Økonomiudvalget
12-10-2016
Medlemmer
Niels Spittau(O)
Peter Mikkelsen(Ø)
Britt Jensen(A)
Claus Gisselmann Olsen(V)
Sager 180 - 189
Meddelelser
Sag nr. 180
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Der er ingen punkter til behandling.
Beslutning
Taget til efterretning.
Grundejerforpligtelser i Rødovre Kommune
Sag nr. 181
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning har udarbejdet et samlet regulativ for grundejerforpligtelserne i Rødovre Kommune, idet vejlovene er blevet ændret. Forpligtelserne omfatter snerydning, vintervedligehold og renhold af offentlige veje og private fællesveje.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at regulativet godkendes og offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside.
Teknik- og Miljøudvalget 04-10-2016
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen kan i henhold til vejlovene bestemme omfanget af grundejerforpligtelserne, som pålægges grundejerne bosat langs offentlige veje og private fællesveje.
Disse forpligtelser har tidligere være beskrevet i separate lovbekendtgørelser, men er i de sidste opdateringer af vejlovene blevet indskrevet direkte i vejlovene. Det medfører, at tidligere henvisninger til lovparagraffer ikke længere passer, og hertil er der kommet en anden definition af, hvad grundejerforpligtelserne omfatter. Principperne for, hvilke strækninger grundejernes forpligtelser omfatter, er blevet ændret til et mindre areal, og nogle forpligtelser er udgået. Her kan nævnes friholdelse af vejriste fra blade og andre materialer, som kunne forhindre vejvandets løb langs kørebanen. Ændringerne betyder, at grundejerne har fået færre forpligtigelser.
Teknisk Forvaltning har derfor udarbejdet et nyt opdateret regulativ for grundejerforpligtelserne, se bilag 1.
Forpligtelser
Grundejerforpligtelserne omfatter følgende elementer jf. vejlovene:
- at fjerne ukrudt i fortove og stier,
- at vedligeholde egne træer, hække og anden beplantning ved eller over vejareal, så det ikke er til gene for færdslen,
- at feje asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede fortove eller stier,
- at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for gående færdsel,
- at renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb i fortove og stier,
- at snerydde og glatførebekæmpelse på fortove og stier.
Disse forpligtelser omfatter gang-, fortovs- og stistrækningen langs grundejerens matrikel i forlængelse af en gang- eller kørselsadgang til matriklen. Tidligere havde grundejerne forpligtigelsen, hvis der bare var en teoretisk mulighed for adgang. Forpligtelserne omfatter arealet på strækningen i en bredde fra matrikelskel og op til maksimalt 10 m ud fra skel.
Grundejerne ved private fællesveje har yderligere forpligtelser ud til vejmidten af deres vej.
Overførelse af forpligtelser
En grundejer kan overdrage sine grundejerforpligtelser til en anden juridisk person, heraf virksomhed eller grundejerforening, som så skal sørge for at opfylde forpligtigelserne. Grundejere, som overfører sine forpligtelser, er ikke forpligtede til at informere kommunen om det, hvilket grundejerne var forpligtiget til tidligere.
Tilsyn
Teknisk Forvaltning fører tilsyn med, at grundejerne lever op til deres forpligtelser. Såfremt en grundejer ikke overholder sine forpligtelser kan der gives påbud om udførelse af forpligtelserne for grundejerens regning.
Lov- og plangrundlag
Grundejerforpligtelserne er beskrevet i følgende vejlove:
Lov om offentlige veje § 63-70 og 87, dateret Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Lov om private fællesveje § 61 og 79-82 og 85-86, dateret Lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015.
Regulativet er udarbejdet efter forhandling med politiet, som ikke har haft nogen bemærkninger.
Forhandlingen er sket efter Lov om offentlige vej § 64-65, og Lov om private veje § 79, 80 stk. 3, 81 stk. 3 og 82 stk. 3.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen har selv grundejerforpligtelserne ved sine ejendomme, og ved arealer, hvor der ikke er en grundejer, som kan pålægges grundejerforpligtelserne. Teknisk Forvaltning bruger ressourcer på tilsynet med grundejerforpligtelserne, som del af tilsynet med kommunens veje.
Såfremt disse forpligtelser ikke overgives til grundejerne skal kommunen stå for udførelsen af de opgaver.
Tidsplan
Grundejerforpligtelserne gælder hele året.
