Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

• Status på Covid-19
• Orientering om Lokalaftale indgået mellem Rødovre Kommune og DSR (Dansk Sygeplejeråd).
• Orientering om Lokalaftale om udbetaling af FO-timer indgået mellem Rødovre Kommune og FOA – Fag og Arbejde.
• Orientering om Lokalaftale om indregning i beskæftigelsesgraden indgået mellem Rødovre Kommune og FOA – Fag og Arbejde.
• Orientering om Lokalaftale om tjenesteplaner med 7-7 indgået mellem Rødovre Kommune og FOA – Fag og Arbejde.
• Orientering om Lokalaftale om valg mellem udbetaling eller afspadsering af arbejdstidsbestemte tillæg indgået mellem Rødovre Kommune og FOA – Fag og Arbejde.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Genoptagelse af TMU-sag nr. 51 fra mødet den 8. juni 2021.

Forslag til Lokalplan 153 og Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 har været i offentlig høring i fire uger fra den 7. april til den 6. maj 2021. I perioden er der indkommet fem høringssvar. I forbindelse med den offentlige høring blev der afholdt et digitalt borgermøde torsdag den 22. april 2021, hvor lokalplanforslaget såvel som boligkonceptet blev præsenteret og debatteret.

Der er på denne baggrund foreslået ændringer i den endelige lokalplan i forhold til forslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 vedtages samt
2. at Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 73:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Udsatterådet har fremsat et forslag til Rødovre Kommune om at etablere almene boliger for unge i alderen 18-30 år, som af forskellige årsager står uden en bolig. Boligerne etableres i et nyt bofællesskab, der trækker inspiration fra Venligbolig Plus på Frederiksberg.

Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at give mulighed for at opføre en ny ungeboligbebyggelse, der etableres i et nyt bofællesskab bestående at mindre lejligheder og flere fællesarealer, som skal styrke fællesskabet blandt beboerne.

Derudover er lokalplanens formål, at fastsætte høje krav til arkitektonisk kvalitet, hvor det nye byggeri bl.a. skal forholde sig til den gennemskærende løbevold og de omkringliggende sportsfaciliteter samt til, i videst muligt omfang, at bevare det grønnes fortsatte dominans i området.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen er der sideløbende udarbejdet et kommuneplantillæg, som danner plangrundlag for at bygge etageboliger i 3 og 4 etager med en maksimal bygningshøjde på 14,4 m og en maksimal bebyggelsesprocent på 65.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse på maks. 1.380 m2 bestående at to kuber/punkthuse i 3 og 4 etager.

Planforslaget var fremlagt i offentlig høring med den ene bygning og parkeringsbåse skåret ind i jordvoldskråningen, men det er efterfølgende vurderet, at den placering ikke er hensigtsmæssig for projektets samlede løsning. De to bygninger har fået en ny placering langs lokalplanområdets sydlige matrikelskel, hvor arealet er bredere og hvor der efterfølgende kun skal foretages en mindre terrænregulering ved den nederste sydøstlige del af skråningen.

Planforslaget var fremlagt i offentlig høring med ca. 21 deleboliger á 50 m2. Efter nærmere drøftelser af boligkonceptet er det imidlertid vurderet, at det vil være mere hensigtsmæssigt at indrette ca. 26 solistboliger á ca. 33 m2 samt ca. 12 (familie)boliger á ca. 43 m2. Ved realiseringen af planen vil bebyggelsen kunne tiltrække ca. 44 beboere.

Kubernes opbygning og placering danner et mindre ankomsttorv, som indrettes for ophold. Indgange og fællesrum placeres i stueetagen og vender mod torvet. Derudover har begge kuber en fælles tagterrasse.

Alle beboerne vil derudover have adgang til de grønne rekreative arealer ved Espelunden og sportsfaciliteterne ved Rødovrehallen.

Kuberne og deres udendørs opholdsarealer er placeret under hensyn til, at græsbanen og den omkransende trærække skal bevares, men placeringen indebærer, at den asfaltbelagte løbebane langs ydersiden af trærækken bliver afbrudt i det sydvestlige hjørne.

Lokalplanforslaget indeholdt to alternativer med hensyn til placering af parkering, renovation og dertil knyttet vejadgang. Det ene alternativ A: med vejadgang vest om Rødovrehallen frem til parkering og renovation nord for bebyggelsen. Det andet alternativ B: med vejadgang øst om Rødovrehallen frem til parkering og renovation øst for bebyggelsen. I samråd med øvrige brugere af området er det vurderet, at vejadgangen for biler vest om Rødovrehallen er den mest trygge trafikløsning af hensyn til de øvrige brugere af udearealerne. På baggrund heraf er det endelige lokalplanområde defineret og udpeget for udstykning og salg til bebyggelsen.

For gående anlægges et fortov langs eksisterende vejstrækning nord og vest om daginstitutionen Græshoppen og frem til lokalplanområdets sydøstlige del.

Cyklende har adgang øst om Rødovrehallen ad eksisterende vejstrækninger i området.

I lokalplanen fastsættes opholdsarealprocenten til 35 og der stilles krav om, at opholdsarealerne skal indrettes med en grad af positiv overvågning ved, at der i arkitekturen indtænkes løsninger, som skaber tryghed omkring bygningen. En del af disse løsninger kan være strategisk placeret belysning, tilpasset beplantning, vinduesplaceringer og hensigtsmæssig indretning af ankomsten til kuberne. Også på de omkringliggende arealer og stier er der vigtige opmærksomhedspunkter, for at området bliver trygt at færdes og opholde sig i for de unge. Der er dog ikke afsat anlægsmidler hertil i budgettet.

Der er foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet inden for dette lokalplanområde. Det er vurderet, at bebyggelsens beliggenhed med god adgang til stinet og kollektiv trafik, samt boformen med små boliger til unge, er en boform, hvor bilejerskabet forventes at være meget lavt.

Der er derfor fastsat følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:

0,33 p-pladser per bolig (der giver i alt ca. 12 p-pladser med krav om anlæg af 4 p-pladser).

2 cykelpladser per bolig (det giver i alt 76 cykelpladser, hvoraf 3 stk. skal være til ladcykel).

For besøgende til beboerne vil der i reglen være gode bil-parkeringsmuligheder på p-pladsen ved Rødovrehallen.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget omfatter Rammeområde 4G05 Rødovre Parkvej som er udlagt til rekreativt område for sportshaller, baner og anlæg til idrætsformål. Maks. bygningshøjde: 17 m og maks. bebyggelsesprocent: 40.

Kommuneplantillægget opretter et nyt Rammeområde 4B22 for etageboliger. Maks. bygningshøjde: 14,4 m (maks. 4 etager) og maks. bebyggelsesprocent: 65.

På baggrund af ændringer i lokalplanen vedr. boligkonceptet er cykelparkeringsnormen revurderet og ændret fra 2½ cykelpladser per bolig til 2 cykelpladser per bolig (svarende til cykelparkeringsnormen i Kommuneplan 2018).

I kommuneplanens generelle rammebestemmelser er parkeringsnormen for biler ved etageboligbebyggelse min. 1 p-plads per bolig. Behovet for parkering er vurderet ud fra den konkrete bebyggelses indhold af ungeboliger og ændret til min. 0,33 p-plads pr. bolig.

I kommuneplanens generelle rammebestemmelser er størrelsen på opholdsareal min. 40 % for etageboligbebyggelse. Størrelsen på opholdsarealprocenten er vurderet ud fra den konkrete nære beliggenhed til offentligt tilgængelige rekreative arealer og ændret til min. 35 %.

Høringssvar

I høringsperioden er der modtaget i alt 5 høringssvar fra følgende: Skovmoseskolens MED-udvalg, Skolebestyrelsen på Skovmoseskolen, Bestyrelsen i daginstitutionen Græshoppen, Agenda 21 Gruppen samt Danmarks Naturfredningsforening. Høringssvarene ses i Bilag 4.

Høringssvarene omfatter trafiktryghed under og efter byggeriet, bekymringer om fortsat adgang til eksisterende udearealer samt hensynet til særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Høringsskema med Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstillinger heraf fremgår af Bilag 3.

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

Kortbilag 3 med illustrationsplanen er konsekvensrettet:

Alternativ A med adgangsvej for biler vest om Rødovrehallen, ny placering af kuberne med tilhørende affaldsstation og parkeringsareal samt tilpasset lokalplanområde er indarbejdet i lokalplanens nye illustrationsplan på Kortbilag 3.

§ 5 Vejbetjening er konsekvensrettet (Alternativ B med vejadgang til lokalplanområdet øst om Rødovrehallen er slettet).

§ 5.2 Cyklende har adgang via eksisterende vej- og stistrækninger i området - for orientering se Kortbilag 5.

Note til §§ 5.2 og 14: Uden for lokalplanområdet etableres der et fortov nord og vest om Græshoppen og frem til lokalplanområdet. Jf. Vejloven er følgende et privatretligt forhold: Ejer af ejendommen omfattet af Lokalplan 153 skal medvirke til driften af den gående og cyklende trafik.

§ 6.3 Parkeringsnormen er 0,33 p-plads pr. bolig og 2 cykelpladser per bolig.

§ 8.1 Facader: Ved hver bolig kan der etableres en altan, fransk altan eller terrasse for enhedens beboer.

§8.1 Facader: De sydlige facader som vender mod den offentlige sti skal begrønnes.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Fingerplanen 2019 - Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

Kommuneplan 2018

Rødovre Strategien 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nærværende stadie.

Tidsplan

Offentlig bekendtgørelse - oktober 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 150 Boliger på Tårnvej 97 skal give mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse bestående af rækkehuse og etageboliger med tilhørende udearealer. Sammen med lokalplanforslaget er der udarbejdet forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2018, som giver mulighed for at der kan bygges i maks. 5 etager og tæt-lav boliger.

