Økonomiudvalget

Sagens kerne

1. Sygefraværsstatistik for 3.-4. kvartal 2013 og 1.-3. kvartal 2014
2. Orientering om Digital Post kampagneaktiviteter
3. Borgmester Erik Nielsens 25 års jubilæum

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Sygefraværsstatistik for 3.- 4. kvartal 2013 og 1. -3. kvartal 2014
Bilag 2: Orientering om digital post
Bilag 3: Notat vedr. Erik Nielsens 25 års jubilæum

Sagens kerne

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på bestyrelsesmøde nr. 394, den 03.09.2014, godkendt en foreløbig låneramme for 2015-2016 på 330 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter. I henhold til Vestforbrændings vedtægter (§ 10, stk. 14) skal bestyrelsens beslutning efterfølgende godkendes af interessentkommunernes kommunalbestyrelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner og anlægsudgifter til kraftvarme, som det fremgår af tabel 2 og 3 nedenfor i sagsfremstillingen, samt
2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Teknik- og Miljøudvalget 07-10-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på bestyrelsesmøde nr. 394, den 03.09.2014, godkendt en foreløbig låneramme for 2015-2016 på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner og anlægsudgifter. Som det fremgår af Vestforbrændings vedtægt, skal alle låneansøgninger fra Vestforbrænding godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

§ 10. stk. 14.: Interessentskabet kan foretage dispositioner over fast ejendom, optage lån eller foretage anden gældsstiftelse samt overtage garantiforpligtelser i overensstemmelse med de regler, som Indenrigsministeren fastsætter i medfør af den kommunale styrelseslov. Sådanne dispositioner, bortset fra køb af fast ejendom, kræver udtrykkelig vedtagelse i samtlige af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.

Ifølge den kommunale lånebekendtgørelse skal lånoptagelsen følge regnskabsåret og svare til summen af nærmere definerede kommunale nettoudgifter, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse, jf. lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 3 og § 2 stk. 3.

§ 2, stk.1: En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. § 3, svarer til summen af følgende kommunale nettoudgifter:
(nr. 3) Investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse.

§ 2, stk. 3: Ved opgørelsen af låneadgangen efter stk. 1 i et regnskabsår medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Da mulighederne for lånoptagelse i et specifikt regnskabsår således udløber senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår, stiller dette krav om, at Vestforbrænding skal ansøge om lånoptagelse i god tid inden årets udløb, da låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder.
På denne baggrund indstiller Vestforbrænding, at der indhentes godkendelse af lånoptagelse for nedenstående planlagte strategiske og driftsmæssige investeringer, jf. Rammebudget 2015; dvs. således både for regnskabsåret 2015 og 2016.

Allerede godkendt ikke effektueret lånoptagelse

Vestforbrændings bestyrelse har pt. godkendt lånoptagelse på 734,8 mio. kr., jf. tabel 1 i bilag 5.

Der udestår således hjemtagelse af lån på i alt 734,8 mio. kr. vedrørende allerede godkendt lånoptagelse i bestyrelse og de enkelte kommunalbestyrelser. Den endelige godkendelse forelå den 24.05.2013. Af ovenstående godkendt låneramme udgør Varmeplan 2015 i alt 576 mio. kr. (150+226+134+66 mio. kr.).

For allerede godkendte investeringer gælder, at de efter lånebekendtgørelsen kan lånefinansieres, og at der ikke optages lån førend investeringerne igangsættes i praksis.

Strategiske investeringer

Investeringerne vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen. Strategiske investeringer (Varneplan 2015, Lyngby etape A) fremgår af tabel 2 i bilag 5.

Ad 1 Varmeplan 2015, Lyngby-Taarbæk Etape A (i tabel 2):

Som led i udførelsen af varmeplaner blev der på bestyrelsesmøde nr. 384 den 10.04.2013 godkendt projekt (etape A) for forsyning af Lyngby-Taarbæk Kommune. Projektet er et led i Vestforbrændings Energi og klimastrategi, der går ud på at hjælpe kommunerne i forbindelse med reduktion af CO2 i forbindelse med opvarmning samtidig med at sikre billigere varmeforsyning. Investeringen følger det projektforslag, der er sendt til Lyngby-Taarbæk Kommune. Forventet lånoptagelse: 185,0 mio. kr.

Ovennævnte indeholder ikke etape B i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor det forventes at der træffes endelig beslutning om i 1. halvår 2015.

Driftsmæssige investeringer

Investeringer under 10 mio. kr. kræver ikke forudgående godkendelse i bestyrelsen, da disse investeringer af driftsmæssig karakter falder ind under den daglige ledelse af Vestforbrænding. Investeringer over 10 mio. kr. vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen.

Ad 1 Kraftvarmeanlæg (i tabel 3)

Der er tale om udskiftning af elektrofilter, ny lavtrykscylinderturbine og opgraderinger på anlæg 5 samt nye affaldskraner. Forventet lånoptagelse: 50,0 mio. kr.  

