Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen punkter til behandling.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af årsberetning for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 2014.

Regnskabet (priseftervisning) aflægges efter prisreguleringsbestemmelserne i varmeforsyningsloven.

Resultat for 2014: Overdækning 5.689.173 kr.

Samlet resultat for 2014 overført til 2015: Overdækning 8.206.874 kr. Heri indregnet overdækning fra 2013: 2.517.701 kr.

Årets samlede overdækning på 8.206.874 kr. foreslås indarbejdet i et revideret takstbudget for 2015 og budget 2016, som udarbejdes med udgangspunkt i ønske om uændrede takster.

Indstilling

1. at årsberetning inkl. priseftervisningsregnskab 2014 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning godkendes samt
2. at overdækningen i henhold til varmeforsyningsloven på 8.206.874 kr. indarbejdes i et revideret takstbudget 2015 og budget 2016.

Bestyrelsen for RKF 12-05-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Regnskabet er udarbejdet efter prisreguleringsbestemmelserne i varmeforsyningsloven.
Varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv" princip betyder:

• Budgettet til grund for takstfastsættelsen skal udvise et 0-resultat.
• Seneste regnskabsresultat for 2013 er indregnet i dette regnskab 2014.
• Dette regnskabsresultat for 2014 skal indregnes i budget 2015.

Nødvendige omkostninger til grund for regnskab og budgetter vedrører: Drift og varmekøb, samt afskrivninger på anlæg og henlæggelser til nyanlæg.
Indtægter opnås ved varmesalg. Indtægtens størrelse og dermed balancen i årsresultat bestemmes ved takstfastsættelsen.

Regnskabsresultat i henhold til varmeforsyningsloven er en overdækning på 8.206.874kr., som skal overføres til 2015 som en "ekstra" indtægt.

Grundet den store overdækning, indstiller Teknisk Forvaltning, at den fordeles over to budgetår (2015 og 2016). Dermed sikres en fortsat jævn og stabil prisudvikling. Det kræver dog tilladelse fra Energitilsynet, som Teknisk Forvaltning er ved at indhente.

Årsberetningen skal underskrives af bestyrelse og ledelse.

Når årsberetningen inkl. priseftervisningsregnskab er godkendt og underskrevet af bestyrelsen, fremsendes det til revisionen for godkendelse. I forventning om, at revisionen godkender årsberetningen inkl. priseftervisningsregnskab uden forbehold, er der i den vedlagte årsberetning (priseftervisningsregnskab 2014) indsat et udkast til påtegning fra revisionen. Udkast til påtegning er den standard, som er givet fra Energitilsynet i revisionsinstruksen. Den godkendte årsberetning med priseftervisningsregnskab skal herefter indberettes til Energitilsynet inden den 15.09.2015.

Teknisk Forvaltning forventer revisionen er afsluttet i august 2015.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

Opgørelse iht. varmeforsyningsloven:

Mellemregning med Rødovre Kommune den 31.12.2014: 12.866.845 kr. (RKF gæld til Rødovre Kommune).

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Strategien skal indeholde;

• oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt
• en beslutning om revisionsmetode.

Der er to muligheder for revisionsmetode; en fuld revision af hele kommuneplanen eller en delvis revision – en temarevision.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015 vedtages.

Alle fagudvalg 12-05-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Revisionsmetode

Teknisk Forvaltning anbefaler en fuld revision af næste kommuneplan, da der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder, samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a.
I 2011 (26.04.2011, sag nr. 60) vedtog Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2010 delvist efter temaet ”vækst gennem bæredygtig udvikling”. Det betød ændringer i nogle af kommuneplanens afsnit, og der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan 2014.

Baggrunden for en fuld revision er, at størstedelen af den gældende kommuneplan ikke er gennemgået siden 2010, og i mellemtiden er der sket mange ændringer både i forhold til ny lovgivning, men også udviklingen i Rødovre har ændret sig. For at sikre, at kommuneplanen fortsat er et godt og brugbart administrativt arbejdsredskab i den videre udvikling i Rødovre også efter 2018, anbefaler Teknisk Forvaltning en fuld revision. Derudover skaber det også unødig forvirring for borgere og andre interessenter med mange forskellige plandokumenter.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 er det aftalt med Naturstyrelsen, at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed.

Forslag til indhold

Den kommende kommuneplanstrategi og derefter kommuneplan skal bygge videre på det fundament, vi har. Det betyder, at vi fortsætter det arbejde, der ligger i de mange politikker og projekter, der er udarbejdet i de seneste år, og som er ved at blive gennemført. Det er også væsentligt at sikre sammenhæng med projektet ”Sammen om Rødovre”.

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med titlen ”Det rige hverdagsliv”. I 2014 fik temarevisionen om bæredygtig udvikling undertitlen ”Fremtidens forstad – vækst gennem bæredygtig udvikling”. Fælles for de foregående temaer er udgangspunktet, at Rødovre er et godt sted at bo, arbejde og drive forretning. Noget vi skal sikre i mange år fremover. Derfor er vi nødt til at sikre en udvikling, hvor hverdagslivet stadig kan udspille sig.

Derudover er vi også stadig nødt til at have fokus på vækst. Både i forhold til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, men også borgere. Prognoserne viser stadig, at der på sigt vil ske en skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor især den arbejdsaktive gruppe af borgere vil blive forholdsvis mindre end den ældre befolkningsgruppe. Det betyder, at vi skal tiltrække nye borgere, der kan være med til at sikre en befolkningssammensætning i balance.

I den kommende planperiode vil der være fokus på en sund fornyelse og vækst.
Herunder vil vigtige emner være et erhvervsliv i vækst, boliger til alle, effektiv mobilitet, byområder i udvikling og ikke mindst en bæredygtig udvikling.

I årene fremover skal vi stadig være gode til at udnytte, at vi har et godt bysamfund i hovedstadsområdet, i første ring omkring landets hovedstad.

Undersøgelser og analyser

I perioden frem til kommuneplanforslaget vil der blive igangsat flere undersøgelser og analyser, herunder en detailhandelsanalyse, en gennemgang af bygningsmassen i Rødovre i forhold til bevaringsværdier, en vurdering af trafikforhold i hele byen med et perspektiv om realiserede udviklingsprojekter.

