Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

• Status på Covid-19
• Orientering om Rødovredagen 2020

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med sidste års budgetresolutioner blev det besluttet, at de politiske udvalg skal arbejde med FN’s verdensmål og grøn omstilling i samarbejde med borgere, organisationer og institutioner.

I forlængelse af den endelige vedtagelse af Rødovrestrategien foreslås en proces, der tager udgangspunkt i partnerskaber mellem Rødovre Kommune og lokalsamfundet.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at forslag til inddragelsesproces godkendes,
2. at der inviteres til stormøde, efter Rødovrestrategiens vedtagelse og når Covid-19-retningslinjerne tillader større forsamlinger samt
3. at arbejdet med udvikling af en model for partnerskaber sættes i gang.

Alle fagudvalg, 9. juni 2020:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
I april 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at FN’s verdensmål skulle indarbejdes i den kommende planstrategi. Planstrategiprojektgruppen planlagde herefter en proces for involvering af borgere og interessenter, der skulle være med til at give input til indholdet i planstrategien, før den skulle forelægges til politisk behandling.

På Rødovredagen 2019 inviterede Rødovre Kommune borgerne til dialog på biblioteket om byens bæredygtige udvikling på baggrund af et oplæg om FN’s verdensmål. Efter oplægget var der debat om udviklingen af byen.

Den 17. september 2019 var en række råd, foreninger og organisationer fra lokalsamfundet inviteret til en workshop, der skulle være med til at kvalificere arbejdet med verdensmålene i strategien. Workshop-grupperne blev blandet og sammensat ud fra deltagernes interesseområde.

Både Rødovredagen og workshoppen var velbesøgte og særligt på workshoppen var der stort engagement fra lokalsamfundet. Der var 30 deltagende foruden Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer. Dialog og workshop gav gode input til planstrategien og også input, som forvaltningen tog med hjem til inspiration til andre opgaver og den daglige drift.

I december 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende ”Forslag til Rødovrestrategi 2020” i offentlig høring. Strategien beskriver Rødovre Kommunes strategi og indsatsområder for bæredygtig udvikling samt arbejdet med otte udvalgte verdensmål. Kommunalbestyrelsen vedtog på samme møde at afholde et borgermøde i høringsperioden for strategien. Borgermødet skulle fungere som et ”kick-off-møde” og sætte udvalgenes arbejde med alle de 17 verdensmål i gang.

Aktuel status
På baggrund af de vidtrækkende tiltag for at bremse og begrænse udbredelsen af corona-virus i samfundet, blev det planlagte borgermøde, der skulle have været afholdt den 24. marts aflyst. Høringsperioden for Forslag til Rødovrestrategi 2020 blev forlænget til den 30. august i håbet om, at det ville blive tilladt at afholde større arrangementer i den mellemliggende periode. Det har vist sig ikke at være tilfældet, idet forsamlingsforbuddet af større grupper pt. strækker sig til den 31. august. Forvaltningen har derfor revurderet processen under hensyn til dels at engagere og inddrage borgerne i Rødovrestrategien og verdensmål-arbejdet og dels at vedtage Rødovrestrategien i indeværende år, som grundlag for arbejdet med ny kommuneplan i 2021.

Forslag til fremtidig inddragelsesproces
Arbejdet med verdensmålene fortsætter naturligvis efter den politiske vedtagelse af Rødovrestrategien. Det foreslås, at det bl.a. sker ved, at Rødovre Kommune arbejder aktivt med lokale partnerskaber ud fra udvalgte verdensmål (det kunne være verdensmålene om sundhed/trivsel og klimaindsats m.fl.). Partnerskaber er både et selvstændigt verdensmål og er en nødvendighed for at nå de øvrige mål om bæredygtighed – det er derfor en oplagt metode at anvende. En af fordelene ved at arbejde med partnerskaber er, at inddragelsesprocessen sker kontinuerligt som dialog frem for som et afsluttet forløb.

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen inviterer til et åbent stormøde for alle interesserede fra civilsamfundet med arbejdstitlen ”Vi arbejder med verdensmålene”. På stormødet skal borgere, virksomheder, foreninger mv. have mulighed for at gå i dialog med hinanden og med udvalgsformænd og repræsentanter fra forvaltningen om verdensmålene - og herunder om udmøntning af Rødovrestrategien. Som en del af dialogen på stormødet afsøges muligheder og potentialer for etablering af partnerskaber.

For at få engageret repræsentanter fra forskellige organisationer, institutioner m.fl. kan der ud over den brede annoncering sendes særskilte invitationer ud. Den tidligere anvendte bruttoliste til interessentmødet den 17. september 2019 kan evt. bruges. Derudover kan der annonceres med oplægget fra livsstilsekspert Anne Glad: ”Kan det bære?” - hendes inspirerende oplæg om bæredygtighed og forbrugeradfærd (hun skulle have været på til kick-off-mødet den 24. marts). Oplægget vil fungere som trækplaster til arrangementet og vil samtidig fungere som inspiration til de efterfølgende snakke/workshops på mødet om bæredygtighed, verdensmål og partnerskaber.

Stormødet kan afholdes efter vedtagelsen af Rødovrestrategi 2020 og når Covid-19-retningslinjerne tillader større forsamlinger, hvilket formentlig vil sige omkring årsskiftet.

Efter stormødet beslutter Kommunalbestyrelsen, hvilke partnerskaber, der i første omgang søges etableret for det videre samarbejde om verdensmålene. Partnerskaberne organiseres omkring udvalgene, i overensstemelse med budgetresolutionen. Den konkrete samarbejdsform i partnerskaberne skal udvikles og fastlægges nærmere. Rødovre kan f.eks. udtænke sin egen model for, hvordan man skal arbejde med lokale partnerskaber, så politikere, forvaltning, civilsamfundet og interesserede borgere får de bedste mulighed for at deltage.

Erfaringer og resultater fra arbejdet med partnerskaber samles op i en sag til Kommunalbestyrelsen i foråret 2021 med henblik på eventuelle justeringer af det videre arbejdet forankret i udvalgene.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse af Rødovrestrategi 2020: november.
Stormøde og nedsættelse af partnerskaber: omkring årsskiftet.
Opfølgning på partnerskaber: Kommunalbestyrelsesmøde foråret 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

En ny lokalplan for Valhøj Skole skal danne det planmæssige grundlag for den forventede udvidelse af skolen i de kommende år. Startredegørelsen for Lokalplan 151 Valhøj Skole beskriver hovedtræk vedrørende forventet indhold i arbejdet med lokalplanforslaget.

Sagen forelægges til behandling i Teknik- og Miljøudvalget og til orientering for Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 151 - Valhøj Skole vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 151. 

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 60:

Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 59:

Orientering taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes seneste befolkningsprognose viser, at der i de kommende år vil ske en fortsat befolkningstilvækst i kommunen. Dette medfører et behov for at øge elevkapaciteten indenfor skoleområdet. I den forbindelse er Valhøj Skole og tilhørende arealer vurderet til at kunne rumme en fremtidig udvidelse af skolen. Skolen er udpeget som temaskole for idræt. Byggeriet for udvidelsen forventes igangsat i foråret 2021.  

Status
Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Matters Arkitekter og Børne- og Kulturforvaltningen fået udarbejdet en række foranalyser af skolens brug og fysiske rammer. På baggrund af disse analyser og skolens ønsker for de fremtidige rammer, har Matters Arkitekter foreslået nogle foreløbige scenarier for mulige udvidelsesløsninger. Næste skridt er, at det skal besluttes hvilket af scenarierne, der skal danne grundlag for det videre arbejde mod et endeligt løsningsforslag.

Kommuneplan 2018
Kommuneplan 2018 giver mulighed for en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og maks. 3 etager. Desuden er Valhøj Skole og tilhørende boldbane udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og den centrale bygning er udpeget bevaringsværdig bygning.

Startredegørelse for Lokalplan
Der foreligger ikke en lokalplan for området på nuværende tidspunkt. En udvidelse af den størrelse, som bliver nødvendig for Valhøj Skole, er lokalplanpligtig, og der skal derfor igangsættes en lokalplanproces, som skal munde ud i en vedtagelse af en lokalplan for området, før byggeriet sættes i gang.

Startredegørelsen formidler et overblik over forventet indhold i det kommende lokalplanforslag. De temaer, der fremgår af startredegørelsen, er vurderet centrale for lokalplanarbejdet ud fra det analysegrundlag og de foreløbige scenarier, der foreligger på nuværende tidspunkt.

Temaer som på nuværende tidspunkt vides centrale er; kulturmiljø som omfatter arkitektur og udearealer/beplantning, samt et nyt fokus på udearealer i form af muligheder for integrering af klimatilpasningsløsninger. Desuden er der fokus på tilpassede og nye løsninger for trafik (biler, gående og cyklister) og parkeringsløsninger i området.

Forslag til Lokalplan 151 - Valhøj Skole forventes fremlagt til politisk behandling i november 2020. Tidsplanen forudsætter en beslutning om, hvilket scenarie der arbejdes videre med i løbet af maj- start juni måned. Det vil også afklare om der, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, skal udarbejdes et kommuneplantillæg. 

Inddragelse af brugere og borgere
Skolens brugere er inddraget i arbejdet med løsningsforslag for skoleudvidelsen. Naboer og andre interesserede vil blive inddraget i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.

Lov- og plangrundlag

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag til lokalplan - November 2020.
Høring i otte uger - December - januar 2020/21.
Endelig vedtagelse af lokalplanen - April 2021.
Offentliggørelse - Maj 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetresolutionerne i budgetaftalen for 2020, at brugen af plast skal reduceres. Der skal tages stilling til udfasning af plastflasker til vand i Rødovre Kommune som virksomhed samt igangsættelse af arbejdet med en plaststrategi.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune holder op med at købe vand på plastflasker, med mindre det er med henblik på videresalg til publikum,
2. at der gennemføres en 6 måneders testperiode for kantinerne på Rådhuset og i Teknisk Forvaltning, hvor forskellige alternativer til plastflasker til vand kan afprøves samt
3. at arbejdet med at udarbejde en plaststrategi igangsættes efter sommerferien.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 61:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund
Der bliver hvert år produceret ca. 330 millioner tons plast på verdensplan. Med den stigende produktion forventes det, at denne mængde firdobles inden 2050. Samtidig vil forureningen med plast allerede fordobles inden 2030.

I 2019 indgik Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet en politisk aftale, som skal forhindre, at engangsplastprodukter ender i naturen i så stor stil som i dag. Det betyder, at en række produkter bliver forbudt i EU i 2021, for eksempel engangsbestik af plast (gafler, knive, skeer og spisepinde), plasttallerkener til engangsbrug, sugerør af plast og vatpinde af plast.

I Danmark har vi en national handlingsplan for plast. Planen forholder sig til plastens brugbare egenskaber men også problemet med plastforurening i naturen. Handlingsplanen sætter fokus på forbruget af plast, hvordan vi genanvender det, og hvordan vi udvikler brugbare alternativer.  

Rødovre Kommune ønsker at gå forrest i kampen mod plastikaffald. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen vedtog en budgetresolution i budgetaftalen for 2020 om, at brugen af plast i Rødovre Kommune som virksomhed skal reduceres, og at første skridt skal være udfasning af brug af plastflasker til vand. På den baggrund har Teknisk Forvaltning kortlagt forbruget af plastflasker til vand samt de mulige alternativer.

Rødovre Kommunes indkøb af vand på plastflasker
I Bilag 1 er vist en oversigt over indkøb af plastflasker til vand via SKI-aftalen fra regnskabsåret 2018. Det fremgår af oversigten, at 30 enheder i Rødovre Kommune i 2018 har indkøbt vand på plastflasker. Heraf er det dog kun 7 enheder, som har indkøbt mere end 100 flasker. Det drejer sig om Viften, Rødovregård, Vestbad, Skovly, Skovmoseskolen, Rødovre Kommunale Rengøring samt kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning. Disse 7 enheder står for 96,5 % af det totale indkøb på 21.886 plastflasker.

De største indkøbssteder er Viften, Rødovregård og Vestbad. Disse enheder har alle udadvendte funktioner, og hovedparten af de indkøbte plastflasker til vand sælges videre til publikum. Det samme gælder for sportshaller samt større udendørs arrangementer som Rødovredagen.

Indtægten fra dette salg indgår i enhedernes drift, og af sundhedsmæssige årsager vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis publikum kun kan tilbydes sodavand og andre læskedrikke. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor ikke at stoppe indkøb af vand på plastflasker, der sælges til publikum, før der er fundet sundhedsmæssigt og økonomisk holdbare alternativer.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der gennemføres et 6 måneder langt forsøg i kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning, hvor forskellige løsninger for steder med salg af vand på plastflasker kan afprøves. Teknisk Forvaltning vurderer, at det er uproblematisk at stoppe indkøb af plastflasker til vand til internt brug i kommunen, og at dette kan igangsættes umiddelbart. I bilag 2 er vist en oversigt over alternativer til plastflasker til vand.

