Økonomiudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkt.

• Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2013 - resultater i beskæftigelsesindsatsen for Rødovre Jobcenter.
• Orientering om fritagelse for digital post.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til efterretning.

Beslutning

Økonomiudvalget, den 18. marts 2014, sag nr. 54.
Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: 14-003476-3 Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2013, Rødovre jobcenter
Bilag 2: Orientering om fritagelse for Digital Post

Sagens kerne

Rødovre Kommune indgik i juni 2013 en principaftale om anlæggelse og drift af en letbane på Ring 3. I principaftalen fremgår det, at der skal stiftes et interessentskab ved navn "Ring 3 Letbane I/S", som vil være ansvarlig for den fremtidige anlæggelse og drift af letbanen. I henhold til principaftalen skulle Rødovre Kommune godkende stiftelsesdokumenterne, så interessentskabet kunne stiftes i februar 2014.

Kommunalbestyrelsen har 25.02.2014 (sag nr. 18) godkendt stiftelsesdokumenterne.

Ved den politiske behandling af stiftelsesdokumenterne i de andre kommuner har Lyngby-Taarbæk Kommune ønsket ændringer i skabelonen for ”Aftalen mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane I/S”. Lyngby-Taarbæk ønsker loftet for at træffe flertalsafgørelser om kommunernes indbyrdes fordeling af driftstilskuddet udvidet fra 20 % til 35 % af den enkelte kommunes bidrag i forhold til anlægsnøglen.

Herudover vurderer Lyngby-Taarbæk, at linjeføringen ved DTU er et anliggende af statslig interesse og ønsker de øvrige kommuners opbakning hertil, idet kommunerne retter henvendelse i et fælles brev til Transportministeren herom.

Borgmesterforum har accepteret ændringsforslaget til teksten, og har udsendt forslaget til politisk behandling blandt kommunerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at de ændringsforslag til teksten i allonge til skabelon for aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og kommuner godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Den 20.06.2013 blev der indgået en principaftale mellem staten ved Transportministeriet, Region Hovedstaden og Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, Rødovre Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Ishøj Kommune om anlæg og drift af en letbane på Ring 3.

Af principaftalen fremgår, at parterne – så snart loven om letbanen på Ring 3 hjemler mulighed herfor – stifter et interessentskab. Formålet med stiftelsesdokumenterne er

• at fastlægge det formelle juridiske, økonomiske og aftalemæssige grundlag for interessentskabet,
• at regulere ejerforhold og interessenternes forhold til selskabet.

Stiftelsesdokumenterne udmønter sammen med lovgrundlaget principaftalen.

Loven om Letbanen på Ring 3 er vedtaget af Folketinget 06.02.2014.

I forbindelse med høringen af stiftelsesdokumenterne har Lyngby-Taarbæk Kommune kommet med forslag til ændringen af teksten for skabelonen ” Aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og kommuner”.

Ændringsforslagene er accepteret af borgmesterforum.

Under punkt 3 "Betaling af driftstilskud" forslås følgende:

Om inddragelse af ændringer i omkostninger til busdrift

Oprindelig formulering:

”Kommunerne har, jf. principaftalen, endnu ikke aftalt fordelingen af driftsomkostningerne og dermed de årlige indskud til dækning af driftsomkostningerne. Kommunerne vil derfor påbegynde en proces, hvor principperne og parametrene for en sådan fordeling kan drøftes og besluttes. Alle relevante forhold kan inddrages.”

Ændres til følgende:

”Kommunerne har, jf. principaftalen, endnu ikke aftalt fordelingen af driftsomkostningerne og dermed de årlige indskud til dækning af driftsomkostningerne. Kommunerne vil derfor påbegynde en proces, hvor principperne og parametrene for en sådan fordeling kan drøftes og besluttes. Eventuelle ændringer i omkostninger til busdrift, som er en direkte følge af etablering af en letbane på Ring 3, skal indgå i fordelingen af driftsomkostningerne. Alle øvrige relevante forhold kan endvidere inddrages.”

Om ændringer der kan træffes ved almindelig flertal

Oprindelig formulering:

Kommunerne forpligter sig imidlertid til at respektere afgørelser, der er truffet ved almindeligt flertal kommunerne imellem, så længe ændringen maksimalt udgør 20 pct. af den enkelte kommunes ejerandel, som anført i Loven om Letbane i Ring 3, § 14.

Ændres til følgende:

Kommunerne forpligter sig imidlertid til at respektere afgørelser, der er truffet ved almindeligt flertal kommunerne imellem, så længe ændringen maksimalt udgør 35 pct. af den enkelte kommunes ejerandel, som anført i Loven om Letbane i Ring 3, § 14.

Lov- og plangrundlag

Principaftale juni 2013.
Stiftelsesdokumenterne godkendt af Kommunalbestyrelsen 25.02.2014.
Lov om letbane på Ring 3 er fremsat i Folketinget 13.11.2013 og vedtaget 06.02.2014.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes ejerandel af interessentskabet "Ring 3 Letbane I/S" er 1,2 % i anlæggelsesfasen af letbanen.

Ved overgangen til driftsfasen vil Staten udtræde af selskabet, og Rødovre Kommunes ejerandel øges til 2,0 %. Set i relation til den procentvise fordeling af kommunernes samlede andel udgør Rødovre Kommune 3,5 %.

Kommunernes samlede andel af indskuddet til dækning af de årlige driftsomkostninger, inklusiv de driftsrelaterede anlægsinvesteringer, modregnet passagerindtægterne, er på det nu kendte grundlag 44 mio. kr. årligt i 2013-priser. Rødovres andel heraf på 3,5 % udgør 1,54 mio. kr. Kommunalbestyrelserne har allerede forpligtet sig til at forhandle en fordelingsnøgle for driftsomkostningerne. Denne kan vedtages med almindeligt flertal. Er der ikke flertal herfor vil ejerandelen fungere som fordelingsnøgle. Med allongen accepteres, at kommunens andel af driftsomkostningerne kan variere med 35 % af ejerandelen mod de 20 %, som Kommunalbestyrelsen godkendte i februar. Til gengæld vil de forventede besparelser ved busomlægninger (som er en direkte følge af etablering af en letbane på Ring 3) nu indgå i fordelingen af driftsomkostningerne.

Skulle forhandlingerne indebære forslag om større afvigelser end 35 % vil det kræve enstemmighed mellem kommunerne.

Tidsplan

Primo marts 2014:

Stiftelsesgrundlaget godkendt af interessenterne.

Ultimo marts 2014:

Stiftende interessentskabsmøde - stiftelse af Ring 3 Letbane I/S.
Første møde i bestyrelsen.

Bilag

Bilag 1: Skabelon for aftale mellem Ring 3 Letbane I/S og kommuner - godkendt 25.02.2014 af Kommunalbestyrelsen
Bilag 2: Allonge til Skabelon for aftale mellem den enkelte kommune og Ring 3 Letbane IS

Sagens kerne

Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune erstatter den gældende Spildevandsplan 2004-2012. Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune. Før spildevandsplanen kan vedtages endeligt, skal den sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 skal miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,


at Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en spildevandsplan. Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune erstatter den gældende Spildevandsplan 2004-2012. Spildevandsplanen er en plan for bortledning, rensning og nedsivning af spildevand og regnvand i Rødovre Kommune, og danner rammerne for udbygning af kloaksystemet. Rødovre Kommune er forpligtet til, at virke for de ting, der står i spildevandsplanen, men planen har ingen direkte retsvirkninger over for borgere eller virksomheder.

I forhold til Spildevandsplan 2004-2012 er de indholdsmæssige ændringer følgende:

• Der indføres et nyt servicemål for kloaksystemets funktion i Rødovre Kommune, som tager hensyn til fremtidens klimaændringer.
• Der indføres en ny mulighed for, at grundejere i dele af Rødovre Kommune kan udtræde af forsyningen for tag- og overfladevand, og få tilbagebetalt en del af deres tilslutningsbidrag.
• Der gennemføres i planperioden tiltag til, at reducere antallet af overløb fra fælleskloak for at forbedre miljøtilstanden i Harrestrup Å.
• Alle ukloakerede kolonihaveforeninger tilsluttes i planperioden offentlig kloak.
• Vand fra den offentlige vej Lørenskogvej frakobles i planperioden den offentlige fælleskloak og håndteres lokalt ved nedsivning til grundvand.

Servicemål for kloaksystemets funktion

Det nye servicemål gælder ved nyanlæg og renoveringer af kloak og indebærer at:

• For fælleskloakerede områder må der ikke ske opstuvning til terræn oftere end 1 gang hvert 10. år.
• For separatkloakerede områder må der ikke ske opstuvning til terræn oftere end 1 gang hvert 5. år.

Servicemålet er baseret på anbefalingerne i Spildevandskomiteens skrift 27, som blev udgivet i 2005. Spildevandskomiteen er en komite, der hører under Ingeniørforeningen i Danmark, og har siden 1944 stået for udarbejdelse af normer på spildevandsområdet i Danmark. De fleste kommuner i Danmark har valgt at følge Spildevandskomiteens anbefaling til serviceniveau i deres spildevandsplanlægning. Teknisk Forvaltning vurderer, at anbefalingen også bør følges i Rødovre Kommune, da den sikrer en rimelig balance mellem serviceniveau over for borgerne og omfanget af investeringer i kloakken.

For at fremtidssikre kloakken skal der ved nyanlæg og renoveringer tages hensyn til effekten af de forventede klimaændringer de næste hundrede år, den forventede byudvikling samt den statistiske usikkerhed på beregninger af kloaksystemets funktion. Dette medfører, at der skal anvendes en sikkerhedsfaktor på 1,43 ved dimensionering af fremtidige kloakledninger.

Sikkerhedsfaktoren betyder, at nye eller renoverede kloakrør skal dimensioneres til at håndtere 43% mere regnvand end det, der ud fra en simpel beregning ville være tilstrækkeligt til at leve op til servicemålene.

Mulighed for delvis udtræden af kloakforsyningen

Der indføres som noget nyt mulighed for, at grundejere i nogle dele af kommunen kan udtræde delvis af kloakforsyningen, hvis de vælger at håndtere deres regnvand på egen grund. Når en grundejer har fået tilladelse til delvis udtræden, kan grundejeren søge HOFOR A/S om at få tilbagebetalt en del af tilslutningsbidraget til offentlig kloak. Det er en forudsætning for udtræden, at Rødovre Kommune forinden har meddelt en tilladelse til alternativ bortskaffelse af regnvandet, hvilket typisk vil være i form af en nedsivningstilladelse.

