Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

• Redegørelse for beskæftigelsesindsatsen i 1. kvartal 2018

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommuneplan 2018 – sammen om et bæredygtigt Rødovre, foreligger til endelig vedtagelse efter forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 24. januar 2018 til den 21. marts 2018.

Kommuneplanforslaget er miljøvurderet vedrørende de foreslåede ændringer. Kommuneplanen indeholder en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommuneplan 2018 – sammen om et bæredygtigt Rødovre, vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,
2. at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser og præciseringer samt
3. at Kommuneplan 2018 offentlig bekendtgøres.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. juni 2018, pkt. 43:

Anbefales med 4 stemmer for (A). En undlod at stemme (C).

Det blev på mødet bemærket, at kommentaren til høringssvar fra Rødovre Centrum, hvor der står, at ”udvalgsvarebutikker er udvidet til 5.000 m2 i forhold til størrelsen på 2.000 m2, som var den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i Kommuneplan 2010-2022” ikke er konsekvensrettet i selve kommuneplanen. Det vil ske efter den endelige vedtagelse.

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 32:

Anbefales med 3 stemmer for (A). 1 medlem undlod at stemme (C).

Børne- og Skoleudvalget, 12. juni 2018, pkt. 49:

Anbefales med 4 stemmer for (A og F). 1 medlem undlod at stemme (C).

Social- og Sundhedsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 44:

Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget, 12. juni 2018, pkt. 31:

Anbefales med 4 stemmer for (A og Ø) og 1 medlem undlod at stemme (C).

Beslutning

Følgende forslag blev sat til afstemning:

"Gruppe Ø ønsker ikke at give Rødovre Centrum en udvidelsesmulighed på 40.643 m2"

Forslaget faldt med 4 stemmer imod (A, O, V) og 1 for (Ø).

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2018 er en fuld revision af Kommuneplan 2014 med udgangspunkt i Kommuneplanstrategi 2016. Begge plandokumenter tager udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" og fokus på bæredygtig byudvikling.

Forslaget har været i høring i 8 uger i perioden 24. januar 2018 til den 21. marts 2018. De indkomne høringssvar har givet anledning til forslag til ændringer i den endelige kommuneplan. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen.  

Høringssvar
Teknisk Forvaltning har modtaget i alt 29 høringssvar. Heraf 5 bemærkninger fra statslige myndigheder. 10 bemærkninger er indkommet fra henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Agenda 21 Gruppen i Rødovre, 1 forsyningsselskab, Cyklistforbundet, 2 grundejerforeninger, 1 boligforening, 2 virksomheder samt 1 politisk parti. 14 bemærkninger er indkommet fra borgere.

De fremsendte bemærkninger fra borgere, foreninger, virksomheder og et politisk parti handler om:

• Levende hegn.
• Udendørs oplag i boligområder.
• Trafikbelastede veje.
• Rammebestemmelserne for områder omkring større veje udlagt til blandede bolig- og erhvervsområder – herunder områderne omkring Randrupvej og Jyllingevej.
• Manglende parkeringspladser i de stationsnære områder.
• Udvidelse af Rødovre Centrum.
• Detailhandelsstrukturen – herunder udvidelse af lokalcenter ved Tårnvej/Roskildevej, samt udvidelse af bydelscenter Islev Torv.
• De ældres muligheder i Rødovre.
• Udpegning af bevaringsværdige bygninger.
• Krav til lokalplanlægning af kulturmiljøer.
• Krav om høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet til byggeri.
• Styrkelse af de grønne områder.
• Forbedrede forhold for bløde trafikanter.
• Nedsættelse af trafikstøj.
• Vækst i forhold til bæredygtighed.
• Terrænregulering.
• Natparkering og udendørs oplag i tekniske områder.
• Uoverensstemmelse mellem kommuneplanforslaget og Bynet 2019.

De fremførte bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen handler om:

• Byvækst – præcisering af udviklingsrækkefølgen i kommunen.
• Produktionsvirksomheder – rettelser til kort og signaturforklaring samt konsekvensrettelse i tekst.
• Grønne kiler – beskriv hvordan der skabes grønne og blå forbindelser fra de 3 byudviklingsområder og de grønne kiler/bykiler jf. Fingerplanens § 7.
• Klimatilpasning – lovændring fra februar 2018 med kommende vejledning kræver kommuneplantillæg.

Der er indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om ovenstående punkter jf. aftalenotat af den 21. marts 2018. Dog forbeholder Rødovre Kommune sig retten til at afvente kravene i den kommende vejledning om klimatilpasning før der stilles krav om kommuneplantillæg.

Bemærkninger fra andre myndigheder handler om følgende:

• Miljø- og fødevareministeriet gør opmærksom på at Rødovre Kommune mangler at udpege forskellige grønne områder i ”det grønne Danmarkskort” og tilhørende retningslinjer.
• Energistyrelsen anbefaler, at der tilføjes en retningslinje om respektafstand langs jordkabler og gør opmærksom på servitutterne omkring jordkabler.
• Banedanmark ønsker at støjen omkring jernbaner bliver vist.
• Vejdirektoratet ønsker, at der tilføjes en retningslinje for trafikstrukturen, som også fastlægger det overordnede vejnet i kommunen. Derudover anbefaler de, at vejbyggelinjerne omtales i afsnittet ”Trafikstruktur”.

Teknisk Forvaltnings vurderinger af de indkomne bemærkninger og anbefalinger om ændringer er samlet i et skema af den 4. maj 2018. Sammenfattede anbefaler Teknisk Forvaltning følgende ændringer i kommuneplanforslaget. Alle ændringer er skrevet med rødt i kommuneplanen (bilag 4). Ændringerne skrives med sort, når kommuneplanen skal offentliggøres.

Forslag til ændringer
1. Tilføjelse til rækkefølgeplanen:
Rækkefølgeplanen er uddybet og omfatter nu en mere detaljeret beskrivelse af udviklingsrækkefølgen i kommunen på baggrund af befolkningsfremskrivning.

2. Justering i kortmateriale i forhold til konsekvensområder:
I afsnittet om erhverv er kort over konsekvensområder justeret så afstandszoner og konsekvensområder vises på to forskellige kort. Teksten er konsekvensrettet i forhold til dette.

3. Ændring af retningslinjer for byudvikling – Sammenhængen til grønne kiler og/eller grønne bykiler: 
Der er tilføjet et punkt under retningslinje 3.7 om, at der skal skabes sammenhængende blå eller grønne forbindelser fra nye tætte byudviklingsområder til de grønne kiler og de grønne bykiler jf. Fingerplanens § 7. Retningslinjen er uddybet under afsnittene for hvert byudviklingsområde, hvor det er beskrevet, hvordan der skabes forbindelse til de grønne kiler og/eller de grønne bykiler.  

