Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

• Sygefraværsstatistik for 1.-2. kvartal 2018 og 2.-4. kvartal 2017 (se bilag 1).
• Orientering om mulighed for at udskrive bindende kommunale folkeafstemninger (se bilag 2 og 3).

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Formålet med ejerstrategien er at sikre bedst mulig governance, herunder god selskabsledelse og et aktivt ejerskab.

Denne ejerstrategi gælder for perioden 2018-2021 og et nyt forslag til ejerstrategi skal forelægges kommunalbestyrelserne/byråd i VEKS´ interessentkommuner i første halvår 2022.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune godkender oplægget til fælles ejerstrategi for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2018, pkt. 59:

Anbefales.

Bestyrelsen for RKF, 14. august 2018, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 1. juni 2017 fremsendte Roskilde Kommune en forespørgsel til alle VEKS ejerkommuner med forslag om, at der blev udarbejdet en fælles ejerstrategi for ejerskabet af VEKS.

Ved VEKS´ Bestyrelsesmøde den 29. september 2017 blev det besluttet, at VEKS´ formand skulle indkalde VEKS´ ejere og bestyrelse til et fællesmøde for drøftelse af behov for og indhold i en ejerstrategi - et møde der blev afholdt den 1. december 2017.

Ved VEKS´ Bestyrelsesmøde afholdt den 15. december 2017 blev det besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ejerkommunernes administration samt VEKS´ administration som sekretærfunktion. Arbejdsgruppen har i perioden januar-april 2018 udarbejdet udkast til formulering af en ejerstrategi, der blev færdiggjort den 5. april 2018. En enig arbejdsgruppes oplæg til en ejerstrategi for VEKS blev præsenteret for – og godkendt – af VEKS’ bestyrelse den 26. april 2018. Ved fremlæggelsen af oplægget for VEKS’ bestyrelse blev det fra VEKS’ administration understreget, at der nogle steder i oplægget var anvendt brede vendinger for at kunne dække alle 12 ejerkommuners ønsker.

Ejerstrategien skal kunne håndtere såvel den korte som den lange tidshorisont - herunder såvel forventninger til den kommende energiaftale, som fokus på øgede krav til effektivisering af fjernvarmesektoren. Det betyder, at ejerstrategien på den korte bane skal dække en kommunal valgperiode, men samtidig sikre, at VEKS´ langsigtede visoner er afstemt med de nationale klima- og energipolitiske målsætninger.

Denne ejerstrategi gælder for perioden 2018-2021 og et nyt forslag til ejerstrategi skal forelægges kommunalbestyrelserne/byråd i VEKS´ interessentkommuner i første halvår 2022.

Formålet med ejerstrategien er at sikre bedst mulig governance, herunder god selskabsledelse og et aktivt ejerskab.

Ejerstategien opstiller rammer/forventninger til:

• Mål for VEKS
• Samarbejdet mellem VEKS og ejerkommunerne
• Ejernes forventninger til VEKS
• Bestyrelsen
• Embedsmandsudvalget
• Igangsætning af større strategiske tiltag eller ændringer
• Borgmestermøder
• Samarbejdet mellem VEKS og distributionsselskaberne
• Grønne målsætninger

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

VEKS´ Bestyrelse vil behandle input fra behandling af den fælles ejerstategi i VEKS´ ejerkommuner og godkende en endelig formulering i forbindelse med bestyrelsesmødet i september 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S har nedsat deres takster i 2. halvår af 2018. Derfor foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning en tilsvarende nedsættelse af sin variable takst for perioden september-december 2018.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings takstblad 2018, september-december godkendes samt
2. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings nye budget 2018, september-december godkendes og anmeldes til Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet).

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2018, pkt. 60:

Anbefales.

Bestyrelsen for RKF, 14. august 2018, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) køber varme til brug for videresalg fra Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS).

Bestyrelsen for VEKS har på sit møde nr. 184, afholdt den 8. juni 2018, godkendt VEKS revideret budget 2018, budget 2019, samt overslag for årene 2020-2022.

VEKS´ revideret budget 2018 med tilhørende salgspriser for varme, ligger til grund for RKF nye budget 2018, september-december og tilhørende takstblad 2018, september-december.

De væsentligste ændringer i taksterne fra VEKS for 2. halvår 2018 er (ekskl. moms):

Nedsættelse af den variable takst fra 294,48 kr./MWh til 284,64 kr./MWh.

Nedsættelse af den faste takst fra 131,71 kr./MWh til 75,74 kr./MWh.

Disse takstnedsættelser fra VEKS i 2. halvår betyder isoleret set en overdækning for RKF på ca. 7,3 mio. kr.

RKF har benyttet lejligheden til at revidere øvrige budgetposter, herunder afskrivninger, tab og forventet salg i 2018.

Resultatet fra priseftervisningsregnskab 2017 viser en overdækning på ca. 11,3 mio. kr., som også er indarbejdet i budgettet.

Den resulterende overdækning for RKF på i alt 8,3 mio. kr. er indarbejdet i nyt budget 2018, september-december i form af nedsættelse af den variable takst fra 368 kr./MWh til 179 kr./MWh (ekskl. moms). Øvrige takster er uændrede. Det endelige resultat for RKF bliver dermed 0 kr.

Taksterne for levering af varme fra RKF bestemmes efter varmeforsyningslovens "hvile-i-sig-selv" bestemmelser. Det vil sige, at RKF budgetterede resultat for 2018 skal være 0 kr.

Der er taget hensyn til takstnedsættelsen i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2019.

Forslag til takster 2018, september-december ses i vedlagte bilag Takster 2018, september-december (ekskl. moms).

Lov- og plangrundlag

Varmeforsyningsloven.
Afskrivningsbekendtgørelsen.
Anmeldelsesbekendtgørelsen.
Vedtægter for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer at få et årsresultat på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

Den variable takst er sat ned med ca. 51 % i perioden september-december 2018 i forhold til januar-august 2018.

For Forsyningstilsynets standardforbrugere falder prisen for 2018 (inkl. moms):

• Enfamilieshus, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh, falder fra 13.464 kr. til 12.023 kr. (Besparelse på 1.441 kr., svarende til 10,7 %).
• Lejlighed, 75 kvm., forbrug 15 MWh, falder fra 10.181 kr. til 8.988 kr. (Besparelse på 1.193 kr., svarende til 11,7 %).

Tidsplan

Takster og tilhørende nyt budget 2018 skal træde i kraft pr. 1. september 2018.

Takster og tilhørende nyt budget 2018 skal anmeldes til Forsyningstilsynet, før de kan træde i kraft den 1. september 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Af lokalplan 141 fremgår det: "Der skal i forbindelse med opførelsen (og før ibrugningtagningstilladelsen), af det nye byggeri, udarbejdes et dispositionsforslag for Rødovres Stationsplads, og de tilgrænsende arealer". Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et forslag til et skitseprojekt (dispositionsforslag) for stationspladsen ved Rødovre Station, som indstilles til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at skitseprojektet godkendes og indgår i videre arbejde for stationspladsen.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2018, pkt. 56:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På sit møde den 31. januar 2017 godkendte Kommunalbestyrelsen (sags nr. 5) Lokalplan 141 Rødovre Port. Denne lokalplan omfatter det gamle Rødovre Stationscenter og stationspladsen ved Rødovre Station. Lokalplanen tillader, at området omkring det gamle stationscenter kan byfornyes med boliger og andre lokale funktioner. I lokalplanen er det en forudsætning, at der udarbejdes et forslag til, hvordan stationspladsen kan ombygges. Pladsen skal tilpasses det kommende Rødovre Port projekt, og pladsen skal også fornyes i forhold til dens anvendelse. Idag er pladsen primært præget af funktionen som trafikplads. Ambitionen er, en omdannelse til en plads med flere grønne indslag og større mulighed for ophold, og samtidig en plads der matcher det øvrige Rødovre Port projekt, jf. Lokalplan 141.

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med et eksternt arkitektfirma fået udarbejdet et forslag til et skitseprojekt for Rødovre Stationsplads. Forslaget er vedlagt som bilag 1.

Forudsætningerne for skitseprojektet har været en registrering af bevægelsesmønsteret for alt trafik på den nuværende stationsplads. Der skal være plads til bycykler, plads til cykelparkering af ca. 200 cykler, korttidsparkering for biler, 5 busholdepladser til rutebusser, samt LAR-løsninger.

Målet med udviklingen af pladsen, er at skabe en identitet med grønne elementer, og derved give pladsen et løft, der gør den tidssvarende med den udvikling, som i øvrigt sker i Rødovre.

Arkitektonisk tager forslaget udgangspunkt i en plads, hvor grønne udtryk arbejder sammen med nye opholdsmuligheder, der samtidig fungerer som indgang for tog- og buspassagerer til Rødovre og Rødovre Port og skaber sammenhæng med de 2 boulevarder, som ligger op til pladsen.

Ombygningen af stationspladsen vurderes at være en anlægsopgave med høj kompleksitet. Pladsen afvikler mange passagerer til 4 busruter og S-toge samt en del trafik, som ankommer med cykel, bil, bus og tog. Hertil findes der på arealet større forsyningsledninger, og der skal indarbejdes grønne tiltag i form af træer og LAR-løsninger. 

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 141, godkendt den 31. januar 2017 (sags nr. 5) af Kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser af selve indstillingen. Besluttes et detailprojekt estimeres udarbejdelsen af dette at koste 1,5 mio. kr.  

Tidsplan

Skitseprojektet skal være politisk godkendt, før der kan gives en ibrugstagningstilladelse til Rødovre Port byggeprojektet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har modtaget en anmodning fra en grundejer om ændring af adresse fra Jyllingevej til Vedersøvej. Af hensyn til faktiske muligheder for ankomst til adressen, foreslår Teknisk Forvaltning, at vejnavnet for en delstrækning af Vedersøvej syd for Jyllingevej ændres til Nørregårdsvej. Samme forhold er ligeledes gældende for en delstrækning af Højrisvej, hvor også vejnavnet foreslås ændret til Nørregårdsvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ændringen af vejnavnet for den sydlige delstrækning af Vedersøvej og Højrisvej til Nørregårdsvej godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget, 14. august 2018, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En grundejer bosat ud til Jyllingevej har ansøgt Teknisk Forvaltning, om at få ændret sin adresse, da hans primære kørende adgang til hans ejendom er via en anden vej.

Der søges om, at ejendommens nuværende adresse flyttes fra Jyllingevej til den sydlige vejstrækning af Vedersøvej, som ligger syd for Jyllingevej. Vedersøvej er med vejlukninger opdelt i to vejstrækninger pga. Jyllingevej. Vejen har tidligere været gennemgående, men vejen er blevet lukket for gennemkørsel pga. Jyllingevej. På nuværende tidspunkt har ingen andre ejendomme adresse til denne vejstrækning, og flere af de tilstødende ejendomme med vejadgang til vejstrækningen, har adresse til Nørregårdsvej.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det umiddelbart ikke er noget som forhindrer, at grundejeren kan få ændret sin adresse til sidevejen, i stedet for en adresse til Jyllingevej.

Jf. "Bekendtgørelse om vejnavne og adresser" skal vejnavne og adresser fastsættes efter, at det er nemt at finde vej og orientere sig frem til adressen. Hvis en vej bliver opdelt, skal kommunen tage stilling til, om den hidtidige navngivning af vejen stadig er hensigtsmæssig.

Med baggrund i "Bekendtgørelse om vejnavne og adresser" er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at delstrækningen af Vedersøvej ændrer navn til Nørregårdsvej, da Vedersøvej er opdelt i to delstrækninger, som ikke er forbundet. Vejstrækningen syd for Jyllingevej er orienteret til Nørregårdsvej, som er vejens videre adgang til det større vejnet. Fra den nordlige vejstrækning af Vedersøvej, sker den videre vejadgang via Engbovej. Det kan derfor være svært at finde og komme til en adresse på vejen, hvis trafikanten ikke er stedkendt eller kører efter GPS. Desuden har ingen ejendomme pt. adresse til vejstrækningen, og vejnavnet kan derfor ændres uden betydning for borgerne, bosiddende langs vejstrækningen.

Samme forhold er gældende for den sydlige vejstrækning af Højrisvej, som ligger syd for Jyllingevej. Forvaltningen vurderer derfor også, at det er hensigtsmæssigt, at denne delstrækning får navneændring til Nørregårdsvej. Ligesom ved delstrækningen Vedersøvej har navneændringen ingen konsekvenser for borgerne bosiddende ved vejstrækningen

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser, nr 271 af 13. april 2018, § 1 stk. 2 og § 4 stk. 2 og 4.

Økonomiske konsekvenser

Vej og Park skal udskifte 4 vejnavneskilte. Omkostningerne afholdes af driften.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med udviklingen af bykernen er det nødvendigt at afvikle lejemålet for Gunnekær 60-64, som i dag huser Social- og Sundhedsforvaltningen.

Dette betyder, at der vil skulle ske en genhusning af de medarbejdere, der er placeret i denne bygning.

Rødovre Kommune råder idag ikke over et tilstrækkeligt antal m² til at kunne understøtte en genhusning af Socialforvaltningen i egne bygninger.

