Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

• Orientering om ny forhåndsaftale om vagttillæg og søndagsfunktionstillæg mellem Rødovre Kommune og Forbundet Kultur og Information, DM samt DJØF.
• Orientering om ny forhåndsaftale indgået mellem Dansk Musikpædagogisk Forening (DMPF) og Rødovre Kommune.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rammen for den eksisterende leasingaftale til indkøb af nedgravede affaldsbeholdere ønskes forhøjet med 15 mio. kr. Forhøjelsen skyldes et fortsat øget behov for indkøb af nye beholdere i takt med at Rødovre udbygges samt eksisterende boligforeningers ønske om at skifte til nedgravede affaldsløsninger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at rammen for den nuværende leasingaftale med Kommuneleasing øges med 15 mio. kr. fra 29 mio. kr. til i alt 44 mio. kr.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. marts 2022, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Nedgravede affaldsbeholdere finansieres via en leasingaftale med KommuneLeasing. På Økonomiudvalgets møde den 10. december 2014 (sag nr. 261) er det besluttet at lease nedgravede affaldsbeholdere gennem KommuneLeasing med en leasingramme på 9 mio. kr. Rammen er efterfølgende forhøjet tre gange, senest på Økonomiudvalgets møde den 18. september 2019 (sag nr. 154) til i alt 29 mio. kr. Denne leasingramme ønskes nu forhøjet igen med yderligere 15 mio. kr. til i alt 44 mio. kr. da der kun er knap 2 mio. kr. tilbage af den eksisterende ramme.

Rammen ønskes forhøjet, da udviklingen i de nye byudviklingsområder kræver stadig flere beholdere. En del af årsagen skal findes i, at affaldsmængderne fra de nye boliger kræver flere beholdere end først antaget, da mængderne af affald fra husholdningerne i denne type boliger er stigende. Der er allerede via forhåndsdialog om nye etageboliger og projekter i forbindelse med udbygningen af Rødovre en skønnet udgift til indkøb af nedgravede affaldsbeholdere på omkring 8-9 mio. kr.

Efterspørgslen på nedgravede affaldsbeholdere er ydermere øget, da der er kommet en stigende interesse fra eksisterende boligafdelinger for at udskifte de nuværende skaktbeholdere og affaldsøer med nedgravede affaldsløsninger – senest i Kærene, hvor flere af de eksisterende etageboliger netop er i gang med etablering af nedgravede affaldsløsninger.

Til indkøb af flere nedgravede affaldsbeholdere i forbindelse med udbygning af Rødovre, og på grund af stigende interesse fra eksisterende etageejendomme, er det nødvendigt at forhøje leasingrammen med 15 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Indsamlingsordningen for nedgravede affaldsbeholdere er en del af Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald.

I henhold til Rødovre Kommunes indkøbspolitik skal leasingaftaler på over 5 år, eller mere end 100.000 kr. i årlig ydelse forelægges Økonomiudvalget og underskrives efterfølgende af borgmester/kommunaldirektør.

Økonomiske konsekvenser

De nedgravede affaldsbeholdere koster pt. i gennemsnit ca. 60.000 kr. pr. stk.

Teknisk Forvaltning foreslår, at den eksisterende aftale med KommuneLeasing med en ramme på 29 mio. kr., forhøjes til 44 mio. kr. Det vil sikre indkøb af beholdere til byudvikling og udskiftning af affaldsløsning hos interesserede etageboliger.

I forhold til det nuværende niveau kan forhøjelsen af rammen medføre, at den årlige ydelse, som Rødovre Kommune betaler for leasingsaftalen stiger med op til 1,6 mio. kr., når rammen er fuldt udnyttet, dog afhængig af renten for indgåelsen af de enkelte delaftaler.

Ydelsen finansieres via affaldsgebyrerne og indarbejdes i driftsbudgettet for affaldsområdet.

