Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering:

• Status på COVID-19.
• Orientering om ændringsbekendtgørelse for afholdelse af møder i kommunalbestyrelser mv. under COVID-19 (se bilag 1 og 2).
• Notat om håndtering af sexisme i kommunalbestyrelsen (se bilag 3).
• Social kapital måling 2020 (se bilag 4 og 5).

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategien udtrykker Rødovre Kommunes ambitioner inden for FN’s verdensmål, bæredygtighed og den grønne omstilling.
Strategien sætter retningen for, hvordan Rødovre kan blive en grønnere og mere klimavenlig kommune.

Forslag til Rødovrestrategi har været i offentlig høring og der er kommet 11 høringssvar. Rødovrestrategi 2020 fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovrestrategi 2020 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra alle fagudvalg, 10. november 2020:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Fælles mål: Sammen om en bæredygtig udvikling
Rødovrestrategi 2020 beskriver, hvordan Rødovre Kommune ønsker at arbejde med bæredygtighed inden for fem områder: det demokratiske, det miljømæssige, det økonomiske, det kulturelle og det sociale område.

Strategien går på tværs af sektorer og beskriver, hvilke emner vi har til fælles i vores arbejde med byen. Fremtidige sektorplaner og politikker skal bidrage til at løfte og udfolde emnerne i Rødovrestrategien, så vi arbejder bæredygtigt inden for alle områder.

Kommuneplan 2022-2034
Samtidig med at være en strategi, der beskriver bæredygtighedsindsatser inden for alle områder er Rødovrestrategi 2020 en planstrategi og en Agenda 21 strategi. Den kommende kommuneplan vil tage udgangspunkt i nedenstående emner fra Rødovrestrategien:

• Tre byudviklingsområder – Bykernen, Rødovre Syd og Valhøj erhvervskvarter,
• To fokusområder – De gennemskærende veje og Kolonihaverne samt
• De bæredygtighedsindsatser, der vedrører fysisk planlægning.

Kommuneplanen vil blive revideret som en fuld revision af Kommuneplan 2018 og vil gennemføres som en digital plan.

Høringssvar
Der er indkommet i alt 11 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2020. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i Bilag 2 – Indkomne høringssvar.

Temaerne i høringssvarene omhandler trafikale forhold, fokus på samskabelse i forhold til bæredygtighed, seniorboliger, samarbejde med nabokommuner, fokus på at få flere aktive borgere, indhold i kommuneplan, natur og biodiversitet, miljømæssig byforbedring.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning at Rødovrestrategi 2020 vedtages med følgende ændringer:

1. Der tilføjes et afsnit under God fremkommelighed for alle trafikarter: ”Vi vil samtidig understøtte alternativer til benzin-bilismen f.eks. ved at skabe bedre muligheder for cyklisme og for brugen af elbiler”.
2. Der tilføjes en linje under Kulturel bæredygtighed i afsnittet Kvalitet og mangfoldighed: ”Vi vil desuden igangsætte en opdatering af idrætspolitikken fra 2009.”
3. Der tilføjes et afsnit under Boliger til alle: ”Vi vil desuden arbejde for, at der skabes gode muligheder for at etablere seniorbofællesskaber flere steder i kommunen.”
4. Der ændres i afsnittet Grønt og levende kvarter så ordet fortætning tages ud: ”Vi ønsker en bæredygtig udvikling i området med tilføjelse af ny bebyggelse til blandede boligformer, hvor muligheder for etablering af forskellige ejerformer og byggeri til erhverv- og serviceformål skal undersøges.”
   Teknisk Forvaltnings behandling af høringssvarene kan ses i Bilag 3 – Behandling af indkomne høringssvar med forvaltningens kommentarer.
   Siden offentliggørelsen af Forslag til Rødovrestrategi 2020 har Kommunalbestyrelsen truffet strategiske beslutninger, som Teknisk Forvaltning foreslår indarbejdet i Rødovrestrategien. Derudover er der påbegyndt en screening af mulighederne for at få en metro til Rødovre, som også har betydning for indholdet i strategien.
5. Metroselskabet er i samarbejde med Rødovre Kommune i gang med at undersøge flere løsningsmuligheder for linjeføringen af en metro til Rødovre. Afsnittet om en metroforbindelse under Miljømæssig bæredygtighed ændres derfor til følgende: ”Rødovre Kommune vil yderligere styrke den kollektive trafik ved at arbejde for en metrolinje til det centrale Rødovre.” og afsnittet om metroen under Strategiens forudsætninger ændres til: ”Rødovre arbejder desuden på at få en metro til det centrale Rødovre, hvilket fordrer tæt samarbejde med nabokommunerne.”
6. Der tilføjes et afsnit under Demokratisk bæredygtighed om arbejdet med partnerskaber som udmøntningen af sidste års budgetresolution om FN’s verdensmål: ”Partnerskaber: Der skal igangsættes et arbejde med at etablere partnerskaber mellem lokalsamfundet og Rødovre Kommune, for at styrke Rødovres bidrag til at løfte de 17 verdensmål”.
7. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om det §17 stk. 4 udvalg, der er nedsat i forbindelse med budgetaftalen i 2020: ”Grøn omstilling: I forbindelse med budgettet i 2020 er der nedsat et §17 stk. 4 udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan gøre endnu mere i forhold til den grønne dagsorden. Rødovre Kommune har desuden tilsluttet sig det mest ambitiøse klimasamarbejde i Danmark, DK2020 og skal i den forbindelse udarbejde en lokal klimahandlingsplan, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.”
8. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om støjreducerende slidlag og biodiversitet langs de gennemskærende veje som følge af budgetforliget 2020: ”Langs indfaldsvejene vil vi arbejde med at få grønne rabatter, der kan skabe mere biodiversitet i byen. På vejene skal der lægges støjreducerende slidlag, der kan nedsætte støjbelastningen for beboerne omkring vejene.”
9. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om direkte genbrug: ”I forbindelse med den nye genbrugsstation vil der med tiden blive mulighed for direkte genbrug, det vil sige at borgerne kan aflevere og afhente genstande som har en genbrugsværdi.”
10. Der tilføjes et afsnit under Økonomisk bæredygtighed om langsigtede investeringer: ”I forbindelse med renovering af bygninger og veje, skal vi være på forkant. I stedet for at vente med at renovere vores bygninger og veje til de virkelig trænger, skal vi investerer i god tid. Det er både billigere for kommunen at renovere i tide, og det giver bedre rammer at være i.”

Ud over ovenstående ændringer er der foretaget redaktionelle ændringer i strategien.

Inddragelse
I tilblivelsesprocessen for Rødovrestrategien er rødovreborgere samt repræsentanter fra byens forældrebestyrelser, foreninger, organisationer, erhvervsliv og forskellige råd blevet inddraget. Det har gjort det muligt at kvalificere emnerne i strategien, så den repræsenterer de aktuelle problematikker i byen. Der skulle derudover have været afholdt et borgermøde med fokus på de 17 verdensmål i høringsperioden for strategien, men på grund af de omfattende restriktioner i forhold til covid-19 blev det aflyst.

Partnerskaber
I forlængelse af sidste års budgetresolutioner besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet i år at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skal munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i Kommunalbestyrelsen beslutning i juni vil lokalsamfundet derfor blive inviteret til at være med i en proces - kaldet Bæredygtighedslab, hvor man kan få hjælp og sparring til at udvikle en idé, der kan støtte den grønne omstilling og/eller et eller flere af FN’s 17 verdensmål. I bilag 4 om Bæredygtighedslab beskrives processen for borgerinddragelsen nærmere, herunder om alternativ mødeform, hvis forsamlingsforbuddet opretholdes. Kommunalbestyrelsen skal medio 2021 træffe beslutning om hvilke partnerskaber, der kan nedsættes på baggrund af de bæredygtige idéer.

Lov- og plangrundlag

Planloven (Lov om planlægning).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Rødovrestrategi 2020 har været i offentlig høring fra den 29. januar til den 30. august 2020.
Endelig vedtagelse – november 2020.
Offentliggørelse – december 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning foreslår, at den kommende boligbebyggelse på Rødovrevej 239 tildeles et nyt vejnavn.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den private vej på ejendommen matr.nr. 16e Rødovre By, Grøndalslund, tildeles vejnavnet Nørregårdsbakken.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 98:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På den nuværende adresse Rødovrevej 239 er den tidligere erhvervsvirksomhed ved at blive ombygget til boliger. Der indrettes ca. 50 boliger, som skal tildeles nye adresser, og Teknisk Forvaltning finder det mest hensigtsmæssigt at tildele adgangsvejen langs med bygningen et nyt vejnavn, som boligerne kan få adresse til.

