Økonomiudvalget
10-11-2021
Medlemmer
Lene Due (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Peter Mikkelsen (Ø)
Sager 200 - 209
Meddelelser
Sag nr. 200
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Der er ingen meddelelser.
Beslutning
Taget til efterretning.
Gebyr for virksomheders brug af genbrugsstationen 2022
Sag nr. 201
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af tilmeldeordningen til Genbrugsstationen i 2022.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til Genbrugsstationen i 2022, godkendes.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. november 2021, pkt. 94:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune samarbejder med de andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne, kaldet tilmeldeordningen. Bestyrelsen i Vestforbrænding har på deres møde nr. 425 den 26. maj 2021 godkendt gebyrerne for 2022, og kommunerne i tilmeldeordningen skal efterfølgende hver især vedtage gebyrerne, for at disse er gyldige.
Nogle af gebyrerne i 2022 er ændret i forhold til 2021. Nedenfor er gebyrer for 2022 listet op. Gebyrerne for 2021 er, til sammenligning, skrevet i parentes. Alle gebyrer er oplistet ekskl. moms:
Engangsbillet - Betaling for en times besøg for brug af Genbrugsstationen.
Gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via sms pr. besøg ekskl. moms:
- Personbil 110 kr. (100 kr.)
- Kassebil 160 kr. (150 kr.)
- Ladvogn 190 kr. (175 kr.)
Årskort gældende for hele året, uafhængig af købstidspunktet.
Gælder for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne:
Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere*, der overvejende afleverer erhvervsaffald (pr. årskort ekskl. moms):
- Personbil 9.600 kr. (9.900 kr.)
- Kassebil 9.600 kr. (9.900 kr.)
- Ladvogn 17.600 kr. (14.400 kr.)
For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* (pr. årskort ekskl. moms):
- Personbil 5.200 kr. (5.500 kr.)
- Kassebil 5.200 kr. (5.500 kr.)
- Ladvogn 9.500 kr. (8.100 kr.)
For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0 - 2 ansatte), max 8 besøg pr. år (pr. årskort ekskl. moms):
- Personbil 880 kr. (800 kr.)
For øvrige virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte (pr. årskort ekskl. moms):
- Personbil 6.300 kr. (5.000 kr.)
- Kassebil 9.500 kr. (9.200 kr.)
- Ladvogn 13.900 kr. (11.000 kr.)
(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:
- Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murere, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
- Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.
(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:
- Dyrlæger, læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.
(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:
- Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
- Liberalt erhverv og tilsvarende, med 3 eller flere ansatte.
- Liberalt erhverv og tilsvarende, som har brug for mere end 8 besøg pr. år.
- Andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere.
Farligt affald for alle virksomhedskategorier og alle biltyper:
- 60 kr. (50 kr.) for hver 10 kg ud over de første 5 kg.
Opsummering
Gebyrerne for engangsbilletter hæves mellem 10 kr. og 15 kr. pr. besøg, hvilket primært skyldes øget læsvægt og almindelige prisstigninger.
Årskort for håndværkere i ladvogne og for virksomheder i kategorien ”Øvrige” i alle biltyper foreslås i varierende omfang også hævet med henvisning til øget læsvægt og almindelige prisstigninger. Taksterne for håndværkere i personbiler og kassebiler foreslås nedsat med 300 kr.
Det faktum, at gebyrændringerne falder lidt forskelligt ud for de forskellige biltyper og virksomhedskategorier, skal formentlig tilskrives mindre variationer i de medbragte affaldsmængder fra år til år, det begrænsede datagrundlag og udsving i forbindelse med vurderingen af affaldsmængderne.
Gennemsnitsprisen på behandling af farligt affald har været stigende i de seneste år og for at afspejle de forventede behandlingspriser i 2022, foreslås gebyret for farligt affald hævet fra 50 kr. til 60 kr. pr. 10 kg.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om affaldsregulativer, - gebyrer og –aktører m.v. (Affaldsaktørbekendtgørelsen).
Regulativ for erhvervsaffald gældende fra 1. november 2021.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2022.