4. Tilføjelse af henvisning til kommende vejledning om klimatilpasning:
I kapitlet om klimatilpasning er der tilføjet, at Rødovre Kommune skal forholde sig til den vejledning, Erhvervsstyrelsen er i gang med at udarbejde om klimatilpasning i forbindelse med lovændringen, der trådte i kraft 1. februar 2018. Vejledningen forventes færdig i efteråret 2018.

5. Ændring i krav til hegning og beplantning:
Kravet i de generelle rammer, om at hegn skal være levende hegn, er justeret, så der kan opsættes trådhegn i forbindelse med levende hegn. Det kan være nødvendigt at anvende trådhegn - f.eks. i forbindelse med børneinstitutioner, i forbindelse med virksomheder og i boligområder, hvor folk har husdyr. Trådhegnet må ikke være højere end det levende hegn.

6. Detailhandelsstrukturen:
I kommuneplanen er detailhandelsstrukturen ændret med to udvidelser af henholdsvis bydelscenteret ved Islev Torv og lokalcenteret ved Tårnvej/Roskildevej.

Rammen for Bydelscenteret ved Islev Torv 1C01 er udvidet til at omfatte matrikel nr. 4ay. Dette er gjort for at skabe bedre mulighed for planlægning af en ny dagligvarebutik på hjørnet af Viemosevej og Islevbrovej. Der bliver herved skabt mulighed for, at bydelscenteret kan styrkes med mere detailhandel og Islevbrovej kan blive tilført mere liv.

Lokalcenteret ved Tårnvej/Roskildevej udvides så en del af matrikel 8eg, samt matrikel 8ft tages med i lokalcenteret. Dette giver en udvidet mulighed for at opføre butikker langs Roskildevej.

7. Ændring i udpegning af bevaringsværdige bygninger:
En bygning på Bjerringbrovej og én på Viemosebro – i alt to bygninger – er udtaget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2018. Bygningen på Bjerringbrovej er besigtiget på ny og er fundet i så ringe stand, at den ikke bør udpeges som bevaringsværdig. Bygningen på Viemosebro vurderes kun til at være bevaringsværdig i sammenhængen med øvrige bebyggelse og altså ikke som selvstændig bygning.

8. Krav til lokalplanlægning af kulturmiljøer:
De generelle rammer for fredet og bevaringsværdig bebyggelse og beplantning er tilføjet et punkt, der skal tydeliggøre, hvordan der skal arbejdes med kulturmiljøer i lokalplanlægningen.

9. Ændring i krav til byggeri:
De generelle rammer for materialer og udformning af bebyggelse er tilføjet et punkt, der skal tydeliggøre, at byggeri skal gennemføres med høj arkitektonisk kvalitet og i overensstemmelse med principperne i Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

10. Ændring i krav til terrænregulering:
For at sikre en hensigtsmæssig afvikling af terrænforskelle f.eks. i forbindelse med nybyggeri, er de generelle rammer for terrænregulering ændret, så der ikke må etableres store terrænforskelle i skelzonen (2,5 meter fra skel). Terrænregulering inden for skelzonen ændres til at være maksimalt 0,3 meter og må ikke ske nærmere end 0,5 meter fra skel. Uden for skelzonen må der ske terrænregulering op til 0,5 meter.

11. Ændring i krav til de tekniske områder:
I de generelle rammer for de tekniske områder er bestemmelserne om forbud mod natparkering taget ud af kommuneplanen. Forbuddet mod udendørs oplag er ligeledes fjernet og erstattet af et krav om at udendørs oplag ikke må være skæmmende og skal kunne godkendes af Rødovre Kommune.

12. Ændring af retningslinjekort 14 for busruter:
Retningslinjekortet over busruterne i Rødovre er blevet rettet så det er i overensstemmelse med Bynet 2019, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i marts 2018.

13. Ændring af retningslinjekort 9 det grønne danmarkskort:
Det grønne danmarkskort er ændret, så det udpeger tre forskellige typer naturområder i Rødovre Kommune: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Derudover er der tilføjet retningslinjer for de tre typer naturområder.

Ifølge planlovens § 11 a stk. 1 nr. 14 skal også potentielle naturområder udpeges. Men Miljøstyrelsen accepterer dog, at Rødovre Kommune ikke udpeger potentielle naturområder i kommunen, da det i kommuneplanen er beskrevet, at kommunen er fuldt udbygget og det derfor er svært at udlægge nye naturområder.

14. Tilføjelse af retningslinje 25.2 for øvrige tekniske anlæg:
Retningslinjen for øvrige tekniske anlæg er ændret, så høje genstande som minimum bør placeres i en respektafstand på 50 meter fra Energinets jordkabelanlæg. Dette er gjort for at mindske risikoen for strømafbrydelse i store dele af hovedstaden ved lynnedslag. Retningslinjen er fulgt op af en udvidelse af den generelle ramme for ”Antennemaster, synligt sendeudstyr, skorstene og vindmøller” for alle områdetyper.

For at synliggøre at der kan være tinglyst servitutter eller deklarationer omkring elanlæg tilføjes ”elanlæg” til den generelle ramme ”Deklarationer og servitutter” for de forskellige områdetyper.

15. Tilføjelse af kort over støj fra jernbaner:
For at synliggøre støjen omkring jernbanerne i nærheden af Rødovre er der indsat et kort over jernbanestøj.

16. Ændring af betegnelserne i afsnittet om trafikstruktur:
I afsnittet om trafikstruktur er nogle betegnelser ændret, så de stemmer overens med vejlovens betegnelser. Derudover er teksten uddybet i henhold til ”vejbyggelinjer” og ”det overordnede vejnet”.

Herudover anbefaler Teknisk Forvaltning en række mindre redaktionelle rettelser og præciseringer i forhold til de enkelte afsnit i kommuneplanforslaget.  

Sammenfattende vurdering:
Teknisk Forvaltning vurderer, jf. skema af den 4. maj 2018, at der ikke er høringssvar, der kræver yderligere ændringer i kommuneplanforslaget.  

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 132 Stationsplads, bolig og erhverv ved Slotsherrensvej og Ring 3 forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i otte uger.

Planforslaget er miljøvurderet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 132 Stationsplads, bolig og erhverv ved Slotsherrensvej og Ring 3 med tilhørerende miljøvurdering vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. juni 2018, pkt. 44:

Anbefales.