Teknisk Forvaltning har derfor i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet en plan for midlertidig flytning af de kommunale funktioner i Gunnekær 60 - 64. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at planen for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64 godkendes, herunder

1. at Teknisk Forvaltning får mandat til at opsige lejemålet Gunnekær 62-64,
2. at der i 2018 gives en tillægsbevilling på kr. 100.000 til drift af et lejemål til husning af dagplejens medarbejdere,
3. at driftsudgifterne årligt for lejemålet på kr. 250.000, indarbejdes i budget 2019 og fremefter samt
4. at der gives en anlægsbevilling på kr. 6.890.000 som udgør engangsudgifterne i planen for midlertidige flytninger for 2018, og afsættes et rådighedsbeløb på kr. 6.890.000 under Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En stor del af Socialforvaltningen- i alt 139 medarbejdere, er i dag samlet på Gunnekær 60-64.

En genhusning medfører flytning til flere midlertidige adresser, indtil der er etableret en ny administrationsbygning i Kommunen.

Dette vil medføre en genhusningsproces og en større flytteproces.

Teknisk Forvaltning har derfor i samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen afdækket hvilke faste arbejdspladser, der indgår i genhusningen, samt alternativer til midlertidige arbejdspladser.

Størstedelen af medarbejderne vil blive flyttet til midlertidige arbejdspladser, f.eks. pavilloner, mindre lejemål og ejede ejendomme.

Ved beslutning om afvikling af lejemålet Gunnekær 60-64, igangsættes planen for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64, som indeholder genhusningsprocessen samt flytteprocessen. Herudover er der i planen taget højde for ændringer/ombygninger af/på de ejede ejendomme som indgår i planen.

Tidshorisonten for afviklingen af planen for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64, holder sig indenfor de 12 måneders opsigelsvarsel der er på lejeaftalen for Gunnekær 60-64.

Rødovre Kommune har således 12 måneder til rådighed til genhusning af Social- og Sundhedsforvaltningen.

Udlejer har d. 29.6.2018 fremsendt opsigelse vedr. lejemålet Gunnekær 60, som benyttes af dagplejen der hører under Børne- og Kulturforvaltningen. Dette lejemål skal være reetableret og fraflyttet senest d. 01.07.2019.

De vedhæftede tidsplaner viser et forløb, hvor det er muligt at gennemføre en genhusning, indenfor de 12 måneder der er til rådighed.

Planen for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64 og tidsplanen er udarbejdet i samarbejde med de implicerede parter i Social- og Sundhedsforvaltningen og involverer de afdelinger i Kommunen, som skal levere ydelser ifbm. fraflytningen af Gunnekær 60-64 samt genhusningen.

Planen for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64 tager udover selve flytningen, udgangspunkt i samling af funktioner, der arbejder tæt sammen og hvor der skabes en række synergieffekter og fordele i Social- og Sundhedsforvaltningens organisation som f.eks.:

• Økonomisk Team under Social- og Psykiatriafdelingen, der i dag sidder i Gunnekær 64 placeres fysisk sammen med Jobcenteret på Egegårdsvej 66. Dette er en væsentlig forbedring for borgerne, idet de ofte skal i kontakt med både Jobcenter og Social- og Psykiatriafdelingen (Økonomiområdet) ved samme henvendelse.
• Børne- og Familieafdelingen og Social- og Psykiatriafdelingen bibeholdes samlet på Egegårdsvej 48-50, hvilket er en fordel for borgerne i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Der er i dag en god dialog i den forbindelse, og den vil kunne fastholdes og forbedres, hvis funktionerne fastholdes under samme tag.
• Ved flytning af Rådgivnings- og Behandlingscenteret (RÅB) fra Egegårdsvej 48-50 til Sundhedscenteret på Egegårdsvej 77 opnås en længe ønsket gevinst, idet der et tæt samarbejde mellem disse to områder eksempelvis i forbindelse med alkoholbehandling og sundhedsforløb for de borgere, der kommer i RÅB. Dermed samles flere borgerrettede sundhedsfunktioner om én indgang.
• Ved samling af Ældreområdets Administration, Visitationen og Hjælpemiddeldepotet på Egegårdsvej 66, vil der kunne opnås en synergieffekt til gavn både for borgerne og de ansatte. For borgerne vil det være en fordel, idet eksempelvis bevilling og udlevering af hjælpemidler i flere tilfælde vil kunne ske i en og samme proces.  

Placering af de nævnte medarbejdere på Egegårdsvej 66 indebærer opstilling af midlertidige pavilloner, hvilket vil fordre en dispensation fra den byplanvedtægt, der gælder for området på nuværende tidspunkt. Den dispensation gives administrativt.

Lov- og plangrundlag

Følgende plangrundlag er gældende for adresserne der indgår i plan for midlertidige flytninger:
Egegårdsvej 48-50 - lokalplan 086.
Egegårdsvej 66 - Byplanvedtægt 18.
Egegårdsvej 77 - lokalplan 131.
Gunnekær 60-64 - lokalplan 027.
Gunnekær 8 - lokalplan 122.

Økonomiske konsekvenser

En rokering som beskrevet i nærværende plan for midlertidig flytning af de kommunale funktioner på Gunnekær 60-64 vil give et midlertidigt produktionstab i forbindelse med flytningen.

Der vil være nødvendige etableringsudgifter i forbindelse med rokeringen.

I forbindelse med aflevering af lejemålet Gunnekær 62-64 forventes det at der vil være udgifter til retablering af lejemålet. Disse udgifter forudsættes dækket af den forudbetalte husleje.

Udgifterne til den midlertidige, nye bygningsmasse (pavilloner, lejemål og ejede ejendomme) finansieres indenfor driftsbudgetterne for Gunnekær 60-64.  Lejeomkostningerne vedrørende lejemålet Gunnekær 60-64, som andrager ca. 2,4 mio. kr. årligt, forudsættes anvendt til udmøntning af allerede indarbejdede effektiviseringskrav for Rødovre Kommunale Ejendomme (RKE). 

Udgifterne til opstilling og leje af pavilloner er estimerede, idet entreprisen ved godkendelse af planen for midlertidig flytning skal sendes i udbud.

Både tidsforløb og økonomi kan påvirkes af vejrlig. Tidspunktet for igangsætning af planen bør overvejes, da forberedelse til opførelse af pavilloner påvirkes af dårligt vejr som f.eks. større mængder sne, regn og frost. En opførelse i forårs- eller sommer månederne vil minimere de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser.

Driftbudgetterne for Gunnekær 60-64 forudsættes at fortsætte uændret, men fordeles til den nye bygningsmasse (pavilloner, lejemål og ejede ejendomme).

Tidsplan

Det samlede tidsforløb strækker sig over 12 måneder og er vist i bilagene.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af ændringer i beredskabs- og byggelovgivningen er det nødvendigt at tilpasse arbejdsdelingen mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne. Den ændrede arbejdsdeling vedrører primært brandsyn og afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor der er en konkret risiko for personskade.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til ændret arbejdsfordeling mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af ændringer i beredskabs- og byggelovgivningen er det nødvendigt at tilpasse arbejdsdelingen mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne. Herunder overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab og høring af Hovedstadens Beredskab i forbindelse med afvigelser fra den kommende indsatstaktiske vejledning for traditionelt byggeri. Den ændrede arbejdsdeling vedrører brandsyn og afgørelser om brandsikkerhedsmæssige forhold, hvor der er en konkret risiko for personskade. Endvidere vedrører ændringerne rådgivning om brandtekniske forhold efter bygningsreglementet.
Samarbejdsorganet i Hovedstadens Beredskab har drøftet forslaget på et møde den 30. maj 2018. Der var enighed om, at det fremlagte forslag giver den bedste løsning i situationen og om at prioritere et tæt samarbejde mellem de kommunale byggemyndigheder og Hovedstadens Beredskab.
Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab godkendte på sit møde den 20. juni 2018 forslag til ændret arbejdsdeling mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne, herunder forslag om overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab. Endvidere anbefalede bestyrelsen godkendelsen heraf over for Kommunalbestyrelsen.

På brandsynsområdet eller ved ulovlig anvendelse af bygninger mv. er det efter ændringen af byggeloven muligt at henlægge afgørelseskompetence til redningsberedskabet, hvor der i det konkrete tilfælde vurderes at være fare for personsikkerheden, og der samtidig vurderes at kunne nedlægges forbud eller stilles særlige vilkår, evt. meddeles dispensation for at sikre fortsat drift. Områderne, der er nærmere beskrevet i bilag 1, er følgende:

• Ved brandsyn af telte, festivaller og engangsarrangementer mv.
• Ved brandsyn af andre lokaliteter, hvor mange mennesker er samlet, eller hvor mennesker er samlet under særlige forhold
• Ved brandsyn af visse industribygninger, herunder højlagre, der er overført fra beredskabslovgivningen til bygningsreglement
• Ved brandmæssig ulovlig anvendelse af bygninger mv.

En henlæggelse af beføjelser og pligter forudsætter efter byggeloven, at Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.

For så vidt angår rådgivning om brandtekniske forhold efter bygningsreglementet er der især et område, som redningsberedskabet vil pege på, hvor der efter Hovedstadens Beredskabs vurdering, er tvingende årsager til at inddrage beredskabet i sagsbehandlingen. Der er tale om byggerier, hvor bygherre ansøger byggemyndigheden om at fravige en kommende vejledning om indsatstaktisk traditionelt byggeri, jf. også bilag 2.

Såfremt redningsberedskabet ikke tages med på råd i disse situationer, kan det betyde øgede omkostninger for ejerkommunerne, f.eks. til anskaffelse af materiel, som Hovedstadens Beredskab ikke havde planlagt at købe. Beredskabets planlægning af organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, herunder serviceniveauet i kommunerne bliver bagudrettet i forhold til bygningsmassens udvikling i stedet for en fremadrettet helhedsplanlægning. De valgte løsninger kan tillige influere på beredskabets indsatsmuligheder i en sådan grad, at det ikke kan udelukkes, at personsikkerheden kompromitteres. Der er efter bygningsreglementet ikke pligt til at søge rådgivning hos redningsberedskabet, men dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab er kommunernes eget ansvar, hvorfor beredskabets erfaringer og kompetencer på det indsatsmæssige område naturligt nyttiggøres ved denne type af ansøgninger.

Hovedstadens Beredskab vil, jf. bilag 2 som hidtil yde rådgivning om brandtekniske forhold på følgende områder:

• Forhåndsdialog og andre forberedende møder.
• Driftsmæssige vilkår for objekter, der er omfattet af brandsyn.
• Tilsyn og lovliggørelsessager ved brandtekniske installationer, tilkørsel- og brandredningsforhold.
• Øvrig brandteknisk byggesagsbehandling.

Den ændrede lovgivning betyder imidlertid, at rådgivning mv. skal følges op af en formel afgørelse fra byggemyndighedens side. Ligesom der vil være behov for, at der i ejerkommunerne indføres procedurer for en nødvendig orientering af Hovedstadens Beredskab om forhold, der er af betydning for beredskabets varetagelse af brandsynspligten, planlægning af indsatser, dimensionering, materielanskaffelser og uddannelser mv., jf. også bilag 2. Opgaver der alle skal bidrage til at skabe større tryghed for borgerne. 

Den ændrede lovgivning betyder derfor en større administrativ byrde for såvel kommunernes byggemyndigheder, som for beredskabet, men et tæt samarbejde omkring de nævnte brandtekniske forhold er nødvendigt for fortsat at sikre en høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne, jf. målsætningerne i Ejerstrategien for Hovedstadens Beredskab I/S.

For at kunne sikre en smidig tilrettelæggelse af arbejdsdelingen og undgå fejl og uhensigtsmæssigheder er det nødvendigt, at samtlige ejerkommuner tilslutter sig forslaget. Forslaget om en ændret arbejdsdeling betyder endvidere en ændring af vedtægterne for så vidt angår overførsel af beslutningskompetence til Hovedstadens Beredskab samt en ændring af Service Level Agreement (SLA).

Et forslag til vedtægtsændringer og en ændring af SLA vil senere blive forelagt ejerkommunerne til godkendelse.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 734 af 8. juni 2018 om ændring af byggeloven (Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af byggesagsgebyr m.v.)

Økonomiske konsekvenser

Der må forventes et øget ressourceforbrug i forbindelse med mere administration. Udgiften afholdes indenfor eget budget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ændringer inden for områderne tjenestemandspensioner, ambulancetjeneste, brandhaner og beskyttelsesrum har medført justeringer af budgetfordelingsnøglen mellem ejerkommunerne. Det betyder for Rødovre Kommune, at man går fra en ejerandel ved opstart på 2,21% til en ejerandel på 2,18% i 2018 og 2,19% i 2020. Det medfører en mindrebetaling for Rødovre Kommune fremadrettet på 141.000 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommunalbestyrelsen godkender forslag til justeret budgetfordelingsnøgle ejerkommunerne imellem for budget 2018 og budget 2019,
2. at Kommunalbestyrelsen tager den heraf afledte genberegning af kommunens driftsbidrag i budget 2018 til efterretning samt
3. at Kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at godkendelsen af en justering af budgetfordelingsnøglen skal ske årligt grundet løbende justering af bidrag til tjenestemandspensioner.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse godkendte på sit møde den 20. juni 2018 – med afsæt i interessentskabets vedtægters § 6 stk. 5 - en justering af budgetfordelingsnøglen imellem Hovedstadens Beredskabers ejerkommuner for budget 2018 og budget 2019.

