Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering

• Sygefraværsstatistik for 1.- 2. kvartal 2017 og 2.- 4. kvartal 2016
• Notat om forhåndsaftale for klinikassistenter

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence:  KB

Sagens kerne

Godkendelse af anlægsregnskab for fjernvarmeudbygning i Horsevænget, Kærbyvej m.fl. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at mindreudgiften på 1.125.510 kr tilgår kassebeholdningen i 2017. 

Bestyrelsen for RKF, 15. august 2017, pkt. 16:

Anbefales.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 86:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 27. maj 2014 (sag nr. 116) givet en anlægsbevilling på 6.800.000 kr. til fjernvarmeudbygning i Horsevænget, Kærbyvej m.fl.

Mindreforbruget skyldes, at beboerne i KAB afdeling Krogsbæk ikke ønskede varmekilden konverteret til fjernvarme.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).
• Projektforslag for fjernvarmekonvertering af boligområde på Horsevænget, Kærbyvej m.fl. Endeligt godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. august 2014 (sag nr. 176).
• Frigivelse af anlægsbevilling på 6.800.000 kr. til fjernvarmeudbygning i Horsevænget, Kærbyvej m.fl. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 27. maj 2014 (sag nr. 116). 

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 1.125.510 kr., der tilgår kassebeholdningen i 2017.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Forslag til tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 træffes beslutning om, at HOFOR skal overtage spildevandsanlæg udført af ELF Devolopment i IrmaByen i forbindelse med privat byudvikling. Samtidig udvider tillægget Rødovre Kommunes strategi for udbygning af kloaksystemet til også at omfatte etablering af separat regnvandssystem i forbindelse med byudvikling. Før tillægget kan vedtages endeligt, skal det sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. Tillægget er miljøvurderet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.  

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 77:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet den 26. august 2014 (sag nr. 172) vedtog Kommunalbestyrelsen Spildevandsplan 2013-2020. Spildevandsplanen er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i Rødovre

Kommune. Med Forslag til tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 indføres følgende ændringer i spildevandsplanen:

• HOFOR skal overtage spildevandsanlæg udført som privat byggemodning i IrmaByen.
• Rødovre Kommunes strategi for udbygning af kloaksystemet udvides til også at omfatte etablering af separat regnvandssystem i forbindelse med byudvikling.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, som skal sendes i offentlig høring sammen med tillægget til spildevandsplanen. Forslag til Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 og miljøvurderingen af forslaget er vedlagt mødesagen som bilag 1 og bilag 2.

HOFORs overtagelse af private spildevandsledninger i IrmaByen

I IrmaByen har ELF Development i 2016-2017 anlagt spildevandsledninger som led i privat byggemodning. Med Forslag til tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 træffer Rødovre Kommune beslutning om, at de nye spildevandsledninger i IrmaByen skal overtages af HOFOR. Begrundelsen er, at det er mest hensigtsmæssigt, at spildevandsanlæg drives af HOFOR, som er den professionelle aktør på området.

Både ELF Development og HOFOR ønsker, at HOFOR overtager spildevandsledningerne, og der har fra start af været en dialog mellem dem om dette. Betalingsvedtægten for HOFOR Spildevand Rødovre A/S muliggør en sådan overtagelse, men kun hvis der er truffet beslutning om det i Rødovre Kommunes spildevandsplan.

Alternativet til HOFORs overtagelse af spildevandsledningerne er, at grundejerne i IrmaByen skal danne et privat spildevandslaug til at varetage drift og vedligeholdelse. Dette kan i givet fald kun ske frivilligt, og skal herefter også optages i Rødovre Kommunes spildevandsplan.

Spildevandsledningerne i IrmaByen er anlagt af ELF Development, fordi matriklen allerede var tilsluttet, og HOFOR derfor anså, at de allerede havde opfyldt deres tilslutningspligt.

Strategi for udbygning af det offentlige kloaksystem

Rødovre Kommunes strategi for udbygning af det offentlige kloaksystem er beskrevet i afsnit 3.3 i Spildevandsplan 2013-2020 og lyder som følger:

”Ved udbygning af det offentlige kloaksystem vælges den strategi, der miljømæssigt, økonomisk og udførelsesmæssigt vurderes at være den mest optimale for det aktuelle område. De strategier, der vælges eller kombineres mellem, er følgende:

• Løbende udbygning/opgradering af det eksisterende kloaksystem

• Etablering af lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger)

• Etablering af separat vejvandssystem i fælleskloakerede områder"

Teknisk Forvaltning foreslår, at formuleringen af den sidste strategi ændres til "Etablering af separat regnvandssystem i fælleskloakerede områder i forbindelse med byudvikling, vejrenoveringer med videre."

Begrundelsen er, at det i forbindelse med Rødovre Kommunes arbejde med byudvikling har vist sig, at det kan være en hensigtsmæssig strategi at fraseparere regnvand i forbindelse med byudvikling. Rødovre Kommune har i helhedsplan for Bykernen beskrevet etablering af et nyt separat regnvandssystem som en del af byudviklingsplanen. Den nye formulering ligger dermed i tråd med de planer, der allerede er lagt for Bykernen. Helhedsplan for Bykernen blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet 25. april 2017 (sag nr. 61).

Den nuværende formulering kan give det indtryk, at et separat regnvandssystem kun må anvendes til at håndtere vand fra offentlige veje. Dette vurderer Teknisk Forvaltning er uhensigtsmæssigt, da det også kan give mening af fraseparere regnvand fra private ejendommes tag- og overfladearealer, når det kan gøres på en omkostningseffektiv måde i forbindelse med byudvikling.

Teknisk Forvaltning vurderer, at spildevandsplanens målsætninger bør formuleres, så de også kan rumme tiltag som dette, og så Rødovre Kommune om nødvendigt har mulighed for at påbyde en bygherre at tilslutte sig et nyt regnvandssystem, selvom der ligger en eksisterende fælleskloak i området.

Af tillægget til spildevandsplanen fremgår, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigten at meddele påbud om separatkloakering af ejendomme, der allerede er tilsluttet den offentlige kloak. Den ny strategi får dermed først og fremmest betydning for bygherrer, der vil bygge nyt i de områder, hvor et nyt regnvandssystem bliver etableret.  

Lov- og plangrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1189 af 27. september 2016
• Betalingsloven, LBK nr. 633 af 7. juni 2010
• Miljøvurderingsloven, LBK nr. 448 af 10. maj 2017
• Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 726 af 1. juni 2016
• Betalingsvedtægt for HOFOR Vand Rødovre A/S.

Økonomiske konsekvenser

Ingen for Rødovre Kommune. En øget satsning på delvis separatkloakering i forbindelse med byudvikling kan få betydning for vandprisen i Rødovre, lige som private bygherrer kan blive pålagt en merudgift ved nybyggeri. Omvendt får private grundejere også en besparelse som følge af færre oversvømmelser af navnlig kældre ved skybrud.

Tidsplan

Når Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020 har været i offentlig høring i 8 uger, skal det vedtages af Kommunalbestyrelsen. Spildevandsplanen med tillæg dækker perioden frem til 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Efterspørgslen på nedgravede affaldsbeholdere har været større end forventet, bl.a. som følge af de nye byudviklingsområder: Irmabyen, Damhus Have og Islevgård Alle.

Derfor ønskes rammen for den eksisterende leasingaftale forhøjet med 6 mio. kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at rammen for den nuværende leasingaftale med Kommuneleasing øges med 6 mio. kr. fra 15 mio. kr. til 21 mio. kr.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 79:

Anbefales.

Beslutning

Godkendt, idet der laves notat om forskellen mellem leasing og køb af nedgravede affaldsbeholdere.

Sagsfremstilling

Nedgravede affaldsbeholdere financieres via en leasingaftale med KommuneLeasing. På Økonomiudvalgets møde den 10. december 2014 (sag nr. 261) blev det besluttet at lease nedgravede affaldsbeholdere gennem KommuneLeasing inden for en ramme på 9 mio. kr. stillet til rådighed af KommuneLeasing. Rammen er efterfølgende forhøjet til 15 mio. kr.

Rammen ønskes forhøjet igen, da udviklingen i de nye byudviklingsområder som Irmabyen, Damhus Have, Islevgårds Alle 5, Rødovre Port og Rødovrevej 239 har betydet, at efterspørgslen på nedgravede affaldsbeholdere er højere end forventet.

For at kunne opfylde de nye boligområders ønsker om nedgravede affaldsbeholdere, er det derfor nødvendigt at forhøje leasingrammen med 6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Indsamlingsordningen for nedgravede affaldsbeholdere er en del af Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

I henhold til Rødovre Kommunes indkøbspolitik skal leasingaftaler på over 5 år, eller mere end 100.000 kr. i årlig ydelse forelægges Økonomiudvalget og underskrives efterfølgende af borgmester/kommunaldirektør.

Økonomiske konsekvenser

De nedgravede affaldsbeholdere koster pt. i gennemsnit 56.000 kr. pr. stk.

For at lette sagsbehandlingen foreslår Teknisk Forvaltning, at den eksisterende aftale med KommuneLeasing med en ramme på 15 mio. kr., stillet til rådighed af KommuneLeasing, forhøjes til 21 mio. kr. Det sikrer mulighed for indkøb af yderligere 100 stk. nedgravede affaldsbeholdere.

I forhold til det nuværende niveau kan forhøjelsen af rammen medføre, at den årlige ydelse, som Rødovre Kommune betaler for leasingsaftalen stiger med op til 0,7 mio. kr, når rammen er fuldt udnyttet.

Ydelsen finansieres via affaldsgebyrerne og indarbejdes i driftsbudgettet for affaldsområdet. Ydelsen vil øge de samlede udgifter på affaldsområdet, men det vil ikke påvirke affaldsgebyrets størrelse, da merbehovet for beholdere skyldes byudviklingen, og forhøjelsen finansieres af det stigende antal borgere/husstande.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 400.000 kr. til undersøgelse samt projektering af parkeringsforholdene på Damhus Boulevard.

Teknisk Forvaltning har fået lavet en parkeringsanalyse samt udarbejdet to skitseforslag for Damhus Boulevard på strækningen fra Damhustorvet til Randrupvej, som der redegøres for i sagsfremstillingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at skitseforslag 1 godkendes som grundlag for detailprojektering.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 81:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A, O og Ø) og 1 stemme imod (V).

