Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

• Bygningsvedligehold 2018 - gennemført

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Fingerplan 2019 er udsendt i offentlig høring fra 24. januar til 21. marts 2019.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Udkast til høringssvar til Forslag til Fingerplan 2019 godkendes. 

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen lancerede den 24. januar et udspil med 52 initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Forslag til Fingerplan 2019 indgår i hovedstadsudspillet som planlægningsmæssig udmøntning af en del af hovedstadsudspillets initiativer.

Forud for udarbejdelsen af forslag til Fingerplan 2019, inviterede Erhvervsstyrelsen i 2017 hovedstadskommunerne til at byde ind med ønsker til revision af Fingerplan 2017. Rødovre Kommune indsendte ønsker og forslag sammen med de 10 kommuner i Loop City-samarbejdet, jf. Kommunalbestyrelsens møde 31. oktober 2017, sag nr. 165.

Loop City-kommunernes ønsker og forslag drejede sig om følgende:

1. Mulighed for byudvikling i stationsnært kerneområde, selvom der er tale om kolonihaver eller grøn kile
2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter, så det ikke er betinget af om oplandet strækker sig ud over kommunegrænsen
3. Fastlæggelse af, hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder
4. Udtagelse af Avedøre Holme som areal forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB)
5. Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro
6. Justering af afgrænsning af de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen af kilerne.

De enkelte ønsker og forslag er i varierende grad imødekommet i forslaget til Fingerplan 2019.

Vedr. 1 - Mulighed for byudvikling i stationsnært kerneområde er der i Hovedstadsudspillet formuleret en intention om at omplacere kolonihaveområder, for at muliggøre stationsnær byudvikling. Dog under forudsætning af enighed med kolonihaveforeningerne. Forslag til Fingerplan 2019 udlægger et areal i grøn kile i Glostrup Kommune ved Statenevej til muligt nyt kolonihaveområde. Det indebærer i princippet en mulighed for at omplacere kolonihaver fra Islev til Glostrup. I praksis vil det dog vanskeligt kunne realiseres, da det fordrer at såvel kolonihaveforeningerne som Glostrup Kommune tilslutter sig en sådan omplacering.

Vedr. 2 - Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter er der i Forslag til Fingerplan 2019 på forskellig vis lempet på stationsnærheds-bestemmelserne. Blandt det væsentlige for Rødovre kan nævnes, at begrebet ”byfunktioner der henvender sig til et regionalt opland” er udgået, som ønsket af Loop City-kommunerne.

Vedr. 3 - Motorvejsnære erhvervsområder til transport- og logistikvirksomheder udpeger Forslag til Fingerplan 2019 konkrete erhvervsarealer forbeholdt transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Det drejer sig om områder i Køge og i Allerød. Dermed er øvrige motorvejsnære erhvervsarealer i Fingerplanområdet ikke længere forbeholdt transporttunge virksomheder, men kan også anvendes til andre erhvervstyper.

Vedr. 4 - Avedøre Holme, er arealet forbeholdt virksomheder med særlige beliggenhedskrav, reduceret fra at omfatte hele Avedøre Holm til kun at omfatte Råstofhavnen på østsiden af Avedøre Holme.

Vedr. 5 - Yderligere udbygning af den kollektive trafik med flere letbaner og metro er Loop City-kommunernes ønske ikke imødekommet. Forslag til Fingerplan 2019 indeholder ikke forpligtelser til at sikre planlægningsmuligheder for nye overordnede kollektive trafikanlæg. Fingerplanforslaget åbner dog mulighed for, at der efter relevante ministres godkendelse kan planlægges for i alt tre BRT-linjer i storbyområdet, og herunder afgrænsning af stationsnærhed ved tre standsningssteder pr. linje (BRT = Bus Rapid Transport).

Vedr. 6 - Afgrænsning og anvendelse af de grønne kiler giver Forslag til Fingerplan 2019 mulighed for at små, afgrænsede arealer i Hvidovre, Ishøj og Albertslund Kommuner udtages af grøn kile. Med hensyn til anvendelse af de grønne kiler giver Fingerplanforslaget som nævnt mulighed for at et areal i Glostrup kan anvendes til kolonihaver. Derudover giver Fingerplanforslaget mulighed for – på visse vilkår – at etablere støjvolde i grønne kiler, samt – på visse vilkår - at lokalplanlægge for ændret anvendelse af bygninger i grønne kiler, hvis bygningerne repræsenterer en væsentlig samfundsmæssig, arkitektonisk og/eller kulturhistorisk værdi. I Rødovre Kommune vil det grundet Vestvolden ikke være muligt at udnytte muligheden for at etablere støjvolde i grøn kile.

Loop City-kommunernes forslag om en tværkommunal kortlægning og planlægning af kilerne er ikke indarbejdet i Fingerplanforslaget. Ligeledes er ønsket om en generel friere udnyttelse af motorvejsnære restarealer til ikke-støjfølsomme fritidsanlæg og andre fælles anlæg ikke medtaget i forslaget. Sidstnævnte betyder, at der ikke umiddelbart er mulighed for at udnytte arealet mellem Jyllingevej og udfletningen mellem Motorring 3 og Frederikssundmotorvejen til fritidsanlæg eller andre fælles anlæg (Genbrugsplads).

Udover ovennævnte indeholder Forslag til Fingerplan 2019 en lempelse af stationsnærhedsprincippet i forhold til større offentlige institutioner. Ifølge fingerplanforslaget kan større offentlige institutioner, der overvejende betjener kommunens borgere, placeres udenfor stationsnære områder.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet et udkast til høringssvar, der dels kvitterer for de ønsker vedrørende Rødovre Kommune, der er imødekommet, og dels fastholder de ændringsforslag, hvor Rødovre Kommunes ønsker ikke er imødekommet. Udkastet til høringssvar drejer sig således hovedsagelig om behovet for udbygning af metro-nettet, udnyttelse af motorvejsnære restarealer i grøn kile samt kolonihaver i stationsnære kerneområder.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Tidsplan

Høringssvar afsendes 21. marts med forbehold for Kommunalbestyrelsens vedtagelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført udbud på skraldebiler i forbindelse med hjemtagning af affaldsindsamlingen. Der søges om anlægsbevillinger på i alt 42,8 mio. kr. til indkøb af skraldebiler.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 42,8 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 42,8 mio. kr. til indkøb af skraldebiler samt
2. at orientering om det videre forløb for hjemtagning tages til efterretning.    

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 18:

Anbefales med 3 stemmer for (A) og 1 stemme imod (C).

Beslutning

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A og Ø) og 1 imod (Claus Gisselmann Olsen, UP).

Sagsfremstilling

Udbuddene på indkøb af skraldebiler til brug i forbindelse med hjemtagning af affaldsindsamlingen er nu gennemført. Tilbage i november 2018 modtog forvaltningen to tilbud på elskraldebiler og to tilbud på dieselskraldebiler.

Udbuddet på dieselskraldebiler, med opbygning til kran og komprimatorkasse, er forløbet som planlagt. Der kom to gode tilbud, der prismæssigt ikke afveg meget fra hinanden. Der er indhentet den fornødne dokumentation fra den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver, som også har bekræftet, at skraldebilerne kan leveres til de angivne frister, så indsamlingen af affald med kran fra nedgravede affaldsbeholdere kan starte fra primo 2020. Den vindende tilbudsgiver er Scania Danmark A/S.

De to tilbud på elskraldebiler i november 2018 havde en prisforskel på ca. 9 mio. For begge tilbud på elskraldebiler var det gældende, at de tilbudte serviceaftaler var dyrere end forventet og dyrere end nødvendigt. Teknisk Forvaltning besluttede derfor, at annullere udbuddet på elskraldebiler og genudbyde det med ændrede vilkår til leveringstidspunkt og serviceaftaler.

I det netop afsluttede udbud er der bedt om priser på følgende enheder:

• 7 stk. elchassiser med 2-kammerkasser
• 3 stk. 1-kammerkasser
• Option på 2 stk. elchassiser
• Option på 2 stk. dieselchassiser.

Teknisk Forvaltning har i den anden udbudsrunde på elskraldebiler modtaget et tilbud fra Phoenix Danmark A/S, som også bød i første runde. Den anden tilbudsgiver fra første udbudsrunde har valgt ikke at byde, og har oplyst at det skyldes interne forhold mellem dem og deres underleverandør. Phoenix Danmark A/S er derfor eneste byder.

I budgettet er der regnet med en samlet udgift til indkøb af skraldebiler på 42,8 mio. kr.

På baggrund af priserne i det fremsendte tilbud fra Phoenix Danmark anbefaler Teknisk Forvaltning, at der indkøbes følgende skraldebiler:

• 7 stk. 2-kammer elskraldebiler
• 1 stk. 1-kammer dieselskraldebil
• 2 stk. dieselkranbiler med el aggregat til kran.

Dette giver en samlet udgift på omkring 42,8 mio. kr., hvilket er inden for den ønskede anlægsbevilling. 

