Økonomiudvalget
22-04-2020
Medlemmer
Lene Due (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Peter Mikkelsen (Ø)
Sager 50 - 99
Meddelelser
Sag nr. 50
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
- Status på Covid-19
- Orientering om sociale klausuler anvendt i udbud for Teknisk forvaltning 2019 (2 tilhørende bilag)
- Afrapportering af bygningsvedligeholdelse 2019 (3 tilhørende bilag)
- Sygefraværsstatistik for 1. kvartal 2020
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Notat om orientering om sociale klausulerBilag 2: Underskrevet samarbejdsaftale med LO Hovedstaden 5 marts 2015
Bilag 3: Kopi af Dataliste til redegørelse for sociale klausler anvendt i TF 2019
Bilag 4: Bygningsvedligeholdelse 2019, driftsregnskab
Bilag 5: Stedoversigt 2019
Bilag 6: Prioriteringssystem 2019
Bilag 7: Aktivitetsoversigt 2019
Bilag 8: Sygefraværsstatistik for 1 kvartal 2020
Valg af næstformand til Økonomiudvalget
Sag nr. 51
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Økonomiudvalget skal udpege en næstformand for udvalget.
Indstilling
Valg af næstformand.
Beslutning
Flemming Lunde Østergaard (A) valgt som næstformand for Økonomiudvalget.
Sagsfremstilling
Britt Jensen (A) er tiltrådt som borgmester og formand for Økonomiudvalget pr. 31. marts 2020. Der skal derfor vælges en næstformand til Økonomiudvalget for den resterende funktionsperiode frem til 31. december 2021.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Valget som næstformand gælder for perioden 22. april 2020 - 31. december 2021.
Beslutningsgrundlag for mulig hjemtagelse af rottebekæmpelsen
Sag nr. 52
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning har ladet konsulentfirmaet Affaldskontoret ApS undersøge muligheder og økonomi ved en hjemtagelse af rottebekæmpelsen med henblik på opstart i efteråret 2020. Undersøgelsen har vist, at en hjemtagelse vil medføre en årlig besparelse på ca. 415.000 kr. samtidig med at fleksibiliteten i bekæmpelsen øges og servicen forbedres.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at rottebekæmpelsen hjemtages med henblik på opstart i efteråret 2020, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 32:
Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 stemme imod (C).
Beslutning
Indstilles godkendt med 4 stemmer for (A og Ø) og 1 imod (UP).
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen behandlede på mødet den 28. januar 2020 (sag nr. 7) en sag om "Hjemtagelse af rottebekæmpelsen i Rødovre Kommune". Kommunalbestyrelsen godkendte, at Teknisk Forvaltning skulle arbejde videre med et beslutningsgrundlag for hjemtagelse af rottebekæmpelsen. Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet en business-case vedrørende hjemtagelse af rottebekæmpelsen. Denne har vist en potentiel besparelse på rottebekæmpelsen på ca. 355.000 kr. ved hjemtagelse i forhold til forbrug 2019. En af forudsætningerne for besparelsen er, at bilerne leases. Hvis bilerne i stedet købes, vil der være der være en yderligere besparelse på 60.000 kr. i forhold til en årlig leasingudgift, svarende til en potentiel besparelse på 415.000 kr. Udgifterne til rottebekæmpelsen er gebyrfinansieret, og en eventuel besparelse skal derfor benyttes til at sætte gebyret ned. I mødesagen fra den 28. januar 2020, var der forudset en mulig besparelse på ca. 500.000 kr. ved hjemtagelse. I den udregning, var der ikke medtaget en række udgifter til kontaktcenteret, servicering af rottespærrer samt udgifter til dataforbrug på elektroniske rottefælder. Disse udgifter er medtaget i den nuværende besparelse på 415.000 kr., men er i øvrigt uafhængige af en eventuel hjemtagelse.
I Danmark er kommunerne forpligtet til at foretage rottebekæmpelse. Rottebekæmpelsen i Rødovre Kommune varetages i dag af et privat firma, Anticimex. Anticimex står både for den daglige bekæmpelse af rotter samt service, flytning og reparation af kommunens elektroniske kloak-rottefælder. Kontrakten med Anticimex udløber den 31. august 2020 med option på forlængelse med et år.
I business-casen er desuden beskrevet muligheder, fordele, ulemper og økonomi ved en hjemtagelse. Forundersøgelsen beskriver også områder, der er relevante for hjemtagelse af rottebekæmpelsen, herunder mandskab, anskaffelse og ombygning af biler og mandskabsfaciliteter.
Forebyggelse og kvalitet i bekæmpelsen
På skadedyrsområdet er det vigtigt med en god borgerservice og hurtig reaktionstid på henvendelser om rotter. Når opgaven er udliciteret, har leverandøren af rottebekæmpelsen en vis indflydelse på, hvordan rottebekæmpelsen udføres. Hvis Rødovre Kommune hjemtager bekæmpelsen, vil det sikre en højere grad af fleksibilitet og mulighed for at justere gennemførelsen af den daglige rottebekæmpelse til størst mulig gavn for kommunens borgere. Teknisk Forvaltning vurderer endvidere, at der vil være bedre forsyningssikkerhed, hvis Rødovre Kommune selv står for rottebekæmpelsen.
Ved udbud af rottebekæmpelsen er muligheden for at ændre krav til rottebekæmpelsen uden økonomisk kompensation meget begrænset i kontraktperioden. Er rottefængerne ansat i Rødovre Kommune, vil det give en mere fleksibel opgaveløsning. Indenfor rottebekæmpelse er der større og større fokus på forebyggelse af rotter fremfor bekæmpelse. Hvis rottebekæmpelsen udføres af Rødovre Kommune, vil det øge muligheden for at arbejde med langsigtet forebyggelse. Ligeledes vil særlige projekter omkring forebyggelse og bekæmpelse være lettere at gennemføre med egne rottefængere, fremfor gennem aftaler med et eksternt firma.
Materiel og bemanding
Teknisk Forvaltning anbefaler, at der ansættes to mand på fuld tid til at udføre rottebekæmpelsen. Med to årsværk vil rottebekæmpelsen være dækket ved sygdom og ferier. Med to rottefængere er det muligt at levere en hurtigere indsats ved komplicerede sager, som rækkehuse eller etageejendomme, hvor der blandt andet skal udføres røgprøve. Samtidig skal rottefængerne selv stå for flytning og batteriskift af Rødovre Kommunes elektroniske kloak-rottefælder. Det sikrer en større fleksibilitet og hurtigere indsats ved flytning af fælder, end det er tilfældet i dag. Anticimex stiller i dag med en fast rottefænger og yderligere 0,1 årsværk til rådighed for rottebekæmpelse.
Selv med dækning under ferie og sygdom, samt tidsforbrug på elektroniske kloak-rottefælder vil to faste medarbejdere, give yderligere mulighed for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Udover to fulde årsværk anbefaler Teknisk Forvaltning, at der uddannes nogle få medarbejdere i driften og/eller på genbrugsstationen som autoriserede rottefængere. Dette vil sikre, at kommunen er dækket ind ved tilkald i weekenden, hvor rottefængeren rykker ud ved nye indendørs anmeldelser.
For at udføre rottebekæmpelse med to mand, skal der anskaffes to biler. Kommunens areal gør det oplagt at benytte elbiler. Bilerne vil være mindre varevogne, så der er plads til det udstyr, rottefængerne skal bruge i den daglige bekæmpelse. I business-casen er der regnet med leasing af biler; ved leasing ville den forventede besparelse være på ca. 355.000 kr. årligt. Hvis bilerne i stedet købes, skal der medregnes en årlig besparelse på 60.000 kr. da det ikke er hele leasingafgiften, der kan ses som en besparelse, da der skal afsættes penge til reparation og vedligehold af biler. For at opnå besparelsen på de 415.000 kr. er forudsat indkøb af biler. Udgifterne til indkøb af biler forventes at være 490.000 kr. i alt for to biler. Teknisk Forvaltning foretrækker i denne sag køb frem for leasing, da den samlede udgift over en årrække, vil være mindre ved køb. Besparelsen ved et køb ligger i, at et leasingfirma skal tjene penge på leasing, og bilerne skal afskrives over en kort periode.
Borgerservice
Indenfor rottebekæmpelse er det vigtigt med en hurtig indsats. Samtidig er det vigtigt, at der er en god og tæt dialog mellem rottefænger og borgerne.
Ved en hjemtagning af rottebekæmpelsen vil kommunen have direkte indflydelse på den service, borgerne oplever. Hurtig og god service samt tillid til opgavens løsning er essentielt på et område, som mange borgere oplever som følsomt. Ved en hjemtagelse vil kommunens egne medarbejdere have mere fokus på dialog med borgere, boligselskaber og virksomheder. Der vil være mere tid til at spørge ind til årsager, som f.eks. gamle nedbrudte kloakledninger. Samtidig vil det være enklere for rottefængerne at arbejde direkte sammen med kommunale institutioner og ejendomme. Det kan give en mere langsigtet forebyggelse af rotter til gavn for kommunens borgere.
Udbud
Den nuværende kontrakt med Anticimex udløber 31. august 2020 med mulighed for et års forlængelse. En hjemtagelse af rottebekæmpelsen vil kræve anskaffelse af to elbiler samt ansættelse af to rottefængere samt en række mindre opgaver, primært indkøb af materiale til bekæmpelse. Teknisk Forvaltning forventer at kunne hjemtage rottebekæmpelsen i efteråret 2020.
Hvis opgaven med rottebekæmpelse skal sendes i udbud, vil dette tidligst kunne ske med opstart af ny kontrakt 1. september 2021. De krav, der stilles i et udbud, skal være objektive og saglige. I udbudsloven findes regler om udelukkelse, men ingen af de udelukkelsesgrunde kan anvendes i forhold til den nuværende tilbudsgiver. På baggrund af udbudsreglerne er det således ikke muligt at sikre, at indsamlingen udføres af en anden tilbudsgiver end den nuværende.
Der er meget få aktører på markedet, der kan byde ind på kommunal rottebekæmpelse. Ved sidste udbud fik vi kun et tilbud. Den manglende konkurrence medfører, at prisen for bekæmpelse reelt kan stige ved et udbud.
Anbefaling
Samlet set er det Teknisk Forvaltnings anbefaling, at der sker en hjemtagning af rottebekæmpelsen. Det anbefales, at hjemtagning foretages pr. 1. september 2020 for derved at opnå øget fleksibilitet, forbedret service og økonomisk effektivitet hurtigst muligt. Besparelsen, der opnås ved hjemtagning af rottebekæmpelsen, vil medføre et nedsat gebyr for rottebekæmpelsen.
Lov- og plangrundlag
Rottebekendtgørelsen, BEK nr. 1686 af 18. december 2018.
Økonomiske konsekvenser
Rottebekæmpelsen er gebyrfinansieret og finansieres via et gebyr, der opkræves sammen med ejendomsskatten. Ved en hjemtagelse vil der være udgifter til indkøb af materiel (stiger, røgapparater m.m.) samt ombygning af biler. De samlede udgifter forventes at være ca. 185.000 kr. Derudover vil der være udgifter på 490.000 kr. til indkøb af 2 biler.
Engangsudgifterne udgør i alt 675.000 kr. der forventes at kunne afholdes indenfor rammerne af budget 2020 samt overført overskud fra 2019, da der allerede i 2020 opnås en besparelse. Dette under forudsætning af, at mindreudgift på 580.000 kr. vedrørende 2019 overføres til 2020 i overførselssagen.
Engangsudgifterne kan afholdes uden at øge de nuværende gebyrer.
Udgifter til personale (to rottefængere og et årsværk inden for myndighed) på ca. 1,65 mio. kr. og udgifter til reparation af elektroniske kloak-rottefælder på 350.000 kr. årligt vil udgøre de største poster i et samlet budget på 2,714 mio. kr.
Besparelsen ved hjemtagelse bliver på ca. 13 procent eller 415.000 kr. i forhold til forbruget for 2019. Gebyret for rottebekæmpelse beregnes som en promille-værdi af ejendomsværdien. Hvis gebyret justeres til forventet forbrug efter hjemtagelse, vil en ejendom, der er vurderet til 2 mio. kr. spare ca. 60 kr. om året mens en ejendom, der er vurderet til 5 mio. kr. vil spare 150 kr. om året.
Tidsplan
Maj-juli 2020: Aftale om indkøb og ombygning af elbiler.
Maj-juni 2020: Indkøb af materiel til rottebekæmpelsen.
Juni-juli 2020: Ansættelse af to rottefængere.
September-oktober 2020: oplæring af 1-2 personer i drift eller på genbrugsstationen til weekendvagt.
Bilag
Bilag 1: Business-case hjemtagelse af rottebekæmpelse Ordinære generalforsamlinger 2020 i HOFOR
Sag nr. 53
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 28. maj 2020. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling jævnfør sagsfremstillingen.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 33:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.
Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Rødovre Kommune er Michel Berg repræsentanten i dag. På Kommunalbestyrelsens møde 28. april 2020 vil der blive valgt en ny repræsentant for de næste 2 år.
De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 28. maj 2020.
Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.
Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.
I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.
Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at:
- Bestyrelsens beretning tages til efterretning
- Selskabernes årsrapporter godkendes
- Bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat godkendes
- Følgende vælges til bestyrelserne i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S: Leo Larsen som bestyrelsens formand, Leif Pedersen, Kent Max Magelund, [Dragør Kommune ejerrepræsentant], Thomas Gyldal Petersen, Mikkel Dencker, Michel Berg (vælges på Kommunalbestyrelsens møde 28. april 2020), Henrik Rasmussen
- Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) vælges som revisor.
Der henvises til de vedlagte årsrapporter 2019 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2019 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 11,63 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 13,87 mio. kroner efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.
Valg af bestyrelsesmedlemmer baserer sig på oplysning fra de enkelte ejerkommuner om, hvem der skal være kommunens repræsentant i bestyrelsen i den kommende 2-årige valgperiode. Bestyrelsens formand vælges af generalforsamlingen, mens bestyrelsen selv vælger sin næstformand.
Rødovre Kommune tager på Kommunalbestyrelsens møde 28. april 2020 stilling til, hvem der skal være kommunens repræsentant de næste to år. Dragør Kommune vil inden generalforsamlingen meddele HOFOR, hvem der skal være kommunens repræsentant de næste to år.
Selskabernes nuværende revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) forslås genvalgt som selskabernes revisor.
Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Generalforsamlingerne afholdes 28. maj 2020.
Bilag
Bilag 1: HOFOR Vand Holding AS Årsrapport 2019Bilag 2: HOFOR Spildevand Holding AS Årsrapport 2019
Bilag 3: Referat af ordinær generalforsamling 2020 HOFOR Vand Holding
Bilag 4: Referat af ordinær generalforsamling 2020 HOFOR Spildevand Holding
Frigivelse af midler til ekspropriation af stationsplads til Rødovre Nord Letbanestation
Sag nr. 54
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I investeringsoversigten i budget 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. til forberedelse og gennemførelse af ekspropriation for anlæggelse af en stationsplads til letbanestationen "Rødovre Nord". Rådighedsbeløbet ansøges frigivet som en anlægsbevilling.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at arbejdet startes op med ekspropriation af stationspladsen til letbanestationen "Rødovre Nord" samt
- at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til Teknik- & Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. i budget 2020 til processen vedrørende ekspropriation til letbane stationsplads.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 34:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Langs Ring 3 anlægges der en letbane, hvor Rødovre Kommune har en letbanestation ved Slotsherrensvej 400. Til stationen ønskes det at anlægge en stationsplads, som skal tjene almene trafikale formål og derfor have adgang for bil-, cykel-, gang- og bustrafik ned til stationen. På pladsen skal der anlægges bil- og cykelparkering, og adgang for fodgængere fra Slotsherrensvej, samt busperron til af- og påstigende af buspassagerer.