Derudover skal der ske en grundig gennemgang af samtlige kommuneplanrammer, samt tilpasning af stationsnærhed efter aftale med Naturstyrelsen i forbindelse med høring om Forslag til Kommuneplan 2014, ligesom der i forbindelse med høringen er drøftet behovet for en gennemgang af planlægningen for de grønne områder.

Forhold en ny kommuneplan skal forholde sig til

Siden vedtagelsen af Rødovre Kommuneplan 2010 er de statslige vandplaner offentliggjort. Det betyder ændringer i kommuneplanens retningslinjer for vandområdet. Derudover har Miljøministeriet også offentliggjort Fingerplan 2013 for Hovedstadsområdet.

KL og Miljøministeriet har i efteråret 2014 påbegyndt en grundig gennemgang af planloven med henblik på at finde uhensigtsmæssige barrierer. Det er endnu uvist, hvilke planlovsændringer dette medfører. Arbejdet udspringer af en vækstaftale fra juni 2014.
Derudover er der siden 2010 sket flere ændringer i Planloven og en række ændringer i de statslige krav til kommuneplanlægningen.

En kombineret Plan- og Agenda21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Strategi 2007 og i Kommuneplanstrategi 2012 foreslår Teknisk Forvaltning, at der udarbejdes en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2010-2022, der i afsnittet ”Bæredygtige Rødovre” og kapitel 1 fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder, der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Organisering

Teknisk Forvaltning foreslår, at arbejdet med Kommuneplanstrategi 2015 og den efterfølgende Kommuneplan 2018 organiseres efter principperne for de to foregående kommuneplanprocesser, tilpasset de ændrede forhold og erfaringerne fra de foregående processer.

Høringsperiode

I henhold til Planloven fastsætter Kommunalbestyrelsen en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger, og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien, skal dette offentliggøres.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige strategi, kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et sådant kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen, som der er truffet beslutning om i strategien.

I forbindelse med den offentlige høring af Forslag til Kommuneplanstrategi 2015 foreslås, at der skal afholdes et borgermøde eller andre arrangementer for øget borgerinddragelse. Dette spørgsmål vil indgå i den politiske behandling af kommuneplanstrategiforslaget i december 2015.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2015 er der afsat rådighedsbeløb på 110.000 kr. (og i overslagsårene 2016 og 2017 henholdsvis 110.000 kr. og 220.000 kr.).

Tidsplan

Maj 2015 - Politisk behandling af Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2015.
Oktober 2015 - Temamøde for Kommunalbestyrelsen om strategiens temaer.
December 2015 - Politisk behandling Forslag til Kommuneplanstrategi 2015.
Januar til marts 2016 - Offentliggørelse og offentlig høring i 8 uger.
Herunder eventuelt afholdelse af borgermøde.
Juni 2016 - Politisk behandling og endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2015.
Juli/august 2016 - Offentliggørelse af Kommuneplanstrategi 2015.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Statens vandplaner skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand og sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s vandrammedirektiv om, at alle vandområder som udgangspunkt opfylder miljømålet "god tilstand" inden den 22.12.2015. De konkrete indsatser, der skal til for at nå dette mål, skal beskrives i kommunale vandhandleplaner. Statens vandplaner medfører ingen indsatser i Rødovre.

Med vandhandleplanen indfører Rødovre Kommune nye retningslinjer for de boringsnære beskyttelsesområder omkring kildepladserne til Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk, som er en videreførsel og udbygning af de retningslinjer for kildepladszoner, der fandtes i Regionplan 2005. Rødovre Kommune viderefører også retningslinjer fra Regionplan 2005 om anvendelse af sekundavand, samt krav om olieudskiller og sandfang ved afledning af regnvand fra befæstede arealer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Vandhandleplan for Rødovre Kommune vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 12-05-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Den 31.10.2014 trådte Statens vandplaner i kraft. Statens vandplaner skal forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand og sikre, at Danmark lever op til kravene i EU´s vandrammedirektiv om, at alle vandområder som udgangspunkt opfylder miljømålet "god tilstand" inden den 22.12.2015.

De konkrete indsatser, der skal til for at nå dette mål, skal beskrives i kommunale vandhandleplaner, og alle danske kommuner skal derfor sende en vandhandleplan i mindst 8 ugers offentlig høring. Senest den 31.10.2015 skal vandhandleplanerne være endelig vedtaget.

På mødet den 27.11.2012 (sag nr. 291) vedtog Kommunalbestyrelsen Vandhandleplan for Rødovre Kommune. Den 06.12.2012 traf Natur- og Miljøklagenævnet afgørelse om, at vedtagelsen af de statslige vandplaner var ugyldig, idet den supplerende høring på 8 dage, som Naturstyrelsen gennemførte i december 2011, var væsentlig for kort.

Som følge heraf blev Rødovre Kommunes vandhandleplan også ugyldig. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om dette på mødet den 29.01.2013 (sag nr. 5). De statslige vandplaner blev herefter justeret på visse punkter og sendt ud i en ny offentlig høring på 6 måneder. Vandplanerne blev vedtaget i den nye udgave 31.10.2014.

Den fornyede offentlige høring om de statslige vandplaner gav ikke anledning til ændringer i vandplanerne, som berørte Rødovre Kommune. Naturstyrelsen har imidlertid med brev af 22.12.2014 informeret Rødovre Kommune om, at basisanalysen for vandområdeplanerne for 2. planperiode har resulteret i en revurdering af anvendeligheden af DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks) for blødbundsvandløb. Brevet er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Som en konsekvens af den manglende anvendelighed af DVFI er det tidligere mål om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb bortfaldet. Alle spildevandsindsatser, der var fastsat alene af hensyn til miljøtilstanden i et blødbundsvandløb, er som følge heraf udgået af vandområdeplanerne for 2. planperiode, der er i offentlig høring frem til 23.06.2015.

Ifølge Naturstyrelsens brev fremgår spildevandsindsatserne fortsat af de endeligt vedtagne vandplaner for 1. planperiode, men da de er udgået af vandområdeplanerne for 2. planperiode, er det frivilligt for Rødovre Kommune, om kommunen vil gennemføre indsatserne eller ej.