Derudover vil der blive indgået aftale om leje eller leasing af skraldebiler til håndtering af de affaldsfraktioner, som kræver de længste køreradius (f.eks. haveaffald, storskrald):

• 2 stk. 1-kammer dieselskraldebiler
• 1 stk. storskrald-diesellastbil.

I bilaget fremgår de opdaterede udgifter til anlæg og drift, i forbindelse med hjemtagning, efter forhandling af lokalaftaler og udbud på skraldebiler.

Fordelen ved at leje/lease disse dieselskraldebiler er, at Rødovre Kommune ikke binder sig til dieselskraldebiler i otte år, som er den normale afskrivningsperiode for en dieselskraldebil. Derimod er der mulighed for hen ad vejen at udskifte de lejede/leasede dieselskraldebiler med nye elskraldebiler i takt med, at teknologien på markedet for elskraldebiler udvikles og elbilernes køreradius derved bliver større. Teknisk Forvaltning vil undersøge muligheder for leje/leasing og finde den økonomisk mest fordelagtige løsning.

Udgiften til indkøb af elskraldebiler har vist sig højere end oprindeligt forventet, men til gengæld er finansieringsomkostningerne blevet lavere. Det skyldes, at levetiden på elskraldebiler er bedre end forventet, og at renten er faldet, siden udgiftsberegningerne blev lavet. Det betyder, at totaløkonomien og de samlede årlige udgifter ikke er højere end dem, som blev præsenteret for Kommunalbestyrelsen på mødet den 27. februar 2018, sag nr. 13 - også når udgiften til leje/leasing af de tre dieselskraldebiler er indregnet. 

Det videre forløb
Konsekvensen af, at elskraldebilerne måtte udbydes igen er, at hjemtagelsen af affaldsindsamlingen først kan være fuld implementeret den 1. marts 2020. Der foreligger allerede en aftale med renovatøren om at forlænge kontrakten til den 1. november 2019. Der er således behov for yderligere fire måneders forlængelse.

Renovatøren har i den forbindelse oplyst, at der vil komme prisstigninger i forbindelse med en yderligere forlængelse. Det er prisen på indsamling af storskrald og haveaffald, som forventes at stige mest. For at begrænse prisstigningerne har Teknisk Forvaltning forhandlet med renovatøren om, at Rødovre Kommune hjemtager disse opgaver til efteråret 2019, så indsamlingen af storskrald og haveaffald hjemtages først, og de andre ordninger løbende efterhånden, som skraldebilerne bliver leveret frem mod marts 2020, hvor alle ordningerne vil være hjemtaget.

Udover at en hurtigere hjemtagningen af storskrald og haveaffald vil være billigst for takstkunderne, vil en successiv hjemtagning også give mulighed for at få erfaringer med opgaven i en mindre skala, og løse nogle af de udfordringer der uundgåeligt opstår, inden hjemtagningen rulles fuldt ud.

Teknisk Forvaltning vurderer det derfor som en god løsning med en successiv hjemtagning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1759 af 27. december 2018 om affald.
Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald af 29. april 2013.
Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsbudget 2019 afsat 42,8 til indkøb af skraldebiler til indsamling af affald. Der søges om anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på i 42,8 mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 42,8 mio.kr. 

Udgiften på 42,8 mio. kr. vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

Marts 2019: Kontrakter med leverandører underskrives.
Efterår 2019: Hjemtagningen af udvalgte ordninger påbegyndes.
Marts 2020: Hjemtagningen er fuldt implementeret.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes nuværende vandforsyningsplan er fra 2008 og dækker perioden 2008-2018. Forslag til Vandforsyningsplan 2019-2028 skal erstatte den gældende plan. Der skal tages stilling til vandforsyningsplanen, som herefter skal sendes i offentlig høring i 8 uger før den endelige vedtagelse. Vandforsyningsplanen er miljøscreenet, og der er truffet afgørelse om, at planen ikke skal miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller, 

at Forslag til Vandforsyningsplan 2019-2028 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes nuværende Vandforsyningsplan er fra 2008 med en planperiode fra 2008 – 2018. Formålet med en vandforsyningsplan er at opstille de planmæssige rammer, som kommunen skal administrere efter på vandforsyningsområdet, og som danner grundlaget for vandforsyningernes planlægning.

Siden den nuværende vandforsyningsplan blev vedtaget, er den tidligere kommunale vandforsyning blevet selskabsgjort. Rødovre Vand blev herefter 1. juli 2012 fusioneret med de kommunale vandforsyninger i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København og Vallensbæk til selskabet HOFOR A/S.

En yderligere indvindingsboring til Espevang Vandværk er taget i brug, så vandværket nu behandler vand fra tre boringer, og HOFOR er i gang med at udføre en fjerde boring til vandværket. Når den nye boring er sat i drift, er det HOFORs plan at lukke Rødovre Vandværk, så den samlede indvinding i Rødovre fastholdes uændret. Endelig er den regionale vandindvinding på HOFORs Kilde X ved Værket ved Islevbro genoptaget med to boringer placeret i Rødovre.

Vandforsyningsplanen indeholder en beskrivelse af de lovgivningsmæssige rammer for planen samt status for de mål, der var opsat i Vandforsyningsplan 2008-2018. Hertil kommer en beskrivelse af de eksisterende vandforsyningsanlæg, grundvandsressourcen, status for grundvandsbeskyttelse samt hvilke trusler, der er mod grundvandskvaliteten.

Planen indeholder desuden en opgørelse af det nuværende vandforbrug i kommunen, en prognose for det forventede fremtidige behov og en redegørelse for forsyningssikkerheden. Endelig indeholder planen en redegørelse for forventede ændringer og initiativer i planperioden, samt forslag til målsætninger for vandforsyningen.

De foreslåede målsætninger bygger videre på målsætningerne fra den gældende plan samt de retningslinier for vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, der er fastsat i Kommuneplan 2018. Der foreslås målsætninger for grundvand, vandforsyningsanlæg, ledningsnet, forbrugerne samt vandforbrug.

Forslag til Vandforsyningsplan 2019-2028 er blevet til efter forhandlinger med HOFOR, hvilket er et krav i bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning. Målsætningerne er ikke juridisk bindende for HOFOR, men danner en ramme for HOFORs arbejde med vandforsyning og for samarbejdet med Rødovre Kommune.

Blandt de opsatte målsætninger kan nævnes, at det umålte forbrug (vandspild) skal nedbringes til højest 10 % hurtigst muligt og på langt sigt til højest 5 %. Baggrunden for denne målsætning er, at det umålte forbrug er steget kraftigt siden 2015 og i 2017 udgjorde 15,2% af den udpumpede vandmængde. Den kraftige stigning fra 2015 til 2017 kan ikke umiddelbart forklares og kan evt. være delvis forårsaget af forskydninger i opgørelse af vandforbruget mellem de enkelte år. Tallet for 2018 er ikke opgjort af HOFOR endnu.

Et umålt forbrug på over 10 % udløser strafafgifter til Staten og er derfor uacceptabelt af både økonomiske og miljømæssige grunde. Vandforsyningen i Rødovre har tidligere kæmpet med et højt umålt forbrug, men i årene 2003-2015 lykkedes det at holde det under 10 %.

HOFOR er i gang med at gennemføre sektionering (opdeling) af ledningsnettet i Rødovre, hvilket fremover vil gøre det lettere at opspore og udbedre lækager. Projektet forventes afsluttet medio 2019. Som reaktion på stigningen i det umålte forbrug vil HOFOR fremover checke sine ledninger mere løbende. Hidtil er ledningerne blevet checket hvert 3. år, men dette har vist sig at være utiltrækkeligt, da der er mange gamle ledninger af støbejern og eternit i Rødovre, som desværre har en tendens til at blive utætte.

En anden målsætning i planen er, at HOFOR på sigt vil indføre blødt vand. De første regionale vandværker vil begynde at producere blødt vand om nogle få år, men først efter 2028 vil blødt vand være indført på alle Værker. Først på det tidspunkt vil alle vandforbrugere i Rødovre mærke den fulde effekt.

Forslag til Vandforsyningsplan 2019-2028 er blevet miljøscreenet, og konklusionen er, at planen ikke skal miljøvurderes. Berørte myndigheder, herunder nabokommuner, er blevet hørt om afgørelsen og havde ingen bemærkninger hertil. Afgørelsen om ikke at miljøvurdere planen skal offentliggøres samtidig med høringen om planen.  

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 118 af 22. februar 2018.
Miljøvurderingsloven, LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018.
Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, BEK nr 831 af 27. juni 2016. 

Økonomiske konsekvenser

Planen medfører ikke nye initiativer af betydning for vandprisen. Samlet set forventer HOFOR, at vandprisen stiger i planperioden som følge af øgede investeringer i blødgøring af drikkevand, renovering af vandværker, klimatilpasning af kloakker samt skybrudssikring.