Gruppe C foreslår minimum 45 P-pladser i delområde 1, samt 2 P-pladser pr. bolig i delområde 2.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund:
I forbindelse med letbaneprojektet langs Ring 3 er der planlagt en letbanestation i Rødovre Kommune. Til stationen skal etableres en stationsplads i krydset ved Slotsherrensvej og Nordre Ringvej (der er en del af Ring 3), i Islev. Grundet den kommende letbane er området i Fingerplan 2017 udpeget som stationsnært kerneområde.

Lokalplanens formål:
Formålet med lokalplanen er at muliggøre etableringen af en station med tilhørende stationsplads i forbindelse med den kommende letbane.

Derudover skal lokalplanen muliggøre, at der kan etableres boliger og større erhvervsenheder som f.eks. lagerhotel og/eller kontorbyggeri. I den forbindelse fastlægges bl.a. bestemmelser, som sikrer, at ny bebyggelse udformes i en størrelse og med en høj kvalitet i arkitektur og materialer og tager hensyn til det omkringliggende villaområde og stationspladsen. Der fastsættes ligeledes bestemmelser, der sikrer, at til- og frakørsel kan foregå trafiksikkert.

Lokalplanens indhold:
Lokalplanområdet opdeles i tre delområder med bestemmelser om anvendelse og højde m.m.

Delområde 1:

Delområde 1 udgør et areal på ca. 7.000 m² og udlægges til offentlige formål for den kommende letbanestation med stationsplads samt serviceerhverv i forbindelse med stationspladsen.

Området skal etableres som en stationsplads med en adgangsvej for biler, busser og cykler samt en gangsti for gående. Der skal etableres offentlige parkeringspladser og en vendeplads med mulighed for af- og påstigning. Derudover skal der skabes gode og trygge udearealer for gående.

Delområde 2:

Delområde 2 udgør et areal på ca. 2.300 m2 og udlægges til bolig og erhverv. Bebyggelsen i dette delområde skal placeres og udformes, så den ligger i mellem bebyggelsen i delområde 3 og stationspladsen i delområde 1 og samtidig medvirker til, at stationspladsen føles tryg at opholde sig på.

Der fastsættes bestemmelser for materialer, facadeudtryk, skiltning, beplantning og friarealer m.m. Derudover faslægges der bl.a. bestemmelser for varierende højder i delområdet med faldende højde fra Nordre Ringvej mod villaerne på Vesterhusvej. Dette gøres for at opnå en støjafskærmning og samtidigt minimere skyggegenerne for villaområdet.

Delområde 3:

Delområde 3 udgør et areal på ca. 10.000 m² og udlægges til erhverv og lagerhotel. Udover anvendelse til lagerhotel kan området indrettes og anvendes til kontor- og serviceerhverv herunder iværksættervirksomheder.

Ligesom i delområde 2 faslægges der bestemmelser for materialer, facadeudtryk, skiltning, beplantning og friarealer m.m. samt varierende højder med faldende højde fra Nordre Ringvej mod villaerne på Vesterhusvej.

Miljøvurdering:
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. For at vurdere om en plan skal miljøvurderes foretages en screening af planen. Da planforslaget er omfattet af bilag 2 pkt. 10 b: planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter herunder butikscentre og parkeringspladser, skal planforslaget miljøvurderes. Der er foretaget en screening/scoping af planforslagene, og det er vurderet, at planforslagene kan have en indvirkning på miljøet på følgende parametre; trafik og trafikstøj. Der er som følge heraf udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018, Lov om planlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Den sydlige del af lokalplanområdet (delområde 1), der udlægges til stationsplads for den kommende letbane, er ikke ejet af kommunen.  Der må forventes udgifter til etablering af stationsplads herunder køb eller ekspropriation af arealet til vejformål efter Lov om offentlige veje, Lov nr. 1520 af 27. december 2014, Kapitel 10.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – juni 2018.

Offentliggørelse af forslag – august 2018 (når Kommuneplan 2018 er offentliggjort).

Høring i otte uger – fra august til oktober 2018.

Endelig vedtagelse – december 2018.

Offentliggørelse – januar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at optimere anlægsarbejdet af 2. og 3. etape af Roskildevej har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheden for at sammenlægge udbud og udførelsen af de to etaper.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udførelsen af 2. og 3. etape af Roskildevej sammenlægges og anlægges samtidigt for at optimere udførelsesperioden.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. juni 2018, pkt. 50:

Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 undlod at stemme (C).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har undersøgt muligheden for at sammenlægge anlægsudbuddet samt udførelsen af 2. og 3. etape af Roskildevej. Etaperne af Roskildevej omhandler strækningen fra Damhustorvet til og med krydset Rødovrevej/Roskildevej. Det er Teknisk Forvaltnings forventning, at der kan opnås en optimering af tidsplanen for anlægsarbejderne ved sammenlægning af de to etaper. Det vil betyde, at trafikanter, erhvervsdrivende og borgere i området, vil have gener i en kortere periode, end ved at udføre de to etaper særskilt. Derudover forventes det, at der kan opnås en bedre pris ved et samlet udbud, da entreprenørerne vil byde ind på et større anlægsarbejde, og eksempelvis mobiliseringsomkostninger kun falder en gang. Ved at udskyde 2. etape af Roskildevej til udførelse samtidig med 3. etape af Roskildevej, mindskes risikoen for at anlægsarbejdet skal udføres i vinterperioden.

For at skabe stor fokus på gennemførelse og planlægning af projektet, indarbejdes der i udbudsmaterialet bod, bonus eller anden incitament for entreprenøren.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ved sammenlægning af 2. og 3. etape Roskildevej, kan der være mulighed for lavere entreprisepriser samt minimeret omkostninger til vinterforanstaltninger, som følge af en kortere anlægsperiode. Det er dog uvist på nuværende tidspunkt. I forbindelse med den politiske sag om frigivelse af anlægsbevilling, vil en revidering af anlægssummen foreligge. Anlægssummen vil tage udgangspunkt i et anlægsoverslag udarbejdet i forbindelse med hovedprojektet. Året, hvor det samlede rådighedsbeløb for 2. og 3. etape af Roskildevej placeres, fastsættes i budgetprocessen for budget 2019.  

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er vedtaget en justering af Beredskabspolitikken på bestyrelsesmødet den 25. april 2018 i Hovedstadens Beredskab. I følge vedtægterne skal ændringen godkendes i de 8 ejerkommuner. Justeringen betyder, at der udarbejdes sårbarhedsanalyser hvert 4. år i stedet for hvert år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Beredskabspolitikken godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab I/S, der blev godkendt af ejerkommunernes kommunalbestyrelser i foråret 2016, er blevet revideret og fremlægges derfor til fornyet godkendelse. Ændringen vedrører terminen for udarbejdelsen af sårbarhedsanalysen, som er ændret fra hvert år til hvert 4. år. Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab godkendte på sit møde den 25. april 2018 forslag til revideret Beredskabspolitik.