Ydelsen vil øge de samlede udgifter på affaldsområdet, i takt med at leasingrammen udnyttes. Den øgede udgift vil blive finansieret dels via tilgangen af nye boliger og dels via stigningen i grundgebyret for de boligtyper, som er omfattet af ordningen for nedgravede affaldsbeholdere.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten til budget 2022 er der i år 2022 afsat et rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje, og yderligere 11 mio. kr. i år 2023. Teknisk Forvaltning indstiller, at rådighedsbeløbet for begge år frigives til renovering af Jyllingevej. Renoveringen vil bestå af et mere grønt udtryk med flere træer - biodiversitet, reduktion af hastighedsgrænsen, nye kantsten og indsnævring af kørebanerne samt ny belægning.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at det fremlagte skitse- og dispositionsforslag godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 16,0 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på 5,0 mio. kr. i 2022 og 11,0 mio. kr. i 2023 til støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 15. marts 2022, pkt. 5:

Taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. marts 2022, pkt. 20:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budgettet for 2022 er der 5,0 mio. kr. til støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje, og yderligere 11 mio. kr. i 2023 i den langsigtede investeringsplan til støjreducerende belægninger - kommunens gennemskærende veje.

I forbindelse med budgetvedtagelsen er det besluttet, at renoveringen af Jyllingevej starter ved Motorring 3 mod Tårnvejskrydset.

Prioriteringskataloget for de gennemskærende veje blev behandlet og vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. oktober 2021. Det blev samtidig besluttet at indarbejde principperne i prioriteringskataloget i forbindelse med renovering af Jyllingevej.

Det forventes, at udgiften for renovering af strækningen af Jyllingevej fra kolonihaverne til Motorring 3, ca. 500 m, vil være noget højere end de 5 mio. kr., der er afsat i 2022. Derfor foreslås en løsning, hvor arbejdet påbegyndes i 2022, med en forventet udgift på 5 mio. kr. i 2022, og fortsætter i 2023, og også omfatter renovering af den østlige del af Jyllingevej, fra kommunegrænsen til København til Rødovrevej, samt ny asfalt på hele strækningen fra kommunegrænsen til København til Motorring 3. Strækningen fra Motorring 3 til kommunegrænsen til Glostrup er ikke med i denne renovering. Den strækning blev ombygget ca. 2012.

Dermed opdeles renoveringen af Jyllingevej i 3 etaper:

Etape 1: Fra Motorring 3 til kolonihaverne.

Etape 2: Fra Rødovrevej til kolonihaverne.

Etape 3: fra Københavns Kommune (kommunegrænsen) til Rødovrevej.

Koncept:
Vedlagte diagram (bilag) viser den langsigtede konceptplan for hele Jyllingevej. Ved indgangene i øst og vest plantes 3 rækker træer, 1 række i midterrabat, 1 række i hver af siderabatterne. De 3 rækker træer skaber en stærk grøn indgangsport til Rødovre Kommune.

Under træerne får græsset lov at vokse højt til gavn for biodiversiteten. Hvor der ikke er træer plantes mindre buske, udsås enggræs og lægges blomsterløg i et varierende forløb. Ved placering af træer, buske, enggræs og blomster tages hensyn til oversigts forhold og enkelte steder kan der være behov for klippet græs/lavere beplantning.

Variationen af træer, buske, enggræs og blomsterløg vil forskønne vejen og skabe en langt højere biodiversitet end i dag. Specielt træerne vil med deres store kroner, stammer, bark og rødder skabe levesteder og give føde til fugle og insekter.

På stykket mellem de to indgangsporte - mellem Rødovrevej og kolonihaverne - kan konceptet videreføres på længere sigt, så der plantes træer og buske, udsåes græseng og lægges blomsterløg i midterrabatterne, samtidig med at vejbanen indsnævres, så den understøtter en hastighed på 50 km/t. Det kræver, at kantsten i midterrabatter og siderabatter bliver omlagt, for at gøre midterabatterne store nok til træplantning. Det er derfor ikke et arbejde, der er med i denne renovering, da kantstenene blev renoveret i 2020.

Etape 1:
Der er lavet et dispositionsforslag for etape 1, strækningen fra Motorring 3 til kolonihaverne, som er vedlagt (plan og tværsnit – røde stiplede linjer viser henholdsvis eksisterende placering af kantsten og eksisterende tværprofil). Der kan komme mindre ændringer, når projektet bliver detailprojekteret.

Renoveringen vil bestå af indsnævring af vognbanerne, som bliver lidt smallere, men stadig med 2 vognbaner i hver retning. Ud for kolonihaverne er der i dag nogle smalle parkeringsspor og nogle mindre bede med træer. Parkeringspladserne er i dag smalle, hvilket resulterer i at der parkeres ind over cykelstien eller ud over vejbanen. I forslaget indsnævres cykelstien til 2 m, og der laves en rabat i 2,3 m bredde, hvor der vil være skiftevis parkeringslommer og plantebede med træer. Dermed bliver parkeringspladserne bredere og der sikres bedre forhold for både cyklister og bilister. Antallet af parkeringspladser reduceres, for at give plads til begrønning og biodiversitet. Parkeringspladserne anlægges i brosten sat i grus, som på Lørenskogvej. Det giver mulighed for at græs og andre planter kan vokse ind i fugerne og skabe en delvist grøn parkeringsplads. I midterrabatten plantes også træer på det meste af strækningen, og der etableres underbeplantning om beskrevet i konceptet.