Ad 2 Varmedistribution (i tabel 3)

Der er tale om en række investeringer i forbindelse med tilslutning af nye kunder, optimeringer på fjernvarmenettet, samt overtagelse af varmecentraler/lokale kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg). For at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris er Vestforbrænding nødsaget til, at hjemtage specifikke lån til de enkelte aktiviteter. Forventet lånoptagelse: 95,0 mio. kr.

Det forventes, at Vestforbrænding kan hjemtage relevant finansiering vedr. ovenstående projekter for 2015 og 2016, såfremt projekterne gennemføres.

Lov- og plangrundlag

Vedtægter for I/S Vestforbrænding af 08.03.2012.
Lovbekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 (lånebekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Brev tekniske chefer
Bilag 2: Bilag 2 - Brev borgmesterkontor
Bilag 3: Bilag 3 - § 6, stk. 2-3 i Vestforbrændings vedtægt
Bilag 4: Bilag 4 - § 10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt
Bilag 5: Bilag 5 - Tabel 1-3

Sagens kerne

Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker at lade deres spildevandsselskaber indtræde i HOFOR Spildevand Holding A/S pr. 31.12.2014. Efter fusionen vil Rødovre Kommunes ejerandel være 4,36% mod 4,89% i dag. Som følge af fusionen skal ejeraftalen for HOFOR Spildevand Holding A/S opdateres. Ved samme lejlighed ændres ejeraftalen for både HOFOR Spildevand Holding A/S og HOFOR Vand Holding A/S, så observatørordningen gøres permanent, og så processen ved låneoptagelse forenkles.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune tiltræder, at HOFOR Spildevand Holding A/S udvides, ved at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere pr. 31.12.2014.
2. at Rødovre Kommune tiltræder, at fusionen sker ud fra de principper, der er beskrevet i notat om ændrede ejerandele således, at Rødovre Kommunes ejerandel af HOFOR Spildevand Holding A/S efter fusionen vil udgøre 4,36% mod 4,89% i dag.
3. at Rødovre Kommune tiltræder de ændrede ejeraftaler for HOFOR Spildevand Holding A/S og HOFOR Vand Holding A/S, samt
4. at Borgmester Erik Nielsen bemyndiges til at foretage de videre fornødne skridt til at gennemføre udvidelsen af HOFOR, Spildevandskoncernen og tiltræde ejeraftalerne og selskabsdokumenterne inden for rammerne af denne politiske beslutning.

Teknik- og Miljøudvalget 07-10-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner samlede i juli 2012 deres vandselskaber i HOFOR Vandkoncernen.

Samme kreds, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner, samlede i december 2012 deres spildevandsselskaber i HOFOR Spildevandskoncernen, der således har 6 ejere. Brøndby og Vallensbæk kommuner indgik ikke i Spildevandskoncernen, da disse kommuners spildevandsselskaber historisk er blevet serviceret af Spildevandscenter Avedøre I/S.

De 6 kommuner, der stiftede HOFOR Spildevandskoncernen, herunder Rødovre Kommune, tilkendegav i den oprindelige ejeraftale for koncernen, at de ønskede, at flere spildevandsselskaber på sigt indtræder i koncernen.

Indtræden af Brøndby og Vallensbæk kloakforsyninger

Kommunalbestyrelserne i Brøndby og Vallensbæk kommuner har i forsommeren 2014 tilkendegivet, at de ønsker at lade deres respektive spildevandsselskaber indtræde i HOFOR Spildevandskoncernen pr. 31.12.2014. Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker på denne måde at være med til at samle og styrke kompetencerne på spildevands- og klimasikringsområdet i HOFOR.

Serviceringen af de to spildevandsselskaber, herunder medarbejderne, er pr. 01.07.2014 overgået fra BIOFOS til HOFOR. Det eneste udestående er således nu at flytte de to selskaber ind i HOFOR Spildevandskoncernen.

Hvis alle 8 kommuner tiltræder, at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere af HOFOR Spildevandskoncernen, vil Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S blive datterselskaber til HOFOR Spildevand Holding A/S. Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune vil hver få en plads i bestyrelsen i HOFOR Spildevand Holding A/S, hvor de i dag alene har observatørstatus.

Selskabsretligt vil udvidelsen af HOFOR Spildevandskoncernen blive effektueret ved, at Brøndby Kommune indskyder Brøndby Kloakforsyning A/S i HOFOR Spildevand Holding A/S. Til gengæld herfor modtager kommunen nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S. Vallensbæk Kommune vil blive medejer på samme måde.

I samme forbindelse vil Brøndby og Vallensbæk kommuner også skyde deres aktier i BIOFOS-koncernen ind i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunerne vil også for disse aktier modtage nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S.

De to kommuner vil derved blive indirekte ejere af BIOFOS-koncernen på linje med de 6 andre ejerkommuner, herunder Rødovre Kommune. Der sker ikke ændringer i forhold til kommunernes udøvelse af deres (indirekte) ejerskab af BIOFOS-koncernen.

Brøndby og Vallensbæk kommuner vil få en ejerandel af HOFOR Spildevand Holding A/S, der beregnes efter samme principper som de nuværende 6 ejerkommuners ejerandele er blevet fastsat. Brøndby Kommune får en ejerandel på 7,44 % og Vallensbæk Kommune får en ejerandel på 3,26 %.