I Lokalplan 132 er der udlagt areal til stationspladsen og letbanestationen. Det er ikke lykkes at indgå en frivillig aftale med grundejeren af arealet, hvoraf arealet til stationspladsen skal eksproprieres efter Lov om offentlige veje.
Det afsatte rådighedsbeløb skal dække omkostninger til opstart af myndighedsarbejdet og gennemførelse af ekspropriationen. Det endelige erstatningsbeløb er ikke inkluderet i rådighedsbeløbet. Det beløb fastsættes af Taksationskommissionen. I tilfælde af uenighed kan erstatningsbeløbet størrelse påklages til Overtaksationskommissionen og evt. videre til domstolen.
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at ejendommen vil opnå en større fordel ved anlæggelse af letbanen og stationspladsen, og denne fordel kan udligne tabet ved en ekspropriation af areal til stationspladsen.
Lov- og plangrundlag
Budget 2020.
Lov om letbane på Ring 3, lov nr. 165 af 26. februar 2014.
Lokalplan 132 af 18. december 2018.
Lov om offentlige veje mv. § 94-123, lovnr. 1520 af 27. december 2014.
Økonomiske konsekvenser
Teknisk Forvaltning forventer at forbedrende arbejder og gennemførelse af ekspropriation kan gennemføres for en samlet anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. Eventuelt erstatningsbeløb for arealet er ikke inkluderet i anlægsbevillingen.
Udgiften på 1,5 mio. kr. vedrører hovedfunktion 2.28 - kommunale veje.
Tidsplan
Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler, forventes ekspropriationen gennemført forud for anlæggelse af stationspladsen, som forventes gennemført 2023-2024, inden letbanen i 2025 ibrugtages.
Renovering af fortove i Rødovre Syd
Sag nr. 55
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I budget 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 3,15 mio. kr. til renovering af fortove i Rødovre Syd. Teknisk Forvaltning indstiller, at rådighedsbeløbet frigives til renovering af fortove på udvalgte strækninger i Rødovre Syd.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 3,15 mio. kr, til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3,15 mio. kr. til renovering af fortove i Rødovre Syd.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 40:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I 2016-2017 blev en række fortovsstrækninger i Rødovre Syd renoveret, hvor gamle asfaltfortove blev renoveret til flisefortove. Ikke alle fortovsstrækninger blev renoveret. I budgettet for 2020 er der afsat 3,15 mio. kr. til renovering af fortove, kørebaner og beplantning på udvalgte vejhjørner i Rødovre Syd. Dette beløb rækker til renovering af ca. 1/4 af alle ikke-renoverede strækninger (excl. Damhus Boulevard, Randrupvej, Hvidovrevej og Hendriksholms Boulevard). Teknisk Forvaltning foreslår, at renoveringen prioriteres til følgende strækninger og følgende rækkefølge.
- Agerskovvej, renovering af fortov fra asfaltfortov til flisefortov.
- I krydset Agerskovvej/Skodborgvej vil der blive plantet træer på hjørnerne og etableret en hævet flade til erstatning for 2 eksisterende bump på Skodborgvej, som vil blive nedlagt.
- Vojensvej (fra Rødovre Station til Frøslevvej), nordsiden, renovering af fortov fra asfaltfortov til flisefortov.
- Frøslevvej, delvist, renovering af fortov fra asfaltfortov til flisefortov, omfanget vil afhænge af de priser, der opnås ved udbud af renoveringen.
De nye fortove vil blive udført på samme måde som de fortove, der blev renoveret i 2016/2017, det vil sige med 2 rækker fortovsfliser og chaussestensbånd. Mellem fortovsfliser og kantsten etableres asfalt. Mellem fortovsfliser og privat grund etableres grus. Lette overkørsler laves med chaussestensrampe mellem kantsten og fortovsfliser.
Opgaven med renovering vil blive udbudt.
Ikke renoverede vejstrækninger i området vil efter ovenstående renovering være: resterende del af Frøslevvej (fortov), Fritz Møller Vej (fortov og kørebane), hævede flader og træer i krydsene Skodborgvej/Frøslevvej og Skodborgvej/Hviddingvej, Varnæsvej (fortov og kørebane), Vamdrupvej, del op mod Roskildevej (fortov og kørebane), Løgumvej (fortov), Grambyvej, sydlig del (fortov), Nybølvej (fortov), Vedstedvej (fortov) og Toftlundvej (fortov).
Lov- og plangrundlag
Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014), kapitel 2.
Budget 2020.
Økonomiske konsekvenser
Teknisk Forvaltning forventer, at renovering af fortove på de vejstrækninger, der er nævnt under sagsfremstillingen, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 3,15 mio. kr.
Udgiften på 3,15 mio kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.
Tidsplan
Forventet anlægsperiode er forår 2020 til og med december 2020.
Sandbækvej – nedlæggelse af offentlig vendeplads
Sag nr. 56
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I forbindelse med udviklingen af kommunens nye materiale- og genbrugsplads nedlægges vendepladsen på Sandbækvej og inddrages under materialepladsen. Forslaget om nedlæggelse af vejarealet, skal efter godkendelse, i offentlig høring hos berørte ledningsejere, som har forsyningsledninger i vejarealet.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at nedlæggelsen af vendepladsen godkendes.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 41:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune har købt ejendommene Sandbækvej 7 og 10A-10B samt Tørringvej 13. Disse ejendomme skal ombygges til kommunens nye materiale- og genbrugsplads. Anlæggelse af pladsen understøtter byudviklingen i Bykernen og potentiel fremtidig byudvikling i Valhøjs Erhvervskvarterer.
Af hensyn til en effektiv udnyttelse af de erhvervede arealer foreslås vendepladsen nedlagt og arealet inddraget til materialepladsen. Det foreslåede nedlagte vejareal udgør ca. 283 m2 af Sandbækvej, vejmatrikel 7000al. Arealet skal efter nedlæggelse ved mageskift indgå i matrikel 66g eller 66f. Se bilaget for oversigtskort af vejarealet og matrikelkort.
Nedlæggelsen af vendepladsen er muligt, da der i forlængelse af Sandbækvej udlægges vejareal til en ny privat fællesvej for genbrugspladsen og virksomheden, Andersens Biler, som har et forløb næsten ned til Jyllingevej. Den private fællesvej vil være adgangsvej for genbrugspladsen, og sikre adgang til Andersens Bilers udstilling langs Jyllingevej. Udlægget til den private fællesvej skaber nye vendemuligheder for trafikken på Sandbækvej.
Nedlægges vejarealet, hvor der er vendeplads, har de berørte forsyningsselskaber og øvrige ledningsejere krav på, at Rødovre Kommune lader tinglyse en deklaration til sikring af ledningerne på det nedlagte areal. Ledningsejeren afholder selv udgifterne forbundet hermed. Kommunen skal sikre, at de ændrede ejendomsretlige forhold bliver matrikulært berigtiget.
Lov- og plangrundlag
Lov om offentlige veje m.v. § 15 og § 124-127, nr. 1520 af 27. december 2014.
Nedlæggelsesforslaget skal offentliggøres og sendes til berørte parter med en frist på minimum 8 uger til bemærkninger. Det følger af § 124, stk. 2, stk. 6 og stk. 7 i lov om offentlige veje m.v.
Nedlægges vejarealet, råder kommunen frit over det nedlagte vejareal. Det følger af § 127 i lov om offentlige veje m.v.
Nedlægges vejarealet, har berørte ledningsejere krav på, at kommunen lader tinglyse en ledningsdeklaration på arealet. Ledningsejeren skal betale de dermed forbundne udgifter. Det følger af § 127, stk. 3 i lov om offentlige veje m.v.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen afholder udgifterne til matrikulærændring af matrikel og nedlæggelse af vejareal.
Tidsplan
Efter godkendelse af nedlæggelsen af vendepladsen skal afgørelsen sendes i mindst 8 uger hos relevante ledningsejer i forhold til eventuelle ønsker om at lade deres ledninger tinglyses på det nedlagte vejareal.
Bilag
Bilag 1: Nedlægning af vendeplads på Sandbækvej Budgetresolution – Undersøgelse af behov og omkostninger til cykelstier på Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevangen
Sag nr. 57
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I Budget 2020 er der vedtaget en budgetresolution om undersøgelse af behov for og omkostninger til cykelstier på henholdsvis Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevangen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at sagsfremstillingen tages til efterretning.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 43:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
I Budget 2020 er der vedtaget en budgetresolution om undersøgelse af behov for og omkostninger til cykelstier på henholdsvis Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevangen. Dette er samlet i et notat, som er vedlagt som bilag.
Behovet for cykelsti på Viemosevej og Sommerfuglevej er tidligere blevet belyst i forbindelse med Budgetresolution; kortlægning af behov for cykelstier i Rødovre fra budget 2018. Denne blev behandlet på Kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2018, sag nr. 77. I kortlægningen fik Viemosevej og Sommerfuglevej en B-prioritering, da de ligger tæt på en skole og dermed har skoletrafik. De blev også udpeget som vejstrækninger, hvor det kan overvejes at anlægge cykelstier i den forrige kortlægning. Prioriteringslisten er i det nye notat opdateret med Nørrevangen i prioriteringslisten - Se bilaget. Nørrevangen har fået en B-/C-prioritering, da vejen ligesom Viemosevej og Sommerfuglevej bruges til at komme til Islev Skole. Biltrafikken på Nørrevangen er relativ lav, kun ca. 50-25% i forhold til trafikken på Viemosevej og Sommerfuglevej. Vejen har også generelt en mindre andel registreret cykeltrafik. Nørrevangen har derfor ikke lige så høj prioritering, som de andre to veje.
Cykeltrafikken på vejene vurderes til næsten at være ligelig pendler- og skoletrafik til Islev Skole i morgenmyldretiden. Rekreative cykelture vurdereres kun at udgøre en mindre andel af cykletrafikken.
De tre vejstrækninger er lokale fordelingsveje i kommunens vejnet, og er rygraden i det offentlige vejnet for boligområdet i det nordlige Islev. Trafikken er præget af lokaltrafik fra parcelhusområdet. Det gælder både bil- og cykeltrafikken, heraf en del skoletrafik som skal til Islev Skole. Trafiktælling og manuelle registreringer viser, at cykeltrafikken er størst på Viemosevej og Sommerfuglevej. Ligeledes er der på disse to veje også den største trafikmængde af biltrafik. Trafikmængden svinger mellem 1.900-3.700 ÅDT, hvor den største trafikmængde er ved Slotsherrensvej og den mindste er nord for Harrestrup Å. Dette stemmer overens med, at det meste af trafikken kører ud af lokalområdet via Slotsherrensvej, og trafikmængden dermed øges efter hvor mange boligveje, der leder biltrafik ud på Viemosevej og Sommerfuglevej.
Cykelstier langs vejene bidrager væsentligt til at øge både sikkerheden og trygheden for cyklister, der samtidig påvirkes sundhedsmæssigt positivt. Erfaringsmæssigt har det vist sig at sikre og trygge cykelforhold er med til at øge andelen af cyklister på vejene og fastholde de eksisterende cyklister. Det er forvaltningens forventning, at cykelstier på Viemosevej og Sommerfuglevej vil øge cykeltrafikken op til ca. 20 % i forhold til i dag. En blanding af flere skolebørn på cykel og cykelpendlere fra lokalområdet forventes at udnytte et mere sammenhængende cykelstinet. Antallet af biler i morgenmyldretiden forventes reduceret på disse veje, hvis færre børn køres i skole og flere pendlere tager cyklen i stedet for bilen.
I anlægsoverslaget er der set på en vej- og cykelstiudformning, der er mulig at anlægge indenfor den nuværende vejprofil. Alle vejstrækningerne er udlagt i vejbredden 12,5 m. Af hensyn til at skabe tilstrækkelige pladsforhold til cykelsti og fortov, er der regnet på en vejudformning med 5,5 m kørebane, 2x1,8 m cykelsti og 2x1,4 m fortov samt 2x0,3 m bagkant/udligningsareal til nabogrundene. Disse bredder på cykelsti og fortove lever op til de anbefalede minimumsbredder i vejreglerne for cykelstier og fortove. Denne vejudformning er tilsvarende vejforholdene på Fortvej. Alternative udformninger med delt sti eller cyklebaner kan overvejes i stedet for cykelstier. Disse løsninger giver ikke samme trafiksikkerheds- og tryghedseffekt for cyklisterne og for de gående.
Prioriteringen af bredderne for fortov og cykelsti medfører reduceret fremkommelighed for bilisterne. Det betyder, at der skal indføres parkeringsbegrænsninger langs vejen af hensyn til fremkommeligheden for biltrafik. Sommerfuglevej og Viemosevej serviceres i dag af buslinje 12. Med reducerede kørebanebredder kan det være svært at opretholde busdriften på vejen sammen med biltrafikken og parkerede biler langs vejen. Denne problemstilling ses på Fortvej, hvor servicebussen 848 kører. Servicebussen har i dag problemer med at køre på Fortvej pga. ulovligt parkerede biler. Buslinje 848 kører med kortere busser end der køres med på buslinje 12. Problemstillingen vil derfor potentielt være endnu større for Sommerfuglevej og Viemosevej end på Fortvej, hvis der holder ulovligt parkerede biler langs vejen.
Lov- og plangrundlag
Budget 2020.
Kortlægning af behov for cykelstier i Rødovre. Kommunalbestyrelsmøde den 29. maj 2018, sag nr. 77.
Økonomiske konsekvenser
Anlægsomkostninger til cykelsti på Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevang er anslået til henholdsvis 15,8 mio. kr., 4,55 mio. kr. og 5,3 mio. kr.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Notat - Vurdering af cykelstier på tre veje Nørrevang, Sommerfuglevej og Viemosevej Afvikling af Taxinævn for Region Hovedstaden
Sag nr. 58
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune udtræder af Taxinævnet i Region Hovedstaden, der nedlægges, da opgaverne er overført til staten.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Rødovre Kommune udtræder af Taxinævnet i Region Hovedstaden med henblik på ophævelse (og nedlæggelse) af nævnet,
- at Taxinævnets udbetaling af acontooverskud på 54.641,14 kr. er tilgået kassen i 2019 samt
- at Taxinævnets udbetaling af resterende overskud på 7.075,24 kr. tilgår kassen i 2020.
Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2020, pkt. 44:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Den 19. december 2017 vedtog Folketinget en ny taxilov. Loven indeholder en centralisering af tilsynet med taxiområdet og de administrative opgaver, der tidligere lå under Taxinævnet i Region Hovedstaden. Nævnet var en fælles kommunal myndighed for kommunerne i Region Hovedstaden. Nævnets opgave var at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Regionen. Opgaverne er nu flyttet til staten, der overtog opgaven den 18. marts 2018. Siden har Taxinævnet v/Frederiksberg Kommune arbejdet på at ophæve nævnet. Da Taxinævnet er et § 60 selskab med 28 deltagende kommuner skal nedlæggelsen godkendes i de 28 kommuner og Ankestyrelsen.
Lov- og plangrundlag
Styrelseslovens §60 stk. 2 og 3.
Økonomiske konsekvenser
Der er et samlet overskud på 2.823.214 kr. ved likvidering af Taxinævnet i Regionhovedstaden. Overskuddet fordeles i henhold til nævnets vedtægter efter indbyggertal.