Beredskabspolitikken for Hovedstadens Beredskab I/S sætter de overordnede rammer for hele det planlægnings- og krisestyringsmæssige set-up i forhold til fortsat drift efter en hændelse i en eller flere af ejerkommunerne. Beredskabspolitikken er således rammesættende for de enkelte ejerkommuners Plan for fortsat drift/Beredskabsplan (jf. beredskabslovens § 25).

Beredskabspolitikken blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på bestyrelsesmødet den 13. januar 2016 og efterfølgende af kommunalbestyrelserne/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne, jf. sag 47 på Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2016.

I forbindelse med udarbejdelsen af Sårbarhedsrapport 2018 har ejerkommunerne ytret ønske om, at fremtidige rapporter ikke udarbejdes hvert år, dels fordi arbejdet er meget omfattende, dels for at kunne prioritere ressourcerne til at arbejde med implementeringen af handleplanerne. I stedet foreslås, at sårbarhedsrapporten udarbejdes mindst en gang i hver valgperiode eller oftere, såfremt der er forhold, der taler herfor - f.eks. i forlængelse af arbejdet med Plan for fortsat drift.

Derudover er der foretaget en mindre redaktionel ændring, idet formuleringerne vedrørende "sårbarheds- og risikoanalyse" er ændret til kun at være "sårbarhedsanalyse". Dette for at undgå interessekonflikt med kommunernes risikostyringsansvarlige.

I tilslutning hertil bemærkes, at det fremtidige arbejde vil tage udgangspunkt i det nationale risikobillede (udarbejdet af Beredskabsstyrelsen), men med fokus på, hvad kommunerne selv identificerer af problemstillinger.

Forslaget har været drøftet på møde i Hovedstadens Beredskabssamordning (HOBS) den 25. oktober 2017, hvor der var bred enighed om forslaget, inden bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab godkendte forslag til revideret Beredskabspolitik på sit møde den 25. april 2018.

Lov- og plangrundlag

Vedtægterne for Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det følger af Hovedstadens Beredskabs ejerstrategi, at der skal udarbejdes en årlig redegørelse, hvor selskabet dokumenterer sin indsats på de fem målsætninger i ejerstrategien: Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne, Økonomisk effektivitet, Serviceniveau og samarbejde med kommunerne, Forebyggelse og frivillige, samt Bæredygtig og attraktiv arbejdsplads. Redegørelsen forelægges til orientering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Årsberetningen
Det følger af Hovedstadens Beredskabs ejerstrategi, at Hovedstadens Beredskab skal udarbejde en årlig redegørelse, hvor selskabet dokumenterer sin indsats på de fem målsætninger i ejerstrategien:

• Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne
• Økonomisk effektivitet
• Serviceniveau og samarbejde med kommunerne
• Forebyggelse og frivillige
• Bæredygtig og attraktiv arbejdsplads

Strukturen i Hovedstadens Beredskabs Årsberetning 2017 følger målsætningerne i ejerstrategien og dokumenterer således den indsats, som Hovedstadens Beredskab har leveret på de 5 områder i 2017. I hvert afsnit er der udvalgte historier og fakta, der beskriver, hvordan Hovedstadens Beredskab konkret har arbejdet med målsætningerne.

Samarbejdsorganet evaluerede på sit møde den 27. februar 2018 efterlevelsen af gældende Service Level Agreement (SLA) ift. 2017. SLA'en beskriver det serviceniveau, Hovedstadens Beredskab skal levere på myndighedsområdet ift. objektkendskab, kvalitet, kompetencer, sagsbehandlingstider m.v. Konklusionerne fra evalueringen er indarbejdet i Årsberetningens afsnit vedr. "Serviceniveau og samarbejde med kommunerne".

Årsberetningen blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på mødet den 25. april 2018, vedlagt til orientering.

Regnskab 2018
Hovedstadens Beredskabs Årsregnskab 2017 er indarbejdet i Årsberetningen for 2017 og skal, jævnfør bestemmelserne i Hovedstadens Beredskabs vedtægters § 13 stk. 3, forelægges ejerkommunerne til orientering.

Årsregnskabet for 2017 blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab på mødet den 25. april 2018. Årets økonomiske resultat er uddybet i afsnit vedr. årsregnskab 2017 i Hovedstadens Beredskabs Årsberetning 2017, vedlagt som bilag.

Årets resultat viser et samlet merforbrug på 11,7 mio. kr. der kan henføres til planlagte øgede driftsomkostninger på ca. 14,7 mio. kr. som følge af overført mindreforbrug fra 2016. Derudover har der været en effektivisering på 3 mio.kr. som følge af, at effektiviseringsstrategien 2018-2020 er blevet effektueret hurtigere end forudsat. Stigningen i indtægter forklares primært med en række afvigelser på forskellige forretningsområder, hvilket svarer til en afvigelse på 2,1 % i forhold til budgetteret indtægtsdækket virksomhed.

Som en del af den Fælles Risikobaserede Dimensionering, RBD 2017+, samt målsætninger indenfor bl.a. klima- og terrorberedskab, er der blevet gennemført aktiviteter, herunder anskaffelse af materiel, udstyr, samt uddannelse.

Lov- og plangrundlag

Vedtægterne for Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I foråret 2017 godkendte ejerkommunerne, at Hovedstadens Beredskab kunne foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår 2018. Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 25. april 2018 godkendt at forlænge Hovedstadens Beredskabs mulighed for at foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022. Da repo-forretninger, i lovgivningen, anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning godkendes af de 8 ejerkommuner. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det følger af Hovedstadens Beredskabs vedtægters § 8 stk. 1 samt af interessentskabets finansielle styringspolitik, at § 60-fællesskabets mulighed for at foretage repo-forretninger skal godkendes af ejerkommunernes kommunalbestyrelser og at denne godkendelse følger den kommunale valgperiode.

I foråret 2017 godkendte ejerkommunerne, at Hovedstadens Beredskab kunne foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår 2018. Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 25. april 2018 godkendt, at forlænge Hovedstadens Beredskabs mulighed for at foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022. Ejerkommunerne forelægges derfor forslag herom til endelig godkendelse.

Hovedstadens Beredskabs finansielle styringspolitik indeholder muligheden for, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretninger, jævnfør bilag 1. Anvendelsen af repo-forretninger skal primært understøtte en optimering af likviditetsstyringen i en situation med negativ rente. Repo-forretninger er nærmere forklaret i bilag 2.