Ved at stoppe for indkøb af vand på plastflasker vil Rødovre Kommune være et godt eksempel for borgere og virksomheder på samme måde, som vi eksempelvis er det ved ikke at bekæmpe ukrudt med kemiske midler.

Plaststrategi for Rødovre Kommune som virksomhed
Udfasning af plastflasker til vand er kun et første skridt på vejen. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der sættes gang i arbejdet med at lave en plaststrategi, som også omfatter anvendelsen af plast til andre formål i Rødovre Kommune som virksomhed. På den måde kan Rødovre Kommune også går forrest i forhold til at reducere og genanvende plast.

Plaststrategien bør blandt andet omfatte forslag til en indkøbspolitik, der fokuserer på produkter med højt genanvendelsespotentiale eller højt indhold af genbrugsplast. Plaststrategien skal også have forslag til, hvordan brugen af plast kan mindskes samt kortlægning af, hvilke bæredygtige alternativer til plast, der findes. Et strategisk fokus på plast ligger desuden i naturlig forlængelse af den kommende Rødovrestrategi, som sætter fokus på en bæredygtig udvikling.

Udviklingen af en plaststrategi er en fælles opgave for forvaltninger og enheder i kommunen. De konkrete indsatsområder i plaststrategien skal modnes og udvikles i samarbejde med de enheder, som de berører. Kun ad den vej kan vi nå i mål med at minimere unødvendig brug af plast i Rødovre Kommunes enheder.

Plan for reduktion af plastaffald for borgere og virksomheder
Hvad angår borgeres og virksomheders anvendelse af plast er det et emne, der naturligt vil blive taget op i Rødovre Kommunes næste Affaldsplan. Den næste affaldsplan afventer udmelding fra Miljøstyrelsen om de nye nationale mål jævnfør sag nr. 17 på Teknik og Miljøudvalgets møde 6. marts 2018.

Vi skal have borgere og virksomheder til at sortere endnu mere plast fra til genanvendelse. Tillige skal vi oplyse og informere om, hvordan borgere og virksomheder kan påvirke værdikæden, når de køber produkter, der indeholder plast. Det forudsætter dog, at plastindustrien fokuserer på at designe produkter med henblik på genbrug og materialegenanvendelse.

Borgere og virksomheder skal opfordres til at vælge rene plastmaterialer frem for sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse. Endvidere skal virksomheder i lighed med Rødovre Kommune i højere grad efterspørge produkter fremstillet med indhold af genbrugsplast.

I den gældende Affaldsplan 2014-2024 er der fokus på en øget sortering, bedre indsamlingsordninger, mere direkte genbrug, bedre informationsmateriale og digitale løsninger til borgere og virksomheder.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes affaldsplan for 2014-2024.
Budgetaftale for 2020.
Plastik uden spild – Regeringens Plastikhandlingsplan december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Udfasning af plastflasker til vand vil have begrænsede økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Det forventes, at flaskerne de fleste steder erstattes af postevand, som er en billigere løsning. Udarbejdelse af en plaststrategi vil koste personalemæssige ressourcer, der forventes afholdt inden for eksisterende budgetter.  

Tidsplan

Udfasning af plastflasker kan iværksættes med kort varsel, når det er besluttet. Arbejdet med en plaststrategi samt forsøg i kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning kan startes efter sommerferien 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB 

Sagens kerne

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har været i 12 ugers offentlig høring fra 5. december 2019 til 27. februar 2020. Der indkom 4 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i indsatsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse vedtages endeligt og offentliggøres. 

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 62:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet 26. november 2019 (sag nr. 161) at sende Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring i 12 uger. Høringen blev afholdt i perioden 5. december 2019 til 27. februar 2020.

Der indkom 4 høringssvar, som ses i bilag 3. Høringssvarene handlede om ønsker om at deltage i Grundvandsforum samt et forslag om, at Rødovre Kommune skal tilmelde sig hjemmesiden Giftfri Have. Resume af høringssvar samt Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstillinger hertil fremgår af bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i indsatsplanen.

Efter høringen er Grundvandsforum blevet orienteret om, at høringssvarene ikke har givet anledning til ændringer, og at indsatsplanen vil blive forelagt politisk til endelig vedtagelse.

Baggrunden for indsatsplanen er, at Staten har gennemført en kortlægning af grundvandet og udpeget indsatsområder, hvor grundvandet skal beskyttes. Kommunerne skal herefter udarbejde en indsatsplan for de udpegede områder. Formålet med indsatsplanen er at identificere de vigtigste trusler mod den fremtidige vandforsyning i kommunen, samt hvilke indsatser der skal gøres for at afværge truslerne.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse indeholder en beskrivelse af rammerne og baggrunden for indsatsplanen samt den statslige grundvandskortlægning af Rødovre Kommune. Planen indeholder desuden en beskrivelse af de vigtigste trusler mod grundvandets kvalitet. Der skal ifølge planen ske indsatser inden for følgende områder: 

• Forurenede grunde
• Forebyggelse af ny forurening på virksomheder
• Bygge- og anlægsarbejder
• Glatførebekæmpelse
• Pesticider
• Nedsivning af regnvand
• Jordvarme mv.
• Boringer og brønde
• Indvindingsbetinget forringelse

En del af de beskrevne indsatser er en beskrivelse af, hvad der allerede gøres for at beskytte grundvandet. Denne eksisterende indsats skal naturligvis fortsætte og indgår derfor i planen. Der fastlægger også nye indsatser herunder: 

• opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde
• at undersøge, om anvendelsen af organiske tømidler i stedet for traditionelt vejsalt kan udvides til stier i parker og andre grønne arealer
• øget fokus på tilsyn med byggepladser
• kampagner for at motivere private grundejere til ikke at anvende pesticider. 

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 118 af 22. februar 2018.
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1218 af 25. november 2019.
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, BEK nr. 1153 af 18. november 2019.
Bekendtgørelse om indsatsplaner, BEK nr. 912 af 29. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de indsatser, der skal udføres af Rødovre Kommune, afholdes som udgangspunkt inden for de eksisterende budgetter.

Tidsplan

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har ingen udløbsdato og gælder dermed, indtil Rødovre Kommune eventuelt vælger at vedtage en ny.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2019 var der afsat 400.000 kr. til forundersøgelse af klimatilpasning ved Rødovre Parkvej. Teknisk Forvaltning har på den baggrund arbejdet på at undersøge de mulige løsninger i samarbejde med HOFOR. Der skal tages stilling til at igangsætte en proces med borgerinddragelse med henblik på gennemførelse af projektet. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der igangsættes en proces med borgerinddragelse med henblik på at gennemføre klimatilpasning i Parkstrøget langs Rødovre Parkvej som beskrevet i sagsfremstillingen.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 63:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På mødet 29. marts 2016 (sag nr. 46) vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et ideoplæg for Rødovre Parkvej. På mødet 24. april 2017 (sag nr. 64) blev Ideoplæg for Rødovre Parkvej godkendt som princip for den videre udvikling af parkvejen sammen med Dispositionsforslag for delstrækning af Rødovre Parkvej fra Tårnvej til Rødovrevej.

I dispositionsforslaget indgår klimatilpasning i Parkstrøget, hvor regnvand renses og forsinkes på overfladen. I budget 2019 var der afsat 400.000 kr. til forundersøgelse af klimatilpasning ved Rødovre Parkvej. Teknisk Forvaltning har på den baggrund arbejdet på at undersøge de mulige løsninger i samarbejde med HOFOR.

Situationen er i dag, at spildevand fra Bykernen ledes via en ledning i Rødovre Parkvej til en fælleskommunal kloakledning ved Elvergårdsvej. Her er der placeret et overløb, hvor spildevandet løber ud i Harrestrup Å under kraftig regn. I Spildevandsplan 2013-2020 er der krav til HOFOR om, at antallet af disse overløb skal begrænses.

Rødovre Centrum har efter aftale med HOFOR forberedt et areal på ca. 45.000 m2 med parkeringsplads for fraseparering af regnvand. Aftalen er i tråd med den strategi for udbygning af afløbssystemet, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt i Spildevandsplan 2013-2020, og som omfatter fraseparering af vejvand som en af de løsninger, der kan vælges mellem.

Formålet med den planlagte fraseparering er at mindske risikoen for oversvømmelser i Bykernen. Bykernen er en del af det område, der er udpeget som risikoområde 5 i Kommuneplan 2018. Herudover er formålet at opfylde spildevandsplanens krav om at reducere antallet af overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å. Endelig er separatkloakering generelt en mere miljørigtig og bæredygtig løsning, som der arbejdes hen imod i mange kommuner i Danmark.

For at den planlagte frakobling kan gennemføres, skal det frakoblede regnvand kunne transporteres til Harrestrup Å uden om det eksisterende afløbssystem. Vandet skal desuden forsinkes og renses før udledning til Harrestrup Å. Dette vil være en betingelse for, at løsningen ikke forringer miljøtilstanden i Harrestrup Å, og at der kan opnås udledningstilladelse fra Københavns Kommune.

På baggrund af forundersøgelsen vurderer Teknisk Forvaltning, at den bedste og billigste måde at rense og forsinke regnvandet er en klimatilpasningsløsning i det grønne areal i Parkstrøget. Parkstrøget er velegnet til dette formål, og løsningen vil tilføre området en rekreativ værdi. HOFOR har beregnet, at udgiften hertil er 11,3 mio. kr.

Alternativet er en traditionel kloakteknisk løsning i form af nedgravede rør på hele strækningen fra Rødovre Centrum til Harrestrup Å. Inden regnvandet ledes til Harrestrup Å, skal det renses i et bassin, hvilket også er en traditionel kloakteknisk løsning. HOFOR har beregnet, at den traditionelle løsning samlet vil koste 21,6 mio. kr. For begge løsninger gælder, at det er vandforbrugerne, som via vandregningen skal betale udgiften for at få afledt regnvandet fra området.

På mødet 24. november 2015 (sag nr. 203) vedtog Kommunalbestyrelsen, at de udpegede risikoområder skulle klimatilpasses over 10 år til en anslået pris af 379 mio. kroner. En klimatilpasningsløsning langs Rødovre Parkvej vil træde i stedet for nogle af de projekter, som indgik i overslaget på 379 mio. kr. og vil dermed ikke medføre en højere vandpris end, hvad der i forvejen var udsigt til. Projektet vil derimod være billigere og dermed medvirke til at holde vandprisen i ro.

Som en del af forundersøgelsen har Teknisk Forvaltning i samarbejde med HOFOR undersøgt de mulige finansieringsmodeller. Klimatilpasning på offentlige arealer er hidtil blevet gennemført som medfinansieringsprojekter. Det gælder eksempelvis Lørenskogvej og H. J. Holstvej. Medfinansieringsmodellen betyder, at kommunen afholder investeringsudgiften, som lånefinansieres. Det løbende afdrag videre faktureres herefter til forsyningsselskabet.

Alternativ til medfinansieringsmodellen er, at HOFOR gennemfører projektet som en almindelig investering på samme måde som traditionelle rør og bassiner. Dvs. helt uden om den kommunale økonomi. Denne model forudsætter, at Rødovre Kommune skriver ind i spildevandsplanen, at arealet udlægges til forsinkelse af regnvand.

HOFOR kan uanset finansieringsform kun dække de udgifter, der er nødvendige for regnvandshåndteringen. Udover selve anlæggene kunne det f.eks. være flytning af cykelsti og fortov. Udgifter til at give området et rekreativt løft skal dækkes på anden vis. Forundersøgelsen har vist, at der inden for de eksisterende driftspuljer kan findes midler til dette. F.eks. ved at plante børnetræer og via en prioritering inden for Sti-, Vej- og Parkpuljen. Der vil i så fald blive tale om en løsning svarende til den rekreative værdi området har i dag.

Parkstrøget langs Rødovre Parkvej er en vigtig del af Rødovres grønne struktur. Det er derfor oplagt med en tæt borgerinddragelse særligt i forhold til naboer men også i forhold til interesseorganisationer med videre, så vi kan få udviklet det best mulige projekt. Erfaringerne fra andre klimatilpasningsprojekter viser, at de bliver mest vellykkede, hvis der har været en tæt borgerinddragelse tidligt i forløbet. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der nu igangsættes en proces med borgerinddragelse omkring klimatilpasning på Rødovre Parkvej, som kan danne afsæt for en senere politisk stillingtagen til et konkret projektforslag.  

