Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen punkter til behandling.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af nyt budget for 2016 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Budgettet skal godkendes på ny, fordi de bagvedliggende poster er væsentligt ændret.

De væsentligste ændringer i budgettet er mindre omkostninger til varmekøb og øgede omkostninger til drift og vedligeholdelse af ledninger. Taksterne for kundernes køb af fjernvarme er uændrede.

Indstilling

Bestyrelsen for RKF 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte budget og tilhørende takster 2016 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) på sit møde afholdt den 29. september 2015 (sag nr. 161).

Siden da er der på flere punkter sket væsentlige ændringer. Ændringerne er så betydelige, at Teknisk Forvaltning vurderer, at det iht. varmeforsyningsloven er nødvendigt at udarbejde nyt budget med tilhørende takstblad.

Mindre omkostning til varmekøb:
Bestyrelsen for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S har på sit møde nr. 172 afholdt den 11. december 2015 vedtaget at sænke den variable puljepris med virkning fra 1. januar 2016 med 14,688 kr./MWh. Ved et forventet køb på ca. 159.214 MWh betyder det en overdækning på ca. 2.338.535 kr.
Herudover er der sket mindre tilretninger og ajourføringer af andre budgetposter, i alt ca. 819.341 kr.
I alt forventet overdækning: 3.157.876 kr.

Meromkostning til drift og vedligeholdelse af ledninger:
Udbedring af mangelfuld komprimering af Højnæsvej forventes at betyde en ekstraomkostning på ca. 1 mio. kr. Dette forhold er først blevet afklaret efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af RKF budget og tilhørende takster i september 2015.
Flytning af ledning på Islevbrovej grundet udbygning af ID-linjen forventes at betyde en ekstra omkostning på ca. 1,5 mio. kr. Dette forhold er først blevet afklaret efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af RKF budget og tilhørende takster i september 2015.
Ny ledning til Brunevang ved broen over Harrestrup Å. Forventet ekstraomkostning på ca. 0,5 mio. kr. Dette forhold er først blevet afklaret efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af RKF budget og tilhørende takster i september 2015.

Disse væsentlige forhold er indarbejdede i vedlagte nyt budget 2016 således, at taksterne kan fastholdes uændrede.

Det vedlagte nye budget 2016 er blot en af flere muligheder.

Det er også muligt at:

• Den forventede overdækning på i alt 3.157.876 kr. i fuldt omfang betales tilbage til kunderne i form af lavere takster i 2016. For Energitilsynets standardforbrugere, enfamiliehus på 130 kvm. betyder det en samlet besparelse på ca. 381 kr. for i år, og for lejlighed på 75 kvm. en samlet besparelse på ca. 316 kr. for i år. For at dække de forventede øgede vedligeholdelsesomkostninger vil det være nødvendigt at tilbageføre et tilsvarende beløb fra henlæggelser til udbygningen af erhvervsområdet Islevdalvej.
• Den forventede overdækning på 3.157.876 kr. kan for 2.900.000 kr. vedkommende budgetteres som yderligere henlæggelse til udbygningen i erhvervsområdet Islevdalvej. For at dække de forventede øgede vedligeholdelsesomkostninger vil det være nødvendigt at hæve taksterne i 2016. For Energitilsynets standardforbrugere, enfamiliehus på 130 kvm. betyder det en samlet takstforøgelse på ca. 350 kr. for i år, og for lejlighed på 75 kvm. en samlet takstforøgelse på ca. 290 kr. for i år.

Begge ovenstående alternativer vil kræve ændring af de budgetterede henlæggelser til udbygningen af erhvervsområdet Islevdalvej. Energitilsynets praksis på området er så vidt muligt ingen ændringer i budgetterede henlæggelser og afskrivninger i indeværende år. Det er dog Teknisk Forvaltnings opfattelse, at ændringer vil blive imødekommet på dette tidlige tidspunkt af året.

Forslag til nyt budget 2016 ses i vedlagte bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer at få et årsresultat i 2016 på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

Ingen ændringer for Energitilsynets standardforbrugere.

Ingen ændringer for RKF's mellemregning med Rødovre Kommune.

Tidsplan

Budget og tilhørende takster skal anmeldes til Energitilsynet før de kan træde i kraft.

Bilag

Bilag 1: Takster 2016, langtidsbudget, februar 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Igangsættelse af forhøring til en forestående planlægning for Bykernen i Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gennemføres en forhøring i tre uger fra den 6. april 2016 til den 27. april 2016, hvor der indkaldes idéer og forslag mv. i henhold til Planlovens § 23 c med henblik på den forestående helhedsplan for Bykernen.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bykernen er et sammensat område, hvor der i dag findes offentlige funktioner, detailhandel, erhvervs- og håndværksvirksomheder, let industri samt boliger. Området består af Egegårdskvarteret, Sibeliusparken, området omkring Rødovre Rådhus, politistationen, det kommende VUC, Viften, Rødovre Bibliotek og Rødovre Centrum samt en del af området omkring Højnæsvej.

Som det står beskrevet i Kommuneplan 2014, er visionen, at dette centrale område skal udvikles med fokus på at skabe et udvidet bæredygtigt byliv i stærke og oplevelsesrige byrum. I den forbindelse er der i Kommuneplan 2014 beskrevet, at der skal udarbejdes en helhedsplan for at åbne for nye muligheder i området. En helhedsplan skal sikre en fælles retning for kvalitet og sammenhæng i den fremtidige planlægning for Bykernen. I sammenhæng med helhedsplanen skal der udarbejdes kommuneplantillæg, som kan skabe nye rammer for den fremtidige lokalplanlægning for Bykernen.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der gennemføres en forhøring, hvor der indkaldes idéer og forslag til udviklingen og helhedsplanen for området, med udgangspunkt i nedenstående hovedspørgsmål. Der planlægges desuden en dialog med grundejerne i Bykernen. Dialogen faciliteres af en ekstern konsulent, som finansieres af Økonomiudvalgets Strategi- og udviklingspulje.

Bylivet

Egegårdskvarteret bærer præg af at have været et traditionelt håndværks- og let-industriområde i mange år med de aktiviteter det medfører. I området omkring rådhus, politistationen, Viften, biblioteket og Rødovre Centrum er der aktiviteter, der hører til en traditionel bymidte. Mange af disse aktiviteter foregår inde i bygningerne.

Hvordan kan der skabes mere byliv ude i gaderummene i Bykernen?

Byrum

Veje, stier, pladser og gårdrum i Bykernen har stor betydning for, hvordan byen opleves.

Hvordan kan der skabes oplevelsesrige og gode byrum i Bykernen?

Det grønne

Rådhusplænen og træerne på Rådhuspladsen og langs Rødovre Parkvej er med til at forskønne Bykernen. Derudover findes ikke mange grønne områder eller sammenhængende beplantning i Bykernen.

Hvor kan beplantning være med til at forskønne Bykernen?

Kulturhistorie og arkitektoniske værdier

Bykernen består af forskellige typer områder med hver sin historie. Rødovre Rådhus og Rødovre Bibliotek er udpeget som fredede bygninger. Der er desuden en enkelt bevaringsværdig bygning i området og Sibeliusparken er udpeget som bevaringsværdig bebyggelse. Derudover er der udpeget forskellige bærende kvaliteter i området.

Hvordan kan områdets kulturhistorie og arkitektoniske værdier bevares ved en omdannelse?

Eksisterende plangrundlag

Bykernen er i dag omfattet af: Byplan 18, Byplan 18-T2, Lokalplan 27, Lokalplan 41, Lokalplan 47, Lokalplan 58, Lokalplan 62, Lokalplan 71, Lokalplan 86, Lokalplan 101, Lokalplan 101-T1, Lokalplan 122 og Lokalplan 131.

Desuden er bykernen omfattet af følgende kommuneplanrammer:

5B20 Boligområde
5B21 Boligområde
5C01 Centerområde
5D03 Offentligt område
5F04 Blandet bolig- og erhvervsområde
5F06 Blandet bolig- og erhvervsområde
5F07 Blandet bolig- og erhvervsområde
5F08 Blandet bolig- og erhvervsområde

På nuværende tidspunkt er der desuden to planforslag i Bykernen - Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 samt Forslag til Lokalplan 136 begge for Rødovre Centrum og Vandtårnet.

En fremtidig udvikling af området forventes at medføre, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg som kan danne ramme for fremtidige lokalplaner.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

200.000 kr. til ekstern konsulent i forbindelse med dialog med grundejere. Dialogen finansieres af Økonomiudvalgets Strategi- og udviklingspulje.

Tidsplan

Forhøring den 6. april til 27. april 2016.

Politisk stillingtagen til indkomne forslag og idéer, juni 2016.

Bilag

Bilag 1: Ortofoto med afgrænsning
Bilag 2: Kommuneplanrammer
Bilag 3: Lokalplanområder

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 indfører et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter i Rødovre. Tillægget ændrer desuden tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Endelig aflyser tillægget landsvæsenskommissionskendelser for udledning af spildevand til Harrestrup Å. Tillægget har været i offentlig høring i 8 uger. Der indkom ingen høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 1 til Spildevandplan 2013-2020 vedtages endeligt samt
2. at Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 offentliggøres.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 24. november 2015 (sag nr. 202) Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 for Rødovre Kommune med tilhørende miljøvurdering af planen. Formålet med Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 er at indføre følgende ændringer i spildevandsplanen:

• Der indføres et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter.
• Tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å ændres.
• Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser om spildevandshåndtering ved udledninger til Harrestrup Å aflyses med det formål at skabe et nyt og fælles administrationsgrundlag, der skal danne grundlag for fremtidige udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet.

Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 samt miljøvurdering af planen har været i offentlig høring i 8 uger i perioden 9. december 2015 til 3. februar 2016. Der indkom ingen høringssvar.