Ejerkommunerne godkendte i foråret 2017 efter indstilling fra bestyrelsen, at Hovedstadens Beredskab kunne foretage repo-forretninger til og med udgangen af 1. halvår 2018.

Hovedstadens Beredskab har for perioden ultimo maj 2017 til ultimo december 2017 løbende anvendt repo-faciliteten med henblik på at optimere sin likviditetsstyring. Resultatet af likviditetsoptimering for perioden udgør et samlet afkast på ca. 375.000 kr. Derudover har obligationsanskaffelsen kombineret med repo-forretninger sparet Hovedstadens Beredskab for negativ rente svarende til ca. 300.000 kr. på pengemarkedskontoen, der ville have medført krav om yderligere effektiviseringer. De 375.000 kr. indgår i de effektiviseringer, der skal understøtte udvidelsen af serviceniveauet ift. klima, massetilskadekomst m.v.

Idet renten fortsat forventes at være negativ i Danmark godkendte Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på sit møde den 25. april 2018, at Hovedstadens Beredskab kan fortsætte med at foretage repo-forretninger fra 2. halvår 2018 til og med 1. halvår 2022.

Idet repo-forretninger jf. lånebekendtgørelsen anses for et lån, skal bestyrelsens beslutning om at gøre brug af repo-forretninger jf. Hovedstadens Beredskabs vedtægters § 8 stk. 1 forelægges interessenterne til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Dette følger ligeledes af den finansielle styringspolitik, hvoraf det endvidere fremgår, at Kommunalbestyrelsens godkendelse af Hovedstadens Beredskabs mulighed for at lave repo-transaktioner følger den kommunale valgperiode.

Hovedstadens Beredskabs bank, Nordea har skriftligt over for Hovedstadens Beredskab bekræftet, at Nordea har godkendt interessentskabet som professionel modpart, hvorfor Hovedstadens Beredskab fortsat kan indgå repoforretninger efter EU’s MiDFID II direktiv, der trådte i kraft den 3. januar 2018. Nordea har således vurderet, at interessentskabet opfylder 2 ud af de 3 kriterier (kriterie 2 og 3) jf. investorbeskyttelsesbekendtgørelsens bilag 1, afsnit b.

Ejerkommunerne forelægges derfor forslag om, at Hovedstadens Beredskab kan foretage repo-forretningen fra 2. halvår 2018 til og med udgangen af 1. halvår 2022.

Idet repo-forretninger jf. lånebekendtgørelsen skal behandles på samme måde som kommunale kassekreditter, betyder det, dels at omfanget af repo-forretninger maksimalt må udgøre 125 kr. pr. indbygger, hvilket med ca. 886.000 indbyggere svarer til ca. 110 mio. kr., dels at repo-forretninger ikke vil belaste kommunernes låneramme.

Det skal i øvrigt bemærkes, at repo-forretninger blandt andet kan anvendes af Københavns Kommune og er en mulighed i Frederiksberg, Albertslund og Rødovre Kommuner. I praksis vil køb af obligationer og håndteringen af repo-forretningerne varetages af Nordea, på baggrund af Hovedstadens Beredskabs indmeldte likviditetsbehov.

Lov- og plangrundlag

Vedtægter for Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

RødovreKanalen2 ansøger om nedsættelse af det årlige afdrag på lån til Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ansøgningen godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 25. maj 2011 blev det besluttet, at yde et rentefrit lån på 388.380 kr. til RødovreKanalen2.

Det blev endvidere besluttet, at lånet til RødovreKanalen2 skal tilbagebetales med 38.838 kr. pr. år, første gang den 1. januar 2013.

Ved mail af 23. maj 2018 har RødovreKanalen2 ansøgt om at få nedsat det årlige afdrag på lånet fra 38.838 kr. til 20.000 kr.

Det kan oplyses, at der af det oprindelige lånebeløb på 388.380 kr. resterer 155.352 kr.

Som begrundelse for ansøgningen oplyses det, at det er RødovreKanalen2's støtteforening, som hjælper med penge til afdrag gennem frivilligt foreningsarbejde for støtteforeningens medlemmer. I 2017 var der imidlertid en nedgang i overskud ved bankospil og musikarrangementer, og det var svært for støtteforeningen at nå de 38.838 kr.

Det er RødovreKanalen2 og RødovreKanalen2's Støtteforenings vurdering, at det vil være muligt at afdrage med 20.000 kr. pr. år. Såfremt overskuddet bliver større, vil foreningen kunne vælge at afdrage med et større beløb det pågældende år.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Det årlige afdrag på lånet vil blive reduceret med 18.838 kr.

Tidsplan

Ansøgningen vil have virkning fra 1. januar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er et aktuelt behov for en udvidelse af den eksisterende pladskapacitet på daginstitutionsområdet.

For at overholde pladsgarantien for det stigende antal børn fremlægges forslag til en udvidelse af Børneinstitutionen Rønneholm med 30 enheder ved en om- og udbygning af institutionen.

Udgiften til udvidelsen er anslået til i alt 1,7 mio. kr.

Der er ikke i anlægsbudgettet afsat rådighedsbeløb til projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan for udvidelsen af Børneinstitutionen Rønneholm med 30 enheder godkendes,
2. at opgaven udbydes i underhåndsbud i fagentreprise,
3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse,
4. at der gives en anlægsbevilling til udvidelsen på 1,7 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen,
5. at der i 2018 gives en tillægsbevilling til drift på 418.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af kassebeholdningen samt
6. at de samlede driftsomkostninger på 2,5 mio. kr. indarbejdes i budget 2019 og fremefter.

Børne- og Skoleudvalget, 12. juni 2018, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Behovet for daginstitutionspladser er stigende, og der er derfor behov for udvidelse af antal pladser, således at pladsgarantien kan overholdes.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning udarbejdet forslag til en udvidelse af Rønneholm med 30 enheder ved en om- og udbygning af institutionen.

Forslaget omfatter:

• opførelse af ny tilbygning på ca. 12 m2
• ombygning af eksisterende arealer på ca. 100 m2
• opførelse af liggehal på ca. 25 m2
• tilpasning af eksisterende institution
• retablering samt tilpasning af eksisterende udearealer

De fremtidige forhold kommer til at rumme to grupperum med adgang til eksisterende toiletter/puslerum, vindfang og fællesareal.

Den nuværende barnevognsoverdækning vil blive udvidet og ændret til liggehal. Endvidere vil der blive foretaget tilpasninger af de administrative lokaler ved flytning af kontor, etablering af møde/samtalerum og ekstra garderobeplads til nye medarbejdere.

Arbejdet tænkes udbudt i fagentreprise i underhåndsbud til tidligere benyttede håndværkere.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. til ombygning og indretning, finansieret af kassebeholdningen i 2018.

