aktive foranstaltninger: 957.000 kr. netto
2014, i alt: 8.757.000 kr. netto

2015, forsørgelsesudgift: 3.900.000 kr. netto
2015, aktive foranstaltninger: 479.000 kr. netto
2015, i alt: 4.379.000 kr. netto

2016, forsørgelsesudgift: 1.950.000 kr. netto
2016, aktive foranstaltninger: 240.000 kr. netto
2016, i alt: 2.190.000 kr. netto

2017, forsørgelsesudgift: 0 kr.
2017, aktive foranstaltninger: 0 kr.
2017, i alt: 0 kr.  

Tidsplan

Loven trådte i kraft 1. januar 2014.

Bilag

Bilag 1: Budgetomplaceringer som følge af kontanthjælpsreformen

Sagens kerne

I beskæftigelsesplanen for 2014, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen i septembermøderækken 2013, forelå ikke officielle data til brug for fastlæggelse af ministerens mål 4 om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Disse data er offentliggjort i januar 2014, og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til målfastlæggelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at målet for ministerens mål 4 om tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder godkendes.
2. at konsekvensrettelser i beskæftigelsesplanens afsnit om ”tættere kontakt og styrket dialog med lokale virksomheder” jf. bilag 3 godkendes.

Beskæftigelsesudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ministeren ønsker at sætte fokus på, at jobcentrene skal øge samarbejdet med virksomhederne. Dette måles som antallet af virksomheder i Rødovre Kommune, der har indgået konkret samarbejde med et jobcenter om beskæftigelsesindsatsen. I 2013 havde knap 40 % af virksomhederne i Rødovre samarbejde med et jobcenter.

Beskæftigelsesministeren har fastlagt målet som den samlede samarbejdsgrad, som er udtryk for jobcentrenes kontraktlige samarbejde med virksomheder beliggende i Rødovre Kommune. Det vil sige et beskæftigelsesrettet samarbejde om en ledig med økonomisk mellemværende mellem jobcenter og virksomhed. Målet omhandler således ikke rekrutteringer til ordinært arbejde eller andet samarbejde. Rødovre Jobcenters indflydelse på målopfyldelsen omhandler således alene eget kontraktligt samarbejde med virksomheder beliggende i Rødovre.

Rødovre Jobcenter samarbejdede i 2013 med 1329 virksomheder hvor af 1056 var private virksomheder og heraf var 254 beliggende i Rødovre. Jobcentrets strategi for samarbejde med virksomheder omhandler virksomheder i hele regionen, hvilket også afspejler, at en del af arbejdsstyrken i Rødovre pendler til arbejdspladser uden for kommunegrænsen. Erhvervsstrukturen i Rødovre består overvejende af mindre virksomheder, som kan have større udfordringer ved et samarbejde om ledige, der ikke er arbejdsparate. Derfor har en nyligt afsluttet kampagne for nye samarbejdsrelationer omfattet besøg hos i alt 500 virksomheder hvoraf mindre end 20 % var beliggende i Rødovre.

I aktuelle data er der en samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre på i alt 38,2 omfattende 1160 virksomheder i 2012, hvoraf Rødovre Jobcenter står for 20,1 %. At andre jobcentres samarbejdsgrad er større i Rødovre end Rødovre Jobcenters egen, er et forhold der er gældende for stort set alle kommuner – og særligt de geografisk mindre kommuner. (Se bilag 1- samarbejdsgrad i kommuner på Vestegnen)

Samarbejdsgraden foreslås fastsat til 42 %, hvilket omfatter en samlet stigning i samarbejde med 45 virksomheder i Rødovre.

Ambitionsniveauet i målfastlæggelsen skal ses i ovenstående lys, og i lyset af det manglende erfaringsgrundlag for opfyldelse af denne form for målfastlæggelse, der også er afhængig af øvrige jobcentres indsats.

Målfastlæggesen opstilles i nedenstående tabel, der indgår i det samlede bilag 2 for mål i beskæftigelsesplanen for 2014.