Lov- og plangrundlag

Spildevandsplan 2013-2020.
Kommuneplan 2018.
Medfinansieringsbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Forundersøgelsen har været afholdt inden for eksisterende personaleressourcer i samarbejde med HOFOR, hvorfor de 400.000 kr., som var afsat i 2019, ikke er anvendt.

HOFOR anslår, at en klimatilpasningsløsning i Parkstrøget vil koste 11,3 mio. kr. En traditionel løsning med nedgravede rør vil koste 21,6 mio. kr. Udgiften skal uanset valg af løsning dækkes af vandforbrugerne og vil være helt uden om kommunens økonomi.

Udgifter til rekreative tiltag afholdes af kommunen. Dette kan afholdes inden for eksisterende bevillinger (børnetræer, Sti-, Vej- og Parkpuljen), hvis der vælges en minimumsløsning. Teknisk Forvaltning anbefaler dog, at der søges om fondsmidler og/eller gives en bevilling i et senere budget, så der kan gennemføres et mere attraktivt projekt.

Tidsplan

Processen med borgerinddragelse igangsættes efter sommerferien. Den praktiske udførelse af et projekt kan tidligst finde sted i 2021-2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighed og sundhed er centrale elementer i Rødovrestrategien, som understøttes af aktiv og miljøvenlig transport som cyklisme. For at fremme cyklismen i Rødovre er der behov for en cykelstrategi. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan processen for udarbejdelse af strategien kan tilrettelægges.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at procesplanen for udarbejdelse af cykelstrategien godkendes samt
2. at cykelstrategien i forhold til de fysiske rammer tager afsæt i prioriteringen af nye cykelstier som tidligere er forelagt Kommunalbestyrelsen.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 65:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

For at sikre grundlaget og fastholde fokus på, hvordan kommunen arbejder med at udvikle cykling som transportvalg til og fra arbejde og i fritiden til indkøb, fornøjelse mv., er der behov for udarbejdelse af en cykelstrategi. Der er mange fordele ved at få en større andel af transporten til at foregå på cyklen og ikke med bilen. Mere cykling begrænser luftforurening - både lokalt og globalt, giver mindre trafikstøj og øger sundheden og livskvaliteten både for cyklisten og omgivelserne. Cykelstrategien ligger dermed naturligt i forlængelse af ambitionerne i Rødovrestrategien.

Tilvalg af cyklen sker ikke af sig selv. Tendensen er generelt en øget andel af biltrafik på bekostning af cykeltrafikken. Det kræver derfor et særligt fokus at udbrede cykeltrafikkens andel af transporten i Rødovre. En cykelstrategi vil være et redskab til, hvordan kommunen arbejder med at fremme og vedligeholde cyklismen blandt kommunens borgere, erhvervsdrivende, gennemkørende pendlere og egne medarbejdere. Sideløbende med udarbejdelsen af cykelstrategien vil forvaltningen se på, om der er steder, hvor der kan gennemføres tiltag, som gør det nemmere at være cyklist i Rødovre. F.eks. tiltag i lighed med tilladt højresving for rødt for cyklister.

Cykelstrategi og Trafikplan 2020
Strategien vil som udgangspunkt tage afsæt i tre hovedspor: 1) fysiske rammer, 2) adfærd og 3) kommunen som virksomhed. De tre spor vil bl.a. fokusere på nedenstående målsætninger:

• Anlæggelse og prioritering af fysiske tiltag på vejnettet, der øger trygheden, fremkommeligheden og trafiksikkerheden for cyklister
• Flere børn og unge på cykel til og fra skole
• Flere af kommunens ansatte vælger cyklen som det foretrukne transportmiddel
• Øget andel af fritids- og pendlercyklister i Rødovre

Hertil kommer målsætninger i tilknytning til tiltag og idéer, som kommer op i forbindelse med inddragelse af borgere, kommunens medarbejdere og erhvervslivet.

Vedrørende de fysiske rammer, så er der allerede foreslået og prioriteret nye cykelstiforbindelser. Disse er udpeget, og belyst i de to budgetresolutioner fra 2018 og 2020. Disse to kortlægninger og undersøgelser har blandt andet peget på Randrupvej, Hendriksholms Boulevard, Veronikavej, Damhus Boulevard, Sommerfuglevej, Ejbyvej, Viemosevej, Tæbyvej og Nørrevangen. Prioriteringen af nye cykelstiforbindelser indgår også i den kommende Trafikplan 2020, som del af handlingsplanen for udviklingen af vej- og stinettet i Rødovre.

Flere elementer i cykelstrategien vedrører adfærd og forventes gennemført med en bred borgerinddragelse i løbet af efteråret. Dette arbejde vil ske samtidig med den inddragelsesproces, som indgår i arbejdet med Trafikplan 2020. Her kan opnås synergieffekt, hvor borgernes input, ønsker og idéer kan medtages i både Trafikplan 2020 og i cykelstrategien. Til grundlag for arbejdet med trafikplanen er det en mulighed, at opstille en bod som del af Rødovredagen, hvor borgerne kan komme med input og ønsker, samt afholde en idéudviklingsworkshop, hvor fokus vil være den grønne omstilling af transport i Rødovre. Yderligere foretages der kvalitative undersøgelse med børn og unge som målgruppe, for at få belyst deres transportvalg og vaner, og hvilken rolle henholdsvis cykel/bil/offentlige transport spiller i deres sociale liv. I alle de tre aktiviteter vil der således også være fokus på forslag, som kan indgå i såvel cykelstrategien som Trafikplan 2020.

Ud over den almindelige borgerinddragelse er der behov for at inddrage erhvervslivet i Rødovre. Erhvervslivets mange ansatte er daglige pendlere i Rødovre, og kan bidrage til en øget andel af cykeltrafik, hvis der er fokus på at forbedre mulighederne for cykelpendling til og fra Rødovre.

Kommunen er en stor virksomhed med mange medarbejdere, og kan dermed også selv bidrage til en øget andel af cykeltrafik, hvis der internt er fokus på adfærd, og forbedring af mulighederne for cykelpendling til og fra kommunen som virksomhed. Kommunen kan være med til at vise erhvervslivet, hvordan gode løsninger og tiltag kan føres ud i livet ved at gå forrest, som det gode eksempel med nye ideer og cykeltiltag.

Procesplan for aktiviteter
Der er flere forskellige aktører, som ønskes inddraget i udarbejdelsen af cykelstrategien. Vi kategoriserer dem som følgende:

• Borgere (herunder særlige målgrupper, fx ældre, børn, unge m.fl.)
• Erhvervslivet/Interesseorganisationer (fx Cyklistforbundet, Erhvervsrådet m.fl.)
• Kommunen som virksomhed.

Disse grupper inddrages forskelligt i løbet af udarbejdelsen af cykelstrategien, men fælles for alle tre grupper er, at de inddrages til at opnå bedre forståelse for de udfordringer og barrierer, som påvirker cykelisme. Grupperne inddrages med bl.a. det formål at udvikle ideer og nye tiltag til fremme af cykelismen i Rødovre.

Aktiviteter

• Antropologisk undersøgelse af børn og unges transportvaner (sammen med Trafikplan 2020)
• Bod til Rødovredagen – åben for alle borgere (sammen med Trafikplan 2020)
• Idéudviklingsworkshop – alle borgere + særligt inviterede såsom unge, interesseorganisationer m.fl. (sammen med Trafikplan 2020)
• Antropologisk undersøgelse af cyklismen i Rødovre – f.eks VoxPop ved udvalgte vejkryds, interview af ’cykelfamilier’ og ’bilfamilier’, etc.
• Dialogmøde med interesseorganisationer (Cyklistforbundet, erhvervsliv o. lign.)
• Udarbejdelse af plan for kommunens medarbejdere, der understøtter brugen af cykling, som en del af pendling og arbejdet i Rødovre.

Hvilke metoder, der skal bruges til undersøgelsen, kan først fastlægges efter indledende møder med de øvrige forvaltninger, da cykelstrategien ikke kun omhandler det trafikale område, men også bæredygtighed og sundhed.

Indsamlingen af grundviden om cykelkulturen i Rødovre forventes først at kunne udføres i løbet 2021, idet det vil være hensigtsmæssigt forinden at få udarbejdet et datagrundlag (baseline) som grundlag for at kunne opstille mål for strategien.

På den baggrunde forventes det, at en endelig cykelstrategi kan fremlægges til godkendelse i efteråret 2021.

Datagrundlag for udpegning af målsætninger
Der vil være behov for at gennemføre yderligere undersøgelser af, de transportvalg borgerne i dagligdagen foretager sig. Dette er for at skabe grundlaget til at følge op på de målsætninger, der siger noget om, hvordan de forbedringer, handlinger og initiativer der gennemføres, har haft en effekt på cykeltrafikken i Rødovre. En sådan undersøgelse antages at kunne foregå via en online spørgeskema undersøgelse blandt kommunens borgere. Undersøgelsen skal derefter gentages 3 år senere, og bruges til at belyse om de implementerede løsninger, initiativer og kampagner har øget andelen af cyklister blandt borgerne i Rødovre.

Online undersøgelsen foreslås yderligere suppleret med trafiktællinger ved folkeskoler om morgen, hvor andelen af skolebørn som bliver kørt, går eller cykler i skole tælles. Disse trafiktællinger skal ligesom online besvarelserne gentages efter 3 år, for at belyse effekten af tiltagene.

Rødovre har hvert andet år (2016, 2018 og 2020) deltaget i den Nationale Cyklistundersøgelse, hvor borgere i over 30 kommuner interviewes om deres oplevelse af cykelforholdene i deres kommune. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den generelle tilfredshed og tryghed, hvor Rødovre kan sammenligne sig med nabokommunerne i forhold til tilfredsheden og trygheden på kommunens cykelnet. Resultatet af 2020 undersøgelsen forventes at foreligge ultimo 2020.

Lov- og plangrundlag

Kortlægning af behov for cykelstier i Rødovre. Kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2018, sag nr. 77.

Undersøgelse af behov og omkostninger til cykelstier på Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevangen Kommunalbestyrelsesmøde den 28. april 2020, sag nr. 59.

Økonomiske konsekvenser

Det anslås, at der skal afsættes 350.000 kr. i kommunens budget til gennemførelse af Cykelstrategien, til udarbejdelse af onlineundersøgelse, manuelle trafiktællinger og dialogmøder med interessenter. Dette skal indarbejdes i budget 2021, hvis arbejdet skal udføres i 2021. Derudover anslås det, at der skal afsættes 250.000 kr. til evaluering af effekten af cykelstrategien i 2024.

Der vil være behov for at afsætte midler til realiseringen af cykelstrategien, når den er vedtaget. Dette vil blive medtaget i det kommende forslag til budget.

Tidsplan

Borgerinddragelsen kan ske som del af Trafikplan 2020 i løbet af efterår-vinter 2020.
Onlineundersøgelse, trafiktællinger dialog med interessantere kan gennemføres i løbet 2021.
Cykelstrategien fremlægges til endelig godkendelse i efteråret 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med den tidligere ombygning af Kirkesvinget, den tilhørende parkeringsplads og det grønne område, er der behov for at ommatrikulere matrikelforholdene, så kun vejarealerne er beliggende på en offentlig vejmatrikel, jf. Lov om offentlige veje mv. § 60-61.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ommatrikulering af vejforholdene ved Kirkesvinget godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 66:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. maj 2010, sagsnr. 95, at give en anlægsbevilling til projektering og en ombygning af området ved Rødovre Landsby, som omfattede Kirkesvinget mellem Rødovrevej og Rødovregård, der blev omdannet til en allé i denne forbindelse. Anlægsarbejderne forløb mellem 2011-2012.

I forbindelse med anlægsprojektet blev der ændret på vejudformningen, og vejen blev rykket med mellem 11-14 m i forhold til den tidligere placering af vejens forløb. Dette skal nu tilrettes matrikulært, da offentlige veje skal ligge på en offentlig vejmatrikel. Det er i dag kun en 1/3 af vejarealet mellem Rødovrevej og Rødovregård som lever op til det krav. Det resterende vejareal (2/3) ligger på en offentlig parkmatrikel. Matrikelskellene skal derfor tilpasses de nye vejforhold.

Tilpasningen af vejmatriklen kommer til at omfatte stien langs Kirkesvinget, parkeringspladserne samt kørebanen mellem Rødovrevej og Rødovregård. Det resterende areal udlægges til offentlig park.