Med udvidelsen af Rønneholm med 30 enheder skal driftsbudgettet forhøjes med 2,5 mio. kr. pr. år fra 2019 og fremefter. Udgiften dækker dels de børnerelaterede udgifter og dels udgifter til energi, rengøring og vedligeholdelse af udearealer.

Endvidere skal driftsbudgettet for 2018 forhøjes med 418.000 kr., svarende til to måneders drift.

Tidsplan

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fonden for Entreprenørskab har bevilget et beløb på 39.625 kr. til projektet "Innovation og Entreprenørskab netværk for Rødovre Kommunes skoler". Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om, at det bevilgede beløb kan indgå i projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2018 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 39.625 kr.

Børne- og Skoleudvalget, 12. juni 2018, pkt. 47:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har ansøgt Fonden for Entreprenørskab om tilskud til projektet "Innovation og Entreprenørskab netværk for Rødovre Kommunes skoler". Fonden har bevilget 39.625 kr.

Rødovre Kommune ansætter pr. 1. august 2018 syv nye vejledere, én pr. skole, der skal arbejde med Teknologi og Innovation i skolerne. De syv vejledere forventes at være teknologisk stærke, hvorfor man med fordel kan løfte deres kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab i tæt samarbejde med de eksisterende IT-vejledere, der findes på skolerne.

Ansættelserne af de syv nye vejledere giver en enestående chance for et tværkommunalt netværk omkring innovation, hvor skoleledelserne også er koblet på. Netværket vil have fokus på videndeling, udvikling af læringsforløb samt kobling til eksterne aktører (Åben skole).

Lov- og plangrundlag

Bevillingsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Indtægten på 39.625 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Netværket starter op ved skolestart i august 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har bevilget et beløb på 3.680.000 kr. til projektet "Faglig udvikling via styrkede læringsfælleskaber". Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om, at det bevilgede beløb kan indgå i projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i budget 2019 indarbejdes en udgiftsneutral bevilling til Børne- og Skoleudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 1.400.000 kr. samt
2.  at der i budget 2020 indarbejdes en udgiftsneutral bevilling til Børne- og Skoleudvalget på netto 0 kr. svarende til en udgift og en tilhørende indtægtsbevilling på 2.280.000 kr. 

Børne- og Skoleudvalget, 12. juni 2018, pkt. 48:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har ansøgt A. P. Møller Fondens folkeskoledonation om tilskud til projektet "Faglig udvikling via styrkede læringsfællesskaber". Fonden har bevilget 3.680.000 kr.

Projektet har til formål at skabe faglig udvikling på skolerne via højt præsterende fagteams og at fastholde arbejdet med målstyret læring, formativ evaluering og klasseledelse. Igennem en fælles indfaldsvinkel og et fælles sprog omkring fagteamets funktion på tværs af skolerne skal projektet således være med til at styrke skolernes fagteamorganisering og det professionelle læringsfællesskab, som kontinuerligt udvikler lærernes profession.

Centrale aktører i fagteams skal klædes på til at udvikle de professionelle læringsfællesskaber med afsæt i didaktisk og fagligt vidensniveau. Projektet indebærer uddannelse af i alt knap 80 lærere, der skal fungere som Faglige Ressourcepersoner indenfor henholdsvis de naturfaglige og humanistiske fag.

Indsatsen Teknologi og innovation er tæt koblet til "Faglig udvikling via styrkede læringsfællesskaber" og bliver en del af indsatsens faglige perspektiv.

Lov- og plangrundlag

Bevillingsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Indtægten på 3.680.000 kr. vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Egenfinansiering er indarbejdet i allerede eksisterende budgetter, idet det afholdes via lærernes/ledernes arbejdstid.

Tidsplan

Tilsagnet om støtte gælder fra den 26. april 2018 og et år frem. Projektet forventes igangsat i 2019 og afsluttet i 2020, hvorfor bevillingerne ønskes indarbejdet i disse budgetår.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Aftale om bedre veje til uddannelse og job blev offentliggjort den 13. oktober 2017 og indeholder beskrivelse af den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Aftalen indeholder krav om etablering af en ny institutionsstruktur, der skal samle de forberedende uddannelser. Lov om forberedende grunduddannelse blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2018.
Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. maj at indstille til Undervisningsministeriet, at der etableres en FGU-institution på Vestegnen bestående af syv kommuner. Det blev ligeledes besluttet, at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen og, at der nedsættes en faglig følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Undervisningsministeriet har oplyst, at den 30. juni 2018 er deadline for indstilling af bestyrelsesmedlemmer til FGU-institutionen.

Kommunalbestyrelsen anmodes således om at udpege et medlem til den kommende bestyrelse i FGU Vestegnen.  

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

at Flemming Lunde Østergaard Hansen (A) udpeges som medlem til bestyrelsen for den kommende FGU-institution på Vestegnen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 29. maj at indstille til Undervisningsministeriet, at der etableres en FGU-institution på Vestegnen bestående af syv kommuner (Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk), hvor samtlige eksisterende produktionsskoler og VUC'er tilknyttes som satellitskoler. Det blev ligeledes besluttet, at alle syv kommuner tildeles en plads i bestyrelsen og, at der nedsættes en faglig følgegruppe til den kommende bestyrelse.

Hver FGU-institution består af en moderinstitution og et antal tilhørende satellitskoler, som placeres på de adresser, hvor der i dag findes produktionsskoler og VUC'er. Institutionerne bliver selvejende med selvstændige bestyrelser på 7 - 11 medlemmer.

Der bliver udpeget følgende medlemmer til bestyrelsen:

• Et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem fra hver kommune i dækningsområdet.
• En repræsentant fra erhvervsskolerne i dækningsområdet.
• En repræsentant fra arbejdsmarkedets organisationer (A-siden).
• En repræsentant fra arbejdsmarkedets organisationer (B-siden).
• En medarbejderrepræsentant
• En tilforordnet medarbejderrepræsentant
• En tilforordnet elevrepræsentant

Den forberedende grunduddannelse skal være klar til at modtage elever i august 2019. 

Der vil blive udarbejdet midlertidige vedtægter, som vil danne grundlaget for det første møde i den første bestyrelse, hvor bestyrelsen også vil konstituere sig.

Der bliver tale om statsligt, selvejende institutioner, hvor bestyrelserne bliver den strategiske ledelse, og hvor institutionens daglige ledelse betjener bestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 12, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Bestyrelsens funktionsperiode er på fire år og følger normalt valgperioden for kommuner, jf. § 16.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed handleplan for sundhedsindsatsen 2018-2019 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2018-2019 godkendes.