Træerne i midterrabatten vil med tiden få en højde på op til ca. 20 m , som kan give modspil til det brede vejforløb. Træerne i siderabatterne vil med tiden blive ca. 12-15 m høje for at formidle skalaen fra den brede vej til kolonihaverne og parcelhusene. Desuden vil træerne mod nord skygge lidt for kolonihaver og parcelhushaver, hvilket er endnu et argument for at vælge mindre træer her.

Sunde og veludviklede træer kræver gode og store plantehuller, hvor eksisterende jord skal bortkøres og deponeres. Antallet at træer kan derfor blive justeret i forhold til jordens forureningsgrad og de indkomne priser i forbindelse med udbud af anlægsprojektet. Dette gælder for både den øst- og vestlige indgangsport.

Udover smallere kørespor, vil vejen få et lidt mere "snoet" forløb. I forhold til prioriteringskataloget er der arbejdet med en lidt bredere kørebane, ca. 0,2 m, for at få plads til en kantlinje, som skal være med til at lede bilisterne, især når det er mørkt. Om det er nødvendigt med kantlinjer, vil blive afklaret nærmere i projekteringsfasen.

Nuværende, slidte betonkantsten vil blive udskiftet til granitkantsten.

Der vil blive udlagt asfalt på kørebanen hele strækningen i etape 1.

Etape 2:
For strækningen ad Jyllingevej fra Rødovrevej til kolonihaverne er der sat nye kantsten mellem kørebane og cykelsti i 2020. For at undgå at disse kantsten skal sættes om, foreslås der indtil videre en visuel indsnævring af vognbanerne med afmærkning. I krydsene Jyllingevej/Tårnvej og Jyllingevej/Rødovrevej vil hellerne i krydset blive udskiftet til granitkantsten. Der vil blive udlagt asfalt på kørebanen på hele strækningen i etape 2. Den anslåede udgift til at omsætte kantsten, gøre cykelstien smallere og midterrabatten bredere, og plante træer, buske og anden beplantning i midterrabatten i denne etape anslås overslagsmæssigt at være ca. 11-13. mio. kr. og indgår ikke i dette skitse- og dispositionsforslag.

Etape 3:
For strækningen fra Københavns Kommune til Rødovrevej er der ikke lavet et dispositionsforslag endnu, men overordnet er planen at ombygge strækningen på samme vis, som strækningen i etape 1, dvs. indsnævring af kørespor og evt. et mere "bugtet" forløb og plantning af 3 rækker træer og underbeplantning i midt- og siderabat. På denne strækning er der en række indkørsler, så der vil være ingen eller begrænset mulighed for at lave parkeringslommer, da der også skal være plads til træer og grønne bede i siderabatterne.

Der vil blive udlagt asfalt på kørebanen på hele strækningen i etape 3.

Trafikale konsekvenser:
Under anlægsarbejdet må der forventes at blive meget trængsel og kødannelse, som i myldretiden også kan sprede sig til Tårnvej, da det er nødvendigt at inddrage et kørespor pr. retning til arbejdet (skiftevis mod siderabat og midterrabat). Dette gælder især for strækningen vest for Tårnvej, som er den mest trafikerede. Når arbejdet er slut, vil vejen have en smallere og lidt mere snoet kørebane og mere beplantning. Disse tiltag er med til at sænke hastigheden.

Reduktion af hastighedsgrænse:
Den smallere kørebane og mere snoet vejforløb i etape 1 og 3, og ændret kørebaneafmærkning i etape 2, skal få vejen til at fremstå som ikke egnet til en hastighedsbegrænsning på 60 km/t, og Københavns Vestegns Politi vil blive ansøgt om tilladelse til at reducere hastighedsgrænsen til 50 km/t (den normale hastighedsgrænse for byzone).

