Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering:

• Status på Covid-19.
• Sygefraværsstatistik for 1. kvartal 2021 (se bilag 1).
• Orientering om sociale klausuler anvendt i udbud i 2020 (se bilag 2,3,4).
• Afrapportering Bygningsvedligeholdelse 2020 (se bilag 5-13).

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 2 til Lokalplan 145 har været fremlagt i offentlig høring i 2 uger. Lokalplantillægget indeholder supplerende bestemmelser til Lokalplan 145. I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 2 til Lokalplan 145 vedtages.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med Tillæg 2 til Lokalplan 145 delaflyses servitutter, som vil kunne være til hinder for fuld realisering af de bebyggelsesmæssige rammer, som er fastsat med Lokalplan 145. Herved muliggøres bebyggelse i op til 6 etager samt, at bebyggelsen kan placeres frit i karrestrukturen som beskrevet i Lokalplan 145. Ligeledes sikres det, at der kan indrettes mere end to lejligheder pr. bygning. Lokalplantillægget indeholder supplerende bestemmelser til Lokalplan 145.

Der er ikke kommet høringssvar under den offentlige høring.

Lov- og plangrundlag

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – februar 2021.
Offentliggørelse af forslag – februar 2021.
Høring i to uger – februar/marts 2021.
Endelig vedtagelse – april 2021.
Offentliggørelse – maj 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Helhedsplan for Bykernen fra 2017 omfatter planlægning for et nyt boligkvarter, kaldet Parkbyen i området mellem Tæbyvej, Rødovrevej, Gunnekær og Sibeliusparken.

Kommunalbestyrelsen var i januar 2020 samlet til et temamøde om Parkbyen. Oplægget fra temamødet er opsummeret og ajourført i denne startredegørelse.

Startredegørelsen for Lokalplan 146 Parkbyen beskriver i hovedtræk det forventede indhold i planforslaget og planprocessen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 146 Parkbyen vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 146 Parkbyen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Visionen i Helhedsplanen er, at Bykernen i fremtiden skal udvikles med fokus på at skabe mere byliv i gode og oplevelsesrige byrum. Bykernen skal være et af hovedstadens mest attraktive bymiljøer bestående af seks kvarterer, her i blandt Parkbyen.

Tre grunde i Parkbyen er allerede omdannet til boliger, eller ganske tæt på. Det drejer sig om Egegårdsvej 32, Gunnekær 8 og Egegårdsvej 4, hvor små boligprojekter er blevet godkendt efter den nugældende lokalplan 122.

For at realisere ambitionerne om et attraktivt og velfungerende bykvarter anbefales det at udarbejde en ny lokalplan for området.

Kommuneplan
I Kommuneplan 2018 er den sydlige del af Parkbyen udlagt til etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 80 og maksimal højde på 3,5 etage. Den nordlige del langs Tæbyvej er udlagt til tæt-lav og etageboliger med en maksimal bebyggelsesprocent på 80 for etageboliger og 70 for tæt-lav, og en maksimal højde på 3,5 hhv. 3 etager.

Det foreslås at fastlægge i lokalplanen, at en vis andel af boligerne skal være almene boliger, således at der sikres et bredt og varieret boligudbud i Parkbyen. Forudsætningen for at kunne stille krav om almene boliger i en lokalplan er, at der i kommuneplanen er formuleret retningslinjer om almene boliger. Det foreslås i givet fald at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg om almene boliger forud for lokalplanforslag for Parkbyen.

Startredegørelse
I overensstemmelse med Helhedsplan for Bykernen er lokalplanens overordnede formål at danne grundlag for, at området kan udvikles til et grønt og sammenhængende boligkvarter.

For at fremme en grøn udvikling vil det i lokalplanprocessen blive undersøgt, hvilke grønne tiltag, der skal stilles krav til. Det kan eksempelvis være krav om, at beplantning skal fortsætte op ad facader til tagfladerne, at der skal plantes et bestemt antal træer i forhold til udviklet m2 eller at tage skal udføres som taghaver, tagterrasser eller grønne tage med et markant grønt udtryk. Det påtænkes at stille krav om variation i artsvalg for at sikre en mangfoldig og levedygtig beplantning, med det formål at fremme biodiversiteten i området.

I lokalplanen påtænkes det at fastlægge overordnende arkitektoniske principper, der skal sikre arkitektonisk kvalitet, men samtidig give plads til forskellighed og dermed variation i kvarteret.

Den gamle Linex-fabrik på Gunnekær 24-26 er i Helhedsplanen udpeget som bevaringsværdig i overensstemmelse med daværende Kommuneplan 2010-2022. Linex-bygningen er et fint og typisk eksempel på efterkrigstidens industribyggeri med den karakteristiske tagprofil (shedtag) og det anbefales i lokalplanen at fastlægge bestemmelser om bevaring af hele eller dele af bygningen.

Inddragelse af grundejere og borgere
Teknisk Forvaltning er i dialog med flere af grundejerne i området om deres planer og ønsker for omdannelse til boliger, herunder mulighederne for seniorbofællesskaber. Der er stor interesse blandt grundejere og investorer, og ligeledes har potentialeanalysen af seniorbofællesskaber vist en stor interesse blandt potentielle beboere.

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens budgetresolution om seniorboliger blev det på den baggrund i januar 2021 besluttet, at afholde et borgermøde om seniorbofællesskaber og Parkbyen.

Dialogen med grundejere og investorer omfatter også muligheder for magelæg med henblik på at opnå sammenhængende arealer og muligheder for at formulere lokalplanforslaget således, at et krav om almene boliger i givet fald kan føre til realisering i praksis.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Startredegørelse april 2021.

Dialog med grundejere og potentielle investorer april - august 2021.
Forslag til kommuneplantillæg om almene boliger august 2021.
Høring af kommuneplantillæg september - oktober 2021.
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg december 2021.
Borgermøde om Parkbyen og seniorbofællesskaber september 2021.
Forslag til lokalplan januar 2022.
Høring i otte uger februar - marts 2022.
Endelig vedtagelse af lokalplan juni 2022.
Offentliggørelse juli 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har foretaget en revision af den gældende trafikplan, "Trafikplan 2016", som er opdateret i forhold til udviklingen i Rødovre over de seneste 4 år og udvidet med emnet grøn omstilling af transportområdet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Trafikplan 2020 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunerne skal have en gældende trafikplan, der tager udgangspunkt i de aktuelle trafikforhold og hvilke planer der er for at udvikle og sikre trafikken. Rødovres seneste trafikplan er fra den 20. juni 2017. Trafikplanens mulige indsatsområder vil fremadrettet, såfremt disse bliver prioriteret politisk, blive tæt koordineret med arbejdet med de langsigtede investeringer og igangsatte analyser vedrørende de gennemskærende veje.

Overordnet beskriver trafikplanen det nuværende vejnet, mht. trafikstruktur, trafiksikkerhed, fremkommelighed og kollektiv trafik, samt hvordan Rødovre kan forbedre vejforholdene de kommende år. Den grønne omstilling er indarbejdet med et nyt fokusområde - den grønne omstilling af transportsektoren. Se bilag 1.

Formålet med revisionen er at opdatere grundlaget for trafikbilledet, så det er tidssvarende i forhold til de udfordringer der er på vejnettet i Rødovre. Opdateringen sker med afsæt i udviklingen af trafikmængderne på vejnettet, ændringer i uheldsbilledet, borgerhenvendelser, tilpasninger af kollektiv trafik samt den løbende byudvikling. Som et nyt tiltag er der indarbejdet et indsatsområde, der omhandler evaluering af gennemførte trafiksaneringsprojekter. Længden af offentlige veje og private er fællesveje er blevet opdateret med udgangspunkt i de beregnede vejlængder fra den digitale Centrale vej- og stifortegnelse (CVF).

Trafikplan 2020 har defineret 8 overordnede mål, der i planperioden søges understøttet og forbedret:

• Det skal være trygt og sikkert at færdes i trafikken.
• En mere sikker adfærd og trafikkultur skal fremmes.
• Vejene skal være i en stand, som svarer til trafikkens art og mængde.
• Vejene skal være fremkommelige og sikre en tilfredsstillende trafikafvikling.
• Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til bilen.
• Vejrummet skal integreres i byrummet og tage hensyn til borgerne.
• Stinettet skal have en struktur og standard, der understøtter at flere vælger at cykle og gå.
• Det skal være nemt at benytte grønne transportformer.

Trafikplanen er opdelt i 5 temaer:

• Trafikstruktur beskrivelser af vej- og stinettet, og hvilken rolle de enkle veje har i kommunens vejnet.

• Trafiksikkerhed gennemgår udviklingen i hastighedsniveauet, trafikuheld i kommunen og fokus i trafiksikkerhedsarbejdet.

• Fremkommelighed fokuserer på afviklingen af biltrafikken langs kommunens veje.

• Kollektiv Trafikbetjening beskriver det nuværende bustrafik og videreudviklingen med letbane, metro og BRT i Rødovre.

• Grøn omstilling fokuserer på tiltag som kan understøtte et mere grønt transportvalg, såsom elbiler andre trafiktiltag der reducere udledningen.

Ud over de 5 temaer er der udarbejdet en handlingsplan med forslag til projekter, der understøtter forbedringer inden for temaerne. I handlingsplanen vægtes forskellige indsatser, som kan iværksættes for at forbedre vejnettet i Rødovre. Det er både trafikkampagner rettet imod god trafikadfærd, uddybende analyser til yderligere belysning af trafikproblemstillinger, samt fysiske anlæg der giver bedre tryghed, trafiksikkerhed eller fremkommelighed. De fysiske anlæg bliver i handlingsplanen vurderet ud fra de 5 temaer og ved hvert tiltag vil det i planlægningsfasen overvejes om og hvordan biodiversitet kan indarbejdes.

Trafikplanen indeholder ikke et særligt cykelfokus, da det er selvstændigt fokusområde med en kommende cykelstrategi for Rødovre. I cykelstrategien skal der konkret ses på en samlet handlingsplan for forbedringer for cykeltrafikken, hvor trafikplanen forholder sig til alle trafikarter. Trafikplanens handlingsplan inkluderer dog cykeltiltag, såsom cykelstistrækninger, der også vil blive videreført i cykelsstrategien.

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. juni 2020, sagsnr. 64 blev der fremlagt en procesplan for borgerinddragelse i forbindelse med Trafikplan 2020. Den forudsatte mulighed for borgerinddragelse med fysisk tilstedeværelse og afholdelse af en temaworkshop i efteråret 2020. Pga. Covid-19 begrænsninger i 2020 blev der ikke afholdt aktiviteter, der krævede fysisk deltagelse. I stedet er der gennemført en online spørgeskemaundersøgelse, hvor borgerne kunne komme med forslag til hvordan trafikken kunne blive mere grøn i Rødovre. Disse besvarelser er blevet medtaget i udarbejdelse af handlingsplanens indsatser. Desuden er de løbende borgerhenvendelser, som Teknisk Forvaltning har modtaget i perioden 2017-2020, ligeledes taget med. Forvaltningen ville yderligere inddrage børn og unge ved gennemførsel af flere kvalitative interviews. Denne del af borgerinddragelsen er dog blevet overflyttet fra Trafikplan 2020, til at indgå som en del af den kommende cykelstrategi, der forventes behandlet af Kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret 2021.