Startredegørelse for lokalplan 150 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i august 2020, hvorefter forslag til lokalplan og kommuneplantillæg blev udarbejdet og godkendt i Kommunalbestyrelsen i februar 2021.

I forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget viste det sig desværre en uoverensstemmelse vedrørende de matrikulære forhold. Grundejer/rådgiver har derfor revideret bebyggelsesplanen, og lokalplanforlaget er revideret tilsvarende.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Lokalplan 150 Boliger på Tårnvej 97 fremlægges i offentlig høring i otte uger,
2. at Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2018 fremlægges i offentlig høring i otte uger,
3. at Forslag til Lokalplan 150 ikke miljøvurderes samt
4. at Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2018 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 74:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Planernes baggrund

Grundejer (udvikler) ønsker at nedrive eksisterende bebyggelse for at opføre en ny boligbebyggelse, der udnytter grundens potentiale og afslutter den karrélignende struktur i forhold til nabobebyggelsen Smedetoften. Byggeriet indebærer, at noget af den eksisterende beplantning fjernes, men bebyggelses- og have-planen sikrer fortsat et grønt og frodigt udtryk på grunden.

Grundejer ønsker at opføre en blanding af familie- og senioregnede boliger.

Planernes formål

Formålet med planerne er at give mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse bestående af lejligheder og rækkehuse med tilhørende udearealer for ophold, leg, motion og køkkenhaver samt et fælles parkeringsanlæg på terræn.

Derudover er det lokalplanens formål, at området udvikles med fokus på forebyggelse af støjgener, tryghed og arkitektonisk indpasning i bybilledet omkring Tårnvej.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at udføre en boligbebyggelse på ca. 1.800 m2 bestående af to etagehuse i 3 og 5 etager og rækkehuse i 2 etager.

De to etagehuse indrettes til 16 senioregnede etageboliger. Rækkehusbebyggelsen indrettes til 6 familieboliger.

Ved at realisere planen vil bebyggelsen kunne tiltrække ca. 50 beboere.

Bebyggelsens placering vil skabe mulighed for og afskærme et fælles haveanlæg bag ved bygningerne og giver ligeledes mulighed for et forareal, som afskærmes af et grønt bælte og træer langs Tårnvej.

Bebyggelsen udgør en støjvæg i forhold til Tårnvej og tager udgangspunkt i sin placering langs med Tårnvej mellem de to boligbebyggelser Smedetoften og Tårngården, hvor den er med til at binde bebyggelserne sammen og skabe et mere attraktivt og sammenhængende bybillede langs Tårnvej.

Parkering foregår på terræn som en del af forarealet langs Tårnvej.

Det er intentionen, at alle ubebyggede arealer skal fremstå med en sammenhængende grøn karakter.

Lokalplanforslaget er vedlagt som Bilag 1.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget omfatter Rammeområde 4B16 Tårnvej syd for Rødovre Parkvej, som er udlagt til boligområde.

I dag gælder følgende forhold, der ændres med tillægget:

Fremtidig anvendelse: Etageboliger

Maks. antal etager: 4.

Tillægget muliggør følgende:

Fremtidig anvendelse: Etageboliger, Tæt-lav bolig

Maks. antal etager: 5.

Kommuneplantillægsforslaget er vedlagt som Bilag 2.

Planerne skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en screening af planforslagenes indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslagene ikke skal miljøvurderes. Miljøscreeningen er vedlagt som Bilag 3.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

Kommuneplan 2018

Rødovrestrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: september 2021

Offentlig høring i 8 uger: oktober - december 2021

Endelig vedtagelse: februar 2022

Offentliggørelse: marts 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det eksisterende ordensreglement for genbrugsstationen er opdateret, så det inkluderer regler for direkte genbrug på genbrugsstationen.

Den vigtigste ændring er, at pladspersonalet må flytte genstande fra container til genbrug via det nye genbrugshus.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til nyt ordensreglement godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 76:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ordensreglementet for genbrugsstationen skal tilpasses som følge af beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 11. maj 2021 (sag nr. 43), om at etablere direkte genbrug på genbrugsstationen, og som følge af vedtagelse af regulativ for husholdningsaffald på Kommunalbestyrelsens møde den 14. januar 2020 (sag nr. 6). Tilpasningen af ordensreglementet tager nu højde for begge beslutninger og inkluderer regler for aflevering af genbrugelige genstande og direkte genbrug.

Det nye ordensreglement findes i bilag 1. De primære ændringer er beskrevet nedenfor.

Som noget nyt kan affald afleveret på genbrugsstationen blive flyttet fra en container til direkte genbrug via det nye genbrugshus. Det er kun pladspersonalet, som må flytte ting fra containere. Hvis man som borger ikke ønsker, at ens ”affald” bliver genbrugt, skal man selv sørge for, at det er gjort ubrugeligt. Proceduren, om at flytte affald til genbrug, følger Affaldsbekendtgørelsens kapitel 4, hvor den kommunale affaldshåndtering skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet. I affaldshierarkiet skal direkte genbrug prioriteres højere end genanvendelse og anden nyttiggørelse.

I det nye afsnit ”Direkte genbrug” er regler for den nye aktivitet om direkte genbrug beskrevet. I det nye genbrugshus kan borgerne aflevere genbrugelige genstande, som andre kan få glæde af.

Erfaringer fra andre genbrugsstationer viser, at superklunsere står klar, når genbrugshuset åbnes, så de kan komme ind og hente alle de ”gode ting” inden de almindelige borgere kommer. Der vil derfor komme regler for brug af genbrugshuset. Reglerne fremgår ikke af ordensreglementet, da det skal være muligt at kunne tilpasse dem løbende, ud fra de erfaringer vi får med driften af genbrugshuset. Fx kunne det være, at hver besøgende maksimalt må tage tre genstande med hjem hver dag. Derudover vil vi i starten også veje de genstande, der tages med hjem af borgerne. Dels skal vægten fungere som en slags kasse, selvom tingene er gratis, og dels give et tal på hvor store mængder der går til direkte genbrug.

De frivillige organisationers adgang til de direkte genbrugelige genstande aftales med Teknisk Forvaltning. Det vil blive muligt for de frivillige organisationer at hente ting uden for genbrugshusets normale åbningstid.

I afsnittet om klunsning er det præciseret, at det handler om klunsning fra containere, og at det kun er pladspersonalet, som det er beskrevet i §21 i Regulativet for husholdningsaffald, der har mulighed for at udlevere genstande modtaget som affald på genbrugsstationen til borgere. Udlevering gælder nu også til genbrugshuset.

Dokumentation for virksomhedernes betaling er ændret, så den svarer til Tilmeldeordningen hos Vestforbrænding.

Lov- og plangrundlag

Ordensbekendtgørelsen nr. 511 af 30. juni 2005 med udgangspunkt i Politiloven

Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ordensreglementet træder i kraft den 1. oktober 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetresolutionerne i budgetaftalen for 2021, at Teknisk Forvaltning skal undersøge, hvordan vejforholdene ved Jyllingevej og Islevdalvej kan forbedres med f.eks. længere drejebaner og regulering af signal. Aftaleparterne er klar over, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for dele af vejen og dermed skal evt. løsning koordineres med dem.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at undersøgelsen tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 79:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Som del af budget 2021 er der vedtaget en budgetresolution, hvor der skal ses på mulighederne for at forbedre fremkommeligheden i krydset Jyllingevej/Islevdalvej. Det har Teknisk Forvaltning undersøgt ift. forbedring af trafikafviklingen og trafiksikkerheden i krydset. Se bilaget for den samlede kapacitetsanalyse.

Nuværende forhold

Trafikmønsteret er belyst via video- og GPS-analyser samt besigtigelser af forholdene.

Analyserne viste, at størstedelen af trafikken på Jyllingevej kører igennem krydset ad Jyllingevej uden at skulle svinge. Det var kun en lille andel af trafikken fra Tårnvej eller Ring 3, der skulle ind på Islevdalvej. Analysen viste dog, at det er særlig trafik fra M3, som skal ind på Islevdalvej i myldretiderne. Det fremgår også, at trafikken fra Islevdalvej i myldretiderne skal ud på M3. Det kan derfor være relevant, at se på en sammenkobling af grøntiderne mellem Rødovre's og VD's kryds, så disse i højere grad matcher det afdækkede trafikmønster.

Krydset har i spidsbelastningsperioderne problemer med trafikafviklingen. Det betyder blandt andet, at det er svært at foretage venstresving fra Jyllingevej mod Islevdalvej, grundet meget ligeudkørende trafik i vestgående retning på Jyllingevej. Det fører til, at der opstuves trafik i venstresvingbanen, der ikke kan afvikles inden for et signalomløb. Udkørsel fra Islevdalvej er også udfordret om eftermiddagen i spidsbelastningstimerne, hvor der opstår opstuvning hen forbi Sandbækvej. Det giver ligeledes problemer i forhold til ind/ud kørsel til overkørslerne mellem Jyllingevej og Sandbækvej (Fætter BR, Jysk mm.)

Løsningsforslag

Forvaltningen har opsat 3 løsningsforslag til hvordan forholdene i krydset kan forbedres. De 3 forslag bygger videre på hinanden, hvor forslag 2 indeholder tiltagene i forslag 1, mens forslag 3 indeholder tiltagene fra både fra forslag 1 og 2.

Løsningsforslag 1

• Indarbejdelse af trafikstyret venstresvingspil om eftermiddagen (mod Islevdalvej)
• Etablere ‘skjult synkronisering’ af krydset Sandbækvej og Jyllingevej på Islevdalvej
• Opsætte højresvingspil fra Islevdalvej
• Monitorering af cyklister på Jyllingevej i forhold til indkobling af højresving-pil til konfliktfri afvikling af højresvingende biltrafik.
• Opdatering af den eksisterende samordning mellem Rødovre's og VD's kryds på Jyllingevej.

