Økonomiudvalget
22-01-2020
Medlemmer
Britt Jensen (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Peter Mikkelsen (Ø)
Fraværende
Sager 1 - 20
Meddelelser
Sag nr. 1
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering
- Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2019
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Sygefraværsstatistik 4. kvartal 2019 samlet Lokalplan 149 Daginstitution på Vårfluevej samt Tillæg 2 til Kommuneplan 2018 - endelig vedtagelse
Sag nr. 2
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Lokalplan 149 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2018 har været i offentlig høring i ni uger fra den 11. juli 2019 til den 12. september 2019. I perioden er der kommet tre høringssvar.
Der er på denne baggrund foreslået ændringer i den endelige lokalplan i forhold til forslaget.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Lokalplan 149 vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen samt
- at Tillæg 2 til Kommuneplan 2018 vedtages.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 2:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Lokalplan 149 har til formål at skabe lokalplangrundlag for den eksisterende daginstitution Skibet-styrebord på Vårfluevej, samt at muliggøre en udvidelse ved en tilbygning i to etager med tilhørende lege- og opholdsareal.
Lokalplanområdet omfatter Vårfluevej 13, 15A og 15B (matr. nr. 93a og 93b Islev By, Islev som har en samlet grundstørrelse på 5.989 m2).
Den eksisterende daginstitution omfatter en bygning i én etage på 737 m2 samt lege- og opholdsareal og 10 parkeringspladser på terræn.
Udvidelsen omfatter en bygning i to etager på ca. 1.000 m2 samt lege- og opholdarealer og otte ekstra parkeringspladser.
For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen er der sideløbende udarbejdet et kommuneplantillæg som danner plangrundlag for at bygge en institution i maks. 2 etager. Maks. bygningshøjde 8,5 og maks. bebyggelsesprocent 30 er uændret.
I forbindelse med udvidelsen skal der foretages omlægning af vejprofilet på Vårfluevej, for afvikling af trafikken i spidsbelastninger, hvor mange forældre skal aflevere og hente børn indenfor et kort tidsrum. Der er sikret midler til dette i budget 2020.
Høringssvar
I høringsperioden er der indkommet tre høringssvar, heraf to fra lokale borgere og et fra Banedanmark. Høringssvar ses i Bilag 4.
Høringssvarene omfatter støj fra daginstitutionen, placering af p-pladser, lysgener fra billygter og flashlight, trafikstøj, støjværn, parkering og trafik på Vårfluevej og i naboområder.
Resumé af høringssvar samt Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstillinger hertil fremgår af Bilag 3.
På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:
På side 4 i Redegørelsen under punktet "Lokalplanen skal ikke miljøvurderes" ændres således:
Tidligere tekst: Lokalplanen sikrer et støjværn i østlige naboskel, for at reducere støjgener fra daginstitutionen til bolig samt for at reducere trafikstøjen fra Motorring 3 til daginstitutionen.
Ny tekst: Lokalplanen sikrer mulighed for etablering af støjværn / plankeværk i skel, for at reducere eventuelle støj- og lysgener.
§ 9.1 om beplantningsbælte uddybes og lyder herefter således:
"Der skal etableres (og bevares) et min. 1,8 m bredt beplantningsbælte i naboskel.
Beplantningsbæltet kan bestå af spredte træer, buske og græs.
I beplantningsbæltet kan der indrettes for ophold og leg.
Beplantningsbæltet langs den østlige afgrænsning af p-pladsen skal bestå af en bøgehæk og et græsareal mellem hækken og p-pladsarealet."
§ 9.9 tilføjes ny bestemmelse: "Der kan etableres et plankeværk i skel ved parkeringspladsen".
Teknisk Forvaltning foreslår endvidere nedenstående ændringer:
§ 9.8 om hegning uddybes til følgende formulering:
"Hegn i naboskel skal etableres som levende hegn, dog kan der suppleres med trådhegn/panelhegn. Langs Vårfluevej kan der etableres trådhegn/panelhegn."
§ 11.1 om støjværn udvides til at gælde alle skel og lyder herefter således:
"Der kan etableres støjværn i naboskel for at reducere støj fra Motorring 3 til daginstitutionen."
Kortbilag 5 ændres, idet bebyggelsen er ændret m.h.t. placeringen i byggefeltet. Kortbilag 6 med de tidligere facadeskitser udgår.
Der er foretaget redaktionelle ændringer for at indarbejde ovenstående rettelser og tilføjelser i lokalplanen.
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning - Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Fingerplanen 2019 - Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning.
Kommuneplan 2018.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik "Rammer om livet".
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser på nuværende stade.
Tidsplan
Offentlig bekendtgørelse - december 2019.
Bilag
Bilag 1: Lokalplan 149 Daginstitution på VårfluevejBilag 2: Tillæg 2 til Kommuneplan 2018 Vårfluevej syd
Bilag 3: Høringsskema med høringssvar-kommentarer-indstilling
Bilag 4: Originale høringssvar til Lokalplan 149
Forslag til Lokalplan 148, temalokalplan for åben-lav områder
Sag nr. 3
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan for åben-lav-boligområder har til formål at sikre, at områderne inden for lokalplanens afgrænsning forbliver grønne og åbne boligområder. Herunder at fastlægge en maksimal bebyggelsesprocent på 25 for ejendommene i lokalplanområdet. Lokalplanen udmønter desuden kommuneplanens rammer for etagehøjde, hække/grønne hegn og bevaring af markante træer.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan for åben-lav-boligområder vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger samt
- at Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan for åben-lav-boligområder ikke miljøvurderes.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 3:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Planforslaget er udarbejdet med baggrund i Kommuneplan 2018, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i åben-lav-boligområder er fastsat til 25. Lokalplanen erstatter en række tinglyste servitutter og deklarationer, der regulerer områderne indenfor lokalplanområdet i dag.
Lokalplanforslagets formål
Formålet med lokalplanen er at fastholde områdernes åbne og grønne karakter.
Lokalplanens indhold
Lokalplanens områder ligger spredt rundt i fire af kommunens lokalområder: Islev, Tinderhøj, Rødovre vest og Rødovre øst. Lokalplanen regulerer nedenstående forhold.
Anvendelse:
Lokalplanområdet må forsat anvendes til helårsbeboelse og som parcelhusområde.
Bebyggelsens omfang og placering:
De bebyggelsesregulerende bestemmelser skal sikre, at boligområderne fremstår grønne og åbne. Områderne skal fremstå med tilbagetrukne bygninger på grunden. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 25 indenfor hver ejendom. Bebyggelseshøjden varierer fra 1 til 2 etager, svarende til kommuneplanens rammebestemmelser for det pågældende delområde. I delområderne A må der opføres bygninger i maksimalt én etage med udnyttet tagetage, i delområderne B må der opføres bygninger i maksimalt to etager. I delområderne C må der opføres bygninger i maksimalt én etage, idet disse områder rummer en ensartet bebyggelse, som er udpeget i kommuneplanen som kulturmiljøer.
For at sikre åbne forhaver har lokalplanen en bestemmelse om byggelinje på 5 meter fra eksisterende skel mod vej. Byggelinjen gælder også småbygninger.
Hække/grønne hegn:
I lokalplanen anvendes Hegnslovens definitioner til de forskellige hegnstyper:
Fælles hegn er hegn i skel mod nabo. Vejhegn er hegn mod vej og ikke direkte i skel, da hegn mod vej ikke må stå direkte i skel. Egne hegn er hegn inde på egen grund mod nabo langs ejendommens skel.
For at understøtte den grønne karakter i boligområderne regulerer lokalplanen, at fælles hegn, egne hegn og vejhegn kun må etableres som levende hegn/hæk dog med mulighed for at etablere trådhegn i forbindelse med det levende hegn/hækken. For vejhegn er der sat en maksimal højde på 1,8 meter for det levende hegn/hækken samt en maksimal højde på 1,2 meter for trådhegnet. Fast hegn tillades ved særligt støjplagede områder, hvis de dækkes af beplantning mod vej.
Markante træer:
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre at store, karakteristiske træer bevares, så vidt det er muligt.