Der er foretaget en miljøscreening af Trafikplan 2020, hvor det er vurderet, at planen ikke vil have væsentlige indvirkninger på miljøet. Se Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Trafikplan 2016.
Teknik- og Miljøudvalgets møde af 9. juni 2020, sagsnr. 64.
Lov om offentlige veje - Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Lov om private fællesveje - Lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015.
Kommende Cykelstrategi for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte konsekvenser, men trafiksikkerhedstiltag kan spare kommunen for driftsomkostninger til vejmateriel eller genoptræning af skadesramte borgere efter trafikuheld.

Tiltagene foreslås prioriteret ifb. med de årlige budgetlægninger, som led i kommunalbestyrelsens langsigtede investeringsplaner.

Udgifter til udarbejdelsen af Trafikplan 2020 afholdes af Vej og Park under hovedfunktion 02.22 fællesfunktioner.

Tidsplan

Trafikplanen indeholder en handlingsplan med vejprojekter, som kan iværksættes i perioden 2022-2032.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning skal anlægge en ny stationsplads til den kommende letbanestation "Rødovre Nord", og er i denne forbindelse nødsaget til at foretage en ekspropriation. For sikre det nødvendige grundlag for fortsættelsen af ekspropriationen, skal forvaltningen have et godkendt skitseprojekt.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at det fremlagte skitseprojekt for stationspladsen godkendes, og indgår i den videre ekspropriation for en stationsplads til letbanestationen "Rødovre Nord" samt
2. at der med udgangspunkt i skitseprojektet udarbejdes et opdateret anlægsoverslag, der kan indgå i investeringsoversigten for budget 2022.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I Lokalplan 132 er der udlagt areal til en stationsplads, som skal betjene brugerne af den kommende letbanestation med sammenkobling til bustrafikken, cykelstinettet, gående adgang til stationen og parkeringsmuligheder for både biler og cykler.

Det er ikke lykkes for Teknisk Forvaltning at indgå en frivillig aftale med grundejeren om overdragelse af arealet, hvorfor arealet til stationspladsen skal eksproprieres efter Lov om offentlige veje.

I forbindelse med ekspropriation skal der være udarbejdet tilstrækkeligt detaljeret materiale, som belyser det nødvendige omfang af ekspropriationen. Dette er nødvendigt, da Lokalplan 132 ikke var tilstrækkelig detaljeret til at udgøre et sikkert juridisk grundlag for en ekspropriation. Teknisk Forvaltning har derfor fået udarbejdet et opdateret skitseprojektet, som skal danne grundlaget for det videre arbejde med ekspropriationen til stationspladsen.

Skitseprojektet har taget udgangspunkt i det udlagte areal i lokalplanen samt dens bestemmelser for stationspladsen. I skitseprojekter er sikret plads til busholdeplads med vendemulighed, gående adgang til stationen, minimum 50 cykelparkeringspladser og minimum 25 parkeringspladser til biler samt et grønt forløb, hvor der er regnvandshåndtering med forsinkelsesmulighed. Se bilag 1-2 for projektbeskrivelsen af skitseprojektet og situationstegning.

Den vejadgang for kørende trafik mellem delområde 1 og delområde 2, som lokalplanen åbner mulighed for, er ikke medtaget i skitseprojektet, da den vurderes at medføre trafiksikkerhedsmæssige ulemper med biltrafik på tværs af stationspladsen og boligområdet, som ikke er proportionelle med værdien ved at anlægge denne vejadgang for biltrafik. Der er mulighed for vejadgang til deleområde 2 via anden adgang. Forløbet med dobbeltrettet cykelsti og fortov tillader gående og cyklende adgang til boliger og erhverv i delområde 2.

I projektet er der udlagt areal til 50 cykelparkeringspladser, cykelparkering til 4 ladcykler, opsætning af 24 bycykel-ladestationer samt 28 parkeringspladser til biler. Der er til bilparkeringen reserveret plads til opsætning af el-ladestandere. Yderligere er der tættere på stationen placeret 2 store handicappladser og 2 afsætningspladser til "Kiss&Ride".

Den overdækkede cykelparkering kræver en dispensation fra lokalplanen iht. byggelinjer, da den overskrider byggelinjen med 5,4 m, med dens placering op til cykelstien på Nordre Ringvej. Den placering tilgodeser, at cykelparkeringen ligger i forlængelse af cyklisternes rute, og det er tydeligt, hvor cyklen skal placeres. Teknisk Forvaltning vurderer, at der administrativt kan gives en dispensation til dette, da cykelparkering er en del af formålet med stationspladsen.

Selve skitseprojektet rækker ud over lokalplanområdet, da det er vurderet nødvendigt at tilpasse adgangsforholdene fra den offentlige vej, som skal udvides inden for dens nuværende vejmatrikel. Konkret skal vejen udvides for at tilgodese anlæggelse af et støttepunkt for krydsende cyklister, som skal fra Slotsherrensvej ind på stationspladsen. Dette giver samtidig mulighed for, at der kan anlægges en venstresvingbane for den kørende trafik, som skal ind på stationspladsen. Derved begrænses risikoen for tilbagestuvning af ventende biler og busser, der skal svinge til venstre ad Slotsherrensvej/ Slotsherrensvej (rampe) krydset.

Som en del af evalueringen af skitseprojektet er der blevet udført en trafiksikkerhedsrevision Trin 1, og en tilgængelighedsrevision Trin 1. Et udestående spørgsmål fra de to revisioner er, hvordan der mest hensigtsmæssigt sikres en trafiksikker adgang til busperronen, som også tager hensyn til de svagtseende. Det lægger Teknisk Forvaltning op til skal belyses via en behovsanalyse, når ekspropriationen er afsluttet, og der kan arbejdes videre med detailprojekteringen af stationspladsen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020.
Lov om letbane på Ring 3, lov nr. 165 af 26. februar 2014.
Lokalplan 132 af 18. december 2018.
Lov om offentlige veje mv.  § 94-123, lovnr. 1520 af 27. december 2014.
Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2020, sagsnr. 56 - Frigivelse af midler til ekspropriation af stationsplads til Rødovre Nord Letbanestation.
Kommunalbestyrelsens møde den 30. marts 2021, sagsnr. 44.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2020 er der givet en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til ekspropriation. I det beløb er ikke inkluderet et eventuelt erstatningsbeløb til grundejeren.

Af bevillingen på 1,5 mio. kr. er der i 2020 brugt 0,2 mio. kr. primært på advokatbistand. Den resterende bevilling på 1,3 mio. kr. er overført til 2021, jf. overførselssagen, der blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen på mødet den 30. marts 2021, sagsnr. 44.

Samlet set er afsat i investeringsoversigten for budget 2021 rådighedsbeløb for perioden 2022 til 2024 til projektering og anlæggelse af Letbanestationspladsen for 24,0 mio. kr.

Tidsplan

Ekspropriationen forventes afsluttet i 2021. Den endelige afklaring af spørgsmålet omkring erstatningsbeløbets størrelse kan dog godt trække ud pga. klagebehandling. Det har dog ikke opsættende virkning på det videre arbejde med detailprojektering og anlæggelse af stationspladsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2021 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om nedsættelse af et §17.4-udvalg, der skal have til opgave at fremkomme med anbefalinger til, hvorledes Rødovre Kommune i samarbejde med borgere og virksomheder skal arbejde med opfyldelse af Rødovre Strategien ift. miljømæssig bæredygtighed og relevante verdensmål, herunder udbredelse af biodiversitet.

Der forelægges et forslag til kommissorium til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at kommissorium for §17.4-udvalg godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt, idet der udpeges 4 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i en lang årrække arbejdet med at reducere CO2-udledningen for kommunen som virksomhed. Denne indsats fremgår bl.a. af den årlige bæredygtighedsindsats samt kommunens grønne regnskab. Hertil kommer, at kommunen har forpligtet sig til årligt at reducere CO2-udledningen med mindst 2% ved at være Klimakommune.

For at styrke og udbrede dette fokus til hele kommunen har Kommunalbestyrelsen besluttet at nedsætte et §17.4-udvalg med borgere og virksomheder, der skal understøtte Rødovre Kommunes arbejde med miljømæssig bæredygtighed og komme med anbefalinger hertil.

Herudover har Kommunalbestyrelsen tilsluttet sig DK2020, som forpligter kommunen til at udarbejde en lokal klimahandlingsplan, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.

Arbejdet med opfyldelse af Rødovre Strategien ift. miljømæssig bæredygtighed, biodiversitet og relevante verdensmål er i høj grad sammenfaldende med udarbejdelsen af en klimahandlingsplan i regi af DK2020.

I forlængelse heraf vil det være oplagt, at koble det kommende §17.4-udvalgs formål direkte til kommunens ambitioner om en klimahandlingsplan. Udvalget vil dermed få en afgørende rolle ift. at sikre en lokal forankring og tilpasning af de konkrete handlinger i klimahandlingsplanen, som gør den relevant for civilsamfundet i Rødovre.

Udvalgets opgave vil ud over at sparre med forvaltningen om udarbejdelsen af klimahandlingsplanen være at foreslå konkrete tiltag, der nedbringer CO2 udledningen i Rødovre Kommune som geografisk enhed. Der foreslås også et særligt fokus på, hvordan børn og unge både får viden og en central rolle i indsatsen om miljømæssig bæredygtighed. Herudover kan udvalget være opsøgende og tage initiativ til konkrete samarbejder med civilsamfund, erhvervsliv og organisationer, som kan bidrage til miljømæssig bæredygtighed.

Udvalget sammensætning foreslås at være 15 medlemmer hentet fra en bred vifte af aktører i Rødovre: 3 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen, 3 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, 2 repræsentant fra den almene sektor, 2 repræsentanter fra Agenda 21-gruppen og 5 borgere hvoraf mindst 2 er teenagere, udvalgt efter ansøgning.

Udvalgets arbejdsform vil være forberedende og rådgivende i forhold til Kommunalbestyrelsens behandling af DK2020-klimahandlingsplanen. Herudover vil der være temamøder, hvor udvalget drøfter særlige klimaudfordringer med henblik på at kvalificere det videre arbejde.

I forlængelse af udvalgets endelige behandling af klimahandlingsplanen, drøfter udvalget, hvordan der kan sikres en fortsat inddragelse af civilsamfundet i den fremadrettede revidering og implementering af klimahandlingsplanen. På den baggrund udarbejder forvaltningen et oplæg til eventuel fortsættelse af §17.4-udvalget eller en anden model for inddragelse af borgere, erhvervsliv og foreninger.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse, §17, stk. 4.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udvalget sammensæning godkendes af Kommunalbestyrelsen i maj 2021. Arbejdet påbegyndes i juni 2021 og arbejdet med klimahandlingsplanen afsluttes i 2 kvartal 2022.