Afsnittet i beskæftigelsesplanen om beskæftigelsesministerens mål om virksomhedssamarbejdet konsekvensrettes og de lokale måltal tilføjes, jf. bilag 3 (Beskæftigelsesplan 2014 s. 14). Beskæftigelsesplan 2014 vedlægges som bilag 4.

4. Ministermål: Tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

	Dec. 2012	Dec. 2014	%-vis udvikling (2012 – 2014)
Rødovre Jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre	20,1	22,0	1,9 procent point
Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Rødovre	29,0	32,0	3,0 procent point
Samarbejdsgrad i alt	38,2	42,0	3,8 procentpoint

Kilde: Jobindsats.dk. Ministerens mål: Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Opgøres som andel af virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, faciliteret af såvel kommunens eget jobcenter som af jobcentre fra andre kommuner.

Lov- og plangrundlag

Lov om styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2014.

Bilag

Bilag 1: Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplan 2014
Bilag 2: Samarbejdsgrad - Jobcentre på Vestegnen
Bilag 3: Beskæftigelsesplan 2014 – samarbejde med virksomhederne
Bilag 4: Beskæftigelsesplan 2014

Sagens kerne

I forbindelse med med vedtagelsen af finansloven for 2014, blev der afsat 1 milliard kr. årligt til en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af midlerne er 7,6 mill. kr. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år ad gangen på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Der kan kun søges midler til aktiviteter, der ligger udover det eksisterende budget på ældreområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til udmøntning af puljen godkendes

Social- og Sundhedsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne i form af fire nye aktiviteter på ældreområdet, der beskrives kort nedenfor. Forslagene tager udgangspunkt i de drøftelser, der tidligere har været i Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med forelæggelse af tilsynsrapporter, kvalitetsstandarder på ældreområdet og handleplan på ældrepolitiken. Derudover er tilbagemeldinger fra brugere og pårørende indgået i udarbejdelsen af forslagene.

Social- og Sundhedsforvaltningen har endvidere drøftet anvendelsen af puljemidlerne med Seniorrådet, og der er god overenstemmelse med de forslag, Seniorrådet har udarbejdet.

Seniorrådet har fremsendt deres forslag til Kommunalbestyrelsen, vedlagt i bilag 2.

Hovedrengøring.

Hovedrengøring tilbydes til de borgere, der er visiteret til rengøring. Hovedrengøringen vil fremtidig indgå som en del af kvalitetsstandarden for rengøring, og tilbydes en gang årligt. Ydelsen omfang og indhold aftales med den enkelte borger, således at der skabes en så stor fleksibilitet som muligt.
De reviderede kvalitetstandarder for personlig og praktisk hjælp vil blive forelagt til drøftelse ved Social- og Sundhedsudvalgets møde i april måned.

Hverdagsrehabilitering.

Formålet med en styrket indsats for hverdagsrehabilitering er at sikre en sammenhæng imellem den træning, borgeren modtager i Træningscenteret, og den videre træning og vedligholdelse af færdigheder, der skal ske i borgerens eget hjem. Indsaten visiteres såeldes som en ydelse i hjemmet udført af kommunal eller privat leverandør af hjemmehjælp.

Sociale aktiviteter på plejehjemmene.

For at styrke de sociale aktiviteter på de fire plejehjem i Rødovre Kommune, tilføres der midler svarende til en stilling til hvert af de fire plejehjem i Rødovre. Medarbejderen skal have ansvar for at skabe liv og aktiviteter i dagligdagen på plejehjemmene.

Styrket indsats på demensområdet

Der er et stigende behov for døgnaflastning på demensområdet. Mange ægtefæller og pårørende til demente efterspørger hyppigere aflastning og et kvalitativt bedre tilbud end det, der er mulighed for idag. For at kunne imødekomme det stigende behov, og sikre et kvalitativt bedre tilbud omfatter forslaget etablering af døgn- og dagaflastningspladser i underetagen på plejehjemmet Engskrænten. Her vil der kunne tilbydes 6-8 døgnaflastninger, samt 2 daghjemspladser.

De nuværende tilbud om aflastning varetages på plejehjemmet Ørbygård, hvor en plejehjemsplads på demensafdelingen anvendes samt en bolig på rehabiliteringsafdelingen i Broparken. Disse boliger, der i dag anvendes til aflastning, vil fremtidig indgå som dels en almindelig plejehjemsbolig og dels en rehabiliteringsplads.