Muligheden indføres for at tilskynde til, at grundejere håndterer regnvand på egen grund i de områder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Lokal afledning af regnvand (LAR) medfører følgende samfundsmæssige fordele:

• I områder med kapacitetsproblemer i den offentlige kloak kan LAR medvirke til, at der spares udgifter til en fremtidig udbygning af kloakken.
• I områder, hvor de nye servicemål ikke er opfyldt, kan LAR medvirke til målopfyldelse, og dermed et højere serviceniveau over for borgerne i form af færre oversvømmelser på terræn fra den offentlige kloak.
• I de fælleskloakerede områder kan LAR medvirke til færre udgifter til rensning af vand på Renseanlæg Damhusåen, samt bedre miljøtilstand i Kalveboderne.
• Ved nedsivning af regnvand øges grundvandsdannelsen, og dermed potentialet for fremtidig vandindvinding i Rødovre Kommune.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at delvis udtræden kun giver mening i de områder, hvor regnvandet kan håndteres ved nedsivning. På den baggrund foreslås det, at der kun gives mulighed for delvis udtræden i de områder, der vurderes at være egnene til nedsivning. Dette betyder, at en grundejer ikke vil kunne få tilladelse til at udtræde i områder:

Der er kortlagt som forurenede eller muligt forurenede (V1 og V2).

• Hvor grundvandet står meget højt (tykkelsen af den umættede zone er mindre end 2 meter).
• Hvor jordbunden består af tørv eller gytje.
• Som ligger mindre end 25 meter fra en sø eller et vandløb.
• Som ligger inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværker.

De områder, hvor der gives mulighed for delvis udtræden, fremgår af Kort 5 i spildevandsplanen.

Nedsivning er generelt ikke hensigtsmæssigt på forurenede eller muligt forurenede grunde, idet det ofte vil kræve nærmere undersøgelser at dokumentere, at nedsivningen ikke risikerer, at sprede forureningen yderligere.

I områder med højtstående grundvand er nedsivning ikke hensigtsmæssigt, fordi det vil medvirke til, at hæve grundvandsspejlet yderligere med risiko for fugtproblemer i nærliggende kældre. Denne problemstilling gør sig navnlig gældende i den nordlige del af Rødovre Kommune.

I områder, hvor jordbunden består af tørv eller gytje, er jordens nedsivningsevne så ringe, at nedsivning generelt ikke vil kunne lade sig gøre.

I områder, der ligger mindre end 25 meter fra en sø eller et vandløb, kan der ikke meddeles tilladelse til nedsivning. I stedet kan grundejeren evt. søge om en tilladelse til direkte udledning til recipient. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at vi bl.a., for at have styr på udledningerne til Harrestrup Å, ikke bør tilskynde økonomisk til, at der etableres et stort antal private udledninger af regnvand fra enkeltejendomme. På den baggrund foreslås det, at der ikke gives mulighed for delvis udtræden i områder, der ligger så tæt på søer og vandløb, at alternativ bortskaffelse af regnvand kun kan ske ved direkte udledning til recipient.

I Vandhandleplan Rødovre Kommune, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 27.11.2012 (sag nr. 291), blev der fastlagt følgende retningslinjer for aktiviteter og anlæg inden for BNBO:

• "Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg, herunder jordvarme- og grundvandskøleanlæg samt anlæg til nedsivning af regnvand.
• Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening".

Vandhandleplanen er ugyldig på grund af en kendelse, som Natur- og Miljøklagenævnet afsagde 06.12.2012 om de statslige vandplaner, jævnfør orienteringssag fra Kommunalbestyrelsens møde 29.01.2013 om ophævelse af de statslige vandplaner (sag nr. 5).

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at vandhandleplanen alligevel bør være retningsgivende for Rødovre Kommunes øvrige planlægning. Vandhandleplanen skal således vedtages igen, når de statslige vandplaner er trådt i kraft, hvilket forventes at ske i slutningen af 2014.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det vil være ulogisk på den ene side, at have en retningslinie i vandhandleplanen om, at der som hovedregel ikke må gives tilladelse til anlæg til nedsivning af regnvand i BNBO. Men på den anden side give mulighed for, at grundejere kan udtræde delvis af kloakforsyningen, hvilket netop vil forudsætte, at de opnår en nedsivningstilladelse.

På den baggrund foreslås det, at der ikke gives mulighed for delvis udtræden i BNBO. Hensynet til grundvandsbeskyttelse prioriteres dermed i BNBO højere end de hensyn, der ligger bag ønsket om, at tilskynde til mere nedsivning af regnvand.  

Tiltag til at reducere antallet af overløb fra fælleskloak

I Vandhandleplan Rødovre Kommune, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 27.11.2012 (sag nr. 291), blev det vedtaget, at der skal gennemføres en indsats for, at nedbringe antallet af overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Indsatsen er nødvendig for, at Rødovre Kommune lever op til de krav, der er fastsat i Vandplan 2.4 Køge Bugt, og skal også fremgå af kommunens spildevandsplan. Indsatsen er derfor skrevet ind i Forslag til Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune.

Vandhandleplanen er som tidligere nævnt ugyldig og skal vedtages igen, når de statslige vandplaner er trådt i kraft. Den nye udgave af vandplanen, der har været sendt i ny offentlig høring, medfører ikke ændringer i de indsatser på spildevandsområdet, der blev vedtaget i Vandhandleplan Rødovre Kommune. Det er derfor Teknisk Forvaltnings vurdering, at vi i Rødovre Kommune må forvente, at vores kommende vandhandleplan skal indeholde præcis de samme indsatser på spildevandsområdet, som den allerede vedtagne, men ugyldige vandhandleplan.

På den baggrund foreslås det, at indsatserne på spildevandsområdet allerede nu skrives ind i spildevandsplanen. Alternativet er, at der skal vedtages et tillæg til spildevandsplanen, når vandhandleplanen er vedtaget igen, hvori indsatserne så skal fremgå. Dette vil både medføre ekstra administrativt arbejde med at lave tillæg til spildevandsplanen og give borgerne og HOFOR dårligere mulighed for, at forberede sig på og planlægge de investeringer, der skal gennemføres.

Kloakering af kolonihaver

Af Rødovre Kommunes Spildevandsplan 2004-2012 fremgår, at der i planperioden skal arbejdes på, at finde den mest hensigtsmæssige kloakeringsform for kolonihaverne. Rødovre Kommune har dermed via sin spildevandsplan tilkendegivet, at kommunen på sigt ønsker alle kolonihaveforeninger kloakeret. På mødet 22.02.2005 (sag nr. 26) traf Kommunalbestyrelsen principbeslutning om, at haveforeninger i Rødovre Kommune gives tilladelse til etablering af detailkloakering for husspildevand.

Siden da er 3 kolonihaveforeningen blevet kloakeret, og yderligere 1 kolonihaveforening (HF Dano) har planer herom, såfremt de kan opnå rimelige økonomiske vilkår hos HOFOR for deres tilslutning. På mødet 17.12.2013 (sag nr. 201) vedtog Kommunalbestyrelsen, at sende et brev til HOFOR, hvori Kommunalbestyrelsen tilkendegav sin holdning til kloakering af de resterende ukloakerede kolonihaveforeninger i Rødovre. Udover HF Dano drejer det sig om yderligere 2 kolonihaveforeninger.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er utidssvarende, at have ukloakerede kolonihaveforeninger i et tætbebygget område som Rødovre, og at bla. miljømæssige hensyn taler for, at målsætningen fra Spildevandsplan 2004-2012 om kloakering af kolonihaverne bør fastholdes.

Da der udover HF Dano kun mangler, at blive kloakeret yderligere 2 kolonihaveforeninger i Rødovre, foreslår Teknisk Forvaltning, at målsætningen i denne spildevandsplan skærpes, således at kloakering af kolonihaverne skal være gennemført senest i 2015.

Dermed opnås også, at Rødovre Kommune med sikkerhed lever op til vandplanens krav om, at spildevandshåndtering fra spredt bebyggelse i Rødovre Kommune bliver håndteret i 1. planperiode, der netop udløber i 2015.

Planen betyder, at følgende kolonihaveforeninger skal kloakeres senest i 2015:

• Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C
• Vieholm
• Haveforeningen Dano

Fraseparering af vejvand

På mødet 30.04.2013 (sag nr. 59) godkendte Kommunalbestyrelsen skitseprojekt med LAR-løsning på Lørenskogvej. Fraseparering af vejvand er teknisk set en ændring af kloakeringsformen fra fælleskloakeret til separatkloakeret, og skal derfor fremgå af spildevandsplanen.

Miljøvurdering

Forslaget til Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. I miljøvurderingen vurderes, hvordan de nye tiltag i spildevandsplanen kan medføre indvirkninger på miljøet i forhold til den gældende Spildevandsplan 2004-2012.

Det er vurderet, at det nye servicemål for kloaksystemets funktion og tiltagene til at reducere antallet af overløb til Harrestrup Å kan have en væsentlig positiv indvirkning på miljøet. Disse ændringer indgår derfor i miljøvurderingen. De øvrige indholdsmæssige ændringer i spildevandsplanen vil også alle have en positiv indvirkning på miljøet, men den er ikke så væsentlig, at det udløser krav om en miljøvurdering.

En miljøvurdering følger kun planforslaget. Når Kommunalbestyrelsen skal vedtage den endelige spildevandsplan vil miljøvurderingen blive afløst af en sammenfattende redegørelse. Her skal der redegøres for, hvordan der i den endelige spildevandsplan er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, og hvordan miljørapportens resultater er indarbejdet i planen.

Lov- og plangrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26.06.2010.
• Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11.12.2007.
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 03.07.2013.

 Økonomiske konsekvenser

Ifølge planen investerer HOFOR Spildevand Rødovre A/S i perioden 2014-2020 ialt 49 mio. kr. i renovering af kloaktekniske anlæg, og 62 mio. kr. i anlæg af bassiner, som skal mindske antallet af overløb til Harrestrup Å. Disse udgifter skal dækkes af vandforbrugerne i Rødovre Kommune via vandafledningsafgiften.

Investeringer i renovering af kloaktekniske anlæg foretages løbende og er allerede indeholdt i den nuværende vandpris. Investering af 62 mio. kr i anlæg af bassiner er derimod en ekstra investering, som med det nuværende vandforbrug og det nuværende renteniveau vil forhøje vandprisen med cirka 2 kr/m³ i 25 år, hvis investeringen finansieres ved at optage et fastforrentet lån i Kommunekredit. 