Beslutning om fremadrettet inddragelse af civilsamfundet forelægges til Kommunalbestyrelsen godkendelse i 2. kvartal 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er udarbejdet forslag til ændringer i Rødovre Musikskoles vedtægter. Det drejer sig om en præcisering af bestyrelsens opgaver og funktioner samt en tilføjelse vedrørende fjernundervisning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ændringerne i Rødovre Musikskoles vedtægter godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. april 2021, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Siden 2014 har det ifølge 'Bekendtgørelsen om musikskoler' ikke længere været et lovkrav at have bestyrelser på musikskoler. Selvom bestyrelsen er fastholdt på Rødovre Musikskole, er der siden 2014 ændret i bestyrelsens opgaver og funktioner. Vedtægterne foreslås derfor ændret, så de i højere grad afspejles i praksis.

I de gældende vedtægter for Rødovre Musikskole fremgår det af § 6 om bestyrelsens opgaver og ansvar:

• Bestyrelsen har over for kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for musikskolens virksomhed i det omfang, kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, og med respekt for de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger vedrørende mål og rammer m.v.
• Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
• Bestyrelsen indstiller til kommunalbestyrelsen ved ansættelse og afskedigelse af musikskolens leder.
• Bestyrelsen indstiller skolens budget og det reviderede budget til kommunalbestyrelsens godkendelse.
• Bestyrelsen skal sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen samt mellem hjemmene og musikskolen.

Rødovre Musikskole foreslår følgende vedtægtsændringer for § 6 om bestyrelsens opgaver og ansvar:

• Bestyrelsen bidrager til udviklingen af musikskolens virksomhed og fungerer som sparringsorgan for musikskolens daglige ledelse.
• Bestyrelsen udtaler sig årligt om skolens budget for det kommende år i dialog med musikskolens ledelse.
• Bestyrelsen høres ved større ændringer i musikskolens virksomhed.
• Bestyrelsen bidrager til at fremme samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen samt mellem hjemmene og musikskolen.
• Bestyrelsen tilbydes én plads i ansættelsesudvalget ved ansættelse af musikskolens leder.
• Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Derudover foreslår musikskolen en tilføjelse i vedtægterne, § 3, stk. 3:

I tilfælde af nedlukning af Rødovre Musikskole pga. epidemi eller lignende med derved manglende mulighed for undervisning med fysisk tilstedeværelse, fortsætter musikskolens soloundervisning som fjernundervisning inklusiv brug af instruktionsvideoer og skriftligt materiale.

Ændringsforslaget og tilføjelsen er behandlet og godkendt af musikskolens bestyrelse den 18. februar 2021.

Lov- og plangrundlag

Lov om musik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der ansøges om en anlægsbevilling på i alt 844.500 kr. til etablering af permanente frostsikre udendørs vaskestationer på følgende børneinstitutioner:

• Espelunden
• Solsikken
• Tjørneparken
• Islemark
• Slottet
• Carlsro børnehus
• Egegården

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 844.500 kr. til Børne- og Skoleudvalget til opsætning af udendørs frostsikre permanente vaskestationer på børneinstitutionerne Espelunden, Solsikken, Tjørneparken, Islemark, Slottet, Carlsro børnehus og Egegården, og afsættes rådighedsbeløb på 844.500 kr. i 2021, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har i november godkendt sagen om 'Etablering af udendørshaner med vamt vand i dagtilbuddene'. Af sagen fremgik det, at Børne- og Kulturforvaltningen på kommende møder ville fremlægge yderligere sager om etablering af vaskestationer med varmt vand i dagtilbud og skoler. På baggrund heraf har forvaltningen foretaget en prioritering blandt dagtilbud og skoler, som tager udgangspunkt i bl.a. deres nuværende adgangsmuligheder til varmt vand samt en vurdering af holdbarheden af de midlertidige installationer med koldt vand.

Nærværende sag udgør således forvaltningens bud på næste fase i etablering af permanente vaskestationer.

Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler at etablere udendørs vaskestationer med varmt vand, da erfaringen med hyppigere håndvask i corona-perioden har vist, at den øgede håndhygiejne er med til at reducere sygefraværet, hvorfor det fremadrettet vil være vigtigt at have fokus på god håndhygiejne. For at sikre den gode håndhygiejne vil der fremover være behov for de udendørs permanente vaskestationer.

De permanente installationer vil være frostsikrede og etableres med materiale, der kan tåle udendørs opsætning samt med fast kloakinstallation.

• På Espelunden opsættes to vaskestationer. Pris: 132.654 kr.
• På Solsikken opsættes tre vaskestationer. Pris: 181.540 kr.
• På Tjørneparken opsættes en vaskestation. Pris: 71. 965 kr.
• På Islemark opsættes én vaskestation. Pris: 72.116 kr.
• På Slottet opsættes to vaskestationer. Pris: 131.775 kr.
• I Carlsro børnehus opsættes to vaskestationer. Pris: 170.537 kr.
• På Egegården opsættes én vaskestation. Pris: 43.626 kr.

På Solsikken er der budgetteret med tre vaskestationer pga. det store udeareal, som bliver benyttet hyppigt.

På Egegården er der budgetteret uden varmt vand og frostfri installation. Bygningen er med store glaspartier og det gør rørføringen og placeringen af vasken meget besværlig og omkostningstung. Der bliver etableret kloakinstallation og monteret en udendørs vask med koldt vand.

Lederen har oplyst, at børnene i stedet vasker hænder indendørs, hvilket der er enighed om, er en god løsning for et mindre dagtilbud som Egegården med gode adgangsforhold til vaske indenfor.

Generelt kan følgende forhold have betydning for prisforskellene:

Indvendigt:

• Føring af brugsvand frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen; dette vil på hver installation være forskelligt, nogle steder er vandet tæt på, andre længere væk.
• Afskærmning af brugsvandsinstallation; installationen skal mange steder afskærmes (hvis den ikke kan føres skjult), så børnene ikke kravler i dem eller sidder fast i dem. Ved skjult installation skal plader nedtages og opsættes igen.
• Eventuel maling af afskærmning.
• Føring af strøm frem til stedet, hvor installationen skal føres gennem væggen.
• Etablering af magnetventil med ur, så uønsket vandforbrug undgås.

Udvendigt:

• Placering af vaskestation i forhold til kloak; dette vil på hver institution være forskelligt. Nogle steder er kloakken tæt på installationen, andre længere væk.
• Reetablering af arealet, hvor kloakken føres.

For så vidt angår den videre proces arbejder Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen fortsat på at udarbejde en analyse over behov og priser på installering af permanente vaskestationer i de resterende institutioner, som har fået etableret udendørs vaskestationer med koldt vand.

I maj 2021 vil den sidste sag vedrørende etablering af vaskestationer blive fremlagt til politisk behandling.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunens byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der ansøges om en anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 844.500 kr. inkl. uforudsigelige udgifter til opsætning af udendørs frostsikre permanente vaskestationer på børneinstitutionerne Espelunden, Solsikken, Tjørneparken, Islemark, Slottet, Carlsro børnehus og Egegården.

Der er i budget 2021 ikke afsat økonomi til projektet, da man på daværende tidspunkt ikke kendte til de udfordringer, som COVID-19 har medført. Det foreslås, at udgiften på 844.500 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2021.

Ud over indeværende sag er der givet anlægsbevillinger for samlet set ca. 1,6 mio. kr. bestående af en bevilling på 285.000 kr., 770.000 kr., 150.000 kr. og 352.360 kr. til etablering af permanente vaskestationer på daginstitutionerne Elvergården, Græshoppen, Skibet, Kæret, Træet og Bybjerget, Rønneholm, Skanderup og Mælkevejen samt Islev, Nyager- og Rødovre Skole.

Udgiften vil blive håndteret som COVID-19 relateret.

Tidsplan

Udførelse: primo maj til midten af august 2021.
Forventet ibrugtagning: uge 33 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetaftalen for 2021 blev forvaltningen bedt om at undersøge konsekvenserne af en halvårlig opgørelse af elevtal på skoler og SFO området.

På den baggrund har forvaltningen undersøgt de økonomiske og styringsmæssige konsekvenser, hvis budgetterne på de seks folkeskoler og SFO’er reguleres ud fra en halvårlig opgørelse af elevtallet, så reguleringen følger skoleåret.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at afrapportering om halvårlig opgørelse af elevtal på skole og SFO-området tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 35:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I dag er budgetterne til SFO’er og skoler baseret på børne- og elevtal d. 5. september året før budgetåret. Derfor kan skoler og SFO’er i en periode med befolkningstilvækst opleve, at de er underfinansieret i de sidste fem måneder af budgetåret, da deres aktivitet følger skoleåret.

Forvaltningen har gennemført en undersøgelse af konsekvenserne ved en halvårlig opgørelse af elevtallene på skoler og SFO, der viser, at skolerne samlet set skulle have tilført 0,7 mio. kr. årligt i perioden 2019-2021, hvis budgetterne blev reguleret efter skoleåret. SFO’erne ville samlet set skulle afgive 0,4 mio. kr. årligt grundet faldende børnetal, hvis budgetterne blev reguleret efter skoleåret i perioden 2019-2020. Skole og SFO har fælles budget og ledelsesansvar, og det er derfor relevant at se på den samlede effekt af en regulering for halvårlige elev- og børnetal. I 2019 og 2020 udgør denne ca. 0,5 mio. kr. årligt, hvilket kan ses i forhold til institutionernes samlede budget på ca. 280 mio. kr.

De fleste skoler har år med stigninger i elevtallet og andre år med fald. Det betyder, at beløb, der skulle reguleres for, over tid bliver forholdsvis beskedent i forhold til skolernes samlede budgetter. Tinderhøj og Rødovre Skole har haft stigende elevtal i alle tre år, og begge skoler ville have fået samlede reguleringer for ca. 0,3 mio. kr. årligt, hvis budgetterne var blevet reguleret efter skoleåret. Det er dog ikke givet, at elevtallet på de to skoler vil stige med samme takt fremover.

Det har ikke være praksis at regulere skoler og SFO’ers budget som følge af ændringer i elev- eller børnetal. Baggrunden herfor er bl.a. at skolerne overfører mer- og mindreforbrug, og et eventuelt efterslæb som følge af op- og nedgange i elevtallet udlignes over tid. Selvom der er udsving på skoleniveau, er der dog en opadgående trend i befolkningsudviklingen i de næste mange år, og der kan derfor gå noget tid, inden et eventuelt efterslæb bliver indhentet. Der er dog ikke tale om, at skoler og SFO’er varigt taber midler, hvis elev- eller børnetallet stiger, da stigningen indarbejdes i det kommende budgetår.