Tidsplan

Planen skal i offentlig høring i 8 uger i april-maj 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.270.000 kr. til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 29. november 2016 bevilget 3.270.000 kr. til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg. Regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsregnskab for anlægsprojekt "Udskiftning til LED i signalanlæg"

I forbindelse med budget 2017 for Rødovre Kommune gennemgik Teknisk Forvaltning effektiviseringspotentialet ved en udskiftning af de tilbageværende glødepærer i signalanlæg til LED signalhoveder. Samtidig blev signalmaster, der ikke var kompatible med de nye signalhoveder skiftet. Potentialet blev estimeret til 780.000 kr. årligt. Driftsudgiften til signalanlæg er faldet med 689.583 kr., ved sammenligning af forbrug i 2016 og forbrug i 2018, i 2018 priser. Udskiftningen til LED-belysning i signalanlæg forlænger holdbarheden og øger driftssikkerheden.

Anlægsregnskabets forbrug og budget balancerer.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision m.v. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Den manglende indhentning af besparelsen i 2018 er finansieret indenfor egen ramme tilknyttet Teknik- og Miljøudvalget, hovedfunktion 02.28 – Kommunale veje.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har bevilget 6.000.000 kr. til Sti-, vej- og parkpuljen for 2016. Projektet er afsluttet og der aflægges anlægsregnskab.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 2.910 kr. tilgår kassebeholdningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i den 29. marts 2016 bevilget 6.000.000 kr. til Sti-, vej- og parkpulje 2016. Regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:

Midlerne har primært været brugt på nyt asfaltslidlag på veje, endvidere blandt andet reparationer af trapper ved Vestvolden, renovering af kondibanen på Vestvolden nord for Jyllingevej, udskiftning og renovering af stiskilte langs stiforløbet ved Harrestrup Å, som beskrevet i Kommunalbestyrelses indstilling af 29. marts 2016, sag nr. 44.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision m.v. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 7.2

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 2.910 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på samlet set 20.700.000 kr. fordelt på to projekter, til udskiftning af lyskilder til LED i Rødovre kommunes vejbelysningsmaster. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet udskiftning af LED-indsatser i Rødovremasterne godkendes,
2. at mindreforbruget på -3.808.348 kr. tilgår kassebeholdningen,
3. at anlægsregnskabet udskiftning af lyskilder til LED godkendes samt
4. at mindreforbruget på -240.106 kr. tilgår kassebeholdningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 24:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har samlet set beviliget 20.700.000 kr. til udskiftning af LED-indsatser i Rødovre Kommunes vejbelysningsmaster. 10.700.000 kr. blev bevilget til udskiftning af lyskilder i Rødovremasterne, mens 10.000.000 kr. blev bevilget til udskiftning af lyskilder i de resterende master. Anlægsprojekternes regnskab er opstillet nedenfor:

Anlægsregnskab for anlægsprojekt "Udskiftning af lyskilder til LED-indsats"

Anlægsregnskab for anlægsprojekt "Udskiftning af lyskilder til LED"

I forbindelse med budget 2017 for Rødovre Kommune gennemgik Teknisk Forvaltning effektiviseringspotentialet ved en udskiftning af lyskilderne i Rødovremasterne til de energieffektive LED-lyskilder.

Det blev anslået, at Rødovre Kommune, ved en udskiftning af lyskilderne, samlet sparer ca. 2.700.000 kr. pr. år og reducerer kommunens CO2 udslip med ca. 532 ton pr. år.

Antallet af KWh i 2018 er mere end halveret i forhold til antallet i 2016. På den baggrund kan det konkluderes at CO2-udledningen er reduceret væsentligt. Den reducerede CO2 udledning er påvirket af den generelle udvikling af produceret el ved grøn energi.

Hvad angår besparelsespotentialet, er der fra 2016 til 2018 sparet 2.631.007 kr, i 2018 priser, som følge af udskiftning af lyskilder til LED. Besparelsen er påvirket af en generel reducering af prisen pr. KWh mellem 2016 og 2018.

Udskiftningen til LED-belysning giver en bedre oplevelse af farver og omgivelserne i de mørke timer. Samtidig forbedres trafiksikkerheden om aftenen, hvor det udfasede lys kunne bidrage til at utydeliggøre andre trafikanter eller ujævnheder i belægningen. LED indsatserne er generelt mere driftsikre, og der vil opleves færre lyskilder uden lys.  

Mindreforbruget skyldes, at der ved indhentning af konkrete tilbud, fra flere forskellige leverandører, blev afgivet lavere priser end forventet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision m.v. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på samlet set -4.048.454 kr. tilgår kassebeholdningen, og skal ses i relation til merforbruget tilknyttet anlægsprojektet for Renovering af Fortvej, jf. anlægsregnskab i samme møderække.

Som følge af reduceringen af forbruget til selve anlægsprojektet, er tilbagebetalingstiden af anlægsinvesteringen samtidig reduceret med omkring halvandet år fra 7,7 til 6,2 år.

Den manglende besparelse svarende til 68.993 kr. er finansieret af egen ramme i 2018, under Teknik- og Miljøudvalget, hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling 7.400.000 kr. til renovering af Fortvej. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 113.460 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Teknik- og Miljøudvalget, 12. marts 2019, pkt. 25:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har samlet set bevilget 7.400.000 kr. til renovering af Fortvej. Nedenfor er opstillet regnskab for anlægsprojektet med tidspunkter for givne bevillinger:

Renoveringen af Fortvej har tilført øget trafiksikkerhed ved indførsel af ubetinget vigepligt ved tilstødende veje, enkeltrettede cykelstier og parkeringspladser alle de steder, det er muligt. Desuden er adgangsforholdene til Tinderhøj Skole ændret, med henblik på bedre udnyttelse af skolens arealer og bedre flow i morgentrafikken.

I det oprindelige forslag, blev renoveringen af Fortvej på strækningen mellem Juelsmindevej/Kærbyvej til Rødovrevej udbudt som en option, da der var tvivl om det afsatte rådighedsbeløb kunne dække omkostningerne for renoveringen af hele strækningen fra Tårnvej til Rødovrevej. Ud fra en vurdering af de uforudsete udgifter for den første delstrækning, blev det vurderet, at det var nødvendigt med en tillægsbevilling til anlægsbevillingen, hvis den sidste strækning af projektet fra Juelsmindevej/Kærbyvej til Rødovrevej skulle udføres. 

Merforbruget skyldes, at det på den sidste strækning fra Juelsmindevej/Kærbyvej til Rødovrevej var nødvendigt at udskifte mere af bundopbygningen i fortovet, under og omkring de nye overkørsler, samt at der var behov for en forstærkning af kørebanen enkelte steder for at opnå tilfredsstillende resultat.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision m.v. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Merforbruget på 113.460 kr. finansieres af kassebeholdningen og skal ses i relation til mindreforbruget tilknyttet anlægsprojektet for energieffektivisering af vejbelysning jf. anlægsregnskab i samme møderække.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

En ny lov om erhvervsfremme er trådt i kraft. Den medfører en ny ramme for kommunernes arbejde med vækst- og erhvervsfremme. Med det nye erhvervsfremmesystem bliver det politiske ansvar for erhvervsudvikling entydigt forankret to steder: Nationalt og kommunalt.

Det er derfor vigtigt, at alle kommuner med afsæt i de skitserede muligheder for indflydelse drøfter, hvad den nye lovgivning vil betyde for den lokale erhvervsservice i den enkelte kommune, samt hvilke elementer og indsatsområder, som kommunen gerne ser nævnt i det regionale kapitel.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at orientering om det nye erhvervsfremmesystem tages til efterretning samt
2. at Rødovre Kommunes input til erhvervsfremmestrategi for 2020 er en videreføring af KKR Hovedstadens input til en midlertidig 2019-strategi.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019 er, at skabe et enklere og mere enstrenget system for virksomhederne, hvor antallet af aktører begrænses og overlap undgås. Kommunerne har en rolle på 3 niveauer:

1. Lokalt: Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommunerne kan varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementet, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommunerne kan fortsat vælge at samarbejde om den primære erhvervsservice.
2. Tværkommunalt: Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm får en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning, og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset.
3. Nationalt: Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og Erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

Staten etablerer desuden (betalt af kommunerne) en digital erhvervsfremmeplatform der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder. 

”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse” etableres og erstatter de 6 regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, hvoraf 5 er kommunale repræsentanter som udpeges af de regionale kommunekontaktråd (KKR). Midler til erhvervsfremmeprojekter samles under den Nationale Erhvervsfremmebestyrelse, som også får ansvar for udmøntning af regional- og socialfondsmidler fra EUs strukturfonde. KKR Hovedstaden har valgt borgmester i Hørsholm kommune Morten Slotved som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får også ansvar for at lave en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. For 2019 har Erhvervsministeren udarbejdet en strategi, som i høj grad bygger på de nuværende prioriteter i ReVUS. 2019-strategien er vedlagt (bilag 1). For 2020 og frem er det sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skriver et udkast til det regionale kapitel for Hovedstaden i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette kommer til at ske i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i hovedstadsområdet, jf. den model for strategiarbejdet vedr. erhvervsfremme i hovedstaden, som KKR Hovedstaden vedtog på mødet den 16. november 2018. Her fremgår en proces, hvor Erhvervshus Hovedstaden med afsæt i en fælles strategidag indsamler input fra både kommuner og erhvervsfremmeoperatører.