Bilag
Bilag 1: Regulativ for grundejerforpligtelser i Rødovre Energitiltag 2015
Sag nr. 182
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling til gennemførelse af energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger i 2015.
Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes, samt
- at mindreforbruget tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har den 28. maj 2015 givet en anlægsbevilling på 2.804.000 kr til gennemførelse af energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger. Anlægsbevillingen udgør en årlig pulje i perioden 2013-2015 til gennemførelse af konkrete energiforbedrende enkeltaktiviteter med god rentabilitet.
Anlægsbevilling i alt | 2.804.000 kr. |
Forbrug i alt | 2.588.643 kr. |
Mindreforbrug |
215.357 kr. |
Mindreforbruget skyldes mangel på tiltag med tilstrækkelig god tilbagebetalingstid.
Der er i 2015 gennemført en række enkelttiltag fordelt på 8 adresser jf vedlagte oversigt (bilag 1).
De gennemførte forbedringer har medført en samlet beregnet reduktion af det årlige el-forbrug på 219 MWh, dette svarer til ca. 0,4 mio kr. årligt. Reduktion af den årlige CO2-udledning på 120 tons, svarer til 1,6 % af den samlede udledning fra de kommunale bygninger i 2015.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Aftale mellem KL og Energiministeren om realisering af energibesparelser i kommunerne.
Økonomiske konsekvenser
Mindreforbruget på 215.357 kr. tilgår kassebeholdningen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Bilag 1Bilag 2: Anlægsregnskab
Udkast til Rødovre Kommunes nye handicappolitik
Sag nr. 183
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet", inden det sendes i høring.
Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at udkast til Rødovre Kommunes nye handicappolitik "Lige muligheder i livet" drøftes og sendes i høring.
Social- og Sundhedsudvalget 04-10-2016
Anbefales.
Beskæftigelsesudvalget 04-10-2016
Anbefales med 4 stemmer for (A, O), 1 stemme imod (C).
Kultur- og Fritidsudvalget 04-10-2016
Anbefales med 4 stemmer for (A, O), 1 stemme imod (C).
Børne- og Skoleudvalget 04-10-2016
Anbefales med 4 stemmer for (A, O, Ø), 1 stemme imod (C).
Teknik- og Miljøudvalget 04-10-2016
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 10. november 2015 (sag nr. 76) procesplanen for udarbejdelse af ny handicappolitik 2015-16. Nu forelægges et udkast til politikken til drøftelse, inden det sendes i høring hos borgere og informanter samt i Handicaprådet, Seniorrådet og Integrationsrådet. De indkomne bemærkninger vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til december sammen med det endelig forslag til politikken.
Målgruppen for den nye politik er børn, unge, voksne og ældre med fysisk, intellektuel, sensorisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Forud for udarbejdelsen af politikken er der gennemført en inddragende proces, hvor borgere med handicap, pårørende, interesseorganisationer, frivillige sociale foreninger, kultur- og fritidsforeninger, idrætsforeninger, politikere samt medarbejdere har bidraget med viden og erfaringer. Social- og Sundhedsforvaltningen har afholdt et kick off borgermøde for ca. 80 deltagere, fem dialogmøder med otte til ti deltagere samt tre interviews med i alt seks unge med handicap. Derudover har der været en temadrøftelse af politikken på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 16. august 2016 (sag nr. 43).
Input fra disse møder og interviews samt øvrig viden på området danner baggrund for politikkens værdier, vision og strategimål. Ligesom det også vil indgå i udarbejdelsen af den efterfølgende handleplan på området.
På baggrund af de indsamlede data er der formuleret fire tilgange og værdier:
- Vi behandler alle lige - men ikke ens
- Vi har positive forventninger til alle
- Vi finder holdbare løsninger
- Vi har fokus på habilitering.
Derudover er der formuleret en vision: Alle borgere i Rødovre har lige muligheder i livet.
For at realisere visionen foreslås det at arbejde med følgende fire strategimål:
- Et ligeværdigt liv
- Sammenhæng skaber tryghed
- Stærke lokale fællesskaber
- Tilgængelige omgivelser og teknologiske løsninger.
Strategimålene er de langsigtede mål, der styres imod gennem forskellige konkrete indsatser. Der vil blive udarbejdet en toårig handleplan for indsatsen på handicapområdet, som beskriver konkrete tiltag og aktiviteter inden for de fire strategimål. Hvert år gøres der status på handleplanens indsatser.