Handlemulighederne i forhold til halvårlige reguleringer gennemgås i undersøgelsen. Da de økonomiske konsekvenser af en regulering er begrænsede set i forhold til skoleområdets samlede økonomi, og udsvingene vil udligne sig over tid, anbefales det, at den nuværende praksis fastholdes. Det skyldes ikke mindst hensynet til budgetsikkerhed for den enkelte skole og SFO, samt muligheden for et gennemskueligt budgetgrundlag for ledelser og bestyrelser.

Lov- og plangrundlag

Intet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af skema C, som er byggeregnskabet for ombygning af plejehjemmet Ørbygård med etablering af 82 plejeboliger med tilhørende servicearealer, samt anlægsregnskab for bevillingerne til boligarealer og servicearealer til ombygningen, forelægges til godkendelse.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at skema C vedrørende plejeboligerne med en støtteberettiget anskaffelsessum på 153.960.422 kr. kr. godkendes,
2. at skema C vedrørende servicearealet med en anskaffelsessum på 69.115.549 kr. godkendes,
3. at anlægsregnskabet godkendes samt
4. at mindreudgiften i anlægsregnskabet til ombygningen af plejehjemmet på i alt 6.622.971 kr. tilføres kassebeholdningen.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 26:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Skema C
Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 31. maj 2016 skema B (sag nr. 96) (budgettet for byggeriet), som omfatter ombygning af plejehjemmet Ørbygård med 82 plejeboliger med tilhørende serviceareal på 2.232 m2.

Bebyggelsen er taget i brug i februar 2020, og byggeregnskabet har skæringsdato den 1. marts 2020.

DAB har varetaget kommunens interesser i forbindelse med byggeriet og har udarbejdet skema C, som hermed fremlægges til Kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet.

Plejeboligernes samlede anskaffelsessum er i skema C opgjort til 160.576.823 kr. Anskaffelsessummen må ikke overskride gældende maksimumbeløb for plejeboligerne, som udgør 156.860.000 kr. Der fremkommer således en merudgift i skema C på 3.716.823 kr., som skyldes ekstra fundering på grund af en skjult kælder/delvis ingeniørgang af betonfundamenter, som ikke var angivet i projektet, samt øvrige komplikationer, som har forsinket kloakarbejde og udgravning af eksisterende betonelementer. Merudgiften kan ikke medtages i den støtteberettigede anskaffelsessum og skal finansieres særskilt.

Bebyggelsen er opført i to afsnit og byggeafsnit 1 med 34 boliger har været i brug siden maj 2018. Da nettodriftsindtægterne under driftsperioden for afsnit 1 i perioden maj 2018 til februar 2020, der er opgjort til 2.899.578 kr., skal fradrages den støtteberettigede anskaffelsessum, udgør den endelige støtteberettigede anskaffelsessum 153.960.422 kr.

Anskaffelsessummen for servicearealet er opgjort til 69.115.549 kr. I forhold til skema B er der en merudgift på 3.637.660 kr.

• Støtteberettiget anskaffelsessum:
  Skema B, boliger / serviceareal: 156.860.000 kr. / 65.477.889 kr.
  Skema C, boliger / serviceareal: 153.960.422 kr. / 69.115.549 kr.

• Husleje ekskl. forbrug:
  Skema B: 1.289 kr./m2/år.
  Skema C: 1.311 kr./m2/år. (pl reguleret i 2021).

Anskaffelsessummen for plejeboligerne finansieres ved:

• 88 % lån, svarende til 135.485.171 kr.
• 10 % kommunal grundkapitallån, 15.396.042 kr.
• 2 % beboerindskud, 3.079.208 kr.

Servicearealerne finansieres af kommunen med statstilskud på 40.000 kr. pr. bolig, i alt 3.280.000 kr.

Den skønnede husleje udgør kr. 1.311,- / m2 / år ekskl. forbrug.

Byggeregnskabet indeholder afsatte beløb på 747.111 kr. vedrørende servicearealerne og 3.361.008 kr. vedrørende plejeboligdelen. Revisorpåtegnet dokumentation for afholdelsen af afsatte beløb fremsendes til kommunen inden seks måneder fra godkendelsen af skema C.

Anlægsregnskab for bevillingerne til ombygningen
Kommunalbestyrelsen har i tilknytning til godkendelsen af skema B på mødet d. 31. maj 2016 (sag nr. 96) godkendt anlægsbevillinger til ombygningen af plejehjemmet Ørbygård på 156.931.000 kr. inkl. moms til boligdelen og 60.468.000 kr. ekskl. moms til servicearealerne. Anlægsbevillingen på servicearealerne er inkl. en tillægsbevilling på 10.100.000 kr. (ekskl. moms), som Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 30. april 2019 (sag nr. 69), og det statslige tilskud på 40.000 kr. pr. bolig, i alt 3.280.000 kr. er indregnet.

Det bemærkes, at anlægsbevillingen til boligerne er midlertidig finansiering, da der efter godkendelsen af skema C optages realkreditlån på 135.485.171 kr., som afdrages af beboerne. Den kommunale udgift til boligdelen er grundkapitallån og den del af anskaffelsessummen, som ikke kan holdes inden for maksimumbeløbet.

Anlægsregnskabet udviser en merudgift på boligarealerne på 757.854 kr. og en mindreudgift på servicearealerne på 7.380.825 kr., i alt en kommunal mindreudgift på netto 6.622.971 mio. kr., som skyldes mindre byggelånsrenter og øvrige finansielle udgifter på 1.217.444 kr., driftsresultatet på boliger og serviceareal i perioden maj 2018 - 1. februar 2020 på 2.378.807 kr. (under opførelsen af byggeafsnit 2) og mindre til etableringsomkostninger på 3.026.720 kr.

Anlægsregnskab for boligerne:
Resultatet i skema C for boligerne er en merudgift på 3.716.823 kr., mens anlægsregnskabet udviser en merudgift på 757.854 kr. Differencen på 2.958.969 kr. skyldes, at bevillingerne i anlægsregnskabet fra 2016 er i mio. kr. afrundet med 1 decimal (forskel på 59.390 kr.), og at anlægsregnskabet indeholder driftsresultatet på boligerne under byggeperioden maj 2018 – 1. februar 2020 på 2.899.578 kr.

• Skema C: Resultat boliger inkl. moms - merudgift: 3.716.823 kr.
• Afrunding bevilling anlægsregnskab inkl. moms: -71.000 kr.
  (156.860.000 kr. - 156.931.000 kr.)
• Difference i grundkøbesum mellem indskud i anlægsregnskabet: 11.610 kr.
  (jf. KB d. 31. maj 2016 og skema C: 14.300.000 kr. -14.288.390 kr.)
• Driftsresultat i byggeperioden maj 2018 - 1. februar 2020: -2.899.578 kr.
• Anlægsregnskab, merudgift i alt inkl. moms: 757.854 kr.
  (kommunal udgift)

Anlægsregnskab for servicearealerne:
På servicearealerne er resultatet i skema C en merudgift på 3.637.660 kr., mens resultatet i anlægsregnskabet er en mindreudgift på 7.380.825 kr.

Differencen på -11.018.485 kr. skyldes, at anlægsregnskabet indeholder tillægsbevillingen i 2019 på 10.100.000 kr., og at bevillingerne i anlægsregnskabet fra 2016 er afrundet til mio. kr. til 1 decimal (forskel på 98.542 kr.), samt moms da anlægsregnskabet opgøres ekskl. moms (819.842 kr.) i modsætning til skema C-byggeregnskabet, idet servicearealerne er en ren kommunal udgift.

• Skema C: Resultat servicearealer merudgift: 3.637.660 kr.
• Afrunding bevilling anlægsregnskab ekskl. moms: -134.177 kr.
  (53.693.823 kr. - 53.828.000 kr.)
• Difference i grundkøbesum mellem indskud i anlægsregnskabet og skema C: 35.534 kr.
  (6.000.000 kr. - 5.964.466 kr.)
• Afløftning af moms i skema C, netto forskel budget og forbrug: -819.842 kr.
• Tillægsbevilling, KB d. 30. april 2019 (sag nr. 69): -10.100.000 kr.
• Anlægsregnskab, udgift i alt ekskl. moms: -7.380.825 kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger kapitel 9 vedrørende finansiering af nybyggeri.
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger kapitel 10 (boligerne) og kapitel 11 (serviceareal).

Økonomiske konsekvenser

Resultatet i skema C for boligerne er en merudgift på 3.716.823 kr. i forhold til maksimumbeløbet for plejeboligerne og for servicearealerne en merudgift på 3.637.660 kr. i forhold til skema B, begge beløb inkl. moms. I alt en merudgift i skema C i forhold til skema B på 7.354.483 kr. inkl. moms.  

Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2019 (sag nr. 69) godkendt en tillægsbevilling til ombygningen på 10.100.000 kr. ekskl. moms, som ikke indgår i skema C.

Resultatet i anlægsregnskabet er en mindreudgift hos kommunen på netto 6.622.971 kr., som tilføres kassebeholdningen, heraf en merudgift på boligarealerne på 757.854 kr. og en mindreudgift på servicearealerne på 7.380.825 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sag om en udgiftsneutral bevilling til budget 2021 til godkendelse. Dette er en konsekvens af etableringen af de 82 nye plejeboliger på Ørbygård.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at det godkendes,

1. at der gives en bevilling til Økonomiudvalget i 2021 på 6.166.000 kr. vedrørende boligerne på Ørbygård,
2. at der gives en bevilling til Social- og Sundhedsudvalget i 2021 til drift af boligerne på 639.000 kr. samt
3. at der gives en bevilling til Social- og Sundhedsudvalget i 2021 på - 6.805.000 kr. (indtægtsbevilling) vedrørende huslejebetalinger på Ørbygård. I alt en udgiftsneutral bevilling til udvalgene på 0 kr.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 27:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Driften og huslejerne på boligerne på det nye Ørbygård reguleres efter lov om almene boliger, idet udgifterne til driften og finansieringen af boligerne dækkes af huslejeopkrævningerne hos beboerne, og således ikke har nogen likviditetsmæssige virkninger for kommunen. Men da der er tale om en kommunal ejendom skal udgifterne og indtægterne optages i kommunens budget og regnskab.

DAB har som kommunens administrator udarbejdet et endeligt budget for boligafdelingen på Ørbygård i 2021, hvor huslejen på boligerne udgør 1.315 kr. pr. m2. Huslejen er på niveau med skønnet for huslejen, som den er opgjort i særskilt sag til Kommunalbestyrelsen den 27. april 2021 om ”Ørbygård, skema C vedr. plejeboliger og serviceareal”.

De samlede udgifter og indtægter i 2021 er budgetteret til brutto 7.030.000 kr., netto i alt en udgift på 0 kr.