Teknisk Forvaltning indstiller, at Rødovre Kommunes input til erhvervsfremmestrategien for 2020 er en videreføring af KKR Hovedstadens input til en midlertidig strategi for 2019, som består af følgende hovedoverskrifter (bilag 2):

• Tværgående vækstdrivere – rammevilkår for virksomheder
• Arbejdskraft og kompetencer
• Internationalisering
• Innovation og forretningsudvikling
• Iværksætteri
• Digitalisering
• Turisme og vækst
• Ukendte potentialer

Tværgående brancheområder

• Sund: Life science og health tech
• Kreativ: Film/medier, fødevarer og design
• Grønt: SDG og klima
• Smart: IT og tech

Erhvervsfremmebestyrelsen vil udpege de erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, der skal bevilges støtte til klynger og strategiarbejde. Antallet af klynger og netværk skal reduceres til 10-12 stk., og der vil fremover kun blive givet støtte til én aktør/klynge indenfor for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder.

Rødovre Kommune lægger vægt på, at der som en del af en vækstdagsorden skal arbejdes med mobiliteten som følge af et øget pres på infrastrukturen med henblik på fremadrettet at sikre tilfredsstillende trafikale forhold.

For hovedstadsområdet betyder det nye erhvervsfremmesystem, at vigtige aktører som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen mister dele af deres nuværende projektfinansiering fra regionen. De vil fremadrettet skulle søge om projektfinansiering fra den Nationale Erhvervsfremmebestyrelse. For klyngeorganisationer som Gate 21 betyder ændringerne også nedgang i den nuværende regionale finansiering. Gate 21 vil fremadrettet skulle indgå i en kommende national klynge på det grønne område for at få adgang til at søge nationale midler.

Greater Copenhagen samarbejdet fortsætter i 2019 med regionale midler og midler fra finansloven. Regionerne vil imidlertid fremadrettet skulle have en anden rolle i samarbejdet, da de ikke længere må lave erhvervsfremme. Hvordan den fremtidige finansiering og governance-struktur for Greater Copenhagen samarbejdet skal se ud, er der endnu ikke taget endelig stilling til. 

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 1518 af 18. december 2018 - Lov om erhvervsfremme.

Økonomiske konsekvenser

I forlængelse af aftale om erhvervsfremme og forståelsen mellem KL og regeringen, skal kommunerne yde et ekstra tilskud til de nye tværkommunale erhvervshuse på i alt 55 mio. kr. Den ekstra udgift fordeles på basis af indbyggertal. Desuden er der indarbejdet en kommunal finansiering af den digitale erhvervsfremmeplatform på samlet set 25 mio. kr. gennem en reduktion af bloktilskuddet.

For Rødovre Kommune betyder det en yderligere finansiering svarende til 0,5 mio. kr. årligt, for at kunne yde den lokale erhvervsservice som beskrevet i sagsfremstillingen. Af de 0,5 mio. kr. kan ca. 0,3 mio. kr. henføres til det ekstra tilskud til erhvervshusene, og ca. 0,2 mio. kr. kan henføres til medfinansieringen af den digitale erhvervsfremmeplatform.

Finansieringen af 0,5 mio. kr. i 2019 indstilles håndteret gennem overførselssagen mellem 2018 og 2019. For perioden 2020 og frem vil der blive taget stilling til håndteringen af Rødovre Kommunes medfinansiering til det nye erhvervsfremmesystem i budgetprocessen for 2020.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Iværksætterkontaktpunktet har i knapt 20 år været en stærk platform mellem vores kommuner med tilbud om aktiviteter til iværksættere. Med den nylige forenkling af det nationale erhvervsfremmesystem, er det nødvendigt at se på Iværksætterkontaktpunktets fremtid.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at foreningen Iværksætterkontaktpunktet opløses samt
2. at Rødovre Kommunes andel af foreningens formue, svarende til 10.840 kr., tilgår kassebeholdningen. 

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Iværksætterkontaktpunktet er en forening bestående af kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

Iværksætterkontaktpunktets formål er defineret i vedtægterne:

”§ 2: Foreningens formål er gennem koordination og optimering af den lokale iværksætterindsats i de § 3 anførte kommuner, at øge antallet af nye levedygtige virksomheder, samt medvirke til at nye virksomheder udvikler sig til større virksomheder”.

Siden 2015 har Iværksætterkontaktpunktet købt kurser til iværksættere hos Iværksætterhuset (Væksthus Hovedstadsregionen). Før 2015 købte Iværksætterkontaktpunktet kurser via private aktører og tilbød iværksættere henvisning til etableringsvejledere.

Med ændringerne i det nationale erhvervsfremmesystem, står Erhvervshusene for at hjælpe alle virksomheder, inklusiv iværksættere. Dermed er det ikke relevant at fortsætte med fælles indkøb af iværksætterydelser og koordinering af disse.

Det foreslås, at Iværksætterkontaktpunktet opløses som forening. Vedtægterne sætter rammen:

”§ 15: Til opløsning af foreningen skal 2/3 af partnerne i foreningen stemme herfor.

Ved ophør af foreningen sælges eventuelle aktiver som telefon nr., hjemmeside, e-mail adresser og andet markedsføringsrelevant til højestbydende og indtægterne fordeles som anført nedenfor.

Såfremt foreningen ved opløsning er i besiddelse af formue eller gæld, fordeles denne forholdsmæssigt blandt de på opløsningstidspunktet deltagende kommuner efter befolkningstal.”

Aktiver
Der er ingen aktiver at sælge.

Iværksætterkontaktpunktet har ingen hjemmeside eller markedsføringsmateriale. Sekretariatet, og dermed telefoner, telefon nr., e-mails mv. er en del af Ishøj Kommune.

Formue
Foreningen er i besiddelse af formue.

Jf. regnskab 2018 (ikke revisionsgodkendt), er der en beholdningssaldo på kr. 73.892. Denne fordeles efter befolkningstal. 

Der tages forbehold for mindre ændringer og justeringer ved revision af regnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Dette giver en fordeling som nedenstående:

Rødovre Kommunes andel af formuen, svarende til 10.840 kr., tilgår kassebeholdningen.

Ved opløsning af Iværksætterkontaktpunktet vil Rødovre Kommune reducere udgifterne varigt med 106.619 kr. Den reducerede udgift vedrører Økonomiudvalget, hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation. Den økonomiske påvirkning ved opløsning af Iværksætterkontaktpunktet vil indgå i budgetprocessen for 2020.

Tidsplan

Det foreslås, at hver medlemskommune melder skriftligt tilbage til sekretariatet senest 5. april 2019, hvorvidt der kan stemmes for en opløsning.  

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af en række ændringer i beredskabs- og byggelovgivningen, og erfaringerne siden etableringen af interessentskabet Hovedstadens Beredskab, fremlægges der hermed et forslag til reviderede vedtægter til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ændring af vedtægterne for Hovedstadens Beredskab I/S.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som følge af en række ændringer i beredskabs- og byggelovgivningen og på baggrund af erfaringerne siden etableringen af interessentskabet, har Hovedstadens Beredskab udarbejdet et forslag til revision af vedtægterne, jf. bilag 1, hvori de eksisterende vedtægter er sammenholdt med forslaget til ændringer.

Forslaget indeholder ændringer, der skal afbureaukratisere administrationen. Samtidig er der foretaget nogle opdateringer og redaktionelle ændringer.

Interessentskabets opgaver, som er hjemlet i byggelovens § 16 c, stk. 6-7, er indføjet i vedtægterne som et nyt pkt. 5.2.

Yderligere er der indføjet et nyt pkt. om indgåelse af aftaler om operative forhold. Det er i pkt. 5.6 bestemt, at der inden for rammerne af den risikobaserede dimensionering kan indgås aftaler om henholdsvis udførelse af opgaver for andre, eller med andre om at udføre opgaver inden for eget eller andres redningsberedskab.

I pkt. 6.2, egenkapital, er det endelige beløb indsat og ’udkast’ er slettet.

Det er ikke muligt at ændre fordelingsnøglen for interessenterne uden at de godkender dette, men som nyt pkt. 6.6 er indføjet en bestemmelse om, at ændringer, der alene skyldes den årlige afgang af tjenestemænd, er undtaget. Der er tale om rent objektive forhold, som hverken Hovedstadens Beredskab eller interessenterne har indflydelse på, hvorfor en bestemmelse herom forventes godkendt af tilsynet.

Pkt. 6.7, der bliver til pkt. 6.8, er opdateret som følge af beslutningen om at regulere Københavns Kommunes og de øvrige ejerkommuners bidrag til Hovedstadens Beredskab på baggrund af resultatopgørelsen for de to første år i kontraktens løbetid.

Pkt. 9.3 i vedtægterne, der giver mulighed for at ændre sammensætningen af bestyrelsen, således at repræsentanterne for politiet udtræder, foreslås slettet, idet der ikke foreligger nogen politisk drøftelse heraf i øjeblikket. Problematikken er indtil videre løst ved, at politidirektørerne ikke længere har stemmeret i forbindelse med økonomiske anliggender.