Udgifter til refusion af tilslutningsbidrag til grundejere, der udtræder delvist af forsyningen, skal også dækkes af vandforbrugerne i Rødovre Kommune via vandafledningsafgiften. Betydningen heraf for vandprisen vil afhænge af, hvor mange ansøgninger om delvis udtræden, HOFOR imødekommer.

Herudover medfører planen, at der skal ske kloakering af 3 kolonihaveforeninger. Udgifterne hertil skal dækkes af kolonihaveforeningernes medlemmer.

Tidsplan

Når spildevandsplanen har været i offentlig høring i 8 uger, skal den vedtages af Kommunalbestyrelsen. Spildevandsplanen dækker perioden frem til 2020.

Bilag

Bilag 1: Forslag til spildevandsplan 2013-2020
Bilag 2: Bilag til spildevandsplan 2013-2020
Bilag 3: Miljøvurdering af Spildevandsplan 2013-2020

Sagens kerne

Folketinget har vedtaget en ændring af den gældende færdselslov som medfører, at alle lokale parkeringsbekendtgørelser automatisk ophører. Den nye færdselslov træder i kraft den 01.03.2014. Derfor skal der vedtages en ny lokal parkeringsbekendtgørelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til ny lokal parkeringsbekendtgørelse vedtages.

Teknik- og Miljøudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Folketinget har vedtaget en ændring til den gældende færdselslov. Ændringen omfatter blandt andet, at der kan udstedes større parkeringsafgifter (1.020 kr.) i tilfælde, hvor der parkeres ud for ind- og udkørsel eller hvis der parkeres ulovligt på parkeringspladser til handicappede. Samtidig ensretter ændringen af færdselsloven reglerne for parkering langs veje i hele landet således, at det som udgangspunkt ikke er lovligt, at benytte en del af fortovet til, at foretage parkering på.
Ændringen medfører samtidig, at alle lokale parkeringsbekendtgørelser i kommunenerne automatisk ophæves.

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 26.02.2008 (Sag nr. 41) en lokal parkeringsbekendtgørelse for Rødovre Kommune. Parkeringsbekendtgørelsen omfatter regler for langtidsparkering med køretøjer over 3.500 kg, samt påhængskøretøjer på højst 2.000 kg.

Københavns Vestegns Politi har fremsendt et forslag til, hvordan de anbefaler at nye lokale parkeringsbekendtgørelser udformes i deres politidistrikt. Forslaget er stort set identisk med den tidligere bekendtgørelse for Rødovre, men omfatter nu også tilladelse til, at standse eller parkere med køretøjer under 3.500 kg, delvist på fortov, hvis det ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er nødvendigt, at vedtage en ny lokal parkeringsbekendtgørelse for at sikre, at parkeringsmulighederne for personbiler (med maks 2 hjul på fortovet) langs kommunens mange villaveje opretholdes. Samtidig sikres det, at det fortsat ikke er lovligt, at langtidsparkere med køretøjer over 3.500 kg uden for særligt afmærkede arealer. Rødovres veje er generelt smalle, og derfor vil parkering med lastbiler på vejene medføre flere fremkommelighedsproblemer for andre større køretøjer, som skal passere. Der er derfor ikke givet mulighed for, at langstidsparkere med lastbiler andre steder end langs H.J. Holst Vej.
Dog er der mulighed for langstidsparkering med lastbiler tæt ved kommunegrænsen til Rødovre i både Herlev, Glostrup og Hvidovre Kommuner.

Teknisk Forvaltning skal efter en politisk godkendelse af den nye lokale parkeringsbekendtgørelse indhente Københavns Vestegns Politis officielle godkendelse af parkeringsbekendtgørelsen før den træder i kraft.

Lov- og plangrundlag

Færdselsloven af 11.12.2013 med senere ændringer.
Lov om offentlige veje af 03.11.2011 med senere ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den nye lokale parkeringsbekendtgørelse forventes, at være gældende efter politiets godkendelse primo april.

Bilag

Bilag 1: Eksisterende parkeringsbekendtgørelse
Bilag 2: Forslag til ny lokal parkeringsbekendtgørelse
Bilag 3: Lov om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje (som vedtaget)

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen anmodes om at godkende bestyrelsen i Taxinævnet i Region Hovedstaden.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune godkender KKR Hovedstadens indstilling af medlemmer til Taxinævnet.

Teknik- og Miljøudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har med brev af 31.01.2014 anmodet Rødovre Kommune om, at godkende udpegningen af Taxinævnets bestyrelse 2014-2018.

Taxinævnet i Region Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed (et såkaldt §60 selskab) og udpegningen af nævnet koordineres af KKR Hovedstaden og skal godkendes af alle kommunalbestyrelser i de 28 deltagende kommuner.

Af Taxinævnets vedtægter fremgår det, at nævnet består af 13 medlemmer.

3 medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation.
1 udpeges af Frederiksberg Kommune.
1 medlem udpeges af Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner.
8 medlemmer udpeges af de øvrige 23 kommuner i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholms Regionskommune).

KKR Hovedstaden har på baggrund af 23 kommuners indstilling behandlet udpegningen og indstiller følgende 8 medlemmer:

Ib Terp, Brøndby
Allan Holst, Dragør
Jesper Würtzen, Ballerup
Jens Jørgen Nygaard, Egedal
Steen Ørskov Larsen, Hvidovre
Morten Dreyer, Dragør
Thomas Bak, Fredensborg
Gustav Juul, Furesø

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 971 af 25.07.2013 om kommunernes styrelse §60.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Godkendelse af udpegninger til Taxanævn

Sagens kerne

Der er udarbejdet forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole. Årsagen hertil skyldes en lovændring i "Bekendtgørelse om musikskoler".

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På baggrund af en lovændring i Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse af 08.05.2013, har Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole.

Det kan oplyses, at der er foretaget følgende væsentlige ændringer i lovbekendtgørelsen:

• Tilsynspligten er ændret fra et statsligt tilsyn til et kommunalt tilsyn.
• Tilbud om undervisning skal tilbydes til børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner. Tidligere skulle undervisningen tilbydes børn og unge op til 25 år i Rødovre Kommune.
• Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud. Dette er et nyt krav.
• Musikskolens vedtægter skal godkendes af kommunen og fremsendes til Statens Kunstfond til orientering. Tidligere skulle vedtægterne godkendes af Statens Kunstråd.

Som følge af ovenstående er der foretaget følgende rettelser i vedtægten for Rødovre Kommunale Musikskole:

• §1: Rødovre Kommunale Musikskole er en kommunal institution med hjemsted i Rødovre Kommune. Rødovre Musikskole er underlagt tilsyn fra Rødovre Kommune.
• §3: Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner.
• §3, stk. 2: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud. Læreplanerne skal omfatte en beskrivelse af undervisningens formål og progression.
• §4: Musikskolens vedtægter skal godkendes af Kommunalbestyrelsen.
• §4, stk. 2: Musikskolens vedtægter fremsendes til Statens Kunstfond til orientering.

I den gamle vedtægt, §11, fremgik det desuden, at "Musikskolens drift indstilles, hvis kommunalbestyrelsen efter samråd med musikskolens bestyrelse beslutter sig for musikskolens ophør". Denne tekst er taget ud, da det i dag er et lovkrav at drive kommunale musikskoler.

Det kan oplyses, at musikskolens bestyrelse på sit møde den 24.02.2014 har anbefalet forslaget til nye vedtægter for Rødovre Kommunale Musikskole.

Det kan endvidere oplyses, at lovændringen er trådt i kraft 01.01.2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse af 08.05.2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lovændringen er trådt i kraft 01.01.2014.

Bilag

Bilag 1: Bekendtgørelse om musikskoler
Bilag 2: Gældende vedtægter for Musikskolen
Bilag 3: Forslag til nye vedtægter

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af ovenlysbåndet/vinduespartiet i tagkonstruktionen på Heerup Museum.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. til udskiftning af ovenlysbåndet.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.100.000 kr. til gennemførelse af udskiftningen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.100.000 kr.

Kultur- og Fritidsudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Solafskærmningen er integreret i ovenlyskonstruktionen, og de bevægelige lameller for solafskærmningen er defekte og kan ikke repareres.

En velfungerende solafskærmning er af vital betydning for museet, dels for at beskytte værkerne mod skadelig solindstråling, men også for at kunne regulere dagslysindfaldet af hensyn til publikums oplevelse af udstillingerne.

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Heerup Museum og Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til ovenlysrenoveringen.

I forbindelse med renoveringen vil museumsbutikken holdes åben; men udstillingslokalet vil være lukket i ca. 5 -6 uger.

Dispositionsforslag:
Forslaget omfatter udskiftning af ovenlysvinduer til nye vinduer, der i proportioner og farve mv. svarer til de eksisterende.

Ny solafskærmning udføres som bevægelige persienner indbygget mellem glassene i de enkelte ruder.

Dette er en forholdsvis robust løsning, og samtidig fordrer denne løsning ikke særlig rengøring, som mekanisk solafskærmning ellers gør.

Den nye ovenlyskonstruktion vil reducere varmetabet, dels ved at de nye ruder er højisolerede, og dels ved at den valgte solafskærmning kan tjene som strålingsskærm om natten.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til udskiftningen er anslået til i alt 1.100.000 kr.

Tidsplan

Kultur- og Fritidsudvalget:	11.03.2014
Økonomiudvalget:	18.03.2014
Kommunalbestyrelsen:	25.03.2014
Projektering og udbud:	maj - juni 2014
Udførelse:	august - medio september 2014
Ibrugtagning:	medio september 2014

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 24.02.2014

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af vinduer i hovedbygningens sydfacade på Hendriksholm Skole.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 1.430.000 kr. til udskiftning af vinduerne.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.430.000 kr. til gennemførelse af udskiftningen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.430.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Indgangspartiet og vinduerne i hovedbygningens sydvendte facade er i meget ringe forfatning.
Flere vinduer er sikret mod nedstyrtning ved ekstraordinær fastgørelse af vinduesrammerne.

Dispositionsforslag:
Teknisk Forvaltning foreslår, at vinduerne udskiftes til nye vinduer, der i proportioner, farve og udseende i øvrigt svarer til de eksisterende vinduer i facaden.