Løsningsforslag 2

• Tiltagene beskrevet i løsningsforslag 1
• Fjernelse af helle på Islevdalvej, således at venstresvingsbanen kan forlænges
• Etablere mere trafikstyring af Sandbækvej krydset med radar til bedre afvikling af trafikken fra sideretningerne
• Ændring af myldretidsprogrammer i alle krydsene på Jyllingevej, hvor der øges i omløbstiden. Det medfører, at der skal foretages ændringer i den eksisterende samordning med VD's rampekryds på Jyllingevej. Alternativt så er samordningen for Rødovre og VD's kryds ikke aktiv i myldretiden.

Løsningsforslag 3

• Tiltagene beskrevet i løsningsforslag 1 og 2
• Etablere venstresving fra Jyllingevej (venstresving med sin egen grøntid, hvor der kan svinges uden konflikt med andre trafikretninger)
• Forlænge venstresvingbane på Jyllingevej med 25 meter.

Fremtidssikring af kapacitet i krydset

Kapacitetsanalysen viser, at med den forventede fremtidige stigning i trafikmængden, vil implementeringen af løsningsforslag 3 minimere, men ikke eliminere kødannelsen og lang ventetid for venstresvingende på Jyllingevej i fremtiden.

Med det nuværende antal svingbaner kan der ikke tildeles nok grøntid til de venstresvingende fra Jyllingevej, så venstresvingbanen tømmes helt for biler. Dermed kan trafikanterne i spidsbelastningen i fremtiden stadig risikere, at det tager dem to signalomløb at svinge ind på Islevdalvej.

Andre tiltag

Den normale trafikstyring kan suppleres med ATS. En ATS-boks overtager styringen af signalerne ved at modtage inputs fra trafikradarer, og beregne en korttidsprognose for tildeling af grøntid mellem trafikretningerne. I teorien vil ATS således løbende kunne minimere ventetiden for al trafik i løbet af dagen. ATS-løsninger er fortsat nye, og der findes derfor ikke mange praktiske erfaringer og evalueringer af ATS. Såfremt det tiltag skal inkluderes, så anbefales det, at det er en del af Løsningsforslag 3.

I den nuværende trafiksituation ses det, særligt om eftermiddagen, at der er kødannelser på Islevdalvej, hvor kunderne fra Fætter BR/Jysk har svært ved at komme ud på Islevdalvej. I den sammenhæng er det vurderet, at det vil være muligt at udnytte Sandbækvej (østlige vejgren) som en alternativ udkørsel for bedre afvikling af trafikken fra ejendommen. Det foreslåede alternativ vil kræve en ændring af trafikforholdene på den private matrikel, som ligger uden for kommunens myndighedsområde. Det er derfor op til grundejeren at foretage sådan en tilpasning inde på egen matrikel.

Lov- og plangrundlag

Budget 2021.

Økonomiske konsekvenser

• Løsningsforslag 1 anslås at koste ca. 74.000 kr.
• Løsningsforslag 2 anslås at koste ca. 356.000 kr.
• Løsningsforslag 3 anslås at koste ca. 730.000 kr.

Til løsningsforslagene skal der tillægges yderligere ca. 173.000 kr. til projektering af anlægsarbejderne, hvis løsning 3 vælges. Ekstern tilsyn med anlægsarbejdernes udførelse udgør erfaringsmæssigt op til ca. 5% af den samlede anlægssum svarende til ca. 45.000 kr.

Det samlet løsningsforslag 3 vil derfor koste ca. 948.000 kr.

En ATS-boks som supplement til løsningsforslag 3 vurderes at koste ca. 40.000 kr., når arbejdet sker i forbindelse med de andre tekniske løsninger. De 40.000 kr. skal i så fald lægges yderligere oveni de ca. 948.000 kr. til en samlet anlægssum på ca. 988.000 kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SF har ved mail af 19. maj 2021 fremsendt forslag til borgmesteren om at tilbyde mikrobyhaver/gadehaver til Rødovres borgere, for at fremme frivilligheden, styrke sundheden og øge biodiversiteten.

Kommunalbestyrelsen sendte i junimødet sagen til behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
at sagen drøftes med henblik på udvalgets beslutningsoplæg.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 80:

Anbefales, i det der udpeges 4-5 forsøgsområder, geografisk fordelt i kommunen, hvor borgeren inviteres til at komme med forslag til hvordan der kan skabes borgerdrevne mikrohaver.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med inspiration fra et lignende tiltag i Frederiksberg Kommune foreslås Rødovre Kommune at stille et lille stykke havejord til rådighed for borgere uden adgang til egn have. Pasning, pleje og indkøb af planter, varetages af borgerne selv. Formålet er at fremme biodiversitet samtidig med at styrke borgernes sundhed, fordi grønne områder mindsker stress, depression og demens.

Gadehaver er således ikke til dyrkning af spiselige afgrøder, men kan isoleret skabe levesteder for smådyr, insekter og bestøvere samt bringe naturen og den grønne haveglæde i miniformat, tættere på byens borgere.

Teknisk Forvaltning er bekendt med de mange undersøgelser som peger på vigtigheden af, at have let adgang til grønne arealer; store som små, for at styrke borgernes mentale trivsel. I Rødovre Kommune er der således en række steder, hvor der p.t. er udlagt arealer for at fremme biodiversitet. Det gælder bl.a.:

• ID-linjen – Islevbrovej (engfrøblanding med diverse blomstrende indslag)
• Trekantsgrunden ved Islev Bibliotek (står med store arealer af fælledgræs)
• Slotsherrensvej (rabatten med bl.a. valmuer)
• Græsarealer i forbindelse med Vestvolden (bliver ikke klippet så hyppigt som tidligere)
• Arealer i Stadionparken er udlagt til at vokse vildt
• Arealer i Schweizerdalsparken er udlagt til at vokse vildt
• Græsrabatter på Jyllingevej vest for M3 er udlagt til at vokse vildt

Kommunalbestyrelsen har desuden besluttet et projekt - gennemskærende veje - som bl.a. skal indeholde begrønning samt yderligere tiltag ift. biodiversitet. Det vil desuden planen at tænke biodiversitet ind i det kommende klimatilpasningsprojekt langs Rødovre Parkvej, så det bliver så vildt og naturligt som muligt. Det vil kunne skabe en økologisk forbindelse for insekter og fugle mellem de store grønne områder Vestvolden, Damhusengen/Damhussøen og Vigerslevparken.

Disse tiltag tilfredsstiller imidlertid ikke den del af forslaget, som omhandler borgernes muligheder for at varetage pleje og pasning af udlagte arealer. I Rødovre Kommune er dilemmaet, at kommunen råder over begrænsede arealer, hvor det er muligt at imødekomme både hensynet til biodiversitet og borgernes adgang til pleje og pasning.

Såfremt forslaget imødekommes, foreslår Teknisk Forvaltning, at det indledes som et pilotprojekt, hvor der udpeges 10 lokaliteter. Dilemmaet ved udpegningen af disse lokaliteter er, at de ikke i alle tilfælde kan placeres på arealer, der i forvejen er sorte/grå arealer, som f.eks. offentlige parkeringsarealer og gadehjørner. Ligeledes kan lokaliteterne ikke i alle tilfælde placeres i nærheden af boliger, hvor borgerne i forvejen ikke har mulighed for pleje og pasning af grønne arealer.

I den sammenhæng skal det bemærkes, at der i Frederiksberg Kommune, som der henvises til i forslaget, er en anden form for urbanitet, og der i Frederiksberg Kommune kun er et meget begrænset omfang af adgang til egne haver og kolonihaver.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en foreløbig udpegning af 10 mulige placeringer, som vil blive undersøgt nærmere såfremt forslaget imødekommes.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning vil selv har indhentet materialepriser på 50.000 kr. til fremstilling af 10 plantekasser i cortenstål à 2 m² dyrkningsareal. Et pilotprojekt vil andrage en initialomkostning på 100.000 kr. inkl. efterpåfyldning af jord samt opsætning.

Den afledte drift andrager 50.000 kr. pr. år til opsætning, nedtagning, flytning og administration af tildeling.

Det er p.t. ikke disponeret midler hertil i budgettet.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning står overfor en forventelig stor udbygning i nye forsyningsområder. Aktuelt er to områder i proces for godkendelse, og resten af kommunen ventes udbygget over de kommende år. Det er ønskeligt, at så mange som muligt tilslutter sig allerede i anlægsfasen. Ved at gøre det nemmere og/eller billigere for kommende kunder, forventer Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning en større tilslutningsgrad til fjernvarme, både i eksisterende forsyningsområder og i kommende udbygningsområder.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslag om udlån af mobile gasfyr godkendes,
2. at forslag om nedsættelse af tilslutningsbidraget til 25.000 kr. (ekskl. moms) for kundetype 1 godkendes,
3. at forslag om tilbud om køb af fjernvarme på abonnement for nye kundetype 1 godkendes samt
4. at forslag om brug af BBR-registrering som skillelinje mellem kundetype 1 og kundetype 2 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. september 2021, pkt. 81:

Anbefales.

Beslutning fra Bestyrelsen for RKF, 14. september 2021, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2021, sag nr. 117, blev det besluttet, at der skal udarbejdes projektforslag for to udbygningsområder. Projektforslaget er behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 31. august 2021.

Ud over de miljømæssige fordele ved at konvertere til fjernvarme, kom administrationen med fire forslag til at gøre fjernvarmen mere attraktiv for nye kunder. Forslag der gerne skal sikre så stor tilslutning i de kommende udbygningsområder som muligt. De fire forslag er særskilt beskrevet, men kan implementeres individuelt eller i kombinationer.

• Forslag om udlejning/udlån af mobilt gasfyr.