Der er taget udgangspunkt i gennemsnitsberegning af befolkningstal i 2016-2018, som er de år overskuddet stammer fra.
Rødovre Kommunes andel udgør 2,19%.
Der er i 2019 udbetalt aconto til alle nævntets kommuner på 2.500.000 kr. Rødovre Kommunes andel udgjorde 54.641,14, som er tilgået kassen i 2019.
Det resterende beløb på 323.214 kr. udbetales i foråret 2020. Rødovre Kommunes andel udgør 7.075,24 kr. som tilgår kassen i 2020.
Tidsplan
Ingen.
Leasingaftale for ny redskabsbærer med varmt vand (Heatweed) til Teknisk Forvaltning
Sag nr. 59
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning skal for at gennemføre effektiviseringstiltag for budget 2020, indgå en leasingaftale vedrørende en redskabsbærer med varmt vand (Heatweed) til ukrudtsbekæmpelse på fortove og stier, som indgår i vej- og parkdriften.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der indgås en leasingaftale på 1.900.000 kr. til finansiering af anskaffelse af en ny redskabsbærer med varmt vand (Heatweed) til Teknisk Forvaltning.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Teknisk Forvaltning skal som led i effektiviseringstiltag for budget 2020 udskifte to gasbrændere med en ny redskabsbærer (Heatweed), som bruger kogende vand i ukrudtsbekæmpelsen i stedet for gas. Med det nye køretøj forventes arbejdet at kunne udføres hurtigere end med de gamle gasbrændere. Der kan derved opnås tidsbesparelse og reduktion i vedligeholdelsesomkostninger til køretøjerne, ligesom miljøbelastningen reduceres.
Forvaltningen har indhentet et leasingtilbud hos Kommuneleasing med en hovedstol på 1.900.000 kr. og en løbetid på 10 år, hvor år 10 udgør restværdien. Den årlige ydelse vil udgøre 192.614,87 kr. og restværdien (år 10) 195.000,00 kr.
Lov- og plangrundlag
Budget 2020.
Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen har indhentet et leasingtilbud hos Kommuneleasing med en hovedstol på 1.900.000 kr. og en løbetid på 10 år, hvor år 10 udgør restværdien samt tilbud på serviceaftale på 57.125 kr. til køretøjet.
Anskaffelsen påtænkes gennemført via en finansiel leasingaftale på 10 år, hvor ydelsen er 192.614,87 kr. pr. år og restværdien (år 10) 195.000,00 kr.
Den årlige ydelse jf. leasingtilbuddet ligger højere end antaget af Teknisk Forvaltning, hvor det blev antaget, at resultatet ville ligge på 175.000 kr. årligt i leasing- og serviceomkostninger til køretøjet. De forøgede årlige leasing- og serviceomkostninger afholdes af Vejdriftens driftsbudget, hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.
Tidsplan
Kontrakten med det vindende bud indgås april 2020.
Anlægsregnskab - Energiforbedringer i kommunale bygninger 2018
Sag nr. 60
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2018.
Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at merforbruget på 1.111 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2018.
Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.
Anlægsbevilling i alt |
3.000.000 kr. |
Forbrug i alt |
3.001.111 kr. |
Merforbrug |
1.111 kr. |
Der er i 2018 gennemført en række tiltag jf. vedlagt oversigt (bilag 1).
De gennemførte forbedringer vil afstedkomme en energibesparelse på hhv. 23 MWh varme og 207 MWh el, svarende til en økonomisk besparelse på 366.274 kr. årligt. Ydermere vil tiltagene reducere Rødovre Kommune's CO2 udledning med 1 %, og bidrage med en stor andel til KlimaKommune aftalen om en årlig reduktion af CO2-udslippet på 2 %.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 6.1 og 6.2.
Økonomiske konsekvenser
Merforbruget på 1.111 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Anlægsudgiften kan lånefinansieres.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Energi 2018Bilag 2: Anlægsregnskab energitiltag 2018
Anlægsregnskab - Energiforbedringer i kommunale bygninger 2019
Sag nr. 61
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2019.
Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at mindreforbruget på 1.163 kr. tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2019.
Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.
Anlægsbevilling i alt |
3.000.000 kr. |
Forbrug i alt |
2.998.837 kr. |
Mindreforbrug |
-1.163 kr. |
Der er i 2019 gennemført en række tiltag jf. vedlagt oversigt (bilag 1).
Aktiviteterne afviger i forhold til den oprindelige disponering, grundet byggetekniske omstændigheder. Planlagte solcelleanlæg på nybyggerier bliver derfor finansieret af anlægsbevillingen Energitiltag for kommunale bygninger i 2020.
De gennemførte forbedringer i 2019 vil afstedkomme en energibesparelse på hhv. 95 MWh varme og 129 MWh el, svarende til en økonomisk besparelse på 250.918 kr. årligt. Ydermere vil tiltagende reducere Rødovre Kommune's CO2 udledning med 1 %, og bidrage med en stor andel til KlimaKommune aftalen om en årlig reduktion af CO2-udslippet på 2 %.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 1007 af 27. juni 2018), bilag 1, kapitel 6.1 og 6.2.
Økonomiske konsekvenser
Mindreforbruget på 1.163 kr. tilgår kassebeholdningen.
Anlægsudgiften kan lånefinansieres.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Energi 19Bilag 2: Anlægsregnskab energitiltag 2019
Anlægsregnskab, salg af vejareal i Rødovre Syd
Sag nr. 62
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på -10.443.918 kr. til salg af vejareal. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at mindreindtægten på -500 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Som led i gennemførsel af Lokalplan 141 blev dele af Storekær nedlagt som vejareal og indstillet solgt til ejerne af den tilgrænsede ejendom. I den forbindelse har Kommunalbestyrelsen, den 30. august 2016, bevilget -10.443.918 kr. til salg af vejareal. Vejarealet er solgt og regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:
Bevilling til salg |
-10.443.918 kr. |
Indtægt |
-10.443.418 kr. |
Mindreindtægt |
-500 kr. |
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Økonomiske konsekvenser
Anlægsregnskabet viser balance. Mindreindtægten på -500 kr. finansieres af kassebeholdningen. Salg af ovennævnte vejareal kan ses i relation til anlægsprojekt om etablering af signalanlæg på Tårnvej, da salget i princippet finansierede projektets rådighedsbeløb på 10 mio. kr. Anlægsregnskabet for etableringen af signalanlæg viste en mindreudgift på samlet set 2,1 mio. kr.
Tidsplan
Ingen.
Karrébyen - Fremrykning og frigivelse af anlægsmidler samt indtægtsbevilling for mageskifte
Sag nr. 63
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der er i investeringsoversigten for budget 2020, afsat et rådighedsbeløb på 188,5 mio. kr. i 2022 til afholdelse af udgifter relateret til businesscasen for Karrébyen. Det er behov for at fremrykke 1,62 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb, til afholdelse af omkostninger til tekniske undersøgelser, valuarvurderinger af ejendomme i 2020 og mageskifte. Endvidere søges om indtægtsbevilling for indtægt, som hidrører fra opgjort differenceareal ved mageskiftet mellem Rødovre Kommune og Rådhuskontorene ApS.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at der afsættes et rådighedsbeløb på 1,62 mio. kr. i 2020, som finansieres af en negativ tillægsbevilling på 1,62 mio. kr. til rådighedsbeløbet på 188,5 mio. kr. i 2022 til Øvrige udgifter fra Business Case for Karrébyen, under Økonomiudvalget,
- at der gives en anlægsbevilling på 1,62 mio. kr. til Økonomiudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,62 mio. kr. i 2020 til Øvrige udgifter fra Business Case for Karrébyen samt
- at der gives en anlægsbevilling på -1,2 mio. kr. til Økonomiudvalget og afsættes et rådighedsbeløb i 2020 på -1,2 mio. kr. til mageskifte af areal ved Gunnekær 62-64, som tilgår kassebeholdningen.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsens blev ved temamøde om Karrébyen den 2. marts 2019 præsenteret for businesscasen, for en del af Karrébyen, som efterfølgende er indarbejdet i investeringsoversigten for Rødovre Kommune.
På daværende tidspunkt var rækkefølgen for afholdelse af udgifterne i Karrébyen endnu ikke fastlagt, således er det nødvendigt for den videre fremdrift at fremrykke dele af anlægsbevillingen fra 2022 til 2020 herunder afsætte et rådighedsbeløb.
Bevillingen forudsættes at afholde udgifterne til valuarvurdering af de ejendomme, som skal sælges og omfatter en besigtigelse af samtlige ejendomme herunder en gennemgang af alle dokumenter, så som tingbøger, servitutter, BBR, ejendomsskat, byggetekniske rapporter, lokalplaner, estimering af salgspotentiale, vurdering af markedsværdi osv.
Endvidere forudsættes bevillingen at afholde udgifter til geotekniske undersøgelser herunder ledninger og eventuel forurening samt magskifteomkostninger.
Indtægten som hidrører fra mageskiftet mellem Rødovre Kommune og Rådhuskontorene ApS, skyldes en senere opmåling af de mageskiftede arealer opgør arealet, som Rødovre Kommune lader indgå i mageskiftet, som værende 136 m2 større end det areal, som Rådhuskontorerne ApS lader indgå. Med andre ord skal Rådhuskontorerne ApS kompensere Rødovre Kommune økonomisk for dette.
Lov- og plangrundlag
BEK nr. 799 af 24. juni 2011 – Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Lokalplan 145.
Økonomiske konsekvenser
Udgifter:
Der fremrykkes 1,62 mio. kr. af de 188,5 mio. kr. vedr. øvrige udgifter fra Business Case for Karrébyen, således at rådighedsbeløbet i 2022 fremadrettet er på 186,88 mio. kr.
Udgiften på 1,62 mio. kr. består af en estimeret udgift til valuarvurdering på 0,42 mio. kr., en estimeret udgift til undersøgelse af jordbundsforhold på 1,0 mio. kr samt fællesudgifter til mageskifte på 0.2 mio kr.
Fællesudgifterne til mageskiftet fremkommer ved Rødovre Kommune overdrager 1.443 m2 fra matrikel 7u til Rådhuskontorene ApS og Rådhuskontorene ApS overdrager 1.307 m2 fra matrikel 7f, 7ba og 7ao til Rødovre kommune.
Det samlede mageskifte omfatter i alt 2.750 m2, hvor fællesudgifter til landinspektør, Geodatstyrelsen etc. estimeres at udgøre 325.000 kr. Rødovre Kommunes andel heraf udgør 52,5% (1.443 m2 / 2.750 m2 * 100) i alt ca. kr. 170.000.
Den samlede udgift vedrører hovedfunktion 6.45 Administrativ Organisation.
Øvrige udgifter, relateret til udvikling af karrébyen i 2021, forudsættes håndteret i forbindelse med budgetlægning for 2021.
Indtægter:
Da Rødovre Kommune overdrager 136 m2 mere end kommunen modtager, kompenserer Rådhuskontorene ApS Rødovre Kommune med 1.175.040 kr. med tillæg af moms.
Beregningen tager udgangspunkt i kr. 5.400.- pr. byggeretsgivende kvadratmeter. Da bebyggelsesprocenten er 160 beregnes kompensationen som følger: 160 x 136m2 * 5.400 kr./byggeretsgivende kvadratmeter i alt 1.175.400 kr. med tillæg af moms.
Prisen pr. byggeretsgivende kvadratmeter er tidligere fastslået af ekstern valuar i forbindelse med salg af et udstykket areal fra en nærliggende ejendom.
Indtægten på 1.175.400 kr. vedrører hovedfunktion 0.55 Diverse udgifter og indtægter og relaterer sig til businesscasen for karrébyen.
Tidsplan
Valuarvurdering gennemføres september/oktober 2020.
Jordbundsundersøgelser gennemføres november/december 2020.
Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020-2023 - offfentlig høring
Sag nr. 64
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Møderne i fagudvalg og Økonomiudvalg for marts måned blev aflyst for at begrænse udbredelsen af corona-virus. Udvalget orienteres hermed om sag, som ikke kunne udsættes og hvor der derfor er truffet borgmesterbeslutning.
Region Hovedstaden har udsendt Forslag til den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 med titlen "En region for den næste generation", i høring med svarfrist den 30. marts 2020. Kommunalbestyrelsen orienteres om høringssvar afgivet til Region Hovedstaden.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Den regionale Udviklingsstrategi 2020-2023 redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen.
Strategien er Region Hovedstadens bud på, hvordan regionen i samarbejde med bl.a. kommuner, uddannelses- og vidensinstitutioner kan bidrage til et bæredygtigt samfund med rammer, der sikrer, at borgerne på tværs af regionen kan leve et godt og sundt liv – både nu og i fremtiden.
For at bidrage til næste generations livskvalitet er FN’s verdensmål Region Hovedstadens pejlemærke. Regionen vil med strategien fremme løsninger, der bidrager til en fremtid, hvor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, er integreret.
Strategien tager afsæt i regionens opgaver inden for regional udvikling: Miljø, uddannelse og kollektiv trafik, men omhandler også andre områder, der har betydning for hovedstadsregionens udvikling.
Strategien er samtidig en invitation til et bredt samarbejde med kommuner og andre relevante aktører om hovedstadsregionens fremtidige udvikling.
Indhold i strategien
Strategien er bygget op om tre tværgående temaer og fire strategispor.
Tværgående temaer:
Region Hovedstaden har fokus på tre tværgående temaer om regionalt -, nationalt - og internationalt samarbejde. De tre tværgående temaer skal være med til at sikre, at regionen henter og giver inspiration, der kan understøtte de fire strategispor:
- Partnerskaber – mellem kommuner, uddannelses- og vidensinstitutioner samt samskabelse med borgere, virksomheder og foreninger.
- Innovation – samarbejde om udvikling eller test af nye løsninger.
- Internationalisering – prioritering af internationale samarbejder f.eks. i regi af Greater Copenhagen og via samarbejde og netværk med andre metropoler i Europa.
De fire strategispor:
De fire strategispor skal sikre, at Hovedstadsregionen forbliver en ansvarsfuld, grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet for borgerne i en verden i hastig forandring.
- Klima og miljø i balance – bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima, medvirke til at anvende ressourcer bedre og sikre grundvandet.
- Uddannelse og kompetener til fremtiden – medvirke til at flere får naturvidenskabelige, tekniske og digitale kompetencer, bidrage til flere faglærte, sikre adgang til attraktive uddannelser, arbejde for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
- Effektiv og bæredygtig mobilitet – gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere, bruge teknologi og data til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere, sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen.
- Nye muligheder for et sundt liv – øge sundheden hos borgerne, sundere borgere via samarbejde om forskning og innovation, forebygge mere og give den enkelte patient målrettet behandling.
Rødovre Kommunes bemærkninger
Overordnet kan Rødovre Kommune tilslutte sig strategiens visioner og målsætninger. Rødovre Kommune arbejder med mange af strategiens temaer bl.a. på skoleområdet, hvor der støttes op om kompetencerne inden for STEM (Science, Technology, Engineering, Math) samt initiativer til at drage erfaringer med erhvervsuddannelser og have fokus på at flere unge bliver faglærte.
I forhold til strategiens spor 1 om Klima og miljø i balance foreslår Rødovre Kommune, at regionen støtter op om Det Nationale Netværk for Klimatilpasning, som arbejder for at udvikle og dokumentere helhedsorienteret klimatilpasning til gavn for klimaberedte regioner, kommuner og forsyningers daglige arbejde og den grønne vækst. Rødovre Kommune foreslår at dette tilføjes i forlængelse af afsnittet: Bidrage til at reducere klimaforandringerne og tilpasse os et ændret klima på s. 12.