For at sikre lang holdbarhed med minimalt vedligeholdelsesbehov foreslås de nye vinduer udført i en udgave, hvor rammer og karme af træ udvendigt er afdækket med lakerede aluminiumskapsler.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til udskiftningen er anslået i alt 1.430.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:	11.03.2014
Økonomiudvalget:	18.03.2014
Kommunalbestyrelsen:	25.03.2014
Projektering og udbud:	april - maj 2014
Udførelse:	juli - august 2014
Ibrugtagning:	medio august 2014

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 21.02.2014

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til renovering af taget på Børneinstitutionen Egegården.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2014 er der afsat rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. til renovering af taget.

Der søges om en anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til gennemførelse af renoveringen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern ingeniørrådgiver, og
3. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.200.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Børneinstitutionens tag er i ringe stand i et omfang med tilbagevendende problemer med indtrængende vand i institutionen.

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børneinstitutionen Egegården og Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til renoveringen.

Dispositionsforslag:
Det foreslåes, at den nye tagbelægning udføres med profilerede metalplader i mørk grå, og at der i forbindelse med renoveringen sker en efterisolering af tagfladen med 200 mm mineraluld.

De eksisterende tagplader indeholder asbest, og forskriftsmæssig bortskaffelse af disse er indeholdt i projektet.

Renoveringen vil ske etapevis af hensyn til institutionens fortsatte drift.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til renoveringen er anslået til i alt 1.200.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:	11.03.2014
Økonomiudvalget:	18.03.2014
Kommunalbestyrelsen:	25.03.2014
Projektering og udbud:	maj - juni 2014
Udførelse:	august - oktober 2014
Ibrugtagning:	primo november 2014

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 21.02.2014

Sagens kerne

Sagen er en statusredegørelse for, hvorledes rammer og indhold foreslås implementeret pr. 01.08.2014 jf. folkeskolereformen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de foreslåede tiltag implementeres som beskrevet, og
2. at redegørelsen tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.
F.s.v.a. pkt. 1.
Pkt. 2 bortfalder.

Beslutning

Børne- og Skoleudvalgets anbefaling indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der har siden skolernes sommerferie 2013 været arbejdet med folkeskolereformens betydning for skoler og SFO'er i Rødovre Kommune. Arbejdsformen har været, at Børne- og Kulturforvaltningen og skoleledelserne har afholdt en række møder og seminarer, hvor forskellige aspekter har været drøftet - dels ud fra egne oplæg og dels ud fra gæsteoplæg. De faglige foreninger, BUPL, Rødovre Lærerforening og FOA, har været inviteret til at deltage i processen med henblik på at skabe en åben dialog og for at bruge de forskellige kompetencer, der er i de forskellige regier. Den mere direkte medarbejderinddragelse, elevinddragelse og forældreinddragelse har foregået og foregår på skolerne, hvor der har været afholdt forskellige temamøder for alle medarbejderne, og hvor der har været drøftelser i MED-regi og bestyrelsesregie. Denne arbejdsform tænkes fortsat frem til skolernes sommerferie 2014.

På junimødet 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen et udviklingsprojekt for udskolingerne på kommunens skoler, FUEL-projektet. Det er et treårigt projekt, som har til formål at udvikle skoletilbudet for de ældste elever i forhold til at sætte dem bedre i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kernepunkterne i FUEL-projektet er: Differentierede faglige mål for den enkelte elev, fokus på undervisningsdifferentiering, kontaktlærerordning, fokus på holddannelse, fokus på undervisningsmiljøets tilpasning til de unge, fokus på ungepædagogik samt en åbning ud mod erhvervslivet og ungdomsuddannelserne. Det kan nu konstateres, at folkeskolereformen har fokus på de samme parametre, hvorfor elementerne i FUEL foreslås inddraget i den generelle udvikling af skolerne, frem for at fortsætte som et selvstændigt projekt. Erfaringerne fra FUEL-projektet kan således bruges på hele skoleforløbet.

Helt overordnet betragtes hele dagen på skolen som et læringstilbud. Det vil sige, at det forventes, at læring er i centrum fra det tidspunkt eleverne møder ind i SFO om morgenen til de forlader den om eftermiddagen.

Nedenfor kommenteres de forskellige parametre i reformen.

Skoledagens struktur

Reformen lægger op til, at eleverne skal møde en ny skolehverdag, når de møder i skolen til august. For at skabe en 'ny' hverdag er det nødvendigt til en vis grad at nedbryde de strukturer, den 'gamle' hverdag har været styret efter. Som det er i dag, er dagen overordnet bygget op af faglige moduler af 45 minutters varighed med én lærer tilknyttet. Skemaet er altovervejende ens hver uge hele året. Der har dog gennem årene været blødt op på denne struktur med 2 lektioners moduler, temauger og holddeling. I forbindelse med FUEL-projektet er det 'kendte' system ligeledes blevet udfordret på flere måder, og skemaet har i højere grad været opbrudt i ugeflader, hvor der har været undervist i flader som temauger, faguger og innovationsuger. På en af skolerne er skemaet i dag så fleksibelt, at det bliver korrigeret hver tredje uge, således at skemaet retter sig efter indholdet i undervisningen og ikke omvendt. Endelig er der et større fokus på at bruge holddeling mere strategisk. Der er gode resultater med denne opblødning af strukturen.

Med målet om en større åbning mod kultur- og fritidsområdet, erhvervsuddannelserne og erhvervslivet, er behovet for en fleksibel struktur blevet yderligere tydeliggjort.

For at skabe de bedste muligheder for at understøtte fleksibiliteten i dagligdagen foreslås det, at grundstrukturen bliver som vist i bilag 1 med to undervisningsflader delt af en middagspause. Disse flader kan i perioder udfyldes med faglige perioder, svarende til hvad der kendes i dag som lektioner (bilag 2) eller med en kombination af lektioner og tema- eller projektflader (bilag 3). For indeværende er det lovgivningsmæssigt bestemt, at tiden til lektiecafé/fordybelse skal ligge som et bånd sidst på skoledagen. Når dette er ophævet, vil der kunne lægges tid til fordybelse og lektiecafé mere fleksibelt. Elevpauser lægges ind i forhold til indholdet i undervisningen og elevernes behov.

Understøttende undervisning

Det nye begreb 'understøttende undervisning' skal anvendes til læringsforløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling og motion og trivsel. Der er i finansieringen af reformen taget udgangspunkt i, at den understøttende undervisning, som varetages af skolens personale, fordeles mellem lærere og pædagoger ud fra en 50/50 model. Rødovre Kommune har et stort erfaringsgrundlag at bygge på med hensyn til pædagogers deltagelse i undervisningen i kraft af den indskolingsordning, som har eksisteret siden skoleåret 1998/99. De erfaringer tænkes anvendt bredt, således at pædagoger kan indgå i undervisningen i hele skoleforløbet.

Som den øvrige struktur er den understøttende undervisning tænkt tilrettelagt fleksibelt. Det vil sige, at det er indholdet, der er afgørende for, hvorledes undervisningen tilrettelægges. Den kan således ligge som et selvstændigt modul eller som en del af undervisning i et fag, fx i forbindelse med holddeling. Endelig kan den ligge helt uden for skolens matrikel.

Kontaktlærerordning

En af de gode erfaringer fra FUEL-projektet er kontaktlærerordningen, hvor alle elever i overbygningen har en samtale mindst hver anden uge med en kontaktlærer om faglige og sociale mål, evaluering af mål, samt trivsel. Såvel elever som lærere har udtrykt stor tilfredshed med denne ordning. Den vil derfor blive foldet ud over hele skoleforløbet. Kontaktpersonen kan være såvel en lærer som en pædagog.

Partnerskaber

Som en del af reformen skal der indgås gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og kommunens musik- og billedskoler. I Rødovre Kommune er der i forvejen et godt samarbejde med musikskolen om kompagnonundervisning i indskolingen, om korskole og sidst i forbindelse med oprettelsen af 'Musik Unik'. Skolerne har ligeledes et godt samarbejde med Heerup Museum om flere projekter, og der er et godt samarbejde med Biblioteket om 'Børnekulturpakken'. Endelig er der på idrætsområdet et godt samarbejde i forbindelse med Valhøj Skoles idrætsprofillinje. Ud over disse specifikke områder er der generelt et godt samarbejde mellem skolerne og kommunens kultur- og fritidstilbud. På denne baggrund arbejdes der på at indgå et egentligt partnerskab mellem kommunens folkeskoler og kultur- og fritidsområdets institutioner. Partnerskabet skal bygge på, at kultur- og fritidsområdet leverer forskellige "pakker/tilbud", som dækker hele skoleforløbet, og at skolerne skal forpligte sig til at bruge disse tilbud i undervisningen. Aftalen er endnu ikke indgået, men forventes at være klar til aprilmøderækken, hvor den vil blive forelagt for fagudvalgene og Kommunalbestyrelsen.

I dag tilbyder SSP-konsulenterne forskellige forebyggende temamøder med forældre og elever, og i et samarbejde med Vestegnens Politi arrangeres møder om flertalsmisforståelser i forhold til misbrug og kriminalitet. På nær samarbejdet med politiet er tilbudene frivillige for skolerne at benytte. Som med kultur- og fritidsinstitutionerne bliver der formuleret en aftale med SSP-konsulenterne om ydelser rettet mod forskellige aldersgrupper, som skolerne forpligter sig til at gøre brug af, fx uddannelse af konfliktmæglere, forældre- og elevmøder om sociale overdrivelser/flertalsmisforståelser o.a.

Rødovre Kommunale Ungdomsskole løser i dag opgaver inden for folkeskolens regi. Det drejer sig om dagskolen for 8. - 9. klasses elever, som er kørt trætte i folkeskolerne, og som har behov for et anderledes undervisningstilbud. Herudover kan kommunens elever modtage undervisning i et treårigt forløb i fransk som andet fremmedsprog med en afsluttende afgangseksamen. Som noget nyt uddanner ungdomsskolen nu lærere og pædagoger i et koncept, der er udviklet på Ungdomsskolen om vredeshåndtering, Diamantforløbet. Endelig er det aftalt, at Ungdomsskolen skal varetage arbejdet med fælleselevrådet. Der vil - som med de ovenstående områder - blive udarbejdet en aftale mellem folkeskolerne og Ungdomsskolen om, hvilke opgaver de fremover kan stå for. Forslag til denne aftale vil ligeledes blive forelagt Kommunalbestyrelsen.

Kommunens tre byggelegepladser blev friholdt for besparelser i forbindelse med den længere skoledag under forudsætning af, at de kunne indgå i den understøttende undervisning med netop deres kompetencer inden for natur og dyreliv. De har ud over dette også udarbejdet nogle supplerende undervisningsforløb i praktisk anvendt matematik i forbindelse med deres byggeri.