Teknisk Forvaltning har med bistand fra Lokalhistorisk Arkiv undersøgt navnemuligheder, der knytter sig til området og lever op til reglerne i vejnavnebekendtgørelsen. På baggrund heraf foreslår Teknisk Forvaltning vejnavnet 'Nørregårdsbakken'. Navnet henviser til, at bebyggelsen ligger på den tidligere Nørregårds jorder, og at der er en let stigning i terrænnet fra Rødovrevej og ind langs bebyggelsen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune lejer i dag containere til storskrald og haveaffald, som er placeret ved boligselskaber og etageejendomme. Fremfor at leje containerne vil Teknisk Forvaltning gennemføre et udbud på indkøb af containerne, således at Rødovre Kommune fremover ejer containerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gennemføres et udbud på indkøb af containere til storskrald og haveaffald samt
2. at containerne leases på en 15 årig oparbejdningsaftale med rammeloft på 3,2 mio. kr., i henhold til Rødovre Kommunes indkøbspolitik

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 101:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en aftale om leje af ophaler- og vippecontainere. Aftalen om leje af containere er en gammel delaftale fra 2013 med Remondis om affaldsindsamling. Aftalen er ført videre, selvom Rødovre Kommune hjemtog affaldsindsamlingen fra Remondis i marts 2020.

Rødovre Kommune står selv for tømningen af vippecontainerne og de fleste ophalercontainere. Containerne bruges til forbrændingsegnet storskrald og til haveaffald, og tilbydes etageejendomme og boligselskaber med fælles storskraldsgård.

Der er i øjeblikket 129 containere til storskrald og haveaffald i kommunen, hvoraf Rødovre Kommune lejer de 86 containere hos Remondis. Resten ejes af de enkelte ejendomme. Mange af de containere, som ejendommene selv ejer, bliver dog løbende udskiftet, således at det er Rødovre Kommune, som stiller containere til rådighed for ejendommen. Aftalen om leje udløber i 2021, og Teknisk Forvaltning skal derfor finde en løsning efter aftalens udløb.

Der er umiddelbart to mulige løsninger. Den ene er at lave et udbud om en ny lejeaftale. Den anden er at lave et udbud, hvor Rødovre Kommune selv køber containerne.

Leje af containere
Baggrunden for den nuværende lejeaftale var, at den var en del af et større udbud, og at det var hensigtsmæssigt at det firma, som udlejer containerne, også står for at tømme dem. Der kan nemlig let opstå skader i forbindelse med tømningen.

Lejeudgifterne til containerne i den nuværende aftale er forholdsvis lav. Det skyldes dels, at det er nogle gamle containere, og dels at det har været en del af en større kontrakt, hvor det var tømningen af containerne, de tjente penge på og ikke udlejningen.

Det er nogle gamle containere, som er slidte og ikke altid lige egnede til storskrald og haveaffald, og det er der mange boligselskaber, som ikke har været så glade for. Ved et nyt udbud på containere vil vi derfor stille højere krav til containernes udseende og type, og samtidig kræve, at det er nye containere, som leveres.

Containerne har typisk en levetid på 16 til 20 år. Der er ikke tradition for lejeaftaler med så lang løbetid, og vi kan derfor forvente at udlejer vil tilbyde en lejeaftale, hvor containerne er afskrevet i løbet af færre år, og lejeprisen derfor tilsvarende højere. Ud fra samtaler med containerproducenter vil et udbud med leje af containere medføre en betydelig prisstigning i forhold til nu. Dette skyldes, at tilbudsgiveren vil sikre sig, at containerne vil være betalt inden for lejeperioden.

Fordelen ved leje er, at Rødovre Kommune binder sig i en kortere periode på omkring 6 år til containerne. Ulempen er, at leje udgiften er forholdsvis høj, da containerne skal afskrives over den korte periode.

Indkøb af containere
Ligesom ved en ny lejeaftale sikres det, at containerne, er nye og tilpasset vores behov. Ved indkøb kan vi afskrive containerne over hele deres levetid og derved sænke udgifterne i forhold til at leje dem. Til gengæld er det ikke helt så fleksibelt, idet vi ejer containerne, og derfor ikke bare kan opsige lejen efter udbuddets ophør. Dog kan vi også vælge at afskrive containerne henover 6 år, hvorved samme fleksibilitet opnås som ved leje. Erfaringen er dog, at der ikke er et bedre alternativ til håndtering af storskrald og haveaffald ved etageejendomme og boligselskaber, end de containertyper og -størrelser, der allerede er sat op ved ejendommene. Hovedparten af dem har stået ude ved ejendommene siden 2007. I en overskuelige fremtid vurderes den manglende fleksibilitet derfor ikke at være et problem.

Vurdering
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den bedste og billigste løsning vil være, at Rødovre Kommune gennemfører et udbud med indkøb af containere til storskrald og haveaffald. Derved kan udgiften til containerne fordeles på hele containernes forventede levetid, hvorved den laveste årlige udgift opnås.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald af 30. august 2020.

Økonomiske konsekvenser

Indkøbsprisen for en container varierer afhængig af containerens størrelse og type. Priserne for indkøb af containerne forventes at ligge mellem 16.000 kr. og 23.000 kr. for vippecontainerne. For ophalercontainerne ligger prisen mellem 30.000 og 50.000 kr. pr. stk., afhængig af størrelse.

Den årlige lejeudgift udgør i 2020 omkring 0,2 mio. kr., dertil er der en mindre udgift til reparationer. Lejeudgiften er dog stigende idet flere af de ejendomme, som selv ejer deres containere, vælger at få leveret en container af Rødovre Kommune, når deres egen står for udskiftning.

Et udbud på indkøb af de 86 containere svarer til en samlet forventet udgift på 2,0 mio. kr., og vil med en forventet levetid på 15 år betyde en årlig udgift på under 0,2 mio. kr. Udgiften er derved udgiftsneutral eller lavere, i forhold til den nuværende lejeudgift til containere.

Ved et udbud på indkøb af alle 130 containere, vil den samlede udgift være ca. 3,2 mio. kr. og den årlige udgift vil ligge på ca. 0,22 mio. kr. Dette kan indeholdes i det eksisterende budget for affaldsområdet.

Med en rammeaftale, vil Teknisk Forvaltning løbende kunne tilpasse indkøbet af containere, og derved sikre, at udgifterne kun svarer til det aktuelle behov.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning vil udarbejde udbudsmateriale til indkøb af containere. Udbuddet forventes klar til udsendelse primo 2021.

Levering af containere i 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestforbrænding får godkendt låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021 på 180,0 mio. kr. samt
2. at lån optages pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 102:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har i brev af 6. oktober 2020 anmodet Kommunalbestyrelsen om godkendelse af låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021 på 180,0 mio. kr.

Lånerammen er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 422 den 16. september 2020.

I henhold til § 10 i Vestforbrændings vedtægter, vedrørende godkendelse af låneansøgninger, samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse, skal låneoptagelse i et specifikt regnskabsår være godkendt senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår. Derfor skal Vestforbrænding søge om låneoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder.

Låneramme 2021 skal finansiere forventede strategiske og driftsmæssige investeringer, som er godkendt på tidligere bestyrelsesmøder og listet op nedenfor.

Strategiske investeringer
NOx reduktion (kvælstof): Optimering af processer/anlæg til reduktion af udledningen af NOx fra begge forbrændingsovne. NOx-udledningen opfylder i dag de fastsatte grænseværdier, men optimeringen skal sænke udledningen yderligere, til gavn for miljøet. Investeringen er på 12,0 mio. kr. i 2021.

Køb af anlægsaktiver fra Lyngby Kraftvarmeværk A/S (tidligere DCG): Køb af DTU Kraftvarmeværk fra selskabet Lyngby Kraftvarmeværk A/S blev gennemført med overtagelsesdagen 1. juli 2020. Investeringen er finansieret over egenkapitalen og vil efter godkendelse i ejerkommunernes kommunalbestyrelser blive finansieret ved låneoptagelse. Investeringen er på 65,0 mio. kr. i 2021.

Driftsmæssige investeringer
Kraftvarmeanlæg: Forventede investeringer i forbindelse med planlagt udskiftning og optimering af eksisterende komponenter på forbrændingsanlæggene, herunder optimering af dele af elforsyningsanlæg/installationer. Investeringen er på 40,0 mio. kr. i 2021.

Varmenet: Tilslutning af nye kunder. Dels fra nybyggerier med tilslutningspligt og dels fra konvertering af olie/gas til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder. Disse aktiviteter skal finansieres ved låneoptagelse for at kunne medregne renteomkostninger i udgifterne og dermed opretholde den reelle varmepris. Investeringen er på 30,0 mio. kr. i 2021.

Akkumuleringstanke: Forventet investering i akkumuleringstanke i varmenettet. Det skal optimere udnyttelsen af fjernvarme og reducere behovet for naturgas ved spidsbelastning (spidslastvarme) samt øge fleksibilitet i varmenettet. Investeringen er på 13,0 mio. kr. i 2021.

Bygninger: Forventede forbedringer af produktionsbygninger og modtagehal.
Investeringen er på 20,0 mio. kr. i 2021.

Lov- og plangrundlag

Vedtægt for I/S Vestforbrænding af den 8. marts 2012.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune indgik i 2019 aftale om køb af Tørringvej 13 samt Sandbækvej 7, 10A og 10B, som ligger i forlængelse af hinanden, med henblik på at etablere en ny materialegård samt en ny genbrugsplads på arealet.