Lov- og plangrundlag

Finanslovsaftalen for 2014

Økonomiske konsekvenser

De planlagte initiativer er udgiftsneutrale for Rødovre Kommune, da de finansieres af puljemidlerne på 7,6 mio. kr.

Udgifterne til de nye aktiviteter vil blive bogført på separate konti, så det kan dokumenteres, at puljemidlerne bliver anvendt til de nævnte formål.

Den økonomiske oversigt for de enkelte forslag - herunder etableringsudgifter - er vedhæftet som bilag 1.

Tidsplan

Ansøgningsfrist til puljen: Den 14. februar 2014
Tilsagn på ansøgningen: Den 5. marts 2014

Bilag

Bilag 1: Økonomiske beregninger for de 4 forslag
Bilag 2: Seniorrådets forslag til anvendelse af puljen

Sagens kerne

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2006, sammensættes Handicaprådet af seks medlemmer fra Danske Handicaporganisationer- lokalafdeling Rødovre, fem medarbejdere fra Rødovre Kommunes forvaltninger og et medlem fra Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at repræsentanter, indstillet af Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre, udpeges
2. at medarbejderrepræsentanter, indstillet af Direktionen, udpeges

Social- og Sundhedsudvalget 11-02-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).  

Sagsfremstilling

I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne af Handicaprådet på baggrund af indstilling fra Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre og indstilling fra Direktionen.   

Kommunalbestyrelsen har på det konstituerende møde den 6. december 2013 udpeget Britt Jensen fra Kommunalbestyrelsen.

Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre indstiller følgende repræsentanter til Handicaprådet:

• Torben Andersen, Muskelsvindfonden
• Kirsten Falster, Sind
• Preben Rølling, Høreforeningen
• Edith Ridder, Diabetesforeningen
• Jytte Andersen, Landsforeningen PTU
• Tom Olsen, Landsforeningen LEV

Suppleanter:

• Jane Magleholm, Dansk Handicap Forbund
• Sigrid Sørensen, Dansk Handicap Forbund
• Esther Nejsgaard, Høreforeningen
• Lis Jensen, Diabetesforeningen
• Eva Graversen, Dansk Blindesamfund
• Irene Schimmell, Landsforeningen LEV

 

Direktionen indstiller følgende medarbejdere til Handicaprådet:

• Ældre- og Handicapchef Allan Pedersen
• Jobcenterchef Jakob Duvå
• Skolechef John Kronbak
• Kultur- og Fritidschef Henning Elmelund
• Stadsarkitekt Bjarne Rieckmann

Forvaltningerne vil sikre suppleantdækning ved fravær.  

Lov- og plangrundlag

• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 37a.
• Bekendgørelse nr. 1433 af 23. december 2012 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
• Vedtægter for Handicaprådet, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2005.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Funktionsperioden følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Sagens kerne

DAB/RAB, afdeling Carlsro anmoder om godkendelse af låneoptagelse til køkkenmodernisering, godkendelse af lejestigning samt tinglysning af pantebrev.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at økonomiudvalget godkender låneoptagelse, lejestigning samt tinglysning af pantebrev.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

DAB/RAB, afdeling Carlsro anmoder om godkendelse af endnu en runde køkkenmoderniseringer, godkendelse af lejestigning samt låneoptagelse og tinglysning af pantebrev. I afdeling Carlsro har beboerne siden 2002 haft mulighed for at få moderniseret deres lejemål mod betaling af et individuelt lejetillæg. Desuden er der indsat nye køkkener i fraflyttede boliger, hvor det er skønnet at være nødvendigt.

I denne omgang forventes 35 køkkener moderniseret indenfor en låneramme på 3 mio. kroner. Lånet optages som et 10-årigt realkreditlån i Realkredit Danmark.

Den nye runde køkkenmoderniseringer og låneoptagelse er godkendt af afdelingsmødet den 15. maj 2013 og selskabets bestyrelse den 11. juni 2013. Køkkenmoderniseringerne forventes gennemført i perioden 2014 - 2015.