Det følger af vedtægternes § 6 stk. 5, at en sådan ændring af budgetfordelingsnøglen skal vedtages af samtlige interessenters kommunalbestyrelser, hvorfor Kommunalbestyrelsen forelægges budgetfordelingsnøgle for 2018 og 2019 til godkendelse. Hovedstadens Beredskabs bestyrelse anbefalede på sit møde den 20. juni 2018 godkendelsen af budgetfordelingsnøglen.

I forbindelse med godkendelsen af etableringsgrundlaget for Hovedstadens Beredskab i de 8 ejerkommuner i efteråret 2015 (jf. sag 168 på Kommunalbestyrelsens møde den 29. september 2015) blev det besluttet, at der i forbindelse med godkendelsen af regnskab 2016 for Hovedstadens Beredskab skulle gives mulighed for at regulere det samlede budget og forholdet mellem kommunernes betaling – også kaldet musefældeklausulen.

Det fremgik endvidere af sagen, at det var en opgave for selskabets revision i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2016 at revurdere regnskabets grundlag i forhold til forudsætningerne lagt til grund ved dannelsen af selskabet.

På bestyrelsesmødet den 8. juni 2016 blev det besluttet, at der yderligere skulle foretages en regulering af de forhold, der på daværende tidspunkt var afklaret og identificeret, med henblik på at få disse godkendt i kommunerne i efteråret 2016. Resultatet blev udarbejdelse af en ny budgetfordelingsnøgle, der blev gældende for budget 2016 og budget 2017.

Hovedstadens Beredskab vil efter den endelig godkendelse i ejerkommuerne fremsende fakturaer/kreditnotaer vedr. 2018-bidragene som følge af den nye fordelingsnøgle.

Fremadrettet skal budgetfordelingsnøglen justeres årligt som konsekvens af, at mellemværendet mellem Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab reguleres løbende i forhold til antallet af tjenestemænd, der pensioneres eller i øvrigt fragår beredskabet, jf. vedtægterne.

Budgetfordelingsnøglen for 2018 skal anvendes til korrektion af det vedtagne budget 2018 (effekten fremgår af tabel 2 i Bilag 1). Budgetfordelingsnøglen for 2019 er indarbejdet i grundlaget for budget 2019, der blev godkendt på bestyrelsens møde den 20. juni 2018.

Idet en ændring af budgetfordelingsnøglen ejerkommunerne imellem, efter bestyrelsens godkendelse, kræver en efterfølgende godkendelse i samtlige kommunalbestyrelser i ejerkommunerne jf. vedtægternes § 6 stk. 5 samt orientering af Statsforvaltningen jf. vedtægternes § 18 stk. 4. forelægges forslag til ny budgetfordelingsnøgle, jf. tabel 1 Bilag 1, til godkendelse.

Lov- og plangrundlag

Vedtægterne for Hovedstadens Beredskab.

Økonomiske konsekvenser

Justeringen medfører en mindrebetaling for Rødovre Kommune fremadrettet på 141.000 kr. I Forvaltningens budget for 2019 er besparelsen indarbejdet.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen har givet tilsagn om tilskud på 500.000 kr. til restaureringen af Vestbads friluftsanlæg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tilskuddet tilgår den eksisterende anlægsbevilling til restaureringen samt
2. at der gives et tillæg til anlægsbevillingen på 500.000 kr. (udgift) og -500.000 kr. (indtægt), som finansieres af tilskuddet fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør 45,3 mio.kr.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. august 2018, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rådgiver Wohlert Arkitekter har på vegne af den nedsatte Styregruppe vedrørende restaurering af Vestbads friluftsanlæg ansøgt om støtte til restaureringen af det fredede udendørsanlæg, og har oplyst, at de samlede udgifter til de ansøgte arbejder beløber sig til 4.617.594 kr.

Slots- og Kulturstyrelsen har vuderet, at projektet vedrører arkitektoniske detaljer, der er vigtige for udendørsanlæggets fredningsværdi, og har på baggrund af arbejdernes karakter og den årlige bevillingsramme til fredede bygninger bevilget et tilskud til projektet på 500.000 kr.

Lov- og plangrundlag

I henhold til bygningsfredningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen modtog i februar 2017 en gave fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 31,8 mio.kr. til restaureringen. Herudover har Brøndby og Rødovre kommune bevilget i alt 13,0 mio.kr. til projektet.

Med tilskuddet fra Slots- og Kulturstyrelsen på 500.000 kr. vil den samlede anlægsbevilling udgøre 45,3 mio.kr.

Anlægsbevillingen/udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

Tilskuddet bortfalder 1. juni 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har i 2018 modtaget samlet 98.500 kr. fra to fonde til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen "Heerup og Den Kolde Krig". 15. Juni Fonden støtter med 75.000 kr. og Knud Højgaards Fond støtter med 23.500 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2018 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 98.500 kr. til Heerup Museum.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. august 2018, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup Museum afvikler sin efterårsudstillingen "Heerup og Den Kolde Krig" i perioden 13. september 2018 til 27. januar 2019.

Udstillingen er en del af et større formidlingsprojekt "Rødovre og Den Kolde Krig", som udarbejdes af Oplevelsescenter Vestvolden og Rødovre Lokalhistorisk Arkiv.

Heerup Museum har søgt fondsmidler til dækning af udgifter i forbindelse med efterårsudstillingen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Mighty Bulls ansøger om lov til at købe navneretten til Rødovre Skøjte Arena med henblik på videresalg til en kommerciel samarbejdspartner i perioden 1. september 2018 til 31. august 2020 med mulighed for en option for yderligere et år.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til aftale mellem Rødovre Mighty Bulls og Rødovre Kommune om køb af navneretten til Rødovre Skøjte Arena godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. august 2018, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A, V) og 1 imod (Ø).

Sagsfremstilling

Ved brev af 23. juli 2018 ansøger Rødovre Mighty Bulls om muligheden for at købe navnet på Rødovre Skøjte Arena med henblik på videresalg til en kommerciel samarbejdspartner som led i en sponsoraftale.

Det anføres i ansøgningen, at den danske elitesport ofte omtaler Rødovre Mighty Bulls og klubbens hjemmebane/Rødovre Skøjte Arena. Det er således et navn, som både ses og huskes blandt klubbens fans og tilskuere, brugere af skøjtearenaen og ishockeyinteresserede i andre klubber rundt omkring i landet. Derfor ligger der en kommerciel værdi i den omtale som skøjtearenaen får i forbindelse med Rødovre Mighty Bulls hjemmekampe, som kan udnyttes af en kommerciel samarbejdspartner til Rødovre Mighty Bulls.

Rødovre Mighty Bulls har modtaget et konkret tilbud fra en sponsor. Sponsoraftalen indbefatter brug af navneretten til Rødovre Skøjte Arena og forudsætter derfor at kommunen mod betaling, indvilliger heri.

Som følge af ovenstående foreslår Rødovre Mighty Bulls at der indgås en aftale mellem kommunen og Rødovre Mighty Bulls med følgende indhold:

• Rødovre Mighty Bulls køber navnerettighederne til Rødovre Skøjte Arena af Rødovre Kommune for en 2-årig periode med option på yderligere et år.
• Det nye navn skal yderligere fremgå af indgangspartiet til skøjtearenaen samt skiltet/informationstavlen på Rødovre Parkvej.
• Navneændringen skal fremgå af al kommunikation fra Rødovre Mighty Bulls samt øvrige brugere af skøjtearenaen (RSIK og RSIK’s Kunstafdeling). Trafikal skiltning og i kommunal kommunikation vil skøjtearenaen fortsat være ”Rødovre Skøjte Arena”.
• Rødovre Kommune skal godkende navnet, så det er foreneligt med sport og idrætsliv, samt grafisk udformning og opsætning af skilte.

Det er en forudsætning, at aftalen om salg af navneretten indgås på markedsvilkår.

Børne- og Kulturforvaltningen har derfor undersøgt værdien af tilsvarende aftaler om salg af navneretten på kommunale idrætsanlæg, herunder i Hvidovre Kommune, og forvaltningen vurderer på baggrund heraf, at en pris på mindst 100.000 kr./år er markedskonform.

Det foreslås, at der udarbejdes en aftale mellem Rødovre Mighty Bulls og Rødovre Kommune om køb af navneretten til at Rødovre Skøjte Arena med henblik på videresalg til Rødovre Migthy Bulls sponsor.

Købsaftalen skal bl.a. have følgende indhold:

• For køb af navneretten betaler Rødovre Mighty Bulls 45.000 kr. som øremærkes til ”Reklameordningens 15%-pulje”.
• Rødovre Kommune modtager 100 fribilletter til en samlet værdi på 65.000 kr.
  Billetterne giver adgang til hver slutspil-/play-in kampe efter nærmere aftale med Børne- og Kulturforvaltningen.
  Uddeling af billetterne har til formål at understøtte kommunens generelle indsats med at fremme interessen for det at dyrke idræt.
• Kommunen får mulighed for at annoncere gratis i Rødovre Mighty Bulls kampprogram efter nærmere aftale.
• Rødovre Kommune skal godkende navnet, den grafiske udformning af dette og opsætning af skilte mv.
• Rødovre Mighty Bulls afholder alle udgifter i forbindelse med opsætning, nedtagning og vedligeholdelse af skilte mv., som er omfattet af aftalen.
• Rødovre Kommune vil fortsat benytte navnet Rødovre Skøjte Arena i trafikale skiltning og i den kommunale kommunikation m.m..
• Aftalen træder i kraft den 1. september 2018 og løber frem til den 31. august 2020.

Lov- og plangrundlag

I henhold til lov nr. 490 af 7. juni 2006 om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, gives der adgang for kommunen til supplerende finansiering af de opgaver, som kommunen varetager, når dette sker under hensyntagen til den neutralitet og saglighed, der er gældende for en offentlig myndighed. 

Loven giver adgang til opsætning af reklamer på alle kommunens faste aktiver såsom bygninger, grunde, køretøjer, inventar mv.. Reklamering kan ske på både fast ejendom og løsøre, som er ejet af kommunen, men ligeledes på lejet/leaset ejendom og løsøre. Reklamering er tilladt både ud- og indvendigt.

Salg af reklameplads skal ske på markedsvilkår, og kommunen skal gøre sig rimelige bestræbelser på at sikre sig, at salget sker til markedspriser.

Økonomiske konsekvenser

Baseret på Børne- og Kulturforvaltningens kendskab til tilsvarende aftaler vurderer forvaltningen at markedsprisen for navneretten til Rødovre Skøjte Arena udgør mindst 100.000 kr. om året.

Betaling sker ved at Rødovre Mighty Bulls kontant betaler 45.000 kr. om året til "Reklameordningens 15%-pulje" og tildeler Rødovre Kommune 100 fribilletter til hver slutspil-/play-in kampe. Dertil kommer værdien af gratis annonceringsret i Rødovre Mighty Bulls kampprogram, hvilket imidlertid ikke er værdisat. 

Tidsplan

Aftalen træder i kraft den 1. september 2018 og løber frem til 31. august 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er et aktuelt behov for udvidelse af den eksisterende pladskapacitet på daginstitutionsområdet.

Med henblik på at overholde pladsgarantien for det stigende antal børn fremlægges forslag til en udvidelse af Børneinstitutionen Søtorp med 40 enheder i et midlertidigt anneks som opstart til en permanent udvidelse med en tilbygning.

Udgiften til den midlertidige udvidelse er anslået til i alt 1.250.000 kr. Der er ikke i anlægsbudgettet afsat rådighedsbeløb i projektet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan for udvidelsen af Børneinstitutionen Søtorp med 40 enheder godkendes,
2. at opgaven udbydes som hovedentreprise,
3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse,
4. at der gives en anlægsbevilling til udvidelsen på 1,250 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 1,250 mio. kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen,
5. at der i 2018 gives en tillægsbevilling til drift af de 40 enheder og leje af pavillon mv. på i alt 725.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af kassebeholdningen samt
6. at driftsomkostninger på 500.000 kr. til leje af pavillon samt rengøring, el og varme mv. indarbejdes i budget 2019, og 250.000 kr. i 2020.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 53:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Behovet for daginstitutionspladser er stigende, og der er derfor behov for udvidelse af antal pladser, således at pladsgarantien kan overholdes.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning udarbejdet vedlagte forslag til en midlertidig udvidelse af Søtorp med 40 enheder i en pavillonløsning på boldbanen på Søtorps grund som opstart til en senere permanent udvidelse med en tilbygning til institutionen mod sydvest.

Pavillonen vil indeholde to grupperum på hver ca. 40 m2 med tilhørende puslerum, garderober, depoter og gang/fællesrum, jfr. vedlagte forslag fra Teknisk Forvaltning til indretning af pavillonen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der søges om en anlægsbevilling finansieret af kassebeholdningen i 2018 på 1,250 mio. kr. til opsætning og indretning af pavillonen, herunder tilpasning af udearealer.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Endvidere skal driftsbudgettet for 2018 forhøjes med 725.000 kr. til børnerelaterede udgifter samt bygningsdrift og udgift til leje af pavillon.

Med udvidelsen af Søtorp med 40 enheder skal driftbudgettet forhøjes med 500.000 kr. i 2019 og med 250.000 kr. i 2020 til udgifter til energi, rengøring og vedligeholdelse samt leje af pavillon.

Der vil endvidere være børnerelaterede udgifter på årligt 3,200 mio. kr. (incl. centrale udgifter), der allerede er indarbejdet i budgetforslag 2019 i demografipuljen på dagtilbudsområdet.