I forbindelse med FUEL-projektet er der indgået samarbejder med tekniske skoler og Nørre Gymnasium. Der arbejdes på at udvide disse aftaler og at indgå aftale med flere ungdomsuddannelser, ligesom der arbejdes med at indgå aftaler med erhvervslivet om fx praktikpladser.

Bevægelse

Reformens krav om mere bevægelse for eleverne i skolehverdagen er en del af den understøttende undervisning. Strukturen herfor er beskrevet ovenfor. På Valhøj Skole har de som idrætsprofilskole gennem fire år mange erfaringer med, hvorledes bevægelse kan inddrages i den almindelige undervisning. Disse erfaringer vil fremadrettet blive brugt på alle skolerne i kommunen. Herudover indgår skolerne i et samarbejde med Bevægelseskompagniet på Vestvolden.

Holddannelse

Holddannelse har gennem nogle år været en af folkeskolens muligheder for at undervisningsdifferentiere. Med den større fleksibilitet i strukturen og indførelse af den understøttende undervisning øges mulighederne for holddannelse. Holddannelsen sker altid i respekt for enhedsskolen og med udgangspunkt i det pædagogiske indhold og elevgruppen. Der vil således på skolerne blive holddelt ud fra pædagogiske kriterier i forhold til fag, niveau, interesser, struktur o.a. Holddelingen kan foregå i klassen, på tværs af klasser på årgangen og på tværs af årgange. Der er i folkeskoleloven bestemt, hvor meget der maksimalt kan holddeles.

Fordybelse/lektiecafé

I Rødovre Kommune har der i mange år været tilbud om lektiecafé på alle skolerne. Erfaringerne viser, at det kun er en lille del af eleverne som benytter sig af tilbudet, selv om de har behovet. Med indførelse af tid til fordybelse vil det betyde, at de kendte lektiecaféer skifter karakter til i højere grad at kunne differentiere i tilbudet.

SFO

Som beskrevet ovenfor foreslås det, at hele dagen i skole og SFO ses som et læringstilbud. I den forbindelse vil det være relevant at revidere de vedtagne 'Mål og indholdsbeskrivelser for SFO', som er vedtaget i Kommunalbestyrelsen. Imidlertid bygger de oven på de pædagogiske læreplaner, som er vedtaget for daginstitutionerne, og de ligger tæt op ad den nuværende Børne- og ungepolitik. Da der sker ændringer for en del af læreplanerne, og da arbejdet med at formulere en ny overordnet Børne- og ungepolitik er igangsat, foreslås det, at arbejdet med at formulere nye mål og indholdsbeskrivelser for SFO'erne afventer udarbejdelsen af den nye Børne- og ungepolitik, som forventes vedtaget inden udgangen af 2014.

Plads til forskellighed

Det er Børne- og Kulturforvaltningens opfattelse, at der stadig skal være plads til forskellighed inden for rammerne af det fælles skolevæsen, hvorfor skolerne også i fremtiden vil kunne udfylde de givne rammer på forskellig vis - dette med henblik på at nå de opsatte mål og skabe de bedst mulige skoletilbud for Rødovre Kommunes elever i fremtiden.

Styring på effektmål

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den fremtidige styring af kommunens folkeskoler skal ske ud fra opstillede effektmål. Forslag til effektmål vil blive fremlagt til beslutning i en senere sag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.
Lov om Ungdomsskolen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen er indarbejdet i budgettet.

Tidsplan

Folkeskolereformen træder i kraft 01.08.2014.

Bilag

Bilag 1: Elevskema reform prototype

Sagens kerne

Sagen er en opfølgning på sag nr. 217 fra Kommunalbestyrelsen møde 17.12.2013 om 'Ændrede regler for sammensætning af skolebestyrelser', som blev sendt i høring, samt en orientering om tidsplanen i forbindelse med skolebestyrelsesvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at fristerne for skolebestyrelsesvalget 2014 tages til efterretning,
2. at skolebestyrelserne udvides med to pladser, som kan besættes med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser og/eller det lokale kultur- og fritidsliv, samt
3. at skolens SFO- og afdelingsledere kan deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, såfremt et flertal i bestyrelsen ønsker det.

Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Ændringer i Lov om Folkeskolen har åbnet op for muligheden for, at der tilknyttes to repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelser og/eller det lokale kultur- og fritidsliv. Sagen har været i høring i skolebestyrelserne, og der er modtaget syv høringssvar. Fem skolebestyrelser anbefaler en udvidelse, og to bestyrelser ønsker at vente til folkeskolereformen er implementeret.

Der er ligeledes åbnet mulighed for, at skolens øvrige afdelingsledere kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Seks bestyrelser er positive over for en deltagelse af skolens øvrige ledere. Én bestyrelse ønsker det ikke.

Det fulde regelsæt vedrørende skolebestyrelsesvalget indarbejdes i forslaget om ændring af styrelsesvedtægterne for skolerne, som tages op på Kommunalbestyrelsens møde i april 2014.

Endelig vedrører sagen frister for skolebestyrelsesvalget 2014. De indstillede frister omfatter valgperioden frem til den 31. maj 2014, hvor valget, i henhold til 'Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen', skal være afsluttet. Tidsplanen fremgår af vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tiden frem til skolebestyrelsesvalget.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar - Hendriksholm Skole
Bilag 2: Høringssvar - Nyager Skole
Bilag 3: Høringssvar - Rødovre Skole
Bilag 4: Høringssvar - Tinderhøj Skole
Bilag 5: Høringssvar - Valhøj Skole
Bilag 6: Høringssvar - Islev Skole
Bilag 7: Høringssvar - Skovmoseskolen
Bilag 8: Frister Skolebestyrelsesvalg 2014

Sagens kerne

Valhøj Skole ønsker at indgå i Undervisningsministeriets forsøg omkring afholdelse af gruppeprøve i Fysik/kemi 2013/14. Kommunalbestyrelsen skal give samtykke til, at Valhøj Skole indgår i forsøget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,


at Kommunalbestyrelsen giver samtykke til, at Valhøj Skole kan deltage i forsøgsordningen.

Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Som led i det løbende udviklingsarbejde på prøveområdet og som en del af aftale om fagligt løft i folkeskolen, har Undervisningsministeriet åbnet op for forsøgsordning omkring gruppeprøver i Fysik/kemi i skoleåret 2013/14.

Valhøj Skole ønsker at deltage i forsøget. Skolen ser en øget mulighed for at skabe en styrket sammenhæng mellem undervisning, arbejdsformer og afsluttende prøve.

Undervisningsministeriet forudsætter samtykke fra elever, forældre og Kommunalbestyrelse omkring deltagelse i forsøgsordningen. Valhøj Skole har indhentet samtykke fra elever og forældre.

Som opfølgning på forsøgsarbejdet skal Valhøj Skole udarbejde en evalueringsrapport. Rapporten skal fremsendes til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Rapporten vil blive forelagt Børne- og Skoleudvalget.

Lov- og plangrundlag

Prøvebekendtgørelsen § 46.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forsøget afvikles i prøvetermingen maj - juni 2014.

Bilag

Bilag 1: Ansøgning Valhøj Skole, godkendelse af forsøg om gruppeprøve i Fysik/kemi.

Sagens kerne

Den nye folkeskolereform træder i kraft pr. 1. august 2014. Det betyder en øgning af den samlede undervisningstid for alle folkeskoleelever, og dermed også for de børn og unge, der midlertidigt går på Udviklingscenter Skiftesporet istedet for på en af folkeskolerne i Rødovre.

Undervisningen på Udviklingscentret Skiftesporet er tæt koblet med en behandlingsmæssig indsats, og for at sikre en optimal sammenhængende indsats stiller det store krav til daglig koordinering af indsatsen for det enkelte barn. For fortsat at sikre den fornødne tid til denne koordinering, der foregår efter den daglige undervisning, ansøges der om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives dispensation til at fravige mindste varighedsregler for den samlede undervisningstid på Udviklingscentret Skiftesporet i skoleåret 2014 - 2015.

Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform, som træder i kraft pr. 1.8.2014, fastlægger minimumstimetal for børnenes årlige samlede skoletid.

For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil den øgede åbningstid for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier. Udviklingscenter Skiftesporets arbejde indeholder foruden undervisning individuelle samtaler med børn, unge og deres familier, undervisning og supervision af personalet samt eksterne møder med samarbejdspartnere som Børne- og Familieafdelingen, PPR, folkeskoler og fritidsinstitutioner.

Det behandlings- og netværksbaserede arbejde er krumtappen i Udviklingscenter Skiftesporets arbejde for at få skabt basis for at sluse eleverne tilbage i et normalt undervisningsmiljø. Dette tværfaglige arbejde vil der ikke være tilstrækkelig tid til, og formålet med den kombinerede undervisning og behandling af børn og deres familier vil ikke kunne nås, hvis eleverne på klassetrin 4. - 9. klasse fortsat skal være på skolen helt frem til kl. 15.00.

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder en mulighed for at ansøge den stedlige kommunalbestyrelse om et reduceret timetal indenfor den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med 2 medarbejdere, ansøges der om en reduktion af det samlede årlige timetal for eleverne på 4. - 6. klassetrin på 120 timer og for 7. - 9. klassetrin på 200 timer, således at alle elever får en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Dette vil iøvrigt betyde en udvidelse af timetallet på 2½ time pr. uge i forhold til nuværende undervisning, og vil opfylde det fremtidige krav for elever på 0. - 3. klassetrin, der er på 28 undervisningstimer og tilbud om 2 timers lektiecafe. For 4. - 6. klassetrin er kravet 30 timers ugentlig undervisning og tilbud om 3 timers lektiecafe, og for de ældste elever 33 timers undervisning og tilbud om 2 timers lektiecafe.

Der er plads til 40 elever på Udviklingscenter Skiftesporet, og de fordeler sig pt. med 16 elever på 0. - 3. klassetrin, 17 elever på 4. - 6. klassetrin og 7 elever på 7. - 9. klassetrin.

Forslaget vil ikke få konsekvenser for elevernes efterfølgende skolefritidstilbud. Elever i SFO 1 (for 0. til 3. klasse) vil kunne møde ind til den nye åbningstid kl. 14.00, og elever i SFO 2 (4. til 6. klasse) vil blive sendt afsted fra Udviklingscenter Skiftesporet, så de først ankommer til SFO 2 kl. 14.30. Herved undgås, at der skal tilbydes ekstra åbningstid til eleverne, (jvf. bilag med bemærkningerne i L51 §16B stk. 2.)