Alle spildevandsindsatser i Rødovre Kommune var fastlagt af hensyn til miljøtilstanden i blødbundsvandløb, idet Harrestrup Å er karakteriseret som et blødbundsvandløb på hele strækningen syd for Slotsherrensvej. Det bortfaldne mål om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb betyder derfor, at der ikke længere er nogen indsatser tilbage i de statslige vandplaner, som skal gennemføres i Rødovre i vandplanernes første planperiode.

På trods af at der ikke er nogen indsatser tilbage, er Rødovre Kommune i lighed med alle andre kommuner i Danmark lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave en vandhandleplan.

Teknisk Forvaltning har på den baggrund udarbejdet et nyt forslag til vandhandleplan for Rødovre Kommune, der er vedlagt mødesagen som bilag 2. Forslaget er i hovedsagen baseret på den vandhandleplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 27.11.2012, men som blev ugyldig 10 dage senere. I forhold til den tidligere vedtagne vandhandleplan er der dog foretaget følgende ændringer:

• Målet om faunaklasse 4 i blødbundsvandløb er udgået af vandhandleplanen som følge af Naturstyrelsens brev af 22.12.2014.
• De indsatser på spildevandsområdet, der var fastlagt af hensyn til miljøtilstanden i blødbundsvandløb (Harrestrup Å syd for Slotsherrensvej), er ligeledes udgået af vandhandleplanen. Dog beskrives det i vandhandleplanen, at indsatserne er fastlagt i Rødovre Kommunes Spildevandsplan 2013-2020. Det beskrives videre, at Rødovre Kommune allerede nu kan forudse, at den tidsplan for indsatserne, som er beskrevet i Spildevandsplan 2013-2020, ikke forventes at holde pga. HOFORs prioritering af arbejdet, og at spildevandsplanen formentlig bliver revideret i løbet af 2015.
• Der er sket en generel opdatering af teksten for at afspejle den udvikling, der har fundet sted siden 2012. Herunder eksempelvis dannelsen af HOFOR, nedlæggelse af Vestegnens Vandsamarbejde og Vandsamarbejde Sjælland samt den indsats på spildevandsområdet, som HOFOR allerede er i gang med, og som delvis finansieres af vandforbrugerne i Rødovre.
• Der er sket en genberegning af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring de almene vandværker i Rødovre, som tager hensyn til den nye boring på Espevang Vandværks kildeplads. Herudover er der anvendt nogle andre forudsætninger i beregningerne, som efter Teknisk Forvaltnings vurdering er mere realistiske, og som medfører, at de nye BNBO er lidt mindre end de tidligere beregnede.
• Rødovre Kommunes retningslinjer for BNBO, som fastlægges med vandhandleplanen, er formuleret lidt anderledes end i den tidligere vedtagne udgave.

Teknisk Forvaltning foreslår i lighed med den tidligere vedtagne vandhandleplan, at Rødovre Kommune anvender vandhandleplanen til at indføre følgende generelle retningslinjer for de boringsnære beskyttelsesområder, der er udpeget omkring kildepladserne til Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk:

• Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg, herunder vertikale jordvarmeanlæg, grundvandskøleanlæg samt anlæg til nedsivning af vejvand.
• Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.

Med de foreslåede retningslinjer sikres det, at der i Rødovre Kommunes administration fortsat vil være særlig fokus på, at beskytte grundvandet tæt på de almene vandværkers kildepladser, hvor transporttiden til indvindingsboringerne er kort, og hvor en grundvandsforurening derfor i særlig grad kan true den fortsatte drift af vandværket.

Retningslinjerne er en videreførsel af de retningslinjer, der i Regionplan 2005 var beskrevet for kildepladszoner, dog således at den første retningslinje er uddybet med nogle konkrete eksempler på, hvilke typer af grundvandstruende aktiviteter eller anlæg, der som hovedregel ikke må gives tilladelse til.

I forhold til den vandhandleplan, Kommunalbestyrelsen vedtog den 27.11.2012, er den første retningslinje blødt en smule op, idet ordet "jordvarmeanlæg" er erstattet med "vertikale jordvarmeanlæg" og ordet "regnvand" er erstattet med "vejvand".

Ændringen betyder, at Rødovre Kommune ikke længere signalerer, at vi som udgangspunkt vil meddele afslag på en ansøgning om tilladelse til et horisontalt jordvarmeanlæg eller et anlæg til nedsivning af tagvand inden for BNBO. Det kan bl.a. få betydning for byudviklingsområdet IrmaByen, idet en stor del af IrmaByen ligger inden for BNBO omkring indvindingsboringerne til Espevang Vandværk. Bygherren vurderer dog indtil videre, at nedsivningsforholdene er dårlige og planlægger derfor ikke, at nedsivning skal indgå som en del af regnvandshåndteringen i IrmaByen.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er sagligt begrundet at skelne mellem vejvand og tagvand samt mellem vertikale og horisontale jordvarmeanlæg, og at nedsivning af tagvand samt horisontale jordvarmeanlæg generelt ikke udgør nogen trussel mod grundvandet, heller ikke i BNBO.

Faskiner og andre anlæg til nedsivning udgør ganske vist en mulig hurtig transportvej til grundvandet for forurening ved uheld og spild af kemikalier mm., men normalt anvendes og oplagres der ikke kemikalier på hustage, hvorfor risikoen for uheld og spild er langt mindre her, end den er på vej- og gangarealer.

Hvad angår horisontale jordvarmeanlæg er der typisk tale om mindre anlæg som oftest til opvarmning af et 1-familiehus. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at de generelle afstandskrav til vandforsyningsboringer, som er fastlagt i jordvarmebekendtgørelsen, giver en tilstrækkelig beskyttelse af vandforsyningen i forhold til sådanne mindre og terrænnære jordvarmeanlæg.

Ud over de nævnte retningslinjer for administrationen i de boringsnære beskyttelsesområder foreslår Teknisk Forvaltning i lighed med den tidligere vedtagne vandhandleplan, at følgende to retningslinjer videreføres fra Regionplan 2005:

• Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger, saltholdigt vand og lignende, der er uegnet til drikkevandsformål, skal under afvejning af lokale forhold søges udnyttet til natur/erhvervsmæssige formål eller lignende, hvor en ringere vandkvalitet kan accepteres.
• Afledning af vand fra befæstede arealer skal ske via passage af sandfang og olieudskiller e.l., med mindre det kan dokumenteres ikke at være nødvendigt.