De nuværende 6 ejere af HOFOR Spildevandskoncernen beholder deres nominelle antal aktier, men da der udstedes nye aktier til hhv. Brøndby og Vallensbæk kommuner, vil de nuværende ejeres forholdsmæssige ejerandel blive mindsket.

Rødovre Kommunes nuværende ejerandel er 4,89 % og vil efter udvidelsen være 4,36 %. En samlet opgørelse over nuværende og nye ejerandele er vedlagt mødesagen som bilag 1. Som bilag 2 er vedlagt et notat, der beskriver beregningen af de nye ejerandele nærmere. Teknisk Forvaltning har gennemgået notatet og har ingen bemærkninger til det.

Teknisk Forvaltning vurderer, at en udvidelse af HOFOR Spildevand Holding A/S vil bidrage positivt til at løfte de udfordringer, som kommunerne står overfor på spildevandsområdet. Ved at udvide HOFOR Spildevandskoncernen vil HOFOR i endnu højere grad kunne løfte opgaverne, idet der herved opnås yderligere synergieffekter på tværs af kommunegrænserne og muligheden for at sikre en hensigtsmæssig tværkommunal koordinering af tiltag i forhold til klimatilpasning øges.

Ændring af ejeraftaler

I forbindelse med at HOFOR Spildevandskoncernen udvides, skal aftalegrundlaget for koncernen justeres. Ejeraftalen for HOFOR Spildevandskoncernen bliver således ændret, så den endvidere omfatter Brøndby og Vallensbæk kommuner, ejerandelene justeres, og der sker en generel opdatering af aftalen.

Derudover foreslår HOFOR, at tidsbegrænsningen for den observatørordning, der pt. gælder frem til udløbet af 2014, ophæves. Observatørordningen giver en række kommuner, der ikke er medejere (Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner), mulighed for hver at have en observatør i bestyrelsen for hhv. HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Observatørstatus vil i fremtiden blive betinget af, at observatørkommunen indgår en samarbejdsaftale med HOFOR.

Formålet med at fortsætte observatørordningen er at fastholde et tæt samarbejde med observatørkommunerne, hvoraf flere er medejere af BIOFOS A/S og/eller deltager i det tværkommunale samarbejdsprojekt om Harrestrup Å, som Kommunalbestyrelsen blev orienteret om på mødet 26.08.2014 (sag nr. 173).

HOFOR foreslår også, at kompetencen til at optage lån i spildevandsselskaberne flyttes fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Baggrunden er, at den nuværende ordning har vist sig at være uhensigtsmæssig i forhold til at overholde fristerne for at optage lån for at få investeringstillæg i prislofterne. Lån i KommuneKredit vil som hidtil være betinget af, at den enkelte kommune meddeler kommunegaranti, og sagen vil derfor skulle behandles af Kommunalbestyrelsen.

De to spildevandsselskaber – Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S – får vedtægter, bestyrelse og direktion svarende til de øvrige HOFOR spildevandsselskaber. Herudover vil der blive udarbejdet selskabsretlig dokumentation i forbindelse med indskud af de to spildevandsselskaber og aktierne i BIOFOS Holding A/S.

Endelig vil der samtidigt blive gennemført en opdatering af ejeraftalen for HOFOR Vandkoncernen. I lighed med ejeraftalen for Spildevandskoncernen vil der ske en generel opdatering af aftalen. Også her foreslås det, at observatørordningen gøres permanent, og at kompetencen til at optage lån justeres.

Derudover indarbejdes det tillæg, som de 8 HOFOR Vand kommuner tiltrådte i 2013, hvor etableringen af et fælles Produktionsselskab blev udskudt. Kommunalbestyrelsen behandlede denne sag på sit møde 28.05.2013 (sag nr. 80)

Ejeraftalerne er vedlagt mødesagen som bilag 3 og 4. Som bilag 5-8 er vedlagt de bilag til ejeraftalerne, hvori der også sker ændringer. I såvel ejeraftaler som bilag er ændringerne i forhold til de gældende ejeraftaler markeret.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11.04.2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Hvis alle 8 kommuner tiltræder, at ejerkredsen i HOFOR Spildevand Holding A/S udvides med Brøndby og Vallensbæk kommuner, forventes det, at Brøndby og Vallensbæk kommuner vil indtræde i HOFOR Spildevandskoncernen pr. 31.12.2014.