I forhold til strategiens spor 3 om Effektiv og bæredygtig mobilitet finder Rødovre Kommune det væsentligt, at der tænkes helhedsorienteret, og at der ikke efterlades områder uden for det effektive højfrekvente kollektive trafiknet inden for regionen. I strategien er der stort fokus på bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen og på den grænseløse kollektive transport. Rødovre Kommune mener, det er essentielt for virksomheder, borgere og kommuner i Region Hovedstaden, at der samtidig er fokus på, hvordan regionens kommuner internt er forsynet med kollektiv trafik.
Derfor er det vigtigt, at fastholde planerne for en fremtidig udvidelse af metrolinjen fra Ny Ellebjerg Station – over Hvidovre Hospital til det centrale Rødovre. En forlængelse af metrolinjen fremgår også af VIP-projekterne i Trafik- og mobilitetsplanen for hovedstadsregionen fra 2019, side 6 (kort side 28) og Rødovre Kommune forventer derfor, at dette stadig er en del af Region Hovedstadens vision.
Følgende sætninger foreslås omformuleret i afsnittet Sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen på s. 20 i Den regionale udviklingsstrategi: ”Der er behov for en velfungerende infrastruktur på tværs af kommune-, regions- og landegrænser i Greater Copenhagen. (…) Vi vil øge mobiliteten med bedre og grænseløs kollektiv transport, der nemt bringer den enkelte rundt i regionen såvel som i den samlede metropolregion."
Rødovre Kommune mener desuden, at bycykelkonceptet skal tænkes ind som et element i den kollektive transport og nævnes eksplicit i afsnittet Gøre kollektiv transport til et førstevalg for flere på side 20. Derudover bør fossilfri bustransport nævnes som en del af en effektiv, bæredygtig kollektiv trafik i afsnittet på side 19.
I forhold til strategiens spor 4 om Nye muligheder for et sundt liv mener Rødovre Kommune, at strategien bør adressere den sociale ulighed i sundhed jf. de fire sundhedsprofiler i Region Hovedstaden (2008-2017). Strategien bør proaktivt sætte fokus på dette tema, når der skabes nye rammer og modeller. Hermed tydeliggøres sammenhængen mellem de strukturelle rammer og borgernes sundhedsadfærd og risikofaktorer. Specifikt ønsker Rødovre Kommune, at der sammenholdt med det nationale fokus på en røgfri generation i 2030, inkluderes et særligt fokus på en røgfri fremtid i Region Hovedstaden ved at bidrage til at forebygge rygestart samt at beskytte børn og unge mod røg.
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Høringsfrist 30. marts 2020.
Bilag
Bilag 1: Forslag til Regional Udviklingsstrategi 2020-2023Bilag 2: Notat om Høringssvar til Region Hovedstaden ang. Hovedstadens regionale udviklingsstrategi 2020-2023
Licitationsresultat - Renovering af tage og pejsestue mv. på Skovly
Sag nr. 65
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Møderne i fagudvalg og Økonomiudvalg for marts måned blev aflyst for at begrænse udbredelsen af Coronavirus. Udvalget orienteres hermed om sag, som ikke kunne udsættes, og hvor der derfor er truffet borgmesterbeslutning.
Kommunalbestyrelsen har den 27. november 2018 godkendt dispositionsforslag vedrørende tagudskiftning, indretning af pejsestue og mødelokale/skolestue på Skovly. Licitationsresultatet var ca. 1,4 mio. kr. højere end den afsatte ramme. For at undgå yderligere forsinkelser er der godkendt en besparelse på ca. 0,4 mio. kr. ved konkrete tilpasninger i projektet, samt at den manglende finansiering på 1,0 mio. kr. finansieres af den afsatte projekteringsbevilling til opførelse af tilbygning med ny mødesal til Skovly.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 12:
Indstilles taget til efterretning.
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Projektet omfatter:
Udskiftning af tagene på Skovly.
Ombygning/renovering af det nuværende møde- og aktivitetslokale på 1. sal.
Ombygning af pejsestuen, så den bliver mere brugbar og fleksibel.
Etablering af døre i spisesalen til udendørs terrasse, og ny facadebeklædning i sydgavl.
Teknisk Forvaltning har haft projektet udbudt i hovedentreprise til tre entreprenører. Tilbuddet fra den lavest bydende entreprenør var ca. 1,4 mio. kr. højere end den afsatte ramme for projektet.
Teknisk Forvaltning har derfor gennemgået projektet og lavet en besparelse på ca. 0,4 mio. kr. ved ændring af gulvoverflader i lokalet på 1. sal, samt indarbejdet i projektet at døre i spisesalen til terrasse og ny facadebeklædning mod syd udgår, jf. vedlagte økonomioversigt.
Den manglende finansiering på 1,0 mio. kr. finansieres af den i budget 2020 afsatte projekteringsbevilling til opførelse af tilbygning med ny mødesal til Skovly. Forvaltningen har på baggrund af borgmestergodkendelse indgået kontrakt med den vindende entreprenør.
Proces med myndigheder vedrørende opførelse af ny mødesal forventes igangsat i foråret 2020, og der forventes en ekspeditionstid på ca. 9 måneder. Projektering af mødesalen forventes derfor først påbegyndt i starten af 2021.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Egedals Kommunes myndighed.
Fredningsmyndigheden.
Økonomiske konsekvenser
Der er til projektet vedrørende udskiftning af tage, møderum og pejsestue mv. afsat i alt 6.080.000 kr. Det er en forudsætning for gennemførelse af projektet, at de uforbrugte drifts- og anlægsmidler, der er afsat til formålet, overføres til 2020 i forbindelse med overførselssagen.
Den manglende finansiering på 1,0 mio. kr. er finansieret af den i budget 2020 afsatte projekteringsbevilling til opførelse af ny mødesal til Skovly, hvorefter den samlede bevilling udgør 7.080.000 kr.
Til opførelse af ny mødesal på Skovly er der i budgettet afsat i alt 4,5 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. er afsat i 2020 til projektering, og 3,5 mio. kr. er afsat i 2021 til opførelse. Projekteringsbevillingen på 1,0 mio. kr. til mødesalen medtages i forbindelse med budgetlægningen for 2021, og de afsatte midler i budget 2021 til opførelsen på 3,5 mio. kr. flyttes til 2022.
Udgiften på 1,0 mio. kr. på anlæg vedrører hovedfunktion 3.55, Kulturel virksomhed.
Tidsplan
Udførelse etapevis i perioden: |
April - december 2020 |
Etape 1 - tage mod nord samt pejsestue og møderum 1. sal |
April - august 2020 |
Etape 2 - tage mod vest |
September - oktober 2020 |
Etape 3 - tage mod øst |
November - december 2020 |
Bilag
Bilag 1: Økonomioversigt efter licitation af 20.02.2020 Proces for etablering af bibliotek/medborgerhus i Islev
Sag nr. 66
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i resolutionen for budget 2020 vedtaget, at Islev Bibliotek/Trekanten bevares som bibliotek, og at der udvikles et medborgerhus som en del af biblioteket. Børne- og Kulturforvaltningen fremsætter hermed forslag til en borgerinddragende proces for udviklingen af medborgerhuset.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
at forslaget til proces for udvikling af ’Islev Bibliotek/Trekanten som medborgerhus’ godkendes.
Kultur- og Fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 13:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Ifølge budgetresolution 2020 ønsker Kommunalbestyrelsen at igangsætte en proces, der skal udvikle et medborgerhus som en del af Islev Bibliotek/Trekanten.
Biblioteksfunktionen skal bevares, og det nære fællesskab i Islev styrkes. Ambitionen med at etablere et medborgerhus på Trekanten er at skabe et samlingssted, der kan danne rammen om fællesskaber og være med til at fremme aktiv deltagelse i lokalsamfundet. Dette mål knytter an til ambitionen i ’Sammen om Rødovre’ om at styrke fællesskaberne ved, at borgerne i endnu højere grad mødes på tværs af forskelligheder.
Derfor igangsættes en udviklingsproces, der inviterer til en høj grad af involvering af borgere, politikere, boligselskaber, foreninger og Rødovre Frivilligcenter i Islev. Udviklingsprocessen indebærer, at de centrale aktører skal være med til nærmere at definere, hvordan Trekanten kan blive et lokalt samlingssted for borgerne i Islev. Det skal bidrage til i tråd at fremme engagement og frivillighed, så endnu flere tager medansvar for lokalsamfundet og for fællesskabet.
Islev Bibliotek/Trekanten har i dag en del aktiviteter på programmet ud over de klassiske biblioteksfunktioner som for eksempel strikke-caféer og arrangementer som ’lokalhistorisk foredrag og erindringscafé’, 'gå dig glad i naturen med litteratur', 'åbent hus med sundhedsplejersken', 'skrig og skrål-rytmik', 'ulvetimen' og 'førstehjælp - barselscafé'.
I udviklingen af medborgerhuset er det derfor også vigtigt at gøre brug af bibliotekets store erfaring med at udvikle tilbud til mange forskellige borgergrupper, herunder de allerede aktive borgere, de ressourcestærke såvel som de mindre ressourcestærke borgere samt borgere i alle aldre.
Udviklingsprocessen vil bestå af en række trin, der handler om at få en dybdegående forståelse for de nævnte borgergruppers behov og ønsker. Målet er, at der på baggrund af et inddragende forløb og input fra de forskellige borgergrupper, defineres de nye aktiviteter, der skal arbejdes videre med, således at Islev Bibliotek i endnu højere grad bliver 'borgernes hus'.
Helt konkret vil udviklingstrinene udmønte sig i følgende opgaver:
- Identifikation af borgergrupper
- Afholdelse af opstartsevent (kick on) med inddragelse af borgergrupper
- Mobilisering af borgergrupper gennem dialogmøder
- Inspirationsture til andre medborgerhuse med bred repræsentation
- Indsamling og bearbejdning af input og idéer fra dialogmøder og inspirationsture
- Afprøvning af nye aktiviteter, som planlægges på baggrund af dialogmøder
- Test og vurdering af aktiviteter
- Forslag til nye aktiviteter til politisk behandling.
I udviklingen af medborgerhuset anvendes metoder inspireret af tiltagene ’Sammen med Borgeren’ og ’Sammen med Unge’, hvor der arbejdes med et udefra og ind-perspektiv ved at spørge borgerne og delagtiggøre dem i udviklingen af forskellige løsninger. Derudover vil erfaringerne fra projekt ’Vores Sunde Hverdag’ i Islev blive inddraget i udviklingsprocessen ved blandt andet at involvere projektlederen i projektorganiseringen.
Projektorganisationen er nedsat af Børne- og Kulturforvaltningen og består af repræsentanter fra de forskellige borgergrupper samt medarbejdere fra Kultur- og Fritidsområdet, Islev Bibliotek/Trekanten, Social- og Sundhedsforvaltningen og projektet ’Vores Sunde Hverdag’.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Der er p.t. ikke afsat et budget til udviklingen af medborgerhuset.
Tidsplan
Tidsplanen er følgende:
- April: Politisk behandling af rammerne for projektet
- Maj: Identificering af borgergrupper
- Maj/juni: Opstartsevent og inspirationsture
- Juni: Dialogmøder
- August/september: Analyse, planlægning og afprøvning af nye aktiviteter
- Oktober: Test og vurdering af aktiviteter
- November: Forslag til aktiviteter til godkendelse i Kommunalbestyrelsen
Anlægsregnskab for udskiftning af tag på Islev Skoles hovedbygning
Sag nr. 67
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i 2016 bevilget ialt 12 mio. kr. til renovering, udvidelse af og nyindretning af tagetagen på Islev Skoles hovedbygning.
Der er forbrugt 10.267.722 kr., svarende til et mindreforbrug på 1.732.278 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at mindreforbruget på 1.732.278 kr. tilgår kassebeholdningen.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 14:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Der blev i 2016 bevilget i alt 12 mio. kr. til renovering, udvidelse af og nyindretning af tagetagen på Islev Skoles hovedbygning.
Der blev afholdt licitation i 2016, hvor det laveste bud lå 6 mio. kr. over den afsatte anlægsramme.
Det blev herefter besluttet at tilpasse projektet til udskiftning af taget med de nødvendige renoveringer og tilpasninger, hvorefter projektet blev udbudt på ny i 2017.
Projektet er nu gennemført, og der kan aflægges regnskab. Hovedforklaringen på mindreforbruget er, at projektet ændrede karakter undervejs, idet det blev besluttet at skifte taget og renovere tagetagen uden en udvidelse af arealet.
Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning vedlagt som bilag.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Mindreforbruget på 1.732.278 kr. tilgår kassebeholdningen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 25. februar 2020 Anlægsregnskab for renovering af sydfacaden i Ungecenter2610/Milestedet
Sag nr. 68
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i 2018 bevilget i alt 3,7 mio. kr. til renovering af sydfacaden med vinduesudskiftning i Ungecenter2610/Milestedet.
Der er forbrugt 4.030.638 kr., svarende til et merforbrug på 330.638 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at merforbruget på 330.638 kr. afholdes af kassebeholdningen.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 15:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Der blev i 2018 bevilget i alt 3,7 mio. kr. til renovering af sydfacaden med vinduesudskiftning i Ungecenter2610/Milestedet, der gennem flere år har trængt til udskiftning.
Endvidere har Arbejdstilsynet i juli 2018 fremsendt påbud om udbedring af skolens klimaskærm.
Der er i forbindelse med renoveringen udført ekstra isolering af facaden, der er finansieret af energipuljen.
Hovedårsagerne til merforbruget er, at der i forbindelse med renoveringen blev etableret ventilationsriste i vinduerne for at sikre indeklimaet, samt at der blev udført nødvendig reparation efter råd i de bærende konstruktioner.
Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning vedlagt som bilag.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Merforbruget på 330.638 kr. afholdes af kassebeholdningen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning af 25. februar 2020 Anlægsregnskab for udvidelse af Børneinstitutionen Slottet
Sag nr. 69
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har bevilget i alt 8.419.100 kr. til udvidelse af Børneinstitutionen Slottet med to grupperum.
Der er forbrugt i alt 9.649.235 kr., svarende til et merforbrug på 1.230.135 kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at merforbruget på 1.230.135 kr. afholdes af kassebeholdningen.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 16:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
På grund af et aktuelt behov for en udvidelse af den eksisterende pladskapacitet på daginstitutionsområdet, blev der i 2018 givet anlægsbevillinger til udvidelse af Børneinstitutionen Slottet med 40 enheder.
Børneinstitutionen er udvidet med en tilbygning med to grupperum med tilhørende toiletter/puslerum samt garderobe og fællesarealer i tilknytning til den eksisterende bygning. Endvidere er der foretaget tilpasninger af tilstødende lokaler.
Udearealerne omkring bygningen er tilpasset, herunder adgangsforhold, affaldscontainere, retablering af tilplantning og anlæg af parkering på nærliggende græsareal.
Hovedårsagerne til merforbruget skyldes uforudset behov for pælefundering pga. blød bund, ændringer af tagkonstuktion i forhold til udbudsprojektet, nødvendige ombygninger i eksisterende bygning samt eksta udgifter til rådgivning i byggefasen.
Anlægsregnskab fra Teknisk Forvaltning vedlagt som bilag.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Kommunalbestyrelsen har bevilget 6.372.000 kr. i april 2018 samt 2.047.100 kr. i december 2018, ialt 8.419.100 kr.
Merforbruget på 1.230.135 kr. afholdes af kassebeholdningen.