Begrundelsen for at videreføre netop de to retningslinjer er, at de ikke er dækket af de nye retningslinjer, der indføres med Vandplan 2.4 Køge Bugt, og at de efter Teknisk Forvaltnings vurdering fortsat er relevante, at have som en del af grundlaget for kommunens administration.

Lov- og plangrundlag

• EU´s vandrammedirektiv, direktiv nr. 2000/60 EF.
• Miljømålsloven, Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.09.2009.
• Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26.12.2013.
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013.
• Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010.
• Bekendtgørelse om Kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, Bekendtgørelse nr. 1219 af 15.12.2011.
• Jordvarmebekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 1312 af 21.11.2013.
• Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Da vandhandleplanen ikke fastlægger nogen indsatser, har den ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Vandhandleplanen skal være endeligt vedtaget senest den 31.10.2015. Den 1. planperiode løber frem til den 22.12.2015, og herefter løber de næste planperioder til den 22.12.2021 og den 22.12.2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S ønsker at fremrykke dele af anlægsomkostningerne med 100 mio. kr., så den (foretrukne) udbudsstrategi kan følges. Bestyrelsen ønsker samtidigt at hæve beløbsgrænsen med 110 mio. kr. for ledningsomlægningen langs Ring 3.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

• at der godkendes en fremrykning på 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi for letbanen, samt
• at muligheden for at der i principaftalen kan bruges 110 mio. kr. mere på ledningsomlægningen langs Ring 3 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 12-05-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Ring 3 Letbane I/S har på sit møde den 09.04.2015 drøftet den overordnede udbudsstrategi for letbanen.

Den udbudsstrategi der foretrækkes for anlæggelsen af letbanen afviger fra den i ejernes principaftale forudsatte strategi.

Bestyrelsens foretrukne udbudsstrategi forudsætter, at en større andel af anlægsomkostningerne end forudsat fremrykkes til før der tages en endelig beslutning om gennemførelse af letbanen. Det kræver derfor, at ejerne; Transportministeriet, Region Hovedstaden og kommunerne godkender en fremrykning af en del af anlægsomkostningerne, se bilag 1.

På den baggrund anbefaler bestyrelsen, at ejerne godkender, at der sker en fremrykning af 100 mio. kr. til gennemførelse af den foretrukne udbudsstrategi, samt godkender der bruges 110 mio. kr. mere på igangsætning af bl.a. ledningsomlægninger i marken, således at det er åbnet mulighed for det i principaftalen.

Fremrykningen og muligheden for ekstra midler til ledningsomlægning vil betyde, at der kan bruges op til 475 mio. kr., inden ejerne træffer den endelige beslutning om anlæggelse af letbanen ud fra et udbud. Dette indebærer, at ejernes tab vil være større, hvis letbaneprojektet helt opgives. Fremrykningen har dog ingen indflydelse på de samlede anlægsomkostninger eller på tidsplanen for åbning af letbanen for passagerdrift. En fremrykning påvirker heller ikke den allerede aftalte tilrettelæggelse af ejernes betalinger til selskabet.

Valg af udbudsstrategi

I forbindelse med anlæggelsen af letbanen er der to store udbud, som der skal tages stilling til; indkøb af tog, transportsystemer mv. og ombygningen af vejinfrastrukturen.

Analyser og erfaringsindsamling har vist, at den forudsatte strategi er passende til indkøb af tog.

Med hensyn til ombygning af vejinfrastrukturen, så viser erfaringerne fra Vejdirektoratet og undersøgelser af markedssituationen, at den forudsatte fremgangsmetode med en totalentreprise har flere svagheder.

Tilpasningen af vejene, bygværker og signalanlæg til letbanen er en entrepriseopgave af en sådan størrelsesorden, at der er kun få danske entreprenørfirmaer, som har kapaciteten til at byde på opgaven. Yderligere er opgaven for lille til at tiltrække interesse fra internationale firmaer. En totalentreprise indebærer derfor en større risiko for svag konkurrence med forøget priser i udbuddet, samt store ekstrabetalinger for at påtage sig risikoen.

Ved totalentrepriser betales entreprenøren for at påtage sig risikoen ved totalentreprisekontrakt, hvorpå bygherren opnår besparelse ved at overlade selve risikoen til entreprenøren. Dette skyldes, at en totalentreprenør får relativt stor frihed til at vælge anlægsmetode m.v., således at projektet som sådan bliver billigere at gennemføre.

Dette gælder imidlertid ikke, hvor der er tale om ombygning af eksisterende anlæg, som det er tilfældet i forhold til Ring 3 letbanen. I sådanne tilfælde vil entreprenørens frihedsgrader være meget begrænsede samtidig med, at risikoen vil være relativ stor, fordi kvaliteten af de eksisterende anlæg ikke kendes i detaljer. Entreprenørens krav om ekstrabetaling for at påtage sig risikoen må derfor forventes at overstige bygherrens besparelse.

Bestyrelsen foreslår derfor, at der sker en opdeling af anlægsprojektet i 2-3 vejanlægskontrakter (totalentreprise) og et antal mindre kontrakter for broer og andre komplicerede arbejder.
Det er bestyrelsens vurdering, at denne fremgangsmåde sandsynligvis vil øge antallet af potentielle tilbudsgivere, skærpe konkurrencen, fjerne en del af entreprenørens risikopræmie, mindske risikoen for ekstrakrav i anlægsperioden, samt i højere grad give mindre virksomheder mulighed for at byde på anlægsopgaverne. Fremgangsmåden vil medføre, at selskabet skal selv føre et mere aktivt tilsyn med grænsefladerne mellem de forskellige entreprenører.

Lov- og plangrundlag

Principaftale for letbanen.

Økonomiske konsekvenser

I principaftalen kan der bruges 265 mio. kr. inden der skal tages endelig stilling til anlæggelsen af letbanen.

Bestyrelsens anbefaling betyder, at beløbet hæves med 100 mio. kr., samt at der åbnes op for den mulighed, at der kan bruge yderligere 110 mio. kr. mere til forberedende ledningsarbejder.

Ring 3 Letbane I/S vil så have mulighed for at bruge op til i alt 475 mio. kr., før der tages endelig stilling til anlæggelsen af letbanen.