Bilag

Bilag 1: Opgørelse af nye og gamle ejerandele
Bilag 2: Notat om beregning af ejerandele
Bilag 3: Ejeraftale, HOFOR Spildevand Holding A/S
Bilag 4: Ejeraftale, HOFOR Vand Holding A/S
Bilag 5: Bilag 3.2.A til ejeraftale for HOFOR Spildevand Holding A/S - Vedtægt for Spild Holding
Bilag 6: Bilag 3.2.B til ejeraftale for HOFOR Spildevand Holding A/S - Standardvedtægt for et spildevandsselskab
Bilag 7: Bilag 3.2.B til ejeraftale for HOFOR Vand Holdning A/S - Vedtægt for Service
Bilag 8: Bilag 3.2.C til ejeraftale for HOFOR Vand Holding A/S - Standardvedtægt for et vandselskab

Sagens kerne

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) har udarbejdet projektforslag for konvertering af erhvervsområde ved Islevdalvej fra mulighed for kollektiv varmeforsyning med naturgas til fjernvarme.
Projektforslaget søges godkendt af Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslag for fjernvarme ved erhvervsområde Islevdalvej godkendes og sendes til høring.

Teknik- og Miljøudvalget og Bestyrelsen for RKF 07-10-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Projektforslaget er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes varmeplan.

Projektforslaget behandler et område med et samlet varmebehov i størrelsesordenen 21.000 MWh.

Der er 161 potentielle kunder (matrikler) i området. Heraf har ca. 85 % opvarmning med naturgas. De øvrige har anden opvarmning.

I projektforslaget er belyst såvel de samfundsmæssige, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster, samt effekten på begrænsningen af CO2 belastningen.
Analysen i projektforslaget viser, at fjernvarmeforsyningen, som beskrevet i projektforslaget, er miljømæssigt og samfundsmæssigt fordelagtigt.

Endvidere medfører konvertering til fjernvarme økonomiske fordele for såvel de nye kunder (brugerøkonomien), som for de nuværende fjernvarmekunder (selskabsøkonomien).

Samfundsøkonomi:

Projektet indebærer en samfundsøkonomisk forrentning på 7 % og den samfundsøkonomiske gevinst er 17 mio. kr.

Dermed lever projektet op til Energistyrelsens krav om en samfundsøkonomisk forrentning på 4 %.

Gennem projektet bidrager Rødovre Kommune dermed til gennemførelse af Danmarks energipolitik, der skal sikre, at Danmark i 2050 er 100 % forsynet med vedvarende energi. I det Storkøbenhavnske område er fjernvarme en væsentlig del af løsningen på, at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer.

Selskabsøkonomi:

Projektets selskabsøkonomiske gevinst for RKF som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 4 % og i form af intern forrentning er anslået til følgende:
Nutidsværdi: -2 mio. kr.
Intern forrentning : 4 %.

Selskabsøkonomien er således stort set i balance.

Brugerøkonomi:

Den samlede nutidsværdigevinst for RKF´s eksisterende forbrugere og for de nye fjernvarmeforbrugere i dette projektforslag er anslået til 34 mio. kr.

Der er således en rimelig stor langsigtet fordel for RKF og gruppen af nye kunder.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010 (sag nr. 263).
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011 (sag nr. 2).
• Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK 1184 af 14.12.2011.
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. LBK 566 af 02.06.2014.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringen i vedlagte projektforslag til etablering af fjernvarmeudbygningen er anslået til 56 mio. kr.

Udbygningen sker i et tempo svarende til et investeringsbehov på 20 mio. kr. pr. år.

Heri er indregnet, at RKF giver rabat på tilslutningsbidrag.

RKF´s rabat hos VEKS med 5 års fritagelse for fast afgift tilfalder RKF, og er som sådan indregnet i projektforslaget.

Energibesparelser ved konverteringen tilfalder RKF.

Tidsplan

Oktober 2014: Politisk sagsbehandling i Rødovre Kommune.
November 2014: Høringsfase på 4 uger.
December 2014: Behandling af høringssvar og klargøring af sagsfremstilling til endelig politisk behandling i januar 2015.

Såfremt høringssvar ikke giver anledning til væsentlige ændringer i projektforslaget, startes projekteringsforløb. Bindende aftaler med kunder, samt entrepriseaftaler indgås kun med forudsætning om Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektforslaget.

Projektet kan eventuelt opdeles i etaper.

Bilag

Bilag 1: RKF-Projektforslag-037-Fjernvarme til Islev Erhvervsområde 120914

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til omlægning af skoledistrikterne for Tinderhøj Skole og Islev Skole. Baggrunden for forslaget er, at der er et meget stort elevgrundlag til Islev Skole de kommende år, hvilket kan betyde, at Islev Skole vil skulle oprette 4 spor, samtidig med at elevgrundlaget til Tinderhøj Skole ikke er stort nok.

Sagen genfremsendes hermed efter at have været i høring hos skolebestyrelserne på Tinderhøj Skole og Islev Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at området som afgrænses af Ved Volden i vest og af Slotsherrensvej i syd overflyttes fra Islev Skoles distrikt til Tinderhøj Skoles distrikt fra og med skoleåret 2015/2016.

Børne- og Skoleudvalget 07-10-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der foreslås en omlægning af skoledistrikterne for Islev Skole og Tinderhøj Skole. Aktuelt er Islev Skole presset af et for stort elevgrundlag i forhold til, at skolen er 3-sporet. En 3-sporet skole kan maksimalt rumme 84 elever pr. årgang. Samtidig er elevgrundlaget til Tinderhøj Skole for lille i forhold til, at skolen kan have en sund økonomi jf. den elevafhængige tildelingsmodel, de økonomiske resurser fordeles efter. Endvidere forventes der på sigt en stigning i børnetallet for Islevdistriktet, på grund af de forventede udbygninger på 'SPF-grunden' og på 'Danmarks-grunden', samt en udskiftning i beboersammensætningen i 'Brunevang'.