Sagsfremstilling

I projektet for ombygningen af 1. etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I budget 2017 er der derfor afsat midler til, at undersøge muligheden for at optimere parkeringsforholdene og dermed etablere flere parkeringspladser på Damhus Boulevard fra Damhustorvet til Randrupvej.

Teknisk Forvaltning har fået udført en parkeringsanalyse af parkeringsforholdene på Damhus Boulevard på strækningen mellem Damhustorvet og Randrupvej. Parkeringsanalysen er foretaget ved en droneflyvning, hvor der 1 gang i timen mellem kl. 7-18 på en hverdag er foretaget en overflyvning af strækningen. Derefter er antallet af parkerede biler på strækningen blevet talt op og delt op i lovlige og ulovlige parkeringer. Parkeringsanalysen viste, at der for at lovliggøre alle de ulovlige parkeringer, som der er på strækningen i dag, er et behov for i alt ca. 80 parkeringspladser på strækningen.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af skitseforslagene været afholdt et dialogmøde med de omkringliggende boligforeninger, ejerforeninger samt vejlaug omkring forslagene. Referatet fra dialogmødet samt præsentationen er vedlagt indstillingen som bilag 1 og 2.

Teknisk Forvaltning har på baggrund af parkeringsundersøgelsen og input fra dialogmødet fået udarbejdet to skitseforslag.

Forslag 1

I skitseforslag 1 ombygges vejen, så der etableres to kørebaner på i alt 6,5 m i midten af vejen, hvor der i dag er parkering. Kørebanerne etableres i en bredde som tilgodeser en mulig hastighedsnedsættelse af vejstrækningen fra 50 km/t til 40 km/t. Den fremtidige parkering etableres som vinkelret parkering på begge sider af kørebanen. Bag parkeringen etableres der cykelsti og fortov på henholdsvis 2,05 m og 2,18 m. Da der ved vinkelretparkering er risiko for at køretøjerne vil holde ind over cykelstien med for- eller bagende etableres cykelstien reelt i en bredde på 2,55 m, hvor de 0,5 m fra kantstenen mod parkeringsarealet vil blive markeret med en hvid markeringslinje for at indikere, at køretøjet gerne må holde ind over dette areal. Beplantningen etableres i bede med træer, som afbryder parkeringsarealet ved sti krydsninger og vejtilslutninger. Derudover placeres beplantningen, så der skabes en port effekt på strækningen.

Forslaget skaber i alt ca. 83 parkeringspladser på strækningen. Skitseforslaget er vedlagt indstillingen som bilag 3.

Forslag 2

I skitseforslag 2 lovliggøres den parkeringssituation, som der er på Damhus Boulevard i dag. Parkeringen etableres i midten af vejen med kørebane på begge sider af parkeringsarealet som i dag. Kørebanerne er forholdsvis brede med en bredde på mellem 4-4,25 m og vil derfor ikke understøtte en nedsættelse af hastigheden til 40 km/t. De brede kørebaner er nødvendige for, at der kan skabes plads til, at komme til og fra parkeringspladserne. Langs begge kørebaner etableres der længdeparkering, cykelsti og fortov. Cykelsti og fortov etableres i en bredde på henholdsvis 1,8 m og ca. 2,05 m. Beplantningen etableres i bede med træer, som afbryder parkeringsarealerne i siderne og i vejmidten og kombineres med stikrydsninger. 

Forslaget skaber i alt ca. 85 parkeringspladser på strækningen. Skitseforslaget er vedlagt indstillingen som bilag 4.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der arbejdes videre med skitseforslag 1, da det vurderes, at være den bedste løsning i forhold til trafik og æstetik. Skitseforslaget tilgodeser en hastighedsnedsættelse på strækningen og i forhold til skitseforslag 2 skabes der plads til en bredere og mere trafiksikker cykelsti. Derudover giver løsningen mulighed for at skabe en æstetisk flottere løsning i forhold til beplantning. Løsningen vil også kunne gentages på den resterende strækning af Damhus Boulevard, hvis det på et senere tidspunkt ønskes at bygge denne strækning om, så hele Damhus Boulevard får det samme udtryk.  

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlig vej (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).

Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).

Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Der er blevet udarbejdet anlægsoverslag på baggrund af de fremlagte skitseforslag. Anlægsoverslaget for forslag 1 ligger på ca. 6,6 mio. kr. inkl. projektering og tilsyn og for forslag 2 på 5,3 mio. kr. inkl. projektering og tilsyn. For forslag 2 kan der opnåes en besparelse på anlægsudgiften, hvis beplantningen i midterarealet bevares. Anlægsoverslaget for denne løsning er på ca. 4,8 mio. kr. inkl. projektering og tilsyn. Det skal bemærkes at beplantning i dag har dårlige vækstvilkår og vil skulle udskiftes inden for en årrække. Derudover vil det samlede udtryk af strækningen få en bedre helhed, hvis alt beplantningen etableres samtidig.

I forbindelse med skitseforslagene er muligheden for LAR (håndtering af regnvand) blevet undersøgt. Der er forslået en løsning, hvor der i cykelstisarealet samt dele af vejen etableres permeable asfalt, hvor vandet helt eller delvist kan nedsives. Ønskes det, at denne løsning indarbejdes i projektet vil det betyde en meromkostning på ca. 800.000 kr. for projektering og anlæg. Derudover må det forventes, at der vil være en øget udgift til drift i forbindelse med glatførebekæmpelse, da der skal bruges alternative tømidler. Der er ikke på nuværende tidspunkt indledt en dialog med HOFOR i forhold til deres interesse for løsningen.

Der er i budgettet ikke afsat midler til realisering af det fremlagte skitseforslag.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om godkendelse af skitseforslag forventes det, at der ultimo 2017 kan blive fremlagt et detailprojekt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2017 er der afsat 200.000 kr. til en undersøgelse af trafikmønstre ved og omkring en fuld udbygget IrmaByen. Teknisk Forvaltning har i en trafikanalyse belyst dette ved at se på effekten af nye vejlukninger til Nygårdskvarteret og åbning af eksisterende vejlukninger ved Nyhoms Allé.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at resultatet af trafikanalysen tages til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 83:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i budget 2017 besluttet at undersøge af trafikmønstre ved og omkring en fuld udbygget IrmaByen. I forbindelse med miljøvurderingen af Lokalplan 133 for IrmaByen er der blevet regnet på trafikmængden genereret af udbygningen af IrmaByen. I miljøvurderingen blev der taget udgangspunkt i det eksisterende vejnet og fordelingen af trafikken på de større veje i området. Analysen viste, at der ville ske en forventet stigning af trafikken ved Korsdalsvej nordfor Rødovre Parkvej og på Bjødstrupvej med 200-400 bilture pr. hverdag i 2024, når IrmaByen er fuldt udbygget.

I høringssvar til Lokaplan 133 fra Nygårds Grundejerforening blev der bedt om, at der tages hensyn til, at trafikken fra IrmaByen ikke skulle belaste vejene i Nygårdskvarteret. Yderligere blev der på borgermødet angående IrmaByen stillet forslag om en vejåbning af Valhøjs Allé og Rødager Allé ved Nyholms Allé.

Den nye trafikanalyse tager derfor udgangspunkt i effekten af nye vejlukninger ved Korsdalsvej og ved Lørenskogvej til forhindring af gennemkørende trafik, samt en åbning af eksisterende vejlukninger ved Nyholms Allé.

Vejåbninger ved Nyholms Allé

Teknisk Forvaltning har undersøgt de trafikale konsekvenser ved ændring af vejforløbet ved Nyholms Allé, hvor der er regnet på en åbning af Valhøjs Allé og Rødager Allé.

Åbningerne af en eller begge af vejlukningerne medfører en aflastning af de større veje; Korsdalsvej, Rødovre Parkvej, Tårnvej og Roskildevej med ca. 5.800-6.750 biler pr. hverdag (Det er en trafikmængde der svarer ca. til trafikbelastningen på Rødovrevej). Trafikken fordeler sig til den eller de veje der åbnes, og som derfor vil opleve en trafikstigning.

Trafikken er primært lokaltrafik, som kører mellem Tårnvej og Korsdalsvej. Andelen af gennemkørende trafik uden ærinde i lokalområdet er ubetydelig. Ændringen af trafikmønstret er dog så stor, at det forventes at Valhøjs Allé og Rødager Allé ville blive oplevet som mere utrygge, støjende og som en større barriere ved krydsning af vejen.

I kommunens trafikplanlægning arbejdes der med, at den gennemkørende trafik hovedsagligt skal samles og ledes ud på de større veje i kommunen. Trafikanalysen viser, at åbning af en eller begge vejlukninger vil betyde, at den lokale trafik bruger mere tid på de lokale veje, før de kører ud på de større veje. Åbningen af vejlukningerne virker derfor til at øge trafikmængden inde i lokalområdet.

Åbningen af vejlukningen vil gøre det nemmere for forældre i IrmaByen at køre deres barn direkte i skole på Rødager Allé. I kommunens skolevejsanalyse fra 2014, svarede over 60 % af de forældre i kommunen, som kørte deres børn i skole, at de gjorde det, fordi de kørte lige forbi eller at det var hurtigst. Åbningen for bilkørsel mellem Nyholms Allé og Valhøjs Allé/Rødager Allé forventes derfor at øge andelen af forældre som vælger bilen til aflevering af børn i skolen. Ved Valhøj Skole og børneinstitutionen på Brandholms Allé er der idag problemer med antallet af forældre, som kører deres børn i skole. Det kan derfor give uhensigtsmæssige konsekvenser med mere utryghed ved Valhøj Skole, og yderligere belastning af de tilstødende veje, hvor forældrene parkerer. Ved ikke at åbne op for biltrafikken, så vil det forblive attraktivt at tage cyklen eller gå i skole fra IrmaByen i stedet for at tage bilen.

Teknisk Forvaltning vurderer sammenlagt, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der ikke åbnes op for biltrafikken ved Nyholms Allé.

Vejlukning ved Rødovre Parkvej/Korsdalsvej og Jyllingevej/Lørenskogvej

En lukningen af Korsdalsvej ved Rødovre Parkvej vil ifølge analysen resultere i et fald i trafikken i den sydlige ende af Korsdalsvej i Nygårdskvarteret. I den nordlige ende ved Lørenskogvej vil faldet være begrænset, men mærkbare ændringer i trafikmønstret ses syd for Ejbyvej. Lukningen af Korsdalsvej vil hovedsagligt flytte trafikken til/fra området over til Lucernevej, Bjødstrupvej, Rødovre Parkvej og Tårnvej. Bjødstrupvej vil opleve den største stigning, da den bliver den eneste sydlige adgang til området. Bjødstrupvej/Rødovre Parkvej er et signalreguleret vejkryds. Trafikafviklingen kan derfor tilpasses via signalprogrammet.