En miljøvurdering er en vurdering af planens indvirkning på miljøet, og den følger kun planforslaget. Når en plan vedtages endeligt, afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan de bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning.

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 inklusive den sammenfattende redegørelse er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1317 af 19. november 2015.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10. december 2015.
Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26. december 2013.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 46 af 12. januar 2016.

Økonomiske konsekvenser

Valget af serviceniveau for klimatilpasning har betydning for vandprisen i Rødovre, da indsatsen for klimatilpasning i hovedsagen skal finansieres af HOFOR og dermed betales af vandforbrugerne. Udgiften til anlæg af bassiner ved Harrestrup Å er i Spildevandsplan 2013-2020 anslået til 62 mio. kr. Ved at tillade HOFOR at udnytte den mulige synergi, der kan være i løsninger på tværs af kommunegrænserne, kan udgiften evt. blive lidt lavere.

Tidsplan

Spildevandsplanen med tillæg dækker perioden frem til 2020.

Bilag

Bilag 1: Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har udarbejdet forslag til CO2-handlingsplan 2016-2017. CO2-handlingsplanen beskriver initiativer, Rødovre Kommune igangsætter for at reducere CO2-udledning for Rødovre Kommune som virksomhed.

Danske kommuner er ikke underlagt at udarbejde klimapolitikker og klimahandlingsplaner, men for at nå de globale mål for CO2-reduktion, som blev vedtaget i december 2015 ved COP21, er det nødvendigt at gøre en indsats lokalt. Det gør Rødovre Kommune, blandt andet ved at gennemføre initiativer i CO2-handlingsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag CO2-handlingsplan 2016-2017 godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde 24. juni 2009 (sag nr. 110) en klimapolitik for Rødovre Kommune. Med Klimapolitikken har kommunen sat fokus på forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer. For at realisere målsætningerne i Klimapolitikken har Rødovre Kommune udarbejdet CO2-handlingsplan 2016-2017 og Klimatilpasningsplan 2014-2018.

Foruden målsætningerne i Klimapolitikken har Rødovre Kommune den 28. februar 2013 underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Rødovre Kommune har derved forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 2 % årligt for kommunen som virksomhed frem til udgangen af 2017.

CO2-handlingsplan 2016-2017 er opbygget efter samme form som klimapolitikken. Indsatsområderne i handlingsplanen er byrum og grønne områder, transport og infrastruktur, bygninger og byggeri, varmeforsyning, indkøb samt adfærd. CO2-handlingsplanen skal bruges til at skabe overblik over de forskellige initiativer, og sikre at der fastholdes fokus på klima i relevante planer og projekter samt drift og vedligeholdelsesopgaver.

CO2-regnskabet viser, at elforbrug, varmeforbrug og transport er de tre væsentligste kilder til udledning af CO2 i Rødovre Kommune som virksomhed. Fokus er derfor på initiativer, som kan medvirke til at reducere CO2-udledningen fra el- og varmeforbrug samt transport. For eksempel isolering af kommunale bygninger, udskiftning af gammel belysning til LED, klimahensyn i lokalplaner og udskiftning af gamle biler til elbiler.

CO2-handlingsplanen gælder for perioden 2016-2017. Herefter er det hensigten, at Rødovre Kommune udarbejder en ny handlingsplan med fokus på CO2-reduktion.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Initiativerne i CO2-handlingsplanen finansieres inden for de eksisterende budgetter på de områder, som initiativerne vedrører.

Tidsplan

Initiativerne i CO2-handlingsplanen gennemføres i perioden 2016-2017.

Bilag

Bilag 1: CO2 handlingsplan 2016-2017

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med udbygningen af IrmaByen skal der anlægges flere nye private fællesveje veje, som skal godkendes af kommunen, jf. Lov om Private Fællesveje.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vejprojektet for IrmaByen godkendes samt
2. at der tages stilling til vejprojekt for byggefelt 12's vejdel senere.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udviklingen af IrmaByen, som er beskrevet i Lokalplan 133, skal der anlægges nye veje til servicering af det nye boligområde.

Udviklerne af planområdet har indsendt et vejprojekt, som skal godkendes af kommunen. Vejprojektet indeholder vejudformningen, vejafvandingen, vejbelysning, materialevalg og skilteplan for vejene inde i IrmaByen's område, som er beskrevet i bilag 1-8.

Vejprojektet indeholder ikke stierne i den grønne kile i midten af området eller de interne stier, som hører til hvert byggefelt. Udformningen af det grønne fællesområde udarbejdes i sit eget projekt, og de interne stier afklares i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Vejklassificering

Vejene anlægges som private fællesveje, hvor den fremtidige grundejerforening har renholdelses- og vedligeholdelsesforpligtelserne for fælles grønne områder og stier, samt fortove og kørebaner. Der udarbejdes senere et vejprojekt for vejdelen ved byggefelt 12, som vil blive fremlagt til politisk behandling.

Vejudformning

Vejene anlægges med 2-kørespor af 2,75 m og med 2,0 m ensidet fortov. I den side hvor der ikke er fortov anlægges der 1,0 m rabat. Langs flere af vejene anlægges parkeringspladser enten, som del af vejmatriklen eller som en del af de fremtidige boligmatrikler. En enkelt af vejene anlægges som ensrettet vej med kørebane 3,4 m og en cykelbane på 1,5 m. Se bilag 1-5. Kurver og indkørselsforhold er designet efter kørselsmønsteret for en 12 m lastbil.

Den ensrettede vejs udlæg er 0,65 m større end beskrevet i Lokalplan 133, og der skal derfor gives en dispensation i forhold til lokalplanens beskrivelse. Grunden til udvidelsen af vejudlægget er, at den i lokalplanen beskrevne vejbredde vil kunne give manøvreproblemer med bakning af personbiler fra boligerne placeret med udkørsler ud til vejen. Det er derfor nødvendigt at udvide vejudlægget, så der anlægges bedre forhold for bilisterne, når de bakker ud fra boligerne. Dispensationen vurderes at kunne gives administrativt, da udvidelse af vejudlægget er ikke imod lokalplanens intention.

Vejopbygning

Kørebanerne anlægges med 25 mm Asfalt-Beton, 70 mm Grus-Asfalt-Beton, 200 mm knust beton, 300 mm knust beton eller asfalt og 100 mm bundsikring i grus. Fortovet opbygges med betonfliser af 60 mm, 30 mm afretningsgrus og 100 mm knust beton. Den forventede levetid af vejen er ca. 20 år, hvor slidlaget kan forventes skulle udskiftes efter ca. 15 år. Se bilag 1 og 3.

Vejafvanding

IrmaByens vejvand håndteres ved anlæggelse af forsinkelsesbede langs vejene. I hovedtræk anlægges vejene med ensidet fald fra fortovssiden mod et vandelement i modsatte side enten bede eller parkeringspladser med permeabel belægning.

Den permeable belægning anlægges med 80 mm SF-sten, 30 mm drænasfalt, minimum 400 mm dræsgrus og en bentonit membran.

Vandelementet opsamler vand direkte fra fortov og kørebane via åbninger i kantstenen, hvor vandet kan løbe ind. Åbningerne i kantstenen er ca. 30 cm og forekommer med en afstand på 6-18m. Vejen, med tilhørende vandelement, kan således tilbageholde vand fra 5års-regnhændelse (T5) inden det løber til kloak. Ved mere regn end en T5 hændelse, vil det overskydende vejvand løbe langs vejene i retning mod den grønne kile i midten af området. Se bilag 1 og 5.

Af hensyn til vedligehold af forsinkelsesbedenes grønne indtryk, bør der ikke benyttes salt til vintervedligehold i IrmaByen. Glatførebekæmpelse skal i stedet udføres med grus, skærver eller alternative tømidler. Det er ligeledes vigtig, at der sikres, at forsinkelsesbedene vedligeholdes ordentligt, da de ellers kan have problem med modtage eller lede vandet videre til kloakken.

Vejbelysning

Belysningen langs vejene udføres med Rødovremaster i 5,0 meters højde og med ICON-armaturer. Masterne er hovedsagligt opstillet i den vejside, hvor der er fortov. Vejbelysningen har en belysningsklasse E1. Se bilag 1 og 6-7 for placering af master og lysfordeling ude på vejene. Rødovre Kommune overtager vejbelysningen efter den er anlagt.

Oversigtsforhold

Ved udkørsel fra IrmaByen til de offentlige veje er oversigtsforhold blevet undersøgt.

På Fjeldhammervej er der regnet med 50 km/t og her er der ingen problemer med oversigtsforholdene. To af de fire indkørsler på Fjeldhammervej til byggefelt 1 og til den sydvestlig del af IrmaByen er dog ikke blevet fastlagt endnu. Den præcise udformning skal nemlig tilpasses krydsombygningen ved Korsdalsvej/Fjeldhammervej. Se bilag 2. Krydsombygningen er et separat vejprojekt, som ikke er færdig udarbejdet endnu.

Ved Korsdalsvej er oversigtsforholdene blevet undersøgt ved 60 km/t. De to udkørsler på Korsdalsvej har oversigtsproblemer ved hastigheder på 60 km/t. Det er dog muligt at overholde oversigtsforholdene, hvis bilisten kører frem og venter ved kørebanekanten eller cykelstikanten. På Korsdalsvej skal støjafskærmningen på byggefelterne derfor tilpasses, så der sikres tilstrækkelig oversigt ved begge udkørsler. Se bilag 1.

Skilteplan

Området skiltes til at være en max 30 km/t zone. Ved kryds i området anlægges stikveje med vigepligtstavler og hajtænder. Den ensporede vej gøres til ensrettet i nordlig retning, hvor cyklister er undtaget for ensretningen. Vejen anlægges med en cykelbane for sydkørende cyklister. Se bilag 1 og 4 for den overordnet plan for placering af skilte. Skilteplanen har været i høring hos politiet, som har godkendt skilteplanen og hastighedszonen for området. Se bilag 1 og 8.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 133.
Lov om private fællesveje § 27.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen overtager vejbelysningen efter anlæggelsen og er tilsynsmyndighed for private fællesveje. Det forventes, at vejbelysningen vil komme til at indgå i kommunens abonnementsaftale med Dong Energy for drift og vedligehold af vejbelysningen.