Udgifterne og indtægterne fordeler sig med:

• 639.000 kr. til drift (el, varme, rengøring, vedligeholdelse og diverse udgifter),
• 838.000 kr. til ejendomsskatter, afgifter, renovation og forsikringer,
• 5.328.000 kr. til terminsydelser (afdrag og lån på realkreditlån) og henlæggelser på finans samt
• en indtægt -7.030.000 kr. fra huslejebetalinger fratrukket administrationsbidrag og renter på 225.000 kr., netto -6.805.000 kr.

Budget for 2022 ff. indarbejdes i budgetforslag 2022.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Budgettet til boligerne er i 2021 fordelt på Social- og Sundhedsudvalget med:

• 639.000 kr. på fkt. 5.30 Tilbud til ældre.
• -6.805.000 kr. på fkt. 0.25 Faste ejendomme.

Og på Økonomiudvalget med:

• 838.000 kr. på fkt. 5.30 Tilbud til ældre.
• 5.328.000 kr. på fkt. 8.52 Forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt.

Budgettet fra 2022 og efterfølgende år indarbejdes i budgetforslag 2022.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status for økonomien på det selvejende plejehjem Dorthe Mariehjemmet med Social- og Sundhedsforvaltningens kommentarer til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status for Dorthe Mariehjemmets regnskab 2020 og økonomi tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 28:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget Dorthe Mariehjemmets årsrapport og revisionsprotokollat 2020, som forelægges til orientering. Dorthe Mariehjemmet fremsender ultimo april en revisionspåtegnet budgetopfølgning for 1. kvartal 2021, som forelægges til politisk behandling i maj.

Aftalen med Dorthe Mariehjemmet indebærer, at Rødovre Kommune betaler en fast døgntakst for de visiterede borgere, og at såvel over- som underskud er kommunen uvedkommende.

Regnskab 2020 viser et overskud 0,1 mio. kr. (før af- og nedskrivninger), hvilket svarer til det aftalte med plejehjemmet for 2020. Det er en forbedring af resultatet på driften med 4,1 mio. kr. i forhold til 2019, på grund af en reduktion af personaleomkostningerne med 2,6 mio. kr., samt færre øvrige nettoomkostninger på 1,5 mio. kr. Resultatet efter finansielle poster er et underskud på 1,5 mio. kr.

Ifølge plejehjemmet har der været overskud på driften i de to sidste måneder af 2020. Det svarer til forvaltningens vurdering ud fra oplysningerne i regnskabet og budgetmateriale fra plejehjemmet, som forvaltningen har fået forelagt.

Plejehjemmet har som aftalt afdraget 1 mio. kr. i 2020 på likviditetstilskuddet fra kommunen i 2018. I 2021 forventes et afdrag på 1,5 mio. kr. og i 2022 på 1 mio. kr., som det sidste afdrag i henhold til aftalen.

Ligeledes er der sket afdrag på det gamle lån på 380.000 kr. Dorthe Mariehjemmet har modtaget kompensation for COVID-19-relaterede udgifter og statstilskud relateret til COVID-19 på 1.025.044 kr. Af regnskabet fremgår, at plejehjemmet pr. 31. december 2020 har modtaget forudbetalinger og lån fra kommunen på i alt 8,1 mio. kr. Det er inkl. fremrykning af afregningsdato, idet forudbetalingerne og lån til Dorthe Mariehjemmet i kommunens regnskab udgør 4,6 mio. kr.

I ledelsesberetningen fremgår det i lighed med de seneste 3 år, at der er usikkerhed om institutionens evne til at fortsætte sin drift. Ledelsen har i 2020 og 2021 arbejdet med løsningsmuligheder jf. den aftalte genopretningsplan med kommunen, og vil forsøge at gennemføre driften for 2021 efter gennemførelse af disse besparelsestiltag. Det er ledelsens klare opfattelse, at institutionen kan løfte denne udfordring, og ledelsen har stor fokus på den løbende likviditet.

Revisionen bemærker, at de er enige i ledelsens beskrivelse af usikkerheden ved fortsat drift, men også at de ikke har fundet grundlag for at foretage en anden vurdering end den af ledelsen foretagne.

Plejehjemmet er i starten af 2021 udfordret af, at indtægterne fra kommunens opholdsbetalinger er lavere end budgetteret på grund af en stigning i antallet af tomme plejeboliger i løbet af 2020-2021. En direkte årsag er flere pladser på Ørbygård. En anden er coronakrisens indvirkning på borgernes ønsker om en plejebolig. Dorthe Mariehjemmet har således i gennemsnit haft ca. fem tomme boliger i januar-februar, hvilket er tre boliger mere end sammenholdt med gennemsnittet i 2019.

Der er på alle kommunens plejehjem aktuelt ledige pladser jf. SOSU sag 25 april 2021 som følge af åbningen af de nye pladser på Ørbygård og coronaepidemiens indvirkning på borgernes ønske om plejebolig. Det betyder, at Dorthe Mariehjemmet aktuelt har en lavere belægning med ca. fem tomme boliger i januar-februar, hvilket er tre boliger mere end sammenholdt med gennemsnittet i 2019. Det medfører et behov for tilpasning af belægningsprocenten på Dorthe Mariehjemmet. Forvaltningen følger tæt op på udviklingen, således at aktiviteterne tilpasses den aktuelle udvikling.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 09 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de seneste syv år om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslaget om dispensation til, at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2021/2022 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 30:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier.
• Undervisning og supervision af personalet.
• Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love " (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2021 og frem til 31. juli 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger bevilling til projektering af energirenovering af Udviklingscenter Skiftesporet og plan for gennemførelse af arbejdet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 3,0 mio.kr. til Social- og Sundhedsforvaltningen, som finansieres af det i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 3,0 mio.kr. i 2021 til energirenovering af Udviklingscenter Skiftesporet,
2. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning samt
3. at tidsplanen godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 31:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Udviklingscenter Skiftesporet står overfor en større energirenovering. Hertil er der i investeringsoversigten til budget 2021 afsat 3,0 mio. kr. til projektering samt 22,0 mio.kr. i 2022.

Teknisk Forvaltning sørger for, at arbejdet udføres med mindst mulig gene for brugerne.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen vedrører hovedfunktion 05.28 "Tilbud til børn og unge med særlige behov". De samlede udgifter til gennemførelse af forslaget er anslået til 3,0 mio. kr., den samlede bevilling udgør 25,0 mio.kr. til energirenovering af Udviklingscenter Skiftesporet.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvilken indflydelse energirenoveringen har på den afledte drift, hvorfor dette først kan kvantificeres yderligere i forbindelse med selve anlægsbevillingen på de resterende 22,0 mio.kr.

Tidsplan

Projektering: Maj - oktober 2021.
Anlægsbevilling: November 2021.
Udførelse: Juli 2022 - maj 2023.
Ibrugtagning: Juni 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opdateret handlevejledning, når børn er udsat for overgreb, til medarbejdere i Rødovre Kommune til orientering.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handlevejledningen, når børn er udsat for overgreb, tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 32:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 37:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I følge loven om beskyttelse af børn mod overgreb skal alle kommuner have et beredskab med klare procedurer for, hvordan ansatte, der er i kontakt med børn og unge skal handle, hvis de har mistanke eller viden om overgreb.

Rødovre Kommune har udformet beredskabet som en handlevejledning til medarbejdere i kommunen. Handlevejledningen blev udarbejdet i 2013 og godkendt af Kommunalbestyrelsen. Den skal godkendes i hver valgperiode. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opdateret handlevejledning til orientering.

Beredskabet er tænkt som et opslagsværk for kommunalt ansatte, der har brug for viden om og hjælp til handling, hvis de pludselig får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for overgreb, som kan være såvel fysisk, psykisk som seksuelt.

I opdateringen er Socialstyrelsens definitioner af fysisk- og psykisk vold i nære relationer, seksuelt overgreb samt overværelse af vold indarbejdet.

Beredskabet skal medvirke til:

• at fagpersoner får en tilstrækkelig viden til at reagere
• at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb
• at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne
• at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats.

Beredskabet beskriver, hvordan sager om overgreb mod børn og unge behandles, med angivelse af klare procedurer for handlinger ved mistanke eller viden om overgreb. Ved overgreb forstås såvel seksuelle overgreb, som vold udøvet mod et barn eller en ung. Såvel håndteringen af underretninger, som samarbejdet med politi og med Børnehus Hovedstaden i disse sager beskrives nøje i beredskabet.

Beredskabet skal endvidere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler.

Det skal sikres, at såvel kendskabet til, som den endelige implementering af beredskabet, bliver så bredt forankret som muligt i det daglige arbejde i Rødovre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §19, stk. 5.

Økonomiske konsekvenser

Der er ydet kompensation (DUT-midler) for de meropgaver, som handlevejledningen medfører i form af flere administrative opgaver, da den blev indført i forbindelse med budget 2013.

Tidsplan

Loven trådte i kraft den 1. oktober 2013.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger status for det første års arbejde med handleplanen for Røgfri Fremtid 2020-2023.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status 2021 for handleplan for Røgfri Fremtid 2020-2023 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. april 2021, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. april 2021, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. april 2021, pkt. 17:

Anbefales med 4 stemmer for (A og C) og 1 stemme imod (O).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 26. maj 2020 (sag nr. 113) handleplan for Røgfri Fremtid i Rødovre 2020-2023. Handleplanen er en naturlig forlængelse af kommunens partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden om Røgfri Fremtid samt de nationale mål om "Røgfri Generation 2030". Rødovre er et ud af 264 medlemmer af Røgfri Fremtid. Rødovre Kommune bidrager til en røgfri fremtid lokalt. På nationalt plan er der i december 2020 vedtaget en ny lov om forbud mod tobaksreklamer, lov om tobaksvarer og elektroniske cigaretter med videre, som også vil bidrage til målet om en røgfri generation 2030.

Handleplanen sætter fokus på at:

• forebygge rygestart hos børn og unge
• fremme røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes
• fremme rygestop blandt unge.

Handleplanen indeholder dermed initiativer, der er igangsat på tværs af kommunens forskellige områder. Med henblik på at sikre og monitorere en fremdrift af planen er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de relevante fagområder.

Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater i forhold til handleplanens indsatser. Det har været en udfordring at inddrage de unge og borgerne i foreningslivet til dialog i denne periode, hvor de fleste aktiviteter i fællesskaber er suspenderet. Til trods for de udfordringer, som Covid-19 situationen har givet, er det forvaltningens vurdering, at der siden planens vedtagelse allerede er sket store ændringer, og at der stadig er, og fortsat vil være, stort fokus på røgfrie miljøer på alle forvaltningens områder.

Røgfri skoletid
Der er indført røgfri skoletid på alle kommunens skoler, SFO'er og klubber fra august 2020. Grundet Covid-19 er flere af aktiviteterne udsat, herunder drøftelse af forældreaftaler på forældremøder på 8. årgang, samt opsamling og vidensdeling med Fælleselevrådet.