Lukningen af adgangen mellem Lørenskogvej og Jyllingevej medfører ikke ligeså store ændringer i trafikken, som lukningen af Korsdalsvej ved Rødovre Parkvej gør. Hvis Lørenskogvej lukkes skal trafikken til Nygårdskvarteret fra O3 og M3 fortsætte ad Jyllingevej, og vil belaste højresvinget mod Tårnvej. Trafikken til området vil benytte Tårnvej til at komme ind til Nygårdskvarteret. Inde i området medfører det en flytning af trafikken fra de vestlige veje over til de østlige veje. Det kommer af at deres adgang til Jyllingevej er begrænset til Tårnvej. Overflytningen af trafik vurderes ikke at give anledning til egentlige kapacitets problemer for vejene.

Det samlede scenarie med en vejlukning ved Lørenskogvej og ved Korsdalsvej er svarende til summen de to scenarier.

Resultatet peger på, at trafikomlægningen ved en lukning af de to veje hovedsagligt påvirker den interne trafik i Nygårdskvarteret. Lukningen, især ved Korsdalsvej, vil dog også gøre det mindre attraktivt for trafik fra IrmaByen at benytte Nygårdskvarteret, som en mulig gennemkørselsrute.

Grundejerforeningerne i Nygårdskvarteret har i en årrække henvendt sig til Teknisk Forvaltning angående problemer med gennemkørende trafik. Denne trafik skulle komme fra Jyllingevej og køre videre ned til industriområdet ved Korsdalsvej. Forvaltningen har dog ikke kunne observere en større andel af gennemkørende trafik end, hvad der må forventes for offentlige veje. Lukningen af en eller to veje vil fjerne den direkte køremulighed. Ved en vejlukning bør det være for begge retninger, og ikke gælde for cyklister og gående.

Teknisk Forvaltning vurderer samlet, at det er muligt at lave en vejlukning ved Lørenskogvej og Korsdalsvej uden de store konsekvenser for trafikken. En vejlukning ved Lørenskogvej/ Jyllingevej og Korsdalsvej vil hovedsagligt påvirke det lokale trafikmønster inde i Nygårdskvarteret.

Imidlertid er der konstateret øvrige trafiksikkerhedsmæssige udfordringer ved de to steder. Dels opleves Lørenskogvej utryg pga. trafikken fra Jyllingevej, og dels er der ved rundkørslen Korsdalsvej/Rødovre Parkvej registreret flere uheld med cyklister. I "Trafikplan 2016" er der et forslag om ombygning af rundkørslen.

En eventuel lukning af de to steder, bør således ses i sammenhæng med trafiksikkerhedstiltag.

Lov- og plangrundlag

Skolevejsanalyse 2014

Miljøvurdering af Lokalplan 133

Høringssvar til Lokalplan 133

Budget 2017

Trafikplan 2016.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2017 er der afsat 200.000 kr. til en undersøgelse af trafikmønstre ved og omkring en fuld udbygget IrmaByen.

Tidsplan

Trafikanalysen tager udgangspunkt i 2024, hvor IrmaByen forventes færdig.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2017 er der afsat 1.500.000 kr i 2017 og 1.100.000 kr. i 2018 til at skabe et sammenhængende stinet fra Irmabyen til midtbyen og Vestvolden.

I den forbindelse er det nødvendigt, at der sker en afklaring af adgangsforholdene til den planlagte børneinstitution, da dette kan influere på stiforløbene.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 2.600.000 kr. til gennemførelse af projektet over 2 år og koordineret i forhold til anlæggelse af stier i Irmabyen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at den planlagte stistruktur gennem Irmabyen med en cykel/gangsti syd for søen ved Espevang fastholdes,
2. at vejadgang til den kommende børneinstitution fastholdes ad Risterivej i henhold til de gældende lokalplaner, dog således at tung trafik til institutionen herunder affaldstømning sker via Espevang,
3. at forslag til delprojekter i sagen ”Stier ved Irmabyen” godkendes i henhold til beskrivelse, samt
4. at der gives en anlægsbevilling på 2.600.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb. 

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 85:

Anbefales af A og O.

F tager forbehold.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I anlægsbudgettet er der afsat 1.500.000 kr. i 2017 og 1.100.000 kr. i 2018 til en udbygning af stisystemet fra Irmabyen til midtbyen og til Vestvolden, således at der skabes et sammenhængende stinet for alle og Irmabyen dermed integreres i Rødovre. Udover stier er der også afsat midler til nødvendige justeringer ved det nordlige skel. De enkelte delprojekter beskrives særskilt.

I forbindelse med stistrukturen er der dog en sammenhæng i forhold til adgangsforholdene til den kommende børneinstitution.  Der har været afholdt et dialogmøde med beboerne i Terrassehaven den 15. juni 2017, hvor der bl.a. blev stillet forslag om at undersøge muligheden for vejadgang til institutionen via Nyholms Alle - enten syd for regnvandsbassinnet (hvor hovedstien er planlagt) eller via Espevang.

Efterfølgende har ejerforeningen ”Terrassehaven” med hjælp fra Via Trafik fremsendt forslag til alternative løsninger på en vejadgang til den kommende børneinstitution. Via Trafiks forslag søger primært at imødekomme bekymring som følge af den tunge trafik til institutionen. Dels i forhold til risikoen for, at den tunge trafik vil benytte den planlagte hævede flade på krydsning ved Risteri/hovedstien til vendeplads, og dels risikoen for konflikter mellem den tunge trafik og den øvrige trafik på Risterivej (jf. bilag 1).

Principielt opstiller Via Trafik 4 forslag:

1. Udvidelse af Risterivej
   Risterivej udvides til minimum 5,30 m, hvormed personbiler kan passere lastbiler og busser. Herudover flyttes vendepladsen længere mod nord, hvormed dens trafikale funktion ikke længere vil være i konflikt med den tværgående stiforbindelse.
2. Dobbeltrettet vejadgang via Nyholms Allé
   Udvidelse af adgangsvejen til Espevang, således at den også kan benyttes til at trafikbetjene institutionen.
3. Ensretning og ny vej syd for branddam via Risterivej eller modsat
   Ved at ensrette trafikken på Risterivej vil der ikke forekomme mødesituationer, og der vil ikke være behov for vendeplads. Der etableres en alternativ ensrettet vejadgang syd om branddammen via Nyholms Allé.
4. Ensretning og ny vej syd for branddam via Espevangen eller modsat
   Kombination af 2 og 3 ved at tillade indkørsel via en ny vej syd om branddammen og udkørsel via Espevangen.

Teknisk Forvaltning har gennemgået forslagene med henblik på at finde en løsning, som tilgodeser beboernes bekymring uden, at det forringer de forhold, som er opnået i den eksisterende løsning.

Ad. 1

Risterivej indgår som vejadgang til planlagt offentlig daginstitution ved Espevang, jf. Lokalplan 133 for Irmabyen, § 5.8 samt kortbilag 3. Der foreligger som følge af dette en deklaration om denne vejadgang.

Vejadgangen er direkte, og med en krydsning af den gennemgående hovedsti i form af en hævet flade for at give den bedste sikkerhed. Den hævede flade indgår også som nødvendig belagt areal af hensyn til brandredningsvej for byggeriet. Det er således en betingelse for byggetilladelsen.

Ad. 2

Tilkørsel via lindealleen gennem Espevang til parkeringsplads vil medføre en betydelig usikkerhed for de mange brugergrupper, hvoraf mange af Espevangs brugere har særlige udfordringer.

En vejadgang gennem Espevang er ikke dimensioneret til dobbeltrettet trafik hverken i forhold til bredde, bund-opbygning, kantsikring mv. En udvidelse af vejen skønnes at påvirke områdets bevaringsværdige karakter betydeligt, også fordi de bevaringsværdige træer ved en udvidelse sandsynligvis ikke vil kunne overleve.

Tilkørslen vil være en betydelig omvej for de fleste, og det må påregnes, at en del alligevel vil vælge at køre ind via Risterivej til aflevering/afhentning af børn.

Ad. 3 og 4

Denne tilkørsel anvender arealet planlagt til den gennemgående hovedsti, som derfor nødvendigvis må omlægges eller udgå. Irmabyen er planlagt med 2 gennemgående hovedstier, som binder Irmabyen sammen med resten af Rødovre og sikrer, at Irmabyen bliver en integreret del af Rødovre. Det vil ikke være muligt at fastholde den sydlige hovedsti med en logisk linjeføring i eget trace.

Hertil kommer, at det vil være svært at sikre tilstrækkeligt gode oversigtsforhold ved ind- eller udkørsel fra Nyholms Alle.

Ydermere har HOFOR flere underjordiske anlæg på arealet i forbindelse med regnvandsbassinet, og det vil forudsætte, at bygværkerne har tilstrækkelig bæreevne til en egentlig vej. Arealet er smalt og med en stejl skråning ned mod regnvandsbassinnets overflade. En egentlig vej kan gøre det nødvendigt med en delvis sikring af skråningen med en spunsvæg samt afskærmning mod søen.

Tilkørslen vil være en betydelig omvej for de fleste, og det må påregnes, at en del alligevel vil vælge at køre ind via Risterivej til aflevering/afhentning af børn.

Samlet vurdering

Ud fra en samlet vurdering af mulighederne både i forhold til stistrukturen og tilkørsel til institutionen vurderes det mest hensigtsmæssigt at fastholde den planlagte vej- og stistruktur. Udfordringerne med tung trafik til institutionen via Risterivej kan imødekommes ved, at Risterivej alene benyttes til vejadgang for personbiler (forældre og personale). Den tunge trafik til institutionen vurderes at kunne foretages via Espevang uden, at det medfører de opstillede konsekvenser, som er beskrevet ovenfor. Hermed er det forvaltningens vurdering, at de kommende naboers bekymring som følge af den tunge trafik til institutionen imødekommes.

Beskrivelse af delprojekter under sagen "Stier ved Irmabyen"

Cykel- og gangsti ved Espevang, 900.000 kr.