Valg af asfalttype:
Der bliver valgt en støjreducerende asfalttype, som den der kendes fra blandt andet Slotsherrensvej. Bliver hastigheden nedsat til 50 km/t, bidrager en sådan hastighedsnedsættelse i sig selv væsentligt til et lavere støjniveau.

Lov- og plangrundlag

Budget 2022 inkl. langtsigtet investeringsplan.
Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014).
Beslutningssag på Kommunalbestyrelsens møde den 26. oktober 2021 (Prioriteringskatalog - de gennemskærende veje).

Økonomiske konsekvenser

Forslaget for etape 1 forventes at ville koste ca. 9 mio. kr. inkl. tillæg for uforudsete udgifter. Dette er en del mere end det afsatte beløb på 5 mio. kr., derfor deles etape 1 over 2022 og 2023. Etape 2 og 3, som udføres i 2023, forventes at koste ca. 7 mio. kr. Priserne er beregnet på et overordnet niveau og et mere præcist prisniveau kendes, når der er indhentet tilbud på opgaverne.

Sammenlagt forventes den beskrevne renovering at koste ca. 16 mio. kr. Det foreslås derfor en frigivelse af 5 mio. kr. i 2022 og 11 mio. kr. i 2023. Udgiften vedrører hovedfunktion 2.28 - Kommunale veje.

Afledt drift:
Der forventes øgede afledte driftomkostninger på 100.000 kr. pr. år.

Tidsplan

Udførsel af etape 1 forventes at starte op i efteråret 2022 med udskiftning af kantsten og etablering af bredere siderabatter. Arbejdet fortsætter hen over vinteren og foråret med plantning af træer og plantning og såning i rabatter.

Etape 2 forventes udført i løbet af foråret/sommeren 2023.

Etape 3 forventes opstartet i foråret 2023 og afslutttet i efteråret 2023.

Under forudsætning af bevillinger fra 2024 foreslås arbejdet med renovering af de gennemskærende veje at fortsætte på Roskildevej fra 2024, over 2-3 år, afhængig af hvilke tiltag, der skal gennemføres.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Renovering af fortove i Rødovre Syd. Anlægsregnskab for bevillingen på 3,15 mio. kr. forelægges til godkendelse. Regnskabet viser et merforbrug på 45.827 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 45.827 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. marts 2022, pkt. 21:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Renoveringen af fortove i Rødovre Syd har bestået i fjernelse af eksisterende gamle asfaltbelægninger på fortovene, og lægning af 2 rækkers flisefortove. Der er renoveret fortove på hele Agerskovvej, en del af Vojensvej, og størstedelen af Frøslevvej. Herudover er der lavet en hævet flade i krydset Skodborgvej/Agerskovvej, og der er plantet træer i de 4 heller. Fjernelse af 2 bump på Skodborgvej er ikke udført, men forventes udført på Sti, vej og parkpuljen i 2022.

Bevillingen på 3.150.000 kr. blev givet af Kommunalbestyrelsen 28. april 2020.

Nedenfor aflægges regnskab for den samlede bevilling.

• Bevilling: 3.150.000 kr.
• Udgift: 3.195.827 kr.
• Merforbrug: 45.827 kr. 

Merforbruget skyldes, at der af praktiske grunde renoveres hele delstrækninger, fremfor at stoppe midt på en strækning. Hvis den sidste delstrækning ikke var medtaget, ville der have været et mindreforbrug på ca. 150.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære for Budget- og regnskabssystemet for kommuner, kapitel 7.2 om formkrav til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Renovering af fortove i Rødovre Syd viser et merforbrug på 45.827, som finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budgettet er der i investeringsoversigten afsat et rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. til opsætning af stibelysning på stien imellem Elstedvej og Jyllingevej i år 2023. Der ansøges om fremrykning af 0,1 mio. kr. af beløbet til 2022 og at projekts samlede rådighedsbeløb bevilges af hensyn til udarbejdelse af ansøgning om dispensation for fredningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der afsættes et rådighedsløb på 0,1 mio. kr. i 2022, som finansieres af kassebeholdningen, til belysning på stien imellem Elstedvej og Jyllingevej samt
2. at der gives en anlægsbevilling 0,8 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb på 0,1 mio. kr. i 2022 og 0,7 mio i 2023 til belysning på stien imellem Elstedvej og Jyllingevej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 15. marts 2022, pkt. 23:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I Budget 2022 er der i investeringsoversigten afsat 800.000 kr. i anlægsinvestering til opsætning af stibelysning på stien imellem Elstedvej og Jyllingevej i 2023.