Kræftens Bekæmpelses områdekontor har i samarbejde med SSP og skoleområdet lavet en indsats målrettet hver skole med virtuel undervisning af lærerne i "Den korte samtale om rygning". Lærerne er klædt på med mere viden om de unges rygning, samt hvordan de kan imødekomme de unge, der har vanskeligt ved at stoppe med at ryge i skoletiden. Ca. halvdelen af skolerne har haft undervisningen, og når de resterende har været gennem forløbet, udarbejder Kræftens Bekæmpelse en afrapportering.

Ungecenter 2610 har bedt om et fysisk møde med tættere dialog i forbindelse med undervising i "Den korte samtale om rygning". Derfor planlægges dette, når Covid-19-situationen tillader det.

Røgfrie miljøer på kultur- og fritidsområdet
Der er udviklet og opsat plakater med skiltning af røgfrie områder ved sporthallernes indgange. Ved skiltningen er benyttet positive budskaber, som fremmer målet om at passe på børn og unge. Eksempler er: "Tak fordi du ikke ryger foran børn og unge" eller "Her er vi sammen om en røgfri fremtid".

Askebægre ved indgange er flyttet væk fra indgange til hallerne. Der er i igangsat en dialog om det videre arbejde med BKF og foreningerne i forhold til at blive røgfrie. Når det bliver muligt at mødes fysisk i større grupper, bliver der igangsat en proces i et antal foreninger med henblik på at blive en røgfri forening. Processen vil tage udgangspunkt i en afprøvet model fra DGI og Røgfri Fremtid med inddragelse af foreningernes medlemmer.

Ungdomsuddannelserne og de unges røgfrihed
I 'Vestegnssamarbejdet' er der udarbejdet en række tiltag, som er opstartet i marts 2021 med et større virtuelt kick-off møde med ca. 11 tilmeldte ungdomuddannelser og de 10 kommuner. Der er udarbejdet en partnerskabsaftale, der skal indgås mellem Vestegnssamarbejdet "Klar Livet uden røg og rusmidler" og de ungdomsuddannelser, der allerede ønsker at starte op i år. Derudover er der udarbejdet et inspirationskatalog til ungdomsuddannelser over de aktiviteter, som de 10 kommuner kan bidrage med. Der er også oprettet hjemmesiden "Klar Livet..." til ungdomsuddannelserne.

Røgfrihed i børn og unges hjem
Sundhedsplejen har fokus på dialog med forældrene, når de er på besøg hos familier, hvor der ryges. Sundhedsplejen benytter "Very Brief Advice"-metoden i de hjem, hvor der stadig ryges indendørs. Her bliver forældrene gjort opmærksom på muligheden for at få et professionelt rygestopkursus, hvor sundhedsplejerskerne kan henvise direkte til kommunens rygestoptilbud.

Røgfrie legepladser
Legepladerne i henholdsvis Espelundens Park og Stadionparken er blevet røgfrie. Der opsættes tydelig skiltning om dette i foråret, når jorden er frostfri.

Mikroplastik
Mikroplastik fra skodder er et emne til videre bearbejdelse i forbindelse med Rødovre plastikstrategi, der er under udarbejdelse.

Rødovre Kommune som arbejdsplads
Hovedudvalget godkendte i august 2020 at indføre røgfri arbejdstid for alle medarbejdere pr. 1. januar 2021. De medarbejdere/ arbejdspladser, der har ønsket det, er blevet tilbudt rygestopkurser. Efteråret 2020 er blevet brugt til, at de enkelte arbejdspladser har drøftet betydningen af røgfri arbejdstid hos dem.

Rygestopkurser
Rødovre Sundhedscenter udbyder løbende rygestopkurser. Kurserne kan enten være individuelle forløb, gruppeforløb eller digitale tilbud. I alt 115 borgere har i 2020 tilmeldt sig en af rygestopindsatserne i Sundhedscenteret. Ud af dem er 65 røgfri (med et fremmøde på mellem 1-6 gange). I 2020 er der afholdt følgende kurser: 9 gruppekurser, 19 borgere i individuelt rygestopforløb, 1 arbejdspladshold (Rødovre centrum), "Rødovre kvitter smøgerne": 1 online hold, 3 hold med fysisk fremmøde fordelt rundt omkring i Rødovre (Islev bibliotek, Cafébiblioteket i Kærene og Sundhedscenteret).

Trods de skiftende restriktioner, hvor forsamlingsforbuddet og borgernes bekymring i forhold til at mødes med andre har haft stor betydning for muligheden for at afholde rygestopkurser, har det været prioriteret højt, at alle, der ønskede hjælp til at blive røgfri, også har fået støtte til det. Hvor kursusformatet ikke har været muligt, har borgerne fået individuelt tilpassede forløb. Der er i november 2020 oprustet med endnu en medarbejder i Sundhedscenteret, der er uddannet til rygestopinstruktør.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven paragraf 119, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ny status for handleplan for Røgfri Fremtid vil blive forelagt i april 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til nye initiativer, der har til formål at støtte en genaktivering af fællesskaber og foreningsliv på kultur-, fritids- og socialområdet ved en yderligere genåbning af samfundet.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at notatet tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. april 2021, pkt. 34:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. april 2021, pkt. 36:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. april 2021, pkt. 18:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På grund af Covid-19 situationen har fælleskaber og foreningsaktiviteter på kultur-, fritids- og socialområdet været lukket ned. Idrætsforeningerne har udtrykt bekymring for det manglende aktivitetsniveau, ungerådgivningen får færre henvendelser på trods af stigende mental mistrivsel blandt unge under corona, og gejsten hos de frivillige er med god grund udfordret. Alligevel har foreningslivet ikke ligget helt stille. Foreningerne har, hvor det har været muligt, søgt at gå nye veje, påtaget sig nye opgaver og indgået nye samarbejder. For børn og unge på kommunens skoler er det tydeligt, at alle har savnet det faste og stabile fællesskab, som klassen udgør.

Fællesskaberne skal genaktiveres efter en kold og mørk periode med lockdown, og det skal være trygt at være sammen og tage del i fællesskabet. På den baggrund har Børne- og Kulturforvaltningen sammen med Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet en række forslag til konkrete fælles initiativer, såvel som initiativer målrettet henholdsvis kultur- fritids- og socialområdet. Initiativerne er beskrevet yderligere i vedlagte bilag.

Fælles nye initiativer for foreningslivet
For at give foreningerne de bedste forudsætninger for at få gang i foreningslivet igen foreslår forvaltningerne, at der med en fælles foreningskick-off igangsættes en række initiativer der har til formål at:

1. hjælpe de frivillige med at finde gejsten igen/motivere og synliggøre handlemuligheder for de frivillige,
2. imødekomme behovet for viden om corona-sikker opstart,
3. skabe opmærksomhed om at foreningslivet starter op igen for gamle såvel som nye brugere og
4. fastholde den nye type frivillighed, der er blomstret op under corona.

På den baggrund planlægges det at afholde følgende aktiviteter:

• Fælles inspirations- og videndelingsmøde for foreningerne.
• Fælles kommunikationskampagne med temaet ”Sammen i foreningerne igen”.
• Fokus på ad hoc frivillighed.

Endvidere planlægges følgende aktiviteter i Social- og Sundhedsforvaltningen:

• "Kunne du tænke dig aktiviteter sammen med andre?" – en pjece til ældre.
• Straksbehandling og ekstra ansøgningsrunde til frivillig midler.
• Guidede virtuelle ferieture mod ensomhed - 18 lande på 18 uger.
• Markering af genåbning på plejehjemmenes caféer.

Samt nedenstående aktiviteter i Børne- og Kulturforvaltningens regi:

• Trivsels- og læringsdage med skolerne på Skovly.
• En avis for idræts- og foreningslivet.
• Forlængede åbningstider i kommunens idrætsfaciliteter til gavn for idræts- og foreningslivet.
• Rundt i Rødovre – skattejagt.
• Børnekoncerter for alle børnehaver.
• Korkoncerter for plejehjem og bosteder.
• Udeværksted ved Heerup Museum for skoleforløb, foreninger m.v.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Aktiviteterne forventes i udgangspunktet afholdt inden for den eksisterende økonomiske ramme. I forhold til Skovly-initiativet afsøges muligheder for dækning via statslige puljer. Såfremt det ikke sker, kan der opstå merudgifter på op til 0,2 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2020 for Rødovre Kommune til orientering.

Resultatrevisionen opgør graden af målopfyldelse for de mål, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt for beskæftigelsesindsatsen i 2020. Ligeledes kommenteres de strategiske pejlemærker, der er vedtaget i beskæftigelsesplanen for 2019/2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2020 tages til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. april 2021, pkt. 14:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Andelen af offentligt forsørgede, i Rødovre, er 11,2 procent af befolkningen ved udgangen af 2020. Det er under gennemsnittet for kommunerne på Vestegnen på 11,5 procent og over gennemsnittet på landsplan på 10,1 procent. Målsætningen for 2020 på maksimalt 9,3 procent er ikke nået. Kommunalbestyrelsens mål er fastsat på de ydelsesområder, der indgår Beskæftigelsesministerens benchmarking, og inkluderer således ikke borgere i fleksjob og på førtidspension.

Resultatet dækker over forskellige grader af målopfyldelse inden for de enkelte ydelser. Målet er nået for ydelserne: kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsområdet, revalidering samt jobafklaring. Målet ikke derimod ikke nået for ydelserne: forsikrede ledige, sygedagpenge, ressourceforløb og ledighedsydelse.

Som beskrevet i kvartalsredegørelserne gennem 2020 har pandemien påvirket beskæftigelsesområdet i en sådan grad, at Kommunalbestyrelsens samlede mål for 2020 i forhold til antal ledige og sygemeldte i Rødovre Kommune ikke kunne forventes realiseret. Der er dog kontinuerligt arbejdet på at modvirke pandemiens negative konsekvenser.

Antallet af offentligt forsørgede i Rødovre under ét er gennem 2020 steget med 473 fuldtidspersoner målt fra december 2019 til december 2020. Det svarer til en stigning på 19 procent og skyldes primært en markant stigning af de forsikrede ledige samt borgere på sygedagpenge, der alene er steget henholdsvis 53 og 46 procent.

En gunstig udvikling ses dog blandt borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsområderne, der trods pandemien har bibeholdt niveauet eller haft et mindre fald i antallet af borgere gennem 2020.

Ses på samtlige ydelser, således inklusiv borgere i fleksjob og på førtidspension, så er andelen af borgere på offentlig forsørgelse, i Rødovre, i alt 17,3 procent af befolkningen i december 2020. Landsgennemsnittet er 18,1 procent, mens gennemsnittet blandt kommuner på Vestegnen er 18,3 procent på samme tidspunkt. Her ligger Rødovre Kommune således under både landsgennemsnittet og gennemsnittet på Vestegnen.