Nedlægges vejarealet har evt. berørte forsyningsselskaber og øvrige ledningsejere krav på, at Rødovre lader en deklaration til sikring af ledningerne på det nedlagte vejareal tinglyse. Ledningsejerene afholder selv udgifterne forbundet hermed. Kommunen skal sikre, at de ændrede ejendomsretlige forhold bliver matrikulært berigtiget.

Vedtages forslaget om nedlæggelse, skal nedlæggelsen offentliggøres og sendes til berørte forsyningsselskaber, ledningsejer og andre eventuelle parter, som har en frist på minimum 8 uger til at komme med bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Godkendt projekt for ombygning af vejarealet ved Kirkesvinget, Kommunalbestyrelsens møde den 25. maj 2010, sagsnr. 95.
Lov om offentlige veje m.v. § 15, § 60-61 og § 124-127, nr. 1520 af 27. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning afholder omkostninger til landinspektør og tilretning af matrikelskel hos Geodatastyrelsen, inden for Vej og Parks driftsbudget, hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Tilpasning af matrikelforholdene forventes afsluttet til november 2020.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af forslag til etablering af lukket hal til rullehockey til erstatning for den eksisterende åbne hockeybane.

På anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2020 er der afsat et samlet rådighedsbeløb på 6,5 mio.kr. til overdækning af eksisterende rullehockeybane.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at projektet ændres fra overdækning af den eksisterende åbne hockeybane til etablering af lukket hal til rullehockey,
2. at forslag til etablering og tidsplan godkendes,
3. at opgaven udbydes i hovedentreprise,
4. at Teknisk Forvaltning varetager opgavens gennemførelse samt
5. at der gives en anlægsbevilling på 6,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020 til Espelunden, overdækning af hockeybane.

Kultur- og Fritidsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den eksisterende rullehockeybane ligger på et areal, der er omfattet af Vestvoldens fredningsområde samt udlagt som økologisk forbindelse i Kommuneplan 2018.

En overdækning af banen er indeholdt i den gældende Pleje- og Anlægsplan for 2017-2020; men vil dog kræve en fredningsgodkendelse i forhold til den konkrete udformning.

Endvidere løber der en hovedvandledning tæt på rullehockeybanen med en 5-meters frizone omkring denne.

Det foreslås, at projektet ændres, således at der i stedet for overdækning af den eksisterende hockeybane opføres en lukket hal til rullehockey på parkeringsarealet ved Espelundens Idrætsanlæg.

Fordelen ved forslaget er:

• at hovedvandledningen, der ligger under den nuværende placering, ikke bliver berørt,
• at parkeringsarealet ikke er omfattet af fredningen, og dette giver derfor mulighed for at opføre en lukket lethal til helårsbrug på arealet samt
• at en lukket hal vil udvide udnyttelsen og skabe bedre faciliteter for foreningslivet.

Forslag

• Opførelse af let/koldhal til rullehockey på eksisterende parkeringsareal mod Korsdalsvej.
• Hallen opføres som fast konstruktion med betongulv, og vil indeholde faciliteter til rullehockey som bander, mål, spillerbokse og dommerbord.
• Etablering af yderligere indvendige faciliteter, f.eks. depotrum og omklædning mv., såfremt dette kan indeholdes inden for den samlede økonomi.
• Etablering af erstatningsparkeringspladser på eksisterende hockeybane med tilkørsel fra eksisterende adgangssti.
• Den eksisterende hockeybane bevares i videst muligt omfang til brug for den uorganiserede idræt, når banen ikke benyttes til parkering.

Skitseforslag udarbejdet af Teknisk Forvaltning samt kortbilag med placering vedlægges som bilag.

Gennemførelse af projektet varetages af Teknisk Forvaltning i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Der henvises til sag på lukket dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenører.

Vedvarende energi:

Med budget 2020 er det aftalt, at der skal laves beregninger af potentialer ved etablering af solceller i forbindelse med opførelse af større kommunale bygninger.

Som grundlag for beregning af solcelleanlæg på overdækning af rullehockeybanen er der taget udgangspunkt i lignende hal i Gentofte. Gentofte Kommune har et oplyst årsforbrug på 500 kWh om året, svarende til 800 kr. el om året.

Elforbruget er estimeret til at blive forbrugt på 200 dage om året, med en gennemsnitlig forbrugstid fra kl. 18-22. Elforbruget vil i dette tilfælde ligge uden for solcellernes effektive produktion, hvilket resulterer i, at den producerede strøm skal oplagres i et batteri.

Anlægsudgiften for etablering af solcelleanlæg og batteri udgør ca. 70.000 kr. Tilbagebetalingstid inkl. modregning af overskudsproduktion vil være ca. 63 år, hvorfor det ikke anbefales at etablere solceller på bygningen.

En generel beregningsmodel forelægges august 2020, men der vil i denne sag ikke være grundlag for at etablere solceller.

Lov- og plangrundlag

Byggestyringsreglerne.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat i alt 6,5 mio. kr. til projektet.
Udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.
Der forventes et mindre merforbrug til bygningsdrift til el mv. Udgiften søges indarbejdet i kommende budgetår.

Tidsplan

Projektering og udbud: Juli - oktober 2020.
Udførelse: November 2020 - april 2021.
Ibrugtagning: Maj 2021

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune er partner i kulturaftalen Kulturmetropolen mellem 9 kommuner og Kulturministeriet. Samarbejdet fortsætter i Kulturmetropolen i 2021-2024. Der skal tages stilling til, om Rødovre Kommune ønsker at fortsætte samarbejdet i den kommende kulturaftale.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der træffes beslutning om, at Rødovre Kommune fortsætter som partner i den kommende kulturaftale Kulturmetropolen 2021-2024 samt
2. at det tages til efterretning, at Kulturmetropolen bidrager med kvalificering og evaluering af pilotprojektet Kulturvitaminer i Rødovre.

Kultur- og Fritidsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 22:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

For perioden 2016-2020 er der, mellem kommunerne og Kulturministeriet, indgået en kulturaftale under titlen Kulturmetropolen. Hovedindholdet i Kulturmetropolen fra 2016-2019 har været 3 indsatsområder: USKIK, Musikmetropolen samt Festival & Events. Festival & Events er i 2020, efter fælles ønske hos partnerne, udskiftet med indsatsområdet 'Et bedre liv med kultur'.

Musik- og ungeindsatsen 2016-2020
Rødovre Kommune har især været involveret i musik- og ungeindsatsen gennem de senere år. Dette har – ud over samarbejde og kompetenceudvikling – bl.a. udmøntet sig i samskabende aktiviteter mellem kulturinstitutioner og unge, bl.a. lokalt i forbindelse med Rødovredagen, Kulturnatten og Golden Days Festivalerne og regionalt har unge fra Rødovre bl.a. deltaget på ungecamps, workshops og i sangskriverstævner med stort udbytte.

Kulturinstitutionerne, i Rødovre som Kulturhuset Viften og Musikskolen, har også haft glæde af det regionale samarbejde om musikindsatsen. Viften har f.eks. været primusmotor på udviklingen af innovative publikumsinvolverende formater i samarbejde med andre spillesteder, og Rødovre Musikskole har bl.a. været involveret i talentudviklingsprojekter med fokus på sangskrivning og klassisk komposition.

Indsatsområdet 'Et bedre liv med kultur 2020'
Opstarten af det nye store indsatsområde 'Et bedre liv med kultur i 2020' falder i tråd med Rødovres tiltagende fokus på kultur som sundhedsfremmende middel. Her er Kulturmetropolen godt i gang med at opbygge et fælles vidensfundament for administrative medarbejdere på tværs af forvaltninger, ligesom der også på sigt vil arbejdes med kompetenceudvikling af både kultur- og sundhedspersonale.     

Kulturmetropolen har desuden valgt at understøtte pilotprojektet 'Kulturvitaminer i Rødovre' som starter op i 2020 med faglig sparring til forløbet og metodisk bistand til evaluering. 'Kulturvitaminer i Rødovre' er et kultur på recept-koncept, hvor borgere, der er langtidssygemeldt med stress, angst og/eller depression, tilbydes at deltage i kulturelle aktiviteter i et tilpasset forløb for at opnå en bedre trivsel og arbejdsmarkedsparathed. Kulturmetropolen har været med helt fra starten i idéudviklingsfasen til sammensætning af forløbet og vil desuden bidrage til at udvikle en metode til evaluering, som udbredes til de øvrige kommuner i kulturaftalen. Rødovre er en af de første af kulturaftalens kommuner, som vil opstarte kultur på recept-konceptet, og derfor indgår Rødovre Kommune i et særligt tæt fagligt parløb med Kulturmetropolen omkring denne indsats.     

Kulturaftale Kulturmetropolen 2021-2024
Med Kulturmetropolen er der skabt et netværk for samarbejde og erfaringsudveksling mellem kommunerne på både politisk, administrativt og institutionsniveau samt mellem lokale kulturaktører. Derudover er indsatsområderne også basis for, at der skabes nye kontakter og netværk mellem f.eks. kommunale forvaltninger og kulturelle aktører internt i kommunerne.

Samarbejdet fortsætter i Kulturmetropolen 2021-2024 med følgende 3 indsatsområder:

• Et bedre liv med kultur
• Kulturmetropolens musikindsats
• Kulturmetropolens ungeindsats

I Kulturmetropolen 2021-2024 skal der bygges videre på de resultater, der er nået i Kulturmetropolen indtil nu, og der skal skabes nye samarbejder, der knytter parterne i aftalen endnu tættere sammen i et regionalt kulturfællesskab. Kulturmetropolen skal styrke det regionale fællesskab yderligere i en kulturmetropol, der arbejder på tværs af kommunegrænserne.

Formålet med Kulturmetropolen skal også fremadrettet være at give Kulturmetropolens borgere flere, bedre og mere sammenhængende kulturtilbud og samtidig styrke den fælles kulturelle identitet. Dette skal – som nu – ske gennem de tværkommunale indsatsområder. Indsatsområderne skal spille en vigtig rolle i udviklingen af demokratiske og aktive medborgere i fremtidens samfund, og samtidig forbedre vilkår og øge fokus på de muligheder, der ligger i de kreative erhverv samt i de muligheder, der ligger i at koble kultur- og fritidsområdet til sundhedsområdet.

Det vurderes relevant for Rødovre at forsætte deltagelsen i Kulturmetropolen, som bl.a. i kraft af den faglige sparring, kompetenceudvikling og netværk gennem indsatsområderne resulterer i kulturtilbud til borgerne af høj kvalitet.

Med opstarten af indsatsområdet Et bedre liv med kultur vurderes det særligt relevant at fortsætte det faglige parløb med   Kulturmetropolen, bl.a. omkring tilbuddet Kulturvitaminer i Rødovre. Det er ligeledes relevant, at der fortsat er fokus på udvikling og indsatser, som kommunerne og kulturaktørerne ikke altid selv kan løfte, og på indsatser som for eksempel er svar på en udfordring eller et behov generelt eller specifikt hos flere kommuner og kulturaktører.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Kulturmetropolen er finansieret gennem midler fra de deltagende partnere og Slots- og Kulturstyrelsen.

Hertil kommer midler fra forskellige eksterne aktører og EU.

Kulturmetropolen besluttede i 2020, at hver af de deltagende kommuner betaler 2,75 kr. pr. indbygger årligt for at være en del af Kulturmetropolen. Der er et minimumsbeløb på 90.000 kr. pr. kommune årligt.

Det betyder, at Rødovre Kommunes finansiering i 2020 er steget fra 80.000 kr. til ca. 110.000 kr. Der er allerede afsat 80.000 kr. årligt til kulturaftalen på budgettet. De resterende ca. 30.000 kr. årligt vil blive finansieret inden for den samlede ramme på kultur- og fritidsområdet. 

Tidsplan

Kulturaftalen Kulturmetropolen 2021-2024 bliver først en realitet, når de øvrige kommuner har meldt tilbage, og forhandlinger med Kulturministeriet overstået. Dette forventes at falde på plads i slutningen af 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører ombygning af håndværk og design-lokalerne på Tinderhøj Skole, for en bedre udnyttelse og sammenhæng mellem lokalerne.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 1 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at forslag og tidsplan godkendes,
2. at projektet varetages af Teknisk Forvaltning samt
3. at der gives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1. mio. kr. i 2020 til Tinderhøj Skole ombygning af håndværk og design.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 51:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Håndværk og design er et forholdsvist nyt fag, som bygger på traditioner fra sløjd og håndarbejde (med hvert sit faglokale). Håndværk og design består af langt flere elementer end sløjd og håndarbejde, og der stilles andre krav til faget. Dette kræver en anderledes indretning af lokalerne.