Udover ovenstående er rammerne for åben-lav-boligområder i Kommuneplan 2018 udmøntet som bestemmelser i lokalplanen.
Planforslaget skal ikke miljøvurderes
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der pligt til at miljøvurdere planer, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. For at vurdere om en plan skal miljøvurderes foretages en screening af planen. Der er foretaget en miljøscreening af Forslag til Lokalplan 148 og det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet. Denne afgørelse har været i høring hos Kroppedal Museum, HOFOR og Københavns Kommune og i Rødovre Kommunes forvaltninger.
Lov- og plangrundlag
Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vedtagelse af forslag - januar 2020.
Offentliggørelse af forslag - februar 2020.
Høring i otte uger - fra februar til april 2020.
Endelig vedtagelse - medio 2020.
Offentliggørelse - medio 2020.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Lokalplan 148Bilag 2: Miljøscreening af Forslag til Lokalplan 148
Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127, ændring af bebyggelsesprocent
Sag nr. 4
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 - Ændring af bebyggelsesprocent i Delområde A, C og D har til formål at udmønte bebyggelsesprocenten for villaområder i henhold til Kommuneplan 2018. Det betyder, at den gældende bebyggelsesprocent på 30 ændres til 25, for de omfattede ejendomme som er beliggende i lokalplanens Delområde A, C og D.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 - Ændring af bebyggelsesprocent for Delområde A, C og D vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger samt
- at Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 - Ændring af bebyggelsesprocent for Delområde A, C og D ikke miljøvurderes.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 4:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Planforslaget er udarbejdet med baggrund i Kommuneplan 2018, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i villaområderne er fastsat til 25.
Delområderne som er berørt af ændringen i Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127, er omfattet af Lokalplan 127, som blev vedtaget af Rødovre Kommunalbestyrelse den 29. oktober 2013 (sag nr. 168). I gældende lokalplan, er bebyggelsesprocenten fastsat til 30.
Lokalplantillæggets formål
Formålet med lokalplantillægget er at udmønte kommuneplanens rammer vedrørende bebyggelsesprocent, og fastholde områdernes åbne og grønne karakter.
Lokalplantillæggets indhold
Gældende Lokalplan 127 - Rødovregård villaby m.fl., er inddelt i fem delområder benævnt A-E. Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 omhandler alene Delområde A, C og D, som omfatter fritliggende enfamiliehuse.
Ændringen i Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 gælder alene bebyggelsesprocenten. Det betyder, at den del af bestemmelsernes § 7.1 og § 7.3 som regulerer bebyggelsesprocenten i Delområde A, C og D ændres fra 30 til 25.
Desuden indeholder Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 en supplerende bestemmelse til § 1 Formål. Det tilføjes, at formålet er at sikre, at området forbliver et grønt og åbent boligområde.
Planforslaget skal ikke miljøvurderes
I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer er der pligt til at miljøvurdere planer, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. For at vurdere om en plan skal miljøvurderes foretages en screening af planen.
Tillæg 1 til Lokalplan 127 - Ændring af bebyggelsesprocent for Delområde A, C og D, er udarbejdet parallelt med Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan for åben-lav-områder. Indholdet i Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 gælder alene en fastsættelse af bebyggelsesprocenten til 25 (som blandt andet også behandles i Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan). Boligområderne, der er omfattet ændringen i Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127, er af samme type (parcelhus- og villabebyggelse) som i Forslag til Lokalplan 148 – temalokalplan.
Der henvises derfor til Forslag til Lokalplan 148 - temalokalplan's miljøscreening samt afgørelse, hvor det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet, og at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Denne afgørelse har været i høring hos Kroppedal Museum, HOFOR og været sendt til orientering i Rødovre Kommunes forvaltninger.
Lov- og plangrundlag
Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vedtagelse af forslag - januar 2020.
Offentliggørelse af forslag - februar 2020.
Høring i otte uger - fra februar til april 2020.
Endelig vedtagelse - medio 2020.
Offentliggørelse - medio 2020.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 127 - Ændring af bebyggelsesprocent for Delområde A, C og D Midlertidig dispensation til kulturaktiviteter på Korsdalsvej 111
Sag nr. 5
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Rødovre Kommune har modtaget ansøgning om at anvende en del af bebyggelsen og grunden på Korsdalsvej 111 til ølbar/cafe/kulturhus og enkeltstående udendørs arrangementer.
Dette vil kræve en midlertidig dispensation i henhold til Planlovens § 19, stk. 1, da anvendelsen ikke falder under den gældende byplanvedtægts anvendelsesbestemmelser.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at der gives en midlertidig dispensation til det ansøgte, hvis der ved naboorientering ikke indkommer væsentlige indsigelser samt
- at dispensationens midlertidighed fastsættes til to år.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 5:
Anbefales.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Projektet
Ansøgningen kommer fra to lokale borgere, som ønsker at tilbyde Irmabyen, Rødovre og nærmiljøet et kulturhus med tilhørende øl- og kaffebar, der skal være det naturlige samlingssted for Irmabyens nye Rødovreborgere og alle andre, der bruger området ved Vestvolden. Projektbeskrivelsen er vedhæftet som Bilag 1.
Ansøgerne har en fuldmagt fra grundejer til den beskrevne ansøgning og anvendelse, se Bilag 2.
Stedets økonomi skal primært genereres gennem øl- og kaffebarens drift. Derudover skal de enkeltstående arrangementer også bidrage til stedets økonomi.
Ansøgningen tager udgangspunkt i anvendelsen af to bygninger samt et større udendørs område med nedenstående åbningstider og anvendelse:
Af Bilag 1 fremgår, hvilke arealer og bygninger der er tale om.
Bygning A ønskes anvendt til øl- og kaffebar på ca. 100 m2 + udeareal mod syd på ca. 100 m2. Øl- og kaffebaren skal have åbent fra 16 - 22 i hverdage, 16 - 00 fredag/lørdag og 12 - 20 søndag.
Der skal være udendørsservering i sommerhalvåret.
Bygning B ønskes anvendt til kulturhus på ca. 600 m2 med åbningstider efter behov. Kulturhuset kan f.eks. anvendes til selskabslokaler, kreative værksteder, fælles spisning, indendørs loppemarked, yoga, dart/billard, lektie café, foredrag og/eller musik.
Areal C ønskes anvendt til enkeltstående arrangementer som f.eks. madmarked med food trucks, udendørs koncerter, loppemarked, street fodbold, EM 2020, fastelavn, påskejagt, sommerfest, høstfest, halloween, julemarked og/eller nytårsløb. Arrangementer af en vis størrelse og varighed vil fordre en særskilt tilladelse fra Rødovre Kommune i hvert enkelt tilfælde.
Planmæssige forhold
Korsdalsvej 111 er omfattet af Byplanvedtægt 6, som fastlægger anvendelsen til industri- og værkstedsvirksomhed, oplag samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende virksomheder.
Ølbar/cafe/kulturhus falder ikke ind under de i byplanvedtægten nævnte kategorier og vil derfor som udgangspunkt ikke kunne etableres lovligt, idet der som udgangspunkt ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne i en lokalplan eller byplanvedtægt.
Planloven indeholder dog en mulighed for - under visse forudsætninger - at meddele midlertidig dispensation til en anden anvendelse end planlagt. De i denne sammenhæng relevante forudsætninger er følgende:
- Dispensationen er tidsbegrænset til maks. 3 år (men kan forlænges maks. tre år ad gangen et ubegrænset antal gange).
- Dispensationen anvendes, fordi det vil være uhensigtsmæssigt eller ufleksibelt at skulle udarbejde en ny lokalplan for den ønskede anvendelse.
- Dispensationen anvendes med henblik på eksempelvis øvelokaler, kunstudstillinger, musikarrangementer, teater, sportsaktiviteter, midlertidige lokaler til virksomheder, fx iværksættervirksomheder.
- Dispensationen er ikke uforenelig med relevante hensyn til det omkringliggende områdes anvendelse.
- Det der meddeles dispensation til, har ikke et omfang eller en karakter, der udløser lokalplanpligt.