I udbygningsområder kan der være enkelte kunder som oplever, at deres gasfyr er slidt helt op eller på anden vis nødvendiggør en udskiftning, inden fjernvarmeforsyning er mulig på deres adresse. I disse tilfælde vil Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning gerne kunne tilbyde lån af mobilt gasfyr, så de ikke bliver nødt til at købe nyt gasfyr. På den måde sikres det, at de pågældende kunder stadig tilsluttes fjernvarmeforsyningen, når det er muligt. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er inspireret af ideen fra Høje Taastrup Fjernvarme. Der indgås et samarbejde med Høje Taastrup Fjernvarme om brug af en fælles pulje af mobile gasfyr. På den måde spares der omkostninger for begge selskaber.

De mobile gasfyr udlånes til kommende kunder uden beregning.

De faktuelle omkostninger til transport og tilslutning til kundens eksisterende varmeanlæg betales af kunden.

Nedtagning og returtransport betales af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

• Forslag om helt eller delvis nedsættelse af tilslutningsbidraget.

Tilslutningsbidraget i eksisterende forsyningsområder for kundetype 1 (typisk privat bolig) foreslås nedsat til samme værdi (25.000 kr. ekskl. moms) som for kundetype 2 (typisk erhvervskunde). Nye kunder type 1 vil dermed spare 30.000 kr. i forhold til gældende takster.

Administrationen har undersøgt tilslutningsbidrag hos flere sammenlignelige fjernvarmeselskaber. Der er stor variation, men konklusionen er, at et tilslutningsbidrag på 30.000 kr. er i et sammenligneligt leje.

Et tilslutningsbidrag på 30.000 kr. dækker ikke de faktuelle omkostninger, men sikrer dog en grad af selvfinansiering for nye kunder, så de ikke ligger de eksisterende kunder urimeligt økonomisk til last.

Det nedsatte tilslutningsbidraget bør ikke afskrække mulige kunder fra at blive tilsluttet fjernvarme. De øvrige omkostninger for kunderne ved at blive tilsluttet fjernvarme er på niveau med at skifte eksisterende gasfyr ud med nyt gasfyr. I bedste fald kan det lavere tilslutningsbidrag tilskynde kunder til at tilslutte sig, før deres gasfyr alligevel skulle skiftes.

Omkostningen til etablering af stikledningen afskrives som øvrige anlæg over 30 år. Afskrivningen indregnes som en omkostning i de til enhver tid gældende takster for alle kunder.

Administrationen foreslår i samme omgang, at der gives 100 % rabat på tilslutningsbidraget i forbindelse med nye udbygninger. Kunden skal tilslutte sig, inden gravearbejdet er forbi kundens ejendom. Såfremt gravearbejdet er afsluttet, ud for den enkelte ejendom, opkræves det fulde tilslutningsbidrag. Denne rabatordning er ofte brugt i fjernvarmebranchen for at motivere kunderne til at tilslutte sig allerede i anlægsfasen.

Det er også muligt helt at fjerne tilslutningsbidraget, sådan som det er forsøgsmæssigt er besluttet for udbygningen i Espely og Valhøj kvarteret i 2021-2022. Ved en fjernelse af tilslutningsbidraget skal den manglede indtægt fra de nye kunder i stedet opkræves som en generel prisforhøjelse for alle kunder. Det kan godt synes uretfærdigt, at de eksisterende kunder på den måde betaler tilslutningsbidrag to gange, først for sig selv og fremover for kommende kunder. Fuld udbygning i den resterende del af Rødovre kommune, ca. 5.000 kunder, uden betaling af tilslutningsbidrag, vil isoleret set betyde en prisforhøjelse på ca. 5 %, svarende til ca. 750 kr./år for en standardkunde.

• Forslag om køb af fjernvarme på abonnement for nye kundetype 1.

Nye kunder type 1 (typisk enfamilieboliger/kæde- og rækkehuse) tilbydes at købe fjernvarmen på abonnement. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning nedtager kundens eksisterende varmeinstallation (dog ikke afblænding/fjernelse af olietank), opsætter fjernvarmeunit og står for service, vedligehold og overvågning af driftsforholdene. Abonnementsordningen må ikke forveksles med en afbetalingsordning. Eksisterende kunder tilbydes ikke ordningen, da de har betalt og installeret deres egen fjernvarmeunit.

Administrationen har endnu ikke fastlagt detaljerede vilkår for en mulig abonnementsordning. Ved godkendelse af forslaget vil administrationen lade sig inspirere af tilsvarende ordninger i det storkøbenhavnske område. Rødovre Kommunalbestyrelse vil få de detaljerede vilkår forelagt til endelig godkendelse.

• Forslag om brug af ejendommens BBR registrering som bolig eller erhvervsejendom/etagebolig, som skillelinje mellem kundetype 1 og kundetype 2.

F.eks. kom små håndsværksmestre med privatbolig og erhvervsvirksomhed på samme adresse i klemme, grundet forbrug under 50 MWh/årligt. Administrationen har undersøgt fordele og ulemper ved brug af BBR registrering i stedet for den nuværende forbrugsgrænse på 50 MWh/årligt. Det viser sig, der vil blive uforholdsmæssigt flere og store ulemper for andre kundegrupper ved at skifte skillelinje. Samtidig viser en gennemgang af BBR registeret, at det med ændrede og mere detaljerede registreringsforhold end tidligere, er muligt at løse problemstillingen. Forslaget kan implementeres ved redaktionelle ændringer i Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings takstblad og konsekvensrettelser i de tekniske bestemmelser kapitel 1.

Ordlyden i takstbladet ændres fra ”Kundetype 1 Kundeforhold med en leveringaftale på indtil 50 MWh/år på afsætningsstedet” og ”Kundetype 2 Kundeforhold med en leveringaftale på over 50 MWh/år på afsætningsstedet” til i stedet at være:

”Kundetype 1 Ejendommen er registreret i BBR som fritliggende enfamiliehus”, og ”Kundetype 2 Ejendommen er registreret i BBR som andet end fritliggende enfamiliehus.”

Såfremt en ejendom er registeret som række- og kædehus, dobbelthus, etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller 2 familiehus, hvor der skal indføres stik til hver enhed, vil disse enheder blive indplaceret som fritliggende enfamiliehus.

De tekniske bestemmelser og takstblad anmeldes til Forsyningstilsynet, og træder i kraft fra anmeldelsestidspunktet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 1215 af 14. august 2020

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 1794 af 2. december 2020

Strategi for udbygning af fjernvarmeforsyning i Rødovre Kommune, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni 2021 (sag nr. 117)

Rødovre Kommunes Varmeplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263)

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Forslag om udlån af mobile gasfyr koster 64.000 kr. i engangsudgift for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings andel (50 %) af puljen. Herefter ca. 5.000 kr. per udlån i kraft af nedtagning og returtransport.

Forslag om nedsættelse af tilslutningsbidrag koster ca. 25.000 kr. per ny kunde, som fremadrettet skal indregnes i taksterne, afskrevet over 30 år.

Forslag om køb af fjernvarme på abonnement prissættes, så abonnementet i store træk følger varmeforsyningslovens generelle princip om hvile-i-sig-selv. Startinvesteringen i kundeanlæggene klares ved optagelse af lån. Afdragene indregnes i abonnementet.

Forslag om brug af BBR-registrering har ingen økonomiske konsekvenser.

Forslagene betyder en likviditetsforskydning som klares ved optagelse af lån.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning afholder omkostningerne over driftsbudgettet og indregner dem fremadrettet i taksterne.

Tidsplan

Forslag om udlån af mobilt gasfyr kan iværksættes umiddelbart.

Forslag om nedsættelse af tilslutningsbidraget foreslås iværksat fra januar 2022 ved anmeldelse af takster for 2022.

Forslag om køb af fjernvarme på abonnement kan iværksættes i løbet af 2022 efter godkendelse af de endelige vilkår.

Forslag om brug af BBR-registrering som skillelinje kan iværksættes umiddelbart.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten for budget 2021, afsat et rådighedsbeløb på 183,2 mio. kr. i 2024 til afholdelse af udgifter relateret til, administrationsbygningen, Kernehuset. Der er behov for at fremrykke 5,0 mio. kr. til 2021 til afholdelse af omkostninger til udarbejdelsen af yderligere idéudvikling, byggeprogram, projektforsalg og udbudsprojekt, samt fremrykkede miljøundersøgelser.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. i 2021 til Bygning til rådhusfunktioner samt etablering af p-pladser, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på deres møde den 22. juni 2021, sag nr. 124, lukket punkt, at tage bedømmelsesudvalgets afgørelse til efterretning.

I konkurrencen om "Ny bygning til rådhusfunktioner" har WERK Arkitekter sammensat et rådgiverteam, der har tegnet vinderprojektet "Kernehuset".

Vinderen af konkurrencen bliver nu vores totalrådgiver på sagen. I efteråret 2021 gennemføres og igangsættes de næste to faser. Den første fase omhandler videre idéudvikling og udarbejdelse af byggeprogram. I denne fase skal konkurrenceprojektet bearbejdes på baggrund af bedømmelsesudvalgets bemærkninger og gennem indragelse af bygningens kommende brugere - herunder både borgere og medarbejdere. Den anden fase der igangsættes i efteråret er udarbejdelse af det egentlige projektforslag og udbudsprojekt, så vi medio 2022 kan gennemføre det egentlige udbud af byggeriet.

En mere deltaljeret procesbeskrivelse og tidsplan forelægges Kommunalbestyrelsen i efteråret 2021. Processen tilrettelægges sammen med totalrådgiveren som beskrevet i sag nr. 124 fra mødet den 22. juni 2021.