Alle fagudvalg, 12. juni 2018:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Handleplanen beskriver prioriterede fokusområder for det kommende år.

I handleplanen arbejdes der videre med visionen i sundhedspolitikken om at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Indsatserne i handleplanen relaterer til sundhedspolitikkens fire strategimål:

• Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
• Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
• Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
• Der er sammenhæng og helhed i indsatserne

De overordnede rammerne for sundhedspolitikken og handleplanen er Region Hovedstadens Sundhedsprofil for 2017, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til kommunerne, KL´s oplæg "Forebyggelse for fremtiden" fra januar 2018 og Sundhedsstyrelsens rapporter iøvrigt.

I 2018 vil der fortsat være fokus på udvikling af tværgående indsatser og indsatser i forhold til tobak, mental sundhed, overvægt og fysisk aktivitet, indsatsen for borgere med kronisk sygdom og borgere med kræft. Derudover vil der i 2018 blive sat et udviklingsprojekt i gang kaldet "Vores Sunde Hverdag".

Et af de centrale punkter i ”Vores Sunde Hverdag” er at begrænse udviklingen af social ulighed i sundhed, hvilket stemmer rigtig godt overens med visionen i kommunens sundhedspolitik. ”Vores Sunde Hverdag” kommer til at fungere som en paraply for en optimering af de nuværende indsatser og udvikling af nye indsatser bredt i kommunen i forhold til både trivsel og sundhed.

Som det fremgår af den økonomiske oversigt i bilag 2, er der afsat en pulje til igangsættelse af nye aktiviteter udviklet i ”Vores Sunde Hverdag".  

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplan for sundhedsindsatsen er sundhedslovens paragraf 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 523.611 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er delt ud på indsatsområderne i handleplanen. Der er afsat 55.000 kr. til en pulje til nye indsatser opstået i den proces, der sættes i gang i forbindelse med "Vores Sunde Hverdag".

Midlerne i forebyggelsespuljen er fortrinsvis fordelt til finansiering af udviklingsprojekter. Undtagelser i forhold til dette gælder indsatserne seksuel sundhed og medlemskab og aktiviteter i Sund By Netværket. De øvrige indsatser er enten udgiftsneutrale eller finansieret inden for konti i sundhedscenteret.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører årligt tilsyn med kommunernes administration af rådighedsreglerne. Resultat af tilsynet i 2017 forelægges hermed Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at afrapporteringen om Rødovre Kommunes administration af rådighedsreglerne tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget, 12. juni 2018, pkt. 29:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en stikprøvekontrol og udtrukket 25 cpr. numre på jobparate modtagere af integrationsydelse eller kontanthjælp, som i andet kvartal 2017 fik en rådighedssanktion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.

Syv personers sager er udgået af tilsynet, enten på baggrund af at hændelsen lå uden for tilsynsperioden i andet kvartal 2017, eller at personen var ophørt med at modtage kontanthjælp, før sanktionen kunne gennemføres.

14 af de 18 behandlede sager er henlagt uden bemærkninger, da Rødovre Kommunes afgørelse vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler.

Fire sager er registreret med fejl. I tre af sagerne var der foretaget et fradrag for udeblivelse fra tilbud, som ikke var udmålt korrekt jf. aktivloven. I én sag var der foretaget et forkert beløbsfradrag til en person, der var blevet afmeldt som jobsøgende grundet manglende tjek af jobforslag.

Styrelsen har samlet set vurderet, at Rødovre Kommune generelt har en velfungerende procedure i forhold til at opfange, registrere og sanktionere tilfælde med manglende overholdelse af rådighedspligten. Styrelsen bemærker dog, at Rødovre Kommune bør sætte fokus på at sikre korrekt sanktionering i alle sager, særligt i tilfælde med udeblivelse fra tilbud, som tegner sig for tre af de fire konstaterede fejl.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til aktivlovens § 13d, stk. 5, behandle vedlagte afrapportering med det samlede resultat af tilsynet på et møde.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil gennemgå resultatet med henblik på evt. præcisering af arbejdsgange, samt eventuelle efterbetalinger af ydelse.  

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv socialpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tilsyn for hændelser i andet kvartal 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen er bevilliget to nye IT systemer som anvendes på Omsorgs- og Voksen/Handicapområdet, henholdsvis Cura Omsorg og Cura Social. De to systemer kræver tablets som platform.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 3.220.000 kr. og afsættes rådighedsbevilling på 3.220.000 kr. i 2018 til ØU, til indkøbet af tablets, som finansieres af kassebeholdningen samt
2. at de samlede afledte driftsomkostninger på 462.000 kr. under ØU, indarbejdes i 2019 og fremefter.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Indkøb af hardware til Cura Omsorg og Cura Social
Social- og Sundhedsforvaltningen skal have nye IT systemer til både omsorgs- og socialområdet, som en konsekvens af at de danske kommuner skal følge Fælles Sprog III standarden, der er en opgradering af den nuværende Fælles Sprog II standard. Dette kræver en tilsvarende opgradering på leverandørsiden. Rødovre Kommune har, i regi af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening, deltaget i et fælles udbud for begge områder. Udbuddet afsluttedes med en kontraktindgåelse med Systematic, der skal levere nye systemer til begge områder, henholdsvis Cura Omsorg og Cura Social. De tidligere systemer KMD EKJ og CSC Social udgår.

Behov for midler til indkøb af hardware
Der er i budget 2017, 2018, og 2019 afsat samlet set 3,5 mio. kr. til implementering af begge systemer og Fælles Sprog III i Socialforvaltningen. De afsatte midler er afsat til implementering og ikke til indkøb af hardware. Da dette beløb blev afsat, var udbuddet ikke færdigt og leverandøren endnu ikke valgt. Der kunne derfor ikke tages højde for, at valget af Systematic som leverandør, ville betyde en ny klient-platform, dvs. nye enheder og deraf behov for indkøb af ny hardware. Cura er baseret på en mobility tankegang der tilsiger at medarbejderen skal have en tablet for at kunne dokumentere hos borgeren.

Der findes i dag mobiltelefoner og bærbare computere i hjemmeplejen og, i et vist omfang, også på plejehjemene. Disse er blevet testet mhp. brug af Cura og vil ikke kunne fungere tilfredsstillende. Skærmen på mobiltelefonerne er for små til at kunne dokumentere ”på farten” og bærbare computere kan ikke anvende hele Cura systemet, da dele af systemet kun kan bruges i en app version. Der er derfor behov for at indkøbe ny hardware (tablets + tilbehør) til Cura Omsorg og Cura Social. På omsorgsområdet forventes det at der skal indkøbes tablet til 750-800 medarbejdere, på socialområdet til ca. 65 medarbejdere. Omkostningen herved er 3,2 mio. kr.