Udgift til nedtagning af pavillon mv. vil blive medtaget i forbindelse med en senere ansøgning om anlægsbevilling vedrørende opførelse af tilbygning som permanent udvidelse af institutionen.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af dispositionsforslag til renovering af sydfacaden med vinduesudskiftning i Ungecenter 2610/Milestedet.

 Der søges om, at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 3,700 mio. i 2018 kr.

Indstilling

 Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at dispositionsforslag og tidsplan godkendes,
2. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse,
3. at opgaven udbydes i fagentrepriser samt
4. at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 3,700 mio. kr. i 2018.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 54:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Skolens sydfacade har gennem flere år trængt til udskiftning, og renoveringen omfatter vinduesudskiftning og istandsættelse af facadeplader samt etablering af manglende solafskærmning på den ene af etagerne.

Dispositionsforslag:

Teknisk Forvaltning anbefaler,

• at tidsplan godkendes, 
• at Teknisk Forvaltning, Bygningsafdelingen varetager opgaven og gennemførelse med hjælp fra ekstern rådgiver samt
• at anlægsbevilling på 3.700.000 kr. til projektet frigives.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende økonomioversigt og godkendelse af entreprenører.

Arbejdstilsynet har den 2. juli 2018 fremsendt påbud om udbedring af skolens klimaskærm. 

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

På anlægsbudgettet i budget 2018 er der i 2019 afsat 3,700 mio. kr. til renoveringen. Det er den bevilling som fremrykkes.

Udgiften vedrører hovedfunktion 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter.

Der er en forventning om, at der opnås en energibesparelse ved renoveringen. Besparelsen bliver indarbejdet i budget 2020.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Tandplejens specialudstyr lever ikke længere op til gældende standard og krav til bl.a. patientsikkerhed.

Der ansøges derfor om en anlægsbevilling på 3,965 mio. kr. i 2018 til nødvendig udskiftning af udstyr i Tandplejehuset og tandklinikkerne på skolerne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3.965 mio. kr. og afsættes rådighedsbeløb på 3.965 mio. kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 55:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En stor del af tandplejens specialudstyr lever ikke op til nugældende standard og krav til bl.a. patientsikkerhed.

Der opstår hyppige driftsstop, da udstyret er nedslidt og desværre ikke længere kan repareres.

Tandplejen benytter i øjeblikket tandlægestole og andet udstyr tilbage fra 1991. Normalt regnes en afskrivningstid på 10-15 år for dentaludstyr.

Herudover er der udfordringer specielt vedrørende desinfektionsprocedure og strålehygiejne.

Tandplejehuset på Rødovrevej
De nødvendige udskiftninger i Tandplejehuset vedrører bl.a. tandlægestole, kompressor, sugemotor, dentalopvaskemaskine og 3D-scanner.

Tandklinikkerne på Hendriksholm, Valhøj, Nyager, Tinderhøj og Islev skoler
De nødvendige udskiftninger i de fem tandklinikker på skolerne vedrører bl.a. tandlægestole, kompressorer, sugemotorer, dentalopvaskemaskiner, autoklaver (sterilationsmaskiner) og røntgenudstyr.

Lov- og plangrundlag

Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Institut for Strålehygiejne fører tilsyn på kommunens tandklinikker.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede udgift til den nødvendige udskiftning af tandplejens udstyr er anslået til 3,965 mio. kr. ved samlet indkøb.

Udgiften vedrører hovedfunktion 04.62 Sundhedsudgifter mv.

Som alternativ til anlægsbevilling vil udstyret kunne leases. En leasingaftale på f.eks. 6 år vil koste ca. 680.000 kr. om året i driftsudgifter, i alt 4,080 mio. kr.

Tidsplan

Indkøb og udskiftning vil blive igangsat snarest muligt.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har til vuggestuen Bybjerget modtaget i alt 1.483.016 kr. i tilskud fra Socialstyrelsens ansøgningspulje til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Tilskuddet dækker perioden 1. september 2018 til 31. august 2021.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2018 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 266.434 kr. til vuggestuen Bybjerget samt
2. at der i budget 2019, 2020 og 2021 indarbejdes en bevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på årligt 486.633 kr. til vuggestuen Bybjerget.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 56:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vuggestuen Bybjerget modtager over de næste 3 år 1.483.016 kr. til at ansætte flere pædagoger. Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 254,0 mio. kr., som kommuner kan søge på vegne af daginstitutioner til at ansætte flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner. Formålet med ansøgningspuljen er at mindske betydningen af negativ social arv ved at understøtte læring, trivsel og udvikling for børn i udsatte positioner gennem flere uddannede pædagoger.

Rødovre Kommune har søgt om midler fra puljen på vegne af fire institutioner i kommunen. Socialstyrelsen har oplyst, at kun institutioner med en andel af børn i udsatte positioner på 46,43 pct. eller derovre har modtaget tilskud fra puljen. Kun en institution i Rødovre Kommune, vuggestuen Bybjerget, opfylder dette kriterium, og det er derfor kun vuggestuen Bybjerget, der har modtaget tilskud fra puljen. Rødovre Kommune har som den eneste Vestegnskommune fået bevilliget støtte til en institution.

Vuggestuen Bybjerget har besluttet at bruge pengene til at ansætte en erfaren inklusionspædagog, der skal arbejde med udviklingstiltag og inklusion på tværs af stuerne. En lille andel af tilskuddet vil desuden blive anvendt til lovpligtig revision mv.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 120 af 22. februar 2018 om ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.25 dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. september 2018 til 31. august 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Dagtilbudsloven er der foretaget afstemning i forældrebestyrelserne om fra- eller tilvalg af forældrefinansieret frokostordning for børnehavebørnene i daginstitutionerne for den næste toårige periode, som løber fra 1. januar 2019 – 31. december 2020.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forældrebestyrelsernes beslutninger tages til efterretning
2. at der gives en anlægsbevilling til tilpasning af eksisterende køkkener i Æblehaven og Søtorp på i alt 1, 060 mio kr. og afsættes rådighedsbeløb på 1,060 mio. kr. i 2018, som finansieres af kassebeholdningen
3. at opgaven udbydes som underhåndsbud samt
4. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 58:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i november 2010 retningslinjerne for fravalg/etablering af fleksibel frokostordning i daginstitutionerne. Ordningen trådte i kraft 1. august 2011.

Forældrebestyrelserne i kommunens daginstitutioner skal give meddelelse om eventuelt fravalg hvert andet år inden udgangen af juni måned med ikrafttræden den efterfølgende 1. januar.

I Børneinstitutionerne Søtorp og Æblehaven har man nu valgt, at man ønsker at etablere frokostordning for børnehavebørnene.

I Æblehaven er tilvalget under forudsætning af, at maden kan produceres i institutionens eget køkken af eget køkkenpersonale. Derudover er tilvalget med forbehold for, at ordningen ved eventuel ombygning først træder i kraft herefter.

For at kunne producere mad til børnehavebørn i egne køkkener på lige fod med de institutioner i kommunen, der på nuværende tidspunkt tilbyder mad til børnehavebørn, skal der foretages opgraderinger af køkkenerne i Søtorp og Æblehaven.

Æblehavens køkken skal ændres fra modtagerkøkken til produktionskøkken, hvilket kræver flytning af eksisterende inventar samt ekstra inventar og nyt dørhul.

Dette er budgetteret til 160.000 kr.

Søtorps køkken skal opgraderes fra modtagerkøkken til produktionskøkken, hvilket kræver nyt inventar, ændringer i eksisterende køkken samt en mindre tilbygning til eksisterende køkken mod nord. Køkkenet vil herefter også have kapacitet til at producere mad til de 40 ekstra enheder, jf. sag vedrørende "Anlægsbevilling og forslag til udvidelse af Børneinstitutionen Søtorp".

Dette er budgetteret til 900.000 kr.

Udover Æblehaven og Søtorp er det planlagt, at Børnehuset Espelunden skal have frokostordning til børnehavebørn, når institutionen er færdigbygget og åbner pr. maj 2019. Der indrettes derfor passende køkkenfaciliteter i det nye byggeri.

Børnehuset Græshoppen, Børneinstitutionen Regnbuen og Børneinstitutionen Rønneholm har valgt fortsat at tilbyde mad til børnehavebørn.

I 2018 koster frokostordningen, som er fuldt ud forældrefinansieret, 749 kroner om måneden ved 11 måneders betaling. Ordningen er omfattet af friplads- og søskenderabatordningen.

I de resterende institutioner har forældrebestyrelserne (bestyrelsen i den selvejende institution) fravalgt frokostordningen.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Frokostordningen er forældrefinansieret.

De samlede udgifter til gennemførelse af opgradering af Æblehavens køkken samt udvidelse af Søtorps køkken er anslået til 1.060 mio. kr. Fordelt med 160.000 til Æblehaven og 900.000 til Søtorp. Der søges om en anlægsbevilling på 1,060 mio. kr. i 2018 finansieret af kassebeholdningen.

Tidsplan

Frokostordning 1. januar 2019 – 31. december 2020.

Køkkenerne er klar til ibrugtagning fra januar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget har vedtaget en ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Forvaltningen har udarbejdet forslag til en plan for gennemførelsen af de ændrede regler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forvaltningens forslag til implementeringsplan godkendes. 

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 59:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 24. maj 2018 vedtog Folketinget en ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen. Formålet med ændringen er styrket kvalitet i dagtilbuddene, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.

Som bilag vedlægges en implementeringsplan, der indeholder en oversigt over ikrafttræden, overordnede tiltag og gennemførelse af lovens individuelle dele i kommunen, jfr. bilag 1.

Som følge af de nye regler skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Det indebærer, at Kommunalbestyrelsen ikke længere skal fastsætte mål for dagtilbudsområdet.

1. De nye regler medfører:

• en ændret formålsbestemmelse,
• nyt indhold i arbejdet med de pædagogiske læreplaner,
• at Kommunalbestyrelsens behandling af institutionernes læreplaner og prioriterede indsatser erstattes af en politisk behandling af udvalgte emner hver andet år,
• krav om, at der skal oprettes deltidspladser til børn af forældre på barselsorlov samt
• krav om kombinationstilbud til forældre med skæve arbejdstider.

2. Endvidere indeholder loven et krav til Kommunalbestyrelsen om at fastsætte retningslinjer for:

• samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
• samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder Sundhedsplejen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning),
• videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra Sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til SFO og/eller skole.

3. Loven indeholder desuden grundlag for en styrket forældreindflydelse i kraft af,

• at forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem,
• at forældrebestyrelsen skal deltage i arbejdet med at skabe en god sammenhæng i overgang fra hjem til dagtilbud mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole,
• inddragelse i arbejdet med den pædagogiske læreplan samt
• ændrede regler i forhold til repræsentation i forældrebestyrelsen.

Disse punkter behandles særskilt i sagen ”Ny styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rødovre Kommune”.

4. Endelig indeholder loven en række nye krav til indhold, betegnelser og tilsyn, ligesom der stilles krav om offentliggørelse på en lang række områder jfr. bilag 2.

Den videre sagsfremstilling vil alene tage udgangspunkt i de foranstaltninger, der anses for nødvendige for at implementere lovændringerne i Rødovre Kommune. Der er derfor ikke medtaget lovændringer, hvis indhold allerede indgår enten som følge af en politisk beslutning eller som en del af den gældende praksis i institutionerne.

1.1 Ændringer i formålsbestemmelsen
De nye regler medfører ændringer i formålsbestemmelsen (dagtilbudslovens § 7). Det fremgår således af Ændring af dagtilbudsloven – Lov nr. 554 af 29. maj 2018: ”Som følge af ændringen er det fastsat, at tilbuddene skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge pædagogiske læringsmiljøer. For at understrege legens betydning er det videre fastsat i formålsbestemmelsen, at legen er grundlæggende, og at der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv”, jfr. bilag 3.

1.2 De pædagogiske læreplaner
De rammer, der udstikkes i de nye pædagogiske læreplaner, udfyldes på nuværende tidspunkt i vidt omfang af den pædagogiske praksis, der allerede er i kommunen. Der vil derfor være mulighed for – og tid til – at inddrage institutionernes ledelse og personale i den kommunale og lokale udvikling af læreplanernes forskellige elementer, jfr. nærmere under implementeringsplanen, bilag 1.

På tværs af de forskellige læreplanstemaer tilsiger den nye lov, at der generelt skal arbejdes med læringsmiljøer og den løbende evaluering, der er nødvendig for til stadighed at forbedre læringsmiljøerne. Det er f.eks. nævnt i Ændring af dagtilbudsloven – Lov nr. 554 af 29. maj 2018, at der som følge af de nye lovkrav skal etableres en evalueringskultur som udgangspunkt for den løbende udvikling og kvalificering af de pædagogiske læringsmiljøer.

Indsatsen på de to områder imødekommes i de kommende år i kraft af ansættelse af en pædagogisk konsulent, hvis arbejdsområde fortrinsvist kommer til at ligge i de enkelte institutioner. Vedkommendes arbejdsopgave bliver bl.a, at være tovholder på forskellige udviklingstiltag i daginstitutionerne bl.a. i forbindelse med indførelsen af den nye dagtilbudslov.