Denne stistrækning er en forlængelse af den gennemgående sti gennem Irmabyen frem til Nyholms Alle. Stiens udformning er koordineret i forhold til Irmabyens stier, og vil udføres med asfalt og Ørestadslamper i farven RAL 7024 (grå). Arbejdet kan umiddelbart realiseres, men bør vurderes i forhold til byggeriet af en ny børneinstitution.

Nordligt skel langs Irmagrunden, etablering af stier, stitilslutninger over grøft, flytning af kommunalt skur, der ligger ind over skel, 600.000 kr.

Der er planlagt 3 stiadgange fra Irmabyen til Espelunden Park, og projektet omfatter en tilslutning til eksi-sterende sti i Espelunden inkl. overgang over grøft. Disse stier er medtaget i den kommende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden og vil umiddelbart kunne realiseres efter en godkendelse af denne. Den reviderede plejeplan forventes at kunne forelægges politisk i september.

Ved den konkrete afsætning af nordligt skel blev det konstateret, at et skur på gartnerpladsen stod ca. 1,5 meter ind over skel til Irmabyen. En flytning af skuret vil umiddelbart kunne realiseres og vil være nødvendigt i forhold til det kommende byggeri på Irmabyen. Samtidig vil det være nødvendigt at flytte det eksisterende hegn, så den planlagte stiforbindelse kan etableres. Disse arbejder tænkes udført i indeværende år.

Sti til Vestvolden, 700.000 kr.

Dette omfatter en grussti på sydsiden af  det grønne levende hegn på fodboldbanerne, og vil forbinde Irmabyen til voldgaden. Stien fremgår af den gældende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden og vil umiddelbart kunne realiseres. Dette tænkes derfor udført i indeværende år.

Sikker krydsning af Korsdalsvej, 400.000 kr.

Dette projekt skal koordineres i forhold til stier i Irmabyen og forudsætter, at disse er endelig projekteret og realiseret. Den konkrete udforming af krydsningen tænkes som en hævet flade, men vil konkret blive projekteret ud fra kravet om størst mulig sikkerhed for de bløde trafikanter.  

Lov- og plangrundlag

For projekter på arealer indenfor Vestvoldsfredningen skal de være indeholdt i den gældende Pleje- og anlægsplan for Vestvolden. Alternativt vil det kræve en fredningstilladelse.

Tilslutning af grussti fra Irmabyen til voldgaden kræver en tilladelse fra Slots og kulturstyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budgettet afsat de fornødne midler til såvel anlæg som drift af stierne.

Der er ikke afsat midler til eventuelle ændringer af den planlagte vej- og stistruktur.

Tidsplan

Udførelse: September 2017 – december 2018.

Det planlægges at udføre stien fra Irmabyen til Vestvolden samt flytning af gartnerskur i 2017 og resten i 2018.

Der kan dog være forhold i forbindelse med Irmabyens udbygning og opførelsen af den kommende daginstitution, som vil betyde, at tidsfølgen må justeres. 

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Taxinævnet har på sit møde den 5. april 2017 godkendt regnskab for 2016, budget for 2017 og foreløbigt budget for 2018. Regnskab og budgetter fremlægges til orientering. Der orienteres kort om et kommende lovforslag om modernisering af Taxiloven, der betyder, at Trafik, Bygge og Boligstyrelsen overtager Taxinævnets opgaver.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regnskab 2016, Budget 2017 og foreløbigt budget 2018 tages til efterretning. 

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2017, pkt. 87:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Taxinævnet er et § 60 selskab, der er ejet af 28 kommuner. Driften dækkes af ca. 50% fra indtægter ved salg af kørebøger m.m., det resterende beløb opkræves hos medlemskommunerne efter indbyggertal.

Et flertal i Folketinget har den 9. februar 2017 stemt for en modernisering af taxiloven. Udkast til lovforslaget er i ekstern høring, med frist til den 14. august 2017. Loven forventes at træde i kraft 1. januar 2018.

Af hovedpunkter i lovforslaget kan nævnes:

• der indføres én type tilladelse til alle former erhvervsmæssig persontransport i biler,
• vognmændene gives mulighed for at anvende den virksomhedsform, de foretrækker,
• begrænsningen på antallet af tilladelser ophæves,
• den geografiske begrænsning for brug af tilladelser ophæves,
• alle tilladelser fremover skal udstedes af transport- bygnings- og boligministeren,
• der indføres et nationalt prisloft for taxikørsel,
• der indføres regler for at klage over taxikørsel,
• der indføres særlige regler for at sikre taxibetjening i landdistrikterne.

Idet alle tilladelser fremover skal udstedes af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen, betyder det, at taxinævnene nedlægges. Der er i lovforslaget en overgangsordning i op til 3 år, hvor kommunerne kan bibeholde taxinævnene. Taxinævnet i Region Hovedstaden besluttede på mødet i februar at afvente lovforslaget, men iøvrigt arbejde hen imod at overlade opgaven til Trafik, Bygge og Boligstyrelsen hurtigst muligt.

Sagen vil blive taget op i KKR (Kommunekontaktrådet for Hovedstaden), i forhold til det videre forløb med nedlæggelse af §60 selskabet.

Lovforslaget betyder, at budget 2017 og især budget 2018 er ret usikre.

Taxinævnet forventer en nedgang i indtægter allerede fra slutningen af 2017, men har valgt at budgettere med samme niveau som i 2016.

Der i budget 2018 udgifter på 5.570.000 kr. Refusionen fra kommuner er skønsmæssigt sat til 2.539.198 kr., mens indtægterne er sat til 0 kr. (i 2017 var det 3.065.000 kr.), hvilket betyder, at der evt. kan komme en ekstra opkrævning hos kommunerne. Den ordinære betaling for Rødovre Kommune forventes at udgøre 54.205 kr. i 2018.

Når forvaltningen har et overblik over de juridiske og økonomiske konsekvenser af lovændringen, vil der blive fremlagt en ny sag.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 318 af 28. marts 2017om kommunernes styrelse, §60.

Udkast til lovforslag, samling 2016-17, TRU Alm. del Bilag 392, 30. juni 2017. 

Økonomiske konsekvenser

Ukendte. Når forvaltningen har et overblik over de juridiske og økonomiske konsekvenser af lovændringen vil der blive fremlagt en ny sag.

Tidsplan

Ukendt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling til gennemførelse af energirenovering af de kommunale bygninger i 2014. Bevillingen er primært anvendt til energirenovering af Islev Skole.

Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes, samt
2. at mindreforbruget på 439.264 kr. er tilgået kassebeholdningen i 2016.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 29. april 2014 givet en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til energirenovering af kommunale bygninger.

Mindreforbruget skyldes at muligheden for energirenovering på Islev skole, med tilstrækkelig tilbagebetalingstid, er udtømt.

Der er gennemført energiinvesteringer på 4 ejendomme, jf vedlagte oversigt (Bilag 1) samt udført energiscreening af 5 ejendomme.

De gennemførte investeringer medfører en samlet reduktion af det årlige varmeforbrug med 330 MWh og elforbrug med 90 MWh. Samt en reduktion af kommunens årlige CO2udledning med ca. 53 ton.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Aftale mellem KL og Energiministeren om realisering af energibesparelser i kommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Mindre forbruget på 439.264 kr er tilgået kassebeholdningen i 2016.

Energirenoveringen afstedkommer en reduktion i kommunens udgifter til varme og el på 363.437 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre har siden 2010 arbejdet med potentialet for en metroforbindelse til Rødovre. I 2015 er der afsat et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til en opdatering af grundlaget for en metroforbindelse. Analysen er yderligere i 2016-2017 blevet opdateret i forhold til nyere udviklingsprojekter, som Rødovre Port, og inkluderer nu udvikling i Hvidovre Kommune i forhold til linjeføring igennem Hvidovre til det kommende superhospital.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at analysen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 2010 arbejdet med potentialet for en metroforbindelse til Rødovre. Heraf er der analyseret på forskellige scenarier, som løbende er blevet opdateret med nye udviklingsprojekter i Storkøbenhavn, både indenfor for byudvikling og infrastruktur. Metroanalyserne blev sidst behandlet på Økonomiudvalgets møde den 18. februar 2015. Rødovre har i samarbejde med Hvidovre siden 2015 fået udført nye beregninger af grundlaget for en metroforbindelse til Rødovre, som indeholder forbindelse til det nye superhospital i Hvidovre. Analysen fremgår af bilag 1. Den nye beregning omfatter linjeføringsalternativerne:

1. En afgrening af den eksisterende metrolinje M2 (Vanløse-Lufthavnen) ved Flintholm Station. Denne linjeføring er forlænget via Rødovre Centrum, Milestedet og med endestation ved Rødovre Station. Der forudsættes etableret stationer ved Ålekistevej i Københavns Kommune (v/Hyltebjerg), ved Rødovre Centrum, ved krydset Tårnvej/Roskildevej (v/Milestedet) samt ved Rødovre Station.
2. Den samme linjeføring som beskrevet ovenstående, men hvor linjen forlænges til Hvidovre Hospital.
3. Ovenstående linjeføring til Hvidovre Hospital via Rødovre, og en ny metrolinje fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital, som har stationerne; Grønttorvet vest, Vigerslev Centret, Hvidovrevej og Hvidovre Hospital.
4. De to linjeføringer beskrevet ovenstående med tilføjelsen, at der etableres en ekstra station ved Hvidovre Torv på linjeføringen fra Rødovre.

Forudsætninger i beregningerne

• Cityringen er åbnet
• Udbygning af Hvidovre Hospital
• En forlængelse af M4 mellem Ny Ellebjerg til Nordhavn
• Letbanen på Ring 3 er åbnet
• Busbetjeningen er tilpasset efter Busnet 2019, og tilpasninger til letbane på Ring 3
• Udbygningen af banenettet mellem København og Ringsted er afsluttet
• Regionaltogene stopper nu i Glostrup med skiftemulighed til letbanen på Ring 3
• Opgraderingen af togfrekvensen på Glostrup Station og Ny Ellebjerg Station
• Nordhavnsvej er udbygget fra Helsingørmotorvejen under Svanemøllebugten

Passagertal

Alternativ 4 med to linjeføringer og et ekstra stop ved Hvidovre Torv opnår det højeste antal daglige påstigere pr. hverdagsdøgn med ca. 35.000 ekstra påstigere på metrolinjerne. Samlet opnås en stigning i antallet af personturer i det kollektive transportnetværk på ca. 13.000 pr. hverdagsdøgn. Stigningen er ikke større, da der overføres ca. 39.000 påstigere fra andre transportmidler i det kollektive transportnetværk til metroen (letbane, bus og tog). Samlet opnår alternativ 4 det største fald i antallet af personture med bil, hvor der ses en reduktion 6.100 bilture pr. hverdagsdøgn. Det svarer til en reduktion på 0,14% af bilturerne i 2040. De andre alternativer opnår ikke ligeså stort antal påstigere eller reduktion i biltrafikken.