Konkret for Rødovre Kommune betyder det, at Rødovres forpligtelser til letbanen, før en endelig stillingtagning, stiger fra 4,5 mio. kr. til 5,7 mio. kr.

Fremrykningen har ingen påvirkning på anlægsbudgettet, kommunens samlede betaling til letbanen eller på tidsplanen.

Tidsplan

Af hensyn til projektets videre fremgang ønskes det, at Transportministeriet, Region Hovedstaden og kommuner tager stilling til fremrykningen ultimo juni 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører udlægning af økonomi og visitationskompetence fra Børne- og Kulturforvaltningen til skolerne i forbindelse med visitation til gruppeordninger og kommunale specialklasser. Udlægningen vil være gældende fra 01.08.2015.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at udlægning af specialundervisningsressourcer og visitationskompetence til gruppeordninger og kommunale specialklasser implementeres pr. 01.08.2015 som beskrevet i sagsfremstillingen.

Børne- og Skoleudvalget 12-05-2015
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25.09.2012 med vedtagelsen af inklusionshandleplanen, at der pr. 01.08.2014 skulle ske en udlægning fra Børne- og Kulturforvaltningen til skolerne af økonomien og visitationskompetencen til specialtilbud i gruppeordninger og kommunens egne specialtilbud. Økonomi og visitation til specialskoletilbud forbliver i forvaltningen.

På grund af indførelse af ny folkeskolereform besluttede Kommunalbestyrelsen den 27.05.2014 at udsætte udlægningen til den 01.08.2015.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen, skolelederne, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Økonomi- og Personaleforvaltningen har herefter udarbejdet forslag til struktur for udlægningen.

Udgangspunktet for en nøgle til fordeling af de midler, som er til rådighed i forhold til visitationer til skoleåret 2015/2016, er et gennemsnit af 5. september-tallene 2013 og 2014. Fordelingsnøglen vil blive reguleret i forhold til 5. september-tallet 2015, således at det herefter vil være et gennemsnit over 3 år. Økonomi og visitationskompetence til specialskoler indgår ikke i fordelingsnøglen, men vil fortsat ligge i forvaltningen.

For at sikre at enkelte skoler ikke rammes hårdt ved en enkelt årgangs usædvanligt økonomiske udfordringer, fordeles den til rådighed værende økonomi med 70 % til skolerne og 30 % i forvaltningen. Der etableres herefter en maksimumpris for skolerne på de forskellige tilbud på 150.000 kr. således, at forvaltningen betaler udgifter over dette beløb. Betalingen til de fire kommunale specialtilbud - generelle indlæringsvanskeligheder (Hendriksholm skole), ordblinde (Tinderhøj skole), ADHD (Islev skole) samt autisme (Valhøj skole) - og til øvrige kommuner sker stadig i forvaltningen, men afregnes konkret i forhold til de enkelte skoler og reguleres én gang årligt ved årsopgørelsen. Dette sker ud fra en gennemsnitstakst for de enkelte kommunale tilbud.

Udgifterne til gruppernes vejledningsopgaver af de øvrige skoler jf. Inklusionshandleplanen finansieres solidarisk af skolerne. For elever, som har gået på flere af kommunens skoler, sker betalingen for en specialklasseplads forholdsmæssigt skolerne imellem.

Når det er besluttet at udlægge økonomi og visitation til skolerne, beror det på, at skolerne i højere grad får mulighed for at bruge økonomien til at etablere tilbud i forbindelse med elevernes klasse. Dermed mindskes visitation til eksterne specialtilbud og en deraf følgende eksklusion. For at kunne støtte op om elever og lærere i forbindelse med inklusionen, uddannes lærere og pædagoger i kommunens fire specialpædagogiske centre således, at de kan vejlede kommunens øvrige lærere i de relevante problematikker og handicaps.

En uddybende beskrivelse kan læses i inklusionshandleplanen, der er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet til gruppeordninger, kommunale specialklasser og specialfritidstilbud andrager i 2015 i alt 34.824.709 kr. Af disse udlægges 6.768.037 kr. til skolerne i forbindelse med nyvisitationer til skoleåret 2015/2016.

Det samlede budget til specialundervisning andrager omkring 80 mio. kr., hvoraf 15 mio. kr. vedrører betaling for specialfritidstilbud, og 6 mio. kr. vedrører befordring af elever til specialtilbud.

Tidsplan

Udlægningen af økonomi og kompetence sker pr. 01.08.2015.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for Integrationsrådets arbejde i 2014.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for Integrationsrådets arbejde 2014 tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget 12-05-2015
Indstilles taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget 12-05-2015
Indstilles taget til efterretning

Børne- og Skoleudvalget 12-05-2015
Indstilles taget til efterretning

Kultur- og Fritidsudvalget 12-05-2015
Indstilles taget til efterretning

Teknik- og Miljøudvalget 12-05-2015
Anbefales

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Første halvdel af 2014 stod i konstitueringens tegn. Der var nyheder i forhold til de seneste konstitueringer og Dansk Arbejdsgiverforening valgte igen, at udpege et medlem til rådet. Der har efterfølgende været afholdt seminar for det nyvalgte Integrationsråd.

Integrationsrådet har udarbejdet høringssvar i forhold til en revideret frivillighedspolitik, budgettet for 2015, opfølgning på målsætninger og handlinger fra Integrationsområdet i 2013, forslag til ny Børne- og Ungepolitik, samt sundhedspolitik.

Der har i 2014 været et godt samarbejde, både på politisk- og forvaltningsniveau, omkring integrationspolitikker og indsatser i kommunen. Integrationsrådet har flere gange i løbet af 2014 været synlige i pressen og på digitale medier, især i forbindelse med Mangfoldighedsfestivalen, som igen blev afholdt med succes i juni 2014.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 42.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved Folketingsvalget 2015, skal der vælges i alt 66 tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at der vælges 66 tilforordnede vælgere som beskrevet.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015 blev det besluttet at reducere antallet af valgsteder fra 9 til 6. Som følge heraf, er der ved det kommende folketingsvalg behov for i alt 66 tilforordnede vælgere. Kommunen er nu opdelt i 6 distrikter og med antal stemmeberettigede, fordelt som følger:

De 66 tilforordnede vælgere er beregnet ud fra, at hvert valgsted som udgangspunkt har behov for 10 tilforordnede vælgere til at bistå med opgaver som udlevering af stemmeseddel, skanning af valgkort, kontrol ved stemmeboks m.v. Med de nye valgdistrikter er 2 afstemningssteder blevet en del større, og har brug for henholdsvis 3 (Rødovre skole) og 4 (Rødovre hallen) valgborde mod de gængse 2 valgborde pr. valgsted. Derved vil der være12 tilforordnede knyttet til Rødovre skole og 14 tilforordnede til Rødovre hallen.