Det forventes at øge kommunens driftsudgifter til vejbelysning med ca. 15.000 kr. eksklusiv moms pr. år. Beløbet indeholder kun selve vejbelysning og ikke stibelysning, da det er ikke omfattet af vejprojektet.

Tidsplan

Vejene anlægges delvis i forbindelse med udbygningen af IrmaByen. I anlægsperioden anlægges vejene op til GAB laget af vejopbygningen. Vejene anvendes i den periode som adgangsveje for byggetrafik til byggefelterne. Ved afslutningen af byggearbejdet etableres det endelige slidlag på vejen.

Alle vejstrækninger forventes endeligt anlagt med slidlag i løbet af 2020.

Bilag

Bilag 1: Redegørelse af vejprojekt for IrmaByen
Bilag 2: Situationsplan for IrmaByen
Bilag 3: Belægningsplan for IrmaByen
Bilag 4: Tværsnit af vejprofil IrmaByen
Bilag 5: Vejvandshåndtering for IrmaByen
Bilag 6: Oversigt over lysfordeling for IrmaByen
Bilag 7: Belysningsplan for vejbelysning i IrmaByen
Bilag 8: Skilteplanen for IrmaByen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsbevilling til Sti-, Vej- og Parkpuljens projekter. På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der til puljen afsat et samlet rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. Der ansøges om anlægsbevilling på de 6.000.000 kr. til udførelse af Sti-, Vej- og Parkpulje projekter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at de foreslåede arbejder godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til Sti-, Vej- og parkpulje 2016.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Til Sti-, Vej- og Parkpuljen har Teknisk Forvaltning udarbejdet en liste med tilhørende forslag til, hvordan midlerne kan prioriteres. Prioriteringen af arbejderne har udgangspunkt i en visuel gennemkørsel af vejene. Bilag 2 er et kort over vedligeholdelsesarbejderne og vejprojekterne illustreret efter vejstrækninger. Der inkluderes en reserve til, at udbudspriserne kan være højere end forventet og til uforudsete udgifter i forbindelse med vejprojekterne.

Foreslået sti-, vej- og parkprojekter

Renovering og reparation af veje og stier – 280.000 kr.
Nyt asfaltslidlag på veje - 4.370.000 kr.
Reparationer af trapper ved Vestvolden - 350.000 kr.
Renovering af kondibanen på Vestvolden nord for Jyllingevej - 350.000 kr.
Udskiftning og renovering af stiskilte langs stiforløbet ved Harrestrup Å - 100.000 kr.

Reserve til høje udbudspriser og udgifter til ekstraarbejder 550.000 kr.

Totalt 6.000.000 kr.

En nærmere udspecificering af overslagspriserne på de enkelte delarbejder fremgår af vedlagte
skema, bilag 1.
Hvis der er overskydende midler til rådighed i forlængelse af, at der er indhentet tilbud på
arbejderne, vil Teknisk Forvaltning fortsætte med, at foretage mindre pletvise renoveringer på vejene i kommunen.

Renovering

Revneforsegling.
Ved revneforsegling fylder man fine revner i asfalten op med varm flydende bitumen efter først, at have blæst/fejet revnerne rene og derefter varmet dem op. Forholdsvist nylagt asfalt får forlænget holdbarheden, hvis vandet forhindres i at trænge ned gennem revner og forårsage skader ved frostsprængninger. Ældre veje får dog også forlænget deres levetid, hvis de væsentligste huller og revner udfyldes og forsegles inden skaderne bliver for voldsomme og man er nødsaget til at investere i en helt ny belægning.

Flytning af vejlukning på Højnæsvej.
Flytning af heller i forbindelse med lokalplan 136, som har fastlagt vejlukningens placering lige nord for Himmelkol.

Nyt asfaltslidlag

AB/PA slidlag.
Nyt AB(Asfaltbeton) eller PA(Pulverasfalt) asfaltslidlag indebærer kantfræsning og tilslutningsfræsning for at tilpasse det nye slidlag til de eksisterende forhold, hvorefter der udlægges et helt nyt slidlag på vejen. Denne metode bruges på veje, hvor slidlagets levetid er blevet opbrugt, og det ikke længere er rentabelt, at vedligeholde det gamle slidlag.

Remix slidlag
Remix slidlag udlægges ved at ca. 3-4 cm af den eksisterende belægning opvarmes og fræses af. Den afræste asfalt bliver herefter ført ind i asfaltudlæggeren igen og blandes med nyt asfalt og bliver herefter udlagt på vejen. Denne metode genbruger den eksisterende asfalt og er derved mere miljøvenlig og bæredygtig end ved almindelig asfaltarbejde. Nyt Remix slidlag benyttes typisk hvor det ikke er den fulde vejbanebredde der trænger til vedligeholdelse men blot kanterne, ca. 1.5 meter fra kantsten mod vejmidte. Det er også muligt at udlægge Remix i fuld bredde, dette er anvendeligt, hvor de faktiske forhold kræver, at kantsten og andet udstyr skal hæves før et slidlag kan udlægges.

Renovering af belægning på stipassager

Stiforbindelser mellem vejene og cykelstier er vigtige for de lette trafikanters færden i kommunen. Teknisk Forvaltning foreslår at udbedre belægningen på udvalgte stiforbindelser og cykelstier. Se bilag 1

Reparationer af trapper ved Vestvolden

Ved Vestvolden findes der flere trapper, som giver adgang til voldanlægget. Det er Teknisk
Forvaltnings vurdering af flere af trapperne har brug for vedligehold, da de er i en stand, hvor de
kan være til fare for brugerne af Vestvolden. Det farlige ligger i, at trappetrinene er så slidte, at det
kan være svært at få godt fodgreb på trinene, hvilket forhøjer risikoen for fald på trappen. Teknisk
Forvaltning foreslår derfor, at trapperne renoveres. Omfanget af trapperenoveringen afhænger af den samlede projektøkonomi.

Renovering af kondibanen på Vestvolden nord for Jyllingevej

Kondibanen på Vestvolden nord for Jyllingevej er i meget dårlig stand, og en total istandsættelse er nødvendig, såfremt banen skal være brugbar. Den ligger på selve voldarealet, som er omfattet af fortidsmindebeskyttelsen. Der er derfor kun tilladelse til at opretholde banen, som den er og så længe den er brugbar.

Lov- og plangrundlag

Anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i Budget 2016.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudget 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 6.000.000 kr. til Sti-, Vej- og Parkpuljen projekter i 2016. Ovennævnte anlægsprojekter kan finansieres af dette rådighedsbeløb.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Sti-, Vej- og Park pulje 2016, Beskrivelse af projekter
Bilag 2: Sti-, Vej- og Parkpulje 2016, Kort

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 1.600.000 kr. til udskiftning af 2 broer over Kagsåen i Kagsmosen.
Broerne er nedslidte og skal udskiftes.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.600.000 kr. til gennemførelse af opgaven.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 1.600.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af to broer over Kagsåen.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er udført en tilstandsvurdering af 2 broer over Kagsåen i den sydvestlige del af Kagsmosen, og der er konstateret råd i bjælkerne samt udhulninger og undermineringer. Det forventes derfor, at udskifte broerne samt i den forbindelse at sikre stierne i forbindelse hermed. Broerne bliver udført i tilsvarende materialer og med en tilsvarende udformning som de eksisterende broer. Der er dog et par trin op til den ene af de eksisterende broer, hvor der på den kommende bro søges at etablere en niveaufri adgang. Det vil sige uden trappetrin. Der vil ikke blive ændret på vandløbets profil og dimensionering. Broernes placering er vist på bilag.

Lov- og plangrundlag

Projektet udføres i overensstemmelse med Vandløbslovens og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.600.000 kr. til udskiftning af broerne.

Tidsplan

Anlægsperiode: Juli-september 2016.

Bilag

Bilag 1: Bilag - Udskiftning af 2 broer over Kagsåen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til udførelse af idéoplægget herunder tidsplan for arbejdet.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 450.000 kr. til udarbejdelse af et idéoplæg for Rødovre Parkvej. I idéoplægget skal der ses på muligheden for at skabe en bedre forbindelse på tværs af vejen mellem Rødovre Centrum og Rådhusområdet, samt på at styrke Rødovre Kommunes overordnede grønne struktur og skabe en grøn forbindelse mellem Vestvolden og Damhusengen/Damhussøen.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 450.000 kr. til udarbejdelse af idéoplægget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 450.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til udarbejdelse af idéoplæg for Rødovre Parkvej.

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Parkvej er en del af Rødovres identitet og overordnede grønne struktur. Der er et stort potentiale for at styrke de rekreative muligheder og sammenhænge både som mødesteder i byen, til leg og bevægelse og med flere oplevelsesmuligheder - et levende grønt byrum. Der kan skabes en bedre fysisk og visuel sammenhæng mellem Rødovre Centrum og Rådhusområdet, således at dette område opleves som en helhed. Idéoplægget vil vise, hvordan området kan opleves som en samlet bykerne fremfor et isoleret center og et isoleret Rådhusområde. Der vil i den forbindelse blive set på mulighederne for fartdæmpende og trafiknedsættende tiltag i forhold til biltrafikken.

Idéoplægget vil kunne bruges i forbindelse med en prioritering af evt. indsatser.
Der bruges ekstern rådgiver til udarbejdelsen af idéoplægget.

Lov- og plangrundlag

Projektet udføres i overensstemmelse med Lov om offentlige veje.