På Tinderhøj Skole er lokalerne ikke tidssvarende. En ombygning er nødvendig for, at læringsmiljøet kan understøtte fagets kompetencemål bedst muligt.

For at skabe bedre sammenhæng mellem de nuværende lokaler foreslås det at nedlægge det gamle kantinekøkken samt gangen. Dette vil give en gennemsigtighed mellem lokalerne samt mulighed for at skabe et male- og vådrum i det gamle kantinekøkken. Det gamle køkken er oplagt at benytte til denne funktion, da vådrummet stiller krav til bl.a. håndvaske og flader, som tåler vand.

Sammenfatning af forslag:

• Samling af lokalerne
• Skabe gennemsigtighed mellem rummene
• Indretning af vådrum.

Der henvises til sag på den lukkede dagsorden vedrørende godkendelse af entreprenørlisten.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2020 afsat 1.000.000 kr. til ombygning af håndværk og design på Tinderhøj Skole. Der søges om en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. til ombygning af håndværk og design på Tinderhøj Skole, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2020.

Udgiften vedrører hovedfunktion 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Projektering og udbud: september-oktober 2020.
Udførelse: november 2020.
Ibrugtagning: primo 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Genoptaget efter høring.

Børne- og Kulturforvaltningen har fremlagt forslag til ændret organisering af kommunens tre strukturgrupper i dagtilbuddene Nyager, Islemark og Elvergården. Der er fem pladser i hver strukturgruppe. Strukturgrupperne er gruppetilbud til børn med et specialpædagogisk behov under dagtilbudsloven. Der opleves i dag organisatoriske og faglige udfordringer i to af de tre gruppetilbud, samt udfordring med de fysiske rammer.

I denne sag har Børne- og Kulturforvaltningen foreslået en ændret organisering, så ni strukturgruppepladser fra Børnehuset Islemark og Børnehuset Elvergården flyttes til Børneinstitutionen Rønneholm. Strukturgruppen i Børnehaven Nyager opretholdes og øges fra fem til seks pladser.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at strukturgrupperne i Børnehuset Islemark og Børnehuset Elvergården pr. 31. august 2020 lukkes,
2. at der pr. 1. september etableres et specialpædagogisk tilbud i Børneinstitutionen Rønneholm med ni pladser samt
3. at strukturgruppen i Børnehaven Nyager opretholdes som specialpædagogisk tilbud og opnormeres fra fem til seks pladser pr. 1. september 2020.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 52:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune har de seneste år oplevet en stigning i antal børn, der har behov for specialpædagogiske indsatser. Dagtilbudsområdet har analyseret det specialiserede område for 0-6-årige og set på, om en ændret organisering kan skabe bedre kvalitet i tilbuddene til børn med specialpædagogiske behov inden for den eksisterende budgetramme.

Sagen om strukturgrupper blev fremlagt på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 14. april 2020, hvor den blev besluttet sendt i høring hos MED-udvalg og forældrebestyrelser i de fire berørte dagtilbud samt hos de faglige organisationer FOA og BUPL.

Der er i alt indkommet fem høringssvar. Svarene er indkommet fra FOA, BUPL, MED-udvalget i Børnehuset Elvergården, MED-udvalget i Børneinstitutionen Rønneholm samt forældrebestyrelsen i Børneinstitutionen Rønneholm. Alle fem svar er positivt indstillet over for en omlægning af strukturgrupperne. BUPL spørger ind til om antallet af pladser i Nyager og Rønneholm justeres med omlægningen af strukturgrupperne.

Der vil fortsat være 15 strukturgruppepladser i kommunen. Det betyder, at der pr. 1. september vil være ni strukturpladser i Rønneholm og seks strukturpladser i Nyager. Tilbuddene omorganiseres og budgettet i de implicerede institutioner tilpasses med udgangspunkt i dagtilbudsområdets tildelingsmodel. Ledelsen i Nyager og Rønneholm er løbende i dialog med forvaltningen om eventuelle justeringer i børnetallet, så der sikres plads til alle børn og deraf følgende kvalitet.

Det skal endvidere bemærkes, at der er planlagt fælles personaleudvikling i begge institutioner, så de samlede personalegrupper kan sikre et godt børnemiljø for alle børn.

De nuværende faste medarbejdere i strukturgrupperne vil forud for flytningen den 1. september 2020 blive inddraget i forberedelserne til den nye opgave. Det bemærkes, at der i de seneste par måneder er ansat flere nye medarbejdere, som er bekendt med den forventede omlægning af strukturtilbuddene.

På baggrund af de indkomne meget positive høringssvar vil forvaltningen, såfremt sagen godkendes politisk, fortsætte den planlagte omlægningsproces, så Rønneholm og Nyager er klar til at modtage børn i strukturgrupperne den 1. september 2020.

Begge fremtidige strukturtilbud vil tage stilling til, om tilbuddet skal skifte navn.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge.

Økonomiske konsekvenser

Der ændres ikke på serviceniveauet i strukturtilbuddene. Strukturgruppebudgettet fra Islemark og Elvergården følger med pladserne til Rønneholm og Nyager.  

Ombygning, indretning og indkøb af inventar i forbindelse med opstart af ny organisering vil blive afholdt inden for Dagtilbudsområdets samlede budgetramme.

Tidsplan

Inden 15. august 2020: Forældre, børn og personale fra Elvergården og Islemark på besøg i Rønneholm.
Juni-august 2020: Ombygning og indretning i Rønneholm.
August 2020: Fælles personalearrangement for personalet i Rønneholm og Nyager.
1. september 2020: Åbning af tilbuddet i Rønneholm og udvidelse af antallet af pladser i Nyager.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sag om sammenlægning af Børneinstitutionen Æblehaven og Børneinstitutionen Regnbuen pr. 1. juli 2020 genoptaget efter høring.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Børneinstitutionen Æblehaven og Børneinstitutionen Regnbuen sammenlægges ledelsesmæssigt, administrativt og økonomisk fra den 1. juli 2020,
2. at sammenlægningsprocessen fortsættes i efteråret 2020 i et samarbejde mellem et nyt fælles MED-udvalg, en ny fælles forældrebestyrelse, institutionens ledelse og forvaltningen samt
3. at den fysiske sammenlægning træder i kraft senest den 1. januar 2021.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 53:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2003, at konkrete sager om sammenlægning af geografisk tæt placerede daginstitutioner skulle forelægges udvalget i takt med, at mulighederne opstod. Lederen af Børneinstitutionen Regnbuen fratrådte med udgangen af november 2019 sin stilling. I den forbindelse blev lederen af Børneinstitutionen Æblehaven konstitueret som leder af Regnbuen med den opgave, at igangsætte en proces, der skulle se på, hvordan de to institutioner kunne sammenlægges. Institutionerne er placeret med 130 meters afstand, og begge institutioner er integrerede. Regnbuen er i dag normeret til 50 børn, og Æblehaven er normeret til 62 børn.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en sammenlægning af Regnbuen og Æblehaven fordi, at der er gode erfaringer med, at større og mere robuste institutioner har væsentligt bedre forudsætninger for en fortsat udvikling af den pædagogiske kvalitet for Rødovres børn. En større institution sikrer, at der er fuld ledelsestid og ressourcer til faglig ledelse. Når flere uddannede medarbejdere samles, kan de bedre udvikle den pædagogiske praksis og indsatsen for børn i udsatte positioner. Endelig er en større institution mindre økonomisk sårbar for udsving i børnetal og sygefravær blandt personalet. En større institution fordelt i to huse kan endvidere sikre det lille og trygge børnemiljø i den større institution.

Sagen om sammenlægning, behandlet på Børne- og Skoleudvalgsmødet den 14. april 2020, har nu været i høring hos forældrebestyrelserne og personalegrupperne i de to institutioner samt hos de faglige organisationer BUPL og FOA. På baggrund af høringssvarene har forvaltningen foreslået nogle justeringer i forhold til den oprindelige sag.

Justering af tidsplan:
I flere af høringssvarene er der en opmærksomhed på, hvordan der sikres fortsat tryghed og forudsigelighed for børn, forældre og personale i forbindelse med en sammenlægning pr. 1. juli 2020. Ikke mindst set i lyset af de forstyrrelser COVID-19 har skabt. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår på den baggrund, at tidsplanen justeres. På denne måde gives der yderligere tid til en god sammenlægningsproces for både børn, forældre og personale.  

Forvaltningen foreslår, at sammenlægningen sker i to trin: Den 1. juli 2020 sammenlægges ledelse, økonomi og administration som planlagt. Senest den 1. januar 2021 træder den fysiske sammenlægning af børn og personale i kraft. Med den todelte sammenlægning afklares ledelsesopgaven og økonomiansvaret, mens der gives mere tid til at involvere personale og forældre i den fremtidige organisering.

Personaleinddragelse:
Ledelsen i Regnbuen og Æblehaven har siden december 2019 og frem til nedlukningen af dagtilbuddene i marts 2020 inddraget personalegrupperne i, hvordan den pædagogiske kvalitet for børn og voksne kan sikres og udvikles i en sammenlagt institution. Samtidig har ledelsen løbende inddraget medarbejderrepræsentanter fra de to huse for at sikre ejerskab og mening i den samlede personalegruppe.

Dette kommer bl.a. til udtryk i personalets høringssvar, hvor det fremgår, at en sammenlægning giver bedre mulighed for tværgående samarbejde, hvis fx vuggestuerne samles. Det vil skabe en ny fælles hverdag med øget kvalitet for børn og voksne, hvor det bliver nemmere at ”bruge hinandens viden og erfaring” til faglig sparring. Personalets høringssvar har en opmærksomhed på, og giver mange konkrete forslag til, hvordan de to bygninger kan indrettes, når der fremadrettet skal skabes gode læringsmiljøer for alle børn. Personalets forslag vil blive inddraget i det videre arbejde omkring husenes fysiske rammer.

Med det grundige forarbejde i opstartsprocessen har ledelsen i Regnbuen og Æblehaven fået et godt grundlag for at kunne arbejde videre med at skabe stærke pædagogiske læringsmiljøer.

Forældreinddragelse:
Den samlede ledelse i Æblehaven og Regnbuen har inddraget forældrebestyrelserne og afholdt forældrebestyrelsesmøder i begge institutioner. I begyndelsen af marts blev der desuden afholdt et fælles forældrebestyrelsesmøde, hvor dagtilbudschefen deltog. Dialogen med forældrebestyrelserne har hjulpet ledelsen til at sætte fokus på de bekymringer, forældre kan have i forbindelse med en sammenlægning - eksempelvis fortsat at sikre gode overgange i børnenes liv. Forvaltningens konsulenter understøtter også fremadrettet ledelsen i det brede forældresamarbejde.

Forældrebestyrelserne har som input til processen især fremhævet det nærvær, de oplever i de nuværende institutioner, som en vigtig egenskab, der ønskes videreført i den nye institution. En institution placeret i to huse har den fordel, at der fortsat vil være et lille miljø for børn og voksne, selvom institutionen i praksis er større end i dag.

Af Regnbuens forældrebestyrelses høringssvar fremgår det, at der endnu ikke har været inddragelse af den brede forældregruppe. Forældrebestyrelserne har grundet COVID-19 haft begrænsede muligheder for at inddrage de øvrige forældres perspektiver i løbet af høringsprocessen. Forvaltningen foreslår, at det i den videre sammenlægningsproces sikres, at der afholdes et fælles forældremøde i starten af september. Forældremødet skal tilrettelægges, så forældrenes perspektiver på den igangværende sammenlægning inddrages i den videre proces. På det fælles forældremøde kan der endvidere vælges en ny samlet forældrebestyrelse, der kan videreføre dialogen med ledelsen om sammenlægningen.

Normering og ledelsestid:
I høringssvarene stilles der spørgsmål ved antallet af børn, særligt i Æblehaven. Som hidtil, er det ledelsens ansvar at være i dialog med forvaltningen om den rigtige børnesammensætning og behovet for eventuelle justeringer. Forvaltningen kan endvidere oplyse, at der er afsat ekstra ledelsestid til institutioner placeret på flere matrikler i afstand fra hinanden. På den måde sikres tid til den fornødne faglige ledelse af personale, sparring om den pædagogiske kvalitet og synlighed i forhold til forældresamarbejdet. Den øgede ledelsestid tages således ikke fra normeringen.

Fysiske rammer:
Af personalets høringssvar fremgår en række ønsker til ændringer af de fysiske rammer. Forvaltningen vil i samarbejde med ledelsen af den nye institution afdække de behov, de fysiske rammer på sigt skal kunne rumme. Herefter vil konkrete forslag indgå i Dagtilbudsområdets samlede plan for bygninger i forbindelse med budget 2022. Nogle udgifter til mindre bygningsmæssige ændringer kan eventuelt afholdes af ikke anvendte lønmidler til ledelse i 2020.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven samt Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning fra august 2003 om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.