Når politikken er endelig godkendt, vil den tekstmæssige del, som dette udkast repræsenterer, desuden blive tilført layout, billeder og citater fra borgere og pårørende i Rødovre.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service
FN´s Handicapkonvention
Dansk Handicappolitiks grundprincipper
Rødovre Kommunes politikker
Rødovre Kommunes velfærdsprojekt "Sammen om Rødovre".
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
November 2016: Udkast sendes i høring
December 2016: Kommunalbestyrelsen behandler endeligt forslag til Rødovre Kommunes nye handicappolitik
Marts 2017: Forslag til handleplan for handicappolitikken forelægges.
Bilag
Bilag 1: Udkast til ny handicappolitik "Lige muligheder i livet" Forslag til fremtidig procedure for behandling af Beskæftigelsesplan og resultatopgørelser
Sag nr. 184
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om, at Kommunalbestyrelsen fremover vedtager de lovpligtige beskæftigelsesplaner med en to-årlig tidshorisont, idet målfastsættelse og afrapportering fortsat sker årligt.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at der fra og med 2017 tilrettelægges to-årige beskæftigelsesplaner samt
- at målfastsættelse og afrapportering af resultater fortsat sker årligt.
Beskæftigelsesudvalget 04-10-2016
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen har siden 2007 udarbejdet årlige beskæftigelsesplaner for den prioriterede indsats.
Beskæftigelsesreformen fra januar 2015 og afbureaukratiseringen har givet Kommunalbestyrelsen lovgivningsmæssig mulighed for, at beskæftigelsesplanen fremadrettet har en to-årig tidshorisont.
Erfaringen er, at udviklingen på arbejdsmarkedet sker i et tempo, hvor prioriterede indsatsområder kan forudses og fastlægges for en to-årig periode. Det ses desuden også, at beskæftigelsesministerens årlige forslag til prioriterede indsatsområder har været emnemæssigt enslydende i en årrække.
Eventuelle ændringer i beskæftigelsesindsatsen, som følge af mere drastiske udviklinger på arbejdsmarkedet eller som følge af væsentlige lovændringer, er fortsat muligt i forbindelse med de årlige resultatrevisioner til Kommunalbestyrelsen og kvartalsvise redegørelser for udviklingen til Beskæftigelsesudvalget.
Forvaltningen foreslår at fastholde den årlige beslutning i Kommunalbestyrelsen om mål for beskæftigelsesindsatsen i marts måned, som sker samtidig med forvaltningens fremlæggelse af den årlige resultatopgørelse. De kvartalsvise redegørelser for udviklingen blandt Jobcentrets målgrupper fortsætter ligeledes.
Lov- og plangrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
- Forslag til Beskæftigelsesplan forelægges Kommunalbestyrelsen i november 2016 for de kommende to år.
- Resultatopgørelse for beskæftigelsesindsatsen forelægges Kommunalbestyrelsen årligt i marts måned.
- Forslag til resultatmål foreslås Kommunalbestyrelsen årligt i marts måned på baggrund af resultatopgørelsen.
- Kvartalsvise redegørelser for de løbende resultater forelægges beskæftigelsesudvalget i marts, maj, september og december.
Regnskab for Digital Borgerbetjening
Sag nr. 185
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I anlægsbudgettet er der i årene fra 2008-2015 afsat et rådighedsbeløb 3.513.000 kr., heraf er der givet en anlægsbevilling på 2.513.000 kr.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at regnskabet godkendes
- at mindre udgiften på 1.282.744 kr. tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har i årene 2008-2015 afsat et rådighedsbeløb på 3.513.000 kr. til Digital borgerbetjening. Af dette beløb er der givet en anlægsbevilling på 2.513.000 kr. og forbruget har været på 1.230.256 kr.
Puljen til Digital Borgerbetjening er anvendt til tværgående digitaliseringsinitiativer, så som selvbetjeningsløsninger, digital post etc. Det betyder, at borgere og erhverv nu i højere grad har mulighed for at foretage digital kommunikation med kommunen.
Der resterer en enkelt selvbetjeningsløsning til ’Social Pension’, som først forventes færdigudviklet i 2017 og som forventes at kunne finansieres inden for budgettet.
Dermed er puljen til Digital Borgerbetjening afsluttet i forhold til de formål, der var med puljen.
Denne regnskabsaflæggelse betyder ikke, at digitaliseringsindsatsen i Rødovre Kommune er afsluttet. Det betyder alene, at de obligatoriske initiativer i forbindelse med den fællesoffentlige og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er afsluttet for nuværende.