De tilforordnede, der skal sidde ved bordene skal have it-erfaring.

Partierne skal efter den d'Hondske metode udpege i alt 66 tilforordnede, fordelt som følger:

Forslag til fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede på de 6 afstemningssteder er vedlagt som bilag.

Følgende partier er ikke repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, men er opstillingsberettigede til folketingsvalget:

• B: Radikale Venstre
• I: Liberal Alliance
• K: Kristendemokraterne
• Å: Alternativet

Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved tidligere valg henstillet, at Kommunalbestyrelsen tager særlige hensyn til de mindre partier, der ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen, når den udpeger de tilforordnede vælgere.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om valg til folketinget, §30 og §31.

Økonomiske konsekvenser

Til valgstyrere og de tilforordnede vælgere udbetales diæter (valghonorar) efter gældende regler, som er 405 kr. for deltagelse under 4 timer og 810 kr. for deltagelse over 4 timer.

Tidsplan

Umiddelbart efter folketingsvalget er udskrevet, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på de 66 tilforordnede.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved Folketingsvalget 2015 skal der vælges mindst 5 og højst 9 valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at der vælges 5 valgstyrere for hvert af kommunens 6 afstemningssteder, heraf
2. at der vælges en valgstyrerformand for hvert afstemningssted.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal jf. loven vælge mindst 5 og højst 9 valgstyrere for hvert afstemningssted til at stå for afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling. Det er forudsat i valgloven, at valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder repræsenterer flere grupper i Kommunalbestyrelsen. Der er tradition for, at der vælges 5 valgstyrere for hvert afstemningsområde, dvs. at der med 6 valgsteder skal vælges 30 valgstyrere, heraf en valgstyrerformand pr. afstemningsområde.

Efter den d'Hondske metode er den partipolitiske fordeling af valgstyrere og valgstyrerformænd følgende:

I alt 6 valgstyrerformænd og 24 valgstyrere.

Forslag til fordeling af valgstyrere, valgstyrerformænd og tilforordnede på de 6 afstemningssteder er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om valg til folketinget, §29.

Økonomiske konsekvenser

Der udbetales diæter efter gældende regler, som er 405 kr. for deltagelse under 4 timer og 810 kr. for deltagelse over 4 timer.

Tidsplan

Umiddelbart efter folketingsvalget er udskrevet, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på valgstyrere og valgstyrerformænd.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Til Folketingsvalget 2015 skal der vælges et antal tilforordnede vælgere til at forestå valghandlingen i visse boformer efter lov om social service, herunder pleje- og ældreboliger samt i vælgerens eget hjem. Hvervet skal varetages af 2 tilforordnede vælgere, der er valgt af Kommunalbestyrelsen.

Da det er et krav, at de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i Kommunalbestyrelsen, anbefales det at der udpeges i alt 10 tilforordnede vælgere efter den d'Hondske metode.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

1. at gruppe A vælger 6 tilforordnede vælgere,
2. at gruppe C vælger 1 tilforordnet vælger,
3. at gruppe O vælger 1 tilforordnet vælger,
4. at gruppe V vælger 1 tilforordnet vælger samt
5. at gruppe Ø vælger 1 tilforordnet vælger.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Lovgivningen indeholder en række begrænsninger om, hvem der kan udpeges som stemmemodtager ved brevstemmeafgivning i visse boformer.

1. Kandidater til valget kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager.
2. Personer, der er ansat til at yde personlig praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen må ikke være stemmemodtager i de boformer, hvor de gør tjeneste. Dette gælder, uanset om vedkommende er ansat i kommunen eller hos en privat leverandør, kommunen har antaget.
3. Ansatte knyttet til vedkommende boform kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en af stemmemodtagerne udpeges blandt personale ansat i kommunernes forvaltning.

I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

De under punkt 1-3 nævnte begrænsninger gælder, uanset om de pågældende i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede eller udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen (bek. nr. 130 af 19.02.2009).
Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens eget hjem (bek. nr. 128 af 19.02.2009).

Økonomiske konsekvenser

Der afholdes udgifter til kørselsgodtgørelse samt diæter efter gældende regler, som er 405 kr. for deltagelse under 4 timer og 810 kr. for deltagelse over 4 timer.

Tidsplan

Umiddelbart efter folketingsvalget er udskrevet, vil valgsekretariatet skrive til partiernes gruppeformænd med en frist for indlevering af navne på 10 tilforordnede vælgere.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i januar 2015 at omlægge og samtidig reducere kommunens valgdistrikter. Førstkommende valg, hvor de nye distrikter træder i kraft, er folketingsvalget i år. For at imødekomme vælgerne, særligt i to af de områder hvor der er nedlagt valgsteder, men også i øvrigt, foreslås det at der etableres mobile valgsteder i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at der ved det Folketingsvalget i 2015 anvendes mobile valgsteder.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

I forbindelse med omlægning af valgstederne og samtidig reducering fra 9 til 6 valgsteder, planlægges det at gennemføre en række tiltag, der kan fremme tilgængeligheden for de borgere der måtte have behov det - herunder mere fokus på information omkring brevstemmeafgivning i eget hjem, kørsel til valgstedet samt den nye mulighed for skift af valgsted.

Herudover planlægges det, at der på valgdagen indsættes en ekstra servicebus, således at der køres med 1-times drift mod normalt 2-timers drift. Endvidere planlægges det at udvide kørslen til at slutte kl. 20 mod normalt kl. 17. Dette vil der blive informeret om både på hjemmesiden og i lokalavisen.