Nærværende indstilling omhandler den del af projektet som omfatter ny genbrugsplads.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. til ny genbrugsplads.

Der ansøges om en frigivelse af anlægsbevillingen på 7,5 mio. kr., til etablering af ny genbrugsplads.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. i 2021 til etablering af ny genbrugsplads.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 103:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I købsaftalen af grundene blev det aftalt, at sælger etablerer fast belægning på Sandbækvej 7. I forhold til den kommende brug og indretning af arealet vil det være fordelagtigt at indarbejde nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning, fundamenter mv., da det ellers vil være nødvendigt at fjerne belægningen igen med ekstra udgifter til følge. Der er derfor udarbejdet en indretningsplan for både den nye genbrugsplads og ny materielgård. Det er i både sælgers og Rødovre Kommunes interesse at få afsluttet handlen herunder med de nødvendige belægningsarbejder, så hurtigt som muligt. Sælger har derfor i samarbejde med Rødovre Kommune udarbejdet projekteringsmateriale til prissætning, som både indeholder sælgers forpligtelse til leverance af belægningsarbejder, og de nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning og fundamenter mv.

Til orientering vedlægges en oversigtsplan for indretning af genbrugspladsen.

Genbrugspladsen ligger på den sydlige del og med ny fælles vejadgang fra Sandbækvej. Etablering af belægning på den fælles vejadgang til genbrugspladsen indgår også i købsaftalen.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 142.
Arealet er kortlagt forurenet, og anlægsarbejdet forudsætter en §8 tilladelse i henhold til Lov om jordforurening.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten i budget 2021 er der afsat samlet set 14.500.000 kr. til anlæggelse af ny genbrugsplads på Sandbækvej. Beløbet fordeler sig med 7.500.000 kr. i 2021 og 7.000.000 kr. i 2023.

Der er mulighed for, at en del af udgiften på 7.500.000 kr. kan finansieres ved optagelse af lån. Det vil der blive taget stilling til med fremlæggelse af den årlige sag om låneoptagelse for Kommunalbestyrelsen.

Udgiften på 7.500.000 kr. vedrører hovedfunktionen 1.38 - Affaldshåndtering.

Tidsplan

Det forventes, at anlægsarbejderne for ny genbrugsplads starter op i starten af 2021, og pågår året ud.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2017 en helhedsplan for Bykernen, i denne indgår matriklen for den nuværende tekniske plads. Rødovre Kommune indgik derfor i 2019 en aftale om køb af 4 matrikler til placering af en ny materielgård, samt en ny genbrugsplads i Rødovre. Der er nu udarbejdet et overordnet indretningsforslag for matriklerne og udnyttelsen af arealet.

Nærværende indstilling omhandler den del af projektet, som vedrører den nye materielgård.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2021 er der afsat to rådighedsbeløb til ny materielgård på samlet 16 mio. kr. fordelt på 10 mio. kr. i 2021 og 6 mio. kr. i 2022. Rådighedsbeløbet på 10 mio. kr. er straks-bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021. Der ansøges derfor om den resterende anlægsbevilling på 6 mio. kr. som er afsat i 2022.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at tidsplan for anlægsprojektet tages til efterretning samt
2. at der gives en anlægsbevilling 6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6 mio. kr. i 2022 til etablering af ny materielgård.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 104:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune indgik i 2019 en aftale om køb af Tørringvej 13 samt Sandbækvej 7, 10A og 10B, som ligger i forlængelse af hinanden, med henblik på at etablere en ny materielgård, samt en ny genbrugsplads på arealet. I købsaftalen af matriklerne blev det aftalt, at sælger etablerer fast belægning på Sandbækvej 7. I forhold til den kommende brug og indretning af arealet vil det være fordelagtigt at indarbejde nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning, fundamenter mv., da det ellers vil være nødvendigt at fjerne belægningen igen med ekstra udgifter til følge. Der er derfor udarbejdet en projekteringsplan og en overordnet indretningsplan for både den nye genbrugsplads og ny materielgård. Det er i både sælgers og Rødovre Kommunes interesse at få afsluttet handlen, herunder med de nødvendige belægningsarbejder, så hurtigt som muligt. Sælger har derfor i samarbejde med Rødovre Kommune udarbejdet materiale til prissætning, som både indeholder sælgers belægningsarbejder, og de nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning og fundamenter mv.

Genbrugspladsen ligger på den sydlige del af Sandbækvej 7 og med ny fælles vejadgang fra Sandbækvej. Etablering af belægning på den fælles vejadgang til genbrugspladsen indgår også i købsaftalen.

Ny materielgård placeres på de resterende arealer med indkørsel fra både Sandbækvej og Tørringvej. Den eksisterende bygning på Tørringevej 13 tænkes indrettet med kontor-, bade-, omklædnings- og personalefaciliteter samt depot til småmaskiner, materiel mv., der ikke kan tåle at stå ude. Den eksisterende bygning på Sandbækvej 10A nedrives, da den har været gennemgået miljø- og konstruktionsmæssigt, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at anvende bygningen til driftsfunktioner. Der forventes opført en ny værkstedsbygning med omtrent samme placering. Den øvrige del af pladsen er disponeret med båse, saltlade og stålhal. Derudover er der indarbejdet forslag til overdækning af nogle af maskinerne, der vil få en væsentlig forringet levetid uden. Planen er udarbejdet i samarbejde med driftspersonalet.

Oversigtsplan vedrørende materielpladsen vedlægges til orientering.

De eksisterende belægninger er tiltænkt genanvendt uden omlægning og indgår derfor ikke i projektet.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglementet.
Lokalplan 142.
Arealet er kortlagt forurenet, og anlægsarbejder forudsætter en §8 tilladelse i henhold til Lov om jordforurening.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten i budget 2020 og budget 2021 er der afsat ialt 21.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. i 2020, 10.000.000 kr. i 2021 og 6.000.000 kr. i 2022 til ny materielgård. Rådighedsbeløbet for 2020 og 2021 er straks-bevilliget, og der er således på nuværende tidspunkt udført nogle forundersøgelser og rådgivning i forbindelse med projektet for de 5.500.000 kr. som blev straks-bevilliget i forbindelse med budget 2020.

Der påregnes ikke på nuværende tidspunkt afledt drift, da det forventes at driftsmidler fra de nuværende funktioner overflyttes. I perioden med 2 pladser afholdes udgifterne indenfor eksisterende driftsbudget.

Udgiften på 6.000.000 kr. i 2022 vedrører hovedfunktion 2.28 - Kommunale veje.

Tidsplan

December 2020 - april 2021: Færdigprojektering og udbud i fagentrepriser af Tørrringvej 13, Sandbækvej 10A og 10B.
Maj 2021-September 2022: Anlæg på Tørringvej 13, Sandbækvej 10A og 10B.
Efteråret 2022: Indflytning på materielgård.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. til Pulje til cykelstier - udmøntning af cykelstrategi første år.

Arbejdet med borgerinddragelse med cykelstrategien er startet op.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr., da det videre analyse arbejde med cykelstrategien skal udføres i 2021.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansiereres af det afsatte rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2021 til udmøntning af cykelstrategien.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 105:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har igangsat arbejdet med en cykelstrategi for Rødovre. Arbejdet blev igangsat næsten samtidig med, at nye undersøgelser har påvist, at sundhedsgevinsten ved cykling er mere end dobbelt så stor, som hidtidige beregninger viste. Opdateringen af beregningerne viser ligeledes, at sundhedsgevinsten ved cykling på almindelig cykel er højere både for den enkelte cyklist, og for samfundet generelt. Ved de nye beregninger af sundhedsgevinsten ved cykling, er der for første gang lavet en tilsvarende beregning for elcykler. Sundhedgevinsten er mindre, men stadig ganske betydelig. En vigtig faktor i forhold til fremtidens grønne mobilitet.

Ved arbejdet med cykelstrategien lægges der op til en bred inddragelse af borgere, erhvervsliv og øvrige relevante interessegrupper i Rødovre. Kommunen, som virksomhed, skal også inddrages, da kommunen som arbejdsplads kan bidrage til mere cykling i Rødovre. Med afsæt i de modtagne inputs, skal der formuleres målsætninger om, hvordan cyklismen kan udbredes i Rødovre, ved at skabe bedre forhold og øge motivationen til at foretrække cyklen som transportmiddel. Der vil blive gennemført undersøgelser og analyser med henblik på at fastlægge status, så effekten af fremtidige cykelindsatser, kampagner, anlægsinvesteringer etc. kan vurderes.

Der er i budget 2021 af Kommunalbestyrelsen afsat 350.000 kr. til, at Teknisk Forvaltning kan fortsætte arbejdet med cykelstrategien.

Lov- og plangrundlag

Cykelstrategi - forslag til procesplan, sagnr. 128 på Kommunalbestyrelsens møde den 23. juni 2020.