Bestemmelsen om vederlag til bestyrelsen i pkt. 9.5, er ligeledes foreslået slettet, idet der efter den gældende lovgivning kun kan være tale om diæter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmelsen har ikke været anvendt og giver anledning til spørgsmål til administrationen.

Endelig er bilagslisten opdateret, ligesom "Statsforvaltningen" overalt er ændret til "Ankestyrelsen". 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. juli 2018 om kommunernes styrelse, med senere ændringer.
Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S, 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På grund af en række ændringer i beredskabs- og i byggelovgivningen, forelægges der hermed et forslag til revideret Service Level Agreement (SLA) på Myndigheds- og Forebyggelsesområdet mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Kommmunalbestyrelsen godkender forslaget til ændring af Service Level Agreement (SLA) på myndigheds- og forebyggelsesområdet mellem Hovedstadens Beredskab og ejerkommunerne.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det følger af gældende SLA, at større ændringer, herunder generel revision af SLA, forhandles i Samarbejdsorganet og forelægges bestyrelsen og kommunalbestyrelserne/borgerrepræsentationen til godkendelse.   

Hovedstadens Beredskab har derfor udarbejdet et forslag (version 2.0) til ændring af SLA, jf. bilag 1, hvoraf ændringerne fremgår i korrektur. Endvidere vedlægges forslaget i den endelige version, jf. bilag 2. Forslaget har været behandlet på Samarbejdsorganets møde den 4. september 2018, der godkendte oplægget med enkelte forslag til justeringer. Disse justeringer er indarbejdet i forslaget, jf. bilag 1. Bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab godkendte på sit møde den 14. november 2018 forslaget til ændret SLA på Myndigheds- og Forebyggelsesområdet.

Det er foreslået at ændre servicemålet for sagsbehandlingstider i forbindelse med den brandtekniske byggesagsbehandling efter byggeloven. Idet erfaringerne har vist, at det især på grund af sagernes kompleksitet ikke er muligt, at overholde servicemålene. Forslaget ændrer ikke på, at der fortsat er fokus på sagsbehandlingstiderne, og at det løbende overvejes, om sagsbehandlingstiderne er rimelige eller kan gøres kortere.

Omkring ændringerne i det fremlagte forslag – ud over ændringerne på beredskabs- og byggelovsområdet - skal særligt fremhæves, at der som noget nyt er udarbejdet en SLA på beskyttelsesområdet, jf. bilag 1, idet myndighedsopgaverne allerede er overført til Hovedstadens Beredskab, hvilket fremgår af bilag 6 til interessentskabets vedtægter. De øvrige opgaver på beskyttelsesrumsområdet overføres den 1. januar 2019.

Der er ikke udarbejdet en SLA for brandhaneområdet, da der ikke er tale om en myndighedsopgave men en driftsopgave. Opgaven med at sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning, fremgår af § 1, stk. 3 i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005), og er et delelement i den risikobaserede dimensionering (RBD) for fællesskabet.

På området vedrørende risikovirksomheder, skal der for virksomheder med meget store oplag af farlige stoffer, de såkaldte kolonne 3-virksomheder, bl.a. udarbejdes eksterne beredskabsplaner om især operative forhold. Rådgivning og varetagelse af opgaver på dette område fremgår nu alene af den SLA, der er udarbejdet for brandteknisk rådgivning ifm beredskabsplaner, der er omfattet af risikobekendtgørelsen .

SLA for lejlighedstilladelser, f.eks. koncerter og festivaller og SLA for midlertidige overnatninger, f.eks. ansøgninger om overnatninger i institutioner og haller er udgået, idet begge områder nu henhører under bygningsreglementet, og dermed skal sagsbehandles af byggemyndigheden. Rådgivning til ejerkommunerne på disse områder vil være omfattet af SLA for Brandteknisk Byggesagsbehandling, Byggeloven.

Endelig er der foretaget en række sproglige tilpasninger samt korrekturrettelser.

Efter behandlingen af sagen på Samarbejdsorganets møde den 4. september 2018 og på bestyrelsens møde den 14. november 2018 har Beredskabsstyrelsen udsendt en meddelelse den 29. november 2018. Af denne meddelelse fremgår det, at styrelsen – trods tidligere udmeldinger – opretholder reglerne om krav til lokaliteter, hvor mange mennesker samles, eller hvor mennesker samles under særlige forhold. De nævnte krav, skulle have været overført til bygningsreglementet pr. 1. januar 2019, men vil nu først overgå den 1. januar 2020.

I enighed med Samarbejdsorganet er der derfor truffet beslutning om, at brandsynene vil være omfattet af sidste afsnit i den ændrede SLA for brandsyn (version 2.0).

Endelig er der enighed om, at sagsbehandlingen af midlertidige overnatninger vil følge kravene i den hidtidige SLA (version 1.1. marts 2017) for midlertidige overnatninger uden formelt at ændre den fremlagte version 2.0. 

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 734 af 8. juni 2018 om ændring af byggeloven (Henlæggelse af afgørelseskompetencer vedrørende brandmæssige forhold til § 60-selskaber, pristalsregulering af byggesagsgebyr m.v.).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budget 2019 afsat et anlægsbeløb på 3.000.000 kr. til energitiltag i kommunens bygninger. Tiltagene vil give en besparelse på 250.000 kr. i 2020.

Indstilling

Teknisk forvaltning indstiller, 

at der gives en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til Økonomiudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2019 til energitiltag i bygninger.  

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2019 afsat 3.000.000 kr. til gennemførelse af energiforbedringer i de kommunale bygninger.

Bygningsafdelingen indstiller, at der gennemføres en række tiltag jf. sag nr. 26 "Energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger 2019" på Økonomiudvalgsmødet i februar 2019. Tiltagene forventes at have en samlet besparelse på 250.000 kr. i 2020.

Gennemførelse af de ovenstående tiltag forventes at reducere kommunens årlige energiforbrug med 150 MWh svarende til en årlig CO2 reduktion på 80 ton. 

Lov- og plangrundlag

Rødovre kommunens byggestyringregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision m.v. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 6.1 og 6.2.

Økonomiske konsekvenser

Det forudsættes at den samlede anlægsbevilling på 3.000.000 kr. forbruges til formålet i regnskabsåret 2019. De gennemførte energiforbedringer forventes at medføre en samlet driftsbesparelse på 250.000 kr/år. Udgiften på 3.000.000 kr. vedrører hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

Projektering, udbud og udførelse af de konkrete aktiviteter planlægges over perioden april-december 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2018 bevilget i alt 3.800.000 kr. til omlægning af den eksisterende opvisningsbane i Espelunden.

Der er forbrugt 3.662.180 kr., svarende til et mindreforbrug på 137.820 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 137.820 kr. tilgår kassebeholdningen i 2019.

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Gennem de senere år har der været problemer med vand på opvisningsbanen, der blev anlagt i 1984.

Omlægningen af opvisningsbanen er afsluttet, og der er etableret et nyt automatisk vandingsanlæg samt nyt drænsystem.

Vedlagt Teknisk Forvaltnings anlægsregnskab af 17. januar 2019.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Opvisningsbanen er placeret inden for Vestvoldsfredningen, der reguleres i henhold til den gældende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017-2020.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 137.820 kr. tilgår kassebeholdningen i 2019.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Folkeoplysningslovens § 34 skal Kommunalbestyrelsen vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forslag til Folkeoplysningspolitik i Rødovre Kommune 2019-2022 godkendes.

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 17. januar 2019 besluttede udvalget at sende forslag til ny folkeoplysningspolitik til høring i de godkendte folkeoplysende foreninger og relevante råd og organisationer.

Efterfølgende har Børne- og Kulturforvaltningen modtaget fem høringssvar. Høringssvarene har medført enkelte mindre justeringer.

Høringssvarene vedrører blandt andet særlige målgrupper og valg af kommunikationskanaler. Det er Børne- og Kulturforvaltningens anbefaling, at politikken fastholdes på et sådant niveau, at alle målgrupper skal kunne omfattes af politikken. Ved en præcisering af målgrupper og kommunikationskanaler kan man risikere at afskære andre målgrupper m.v. fra at være en del af politikken. På samme måde er der i politikken ikke sat mere fokus på ”kultur”, end der er på spejdere, fodbold eller aftenskoler – men fokus på de folkeoplysende aktiviteter og undervisning.

Om forslag til udarbejdelse af en folkeoplysningspolitik kan det oplyses, at det fremgår af Folkeoplysningslovens § 34, at Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en politik for den folkeoplysende virksomhed i kommunen.

Forslaget til ny Folkeoplysningspolitik har været behandlet og anbefales af Folkeoplysningsudvalget den 28. november 2018.

Det fremgår af § 34, at folkeoplysningspolitikken skal angive:

1) Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

2) Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde herunder de fysiske rammer.

3) Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

4) Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver, jf. § 8a, nr. 3, og § 19, stk. 3.

5) Afgrænsning af aktiviteter inden for den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter.

6) Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. § 35, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne i Folkeoplysningsloven, at politikken skal udarbejdes med inddragelse af de folkeoplysende organisationer og foreninger.

Formålet med folkeoplysningspolitikken er at sikre en bevidst og planlagt udvikling af de rammer, som de folkeoplysende foreninger agerer inden for. Derfor er det også hensigten, at politikken i så vid udstrækning som muligt, udarbejdes i samarbejde med de folkeoplysende foreninger i kommunen.

Der skal være tale om en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold.

Som følge af ovenstående har Folkeoplysningsudvalget i april 2018 haft nedsat en arbejdsgruppe blandt udvalgets medlemmer. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at sikre en god proces i forbindelse med udarbejdelse af forslaget til en ny folkeoplysningspolitik.

For at sikre en god inddragelse har der den 4. juni 2018 været afviklet en temaaften med deltagelse af kommunens folkeoplysende foreninger samt et to-dags seminar for medlemmerne af Folkeoplysningsudvalget.

Der er udarbejdet et forslag til en fireårig folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningspolitikken beskriver en fælles retning for, hvordan de mange gode kræfter og ressourcer forenes med henblik på at styrke og udvikle de folkeoplysende tilbud til borgerne i den fireårige periode.

Endvidere beskriver politikken ambitionsniveauet, rammevilkårene og det brede samarbejde inden for folkeoplysningen. Samtidig fremhæves nedenstående indsatsområder, som prioriteres for at udvikle og styrke området i den periode politikken dækker.

Forslaget til konkrete indsatsområder i 2019-2022 er:

• Flere borgere deltager aktivt
• Foreningernes ressourcer bliver styrket
• Faciliteter understøtter aktivitet og mange brugere
• Samarbejde bredt for at styrke folkeoplysningen 

Indsatsområderne er uddybet i politikforslaget.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningslovens § 34.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft efter Kommunalbestyrelsens beslutning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til renovering af svelletrappe ved Rønneholm Byggelegeplads.

Der er i investeringsoversigten i budget 2019 afsat 750.000 kr. til renoveringen.

Indstilling

Børne- og Kulturfovaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 750.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 750.000 kr. i 2019 til trappe til Rønneholm Byggelegeplads,
2. at forslag og tidsplan godkendes samt
3. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse med bistand fra ekstern rådgiver.

Børne- og Skoleudvalget, 12. marts 2019, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Adgangsforholdene til byggelegepladsen sker ad gamle svelletrapper, hvor der er sket faldulykker, da trapperne/svellerne er glatte.

Da svellerne udgør miljøaffald, er de dyre at bortskaffe.

Det foreslås, at der etableres nye trapper af betonelementer, som er holdbare og mere skridsikre.

Trapperne vil blive forsynet med håndlister. Endvidere vil der ske nødvendige tilpasninger af terræn i forhold til trapperne samt sikring af afvanding.

Den nærmere planlægning vil ske i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen og Rønneholm Byggelegeplads samt Teknisk Forvaltning.

Grundet komplicerede terræn- og afvandingsforhold vil der til opgaven blive tilknyttet en ekstern rådgiver.

Arbejdet tænkes udbudt i fagentreprise til tidligere benyttede anlægsgartnerfirmaer.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2019 afsat 750.000 kr. til opgaven.

Udgiften vedrørende hovedfunktion 00.28 Fritidsområder.

Tidsplan

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen fremsatte på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar et forslag til ny organisering af skolernes specialområde. Forslaget indeholder ny visitationsmodel, ny økonomistyringsmodel, ændring af kommunens nuværende gruppeordninger samt en uddybning af Børne- og ungepolitikken ved et konkretiseret børne- og ungesyn. Forslaget har været i høring, og forvaltningen har på baggrund af høringssvarene foretaget flere justeringer. Det endelige forslag fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at det samlede forslag godkendes.

Børne- og Skoleudvalget, 12. marts 2019, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A og Claus Gisselmann Olsen, UP). 1 medlem undlod at stemme (Ø).

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen fremsatte sag nr. 5 "Læringsfællesskaber for alle" (bilag 1) på Børne- og Skoleudvalgets møde i januar 2019. Udvalget sendte sagen i høring, og Børne- og Kulturforvaltningen har efterfølgende modtaget 21 høringssvar (bilag 2). På baggrund af høringssvarene har forvaltningen justeret det oprindelige forslag. Fælles for mange af høringssvarene er, at der peges på vigtigheden af medinddragelse af personalet. Medinddragelsen af personalet er ikke beskrevet i detaljer, men forvaltningen betragter inddragelse af personalet som en helt central del i etableringen af den nye struktur. Skolerne i Rødovre Kommune har mange engagerede og dedikerede medarbejdere, som ønsker at bidrage til arbejdet, og forvaltningen vil naturligvis inddrage personalet, som besidder den vigtige viden og kompetencerne på området, for i tæt samarbejde at få den bedst mulige overgang til den nye indsats for kommunens børn og unge samt personale.

Høringssvarene viser ligeledes, at der er et stort behov for at få ensrettet kommunens visitationsprocedure, så denne er ens for alle børn i Rødovre, uanset hvor man går i skole. Således fremhæves den nye visitationsmodel i en stor del af høringssvarene som en positiv forbedring af det nuværende system. Ifølge et par af høringssvarene arbejdes der allerede med læringsfællesskaber, ligesom enkelte skoler beskriver deres indsats som svarende til indsatserne på de forskellige niveauer (bilag 5). Langt de fleste af høringssvarene bakker op om skabelsen af det stærke fælles børnesyn.

I forhold til omstruktureringen fra de fire gruppeordninger til de to nye centre udtrykker flere af høringssvarene opbakning til at se på børnenes funktionsniveau fremfor deres diagnoser, mens andre udtrykker bekymring for at blande børn med forskellige diagnoser. I flere høringssvar foreslås en anden model, hvor der i stedet for to selvstændige centre, etableres ét center fordelt på to matrikler med fælles ledelse og personale.

I næsten alle høringssvarene udtrykkes der stor bekymring for den fremsatte tidsplan, og langt de fleste ønsker, at etableringen af den nye struktur ift. centrene rykkes, så der sikres en ordentlig overgang. Derudover er der en del, der stiller spørgsmålstegn til, hvilken form for SFO, børnene skal tilbydes, samt om den foreslåede organisering af det fælles støttepædagogkorps, er den bedste.

Børne- og Kulturforvaltningen har taget høringssvarene til efterretning. Nedenfor er rammerne med de justeringer, der er foretaget på baggrund af høringssvarene, beskrevet. Det detaljerede indhold vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med det faglige personale på skoleområdet.

Baggrund
Efter et gennemført analysearbejde i 2018 modtog Børne- og Kulturforvaltningen en række anbefalinger omkring den fremtidige indsats på specialområdet. Det blev bl.a. anført, at segregeringsgraden i Rødovre Kommune er på 7,2 %, hvor landsgennemsnittet er på 4,8 %, hvilket skulle give mulighed for at intensivere indsatserne omkring inklusion. For at forankre anbefalingerne i en lokal kontekst nedsattes en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skolernes ledelse, lærere, pædagoger samt Pædagogisk Udviklingscenter (PUC). Den gennemførte analyse er vedlagt sagen til orientering.

Arbejdsgruppen afholdt indledningsvist orienterende møder med Børne- og Familieafdelingen (BØFA) og daginstitutionsområdet. Dernæst var opgaven at se på eksisterende tilbud og procedurer. Arbejdsgruppen konstaterede en forskel i tilgangen til inklusion på skolerne, og at visitationer og indstillinger til særlige tilbud derfor var forskellige. Med henblik på at skabe et fælles grundlag for visitationsarbejdet valgte arbejdsgruppen derfor at uddybe Børne- og ungepolitikken med et konkretiseret børne- og ungesyn.

Børne- og ungesyn (bilag 3):
"Alle børn skal have lige muligheder for at være en del af et læringsfællesskab.

Børn er kompetente, og de gør som udgangspunkt det bedste, de kan.

De voksne skal møde børnene, dér hvor de er."

Arbejdsgruppen behandlede foruden børne- og ungesynet en ny visitationsmodel baseret på forebyggende og foregribende indsatser for de fleste børn uden visitation. Såfremt barnet får behov for mere indgribende indsatser, bør en visitation kunne pege på tilbud i andre fællesskaber i form af nye, egne centre samt eksterne specialskoler.

Skolelederne har løbende været involveret, og der har været transparens omkring arbejdsgruppens arbejde og mulighed for bidrag fra alle medarbejdere på skoleområdet i processen.

Forvaltningen har efterfølgende udarbejdet et forslag til en ny økonomistyringsmodel indenfor den økonomiske ramme.

Ny visitationsmodel
Arbejdsgruppen ønsker et fokus på ’Læringsfællesskaber for alle’ snarere end begrebet inklusion, som ofte forbindes med eksklusion og dermed evt. senere eksklusion fra fremtidens fællesskaber. ’Læringsfællesskaber for alle’ er derfor centralt i den foreslåede visitationsmodel, som skal sikre, at børnenes behov er i centrum.