Økonomiske konsekvenser

De samlede udgifter til udarbejdelse af idéoplægget er anslået til 450.000 kr. Idéoplægget kan danne grundlag for eventuelle ny-anlæg eller renovering.

Tidsplan

Udarbejdelse af idéoplæg: marts-juni 2016.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag til Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab godkendes, samt
2. at etablering af et fælles krisestyringssystem fastlagt af Hovedstadens Beredskab godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner er i henhold til beredskabslovens § 25 forpligtet til at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. De 8 ejerkommuner i Hovedstadens Beredskab har i dag hvert deres eget beredskabsplankompleks.

I henhold til Ejerstrategi for Hovedstadens Beredskab, som blev godkendt af ejerkommunernes kommunalbestyrelser samt borgerrepræsentation i september/oktober 2015, skal Hovedstadens Beredskab koordinere arbejdet med beredskabsplanlægning for og imellem ejerkommunerne, og medvirke aktivt til kommunernes fortsatte drift i tilfælde af ekstraordinære hændelser.

Hovedstadens Beredskab har en ambition om at understøtte kommunerne i at sikre borgerne og virksomhederne tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer. Det er et centralt mål for Hovedstadens Beredskab, at medvirke til, at ingen kommunale institutioner og serviceydelser må lukke i forbindelse med uro eller krise i et område. Det betyder, at kommunerne skal have en robusthed, der sikrer, at drifts- og serviceniveauerne kan opretholdes, eller hurtigst muligt reetableres, uanset hvilke hændelser der indtræffer.

Store og/eller alvorlige hændelser går ofte på tværs af kommunegrænserne. Derfor er der behov for at sikre, at ejerkommunerne og deres forvaltninger alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete trusler, der kan opstå mod det politisk fastsatte serviceniveau.

Intentionen med Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab er at skabe en fremtidssikret ramme for, hvordan kommunernes eksisterende og fremtidige beredskabsopgaver skal løses. Samtidig med at det ansvar, der påhviler forvaltningerne og relevante aktører, tydeliggøres.

Beredskabspolitikken tager udgangspunkt i 7 områder: Ledelse, planlægningsgrundlag, forebyggelse, uddannelse, øvelser, evalueringer og beredskabsplaner.

Beredskabspolitikken og de tilhørende planer og programmer offentliggøres, således at borgerne og virksomhederne har mulighed for at orientere sig i planerne.

Plan for fortsat drift

Som supplement til Beredskabspolitikken vedtages en beredskabsplan (Plan for fortsat drift), som konkretiserer, hvordan kommunerne og de enkelte forvaltninger inden for en fireårig periode skal udmønte beredskabspolitikken samt fastlægger, hvordan kommunerne skal arbejde ved hændelser, der kan påvirke det kommunale serviceniveau.

Mens beredskabspolitikken danner rammen for beredskabsarbejdet i kommunerne, er Plan for fortsat drift (beredskabsplanen) værktøjet, der anvendes, når en kommune rammes af en eller flere uønskede hændelser.

For at sikre, at kommunernes Plan for fortsat drift altid er opdateret, vil der i regi af Hovedstadens Beredskab løbende og mindst en gang årligt udarbejdes sårbarhedsvurderinger, der identificerer kommunernes kritiske funktioner samt foretages analyse af hyppighed og konsekvens af truslerne imod disse funktioner.

Hovedstadens Beredskab vil på den baggrund sikre, at der er et specialistområde, der har til formål at koordinere og understøtte ejerkommunernes arbejde med beredskabsplanlægning og bistå med udarbejdelsen af Plan for fortsat drift, sårbarhedsanalyse, mv.

Hovedstadens Beredskab vil i tilfælde af en hændelse, der medfører aktivering af en eller flere ejerkommuners beredskabsplan, sikre, at den operative ledelse samt de tilhørende faciliteter aktiveres for bedst muligt at understøtte krisehåndteringen i den eller de berørte kommuner. Hovedstadens Beredskab vil i den sammenhæng sikre, at der er den fornødne systemunderstøttelse til at forestå krisestyringen lokalt.

Det tværgående arbejde forankres i HOBS (Hovedstadens Beredskabssamordning).

Formålet med HOBS er bl.a. at have et beslutningsdygtigt organ, der fx vil kunne tage stilling til strategier og planlægningsspørgsmål på tværs af kommuner mv. Det er også i regi af HOBS, at der udarbejdes et beredskabsprogram med udgangspunkt i den fælles beredskabspolitik og plan for fortsat drift, og hvor arbejdet med sårbarhedsrapporter er forankret.
Det er Hovedstadens Beredskabs opgave at rådgive og understøtte denne proces i samarbejde med de enkelte kommuner, ligesom Hovedstadens Beredskab sørger for koordinering i såvel planlægning som under en beredskabssituation, der involverer to eller flere kommuner.

Kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab

Store og/eller alvorlige hændelser kan gå på tværs af ejerkommunerne. Derfor er der et behov for at sikre, at ejerkommunerne både alene og i samarbejde er i stand til at bidrage til en helhedsorienteret håndtering af de konkrete hændelser, der kan påvirke det fastsatte kommunale serviceniveau.

I overgangen fra selskabets etablering til vedtagelse af indstilling om en fælles tilgang til beredskabsplanlægning og krisestyring vil den enkelte ejerkommune fortsætte med eget beredskabsplankompleks, der var gældende ved udgangen af 2015.

Den konkrete håndtering af rolle- og ansvarsfordelingen mellem de enkelte kommuner og Hovedstadens Beredskab fra 1. januar 2016 er uddybet i vedlagte bilag om kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab.

Forslaget om fælles beredskabspolitik med rammesætning af beredskabsarbejdet og krisestyring i ejerkommunerne blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens § 25 om Kommunalbestyrelsens pligt at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab
Bilag 2: Beredskabssamordning i Hovedstadens Beredskab
Bilag 3: Kriseledelsesorganisation i Hovedstadens Beredskab

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til den indledende risikobaserede dimensionering (RBD 2016), omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til RBD 2016 – den indledende risikobaserede dimensionering, godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af Økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL skal der over de næste år findes en række besparelser inden for redningsberedskabet, hvilket også vil få betydning for Hovedstadens Beredskab. Som led i de effektiviseringer, der skal findes i 2016 og de kommende år, er der udarbejdet et forslag til en indledende RBD 2016 for Hovedstadens Beredskab.

Det står i forbindelse med de indledende operative analyser af beredskabet i de 8 kommuner klart, at der er behov for at opdele processen med RBD’en i to dele. En første indledende RBD, der som udgangspunkt primært har til formål at hente første fase af de nødvendige effektiviseringer uden herved fundamentalt at påvirke det operative serviceniveau. Samtidig hermed lægges der an til en proces med udarbejdelse af en større og mere dybdegående analyse, der kan lede hen mod en RBD gældende fra 2017 og frem.

På baggrund af de forudgående analyser og operative overvejelser er Hovedstadens Beredskab nået frem til to indledende ændringer i det operative beredskab:

1. Nedlæggelse af det operative beredskab på Station Dæmningen (Valby).
2. Ny struktur for Operativ Ledelse i Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

Analyser viser, at den mest hensigtsmæssige og skånsomme justering af serviceniveauet vil være at nedlægge beredskabet på Station Dæmningen. Beslutningen skal ses ud fra en vurdering af den nuværende udrykningsaktivitet i distriktet sammenholdt med, at der som følge af sammenlægningen vil opstå en synergi i det operative beredskab, hvilket åbner op for mulighed for en bedre udnyttelse af de tilgængelige ressourcer. Hertil kommer, at Station Dæmningen er lokaliseret tæt på Hvidovre Brandstation, og det vurderes, at i forhold til robustheden af det samlede beredskab vil nedlæggelsen af beredskabet på Station Dæmningen have begrænset effekt.

Formålet med justeringen af strukturen for operativ ledelse er dels at kvalitetssikre og udnytte de fælles ressourcer i den operative ledelse på en mere optimal måde, dels at ensrette ledelsen af de operative indsatser i hele Hovedstadens Beredskabs dækningsområde.

Hovedstadens Beredskab modtog den 23. december 2015 Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. den indledende risikobaserede dimensionering.

Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til ændringerne i det operative beredskab, idet det nuværende serviceniveau i Station Dæmningens udrykningsområde fastholdes. I forhold til indsatslederstrukturen er det væsentligt at være opmærksom på, at der i udkast til den risikobaserede dimensionering grundlæggende ikke er tale om store besparelser på den operative ledelse. Hovedstadens Beredskabs forslag til justeringer handler primært om, at der er behov for at konvertere ressourcerne til at opprioritere kompetencerne hos indsatslederne. Det skyldes, at erfaringerne fra de seneste års større indsatser viser, at effektiv og god indsatsledelse ikke kun handler om hurtig responstid, men i høj grad også om at sikre god kvalitet i håndtering af indsatsen, dvs. at de besidder de rette teoretiske og praktiske kompetencer samt personlige evner. Beredskabsstyrelsens udtalelse af 23. december 2015, samt bemærkninger hertil er vedlagt som bilag.

I forbindelse med dannelsen af Hovedstadens Beredskab har flere af de daværende indsatsledere fra bl.a. Frederiksberg og Vestegnen fået nye og krævende ledelsesposter, der ikke er forenelige med også at varetage en indsatslederfunktion i Hovedstadens Beredskab. Derfor har det været nødvendigt at implementere indsatslederstrukturen.