Børne- og Kulturforvaltningen har søgt og fået godt 1,3 mill. kr. fordelt over fire år fra ministeriets pulje til fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft i dagtilbud for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne. Der er således bl.a. til pædagogiske fyrtårne søgt midler til i alt 15 uddannelsesforløb gennemført som diplommoduler med udgangspunkt i det pædagogiske arbejde med henblik på at realisere den styrkede pædagogiske læreplan. Til ledelserne søges midler til i alt 15 uddannelsesforløb gennemført som diplommoduler med udgangspunkt i faglig ledelse/evaluering af praksis. Endvidere er der til dagplejen søgt midler til gennemførelse af PAU-uddannelse samt generelle kurser. Der er medtaget vikardækning i forbindelse med uddannelserne.

I praksis vil den løbende evaluering også blive understøttet af den særlige model, der i Rødovre er valgt til det pædagogiske tilsyn, jfr. sagen: ”Oversigt over tiltag på daginstitutionsområdet” behandlet på Børne- og Skoleudvalgsmødet januar 2017. Denne tilsynsmodel indeholder mulighed for at understøtte og udvikle den faglige ledelse i institutionerne og dermed også udviklingen af den pædagogiske praksis.

Endvidere vil institutionerne i hverdagen fortsætte med deres hidtidige evalueringspraksis. Denne forventes understøttet af et nyligt udsendt refleksions- og analyseredskab, der er udarbejdet af Børne- og Socialministeriet som bidrag til dagtilbuddenes egen-analyse.

Lovændringen medfører endvidere, at Kommunalbestyrelsen ikke længere skal godkende den pædagogiske læreplan eller drøfte dagtilbuddenes evalueringer af læreplanerne. I stedet skal Kommunalbestyrelsen (eller Børne- og Skoleudvalget, hvis det besluttes at delegere kompetencen) hvert andet år sikre en politisk drøftelse af den generelle udvikling med fokus på udvalgte emner på dagtilbudsområdet. Første gang foreslås denne drøftelse at finde sted i sommeren 2020, jfr. nærmere under implementeringsplan, bilag 1.

1.3 Deltidspladser til børn af forældre på barselsorlov
Forvaltningen vil udarbejde sag om etablering af deltidspladser til børn af forældre på barselsorlov, jfr. bilag 1. I forslaget vil indgå en nærmere beskrivelse af den praktiske gennemførelse og de økonomiske konsekvenser i forbindelse med oprettelse af pladserne.

Det skal bemærkes, at Rødovre Kommune på nuværende tidspunkt har 22 korttidspladser i Rønneholm som en mulighed for forældre med et lille pasningsbehov. Disse har imidlertid i årevis været anvendt som fuldtidspladser, da der ikke har været behov for den korte pasning. Der vil derfor være mulighed for at nedlægge ordningen med korttidspladser samtidig med, at lovændringen på området gennemføres.

1.4 Kombinationstilbud
Disse tilbud retter sig mod forældre med behov for pasning uden for almindelig åbningstid.

Et kombinationstilbud består af en deltidsplads i et dagtilbud samt tilskud til ”fleksibel pasning”.

Det er alene forældre, som har et dokumenteret behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstider, der er berettiget til et sådant tilbud.

Forvaltningen udarbejder snarest – og senest i forbindelse med sagen om deltidstidspladser til børn af forældre på orlov – retningslinjer for beregning af pris for deltidsplads og tilskud til pasning udenfor dagtilbuddets almindelige åbningstid. Modtager kommunen forinden konkrete ansøgninger, vil disse blive behandlet individuelt.

2.1 Samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen
Børne- og Skoleudvalget har ved behandlingen af sagen ”Overgang fra daginstitution til Skole/SFO” behandlet på Børne- og Skoleudvalgsmødet november 2018 besluttet at udarbejde fælles procedure for overgang fra daginstitution til skole/SFO.

2.2 Samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder Sundhedsplejen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
Der er i kommunen etableret samarbejde indenfor de nævnte områder herunder BØFA. Dette foregår i forskellige fora som Åben Rådgivning, Lokalisering og et løbende samarbejde i forhold til konkrete børn. Der er ligeledes udformet indstillingsskemaer som led i sagsbehandlingen. Forvaltningen vil tage kontakt til Sundhedsplejen for at undersøge mulighederne for at intensivere samarbejdet.

2.3 Videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra Sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til SFO og/eller skole.
Alle oplysninger underskrives i dag af forældrene, som giver samtykke til videregivelse. Skemaerne, der er udarbejdet i den forbindelse, bliver for tiden gennemgået og tilrettet, så de lever op til betingelserne i den nye persondataforordning.

Undtaget herfra er visse sociale sager.

Afslutningsvis bemærkes, at de ændrede dagtilbudsregler indebærer krav om læringsfokus i SFO indtil skolestart. I den forbindelse henvises til sagen om overgange, jfr. ovenfor, hvor Børne- og Skoleudvalget, ud over en fælles procedure for overgang fra daginstitution til skole/SFO, besluttede, at der fremover skulle arbejdes med et fælles tema.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at der arbejdes med dette, indtil sommeren 2019, hvor daginstitutionerne fremlægger resultatet af arbejdet med de pædagogiske læreplaner.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Lov nr. 554 af 29.maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen.

Folkeskolelovens § 40, stk. 4.

Økonomiske konsekvenser

Uddannelsesmidler fra Børne- og Socialministeriet for perioden august 2018 til august 2022 er på i alt 1.316.596 kr.

DUT-midler dækker merudgifter til implementering af den nye dagtilbudslov med:

2018: 248.000 kr., 2019: 257.000 kr., 2020: 239.000 kr., 2021: 235.000 kr.

Tidsplan

Implementeringsplan ny dagtilbudslov 2018, Jfr. bilag 1.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget en lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen, som bl.a. indebærer en styrket forældreindflydelse.

Forvaltningen har udarbejdet ny styrelsesvedtægt for de kommunale dagtilbud – ændret i overensstemmelse med de nye regler.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til ny styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rødovre Kommune godkendes.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 60:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Foruden de ændringer, som følger af de nye regler, er der foretaget mindre korrektioner, ligesom der er konsekvensrettet i forhold til tidligere lovændringer f.eks. beslutning om fravalg af et sundt frokostmåltid.

Nedenfor gennemgås de lovændringer, der indgår som en del af forslaget til ny styrelsesvedtægt – vedlægges som bilag.

Ret til repræsentation i forældrebestyrelsen
Som følge af de nye regler er det et krav, at forældre med børn i kommunale daginstitutioner, som består af flere enheder (efter lovændringen vil en enhed i en daginstitution være lig med de enheder, som kommunen anvender i relation til forældrenes beslutning om fravalg af frokostmåltidet i enheder), skal have adgang til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse.

Rødovre Kommunes hidtidige styrelsesvedtægt indeholder allerede en adgang til repræsentation, som er mere omfattende end den, der fremgår af de nye regler. Det har således været bestemt, at daginstitutionens afdelinger og eventuelle specialgrupper har ret til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Forvaltningen foreslår en fastholdelse af den hidtidige og mere omfattende sikring af en bred repræsentation.

Forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud
Det fremgår endvidere af lovændringen, at der kan etableres forældrebestyrelser på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det.

Denne mulighed fremgår nu af forvaltningens forslag til ny styrelsesvedtægt.

Udvidelse af forældrebestyrelsens minimumskompetence
Med de nye regler udvides forældrebestyrelsens minimumskompetence i såvel daginstitutioner som dagplejen, idet forældrebestyrelsen også skal fastsætte principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.

Eksempler på forældresamarbejdet mellem dagtilbud og hjem fremgår af Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen.

Ændringen indgår i forvaltningens forslag til ny styrelsesvedtægt.

Forældrebestyrelsens inddragelse i den pædagogiske læreplan
Forældrebestyrelsen i kommunale daginstitutioner og dagplejen skal i overensstemmelse med de gældende regler inddrages i udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan.

Som følge af, at der er vedtaget en ny lovgivningsmæssig ramme for den pædagogiske læreplan i dagtilbud, skal forældrebestyrelsen nu også inddrages i de nye opgaver, der knytter sig til den pædagogiske læreplan. Den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan foretages af ledelsen og personalet. Forældrebestyrelsen skal inddrages aktivt i drøftelserne af processen i relation til arbejdet med den pædagogiske læreplan, så forældrebestyrelsen har mulighed for at blive hørt og komme med input og forslag til arbejdet.

Herudover skal forældrebestyrelsen inddrages i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud (dagpleje), mellem dagtilbud og fra dagtilbud til SFO/skole.

Disse ændringer er indarbejdet i forvaltningens forslag til ny styrelsesvedtægt.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at en bestyrelse flere gange på dialogmøderne har anmodet om, at der i styrelsesvedtægterne skabes mulighed for, at suppleanter kan deltage i bestyrelsesmøderne.

Dette indgår ikke i de ændrede styrelsesvedtægter, idet forvaltningen som udgangspunkt foreslår, at de samme regler er gældende for kommunens skole- og daginstitutionsbestyrelser.  

Ovenstående lovændringer gælder også for selvejende daginstitutioner. Såfremt de nye styrelsesvedtægter godkendes, vil forvaltningen derfor anmode kommunens selvejende børnehave om at tilrette institutionens styrelsesvedtægt, så den svarer til den, der er gældende for de kommunale daginstitutioner og dagplejen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Ændring af dagtilbudsloven – Lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Styrelsesvedtægten vil være gældende i de enkelte dagtilbud i takt med, at den bliver behandlet og underskrevet på de kommende forældrebestyrelsesmøder.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet forslag til ændring af skoledistrikterne for Valhøj Skole, Nyager Skole og Rødovre Skole. Baggrunden for ændringerne er, at Rødovre Kommune ifølge den seneste befolkningsprognose står til at opleve en meget stor elevtilvækst de kommende år. Valhøj Skole er særlig udfordret, da størstedelen af eleverne vil høre til Valhøj Skoles distrikt.

Sagen er en opfølgning på sag 81 behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 29. maj 2018.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at grænsen mellem Nyager Skole og Valhøj Skole flyttes mod syd, så den går igennem Lucernevej. Den sidste del af villakvarteret vil dermed gå til Nyager Skole. Rækkehusene i Carlsro forbliver i Valhøj distrikt, ligesom Carlsro "Langhuset" forbliver i Nyagers distrikt samt
2. at grænsen mellem Valhøj Skole og Rødovre Skole flyttes, så Valhøj Skole afgiver området øst for Tårnvej til Rødovre Skole. Derudover flyttes en mindre del af Valhøj Skoles distrikt, således at hele området vest for Tårnvej, til den eksisterende grænse fra Rødager Allé til Roskildevej, hører til Rødovre Skoles distrikt.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 61:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslaget har været i høring i skolebestyrelserne på Valhøj Skole, Nyager Skole og Rødovre Skole. Skolebestyrelserne har taget forslaget til efterretning med følgende bemærkninger:

Skolebestyrelsen ved Valhøj Skole:
Skolebestyrelsen har modtaget høringsforslaget med glæde, da skoledistriktsændringerne er nødvendige. Valhøj Skole har gennem de seneste år oplevet et stort pres fra nye elever, og skolebestyrelsen er glad for, at distrikterne ændres, så tilstrømningen til Valhøj formindskes noget. Skolen bliver Rødovres suverænt største skole, hvilket bestyrelsen udtrykker bekymring over. Derudover rummer skolen også Pædagogisk Center for Autisme og modtageklasserne, hvilket stiller krav til skolens indretning og organisering. Skolens værdier Faglighed, Ansvar, Engagement, Respekt og Bevægelse kan umiddelbart godt skaleres op, men det vil kræve rigtig gode rammer, og bestyrelsen anfører, at udbygningen derfor ikke må blive set som en mulighed for effektivisering.

Skolebestyrelsen har oplistet nogle eksempler på vigtige fokusområder, som skal overvejes ved udbygningen, bl.a. mulighederne for skolens SFO, faglokaler, idræts- og bevægelsesrum og trafikforhold generelt. Skolebestyrelsen anbefaler, at der tænkes stort og nyt, og vil gerne inddrages som aktive medspillere sammen med personale, ledelse og elever for at bevare og udvikle ånden på Valhøj Skole.

Skolebestyrelsen ved Rødovre Skole:
Rødovre Skole ser frem til at modtage flere børn fra skoledistriktet, men er samtidig bekymret i forhold til pladskapaciteten. Skolen er bygget som en to- til tresporet skole, hvor der ikke er mulighed for at oprette delelokaler på mellemtrinnet og i indskolingen. Generelt er klasselokalerne ikke store, og en udbygning med et ekstra klassespor allerede fra skoleåret 2020/2021 virker uoverskueligt, når de konkrete byggeplaner ikke kendes. Skolebestyrelsen er endvidere bekymret for, om de nye skoledistrikter vil kunne få den konsekvens, at elever, der for nuværende går på andre skoler, vælger at flytte til Rødovre Skole, da det vil kunne betyde oprettelse af ekstra klasser.

Skolen ønsker at blive taget med på råd i hele byggeprocessen, og skolebestyrelsen kommer med tre konkrete forslag til, hvordan muligheden for at udbygge pladskapaciteten til en 4-sporet skole kan realiseres.