Bilag
Bilag 1: Anlægregnskab fra Teknisk Forvaltning af 20. marts 2020 Anlægsbevilling - CTS-vand-ventilation skoler
Sag nr. 70
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der søges om en anlægsbevilling på 12,4 mio. kr. til at udføre renoveringsarbejde på Central Tilstandskontrol og Styring (CTS), vand- og ventilationsanlæg på fem af kommunes folkeskoler, da de trænger til at blive opgraderet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at tidsplan og forslag godkendes,
- at opgaven udbydes i fagentreprise som underhåndsbud til lokale håndværkere,
- at opgaven varetages af Teknisk Forvaltning med ekstern bistand samt
- at der gives en anlægsbevilling på 12,4 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på 4,4 mio. kr. i 2020, 4 mio. kr i 2021 og 4 mio. kr. i 2022 (i alt 12,4 mio. kr.) til CTS-vand-ventilation på skolerne.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 17:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
CTS- og ventilationsanlæggene på skolerne trænger til at blive renoveret.
CTS anlæg, som virker optimalt, og hvor de tekniske installationer kommunikerer sammen, gives flere værdifulde fordele. Via CTS-anlægget styres alle former for automatik i en bygning - herunder ventilation, varmeanlæg, lys m.v. Korrekt og effektiv styring giver således både et sundere og bedre indeklima og en bedre energiudnyttelse, hvilket i sidste ende er energibesparende. Det er blandt andet muligt at installere anlægget til at regulere varme og lys i forhold til, hvornår der er nogle i bygningen.
Desuden trænger flere af ventilationsanlæggene på skolerne til at blive renoveret. Ventilation og temperaturer er vigtige faktorer for et sundt indeklima. Endelig er en del af vandrørene på skolerne udtjente og skal skiftes.
Ovennævnte tiltag vil tilsammen give et bedre og sundere indeklima på skolerne, og dermed bedre trivsel blandt børn og voksne. Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem præstationsevne, temperatur og ventilation. Indeklimaet har derfor stor betydning for elevernes evne til at arbejde produktivt og koncentreret.
Det er forventningen, at ovennævnte tiltag vil være med til at forbedre indeklimaet på skolerne i væsentlig grad. Arbejdet er planlagt til at forløbe over 3 år.
Fordelingen i 2020 vil være følgende:
CTS:
Rødovre Skole
Hendriksholm Skole
Vand:
Islev Skole
Nyager Skole
Valhøj Skole
Hendriksholm Skole
Ventilation:
Hendriksholm Skole
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der er i budget 2020 afsat i alt 12,4 mio. kr. fordelt med 4,4 mio. kr. i 2020, 4 mio. kr. i 2021 og 4 mio. kr. i 2022.
Udgiften på 12,4 mio. kr. vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Tidsplan for 2020:
Projektering og udbud: april- maj 2020.
Udførelse: juli - december 2020.
Ibrugtagning: løbende efterhånden som hver del afsluttes.
De resterende udførelser i 2021 og 2022 planlægges efterfølgende i samarbejde med skolerne.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg (åben dagsorden) Skoler - samlet cts, vand og ventilation. Anlægsbevilling - Renovering af ankomstarealer Islev- og Hendriksholm Skole
Sag nr. 71
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til renovering af indgangspartiet på henholdsvis Islev- og Hendriksholm Skole, da de trænger til at blive opgraderet.
Indstilling
Børne og Kulturforvaltningen indstiller,
- at tidsplan og forslag som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes,
- at opgaven varetages af Teknisk Forvaltning med ekstern bistand,
- at opgaven udbydes i fagentreprise som underhåndsbud til lokale håndværkere samt
- at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2020 til ankomstarealer på Hendriksholm- og Islev Skole.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 18:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Forslaget omfatter renovering af trappeopgangen i hovedbygningen på Hendriksholm- og Islev Skole. Det er primært overflader i form af malerbehandling og udskiftning af linoleumsgulv. Belysningen bliver også opdateret i det omfang, det er nødvendigt.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat 800.000 kr. til renovering og opgradering af ankomstarealerne på Islev- og Hendriksholm Skole. Der søges om en anlægsbevilling på 800.000 kr. til renovering af ankomstarealerne, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.
Udgiften på 800.000 kr. vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Udbud: april - juli 2020.
Udførelse: august - december 2020.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg (åben dagsorden) Hendriksholm- og Islev Skole Anlægsbevilling - Etablering af hygiejnerum på Skovmoseskolen
Sag nr. 72
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der søges en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til etablering af et større hygiejnerum på Skovmoseskolen samt bedre udnyttelse af et mindre allerede eksisterende hygiejnerum på skolen.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag og tidsplan godkendes,
- at opgaven udbydes i fagentreprise som underhåndsbud til lokale håndværkere,
- at Teknisk Forvaltning varetager opgaven med bistand fra ekstern rådgiver samt
- at der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2020 til Skovmoseskolen; et stort og et mindre hygiejnerum.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 19:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Forslaget omfatter etablering af et nyt hygiejnerum til udskolingen samt en bedre udnyttelse og opgradering af et allerede eksisterende hygiejnerum til indskolingen.
Mellemgruppen fik nyt hygiejnerum i 2018. Derved får Skovmoseskolen i alt 3 hygiejnerum, som er opdaterede og efterlever kravene i forhold til rengøring og arbejdsmiljø.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat 1,2 mio. kr. til etablering af et større og mindre hygiejnerum på Skovmoseskolen. Der søges om en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr. til etablering af et større og mindre hygiejnerum, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.
Udgiften på 1,2 mio. kr. vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Projektering og udbud: april - maj 2020.
Udførelse: juli - september 2020.
Ibrugtagning: ultimo september 2020.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg (åben dagsorden) Skovmoseskolen - Et stort og et mindre hygiejnerumBilag 2: Placering af hygiejnerum
Anlægsbevilling til ekstra fundering ved udvidelse af Rødovre Skoles indskoling
Sag nr. 73
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Ansøgning om anlægsbevilling på 2,8 mio.kr. til ekstra fundering i forbindelse med udvidelse af indskolingen på Rødovre Skole.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag til ekstra fundering godkendes,
- at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra teknisk rådgiver samt
- at der gives en anlægsbevilling 2,8 mio.kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til udvidelse af indskolingen på Rødovre Skole, hvorefter den samlede anlægsbevilling udgør i alt 15,528 mio.kr.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 20:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med projektering af opførelse af tilbygningen blev der foretaget jordbundsprøver, der viste blød bund på grund af tidligere opfyld af byggeaffald mv., og det er derfor nødvendigt med ekstra fundering.
Merudgiften til ekstra fundering var ikke indeholdt i investeringsbudgettet afsat i 2019, og der blev derfor i budget 2020 afsat 2,8 mio. kr. til projektet.
Teknisk Forvaltning foreslår, at der udgraves helt ned til bæredygtigt jordlag fra 1,5 meter til ca. 2 meter under nuværende terræn. Herefter opbygges en gruspude til et niveau, der svarer til frostfri dybde, og derfra bygges et 'normalt' hus.
Der er i forbindelse med udbuddet for selve byggeriet indhentet licitationstilbud på dette ekstraarbejde.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Der blev i investeringsoversigten i budget 2019 afsat i alt 13 mio.kr. til udvidelse af indskolingen på Rødovre Skole. Beløbet er i 2020 nedskrevet med 0,272 mio.kr. til intern projektering til i alt 12,728 mio.kr.
Der i budget 2020 afsat yderligere 2,8 mio.kr. til projektet til ekstra fundering. Udgiften vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.
Den samlede anlægsramme til udvidelse af indskolingen på Rødovre Skole udgør herefter 15,528 mio.kr.
Tidsplan
Byggeperiode: |
April 2020 - april 2021 |
Indretning af lokaler: |
Maj - juni 2021 |
Ibrugtagning af skolebørn: |
August 2021 |
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 17. marts 2020 Anlægsbevilling til ombygning af forbindelse mellem indskoling og mellemtrin på Rødovre Skole
Sag nr. 74
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Ansøgning om anlægsbevilling på 550.000 kr. til etablering af forbindelse mellem vestfløjene.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslaget godkendes,
- at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning med bistand fra teknisk rådgiver samt
- at der gives en anlægsbevilling på 550.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til åbning mellem indskoling og mellemtrin på Rødovre Skole.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 21:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I helhedsplanen for Rødovre Skole er der medtaget forslag om ombygning af forbindelse mellem vestfløjene for at optimere sammenhæng og fleksibilitet mellem indskoling og mellemtrin.
Forslaget omfatter etablering af en ny forbindelse mellem Ny Vestfløj og Gammel Vestfløj med de nødvendige tilknyttede bygnings- og lokaleændringer.
Gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning, og vil blive koordineret med udvidelse af ny indskoling i samarbejde med Rødovre Skole og Børne- og Kulturforvaltningen.
Der indhentes underhåndsbud til opgaven fra lokale benyttede håndværkere.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 550.000 kr. til projektet. Udgiften vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Arbejdet koordineres med opførelse af ny bygning og planlægges udført i perioden juli - december 2020.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 17. marts 2020 Anlægsbevilling- udvidelse/renovering af madkundskab Nyager Skole
Sag nr. 75
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Sagen omhandler renovering og ombygning af madkundskabslokalet på Nyager Skole, da det er nedslidt og utidssvarende.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag og tidsplan godkendes,
- at opgaven udbydes i fagentreprise som underhåndsbud,
- at Teknisk Forvaltning varetager opgaven med bistand fra ekstern rådgiver samt
- at der gives en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i 2020 til Nyager Skole, udvidelse og renovering af madkundskab.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 22:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Madkundskabslokale på Nyager Skole fremstår nedslidt og utidssvarende, samt svært at rengøre.
Forslaget omfatter en udvidelse, istandsættelse og nyindretning af det eksisterende lokale, så det kommer til at leve op til nutidige hygiejnekrav og læringsmiljøer.
Der vil blive etableret 4 nye arbejdsstationer med plads til i alt 28 elever.
Bordpladerne udføres i rustfrit stål. Der vil være skuffer til diverse arbejdsredskaber samt en hylde til opbevaring af potter og pander. I bordet integreres kogebord med induktion og vaske. Ovne placeres ved væggen (se skitsen, bilag).
Væggene bliver malet, og der bliver lagt nyt gulv.
Ventilation og emhætter tilpasses de nye forhold.
Teori/undervisningslokale samt spiseplads vil blive placeret i det tilstødende lokale, som madkundskabslokalet udvides med. Der bliver etableret glasvæg samt dør mellem undervisningslokalet og det nuværende madkundskabslokale således, at der er gennemsigtighed imellem de to lokaler.
Foreningernes/fritidsbrugernes behov for skabe samt køl/frys er indtænkt i projektet.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat 1,8 mio. kr. til renovering og udvidelse af madkundskabslokalet på Nyager Skole. Der søges om en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til renovering/udvidelse af madkundskabslokalet, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.
Udgiften på 1,8 mio. kr. vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Projektering og udbud: maj - juni 2020.
Udførelse: august - oktober 2020.
Ibrugtagning: primo november 2020.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg (åben dagsorden) Nyager Skole - Udvidelse og renovering af madkundskabBilag 2: Skitse - madkundskab Nyager
Anlægsbevilling til udvidelse af Islev Skoles boldbane
Sag nr. 76
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Godkendelse af forslag til udvidelse og omlægning af boldbanen på Islev Skole.
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat 800.000 kr. til projektet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forslag og tidsplan godkendes,
- at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse samt
- at der gives en anlægsbevilling på 800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til Islev Skoles boldbane.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 23:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
På investeringsoversigten er der i budget 2020 afsat 800.000 kr. til udvidelse og omlægning af boldbanen, beliggende nord for Islev Skole.
Fritidsbrugerne har et ønske om mulighed for jævnligt af flytte banerne for at sprede sliddet på hele arealet.
Boldbanen rummer i dag mulighed for at spille på en 11-mandsbane eller alternativt på to 7- mandsbaner. En udvidelse vil betyde, at der bliver plads til yderligere to 3-mandsbaner, hvilket vil forbedre træningsfaciliteterne for boldklubben Orient samt Islev Skole.
Det foreslås, at arealet mellem den nuværende boldbane og naboarealet mod øst Ved Sportspladsen 14, der også ejes af Rødovre Kommune, omlægges til græs, således at der kan etableres to 3-mandsbaner jfr. vedlagte bilag.
Der er indhentet jordbundstekniske undersøgelser for at forsøge at etablere lignende jordbundsforhold på det nye boldareal, således at den samlede bane opleves ensartet.
For at overholde krav til sikkerhedsafstande omkring de to nye 3-mands boldbaner, er det nødvendigt, at boldbanen udvides maksimalt mod nabomatriklen. Eksisterende fodboldhegn fjernes og et nyt etableres i skel mellem boldbanen og Ved Sportspladsen 14. Udover at det sikrer mest mulig plads til baner, skabes der en bedre sammenhæng og tilgængelighed mellem Orients klubhus og boldbanen, idet der etableres en låge med direkte adgang fra klubhuset.
Såfremt det er muligt inden for den økonomiske ramme foreslås boldbanens vestlige hegn flyttet ca. 2 meter længere mod vest for at opnå en bedre fordeling af sliddet på banen.
Endvidere foreslås det, at der indhentes tilbud på at etablere hybridgræs i stedet for sportsgræs på det omlagte areal mellem den nuværende boldbane og nabogrunden. Dette arbejdet vil kun blive udført, såfremt udgiften kan holdes inden for den samledede økonomiske ramme.
Planlægningen af udvidelsen sker i tæt samarbejde mellem Børne- og Kulturforvaltningen, Teknisk forvaltning, Islev skole samt Orient Boldklub.
Der indhentes underhåndsbud i fagentreprise på opgaven fra kendte og benyttede entreprenører.
Lov- og plangrundlag
Byggestyringsreglerne.
Økonomiske konsekvenser
Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 800.000 kr. til projektet. I beløbet indgår bl.a. rydningsarbejder, jordarbejder incl. vand- og drænforhold, hegnsarbejder samt uforudseelige udgifter og eventuelt rådgiverhonorar.
Udgiften på 800.000 kr. vedrører hovedfunktion 3.22 Folkeskoler.
Tidsplan
Projektering og udbud: |
April - maj 2020 |
Forventet anlægsperiode: |
Ultimo juni - august 2020 |
Anlægsperioden er planlagt udført i sommerferien, hvor brugen af banen er minimal.
I det omfang budgettet tillader det, vælges der rullegræs, så banen kan tages i brug allerede 6 uger efter anlæg.
Bilag
Bilag 1: Bevillingsoplæg fra Teknisk Forvaltning af 17. marts 2020Bilag 2: Oversigt boldbanen, forslag placering af 3-mandsbaner
Handleplan for udsattepolitikken 2020
Sag nr. 77
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for udsattepolitikken. Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for perioden 2020-2022, der skal medvirke til at omsætte vision og strategimål i politikken til praksis.
Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at handleplan for udsattepolitikken 2020-2022 godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. april 2020, pkt. 22:
Anbefales.
Beskæftigelsesudvalget, 14. april 2020, pkt. 12:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I handleplanen arbejdes der med visionen om, at i Rødovre Kommune er der plads til alle – også dem på kanten af samfundet. Indsatserne sigter derfor mod at forbygge, at borgerne bliver socialt udsatte, samt at udsatte borgere kan få dækket deres grundlæggende behov og bliver støttet i at træffe valg, der fremmer deres livskvalitet.