På et mobilt valgsted kan vælgerne afgive brevstemme, uanset hvilket valgdistrikt de tilhører. Ved kommunal- og regionsvalget i 2013 blev der lejet en autocamper, som blev brugt til mobilt valgsted med i alt 10 stop á 3 timer forskellige steder i kommunen. Dette genererede i alt 250 brevstemmer.

Et mobilt valgsted er kendetegnet ved, at det er et midlertidigt valgsted, der sættes op et andet sted end i Borgerservice, som tidligere var det eneste sted hvor vælgerne kunne møde op og afgive brevstemme. Et mobilt valgsted skal indrettes så vælgerne kan afgive deres brevstemme uset af andre og vælgerne skal kunne brevstemme uden at blive udsat for holdningspåvirkning, herunder valgagitation, umiddelbart inden brevstemmeafgivningen.

Ved det kommende folketingsvalg foreslås det, at der i stedet for anvendelse af en autocamper, etableres mobile valgsteder på lokaliteter som f.eks. beboerhuset i Kærene, Islev Badet og Ældrecentret Broparken. Stederne vil blive udvalgt efter kriterierne om, at de ligger jævnt fordelt i kommunen og er steder som i forvejen er godt besøgt af de lokale borgere, eller ligger steder hvor mange lokale borgere har nem tilgang. Da målgruppen for indsatsen er Rødovre kommunes borgere, vil de mobile valgsteder blive udvalgt ud fra steder, der hovedsageligt bliver besøgt af borgere i Rødovre.

Kun i det tilfælde, at det ikke er muligt at finde egnede lokaliteter, som ligger jævnt fordelt i kommunen, vil der blive lejet en autocamper til formålet. En kombination med anvendelse af både autocamper og egnede lokaliteter kan dermed også blive løsningen.

Kommunalbestyrelsen vil blive informeret, når planen for de mobile valgsteder foreligger.

Når valget er udskrevet, vil der blive informeret om de mobile valgsteder på hjemmesiden og i lokalavisen.

Lov- og plangrundlag

Lov om valg til Folketinget.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til bemanding af de mobile valgsteder, skiltning, mv. afholdes af valgkontoen.

Tidsplan

En detaljeret plan, for hvor og hvornår de mobile valgsteder holdes åbent, udarbejdes umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens stillingtagen til sagen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Personalebarometer 2014.

Indstilling

Økonomi- og Personaleforvaltningen indstiller,

at Personalebarometer 2014 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Personalebarometeret ser nærmere på centrale emner inden for det personalepolitiske område. Fokusområderne i Personalebarometer 2014 er: Arbejdsmiljø og sundhed, Rekruttering og fastholdelse, Professionel ledelse i organisationen, Strategisk kompetenceudvikling, Innovation og effektivisering og afslutningsvis Personale i tal.

Indholdet er en blanding af statistisk materiale og beskrivelser af de indsatser, der har været fokus på i 2014.

I dette års Personalebarometer er emnerne blandt andet Kommunalbestyrelsens nye mål for nedbringelse af sygefraværet. Målet er at reducere sygefraværet med 0,26 procentpoint i forhold til det tidligere mål og herunder de tiltag, der sker inden for fokusområdet Arbejdsmiljø og sundhed.

Der har været afholdt Inspirationsdag for ledere i 2014, hvor formålet med dagen var at inspirere og skabe forståelse for Rødovre Kommunes vision "Sammen om Rødovre" og dennes betydning for kerneopgaven, medarbejderroller og kompetencer.

I 2014 blev alle ledere med personaleansvar evalueret med udgangspunkt i kommunens ledelsesgrundlag. Denne evaluering beskrives ligeledes i Personalebarometeret.

Effektmål og sundhed er fokusområder i udviklingsaftalerne for 2015 - 2016, hvilket beskrives kort i Personalebarometeret.

Der gives også en status på de 11 udviklingsprojekter, som blev til under Virksomhedskonferencen i 2013.

Økonomiudvalget besluttede i 2010, at andelen af ansatte med ikke-vestlig herkomst skal afspejle den samme forholdsmæssige fordeling, som arbejdsstyrken i Rødovre Kommune. Dette afsnit er desværre ikke med i årets Personalebarometer, idet data er forsinkede fra Danmarks Statistik og KL. Når data er modtaget og bearbejdet, vil Personalebarometer 2014 blive opdateret.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

DAB anmoder på vegne af Rødovre almennyttige Boligselskab, afdeling Engen om godkendelse af renovering af tag på Rødovrevej 236, låneoptagelse, lejestigning og kommunal garanti for optagelse af lån.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at kommunalbestyrelsen godkender projekt, finansiering, lejestigning, udstedelse af pantebreve samt 100 % kommunal garanti af lån på 3.200.000 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.
(Til Kommunalbestyrelsen).

Sagsfremstilling

Det nuværende tag på bygningen Rødovrevej 236 A-E er fra 1989 og består af bølgeeternitplader. Taget er utæt og ønskes skiftet til tagpap, som har en længere levetid. Derudover ønskes udskiftning af en del af de eksisterende tagvinduer som er nedbrudte, samt opsætning af et solcelleanlæg på den sydvendte del af taget.

Udgiften til projektet udgør 9.200.000 kr. og finansieres ved anvendelse af egen trækningsret fra Landsbyggefonden på 6.000.000 kr. samt optagelse af et 10-årigt kreditforeningslån med et nettoprovenu på 3.200.000 kr., hvilket giver en årlig ydelse på 363.000 kr. Der forventes en besparelse på 13.000 kr. årligt på el forbruget, idet der samtidig opføres solcelleanlæg. Den forventede lejestigning udgør derfor 350.000 kr. svarende til 125-175 kr. pr. lejemål pr. måned, hvilket betyder, at den gennemsnitlige årlige leje for afdelingens beboere stiger fra 941 kr. pr. m2 med 2,15 % til 961 kr. pr. m2.

Projektet forventes gennemført i perioden 1. april 2015 til 1. november 2015.

Projektet er godkendt på afdelingsmødet den 3. december 2014 og selskabsbestyrelsesmøde den 10. november 2014 og 25. februar 2015.