Det samlede honorar for de to faser forventes at udgøre 7,8 mio.kr. Desuden er der behov for at fremskynde yderligere miljøundersøgelser af grund og bygningsmasse for 1,2 mio. kr. Udgifter til rådgiverhonorar og undersøgelser er medregnet i det samlede afsatte beløb på 183,2 mio.kr. i 2024 til en ny administrationsbygning. Derfor søges nu om fremrykning af en del af det afsatte beløb.

Lov- og plangrundlag

Udbudsloven, Planloven, Kommuneplan 2018, Helhedsplan for Bykernen, Rødovrestrategi 2020, Lokalplan 145 – Karrébyen.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens accept af bedømmelsesudvalgets valg af konkurrenceprojekt, skal der nu udarbejdes byggeprogram for Kernehuset, samt et projektforslag og et udbudsprojekt. Udgifterne til de dele er sammenlagt 7,8 mio. kr. i 2021. Desuden er der vurderet et udgiftsbehov på 1,2 mio. kr. til fremrykkede undersøgelser. Det samlede udgiftsbehov er derfor 9,0 mio. kr.

I investeringsoversigten for 2021 er afsat et rådighedsbeløb på 4,0 mio. kr. til finansiering af udgifter forbundet med den nye bygning, hvorfor der søges om en tillægsbevilling på 5,0 mio. kr. I forbindelse med processen for budget 2022 søges rådighedsbeløbet for Ny bygning til rådhusfunktioner i 2024 nedjusteret med tilsvarende 5,0 mio. kr. fra 183,2 til 178,2 mio. kr., i det udgifter til rådgiverhonorar og undersøgelser er medregnet i det samlede budget på 183,2 mio. kr. i 2024. Udgiften på 5,0 mio. kr. vedrører hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

Konkurrenceprojektet skal bearbejdes inden det kan sendes i udbud. Processen for de kommende faser tilrettelægges sammen med totalrådgiveren. Processen forventes forelagt Kommunalbestyrelsen i efteråret 2021.

Det forventes, at der kan gennemføres et udbud af byggeriet medio 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Revisionen af beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskabs blev godkendt af bestyrelsen for Hovedstadens Beredskab i mødet den 23. juni 2021. Beredskabspolitikken forelægges til godkendelse i de 8 ejerkommuner. Bl.a. har erfaringsopsamlingen fra håndteringen af COVID-19 situationen betydet, at der lægges op til implementering af læringspunkter, der har haft særlig betydning for krisestyringen under den konkrete hændelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkastet til revideret Beredskabspolitik for Hovedstadens Beredskab godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Beredskabspolitikken fastlægger de overordnede rammer for den planlægnings- og krisestyringsmæssige organisering efter en hændelse der påvirker fortsat drift , herunder også Hovedstadens Beredskabs roller i forhold til kommunens krisestyring.

Beredskabspolitikken er rammen for arbejdet med revision af kommunens planer for fortsat drift, der pågår for tiden.

Hovedstadens Beredskab har udarbejdet et forslag til revideret beredskabspolitik for ejerkommunerne, der bringer planen ajour med den faktiske praksis.

Revisionen af beredskabspolitikken bidrager således med til at sikre, at der er overensstemmelse imellem rammen og planerne.

I forbindelse med erfaringsopsamlingen fra håndteringen af COVID-19 situationen lægges der op til implementering af læringspunkter, der har haft særlig betydning for krisestyringen under den konkrete hændelse. Erfaringerne fra COVID-19 situationen peger blandt andet på, at det har haft en positiv effekt, at kommunerne har haft mulighed for at arbejde hjemme i kommunerne. I den nuværende beredskabspolitik indgår det i organiseringen, at der etableres en fælles tværgående og koordinerende stab hos Hovedstadens Beredskab, hvortil kommunerne afgiver medarbejdere.

Værdien af den mere decentrale organisering har vist sig i form af minimering af smittespredning, transportomkostninger og muligheden for at være tættere på egen organisation og krisestyring.

Derudover har etableringen af - og arbejdet i ”den koordinerende stab” bestående af repræsentanter fra Hovedstadens Beredskabssamordning, samt relevante repræsentanter fra forvaltningsområderne, bidraget positivt med mulighed for sparring, synergi og inspiration til løsninger på tværs af kommunegrænser under en hændelse med omfattende begrænsninger af mulighederne for gennemførelse af fysiske møder.

Hertil kommer, at de tekniske muligheder for at gennemføre virtuelle møder, er udviklet betydeligt igennem det seneste år, hvilket betyder, at mange møde- og koordinationsaktiviteter kan gennemføres effektivt og med tilfredsstillende resultater.

Med den foreslåede ændring indarbejdes den ønskede fleksibilitet, der ikke fremgår eksplicit af den nuværende beredskabspolitik. Hovedstadens Beredskab lægger til grund, at der i forbindelse med kommende hændelser sker en konkret overvejelse om, hvilken af de mulige organiseringsformer, der vælges ved krisehåndteringen.

Der er derfor indarbejdet følgende forslag til substantiel ændring af Beredskabspolitik 2021:

Det er muligt for kommunerne at varetage krisestyring og koordination fra egen forvaltning, hvis der er ønske eller behov herfor og at det er i sammenhæng med kommunens øvrige krisestyring.

Ved hændelser der rammer flere kommuner, vil der hos Hovedstadens Beredskab kunne etableres en koordinerende stab, der erfaringsudveksler og opsamler problemer og udfordringer for kommunerne og etablerer kommunalt samspil om løsninger.

Ændringsforslaget imødekommer flere ejerkommuners ønske om åbning af mulighederne for en mere decentral organisering, der kan være et supplement til den nuværende centrale koordinerende stab. Valget af organisering kan derfor nu træffes i den konkrete situation.

Ændringsforslaget har været drøftet i Hovedstadens Beredskabssamordning (HOBS) allerede inden COVID-19 og afprøvet med positive erfaringer under COVID-19 forløbet.

Herudover er der foretaget mindre redaktionelle justeringer. Justeringerne tydeliggør, at det er rammevilkårene for tryghed, som Hovedstadens Beredskabs i særlig grad har til formål at understøtte. Samtidigt lægges der tydeligere vægt på koordinering og vidensdeling i interessefællesskabet på tværs af ejerkommunerne.

Forslag til Beredskabspolitik 2021 fremgår af bilag 1a. De indarbejdede ændringer fremgår eksplicit af bilag 1b.

Hovedstadens Beredskab vil arbejde videre med konkretisering af erfaringerne fra håndteringen af COVID-19 situationen og i en dialog med repræsentanterne i Hovedstadens Beredskabssammenslutning vurdere, hvorvidt der er grundlag for yderligere justeringer af beredskabspolitikken. Sådanne ændringer kunne eksempelvis være i forhold til at tydeliggøre ansvarsområder samt at indarbejde erfaringerne med inddragelse af borgerne, som en aktiv og nødvendig medspiller i krisehåndteringen.

Lov- og plangrundlag

§25 i Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017, med senere ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den selvejende institution Børnehuset Carlsros bestyrelse har i forbindelse med ledervakance anmodet Rødovre Kommune om at overgå til kommunal drift.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Børnehuset Carlsros anmodning om at overgå fra selvejende til kommunal drift godkendes samt
2. at driftsoverenskomsten mellem Rødovre Kommune og Børnehuset Carlsro, efter ønske fra Børnehuset Carlsro, opsiges med udgangen af september 2021, og at det dermed godkendes, at bestemmelsen i driftsoverenskomsten om et varsel på ni måneder frafaldes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. september 2021, pkt. 68:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børnehuset Carlsros bestyrelse har anmodet om, at Børnehuset Carlsro overgår til kommunal drift snarest muligt. Begrundelsen for anmodningen er, at bestyrelsen ikke føler sig klædt på til opgaven som arbejdsgiver og dermed ansættende myndighed med det personalemæssige ansvar for børnehuset; herunder særligt i forbindelse med ansættelse, lønforhandling og ophør af leder. Børnehuset Carlsro står i øjeblikket over for en større udskiftning, hvor der både skal vælges ny formand og næstmand til bestyrelsen samt ansættes ny leder og souschef i børnehuset.

Der har været bred opbakning til at overgå til kommunal drift både i bestyrelsen og blandt medarbejderne. Som bilag til sagen er vedlagt bestyrelsens anmodning om at overgå til kommunal drift samt udtalelse fra Børnehuset Carlsros personalegruppe.

Børnehuset Carlsro er på nuværende tidspunkt normeret til 93 børnehavepladser, som kommunen fortsat har brug for. Derudover huser Børnehuset Carlsro det lovpligtige sprogstimuleringstilbud ”Sesam”, som Rødovre Kommune i kraft af Dagtilbudslovens §11, stk. 8 er forpligtet til at stille til rådighed for tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af sprogvurdering efter Dagtilbudslovens §11 stk. 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Når en daginstitution kommunaliseres overgår opgaven som arbejdsgiver til kommunen, hvilket blandt andet betyder, at ledelsesansvaret for dagtilbudslederen overgår fra den selvejende bestyrelse til dagtilbudschefen, samt det overordnede økonomiansvar flyttes væk fra bestyrelsen. Således vil Børne- og Kulturforvaltningen også overtage opgaven med ansættelse af en ny leder. Børnehuset Carlsro har valgt at lade sig administrere af Rødovre Kommune, så overgangen til kommunal drift vil ikke ændres betydeligt. Dog vil enkelte administrative arbejdsgange blive lettere, herunder løn- og virksomhedsadministration.

Da kommunen overtager ansvaret for Børnehuset Carlsro, herunder arbejdsgiveransvaret og lejekontrakten, vil der i forbindelse med overgangen blive foretaget en virksomhedsoverdragelse.

Fagligt set vil en overgang til kommunal drift betyde, at forvaltningen kommer tættere på leder. Eksempelvis lederudviklingsssamtaler mv., og dermed kan forvaltningen lettere følge den faglige udvikling i huset. Derudover vil samarbejdet om Sesam mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Børnehuset Carlsro kan styrkes yderligere.