Bilag
Bilag 1: Tilmeldeordning gebyr 2022 Anlægsbevilling for ny bygning til rådhusfunktioner
Sag nr. 202
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I forbindelse med realisering af vinderprojektet i konkurrencen om ny bygning til rådhusfunktioner er der afsat 4,3 mio. kr. i investeringsoversigten for budget 2021. 4,3 mio. kr. vedrører budgetterede udgifter til projektering og yderligere idéudvikling.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 4,3 mio. kr. til Økonomiudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4,3 mio. kr. i 2021 til ny bygning til rådhusfunktioner samt etablering af p-pladser.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Som omtalt i sag nr. 154 på Kommunalbestyrelsens møde den 28. september 2021, er de næste faser i tilblivelsen af ny bygning til rådhusfunktioner, under udarbejdelse af WERK Arkitekter. I sagen blev det beskrevet, at der er estimeret et samlet behov for finansiering af de næste faser, svarende til 9,0 mio. kr. De 4,0 mio. kr. af de 9,0 mio. kr. er afsat, som rådighedsbeløb i investeringsoversigten for budget 2021. De søges nu bevilget. Derudover er der budgetterede udgifter for 0,3 mio. kr. til efterbehandling af arkitektkonkurrencen, som ligeledes søges bevilget.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse (LBK nr 47 af 15. januar 2019), kapitel fem.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at udgiften til de næste faser tilknyttet etableringen af bygningen vil være 9,0 mio. kr. I investeringsoversigten for vedtaget budget 2021 er der afsat 4,0 mio. kr. til de næste faser og 0,3 mio. kr. til efterbehandlingen af den afholdte arkitektkonkurrence. Rådighedsbeløbet på i alt 4,3 mio. kr. ansøges bevilget. Udgiften vedrører hovedfunktion 06.45 - Administrativ organisation.
Tidsplan
Ingen.
Mål for beskæftigelsesindsatsen 2022
Sag nr. 203
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen i 2022.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at de nye mål for beskæftigelsesindsatsen i 2022 godkendes.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 2. november 2021, pkt. 49:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I henhold til sag nr. 88 på Kommunalbestyrelsens møde i april fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen forslag til mål for beskæftigelsesindsatsen i 2022 til godkendelse.
Det overordnede mål for 2022 foreslås at udgøre maksimalt 9,7 procent for det samlede antal borgere i offentlig forsørgelse af befolkningen 16-66 år. Det er et fald på 0,6 procentpoint i forhold til målet for 2021 og et fald på 1,0 procentpoint i forhold til status (år-til-dato januar - juli 2021). Der forventes således en samlet nedgang på yderligere 250 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.
De fastsatte mål er udarbejdet med udgangspunkt i situationen på arbejdsmarkedet. Det er ligeledes med ønsket om at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse til et niveau, der nærmer sig forventninger fra Beskæftigelsesministeriets benchmarkingliste før pandemien.
Baggrund for målsætningen
Udviklingen på arbejdsmarkedet er stort set normaliseret gennem 2021, og antallet af borgere på de enkelte ydelser er igen faldet markant. Der er dog stadig udfordringer for de forsikrede ledige i forhold til en restgruppe af akademikere, dimittender, seniorer, ufaglærte, samt langtidsledige, der har vanskeligt ved at komme i job efter pandemien. Jobcentret har stadig fokus på en styrket indsats for disse borgere, der forventes at have effekt i løbet af 2022.
Antallet af borgere på sygedagpenge steg markant i forlængelse af pandemien. Nu er de midlertidige lovændringer i sygedagpengeloven ophævet, og der bliver igen visiteret til jobafklaringsforløb. Samtidig igangsættes en fokuseret indsats i forhold til de mere langvarige jobafklaringsforløb. Der forventes dog en større stigning i omfanget af jobafklaringsforløb i takt med, at antallet af borgere på sygedagpenge falder.
I 2021 er iværksat en særlig indsats i forhold til at minimere antallet af langvarige sager på ressourceforløb. Der forventes en nedgang gennem 2022, når flere af de lange forløb afsluttes. Dette kan, sammen med indsatsen for de langvarige jobafklaringsforløb, medføre en stigning i antallet af fleksjobvisiterede, hvorfor målet på området for ledighedsydelse fastholdes.