Økonomiske konsekvenser

I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 350.000 kr. til Pulje til cykelstier - udmøntning af cykelstrategi første år. Udgiften på 350.000 kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Arbejdet med cykelstrategien foregår fra juni 2020 til efterår 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 5,0 mio kr. Der er tidligere givet en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til indledende analyser og udbud. Teknisk Forvaltning ønsker en anlægsbevilling svarende til det resterende rådighedsbeløb.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det resterende afsatte rådighedsbeløb på 4,1 mio. kr. i 2020 til projektering af Hovedstrøget i Karrebyen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 107:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har i løbet af foråret fået opdateret trafik- og parkeringsanalyser for Karrebyen, og samarbejde med HOFOR arbejdet på håndtering af regnvand i det kommende Hovedstrøg. Forvaltningen har ligeledes igangsat udbud af rådgiverydelsen til projektering af Hovedstrøget i Karrèbyen. Udbudsprocessen kører i efteråret, og det forventes, at der er fundet en rådgiver i slutningen af november 2020. Herefter vil der blive indgået kontrakt og projekteringen af Hovedstøget startes op. Projekteringen af Hovedstrøget forventes at foregå i 2021, så selve anlæggelsen af det nye hovedstrøg kan starte op i foråret 2022. Udførelse i marken vil blive planlagt, så det kan ske i takt med udviklingen af de tilstødende byggefelter.

I forbindelse med lokalplan 145, der danner rammerne for Hovedstrøget, har der været afholdt borgermøde. Der har desuden været afholdt dialogmøde med naboer og grundejere til lokalplanen og herunder det kommende hovedstrøg. For at sikre borgernes perspektiv indgår i beslutningsgrundlaget for den endelige udformning, påtænker Teknisk forvaltning at lave en supplernede coronavenlig borgerinddragelse i form af en byvandring med tilhørende opgaver.

I projekteringen vil dialogen med HOFOR omkring håndtering af regnvand fortsætte, og løsningen blive indarbejdet i de kommende byrum.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsmidlerne er afsat i budget 2020 og forventes brugt i 2021.

Udgiften på 4,1 mio. kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje. I overførselssagen mellem 2020 og 2021 forventes indstillet en overførsel på 4,1 mio. kr. vedr. projektering af Hovedstrøget. Anlægsbevillingen søges givet nu, så det er muligt at afholde udgifter på projektet, fra januar 2021 og der ikke skal ventes til overførselssagen er behandlet i slutningen af marts måned i 2021.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om en anlægsbevlling forventes det, at der i løbet af efteråret 2021 vil blive fremlagt et forslag til udformning af Hovedstrøget til godkendelse, samt en plan for anlæggelse.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i den grønne omstilling til reduktion af CO2-udledningen ønsker Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning at tilbyde attraktive vilkår for tilslutning til fjernvarme i primært Espely kvarteret men også til øvrige kunder i Valhøj erhvervskvarter. Med den forventede tilslutningsgrad på 30 % i Espely kvarteret forventes der en CO2 reduktion på ca. 100 tons årligt, i forhold til nuværende opvarmning med naturgas.
Der søges til brug for udbygningen en driftstillægsbevilling på 6,6 mio. kr. i 2021 og at der afsættes rådighedsbeløb på 9 mio. kr. i 2022.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at fjernvarmeudbygning med 65 % CO2-neutral fjernvarme i Espely kvarteret igangsættes,
2. at tilslutning for alle kunder i Valhøj erhvervskvarter under udbygningsperioden 2021-2022 er gratis,
3. at der i 2021 gives en tillægsbevilling på netto 6,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til opstart af fjernvarmeudbygningen samt
4. at der i budget 2022 afsættes et rådighedsbeløb på 9 mio. kr.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. november 2020, pkt. 108:

Anbefales.

Beslutning fra Bestyrelsen for RKF, 10. november 2020, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I det Storkøbenhavnske område er fjernvarmen en væsentlig del af løsningen på, at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer. Gennem udbredelse af fjernvarme bidrager Rødovre Kommune til gennemførelse af Danmarks energipolitik, der skal sikre, at Danmark i 2050 er 100 % forsynet med vedvarende energi. Fjernvarmen er et afgørende værktøj for, at kommunen lever op til klimamålene.

Som led i udbygningen med fjernvarme, blev Espely kvarteret sammen med Valhøj erhvervskvarter i 2013 godkendt til kollektiv forsyning med fjernvarme. Espely kvarteret er i denne sammenhæng defineret som området mellem Rødovre Parkvej, Brandholms Alle, Rødager Alle og Nyholms Alle.

Trods de forløbne år, er der p.t ingen fjernvarmekunder i Espely kvarteret.

I sommeren 2020 har Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning gennemført en undersøgelse af beboernes interesse for fjernvarmetilslutning, i form af interview af flere ejere i Espely kvarteret. Undersøgelsen blev sat i gang på baggrund af henvendelse fra en enkelt ejer, som ønskede fjernvarme.

Undersøgelsen skulle klarlægge, om der er basis for fjernvarmeudbygning eller om kvarteret skulle konverteres tilbage til individuel forsyning med naturgas.

Resultat af undersøgelse viser, at der er flere barriere for, at der hidtil ikke har været tilslutninger af fjernvarmekunder i kvarteret. Overordnet er der fundet seks barrierer, som en fremtidig udbygning skal overvinde for at få størst mulig tilslutning.

Barriererne er (i uprioriteret rækkefølge):

Barriere 1: Prisen opleves som for høj, men pris og økonomi skal ses i relation til andre faktorer som påvirker valget af varmekilde.

Barriere 2: Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har ikke været tilstrækkelig synlige og pristydelige.

Barriere 3: Naturgassen opleves som en ren opvarmningsform.

Barriere 4: Timing ved skift af varmekilde. Der tænkes kun over varmeforsyning, når den ikke virker.

Barriere 5: Det vi har fungerer jo. Der tænkes kun over varmeforsyning, når den ikke virker.

Barriere 6: At være sin egen fyrbøder. At stå frit for hvad og hvordan man opvarmer kontra at være underlagt kollektivet.

I juni 2020 har et bredt flertal i Folketinget indgået en klimaaftale for energi og industri, der blandt andet aftaler at "Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for". Muligheden for at stoppe fjernvarmeudbygningen i kraft af et fornyet projektforslag og skifte (tilbage) til individuel forsyning med naturgas, anses derfor ikke længere som muligt.

Status er, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning i området.

Med udgangspunkt i den ene kunde som ønsker fjernvarme, er Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forpligtet til at udbygge fjernvarmeforsyningen i kvarteret.

For at overvinde de ovenfor nævnte barrierer og sikre størst mulig tilslutningsgrad allerede i udbygningsperioden, foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning følgende tiltag:

• Gratis tilslutning i udbygningsperioden (rabat 61.250 kr. inkl. moms). Vil imødekomme barriere 1.
• Udbredelse af kendskabet til VEKS´ attraktive låneordning ved konvertering til fjernvarme. Vil imødekomme barriere 1 og 2.
• Ekstern hjælp fra kommunikationsbureau til annoncering, informations- og kampagnemateriale. Vil imødekomme barriere 2, 3, 4, 5 og 6.
• Delvis ekstern hjælp til den direkte kundekontakt grundet udbygningens omfang og kundegruppens barriere. Vil imødekomme barrierne 2, 3, 4, 5 og 6.

Som led Regeringens klimaaftale kommer der tilskud til konverteringer til fjernvarme. De præcise betingelser og tilskudsstørrelser kendes dog ikke endnu. Evt. tilskud vil tilfalde Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Ved at give gratis tilslutning (rabat på tilslutningsbidraget på 61.250 kr. inkl. moms), har kunderne kun udgifter til egne installationer. I runde tal svarer kundernes udgifter til egne installationer til prisen for udskiftning til nyt naturgasfyr.

I de øvrige udbygningsområder, Højnæsvej, erhvervskvarteret Islevdalvej og Valhøj erhvervskvarter inkl. IrmaByen har der været en rabat på 25.000 kr. (ekskl. moms). I disse områder har der primært været erhvervskunder og med rabatten på 25.000 kr. (ekskl. moms, 30.000 kr. inkl. moms) har erhvervskunderne i praksis fået gratis tilslutning.

Det er dog værd at bemærke, at der i disse områder har været enkelte villakunder der har betalt 30.000 kr (inkl. moms) i tilslutningsbidrag, og i det øvrige forsyningsnet har der været enkelte villakunder, der har betalt det fulde tilslutningsbidrag på 61.250 kr. (inkl. moms). Disse kunder kan måske føle sig snydt.

I fremtidige udbygninger kan kunderne få en forventning om, at det også for dem bliver med gratis tilslutning.

Det er selvsagt umuligt at forudsige, hvor mange kunder der ønsker at tilslutte sig under udbygningsperioden. Hvis der ikke kommer kunder udover den ene, er der tilsvarende et økonomisk tab for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (de nuværende kunder). Ved en anlægsinvestering på 18 mio. kr. afskrevet over 30 år, svarer det til en stigning på 4 kr./MWh på den variable takst. Til sammenligning er den nuværende variable takst 375 kr./MWh (ekskl. moms). For Forsyningstilsynets standardbolig svarer det til en ekstra udgift på 91 kr. /årligt.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning anslår, at der med de nævnte tiltag og rabat på tilslutningsbidraget, kan opnås en tilslutning på ca. 30 % af de mulige kunder. I dette tilfælde vil takststigningen begrænse sig til 2,47 kr./MWh. For Forsyningstilsynets standardbolig svarer det til en ekstra udgift på 56 kr./årligt.