Børnehuset Carlsro drives efter en driftsoverenskomst, der er indgået mellem Rødovre Kommune og Børnehuset Carlsro. I driftsoverenskomsten fremgår blandt andet ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og kommunen samt regler for sammensætning af bestyrelsen og retningslinjer for drift og budget. Hvis dagtilbuddet kommunaliseres, vil Børnehuset Carlsro i stedet virke efter kommunens styrelsesvedtægt samt den fælles styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Rødovre Kommune.

Børnehuset Carlsro vil i forbindelse med en overgang til kommunal drift, og ligesom i dag, få budget på lige fod med de øvrige kommunale institutioner.

Teknisk Forvaltning overtager administrationen af den nuværende lejeaftale, i lighed med andre kommunale lejemål.

Støtteforeningen

Børnehuset Carlsro har en støtteforening, som i forbindelse med overgang til kommunal drift nedlægges. Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender Børnehuset Carlsros anmodning om at overgå til kommunal drift, vil støtteforeningen herefter opløse sig selv på en generalforsamling inden udgangen af 2021. Støtteforeningen har på nuværende tidspunkt 20.302,20 kr. til rådighed, hvoraf størstedelen overdrages til Børnehuset Carlsro inden nedlæggelsen af foreningen til brug for pædagogiske materialer eller aktiviteter. Det resterende beløb vil blive brugt i forbindelse med afslutningen af samarbejdet mellem foreningen og institutionen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven.

Økonomiske konsekvenser

Børnehuset Carlsro vil fra budget 2022 få budget på lige fod med de kommunale institutioner. Det er i praksis allerede tilfældet for hovedparten af deres budget. Det betyder endvidere, at der skal flyttes bevillinger fra Børne- og Skoleudvalget til Økonomiudvalget (husleje og bygningsvedligeholdelse) og Teknik- og Miljøudvalget (udendørsarealer). Administrationen er ved at opgøre omfanget af udgifter, som skal flyttes og der vil efterfølgende blive forelagt en bevillingssag.

Tidsplan

28. september 2021: Anmodning om at overgå til kommunal drift behandles på Kommunalbestyrelsesmødet.

29. september 2021: Alle administrative ændringer igangsættes, hvis sagen godkendes på Kommunalbestyrelsesmødet den 28. september 2021.

1. oktober 2021: Børnehuset Carlsro overgår til kommunal drift, og Børne- og Kulturforvaltningen igangsætter ansættelsesproces for ny leder.

1. december 2021: Forventet ansættelsesdato ny leder.

1. januar 2022: Sidste administrative omlægninger træder i kraft.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det er for 2021 aftalt, at Dorthe Mariehjemmet fremsender kvartalsopfølgning til kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 2. kvartal 2021 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. september 2021, pkt. 59:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Regnskabet for 2. kvartal viser et overskud på 0,8 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end det estimerede overskud for kvartalet på 1,3 mio. kr. i regnskabet for 1. kvartal (jf. Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni sag nr. 120).

Det estimerede resultat for året er ændret fra et overskud på 3,7 mio.kr. i 1. kvartalsregnskab til et overskud på 1,6 mio.kr. i 2. kvartalsregnskab.

Dorthe Mariehjemmet har til forvaltningen begrundet ændringen i overskuddet ved udgangen af 2. kvartal på 0,5 mio. kr. med, at feriepengene nu føres korrekt fra 2. kvartal i henhold til den nye lovgivning, og at der er afholdt et ekstraordinært ferietillæg 550 t.kr. i maj, som ikke var afsat korrekt.

Generelt har plejehjemmet budgetteret indtægtssiden for højt og omkostningssiden for lavt. Den nye ledelse har i erkendelse heraf ændret budgettet for årets to sidste kvartaler til et mere realistisk niveau: fra et overskud i 3. kvartal på 1,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. og et overskud i 4. kvartal på 1,2 mio. kr. til et underskud på 10 t.kr.

Overskuddet i 2. kvartal på 0,8 mio. kr. og det nye budget for 3. og 4. kvartal på 0,8 mio. kr. giver et estimeret overskud for året på i alt 1,6 mio. kr.

På indtægtssiden er der budgetteret med en belægning på 85 pladser i resten af året. Som omtalt i sagen på Kommunalbestyrelsens møde i juni er plejehjemmet udfordret af, at indtægterne fra kommunens opholdsbetalinger i 2021 er dalet på grund af en stigning i antallet af tomme plejeboliger i løbet af 2020-2021. For at give plejehjemmet større sikkerhed omkring indtægtsgrundlaget og det økonomiske grundlag har forvaltningen i april givet plejehjemmet besked om, at det kan forvente en belægning på gennemsnitligt ca. 85 pladser i resten af året, svarende til en belægningsprocent på 95.

Den fulde effekt af den nye ledelses besparelsestiltag forventes i øvrigt først medio 2022, da tilpasningen tager tid, dels ved tilpasning af personaleressourcerne, dels ved genforhandling af leverandørkontrakterne. I 2021 forventes et fald i udgifterne til personale på ca. 2,5 mio. kr. i forhold til regnskab 2020.

Det nye budget for 3. og 4. kvartal anser plejehjemmet, som et konservativt skøn, hvor 4. kvartal indeholder hensættelser til uforudsete omkostninger.

Det er fortsat Dorthe Mariehjemmets vurdering, at det som aftalt kan afdrage 1,5 mio. kr. på lån til kommunen i 2021. Afdragene til kommunen er ikke indeholdt i omkostningssiden, men udgør en likviditetsbetaling.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dorthe Mariehjemmets 3. kvartalsregnskab forventes forelagt i decembermøderækken.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til kvalitetsstandarder på det specialiserede børne- og ungeområde, efter forslaget har været i høring hos Handicaprådet og Udsatterådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. september 2021, pkt. 63:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet de første kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet i Rødovre Kommune. Kvalitetsstandarderne skal bidrage til at skabe overblik og gennemsigtighed for borgerne om kommunens serviceniveauer. Ligeledes skal kvalitetsstandarderne medvirke til at skabe klarhed i sagsbehandlingen.

Kvalitetsstandarderne er formuleret med udgangspunkt i kommunens nuværende serviceniveau. Udarbejdelse af kvalitetsstandarderne startede i foråret 2021 og er foregået i et samarbejde med Handicaprådet. Kvalitetsstandarderne er desuden udarbejdet med inspiration fra de dialoger, der har været mellem kommuner og Ankestyrelsen på området.

Kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet

Kvalitetsstandarderne på det specialiserede børne- og ungeområde omhandler: Råd og vejledning, tilbud om familiebehandling, psykologsamtaler, støttekontaktperson, aflastningsfamilie samt anbringelse uden for hjemmet. Endvidere omhandler kvalitetsstandarderne støtte til familier med børn med funktionsnedsættelse, eksempelvis i form af tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter til handicapkompenserende udgifter m.m.

De handicapkompenserende ydelser skal sidestille familierne med familier, som ikke har børn med funktionsnedsættelse, så de kan leve et så "almindeligt" liv som muligt. Støttemulighederne for sårbare børn og unge handler om at give hjælp og støtte til børn og unge, som kommer fra dysfunktionelle familier.

Kvalitetsstandarderne indeholder en beskrivelse af Rødovre Kommunes tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde, herunder hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få en given hjælp. Sagsbehandlingstiderne, som er opgjort under de enkelte kvalitetsstandarder, oplyser om, hvor lang tid en sag maksimalt er undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Dette er under forudsætning af, at alle relevante og nødvendige dokumenter er tilstede, for at afgørelsen kan træffes. Herefter kan der være sagsbehandlingstid indtil selve foranstaltningen iværksættes, afhængigt af omfanget.

Kvalitetsstandarderne er opbygget kronologisk efter paragrafhenvisninger, som fremgår af indholdsfortegnelsen. I den elektroniske version fungerer indholdsfortegnelsen som link, der fører brugeren direkte til det ønskede afsnit.

Kvalitetsstandarderne har et dobbelt formål både i forhold til borgere og sagsbehandlere. Social- og Sundhedsforvaltningen vil derfor supplere de samlede kvalitetsstandarder med en borgerrettet udgave.

Høringssvar

Vi har modtaget et høringssvar fra Udsatterådet (vedlagt som bilag). Rådet gør i sit høringssvar opmærksom på, at overgangen fra barn til voksen i psykiatrien opleves voldsom af mange unge, hvorfor de ønsker et øget fokus herpå i forbindelse med efterværn jf. lov om social service § 76. Social- og Sundhedsforvaltningen er enig i betragtningen, men vurderer, at dette fokus hører under en anden lov, nemlig lov om social service § 19a overgang fra barn til voksenliv. Konkret har høringssvaret givet anledning til, at der er indarbejdet en kvalitetsstandard i forhold til lov om social service § 19a overgang fra barn til voksenliv.

Handicaprådet har ikke flere bemærkninger til standarderne end dem, de har ytret tidligere i processen vedrørende formidling af standarderne, og som er imødekommet. De giver udtryk for, at de oplever at være blevet inddraget, og at deres kommentarer er medtaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service, kapitel 8.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft pr. 1. oktober 2021 efter godkendelse på kommunalbestyrelsesmøde den 28. september 2021. Kvalitetsstandarderne fremlægges som minimum en gang per kommunalbestyrelsesperiode, og vil derudover blive fremlagt, hvis der foretages ændringer f.eks. i form af ny lovgivning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal godkende huslejefastsættelse i 2022 for Slotsherrens Vænge 6, Ældreboligerne Broparken og Ældrecenter Broparken.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at huslejen i 2022 på 954 kr. pr. m2 i Ældreboligerne Broparken, 1.579 kr. pr. m2 på Ældrecentret Broparken og 1.452 kr. pr. m2 på Slotsherrens Vænge 6 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

DAB har fremsendt budgetforslag 2022 for Ældreboligerne Broparken, Ældrecentret Broparken og Slotsherrens Vænge 6.