Økonomiske konsekvenser

Sammenlægningen af Regnbuen og Æblehaven vil betyde en samlet nettobesparelse på 85.000 kr. Denne besparelse vil blive indarbejdet i budget 2021 og frem, og vil bidrage til finansieringen af besparelsen vedrørende decentral ledelse og administration.

Ikke anvendte lønmidler til ledelse i 2020 benyttes til sammenlægningsprocessen og mindre bygningsmæssige ændringer.

Tidsplan

9. juni - 23. juni 2020: Sagen behandles politisk efter høring.
1. juli 2020: Sammenlægningen træder i kraft organisatorisk, økonomisk og ledelsesmæssigt.
Primo september: Forældremøde med valg til ny fælles forældrebestyrelse.
September – december 2020: Fortsat forandringsproces hen imod en ny sammenlagt institution.
1. januar 2021: Fysisk sammenlægning træder endeligt i kraft.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med et medlems udtrædelse af skolebestyrelsen på Rødovre Skole har skolebestyrelsen behov for at supplere sig, hvorfor der anmodes om at udskrive suppleringsvalg i efteråret 2020 for Rødovre Skole.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Nenad Nielsens udtrædelse som medlem af skolebestyrelsen på Rødovre Skole tages til efterretning samt
2. at udskrivelse af suppleringsvalg på Rødovre Skole herunder frister for valget og valgbestyrelsen godkendes.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 56:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Nenad Nielsen ønsker af personlige årsager at udtræde som medlem af skolebestyrelsen på Rødovre Skole. Da der ikke findes suppleanter, der ønsker at indtræde i skolebestyrelsen, ønsker skolebestyrelsen at afholde suppleringsvalg.

De indstillede frister omfatter valgperioden frem til et eventuelt valg, som vil blive afholdt den 1. oktober 2020. Valgbestyrelsen består af skolens leder som formand, den siddende bestyrelsesformand samt et forældrevalgt medlem af den nuværende skolebestyrelse. Den nye skolebestyrelse vil tiltræde den 1. november 2020.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.
Skolebestyrelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 1074 af 14/09/2017.
Styrelsesvedtægter for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

13. august: Skolen udskriver valgliste og informerer om skolebestyrelsesvalget.
17. september: Der afholdes valgmøde online eller på skolen afhænging af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
25. september: Frist for kandidatopstilling.
1. oktober: Eventuel valghandling.
1. november: Den nye skolebestyrelse tiltræder.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen forelægges det afsluttende regnskab for Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) samt den økonomiske deling efter ophævelsen af selskabet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at UUV's afsluttende regnskab tages til efterretning,
2. at Albertslund Kommune overtager tjenestemandsforpligtigelsen for ophørte medarbejdere og modtager kompensation herfor samt
3. at tjenestemandsforpligtigelsen og øvrige forpligtigelser vedrørende ikke ophørte medarbejdere overgår til deres nye arbejdssted, og de respektive kommuner kompenseres herfor.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af ny lovgivning om den kommunale ungeindsats blev det efter indstilling fra bestyrelsen besluttet, at Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestegnen (UUV) blev ophævet med virkning fra den 31. juli 2019, og opgaverne overgik herefter til kommunerne.

UUV har været etableret som et § 60 selskab efter kommunestyrelsesloven. De deltagende kommuner omkring UUV er Albertslund, Ballerup, Glostrup, Høje-Taastrup og Rødovre. Albertslund Kommune har varetaget administration af selskabet.

Efter ophævelsen af UUV er alle medarbejderne blevet virksomhedsoverdraget til kommunerne, således at kommunerne har fået overdraget medarbejdere svarende til deres andel i selskabet.

Der er lavet afsluttende regnskab for UUV, som er blevet udarbejdet af Albertslunds Kommune, samt revideret og påtegnet af BDO. Regnskabet er vedlagt i bilag. Det afsluttende regnskab for 2019 udviser regnskabsmæssigt et merforbrug på 1,05 mio. kr. Resultatet er overført til selskabets egenkapital.

Merforbruget skyldes lukningen af UUV, da der i forbindelse med overdragelsen af medarbejderne til kommunerne er udbetalt 1,6 mio. kr. i feriepenge og feriegodtgørelse. Merforbruget vil blive opvejet af mindre udgifter til ferie for de medarbejdere, som er blevet virksomhedsoverdraget i takt med, at deres ferie afholdes.

Budgettet for UUV og kommunernes indbetaling til selskabet har ikke kunnet tage højde for dette, da budgettet for 2019 har været 7/12 af et normalt år. Korrigeres der for feriepengeudbetalingen, har der driftsmæssigt været et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Det afsluttende regnskab for UUV udviser en negativ egenkapital for selskabet på 2,4 mio. kr. affødt af tidligere års overførte resultater og det overførte resultat for regnskab 2019. Den negative egenkapital skal indfris af de deltagende kommuner for, at UUV’s samlede balance kan nulstilles, hvor den primære post er gældsforpligtigelser - primært langsigtet gæld vedrørende hensættelser til tjenestemandspensioner og sekundært fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med ophævelsen af selskabet. Baggrunden for den langsigtede gæld er, at kommunerne er forpligtede til at betale løbende opkrævninger fra staten i relation til pensionerede tjenestemænd i den lukkede gruppe. Dette følger af aftalen mellem staten og KL af 1. juli 2013 om medfinansiering af tjenestemandspension.  

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med ophævelsen af UUV som § 60 selskab, skal den negative egenkapital for selskabet på 2,4 mio. kr. indbetales til Albertslund Kommune, som efterfølgende vil nulstille UUV’s balanceposter i regnskabet. Indbetalingen sker efter de respektive kommuners ejerandel, som også fremgår af regnskabet side 17. Kommunernes ejerandel svarer til den andel, kommunerne har ydet i driftstilskud (indskud) til UUV, som har været fastlagt ud fra demografien for målgruppen.

Der skal på den baggrund afregnes følgende beløb ifm. lukning af UUV:

• Albertslund     (Ejerandel 15,31%)          363.787,- kr.
• Ballerup         (Ejerandel 26,25%)          623.737,- kr.
• Glostrup         (Ejerandel 11,85%)          281.573,- kr.
• Høje-Tåstrup  (Ejerandel 26,48%)          629.202,- kr.
• Rødovre         (Ejerandel 20,11%)          477.842,- kr.
• I alt                                                   2.376.142,- kr.                     

For at afbureaukratisere arbejdet omkring ophævelsen af UUV og undgå fremadrettet administrativt arbejde omkring årlig beregning og opkrævning af tjenestemandspension, har bestyrelsen besluttet, at Albertslund Kommune overtager tjenestemandspensionsforpligtigelsen for ophørte medarbejdere. Tjenestemandspensionsforpligtelsen for medarbejdere, som fortsat er ansat, overgår til den kommune, som medarbejderen er blevet ansat i.

Kommunerne, som har overtaget tjenestemandsforpligtigelser, bliver kompenseret økonomisk svarende til den detail-beregning, der ligger bag tjenestemandsforpligtigelsen, hvilket også er godkendt af BDO.

Rødovre Kommune bliver, i forbindelse med overtagelse af tjenestemandsforpligtigelser og fratrædelsesgodtgørelse for to medarbejdere, økonomisk kompenseret for 364.845 kr. Når denne kompensation modregnes den negative egenkapital på 477.842 kr. ender Rødovre Kommune med en udgift på 112.997 kr. i 2020, som finansieres af overførte midler fra regnskabsår 2019.

Tidsplan

Mellemværende vedrørende UUV med aflæggelsen af regnskabet for 2019 afsluttes i 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger det endelige forslag til Rødovre Kommunes helhedsplan for psykisk sårbare 2020-2024 efter endt høring.

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommunes helhedsplan for psykisk sårbare 2020-2024 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 41:

Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget, 9. juni 2020, pkt. 25:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen drøftede på møde den 12. maj 2020 (sag nr. 31) udkast til Rødovre Kommunes helhedsplan for psykisk sårbare 2020-2024 og godkendte, at udkastet skulle sendes i høring hos Udsatterådet, Handicaprådet og Integrationsrådet inden endelig godkendelse. Handicaprådet og Udsatterådet har været involveret i processen omkring udviklingen af helhedsplanen og har med denne høring haft mulighed for at kommentere på den endelige helhedsplan.

Helhedsplanen er blevet til gennem en proces med en høj grad af inddragelse af borgere, foreninger og medarbejdere. Social- og Sundhedsforvaltningen har interviewet en lang række borgere, afholdt workshop med borgere, foreninger og medarbejdere. Ligesom der er afholdt dialogmøder med relevante interessenter.

Helhedsplanen har nu været i høring, og alle tre råd har afgivet høringssvar. Social- og Sundhedsforvaltningen har i høringsperioden holdt møde med repræsentanter fra alle tre råd for at præsentere helhedsplanen og svare på spørgsmål. Social- og Sundhedsforvaltningen har svaret skriftligt på rådenes bemærkninger (vedlagt som bilag), og derudover har høringssvarene givet anledning til tilretninger i helhedsplanen (markeret med rødt i bilaget).

Høringssvarene er overvejende positive og beskriver udkastet til helhedsplanen og de initiativer, som planen lægger op til, som ambitiøse og spændende. Udsatterådet bemærker, at helhedsplanen er helt i tråd med rådets ønsker om blandt andet at gå nye veje og afprøve nye metoder til gavn for sårbare borgere. Integrationsrådet nævner, at det er vigtigt at være opmærksom på de mange uformelle netværk i kommunen, der kan være med til at støtte den enkelte borger. Handicaprådet hæfter sig ved, at helhedsplanen rummer vigtige målsætninger om en hurtigere indsats og et mere smidigt samarbejde mellem borger og kommune.   

Lov- og plangrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Juni 2021: Status på initiativerne i helhedsplanen forelægges for Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sundhedsloven fastslår, at kommunen skal have en sundhedsberedskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen er et delelement i kommunes samlede beredskab og skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hver valgperiode.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger revideret sundhedsberedskabsplan til godkendelse for valgperioden 2017 til 2021.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at udkast til revideret sundhedsberedskabsplan 2020 godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den reviderede sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på grundlag af Sundhedsstyrelsens vejledning "Planlægning af sundhedsberedskabet" fra 2017.

Sundhedsberedskabsplanen har været i høring i Sundhedsstyrelsen i perioden december 2019 til februar 2020 og i Brøndby, Hvidovre, Glostrup, København og Herlev kommuner i perioden april til maj 2020. Høringen i kommunerne blev udskudt en måned på grund af corona-krisen. Ingen af kommunerne havde bemærkninger til planen.

Den reviderede sundhedsberedskabsplan svarer i store træk til sundhedsberedskabsplanen fra 2016. Der er foretaget ændringer i forhold til nødvendige opdateringer og mindre bemærkninger fra Sundhedsstyrelsen. Der er ligeledes tilføjet et afsnit om genopretning til normal drift efter en ekstraordinær situation.

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at sætte rammer for og operationalisere, hvordan kommunen i en beredskabssituation udvider og omstiller sin behandlings- og plejekapacitet til den aktuelle situation.

Sundhedsberedskabsplanen omfatter hele Rødovre, men først og fremmest Ældre- og Handicapafdelingen, Social- og Borgerservice, Børne- og Familieafdelingen, Sundhedsplejen samt Jobcenteret.

Sundhedsberedskabsplanen beskriver krisestyringsorganisationen, herunder organisering og ledelse, aktivering og drift, informationshåndtering, koordination og samarbejde samt krisekommunikation. Derudover indeholder planen en beskrivelse af den operative indsats og genopretning med indsatsplaner for:

• Ekstraordinære konventionelle hændelser, såsom ekstremt vejrlig herunder særskilt hedebølger, hændelser i trafikken, modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene og forsyningssvigt.
• Hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive stoffer, herunder udbrud af smitsomme sygdomme.
• Det krisestøttende beredskab, som består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og anvisning af muligheder for yderligere hjælp.
• Lægemiddelberedskabet, som omfatter lægemidler og medicinsk udstyr, som fleksibelt kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og fordeling i beredskabssituationer.

Under indsatsplanerne er der udarbejdet følgende operationelle instrukser/action cards:

• Den vagthavende sygeplejerske
• Forplejning af nødstedte borgere
• Assistance til særligt udsatte ikke selvhjulpne borgere i beredskabssituationer
• Forebyggelse af hedeslag og dehydrering ved hedebølge for udsatte og svage borgere, der modtager hjemmepleje
• Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne
• Hjælpemidler ved modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne
• Kommunens krisestøtteberedskab
• Håndtering af drikkevandsforurening for udsatte borgere
• Massevaccination
• Håndtering af smitsomme sygdomme på Midlertidige Døgnpladser, plejehjem og institutioner
• Lægemiddelberedskabet.