Nye vilkår for beskæftigelsesindsatsen
Den positive udvikling på arbejdsmarkedet, gennem 2019, fik en brat afslutning i foråret 2020 i forbindelse med den globale pandemi. Den i lange perioder delvise nedlukning af samfundet skabte drastiske ændringer på arbejdsmarkedet. Pandemien medførte således en voldsom nedgang i en række brancher for eksempel oplevelsesindustrien, rejsebranchen og butiksområderne. Det medførte, at ledigheden steg markant på landsplan og i særdeleshed i Rødovre Kommune. Særligt hovedstadsområdet blev hårdt ramt, da mange her er ansat i de servicefag, der primært er omfattet af nedlukningerne.

Ved udgangen af 2020 var der næsten 700 sygemeldte borgere i Rødovre, hvilket er en stigning på cirka 200 fuldtidspersoner. Stigningen skyldes primært den manglende mulighed for overgang til jobafklaringsforløb, grundet en midlertidig lovændring, men ligeledes psykiske reaktioner på pandemien; depressioner, ensomhed, angst med videre. Andelen af sygemeldte borgere i Rødovre er dog fortsat relativt lav i sammenligning med vestegnskommunerne, mens Rødovre er nr. 16 af kommuner på landsplan med færrest sygedagpengemodtagere.

Udviklingen på arbejdsmarkedet har kun haft begrænsede konsekvenser blandt ledige på de øvrige ydelser, da disse er mindre konjunkturfølsomme. Det har dog været mere vanskeligt at få både kontanthjælpsmodtagere, borgere berettiget til fleksjob, samt borgere i ressourceforløb ud på arbejdsmarkedet og i virksomhedsrettet aktivering.

Pandemien har tillige haft indflydelse på forudsætningerne for at gennemføre flere af de særlige strategiske pejlemærker og aktiviteter, som var fastsat i beskæftigelsesplanen.

Fremtidige udfordringer
Pandemien forventes fortsat i 2021 og 2022 at have betydelige negative konsekvenser for mange borgere, såvel som for virksomhederne. Jævnfør sagen om "Styrket indsats for borgere ramt af COVID-19 ledighed", som Kommunalbestyrelsen behandlede på møde den 30. marts 2021 (sag nr. 62), bliver der derfor iværksat en helt særlig og styrket indsats for at få de ledige og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet og gennemføre opkvalificering til det fremtidige arbejdsmarked. Der ventes en stigning i antallet af langtidsledige, som vil kalde på særskilt opmærksomhed. En særlig opmærksomhed skal også omfatte dimittender, herunder akademikere, som ligeledes risikerer langvarige ledighedsforløb.

Suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen i foråret 2020, og igen ultimo december, har sammen med den generelle afmatning på arbejdsmarkedet betydet, at borgere med behov for virksomhedspraktik og job med løntilskud har fået afbrudt eller udskudt deres jobplan. Det har medført en betydelig forsinkelse og justering, som alt andet lige har haft negativ betydning for borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, og som var i gang med en positiv proces.

Der er fortsat behov for at nedbringe antallet og varigheden af langvarige forløb på kontanthjælp og ressourceforløb. Området tilpasses ny lovgivning, og der iværksættes en særlig indsats for at afslutte de lange forløb. Pandemien har ikke medført væsentlig stigning i antallet af ledige berettiget til fleksjob, men dog vanskeliggjort ansættelse af flere.

I Resultatrevision for beskæftigelsesindsatsen 2020, vedlagt som bilag, redegøres nærmere for situationen på arbejdsmarkedet og pandemiens følger – herunder for udviklingen inden for de enkelte ydelser samt for de aktiviteter, der er gennemført.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021, samt forslag til ny metode og termin for den fremtidige vedtagelse af Kommunalbestyrelsens mål.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at nye mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021 godkendes samt
2. at ny metode for fremtidige målsætninger godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 13. april 2021, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som supplement til beskæftigelsesplanen for 2021 og 2022 fremlægges hermed forslag til kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021. Målene opgøres fortsat som andelen af offentlig forsørgede i procent af befolkningen på de enkelte ydelser, såvel som for alle ydelser under ét.

Forvaltningen foreslår, at mål for indsatsen fremover forelægges for Beskæftigelsesudvalget årligt i november/december måned sammen med den nye beskæftigelsesplan for det kommende år, eller ved tilretningen af den eksisterende beskæftigelsesplan.

Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel målfastsætter og resultatopgør på baggrund af fuldtidspersoner på årsbasis. Forvaltningen foreslår, at mål fremover fastsættes på samme vis som andelen af fuldtidspersoner i offentlig forsørgelse i hele 2021 og således fremefter, og dermed ikke som hidtil, som andelen i offentlig forsørgelse fra december det foregående år, til december ved årets udløb.

Målsætnings- og opfølgningsmetoder i kommunalbestyrelsen er nu tilpasset samme metode, som benyttes i beskæftigelsesministerens benchmarking, og er således mere sammenlignelig, trods denne fortsat vil omfatte perioden 6 til 12 måneder tidligere. Resultatrevisionen fremlægges fortsat i marts/april det efterfølgende år.

Udviklingen, i forhold til de årlige mål, følges løbende på Jobindsats ved opgørelse af fuldtidspersoner på ydelser år-til-dato og fremlægges løbende i kvartalsredegørelsen.

Mål for beskæftigelsesindsatsen 2021
Jævnfør ovenstående er mål for beskæftigelsesindsatsen i 2021 fastsat som et kvantitativt resultatmål for andelen af offentligt forsørgede af befolkningen 16-66 år som hovedmål, samt andelen af befolkningen i de enkelte ydelser som delmål.

Det overordnede mål for 2021 foreslås at udgøre højest 10,4 procent for det samlede antal borgere i offentlig forsørgelse af befolkningen 16-66 år. Det er et fald på 0,4 procentpoint siden 2020. En andel på 0,1 procent udgør ca. 25 fuldtidspersoner i Rødovre Kommune. Der forventes således en samlet nedgang på minimum 100 borgere på offentlig forsørgelse gennem 2021.

De fastsatte mål er udarbejdet ud fra en vurdering af pandemiens konsekvenser for udviklingen af borgere på offentlig forsørgelse inden for de enkelte ydelser. Fuld genåbning af samfundet, samt genindførelse af de beskæftigelsesrettede redskaber, senest i juni måned, er dog en forudsætning for, at målene kan nås.

Baggrund for målsætningen
Udviklingen på arbejdsmarkedet forventes således at blive normaliseret gennem 2021, ligesom antallet af borgere på de enkelte ydelser at falde. Der er dog stadig store udfordringer for de forsikrede ledige, hvorfor målet her er mindre ambitiøst. Fra udgangspunktet i 2020 til i dag er der sket en yderligere stigning på 0,4 procentpoint. I Jobcentret implementeres pt. en styrket indsats for alle borgere, der er ramt af ledighed i forbindelse med pandemien, hvilket forventes at have effekt på sigt.

Antallet af borgere på sygedagpenge er ligeledes steget betydeligt i forlængelse af pandemien. Når de midlertidige lovændringer i sygedagpengeloven ophæves, og der igen kan visiteres til jobafklaringsforløb, vil antallet stige betydeligt her i takt med, at antallet på sygedagpenge falder.

I 2021 iværksættes en særlig indsats i forhold til de langvarige sager på ressourceforløb, hvorfor der forventes et fald på 0,1 procentpoint her. Nedgangen i ressourceforløb formodes at øge andelen af borgere på førtidspension og i fleksjob, der dog ikke indgår i målsætningen jævnfør beskæftigelsesministerens benchmarking.

Forvaltningen vurderer, at målene for 2021 er ambitiøse, når den nuværende, forholdsvis usikre, situation på arbejdsmarkedet tages i betragtning.

I bilaget fremgår forslag til fastsatte mål på de enkelte ydelser, samt uddybning af den vurdering forvaltningen lægger til grund.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De nye målsætninger gælder for beskæftigelsesindsatsen i 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AAB har ansøgt om godkendelse af salg af arealerne matrikelnr. 8 eø og 8eæ, Rødovre By, Hendriksholm, beliggende Agerkær 5 og Ruskær 37. Arealerne tilhører AAB, afd. 43 og sælges som led i finansiering af nedrivningen af afdelingens 2 højhuse i 2011.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender salg af AAB, afd. 43's ejendom, benævnt del af matr. nr. 8 eø og 8eæ af Rødovre by, Hendriksholm til den anførte købesum på 2.950 kr./etagemeter.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

AAB har ansøgt om godkendelse af salg af en del af AAB, afd. 43's ejendom, matrikel nr. 8 eø og 8 eæ af Rødovre By, Hendriksholm. Arealerne er beliggende Agerkær 5 og Ruskær 37, hvor de nedrevne højhuse har ligget.

Kommunen godkendte formelt nedrivningen i april 2007, og højhusene blev revet ned i maj 2012 efter et kompliceret forløb med mange tekniske og praktiske udfordringer i forbindelse med forberedelse af nedrivningen.

Som led i finansiering af nedrivningssagen skulle tilføres kapital først og fremmest via provenuet fra salg af højhusgrundene samt via reguleringskontoen (Landsbyggefonden), henlæggelser og dispositionsfonden (AAB's egne midler) og tilskud efter 1/5 dels-ordningen, hvoraf hhv. kommunen, AAB og realkreditinstituttet afholder 1/5 og Landsbyggefonden 2/5.

I forbindelse med nedrivningssagen blev det derfor besluttet, at arealet kunne sælges, når der var vedtaget lokalplan for ny bebyggelse i området. Kommunen har således i princippet godkendt, at et salg kan finde sted, men har ikke taget stilling til, om det konkrete salg sker på markedsvilkår.

AAB har efter flere års forhandlinger indgået betinget købsaftale med en privat investor om køb af en del af ovennævnte ejendomme, som endnu ikke er udstykket og som forventes at kunne bebygges med 13.418 etagem².

Købesummen er på baggrund af ekstern mæglervurdering prissat til 2.950 kr./etagemeter, svarende til 39.583.100 kr. for 13.418 etagemeter. Forøges eller formindskes antallet af etagemeter ved lokalplanens vedtagelse eller lignende forud for overtagelsesdagen, reguleres prisen tilsvarende i samme forhold. Såfremt der ikke skal betales tilslutningsafgift for kloak kan byggerets-værdien hæves tilsvarende.

Køber har påtaget sig at medvirke til udarbejdelse af lokalplanforslag i samarbejde med kommunen. Købsaftalen bortfalder, hvis lokalplan ikke kan fremmes som forudsat. I givet fald vil det alene vil være et anliggende mellem køber og AAB. Kommunen vil med sin godkendelse af salget ikke forpligte sig til at fremme en lokalplan med bestemt indhold, og lokalplanproceduren vil forløbe på sædvanlig vis.

Provenuet skal anvendes til finansiering af nedrivningssagen, som ligger i Landsbyggefondens regi. Landsbyggefonden har for sit vedkommende godkendt salgsbetingelserne og har samtidigt oplyst, at det relativt høje nettoprovenu mv. vil fjerne behovet for kapitaltilførsel. Det bemærkes, at hvis højhusgrundene ikke sælges nu eller senere, vil der være behov for betydeligt kapitaltilskud fra anden finansieringskilde for at kompensere for den manglende indtægt ved salget.