Ønske om ændring i mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51 "Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love." Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling d. 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Udvidelsen af timetallet er udgiftsneutralt, da det gennemføres ved en omlægning af Udviklingscenterets samlede opgaver.

Tidsplan

Ændring af mindste varighed af undervisningstiden for børn på 4. - 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet sker fra 1. august 2014 og frem til 31. juli 2015.

Bilag

Bilag 1: Lov 51: Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love.

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har gennemført procedure for personlig indstilling samt anmodning om udpegning af repræsentanter fra organisationer, bestyrelser og råd, forud for Kommunalbestyrelsens endelige udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Rødovre Kommune for perioden 1. april 2014 til 31.marts 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til indstilling til udpegning af medlemmer til Integrationsrådet godkendes, og
2. at udpegede medlemmer fra organisationer, bestyrelser og råd godkendes, samt at endnu ikke udpegede repræsentanter indtræder i Integrationsrådet, når indstilling foreligger uden yderligere behandling.

Beskæftigelsesudvalget 11-03-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 21. december 2010 (sag nr. 67) procedure for udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Rødovre Kommune (se bilag 1)

Social- og Sundhedsforvaltningen har gennemført den vedtagne procedure, samt anmodet organisationer, råd og udvalg om at udpege repræsentanter og suppleanter. Rødovre Kommune har desuden i samarbejde med det nuværende Integrationsråd, afholdt informationsmøde d. 6. februar 2014 for interesserede borgere.

Ved fristen for personlig indstilling d. 15. februar 2014 har 12 borgere indstillet sig som interesserede. Én borger har ikke formel bopæl i kommunen ved indstillingsfristen og opfylder ikke de formelle kriterier. 11 borgere repræsenterer den ønskede mangfoldighed og engagement, og opfylder derfor de formelle kriterier for opstilling. Bilag 2 angiver navn, alder og køn, nationalitet, uddannelse og arbejde, evt. øvrigt engagement og personlig begrundelse for de 11 borgere, samt oversigt over de udpegede fra organisationer, bestyrelser og udvalg og tilforordnede fra Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen.

Nogle af de udpegede fra organisationer, bestyrelser og udvalg har endnu ikke meldt tilbage med en repræsentant. Det indstilles, at endnu ikke udpegede repræsentanter indtræder i Integrationsrådet, når indstilling foreligger uden yderligere behandling.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil tilskrive godkendte medlemmer af Integrationsrådet, der afholder konstituerende møde den 10. april 2014.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Medlemmerne er udpeget for perioden fra 1. april 2014 til 31. marts 2018.

Bilag

Bilag 1: Procedure for udpegning af medlemmer til Integrationsrådet i Rødovre Kommune vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 21
Bilag 2: Oversigt over personer indstillet til Integrationsrådet.doc

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2013 har Økonomi og Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2013 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på områder uden overførselsadgang.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling vedrørende overførslerne af nettodriftsmidler til 2014 på 1.000.000 kr. Det indebærer en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 1.005.254 kr., Børne- og Skoleudvalget på 7.247.464 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på -838.026 kr., Social- og Sundhedsudvalget på -1.615.045 kr., Beskæftigelsesudvalget på 120.204 kr. samt Økonomiudvalget på -4.919.852 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Overførsel af overskud mellem årene sker ved, at der gives en tilægsbevilling. Fra 2011 har staten indført en permanent og delvist individuel modregning af kommunernes bloktilskud for manglende overholdelse af det vedtagne budget til service. Tillægsbevillinger vil derfor kunne medføre et lavere tilskud fra staten. Derfor foreslås de ansøgte overførsler til næste års driftsbudget delvist finansieret via en negativ tillægsbevilling på andre dele af kommunens budget til service, hvor der baseret på det foreløbige regnskab for 2013 er udsigt til overskud i 2014, og hvor reguleringen kan ske uden konsekvenser for serviceniveauet. Derved sikres det, at overførslerne belaster det samlede budget til service mindst muligt.

En oversigt over overførslerne og finansiering er vist i tabel 1. De enkelte elementer er nærmere beskrevet i bilaget.

Tabel 1. Oversigt over uforbrugte driftsmidler fra 2013 til 2014

 

	Kroner
Overførsler, selvstyreområder	8.326.225
Overførsler, ansøgte reguleringer	2.133.570
Overførsler, ikke-selvstyreområder	- 802.739
I alt overførsler	9.657.056
Finansiering	-8.657.056

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25. juli 2013), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 34 af 14. januar 2014).

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en tillægsbevilling på 1.000.000 kr. til nettodriften i 2014.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over driftsoverførsler til 2014

Sagens kerne

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at der optages et 25-årigt variabelt forrentet serielån med kvartårlige renteterminer i Kommunekredit på 44.580.000 kr., og at der hertil knyttes en renteswap til fast rente.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

De låneberettigede udgifter for 2013 er nu opgjort og kommunen har mulighed for at optage lån på 44.580.000 kr. Beløbet fordeler sig med 13,3% til energibesparende foranstaltninger, 11,8% vedrørende affaldsordninger, 31,4% vedrørende lånedispensationen til projekter indenfor kvalitetsfonden, 13,3% vedrørende lånedispensation til øvrige projekter og 30,2% vedrørende lånedispensation overført fra 2012.

Det er Økonomi- og Personaleforvaltningens anbefaling, at der - i lighed med budgetforudsætningen for budget 2013 - optages lån for alle låneberettigede udgifter.

Der er indhentet tilbud fra Danske Bank og Kommunekredit på henholdsvis variabelt og fastforrentede lån. Blandt variabelt forrentede lån tilbyder Kommunekredit en rentesats på 0,25% og Danske Bank en rentesats på 3,03 %. Blandt fastforrentede lån og ved en løbetid på 25 år tilbyder Kommunekredit en rentesats på 2,82 %. Alternativt tilbydes lån med fast rente i 5 år på 1,41% eller fastrente i 10 år på 2,27%. Danske Bank tilbyder ikke fastforrentede lån, men som parallel hertil tilbydes en renteswap, der pr. 28. februar 2014 indikativt udgør 2,25% hvilket i praksis indebærer, at renten fastlåses til denne rente.

Kommunens andel af fastforrentede lån udgør inden låneoptagelsen 50,7% af den samlede låneportefølje (ekskl. lån til ældreboliger).

Låneporteføljen (ekskl. lån til ældreboliger) vil ved optagelse af lån på 44.580.000 kr. udgøre i alt 418,2 mio. kr., og såfremt lånet optages som variabelt forrentet vil fordelingen være 54,7% variabelt forrentede lån og 45,3% fastforrentede lån (inkl. renteswaps og variabelt forrentede lån med renteloft).

Kommunens finansielle strategi foreskriver at mindst 50% af kommunens låneportefølje skal være fast forrentet. Der kan imidlertid til enhver tid etableres renteswaps der "konverterer" variabelt forrentede lån til fast forrentede lån ved at "fastlåse" renten i en given periode.

På den baggrund anbefaler Økonomi- og Personaleforvaltningen, at der optages et lån på 44.580.000 kr. i Kommunekredit som 25-årigt serielån med variabel rente, hvor rentesatsen pr. 28. februar 2014 andrager 0,25 % med kvartårlig rentefastsættelse, og at der tilknyttes en renteswap (der låser på en fast rente), hvorefter andelen af fast forrentede lån vil udgøre 56,0%.

Ved budgetlægningen var det forventningen, at kommunen kunne optage lån på 84.305.000 kr. Det realiserede lånebeløb er således mindre end forudsat ved budgetvedtagelsen. Dette skyldes dels, at nogle af anlægsudgifterne på forsyningsområdet ikke har kunnet lånefinansieres som konsekvens af, at kommunen har gæld til forsyningsområdet og dels, at andre låneberettigede anlægsugifter der primært vedrører forsyningsområdet først vil blive afholdt i 2014 og derfor først kan låneoptages senere. Endvidere har indfrielser vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter oversteget udgiften til ydede lån, hvilket indebærer, at der ikke er låneberettigede udgifter hertil. Til gengæld var låneoptagelse vedr. dispensation overført fra 2012 ikke forudsat ved budgetlægningen.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

Tidsplan

Lånet optages inden den 30. april 2014.

Bilag

Bilag 1: Låneforslag_1

Sagens kerne

Med afslutning af regnskab 2013 er en række anlægsprojekter ikke afsluttede og derfor søges der om overførsel af rådighedsbeløb for 104.557.139 kr. til 2014.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 22.111.695 kr.,
   Børne- og Skoleudvalget på 14.718.331 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på
   8.986.426 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 1.678.763 kr.,
   og Økonomiudvalget på 57.061.924 kr.
2. at projektet Letbane i Ring 3 flyttes fra anlæg til hovedkonto 8 kapitalindskud.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I lighed med tidligere år er der ved udgangen af 2013 en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2013 til 2014 på i alt netto 104.557.139 kr.

De store anlægsoverførsler kan primært henføres til følgende projekter:

• Udbygningplan for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 2011-2015 på 19,0 mio. kr.
• Byudvikling i Syd og Nord på 36,7 mio. kr.
• Skoleprojekter bevilget i december 2013 på 17,0 mio. kr.

I bilag 1 er en oversigt over de enkelte projekter.

Tabel 1: Overførsel fra 2013 til 2014 fordelt på udvalg - Nettobevilling

Teknik- og Miljøudvalget	22.111.695 kr.
Børne- og Skoleudvalget	14.718.331 kr.
Kultur- og Fritidsudvalget	8.986.426 kr.
Social- og Sundhedsudvalget	1.678.763 kr.
Økonomiudvalget	57.061.924 kr.
I alt	104.557.139 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25. juli 2013), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 34 af 14. januar 2014).

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevillinger til budget 2014 på i alt 104.557.139 kr.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over anlægsoverførsler til 2014

Sagens kerne

BDO Kommunernes revision har fremsendt beretning nr. 16 vedrørende løbende revision i perioden oktober 2013 til januar 2014.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at beretning nr. 16 tages til efterretning,
2. at Social- og Sundhedsforvaltningens svar til revisionens bemærkning og igangsatte initiativer godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

BDO Kommunernes Revision har fremsendt beretning nr. 16 om revisionsarbejde vedrørende løbende revision i perioden oktober til januar 2014.