Omlægningen af distrikterne kan berøre to områder:

1. Området som afgrænses af Ved Volden i vest og af Slotsherrensvej i syd.
2. Området som afgrænses af Volden i øst, Jyllingevej i syd og Slotsherrensvej i nord excl. området ved Krogsbækvej/Brandstrupvej.

Ad forslag 1. Fordelen ved at pege på forslag 1 er, at det er et mindre område, hvor eleverne ikke vil få længere til skole i nævneværdig grad. Ulempen er, at eleverne skal krydse Slotsherrensvej, som er en bred befærdet vej.
Ad forslag 2. Fordelen ved at pege på forslag 2 er, at eleverne ikke skal krydse befærdede veje. Ulempen er, at det er et stort område, hvilket vil betyde, at nogen elever vil få en væsentlig længere skolevej.

Hvis hastigheden i udbygningsplanerne og ændringerne i beboersammensætningen tilsiger det, vil det være muligt at overføre begge områderne fra Islev Skole til Tinderhøj Skole. Det er imidlertid vanskeligt at forudse, hvornår byggerierne starter, samt hvor mange børn, der flytter ind i udbygningsområderne, hvorfor der i første omgang foreslås den nødvendige ændring i forhold til det aktuelle elevtal.

Der henvises til bilag 1, der viser elevtallene ved de aktuelle distrikter samt ved overflytning af de skitserede områder, samt til bilag 2 som viser de eksisterende distrikter, og bilag 3 som viser de skitserede omlægninger af distrikterne.

Sagen har været i høring ved skolebestyrelserne ved Tinderhøj Skole samt Islev Skole. Skolebestyrelserne støtter Børne- og Kulturforvaltningen i forslaget om omlægning af skoledistrikterne med følgende kommentarer;

Skolebestyrelsen ved Islev Skole støtter Børne- og Kulturforvaltningen indstilling om, at området, som afgrænses af Vestvolden i vest og Slotsherrensvej i syd, skal overflyttes fra Islev Skoles skoledistrikt til Tinderhøj Skoles skoledistrikt med virkning fra indskrivningen til skoleåret 2015/2016, primo november 2014. Skolebestyrelsen ser dog en ulempe i, at en del børn ved en eventuel omlægning skal krydse Slotsherrensvej. Dette opvejes dog ved, at disse børn herved ikke skal krydse Islevhusvej, som også er en trafikeret vej.

Skolebestyrelsen ved Tinderhøj Skole ser meget positivt på Børne- og Kulturforvaltningens indstilling om en omlægning af distrikterne for Tinderhøj Skole og Islev Skole. Skolebestyrelsen anbefaler dog, at forslag 3 (begge disktrikter) implementeres, da dette vil give den mest ligelige fordeling af elever. Implementeres forslag 1 eller 2 mener skolebestyrelsen ved Tinderhøj Skole, at skolen igen efter tre år vil være to-sporet.

Skolebestyrelsen ser en del økonomiske udfordringer ved implementeringen af distriktsændringerne. Børne- og Kulturforvaltningen vil drøfte disse forhold med Tinderhøj Skole.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Med fastholdelse af Islev Skole med 3 spor og med et større elevgrundlag til Tinderhøj Skole, vil der samlet set være en bedre resurseudnyttelse på området.

Tidsplan

Iværksættes med indskrivningen til skoleåret 2015/2016.

Bilag

Bilag 1: Høringssvar Tinderhøj Skole
Bilag 2: Høringssvar Islev Skole
Bilag 3: Bilag 1 fordeling af elever ved de aktuelle distrikter
Bilag 4: Bilag 2 kort over de eksisterende skoledistrikter
Bilag 5: Bilag 3 kort over nye skoledistrikter

Sagens kerne

Temarapport om børn indskolingsundersøgt i 2012-2013 om børns trivsel ved indskolingen forelægges hermed til orientering.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at temarapport om børn indskolingsundersøgt i 2012-2013 om børns trivsel ved indskolingen tages til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget 07-10-2014
Indstilles taget til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget 07-10-2014
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Databasen Børns Sundhed er et samarbejde mellem sundhedsplejerskerne i 13 kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Databasen består af journaldata indberettet af sundhedsplejerskerne ved besøgene i 0-1 års alderen og ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse.

Sundhedsplejerskerne ser næsten alle børn i første leveår og ved indskolingen. Databasen er dermed en betydelig kilde til viden, om hvordan børn i førskolealderen har det.

Der bliver hvert år udgivet en årsberetning med basisinformationer om de 0-1 årige og indskolingsbørnene samt en temarapport om de 0-1 årige og en temarapport om indskolingsbørnene, med et tema valgt af de ledende sundhedsplejersker i kommunerne. Formålet med årsberetningen og temarapporterne er at orientere kommunens politiske og administrative ledelse, at udvikle sundhedsplejen og den forebyggende indsats, samt at følge børns sundhed lokalt.