Skolebestyrelsen ved Nyager Skole:
Skolebestyrelsen er bekymret for en øget tilgang af elever til de enkelte klasser, da klassekvotienten i forvejen er meget høj på flere klassetrin. Det kan betyde, at skolen skal oprette ekstra klasser, når tallet overstiger 28 elever, hvilket både er en fysisk og økonomisk udfordring for skolen. Skolebestyrelsen opfordrer til, at det undtagelsesvis bliver muligt at ansøge om, at klasser i en periode på op til to år kan rumme 29 elever. I sådanne situationer ville skolen sætte ekstra støttepersonale ind i en del af timerne.

Skolen er indrettet som en tre-sporet skole, og det kan derfor blive en pædagogisk indgribende situation med flere klasser i forhold til den nuværende drift. Skolebestyrelsen vil gerne hjælpe med at løse udfordringen med de mange nye elever og foreslår, at skolens helhedsplan iværksættes sammen med muligheden for dispensation til 29 elever i klasser.

Det videre forløb
Høringssvarene har ikke givet forvaltningen anledning til at ændre i de foreslåede omlægninger af skoledistrikterne. Børne- og Kulturforvaltningen vil sikre, at skolebestyrelser, elever og personale på de berørte skoler bliver inddraget i den videre planlægning og udmøntning af de kommende udbygninger, så snart det bliver politisk besluttet at igangsætte byggerierne.

De tre høringssvar samt kort over nye skoledistrikter er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen og Skolestyrelsesvedtægterne.

Økonomiske konsekvenser

Den øgede elevtilvækst i Rødovre Kommune medfører behov for såvel anlægs- som driftsudvidelser.

Ændringen af skoledistrikterne alene har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Skoledistrikterne ændres pr. 1. oktober 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har haft nedsat en arbejdsgruppe, som har set på klubbernes indhold, opgaveløsning og struktur. Arbejdsgruppen har haft repræsentation af ledere fra ungdomsklubberne, SFO-ledere, SSP-konsulenter og pædagogiske konsulenter.

Der er i skoleåret 2018/19 aftalt et udviklingsforløb for personalet i ungdomsklubberne med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter.

Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed arbejdsgruppens resultater.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen om arbejdet med ungdomsklubbernes indhold, opgaveløsning og struktur tages til efterretning.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 62:

Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. august 2018, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Klubberne i Rødovre Kommune har en særlig udfordring med at udbrede kendskabet til ungdomsklubberne for 6. klasseseleverne. Det gælder særligt på de skoler, hvor der ikke er direkte sammenhæng mellem en ungdomsklub og en SFO II. Dette har arbejdsgruppen forholdt sig til som opfølgning på budgetresolutionssagen "Analyse af sammenhængen for børnene mellem SFO II/7. klasse og ungdomsklubberne", som blev behandlet på aprilmødet 2018.

Udviklingsforløb for ungdomsklubbernes personale
Arbejdsgruppen har haft fokus på at få en fælles faglig opkvalificering til personalet i ungdomsklubberne, som matcher ungekulturen i dag. På denne baggrund har Undervisningsministeriet i skoleåret 2018/19 bevilget et kombineret udviklings- og kompetenceudviklingsforløb for personalet i ungdomsklubberne med Undervisningsministeriets Læringskonsulenter. Med indsatsen arbejdes der med demokrati og medborgerskab.

Målet er at give personalet på klubområdet en fælles faglig viden og indsigt - dels i forhold til indsatsen i egen klub og dels som et grundlag for et forpligtende samarbejde klubberne imellem, således at de unge i højere grad engageres, involveres og ansvarligøres i forhold til deres indflydelse og medbestemmelse i og udenfor klubberne.    

Deltagere i udviklingsforløbet er klubbernes ledere og medarbejdere, SSP-konsulenter, en PUC-konsulent og en pædagogisk konsulent. Herudover foreslår arbejdsgruppen, at politiets 'Forebygger' samt den kommende 'Brobygger' i Børn- og Familieafdelingen tilknyttes, så der sikres organisatorisk forankring af forløbet.

Faglig opkvalificering og samarbejde
Arbejdsgruppen har haft fokus på, hvordan der kan skabes et fælles fagligt afsæt for udvikling af personalet i ungdomsklubberne. Derudover har der været fokus på, hvordan klubberne kan indgå i et forpligtende samarbejde klubberne imellem og med eksterne samarbejdspartnere, med henblik på at engagere, inddrage og ansvarliggøre de unge i forhold til klubbernes arrangementer og aktiviteter.   

Med Undervisningsministeriets bevilling af et helhedsorienteret forløb får medarbejderne i ungdomsklubberne i Rødovre Kommune ny viden og indsigt, som vil ændre på klubbernes praksis samt tilgodese de unges engagement, forståelse og indsigt i forhold til demokrati og medborgerskab.

Aftalen med Undervisningsministeriet er gældende for skoleåret 2018/19 med mulighed for forlængelse.  

Vision, mål og evaluering
Vision:

Det er visionen, at de unge i højere grad bliver aktive og medskabende aktører i ungdomsklubberne med henblik på at opbygge og understøtte de unges viden, dannelse og selvstændighed i forhold til medborgerskab og demokrati. De unges skal have lyst til at indgå aktivt i frivillige og forudbestemte fællesskaber.

Med udgangspunkt i de unges interesser og motivation og ud fra en fritidspædagogisk ramme inviteres og udfordres de unge til medbestemmelse gennem ungeskabte projekter og ungestyrede processer. De unges indsigt i demokratiske rettigheder styrkes, og deres lyst til og evner i forhold til at være ansvarlige og samskabende i nære (klubberne) og større fællesskaber (by/samfund) udvikles.

Mål:

Mål for personalet:

• Medarbejdere og ledelse har fået en fælles fortælling og forståelse af medborgerskab
• Medarbejdere og ledelse har fået opbygget en fælles kultur og et fælles fagsprog i forhold til medborgerskab
• Visionen har fået praksisbetydning, således at visionen afspejles i lokale projekter i klubberne.

Mål for de unge:

• De unge er motiverede, engagerede og ansvarlige
• De unges medbestemmelse og medejerskab ses og opleves i praksis
• De unge indgår i nye rammer og fællesskaber.

Evaluering:

I sammenhæng med visionen udarbejdes der delmål for forløbet.

Den enkelte klub beskriver egne styrker og udfordringer i forhold til indsatsen, som læringskonsulenterne giver sparring på.

Forløbet evalueres i foråret 2019, hvor det vurderes, om målene er opnået, og om samarbejdet og indsatsen skal fortsætte evt. med nye tiltag.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen og Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Arbejdsgruppen har været nedsat i perioden november 2017 - juni 2018.

Den 24. august 2018 er der kick-off på forløbet.

Udviklingsforløbet gennemføres i skoleåret 2018/2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med vedtagelsen af den nye lovgivning om Forberedende Grunduddannelse (FGU) og den sammenhængende kommunale ungeindsats har kommunerne fået et entydigt myndighedsansvar for at gøre unge parate til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Hidtil har ansvaret været delt mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), skolerne og jobcentrene bl.a. afhængig af den unges alder og beskæftigelsessituation.

Med de nye love fjernes kravet om, at kommunens uddannelsesvejledning skal ske i regi af UU. Det vil derfor fremadrettet være den enkelte kommune, der beslutter, hvordan uddannelsesvejledningen skal organiseres i sammenhæng med den kommunale ungeindsats.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at UU-Vestegnen ophæves pr. 31. juli 2019 samt
2. at Rødovre Kommunes afsatte budget til UU-Vestegnen fra 1. august 2019 anvendes til den fremadrettede ungeindsats i kommunalt regi.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 63:

Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget, 14. august 2018, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UU-Vestegnen) er etableret på baggrund af § 60 i Kommunestyrelsesloven. Det fremgår af § 14 i aftalen om etablering af UU-Vestegnen, at kommunalbestyrelserne i de deltagende kommuner kan beslutte at ophæve fællesskabet, såfremt de fem deltagende kommuner er enige herom.

Alle udgifter i forbindelse med ophævelsen skal fordeles efter samme fordelingsnøgle som etablerings- og driftsudgifterne. Det betyder, at udgifterne skal fordeles på baggrund af antallet af borgere i de enkelte kommuner. Vilkårene for ophævelsen skal godkendes af Ankestyrelsen og evt. fastsættes af denne i tilfælde af uenighed mellem kommunerne.

Det anbefales at ophæve UU-Vestegnen pr. 31. juli 2019, da lov om den sammenhængende kommunale ungeindsats træder i kraft pr. 1. august 2019. Samtidig er foråret en travl periode for UU frem mod de unges uddannelsesvalg i marts måned, hvorfor en ophævelse af hensyn til driftssituationen er bedst placeret i forbindelse med skolestart frem for ved årsskiftet.

Dog træder lovgivningens stk. 2, § 2k omhandlende målgruppevurdering til den nye FGU i kraft allerede den 1. januar 2019. Målgruppevurderingen til den nye FGU foretages i hver enkelt kommune. Der udarbejdes en vejledning til medarbejderne i UU-Vestegnen om, hvordan de i overgangsperioden kan bidrage til kommunens vurdering med deres vejledningsfaglighed.

Virksomhedsoverdragelse
I forbindelse med ophævelsen af UU-Vestegnen skal der tages stilling til, hvad ophævelsen betyder for de ansatte.

Da UU-Vestegnen blev oprettet, blev et antal medarbejdere fra kommunerne virksomhedsoverdraget til løsning af opgaven. De opgaver, der løses af UU, vil efter en opløsning af fællesskabet skulle løses af kommunerne af ansatte med samme kompetencer fremadrettet, idet uddannelses- og erhvervsvejledning også fremover skal varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet, eller kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Derfor vil medarbejderne skulle virksomhedsoverdrages til de fem kommuner.

Uanset hvordan kommunalbestyrelserne i de fem kommuner vælger at tilrettelægge den kommunale ungeindsats, vil medarbejderne i UU skulle være tilknyttet én kommune som følge af det nye lovkrav om en sammenhængende kommunal ungeindsats. I løbet af maj og juni måned 2018 har medarbejderne i UU-Vestegnen derfor kunnet tilkendegive hvilken kommune, de ønsker at blive tilknyttet fremadrettet. Herefter har UU-Vestegnens ledelse etableret kommuneteams med udgangspunkt i dels medarbejderønsker, dels hensynet til en bred kompetencedækning i alle fem kommuner. Disse teams vil danne udgangspunkt for virksomhedsoverdragelsen.

Medarbejderinddragelse
MED-udvalget i UU-Vestegnen har været inddraget i processen ved møder med bestyrelsen i henholdsvis december (efter offentliggørelsen af aftale mellem Folketingets partier) og i juni måned (efter vedtagelse af den nye lovgivning). Der har derudover været afholdt møde med alle medarbejdere i UU-Vestegnen for at orientere om, at kommunalbestyrelserne forelægges en sag om opløsning af fællesskabet.

Såfremt kommunalbestyrelserne beslutter at ophæve UU-Vestegnen, vil der blive afholdt orienteringsmøde med medarbejderne herom. Medarbejdere/ledelse fra UU-Vestegnen er i alle fem kommuner inddraget i arbejdet med, hvordan den sammenhængende ungeindsats bedst kan organiseres.

Økonomi ved opløsning af UU-Vestegnen
UU-Vestegnens budget er sammensat af tilskud fra de fem kommuner, der er i fællesskabet. Tilskuddene kan deles i basistilskud, der beregnes som beløb pr. indbygger i kommunen og i kommunale tilkøb, der varierer fra kommune til kommune. Disse to tilskud vil kommunerne ved en opløsning af UU-Vestegnen selv kunne prioritere i en ny kommunal uddannelsesvejledning.

Grundydelsen, der fås for disse midler, indeholder vejledningsindsats i grundskolen fra 7. klasse; denne består af både kollektive og individuelle uddannelsesvejledninger, introduktionskurser på uddannelsessteder, uddannelsesparathedsvurderinger, mentorer for udsatte unge, brobygning i 10. klasse, treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og opsøgende indsats for unge op til 24 år.

Egenkapitalen i UU-Vestegnen vil ved en opløsning blive fordelt mellem kommunerne efter ejerandele. I forbindelse med årsregnskab 2017 blev opgjort en negativ egenkapital på 143 kr.

Organisering af vejledningen i den kommunale ungeindsats
Formålet med den kommunale ungeindsats er, at den unge og den unges forældre møder kommunen som én samlet instans på tværs af de mange bagvedliggende kommunale kompetencer og opgaver. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for den unge indtil det fyldte 25. år er præcist og effektivt forankret, så de unge, der har behov for støtte på tværs af flere områder, ikke oplever at skulle koordinere egen sag og indsats.

Det bliver den enkelte kommunes ansvar at skabe en sammenhængende indsats, hvor uddannelsesvejledningen, skolerne, jobcentrets systemer og det sociale område i højere grad end hidtil skaber klarhed for den unge og koordinerer indsatserne med udgangspunkt i samme uddannelsesplan.

Forslag til organisering af den fremtidige kommunale ungeindsats i Rødovre fremlægges i en særskilt sag.

Økonomi og finansiering
Såfremt kommunalbestyrelserne i de fem kommuner træffer beslutning om ophævelse af UU-Vestegnen anvendes der 25.000 kr. til juridisk bistand fra KL i forbindelse med opløsning af §60 selskabet. Det finansieres af UU-Vestegnens drift.

Ved en opløsning af UU-Vestegnen fordeles de midler, som kommunerne har betalt i henholdsvis årligt tilskud og tilkøb til UU-Vestegnen samt kommunens andel af egenkapitalen forholdsmæssigt mellem kommunerne.