Forslaget til den indledende risikobaserede dimensionering (RBD 2016), omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab, blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, jf. Beredskabsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Indledende RBD for Hovedstadens Beredskab dec. 2015
Bilag 2: BRS udtalelser over forslag til dimensioneringsplan for Hovedstadens Beredskab
Bilag 3: HB Bemærkninger til BRS udtalelser vedr RBD

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det konkrete ansvar for terrorbekæmpelsen ligger hos Politiet og Forsvaret, men den kommunale organisation har en yderst vigtig rolle både før, under og efter et terrorangreb. En effektiv bekæmpelse af terrorisme og håndtering af terrorangreb vil derfor kræve en koordineret indsats mellem myndighederne, og hvor den kommunale organisation spiller en afgørende rolle for et godt resultat.

Terrorstrategien for Hovedstadens Beredskab tager udgangspunkt i eksisterende planer, systemer og strukturer, og definerer rammerne for den kommunale organisering og kapacitet i forhold til håndtering af eventuelle terrorhændelser.

Det overordnede formål med terrorstrategien er at skabe et robust og ’resilient’ samfund, der er rustet til at håndtere en given terrorhændelse.

Strategien bygger på følgende mål:

1. Identifikation og analyse af risiko, sårbarhed og konsekvenser i forhold til byens funktionalitet.
2. Samarbejde med relevante myndigheder, organisationer og aktører, fx politi, SSP, arbejdsformidling, undervisnings-, social- og sundhedssektoren, boligforeninger, idrætsforeninger, kulturinstitutioner, mv.
3. Opdage og afværge eventuelle terrorhandlinger, før de får chancen for at finde sted, ved at skabe bevidsthed blandt byens borgere, ansatte og aktive.
4. Håndtere et eventuelt terrorangreb på bedst mulige vis ved at etablere en effektiv organisation, koordination og ledelse under og efter en hændelse. Herunder sikre at hele ledelsesorganisationen kender beredskabets opgaver og ansvar samt eget ansvar.
5. Sikre at byen kommer tilbage til normal tilstand hurtigst muligt ved at identificere og gennemføre tryghedsskabende tiltag efter en terrorhændelse.

Set i forhold til kommunernes opgavesæt indeholder terrorstrategien ligeledes en række anbefalinger til initiativer og målsætninger for håndtering både før, under og efter en hændelse. Anbefalingerne skal ses i sammenhæng med arbejdet med beredskabspolitikken, men med særlig fokus på håndteringen af terror fx:

Det anbefales, at:

• Der iværksættes et uddannelsesforløb i opmærksomhed og awareness omkring mistænkelig adfærd og forhold for medarbejdere på væsentlige institutioner fx rådhuset, kulturinstitutioner, institutioner med mange unge.
• Kommunens medarbejdere i de fremskudte borgernære funktioner har de fornødne kompetencer fx førstehjælp til at kunne bistå borgere eller kollegaer, hvis der opstår akut brug for hjælp.
• Direktionsniveauet i kommunen medvirker ved to årlige øvelser med det formål at styrke kendskabet til krisestyringsorganisationen, herunder beredskabets opgaver og ansvar samt forvaltningernes opgaver og ansvar.
• Krisestyringsledelsen/Operationschefen ved Hovedstadens Beredskab vil ved en given hændelse kontakte rådhusvagten med henblik på at sikre det rette sikkerhedsniveau for rådhuset. Københavns Rådhus har defineret forskellige sikringsniveauer. Hovedstadens Beredskab vil indlede dialog med de øvrige rådhusvagter om behovet for lignende initiativer.
• Hovedstadens Beredskab udvikler et koncept, hvor alle kommuners kriseledelse i Hovedstadens Beredskab kan samles, og som er bygget op omkring faciliteterne og stabsstrukturen i Hovedstadens Beredskab.
• Hovedstadens Beredskab bør udarbejde en klar strategi for synlighed og tryghedsskabende indsats fra kommunens side. Erfaringerne er, at politiet vil være mærkbart til stede med synlige våben, men borgerne har også behov for at mærke, at samfundet kører videre, og at kommunerne er der både i forhold til at sikre tryghed og fortsat drift.
• Hovedstadens Beredskab iværksætter en evaluering af, hvorvidt der i dag er klare kommunikationslinjer fra kommunens kriseledelse helt ud til de borgerrettede funktioner. Medarbejderne i de borgernære funktioner skal stilles i stand til at kunne give tryghedsskabende information omkring beredskabet samt være bevidste om mulighederne for hjælp såfremt, der måtte opstå problemer.

Forslaget til en fælles terrorstrategi omfattende de 8 kommuner i Hovedstadens Beredskab blev behandlet og enstemmigt godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på møde den 13. januar 2016.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Terrorstrategi for Hovedstadens Beredskab

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af tag og vinduer i Islemark Børnehus.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 1.770.000 kr. til udskiftningen.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.770.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.770.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionens tag og vinduer er i ringe stand, hvilket medfører tilbagevendende problemer med indtrængende vand samt træk fra vinduerne.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til udskiftningen.

Dispositionsforslag:

• Tag samt vinduer og døre udskiftes med materialer, som bygningen oprindeligt er opført med, og i forbindelse med udskiftningen af taget efterisoleres tagfladen med 200mm mineraluld.
• Tagbelægningen udskiftes til eternitskifer, og vinduerne bliver udskiftet til dannebrogsvinduer.
• De eksisterende tagplader indeholder asbest, og forskriftsmæssig bortskaffelse af disse er indeholdt i projektet.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børnehuset Islemark og Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.770.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:	8. marts 2016
Økonomiudvalget:	16. marts 2016
Kommunalbestyrelsen:	29. marts 2016
Projektering og udbud:	april - maj 2016
Udførelse:	juni - september 2016
Ibrugtagning:	medio september 2016

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 22. februar 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til udskiftning af taget på Børneinstitutionen Æblehaven.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat rådighedsbeløb på 1.870.000 kr. til udskiftning af taget.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1.870.000 kr. til gennemførelse af projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 1.870.000 kr.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionens tag er i ringe stand, da de gule tegl, som taget er belagt med i dag, smuldrer, hvilket medfører tilbagevendende problemer med indtrængende vand.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet forslag til udskiftning af taget.

Dispositionsforslag:

• Taget udskiftes med røde tegl.
• I forbindelse med udskiftningen efterisoleres tagfladen med 50-100 mm mineraluld.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra ekstern rådgiver.
Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børneinstitutionen Æblehaven og Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenørliste.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet er anslået til 1.870.000 kr.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:	8. marts 2016
Økonomiudvalget:	16. marts 2016
Kommunalbestyrelsen:	29. marts 2016
Projektering og udbud:	april - maj 2016
Udførelse:	maj - august 2016
Ibrugtagning:	ultimo august 2016

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 22. februar 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af byggeprogram til brug for udarbejdelse af projektforslag til ombygning af H-fløjen og 1. og 2. sal i Hovedbygningen.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2016 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 10.220.000 kr. til ombygningerne samt renovering af udearealerne ved H-fløjen.

Af det samlede rådighedsbeløb er der afsat 8.790.000 kr. til ombygningerne, fordelt med 7.390.000 kr. til ombygning af H-fløjen og 1.400.000 kr. til etablering af basisrum mv. i Hovedbygningen.

Der søges om en projekteringsbevilling på 880.000 kr. til frigivelse af rådighedsløb til ovennævnte projekter.

Herudover er der af det samlede rådighedsbeløb afsat 1.430.000 kr. til retablering og renovering af udearealerne ved H-fløj til ophold og udeundervisning.
Renovering af udearealerne vil ske efter ombygningen af H-fløjen, og ansøgning om anlægsbevilling hertil vil senere blive fremlagt i særskilt mødesag.

Beløbene er afsat på grundlag af den reviderede helhedsplan for Tinderhøj Skole, udarbejdet august 2014.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at byggeprogram og tidsplan godkendes samt
2. at der gives en projekteringsbevilling på 880.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I Tinderhøj Skoles helhedsplan for skoleudbygning er der medtaget ombygning af H-fløjen (vestfløjen) med tilbygning af fællesrum mellem de to fingre samt en ombygning af Hovedbygningen med etablering af basisrum og grupperum med nye akustiklofter samt ny belysning på 1. og 2. sal.

Byggeprogrammet/ombygningen er bl.a. planlagt til at omfatte:

• Eksisterende pergolaer i H-fløjen omdannes til lukkede gange med nicher
• Udvidelse af eksisterende klasselokaler i H-fløjen
• Nyt fællesrum mellem de to fingre i H-fløjen
• Etablering af basis- og grupperum med nye akustiklofter samt ny belysning på 1. og 2. sal i Hovedbygningen
• Generel renovering af de berørte områder

Udarbejdelse af projektforslaget vil ske i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen samt Tinderhøj Skole.

Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.
Som ekstern rådgiver til forundersøgelser, udarbejdelse af projektforslag samt tilsyn er valgt Arkitekterne.as, Ahlgade 40A, 4300 Holbæk.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 10.220.000 kr.

Rådighedsbeløbene fordeler sig med 7.390.000 kr. til ombygning af H-fløjen samt 1.400.000 kr. til ombygning af 1. og 2. sal i Hovedbygningen.
Der er således afsat i alt 8.790.000 kr. til ombygning, hvoraf der er disponeret 880.000 kr. til udarbejdelse af projektforslag mv.
Det resterende rådighedsbeløb til ombygning udgør herefter 7.910.000 kr.

Herudover er der i det samlede rådighedsbeløb afsat 1.430.000 kr. til retablering og renovering af udearealerne ved H-fløj, der er planlagt udført efter ombygningen af H-fløjen.
Der vil senere i særskilt mødesag vil fremlagt ansøgning om anlægsbevilling til dette projekt.

Tidsplan

Børne- og Skoleudvalget:	8. marts 2016
Økonomiudvalget:	16. marts 2016
Kommunalbestyrelsen:	29. marts 2016
Udarbejdelse af projektforslag og udbudsmateriale:	april - september 2016
Godkendelse af projektforslag, ansøgning om bevilling:	august 2016
Udbud:	september 2016
Udførelse:	oktober 2016 - maj 2017
Ibrugtagning:	juni 2017

Det forudsættes i tidsplanen, at ombygningen gennemføres i etaper, så bygningen i videst muligt omfang kan holdes i drift, og således at genhusning kan ske inden for skolens eksisterende rammer.