Nedenfor gennemgås kort forslag til en ny samlet visitationsmodel opdelt i niveau 1-5 (bilag 4 og 5):
Niveau 1-3 kræver ingen visitation, men er forebyggende, foregribende og indgribende. Det handler om praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre børne- og ungefællesskaber og læringsmiljøer i eller på tværs af klasser.

Niveau 4 og 5 er indgribende indsatser udenfor almenskolen, det vil sige visitation til Rødovre Kommunes egne tilbud eller visitationer ud af kommunen til specialskoler og skole-dagbehandlingstilbud. Dette sker udelukkende via et centralt tværgående visitationsudvalg, som startes op i efteråret 2019.

Pædagogisk Indsats Team (PIT), niveau 1-3:
Der foreslås etableret et Pædagogisk Indsats Team (PIT) på hver skole for at understøtte læringsfællesskaber for alle. PIT har sammen med ledelsen ansvar for at planlægge og gennemføre proces og opgaveløsning i samarbejde med skolens medarbejdere. Teamet består af lærere og pædagoger, der i dag arbejder med blandt andet AKT, SSP og inklusion (bilag 5). Samtidig omfordeles de eksisterende ressourcer for at give den enkelte skoleledelse større mulighed for at sætte ind, hvor der er behov. I praksis samles midlerne fra støttepædagoger og praktisk medhjælp samt skolens eksisterende ressourcer i form af enkeltintegrationsmidler (bilag 9). Det betyder, at støttekorpset på skoleområdet, i den form der kendes i dag, omfordeles, og at seks nuværende støttepædagoger fremadrettet refererer til skolernes ledelse. Det samme gør sig gældende for svarende til ca. 11 fuldtidsstillinger i indsatsen praktisk medhjælp.  

Ny struktur af Rødovre Kommunes pædagogiske centre, niveau 4:
Rødovre Kommune har på nuværende tidspunkt fire gruppeordninger med hver deres særlige profil. Det betyder som udgangspunkt, at børnene i højere grad visiteres efter en diagnose i stedet for deres funktionsniveau (bilag 6). Da børn i dag oftere får multiple diagnoser, bør Rødovre Kommunes tilbud i højere grad tilpasses den enkelte elev. Udvikling af kommunens tilbud giver mulighed for at optimere ressourceudnyttelsen i omfang og i kvalitet. Dermed skabes samtidig en bredere og mere rummelig definition af målgruppen, der gør det muligt at visitere til et "miljø" frem for til en "kasse".

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at visitation til kommunens egne tilbud følges ved den årlige revisitation med ambitionen om en snarlig mulig tilbagevenden til almenmiljøet og distriktskolen. Som udgangspunkt visiteres maksimalt for to år ad gangen med henblik på at bevare fokus på, hvornår og hvordan barnet kan have gavn af at vende tilbage til almenmiljøet.

Ét center på to matrikler:
Forvaltningen foreslår at omlægge de fire eksisterende gruppeordninger. Forvaltningen fremlagde i januar et forslag om at etablere to selvstændige centre, men som der peges på i flere af høringssvarene, er der mange fordele ved at samle kræfterne i et samlet center, fordelt på to afdelinger placeret på hver sin skole. Disse skal tage udgangspunkt i børnenes funktionsniveau, muligheder og ressourcer og på den baggrund skabe betingelser for udviklende læringsfællesskaber. Afdelingerne foreslås etableret på Tinderhøj Skole og Valhøj Skole. Centrets opgave er at optimere deltagelse og læring for de børn og unge, der har brug for en højere grad af fleksibelt tilpassede læringsfællesskaber, end kommunen kan tilbyde i almenmiljøet. I centret arbejder medarbejderne ud fra forskellige kompetencefelter, der kan understøtte børnenes forskellige funktionsniveauer og multiple diagnoser. Medarbejderne fra de nuværende fire gruppeordninger foreslås at udgøre personalet i det nye center med to matrikler. Der vil være tale om ca. 37 medarbejdere.

I det oprindelige forslag indstillede forvaltningen, at børnene som udgangspunkt blev visiteret efter geografi. På baggrund af flere høringssvar har Børne- og Kulturforvaltningen valgt at justere, således at der visiteres efter en samlet vurdering af barnet i forhold til geografi, funktionsniveau og særlige behov. De to afdelinger er berammet til 65 elever med en fleksibilitet, så der kan rummes mellem 60 – 70 børn. Begge afdelinger har en afdelingsleder tilknyttet og udgør sammen med skolelederne på Tinderhøj Skole og Valhøj Skole den fælles ledelse af det samlede center. Centret får en samlet økonomi, og den samlede ledelse fordeler ressourcerne. Valhøj Skole har allerede en afdelingsleder, og på baggrund af høringssvarene indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at midlerne til den anden afdelingsleder finansieres inden for Skoleområdets samlede ramme.

Børne- og Kulturforvaltningen har på baggrund af høringssvarene justeret tidsplanen, så overgangen til det nye center sker pr. 1. januar 2020. Såfremt afdelingerne placeres som foreslået, vil konsekvensen for elever i gruppeordningerne være, at Valhøj bevarer sine 36 elever, og Tinderhøj bevarer sine 24 elever. De 39 elever, der går på Hendriksholm Skoles E-spor, skal revisiteres til en af de to afdelinger, hvilket også gør sig gældende for Islevs gruppeordning på 13 elever. De ovennævnte tal afspejler elevgrundlaget efter sommerferien. Af et af høringssvarene fremgår et stort ønske om, at de 11 nuværende 8. klasseelever i gruppeordningen på Hendriksholm Skole, færdiggør deres skolegang her. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at dette ønske imødekommes, og at gruppen etableres som en satellitordning på Hendriksholm Skole under det nye center i deres afsluttende skoleår. Alle elever, der har et tilbud i kommunens gruppeordninger i dag, er sikret en plads i det nye center pr. 1. januar 2020.

Etableringen af ét center på to matrikler giver den samlede ledelse mulighed for en tilpasset fordeling i elevantallet i starten, hvor der kan visiteres flest børn i afdelingen på Tinderhøj Skole. På Valhøj Skole vil det pædagogiske center bliver medtaget i de overvejelser, der pågår i forhold til de forestående udbygningsplaner.

I en del af høringssvarene stilles der spørgsmålstegn til centerets SFO-tilbud, da dette er forskelligt i de nuværende gruppeordninger. Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at eleverne som udgangspunkt indmeldes i almen SFO på samme skole, som centrets afdelinger er placeret eller på en af kommunens byggelegepladser. Midlerne til SFO/byggelegeplads følger det enkelte barn. Derudover er der idag afsat midler til særlig SFO, som i dag er tildelt Valhøj Skole og Islev Skole. Disse midler tildeles samlet det nye center. Nye skolestartere, som visiteres til en af gruppeordningerne med skolestart august 2019, starter på samme vilkår som hidtil. Hvis den nye struktur vedtages, vil kommende skolestartere, som er visiteret til det nye center, fra skoleåret 2020/2021 blive gående i deres børnehave indtil skolestart i august. Dette foreslås for at give eleverne den bedst mulige og rolige start på skolelivet.

Dysleksi (ordblindhed):
En stor del af eleverne på kommunens nuværende center for ordblinde har foruden dysleksi (ordblindhed) andre udfordringer af social og faglig karakter.

Elever med dysleksi som eneste udfordring, hører til på almenområdet, hvor de kan trives og udvikles på samme måde som deres andre jævnaldrende. Derfor er det særdeles vigtigt, at Rødovre Kommune giver børn med dysleksi en række værktøjer, der gør deres deltagelsesmuligheder i læringsfællesskaberne nu og i fremtiden lettere. Derfor forslår Børne- og Kulturforvaltningen at ændre tilbuddet og målrette indsatsen i en mere nutidig kontekst med korte intensive forløb. En struktur med korte forløb vil komme flere elever til gavn end i dag.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at den nye dysleksiindsats forankres på Nyager Skole og iværksættes fra august 2019 med en egentlig etablering af tilbuddet i efteråret 2019. Af høringssvaret fra Nyager Skole fremgår det, at skolen føler sig klædt på til denne opgave, da skolen igennem mange år har haft et særligt fokus på denne børnegruppe. Nyager Skole vil få til opgave at videreudvikle tilbuddet, så det tilrettelægges så fleksibelt som muligt, og så eleverne i forløbet får mulighed for at bevare tilknytning til egen skole. Eleverne vil således også gå i egen SFO i forløbet.

Den nye indsats på Nyager Skole gælder kommende elever, idet de elever, der for nuværende er tilknyttet Tinderhøj Skoles ordblindeklasser, kan færdiggøre deres skolegang her.

For øvrige interne tilbud som Flexblokken, Dagskolen, Skovmoseskolen og Skiftesporet (bilag 7) revurderer og tydeliggør forvaltningen i samarbejde med skolernes ledelser kriterier for optag.