Indsatserne i handleplanen relaterer sig til udsattepolitikkens fem strategimål:
- Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
- Vi finder løsninger sammen med borgeren
- Alle har en tryg base/bolig
- Alle har en meningsfuld beskæftigelse
- Alle har et godt og sundt liv
Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en toårig periode, og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området. Nogle af indsatserne knytter også an til mål i Social- og Sundhedsforvaltningens øvrige politikker og handleplaner, f.eks. frivilligheds- og sundhedspolitikken. Der er blandt andet hentet input til handleplanen på workshop med Udsatterådet og gennem dialogmøder med medarbejderne inden for Udsattepolitikkens områder.
Handleplanen indeholder fem fokusområder:
- Café Mødestedet version 20.20
- Udsatte mænd
- Hjælp til selvhjælp
- Fællesskaber for psykisk sårbare
- Nye veje til selvforsørgelse
I handleplanen er beskrevet udvalgte indsatser, som Rødovre Kommune og Rødovre Udsatteråd planlægger at gennemføre. Der er særligt fokus på fællesskaber for ensomme og psykisk sårbare, samt ledige og sygemeldte borgere. Udsatterådet spiller fortsat en central rolle i udarbejdelse af handleplanen og gennemførelse af konkrete indsatser. Rådet er en central platform for arbejdet med at forbedre socialt udsatte borgeres vilkår og en tæt samarbejdspart for kommunen.
Af udvalgte indsatser vil Udsatterådet videreudvikle eksisterende indsatser som Café Mødestedet, et ugentligt værested for socialt udsatte, for at sikre, at Café Mødestedet også fremadrettet er et sted, hvor der er gode rammer for brugerne og de frivillige. Udsatterådet vil starte et rockband for udsatte mænd for at bryde ensomheden og skabe mere livsglæde. Endelig vil Rådet undersøge behovet for en buddyordning, hvor en frivillig med egne erfaringer guider et ungt menneske til at træffe valg og gør livet lettere at håndtere. Formålet er at forebygge, at unge bliver udsatte. Udsatterådet har et tæt samarbejde med blandt andet Rødovre Kommune og Frivilligcentret om indsatserne.
Ud over de beskrevne indsatser i handleplanen har Udsatterådet fortsat fokus på at skabe flere billige boliger til udsatte unge jævnfør strategimål 3 om, at alle skal have en tryg base/bolig. Udsatterådet og forvaltningen er i dialog og proces om muligheden for at oprette midlertidige boliger til unge – både dem, der er udsatte og dem, der ikke er. Tandbehandling til socialt udsatte har også været et vigtigt fokusområde de sidste par år. Med aftale om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at etablere et tilbud om vederlagsfri tandpleje for de mest socialt udsatte borgere. Forvaltningen vil sammen med Udsatterådet være opmærksomme på hvilke lovgivningsmæssige muligheder, det kan give fremadrettet. Udsatterådet er desuden involveret i Ungepanelet og understøtter panelets initiativer for at forbedre udsatte børn og unges vilkår. Rådet vil fortsat støtte op om Rødovre Folkekøkken, Danmark Spiser Sammen og lignende tiltag. Rådet er også involveret i udviklingen af kommunens nye helhedsplan for psykisk sårbare, hvor rådet bidrager og kvalificerer planen med deres viden og erfaringer.
Rødovre Kommune arbejder for at styrke det lokale samarbejde om lighed i sundhed gennem Sundhedsfællesskabet, et tværfagligt og forpligtende samarbejde, der er indgået mellem socialpsykiatrien og sundhedscentrene i fire kommuner: Høje-Tåstrup, Glostrup, Albertslund og Rødovre på Vestegnen. I 2020 igangsættes projektet ’Træningsmakkere bygger bro til lokale idrætsfællesskaber’, hvor Sundhedsfællesskabet og Dansk Arbejder Idrætsforbund og Idræt For Sindet (DAI) gennem projektet vil styrke voksne psykisk sårbare borgeres netværk ved at inkludere dem i lokale idrætsfællesskaber gennem en innovativ, håndholdt indsats, der øger deres idrætsaktivitet og udvider deres netværk, så ensomhed bekæmpes. Projektet vil kombinere en fritidspasmodel med et peer to peer koncept (træningsmakker) som noget helt nyt. Derudover vil der også afholdes en Sundhedsmarkedsdag for psykisk sårbare borgere, hvor deltagerne kan prøve forskellige aktiviteter og få info om særlige tilbud i kommunerne.
Jobcentret iværksætter indsatsen 'Jobvejen', et undervisningsforløb for borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb fra sygedagpenge, og borgere der er blevet henvist til jobafklaringsforløb fra kontant-hjælpsområdet. Forløbet skal bidrage til, at borgere får et styrket fokus på beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet på trods af deres respektive helbredsmæssige udfordringer samt andre udfordringer, der står i vejen for at blive selvforsørgende.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Midtvejsstatus på indsatserne fremlægges politisk i foråret 2021.
Endelig status på handleplanens indsatser fremlægges politisk i foråret 2022, hvor den nye handleplan for udsattepolitikken også præsenteres.
Bilag
Bilag 1: Handleplan for Udsattepolitikken 2020 Forslag til kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn
Sag nr. 78
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I budgetresolutionen for budget 2020 er det beskrevet, at der skal udarbejdes en kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn.
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed forslag til kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn til godkendelse, efter forslaget har været i høring hos Handicaprådet.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at forslag til kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. april 2020, pkt. 24:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Formålet med afløsning/aflastning til forældre med handicappede børn er at give familien et frirum og samtidigt skabe gode rammer for barnet. Kvalitetsstandarden er en formalisering af den nuværende praksis. Formålet med kvalitetsstandarden er at fastlægge et politisk kvalitetsniveau for afløsning/aflastning og sikre gennemsigtighed i serviceniveauet.
Kvalitetsstandarden omhandler tilkendelse af afløsning/aflastning af forældre til børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er ifølge lovgivningen kommunerne, der ud fra en individuel vurdering afgør, hvornår der skal tilkendes afløsning/aflastning.
Kvalitetsstandarden består af en beskrivelse af graden af afløsning i hjemmet og aflastning uden for hjemmet, opdelt efter om der er tale om "mindre omfang", "middel omfang" eller "stort omfang". Kvalitetsstandarden er vejledende i forhold til den individuelle vurdering, der skal foretages i hver enkel sag.
Kvalitetsstandarden har været i høring hos Handicaprådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service § 44, jævnfør § 84, stk. 1.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 2: Bilag kvalitetsstandard - Aflastningafløsning i henhold til lov om social service § 44, jf. § 84.Bilag 3: Høringssvar fra handicaprådet
Dispensation for reglerne om undervisningstid på Udviklingscenter Skiftesporet
Sag nr. 79
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de sidste seks år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.
Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Kommunalbestyrelsen giver dispensation til, at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2020/2021 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin.
Social- og Sundhedsudvalget, 14. april 2020, pkt. 25:
Anbefales.
Børne- og Skoleudvalget, 14. april 2020, pkt. 29:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.
Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:
- Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
- Undervisning og supervision af personalet
- Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen.
"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love " (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.
Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).
Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.
Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.
Lov- og plangrundlag
L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2020 og frem til 31. juli 2021.
RAB, afd. Roskildevej, skema A vedr. nybyggeri
Sag nr. 80
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB har fremsendt skema A-ansøgning vedrørende opførelse af 29 almene familieboliger. Boligerne opføres som et seniorbofællesskab beliggende ovenpå en dagligevarebutik og byggeriet gennemføres i samarbejde med ejer af dagligvarebutikken.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at skema A-ansøgningen vedrørende opførelse af 29 almene familieboliger, beliggende på Roskildevej 340, godkendes,
- at den budgetterede husleje på 1.173 kr./m2 godkendes,
- at der gives tilsagn om kommunal støtte i form af grundkapitallån på 10% af anskaffelsessummen, samt at der i budget 2020 gives en tillægsbevilling på 7.238.000 kr. til Økonomiudvalget, som finansieres af kassebeholdningen,
- at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi,
- at tilsagnet gives på de betingelser som fremgår af bekendtgørelse om støtte kapitel 6 samt
- at udkast til aftale om udlejningsregler godkendes, idet borgmesteren bemyndiges til at indgå endelig aftale mellem RAB og kommunen om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
DAB har på vegne af Rødovre Almennyttige Boligselskab fremsendt skema A-ansøgningen vedrørende opførelse af 29 almene familieboliger. Boligerne opføres som en del af en kommende bebyggelse bestående af en dagligvarebutik i stueetagen og et seniorbofællesskab på 1-4 etage inkl. fælleshus med tilhørende tagterrasse på øverste etage.
Projektet ligger til grund for Lokalplan 147 - Dagligvarebutik og boliger på Roskildevej 340 med tilhørende Tillæg 4 til Kommuneplan 2018 Roskildevej 340, som Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. november 2019. Det samlede boligareal er 2.857 m2, heraf 10 2-rumsboliger på 78 m2, 19 3-rumsboliger på 102-108 m2 samt fælleshus på 112 m2. Samtlige boliger er elevatorbetjente og de enkelte boliger udføres med manøvreareal i badeværelser og køkkener på 150 cm.
Den samlede anskaffelsessum er opgjort til 72.382.000 kr., som er baseret på maksimumbeløbet tillagt fastprisregulering, idet det forudsættes at maksimumbeløbet gældende for tidspunktet for fremsendelse af skema B lægges til grund. Den andelige anskaffelsessum fastlægges ved skema B.
Anskaffelsessummen finansieres ved optagelse af realkreditlån (88%), kommunal grundkapital (10%) og beboerindskud (2%). Kommunen stiller garanti, der omfatter den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi.
Huslejen eksklusiv skønnet forbrug er budgetteret til 1.173 kr./ m2
Ifølge almenboliglovens § 51a skal almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, udlejes til boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen indgår senest samtidigt med tilsagnet aftale om, hvorledes udlejningen skal finde sted.
Udkast til aftale om udlejningsregler er udarbejdet. Anvisningen til en bolig i bofællesskabet sker uden om de almindelige ventelister og anvisningsregler. For at kunne blive skrevet op på ventelisten forudsættes det, at man kan tilslutte sig bofællesskabets værdier om, at beboerne forventes at bidrage til fællesskabet og til et positivt, aktivt naboskab. For at få anvist en bolig, skal følgende kriterier være opfyldt: Ansøger eller dennes ægtefælle skal være over 55 år, og der må ikke være hjemmeboende børn i husstanden, hvorfor husstanden kun kan være en eller maksimalt to personer, ved anvisningen af en bolig.
Når byggeriet er færdigt, forventes boligerne at blive en del af RAB's afdeling Bybjerget ved en sammenlægning. De nyopførte boliger bevarer deres status som seniorbofællesskab efter den driftsmæssige sammenlægning med afdeling Bybjerget.
Bebyggelsen opføres på en grund, matr. nr. 8 ft Rødovre By, Rødovre, som tilhører Lidl Danmark K/S. Ejendommen vil blive opdelt i ejerlejligheder, hvor RAB, afd. Roskildevej erhverver den ene. Byggeriet påtænkes gennemført efter ”den delegerede bygherremodel”. Som udgangspunkt skal tilsagnsmodtager/boligorganisationen være bygherre ved byggeriets gennemførelse. Efter almenboliglovens § 116 kan boligerne opføres i et samarbejde mellem boligorganisationen og en privat part, der opfører boligerne, hvis samarbejdet er nødvendigt for opførelsen af boligerne, og boligorganisationen ikke løber unødige risici. Tilsagnet skal endvidere være betinget af, at den private part overholder de samme udbudsretlige forpligtelser som påhviler boligorganisationen.
DAB har oplyst, at gennemførelsen af projektet forudsætter 1) køb af byggeretter på Lidl’s ejendom og 2) at gennemførelsen af det samlede projekt bestående af en Lidl dagligvarebutik i stueetagen, parkeringskælder og p-plads sker i et samarbejde med Lidl. DAB har i den forbindelse oplyst, at Lidl varetager RAB’s bygherreforpligtelser, herunder at minimum 80% af bygge- og anlægsarbejderne udbydes efter gældende regler.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger, lbkg 2019.02-01 nr. 119, § 115 (tilsagn) § 116 (delegeret bygherremodel) § 51a (udlejningsaftale for bofælleskaber).
Bekendtgørelse 2020-01-09 nr. 14 om støtte til almene boliger mv. kaptiel 6 (støtteansøgning og tilsagn om støtte).
Lokalplan 147.
Økonomiske konsekvenser
Udgiften på 7.238.000 kr. til grundkapitallånet vedrører funktion 8.32.24, indskud i Landsbyggefonden m.v.
Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. En risiko der må anses for lav.
Tidsplan
Boligerne forventes klar til indflytning ved årsskiftet 2021/2022.
Bilag
Bilag 1: Udkast til aftale om udlejningsregler for Seniorbofællesskabet Roskildevej 340 RKE afd. Horsevænget, væsentlig ændring af ejendom ved nedlæggelse af bolig
Sag nr. 81
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
RKE v/KAB har ansøgt om godkendelse til, at en 2-rums familiebolig beliggende Horsevænget 3, 1. nedlægges midlertidigt og tillægges afdelingens ejendomskontor.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at der gives tilladelse til, at RKE, afdeling Horsevænget midlertidigt nedlægger boligen, beliggende Horsevænget 3, 1. i en periode på op til 3 år.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
KAB har på vegne af RKE ansøgt om tilladelse til midlertidig at nedlægge en 2-rums familiebolig med et nettoetageareal på 46 m2, beliggende Horsevænget 3, 1, på hjørnet af Rødovrevej med henblik på udvidelse af RKE’s ejendomskontor.
Boligen, der pt. ikke er udlejet, ligger på 1. sal i en 2-etages ejendom, hvor der er ejendomskontor og erhvervslejemål i stueetagen og boliger på 1. sal. Der er fælles adgang til ejendomskontor og familiebolig via en baggang og en stejl smal trappe til første sal og boligen. Ejendomskontor og familiebolig deler kælderlokaler med samme indgang og herunder også adskilte badeforhold, idet der kun er toilet i familieboligen. I selve lejemålet vil der blive fjernet en let skillevæg mellem det nuværende køkken og soveværelset.
RKE har gennem længere tid arbejdet med effektiv drift og besparelser for at leve op til de øgede effektiviseringskrav til de almene boligorganisationer. Arbejdet har indtil videre ført til reduktion af ejendomskontorer fra fire til de nuværende to og pr. 1. oktober 2020 vil man yderligere reducere antallet til et kontor med henblik på at samle serviceringen af alle RKE’s boliger og lejere fra dette kontor. Personalegruppen samles 1. oktober 2020 med udgangspunkt fra samme ejendomskontor, hvilket kræver mere plads til velfærdsfaciliteter.
Etableringen af det midlertidige ejendomskontor i Horsevænget 3, stue og 1. st. sal skal ses i lyset af, at RKE arbejder med at undersøge, hvor der kan etableres et permanent kontor, eventuelt ved opførelse af nybyggeri. Baggrunden for ansøgningen er, at der i undersøgelsesfasen vil være behov for midlertidig benyttelse af boligen til ejendomskontor.
Lejetabet for familieboligen på første sal udgør 62.028 kr. årligt, hvilket vil blive dækket via arbejdskapitalen frem til oktober 2020 og herefter forholdsmæssigt af de boligafdelinger, som betjenes af ejendomskontoret.
Organisationsbestyrelsen har på sit møde den 11. december 2019 godkendt administrators (KAB) oplæg til inddragelse af boligen til ejendomskontor, herunder at kommunen ansøges om tilladelse til midlertidig nedlæggelse af boligen.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger § 28, stk. 1, hvorefter væsentlig forandring af en almen boligorganisations ejendom kun kan ske med Kommunalbestyrelsens godkendelse.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Tilladelsen gives for en midlertidig periode på op til 3 år.