Teknik- og Miljøudvalget har kompetencen til at beslutte midlertidige dispensationer fra en lokalplan eller byplanvedtægt, hvor det ikke vil kræve lokalplantillæg eller ny lokalplan.
Planmæssig vurdering
Valhøj Erhvervskvarter, hvor Korsdalsvej 111 er beliggende, udpeges i kommende Planstrategi som nyt byudviklingsområde. Planstrategien lægger meget åbent op til spørgsmålet om erhvervskvarterets fremtidige anvendelse og udformning, og herunder om der i fremtiden ønskes planlagt for kulturelle formål i området.
Nye rammer for lokalplanlægning for Valhøj Erhvervskvarter vil blive fastlagt i Kommuneplan 2022, og herefter kan der udarbejdes lokalplaner for den ønskede fremtid. I de mellemliggende år er der god lejlighed til at afprøve nye initiativer, som kan tilføre nye kvaliteter og oplevelser i området – som eksempelvis en ølbar/cafe/kulturhus.
Den forespurgte anvendelse til fortrinsvis ølbar/cafe og kulturhus i eksisterende bygninger med enkeltstående udendørs arrangementer antages umiddelbart ikke at indebære en væsentlig påvirkning af omgivelserne.
Den tidsmæssige ramme for midlertidige dispensationer er tre år. I dette tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt at give en toårig dispensation, hvorefter der kan evalueres og eventuelt gives en ny midlertidig dispensation, hvis det ønskes. To år vurderes som passende i forhold til at kunne gennemføre en meningsfuld evaluering og vurdering.
Projektforslaget antages ikke i sig selv at være lokalplanpligtigt.
Denne vurdering kan påklages.
Hvis Teknik- og Miljøudvalget er positivt indstillede overfor en midlertidig dispensation, skal ansøgningen udsendes i naboorientering før dispensationen kan meddeles. Naboorienteringen vil i givet fald blive gennemført i forbindelse med byggesagsbehandlingen i Teknisk Forvaltning.
Der er tale om en midlertidig dispensationsansøgning, og hvis der gives en principiel accept af den ansøgte dispensation, skal projektet gennemgå en egentlig byggesagsbehandling efterfølgende. Byggesagsbehandlingen foretages administrativt af Teknisk Forvaltning med udgangspunkt i den meddelte dispensation.
Lov- og plangrundlag
Planloven.
Byplanvedtægt 6.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Midlertidig anvendelse af Korsdalsvej 111Bilag 2: 191125 Fuldmagt
Nye affaldsregulativer
Sag nr. 6
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 11. juni 2019 (sag nr. 50), at indsamlingen af storskrald udvides med flere affaldstyper. Det kræver en ændring af Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald, før det kan træde i kraft.
Der er samtidig sket en række ændringer i reglerne omkring bygge- og anlægsaffald, som også berører erhverv. Derfor er regulativet for erhvervsaffald også revideret.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald godkendes og sendes i fire ugers høring samt
- at forslag til nyt regulativ for erhvervsaffald godkendes og sendes i fire ugers høring.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 6:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Affaldsregulativer består af en obligatorisk del og en valgfri del. Bestemmelserne i den obligatoriske del er fastsat af bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v., og det er ikke muligt for kommuner at ændre i denne del. I bilagene 2 og 4, hvor ændringer er vist, er den obligatoriske tekst markeret med blå tekst. Ny tekst er markeret med rød tekst, slettet og flyttet tekst er markeret med grøn.
Alle ændringer i teksten i forslagene til de nye regulativer er sammenlignet med teksten i de gældende regulativer, og fremgår også af bilag 2 og bilag 4.
De større ændringer i de to nye regulativer er beskrevet nedenfor.
Regulativ for husholdningsaffald
Før den nye storskraldsindsamling og indsamling af pap kan træde i kraft hos de private husstande, skal ordningerne være fastsat i Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et nyt regulativ, hvor regulativet udvides med indsamling af pap i beholder og farligt affald i rød miljøboks hos villaer og rækkehuse, samt en ordning for tøj og sko hos alle husstande. Tøj og sko indsamles i klar sæk hos villaer og rækkehuse og i tøjcontainer i affaldsgårde.
Indsamlingsordningen for pap hos villaer og rækkehuse ændres fra at være en del af storskraldsindsamlingen, hvor pap indsamles bundtet ved fortov, til at være en frivillig frameldeordning med beholder. Frameldeordning betyder, at de enkelte husstande har mulighed for at frabede sig en beholder til pap, og i stedet fortsætte med at aflevere pap bundtet ved fortov.
Storskraldsindsamlingen udvides med en indsamlingsordning for tøj og sko samt indsamling af farligt affald i rød miljøboks hos villaer og rækkehuse. Den røde miljøboks er en obligatorisk ordning, da vigtigheden af, at miljøfarlige stoffer og sjældne metaller fra småt elektronik kommer ud af restaffaldet, vurderes meget højt.
Ud over de nye ordninger er der markante ændringer i ordning for bygge- og anlægsaffald, hvor blandt andet nye regler omkring screening for PCB og anmeldepligt er taget med.
Generelt er der i paragrafferne om renholdelse af beholdere præciseret, at det påhviler grundejeren jævnligt at renholde indkasthuset og håndtag på nedgravede affaldsbeholdere, så de altid fremstår rene og hygiejniske for brugerne. Det er gjort fordi Teknisk Forvaltning har oplevet, at den del af beholderne, som borgerne er i kontakt med, nogle steder ikke rengøres i tilstrækkelig grad.
I ordningen for genbrugspladsen er det tilføjet, at Rødovre Kommune kan udlevere affald til genbrug. Det er for, at skoler lovligt kan få udleveret materiale til skoleprojekter om affald og genbrug.
Regulativ for erhvervsaffald
Den midlertidige indsamlingsordning for dagrenovationslignende affald for virksomheder (under § 10), der gjaldt indtil den 1. april 2014, er fjernet.
I § 16 vedrørende deponeringsegnet affald er regler for prøvetagning og karakterisering af affaldet præciseret. Det er gjort med henblik på at sikre, at potentielt miljøskadelige stoffer ikke deponeres ulovligt.
Lov- og plangrundlag
Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen).
Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Forslag til regulativ for husholdningsaffald henholdsvis erhvervsaffald sendes i fire ugers høring i februar-marts 2020
Forslag til regulativ for husholdningsaffald henholdsvis erhvervsaffald, inkl. høringssvar sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i maj 2020.
Bilag
Bilag 1: Regulativ for husholdningsaffald 2020Bilag 2: Vis ændringer i tekst - Nyt regulativ for husholdningsaffald 2020
Bilag 3: Regulativ for erhvervsaffald 2020
Bilag 4: Vis ændringer i tekst - Nyt regulativ for erhvervsaffald 2020
Kommunikationsplan for ændringer i affaldsindsamlingen
Sag nr. 7
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning har udarbejdet en plan for informationsindsatsen omkring de nye affaldstyper i storskraldsordningen samt omlægningen af ruter. Kommunikationsplanen skal sikre, at borgerne føler sig godt informeret, så de forstår ændringen og ved, hvad de skal gøre fremover.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at kommunikationsplanen, som beskrevet i bilag, tages til efterretning.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 7:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. juni 2019 (sag nr. 50) om fremtidig indsamling af storskrald, har Teknisk Forvaltning fremlagt en tidsplan, hvor Forvaltningen vil udarbejde en kommunikationsplan for implementeringen af de nye affaldstyper i storskraldsindsamlingen.
Planen (vedlagt som bilag) beskriver, hvordan Teknisk Forvaltning vil informere om de ruteomlægninger, der vil ske fra 1. marts 2020, som følge af der kommer nye skraldebiler, og de ændringer der vil ske i forbindelse med indføring af ny pap-indsamling og nye affaldstyper i storskraldsindsamlingen (farligt affald samt tøj og sko).