Anlægs- og driftsomkostninger

Metroselskabet har foretaget en vurdering af anlægsomkostningerne for de 4 alternativer - se tabel 10 i bilaget.

Anlægsoverslagene er tillagt en reserve på 50 pct. Det svarer til det korrektionstillæg, der skal tillægges større anlægsprojekter i henhold til Statens regler for ny anlægsbudgettering.

Det billigste anlægsoverslag er alternativ 1 på 8 mia kr., men alternativ 2 opnår den bedste driftsøkonomi på et driftsoverskud på ca. 41 mio kr. pr. år. Alternativ 2 er linjeføring via Rødovre Centrum, Milestedet, Rødovre Station og Hvidovre Hospital.

Metroselskabet har derfor regnet videre på alternativ 2 i forhold til restfinansieringsbehovet, hvor anlægsomkostningerne afholdes via driftsoverskuddet over en årrække. Opgørelsen viser dog, at det er nødvendigt at sikre en større medfinansiering på 10 mia. kr. til projektet, da driftsoverskuddet ikke alene kan dække anlægsomkostningerne.  

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske beregninger peger i retning af, at der skal opnås en større andel af medfinansiering af et metroprojekt i Rødovre og Hvidovre. Finansieringen af anlægsomkostningerne via driftsoverskuddet over en årrække er ikke muligt.

Tidsplan

I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2015 er der blevet afsat et rådighedsbeløb på 200.000 kr. til en uddybning af grundlaget for en metroudvidelse til Rødovre.

I metrolinjeføringen til Rødovre er beregningsmaterialet udregnet til anlæggelse i 2040.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Oplevelsescenter Vestvolden har fået tilsagn om en bevilling på 234.134 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til et projekt om Rødovre under den kolde krig. Projektet startes i 2017 og midlerne udbetales, når projektet er afsluttet i 2018.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2018 gives en indtægtsbevilling vedrørende indtægten fra Slots- og Kulturstyrelsen på 234.134 kr. til Oplevelsescenter Vestvolden samt
2. at der gives en tilsvarende udgiftsbevilling til Oplevelsescenter Vestvolden på 234.134 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med projektet "Rødovre og den kolde krig. Krig og samfund på kanten af København 1945-1990".

Kultur- og Fritidsudvalget, 15. august 2017, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Projektet er et fællesprojekt mellem Oplevelsescenter Vestvolden, Ejbybunkeren og Lokalhistorisk Samling, Rødovre Bibliotek.

Formålet med projektet er at udvikle undervisningsaktiviteter, der kan gøre den kolde krig nærværende for udskolingsklasserne. Det gøres ved at inddrage den nære historie, herunder de fysiske kulturspor efter den kolde krig, der er i Rødovre. Der skal udvikles undervisningsaktiviteter, der knytter sig til forskellige koldkrigsrelaterede steder i Rødovre herunder Oplevelsescenter Vestvolden - Ejbybunkeren og det lokale civile beredskabskomandocentral i kælderen under Rødovre Bibliotek.

Projektledelsen varetages på Oplevelsescenter Vestvolden, hvorfor bevillingen gives hertil. Projektet iværksættes i august 2017 og forventes afsluttet i juni 2018. Slots- og Kulturstyrelsen udbetaler projekttilskuddet, når projektet er afsluttet og afrapporteret.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

En del af udgifterne afholdes i 2017, mens indtægten først tilgår Rødovre Kommune og dermed Oplevelsescenter Vestvolden i 2018. Hvis projektet fører til et lille merforbrug på Oplevelsescenter Vestvolden i 2017, vil det blive søgt overført til 2018 i forbindelse med overførselssagen. Den godkendte anvendelse af tilskuddet har samlet set ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Projektet iværksættes i august 2017 og forventes afsluttet i juni 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået bevilget projektmidler af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra den nyligt oprettede satspulje "Flere skal med". Formålet med puljen er at give langtidsledige modtagere af kontanthjælp en særlig indsats, der skal hjælpe dem ud af offentlig forsørgelse. Bevillingen udgør 2.352.000 kr. i alt i perioden 1. juni 2017 til 31. august 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der i 2017 gives en netto-bevilling, svarende til en udgift på 705.000 kr. og tilhørende indtægt på 705.000 kr. til Beskæftigelsesudvalget samt
2. at den resterende del af bevillingen indarbejdes i budget 2018 og overslagsår 2019.

Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2017, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som meddelt på møde i Beskæftigelsesudvalget den 9. maj 2017, har Rødovre Jobcenter søgt midler ved satspuljen ”Flere skal med”. "Flere skal med" sigter mod at give langtidsledige modtagere af kontanthjælp en særlig indsats, der kan hjælpe dem ud af offentlig forsørgelse. I puljen er der i alt afsat 262,5 millioner kroner i 2017-2019 til at give en særlig indsats til de mere end 27.000 kontanthjælpsmodtagere, der på landsplan har været på kontanthjælp i mindst fem år.

Pengene bliver uddelt til kommunerne på baggrund af antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen i den enkelte kommune. Kommunerne får støtten udbetalt i tre rater for at sikre, at kommunerne først investerer i flere frontmedarbejdere og dernæst sikrer, at alle borgere får en afklaring. Det gælder også de borgere, som skal have deres sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam med henblik på en førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob.

Formålet med projektet er primært, at flest mulige borgere opnår hel eller devis fodfæste på arbejdsmarkedet.

I Rødovre kommune var der pr. december 2016 i alt 249 borgere i målgruppen med mere end 5 års forsørgelse. Projektmidlerne til Rødovre Kommune udgør anslået 705.000 kr. i 2017, 941.000 kr. i 2018 og 706.000 kr. i 2019. I alt 2.352.000 kr.

Rateopgørelse:

• 30 pct. af pengene tildeles ved projektets start med henblik på at sikre, at kommunerne investerer i flere frontmedarbejdere: Sagsbehandlere, jobformidlere, mentorer, virksomhedskonsulenter samt fagligt personale, der varetager social- og sundhedsindsatser.
• 40 pct. af pengene tildeles, når hele bruttomålgruppen er afklaret og visiteret. Det skal sikre, at alle borgere får en grundig gennemgang af deres sag.
• De restende 30 pct. af pengene tildeles, når minimum 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i tre måneder i træk har været i gang med en virksomhedsrettet indsats.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på ialt 2.352.000 kr. vedrører funktion 6.45.53 Jobcentre.

Tidsplan

1. juni 2017 til 31. august 2019.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget vedtog den 20. april 2017 Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv. Loven trådte i kraft den 1. juli 2017, og betyder bl.a. at Bevillingsnævnet skal udvides med et sagkyndigt medlem. 

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at økonomisk konsulent Peter Kjær pr. 1. september 2017 fungerer som sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet for resten af valgperioden 2014-2017.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af en revision af Restaurationsloven, skal Bevillingsnævnet pr. 1. juli 2017 udvides med et sagkyndigt medlem. I bemærkningerne til loven fremgår det, at det sagkyndige medlem så vidt muligt skal have kvalifikationer i form af relevant viden om virksomhedsøkonomi. Det er i det vedtagne lovforslag ikke specificeret hvordan det sagkyndige medlem skal tilføjes nævnet - det står således kommunerne frit for om de selv vil udpege et medlem, om de vil lade brancheorganisationerne eller andre indstille et medlem eller noget helt tredje.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at de har en vejledning for implementering af den nye lovs bestemmelser på vej, men at de med vilje har ladet vilkårene omkring det sagkyndige medlem være meget åbne, for at give kommunerne så meget råderum som muligt. Der er således ikke stillet krav om f.eks. uafhængighed eller branchemæssig uddannelse (f.eks. revisor). I forlængelse af et informationmøde i KL den 26. juni 2017 forventes det dog, at området belyses mere i vejledningen end først udmeldt. Vejledningen er i skrivende stund endnu ikke modtaget.

Staben for Politik og Kommunikation, som varetager sekretariatsfunktionen for Bevillingsnævnet, indstiller at økonomisk konsulent Peter Kjær fungerer som sagkyndigt medlem af nævnet for den resterende valgperiode. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med konstituering for valgperioden 2018-2021 træffe fornyet beslutning om udpegning af det sagkyndige medlem, herunder om der skal udpeges et eksternt medlem til at varetage funktionen som sagkyndigt medlem.

Bevillingsnævnet orienteres særskilt om de konkrete ændringer i Restaurationsloven, som foruden udvidelsen af nævnet med et sagkyndigt medlem bl.a. også omhandler alkoholbevillingernes gyldighedsperiode, ændrede vilkår for ansættelse af unge under 18 år samt nedsættelse af alderskravet for ansøgere af alkoholbevillinger.

Lov- og plangrundlag

Restaurationslovens § 10, stk. 3, 2. pkt. - som ændret ved Lov nr. 386 af 26. april 2017 om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen for resten af valgperioden 2014-2017.

Tidsplan

Økonomisk konsulent Peter Kjær vil fungere som sagkyndigt medlem af Bevillingsnævnet for resten af valgperioden 2014-2017.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som opfølgning på Kommunalbestyrelsens beslutning den 28. februar 2017 om fremme af valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2017, forelægges der hermed konkrete forslag til indsatser.

Der er forslag om såvel generelle som specifikke indsatser. De generelle er målrettet alle vælgere i Rødovre og de specifikke er målrettet vælgergrupper med den laveste stemmeprocent, dvs. unge, udsatte samt indvandrere og efterkommere.

De forslag der er målrettet udsatte samt indvandrere og efterkommere er udarbejdet i samarbejde med Udsatterådet og Integrationsrådet. Hvad angår gruppen af unge har forvaltningen været i dialog med unge fra NEXT i Rødovre, VUC og Rødovre Gymnasium.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at forslag til fremme af valgdeltagelsen som beskrevet i sagsfremstillingen, godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund for specifikke indsatser:

Ved sidste kommunalvalg i 2013 var den gennemsnitlige stemmeprocent 67,4%. Følgende vælgergrupper skilte sig ud med en lav stemmeprocent:

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har udgivet en potentialeberegner for valgdeltagelsen. Resultatet viser, at der er særligt stort potentiale for at øge valgdeltagelsen for grupper, der i udgangspunket har en lav sandsynlighed for at stemme.