Bilag
Bilag 1: KABs Ansøgning om midlertidig nedlæggelse af boliger Horsevænget 3Bilag 2: Skitse bolig
Ansøgning om fritagelse for dækningsafgift Fitness World
Sag nr. 82
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Fitness World, lejer af Roskildevej 398, har ansøgt om fritagelse for dækningsafgift med tilbagevirkende kraft fra 2013 og fremadrettet. Rødovre Centrum har ansøgt om fritagelse for dækningsafgift for Fitness World med tilbagevirkende kraft for årene 2018-2019 og fremadrettet. Ansøgningerne er modtaget uafhængigt af hinanden, men grundlaget er det samme, og derfor behandles ansøgningerne i samme sag.
Indstilling
Ressource - og Serviceforvaltningen indstiller,
at Fitness World Roskildevej 398 får fritagelse for dækningsafgift med virkning fra 2017-2020 og fremadrettet og at Fitness World, Rødovre Centrum får fritagelse med virkning fra 2018-2020 og fremadrettet.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Ejer af Roskildevej 398, I/S Hadsund 12, har givet Fitness World fuldmagt til at ansøge Rødovre Kommune om fritagelse for dækningsafgift med tilbagevirkende kraft fra 2013 og fremadrettet. Rødovre Centrum har også ansøgt om fritagelse for dækningsafgift for lejemål til Fitness World for årene 2018-2019 og fremadrettet.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at pålægge private kontorer og forretningsejendomme en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien (ejendomsværdien minus grundværdien), som ejendomsskatteloven giver mulighed for.
Der har i mange år været en administrativ praksis i kommunerne om fritagelse af fitness centre. Det sker blandt andet på grund af Østre Landrets dom fra 1998, hvoraf det fremgår, at idrætsformål ikke anses for at være omfattet af dækningsafgiftspligten. Endvidere har Indenrigsministeriet i brev til en kommune i 1999 udtalt, at et fitnesscenter ikke er dækningsafgiftspligtig.
Rødovre Kommune har i 2008 bevilget fritagelse for dækningsafgift til ejendom beliggende Rødovrevej 247, som benyttes til fitnesscenter (SATS).
Fitness World på Roskildevej 398 deler sig over 2 lejligheder 1441 m2 i alt. Der er tale om en 100% fritagelse på den ene lejlighed og 34% fritagelse på den anden lejlighed.
Fitness World i Rødovre Centrum dækker 1805 m2 ialt og det svarer til ca 1,1 % af centerets samlede afgiftspligtige areal.
Fitness World på Roskildevej har anmodet om fritagelse med tilbagevirkende kraft fra 2013. Der er 3 års forældelse, og der kan kun ske fritagelse for årene 2017-2020 og fremover. Kommunen har modtaget deres ansøgning i 2019, derfor tilbagebetaling fra året 2017.
Lov- og plangrundlag
Ejendomsskatteloven § 23 A.
Økonomiske konsekvenser
Fritagelsen vil betyde et årligt indtægtstab for Rødovre Kommune på ca. 53.000,- kr. for Fitness World Roskildevej 398 og ca. 188.000,- kr. for For Fitness World Rødovre Centrum, for 2020 og fremover.
Der skal tilbagebetales ca. 589.400 inklusiv renter i alt for årene 2017-2019, som finansieres af kassebeholdningen.
Tidsplan
Ingen.
Restancer og afskrivninger 2019
Sag nr. 83
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
En opgørelse over Rødovre Kommunes restancer fra 2016 til 2019 samt afskrivninger foretaget i 2019.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at opgørelsen over restancer og afskrivninger på 1,7 mio. kr. i 2019 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Opgørelsen over Rødovre Kommunes restance- og afskrivningsudvikling fra 2016 til 2019.
Restancer
Restanceopgørelsen omfatter alle de situationer, hvor borgere eller virksomheder har gæld til kommunen med undtagelse af lån til betaling af ejendomsskat og boligydelseslån til pensionister. Desuden suppleres opgørelsen med andre kommuners gæld til Rødovre Kommune. Opgørelsen er inkl. renter, gebyrer og afgifter.
Rødovre Kommunes restancer er samlet set steget med 32 % fra december 2018 til december 2019 svarende til ca. 10,8 mio. kr. Denne stigning dækker over såvel stigende som faldende restancer, hvor de mest markante ændringer er daginstitution (55 %) og enkeltstående regninger (197 %). Stigningen i de enkeltstående regninger skyldes til dels, at flere mellemkommunale regninger først blev betalt i januar 2020 grundet systemtekniske udfordringer (det samlede krav udgjorde 7,8 mio. kr.). Stigningen i restancer vedrørende daginstitution skyldes til dels, at der ikke har været modregnet i børne- og ungeydelsen i 2019 mod normalt 4 gange om året. Denne manglende modregning forventes at udgøre ca. 2,0 mio. kr. Rødovre Kommune har fået oplyst, at den manglende modregning i Børne- og Ungeydelsen skyldes "datafejl", men har endnu ikke kunnet få oplyst hvad denne "datafejl" dækker over. Vi er i fortsat dialog med Gældsstyrelsen omkring den manglende modregning, men det er fortsat uvist, hvornår der igen sker en modregning i børne- og ungeydelsen.
Afskrivninger
Afskrivningen vedrører krav tillagt udpantningsret. Afskrivning af restancer kan blive nødvendig på grund af forældelse/bortfald. Med enkelte undtagelser er forældelsesfristen for gæld til kommunen 3 år. Desuden kan restancen afskrives på grund af dødsfald, konkurs, eftergivelse, gældssanering m.v.
Kravene er forældede/bortfaldne, når de pågældende skatteydere har vist sig ude af stand til at betale kravene. Det har ikke været muligt at fastsætte en betalingsordning eller indgå en afdragsordning med borgerne. En del krav er returneret fra Gældsstyrelsen, da det ikke har været muligt at inddrive kravet ved lønindeholdelse eller udlæg idet borgerne intet ejer, der kan gøres til genstand for udlæg. Langt den overvejende del af kravene er afskrevet, da kravene er bortfaldet eller forældet efter lovgivningen. Resten af kravene er afskrevet grundet fraflytning til udlandet, gældssanering, konkurs eller som følge af dødsfald.
Kravene vedrører primært tidligere år, men er afskrevet i 2019.
Afskrivningen for 2019 udgør 1,7 mio. kr.
Lov- og plangrundlag
Jævnfør gældende bemyndigelse forelægges forældede/bortfaldne krav (krav med udpantningsret) Økonomiudvalget til orientering én gang årligt.
Civilretslige krav over 50.000 kr. skal altid forelægges Økonomiudvalget til beslutning. Civilretslige krav under 50.000 kr. forelægges Kommunaldirektøren.
Økonomiske konsekvenser
Den samlede gæld pr. 31. december 2019 udgør 44,1 mio. kr., heraf er der oversendt sager til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for 21,6 mio. kr. Når kommunen ikke får pengene ind og derfor afskriver, betyder det, at kommunens økonomiske råderum mindskes. Den kommunale andel af afskrevne krav i 2019 udgør 1,3 mio. kr.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Restancer og afskrivninger 2019 Årsregnskab 2019
Sag nr. 84
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Årsregnskab 2019 er nu udarbejdet. Driftsudgifterne udgør 2.753,8 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 2,9 mio. kr, set i forhold til det korrigerede budget på 2.750,9 mio. kr. I 2019 har de samlede anlægsudgifter været 232 mio. kr.
Efter den politiske behandling af årsregnskabet, skal kommunens revision, BDO Statsautoriseret Revisionsselskab, foretage den lovpligtige revision.
Det Grønne Regnskab 2019 er også udarbejdet.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at Årsregnskab 2019 afgives til revisionen samt
- at Grønt Regnskab 2019 tages til efterretning.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Driftsudgifter
De samlede driftsudgifter er på 2.753,8 mio. kr. Det korrigerede budget var på 2.750,9 mio. kr. Der var således en merudgift på 2,9 mio. kr. Serviceudgifterne, som er en del af de samlede driftsudgifter, udgør 2.042,8 mio. kr. Dette er en merudgift på 3,6 mio. kr., set i forhold det til det korrigerede budget på 2.039,2 mio. kr.
En andel af kommunernes bloktilskud på 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne budgetlægger i overensstemmelse med den årlige økonomiske serviceudgiftsramme, som regeringen og KL har aftalt.
Kommunens andel af serviceudgifterne kan først endelig beregnes, når kommunernes samlede indmeldinger omkring regnskab 2019 foreligger. Det skal ses i sammenhæng med, at kommunens andel af bloktilskudet er betinget af, at kommunerne budgetlægger i overensstemmelse med den årlige økonomiske serviceramme, som regeringen og KL har aftalt. Kommunerne under ét er forpligtet til at overholde det fastlagte udgiftsloft for servicerammen.
Anlægsudgifter
Anlægsudgifterne er 232 hvilket er 71 mio. kr. mindre end det korrigerede budget på 303 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger på 192,5 mio. kr., hvor de 109,9 mio. kr. er uforbrugte anlægsmidler overført fra regnskab 2018.
Grønt Regnskab
Det Grønne Regnskab opgør forbruget af varme, el og vand i kommunens bygninger samt CO2 udledningen fra bygningerns energiforbrug og kommunens køretøjer. CO2 udledningen fra kommunens virksomhed er faldet med 6,8 % i 2019.
Kommunen har investeret i energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger herunder styring og overvågning, udskiftning til bæredygtige LED-løsninger, samt et vandspareprojekt på en af skolerne. Det vurderes løbende, hvorvidt bilerne er egnede til udskiftning til elbiler. Af kommunens 113 biler under 3500 kg er 32 elbiler (samt 5 hybridbiler), hvilket svarer til 28%.
Lov- og plangrundlag
Jf. styrelseslovens § 45 skal årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen (LBK nr 47 af 15/01/2019).
Jf. bekendtgørelse om kommuernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8, skal Kommunalbestyrelsen afgive årsregnskabet til revision inden 1. maj det følgende år (BEK nr 1051 af 15/10/2019).
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Regnskabet afgives til revisionen umiddelbart efter behandlingen i kommunalbestyrelsen. Fristen er inden 1. maj.
Bilag
Bilag 1: Grønt Regnskab 2019Bilag 2: Regnskab 2019 samlet ny.pdf
Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2019 til 2020
Sag nr. 85
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Med afslutning af regnskabet for 2019 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2019, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler på områder uden overførselsadgang.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at der gives en nettodriftsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 537.122 kr., Børne- og Skoleudvalget på -404.991 kr., Kultur- og Fritidsudvalget på 2.931.584 kr., Social- og Sundhedsudvalget på -1.451.867 kr. og Økonomiudvalget på -5.442.640 kr. samt
- at der gives en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på 1.099.383 kr. og at der afsættes et rådighedsbeløb på 1.099.383 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget i 2020 til projektet "Skovly - ny mødesal".
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På en række områder er der en tilkendegivelse af, at der kan forventes tilladelse til overførsel i henhold til de fastsatte overførselsregler, jf. nedenfor. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel.
Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af budgetrammen til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en genopretningsplan, hvis en enhed låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud. Et enkelt projekt har anlægslignende karakter og foreslås derfor overført til anlægsbevilling.
Overførsel af overskud mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling. På grund af statens sanktioner af kommunernes budgetoverskridelser, vil tillægsbevillinger kunne medføre et lavere bloktilskud fra staten. Derfor finansieres de ansøgte overførsler via de generelle reserver, hvor der er afsat 10 mio. kr. til en sanktionspulje med henblik på at sikre overførsel mellem årene, givet de sanktioner, der er knyttet til kommunernes budgetter og regnskaber i 2020.
Oversigt over uforbrugte driftsmidler i 2019 og finansiering af overførslerne til 2020
Uforbrugte driftsmidler (mio.kr.)
Overførsel i henhold til overførselsreglerne -4,2
Ansøgte reguleringer 7,5
Ansøgte reguleringer uden overførselsadgang 4,0
Sanktionspulje 10,0
Rest - tilgår kassebeholdningen -2,7
De ansøgte reguleringer omhandler eksterne puljemidler, udskydelse af aktiviteter som led i opbremsning af forbrug i 2019, konkrete forhold på ældreområdet, midler til kunstfonden og taekwondolokaler.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).
Økonomiske konsekvenser
Kassebeholdningen forøges med -2.731.409 kr.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2019 til 2020 Overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2019 til 2020
Sag nr. 86
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Med afslutningen af regnskabet for 2019 har Økonomi & Analyse opgjort de uforbrugte anlægsmidler samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler. Der søges om overførsel af rådighedsbeløb for 84 mio. kr.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 63,1 mio. kr., Børne- og Skoleudvalget på 2,2 mio. kr., Kultur- og Fritidsudvalget på -7,8 mio. kr., Social og Sundhedsudvalget på 23,0 mio. kr., og Økonomiudvalget på 3,5 mio. kr., samt
- at det resterende rådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. til Rødovre Skole, under Børne- og Skoleudvalget, indarbejdes i budget 2021 samt
- at det resterende rådighedsbeløb på 4 mio. kr. til Skibet, under Børne- og Skoleudvalget, indarbejdes i budget 2022.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Bevillingsreglerne vedtages årligt af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen. Én gang årligt fremlægges en overførselssag vedr. drift og en overførselssag vedr. anlæg for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Muligheden for tilladelse til overførsel skal først og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd. Der kan i forbindelse med fremlæggelse af overførselssagerne søges om overførsler på områder, hvor der ikke er tilkendegivet forventning om tilladelse til overførsel. Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år.
Ved udgangen af 2019 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede. Af de uafsluttede anlægsprojekter søges der om overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2019 til 2020 på i alt netto 84 mio. kr. Overførslerne fremgår af bilaget, hvor de enkelte anlægsprojekters rådighedsbeløb er anført og med en bemærkning om baggrund for overførslen. Overførsel mellem årene sker ved, at der gives en tillægsbevilling til de respektive udvalg.
I forbindelse med gennemgang af uforbrugte rådighedsbeløb har Børne- og Kulturforvaltningen vurderet, at der for Rødovre Skoles vedkommende er behov for at overføre 2 mio.kr. til 2020 og at det resterende rådighedsbeløb på 3,2 mio.kr. indarbejdes i budget 2021, frem for at blive overført til 2020. Det uforbrugte rådighedsbeløb vedørende Skibet på 4 mio. kr., vil blive indarbejdet i overslagsår 2022 i budget 2021 (2022-2024).
De største overførsler over 5 mio.kr. udgøres af følgende projekter:
Indkøb af skraldebiler 42,0 mio. kr.
Plejehjemmet Ørbygård – Servicearealer 9,4 mio. kr.
Plejehjemmet Ørbygård – Ældreboliger 9,1 mio. kr.
Søtorp 6,6 mio. kr.
Ovenstående projekter udgør 67,1 mio. kr. af de i alt 84 mio. kr., der søges overført.
Særskilte forklaringer på overførslerne fremgår af bilaget.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).
Økonomiske konsekvenser
Nettotillægsbevilling på 84 mio. kr. til budget 2021.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over uforbrugte anlægsmidler i 2019 der søges overført til 2020 Optagelse af lån vedrørende indefrosset grundskyld 2020
Sag nr. 87
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Optagelse af lån vedrørende midlertidig indefrosset grundskyld 2020
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at der optages ét variabelt forrentet 10-årigt stående lån i KommuneKredit på 18.917.598 kr.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I foråret 2018 vedtog Folketinget en midlertidig indefrysning af grundskyld for perioden 2018 - 2020. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at de overdrages til Skat. Den gældende lovgivning foreskriver, at SKAT overtager gældsforpligtelserne i 2021, men det forventes, at den midlertidige indefrysningsordning vil blive forlænget til og med 2023, det vil sige, at SKAT forventes at overtage gældsforpligtelserne i 2024. Kommunen har mulighed for at finansiere fastfrysningen hos KommuneKredit.