Med en tilslutning på 30 % forventer Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning en årlig CO2 reduktion på rundt regnet 100 tons, eller ca. 1423 kg/bolig/år.

Beregningen tager udgangspunkt i Forsyningstilsynets standardbolig.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning får fjernvarmen fra VEKS. I 2020 er den 65 % CO2 neutral. VEKS har siden 2011 haft som målsætning at blive CO2 neutral allerede i 2025, og VEKS anser det for realistisk at nå målet. Så allerede om få år vil CO2 reduktionen være betydeligt større end beregningen i dag lægger op til.

Kollektiv varmeforsyning med fjernvarme er i hård konkurrence med individuelle varmepumper, både prismæssigt og holdningsmæssigt hos kunderne.

Med klimaaftalens punkt om sænkelse af elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,4 øre/kWh, må der forventes en kraftig reklameindsats fra varmepumpebranchen. Det er Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings ønske, at udbygningen derfor sættes i gang snarest muligt, så kunderne ikke i mellemtiden har skiftet til varmepumper.

Som en positiv sideffekt ved hurtig igangsætning af udbygningen, vil det sikre, at fjernvarmeudbygningen ikke står unødigt i vejen for den kommende renovering og udvidelse af Valhøj skole.

Ved beslutning om 100 % rabat på tilslutningsbidraget i Valhøj erhvervskvarter og Espely, vil Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning administrativt tilføje rabatten på det gældende takstblad og anmelde det til Forsyningtilsynet. Anmeldelse af takstbladet er påkrævet for at sikre lovligheden af rabatten. Det netop vedtagne takstblad giver kun rabat i IrmaByen. Den foreslåede rabat udvides dermed til at dække det samlede område omfattet af projektgodkendelsen i 2013.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven), nr. 1215 af den 14. august 2020.

Anmeldelsesbekendtgørelse på varmeområdet, nr. 1412 af den 3. december 2018.

Regeringens "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" af 22. juni 2020.

Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Valhøj, behandling af høringssvar og endelig godkendelse. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2013 (sag nr. 19).

Varmeplan 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).

Økonomiske konsekvenser

Anlægsprojektet forventes at koste i alt 18 mio. kr. ligelig fordelt på 2021 og 2022.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning havde i 2019 en overdækning på 4,9 mio.kr. efter varmeforsyningsloven. I 2020 er der en forventning om en overdækning på ca. 5,7 mio.kr.

Overdækningen fra 2019 er indarbejdet i budgettet for 2021. Med den forventede overdækning på 5,7 mio.kr. i 2020 vil Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning efter varmeforsyningsloven kunne finansierer anlægsinvesteringen i 2021 over driften.

Det får dog betydning for det kommunale budget, der er vedtaget. Der søges derfor om en tillægsbevilling på netto 6,6 mio. kr. til dækning af udgifterne til fjernvarmeudbygning i Espely kvarteret. Årsagen til, at det ikke er nødvendigt med en tillægsbevilling på hele beløbet er, at der er kommet ændringer til budgetforudsætningerne, der betyder, at omkostningerne til køb af varme i 2021 vil falde med ca. 3 mio.kr.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er takstfinansieret og den samlede anlægssum kan afskrives på op til 30 år i stil med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings øvrige anlægsinvesteringer.

Udbygningen får ikke betydning for den vedtagne variable takst på 375 kr. i 2021. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forsøger at holde en jævn og stabil prisudvikling.

Der er mulighed for at en del af udgiften kan finansieres ved optagelse af lån. Det vil der blive taget stilling til med fremlæggelse af den årlige sag om låneoptagelse for Kommunalbestyrelsen.

Udgiften på 6,6 mio. kr. i 2021 og 9 mio.kr. i 2022 vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomhed.

Tidsplan

Anlægsperiode 2021-2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afsæt i drøftelser i Rødovre Kommunes Erhvervsråd foreslår Forvaltningen, at der igangsættes en proces, der skal lede frem til en ny Erhvervspolitik. Den seneste Erhvervspolitik er fra 2011. Der er siden sket en del forandringer både for virksomheder og borgere i Rødovre Kommune. Mange mål er opfyldt siden 2011, herunder omdannelser af erhvervsområder.

Erhvervspolitikken foreslås fornyet med afsæt i Rødovrestrategiens tematikker, og med en bred inddragelse af relevante parter i en proces, hvor Økonomiudvalget er det centrale fagudvalg, og hvor Erhvervsrådet og Beskæftigelsesudvalget indgår som vigtige deltagere i den politiske behandling.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

1. at der igangsættes en proces, der skal føre til vedtagelse af en ny Erhvervspolitik samt
2. at forslag til proces godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes Erhvervspolitik er det bærende fundament for samarbejdet med virksomhederne og udvikling af det lokale erhvervsliv. Det skal være attraktivt at være erhvervsdrivende og iværksætter i Rødovre Kommune, og i den forbindelse er erhvervspolitikken et vigtigt redskab for at styrke det gode erhvervsklima.

Den eksisterende erhvervspolitik blev vedtaget i juni 2011 med tilhørende handlingsplan vedtaget i september 2013. Mange af de temaer, der beskrives i erhvervspolitikken er stadig aktuelle, men nye vigtige temaer, som f.ek. klima og bæredygtighed, er kommet til siden som følge af den generelle samfundsudvikling. Rødovre Kommunes Erhvervsråd har på den baggrund drøftet behovet for fornyelse af erhvervspolitikken. I forlængelse heraf foreslås igangsat en grundig proces, der inddrager en bred tværgående vifte af relevante aktører, som kan være med til at forny erhvervspolitikken og gøre den så aktuel som muligt.

Det er forvaltningens ambition, at arbejdet med den nye erhvervspolitik sker med en stor grad af inddragelse og ved etablering af partnerskaber, så den kan forankres og gives liv ude i virksomhederne og erhvervskvarterene. Det er også et ønske, at rette fokus mod nye indsatser, ud over de mere traditionelle emner som de fysiske rammer, arbejdsmarked og vækst.

Erhvervspolitikken bør være ambitiøs og afspejle den rivende udvikling, som Rødovre i disse år oplever. Den bør bl.a. forholde sig til væsentlige temaer og højt prioriterede områder som f.eks. relevante verdensmål, digitalisering, Rødovre Kommunes prioritering af bæredygtighed og klima, udvikling af vores erhvervsområder som f.eks. Valhøj Erhvervskvarter, samarbejde om f.eks. uddannelse og sundhed eller andre væsentlige velfærdsopgaver.

På nuværende tidspunkt bør vi dog ikke lægge os fast på hverken temaer eller indhold. Forvaltningen foreslår derfor en tredelt proces, hvor der i den indledende fase ('åbnefasen') sker en omfattende vidensindsamling og kortlægning, herunder interviews med virksomheder og relevante interessenter, samt workshops, hvor politikere og virksomhedsejere kan mødes og drøfte visioner. Denne fase forventes at strække sig ind i februar 2021, og efterfølges af 'ordnefasen', hvor identificerede temaer viderebearbejdes enkeltvis og behandles i et tværgående perspektiv af en række mindre arbejdsgrupper med 3-4 virksomhedsdeltagere. Herefter præsenteres udvalget for et råudkast, og samtidig overgår sagen til den sidste fase ('lukkefasen'), der omfatter den redaktionelle færdiggørelse, hvor tekster, billede og lay-out gøres færdigt. Processens tre faser og indhold kan ses i bilag 1 og 2. Den færdige erhvervspolitik forventes behandlet i Kommunalbestyrelsen i august 2021.

Erhvervspolitikken kommer til at udgøre en blandt flere politikker, der bindes sammen på tværs af Rødovrestrategien, hvor kommunens tilgang til bæredygtighed og arbejdet med FN’s verdensmål er gennemgående temaer.

Da arbejdet med den nye Erhvervspolitik finder sted sideløbende med udarbejdelsen af en ny beskæftigelsespoltitik, er det naturligt at have en koordination og samarbejde på tværs mellem Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Derudover er arbejdet med Rødovrestrategien stadig i gang. Derfor skal der sikres en løbende orientering om netop det arbejde. Herunder tænkes der særligt på ambitionerne om partnerskabsdannelse, hvor den nye erhvervspolitik skal stå som en stærk medspiller til de målsæninger.