Afdelingsmødet har vedtaget et maksimalt beløb pr. køkken på 80.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på ca. 890 kr. pr. måned svarende til en lejestigning på omkring 20 % i 10 år.

I den seneste runde køkkenmoderniseringer lå udgiften til køkkenmodernisering typisk på mellem 60.000 kr. til 70.000 kr. Et køkken til 60.000 kr. vil betyde et lejetillæg på 619 kr. pr. måned svarende til en lejestigning på knap 14 %, og et køkken til 70.000 kr. vil betyde et lejetillæg på 722 kr. pr. måned svarende til en lejestigning på godt 16 %.

Udstedelse og tinglysning af pantebrev, jf. Lov om almene boliger m.v. § 29, stk. 1 godkendes tilsvarende.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, stk. 3 - BEK nr. 1540 af 16/12/2013 om drift af almene boliger m.v. § 76, stk. 4. Lov om almene boliger § 29, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til Bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 med efterfølgende orientering til kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev det endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder, kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som ovenfor anført.

Tidsplan

Som ovenfor anført.

Bilag

Bilag 1: Lånetilbud
Bilag 2: Referat af afdelingsmøde den 15. maj 2013
Bilag 3: Anmodning om godkendelse af låneoptagelse m.v.
Bilag 4: Referat af bestyrelsesmøde i RAB den 11. juni 2013

Sagens kerne

Beslutning om retning og rammer for det videre arbejde med velfærdsfornyelsen. I forlængelse af Kommunalbestyrelsens debat på seminaret den 1. februar 2014 anbefales visionen "Sammen om Rødovre" og 11 projekter fordelt på 6 temaer.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,
at

1. Sammen om Rødovre godkendes som vision og dermed retning for velfærdsfornyelsen.
2. De 11 projektbeskrivelser godkendes som ramme for samme.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede den 14. december 2011 at sætte innovation på dagsordenen. Omdrejningspunktet skulle være en virksomhedskonference om velfærdsfornyelse i foråret 2013. Forud for konferencen var der i februar 2013 et kick off arrangement for borgere, virksomheder, foreninger, politikere og medarbejdere. Alle blev opfordret til at deltage i både forberedelserne og selve konferencen. Der blev arbejdet med en åben dagsorden indenfor 5 temaer. 170 personer var samlet på Comwell Kolding i maj 2013, og konferencen resulterede i 168 ideer.

Velfærdsfornyelsen baseres på en innovationsforståelse om de "3 N'er: Nyt, Nyttigt og Nyttiggjort", således at innovationen ikke er opnået før alle 3 N'er er nået. Fasen frem til konferencen handlede om det første "N" - at få ideer frem. Siden konferencen har det handlet om det andet "N", om ideerne er nyttige? Ideerne er vurderet, sorteret og prioriteret. Denne fase er ikke endeligt afsluttet, men med den store iderigdom er det naturligt, at Kommunalbestyrelsen beslutter retning og ramme for det videre arbejde med velfærdsfornyelsen. De næste faser vil således fortsat handle om det andet "N" og derefter det 3 "N", at udvikle, teste og i givet fald virkeliggøre ideerne.

Temaer og projektbeskrivelser
Ideerne er samlet i 11 projektbeskrivelser fordelt på 6 temaer. Der er mange af de 168 ideer, der falder naturligt indenfor eksisterende politikker og strategier. Andre ideer har samme tankemæssige udspring, der går på tværs af de oprindelige 5 temaer, og som for en dels vedkommende kan genfindes i den nationale debat om fremtidens velfærdskommune. Der er 3 temaer med tilhørende projektbeskrivelser, som vil indgå i eksisterende politikker og strategiser. Disse er

• Sundhed - sundhedspolitikken og handleplanen
  Sundhed og trivsel - nøglen til et aktivt arbejdsliv
  Sunde og glade børn i Rødovre
• Skole og Beskæftigelse - "Uddannelse til Alle" strategien
  Flere unge i erhvervsuddannelse
• Digitalisering - ny digitaliseringsstrategi
  Digitale muligheder i hverdagen
  Den digitale arbejdsplads