Kommunikationsplanen er opbygget, så der vil være:
- Information om ændringerne generelt
- Information om, hvordan man sorterer de nye typer affald
- Information om, hvorfor det er vigtigt at sortere affald
- Information om, hvad sorteret affald bliver til
- En FAQ, der hurtigt giver borgerne svar på de mest almindelige spørgsmål
Kommunikationen vil bestå af elementer som:
Infobrev til borgerne i e-Boks, FAQ på hjemmesiden rk.dk/affald, ny husstandsomdelt Affaldsguide, annoncer i Lokal Nyt, artikel i magasinet Sammen om Rødovre, opslag på Facebook, information på elektroniske infoskærme, folder om storskraldsordning (omdelt sammen med nye beholdere), dialog med ejendomsmestre og boligselskaber samt uddeling af poser til tøj og sko.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr. 224 af 12. marts 2019 om affald.
Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Informationskampagnen starter i februar 2020 og afsluttes i september 2020, som beskrevet i bilag.
Bilag
Bilag 1: Kommunikationsplan Hjemtagelse af rottebekæmpelsen i Rødovre Kommune
Sag nr. 8
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I budget 2020 er indarbejdet en effektivisering af administration af rottebekæmpelsen. I effektiviseringsforslaget blev der yderligere peget på at undersøge muligheden af at effektivisere yderligere ved at undersøge mulighederne for at hjemtage rottebekæmpelsen. Ved en hjemtagelse vil rottebekæmpelsen blive udført af Rødovre Kommune frem for et eksternt firma. Der skal tages stilling til, om Teknisk Forvaltning skal arbejde videre med et beslutningsgrundlag for at hjemtage rottebekæmpelsen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Teknisk Forvaltning arbejder videre med et beslutningsgrundlag for hjemtagelse af rottebekæmpelsen.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 8:
Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 imod (C).
Beslutning
Indstilles godkendt med 3 stemmer for (A og Ø). 1 medlem undlod at stemme (UP).
Sagsfremstilling
I budgetforslag 2020 omhandlede et af effektiviseringsforslagene en undersøgelse af eventuel hjemtagelse af rottebekæmpelsen til Rødovre Kommune. Ved en hjemtagelse vil rottebekæmpelsen blive udført af Rødovre Kommune, frem for et eksternt firma.
Rottebekæmpelsen i Rødovre Kommune varetages i dag af et privat firma, Anticimex. Anticimex står både for den daglige bekæmpelse af rotter samt service, flytning og reparation af kommunens Wisetraps (elektroniske rottefælder). Kontrakten med Anticimex udløber den 31. august 2020 med option på forlængelse med et år. Teknisk Forvaltning er forpligtet til at foretage rottebekæmpelse, men varetager også anden skadedyrsbekæmpelse i Rødovre Kommune. Næsten alle henvendelser drejer sig om rotter, men forvaltningen sørger også for indfangning af ræve og vilde katte, hvis de er til gene. Hvis borgerne kontakter Teknisk Forvaltning om muldvarpe, mus og insekter (oftest myrer og hvepse) tilbydes de vejledning eller henvises til at kontakte et privat skadedyrsfirma.
Teknisk Forvaltning har udarbejdet en foranalyse, der indikerer, at der er grundlag for en økonomisk besparelse ved at hjemtage rottebekæmpelsen, så Rødovre Kommune selv står for bekæmpelsen. Udover en årlig besparelse ved hjemtagelse, vil Rødovre Kommune spare penge på selve udbudsprocessen.
Udgifterne til rottebekæmpelsen er takstfinansieret og en eventuel besparelse skal derfor benyttes til at sætte taksten ned.
Forebyggelse og kvalitet i bekæmpelsen
På skadedyrsområdet er det vigtigt med en god borgerservice og hurtig reaktionstid på henvendelser om rotter. Samtidig har leverandøren indflydelse på, hvorledes rottebekæmpelsen udføres, når opgaven er udliciteret. En eventuel hjemtagelse vil sikre en højere grad af fleksibilitet og mulighed for at justere gennemførelsen af den daglige rottebekæmpelse til størst mulig gavn for kommunens borgere. Teknisk Forvaltning vurderer endvidere, at der vil være bedre forsyningssikkerhed, hvis Rødovre Kommune selv står for rottebekæmpelsen.
Indenfor rottebekæmpelse er der større og større fokus på forebyggelse af rotter fremfor bekæmpelse. En privat rottebekæmper, som er afregnet efter antal rotteanmeldelser, kan have en interesse i antallet af anmeldelser frem for forebyggelse. Hvis rottebekæmpelsen udføres af Rødovre Kommune, vil det øge muligheden for at arbejde med langsigtet forebyggelse. Ligeledes vil særlige projekter omkring forebyggelse og bekæmpelse være lettere at gennemføre med egne rottebekæmpere, fremfor gennem aftaler med et eksternt firma. Ved udbud af rottebekæmpelsen, er muligheden for at ændre krav til rottebekæmpelsen uden økonomisk kompensation meget begrænset i kontraktperioden.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr. 1686 af 18. december 2018 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser. Foranalysen peger på en forventet besparelse på ca. 500.000 kr. årligt, som vil medføre en lavere takst for rottebekæmpelse. Tidsforbruget ved undersøgelse af mulighed for hjemtagelse forventes at kunne afholdes inden for de årsværk, der er afsat til rottebekæmpelse.
Tidsplan
Teknisk Forvaltning forventer at kunne udarbejde en sag vedrørende et eventuel beslutningsgrundlag i foråret 2020. Kontrakten med Anticimex udløber 31. august 2020 med option på yderligere et år.
Movias Mobilitetsplan 2020
Sag nr. 9
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Movia har sendt Mobilitetsplan 2020 i høring blandt kommunerne og regionerne. Rødovre kan afgive et høringsvar til Movia's mobilitetsplan i høringsperioden frem til 20. marts 2020.
Indstilling
Teknisk Forvaltningen indstiller,
at der indsendes et høringssvar til Movia i henhold til vedlagte høringsvar (bilag 5).
Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2020, pkt. 9:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Movia har sendt mobilitetsplanen (bilag 1) i høring blandt kommunerne i forbindelse med den nye planperiode. Mobilitetsplanen er en fælles plan for kommuner, regioner og Movia. Planen viser, hvordan kommuner og regioner i samarbejde med Movia vil arbejde for at nå fælles mål i perioden fra 2020 til 2023.
Planen udarbejdes i henhold til lov om trafikselskaber, der fastlægger, at Movia mindst hvert fjerde år skal udarbejde en trafikplan. Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet, samt et flerårigt budgetoverslag, (bilag 2 og 3). I Movia's område omfatter det strategiske net, A-, S-, R- og C-buslinjer, lokalbanerne og udpegede gule busruter. I Rødovre omfatter det strategiske net 200S, 7A og 9A samt 30E og 300S som kører på Nordre Ringvej. Både 30E og 300S har dog ikke stoppested i selve Rødovre. Alle buslinjerne, omfattet af det strategiske net, fremgår af bilag 2.
I forslaget til Mobilitetsplan 2020 lægges der op til at fokusere på fire strategiske temaer:
- Styrke det eksisterende strategiske net (forbedring af jernbanenettet, BRT-løsninger, troværdig trafikinformation)
- En mere ambitiøs klima- og miljømålsætning (omstilling til fossilfrihed og elbusser, flere grønne delløsninger, el-biler til flextrafik)
- Styrke pendling med kollektiv transport (mobilitet ved fysisk planlægning, værktøjer til mobilitetsindsatser)
- Forbedre den kollektive mobilitet uden for de større byer (Flextur og Plustur, førerløs teknologi og bedre mobilitet for unge til gymnasier og erhvervsskoler)
Resumerisk uddybning af de enkelte punkter under de strategiske temaer fremgår af bilag 4.
Teknisk Forvaltnings bemærkninger til Mobilitetsplan 2020
Mobilitetsplanen forholder sig til flere emner, som ikke alle er relevante for Rødovre. Teknisk Forvaltning har derfor vurderet, at høringsvar ikke er relevant i forhold til alle emner. Det foreslås, at der indsendes et høringsvar til Movia med udgangspunkt i de følgende 3 emner. Udkastet af brevet (bilag 5) med høringssvar til Movia.