I udkast til revideret sundhedsberedskabsplan vil de overordnede indsatsplaner være beskrevet med angivelse af hvilke instrukser/action cards, der skal være udarbejdet for relevante ledere og medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen. Det er den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgave at sikre, at de fornødne instrukser og action cards foreligger, og at personalet kender til dem. Under Corona-krisen er de relevante action cards i høj grad blevet brugt og har vist sin store værdi. Instrukser og action cards opdateres løbende mindst én gang årligt.

I forbindelse med coronakrisen er der under action card om håndtering af smitsomme sygdomme på Midlertidige Døgnpladser, plejehjem og institutioner udarbejdet instrukser for indflytning på plejehjem, tømning af bolig på plejehjem og instruks for besøg på plejehjem.

Det er vigtigt, at Sundhedsberedskabsplanen løbende opdateres, så den udgør de bedst mulige rammer for styring af sundhedsberedskabet. Der vil i forlængelse af den nuværende corona-krise ske evalueringer på både lokalt og centralt niveau. Ligeledes har regeringen meldt ud, at der i august 2020 vil blive oprettet en ny styrelse under justitsministeriet, som skal sikre forsyning af værnemidler m.m. Såfremt den nye styrelse og de gennemførte evalueringer giver anledning til tilretning af sundhedsberedskabsplanen, vil en tilrettet udgave af sundhedsberedskabsplanen blive forelagt kommunalbestyrelsen.  

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 210.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 godkendes. 

Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 45:

Anbefales.

Beskæftigelsesudvalget, 9. juni 2020, pkt. 26:

Anbefales.

Teknik- og Miljøudvalget, 9. juni 2020, pkt. 71:

Anbefales.

Børne- og Skoleudvalget, 9. juni 2020, pkt. 58:

Anbefales.

Kultur- og Fritidsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 23:

Anbefales med 4 stemmer for (A og C). 1 medlem undlod at stemme (O).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Visionen i Rødovre Kommunes sundhedspolitik er at skabe lige muligheder for alle borgere i forhold til sundhed og livskvalitet. Det skal sikres gennem sunde rammer, der hvor borgerne færdes, samtidig med at der er gode og relevante sundhedstilbud til de borgere, der har brug for hjælp. Kommunens tilbud skal være tilgængelige og synlige, og der skal være sammenhæng i indsatserne.

Handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 er den årlige udmøntning af sundhedspolitikkens vision og strategimål.

Med lokalsamfundsprojektet "Vores Sunde Hverdag" sættes der fokus på de rammer, vi alle lever i i lokalsamfundet, og der hvor vi færdes til dagligt i skoler, daginstitutioner, arbejdspladser, butikker, idrætsforeninger, grønne arealer m.m. For at opnå dette er det vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs af fagområder og med de lokale aktører.

Tobak
En af de vigtigste indsatser på sundhedsområdet er tobaksindsatsen. Tobaksrygning er den enkeltstående risikofaktor, som koster flest liv og medfører mest sygdom. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ambitiøs plan for implementering af "Røgfri Fremtid" i Rødovre Kommune. Planen består af en omfattende indsats i forhold til rygning, blandt børn og unge, med mange konkrete indsatser for hvordan vi skal nå målet om en "Røgfri Generation 2030" i samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Fokus på børn og unge
Det er i ungdomsårene, der skabes grundlag for et godt voksenliv, både i forhold til den fysiske sundhed og den mentale sundhed, som er en af de største udfordringer blandt de unge. Derfor er der både i "Vores Sunde Hverdag", på tobaksområdet og i forhold til overvægt et særligt fokus på børn og unge.

Derudover foreslås det i handleplanen, at Rødovre Kommune indgår i vestegnssamarbejdet. Vestegnssamarbejdet er et samarbejde på tværs af fag- og kommunegrænser, hvor der arbejdes med en strategi for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge”. Formålet med den fælles strategi er, at kommuner i hovedstadsområdet arbejder sammen om at styrke unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil. Ved at indgå i samarbejdet kan Rødovre være med til at nå målet om Røgfri fremtid, og fremme unges sundhed og trivsel på tværs af kommunegrænser. Vestegnssamarbejdet evalueres efter et år med henblik på vurdering af fortsættelse af medlemskabet.

Alle skal med
I handleplanen, som også rummer indsatser i forhold til mental sundhed, type 2-diabetes og kræftrehabilitering, er der i 2020-2021 fortsat fokus på at få alle med også dem, der oplever udfordringer i deres liv, og som har brug for særlig støtte eller en mere fleksibel indsats for at nå deres mål. En vigtig platform for dette er "Sundhedsfællesskabet", som er aktiviteter for psykisk sårbare borgere.

Coronakrisen har, som på så mange andre områder, medført, at der er indsatser, der ikke har kunnet gennemføres i foråret 2020. Derfor er nogle indsatser i den nuværende handleplan videreført til den kommende handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021. I alle indsatser planlægges efter de generelle retningslinjer for at mindske smitte, og efter at der fortsat vil være retningslinjer for, hvor mange borgere der må forsamles.

Handleplanen er ikke en fuldstændig beskrivelse af indsatserne på sundhedsområdet. De mange indsatser, som gennem årene er gået fra udvikling til drift, fortsætter og udvikles løbende. Der vil blive udarbejdet særskilte indsatsbeskrivelser for og evalueringer af disse indsatser.

Handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 er vedlagt som bilag sammen med en økonomisk oversigt over fordelingen af forebyggelsespuljen i 2020/2021.

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplan for sundhedsindsatsen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 539.923 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er delt ud på indsatsområderne i handleplanen. Ud over finansiering af midler fra forebyggelsespuljen indgår også midler fra de enkelte områder eksempelvis sundhedscenteret. I økonomioversigten fremgår også fortsat finansiering af indsatsen Seksuel Sundhed og medlemskab af Sund By Netværket.

Det skal særligt bemærkes, at såfremt det godkendes, at Rødovre Kommune indtræder i Vestegnssamarbejdet, vil der fremover være en årlig udgift på 142.350 kr., der vil skulle finansieres af forebyggelsesmidlerne. Finansieres det af forebyggelsesmidlerne, vil det medføre en reduktion i andre aktiviteter. Udgiften i 2020 afholdes inden for forebyggelsespuljen.  

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har fået tilsagn om økonomisk støtte fra Beskæftigelsesministeriets pulje til nedbringelse af sygefraværet i ældreplejen. Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at projekt ”Nedbringelse af sygefravær i ældreplejen” godkendes.

Sagen behandles i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

 Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at projektet godkendes,
2. at der i 2020 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til udgift på 530.600 kr. og en tilhørende indtægt på 530.605 kr., til Økonomiudvalget, samt en udgift på 138.960 kr. og en tilhørende indtægt på 138.960 kr. til Beskæftigelsesudvalget samt
3. at den resterende del af bevillingen indarbejdes i budget 2021.

Beskæftigelsesudvalget, 9. juni 2020, pkt. 24:

Anbefales.

Social- og Sundhedsudvalget, 9. juni 2020, pkt. 40:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Jobcenter har i samarbejde med Ældre- og Handicapafdelingen og Personale & Udvikling ansøgt om midler fra Beskæftigelsesministeriets pulje til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen. Formålet med puljen er at forebygge sygefravær og begrænse længden af sygemeldinger i ældreplejen. Målgruppen er således ansatte i ældreplejen. Projektet forventes at give indsigter og erfaringer, og derved nye handlemuligheder, der ligeledes kan anvendes i den øvrige kommunale indsats i forhold til at nedbringe sygefraværet i hele organisationen.

Rødovre Kommune har fået bevilget i alt 1.369.000 kr. Da puljen er fordelt på finansloven over flere år, kan der blot gives endeligt tilsagn om beløbet på 669.565 kr. for i år, der dækker perioden 1. april 2020 til 31. december 2020. Såfremt finansloven for 2021 vedtages med det forventede beløb, kan der udbetales yderligere 700.008 kr. i 2021, der dækker perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021.

Projektets indsatsmodel bygger på, at kommunen kan drage fordel af at sammentænke forebyggelse og beskæftigelse i en fælles indsats for at nedbringe sygefraværet i ældreplejen, som henholdsvis arbejdsgiver for ældreplejen og jobcentrets indsats for fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen. Der tages udgangspunkt i Carsten Koch-udvalgets rapport ”Nye veje mod job” (2015), hvoraf det fremgår, at tidlig kontakt til den sygemeldte, samt indsatser der inddrager arbejdspladsen, er effektive redskaber til at fremme, at sygemeldte fastholdes i job. Projektet skal supplere de øvrige redskaber i Rødovre Kommunes sygefraværsindsats, samt afdække og afprøve nye muligheder for nedbringelse af sygefravær.

Indsatsmodellen indeholder følgende kerneelementer:

• Analyse af ældreplejens rammer lokalt – herunder antal medarbejdere, afdelinger samt omfanget af sygefraværet
• Ældreplejens udfordringer med sygefravær og hidtidige indsats på området
• Forebyggelse – analyse af hidtidige indsatser og udviklingspotentialer
• Optimering af samarbejdet mellem personaleafdelingen og jobcentret
• Fremrykket indsats for ansatte i ældreplejen iværksættes
• Særligt fokus på gradvis tilbagevenden med iboende progression.

Midlerne fra puljen vil primært dække:

• Medarbejder- og ledelsestimer i forbindelse med analysen af hidtidige indsatser og udviklingspotentialer
• Lønudgifter til fastholdelseskonsulenter
• Sundhedsindsatser via Rødovre Kommunes Sundhedsordning
• Undervisning i korrekt sygefraværshåndtering.

Projektet forankres decentralt i Social- og Sundhedsforvaltningen under en styregruppe bestående af fagchefer, teamledere, konsulenter samt en fællestillidsrepræsentant fra Ældre- og Handicapafdelingen, Jobcentrets sygedagpengeteam og Personale & Udvikling. Projektledelsen deles mellem en medarbejder ansat på ældre- og handicapområdet og en medarbejder ansat i jobcentret.

Ved ansøgning om tilskud forpligter projektejerne sig til at indgå i samarbejdet om den årlige opfølgning og den afsluttende evaluering, herunder tilvejebringe den fornødne information og data. Projekterne forpligter sig desuden til at følge den beskrevne indsatsmodel.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten i 2020 på i alt 669.565 kr. vedrører dels funktion 5.68.90 Den kommunale beskæftigelsesindsats (138.960 kr.) og dels funktion 6.45.53 Jobcentre (530.605 kr.).

Tidsplan

Projektet løber i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021 og er organiseret i fire faser:

1. Analyse: 1. marts 2020 – 31. juli 2020
2. Strategiudvikling: 1. august 2020 – 30. september 2020
3. Implementering/afprøvning af metoder: 1. oktober 2020 – 31. september 2021
4. Evaluering og forankring: 1. oktober 2021 – 31. december 2021

Rødovre Kommune har søgt om at rykke projektet to måneder frem grundet COVID-19-situationen, og afventer pt. svar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin første årsrapport gældende fra Persondataforordningens ikrafttrædelse den 25. maj 2018 til og med 31. december 2019. Formålet med rapporten er at give et billede af modenheden i relation til overholdelse af Persondataforordningen og bestemmelserne heri. Endvidere giver databeskyttelsesrådgiveren sine anbefalinger, som overordnet set er iværksættelse af en række aktiviteter, der skal højne modenheden, fokus på tidligere inddragelse af databeskyttelsesrådgiveren og fokus på, at der gennemføres konsekvensvurderinger, hvor indførelse af nye systemer indebærer en høj risiko for borgernes rettigheder og frihedsrettigheder.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2018-2019 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Med Persondataforordningens ikrafttrædelse den 25. maj 2018 blev det et krav, at offentlige myndigheder og organer skal have en databeskyttelsesrådgiver. Gennem sammenslutningen "Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening" blev der derfor oprettet en fælles databeskyttelsesrådgiverfunktion for foreningens medlemmer. I praksis vil det sige, at Rødovre deler databeskyttelsesrådgiver med Solrød, Ishøj, Glostrup og Herlev Kommuner. Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at overholde krav til databeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Databeskyttelsesrådgiveren er tilgængelig for alle ansatte og alle borgere registeret i Rødovre Kommune.