I samarbejde med Udsatterådet og Integrationsrådet har forvaltningen udarbejdet forslag til fremme af valgdeltagelsen for gruppen af udsatte samt indvandrere og efterkommere. Til orientering viser vedlagte bilag bruttolisten af forslag, som Udsatterådet og Integrationsrådet har stillet.

Hvad angår gruppen af unge har forvaltningen været i dialog med unge fra NEXT i Rødovre, VUC og Rødovre Gymnasium.

Forslag til specifikke indsatser:

1. Reklamespots med 'husk at stemme' budskab til sportsbegivenheder i Rødovre. Det er vurderingen, at mange fra vælgergrupperne med lav stemmeprocent er til stede ved disse sportsbegivenheder, og at det bør udnyttes.
2. Mobil stemmeboks i Rødovre Jobcenter i ugerne op til valget. Vurderingen er, at der i jobcentret vil være en god mulighed for at komme i kontakt med mange fra grupperne med lav stemmeprocent. Forslaget med en mobil stemmeboks skal gøre det så nemt som muligt for disse vælgere at afgive deres stemme.
3. Oplysningsmøder med fællesspisning. Det foreslås, at der arrangeres oplysningsmøder med fællesspisning i tilknytning til allerede eksisterende arrangementer, således der er større sandsynlighed for at mange møder op. Oplysningsmøderne vil have fokus på vigtigheden af at stemme og der vil ikke være tale om vælgermøder med politisk indhold. Der arrangeres to oplysningmøder i henholdsvis Rødovre Syd og Rødovre Nord. Udsatterådet og Integrationsrådet har den formelle værtsforpligtelse og forvaltningen bistår med planlægning og gennemførelse.
4. Forvaltningen undersøger muligheden for at etablere et samarbejde med en lokal uddannelsesinstitution med henblik på at lave en kort film til de unge og af de unge om vigtigheden af at stemme. Filmen lægges på relevante medier, herunder facebook og kommunens hjemmeside. Filmen kan lanceres med en premiere event med fokus på vigtigheden af at stemme.

Forslag til generelle indsatser:

Udover indsatser målrettet specifikke vælgergrupper, foreslås følgende indsatser til fremme af den generelle valgdeltagelse hos alle vælgergrupper i Rødovre, herunder også de ovennævnte grupper.

1.  Udsendelse af SMS påmindelse til alle stemmeberettigede vælgere i Rødovre på valgdagen. Studier indikerer god effekt af SMS beskeder og bl.a. Københavns Kommune gjorde brug af denne mulighed ved sidste valg.
2. Indsættelse af ekstra ruter for servicebussen ligesom det blev gjort i forbindelse med omlægning af valgdistrikter. Ønsket er at gøre det så nemt som muligt for Rødovres vælgere at komme til et valgsted.
3. Kobling til KL's landsækkende kampagne for fremme af valgdeltagelsen. Det overordnede slogan fra VK13 vil blive genanvendt 'Tænk dig om, før du IKKE stemmer'.

Som besluttet på Kommunalbestyrelsens møde i oktober 2015 vil der desuden etableres to mobile valgsteder på henholdsvis Tremilen café bibliotek og på ældrecenter Broparken. De mobile valgsteder er åbne to forskellige dage á tre timer.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

De specifikke indsatser for grupper med lav stemmeprocent finansieres af de afsatte midler under Demokratisk Laboratorium, og de øvrige indsatser finansieres af budgettet til afholdelse af kommunalvalg.

Tidsplan

September-oktober 2017: Detailplanlægning af indsatser i samarbejde med relevante parter

November 2017: Iværksættelse af indsatser, dels i ugerne op til valget og dels på selve valgdagen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab, afdeling 12 har anmodet Rødovre Kommune om at godkende projekt og lejestigning i forbindelse med køkkenmodernisering og etablering af haver med adgang fra altaner.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at begge projekter og lejestigning som følge heraf godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Forelægges til orientering for Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Boligselskabet har ansøgt om kommunens godkendelse af en pulje på modernisering af 10 køkkener for de beboere, som ønsker det, med en maksimal låneramme på 75.000 kr. pr. køkken. De samlede udgifter til projektet udgør maksimalt 750.000 kr. og finansieres ved et 10-årigt lån af egne midler. I gennemsnit udgør lejen 4.456 kr. pr. måned. Udnyttelse af den fulde låneramme giver et lejetillæg på ca. 657 kr./md. i 10 år, svarende til en stigning i gennemsnitslejen på 14,7 % fra 713 kr./m²/år til 817 kr./m²/år.

Derudover ønsker boligselskabet at give beboere i stuelejligheder mulighed for at etablere en have med adgang fra altanen via en trappe og har ansøgt om kommunens godkendelse af en pulje til 30 stueboliger til en pris på 25.000 kr. De samlede udgifter udgør maksimalt 750.000 kr. Etablering af have med trappe fra altan medfører et lejetillæg på 219 kr. i 10 år svarende til en stigning i gennemsnitslejen på 4,9 % fra 713 kr./m²/år til 747 kr./m²/år.

Projekt og finansiering er godkendt af afdelingsmødet den 4. maj 2017 og af organisationsbestyrelsen den 17. maj 2017.

Da en beboer har mulighed for at vælge både modernisering af køkken og etablering af have med trappe fra altan, kan lejestigningen for det enkelte lejemål overstige 15 %.

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 29. november 2016 bemyndiget Økonomiudvalget til at afgøre sager i henhold til lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 samt godkende boligselskabernes udstedelse af pantebreve i forbindelse med forbedringsarbejde jf. lov om almene boliger § 29 stk. 1 med efterfølgende orientering til Kommunalbestyrelsen, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør mere end 15 %. På mødet blev endvidere besluttet, at forvaltningen kan afgøre sagerne administrativt, hvis den gennemsnitlige lejestigning udgør 15 % eller derunder.

Lov- og plangrundlag

Lov om leje af almene boliger § 10 stk. 3 samt bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. § 76 stk. 4

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor.

Tidsplan

Køkkenmoderniseringerne afsluttes efter 2 år, hvorefter lån hjemtages. Projektet med etablering af haver afsluttes efter 5 år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lejerbo anmoder Kommunalbestyrelsen om godkendelse af skema A for Lejerbo Rødovre, afdeling 0-56 Tjørneparken. Helhedsplanen omfatter støttede renoveringsarbejder, ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder og ustøttede arbejder med en samlet anskaffelsessum i alt 345.671.737 kr.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at skema A for helhedsplan i Lejerbo, afdeling 0-56 Tjørneparken godkendes,
2. at finansiering med støttet 30-årigt kontantlån på 210.991.335 kr. og ustøttet kontantlån på 102.400.000 kr. samt låneoptagelse i forbindelse hermed godkendes,
3. at kommunen yder kapitaltilførsel med 400.000 kr. i 2018,
4. at kommunen godkender anvendelse af 25.000.000 kr. af de opsamlede midler på reguleringskontoen efter reglerne herom,
5. at en gennemsnitlig årlig lejestigning på 280,30 kr. pr. m2 til i alt 963,58 kr. pr. m2 godkendes, samt
6. at kommunen yder garanti på støttet realkreditlån 210.991.335 kr. med 100 %. Landsbyggefonden regaranterer med 50%.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lejerbo anmoder Rødovre Kommune om godkendelse af skema A for Lejerbo Rødovre, afdeling 0-56 Tjørneparkens helhedsplan. Helhedsplanen skal løse afdelingens indeklima- og skimmelsvampeproblemer, fremtidssikre afdelingen og gøre den til en attraktiv boligafdeling, der tilgodeser alle borgeres behov. Der skabes ved renoveringen en større variation af boligtyper. 30 gavlboliger opdeles og ombygges til 2 boliger, en bolig på hvert niveau. Der etableres endvidere varmemesterkontor og decentrale varmecentraler.

Helhedsplan for renovering af afdeling 0-56 Tjørneparken revideret juni 2017 beskriver helhedsplanens hovedtemaer og intentionerne med renoveringen. Endelig projektering sker, når helhedsplanens skema A er godkendt af Kommunalbestyrelsen.

Lokalplan 139 Tjørneparken og Tillæg til Kommuneplan 2014, der er plangrundlag for renoveringen, er endeligt vedtaget den 20. juni 2017.

Afdelingsdata, renovering og fremtidssikring

Lejerbo Rødovre, afdeling 0-56 Tjørneparken er opført i perioden 1957-1959 på matr. nr. 37a og 37gx, Islev By og Sogn og omfatter adresserne Hvidsværmervej 60-80 samt 61-103, Madumvej 63 og Rådmand Billes Vej 1-201 samt 18-36, 2610 Rødovre.

Bebyggelsen består af rækkehuse, i alt 198 lejemål, med et bruttoetageareal på i alt 15.787,52 m2. De 176 af boligerne "de røde blokke" er i to plan De 22 af boligerne "de gule blokke" er i et plan.- Der er to typer boliger i de gule blokke, idet boligerne i de to nordligste rækker er lidt større.

Boligerne er i forhold til nutidig boligstandard relativt små - for de røde blokkes vedkommende 82,5 m2 og for de gule blokkes vedkommende ca. 83 m2. Der er generelt tale om boliger med mange små rum.

Helhedsplanen omfatter en renovering samt om- og tilbygning til de røde blokke, så de boligmæssige kvaliteter øges med flere og bedre boligkvadratmeter således, at boligerne fremstår som moderne familieboliger. 30 gavlboliger opdeles og ombygges til 60 mindre boliger, en bolig på 67 m2 i stueplan og en bolig på 1. sal på 45 m2. Boligen i stueplan gøres let tilgængelig.

Den byggetekniske renovering og fremtidssikring i de røde blokke omfatter renovering af terrændæk med ny membran og ny gulvopbygning med gulvvarme. Etablering af ny ventilation med varmegenvinding. Etablering af selvstændige målere på brugsvand. Renovering af baderum på 1. sal med vådrumsmembran. Efterisolering af gavle. Ombygning af udhus til vindfang incl. ny hoveddør. Mulighed for indretning af toilet i stueetagen (tilvalg). Udhus på adgangssiden med overdækket areal foran hovedindgang. Tilbygning på havesiden med opholdsstue i åben forbindelse med eksisterende stue.