Arbejdet med erhvervspolitikken organiseres i en mindre projektgruppe internt i forvaltningen, som løbende sikrer koordinering og sparring med den tværgående videndelingsgruppe Task Force Erhverv (bestående af repræsentanter fra jobcenter, miljø, plan, byggesag og erhverv) samt beskæftigelsespolitikkens projektgruppe. Dertil kommer et ønske om at have Erhvervsrådet som en følgegruppe, som løbende vil blive inddraget i og oriententeret om arbejdet med politikken. Arbejdet med erhvervspolitikken forankres i Økonomiudvalget som det ansvarlige fagudvalg for erhvervspolitikken.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Se bilag.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Alle kommuner skal minimum en gang i hver valgperiode fastlægge serviceniveauet for det kommunale beredskab via en risikobaseret dimensionering (RBD). Hovedstadens Beredskab har udarbejdet forslag til den fælles Risikobaserede Dimensionering, RBD 2021+, som forelægges til endelig godkendelse. Forslaget blev behandlet af Hovedstadens Beredskabs bestyrelse på dens møde den 30. september 2020, hvor bestyrelsen anbefalede godkendelsen heraf overfor ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til den fælles Risikobaserede Dimensionering, RBD 2021+, for Hovedstadens Beredskab, godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til RBD 2021+ vil erstatte den gældende RBD 2017+ fra den 1. januar 2021. Forslag til RBD 2021+ er vedlagt som bilag 1 og indledes med et kort resumé.

Forslaget fastlægger det fremadrettede niveau for redningsberedskabets opgavevaretagelse og sætter rammerne for den udvikling, Hovedstadens Beredskab skal gennemgå i de kommende år for at leve op til det aftalte serviceniveau. Forslag til RBD 2021+ beskriver og analyserer:

• Hvordan Hovedstadens Beredskab fungerer.
• Hvilke udviklingstendenser og risici beredskabet skal forholde sig til.
• Hvilken service borgerne kan forvente af Hovedstadens Beredskab.
• Den nødvendige udvikling for beredskabet.

Med forslag til RBD 2021+ ønsker Hovedstadens Beredskab, at dimensioneringen af beredskabet skal afspejle og være på forkant med den udvikling i ejerkommunerne og i samfundet, der har betydning for beredskabet. Derfor har Hovedstadens Beredskab som udgangspunkt for RBD 2021+ bl.a. haft dialog med de 8 ejerkommuner om den langsigtede udvikling, de forventer.

Der lægges i forslag til RBD 2021+ op til, at det eksisterende serviceniveau videreføres. Responstiden, dvs. tiden fra alarmsignalet er afsendt fra vagtcentralen til den første enhed, der aktivt kan ’bryde’ hændelsen, er ankommet til skadestedet fastholdes til at være inden for 10 minutter i 95% af tilfældene i tættere bebygget område, og inden for 15 minutter i 95% af tilfældene for områder med spredt bebyggelse.

I forslag til RBD 2021+ suppleres responstiden med måltal for kapacitetstiden, der har fokus på, hvornår det sidste køretøj disponeret fra vagtcentralen lige efter alarmen er fremme. Fremadrettet vil der være et mål om gennemsnitlige kapacitetstider for ejerkommunerne i intervallet 9-12 minutter for hændelser, hvor flere køretøjer er disponeret.

Robustheden vedrører beredskabets evne til at kunne håndtere den samlede opgaveportefølje, f.eks. situationer med uforudsigelige, komplicerede, særlige eller ekstraordinære hændelser. Generelt har Hovedstadens Beredskab en samlet robusthed til at kunne håndtere to mindre/hyppige hændelser i kombination med en stor hændelse. En sådan situation vil dog påvirke responstiden for eventuelle yderligere hændelser.

I forbindelse med ekstraordinære hændelser er beredskabskapaciteten dimensioneret til at håndtere de to første timer, hvor den fortsatte håndtering derefter kan være afhængig af assistance fra f.eks. naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen. For nogle objekter, f.eks. Metro eller specielle bygninger, er det imidlertid Hovedstadens Beredskab, der har de nødvendige/største kompetencer.

Hovedstadens Beredskab har faciliteret ejerkommunernes krisestyring under COVID 19. De positive erfaringer fra dette arbejde viser bl.a., at en krise – der i udgangspunktet er en sundhedskrise – hurtigt kan få implikationer i andre dele af den kommunale organisation. Der lægges i RBD 2021+ derfor op til en yderligere intensivering af arbejdet med og faciliteringen af den kommunale krisestyring og beredskabsplanlægning.

Hovedstadens Beredskab har indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen (BRS). Her vurderer BRS, om der i planudkastet er sikret overensstemmelse mellem områdets risikoprofil og redningsberedskabets organisation, virksomhed, alarmering, dimensionering og materiel. Der er tale om en faglig rådgivning fra styrelsen og ikke en godkendelse. BRSs udtalelse, der indgik i sagsbehandlingen på bestyrelsesmødet den 30. september 2020, er vedlagt som bilag 2 tillige med Hovedstadens Beredskabs kommentarer hertil jf. bilag 3.

Hovedstadens Beredskabs bestyrelse har ifm. behandlingen af forslag til RBD 2021+ godkendt, at de projekter, der skal understøtte fortsættelsen af den nødvendige omstilling af Hovedstadens Beredskab i henhold til forslag til RBD 2021+ vil ske på baggrund af prioritering i forbindelse med den årlige behandling af budget og overslagsår. Dette sker med afsæt i forslag til forventet effektiviseringsprofil, hvormed implementeringen af forslag til RBD 2021+ i udgangspunktet ikke giver anledning til at øge ejerkommunernes driftsbidrag.

Lov- og plangrundlag

Beredskabslovens §25.
Bekendtgørelse nr. 1085 af 25 oktober 2019 om risikobaseret dimensionering.
Hovedstadens Beredskabs vedtægter §8,1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår at igangsætte en proces, der skal føre til vedtagelse af en ny idrætspolitik i Rødovre Kommune. Idrætspolitikken skal angive værdier og visioner for en målrettet indsats, og samtidig udgøre et overordnet grundlag for prioriteringer og strategier på idrætsområdet. Børne- og Kulturforvaltningen forelægger forslag til en procesplan for udviklingen af politikken til godkendelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der igangsættes en proces, der skal føre til vedtagelse af en ny idrætspolitik i Rødovre Kommune samt
2. at forslag til proces godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 10. november 2020, pkt. 43:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den gældende elite- og breddeidrætspolitik i Rødovre Kommune er delt op i en elitepolitik og en breddeidrætspolitik. Eliteidrætspolitikken blev vedtaget i 2005 og breddeidrætspolitikken blev godkendt i 2007. Elite- og breddeidrætspolitikken har hidtil udgjort grundlaget for løbende målsætninger og strategiske pejlemærker på idrætsområdet.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny og mere tidssvarende idrætspolitik, som både angiver mere overordnede værdier og visioner for en målrettet indsats, og samtidig udgør et overordnet grundlag for prioriteringer og strategier på idrætsområdet, herunder sammenhæng mellem kommunens tilbud, tilbud til børn, unge, voksne og ældre og særligt borgere med særligt behov samt en langsigtet plan for en styrkelse af de fysiske faciliteter.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår desuden, at idrætspolitikken udarbejdes i en proces, der både inddrager det politiske niveau, Folkeoplysningsudvalget, Fællesrepræsentationen for idrætsforeninger i Rødovre, kommunens idrætsforeninger, relevante råd og organisationer i kommunen, relevante forvaltninger, borgere samt medarbejdere og ledere i Børne- og Kulturforvaltningen.

Idrætspolitikken skal desuden knytte an til Rødovrestrategien 2020, der er en overordnet strategi for bæredygtig udvikling i Rødovre, herunder udviklingen af et byrum der understøtter motion og bevægelse samt realiseringen af FN`s verdensmål for en mere økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig verden. Samtidig er der en ny Sundhedspolitik under udarbejdelse, som Idrætspolitikken ligeledes skal knytte tæt an til.

Idrætspolitikken har sammenhæng til Rødovre Kommunens øvrige politikker som f.eks. Kultur- og Fritidspolitik, Folkeoplysningspolitik, Børne- og Ungepolitik, Handicappolitik, Udsattepolitik m.fl.

Børne- og Kulturforvaltningens direktør er projektejer. Der nedsættes en styregruppe og en projektgruppe. Børne- og Kulturforvaltningen og særligt kultur- og fritidsområdet faciliteter og understøtter den samlede proces frem mod en nye Idrætspolitik.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

November 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger anlægsregnskab for renovering af legepladsen på Udviklingscenter Skiftesporet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 4.453 kr. tilgår kassebeholdningen i 2020.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. november 2020, pkt. 70:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. juni 2019 (sag nr. 108) bevilget 850.000 kr. til renovering af legepladsen på Udviklingscenter Skiftesporet. Dette arbejde er nu afsluttet. Der er forbrugt i alt 845.547 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 4.453 kr.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet vedlagte anlægsregnskab (se bilag).

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement 2018, herunder krav til gældende standarder for legepladssikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 4.453 kr. tilgår kassebeholdningen i 2020.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rammeaftale 2021-2022 og fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2021-2022 og fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. november 2020, pkt. 71:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 10. november 2020, pkt. 97:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2021-2022. Rammeaftalen beskriver de aftaler, der er indgået for 2021-2022 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisning.

Vedlagt er Rammeaftale 2021-2022, teknisk bilag til styringsaftale 2021-2022 og teknisk bilag til udviklingsstrategi 2021-2022. Rammeaftale 2021-2022 indeholder også kommunernes afrapporteringer ift. de centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen, som behandles i en selvstændig mødesag i Social- og Sundhedsudvalget og Kommunalbestyrelsen på novembermøderækken.