Den nyeste temarapport om børn indskolingsundersøgt i 2012-2013 har fokus på børns trivsel, når de starter i skole. Temarapporten beskriver børnenes oplevelse af, hvordan de har det generelt og i skolen, samt forældrenes oplevelse af børnenes forhold til jævnaldrende.Derudover beskrives sammenhængen mellem disse tre indikatorer på mistrivsel og en række risikofaktorer i barnets liv.

Der indgår 359 børn i indskolingsundersøgelsen i Rødovre.Tallene viser, at børnene i Rødovre generelt har det godt. Kun 5,6 % af børnene svarer, at de ikke har det godt generelt. Det er en lille smule over gennemsnittet på 5,2 % for alle adspurgte børn i undersøgelsen. I forhold til hvordan de har det i skolen svarer kun 6,7 % af børnene i Rødovre, at de ikke har det godt. Det ligger væsentligt lavere end andelen på 11,3 % blandt alle adspurgte børn i undersøgelsen. 2,8 % af de adspurgte forældre vurderer, at deres barn har vanskeligheder i samspillet med jævnaldrende, hvilket ligger under de 3,7 % for alle adspurgte forældre i undersøgelsen.

Blandt børnene i Rødovre er der forhøjet risiko for lav generel trivsel blandt børn med en far, der er anden- eller tredjegenerationsindvandrer, blandt børn med en far der er over 35 år gammel ved barnets fødsel, blandt børn med sygdom og handicap, og blandt børn hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mad- og måltidsvaner og barnets øvrige udvikling og trivsel. Ligesom der er forhøjet risiko for lav trivsel i skolen blandt børn, hvor sundhedsplejersken har haft bemærkninger til barnets sproglige udvikling ved indskolingen og barnets øvrige udvikling og trivsel.

Undersøgelsen tegner et positivt billede af de små skolebørns trivsel i Rødovre. Den understreger vigtigheden af det fortsatte arbejde i sundhedsplejen med styrkelse af familiernes trivsel og den nære tilknytning mellem forældre og børn tidligt i børnenes liv. En tidlig indsats i førskoleårene har stor betydning for børnenes trivsel senere i livet.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Børns Trivsel ved indskoling 2012-2013

Sagens kerne

Der er med virkning fra den 1. juli 2014 sket en ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, idet det nu er blevet muligt at foretage vielser i andre kommuner.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at giftefogeder fra andre kommuner må foretage vielser i kommunen, samt at tilladelsen gives generelt til alle kommuner.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Der er med virkning fra den 1. juli 2014 foretaget en ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ændringen omhandler nye muligheder for borgerlige vielser.

Når kommunen foretager en borgerlig vielse, foregår vielsen, som hovedregel, på det sted, som kommunen har anvist. I Rødovre Kommune foregår vielser således i byrådssalen. Dog har kommunen, i medfør af tidligere lovgivning, haft tilladelse til på parternes anmodning, at foretage vielser et andet sted indenfor kommunen f.eks. i parternes egen have, i en skov eller lignende.

Lovændringen udvider muligheden for at imødekomme parternes ønske om, at vielsen foregår et andet sted end på rådhuset. Vielsesmyndigheden kan nu i medfør af lovændringen tillade, at en vielse foretages udenfor kommunens grænser et andet sted i Danmark, dog ikke på Færøerne eller i Grønland. Vielsesmyndigheden må dog kun foretage en vielse i en anden kommune efter forudgående godkendelse fra denne kommune.

Foretages en vielse et andet sted, end det sted som kommunen har anvist, kan kommunen kræve, at parterne betaler de ekstra udgifter, som kan være forbundet hermed, eksempelvis udgifter til transport. Kommunen kan derimod ikke fastsætte et fast gebyr for vielser, der foretages et andet sted end det sted, som kommunen har anvist.

Det er vielsesmyndigheden (borgmesteren), der har kompetencen til at beslutte, om kommunen vil tilbyde, at vielser foretages andre steder i eller uden for kommunen end det sted, som er anvist hertil mens det er kommunen (kommunalbestyrelsen), der har kompetencen til at beslutte, om andre kommuner må foretage vielser i kommunen.

I Rødovre kommune har praksis omkring bryllupper uden for rådhuset været, at borgeren på deres ægteskabserklæring oplyser hvor de gerne vil giftes udenfor rådhuset, men indenfor kommunens grænse. Borgerservice undersøger, om det er foreneligt med borgmesterens/giftefogedens kalender, og kan det lade sig gøre, arrangeres dette. Endvidere er det praksis, at vielser uden for rådhuset som hovedprincip foregår den 1. lørdag i måneden, med mindre der foreligger særlige forhold.

I 2013 har Rødovre kommune haft 82 vielser på rådhuset og 8 udenfor rådhuset.

I 2014 frem til d.d. har Rødovre kommune haft 66 vielser på rådhuset og 3 udenfor rådhuset.