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 10. februar 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i møder i januar og august 2015 givet anlægsbevilling til gennemførelse af ombygning om nordfløjen og udvidelse af nordre sal på i alt 15.050.000 kr., fordelt med 12.100.000 kr. til ombygning af nordfløjen og 2.950.000 kr. til udvidelse af salen.

Orientering om licitationsresultatet og forslag til gennemførelse af projektet.

Den samlede udgift efter licitationen til ombygning af nordfløjen og udvidelse af nordre sal samt etablering af støjmur beløber sig til 17.085.000 kr.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb i anlægsbudgettet til merudgiften, hvorfor der søges et tillæg til rådighedsbeløbet på i alt 2.035.000 kr., fordelt med 1.435.000 kr. til ombygning af nordfløjen og nordre sal samt 600.000 kr. til etablering af støjmur.

Der søges en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på i alt 2.035.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen, hvorefter den samlede bevilling udgør 17.085.000 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at licitationsresultatet tages til efterretning,
2. at forslag til gennemførelse af projektet samt etablering af støjmur godkendes,
3. at der afsættes et tillæg til rådighedsbeløb på 2.035.000 kr., der finansieres af kassebeholdningen samt
4. at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 2.035.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der blev på Kommunalbestyrelsens møde den 27. januar 2015 givet en projekteringsbevilling på 500.000 kr. og på mødet den 25. august 2015 blev der givet en anlægsbevilling på 14.550.000 kr. til ombygning af nordfløjen til indskolingsområde samt udvidelse af nordre sal (eksisterende teatersal), svarende til en samlet anlægssum på 15.050.000 kr.

Der blev den 19. januar 2016 afholdt licitation, og den samlede økonomi for gennemførelse af projektet blev 16.485.000 kr. ekskl. etablering af støjmur, hvilket er 1.435.000 kr. højere end den afsatte anlægsbevilling.

Forklaringen skyldes primært udgifter til ekstern rådgivning vedrørende projektering og tilsyn, som har medført en merudgift på 980.000 kr., således at denne udgift stiger til 1.730.000 kr. i stedet for de disponerede 750.000 kr.

Teknisk Forvaltning havde i forslagsfasen planlagt at varetage projekteringen på arkitektdelen samt byggeledelse, tilsyn og sikkerhedskoordineringen; men havde ikke mulighed for at tilføre denne ressource til projektet, da projektlederen opsagde sin stilling.

Dette arbejde blev i stedet udlagt til den allerede valgte eksterne rådgiver på ingeniørdelen Moe A/S på almindelige markedsvilkår.
Underrådgiver på arkitektdelen har været Arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard A/S.

Den resterende overskridelse på 455.000 kr. skyldes primært merudgift på håndværkerudgifter i forhold til forslagsfasen.

Ombygningen har været udbudt i 7 fagentrepriser, hvoraf de 5 fagentrepriser til gået til håndværkere i Rødovre.

I skolens helhedsplan er medtaget etablering af støjmur mod Avedøre Havnevej ved det nordlige legeareal. Udgift til støjmuren er ikke indeholdt i den afsatte anlægsbevilling på 15.050.000 kr.

Der er i forbindelse med licitationen indhentet en pris 600.000 kr. på levering og opsætning af denne støjmur.

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet med ombygning af nordfløjen og udvidelse af nordre sal samt etablering af støjmuren udgør i alt 17.085.000 kr., svarende til en samlet merudgift på 2.035.000 kr.

Ved at undlade den planlagte udvidelse af nordre sal vil der kunne opnås en besparelse på 2.660.000 kr. i forhold til den oprindelige anlægsbevilling på 15.050.000 kr.
Denne besparelse vil kunne dække det øgede rådgiverhonorar, de ekstra håndværkerudgifter samt etablering af støjmur.
Herudover en opgradering af nordre sal med generel istandsættelse samt etablering af vinduer og nye flugtvejsdøre, således at salen kan benyttes af flere personer samtidig i forhold til nuværende tilladelse. Det afsatte budget vil på denne måde kunne overholdes.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet en anlægsbevilling på i alt 15.050.000 kr. til ombygning af nordfløjen og udbygning af nordre sal.

Der søges om et samlet tillæg til anlægsbevillingen på 2.035.000 kr. til gennemførelse af projektet med ombygning af nordfløjen og udbygning af nordre sal samt etablering af støjmur, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 17.085.000 kr.

Tidsplan

Den tidligere godkendte tidsplan er revideret, da den ikke længere er realistisk.

Ombygningen gennemføres i etaper, der tilgodeser skolens brug, og således at bygningen i videst muligt omfang kan holdes i drift, og genhusning kan ske inden for skolens eksisterende rammer.

Børne- og Skoleudvalget:	8. marts 2016
Økonomiudvalget:	16. marts 2016
Kommunalbestyrelsen:	29. marts 2016
Kontrakt og mobilisering:	april 2016
Udførelse:	maj 2016 - januar 2017
Ibrugtagning 1. etape:	ultimo august 2016
Ibrugtagning 2. etape:	ultimo januar 2017

Bilag

Bilag 1: Teknisk Forvaltnings ændringsforslag vedrørende bevillingsoplæg af 23. februar 2016
Bilag 2: Økonomioversigt efter udbudsfase af 11. februar 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet kvalitetsrapport for folkeskolerne i Rødovre Kommune 2014/2015. Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem kommunens skoler og Børne- og Kulturforvaltningen og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetsrapporten 2014/2015 tages til efterretning,
2. at forvaltningen i samarbejde med Hendriksholm Skoles nye ledelse og skolens bestyrelse retter særligt fokus på skolens faglighed med henblik på, at skolen kommer på niveau med kommunens øvrige skoler, og
3. at resultaterne indgår i Rødovre Kommunes videre arbejde med og udvikling af skolerne.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Årets Kvalitetsrapport gør status for skolernes 1. år med folkeskolereformen. Mange nye spændende tiltag har set dagens lys, og skolerne er allerede efter dette 1. år kommet langt med implementeringen på flere områder.
Skolerne beskriver deres tilgange, overvejelser og de første erfaringer i arbejdet med reformen. Det er vigtigt at have for øje, at implementeringen er en proces, og at der fortsat er en del at arbejde med.

Kvalitetsrapporten samler op på de kommunale effektmål med afsæt i resultaterne opnået i skoleåret 2014/2015
Resultaterne er svingende, men udviser at skolerne er på vej.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for skolerne i Rødovre:

1. Elevernes karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve for Rødovre Kommunes skoler som helhed mindst er på landsgennemsnittet i alle fag.
2. Alle elever opnår karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve, således at de kan optages på en ungdomsuddannelse.
3. Resultaterne i de nationale tests udviser fortsat en kontinuerlig udvikling med særligt fokus på top og bund.
4. Målinger på elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden udviser en opadgående positiv udvikling.
5. Resultaterne omkring "hurtige og sikre" læsere målt ved læsetest i 2. klasse udviser fortsat fremdrift.

Ad 1. Afgangskaraktererne udviser en pæn stigning i alle fag i forhold til tidligere år. I dansk ligger skolerne samlet set 0,1 karakter over landsgennemsnittet, i matematik 0,3 karakter under landsgennemsnittet og i de øvrige prøvefag 0,1 karakter under landsgennemsnittet.
Ad 2. En stor del af eleverne (98 % af drengene og 94 % af pigerne) opnåede karakteren 02 eller derover i dansk og matematik, hvilket er et krav til optag på de erhvervsfaglige uddannelser. For begge køn er dette en forbedring i forhold til tidligere år. Landsgennemsnittet er 93 % for både drenge og piger.
Ad 3. I de nationale tests udvises der en stigning i top og bund i flere af testresultaterne.
Ad 4. Det er første gang, der er gennemført trivselsmålinger med ministeriets nye værktøj. Det er derfor ikke muligt, at tale om udvikling i forhold til tidligere.
Ad 5. I kommunens egne læsetests er der et fald på 3 % i "hurtige og sikre" læsere på 2. årgang, så målet er ikke nået i indeværende år.

Generelt er der naturligvis udsving fra skole til skole, fra årgang til årgang.

Kvalitetsrapporten og dens resultater danner afsæt for opfølgende møder mellem Børne- og Kulturforvaltningen og de enkelte skolers ledelser, hvor de respektive skolers resultater og fremtidige tiltag drøftes.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2014/2015

Bilag

Bilag 1: Kvalitetsrapport Rødovre Kommune 2014 2015
Bilag 2: Kvalitetsrapport Hendriksholm Skole 2014 2015
Bilag 3: Kvalitetsrapport Islev Skole 2014 2015
Bilag 4: Kvalitetsrapport Nyager Skole 2014 2015
Bilag 5: Kvalitetsrapport Rødovre Skole 2014 2015
Bilag 6: Kvalitetsrapport Tinderhøj Skole 2014 2015
Bilag 7: Kvalitetsrapport Valhøj Skole 2014 2015
Bilag 8: Kvalitetsrapport Helhedstilbuddet Skovmoseskolen 2014 2015
Bilag 9: Kvalitetsrapport Ungecenter2610 2014 2015

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I satspuljeaftalen for 2015 er der afsat 18 mill. kr. til indretning af demensboliger, som tager højde for dementes særlige behov og dermed bidrager til at skabe øget tryghed og livskvalitet for demente beboere.

Social- og Sundhedsforvaltningen har til indretning af skærmet enhed på plejehjemmet Engskrænten fået tilsagn om støtte med 117.352 kr. og ansøger om en udgiftneutral tillægsbevilling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling på 117.352 kr. i 2016 til Social- og Sundhedsudvalget til indretning af skærmet demensenhed på plejehjemmet Engskrænten, samt en tilsvarende indtægtsbevilling vedrørende indtægten fra staten.