De 3 nye temaer med tilhørende projektbeskrivelser er

• Medborgerskab og borgerinddragelse
  Demokratisk laboratorium
• Fællesskab og frivillighed
  Rammer for netværk og dialog
  Netværk på tværs af generationer
• Vejen til velfærd
  Invester før det sker
  Anvendelse af velfærdsteknologi
  Velfærdskommunen - nye roller og kompetencer

Visionen: Sammen om Rødovre
Ideerne fra virksomhedskonferencen er så mange og så vidtfavnende, at der anbefales en vision, der både kan være den samlende ide og give retning for Rødovre som fremtidens velfærdskommune. Visionen: "Sammen om Rødovre" gøres virkelig ad fire veje. Overskrifterne på disse fire veje er

1. Vi vil styrke den offentlige samtale
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
3. Vi skal løse opgaverne i fællesskab
4. Hjælp til dem, der har behov for det

"Sammen om Rødovre" som vision rummer de bærende tanker bag både fornyelse af velfærden og styrkelsen af fællesskabet og demokratiet i Rødovre som lokalsamfund. Visionen kan desuden være retningsgivende for andre kommende initiaitiver (politikker o.lign.), som Kommunalbestyrelsen måtte beslutte.

I forlængelse af Kommununalbestyrelsens debat på seminaret vedlægges en ny udgave af visionen og projektbeskrivelser i bilaget "Sammen om Rødovre". Teksten til visionen og de fire veje er gennemskrevet. Til projektbeskrivelserne er der kun få justeringer. På seminaret kom der desuden ideer til konkrete projekter. Disse indgår i prioriteringen i det videre forløb, men er ikke skrevet ind i projektbeskrivelserne.

"Det rige Hverdagsliv" (kapitel 1 i Kommuneplan 2010-22) kan siges at være Kommunalbestyrelsens gældende vision. Kommunalbestyrelsen kan udemærket arbejde efter denne og "Sammen om Rødovre", og så indarbejde sidstnævnte i kommuneplanen, når den skal revideres næste gang i 2015.

Det videre forløb
Økonomiudvalget koordinere det samlede projekt på vegne af Kommunalbestyrelsen. De stående udvalg inddrages i overensstemmelse med den almindelige ansvarsfordeling mellem udvalgene.

Direktionen er administrativ styregruppe for det samlede projekt, som vil indgå i Direktionens strategiplan. Projektbeskrivelserne udgør grundlaget for beskrivelse af egentlige kommissorier og søsætning af et antal delprojekter. Til gennemførelse af delprojekterne vil der igen blive inviteret bredt blandt borgere og virksomheder samt naturligvis organisationen.

Der udarbejdes en kommunikationsstrategi til at understøtte Velfærdsfornyelsen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Aktuelt har projektet ingen økonomiske konsekvenser.

Der er afsat 3 mio. kr. i budget 2014 til projekt Velfærdsfornyelse og profileringsstrategien. Forvaltningen vender tilbage om den konkrete udmøntning, men det prioriteres at udnytte ressourcer indenfor eksisterende rammer til udvikling og test af ideer. Egentlig start af drift kan resultere i selvstændige bevillinger. Dette vil i givet fald indgå i den sædvanlige politiske beslutningsproces.

Tidsplan

Kommunalbestyrelsen forelægges en første status i juni.

Bilag

Bilag 1: Sammen om Rødovre - Velfærdsfornyelse

Sagens kerne

Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgetlægningsprocessen for budget 2015 (2016-2018), herunder retningslinjerne for udarbejdelsen af det administrative budgetforslag, som fremlægges for Økonomiudvalget i august-møderækken.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

 at de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budget 2015 og budgetoverslagsår 2016-2018 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

1. Driftsbudgettering

Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2014, som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, ændringer i forhold til Budget 2014 som skyldes ny lovgivning eller regler, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af Budget 2014 samt forslag til effektiviseringer/servicereduktioner.