Stiforløbet er delvis inden for fredningen af Harrestrup Å. Det medfører, at stibelysningen ikke kan anlægges, før der er givet en dispensation for fredningen.

Ansøgningen om dispensation kræver et konkret belysningsprojekt, som belyser konsekvenserne for det fredet område. Sagsbehandlingstiden af dispensationen kan tage op til 1 år. Der er derfor en stor risiko for, at belysningsprojektet ikke kan gennemføres i 2023, hvis anlægsmidlerne først frigøres i 2023.

Af hensyn til projektets gennemførelse i 2023 ansøges der om frigivelse af anlægsinvestering. Anlægsmidlerne skal bruges til at indgå aftaler med rådgiver og leverandør om at få udarbejdet et konkret belysningsprojekt til dispensationsansøgningen for fredningen af Harrestrup Å i 2022. En anden potentiel faldgruppe ift. tidsplanen er, at der i øjeblikket er stor efterspørgsel og lang leveringstid på materialer til belysning. En aftale og levering af materialer indgået i god tid vil gøre, at materialerne kan bestilles hjem og være leveret til igangsætning af arbejdet i 2023.

Med den forventet sagsbehandlingstid af dispensationen, forventes det, at den endelige dispensation for fredningen kan opnås i løbet første halvår af 2023, med opstart af anlægsarbejder i 3. kvartal 2023.

Lov- og plangrundlag

Budget 2022.
Lov om offentlige veje mv. Lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Fredningen vedrørende Rødovre Stadion og Stationparken, Afgørelse regnr. 07917.00.

Økonomiske konsekvenser

I forbindelse med at 100.000 kr. fremrykkes til 2022, vil rådighedsbeløbet i 2023 blive tilpasset svarende de resterende 700.000 kr.

Udgiften på 800.000 kr. vedrører hovedfunktionen 2.28 Vejanlæg.

Tidsplan

Ansøgning om dispensation 2. kvartal 2022.
Forventet opnået dispensation 2. kvartal 2023.
Anlægsopstart 3. kvartal 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som et led i udviklingen af Bykernen er der i Budget 2020 afsat 1.7 mio.kr. til afholdelse af en arkitektkonkurrence for et nyt byggeri til rådhusfunktioner i tilknytning til det eksisterende rådhusområde. I 2020-21 gennemførte Rødovre Kommune arkitektkonkurrencen.

Kommunalbestyrelsen tog på deres møde den 22. juni 2021 sag nr. 124 bedømmelsesudvalgets afgørelse til efterretning. Vinderen blev offentliggjort den 23. juni 2021.

Vinderen af konkurrencen blev WERK Arkitekter ApS sammen med Oluf Jørgensen A/S og be Hamburg GmbH. Vinderen har herefter været Rødovre Kommunes totalrådgiver på opgaven.

Kommunalbestyrelsen skal nu tage stilling til processen for inddragelse af borgere og foreninger i udviklingen af et projektforslag, der kan danne baggrund for det kommende udbud af totalentreprisen.

Indstilling

Direktionen indstiller,

at inddragelsen af borgere og foreninger gennemføres som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har sammen med totalrådgiveren inddraget interne brugergrupper i bearbejdningen af konkurrenceprojektet. Bearbejdningen omhandler de emner, der var udpeget i dommerbetænkningen, som den blev forelagt Kommunalbestyrelsen i juni 2021.

Derudover er der sket en teknisk bearbejdning af konkurrenceprojektet. Som opsamling på dette fastsættes principper for, hvordan den nye bygning skal fungere.

Principperne danner grundlag for den videre bearbejdning af projektet frem mod et projektforslag, der kan bruges i et kommende udbud af totalentreprisen. Projektforslaget forventes færdigt til sommer 2022, hvorefter udbuddet kan gennemføres.

Den næste fase er selve projekteringen, hvor totalrådgiveren på baggrund af principperne gennemtegner projektet, så det kan sendes i udbud. I denne fase skal både de interne brugere samt borgere og foreninger inddrages i arbejdet med at omdanne principperne til egentlige bygningsløsninger.