Revisionen har en bemærkning om den finansielle revision på det sociale område jf. afsnit 2.2

Personsager på det sociale område

Generelt er det revisionens vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange for administrationen af sociallovgivningen er hensigtsmæssige og betryggende. Dog har de konstateret, at der forekommer fejl og mangler i sagerne på området for ressourceforløb. Disse fejl og mangler vurderes at være af generel karakter, som primært kan henføres til forkert kontering og at det ikke fremgår klart i sagerne, at betingelserne for visitation til ressourceforløb er opfyldt.
Det er revisionens indtryk, at fejlene ikke er enkeltstående, hvorfor de konkluderer, at der er tale om væsentlige fejl på området.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentar til revisionsbemærkningen:

Ledelsen i Jobcenteret arbejder aktivt på at få løst problemet, og der er efterfølgende udarbejdet helt nye arbejdsgange på området, herunder udførlige beskrivelser af, hvorledes den forberedende del skal udarbejdes og hvilke relevante dokumenter der skal vedlægges sagen. Ligeledes arbejdes der i teamet og i ledelsen løbende med at udvikle arbejdsgangene, bl.a. ved deltagelse i Regionens workshops.

Lov- og plangrundlag

Økonomi - og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 34 af 14. januar 2014).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beretningen og Kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen, samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

Bilag

Bilag 1: Delberetning 2013, nr. 16, Rødovre Kommune

Sagens kerne

Formalisering af samarbejde mellem København, Hvidovre, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Herlev og Glostrup Kommune om frikøb af hjemfaldsklausuler.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at økonomiudvalget godkender, at Rødovre Kommune indgår i et fælleskommunalt samarbejde om frikøb af hjemfaldsklausuler, jf. vedlagte kommissorium om samarbejdet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

På en række almene boligafdelinger i omegnskommunerne til København er tinglyst servitutter om tilbagekøbsrettigheder for enten beliggenhedskommunen og eller Københavns Kommune. Det betyder, at den enkelte kommune og/eller Københavns kommune på et bestemt tidspunkt har ret til at købe ejendommene tilbage til en aftalt pris - som regel til den pris, grunden blev solgt for oprindelig - uanset ejendommenes nuværende værdi.

I alt ca. 25.000 almene boliger beliggende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk og Rødovre er omfattet af aftalerne om tilbagekøbsret.

Kommunerne har først ret til at tilbagekøbe ejendommene i perioden 2036 til 2077.

Tilbagekøbsrettighederne giver dog allerede nu problemer for de almene boligselskaber, da de ikke kan belåne ejendommene til ejendommens fulde værdi på grund af kommunens tilbagekøbsret. Ved værdiansættelsen af ejendommen fratrækker realkreditinstitutterne således et beløb svarende til det beløb, det vil koste boligselskaberne at frikøbe sig fra kommunernes tilbagekøbsret. Desuden stilles der krav om, at realkreditlånene ikke løber længere end til det tidspunkt, hvor kommunen kan købe ejendommen tilbage. Det betyder, at visse almene boligselskaber allerede på nuværende tidspunkt har vanskeligt ved at finansiere renovering m.v. i boligerne, da der ikke kan opnås den fulde realkreditbelåning med længst mulig løbetid.

I København og Århus er tilsvarende problemstillinger med tilbagekøbsrettigheder løst ved, at de almene boligselskaber har købt sig fri af tilbagekøbsretten.

I København indgik kommunen og boligselskaberne i år 2000 en aftale, der indebar, at boligselskaberne betalte Københavns Kommune et beregnet frikøbsbeløb, og i Århus indgik kommunen og boligselskaberne i 2012 en aftale om frikøb også med et beregnet frikøbsbeløb.

Begge modeller tager udgangspunkt i den offentlige ejendomsværdi ved fastsættelsen af frikøbsbeløbet, men der er forskel på den måde beregningen af frikøbsbeløbet foretages. I ingen af modellerne har aftalen betydet en betaling af det fulde frikøbsbeløb, og i begge aftaler modsvares boligselskabernes betaling af et frikøbsbeløb af kommunale forpligtelser for anvendelsen af provenuet ved frikøbsaftalerne.

I både Københavner- og Århusmodellen finansieres frikøbsbeløbet af boligselskabernes egenkapital og realkreditlån. På grund af balancelejeprincippet i den almene boligsektor betyder betalingen af frikøbsbeløbene derfor også lejeforhøjelser i de almene boliger. Disse blev i Københavns Kommune delvist begrænset af midler fra Landsbyggefonden i form af ydelsesstøtte og driftsbidrag.

Fælleskommunalt samarbejde

Da en lang række af omegnskommunerne har fælles problemstillinger med tilbagekøbsretten - blandt andet, at Københavns Kommune har tilbagekøbsretten enten direkte eller hvis beliggenhedskommunen ikke ønsker at bruge tilbagekøbsretten på ejendommene sekundært – har der på det administrative niveau iblandt omegnskommunerne været igangsat et udredningsarbejde af omfanget af tilbagekøbsrettighederne i 2012 og 2013.

På baggrund af boligselskabernes aktuelle problemer med realkreditbelåning har kommunaldirektørerne i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk , Rødovre og Københavns Kommune drøftet mulighederne for at indgå i et fælleskommunalt samarbejde for at opnå en fælles aftale med boligselskaberne i alle de berørte kommuner om eventuel betaling af et frikøbsbeløb og en snarlig ophævelse af tilbagekøbsrettighederne.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt på forhånd at anvise efter hvilken konkret model aftalerne skal udarbejdes. Der er stor forskel på de modeller – i henholdsvis København og Århus – der indtil nu har været brugt i forbindelse med aftaler om ophævelse af tilbagekøbsrettigheder i de almene boligselskaber. Dette skyldes både forskelle i indholdet af de konkrete rettigheder, men også udviklingen i ejendommenes værdi fra 2000, hvor København indgik aftalen, og 2012, hvor Århus Kommune indgik aftalen.

Dertil kommer, at der på de almene boliger i omegnskommunerne er pålagt tilbagekøbsrettigheder til såvel beliggenhedskommunen som Københavns Kommune. Disse ”dobbeltrettigheder” var ikke gældende hverken i Århus eller København og det medfører nogle særlige problemstillinger, der skal tages højde for i en eventuel aftale om frikøb.

Det fælleskommunale samarbejde skal derfor belyse, hvilke modeller, der kan anvendes i omegnskommunernes særlige situation herunder vurdere de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser. I modellerne skal også indgå, hvilke parter, der udover kommunerne og boligselskaberne – Landsbyggefonden og staten - kan bidrage til en samlet aftale.

Organisering

Det fælleskommunale samarbejde om frikøb af hjemfaldspligt forudsættes varetaget af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de kommuner, der vil deltage i en fælles aftale. Det foreslås, at Hvidovre Kommunes borgmester – da Hvidovre Kommune har den største andel af almene boliger med hjemfaldspligt – er formand for den politiske styregruppe, indtil andet eventuelt besluttes i styregruppen.

Til at rådgive og komme med oplæg til den politiske styregruppe etableres en administrativ styregruppe bestående af kommunaldirektørerne (Hvidovre Kommunes kommunaldirektør er formand).

Til at forhandle med de involverede parter – boligorganisationerne, Landsbyggefonden og staten - nedsættes et forhandlingsudvalg bestående af kommunaldirektørerne fra Hvidovre (formand), Herlev, København og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Der etableres en sekretariatsfunktion i Hvidovre Kommune. Hver kommune vil desuden bidrage med juridiske, analyse - og beregningstekniske ressourcer.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at udtræde af samarbejdet og vil dermed ikke være omfattet af den aftale, der indgås.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsen har efter almenboliglovens § 98 a, stk. 1, ret til at indgå aftaler med almene boligorganisationer om frikøb af tinglyste tilbagekøbsrettigheder.

Kommunalbestyrelsen kan efter almenboliglovens § 98 a, stk. 2, fastsætte frikøbssummen til et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsretten.

Statsforvaltningen har i afgørelse af 23. september 2013 (Århusaftalen) udtalt at: ” En kommune har således hjemmel i almenboliglovens § 98 a, stk. 2, til at indgå aftale med almennyttige boligorganisationer om ophævelse af tilbagekøbsklausuler til en pris, der er lavere end markedsprisen, eller at ophæve klausuler uden betaling herfor”.

Økonomiske konsekvenser

Der etableres en sekretariatsfunktion i Hvidovre Kommune. Opgaverne med det fælleskommunale samarbejde vil blive opgjort på timebasis. Når arbejdet er afsluttet skal hver enkelt kommune, der indgår i samarbejdet, bidrage til sekretariatsarbejdet med et beløb svarende til kommunens størrelse af frikøbsbeløb (fordelingsnøgle). Rødovre Kommunes udgift til sekretariatsfunktionen forventes afholdt indenfor rammen.

De øvrige økonomiske konsekvenser af en aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder kan endnu ikke opgøres. Det vil afhænge af de modeller og den forhandlingsløsning, der kan opnås.

Bilag

Bilag 1: Kommissorium for samarbejde om hjemfaldsklausuler

Sagens kerne

KAB har på vegne af AKB, Rødovre fremsendt skema C vedrørende opførelse af 72 almene boliger efter KAB's forsøgskoncept Almenbolig+ med anmodning om godkendelse af byggeregnskabet.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at skema C godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i sit møde den 20. december 2011 (Sag nr. 215) skema B vedrørende opførelse af 72 almene boliger efter KAB's forsøgskoncept Almenbolig+ med en anskaffelsessum på i alt 172.328.200 kr.

Byggeriet blev endeligt afleveret den 31. juli 2014.

Den samlede anskaffelsessum er i byggeregnskabet opgjort til 172.309.135 kr., hvilket er 19.065 kr. under den godkendte anskaffelsessum. Det har inden for denne anskaffelsessum været muligt at opføre et solcelleanlæg på i alt 1.566 m2 med en samlet kapacitet på ca. 3,3 kWh pr. bolig.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1226 af 14. december 2011 om støtte til almene boliger m.v. kap. 10.