De samlede midler foreslås overført til den sammenhængende kommunale ungeindsats til løsning af vejledningsopgaven, der er uændret.

Lov- og plangrundlag

Kommunestyrelsesloven

Aftale om etablering af UU-Vestegnen, behandlet og godkendt af Rødovre Kommunalbestyrelse 26. oktober 2004.

Økonomiske konsekvenser

Af UU-Vestegnens regnskab fra det seneste afsluttede år fremgår følgende beløb i basistilskud, som kommunerne vil kunne omprioritere (tal for 2018 stammer fra UU-Vestegnens egen opgørelse):

De kommunale tilkøb udgjorde i 2017 i alt 3.869.641 kr. I 2018 udgør de indtil videre 2.678.000 kr., men der kan komme flere til i efteråret. Tilkøbene i 2018 fordeler sig på kommunerne som følger:

 Rødovre Kommunes betaling i 2018 forventes at udgøre i alt 3.507.677 kr.

Tidsplan

Ophævelse af UU-Vestegnen pr. 31. juli 2019.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger model for tilrettelæggelse af den kommende vejledningsindsats i Rødovre Kommune for unge under 25 år til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at model for tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen for unge under 25 år godkendes.

Beskæftigelsesudvalget, 14. august 2018, pkt. 35:

Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget, 14. august 2018, pkt. 64:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den nye vejledningslov (Lov om kommunal indsats for unge under 25 år) forudsætter, at kommunerne etablerer en sammenhængende koordineret ungeindsats, som skal gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse, inden de fylder 25 år. Det forudsættes således, at der er sammenhæng mellem uddannelsesvejledningen og social- og beskæftigelsesindsatsen for de unge, der har behov.

Aftalen indeholder ligeledes oprettelse af en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der skal tilbydes unge mellem 15 og 25 år, som ikke begynder eller har en ungdomsuddannelse. Etablering af FGU-institution på Vestegnen blev behandlet på Kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2018 (sag nr. 82). Loven giver desuden kommunerne det fulde ansvar for ungeindsatsen – og dermed også det ansvar, der hidtil har påhvilet Ungdommens Uddannelsesvejledning.   

Der er i forlængelse af lovforslaget vedtaget nye mål for unges gennemførelse af ungdomsuddannelse, og som noget nyt deltagelse på arbejdsmarkedet.  Disse erstatter den hidtidige 95 % målsætning om Uddannelse til Alle. De nye mål er:

• I 2025 skal 85 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2025 skal andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være reduceret med minimum 20 pct.
• I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
• I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.

Den samlede vejledningsindsats knytter sig dels til uddannelsesforberedende opgaver i grundskolen, herunder uddannelsesparathedsvurderinger og uddannelsesplaner for den enkelte elev ved afslutning. Dels til forberedende og understøttende aktiviteter, herunder socialpsykiatrisk behandling mv. for unge, der efter grundskolen ikke umiddelbart begynder ungdomsuddannelse eller FGU, samt opfølgning og justering af uddannelsesplaner for unge, som frafalder uddannelse eller i øvrigt har behov for støtte gennem social- og beskæftigelseslovgivningen.

Principper for tilrettelæggelse af ungeindsatsen
For at sikre den bedst mulige indsats for de unge, er det vigtigt, at den er sammenhængende og koordineret.

Social- og Sundhedsforvaltningen har undersøgt forskellige tilgange til at løse opgaven i en række andre kommuner.

Forvaltningen foreslår på denne baggrund en samarbejdsmodel, hvor Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, i tæt samarbejde, tilrettelægger indsatsen i to spor. En almen uddannelsesvejledning i Børne- og Kulturforvaltningen, hvor vejledning i grundskolen og de tilknyttede opgaver udføres, samt en vejledningsenhed i Social- og Sundhedsforvaltningen for unge, der har særlige behov, og hvor særlig indsats forventes videreført i voksenlivet i sammenhæng med social- og beskæftigelsesindsatsen.

Det er vigtigt med en tæt koordinering, og det forudsættes, at der oprettes et fast tværgående koordineringsforum mellem de to forvaltninger på ledelses- og medarbejderniveau. Det tværgående koordineringsforum skal sikre den koordinerede overgang for unge der har brug for fortsat særlig vejledningsindsats efter grundskolen, så viden og foranstaltninger og evt. forældresamarbejde videreføres sammen med nye tilbud og foranstaltninger. Dette forum varetager desuden den vejledningsfaglige ensretning og faglige vedligeholdelse og udarbejder forslag til mål og strategier i vejledningsindsatsen til Kommunalbestyrelsen.

Ansvaret for vejledning i grundskolen ligger i Børne- og Kulturforvaltningens Skoleafdeling. Ansvaret for den efterfølgende vejledning, samt beskæftigelsesindsats, for unge som har forladt grundskolen ligger i Social- og Sundhedsforvaltningen, som etablerer et særskilt Ungecenter i en ny Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdeling. Ungecentret bliver etableret i eget lokaleafsnit i jobcentrets nuværende lokaler.

Vedlagt er diagram for unges vej i vejledningsindsatsen og den organisatoriske tilrettelæggelse.

Det foreslås, at forvaltningen arbejder videre med denne model, og at mødesag om endelig tilrettelæggelse mv. samt økonomisk fordeling forelægges fagudvalgene til orientering inden lovens ikrafttræden. Forvaltningen vil i det endelige design gennemføre en proces i forbindelse med projekt Sammen med Borgeren, hvor unges oplevelser og behov i mødet med forvaltningen indgår. En styregruppe på ledelsesniveau følger tilrettelæggelse og implementering i en toårig periode, hvorefter evaluering og evt. justering foretages.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ikrafttrædelse 1. august 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forelæggelse af forslag til Rødovre Kommunes politiske mødeplan for udvalgsmøder og møder i Kommunalbestyrelsen for 2019.

Indstilling

Staben for Politik og Kommunikation indstiller,

at forslag til politisk mødeplan for 2019 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Hvert år forelægges et forslag til ny politisk mødeplan for det kommende år.

Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden. Undtagelse er december måned af hensyn til julen.

Økonomiudvalgets møder er lagt onsdag i ugen forud for Kommunalbestyrelsesmødet. Bemærk dog februar, hvor Økonomiudvalgsmødet er placeret to uger før Kommunalbestyrelsesmødet grundet vinterferie.

Fagudvalgenes møder er lagt tirsdag forud for Økonomiudvalgets møde med undtagelse af april og oktober, af hensyn til henholdsvis påske og efterårsferie.

1. behandling af budgettet foretages på det ordinære Økonomiudvalgsmøde den 21. august 2019 samt på Kommunalbestyrelsesmøde den 3. september 2019.

2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde den 25. september 2019 samt på Kommunalbestyrelsesmøde den 1. oktober 2019.

I følge styrelseslovens § 8 offentliggøres det i begyndelsen af hvert regnskabsår i lokalpressen, hvornår og hvor Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 8.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB anmoder Rødovre Kommune om fritagelse for betaling af grundskyld (ejendomsskat) for almene ungdomsboliger beliggende i Slotsherrens Vænge 3A.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at anmodningen tiltrædes med virkning fra 1. september 2018.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har 21. marts 2018 modtaget en anmodning fra Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB om fritagelse for grundskyld med tilbagevirkende kraft fra 2007.  Der er ikke er hjemmel i lovgivningen til at meddele fritagelse med tilbagevirkende kraft, så en fritagelse kan alene være gældende for fremtidige betalinger.

Ifølge Lov om kommunal ejendomsskat (Ejendomsskatteloven) kan Kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld for blandt andet ejendomme tilhørende almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål. Ejendomsskatteloven giver herved fornøden hjemmel til at meddele et almennyttigt boligselskab fritagelse for grundskyld, der kan henhøres til boliger for unge under uddannelse.

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB er tidligere bevilget fritagelse for grundskyld for ungdomsboliger beliggende Rådhusstien (1987) Slotsherrens Have (1991), Valhøjs Alle (1993) samt Bystrædet (1994). Derudover er Boligselskabet RKE v/KAB bevilget fritagelse for grundskyld for ungdomsboliger beliggende Randrupvej (2000).

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunal ejendomsskat (Ejendomsskatteloven) § 8 stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

Bevilling af fritagelse vil betyde et årligt indtægtstab for kommunen på 10.549 kr.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har siden 2016 deltaget i Stop Forskelsbehandlingen Nu. Det er et samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsområdet, der skal bringe kommunernes synspunkter og argumenter frem i debatten om udligningen.

Revisionen af udligningssystemet er udsat, og vil tidligst ske om et par år. Økonomiudvalget skal derfor beslutte om Rødovre Kommune fortsat skal være en del af Stop Forskelsbehandlingen Nu.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommune fortsætter som en del af samarbejdet Stop Forskelsbehandlingen Nu samt
2. at bidraget til samarbejdet på 48.000 kr. finansieres af puljen til strategi og udvikling.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Stop Forskelsbehandlingen Nu er et netværk bestående af 34 kommuner i hovedstadsområdet, Rødovre kommune har været en del af netværket siden starten i august 2016.

Formålet med netværket er, at arbejde for de bedst mulige vilkår for hovedstadskommunerne under ét. Afsættet er, at Danmark er et land i balance. Det er slået fast, at hovedstadsområdets kommuner gerne bidrager til en fair udligning, men at udligningen for længst har nået sin grænse. 

Udligningsordningen må ikke true det faktum, at kommunerne i hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde - en metropol – hvor kommunerne er gensidigt afhængige af hinanden.

Stop Forskelsbehandlingen Nu har succesfuldt kørt en intensiv kampagne i forhold til arbejdet med en revision af grundlaget for udligning mellem kommunerne. Med mindre der aktivt træffes beslutning om en fortsat indsats, så vil arbejdet og samarbejdet naturligt fases ud med det manglende forlig om ændringer af udligningssystemet i foråret 2018. Den opbyggede kompetence i det interessepolitiske arbejde vil dermed forsvinde.

Det forventes, at diskussionen om øst-vest fortsætter både på Christiansborg, og gennem de øvrige kommunegrupperinger som Bedre Balance, Danmark på Vippen, m.fl. Derfor vil det være afgørende for interessevaretagelsen af de 34 hovedstadskommuner, at Stop Forskelsbehandlingen Nu fortsætter.

Hvis arbejdet besluttes at fortsætte, vil det ske i en netværksbaseret organisering i tråd med den hidtidige indsats. Den politiske styregruppe udvides, og sammensættes på tværs af politiske partier, samt på tværs af kommunernes geografiske placering. Modellen kræver, at der er et flerårigt perspektiv, som det kan ses af bilaget ”Fremtidig organisering”, hvor organiseringen er nærmere beskrevet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

En fortsat indsats kræver, at der etableres et mere permanent sekretariat som kan bygge videre på de ressourcer og den viden som er opbygget i Stopforskelsbehandlingen.nu

Det årlige budget forventes at være 1,65 mio. kr., fordelt på:

• Projektleder/projektkoordinator, ca. 650.000 kr.
• Studentermedhjælper, frikøb af teknisk økonomisk bistand driftsmidler, mindre kampagne som fx Folkemøde og evt. køb af ekstern analysekraft, ca. 1.000.000 kr.

Udgifterne svarer til ca. 48.000 kr. årligt for Rødovre kommune, der foreslås finansieret af pulje til strategi og udvikling.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Økonomiudvalget godkendte den 20. juni 2018 at fremsende Budgetoplæg 2019 (2020-2022) til 1. behandling i Økonomiudvalget den 22. august 2018.

På baggrund af budgetoplægget fremlægges budgetforslaget hermed til 1. behandling. Budgetforslagets indhold beskrives nedenfor.

Siden udarbejdelsen af budgetoplægget og af Budgetforslagspublikationen 2019 (2020-2022) har regeringen og KL indgået en økonomisk aftale om kommunernes økonomi for 2019. De økonomiske konsekvenser af aftalen vil, i lighed med tidligere år, blive fremlagt som tekniske ændringsforslag. Hvor det er muligt, er der i denne sag redegjort for de økonomiske konsekvenser af aftalen, som supplement til de tal, der fremgår af budgetforslaget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Budgetforslaget 2019 (2020-2022) fremsendes til 1. behandling i Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

1. Drift
Budgetforslaget tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2018 (2019-2021), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned 2017. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger, konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2018 og ændringer som skyldes ny lovgivning eller regler.

Budgetforslagets driftsudgifter udarbejdes efter rammeprincipper, hvis sigte er at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Budgetforslagets driftsudgifter udgør 2.756,2 mio. kr. i 2019. Driftsudgifterne fordelt på udvalg fremgår af tabel 1 i bilag 1.

Effektiviseringsforslag/væsentlige ændringer
Der er i lighed med tidligere år indarbejdet effektiviseringsforslag/serviceændringer i budgetforslaget. De indarbejdede forslag til effektiviseringer/serviceændringer fremgår af bilag 3, og er indarbejdet som såkaldte "grå bokse" i budgetforslagspublikationen. Budgetforslagspublikationen er lagt på kommunens hjemmeside og på kb-net forud for 1. behandlingen af budgetforslaget.

Der er ligeledes i lighed med tidligere år indarbejdet væsentlige ændringer i budgetforslaget, med henblik på at holde uændret serviceniveau, honorere lovkrav, mv. De indarbejdede væsentlige ændringer fremgår af bilag 4, og er indarbejdet som såkaldte "hvide bokse" i budgetforslagspublikationen.