Sådan ændres hverdagen for medarbejdere og borgere
Cura er nu i drift i flere kommuner landet over, og alle erfaringer viser at systemet og overgangen fra Fællessprog II til Fællessprog III, udgør en stor ændring ift. arbejdsgange og de tværgående processer for alle medarbejdergrupper indenfor ældreområdet. Formålet med brug af tablets i Cura er, at de udkørende medarbejdere og medarbejdere på plejecentre, skal dokumentere direkte hos borgeren, således at dokumentationen bliver tidstro.

Lov- og plangrundlag

Fællessprog III dækker det kommunale ældre- og sundhedsområde, det vil sige borgere, der modtager indsats efter service- og/eller sundhedsloven: hjemmepleje, træning, (Servicelov §83, §83a, §84 + §86) og sygepleje (Sundhedslov §138).

Økonomiske konsekvenser

Anlægsudgifterne til indkøbet af tablets på i alt 3.220.000 kr., under ØU, funktion 06.45, finansieres af kassebeholdningen i 2018. Den varige driftsbevilling på 462.000 kr. under ØU indarbejdes i budgettet fra 2019. 

Tidsplan

Indkøb af hardware vil ske i perioden fra august til november 2018.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Forslag til Digitaliseringsstrategi for Rødovre Kommune for perioden 2019-2022.

Den forrige strategi for 2015-2018 fokuserede på borgernær anvendelse af digitale muligheder. Dette er stadig en central del af strategien for 2019-2022, men strategien fokuserer desuden på IT rammearkitektur, dataanvendelse, digital kompetenceudvikling, informationssikkerhed og digital transformation.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Digitaliseringsstrategien for 2019-2022 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes digitaliseringsstrategi understøtter visionerne i den fælleskommunale- og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Desuden understøtter strategien KOMBITs sideløbende strategi "Fundament for fremtiden (2018-2022)".

De ovennævnte fællesoffentlige- og fælleskommunale digitaliseringsstrategier udløber i 2020, så det har i udviklingen af Rødovre Kommunes digitaliseringsstrategi været vigtigt, at udarbejde en strategi der inkluderer disse strategier, men samtidig ser længere frem, specielt med fokus på den digitale udvikling og transformation af den offentlige sektor.

Den tidligere digitaliseringsstrategi i Rødovre kommune var mere lokalt orienteret, hvor indeværende strategi søger at åbne op for digital udvikling, samt samarbejde med borgere og virksomheder. Dette skal ske samtidig med, at medarbejdere støttes og kompetenceudvikles, således at medarbejderne står bedre rustet i forhold til den digitale transformation.

Strategiens vision er "Digitalisering med mål og mening". Visionen skal sikre, at digitaliseringen giver mening både for borgerne, virksomhederne og for Rødovre Kommune. Digitaliseringen understøtter fokus på styring, mål og effekt.

Strategien er opdelt i fem pejlemærker, der hver især fokuserer på områder hvor digitaliseringen bliver central, og/eller får konsekvenser for Rødovre Kommune i strategiens levetid.

De fem pejlemærker er: service til borgere og erhversliv, bedre dataanvendelse, kompetenceudvikling og digital og organisatorisk modenhed, informationsikkerhed og digital transformation.

I forhold til informationssikkerhed arbejdes der kontinuerligt med at vedligeholde og udbygge sikkerhedssystemerne, så de modsvarer det nuværende trusselsbillede.

Strategien følges af en årlig handleplan for digitaliseringsprojekter, hvor der i Digitaliseringsstyregruppen foretages prioriteringer i forhold til ressoucer. Prioriteringen foretages på baggrund af politisk prioritering, forvaltningernes ønsker og forpligtigelser i forhold til fællesoffentlige strategier og fælleskommunale strategier.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke direkte knyttet økonomi til digitaliseringsstrategien. Strategiens pejlemærker og fokusområder er retningsgivende, og strategien indeholder ikke konkrete forslag med økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Strategien dækker perioden 2019-2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AKB anmoder om forlængelse af aftalen vedrørende fleksibel udlejning i afdeling 1503, AlmenBolig+ Danmarkshusene, for perioden 2018-2021.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at forlængelse af aftalen med AKB om fleksibel udlejning for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Boligselskabet AKB, Rødovre, v/KAB, Vester Voldgade 17, 1522 København V, har i styringsdialogmøde med Rødovre Kommune d. 6. december 2017 anført, at den nuværende aftale om fleksibel udlejning er udløbet og man ønsker derfor at forny aftalen uden ændringer. Sagen har været behandlet på et møde i Fællesrepræsentationen d. 14. marts 2018, hvor man bakker op om en fornyelse af aftalen.

Formålet med de fleksible udlejningsregler er, at give mulighed for at skabe en bredere beboersammensætning i det almennyttige boligbyggeri, ved at give fortrinsret til boligerne til bestemte grupper.

Fortrinsretten respekteres for 25 % af boligernes oprykningsret i AlmenBolig+ boligerne Danmarkshusene, for andre afdelinger i Boligorganisationen og KAB-fællesskabet, dog således, at der tillige stilles krav om opfyldelse af et af de særlige kriterier.

Målet med aftalen om fleksibel udlejning er at sikre, at beboerne, som led i den af ministeriet godkendte forsøgsordning om AlmenBolig+, er indstillet på øget beboeransvar for driften, samt at understøtte opbygningen af et godt naboskab i bebyggelserne.

Rødovre Kommune har anvisningsret til 33 % af de ledige boliger. Kommunens anvisningsret berøres ikke af aftalen om fleksibel udlejning.

Lov- og plangrundlag

LBK nr. 1278 af 18/11/2015 Almenboligloven §60 og vejledning om fleksible udlejningsregler og beboermaksimum.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt beretning vedrørende årsregnskab 2017.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at beretningen vedrørende årsregnskabet 2017 tages til efterretning samt
2. at regnskab 2017 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt beretning vedrørende revisionen af årsregnskabet 2017.  

Revisionens påtegning på årsregnskabet fremgår af afsnit 1, side 18 - 22, hvoraf det blandt andet fremgår at:

”Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet”. 

Det er generelt en pæn beretning, som understøtter, at der er godt styr på både den finansielle og den sociale dele i Rødovre Kommunen. Revisionens gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger, jf. afsnit 1.5.1 og 1.5.2.

Lov- og plangrundlag

Økonomi- og Indenrigsministeriet - Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (bekendtgørelse nr. 180 af 25. februar 2018).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beretningen og kommunalbestyrelsens afgørelse herom indsendes til Ankestyrelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af beretningen. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.45.