Social- og Sundhedsudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ombygningen af plejehjemmet Ørbygård, og nedgangen i antal af beboere, er der behov for etablering af en skærmet enhed til de borgere, der er hårdest ramt af deres demenssygdom. Ved etablering af de midlertidige døgnpladser på plejehjemmet Engskrænten er det naturligt at sikre et sammenhængende tilbud til borgere med særlige problemer som følge af deres demenssygdom.

I ansøgningen er der lagt vægt på, at indretningen baserer sig på evidensbaseret viden om indretning af demensafdelinger, såsom farvevalg, belysning og møblering. Derudover er der lagt vægt på at sikre, at beboerne kan færdes i trygge rammer i afdelingen og den tilstødende gårdhave.

Lov- og plangrundlag

Satspuljeaftalen for 2015.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af puljemidlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Anvendelse af det bevilgede tilskud bogføres særskilt af hensyn til regnskabsaflæggelsen til ministeriet.

Tidsplan

Regnskabsåret 2016.

Bilag

Bilag 1: Ansøgningsskema-demensboliger dec. 2015.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Undervisningen på Udviklingscenteret Skiftesporet er tæt koblet med en behandlingsmæssig indsats. En optimal sammenhængende indsats stiller store krav til daglig koordinering af indsatsen for det enkelte barn. For fortsat at sikre den fornødne tid til denne koordinering, ansøges der i lighed med de sidste to år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives dispensation til at fravige mindste varighedsregler for den samlede undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2016/17.

Social- og Sundhedsudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye folkeskolereform, som trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger minimums timetal for børnenes årlige samlede skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil den fulde implementering af den øgede åbningstid for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet i Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• individuelle samtaler med børn, unge og deres familier,
• undervisning og supervision af personalet samt
• eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler, fritidsinstitutioner og Børne- og Familieafdelingen.

Det behandlings- og netværksbaserede arbejde er krumtappen i Udviklingscenteret Skiftesporets arbejde for at få skabt basis for at sluse eleverne tilbage i et ordinært undervisningsmiljø. Dette tværfaglige arbejde vil der ikke være tilstrækkelig tid til, og formålet med den kombinerede undervisning og behandling af børn og deres familier vil ikke kunne nås, hvis eleverne på klassetrin 4. til 9. klasse fortsat skal være på skolen helt frem til kl. 15.00.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love" (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede i dag indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges om reduktion af det samlede årlige timetal for eleverne på 4. til 6. klassetrin på 120 lektioner, og for 7. til 9. klassetrin på 200 timer, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Dette vil opfylde kravet for elever på 0. til 3. klassetrin, der er på 28 undervisningstimer, og tilbud om to timers lektiecafe. For 4. til 6. klassetrin er kravet 30 timers ugentlig undervisning, og tilbud om tre timers lektiecafe. For de ældste elever er kravet 33 timers undervisning og tilbud om to timers lektiecafe.

Der er plads til 40 elever på Udviklingscenter Skiftesporet, og de fordeler sig pt. med 16 elever på 0. til 3. klassetrin, 17 elever på 4. til 6. klassetrin og 7 elever på 7. til 9. klassetrin. Det har vist sig, i de halvandet år, der nu er gået siden implementeringen af den nye folkeskolereform, at den ikke har haft nogen konsekvenser for elevernes efterfølgende skolefritidstilbud. Elever i SFO 1 (for 0. til 3. klasse) møder ind til den nye åbningstid kl. 14.00, og elever i SFO 2 (4 til 6. klasse) bliver sendt af sted fra Udviklingscenter Skiftesporet, så de ankommer til SFO 2 kl. 14.30.

Hermed undgås, at der skal tilbydes ekstra åbningstid til eleverne (jf. bilag med bemærkningerne i L52, §16B stk.2). Ønske om ændring i mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og 16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20 december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændring af mindste varighed af undervisningstiden for børn på 4. til 9. klassetrin på Udviklingscenter Skiftesporet sker fra 1. august 2016 og frem til 31. juli 2017.

Bilag

Bilag 1: Lov 51 "Forslag til lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" § 14b og § 16b.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2016 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2016 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget 09-03-2016
Anbefales med 2 stemmer for (A) og 1 tog forbehold (C)

Børne- og Skoleudvalget 08-03-2016
Anbefales med 4 stemmer for (A,Ø,O) og 1 tog forbehold (C)

Kultur- og Fritidsudvalget 08-03-2016
Anbefales med 3 stemmer for (A) og 1 tog forbehold (C)

Teknik- og Miljøudvalget 08-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen er sundhedslovens §119 stk. 1 og 2. Hvori der står:

at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

I budgettet er der afsat 505.233 kr i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen (se bilag 3). En del af indsatserne er finansieret inden for rammerne af Rødovre Sundhedscenter eller Social- og Sundhedsforvaltningen i øvrigt.

I handleplan for sundhedsindsatsen 2016 arbejdes der videre med fokus på den sociale ulighed i sundhed, da visionen i sundhedspolitikken er at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Handleplanens afsnit er præget af sundhedspolitikkens fire strategimål:

• Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
• Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
• Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
• Der er sammenhæng og helhed i indsatsen

Handleplanen omhandler derudover også emnerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til indsatser, samt Region Hovedstadens forløbsprogrammer for rehabiliteringsindsatsen for borgere med kronisk sygdom.

Handleplan for sundhedsindsatsen i 2016 vil som udgangspunkt være en fortsættelse af de indsatser, som allerede er i gang, men vil samtidig prioritere en særlig indsats i forhold til tobaksforebyggelse, overvægt, seksuel sundhed og stoffer.

På alle fire risikofaktorer er der en social ulighed. Derfor vil en styrket indsats kræve nye metoder i forhold til både systematisk tilgang, formidling, synlighed og tilgængelighed til tilbud, samt helhed og sammenhæng i indsatserne.

Både overvægt og tobaksrygning er risikofaktorer for udvikling af flere kroniske sygdomme og er vigtige fokusområder i behandlingen af komplikationer til kroniske sygdomme. Forebyggelse af udvikling af seksuelle sygdomme og misbrug af stoffer kan have afgørende betydning for de unges fremtidsmuligheder.

I 2016 indføres en struktureret indsats for overvægtige børn, så alle overvægtige børn, gennem sundhedsplejerskernes skoleundersøgelser, får tilbud om et forløb med samtaler for hele familien hos sundhedsplejersken eller en idræts- og sundhedsvejleder fra sundhedscenteret. Samtidig vil der være en indsats for at få børnene engageret i en idrætsforening i kommunen. I forhold til tobaksrygning vil der i 2016 være en målrettet indsats for at få flere rygere motiveret til at starte på et rygestopforløb. I forhold til seksuel sundhed og stoffer vil der være fokus på at komme i dialog med de unge og styrke samarbejdet på tværs for at sikre en helhedsorienteret og forebyggende indsats for de unge

Ud fra erfaringerne med at arbejde med mål, succeskriterier, dokumentation og evaluering i 2015, arbejdes der i 2016 videre med at opkvalificere indsatsen for at måle effekten af indsatsen.

Der bliver udarbejdet indsatsbeskrivelser for mange af indsatserne, hvor blandt andet formål, mål, succeskriterier og evalueringsmetode beskrives. Denne beskrivelse bruges i den faglige udvikling af indsatserne. I handleplanen er indsatserne beskrevet kort på baggrund af indsatsbeskrivelserne. Derudover er der udarbejdet en oversigt over mål for indsatsområderne i 2016 (se bilag 1).

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen (se bilag 3), samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indsatser og mål for sundhedsindsatsen 2016.
Bilag 2: Handleplan for sundhedsindsatsen 2016.
Bilag 3: Økonomioversigt handleplan 2016.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter redegør i denne resultatrevision for udviklingen i 2015 på arbejdsmarkedet, i beskæftigelsesindsatsen og blandt offentligt forsørgede i Rødovre kommune. Resultatrevisionen viser graden af målopfyldelse for de mål, som er fastsat af Kommunalbestyrelsen i beskæftigelsesplan for 2015 godkendt på kommunalbestyrelsesmøde den 24. november (sag nr. 210) Endeligt danner resultater og udvikling grundlag for fastsættelse af mål i beskæftigelsesplanen for 2016.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevisionen for beskæftigelsesindsatsen i 2015 godkendes.

Beskæftigelsesudvalget 09-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En svag stigning i beskæftigelsen og et begyndende fald i ledigheden blandt arbejdsparate, har været og er det synlige tegn på bedring i konjunkturerne på arbejdsmarkedet. De fleste faggrupper indenfor byggebranchen har minimal ledighed, og der er tydelig fremgang for handel- og transportområdet og visse dele af privat service, men også for A-kasser med traditionelt ufaglærte medlemmer, som til trods, fortsat har den største andel af ledige i Rødovre.

Ledigheden blandt forsikrede er i 2015 faldet med 10,6 %. Udviklingen på arbejdsmarkedet har endnu ikke medført fald i ledigheden blandt kontanthjælpsmodtagere og øvrige ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Det fremgår i øvrigt af resultatrevisionen, at andelen af borgere i offentlig forsørgelse i Rødovre er markant lavere end i sammenlignelige kommuner.

Tre ud af de fem mål er nået eller nået tilnærmelsesvist. To mål er ikke nået. Samlet set viser resultatrevisionen dog, at beskæftigelsesindsatsen i Rødovre er blandt de mest effektive blandt sammenlignelige kommuner, uden specifikke udfordringer. Det er fortsat en generel udfordring at bekæmpe langtidsledigheden og at uddanne flere ledige.