Salget blev godkendt af AAB's repræsentantskab tilbage i 2009 i forbindelse med nedrivningssagen, hvor det på repræsentantskabsmøde den 15. november 2009 blev besluttet, at højhusarealerne skulle sælges hurtigst muligt til den højst mulige pris.

Det vurderes, at købsprisen og salget i øvrigt sker på markedsvilkår.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 27, hvorefter afhændelse af en almen afdelings ejendom skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Afhændelse skal ske på baggrund af en vurdering, hvor ejendommens tilstand og prisforholdene på overdragelsestidspunktet lægges til grund. I øvrigt foretages vurderingen efter reglerne i ejendomsvurderingsloven.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens andel af finansiering af nedrivningssagen udgør 1,8 mio. kr. Da behovet for kapitaltilførsel forventes at bortfalde som følge af det betydeligt højere salgsprovenu end oprindeligt forudsat, bortfalder kommunens finansieringstilskud på 1,8 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

En opgørelse over Rødovre Kommunes restancer 2017 til 2020 samt afskrivninger foretaget i 2020.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at opgørelsen over restancer og afskrivninger på 2,8 mio. kr. i 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Opgørelsen over Rødovre Kommunes restance- og afskrivningsudvikling fra 2017 til 2020.

Restancer
Restanceopgørelsen omfatter alle de situationer, hvor borgere eller virksomheder har gæld til kommunen med undtagelse af lån til betaling af ejendomsskat og boligydelseslån til pensionister. Desuden suppleres opgørelsen med andre kommuners gæld til Rødovre Kommune. Opgørelsen er inkl. renter, gebyrer og afgifter.

Rødovre Kommunes restancer er samlet set faldet med 10 % fra december 2019 til december 2020 svarende til ca. 4,4 mio. kr. Dette fald dækker over såvel stigende som faldende restancer, hvor den mest markante ændring er enkeltstående regninger. Faldet skyldes primært regninger som havde forfald ultimo december 2019, men som først blev betalt primo januar 2020.

Stigningen i restancer vedrørende daginstitution skyldes primært, at der heller ikke har været modregnet i børne- og ungeydelsen i 2020 mod normalt 4 gange om året. Denne manglende modregning forventes at udgøre ca. 2,0 mio. kr.
Rødovre Kommune har fået oplyst, at den manglende modregning i børne- og ungeydelsen skyldes "datafejl", men har endnu ikke kunnet få oplyst hvad denne "datafejl" dækker over. Vi er i fortsat dialog med Gældsstyrelsen omkring den manglende modregning, men det er fortsat uvist, hvornår der igen sker en modregning i børne- og ungeydelsen.

Afskrivninger
Afskrivningen vedrører krav tillagt udpantningsret. Afskrivning af restancer kan blive nødvendig på grund af forældelse/bortfald. Med enkelte undtagelser er forældelsesfristen for gæld til kommunen 3 år. Desuden kan restancen afskrives på grund af dødsfald, konkurs, eftergivelse, gældssanering m.v.

Kravene er forældede/bortfaldne, når de pågældende skatteydere har vist sig ude af stand til at betale kravene. Det har ikke været muligt at fastsætte en betalingsordning eller indgå en afdragsordning med borgerne. En del krav er returneret fra Gældsstyrelsen, da det ikke har været muligt at inddrive kravet ved lønindeholdelse eller udlæg idet borgerne intet ejer, der kan gøres til genstand for udlæg. Langt den overvejende del af kravene er afskrevet, da kravene er bortfaldet eller forældet efter lovgivningen. Resten af kravene er afskrevet grundet fraflytning til udlandet, gældssanering, konkurs eller som følge af dødsfald.

Kravene vedrører primært tidligere år men er afskrevet i 2020.

Afskrivningen for 2020 udgør 2,8 mio. kr.

Status på nyt inddrivelsessystem (PSRM)
I september 2015 suspenderede Skat den automatiske inddrivelse af gæld til det offentlige via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Der er udviklet et nyt inddrivelsessystem (PSRM) og implementering af PSRM blev påbegyndt ultimo 2020 og løber i hele 2021. Der er på nuværende tidspunkt mulighed for overførsel af krav til inddrivelse via PSRM på følgende områder: Sygedagpenge, indenfor social- og lejeret samt indefrysningslån i forbindelse med grundskyld og biblioteksafgifter. Det forventes ligeledes, at daginstitutionsområdet bliver implementeret ultimo marts 2021. Der udvikles fortsat på PSRM i 2021 (modregningsmodul, løntræk samt håndtering af forældelse). Når PSRM er fuldt implementeret, forventes det at medføre en mere effektiv inddrivelse i fremtiden.

Lov- og plangrundlag

Jævnfør gældende bemyndigelse forelægges forældede/bortfaldne krav (krav med udpantningsret) Økonomiudvalget til orientering én gang årligt.

Civilretslige krav over 50.000 kr. skal altid forelægges Økonomiudvalget til beslutning. Civilretslige krav under 50.000 kr. forelægges kommunaldirektøren.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede gæld pr. 31. december 2020 udgør 39,8 mio. kr., heraf er der oversendt sager til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for 24,5 mio. kr. Når kommunen ikke får pengene ind og derfor afskriver, betyder det, at kommunens økonomiske råderum mindskes. Den kommunale andel af afskrevne krav i 2020 udgør 2 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Administrationen har udarbejdet årsregnskabet 2020 samt det Grønne Regnskab 2020. Regnskabet viser et samlet overskud på 23,2 mio. kr. Corona har sat sit tydelige præg på kommunens regnskab. Det har blandt andet betydet flere udgifter på beskæftigelsesområdet, samt mindreudgifter på dagtilbud, skoler og ældreområdet. Der har været et højt anlægsniveau, ikke mindst set i lyset af, at anlægsprojekter er fremrykket for hjælpe det lokale erhvervsliv.  

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at Årsregnskab 2020 afgives til revisionen samt
2. at Grønt Regnskab 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Driftsudgifterne
Der er forbrugt 2.879,7 mio. kr. på velfærd i 2020 - bestående af service- og overførselsudgifter – og svarer dermed stort set til budgettet på 2.880,9 mio.kr.

Der er dog et mindreforbrug på serviceudgifterne 29,7 mio.kr., som er udgifter til kernevelfærdsområder såsom dagtilbud, skoler, plejehjem og hjemmeplejen. Der er et tilsvarende merforbrug på overførselsudgifterne, som består af mindreudgifter vedrørende opkvalificeringsforløb samt merudgifter til sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Udgifterne til forsørgelses- og beskæftigelsesindsatsen understøttes af staten via budgetgarantien og beskæftigelsestilskud, hvilket betyder, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen på landsplan. I relation til corona, har der i 2020 været en særskilt kompensation fra statens side til de stigende udgifter på beskæftigelsesområdet.

Indtægterne
De samlede indtægter er 3.086,9 mio. kr., hvilket er 79,6 mio. kr. mere end budgettet på 3.007,3 mio. kr. Differencen på 79,6 mio.kr. skyldes primært øget tilskud og udligning på 83,9 mio. kr. Merindtægten kan deles op i:

• Udligning og generelle tilskud på 19,5 mio. kr., som er en midtvejsregulering herunder en generel kompensation på 9,5 mio. kr., som følge af Covid-19.
• Regulering på beskæftigelsestilskuddet på 61,2 mio. kr. herunder en ekstraordinær regulering på 42,9 mio. kr., som følge af Covid-19.
• Derudover har kommunen hjemtaget 3,2 mio. kr., ekstra i momsindtægter på grund af et igangværense momsprojekt.

Endvidere er der mindre skatteindtægter på 4,3 mio. kr. grundet en kollektiv sanktion på grund af skattestigninger i kommunerne.

Anlægsudgifterne
Anlægsudgifterne (inklusiv forsyningsområdet) er på sammenlagt 178,6 mio. kr. I 2020 er der givet en tillægsbevilling på i alt 137,7 mio. kr. Det bringer det samlede budget op på 264,9 mio. kr. og dermed en mindreudgift på 86,3 mio. kr. Det høje anlægsniveau skyldes, at anlægsprojekter er fremrykket samt udbygning af vores dagtilbud og skoler for at skabe plads og gode tilbud til kommunens nye småborgere.

Forsyningsområdet
På forsyningsområdet har kommunen et tilgodehavende på affaldsområdet på 40,5 mio. kr. og et tilgodehavende hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning på 53,2 mio. kr. Kommunens tilgodehavende er steget med 39,9 mio. kr. fra 53,8 mio. kr. i 2019 til 93,7 mio. kr. i 2020.

Resultatet
Årets resultat på 23,2 mio. kr. er en konsekvens af ovenstående plus renteudgifter, dvs.:

• Indtægter: -3.086,9 mio. kr.
• Driftsudgifter (inkl. Forsyning): 2.879,7 mio. kr.
• Anlæg (inkl. Forsyning): 178,6 mio. kr.
• Renter: 5,3 mio. kr.
• I alt, resultat: 23,2 mio. kr.

Grønt Regnskab
Kommunen har siden 2013 været Klimakommune og den 25. november 2020 blev aftalen med Danmarks Naturfredningsforening yderligere forlænget i 3 år. Kommunen forpligter sig fortsat til at reducere CO₂-udledningen med 2 % årligt frem til udgangen af 2023.

CO₂-udledningen fra kommunens virksomhed er faldet med 5,3 % fra 2019 til 2020. Kommunen overholder dermed Danmarks Naturfredningsforenings krav om reduktion af CO₂ på 2 % årligt.

I 2020 var der afsat 3 mio. kr. til energiforbedrende tiltag i de kommunale bygninger. Hovedsagligt blev midlerne prioriteret til at udvide den centrale styring af tekniske anlæg (CTS), udskiftning af belysning til mere bæredygtige LED-løsninger og indregulering af ventilationsanlæg.
I kommunens bilflåde er der 97 biler under 3.500 kg. Ved årsskiftet 2020/2021 har kommunen udskiftet 31 biler til elbiler. Det svarer samlet til, at 32 % af bilflåden er omstillet til elbiler. For hver bil der udskiftes til en elbil, reduceres CO₂ -udledningen med 1 - 1½ tons pr. år. Kommunen har i forbindelse med hjemtagningen af affaldsindsamlingen investeret i 7 nye el-skraldebiler, som erstatning for traditionelle dieselskraldebiler.

Lov- og plangrundlag

Jf. den Kommunale Styrelseslov § 45 skal årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. aflægges af Økonomiudvalget til Kommunalbestyrelsen (LBK nr. 47 15/01/2019).
Jf. bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 8, skal Kommunalbestyrelsen afgive årsregnskabet til revision inden 1. maj det følgende år (BEK nr. 1051 af 15/10/2019).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regnskabet afgives til revisionen umiddelbart efter behandlingen i Kommunalbestyrelsen. Fristen er inden 1. maj.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.25.