Af budgetforslagene fremgår det:

• at budgettet for Ældreboligerne er uændret fra 2021 til 2022 på 3.606.000 kr. Huslejen er ligeledes uændret på 954 kr. pr. m2.
• at budgettet for Ældrecentret øges med 1.000 kr. til 8.338.000 kr. i 2022. Det medfører en stigning i huslejen pr. m2 pr. år fra 1.578 kr. i 2021 til 1.579 kr. i 2022.
• at budgettet for Slotsherrens Vænge 6 øges med 155.000 kr. fra 5.675.000 kr. i 2021 til 5.830.000 kr. i 2022. Budgettet medfører en huslejestigning på 2,95 pct. fra 1.410 kr. pr. m2 til 1.452 kr. pr. m2. Stigningen skyldes primært henlæggelser vedrørende den 20 årige vedligeholdelsesplan og indvendig vedligeholdelse, samt hævede udgifter til udskiftning af vaskemaskiner og tørretumblere.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger.

Økonomiske konsekvenser

Da huslejen er en omkostningsbestemt husleje, er der ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Huslejerne er varslet med tre måneders varsel til ikrafttræden d. 1. januar 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen modtog 1.961.000 kr. i puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i starten af 2021. Social- og Sundhedsforvaltningen har siden ansøgt om ekstra midler fra den regionale uddannelsespulje og har fået bevilget yderligere 574.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2021 gives endnu en udgiftsneutral tillægsbevilling, svarende til en udgift på 574.000 kr. og en tilhørende indtægt på 574.000 kr. til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. september 2021, pkt. 40:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På Finansloven for 2021 blev afsat en bevilling på i alt 236 mio. kr. til den regionale uddannelsespulje. Formålet med puljen var at give flere ledige mulighed for at få korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventedes jobåbninger i de følgende seks måneder, eller hvor der var en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver.

Social- og Sundhedsforvaltningen modtog 1.961.000 kr. i puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i starten af 2021 (jf. sag nr. 10 på mødet den 16. marts 2021). Jobcentret anvendte de bevilgede midler til diverse AMU-kurser, korte erhvervsrettede forløb og kurser som for eksempel truckcertifikat, godstransportkurser, kørekort, vagtkurser, pc-kurser og diverse kurser i forbindelse med uddannelsesløft til områder med jobåbninger pt.

Med ”Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen” fra 28. maj 2021, blev det aftalt at afsætte yderligere 25 mio. kr. til korte kurser gennem den regionale uddannelsespulje i 2021. Samtidig blev mindreforbruget under den regionale uddannelsespulje fra 2020 genudmeldt. Samlet set blev der udmeldt ca. 55 mio. kr.

Social- og Sundhedsforvaltningen ansøgte og har fået bevilget yderligere 574.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Den ekstra bevilling er fordelt på baggrund af kommunernes tilkendegivelse af deres behov, samt kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Der er alene fordelt midler til kommuner, der har tilkendegivet interesse.

Den regionale uddannelsespulje er en årlig pulje, der skal understøtte, at flere ledige kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første ledighedsdag. Kommunerne kan således få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb og 100 procent af udgifterne til revision.

Tilskuddet skal anvendes til forløb, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsen, og som påbegyndes i perioden 01.01.2021 – 31.12.2021. Forløb, der er påbegyndt i dette tidsrum, vil kunne afsluttes efter periodens udløb.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 574.000 kr. vedrører funktion 5.68.98 (beskæftigelsesordninger).

Tidsplan

Tilskuddet skal anvendes i perioden frem til 31. december 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ejeren af Tæbyvej 3-13 samt tidligere ejere, anmoder om at fritage ejendommen for betaling af dækningsafgift samt tilbagebetaling for tidligere år. Det er en udlejningsejendom, og der anmodes om fritagelse for lejemål tilhørende SuperEvent ApS samt CT Wellness.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Ejendommen Tæbyvej 3-13 fritages for dækningsafgift for et areal på 3.236 m2, som anvendes til idrætsformål, med virkning fra 01-01-2017 og fremadrettet.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius, som repræsenterer nuværende ejer af Tæbyvej 3-13 samt tidligere ejere, har anmodet Rødovre Kommune om at fritage ejendommen for betaling af dækningsafgift og tilbagebetale for meget opkrævet dækningsafgift for tidligere år. Det er en udlejningsejendom, og fritagelsen gælder 2 lejemål SuperEvent samt Rødovre Fitness Club. Det er lejerens anvendelse af det lejede, der er afgørende for om der skal betales dækningsafgift.

Kommunalbestyrelsen har besluttet at pålægge kontor- og forretningsejendomme en dækningsafgift på 10 promille af forskelsværdien (ejendomsværdien minus grundværdien), som ejendomsskatteloven giver mulighed.

I mange år har praksis i kommunerne været, at fitness centre fritages for dækningsafgift. Det sker blandt andet på grund af Østre Landsrets dom fra 1998, hvoraf det fremgår, at idrætsformål ikke anses for at være omfattet af dækningsafgiftspligten. Indenrigsministeriet har også udtalt i brev til en kommune i 1999, at et fitness center ikke er dækningsafgiftspligtigt.

Endvidere har Indenrigsministeriet i 1997 meddelt en kommune, at anvendelse til bowlingbaner, squashbaner eller gocartbaner (funcenter) heller ikke anses for dækningsafgiftspligtigt.

Ejendommen har et samlet areal på 8.244 m2. Heraf udlejes 1.346 m2 til virksomheden CT Wellness og lejelmål anvendes til idrætsformål. Envideres udlejes 1.890 m2 til SuperEvent ApS, som benyttes til forskellige events og kan betegnes som et Funcenter.

Ejendommen er i dag 100 % dækningsafgiftspligtig.
CT Wellness' lokaler udgør ca. 16 % af det samlede areal og SuperEvents' udgør ca. 23 % af det samlede areal.

Den samlede fritagelse dækker omkring 40 % af ejendommen.

Der er anmodet om tilbagebetaling bagudrettet, for den periode lokalerne har været benyttet til ovennævnte formål. Ansøgningen er modtaget i 2020, men der har været nogle juridiske spørgsmål som først skulle afklares, og derfor fremlægges sagen først nu. Grundet 3 års forældelse, får det skattemæsssig virkning fra 01-01-2017 og fremadrettet.

Lov- og plangrundlag

Ejendomsskatteloven § 23 A.

Økonomiske konsekvenser

Fritagelsen vil betyde et årligt indtægtstab for Rødovre Kommune på ca. 96.000 kr. for 2021 og fremover.

Der skal tilbagebetales ca. 452.585 kr. inklusiv renter for årene 2017-2020, som finansieres indenfor budgettet.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beboerne i RAB, afd. Bybjerget har besluttet, at det skal være muligt for beboerne at modernisere eget køkken via reglerne om kollektiv råderet i lov om almene boliger § 37b. Kommunen skal godkende huslejestigninger over 5%, og forvaltningen har bemyndigelse til at godkende huslejestigninger op til 15%. Da udførelsen af moderniseringsarbejderne kan medføre en huslejestigning på mere end 15%, skal Økonomiudvalget godkende huslejestigningen.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at huslejestigningen som følge af køkkenmoderniseringsarbejderne på gennemsnitligt 16,5% godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Almennyttige Boligselskab v/DAB har fremsendt ansøgning om godkendelse af huslejestigning i boligselskabets afdeling Bybjerget efter, at det på et afdelingsmøde er besluttet, at det skal være muligt for beboerne at foretage individuelle køkkenmoderniseringsarbejder i deres bolig efter reglerne om kollektiv råderet.

Kollektiv råderet går ud på, at den enkelte beboer kan vælge at gennemføre moderniseringsarbejder i sin bolig på baggrund af et råderetskatalog, som er godkendt på et afdelingsmøde og af organisationsbestyrelsen. Finansieringen af moderniseringsarbejderne sker ved eksempelvis optagelse af realkreditlån og afdrages af de beboere, der vælger at gennemføre moderniseringen mod betaling af højere husleje i lånets løbetid. Andre beboere berøres ikke af lånoptagelsen.

Afdelingen har siden 2005 haft mulighed for at gennemføre køkkenmoderniseringer efter en puljeordning, hvor der har været afsat midler til et nærmere angivet antal moderniseringsprojekter. Afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen har er i juni 2021 besluttet at oprette en ny pulje med en samlet ramme på 2 mio. kr. finansieret ved optagelse af 10-årigt realkreditlån. Et køkken må maksimalt koste 85.000 kr., hvilket medfører et huslejetillæg på 800 kr./md. svarende til en huslejestigning på 16,5% i 10 år, hvis beboeren udnytter maksimumbeløbet på 85.000 kr. Et billigere køkken medfører en lavere huslejestigning

Boligselskabet ønsker at højne standarden i afdelingens boliger generelt og vil derfor også anvende ordningen til at modernisere køkkenet i flytteboliger, hvor det skønnes nødvendigt. Køkkenmodernisering af flytteboligerne, som finder sted inden en ny beboer flytter ind, forventes at koste ca. 55.000 kr., hvilket medfører et huslejetillæg på 520 kr./md. svarende til en huslejestigning på 10,7% i 10 år.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 37 b, hvorefter afdelingsmødet kan træffe beslutning om gennemførelse af bestemte forbedringer (kollektiv råderet).