I det følgende redegøres for resultatet af beskæftigelsesindsatsen jf. Kommunalbestyrelsen mål 2015. Beklageligvist kan resultatet på to målområder ikke opgøres statistisk i hverken beskæftigelsesområdets officielle statistikbank jobindsats.dk eller i jobcentrets fagsystemer. Jobcentret fremlægger egne opgørelser, der belyser indsatsen.

Ministerens første mål er, at flere unge skal gennemføre en uddannelse. Kommunalbestyrelsen i Rødovre har derfor fastsat at:

Antallet af unge på uddannelseshjælp skal nedbringes fra 310 i december 2013 til 260 ved udgangen af 2015. I alt en nedgang på 16,7 %.

Antallet af unge på uddannelseshjælp er nedbragt fra december 2014 til december 2015 med 15,5 % til i alt 262. Målet på 260 fuldtidspersoner er således kun nået tilnærmelsesvist.

Ministerens andet mål er, at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen i Rødovre har fastsat at:

Ledighedsprocenten blandt berettigede til fleksjob skal nedbringes fra 26,6 % (27,7 % pga. efterregulering) ved udgangen af 2013, til 22 % ved udgangen af 2015. I alt en nedgang på 5,7 procentpoint.

Med et resultat på 18,9 % i december, er andelen af ledige fleksjobberettigede således faldet 8,8 procentpoint, hvilket betyder, at resultatet er 3,1 % procentpoint bedre end målsætningen.

Og

Antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal nedbringes fra 943 ved udgangen af 2013, til 820 ved udgangen af 2015. I alt en nedgang på 13 %, målt som fuldtidsledige.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere over 30 år er siden december 2013 faldet med i alt 90 fuldtidspersoner til 853. En del af faldet skyldes borgere som er tilkendt ressourceforløb. Målet blev nået tilnærmelsesvist i løbet af 3. kvartal 2015, men antallet steg fra oktober til december grundet relativ stor tilgang, samt mindre afgang af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Den mindre afgang har årsag i mere afdæmpet udvikling i konjunkturen samt flere vakancer blandt personalet i jobcentret på dette område. Målet er således ikke nået.

Ministerens tredje mål er, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Kommunalbestyrelsen i Rødovre har fastsat at:

Antallet af langtidsledige skal nedbringes fra 301 ved udgangen af 2013, til 260 ved udgangen af 2015. I alt en nedgang på 13,6 %.

Antallet er i perioden faldet med 14 personer til i alt 292, i alt en nedgang på 4,6 % svarende til 33 % af det målsatte fald. Målet er ikke nået. Årsagen er, at målfastsættelsen i foråret 2014 skete på baggrund af et forudsagt nært forestående opsving i konjunkturerne på arbejdsmarkedet, som siden har vist et mere afdæmpet tempo. Det samlede resultat dækker over et fald blandt forsikrede ledige og en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen for at begrænse antallet af langtidsledige er fortsat et højt prioriteret indsatsområde i beskæftigelsesplanen for 2016.

Ministerens fjerde mål er tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Kommunalbestyrelsen i Rødovre har fastsat at:

Rødovre Jobcenter skal øge samarbejdsgraden med lokale virksomheder fra 20 % i december 2013, til 23 % ved udgangen af 2015 – idet 2/3 af de virksomheder som jobcentret samarbejder med, fortsat skal ligge udenfor kommunegrænsen.

Fra januar til juli 2015 (ingen yderligere opdateringer) er samarbejdsgraden i perioden nået op på 14,9 %. 74 % af de virksomheder Jobcentret samarbejder med ligger udenfor Rødovre Kommune. Målet er nået, såfremt udviklingen i samarbejdsgraden fortsætter i samme takt. Jobcentret har samarbejdet med 1.111 virksomheder om aktiveringsforløb og fleksjob samt 280 virksomheder om ordinær rekruttering.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., samt lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2015.

Bilag

Bilag 1: Resultatrevision 2015.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som supplement til Beskæftigelsesplanen for 2016 fremlægges hermed forslag til kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de kvantitative målsætninger godkendes.

Beskæftigelsesudvalget 09-03-2016
Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af Beskæftigelsesplan 2016 godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen den 24. november 2015 (sag nr. 210), fremlægges hermed forslag til målsætninger, som supplement til beskæftigelsesplanen.

Målene er fastsat som kvantitative resultatmål med udgangspunkt i den procentvise andel af borgere på offentlig forsørgelse i december 2015 i forhold til fuldtidspersoner i arbejdsstyrken mellem 16 og 65 år. Mål og resultat tager udgangspunkt i de vedtagne kommuneklynger indenfor de enkelte ydelser, der har samme rammevilkår. Målene fastsættes i forhold til den samlede andel af arbejdsstyrken i offentlig forsørgelse og andelen af borgere på offentlig forsørgelse indenfor de enkelte ydelser.

Det overordnede mål foreslås fastsat som en procentvis nedgang af det samlede antal borgere i offentlig forsørgelse ekskl. efterlønsmodtagere på i alt 0,6 % fra 22,4 % til 21,8 %.

Ambitionsniveauet vurderes realistisk på baggrund af den i forvejen relative lave andel, samt at andelen af borgere tildelt førtidspension i Rødovre er forholdsvis lav, hvilket giver et øget antal borgere på offentlig forsørgelse indenfor jobcentrets målgruppe. Ambitionsniveauet ligger i øvrigt i forlængelse af de forrige års udvikling. Oversigt over hovedmål og delmål fremgår af vedlagte bilag 1.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

2016.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over mål i beskæftigelsesindsatsen, 2016.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Økonomi & Analyse har i 2015 opdateret "Principper for Økonomistyring", som er Rødovre Kommunes helt overordnede regelsæt for økonomistyringen. De opdaterede "Principper for Økonomistyring" skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, og principperne er Kommunalbestyrelsens opdrag til Direktion og den øvrige administration om hvordan økonomistyringen i Rødovre Kommune overordnet skal foregå.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at de opdaterede "Principper for økonomistyring" godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Målet med opdateringen er at understøtte en mere læsevenlig og overskuelig kommunikation på økonomiområdet. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af principperne, og omskrivningen er sket med fokus på at sikre rammerne for god økonomistyring. Desuden er der lagt vægt på de forhold, der er særlige for Rødovre, mens gentagelser af det detaljerede lovgrundlag og beskrivelse af ”maskinrummet” er nedtonet.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for "Principper for økonomistyring" er Styrelseslovens §42, stk. 7. Her fremgår det, at

"Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft.”

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Principper for økonomistyring 29.03.2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2015 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2015 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på områder uden overførselsadgang.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der foretages en budgetneutral omplacering mellem udvalgene, således at der gives en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 74.315 kr., Børne- og Skoleudvalget på -696.689 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 423.173 kr., Social- og Sundhedsudvalget på 2.763.368 kr. samt Økonomiudvalget på -2.539.311 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i marts møderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.

Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

Overførsel af overskud mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling. Fra 2011 har staten indført en permanent og delvist individuel modregning af kommunernes bloktilskud for manglende overholdelse af det vedtagne budget til service. Tillægsbevillinger vil derfor kunne medføre et lavere tilskud fra staten. De ansøgte overførsler til næste års driftsbudget finansieres delvist via de generelle reserver, hvor der er afsat 8 mio. kr. til sanktionsværn med henblik på at sikre overførslerne mellem årene, givet de sanktioner, der er knyttet til kommunernes budgetter og regnskaber i 2016. Det resterende beløb finansieres inden for udvalgenes rammer.

De enkelte elementer er nærmere beskrevet i bilaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 9. juni 2015), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1834 af 18. december 2015).

Økonomiske konsekvenser

Der er samlet set et mindreforbrug på 20,9 mio. kr. på områder med overførselsadgang. Heraf overføres 14,8 mio. kr. ikke som følge af 3 pct. grænsen i overførselsreglerne. Modsat overføres 5,9 mio. kr. på områder uden overførselsadgang. Det samlede finansieringsbehov udgør således 12,1 mio. kr., hvoraf 8,0 mio. kr. finansieres af puljen til sanktionsværn og 4,1 mio. kr. inden for udvalgenes rammer.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Oversigt over overførsler af uforbrugte driftsmidler til 2016

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutningen af regnskabet for 2015 har Økonomi & Analyse opgjort de uforbrugte anlægsmidler, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler. Der søges om overførsel af rådighedsbeløb for 32,0 mio. kr.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 10.221.446 kr., Børne- og Skoleudvalget på 14.188.492 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 1.259.909 kr. samt Økonomiudvalget på 6.310.810 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i martsmøderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. jf. overførselsreglerne kan der på baggrund af en konkret ansøgning, søges om overførsel af over-/underskud af anlægsmidler.
Overførsel mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling.

Regnskab 2015 viser en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016 på i alt netto 32,0 mio. kr. Overførsler fremgår af bilag 1, hvor de enkelte anlægsprojekters rådighedsbeløb er anført.

Overførsel af større anlægsprojekter kan primært henføres til følgende projekter:

Flytning af gangbro fra Jyllingevej til Roskildevej 2,2 mio. kr.
Hendriksholm skole - Nordfløj 14,0 mio. kr.
Kommunale bygninger energirenoveringer 2,8 mio. kr.
Rødovre kommunale Fjernvarme 5,7 mio. kr.

Tabel 1. Oversigt over uforbrugte anlægsmidler fra 2015 til 2016 fordelt på udvalg - nettobevilling

Teknik- og Miljøudvalget	10,2 mio. kr.
Børne- og Skoleudvalget	14,2 mio. kr.
Kultur- og Fritidsudvalget	1,3 mio. kr.
Økonomiudvalget	6,3 mio. kr.
I alt	32,0 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 769 af 9. juni 2015), og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1834 af 18. december 2015)

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevilling til budget 2016 på i alt 32,0 mio. kr.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Bilag 1: Oversigt over anlægsoverførsler til 2016

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.55.