Øvrige bemærkninger til driftsudgifterne
Nettodriftsudgifternes fordeling på hovedkonti og de fire budgetår fremgår af hovedoversigten i bilag 2.

KL og regeringen har i juni måned indgået en økonomisk aftale for 2019. Som følge af aftalen er der nye pris- og lønskøn for KL, samt andre konsekvenser af den økonomiske aftale mv., der fører til ændringer til budgetforslaget. Alle ændringer til budgetforslaget bliver fremlagt i de tekniske ændringsforslag. I bilag 7 er vist foreløbige skøn for dele af de økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale for 2019, som vil blive fremlagt endeligt i de tekniske ændringsforslag.

De foreløbige skøn i bilag 7 omhandler de forventede ændringer til kommunens skatteindtægter og indtægter fra tilskuds- og udligningsordningerne, forudsat at Kommunalbestyrelsen vælger statsgaranterede skatte- og tilskuds- og udligningsbeløb. Derudover er der i bilag 7 et beregnet skøn for effekten af nye pris- og lønskøn på udgiftssiden.

Øvrige ændringer på udgiftssiden af kommunens budget vil foreligge i de tekniske ændringsforslag, der udsendes til Kommunalbestyrelsen den 5. september 2018, og indgår derfor ikke i bilag 7. Hertil kommer, at ministeriets svar på kommunens ansøgninger om tilskud og låneadgang forventes udmeldt omkring ultimo august. Eventuelle tilskud mv. ventes ligeledes indarbejdet i de tekniske ændringsforslag. 

Budgetforslaget baserer sig på opdaterede tal for kommunens befolkningsprognose. Forslag om investeringer og øvrige justeringer i budgettet som følge af den igangværende byudvikling fremlægges løbende, når behovet er kendt. Til orientering er et foreløbigt skøn for tallene vedrørende udbygning på skoler og dagtilbud vedlagt som bilag 6. Det skal pointeres, at på dette tidspunkt er tallene behæftet med stor usikkerhed.

På ældreområdet indebærer den demografiske udvikling en forøgelse af budgettet på 1,0 mio. kr. i 2019, stigende til 9,5 mio. kr. i 2022. Udover den demografiske udvikling er der konstateret et yderligere pres på ældreområdet. Budgettet er derfor forøget med yderligere ca. 5 mio. kr. i 2019, stigende til 9 mio. kr. i budgetperioden frem til 2022.

På skoleområdet indebærer den demografiske udvikling en forøgelse af budgettet med 2,3 mio. kr. i 2019, stigende til 25,7 mio. kr. i 2022. Udover den demografiske udvikling er der konstateret et yderligere pres på skoleområdet. Budgettet er derfor forøget med yderligere ca. 9 mio. kr. i 2019 og frem. Det skal understreges, at der tages forbehold for budgettet på de to områder. Usikkerheden beror på flere forhold, herunder blandt andet den igangværende vækst i befolkningen, og resultatet af igangværende undersøgelser af områdernes udgiftsstigninger og mulige handlemuligheder. Budgettet vil derfor blive revurderet i forbindelse med de tekniske ændringsforslag.

På beskæftigelsesområdet ventes en omlægning af refusioner, som bør være budgetneutral, men som indebærer en usikkerhed. Det bemærkes endvidere, at udgiften til kunst i byens rum ikke er budgetlagt i 2019 og fremefter.

Kommunens mellemværende med fjernvarmen følges løbende. Eventuelle ændringer i budgettet for fjernvarme, vil blive fremlagt som tekniske ændringsforslag.

2. Anlæg
I budgetforslaget er indarbejdet anlægsudgifter svarende til investeringsoversigten i bilag 5. Alle beløb er i 2019-priser. Der afsættes 146,2 mio. kr. til anlæg i 2019, jf. bilag 5, heraf 53,2 mio. kr. på det brugerfinansierede område. Nettoudgifterne på anlæg fordelt på udvalg fremgår af tabel 2 i bilag 1.

Enkelte anlægsprojekter i bilag 5 er markeret med tre stjerner: ***. Det indikerer, at de pågældende projekters rådighedsbeløb i 2019 søges bevilget (frigivet) straks ved budgetvedtagelsen. Der vil derfor ikke skulle fremlægges særskilte bevillingssager efter budgetvedtagelsen 2019 for de stjerne-markerede projekter. Der vil fortsat blive fremlagt sager i de politiske udvalg, hvor der skal tages stilling til projekters indhold.

Der skal som hidtil aflægges regnskab for alle anlægsprojekter, hvis de er på 2 mio. kr. eller derover.

Puljen til bygningsvedligeholdelse er i lighed med de senere år budgetlagt på driftsudgifterne. Puljen indgår som en del af Økonomiudvalgets bevilling, men anvendes på alle kommunens områder.

Det skal bemærkes, at skolehelhedsplanen i lighed med tidligere år ikke er indarbejdet i investeringsoversigten. Derudover er der endnu ikke indarbejdet udbygning af dagtilbud og skoler som følge af de nyeste skøn for befolkningsvæksten. Forventningerne til udbygning, herunder forventet træk på likviditeten, vil blive drøftet i budgetprocessen. Som nævnt er et foreløbigt og usikkert skøn for tallene vedrørende udbygninger af dagtilbud og skoler vedlagt som bilag 6.

3. Finansieringsforudsætninger
Budgetforslaget er udarbejdet ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:

• Udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2018)
• Udskrivningsprocenten for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
• Dækningsafgifter fastholdes uændrede
• Udskrivningsprocenten for kirkeskatten fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen udlignes
• Der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning
• Et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Frem mod sagen til 2. behandling af budgettet foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste indtægtstal
• Skatteministeriet oplyser at de nye ejendomsvurderinger er forsinkede og først gælder fra 2020. Derfor er beskatningsgrundlaget for grundskylden beregnet med udgangspunkt i en videreførelse af de gamle vurderinger. Folketinget har vedtaget en midlertidig indefrysningsordning for boligejere, der dækker stigninger i grundskylden i 2018-2020. Kommunerne kompenseres individuelt for indefrysningsordningen

Ændringen i kassebeholdningen er justeret med henblik på at fremlægge et budgetforslag i balance.

Uddybende om kasseændring og servicevækst
Det fremgår af tabel 3 i bilag 1, at der i budgetforslaget indgår en kasseopbygning på 4,5 mio. kr. i 2019, på 5,4 mio. kr. i 2020, på 63,1 mio. kr. i 2021 og på 52,0 mio. kr. i 2022.

De økonomiske konsekvenser af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen og øvrige ændringer for 2019 betyder at kasseændringen fra budgetforslaget vil skulle revurderes i de tekniske ændringsforslag. Et foreløbigt skøn for de aktuelt kendte effekter af den økonomiske aftale er vist i bilag 7. Med det foreløbige skøn, og under en forudsætning om valg af statsgaranti, kan kasseændringen revurderes til en kasseopbygning på 20,4 mio. kr. i 2019, og til kasseopbygninger på 43,6 mio. kr. i 2020, på 112,2 mio. kr. i 2021 og på 77,3 mio. kr. i 2022. Det skal dog understreges, at en række udgiftsmæssige konsekvenser af den indgåede aftale for 2019, samt øvrige udgiftsmæssige ændringer, endnu ikke er kendt. Disse ændringer vil ligeledes påvirke kasseændringen. Herudover vil der i den kommende tid kunne fremlægges et mere kvalificeret skøn for indtægterne ved valg af selvbudgettering. En mere præcis beregning af kasseændringen end den der foreligger i bilag 7, vil blive fremlagt med de tekniske ændringsforslag.

Hvorvidt kommunerne samlet set overholder servicevæksten, herunder Rødovres andel heri, ventes først afklaret, når kommunerne samlet har indmeldt deres endelige budgetter. Med det foreliggende budgetforslag, inden de tekniske ændringsforslag er færdigudarbejdet, er det vurderingen, at Rødovre Kommune overholder begrænsningerne på serviceudgifternes vækst fra 2018 til 2019.

Uddybende om låneadgang
Der er forudsat en samlet låneadgang på 56,5 mio. kr. i 2019, hvoraf indkøb af skraldebiler udgør 42,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at låneadgangen først kan afklares endeligt, når det er afklaret hvorvidt evt. låneansøgninger bliver imødekommet m.m., hvorfor lånebeløbet ventes reguleret i de tekniske ændringsforslag.

Uddybende om skatter og tilskud og udligning
Skatter og tilskud og udligning er beregnet på baggrund af vejledninger og modeller udarbejdet af KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beregningen af indtægtssiden i budgetforslaget baserer sig på de oplysninger der forelå på tidspunktet for sagen til Økonomiudvalget i juni måned. Siden da har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni udsendt den endelige udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb, herunder tal for statsgarantien. Et foreløbigt skøn for konsekvenserne af ministeriets udmelding, baseret på den udmeldte statsgaranti, er vist i bilag 7.

I økonomiaftalen for 2017 aftalte regeringen og KL et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der skal frigøre 1 mia. kr. om året i fire år, og hvoraf de 500 mio. kr. årligt tages ud af den kommunale økonomi til prioritering bredt i den offentlige sektor. Det svarer til at der hvert år tages 3 mio. kr. ud af Rødovre Kommunes økonomi. Mindretilskuddet er indregnet i budgetforslag 2019 (2020-2022).

Det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i budgetforslaget er beregnet med udgangspunkt i indtægts- og fradragstal fra selvangivelserne vedrørende 2016, pr. maj 2018.

Udskrivningsgrundlaget forventes at udgøre 7.154,1 mio. kr. i 2019. Der er anvendt en udskrivningsprocent på 25,7 pct., hvorfor der budgetteres med personskatteindtægter på 1.838,6 mio. kr. Heri skal dog modregnes medfinansieringsbidrag af det skrå skatteloft på 5,2 mio. kr., på grund af den højere skatteprocent siden 2008.

Beregninger, der belyser forskelle mellem det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fremlægges i de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget. Samtidigt vil der blive fulgt op på udviklingen i forhold til Kommunalbestyrelsens valg af selvbudgettering fremfor statsgaranti i 2018-budgettet og den deraf ventede efterregulering i 2021.

Der er anvendt en grundskyldspromille på 30,8 i budgetforslaget. Med de gældende ejendomsvurderinger vil dette medføre et grundskyldsprovenu på 281,3 mio. kr. i 2019. Provenuet af anden skat på fast ejendom forventes at blive på 27,4 mio. kr. i 2019.

Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.

Der budgetteres med et selskabsskatteprovenu på 25,4 mio. kr. Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for ejendoms- og selskabsskat er vist i bilag 7.

Beregningen af tilskud og udligning i budgetforslaget er baseret på det forventede folketal (betalingskommunefolketallet) i de fire budgetår og det foreløbige selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Folketallet svarer til Rødovre Kommunes befolkningsprognose, hvor der er indregnet effekter af boligudbygning, fortætning og øvrige bevægelser i folketallet i de kommende fire år. Det befolkningstal som ligger til grund for selvbudgetteringen i budgetforslaget er mere end 793 borgere højere, end det skøn for kommunens befolkningstal, som ministeriet har lagt til grund for den nu udmeldte statsgaranti. Det betyder, at statsgarantiens skøn for indkomstskatteindtægten ligger næsten 113 mio. kr. under budgetforslaget.  

Der budgetteres i budgetforslaget i 2019 i alt med kommunal udligning og særtilskud på 694,7 mio. kr. Heraf er det i lighed med sidste år forudsat at Rødovre Kommune, på baggrund af ansøgning, kan modtage et tilskud vedr. vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet på 4 mio. kr. i alle år., svarende til kommunes eget bidrag til ordningen. Rødovre Kommune har i lighed med tidligere år fremsendt ansøgniger om at modtage tilskud til vanskeligt stillede kommuner samt ansøgt om dispensation til låneoptagelse. Som nævnt tidligere forventes ministeriets svar på kommunens ansøgninger om tilskud og låneadgang at blive udmeldt omkring ultimo august og eventuelle tilskud mv. ventes indarbejdet i de tekniske ændringsforslag. 

Siden 2013 har der som en del af de årlige økonomiske aftaler mellem regeringen og KL, bl.a. været afsat et ét-årigt likviditetstilskud til kommunerne. Likviditetstilskuddet er, i overensstemmelse med sædvanlig praksis, ikke indarbejdet i budgetforslaget. Økonomiaftalen fra juni indebærer, at tilskuddet fortsætter i 2019.

Der vil - i lighed med tidligere år - blive fremlagt nye beregninger for tilskud og udligning i forbindelse med de tekniske ændringsforslag til budgetforslaget.

Foreløbige skøn for ændringer af budgetforslagets tal for tilskud- og udligningsbeløb er vist i bilag 7.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Styrelsesloven, Bekendtgørelse af Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 1031 af 06/07/2018) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 180 af 27/06/2018).

Mere detaljerede regler for budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet er styringsgrundlag for Rødovre Kommunes virksomhed 2019 (2020-2022).

Tidsplan

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 22. august 2018.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 22. august 2018.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 4. september 2018.
Hæftet med tekniske ændringsforslag lægges på nettet til KB-medlemmer, m.fl.: 5. september 2018.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag til budgetforslaget: 17. september 2018, kl. 12.00.

Politisk 2. behandling 
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 3. oktober 2018.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 9. oktober 2018.
Budgettet lægges på nettet: 20. november 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.25.