Ressource- og Serviceforvaltningen anbefaler derfor, at kommunen optager ét variabelt forrentet 10 årigt stående lån svarende til den samlede indefrosne grundskyld i 2020 på 18.917.598 kr. Den variable rente på lånetilbuddet er den 6. april på 0,13 % p.a. Lånetilbuddet kan ses på KB-nettet.
I budget 2020 er der forudsat et låneoptag vedrørende den indefrosne grundskyld på 26,6 mio. kr.
Kommunen har tidligere optaget 2 lån vedrørende indefrysning af grundskyld
- vedrørende 2018, 7.812.433 kr. (KB mødet den 26. februar 2019, sag nr. 28)
- vedrørende 2019, 14.570.264 kr. (KB mødet den 27. august 2019, sag nr. 127).
Lov- og plangrundlag
Lånene optages jf,
Den kommunale styrelseslov, § 41 (LOV nr 47 af 15/01/2019).
Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning mm. (BEK nr 1580 af 17/12/2013).
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (BEK nr 830 af 21/06/2018).
Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (LOV nr 278 af 17/04/2018).
Økonomiske konsekvenser
Kommunens langfristede gæld forøges i regnskabsåret 2020 med 18.917.598 kr.
Lånet overdrages til Skat i 2021 jf. gældende lovgivning, men forventes udskudt til 2024.
Tidsplan
Låneoptagelsen foretages snarest muligt efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.
Revisionsberetning nr 6, løbende revision, delberetning for regnskabsåret 2019
Sag nr. 88
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
BDO Statsautoriseret Revisionsselskab har fremsendt revisionsberetning nr. 6, løbende revision, vedrørende 2019.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
- at de i Social- og Sundhedsforvaltningen iværksatte handlinger godkendes samt
- at revisionsberetning nr. 6 iøvrigt tages til efterretning.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har fremsendt revisionsberetning nr. 6 vedrørende den løbende revision. Revisionsberetningen nr. 6 kan findes i sin fulde længde på KB-nettet.
Revisionsberetningen indeholder afrapportering af den revision, som vedrører 2019 udført indtil december 2019. Revisionen for regnskabsåret 2019 er først afsluttet, når revisionen har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom.
Revisionsbemærkningerne der skal behandles af Kommunalbestyrelsen og fremsendes til tilsynsmyndigheden er anført under afsnit 2.2, hvoraf det fremgår at,
"Det var vores vurdering, at der var iværksat tilstrækkelig opfølgning på de fejl vi konstaterede ved revisionen i 2018.
Vi kan ved revisionen i 2019 igen konstatere fejl og mangler i sager med Tabt arbejdsfortjeneste på Merudgifter til børn.
Vi er bekendt med, at der vil blive udarbejdet en handle- og genopretningsplan på Børnehandicapområdet."
Handle- og genopretningsplanen er;
Ledelsestilsyn og intern kontrol
Kvalitetskontrollen i forvaltningen bliver fremover tilrettelagt og udført så det dels sikres, at kun sager med udbetalinger indgår i kontrollen og dels at omfanget af kontrollen inkluderer de opmærksomhedspunkter, som revisionen påpeger i forbindelse med sagsgennemgangen.
Tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til børn
I januar 2020 har forvaltningen gennemgået alle sager med henblik på at sikre kvaliteten af de enkelte sager, samt til brug for fokusområder og arbejdspunkter for den enkelte rådgiver. Der arbejdes fortsat ud fra de aftalte fokusområder, som der løbende følges op på ved ledelsestilsynet fremadrettet.
Fokusområderne i sagerne med tabt arbejdsfortjeneste deles op i en afklaring af, om barnet er i målgruppen samt en stillingtagen til sparede udgifter.
Lov- og plangrundlag
Den kommunale styrelseslov § 42, stk. 4 (LBK nr 47 af 15. januar 2019).
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 7 (BEK nr 1051 af 15. oktober 2019).
Revisionsregulativ for Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ankestyrelsen skal have den af Kommunalbestyrelsen behandlede beretning senest 3 måneder efter modtagelse fra revisionen. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.
Udskydelse af opkrævet dækningsafgift i 2020 2. rate
Sag nr. 89
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Udskydelse af forfaldsdatoen for 2. rate vedrørende dækningsafgift fra den 1. juli til den 1. december 2020.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at forfaldsdatoen af 2. rate vedrørende opkrævning af dækningsafgift 2020 udskydes fra den 1. juli til den 1. december 2020 med betalingsdato senest den 7. december.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
På grund af sundhedskrisen understøtter kommunen de økonomisk trængte virksomheder med at udskyde forfaldsdatoen af 2. rate af opkrævet dækningsafgift i 2020 fra den 1. juli til den 1. december 2020. For kommunen er det en budgetteret indtægt på 16 mio. kr., som udskydes i nævnte periode. Det er således en tilsvarende styrkelse af de lokale virksomheders likviditet.
Det foreslås derfor, at forfaldsdatoen ændres til den 1. december 2020 med betalingsdatoen senest den 7. december 2020.
Lov- og plangrundlag
Dækningsafgiften opkræves jf. den kommunale ejendomsskattelov (LBK nr 1104 af 22/08/2013).
Økonomiske konsekvenser
At udskyde forfaldsdatoen af 2. rate skønnes til at have en renteudgift på kommunens kassekredit på 30.000 kr.
KMD oplyser, at de foretager de systemmæssige ændriger til kostpris. De kommuner som ønsker at udskyde betalingen, skal være fælles om at betale for udviklingsomkostningerne. Fordelingen foretages på antal berørte ejendomme. Derudover skal den enkelte kommune påregne udgifter til de ændrede skattebilletter.
Tidsplan
Administrationen kontakter KMD umiddelbart efter beslutningen med henblik på at foretage de tekniske justeringer vedrørende opkrævningen af 2. rate.
Fremrykning af anlægsprojekter og lånedispensation
Sag nr. 90
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Corona-pandemien betyder, at ledigheden stiger og erhvervslivet er nødlidende, derfor indstilling om at fremrykke anlægsinvesteringer for 38,8 mio. kr., som kan være med til at give virksomhederne nye ordrer og skabe lokale arbejdspladser.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at der gives en anlægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget på 4,0 mio.kr., en anlægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalget på 0,9 mio.kr., en anlægsbevilling på 23,0 mio.kr. til Teknik- og Miljøudvalget, en anlægsbevilling på 4,9 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og anlægsbevilling på 6,0 mio.kr. til Økonomiudvalget og der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, som lånefinansieres.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
KL og Regeringen har indgået en aftale, som giver kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggeri og anlæg til 2020. Aftalen har til formål at understøtte danske virksomheder og arbejdspladser under COVID-19-pandemien. KL vurderer, der kan fremrykkes investeringer for 2,5 mia. kr. på landsplan.
Administrationen har udarbejdet en opgørelse over hvilke projekter, der kan fremrykkes. Nedenfor er opstillet de projekter, der foreslås fremrykket. En nærmere beskrivelse af projekterne kan findes i bilag til sagen.
Projekt |
Beløb til fremrykning, i t. kr. |
Pulje til mindre vedligehold på kommunale institutioner |
5.000 |
Støjreducerende belægning på kommunens gennemskærende veje |
23.000 |
Skovmoseskolen – Ventilation |
3.800 |
Energirenovering af Børneinstitutionen Kompasset |
200 |
Renovering af køkkener på plejehjemmene |
1.500 |
Udskiftning af vandinstallationer på Broparken |
3.400 |
Renovering af skydeklub |
900 |
Tilpasning af elevatorer til nye lovkrav |
950 |
I alt |
38.750 |
Der er tale om nye investeringer i byggeri og anlæg, som ikke tidligere er besluttet og ikke indgår i investeringsoversigten for budget 2020 (2021-2023). De nye investeringer er derfor oveni anlægsporteføljen på 128 mio. kr. for 2020, som blev besluttet med vedtagelsen af budget 2020.
En fremrykning af investering med henblik på at støtte erhvervslivet og skabe lokale arbejdspladser kræver dog, at kommunen har den fornødne likviditet hertil. Derfor er der søgt om lånedispensation hos Social- og Indenrigsministeriet. Rødovre Kommune har fået tilsagn til optagelse af lån til at finansiere de anførte projekter.
Lov- og plangrundlag
Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 128 af 1. februar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelse af garantier mv. (BEK nr. 1580 af 17/12/2013), kap. 2 og 3, aftale mellem regeringen og KL om "Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID19" af 26. marts 2020 og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).
Økonomiske konsekvenser
Regeringen har meldt ud, at lav likviditet ikke skal være en forhindring for at fremrykke anlæg. Der er derfor etableret en ekstraordinær lånedispensationsmulighed, som særligt retter sig mod kommuner, der har en likviditet under landsgennemsnittet, hvilket indbefatter Rødovre. En forudsætning for fremrykning af anlægsprojekterne er, at de kan lånefinansieres, og det forudsætter en dispensation fra Social- og indenrigsministeriet. Der er derfor blevet ansøgt om dispensation for låneoptagelse, og der er modtaget svar, der giver kommunen mulighed for at låneoptage til gennemførelse af de i denne sag nævnte projekter.
Af hensyn til kommunens likviditet bør en fremrykning, af anlægsinvesteringer til 2020, følges af en hurtig låneoptagelse. Derfor forudsætter fremrykningen en ændret praksis i forhold til låneoptagelse, så lånet, i modsætning til den nuværende praksis, optages før alle udgifterne er afholdt.
Den årlige udgift til renter og afdrag forventes på nuværende tidspunkt at udgøre 1,9 mio. kr. Effekten for 2020 forventes at være 1,5 mio. kr. I forbindelse med sag om optagelse af lån, som forventes fremlagt i maj-møderækken, vil den årlige udgift til renter og afdrag blive yderligere kvalificeret.
Den samlede udgift på 38.750.000 kr. og fordeler sig på følgende udvalg og hovedfunktioner, som anført nedenfor:
Udvalg |
Hovedfunktion |
Beløb i kr. |
TMU |
2.28 - Kommunale veje |
23.000.000 |
BSU |
3.22 - Folkeskoler m.m. |
3.800.000 |
BSU |
5.25 - Daginstitutioner |
200.000 |
KFU |
3.35 - Kulturel virksomhed |
900.000 |
SOU |
5.30 - Tilbud til ældre |
4.900.000 |
ØU |
0.55 - Diverse udgifter og indtægter |
5.950.000 |
I alt |
38.750.000 |
Tidsplan
Administrationen forventer at fremlægge en sag om optagelse af lån i majmøderækken. Alle projekter forventes afsluttet i 2020.
Bilag
Bilag 1: Beskrivelse af projekter Ligestillingsredegørelse 2020
Sag nr. 91
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Ligestillingsredegørelsen oplyser om ligestilling på personaleområdet og kommunens kerneydelser generelt. Herudover er der et særligt tema om kommunens kerneydelser indenfor beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande. Ligestillingsredegørelsen udarbejdes hvert tredje år.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at Ligestillingsredegørelsen 2020 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens § 5 og 5a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2020. I ligestillingsredegørelsen skal der redegøres for perioden 1. november 2017 til 31. maj 2020.
Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.
Folketinget har den 25. april 2019 vedtaget forenklinger af ligestillingslovens regler om indberetning af ligestillingsredegørelser, som er trådt i kraft den 1. maj 2019. Det betyder ændring i redegørelsens spørgsmål ligesom ligestillingsredegørelsen fremover indberettes hvert tredje år. Som noget nyt indeholder ligestillingsredegørelserne et specifikt tema, der vil skifte fra gang til gang. I 2020 er der særligt fokus på kommuners beskæftigelsesindsats over for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande.
Ligestilling på personaleområdet og kerneydelser generelt.
Ligestillingsredegørelsen skal informere om ligestilling på personaleområdet og kerneydelser generelt. Dette skal belyse, hvordan kommunerne arbejder med ligestilling. Inden for personaleområdet og kerneydelser generelt er spørgsmålene opdelt i kategorierne målsætninger og handlinger. Herudover opgøres også kønsfordelingen i ledelse fordelt på lønrammer og personalet som helhed, samt kønsfordelingen i personale på deltid og i antal af arbejdstimer. Data i disse tabeller er leveret af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Sirka. Tallene fra SIRKA trækkes på lønramme og ikke lederniveau, hvorfor det ikke er i overensstemmelse med det faktiske antal ledere. Personale & Udvikling har indberettet et ændringsønske, så tallene afspejler det reelle antal ledere. Dette gør sig gældende på opgørelsen for niveau 2 og niveau 3 chefer, hvor der i Rødovre Kommunes egne opgørelser er 53% mænd og 47% kvinder i 2020 på niveau 2 og 41% mænd og 59% kvinder i 2020 på niveau 3.
I Rødovre Kommunes retningslinjer for ligestilling er de bærende principper:
- At se potentialet i forskellighed og give alle lige muligheder for at udfolde deres styrker
- At alle arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver er lige vigtige
- At alle medarbejdere og ledere har ansvar for ligestilling, og dermed også ansvar for at bidrage med den åbenhed og viden, som er en forudsætning for at kunne tage evt. hensyn.
Målet er, at alle medarbejdere oplever ligestilling på arbejdspladsen i forhold til lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, orlov, karriere og forfremmelse mv. samt respekt for hinandens forskellighed.
Ift. kerneydelser generelt skal der denne gang kun nævnes et godt eksempel på de initiativer, der igangsættes i kommunerne. Det skal derfor bemærkes, at det nævnte eksempel kun er et af flere initiativer, hvor der er arbejdet med at fremme ligestilling i kerneydelserne.
Ligestilling inden for kommunens beskæftigelsesindsats over for indvandrerkvinder og -mænd fra ikke-vestlige lande.
Kerneydelser inden for beskæftigelsesindsatsen for indvandrerkvinder og –mænd fra ikke-vestlige lande indeholder spørgsmål om kommunens handlinger på området.
Herudover indeholder ligestillingsredegørelserne fakta på kommunens ligestilling inden for kommunens kønsfordeling af ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse, uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse på offentlig forsørgelse samt de forskellige former af offentlig forsørgelse og brugen af virksomhedsrettede tilbud og ordinær uddannelse. Data i disse tabeller er leveret af Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.
Lov- og plangrundlag
Ligestillingsloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Fristen for indberetning af Ligestillingsredegørelsen 2020 er d. 31. maj 2020.
Bilag
Bilag 1: Besvarelsen Diverse
Sag nr. 92
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - april 2020
Sag nr. 93
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Karrébyen - Tillæg til betinget aftale om mageskifte af areal
Sag nr. 94
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Indstilles godkendt.
Lukket punkt: Entreprenørliste CTS- vand-ventilation skoler
Sag nr. 95
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Indstilles godkendt.
Lukket punkt: Entreprenørliste - Nyager Skole, madkundskab
Sag nr. 96
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Indstilles godkendt.
Lukket punkt: Børneinstitutionen Søtorp – nyt udbud
Sag nr. 97
Beslutningskompetence: KB
Beslutning
Indstilles taget til efterretning.
Lukket punkt: Uansøgt afsked 1. kvartal 2020
Sag nr. 98
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 99
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 10.15.