Bevillinger, forbrug og rådighedsbeløb fordeler sig således:
Bevilling |
|
Bevilling 29.09.2009 |
700.000 kr. |
Bevilling 18.12.2012 |
685.000 kr. |
Bevilling 26.11.2012 |
1.128.000 kr. |
Bevilling i alt |
2.513.000 kr. |
Forbrug |
1.230.256 kr. |
Mindre udgift |
1.282.744 kr. |
|
|
Rådighedsbeløb afsat i alt |
3.513.000 kr. |
Heraf frigivet beløb (bevilling) |
2.513.000 kr. |
Heraf ikke frigivet beløb, som er tilgået kassen i 2015 |
732.744 kr. |
Heraf ikke frigivet beløb, som tilgår kassen |
267.256 kr. |
Lov- og plangrundlag
Regnskab for Digital Borgerbetjening aflægges i henhold til Rødovre Kommunes 'Principper for økonomistyring'.
Ved anvendelse af puljen har Rødovre Kommune blandt andet gennemført de aftaler, der er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, om at gøre nogle selvbetjeningsløsninger obligatoriske at bruge (kaldet 'Bølgeplanen')
Økonomiske konsekvenser
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen tilgår de 1.282.744 kr. kassebeholdningen og har derudover ingen økonomiske konsekvenser.
Der er skabt et solidt, digitalt fundament i Rødovre Kommune i forhold til anvendelsen af digitale selvbetjeningsløsninger og digital post.
Regnskabsaflæggelsen betyder, at der ingen pulje vil være til finansiering af digitaliseringsinitiativer fremover, men at finansieringen søges indarbejdet i fremtidige projekter.
I sag nr. 186 søges om, at anvende 500.000 kr. af disse midler til aflevering af arkivpligtige digitale data fra elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem til Rigsarkivet.
Arkivering af data i ESDH-system
Sag nr. 186
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I forbindelse med skift af elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, søges om anlægsbevilling til aflevering af arkivpligtige digitale data til Rigsarkivet.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at der afsættes rådighedsbeløb på 500.000 kr. som finansieres af kassebeholdningen
- at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til aflevering af arkivpligtige digitale data til Rigsarkivet.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune har, som andre offentlige myndigheder, pligt til at opbevare informationer på en systematisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det løses ved anvendelse af fagsystemer, og et tværgående elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. Her opbevares dokumenter og tilknyttede data. Med jævne mellemrum skal offentlige myndigheder aflevere data til et offentligt arkiv.
Rigsarkivet gennemfører hvert tredje eller fjerde år en analyse af, om kommunerne overholder arkivforpligtigelserne og persondatalovgivningen, og om de forhold, der er indeholdt i lovgivningen, overholdes.
Den seneste analyse blev gennemført i 2015 og for Rødovre Kommune var konklusionen og tilbagemeldingen, at den daglige opbevaring foregår på godkendt vis, men at Rødovre Kommune ikke har afleveret elektroniske data fra elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem. Det betyder, at vi ikke kan overholde sletningsfrister o.l. Rigsarkivet henstiller i 2015, at Rødovre Kommune snarest får afleveret til Rigsarkivet, og igangsat en oprydning i elektroniske data, så vi kan overholde sletningsfrister o.l.
Rødovre Kommune skifter elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem, hvilket er en anledning til at rydde op i systemets data og efterfølgende aflevere data til Rigsarkivet. Derfor søges der om en anlægsbevilling på 500.000 kr.
Lov- og plangrundlag
Kommunernes arkivforhold er givet i lov nr. 1050 af 17. december 2002 med efterfølgende reguleringer.
Kommunernes forpligtigelser i forhold persondataloven er givet i lov nr. 429 af 31. maj 2000 med efterfølgende reguleringer.
Økonomiske konsekvenser
I sag nr. 185, Regnskabsaflæggelse af Digital borgerbetjening, er der en mindre udgift på 1.282.744 kr., af disse midler ansøges 500.000 kr. anvendt til aflevering af arkivpligtige digitale data til Rigsarkivet.
Bilag
Bilag 1: Rødovre Kommune-Afslutningsbrev-Tilsyn2015. Diverse
Sag nr. 187
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Økonomisk Oversigt - oktober 2016
Sag nr. 188
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning. Diverse
Sag nr. 189
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 8.25.