Metode
I bilaget fremgår forslag til fastsatte mål på de enkelte ydelser og en uddybning af den vurdering, som forvaltningen lægger til grund for den endelige fastsættelse af de enkelte mål.
En andel på 0,1 procent udgør ca. 25 fuldtidspersoner i Rødovre Kommune.
Udviklingen følges på Jobindsats gennem opgørelse af fuldtidspersoner på de enkelte ydelser år-til-dato. Status fremlægges løbende i jobcentrets kvartalsredegørelser, samt endeligt i resultatrevision 2022 på møderækken i marts 2023.
Lov- og plangrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
De beskæftigelsespolitiske mål er gældende for indsatsen i hele 2022.
Bilag
Bilag 1: Mål for Beskæftigelsesindsatsen i 2022 Godkendelse af tillæg til beskæftigelsesplan 2021-2022
Sag nr. 204
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til et tillæg til beskæftigelsesplan 2021-2022. Baggrunden for tillægget er, at arbejdsmarkedssituationen har udviklet sig væsentligt mere positivt end forudsagt midt under pandemien, og der er derfor behov for at justere strategi og indsatser i beskæftigelsesindsatsen.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at tillæg til beskæftigelsesplan 2021-2022 godkendes.
Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 2. november 2021, pkt. 50:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I november 2020 (sag nr. 220) godkendte Kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen for 2021-2022. Planen omhandler Kommunalbestyrelsens prioriterede indsatsområder, målsætninger og strategier på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune.
Beskæftigelsesplanen blev vedtaget midt under pandemien, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet var svær at forudsige. Dette og vedtagelsen af den nye beskæftigelsespolitik har givet anledning til en ny gennemgang af beskæftigelsesplanen.
Ny beskæftigelsespolitik
Kommunalbestyrelsen har siden godkendt en ny beskæftigelsespolitik, der angiver mere overordnede værdier og prioriteringer om samarbejde med borgere og virksomheder i Rødovre Kommune. Politikken har fokus på udviklingen i Hovedstadsområdet og den stigende befolkning i Rødovre samt på fortsat at modvirke negativ social arv.
Beskæftigelsesministerens mål
Beskæftigelsesministerens fem mål er uændrede og lyder fortsat, at:
- Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
- Flere ledige skal opkvalificeres
- Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
- Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
- Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
Justering af indsatsen
På det tidspunkt, hvor beskæftigelsesplanen blev vedtaget, var det vanskeligt at forudsige udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningen var, at pandemiens følger for ledigheden kunne række ind i 2022. Beskæftigelsesindsatsen var tillige suspenderet på en række områder fra ultimo 2020 og frem til april 2021.
Beskæftigelsen og ledigheden er imidlertid fuldt tilbage på niveauet fra før pandemien, og der er derfor behov for at justere strategier og indsatser i beskæftigelsesplanen, så de modsvarer det aktuelle arbejdsmarked.
Justeringerne omhandler følgende områder:
- Flest mulige ledige skal tilbage på arbejdsmarkedet
- Virksomheder og brancher, der mangler arbejdskraft, understøttes af jobcentret
- Sygemeldte skal så vidt muligt tilbage på arbejdsmarkedet.
Der følges op på indsatserne i de kvartalsvise redegørelser for målopfyldelse, der forelægges for Beskæftigelsesudvalget.
Lov- og plangrundlag
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Den justerede strategi gælder fra 2022.
Bilag
Bilag 1: Tillæg til beskæftigelsesplan 2021-2022 AKB Rødovre, afd. Ved Milestedet, status helhedsplan
Sag nr. 205
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsens godkendelse af helhedsplanen for AKB, Rødovre, afd. Ved Milestedet er nu endelig, efter at afdelingsmødet har godkendt helhedsplanen.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at afstemningsresultatet i AKB, Rødovre, afd. Ved Milestedet tages til efterretning, og at betingelsen for Kommunalbestyrelsens godkendelse af helhedsplanen dermed er opfyldt.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Helhedsplanen for AKB, Rødovre afd. Ved Milestedet har stået på Landsbyggefondens venteliste til renoveringsstøtte i flere år. Sagen blev fremrykket af Landsbyggefonden i forbindelse med boligaftalen ”Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 af 19. maj 2020”, som Regeringen og partier i folketinget indgik i maj 2020.