Driftsbekendtgørelsen § 79, stk. 4, hvoraf det fremgår, at lejeforhøjelser som følge af rimelige moderniseringsarbejder, mv. over 5% skal godkendes af kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beboerne kan påbegynde moderniseringsarbejderne, når kommunens godkendelse foreligger.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AKB, Rødovre v/KAB har fremsendt skema A vedrørende opførelse af 12 almene famileboliger og 26 ungdomsboliger på et areal beliggende bagved Rødovrehallen erhvervet af Rødovre Kommune.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at skema A-ansøgningen fra AKB, Rødovre v/KAB vedrørende opførelse af 12 almene familieboliger og 26 ungdomsboliger, beliggende på del af matr. nr. 12ar, Rødovre By, Rødovre med en samlet anskaffelsessum på 43.614.000 kr. godkendes,
2. at kommunen på statens vegne giver tilsagn om ydelsesstøtte i medfør af lov om almene boliger mv. § 115,
3. at kommunen på statens vegne giver tilsagn om ungdomsboligbidrag i medfør af lov om almene boliger mv. § 135,
4. at der ydes kommunal støtte i form af grundkapitallån på 10% af anskaffelsessummen for ungdomsboligerne og 8 % for familieboligerne, samt at udgiften indarbejdes i budget 2022 med 4.029.895 kr. til Økonomiudvalget,
5. at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse
   har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi,
6. at den budgetterede husleje på 1.187 kr./m2 for ungdomsboligerne og 1.311 kr./m2 for familieboligerne godkendes,
7. at boligorganisationens erhvervelse af ejendommen, del nr. 2 af matr.nr. 12ar, Rødovre By, Rødovre beliggende Rødovre Parkvej 425 til en grundkøbesum på 4.104.120 kr. godkendes i henhold til lov om almene boliger § 26 samt
8. at tilsagnet gives på de betingelser, som fremgår af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. kapitel 6.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KAB har på vegne af AKB, Rødovre fremsendt skema A-ansøgning vedrørende opførelse af 12 almene familieboliger og 26 ungdomsboliger for afdeling Espegården. Bebyggelsen opføres bag ved Rødovrehallen på et under udstykning værende areal af ejendommen matr. nr. 12ar, Rødovre By, Rødovre beliggende Rødovre Parkvej 425.

Formålet med opførelsen af boligerne er at etablere almene boliger for unge i alderen 18-30 år, der af forskellige årsager står uden en bolig. Boligerne etableres i et nyt bofællesskab bestående af mindre et- og to-rumsboliger med tilhørende fællesarealer, der skal styrke fællesskabet blandt beboerne.

Bebyggelsen opføres som boksbyggeri ved brug af præfabrikerede boligenheder med et samlet etageareal på 1.380 m². Boligerne fordeles i to boligkuber på hver 4 etager med fællesfaciliteter i stueetagen, herunder vaskeri, kontor, depot, fællesrum i hver boligblok med et større køkken og plads til at alle kubens beboere kan samles samt en fælles tagterrasse. Adgang til den enkelte bolig sker gennem store trappereposer på etagerne, hvor det uformelle møde skal understøtte oplevelsen af et være i et bofællesskab.

Boligtyperne fordeles jævnt i boligkuberne for at opnå en blandet beboersammensætning bestående af unge under uddannelse, andre unge med særligt boligsocialt behov og idrætsudøvere. Boligerne etableres med 26 etværelses ungdomsboliger på 32-34 m² med eget bad og toilet, leverum og mindre tekøkken og 12 toværelses almene familieboliger på 43-44 m² med eget bad/toilet, og soveværelse med hævet hems, der kan bruges som sove-eller opholdsareal.

Projektet er i overensstemmelse med lokalplan nr. 153, der forventes godkendt på samme Kommunalbestyrelsesmøde som nærværende sag.

Anskaffelsessummen udgør i alt 43.614.000 kr. Ungdomsboligernes andel af anskaffelsessummen udgør 15.623.000 kr. og familieboligerne 27.991.000 kr. Heraf udgør de samlede grundudgifter 7.263.000 kr., entrepriseomkostninger 30.538.000 kr., administrative omkostninger 5.046.000 kr. og gebyrer til offentlige myndigheder 767.000 kr.

Anskaffelsessummen ligger inden for det for byggeriet gældende rammebeløb, som er 43.618.000 kr.

Anskaffelsessum finansieres med:
Realkreditlån (ungdomsboliger 88%, familieboliger 90%) - 38.693.000 kr.
Kommunalt grundkapitallån, (ungdomsboliger 10%, familieboliger 8%) - 4.049.000 kr.
Beboerindskud 2 % - 872.000 kr.

Huslejen for ungdomsboligerne er foreløbigt beregnet til 1.187 kr./m²/år ekskl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 3.300 kr.

For familieboligerne er huslejen beregnet til 1.311 kr./m²/år ekskl. forbrug svarende til en månedlig husleje på ca. 4.700 kr.

En forudsætning for gennemførelsen af projektet har været, at boligorganisationen erhverver et areal af kommunen, hvor bebyggelsen kan opføres. Boligorganisationens erhvervelse af ejendommen skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i medfør af lov om almene boliger § 26. Kommunalbestyrelsen skal påse at købesummen ikke overstiger prisen i handel og vandel. Da kommunen er grundsælger, er markedsprisen for byggegrunde til opførelse af alment boligbyggeri undersøgt. Det vurderes, at grundkøbesummen på 4.104.120 kr. svarer til markedsprisen. Der fremlægges en særskilt sag om salget på samme Kommunalbestyrelsesmøde som nærværende sag.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger, lbkg 2019.02-01 nr. 119, § 115 (tilsagn), §§ 118a 120, 122, 123-126 (grundkapital), § 127 (kommunal garanti) § 130 (ydelsesstøtte), § 135 og § 139 (ungdomsboligbidrag), § 26 (godkendelse af køb) samt bekendtgørelse 2020-01-09 nr. 14 om støtte til almene boliger mv.

Lokalplan 153.

Økonomiske konsekvenser

Kommunens udgift til grundkapitallån modsvares af bruttoindtægten vedrørende for salg af arealet, jf. sagen om salg af arealet til AKB, Rødovre afd. Espegården. Udgiften på 4.049.000 kr. til grundkapitallån vedrører funktion 8.32.24, indskud i Landsbyggefonden m.v.

Ydelsesstøtten betales af staten.

Ungdomsboligbidraget udgør i 2020 186 kr./m2 og reguleres årligt i henhold til stigningen i nettoprisindekset. Formålet med ungdomsboligbidraget er at nedbringe huslejen for beboerne og udbetales betales af staten, første gang 3 mdr. efter lånoptagelsen, det vil sige når boligerne er taget i brug. Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne.

Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel, hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. En risiko der må anses for meget lille.

Tidsplan

Forventet byggeperiode marts 2022- marts 2023. Forventet indflytning april 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har fastsat en frist til den 1. oktober 2021 for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen vedr. VIBO, afd. 109, Kleintoften/Smedetoften. VIBO har anmodet om forlængelse af fristen.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at fristen for afdelingsmødets godkendelse af helhedsplanen og dets økonomiske konsekvenser herunder huslejeniveauet forlænges til 1. december 2021.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 15. december 2020 skema A vedr. helhedsplanen for VIBO, afd. 109 på betingelse af, at afdelingsmødet godkendte helhedsplanen inden 1. april 2021.

Denne frist blev forlænget til den 1. oktober 2021 på Kommunalbestyrelsens møde den 23. marts 2021.

VIBO har anmodet om yderligere fristforlængelse, da bearbejdning af projektmaterialet har forsinket den beboerdemokratiske proces.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).

Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Byggeperiode 2022-2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den nuværende Digitaliseringsstrategi i Rødovre udløber ved udgangen af 2022 og der behov for at Rødovre formulerer en ny strategi. Endvidere har KL i 2021 udarbejdet nye strategiske pejlemærker, som bør inddrages i den nye strategi for Rødovre. Der er udarbejdet en procesplan for udarbejdelsen af den kommende strategi, med særlig fokus på involvering af både politikere, borgere og relevante organisatoriske enheder.  Procesplanen er indsat i indstillingen nedenfor.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at proces for ny Digitaliseringsstrategi godkendes samt
2. at den kommende Kommunalbestyrelse samt udvalg inddrages i en proces fsva. udarbejdelse af de strategiske pejlemærker.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tæt dialog med politiske udvalg, organisation og borgere.

Digitaliseringen har stor betydning for borgernes liv og det er ikke blevet mindre efter Corona. Rødovre Kommune har et ønske om at bruge digitalisering, så det beriger borgernes hverdagsliv og hænger sammen med de igangværende strategiske indsatser, som ”Sammen om Rødovre”. Men digitalisering har også store potentialer for vores organisatoriske drift.

Digitaliseringsafdelingen har udarbejdet en foreløbig procesplan, som afspejler en involverende proces med de poliske udvalg, borgere og forvaltningerne. Formålet med temadrøftelserne er at komme i dialog med udvalgene om både muligheder og udfordringer, som digitaliseringen bringer med sig og dermed får sat en ramme for, hvordan vi bringer yderligere digitalisering ind i vores opgaveløsning til fordel for både borgere og medarbejdere.

I korte træk udgør procesplanen udkast til 5 strategiske pejlemærker:

• Det skal være let at være digital borger i Rødovre
• Det skal være let at være digital medarbejder i Rødovre
• Nye skridt med datafokus og modne teknologier mhp. at udvikle vores kernevelfærd og administration
• Smart city og digital understøttelse af klimaindsatsen
• Et bæredygtigt it-fundament

Undervejs i processen frem til tidligt forår vil der formentlig opstå digitaliseringsbehov, som konsekvens af udarbejdelsen af indholdet til de strategiske temaer. Dette er således timet op imod input til B2023. I planen er det angivet, at implementeringen af de strategiske indsatser allerede kan starte i løbet af foråret. Dette gælder naturligvis for aktiviteter, som ikke er bundet af budgetprocessen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Proces og tidsplan er vedhæftet.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.40.