Budgetforslaget udarbejdes efter budgetrammeprincipper, der gælder for kommunens driftsudgifter. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1, og svarer til principperne i de foregående års budgetforslag. Et hovedprincip i beregningen er en inddeling af kommunens økonomi i såkaldte "styringsområder", som går på tværs af udvalg og forvaltninger. Inddelingen skal sikre, at områder der ud fra en styringsmæssig vinkel ligner hinanden, får beregnet budgettet på samme måde. Herudover er sigtet at budgetrammerne skal give mulighed for at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Budgetrammetankegangen indebærer, at budgetforslaget udarbejdes indenfor nedenstående principper:

Pris- og lønfremskrivning

Som udgangspunkt fremskrives budgetrammerne med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen, korrigeret for Rødovre-forhold. Der ventes mere præcise pris- og lønskøn fra KL i marts måned.

Demografiregulering

Budgettet på demografistyrede serviceområder korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen. Der ventes ny befolkningsprognose fra Danmarks Statistik inden sommeren 2014.

Overførsler

Budgettet på overførselsområderne korrigeres med de seneste skøn for udviklingen i konjunkturerne. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra december 2013. Overførselsområdet vil blive revurderet, herunder hvis der gennemføres refusionsomlægning eller øvrige omlægninger på beskæftigelsesområdet.

Lov- og regelbundne ændringer

Budgetforslaget korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budget 2014. Der ventes et nyt lov- og cirkulæreprogram fra staten i juli måned 2014.

Konsekvenser af beslutninger truffet i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2013

Budgetforslaget korrigeres for beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som er truffet i Kommunalbestyrelsen efter budgetvedtagelsen af budget 2013 (dvs. tillægsbevillinger med varig effekt).

Med budgetloven og loven om udgiftslofter er kommunerne, i lighed med resten af den offentlige sektor, underlagt et regelsæt, som fordrer en meget bevidst økonomisk styring og planlægning. Der er ikke udsigt til, at den offentlige udgiftspolitik bliver mindre stram i de kommende år.

Økonomiske rammer for de kommende år

Rødovre Kommune har i en årrække været kendetegnet ved en solid økonomi, men en række tendenser sætter kommunens økonomi under pres.

På beskæftigelsesområdet kan der forventes en reform af refusionsordningerne, der vil trække i retning af øgede incitamenter til at begrænse udgifterne. Eksempelvis ved at den statslige refusion nedtrappes ved langvarige kontanthjælpsforløb. Rødovre Kommune har meget få førtidspensionister, men omvendt relativt mange kontanthjælpsmodtagere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Derfor vil en refusionsomlægning, der har fokus på varigheden af kontanthjælpsforløb, ramme Rødovre Kommune relativt hårdt.

En yderligere faktor, der presser økonomien i Rødovre Kommune er vigende selskabsskatter. I 2011 fik Rødovre Kommune 31,9 mio. kr. i indtægt fra selskabsskatter. I 2014 er indtægten faldet til 13,2 mio. kr. I samme periode er indtægten fra selskabsskat steget med ca. 260 mio. kr. på landsplan. I 2014 fik Rødovre Kommune ca. 9,8 mio. kr. via en mellemkommunal udligningsordning for selskabsskatter. Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer aktuelt mulighederne for at understøtte lokal vækst via udligningssystemet. Derfor er det usikkert, om denne udligningsordning vil fortsætte uændret. Hvis udligningen for selskabsskat eksempelvis halveres, vil det medføre at Rødovre Kommune mister 5 mio. kr. årligt.

Desuden arbejder Økonomi- og Indenrigsministeriet med andre omlægninger af tilskuds- og udligningssystemet, bl.a. tilskud vedrørende udlændinge. Rødovre Kommune modtager 46 mio. kr. i tilskud vedrørende indvandrere og efterkommere i 2014. Det vil sige, at selv en mindre omlægning af ordningen kan medføre et milliontab for Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune har i de seneste år oplevet en befolkningstilvækst, og det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Det er i sig selv positivt, fordi det giver kommunen øgede skatteindtægter og nye muligheder for udvikling. Til gengæld skaber befolkningstilvæksten behov for investeringer i infrastruktur og servicetilbud, der ikke kan finansieres af de øgede skatteindtægter på kort sigt.