Rammeaftale for 2021-2022
I Rammeaftalen er fastlagt fælles mål for det tværgående højt specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Målene er:

• at styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med særlige behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer,
• at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen,
• at arbejde målrettet for, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle "bedste praksis" med effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og og størst mulig omkostningseffektivitet.

Udviklingsstrategi 2021-2022
Formålet med udviklingsstrategien er:

• at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregioenen, så alle driftsherrer er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer,
• at skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser,
• at sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen er kvalitet. Det udmønter sig i arbejdet med to fokusområder:

1. Fortsat udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte og
2. Øget fokus på udvikling af indsatser til borgere med psykiske lidelser.

Styringsaftalen 2021-2022
Som noget nyt indeholder Rammeaftale 2021-2022 et arbejde med en ny økonomimodel, hvor kommunerne inviteres til at deltage i fælles udvikling af nye pladser til udvalgte målgrupper. Desuden indeholder rammeaftalen en ny monitoreringsmodel med data og ny viden om det specialiserede socialområde.

I de tekniske bilag til rammeaftalen findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v. Takstaftalen for 2021-2022 er, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2022 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen i forhold til pris- og lønniveauet i 2019.

Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen
Socialstyrelsen har i november 2019 og januar 2020 udsendt tre centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere som et særligt punkt i forbindelse med fastlæggelsen af Rammeaftale 2021-2022. De tre målgrupper er: udsatte gravide med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, og borgere med svære spiseforstyrrelser. Kommunernes afrapportering i forhold til disse tre målgrupper behandles i en selvstændig mødesag på novembermøderækken 2020.

Oversigt over ændringer i Rammeaftale 2021-2022 i forhold til Rammeaftale 2019- 2020 ligger som bilag til sagen.

Lov- og plangrundlag

Rammeaftalen er udarbejdet jævnfør Lov om social service § 6 samt Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

1. december 2020: Frist for indsendelse af Rammeaftale 2021-2022 til Socialstyrelsen. Rammeaftale 2021-2022 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. noember 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kommunale afrapporteringer på centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen til godkendelse. KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden har udarbejdet afrapporteringerne, som en del af Rammeaftale 2021-2022. De kommunale afrapporteringer vedrører tre centrale udmeldinger om udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, og borgere med svære spiseforstyrrelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at KKR Hovedstadens afrapporteringer på Socialstyrelsens tre centrale udmeldinger om udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, samt borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. november 2020, pkt. 72:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Socialstyrelsen udsendte i vinteren 2019/2020 tre centrale udmeldinger om henholdsvis udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom med anbringelse i sikret afdeling, samt borgere med svære spiseforstyrrelser.

Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding, hvis de vurderer, at der er risiko for afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer.

Det er KKR Hovedstaden, der har udarbejdet den tværkommunale og tværregionale afdækning af målgrupper og tilbudsstruktur på de tre områder på baggrund af bidrag fra alle 29 kommuner i hovedstaden. KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender de kommunale afrapporteringer.

Opsummering på konklusionerne i afrapporteringerne på de tre områder beskrives i det følgende.

Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug
Kommunerne i Region Hovedstaden har i perioden 2017 til 2019 visiteret henholdsvis 9, 16 og 20 udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug til behandlingsindsats (både døgnindsatser og ambulante indsatser). Der skal dog tages forbehold for mørketal.

Kommunerne har sparsomt med erfaringer med tilbud til målgruppen ud over skærmede døgntilbud. De kommuner der har erfaring på området, udtrykker behov for mere specialiseret viden og videndeling i kommunerne. Derudover er der behov for håndholdte indsatser med kvinderne og deres familier, samt en fælles samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen, da målgruppen kræver en stærk fælles og tværgående indsats. Der er behov for at skærme kvinderne fra deres misbrugsmiljøer og behov for flere muligheder for at fastholde dem i behandlingen.

Direktørgrupperne i Nordjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden har sendt en fælles henvendelse til Socialstyrelsen med ønske om at drøfte, om en central udmelding er den rette tilgang og metode til at forbedre indsatsen for målgruppen. Direktørgruppen ser et stort behov for, at kommunerne får en større viden om målgruppen, at der udarbejdes forløbsbeskrivelser, og at der kommer et særligt fokus på indgang til og kontakt med målgruppen.

Borgere med svær udviklingshæmning og dom
Der har i perioden 2017 til 2019 været 47 borgere i målgruppen i alle kommunerne i Region Hovedstaden. Der er tale om en lille og uensartet målgruppe, hvilket betyder, at kommunernes udfordringer kan være svingende i kompleksitet. Med den lille målgruppe kan det være en udfordring for kommunerne at opretholde forløbsrutiner og genkendelig praksis.

Kommunerne ser behov for bedre sammenhæng mellem straffelov og sociallov og et øget fokus på, at borgere med komplekse problemstillinger får effektiv behandling og gode forløb. Der er behov for mere viden om målgruppen, flere åbne tilbud, og en mere smidig visitation til de sikrede afdelinger. Kommunerne foreslår nedsættelse af et centralt visitationsudvalg, der skal behandle sager om domme og iværksætte tilsyn. Ligesom at kommunerne foreslår ændring af finansieringsmodellen, så den følger princippet om, at det er den, der bestiller, som betaler. Kommunerne oplever stærkt stigende udgifter til det landsdækkende tilbud Kofoedsminde. Belægningen er mere end fordoblet de sidste fire år.

Social- og Indenrigsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til løsningsmodeller for finansieringsmodellen, udviklingen i målgruppen og kvaliteten i tilbuddet til domfældte borgere med udviklingshæmning.

Borgere med svære spiseforstyrrelser
Kommunerne har i 2019 visiteret i alt 32 børn og unge til matrikelløse dag- og døgntilbud, og 49 voksne til matrikelløse og matrikelfaste tilbud.

I forhold til borgere med svære spiseforstyrrelser ser kommunerne behov for bedre overgange fra behandlingspsykiatrien til borgernes eget hjem. Der er på både børne og unge- og voksenområdet behov for at bygge bro mellem behandlingen i psykiatrien og hjemmet, samt et behov for klare aftaler om behandlingsplaner og tydelig ansvarsfordeling.

Der er behov for at styrke de kommunale medarbejderes kompetencer eventuelt gennem oprettelse af et regionalt tilbud på området, hvor der er fokus på medarbejderkompetencer i forhold til matrikelløse indsatser og forældreundervisning. Ligesom der er behov for forstærket fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats.

For voksne med spiseforstyrrelser ses desuden behov for en døgnåben indsats. Der er et ønske om et specialiseret dagtilbud, hvor voksne med spiseforstyrrelser kan tilknyttes, mens de er i ambulant behandling, frem til der er plads på et specialiseret tilbud.

Det videre forløb
Afrapporteringerne vil danne baggrund for KKR Hovedstadens fremtidige dialog med Socialstyrelsen om sikring af det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud tilpasset målgruppernes specifikke behov. Socialstyrelsen skal med udgangspunkt i afrapporteringerne foretage en samlet vurdering af tilbudsstrukturen på de tre målgrupper på landsplan.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 13 b, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Afrapporteringen på centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen sker i forbindelse med den årlige fastlæggelse af Rammeaftalen, og fristen er derfor den 30. november 2020 (jf. sag om Rammeaftalen).

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til beskæftigelsesplan for Rødovre Kommune for perioden 2021-2022 til godkendelse. Beskæftigelsesplanen har udgangspunkt i de aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udfordringer på landsplan og i Rødovre, og beskriver kommende målsætninger og strategier for beskæftigelsesindsatsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at beskæftigelsesplanen for 2021-2022 godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 10. november 2020, pkt. 45:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejder hvert andet år en beskæftigelsesplan, der indeholder målsætninger og strategier for de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer på arbejdsmarkedet generelt og i Rødovre. Planen omhandler den borgerrettede indsats såvel som den virksomhedsrettede indsats.

Beskæftigelsesplanen justeres årligt, såfremt der sker væsentlige ændringer på arbejdsmarkedet eller ændrede prioriteter. Kvantitative mål for andelen af borgere på ydelser fastlægges på baggrund af den årlige Resultatrevision og godkendes på Kommunalbestyrelsens møde i marts 2021. Forvaltningen fremlægger kvartalsvist redegørelse for udvikling i resultatmålene til Kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen har i 2020 vedtaget at udarbejde en ny beskæftigelsespolitik, der vil udgøre et mere varigt og overordnet grundlag for prioriteringer og strategier i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsespolitikken forventes godkendt i Kommunalbestyrelsen i foråret 2021.

Beskæftigelsesministeren fremlægger årligt beskæftigelsespolitiske målsætninger, som sammen med Kommunalbestyrelsens mål er centrale i fastlæggelsen af de strategiske pejlemærker og indsatser.