BRT-løsninger
Ligesom i høringsversionen af Movia's Trafikplan 2016 er der i Mobilitetsplan 2020 foreslået udbygning af de strategiske net med BRT-løsninger, som blandt andet går igennem Rødovre langs Tårnvej. Udpegningen af Tårnvej som del af udviklingen for busnettet er særlig interessant i et Rødovre-perspektiv, da vejstrækningen indgår som del af kommunens planstrategi, hvor der lægges op til, at de gennemskærende veje, herunder Tårnvej, tydeligere opleves som en del af byrummet, og dermed forøger værdien for kommunens borgere. Tårnvej ved Tæbyvej, Egegårdsvej og Rødovre Parkvej er også særligt interessante, da der her foregår byudvikling af Bykernen. Mobilitetsplanen forholder sig ikke til om der er plads til BRT-løsninger på Tårnvej, eller hvad de økonomiske konsekvenser er ved eventuelt at anlægge BRT-løsninger på vejstrækningen. Der mangler derfor i mobilitetsplanen en reel kortlægning af, hvad der er af muligheder for BRT på Tårnvej i Rødovre. Mobilitetsplanen bør derfor indeholde et oplæg om, at der i planperioden skal foretages forundersøgelser, herunder en konkret kortlægning af konsekvenserne ved anlæggelse BRT-løsning på Tårnvej i forhold til trafik og økonomi, samt fordelingen af omkostninger til sådanne større vej- og fremkommelighedsprojekter. Siden fremkommelighedsprojekterne kun tager udgangspunkt i regionens S-buslinjer, bør fordelene for andre strategiske buslinjer ad Tårnvej også undersøges. Rødovre vil også kunne få positiv effekt af et sådan projekt, hvis det samtidig sikrer fremkommeligheden for andre strategiske buslinjer, som indgår i det nuværende busnet, og også de buslinjer, der indgår i de fremtidig bustilpasninger ved letbanens åbning.
Mere digital information ved stoppestederne
Der lægges op til bedre digital information ved stoppesteder i form af count-downmoduler, som løbende viser nedtælling for ankomsten af de næste busser. Denne investering i bedre trafikinformation står kommunen pt selv for. Det er derfor positivt, at Movia lægger op til selv at stå for at forbedre stoppestederne og stationer med mange brugere. Teknisk Forvaltning foreslår, at Movia fremover løbende forøger antallet af count-downmoduler, så alle stoppesteder på sigt har et count-downmodul, som led i den almindelige informationsservice ved stoppestederne. Det vil forbedre brugeroplevelsen, og give brugerne bedre direkte trafikinformation ved stoppet. Prioritering af opsætningen af count-downmoduler kan tage udgangspunkt i Movia's egne tællinger af antal brugere pr. stoppested i kommunerne. Alternativt kunne alle stoppesteder for det strategiske net i første omgang prioriteres. Med denne tilgang vil forbedringerne komme flest mulig passagerer i bustrafikken til gode, og en sådan prioritering vil understøtte det i forvejen prioriterede strategiske net.
Omstilling til elbusser og elbiler
Rødovre er med beslutningen af 31. oktober 2018 gået forud for forslaget i mobilitetsplanen, og har taget stilling til at udbud af buslinjer skal udbydes efter princippet emissionsfri buskørsel. Målsætningen med mere emissionsfri buskørsel fra Movia og EU flugter med Rødovres målsætning om emissionsfri drift.
Lov- og plangrundlag
Lov om trafikselskaber.
Movia's Trafikplan 2016.
Stillingtagelse til emissionsfri busdrift i Rødovre på Kommunalbestyrelsesmøde den 31. oktober 2018, sag nr. 162.
Movia's høringsversion af Mobilitetsplan 2020.
Økonomiske konsekvenser
Movia lægger i Mobilitetsplan 2020 op til, at økonomien for det strategiske busnet i Rødovre, fastholdes i perioden 2020-2023. Det omfatter dog ikke udgifterne til fællesudgifter og flextrafik, hvor der kan være variation i planlægningsperioden samt evt. tilpasninger af den lokale bustrafik i form af de gule busser.
Overgangen til emissionsfri busdrift (el-busser) vil forventeligt øge kommunernes og regionernes omkostninger til busdriften, da disse bustyper ind til videre ved udbud har vist sig at være 6-22% dyrere end kørsel med dieselbusser.
Tidsplan
Mobilitetsplan 2020 er i høring frem til den 20. marts 2020. Det forventes, at Movia's bestyrelse tager endelig stilling til planen i maj 2020.
Bilag
Bilag 1: Høringsversion Forslag til Movias Mobilitetsplan 2020Bilag 2: Forslag til strategisk net 2020-2023 i Movias Mobilitetsplan 2020
Bilag 3: Flerårigt budget for strategisk net til Movias Mobilitetsplan 2020
Bilag 4: Resume af punkter i Movia's Mobilitetsplan 2020
Bilag 5: Udkast til høringsbrev til Movia's Mobilitetsplan 2020
Anlægsbevilling og forslag til udskiftning af bander samt opsætning af kube i skøjtehallerne
Sag nr. 10
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Godkendelse af forslag til udskiftning af bander i de to skøjtehaller samt opsætning af kube i Rødovre Skøjte Arena.
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 4,3 mio. kr. til projektet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag og tidsplaner godkendes,
- at opgaven udbydes som underhåndsbud,
- at Teknisk Forvaltning varetager opgavernes gennemførelse i samarbejde med Idrætsområdet samt
- at der gives en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. til gennemførelse af projektet, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til projektet. I mio. kr. er straksbevilget i forbindelse med budgetvedtagelsen.
Kultur- og Fritidsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 2:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Udskiftning af bander i de to skøjtehaller
De nuværende bander opfylder ikke de skærpede krav med henblik på at øge sikkerheden for spillerne.
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til udskiftning af bander i begge skøjtehaller.
Forslaget omfatter udskiftning af de eksisterende bander til mere fleksible bander.
De nye bander omfatter selve banden, plexiglasset samt speaker- og spillebokse.
Udskiftningen planlægges udført hen over sommeren, når der ikke er is på banerne.
Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.
Opsætning af kube i Rødovre Skøjte Arena
For at opgradere den grafiske oplevelse til ishockeykampe er der desuden afsat midler til opsætning af fire skærme som en kube centralt i Arenaen. Arbejdet består af nedtagning af nuværende højttalere samt opsætning af fire skærme som kube. Endvidere opdatering af nuværende lydanlæg, eventuelt med ny placering.
Skærmene planlægges opsat primo februar 2020, og der arbejdes på ibrugtagning i forbindelse med afholdelse af Arenaens 25 års jubilæum. Udførelsen vil blive koordineret med brugerne.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 4,3 mio. kr. til udskiftning af bander samt opsætning af kube, incl. følgeudgifter og uforudseelige udgifter.
Der søges om en anlægsbevilling på 3,3 mio. kr. til opsætning af bander m.v., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.
Bevillingen på 1,0 mio. kr. er straksbevilget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2020.
Udgiften på samlet 4,3 mio. kr. vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.
Der forventes ikke øgede driftsudgifter i forbindelse med projekterne.
Tidsplan
Projektering og udbud af bander: |
Januar - april 2020 |
Udførelse: |
Maj - juni 2020 |
Ibrugtagning: |
Primo august 2020 |
Bilag
Bilag 1: Teknisk Forvaltnings bevillingsoplæg af 28. november 2019 Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling til Børnehuset Solsikken
Sag nr. 11
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune har til Børnehuset Solsikken fået tilsagn om 3.582.281 kr. i tilskud fra Børne- og Undervisningsministerets ansøgningspulje til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn. Rødovre Kommune har modtaget 1.328.325 kr. som dækker perioden 1. oktober 2019 til 31. december 2020. Udmøntningen af de resterende 2.253.956 kr. er betinget af, at puljen forhandles ind i finansloven for 2021 og 2022.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at der i 2020 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 1.328.325 kr. til Børnehuset Solsikken.