Helhedsplanen skulle godkendes af Kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden i 2020 for at bevare muligheden for at opnå støttetilsagn i 2020-2021. På grund af tidspresset kunne boligorganisationen ikke nå at forelægge helhedsplanen til afdelingsmødets godkendelse før fremsendelse af ansøgningen til Kommunalbestyrelsen, hvilket er den sædvanlige procedure.
Kommunalbestyrelsen behandlede skema A-ansøgningen for helhedsplanen på sit møde den 16. december 2020. Kommunalbestyrelsen godkendte helhedsplanen på betingelse af, at afdelingsmødet godkendte projektet og dets økonomiske konesekvenser, herunder huslejeniveauet inden den 1. april 2021. Denne frist blev senere forlænget til 1. oktober 2021.
Afdelingsmødet fik forelagt helhedsplanen til afstemning den 20. september 2021. Der var fremmøde fra 90 husstande, der hver har 2 stemmer. Af de afgivne stemmer stemte 145 for og 34 stemte imod. Helhedsplanen blev således vedtaget med et stort flertal blandt de fremmødte.
Betingelsen for Kommunalbestyrelsens godkendelse af helhedsplanen for AKB, Rødovre, afd. Ved Milestedet er dermed opfyldt.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger §§ 91,92 og 95 m.fl. (støtte fra Landsbyggefonden).
Landsbyggefondens regulativ om støtte fra Landsbyggefonden, af marts 2015.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Planlagt byggeperiode 2023-2025.
Bilag
Bilag 1: Beslutningsreferat fra ekstraordinært afdelingsmødeBilag 2: Bilag til ekstraordinært afdelingsmøde 20. september 2021
Bilag 3: Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde
Lån indefrosset grundskyld 2021
Sag nr. 206
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Optagelse af lån vedrørende midlertidig indefrosset grundskyld 2021.
Indstilling
Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,
at der optages ét 10 årigt variabelt forrentet stående lån i KommuneKredit på 13.000.000 kr.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Folketinget vedtog i 2018 en midlertidig indefrysning af grundskyld. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at de overdrages til Skattestyrelsen i 2024. Det vil sige, at staten overtager gældsforpligtelsen.
Fastfrysningen har kommunen mulighed for at finansiere hos KommuneKredit.
Ressource- og Serviceforvaltningen anbefaler, at kommunen optager ét 10 årigt variabelt forrentet stående lån på 13.000.000 kr. Den variable rente på lånetilbuddet er på minus -0,09 % p.a. Lånetilbuddene kan ses på KB-nettet.
I budget 2021 er der forudsat et låneoptag vedrørende den indefrosne grundskyld på 20,4 mio. kr. Årsagen til differencen på det faktiske låneoptag og det budgetlagte er hovedsagligt, at hvis der er foretaget ejendomshandler i mellemperioden, skal den enkeltes lån på den indefrosne grundskyld betales ved ejerskifte. Herudover har en lovændring i december 2020 givet mulighed for, at man fra den 1. maj 2021 både kan betale den allerede indefrosne grundskyld, samt de kommende stigninger.
Kommunen har tidligere optaget 3 lån vedrørende indefrosset grundskyld,
- vedrørende 2020, 18.917.598 kr. ( KB mødet den 28. april 2020, sag nr. 89)
- vedrørende 2019, 14.570.264 kr. (KB mødet den 27. august 2019, sag nr. 127)
- vedrørende 2018, 7.812.433 kr. (KB mødet den 26. februar 2019, sag nr. 28)
Kommunen vil således have optaget 4 lån på sammenlagt 54,3 mio. kr.
Lov- og plangrundlag
- Den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15/01/2019).
- Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier (BEK nr. 1580 af 17/12/2013).
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (BEK nr. 830 af 21/06/2018).
- Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (LOV nr. 278 af 17/04/2018).
- Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (LOV nr. 2227 af 29/12/2020).
Økonomiske konsekvenser
Kommunens langfristede gæld forøges med 13.000.000 kr.
Tidsplan
Låneoptagelsen foretages umiddelbart efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen.
Diverse
Sag nr. 207
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Økonomisk Oversigt - november 2021
Sag nr. 208
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 209
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 7.20.