De gule blokke skal de renoveres og ombygges som let tilgængelige således, at de vil være velegnede for en familie med en handikappet og for ældre ægtepar. Når alle boligerne i de gule blokke ombygges vil ca. 11 % af afdelingens boliger være tilgængelige boliger.

Den byggetekniske renovering og fremtidssikring i de gule blokke omfatter udskiftning af terrændæk i sin helhed incl. nyt gulv med gulvvarme. Etablering af ventilation med varmegenvinding. Etablering af selvstændige målere på brugsvand. Efterisolering af gavle. Ombygning af entre incl. ny hoveddør. Etablering af nyt rummeligt bade- og toiletrum. Nyindretning af køkken med henblik på tilgængelighed.

For så vidt angår den byggetekniske renovering og fremtidssikring af varmemesterkontor og varmecentraler omfatter denne udskiftning af bygninger for både varmemesterkontors og varmecentralers vedkommende af sikkerheds- og sundhedsmæssige grunde. Etablering af bade- og omklædningsfaciliteter for begge køn. Etablering af varmemesterkontor og velfærdsfaciliteter i Tjørnehuset med fokus på beboernes og medarbejdernes trivsel. Indretning af lokale varmecentraler med fokus på arbejdsmiljø, drft og energioptimering.

Efter endt ombygning vil afdelingens bruttoetageareal være forøget med 3.804,48 m2 til i alt 19.592 m2 og antallet af boliger forøget med 30 til i alt 228 lejemål heraf 146 stk. 4-rums boliger , 52 stk. 3-rums boliger og 30 stk. 2-rums boliger. 134 boliger på 98 m2, 12 boliger på 108 m2, 30 boliger på 67 m2, 30 boliger på 45 m2, 8 boliger på 79 m2, 8 boliger på 83 m2, 2 boliger på 82 m2 og 4 boliger på 86 m2.

Økonomi

Den samlede anskaffelsessum er beregnet til 345.671.737 kr., hvoraf de støttede arbejder udgør 210.991.335 kr. og de ustøttede arbejder herunder ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder udgør i alt 134.680.402 kr. En andel af de ustøttede arbejder finansieres dog med kapitaltilførsel på 2.000.000 kr., fællespuljemidler på 3.960.000 kr., trækningsrettilskud på 1.320.000 kr. og reguleringskontomidler på 25.000.000 kr., således at der kun skal optages ustøttede lån på 102.400.000 kr.

Rødovre Kommune garanterer for det støttede lån 210.991.335 kr. Landsbyggefonden yder regaranti med 50 procent. BRFkredit har foreløbigt beregnet ejendomsværdien efter renovering til 238.000.000 og den maksimale belåning uden garanti til 142.800.000 kr., der fratrukket eksisterende belåning og lånetilbud (renovering af institutionen) giver mulighed for yderligere ugaranteret belåning på maksimalt 103.258.000 kr. Ved optagelse af ustøttede lån på 102.400. 000 er der således ikke krav om garantistillelse fra Rødovre Kommune for så vidt angårde ustøttede lån. Endelig garantiberegning foretages i forbindelse med byggeregnskab ved skema C.

Kapitaltilførsel på 2.000.000 kr. ydes med 2/5 fra Landsbyggefonden, 1/5 fra Lejerbo, 1/5 fra realkreditinstituttet og 1/5 svarende til 400.000 kr. fra Rødovre Kommune. Kapitaltilførselsbeløbet forfalder i forbindelse med godkendelse af skema B

Leje

Den gennemsnitlige årlige leje i afdelingen vil efter endt renovering/ombygning udgøre 963,58 kr. pr. m2, hvilket er en stigning på kr. 280,30 pr. m2 svarende til en stigning på 41,02 procent.

Vedtagelse

Afdelingens beboere har på et ekstraordinært afdelingsmøde afholdt onsdag den 26. april 2017 vedtaget gennemførelse af renoveringen og den deraf følgende lejestigning.

Genhusning

Renoveringen forudsætter etapevis genhusning af afdelingens beboere og forventes gennemført i eget regi i boligorganisationen

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 29, 91, 92 og 95 m.fl. Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligehder og miljøforbedring i alment byggeri samt infrastrukturændringer i udsatte almene boligområder. Regulativ om særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden Landsdispositionsfonden). Lokalplan 139 Tjørneparken og Tillæg til Kommuneplan 2014

Økonomiske konsekvenser

Som anført ovenfor

Tidsplan

Påbegyndelsesdato 1-10-2017, Afleveringsdato 1-10-2020

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ifølge den kommunale styrelseslov skal der forelægges et halvårsregnskab for Kommunalbestyrelsen med en prognose for det samlede regnskabsresultat for året. Halvårsregnskabet udarbejdes i Rødovre Kommune som led i den løbende opfølgning på udgiftsudviklingen og indebærer derfor ikke ny information. Halvårsregnskabet er ikke underlagt krav om revision. Som led i aftalen mellem Regeringen og KL om økonomien for 2018 afskaffes kravet om udarbejdelse af halvårsregnskab fra 2018.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Halvårsregnskab 2017 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastlagt formen på halvårsregnskabet og det forventede årsregnskab. Opgørelsen er baseret på de samme oplysninger som Økonomisk Oversigt - august 2017, hvortil der henvises for en uddybning.

Lov- og plangrundlag

LBK nr. 318 af 28. marts 2017 om kommunernes styrelse.

BEK nr. 952 af 5. juli 2017 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiske konsekvenser

Overordnet viser halvårsregnskabet for 2017 nettodriftsudgifter på ialt 1.275,4 mio. kr. og anlægsudgifter på 69,2 mio. kr. svarende til den samlede finansiering på 1.344,7 mio. kr.

For året som helhed forventes nettodriftsudgifter på ialt 2.588,9 mio. kr. Det er 20,3 mio. kr. mindre end bevillingen. Samtidig ventes anlægsudgifter på 239,1 mio. kr., hvilket er 41,0 mio. kr. mindre end bevillingen. Der henvises til bilaget for en uddybning samt Økonomisk Oversigt - august 2017.

Tidsplan

Halvårsregnskabet skal aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen inden Økonomiudvalget udarbejder forslag til næste års budget til Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal senest på sit første møde i september måned eller inden 1. behandlingen af forslag til næste års budget godkende halvårsregnskabet. Det endeligt godkendte halvårsregnskab skal offentliggøres.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Økonomiudvalget godkendte den 14. juni 2017 at fremsende Budgetoplæg 2018 (2019-2021) til 1. behandling i Økonomiudvalget den 23. august 2017.

På baggrund af budgetoplægget fremlægges budgetforslaget hermed til 1. behandling. Budgetforslagets indhold beskrives nedenfor.

Siden udarbejdelsen af budgetoplægget og af Budgetforslagspublikationen 2018 (2019-2021) har regeringen og KL indgået en økonomisk aftale om kommunernes økonomi for 2018. De økonomiske konsekvenser af aftalen vil, i lighed med tidligere år, blive fremlagt som tekniske ændringsforslag. Hvor det er muligt, er der i denne sag redegjort for de økonomiske konsekvenser af aftalen, som supplement til de tal, der fremgår af budgetforslaget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Budgetoplæg 2018 (2019-2021) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

1. Drift

Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2017 (2018-2020), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned 2016. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2017 og ændringer som skyldes ny lovgivning eller regler.

Budgetoplæggets driftsudgifter udarbejdes efter rammeprincipper, hvis sigte er at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Budgetforslagets driftsudgifter udgør 2.636,2 mio. kr. i 2018. Driftsudgifterne fordelt på udvalg fremgår af tabel 1 i bilag 1.

Effektiviseringsforslag/væsentlige ændringer

Der er i lighed med tidligere år indarbejdet effektiviseringsforslag i budgetforslaget. De indarbejdede effektiviseringsforslag fremgår af bilag 3, og er indarbejdet som såkaldte "grå bokse" i budgetforslagspublikationen. Budgetforslagspublikationen er lagt på kommunens hjemmeside og på kb-net forud for 1. behandlingen af budgetforslaget.

Af bilag 4 fremgår såkaldte "hvide bokse", som er indarbejdet i budgetforslagspublikationen. De hvide bokse viser de væsentlige ændringer, der er indarbejdet i budgetforslaget med henblik på at holde uændret serviceniveau, honorere lovkrav, mv.

Øvrige bemærkninger til driftsudgifterne

Nettodriftsudgifternes fordeling på hovedkonti og de fire budgetår fremgår af hovedoversigten i bilag 2.

KL og regeringen har i juni måned indgået en økonomisk aftale for 2018. Som følge af aftalen er der nye pris- og lønskøn for KL, samt andre konsekvenser af den økonomiske aftale mv., der fører til ændringer til budgetforslaget. Alle ændringer til budgetforslaget bliver fremlagt i de tekniske ændringsforslag. I bilag 6 er vist foreløbige skøn for dele af de økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale for 2018, som vil blive fremlagt endeligt i de tekniske ændringsforslag.

De foreløbige skøn i bilag 6 omhandler de forventede ændringer til kommunens skatteindtægter og indtægter fra tilskuds- og udligningsordningerne, forudsat at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranterede skatte- og tilskuds- og udligningsbeløb. Derudover er der i bilag 6 et beregnet skøn for effekten af nye pris- og lønskøn på udgiftssiden.

Alle øvrige ændringer på udgiftssiden af kommunens budget vil foreligge i de tekniske ændringsforslag, der udsendes til Kommunalbestyrelsen den 6. september 2017, og indgår derfor ikke i bilag 6. Hertil kommer, at ministeriets svar på kommunens ansøgninger om tilskud og låneadgang forventes udmeldt omkring ultimo august. Eventuelle tilskud mv. ventes ligeledes indarbejdet i de tekniske ændringsforslag.

Budgetforslaget baserer sig på opdaterede tal for kommunens befolkningsprognose. På daginstitutionsområdet besluttede Kommunalbestyrelsen allerede i vedtaget budget 2017 (2018-2020) at indarbejde driftsudgifter til ny daginstitution. Efter en konkret administrativ vurdering indarbejdes derfor ikke yderligere driftsmidler på området i budgetforslaget. Forslag om investeringer og øvrige justeringer i budgettet som følge af den igangværende byudvikling fremlægges løbende, når behovet er kendt.