Børne- og Skoleudvalget, 14. januar 2020, pkt. 3:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Børne- og Socialministeriet udmeldte i maj 2019 en ansøgningspulje på 759,7 mio. kr., som kommunerne kunne søge på vegne af daginstitutioner til at ansætte flere pædagoger og pædagogiske assistenter i institutioner med mange børn i udsatte positioner. Formålet med ansøgningspuljen er at yde støtte til at styrke kvaliteten i daginstitutioners indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage gennem ansættelse af flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne.
Rødovre Kommune har søgt om midler fra puljen på vegne af én institution i kommunen, hvor det kunne dokumenteres, at der, i henhold til ansøgningskriterierne, var mindst 25% 0-2-årige børn, hvis forældre modtog mindst 80 pct. økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2 og/eller socialpædagogisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 4.
Rødovre Kommune har d. 11. december 2019 modtaget afgørelse om tildeling af tilskud til Børnehuset Solsikken på i alt 3.582.281 kr. Senest d. 16. marts 2020 skal Rødovre Kommune fremsende redegørelse over forventede nyansættelser og opnormeringer for puljemidlerne. En lille andel af tilskuddet vil blive anvendt til lovpligtig revision mv.
Det var ikke muligt at søge puljen på vegne af institutioner, der i 2018 har fået tildelt midler fra "Ansøgningspuljen til flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner". Vuggestuen Bybjerget fik tildelt midler fra denne pulje og har dermed ikke været taget i betragtning til den nye pulje.
Tilskuddet for 2019 udgør 201.347 kr. og udbetales ultimo juni 2020 sammen med 2. rate af 2020-tilskuddet. Udover tilskuddet for 2019 og 2020 er tilskuddets udmøntning betinget af, at bevillingerne til puljen videreføres på finanslovene for 2021-2022.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr 593 af 13. maj 2019 om om ansøgningspuljen til flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2-årige sårbare og udsatte børn.
Økonomiske konsekvenser
Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.
Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.25 dagtilbud til børn og unge.
Tidsplan
Tilskuddet skal anvendes i 2020.
Anlægsregnskab vedrørende facaderenovering af Rødovre Træningscenter Broparken
Sag nr. 12
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i 2017 bevilget i alt 7.300.000 kr til renovering af vinduer og facader på Træningscenter Broparken.
Der er forbrugt 7.307.267 kr. svarende til et merforbrug på 7.267 kr.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at merforbruget på 7.267 kr. finansieres ved træk på kassebeholdningen.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 2:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Træningscenter Broparken varetager genoptræning af borgere, som udskrives fra hospital med en genoptræningsplan samt opgaver, hvor sundhedsfremme og forebyggelse falder inden for træningsområdet. Derudover giver træningscentret tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning til kommunens pensionister.
I efteråret 2011 blev der konstateret skadelige mængder af PCB på Træningscenter Broparken, og der blev iværksat midlertidige løsninger i form af øget ventilation.
Derudover var vinduerne stærkt nedbrudte, og på grund af deres stand var der betydelige kulde- og trækgener i den kolde del af året, mens de ikke kunne åbnes for udluftning i den varme del af året.
På baggrund af facadepartiernes tilstand og for at forbedre energitilstanden væsentligt, blev der iværksat et projekt med udskiftning af vinduer og udskiftning af de lette facader med materialer og farver, som harmonerer med den eksisterende bygning og de omkringliggende bygninger.
Der er samtidig foretaget PBC sanering af bygningen.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Merforbruget på 7.267 kr. er finansieret ved træk på kassebeholdningen
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab af 6. december 2019 fra Teknisk Forvaltning Godkendelse af kvalitetsstandarder 2020 for ældre- og handicapområdet
Sag nr. 13
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne 2020 for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. til godkendelse.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at høringssvarene tages til efterretning samt
- at kvalitetsstandarderne godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 3:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne en gang årligt. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp.
Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg (Lov om social service § 79) er opdateret på baggrund af Folketingets vedtagelse den 25. april 2019 af ændring af lov om de forebyggende hjemmebesøg. Social- og Sundhedsudvalget blev orienteret om dette på møde den 10. september 2019 (sag nr. 54).
Kvalitetsstandarderne blev drøftet på møde i Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2019 (sag nr. 65) og har herefter været til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Der er indkommet høringssvar fra Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Nedenfor gennemgås høringssvar med Social- og Sundhedsforvaltningens kommentarer.
Kvalitetsstandarden "Praktisk hjælp i hjemmet":
Seniorrådet har foreslået, at ydelsen "Rengøring" øges, så borgeren får mulighed for selv at vælge, hvor ofte der ønskes rengøring, enten en gang om ugen, hver 14. dag eller hver 3. uge. Alternativt foreslås, at ydelsen tilbydes en gang ugentligt. Kommentar: Dette forslag kan ikke rummes inden for rammerne af det budget, der er vedtaget for 2020 og bør fremlægges ved høringsprocessen i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Både Seniorrådet og Handicaprådet ønsker, at fleksibel hjemmehjælp benyttes maksimalt, så borger i samarbejde med medarbejder kan bytte den visiterede indsats til andre indsatser inden for den visiterede ramme. Kommentar: Fleksibel hjemmehjælp er en central værdi, der er beskrevet i de eksisterende kvalitetsstandarder, og som udleves i praksis inden for de beskrevne rammer og det vurderes, at både borgere og medarbejdere har fokus på muligheden.
Handicaprådet efterlyser rengøring over nå-højde. Dette udføres ved ydelsen "Årlige hovedrengøring", hvor borger og medarbejder sammen prioriterer opgaverne. Seniorrådet ønsker, at det i ydelsen "Årlig hovedrengøring" tydeliggøres, at omfanget af hovedrengøringen skal aftales med borgeren. Kommentar: Dette skrives ind i kvalitetsstandarden.
Handicaprådet ønsker en mere præcis beskrivelse af opfølgning på ydelsen. Kommentar: Det bliver præciseret, at der som udgangspunkt skal følges op på den visiterede ydelse mindst en gang årligt.
Både Seniorrådet og Handicaprådet efterspørger færre forskellige medarbejdere hos den enkelte borger. Kommentar: Dette er et stadigt fokusområde, der arbejdes med i planlægningen af den daglige drift.
Handicaprådet spørger ind til ydelsen Selvbestemte aktiviteter, også omtalt som klippekortet. Kommentar: Ordningen forringes ikke, men videreføres uændret.
Både Handicaprådet og Seniorrådet har bemærket, at det under Praktiske informationer er anført, at der skal være ryddet sne. Kommentar: Borgere, der ikke selv er i stand til at rydde sne, og er berettiget til personligt tillæg, kan modtage tillæg til snerydning og haveordning og behøver således ikke selv at stå for rydningen.
Ud over høringssvar til kvalitetsstandard for "Praktisk hjælp i hjemmet" er der kommet høringssvar til følgende kvalitetsstandarder:
"Genoptræning af funktionsnedsættelser" og "Vedligeholdelse af færdigheder": Handicaprådet anser fristerne på henholdsvis 14 dage for genoptræning og otte uger for vedligeholdelse for at være for lange. Kommentar: Der arbejdes til stadighed på at optimere tidsfristerne, og i praksis kan tidsrammen være kortere, da det er de maksimale tidsfrister, der er beskrevet i kvalitetsstandarden.
"Madservice med udbringning": Handicaprådet efterspørger mulighed for vegetarkost. Integrationsrådet efterspørger mulighed for mere differentieret mad for etniske minoriteter. Kommentar: Både vegetarkost og andre ønsker imødekommes, i madservice tages hensyn til individuelle ønsker og hensyn.
"Forebyggende hjemmebesøg": Handicaprådet vurderer, at man ikke kommer rundt til alle borgere i målgruppen. Kommentar: Ydelsen er ændret på baggrund af en lovændring i 2019, og i den forbindelse blev målgruppen udvidet. Det er derfor meget tidligt at vurdere, hvorvidt man kommer rundt til målgruppen.
Ud over de eksisterende kvalitetsstandarder efterspørger Seniorrådet en kvalitetsstandard for Akutfunktionen. Kommentar: Der er udarbejdet en national kvalitetsstandard for akutfunktioner i regi af Sundhedsstyrelsen, som Rødovre Kommune arbejder efter.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service.