Både i 2013 og 2014 har det været muligt at imødekomme alle ønsker om vielse udenfor rådhuset.

Da antallet af vielser udenfor rådhuset har været forholdsvis få, vurderes der ikke at være behov for at ændre den hidtidige praksis, hvor godkendelserne sker fra sag til sag. I forhold til de eventuelle ekstra udgifter, der kan være forbundet med vielser uden for kommunen, vil kommunen forbeholde sig ret til at få dækket sine transportudgifter ud fra et hovedprincip om, at kommunen holdes økonomisk ”skadesfri”.

En kommunes godkendelse af, at en anden kommune foretager en vielse i kommunen, vil kunne gives fra sag til sag. Kommunen kan imidlertid også vælge generelt at godkende, at en eller flere kommuner (eventuelt alle kommuner) må foretage vielser i kommunen. Hvis en kommune ikke ønsker, at andre kommuner foretager vielser i kommunen, kan kommunen afslå at godkende dette fra sag til sag, eller kommunen kan eventuelt generelt meddele til alle landets kommuner, at kommunen ikke vil godkende, at andre kommuner foretager vielser i kommunen. Det er også muligt at give en sådan generel meddelelse til en eller flere bestemte kommuner, hvis det kun er den eller disse kommuner, som kommunen ikke vil godkende til at foretage vielser i kommunen.

Uanset om en vielse foretages indenfor kommunen eller udenfor kommunen skal den kommune, der forestår vielsen iagttage de særlige regler, der eventuelt gælder for ophold mv. det pågældende sted. Det kan f.eks. være regler om, hvorvidt man overhovedet må opholde sig det pågældende sted, støjniveau, affaldshåndtering mv. Det påhviler således den pågældende vielsesmyndighed at sikre, at stedet hvor vielsen ønskes gennemført, er egnet til formålet. Det forventes derfor ikke, at en generel tilladelse til andre kommuner til at foretage vielser indenfor Rødovre kommunes grænser, vil medføre gener hverken for kommunens borgere eller kommunen som helhed. Samtidig vil en generel tilladelse imødegå unødigt administrativt arbejde for kommunerne. På den baggrund anbefales det, at der gives en generel tilladelse til alle kommuner til at foretage vielser i Rødovre Kommune.

Hvis denne praksis viser sig at have en utilsigtet virkning, vil sagen blive forelagt på ny.

Lov- og plangrundlag

Ægteskabsloven.

Økonomiske konsekvenser

Hovedprincippet skal være, at kommunen holdes økonomisk ”skadesfri”.

Bilag

Bilag 1: Udkast til brev

Sagens kerne

Der gives en orientering om velfærdsfornyelsesprojektet "Sammen om Rødovre" samt om den overordnede kommunikationsstrategi for projektet.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte vision og de 11 projektbeskrivelser på mødet den 25. februar 2014. Kommunalbestyrelsen fik første status på mødet i juni.

De 11 projekter er: 1. Demokratisk laboratorium, 2. Rammer for netværk og dialog, 3. Netværk på tværs af generationer, 4. Investér før det sker, 5. Anvendelse af velfærdsteknologi, 6.Velfærdskommunen - nye roller og kompetencer, 7. Sundhed og trivsel - nøglen til et aktivt arbejdsliv, 8. Sunde og glade børn i Rødovre, 9. Flere unge i erhvervsuddannelse, 10. Digitale muligheder i hverdagen, 11. Den digitale arbejdsplads.

Nedenfor gives der en status for de af projekterne, der er på vej med konkrete aktiviteter. Desuden gives der en orientering om kommunikationsstrategien.

Fællesskab og frivillighed
I projektet om netværk har direktionen godkendt igangsættelse af et pilotprojekt, der tager afsæt i boligområdet Bybjerget og de unge i Klub Valhøj. Formålet er at tage udgangspunkt i forskellige gruppers egne interesser og ideer, og derigennem etablere netværk, hvor borgerne får nye bekendtskaber, nedbryder nogle grænser og i højere grad bliver medskabere af deres by ved at udvikle nye sociale og kulturelle aktiviteter. Med pilotprojektet skal det undersøges, hvilke effekter det har, hvis unge og ældre i fællesskab laver et eller flere arrangementer i deres lokalområde. Begge projektgrupper om Fællesskab og frivillighed er tovholdere på pilotprojektet.

Velfærdskommunen - nye roller og kompetencer
Aktuelt er organisationen inddraget i at udpege rollemodeller for de nye roller og kompetencer, der er relevante i velfærdsfornyelsen. Borgerne vil ligeledes blive opfordret til at give deres bud.
Portrætterne af de nye roller og kompetencer vil i starten af 2015 blive formidlet og ligge til grund for en bredere kompetenceudvikling.