Der er i budgetlægningen konstateret et pres på dels ældreområdet, dels specialområdet på skoler. På ældreområdet har Kommunalbestyrelsen i april 2017 givet en tillægsbevilling for 2017 og frem, som er indarbejdet i budgetforslaget. Effekt af igangsatte initiativer forudsættes i budgetoverslagsårene. På specialområdet på skolerne er der i budgetforslaget indarbejdet et løft på 5 mio. kr. i 2018 og frem.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016 et effektiviseringsforslag om ansættelse af en driftssupervisor med henblik på at reducere energiforbruget. Det har vist sig, at forslagets indhold ikke har været realiserbart, men at der alligevel har vist sig grundlag for at kunne reducere energibudgettet fra 2018 og frem. Der er derfor fuld finansiering, selvom forslaget ikke er gennemført. Der arbejdes til stadighed på at nedbringe energiforbruget via adfærd mv.

Den planlagte udbygning af fjernvarmen har betydning for kommunens mellemværende med fjernvarmen, og bliver fulgt op løbende i sager til Kommunalbestyrelsen, i takt med at der er mulighed for at realisere planerne.

2. Anlæg

I budgetforslaget er indarbejdet anlægsudgifter svarende til investeringsoversigten i bilag 5. Alle beløb er i 2018-priser. Der afsættes 180,4 mio. kr. til anlæg i 2018, jf. bilag 5, heraf 21,3 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Nettoudgifterne på anlæg fordelt på udvalg fremgår af tabel 2 i bilag 1.

En række af anlægsprojekterne i bilag 5 er markeret med tre stjerner: ***. Det indikerer, at de pågældende projekters rådighedsbeløb i 2018 søges bevilget (frigivet) straks ved budgetvedtagelsen. Der vil derfor ikke skulle fremlægges særskilte bevillingssager efter budgetvedtagelsen 2018 for de stjerne-markerede projekter. Der vil fortsat blive fremlagt sager i de politiske udvalg, hvor der skal tages stilling til projekters indhold. Der skal endvidere som hidtil aflægges regnskab for projekterne, hvis de er på 2 mio. kr. eller derover.

Puljen til bygningsvedligeholdelse er i lighed med de senere år budgetlagt på driftsudgifterne. Puljen indgår som en del af Økonomiudvalgets bevilling, men anvendes på alle kommunens områder.

Det skal bemærkes, at der i budgetforslaget ikke er taget højde for køb af stationsforplads, samt at skolehelhedsplanen i lighed med tidligere år ikke er indarbejdet i investeringsoversigten.

3. Finansieringsforudsætninger

Budgetforslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

• Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2017)
• Udskrivningsprocenten for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
• Dækningsafgifter fastholdes uændrede
• Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes
• Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning
• Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Frem mod sagen til 2. behandling af budgettet foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste indtægtstal
• Regeringen har besluttet at fastfryse grundskylden i 2017, og at kommunerne skal kompenseres herfor individuelt. Det har betydning også for det provenu og den kompensation, som danner grundlag for budgetlægningen i 2018. Regeringen har den 2. maj 2017 indgået boligaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre
• Ændringen i kassebeholdningen er justeret med henblik på at fremlægge et budgetoplæg i balance.

Uddybende om kasseændring og servicevækst

Med vedtagelsen af budget 2017 (2018-2020) blev forudsat kassetræk i 2018 på 54,9 mio. kr. Det skal ses i lyset af de investeringer som væksten i befolkningen og byudviklingen fører med sig. Det fremgår af tabel 3 i bilag 1, at der i det nu udsendte budgetforslag, der blev fremlagt for Økonomiudvalget i juni måned, indgår et kassetræk på 48,5 mio. kr. i 2018, og kasseopbygninger på henholdsvis 9,6 mio. kr. i 2019, på 91,3 mio. kr. i 2020, og på 92,7 mio. kr. i 2021. I budgetforslaget er indarbejdet udgifter til ny daginstitution (34 mio. kr. i 2018), stier ved Irmabyen (1,1 mio. kr. i 2018) og servicearealer vedr. Ørbygård (15,8 mio. kr. i 2018), som kan henføres til befolkningsvæksten.

De økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen og øvrige ændringer for 2018 betyder at kasseændringen fra budgetforslaget vil skulle revurderes i de tekniske ændringsforslag. Et foreløbigt skøn for de aktuelt kendte effekter af den økonomiske aftale er vist i bilag 6. Med det foreløbige skøn kan kasseændringen revurderes til et kassetræk på 21,2 mio. kr. i 2018, og til kasseopbygninger på 36,2 mio. kr. i 2019, på 112,8 mio. kr. i 2020 og på 114,8 mio. kr. i 2021. Det skal dog understreges, at en række udgiftsmæssige konsekvenser af den indgåede aftale for 2018, samt øvrige udgiftsmæssige ændringer, herunder tælledag af elever på skolerne, endnu ikke er kendt, og ligeledes vil påvirke kasseændringen. En mere præcis beregning af kasseændringen end den der foreligger i bilag 6, vil blive fremlagt med de tekniske ændringsforslag, herunder ændringer til fjernvarmens budgetforslag.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder rammerne for servicevæksten, herunder Rødovres andel heri, ventes først endeligt afklaret, når kommunerne samlet har indmeldt deres endelige budgetter. Med det foreliggende budgetforslag, inden de tekniske ændringsforslag er færdigudarbejdet, er det vurderingen, at Rødovre Kommune overholder begrænsningerne på serviceudgifternes vækst fra 2017 til 2018.

Uddybende om låneadgang

Der er forudsat en samlet låneadgang på 25,3 mio. kr. i 2018. Det skal bemærkes, at låneadgangen først kan afklares endeligt, når det er afklaret hvorvidt evt. låneansøgninger bliver imødekommet m.m., hvorfor lånebeløbet ventes reguleret i de tekniske ændringsforslag.

Uddybende om skatter og tilskud og udligning

Skatter og tilskud og udligning er beregnet på baggrund af vejledninger og modeller udarbejdet af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beregningen af indtægtssiden i budgetforslaget baserer sig på de oplysninger der forelå på tidspunktet for sagen til Økonomiudvalget i juni måned. Siden da har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni udsendt den endelige udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb, herunder tal for statsgarantien. Et foreløbigt skøn for konsekvenserne af ministeriets udmelding, baseret på den udmeldte statsgaranti, er vist i bilag 6.

Med økonomiaftalen for 2017 har regeringen og KL aftalt et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. om året i fire år, og hvoraf de 500 mio. kr. årligt tages ud af den kommunale økonomi bredt i den offentlige sektor. Det svarer til at der hvert år tages 3 mio. kr. ud af Rødovre Kommunes økonomi. Mindretilskuddet er indregnet i budgetoplæg 2018 (2019-2021).

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i budgetforslaget er beregnet med udgangspunkt i indtægts- og fradragstal fra selvangivelserne vedrørende 2015 pr. maj 2017. Udskrivningsgrundlaget forventes at udgøre 6.713,4 mio. kr. i 2018. Der er anvendt en udskrivningsprocent på 25,7 pct., hvorfor der budgetteres med personskatteindtægter på 1.725,3 mio. kr. Heri skal dog modregnes medfinansieringsbidrag af det skrå skatteloft på 4,9 mio. kr., på grund af den højere skatteprocent siden 2008.

Beregninger, der belyser forskelle mellem det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremlægges i de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget. Samtidigt vil der blive fulgt op på udviklingen i forhold til Kommunalbestyrelsens valg af selvbudgettering fremfor statsgaranti i 2017-budgettet og den deraf ventede efterregulering i 2020.

Der er anvendt en grundskyldspromille på 30,8 i budgetforslaget. Med de gældende ejendomsvurderinger vil dette medføre et grundskyldsprovenu på 256,0 mio. kr. i 2018. Provenuet af anden skat på fast ejendom forventes i budgetforslaget at blive på 37,7 mio. kr. i 2018.

Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.

Der budgetteres i budgetforslaget med et selskabsskatteprovenu på 21,6 mio. kr. Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for ejendoms- og selskabsskat er vist i bilag 6.

Beregningen af tilskud og udligning i budgetforslaget er baseret på det forventede folketal (betalingskommunefolketallet) i de fire budgetår og det foreløbige selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Folketallet svarer til Rødovre Kommunes befolkningsprognose, hvor der er indregnet effekter af boligudbygning, fortætning og øvrige bevægelser i folketallet i de kommende fire år. Det befolkningstal som ligger til grund for selvbudgetteringen i budgetforslaget er mere end 500 borgere højere, end det skøn for kommunens befolkningstal, som ministeriet har lagt til grund for den nu udmeldte statsgaranti. Det betyder, at statsgarantiens skøn for indkomstskatteindtægten ligger næsten 32 mio. kr. under budgetforslaget.

Der budgetteres i budgetforslaget i 2018 i alt med kommunal udligning og særtilskud på 711,8 mio. kr. Heraf er det i lighed med sidste år forudsat at Rødovre Kommune på baggrund af ansøgning kan modtage et tilskud vedr. vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet på 4 mio.kr. i alle år.

I de seneste 5 års økonomiske aftaler mellem regeringen og KL er der givet ét-årige likviditetstilskud til kommunerne. Med årets økonomiaftale for 2018 fortsætter tilskuddet i 2018. Rødovre Kommunes indtægter fra statens tilskuds- og udligningsordninger faldt med 21 mio. kr. i 2017 som følge af udviklingen i nøgletallene. Der er taget højde for dette fald i budgetoplægget for 2018. Med ministeriets udmelding af tilskuddene, er det vurderingen, at Rødovre Kommune i 2018 ikke får et yderligere fald i tilskuddet som følge af relativt bedre socio-økonomiske nøgletal.

En usikkerhed på indtægtssiden er den forventede ændring af tilskuds- og udligningsordningerne, der foreløbigt er udskudt til 2019.

Der vil - i lighed med tidligere år - blive fremlagt nye beregninger for tilskud og udligning i forbindelse med de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget. Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for tilskuds- og udligningsbeløb er vist i bilag 6.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 318 af 28/03/2017) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 209 af 27/02/2017).

Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed 2018 (2019-2021).

Tidsplan

Politisk 1. behandling

Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 23. august 2017

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 23. august 2017

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 5. september 2017

Hæftet med tekniske ændringsforslag lægges på nettet til KB-medlemmer: 6. september 2017 

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag til budgetforslaget: 18. september 2017, kl. 12.00

Politisk 2. behandling 

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 27. september 2017 

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 3. oktober 2017

Budgettet lægges på nettet: 20. november 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 10:00.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.