Lov om specialundervisning.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Økonomiske konsekvenser
Budget 2020. Ændringerne for de forebyggende hjemmebesøg har ingen økonomiske konsekvenser.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Høringssvar kvalitetsstandarder 2020 endelig versionBilag 2: Kvalitetsstandarder 2020 for personlig pleje, praktisk hjælp og træning efter serviceloven
Bilag 3: Høringssvar om kvalitetsstandarter i Rødovre kommune 2019
Bilag 4: Kvalitetsstandarder 2020 for aflastning, BPA, boliger mv
Bilag 5: Kvalitetsstandard 2020 for forebyggende hjemmebesøg
Bilag 6: Integrationsrådets høringssvar til kvalitetsstandarder 2020 på ældre- og handicapområdet
Ansøgning om udgiftsneutral tillægsbevilling på baggrund af midler fra Trygfonden
Sag nr. 14
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen ansøger om en udgiftsneutral tillægsbevilling på baggrund af modtagelse af midler fra Trygfonden til projekt 'Stærke familiefællesskaber'. Der gives samtidig en kort orientering om status på brobyggerindsatsen.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling med en indtægts- og udgiftsbevilling på 239.650 kroner til Social- og Sundhedsudvalget samt
- at orientering om status på brobyggerindsatsen tages til efterretning.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2020, pkt. 4:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune har i samarbejde med konsulentvirksomheden 'Future By We' ansøgt Trygfonden om midler til projekt 'Stærke familiefællesskaber' og har den 11. december 2019 modtaget tilsagn fra Trygfonden om det ansøgte beløb (239.650 kroner).
Baggrunden for projektet er, at vi i Rødovre oplever problemer med en gruppe unge mellem 13-17 år, der er kendetegnet ved, at de:
- begår kriminalitet så som hærværk, vold, afpresning, tyveri
- kun sporadisk går i skole
- mangler fritidsinteresser
- har et problematisk forbrug af rusmidler (hash/alkohol).
De hidtil anvendte tilbud og metoder har vist sig utilstrækkelige i forhold til at nå denne gruppe af unge. Derudover oplever vi en gruppe unge, der ser ud til at være i risiko for at udvikle lignende problemstillinger. Forældrene beskriver, at der ofte er et højt konfliktniveau i familierne, og at de mangler konkrete værktøjer og metoder til at skabe nye kommunikationsformer og relationer til deres børn.
Formålet med projektet er derfor at udvikle nye metoder til inddragelse af forældre, herunder at udvikle og udbyde et kursusforløb, der giver både forældre og unge værktøjer til at etablere en ny og mere hensigtsmæssig kommunikation og relation, der kan understøtte adfærdsændringer hos de unge. Målet er gennem kursusforløbet og opbygning af forældrenetværk at klæde forældrene på til at hjælpe deres unge på ret kurs, og at klæde de unge på til at kunne indgå i og forblive en del af de eksisterende sunde fællesskaber i Rødovre.
Projektet er forankret hos brobyggeren og Familiehuset på Elektravej.
Status på brobyggerindsatsen:
Kommunalbestyrelsen afsatte i budget 2018 midler til at ansætte en brobygger, der skulle arbejde kriminalitetsforebyggende blandt unge og deres familier, og godkendte på sit møde den 30. januar 2018 (sag nr. 5) forslaget til udmøntning af denne beslutning.
Brobyggerindsatsen har været i gang siden medio 2018. Formålet med indsatsen er at afprøve nye måder at nå kriminalitetstruede unge og deres forældre på. Det er særligt samarbejdet med forældrene, der er i centrum. Brobyggeren har fokus på at klæde forældrene på til at hjælpe deres unge tilbage på ret kurs. Målgruppen for indsatsen er unge i alderen 13-21 år, som giver anledning til lettere, men i nogle tilfælde vedvarende og voksende bekymring.
Brobyggeren har blandt andet haft fokus på:
- Tilbud om sparring i relation til unge og deres forældre: Foreløbigt har 24 henvendelser fra netværket ført til igangsættelse af en videre indsats. Heraf har 12 forløb udviklet sig til egentlige sparringsforløb, som vurderes at have gjort en positiv forskel i forhold til de problemstillinger, der har været arbejdet med, som eksempelvis højt konfliktniveau i familien, hash, højt skolefravær og kriminalitet.
- Frivilligt tilbud om lektiecafé for målgruppen i Familiehuset på Elektravej i samarbejde med Ungdommens Røde Kors og Ungdomsboligerne.
- Fritidsjobindsatsen 'Fritidsjobberen Rødovre'. Herigennem har foreløbigt syv unge fundet fritidsjob, og der er etableret tre praktikforløb.
- Tilbud om forældregruppeforløb i samarbejde med Børne- og Familieafdelingen samt Rådgivnings- og Behandlingscentret vedrørende ungegrupperinger, der giver anledning til bekymring.
- Ansøgning om midler til projekt 'Stærke familiefællesskaber'. Projektet gennemføres i 2020 med midler fra Trygfonden.
Brobyggeren har fra starten haft særligt fokus på at opbygge et tæt, tværfagligt samarbejde med både professionelle og ikke- professionelle aktører omkring målgruppen. Brobyggeren samarbejder eksempelvis med Bydelsmødre, SSP, politiets civile forebygger, folkeskolerne, den boligsociale medarbejder i Kærene, projekterne 'fra lommevending til behandling' og 'Unge med kant' samt med Rådgivnings- og Behandlingscentret. Igennem disse samarbejder har det i vid udstrækning været muligt at identificere målgruppen og levere en indsats i overensstemmelse med formålet.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Projektets samlede økonomi er på 324.914 kroner. Trygfonden har givet tilsagn om 239.650 kroner, og Rødovre Kommune medfinansierer de resterende 85.264 kroner primært i form af medarbejdertimer.
Bevillingen indarbejdes på funktion 05.72.99.
Tidsplan
I efteråret 2020 gennemføres en evaluering af brobyggerfunktionen.
Projekt 'Stærke familiefællesskaber' gennemføres i perioden januar-september 2020.
Proces for ansættelse af Børne- og Kulturdirektør
Sag nr. 15
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Proces for ansættelse af ny Børne- og Kulturdirektør
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller,
- at sammensætning af indstillingsudvalg og ansættelsesprocedure godkendes samt
- at det tages til efterretning, at Kommunaldirektør Anders Agger varetager Børne- og Kulturdirektørens område i perioden 1. april til 31. maj 2020.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Børne- og Kulturdirektør Jette Egholm fratræder stillingen den 31. marts 2020 efter eget ønske for at gå på pension.
Stillingen som Børne- og Kulturdirektør annonceres derfor til tiltrædelse pr. 1. juni 2020.
Kommunaldirektør Anders Agger varetager i perioden 1. april til 31. maj 2020 Børne- og Kulturdirektørens område.
Der er indhentet tilbud fra konsulent Søren Thorup, Thorups kontor. Konsulentfirmaet Thorups kontor har erfaring med bistand til rekruttering af ledere og chefer til kommuner, regioner, centraladministration og i grænselandet mellem offentlig og privat. Rødovre Kommune har tidligere anvendt Konsulentfirmaet Thorups kontor i forbindelse med rekruttering af bl.a. direktører.
På baggrund af en række interview udarbejder konsulenten en job- og personprofil samt en annoncetekst. Disse forelægges indstillingsudvalget til godkendelse.
Udvælgelse og gennemførelse af samtaler sker med indstillingsudvalget.
Indstillingsudvalget består af Økonomiudvalgets medlemmer, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lene Due, to ledelsesrepræsentanter, herunder kommunaldirektør Anders Agger samt to medarbejderrepræsentanter: en repræsentant fra Hovedudvalget og en repræsentant fra Børne- og Kulturforvaltningens fælles MED-udvalg.
Derudover deltager Søren Thorup som konsulent og HR-chef Bettina Zinckernagel som sekretariat.