Effektiviseringsforslag/servicereduktioner

For at ruste Rødovre Kommunes økonomi til ovennævnte udfordringer reduceres kommunens samlede driftsbudget med 2 pct. i 2015 og yderligere 2 pct. i 2016 svarende til 35 mio. kr. i 2015 stigende til 70 mio. kr. i 2016. Der skal endvidere, som der er tradition for i Rødovre Kommune, udarbejdes en række forslag til effektiviseringer og servicereduktioner (ES-ere). Effektiviseringer/servicereduktioner vil - i lighed med tidligere år - blive beskrevet i et særskilt bilag til budgetoplægget, og vil ligeledes blive markeret som "grå bokse" i budgetforslaget. Serviceforøgelser og ændringer (op eller ned) i fx demografi og konjunkturer synliggøres tilsvarende i hvide bokse, hvis de har et vist størrelsesniveau.

2. Anlæg

Forslag til investeringsoversigten udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i budget 2014. Administrationen indarbejder forslag som følge af politisk vedtagne planer og andre politiske beslutninger, samt ny viden, der har afledte virkninger på investeringsaktiviteterne. Samtlige beløb vurderes og beskrives indholdsmæssigt.

3. Finansieringsforudsætninger

• Budgetforslaget 2015 (2016-2018) bringes i balance ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:
• Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2014)
• Udskrivningspromillen for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
• Dækningsafgifter fastholdes uændrede
• Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes
• Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges, låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning
• Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Hen over sommeren foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste prognoser

4. Bevillingsregler mv.

Bevillingsniveauet fastsættes i lighed med budgetprocessen for 2014-budgettet, sådan at udvalgene får en samlet ramme. Bevillingsreglerne fremgår af Budget 2014.

Driftsbevillinger

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét. Der kan være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med bruttobevillinger, sådan at udgifter og indtægter på disse områder ses hver for sig. Det skal fremgå af bemærkningerne til bevillingsoversigten i budgettet, hvis bevillingen er afgivet som en bruttobevilling. I de seneste år har der ikke været afsat bruttobevillinger i budgettet.

Rådighedsbeløb til anlæg

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter/indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen. Hvis et rådighedsbeløb ønskes frigivet ved budgetvedtagelsen skal det fremgå tydeligt af bemærkningerne til bevillingsoversigten.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1404 af 8/12/2013)
Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i Rødovre Kommunes "Principper for økonomistyring (regulativ for kasse og regnskabsvæsen)", samt i de bevillingsregler, der fremgår af budgettets Generelle bemærkninger.

Tidsplan

En overordnet tidsplan er vist nedenfor:

Overordnet tidsplan for Budget 2015 

 

19. februar 2014	Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2015
25. - 26. april 2014	Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen
16. juni 2014	Budgetorientering for Hovedudvalg, og i Viften for medarbejderrepræsentanter og ledere
8. - 9. august 2014	Reserveret budgetseminar for Kommunalbestyrelsen
1. august 2014	Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen, m.fl.:
20. august 2014	Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget
20. august 2014	Skema til politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene
2. september 2014	Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget
3. september 2014	Ændringsforslagshæftet med bilag lægges på nettet til KB-medlemmer, m.fl.
15. september 2014	Frist for gruppeformænd til at indberette politiske ændringsforslag kl. 12.00
8. oktober 2014	Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget
14. oktober 2014	Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget
28. november 2014	Budgettet lægges på nettet

 

Økonomiudvalget fastsætter de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgettet den 19. februar 2014.

1. behandling af budgetforslaget i Økonomiudvalget den 20. august 2014 og i Kommunalbestyrelsen den 2. september 2014.

Administrationens ændringsforslag til budgetforslaget afleveres til Kommunalbestyrelsens medlemmer den 3. september 2014. De politiske partier skal - jf. forslaget til tidsplan ovenfor - aflevere deres ændringsforslag den 15. september 2014, kl. 12.00.

Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget er den 8. oktober 2014, og Kommunalbestyrelsens 2. behandling er den 14. oktober 2014.

Økonomi- og Personaleforvaltningen udarbejder en administrativ tidsplan samt administrativ budgetvejledning til udmøntning af Økonomiudvalgets beslutninger i budgetlægningen.

Bilag

Bilag 1: Forudsætninger for budgetlægning

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.