Lov- og plangrundlag

Godkendelse af lejestigning jf. bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger LBK nr. 961 af 11/08/2010 § 10, stk. 3 - Bek. om drift af almene boliger m.v. BEK nr. 1540 af 16/12/2013 § 76 stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Godkendelse af udstedelse af pantebreve jf. bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. LBK nr. 1023 af 21/08/2013 § 29 stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

En 100 % kommunal garanti af lånet på 3.200.000 kr., idet afdelingen har en høj belåning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab, afdeling 5 anmoder om godkendelse af lejestigning i forbindelse med modernisering af køkkener og badeværelser.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender finansiering og lejestigning som anført.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab, afdeling 5 anmoder om godkendelse af en etape med modernisering af 10 køkkener og 5 badeværelser. Beboerne har mulighed for at modernisere køkken eller badeværelse i deres lejemål mod betaling af et individuelt lejetillæg.

Modernisering af køkkener finansieres ved et 10 årigt lån på maksimalt 750.000 kr. af afdelingens egne midler. Prisen for et standardkøkken er beregnet til 75.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 660 kr. pr. måned i 10 år. Der indebærer at gennemsnitslejen stiger fra 691 kr. pr. m2 med 19 % til 821 kr. pr. m2.

Modernisering af badeværelser finansieres ved et 20 årigt lån fra selskabets dispositionsfond på maksimalt 500.000 kr. Prisen for et standardbadeværelse er beregnet til 100.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 500 kr. pr. måned i 20 år, hvorefter gennemsnitslejen stiger med 14 % til 790 kr. pr. m2.

Vælger beboeren en billigere løsning, bliver lejetillægget tilsvarende mindre. Såfremt en beboer ønsker at etablere et dyrere køkken eller badeværelse, må beboeren selv betale beløbet ud over standardbeløbet. Dette beløb kan ikke refunderes. Det vil være muligt for en beboer at vælge modernisering af både køkken og bad, hvilket vil betyde en samlet lejestigning på 33 %.

Hvis puljen ikke er opbrugt 2 år efter vedtagelsen, afsluttes projektet, hvorefter der kan vedtages en ny etape.

Projektet er godkendt af afdelingsmødet den 26. maj 2014 og hovedbestyrelsesmødet den 17. december 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, stk. 3 - Bek. nr. 1540 af 16/12/2013 om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor.

Tidsplan

Som anført ovenfor.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab, afdeling 11 anmoder om godkendelse af lejestigning i forbindelse med modernisering af køkken og bad.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at økonomiudvalget godkender finansiering og lejestigning som anført.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab, afdeling 11 anmoder om godkendelse af en etape med modernisering af 5 badeværelser og 5 køkkener. Beboerne har mulighed for at modernisere badeværelse og køkken i deres lejemål mod betaling af et individuelt lejetillæg.

Modernisering af badeværelser finansieres ved et 20 årigt lån på maksimalt 450.000 kr. i selskabets dispositionsfond. Prisen for et standardbadeværelse er beregnet til 90.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 415 kr. pr. måned i 20 år, der indebærer at gennemsnitslejen stiger fra 935 kr. pr. m2 med 6 % til 994 kr. pr. m2.

Modernisering af køkkener finansieres ved et 10 årigt lån på maksimalt 350.000 kr. af afdelingens egne midler. Prisen for et standardkøkken er beregnet til 70.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 615 kr. pr. måned i 10 år, svarende til en stigning i gennemsnitslejen med 9 % til 1.022 kr. pr. m2.

Vælger beboeren en billigere løsning bliver lejetillægget tilsvarende mindre. Såfremt en beboer ønsker at etablere et dyrere badeværelse eller køkken, må beboeren selv betale beløbet ud over standardbeløbet. Dette beløb kan ikke refunderes. Det vil være muligt for en beboer at vælge modernisering af både bad og køkken, hvilket vil betyde en samlet lejestigning på 15 %.

Hvis puljen ikke er opbrugt 2 år efter vedtagelsen afsluttes projektet, hvorefter der kan vedtages en ny etape.

Projektet er godkendt af afdelingsmødet den 29. september 2014 og hovedbestyrelsen den 19. november 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, stk. 3 - Bek. nr. 1540 af 16/12/2013 om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor.

Tidsplan

Som anført ovenfor.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab, afdeling 14 anmoder om godkendelse af lejestigning i forbindelse med modernisering af køkkener og badeværelser.

Indstilling

Fællesforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender finansiering og lejestigning som anført.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab, afdeling 14 anmoder om godkendelse af en etape med modernisering af 10 køkkener og 5 badeværelser. Beboerne har mulighed for at modernisere køkken eller badeværelse i deres lejemål mod betaling af et individuelt lejetillæg.

Modernisering af køkkener finansieres ved et 10 årigt lån på maksimalt 700.000 kr. af afdelingens egne midler. Prisen for et standardkøkken er beregnet til 70.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 810 kr. pr. måned i 10 år, der indebærer, at gennemsnitslejen stiger fra 737 kr. pr m2 med 15 % til 845 kr. pr. m2.

Modernisering af badeværelser finansieres ved et 20 årigt lån fra selskabets dispositionsfond på maksimalt 575.000 kr. Prisen for et standardbadeværelse er beregnet til 115.000 kr., hvilket vil betyde et individuelt lejetillæg på 525 kr. pr. måned i 20 år, svarende til en stigning i gennemsnitslejen på 9 % til 807 kr. pr. m2.

Vælger beboeren en billigere løsning, bliver lejetillægget tilsvarende mindre. Såfremt en beboer ønsker at etablere et dyrere køkken eller badeværelse, må beboeren selv betale beløbet ud over standardbeløbet. Dette beløb kan ikke refunderes. Det vil være muligt for en beboer at vælge modernisering af både køkken og bad, hvilket vil betyde en samlet lejestigning på 24 %.

Hvis puljen ikke er opbrugt 2 år efter vedtagelsen, afsluttes projektet, hvorefter der kan vedtages en ny etape.

Projektet er godkendt af afdelingsmødet den 16. september 2014 og hovedbestyrelsesmødet den 19. november 2014.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10, stk. 3 - Bek. nr. 1540 af 16/12/2013 om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4.

Kommunalbestyrelsen har i sit møde den 30. november 1999 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til bekendtgørelse om drift af almene boliger § 76, stk. 4 med efterfølgende orientering til kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder kan forvaltningen afgøre sagerne administrativt.

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor.

Tidsplan

Som anført ovenfor

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.