Lov- og plangrundlag
Kompetencereglerne på personaleområdet ved ansættelse af forvaltningsdirektør:
"Økonomiudvalget har ansvaret for nedsættelse og sammensætning af indstillingsudvalg og fastsætter ansættelsesproceduren. Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen, hvem der skal ansættes som forvaltningschef. Kommunaldirektøren og det stående udvalg skal forinden indstillingen høres. Personaleafdelingen er sagsbehandlende myndighed."
Økonomiske konsekvenser
Udgiften til rekrutteringsproceduren og konsulentbistand afholdes af forvaltningens budget.
Tidsplan
Der henvises til bilag.
Bilag
Bilag 1: Tidsplan Budget 2021 (2022-2024) – Generelle retningslinjer og tidsplan
Sag nr. 16
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Med denne sag fastlægger Økonomiudvalget de generelle retningslinjer og tidsplanen for budgetlægningsprocessen for budget 2021 (2022-2024), herunder retningslinjerne for hvordan det administrative oplæg til budget udarbejdes. Det administrative budgetoplæg fremlægges for Økonomiudvalget i juni-møderækken.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2021 og budgetoverslagsår 2022-2024 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
1. Driftssiden af budgetoplægget
Budgetoplæggets driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne budget 2020 (2021-2023), som Kommunalbestyrelsen godkendte i november måned. Hertil kommer pris- og lønfremskrivning, ændringer som følge af ændrede befolkningsforudsætninger (demografi), ændringer i forhold til budget 2020 som skyldes ny lovgivning eller regler og evt. konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2020. Budgetoplæggets driftsside udarbejdes efter budgetrammeprincipper. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1, og svarer til principperne i de foregående års budgetoplæg. Et hovedprincip i beregningen er en inddeling af kommunens økonomi i såkaldte "styringsområder", som går på tværs af udvalg og forvaltninger. Inddelingen skal sikre, at områder der ud fra en styringsmæssig vinkel ligner hinanden, får beregnet budgettet på samme måde. Herudover er sigtet at budgetrammerne skal give mulighed for at vise hvad der - alt andet lige - vil være råd til. Der vil fortsat være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering. Budgetrammetankegangen indebærer, at budgetoplægget udarbejdes indenfor nedenstående principper:
Pris- og lønfremskrivning
Som udgangspunkt fremskrives budgettet med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.
Demografiregulering
Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de serviceområder, hvor det er relevant, dvs. på de demografistyrede serviceområder. Der anvendes Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose i fremskrivningen.
Overførsler
Budgettet på området for personlige overførselsindkomster korrigeres med skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse, tilpasset Rødovre-forhold. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.
Lov-og regelbundne ændringer
Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budget 2020.
Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2020
Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2020 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2020 med varig effekt).
Økonomiske rammer for de kommende år
Med budgetloven og loven om udgiftslofter er kommunerne, i lighed med resten af den offentlige sektor, underlagt et regelsæt, som fordrer en meget bevidst økonomisk styring og planlægning. Med økonomiaftalen for 2020 aftalte regeringen og KL at afskaffe det tidligere moderniserings- og effektiviseringsprogram på 1 mia. kr. årligt og indførte i stedet at der årligt skal findes 0,5 mia. kr. inden for eksisterende rammer, til velfærdsprioriteringer. De årlige økonomiske aftaler mellem regeringen og KL har siden budgetår 2013 indeholdt et ét-årigt likviditetstilskud til kommunerne. I 2020 svarer tilskuddet for Rødovre Kommunes vedkommende til ca. 22 mio. kr. Det er ikke sikkert, at det ét-årige tilskud fortsætter i 2021, og tilskuddet er ikke forudsat indregnet i budgetoverslagsår 2021 i det vedtagne budget 2020 (2021-2023). Der vil derfor heller ikke blive forudsat indregning af et likviditetstilskud i det budgetoplæg 2021 (2022-2024), som forelægges Økonomiudvalget i juni måned.
I lighed med tidligere år kan det vise sig, at balancen mellem forventede indtægter og udgifter bliver forskudt, i takt med udarbejdelse af skøn over kommunens indtægter og udgifter. Kommunalbestyrelsen har valgt selvbudgettering i årene 2017, 2018, 2019 og 2020. De økonomiske konsekvenser af selvbudgetteringen bliver fulgt løbende, herunder i budgetlægningen af indtægterne i budget 2021 (2022-2024).
En usikkerhed i budgetlægningen er de økonomiske konsekvenser af udbygningsplanerne for Rødovre Kommune, dels på indtægtssiden, og dels behovet for investeringer mv. på udgiftssiden. En anden usikkerhed er effekten af en eventuel reform af tilskuds- og udligningssystemet for kommuner. Lovforslag om ændring af kommunal udligning og generelle tilskud forventes fremsat for folketinget i februar.
Effektiviseringsforslag, serviceomlægninger eller servicereduktioner
I arbejdet med budgetoplægget vil det løbende blive vurderet, i hvilket omfang der er behov for indarbejdelse af effektiviseringer, serviceomlægninger eller servicereduktioner for at skabe et budgetoplæg i balance. Evt. effektiviseringer, serviceomlægninger eller servicereduktioner vil blive beskrevet i et særskilt bilag til sagen med budgetoplægget til Økonomiudvalget i juni måned, og vil ligeledes blive markeret i "grå bokse" i budgetforslaget. Øvrige ændringer i budgettet (op eller ned) i fx demografi og konjunkturer synliggøres tilsvarende i "hvide bokse", hvis de har et vist størrelsesniveau eller væsentlighed.
2. Anlægssiden af budgetoplægget
Investeringsoversigten i budgetoplægget udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i budget 2020 (2021-2023). Administrationen indarbejder forslag som følge af politisk vedtagne planer og andre politiske beslutninger, samt ny viden, der har afledte virkninger på investeringsaktiviteterne. Beløb og indhold for samtlige projekter vurderes.
3. Finansieringsforudsætninger
Budgetoplægget for 2021 (2022-2024) bringes i økonomisk balance ud fra følgende forudsætninger om finansieringen:
- udskrivningsprocenten for personskat fastholdes uændret på 25,7 pct. (svarende til udskrivningsprocenten i budget 2020)
- udskrivningspromillen for ejendomsskat (grundskyldspromillen) fastholdes uændret på 30,8 promille
- dækningsafgifter fastholdes uændrede
- udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes
- der budgetteres med låneoptagelse til alle låneberettigede udgifter. Det vil sige den del af anlægsudgifterne hvortil der er, eller evt. kan søges låneadgang, samt låneadgang til pensionisters indefrysning af ejendomsbeskatning
- der budgetteres med et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Hen over sommeren foretages en vurdering af statsgaranti og de nyeste prognoser.
4. Bevillingsregler
Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2020, og indarbejdes ligeledes i budgetforslag 2021 og i det vedtagne budget 2021.
Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét. Der kan være områder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med bruttobevillinger, sådan at udgifter og indtægter på disse områder ses hver for sig. Det skal fremgå af bemærkningerne til bevillingsoversigten i budgettet, hvis bevillingen er afgivet som en bruttobevilling. I de seneste år har der ikke været afsat bruttobevillinger i budgettet.
Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter/indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen. Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen skal det fremgå tydeligt af bemærkningerne til bevillingsoversigten.
Lov- og plangrundlag
Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 1051 af 15/10/2019). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Forberedelse af budgetoplæg
Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2021: 22. januar 2020.
Økonomiudvalget forelægges budgetoplæg 2021: 17. juni 2020.
Budgetorientering for Hovedudvalg og i Viften for medarbejderrepræsentanter og ledere: 22. juni 2020.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 3. august 2020.
Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 19. august 2020.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 19. august 2020.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 1. september 2020.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2020.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 14. september 2020.
Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 30. september 2020.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 6. oktober 2020.
Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 10. november 2020.
Bilag
Bilag 1: Forudsætninger for budgetlægningen 2021 Diverse
Sag nr. 17
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - januar 2020
Sag nr. 18
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Entreprenørliste vedrørende bander i skøjtehallerne
Sag nr. 19
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Indstilles godkendt.
Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 20
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.50.