Beskæftigelsesministerens mål for 2021:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.
2. Flere ledige skal opkvalificeres.
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Kommunalbestyrelsens mål:

• Flere unge skal i uddannelse eller job.
• Borgere, med udfordringer ud over ledighed, omfattes af en mere enstrenget og koordineret sagsbehandling.

Det er målet for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre, at den samlede andel forsørgede af befolkningen mellem 16-66 år i Rødovre, ikke overstiger den forudsagte andel i den statslige benchmarkingmodel, der fastsættes på baggrund af Rødovre Kommunes rammevilkår. Målet for 2020 er fastsat til maksimalt at udgøre 9,3 pct.

Beskæftigelsesplanen 2021-2022 udarbejdes og godkendes midt i en global pandemi, som har afgørende betydning for den nuværende situation på arbejdsmarkedet. Ledigheden er steget betydeligt på landplan og i Rødovre. Særligt hovedstadsområdet har været hårdt ramt. Mange familier har mistet det forventede indkomstgrundlag, og virksomhederne de forventede kunder og ordrer. Pandemiens fortsatte udvikling og påvirkning på arbejdsmarkedet er højst usikker, men må forventes at have betydelige negative konsekvenser for borgere og virksomheder i en længere periode. Den største udfordring i beskæftigelsesindsatsen vil være at modvirke disse konsekvenser. Strategier i beskæftigelsesplanen omhandler derfor også det intensiverede samarbejde mellem Rødovre Jobcenter og virksomhederne, der sammen med øget opkvalificering og eventuel omskoling af ledige, skal modvirke de negative konsekvenser.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beskæftigelsesplanen dækker indsatsen i 2021-2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB anmoder om godkendelse af skema B vedrørende seniorbofællesskab med 29 almene familieboliger.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at skema B-ansøgningen fra DAB på vegne af Rødovre Almennyttige Boligselskab vedrørende opførelse seniorbofællesskab med 29 almene familieboliger, beliggende Roskildevej 340 godkendes samt
2. at anskaffelsessummen opgjort til 72.382.000 kr. godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

DAB har på vegne af Rødovre Almennyttige Boligselskab den 30. september 2020 fremsendt skema B-ansøgning. vedr. opførelse af 29 almene familieboliger, etableret som seniorbofællesskab på matr. nr. 8 ft, Rødovre By, Rødovre, beliggende Roskildevej 340. Det samlede etageareal udgør 2857 m². Ejendommen vil senere blive ejerlejlighedsopdelt og den almene afdeling stå som ejer af ejerlejlighed nr. 3. Ud over den almene afdeling (seniorbofællesskabet) indeholder ejendommen en dagligvarebutik i stueetagen.

Der er ikke siden godkendelsen af skema A sket nogle ændringer af betydning for projektets boligplaner og boligfordeling. Boligfordelingen omfatter 10 stk. 2-rumsboliger på 78 m² og 19 stk. 3-rumsboliger på 102-108 m² samt et fælleshus på 112 m².

Byggeriet opføres efter den delegerede bygherremodel. Det indebærer, at den private part, Almen Byg Aps, varetager bygherreopgaven herunder boligselskabets udbudsforpligtelser. Byggeriet har været i licitation, og der er indgået totalentreprisekontrakt.

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 28. april 2020 skema A med en anskaffelsessum på 72.382.000 kr., som var baseret på maksimumbeløbet gældende på skema B-tidspunktet tillagt fastprisregulering. Der er derfor ingen ændring af anskaffelsessummen, huslejeniveauet og grundkapitallånet i forhold til skema A-godkendelsen, som således udgør:

Anskaffelsessum 72.382.000 kr.
Husleje 1.172 kr./m²/år
Kommunal grundkapital på 10% 7.238.300 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger, lbkg 2019.02-01 nr. 119, § 115 (tilsagn) § 116 (delegeret bygherremodel).

Bekendtgørelse 2020-01-09 nr. 14 om støtte til almene boliger mv. kaptiel kapitel 9 om Byggeriets påbegyndelse.

Lokalplan 147.

Økonomiske konsekvenser

Udover grundkapitallånet på 10% af anskaffelsessummen stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Ifølge Realkredit Danmark skønnes garantibehovet at være på 59% af lånet på 63.696.000 kr.

Tidsplan

Byggeriet forventes påbegyndt umiddelbart efter kommunens godkendelse af skema B og boligerne klar til indflytning ved årsskiftet 2021/2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Optagelse af lån angående fremrykning af anlægsprojekter på grund af COVID-19.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån på 16,1 mio.kr. i KommuneKredit.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet den 28. april 2020 (sag nr. 92) blev det besluttet, at der skulle afsættes et rådighedsbeløb på 38,75 mio. kr. til fremrykning af anlægsinvesteringer, som skulle lånefinansieres. På grund af COVID-19 har KL og regeringen indgået en aftale, som giver kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggerier og anlæg til 2020. En nærmere specifikation af projekterne findes i bilag 1 i nævnte sag.

På kommunalbestyrelsesmødet den 26. maj 2020 (sag nr. 115) blev det besluttet, at optage et lån på 15,75 mio. kr., som vedrørte de projekter, som umiddelbart var planlagte.

På nuværende tidspunkt har forvaltningen mulighed for mere præcist at opgøre forbrug samt planlagt forbrug for resten af 2020. Det er opgjort til 32,8 mio. kr. Heraf skal lånet på 15,75 mio. kr. fratrækkes, hvor det opgjorte lån således er differencen på 16,1 mio. kr.

Det resterende beløb på ca. 6 mio. kr. er udgifter i 2021 og omhandler udskiftning af vandinstallation på Ældrecentret Broparken, hvor forvaltningens rådgiver er klar til licitationen, samt ventilation på Skovmoseskolen, hvor forvaltningen sammen med rådgiver er i gang med projekteringen. Det resterende låneoptag er således i 2021.

Det skal bemærkes, at det fremgik af lånedispensationen fra Social- og Indenrigsministeriet, at udgifterne skulle afholdes i 2020. Ministeriet har efterfølgende ændret holdning, da lånedispensationen kan overføres helt eller delvist til efterfølgende regnskabsår såfremt anlægsaktiviteten som dispensationen omhandler, er igangsat ved bindende anlægskontrakt i det år hvortil dispensationen er givet, jf. den kommunale lånevejledning afsnit 15.4.

I overensstemmelse med kommunens finansielle strategi er der indhentet tilbud fra to finansieringsinstitutter, hvor det ene skal være KommuneKredit. Efter at forvaltningen har gennemgået finansieringsinstitutternes svar anbefales det, at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån i KommuneKredit på 16,1 mio. kr. Finansieringsinstitutternes svar kan ses på KB-nettet.

Lov- og plangrundlag

Lånet optages  jf. den kommunale styrelseslov § 41, lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mm. nr. 1580 af 17. december 2013.  

Økonomiske konsekvenser

Kommunens langfristede gæld forøges med 16,1 mio. kr. med afvikling over lånets løbetid på 25 år. Med den i lånetilbuddet beregnede rente pr. 28. oktober 2020 er den kvartalsvise ydelse på ca. 165.000 kr.

Tidsplan

Lånet optages umiddelbart efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Optagelse af lån vedrørende køb af skraldebiler i forbindelse med hjemtagelse af affaldsindsamling.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der optages et 13-årigt fastforrentet annuitetslån på 42,8 mio. kr. i KommuneKredit.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 26. marts 2019 (sag nr. 32) godkendte Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 42,8 mio. kr. vedrørende hjemtagelse af affaldsindsamlingen.

Bevillingen er anvendt til,

7 stk. 2-kammer elskraldebiler

1 stk. 1-kammer diselskraldebil

2 stk. dieselkranbiler med el aggregat til kran.

Det fremgår af ovennævnte sag, at hjemtagelsen af affaldsindsamligen først kan være fuldt implementeret den 1. marts 2020.

Men på grund af leveringsvanskeligheder herunder udfordringerne vedrørende COVID-19, forventes den sidste leveret primo december 2020.

Den forventede levetid og ”afdragstid” for dieselbilerne er 9 år og for elbilerne 13 år. Forvaltningen har efter en samlet vurdering valgt at optage ét lån, hvor afdragstiden er 13 år, set i forhold til de væsentligste aktivers længste levetid. I overensstemmelse med kommunens finansielle strategi er der indhentet tilbud i 2 finansieringsinstitutter, hvor det ene skal være KommuneKredit. Efter at have gennemgået finansieringsinstitutternes svar anbefales det, at der optages et 13-årigt fastforrentet annuitetslån i KommuneKredit på 42,8 mio. kr. Finansieringsinstitutternes svar findes på KB-nettet.

Lov- og plangrundlag

Lånet optages jf. den kommunale styrelseslov § 41, lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mm., nr. 1580 af 17. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens langfristede gæld forøges med 42,8 mio. kr. og afvikles over lånets løbetid på 13 år. Lånetilbuddet har pr. den 30. oktober 2020 en kvartalsvis ydelse på ca. 813.000 kr. Da lånet vedrører forsyningsområdet, er ydelserne indregnet i taksterne i 2021 og fremover efter lånets løbetid.

Tidsplan

Lånet optages umiddelbart efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.50.