Bilag

Bilag 1: Anmodning om godkendelse af skema C med redegørelse
Bilag 2: Skema C
Bilag 3: Byggeregnskab

Sagens kerne

Fællesforvaltningen forelægger forslag til overordnede temaer for udarbejdelse af en boligpolitik samt proces og tidsplan.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at forslag til overordnede temaer og proces godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I politikken skal det bl.a. beskrives, hvordan kommunen gennem den fremtidige boligudvikling overordnet skal bidrage til blandt andet at fremme kommuneplanmålene om en fortsat udvikling af attraktive boliger og en bæredygtig befolkningsudvikling. Analyser og selve boligpolitikken skal skabe et opdateret overblik over, hvordan rammerne på boligområdet tegner sig i Rødovre i dag med henblik på at opsætte mål for boligudviklingen. Politikken skal også være med til at synliggøre de nuværende indsatser på området.
Boligpolitikken vil overordnet set følge op på Rødovre Kommunes samlede boligpolitiske udfordringer. Politikken skal blandt andet følge op på visionerne for byudviklingen i Rødovre, som de er fremlagt i Kommuneplan 2010-22 og i ’Forslag til Rødovre Kommuneplan 2014’. Politikken skal desuden følge op på målsætningerne i profileringsstrategien og vil få en kobling til bl.a. arkitekturpolitikken, erhvervspolitikken og politikker på socialområdet.

Temaer

På baggrund af et indledende arbejde har den nedsatte projektgruppe udarbejdet forslag til fire temaer. Temaerne og indholdsbeskrivelserne skal læses som forslag til en overordnet ramme og retning for boligpolitikken. Det foreslås, at boligpolitikken bygges op om temaerne:

1.Statistiske oplysninger og målsætning: Indledningen til boligpolitikken vil blandt andet bestå af en række statistiske oplysninger om boligområdet i Rødovre med henblik på at give et opdateret overblik over Rødovres nuværende boligprofil og for at sætte overordnede mål. Herudover vil der eventuelt være en bilagsdel med yderligere boligpolitiske statistikker og analyser.

2.Boliger til alle: I Rødovre skal der være boliger til alle. Både for unge, familier, ældre samt borgere som af forskellige årsager ikke kan bo i en almindelig bolig. Der skal fortsat sikres et udbud af forskellige boligtyper, så nuværende borgere kan blive boende og nye tiltrækkes. Det fremgår af profileringsstrategien, at Rødovre står over for en demografisk udfordring og at en bestemt målgruppe, 'de familiemodne', er særligt attraktive som tilflyttere de kommende år. Det er derfor også vigtigt at tiltrække nye borgere, der kan være med til at sikre en rimelig balance i borgernes alders-, uddannelses- og indkomstfordeling. Det er derfor centralt at øge antallet af boliger og boligtyper, som kan fastholde og tiltrække 'de familemodne' og erhvervsaktive.

3.Gode byrum: Byrummet er afgørende for, hvordan et område opleves. Når man vælger et sted at bo, har området betydning for, hvordan boligen opfattes. Områdets identitet er med til at afgøre om en bolig opfattes som attraktiv. Det er vigtigt at sikre gode områder - Både til at bo i, arbejde i og som man trygt kan færdes i. En afgørende faktor for oplevet tryghed er, at byrummene benyttes. Èn af måderne hvorpå der kan skabes liv i byen på er f.eks ved at blande funktioner. Hvis et område bruges hele dagen og aftenen vil der naturligt færdes flere mennesker i området.

4. Attraktive boliger: Der skal fortsat sikres kvalitet i boligmassen. Kvalitet er både, at boligerne er opført i gode materialer, at boligerne er sunde at bo i og understøtter en bæredygtig udvikling, men også at de lever op til de krav og behov, der afspejles i brugen af boligen. En del af den fremtidige boligudvikling vil være knyttet til nybyggeri men også til byomdannelse og udvikling ved byfortætning og fornyelse af den nuværende boligmasse. Kommunen har en betydelig andel af almene boliger. Nogle af disse bebyggelser må forventes moderniseret henover årene, så blandt andet boligstørrelser, indretning og fremtoning tilpasses fremtidens boligstandard og behov.

Organisering

Analysearbejde og udarbejdelse af udkast til boligpolitik varetages af en tværgående projektgruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger samt en styregruppe med ledelsesrepræsentanter. Arbejdet er forankret i Fællesforvaltningen. I løbet af processen vil gruppen involvere nøglemedarbejdere på de forskellige fagområder inden for det boligpolitiske felt.

Det boligpolitiske udkast fremlægges og drøftes med Fællesrepræsentationen for de almennyttige boligselskaber, Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet m. fl. med henblik på at få kommentarer og input.

Proces og tidsplan

Processen for udarbejdelse af boligpolitikken kan overordnet set opdeles i fire faser:

1. Oplæg om temaer: Der er udarbejdet et oplæg til temaer, proces og tidsplan. Forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse i marts 2014.
2. Udkast til boligpolitikken: Projektgruppen udarbejder et udkast til politikken. Styregruppen kvalificerer udkastet og direktionen drøfter udkastet maj/ juni 2014.
3. Inddragelse af interessenter: Det boligpolitiske udkast fremlægges og drøftes med interessenter med henblik på at få kommentarer og nye input.
4. Endelig politisk behandling: Politikken forventes forelagt Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse efteråret 2014.

Lov- og plangrundlag

'Forslag til Kommuneplan 2014' og 'Kommuneplan 2010-22'.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. september 2013 en række aktiviteter, som kommunen skulle gennemføre for at fremme valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 19. november 2013. I denne sag redegøres der for resultaterne af de enkelte aktiviteter.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at sagen tages til efterretning.  

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Målet var at øge stemmeprocenten med 5 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2009, hvor stemmeprocenten i Rødovre var 60,4%. Resultatet blev at stemmeprocenten steg med 7 procentpoint - til i alt 67,4%. Det opsatte mål blev hermed mere end indfriet.

Generelt oplevede alle 98 kommuner en fremgang i stemmeprocenten. Landsgennemsnittet viste en fremgang på 6,1 procentpoint fra 65,8% til 71,9 %. Dermed lykkedes det på landsplan at vende tendensen med faldende valgdeltagelse, som i 2009 havde givet den laveste valgdeltagelse i Danmark i 35 år.

I Rødovre blev den den landsdækkende kampagne "Tænk dig om før du ikke stemmer" initieret af KL, Økonomiministeriet og Danske Regioner suppleret af en række lokale initiativer, som beskrives nedenfor.

Information

Der blev på Rødovre Kommunes hjemmeside lavet et valgsite med information om hvor og hvornår man kunne brevstemme, om valgregler generelt og resultater fra sidste valg. Der bliver altid lagt oplysninger ud på hjemmesiden om et forestående valg, men denne gang var sitet udbygget og indeholdt bl.a. interviews med unge rødovreborgere, som fortalte hvorfor de syntes, det var vigtigt at gøre brug af deres stemmeret.

Rødovre Kommune modtog materiale fra KL med kampagneelementer som plakater, klistermærker og et stort banner med teksten "Herinde tager vi beslutninger der påvirker din hverdag. Tænk dig om før du ikke stemmer." Banneret blev sat op på et stillads på plænen ud mod Tårnvej og det øvrige materiale blev brugt i Borgerservice, Jobcentret, Biblioteket og det mobile brevstemmested (autocamperen). Der blev desuden opsat banner ved rådhuspladsen overfor Rødovrecenteret.

Brug af Facebook

Der blev på facebook lavet et elektronisk opslag med teksten "2610 stemmer". Det var målrettet de ca. 19.000 facebookprofiler som tilhører Rødovreborgere der er fyldt 18 år. Statistik viser, at det blev vist 18.618.242 gange. Heraf blev der aktivt klikket på opslaget 427 gange. Et klik på opslaget ledte brugeren videre til kommunens hjemmeside.

Brev til førstegangsvælgere

I Rødovre Kommune var der ved dette kommunalvalg 1.853 førstegangsvælgere, der for første gang havde mulighed for at stemme ved et kommunalvalg. De modtog alle et brev fra kommunen med et postkort (A5-størrelse), med overskriften "2610 stemmer - det gør en forskel". På kortet var der en QR-kode, som når den blev skannet med en smartphone, linkede direkte til kommunens valgsite. 200 personer har skannet koden.

Mobilt brevstemmested

En autocamper fungerede som mobilt brevstemmested forskellige steder i kommunen. Autocamperens rute, med i alt 10 stop, blev annonceret på valgsitet og i lokalavisen. Der blev i alt afgivet 250 brevstemmer via autocamperen - og til valget blev der alt i alt modtaget 1.142 brevstemmer, hvilket svarer til 5,7% af de afgivne stemmer. Ved kommunalvalget i 2009 modtog kommunen 669 brevstemmer, hvilket dengang svarede til 3,9% af de afgivne stemmer.

Det kostede i alt ca. 35.000 kr. at leje autocamperen i 3 uger, hvor den hver uge havde 3-4 stop rundt i kommunen. Herudover var den bemandet med 2-3 medarbejdere.

Valgmøde for nydanskere

Der blev den 21. oktober 2013 afholdt et valgmøde for nydanskere på Rødovregård. Mødet blev afholdt af konsulentfirmaet YouGlobe i samarbejde med Rødovre Integrationsråd. Det var Social-, Børne- og Integrationsministeriet der med kampagnen "Alles valg" formidlede kontakten mellem YouGlobe og kommunerne. Trods et veltilrettelagt program, så kom der kun omkring 15 gæster. Der var lagt invitationer flere steder inden mødet og der havde været kontakt til flere etniske foreninger i Rødovre inden.

Forskningsprojekt

Som beskrevet i sagen fra november 2013 om fremme af valgdeltagelsen, så deltager Rødovre Kommune i et stort forskningsprojekt ved Københavns Universitet. Deltagelsen sker ved at kommunen har sendt nogle særlige filer, som dannes i forbindelse med vores brug af digitale valglister, til forskergruppen på KU. Analyser og bearbejdning foregår herefter på en sådan måde, at anonymiteten for enkeltpersoner er sikret. Undersøgelsen giver et unikt indblik i de enkelte befolkningsgruppers valgdeltagelse i de enkelte kommuner og identificerer mulige forklarende faktorer. Der forventes nogle analyser, som bl.a. vil kunne bidrage med nyttig viden i forbindelse med fremtidige indsatser for at fremme valgdeltagelsen.

Resultaterne af forskningsprojektet forventes at foreligge i juli 2014, og de vil herefter blive præsenteret for Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne er afholdt af valgkontoen.

Samlet er der brugt ca. 76.700 kr. på aktiviteterne:

Mobilt brevstemmested (leje af autocamper mv.)	35.000 kr.
Facebook-kampagne	4.400 kr.
Postkort, forsendelse mv.	26.300 kr.
Facadebanner, stilads, mv.	11.000 kr.
I alt	76.700 kr.

Tidsplan

Fællesforvaltningen vil i god tid inden det næste kommunalvalg i 2017 komme med forslag til, hvilke initiativer der evt. kan iværksættes for at fremme valgdeltagelsen.

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.