Specialskoler og skole- og dagbehandling, niveau 5:
Udredning og visitation til eksternt specialtilbud udenfor Rødovre Kommune. Tilbuddet følges tæt ved den årlige revisitation med ønske om snarlig mulig tilbagevenden til egne centre eller almenmiljøet, og som udgangspunkt visiteres maksimalt for to år ad gangen. Skolen deltager årligt i revisitationen.

Kompetenceudvikling
Rødovre Kommune har ansat dygtige og professionelle kræfter på skoleområdet, men da alle skal føle sig kompetente til at varetage den fremtidige opgave med fælles sprog og tilgange, foreslår forvaltningen, at der sættes fokus på kompetenceudvikling på dette felt samtidig med, at det kobles med en prioritering af fremtidige indsatser på skoleområdet. Detaljerne for kompetenceudviklingen vil ske i samarbejde med fagfolk på området (bilag 8).

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk indsats.
Rødovre Kommunes Børne- og ungepolitik.

Økonomiske konsekvenser

Afholdes indenfor den samlede økonomiske ramme jævnfør bilag 9.
De nuværende ressourcer til opgaveløsningen omfordeles og tilgår skolerne fuldt ud.

Tidsplan

Det nye center:

• Processen, som planlægges i tæt samarbejde med skolerne, starter op umiddelbart efter den politiske behandling i kommunalbestyrelsen.
• Begge afdelinger etableres til opstart pr. 1. januar 2020.

Dysleksiindsatsen:

• Opstart af lærerkapacitet fra august 2019.
• Det nye tilbud etableres med opstart i efteråret 2019. 

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de sidste fem år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen giver dispensation til, at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2019/2020 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin.

Børne- og Skoleudvalget, 12. marts 2019, pkt. 22:

Anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget, 12. marts 2019, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende, vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser, for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
• Undervisning og supervision af personalet
• Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love " (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin, betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan i følge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2019 og frem til 31. juli 2020.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen redegør i resultatrevisionen for udviklingen i beskæftigelsesindsatsen i 2018 i Rødovre Kommune. Redegørelsen opgør dels graden af målopfyldelse for Kommunalbestyrelsens fastsatte mål for 2018 og kommenterer i øvrigt udviklingen indenfor de strategiske pejlemærker, som er prioriterede i beskæftigelsesplanen for 2017 og 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevisionen for 2018 godkendes.

Beskæftigelsesudvalget, 12. marts 2019, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen fastsætter mål for beskæftigelsesindsatsen som en andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse. Målet fastsættes som et samlet mål for udviklingen i alle forsørgelsesydelser under ét og som delmål for de enkelte ydelser.

Med en samlet andel af arbejdsstyrken i december 2018 på 21,00 pct. er målet for beskæftigelsesindsatsen i 2018 på 21,3 pct. nået. Den samlede andel af offentligt forsørgede er i 2018 nedbragt med 1 procentpoint svarende til ca. 190 borgere.

Det er særligt nedbringelse af antallet af forsikrede ledige med 0,6 procentpoint, der er årsag til den positive udvikling. Men også antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er fortsat faldende, hvorimod antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er stagnerende. Med en samlet positiv udvikling blandt kontanthjælpsmodtagere på 0,2 procentpoint er målet om et fald på 0,3 procentpoint dog ikke nået. Målene for ydelserne; uddannelseshjælp, integrationsydelse og førtidspension er nået med et samlet resultat, der er 0,3 procentpoint bedre end målene for 2018. Målet for udviklingen blandt modtagere af sygedagpenge, ansatte i fleksjob og ressourceforløb og revalidender er nået. Målene for ydelserne jobafklaring og ledighedsydelse er ikke nået med et samlet resultat på 0,2 procentpoint fra målet.

Det skal bemærkes, at resultatet er opgjort ud fra den seneste opgørelse i den officielle benchmarking over indsatsen i jobcentrene på jobindsats.dk. Der sker erfaringsvis enkelte efterjusteringer i det efterfølgende kvartal, særligt på sygedagpengeområdet, som forventes at vise en mindre stigning.

Rødovre Kommune har hidtil benchmarket beskæftigelsesindsatsen med kommuner med samme rammevilkår inden for de enkelte ydelser og ydelser under ét. Beskæftigelsesministeren har fra 3. kvartal 2018 ændret metoden til benchmarking, således at kommunerne måles på antal forsørgede alene på baggrund af egne rammevilkår og et forudsagt antal, jf. sag nr. 54 på møde i beskæftigelsesudvalget den 4. december 2018.

Det betyder også, at denne resultatrevision ikke kan opgøre kommunens resultat sammenlignet med de hidtidige klynger. Forvaltningen har valgt at sammenligne resultatet med gennemsnittet i udviklingen blandt kommuner på Vestegnen, som trods forskellige rammevilkår har samme arbejdsmarkedsforhold. Andelen af arbejdstyrken på offentlig forsørgelse i Rødovre er 0,5 procentpoint lavere end gennemsnittet på Vestegnen.

Resultatrevisionen danner grundlag for vurderinger og anbefalinger af ambitionsniveauet for Kommunalbestyrelsens mål i beskæftigelsesindsatsen i 2019, som også er en sag i denne møderække. 

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til fastsættelse af mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. Forslaget fremsættes på baggrund af resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen i 2018 og beskæftigelsesplan for 2019-20 vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen for 2019 godkendes.

Beskæftigelsesudvalget, 12. marts 2019, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Målene er fastsat som kvantitative resultatmål med udgangspunkt i den procentvise andel af borgere på offentlig forsørgelse i december 2018 i forhold til fuldtidspersoner i arbejdsstyrken. Målene fastsættes i forhold til den samlede andel af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse (hovedmålet) og andelen af borgere på offentlig forsørgelse indenfor de enkelte ydelser (delmål).

Andelen af arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse faldt 1 procentpoint i 2018 til i alt 21,0 procent. Resultatet beror særligt på et relativt stor fald i andelen af forsikrede ledige og i mindre grad blandt kontanthjælpsmodtagere.

Det samlede mål for nedbringelse af offentligt forsørgede i 2019 foreslås fastsat til 20,6 procent. Andelen af offentligt forsørgede nedbringes således med 0,4 procentpoint.

Det er fortsat blandt forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, at der forventes et fald i antallet af forsørgede, hvorimod resultatet blandt øvrige ydelser i 2018 forventes at kunne fastholdes i 2019.

Ambitionsniveauet vurderes realistisk på baggrund af udviklingen og resultatet i 2018, hvor særligt forsikrede ledige udgjorde en udfordring, der ikke vurderes at være gældende i samme grad i 2019.

Den samlede målsætning dækker over den konkrete målfastsættelse på de enkelte ydelser, som fremgår af bilaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger resultatrevision i marts 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2018 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2018 samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på områder uden overførselsadgang.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at der gives en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 601.967 kr., Børne- og Skoleudvalget på -3.073.100 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 222.232 kr., Social- og Sundhedsudvalget på -3.380.180 kr. samt Økonomiudvalget på 5.629.081 kr. samt
2. at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 6.338.745 kr., Børne- og Skoleudvalget på 1.151.470 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 6.456.270 kr. samt Økonomiudvalget på 216.846 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i marts møderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.
Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

En række projekter har anlægslignende karakter og foreslås derfor overført til anlægsbevillinger.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 128 af 1. februar 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

En samlet driftsbevilling på 0 kr. og en samlet anlægsbevilling på 14.163.332 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutningen af regnskabet for 2018 har Økonomi & Analyse opgjort de uforbrugte anlægsmidler samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler. Der søges om overførsel af rådighedsbeløb for 109,9 mio. kr.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 20,2 mio. kr., Børne- og Skoleudvalget på 35,6 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 10,6 mio. kr., Social og Sundhedsudvalget på 29,3 mio. kr., samt Økonomiudvalget på 14,2 mio. kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt, typisk i marts-møderækken, fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Muligheden for overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsel på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel. Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år.

Hele det uforbrugte beløb kan søges overført.

Ved udgangen af 2018 er der en række anlægsprojektet, der ikke er afsluttede. Af de uafsluttede anlægsprojekter søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2018 til 2019 på i alt netto 109,9 mio. kr. Overførslerne fremgår af bilaget, hvor de enkelte anlægsprojekters rådighedsbeløb er anført og med en bemærkning om baggrund for overførslen. Overførsel mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling til de respektive udvalg.

De største overførsler udgøres af disse projekter:

Plejehjemmet Ørbygård – Ældreboliger 19,0 mio.kr.

Børnehuset Espelunden (Irmabyen) 12,2 mio.kr.

Plejehjemmet Ørbygård – Servicearealer 10,3 mio.kr.

Ved Kærhuset - midlertidig børneinstitution 9,3 mio.kr.

Udvidelse af børneinstitution Slottet 5,6 mio.kr.

RKF - Erhvervsområdet Islevdalvej 5,4 mio.kr.

Ovenstående projekter udgør 61,9 mio.kr. af de i alt 109,9 mio.kr., der søges overført.

Lov- og plangrundlag

Budget- og Regnskabssystem.

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevilling til budget 2019 på i alt 109,9 mio.kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.00.