Med Persondataforordningen er ydermere fremkommet et krav om at efterlevelse skal kunne påvises, hvilket medfører et øget krav til dokumentation i kommunen. Endvidere er det en nyskabelse i forordningen, at den åbner mulighed for at give bøde helt op til 16. mio. kr. for kommuner og andre offentlige myndigheder.

Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2018-2019, som fremlægges her, bygger på en måling af modenheden i relation til Persondataforordningen, nogle nøgletal for overholdelse af Persondataforordningen og statistik for Databeskyttelsesrådgiverens arbejde.

Modenhedsmålingen består af en selvevaluering i form af en række spørgsmål om kommunens håndtering af personoplysninger stillet bredt til alle fagområder i Rødovre Kommune. Resultatet af denne måling viser, at vi i gennemsnit har opnået en samlet score på 2,7 på en skala fra 1 til 5. Databeskyttelsesrådgiveren har vurderet, at et tilfredsstillende niveau på nuværende tidspunkt som minimum forudsætter en samlet score på 3. Rødovre Kommunes modenhedsniveau frem til 2019 vurderes derfor i rapporten ikke som tilfredsstillende.

Den samlede score dækker over områder med forskellige grader af modenhed. Således scores der højt på områder som indgåelse af databehandleraftaler, inddragelse af databeskyttelsesrådgiveren, klar procedure ved sikkerhedsbrud, opmærksomhed på og opdatering af databeskyttelsespolitikker. Andre områder scorer til gengæld for lavt. Der skal arbejdes mere med fx fortegnelser, formåls- og opbevaringsbegrænsning, risikovurderinger, monitorering af foranstaltninger, tilsyn med databehandlere og kvalitetssikring af databehandlere. Ressourcerne til dette arbejde er bevilliget i forbindelse med budget 2020.

Databeskyttelsesrådgiveren har givet nogle anbefalinger, og på denne baggrund er der besluttet en handleplan, der skal sikre, at modenheden højnes generelt og i særlig grad på ovennævnte områder. Initiativer som en udvidet fortegnelse, der også forholder sig til bl.a. formåls- og opbevaringsbegrænsning er nu på plads. Tilsvarende er der nu etableret en procedure for tilsyn med databehandlere, og der er udført tilsyn for ca. 1/3 af aftalernes vedkommende. Derimod udestår øget indsats ift. bl.a. risikovurderinger og kvalitetsikring af databehandlere. Der vil blive arbejdet på disse områder i anden halvdel af 2020.

Det er forventningen, at handleplanen generelt vil højne modenheden på de enkelte fagområder således, at der med den næste modenhedsmåling opnås en samlet score på over 3. Det forventes dog samtidig, at Databeskyttelsesrådgiveren vil hæve kravet til minimumsscoren for modenhedsvurderingen for 2020 for at opnå et tilfredstillende niveau, idet der søges tilstræbt en fortsat forbedring af vores evne til at opfylde formålet med forordningen og overholdelsen af dens enkelte bestemmelser. Der vil fortsat være områder også i 2021, der vil kræve en ekstra indsats.

Nøgletallene i databeskyttelsesrådgiverens årsrapport for 2018-2019 viser overordnet set, at vi er godt på vej og har funktionelle procedurer for bl.a. indsigtsanmodninger, sikkerhedsbrud og inddragelse af databeskyttelsesrådgiveren. Særligt i relation til anskaffelse af nye digitale løsninger ønsker databeskyttelsesrådgiveren dog at blive inddraget tidligere i anskaffelsesprocessen. Det vil derfor være et mål i 2020 at stramme op på denne procedure. Endvidere nævnes det i rapporten, at der endnu ikke er foretaget nogle af de i Persondataforordningen nævnte konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse (Data Protection Impact Assessment). Dette arbejde er allerede sat i gang, og den første konsekvensanalyse forventes færdiggjort i juni 2020.

I årsrapporten indgår også sagsstatistik fra databeskyttelsesrådgiverens arbejde. Denne statistik viser overordnet set, at den nye ordning med at have en databeskyttelsesrådgiver knyttet til kommunen fungerer godt. Der er løbende fokus på, at databeskyttelsesrådgiveren inddrages i alle relevante fora og i alle relevante sager som rådgiver i forbindelse med beslutninger, hvor personoplysninger behandles i kommunen.

Samlet set vurderes det, at kommunen er godt på vej, om end der stadig skal ydes en ekstraordinær indsats på væsentlige områder, som nævnt ovenfor. Med prioriteringen af yderligere 1,5 mio. kr. til arbejdet med Persondataforordningen, som vedtaget i budget 2020, vil niveauet på de kritiske områder blive hævet. Hermed forventes det samlede modenhedsniveau også at blive løftet fem mod den næste årsrapport.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til initiativer som opfølgning på databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporter fra databeskyttelsesrådgiveren vil efter denne rapport blive forlagt Kommunalbestyrelsen årligt, således at næste årsrapport for 2020 vil blive forlagt Kommunalbestyrelsen senest april 2021.

Handleplanen, der følger op på anbefalinger fra databeskyttelsesrådgiveren, forventes udmøntet i løbet af 2020. Denne forventes at blive fulgt op af en ny handlplan for 2021 i forbindelse med årsrapporten for 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

DAB har på vegne af Rødovre Almennyttige Boligselskab, afdeling Sibeliusparken, ansøgt om tilladelse til væsentlig forandring af afdelingens ejendom i form af etablering af en ny 2-værelses bolig i et af afdelingens nuværende fælleslokaler.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at DABs ansøgning om tilladelse til ændring af RAB, afd. Sibeliusparkens fælleslokale beliggende Rådhusstien 31 til et nyt 2-værelses boliglejemål godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ved ansøgning af den 11. februar 2020 har DAB ansøgt om kommunens godkendelse til at etablere et nyt boliglejemål i et eksisterende fælleslokale i RAB, afdeling Sibeliusparkens bebyggelse, Rådhussien 31. Fælleslokalet har tidligere været anvendt til motionslokale, men det anvendes i dag til midlertidigt ejendomskontor, indtil afdelingens nye ejendomskontor står færdigt.

Det nye boliglejemål bliver en 2-rumsbolig på ca. 75 m2 i stueplan med egen have, en boligtype som er meget eftertragtet især blandt ældre eller gangbesværede beboere. Huslejen fastsættes til 986 kr./m2/år, som er det samme niveau som tilsvarende lejemål i afdelingen.

Den ændrede anvendelse fra fælleslokale til bolig har ingen betydning for den offentlige støtte til byggeriet, da fælleslokalet allerede indgår i det støttede areal og dermed i beregningsgrundlaget for såvel den offentlige støtte til byggeriet som huslejen for afdelingens lejemål.

Udgiften til ombygningen af fælleslokalet er budgetteret til ca. 200.000 kr., som finansieres via lån af afdelingens egne midler. Lånet forventes afviklet over 3-4 år via huslejeindtægten for det nye lejemål. Når lånet er afviklet vil den ekstra lejeindtægt udgøre en nettogevinst for afdelingens økonomi.

Ombygningen fra fællesrum til bolig blev godkendt på et ekstraordinært afdelingsmøde den 12. september 2019 samt på selskabsbestyrelsesmøde den 14. september 2019.

Lov- og plangrundlag

Ifølge lov om almene boliger § 28 , kan væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ændringen forventes igangsat umiddelbart efter kommunens godkendelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt Revisionsberetning nr. 7 vedrørende Årsregnskab 2019.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at Revisionsberetning nr. 7 vedrørende Årsregnskab 2019 godkendes samt
2. at Årsregnskab 2019 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har fremsendt Revisionsberetning nr. 7 vedrørende revisionen af Årsregnskabet 2019.

Det er en revisionsberetning som understøtter, at der generelt er styr på både de finansielle og de sociale områder i Rødovre Kommune.

Den udførte revision har ikke givet anledning til revisionsbemærkninger.

Administrationen har dog bemærkninger til revisionen af kommunens interne IT-kontroller.

AD 5.1
Det fremgår af revisionsberetningen at, "Rødovre Kommune har ikke implementeret en formel procedure for periodisk gennemgang af brugere, der er autoriseret til fagsystemerne på CICS (hvorunder KMD-aktiv henhører og hvorfra der sker udbetalinger) og løn- og økonomisystemet OPUS".

Administrationen er enig i, at der skal udarbejdes en formel procedure for en periodisk gennemgang af brugerne med henblik på at sikre, at ingen medarbejdere er tildelt rettigheder, de ikke har et reelt arbejdsbetinget behov for. Administrationen har igangsat en proces for at udarbejde forretningsgange på området.  

Lov- og plangrundlag

Den kommunale styrelseslov § 42, stk. 4 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019).

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 6 (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019)

Jf. den kommunale styrelseslov § 42 b skal revisionsberetningen udsendes til Kommunalbestyrelsens medlemmer senest 7 dage efter modtagelsen fra revision. I denne sammenhæng er revisionsberetningen lagt på KB-nettet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ankestyrelsen skal have det af Kommunalbestyrelsen behandlede årsregnskab sammen med revisionsberetningen tilsendt senest inden udgangen af august måned. Samtidig sendes afgørelsen til revisionen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Af den aftale KL og regeringen indgik den 29. maj 2020 fremgår det, at det forventes, at kommuner der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2020, får mulighed for at foretage et omvalg, dvs. mulighed for i 2020 at vælge statsgaranteret udskrivningsgrundlag.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at udskrivningsgrundlaget for 2020 ændres fra selvbudgetteret til statsgaranteret samt
2. at der i 2020 gives en tillægsbevilling på 23.692.000 kr. til Økonomiudvalget. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Siden nedlukningen af Danmark på grund af COVID 19 er der sket en voldsom opbremsning af verdensøkonomien, hvilket også præger den danske økonomi.

Det har givet anledning til, at der i KL og regeringens økonomiaftale er aftalt:

"I 2020 er der i forhold til indtægtssiden et forventet ekstraordinært tab for kommuner, der har valgt selvbudgettering. Regeringen har tilkendegivet, at den på den baggrund vil søge Folketingets opbakning til, at kommuner der har selvbudgetteret i 2020 får mulighed for at omgøre deres beslutning og vælge at blive overført til statsgarantien for 2020 grundet den ekstraordinære situation med COVID-19."

Da Kommunalbestyrelsen i oktober 2019 besluttede, at vælge selvbudgettering af kommunens udskrivningsgrundlag for 2020, var det med en forudsætning om, at Rødovre Kommune som vækstkommune ville have fordel af, at væksten i Rødovre Kommune var kraftigere, end den staten havde lagt til grund for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Forventningen var, at kommunen i 2020 ville opnå en gevinst på 23,7 mio. kr. i forhold til det, kommunen ville få ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Samtidig var forventningen, at der i 2023 ville ske en mindre efterregulering på 0,8 mio. kr.

Et fald i den økonomiske vækst både i Rødovre og i resten af landet, vil have konsekvenser for den efterregulering i 2023, der sker, når kommunen har valgt selvbudgettering. De seneste meldinger fra Finansministeriet viser, at der kan forventes et fald i væksten på mindst 0,5 pct. fra 2019 til 2020. Bliver dette tilfældet vil det betyde, at efterreguleringen i 2023 kan opgøres til 75,5 mio. kr. Det betyder, at med det nuværende valg af selvbudgettering vil Rødovre Kommune netto miste en indtægt på 51,8 mio. kr.

Over for det vil en beslutning om i stedet at vælge statsgaranteret udskrivningsgrundlag betyde, at kommunen i 2020 vil miste 23,7 mio. kr. og samtidig undgå en efterregulering i 2023.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes valg af udskrivningsgrundlag findes i Lov om kommunal indkomstskat § 7 jf. Lovbek. 935 af 30. august 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ændring af beslutningen om valg af selvbudgettering vil medføre en mindreindtægt på bevillingen til finansiering på 23.692.000 kr. i 2020 og en mindreudgift i 2023 på 801.000 kr.

Udgiften på 23.692.000 kr. vedrører hovedfunktion 07.68 Skatter

Det forventes, at en tilbagebetaling af for meget udbetalt skatteindtægt vil ske i 4. kvartal i 2020. Tilbagebetalingen vil tillige betyde en reduktion af kommunens likvide aktiver.

På baggrund at et øget udgiftspres fra bla. COVID-19 udgifter vil et træk på kassebeholdningen på 23,7 mio. kr. udfordre likviditeten ultimo året, og det kan blive nødvendigt med en midlertidig forhøjelse af kassekreditten.

Tidsplan

Regeringsaftalen og dens økonomiske konsekvenser, skal inden de kan effektueres godkendes ved et aktstykke i Folketingets Finansudvalg, der forventes vedtaget inden udgangen af juni 2020.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.30.