Skole og beskæftigelse
I projektet Flere unge i erhvervsuddannelse er kampagnen godt i gang. Der blev i september måned sendt brev til forældrene i 7. - 10. klasse, hvori der opfordres til at støtte op om uddannelsesvalg. Der bliver de kommende uger hængt plakater op, der reklamerer for den ny erhvervsuddannelse, og i efteråret arrangerer UU-Vestegnen besøg af de 8 folke- og privatskoler på uddannelsesinstitutionerne TEC Frederiksberg, SOSU Brøndby, CBH West Ishøj og KTS Glostrup. Kampagnen har været annonceret i Rødovre Lokal Nyt, og der arbejdes på at bringe nogle interviews med forældre, der har støttet deres børn til en erhvervsuddannelse frem for en studentereksamen. I efteråret vil der kommunikationsmæssigt bl.a. blive fulgt op på de indsatser, UU-Vestegnen laver for folkeskoleeleverne.

Kommunikationsstrategi
Kommunikationen af "Sammen om Rødovre" er opdelt i to spor: Et spor, der skal gøre "Sammen om Rødovre" kendt blandt borgere og ansatte samt et spor, der oplyser om de enkelte projekter.

Det første spor tager afsæt i kernefortællingen af "Sammen om Rødovre": ”I Rødovre har vi altid taget ansvar for vores eget liv og for hinanden - vi står sammen om Rødovre. Det var med til at gøre os til en mønsterkommune, da det danske velfærdssamfund udviklede sig i 1950’erne og 1960’erne, og det har gjort os til en stærk og attraktiv velfærdskommune i dag. I den kommende tid skal vi sammen diskutere, hvordan vi kan gøre Rødovre til et bedre sted at bo, og hvordan vi kan styrke sammenhængskraften i vores lokalsamfund”. Der er to hovedmålgrupper - borgerne og de ansatte. Der gennemføres en kampagne, der informerer borgerne om ”Sammen om Rødovre”. I den forbindelse udskrive en logokonkurrence blandt borgerne. Logoet skal bruges som visuelt udtryk i kampagnen i lokalområdet – f.eks. i annoncer, plakater og på informationsskærme. Det planlægges løbende, at omtale velfærdsfornyelsesprojektet i Rødovre Lokal Nyt og andre relevante medier. ”Sammen om Rødovre” vil ligeledes få stor omtale i kommunens kommende nyhedsbrev. Omtalen og kampagnen understøttes af et kampagnesite på rk.dk. Kommunikationen til de ansatte vil først og fremmest være i medarbejderbladet "Den røde tråd". Her skrives der en større artikel om "Sammen om Rødovre" og der gives en løbende formidling af "Sammen om Rødovre”. Derudover bliver informationer om projekterne løbende tilgængelige på intranettet. Og endelig formidles der direkte via f.eks. lederforum, fagchefforum m.m.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 3 mill.kr. i budget 2014 til projekt Velfærdsfornyelse og til profileringsstrategien. Der er disponeret 500.000 kr. til brug for gennemførelsen af projekterne.

Bilag

Bilag 1: Bemanding af de 11 velfærdsprojekter
Bilag 2: Sammen om Rødovre - Velfærdsfornyelse
Bilag 3: Notat - Status om velfærdsfornyelsesprojektet

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 budget 2015. I forbindelsen med den tekniske indberetning af det vedtagne budget har administrationen fundet nogle tekniske fejl, som har bevillingsmæssig betydning. Denne sag retter op på disse tekniske fejl, som ikke påvirker balancen.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

1. at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på -10.452.902 kr.
2. at der gives en tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på -441.771 kr.
3. at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 10.894.673 kr.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 2014 budget 2015 (2016-2018). I forbindelsen med den tekniske indberetning af det vedtagede budget har administrationen fundet nogle tekniske fejl, som ikke har bevillingsmæssig betydning.

Det drejer sig om følgende fejl:
"Budgetneutral rettelse - Park og Natur - grønne områder." Teknik- og Miljøudvalget har fået forhøjet deres udgiftsbudget med 5.226.451 kr og Økonomiudvalget har fået nedsat deres udgiftsbudget med tilsvarende 5.226.451 kr. Teknik- og Miljøudvalget skulle have haft forhøjet deres indtægtsbudget med 5.226.451 kr. og Økonomiudvalget skulle tilsvarende have haft nedsat deres indtægtsbudget med 5.226.451 kr.
"Generel driftsreduktion hos SOC realiseres via SOCs ændrede skøn for udgiftsniveau.." Social- og Sundhedsudvalget har fået forhøjet deres budget med 8.500.000 kr. hvoraf 698.350 kr. skulle have været placeret på Økonomiudvalget.
"DUT om kontantshjælpsreformens effekt på Boligsikring." Økonomiudvalget har fået forhøjet deres budget med 109.441 kr., der skulle have været placeret på Social- og Sundhedsudvalget.
"Udgift til børnehus flyttes til hovedkonto 6." En budgetneutral flytning af 147.138 kr. fra Social- og Sundhedsudvalget til Økonomiudvalget, som ikke skulle være sket.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes "Principper for Økonomistyring (regulativ for kasse- og regnskabsvæsen)".

Økonomiske konsekvenser

Som det fremgår af indstillingen, er der tale om budgetneutrale omplaceringer, som ikke påvirker balancen.

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Økonomiudvalget bad om, at der kommer en redegørelse om Hovedstadsudligningen på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 28. oktober 2014.