Overordnet set er den kommende bygning til rådhusfunktioner opdelt i 3 zoner:

• Et offentligt tilgængeligt dobbelthøjt rum, hvor alle kan komme ind direkte fra det omkringliggende byrum. Det er her vi tager imod borgere.
• Dernæst er der en mellemzone, der består af en række rum til borgersamtaler og servicefunktioner som toilet mv. Det forventes, at sundhedscenter samt rådgivnings- og behandlingsfunktioner ligger i den vestlige del af bygningen i forbindelse med mellemzonen.
• Bagved de funktioner og rum, der henvender sig til borgere og foreninger, ligger den administrative del af bygningen, hvor mange af bygningens interne arbejdspladser er placeret. Borgere og foreninger har som udgangspunkt ikke adgang til denne del af bygningen. Andre eksterne samarbejdsparter kan få adgang til denne del af bygningen efter aftale med medarbejdere tilknyttet arbejdspladserne i bygningen f.eks. i forbindelse med et møde.

Inddragelse af borgere og foreninger
Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune afholder en idéworkshop i foråret, hvor alle interesserede borgere, foreninger mv. kan melde sig til. Workshoppen skal omhandle, hvordan vi bruger de dele af bygningen, der henvender sig til borgere og foreninger, med udgangspunkt i borgernes og foreningernes ønsker og behov.

Teknisk Forvaltning tilrettelægger og afholder workshoppen sammen med totalrådgiveren. Overordnet vil programmet bestå af 3 dele; Den politiske rammesætning ved Borgmester Britt Jensen, præsentation af udviklingen i området og projektet ved stadsarkitekt Jesper Pagh og WERK arkitekter ApS. og derudover selve idéudviklingsworkshoppen. Det forventes, at workshoppen afholdes om aftenen den 4. maj 2022 i den nye sal på musikskolen og at arrangementet varer 3 timer. Workshoppen annonceres bredt og deltagelse vil kræve tilmelding.

Inddragelsen af foreningerne udover workshoppen tilrettelægges i samarbejde med de øvrige forvaltninger.

Interne brugergrupper
Sammen med totalrådgiveren har Teknisk Forvaltning inddraget de interne brugere i bearbejdningen af konkurrenceprojektet. Der har været fokus på, at bruge organisationens erfaringer for arbejdet og hverdagen til at bearbejde bygningen. Der er på nuværende tidspunkt nedsat seks interne brugergrupper.

Den allerede nedsatte følgegruppe af medarbejdere og ledere for ny bygning til rådhusfunktioner (Følgegruppen) har fortsat deres arbejde med at kvalificere medarbejdernes behov til en kommende arbejdsplads. Krav og behov tager udgangspunkt i de fem arketyper, der er en del af konkurrenceprogrammet. Følgegruppen fortsætter sit arbejde gennem hele forløbet frem til og også efter den nye bygning tages i brug.

Ud over Følgegruppen er der desuden to brugergrupper, der har bearbejdet projektet ud fra den interne brugervinkel. Det drejer sig om to specifikke funktionsgrupper, der henvender sig direkte til borgerne, henholdsvis Social- og borgerservice, Jobcenter, Børne- og Familieafdelingen m.fl. samt Sundhedscenter og Rådgivnings- og behandlingscenter.

Derudover er der tre tekniske brugergrupper, der ud fra deres fagspecifikke kompetencer drøfter drift- og vedligehold i bygningen, kantineforhold og forhold omkring de udvendige arealer ved bygningen.

De interne brugergrupper inddrages også i projekteringsfasen.

Proces
Den overordnede proces, som blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i februar 2020, er opdelt i 5 faser:

• Vision for arkitektkonkurrence og kommende byggeri (afsluttet).
• Prækvalifikation af deltagende teams til arkitektkonkurrencen. Det er lovpligtigt, at prækvalifikationen gennemføres med EU-udbud (afsluttet).
• Konkurrenceperiode med udvalgte konkurrenceteams. Konkurrenceperioden indledes efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af konkurrenceprogrammet (afsluttet).
• Bedømmelse af indkomne konkurrenceprojekter. Bedømmelsen foretages af et bedømmelsesudvalg bestående af udpegede repræsentanter for Kommunalbestyrelsen og udpegede fagdommere. Som støtte til bedømmelsen udpeges en række tekniske rådgivere. Bedømmelsesudvalget udvælger et eller flere vinderprojekt(-er), som forelægges Kommunalbestyrelsen (afsluttet).
• Bearbejdning af konkurrenceprojekt. Vinderprojektet skal bearbejdes, så det kan indgå i et samlet udbud (Igang).

Det næste skridt i processen er projekteringen, hvor der udarbejdes et projektforslag, der kan danne grundlag for det kommende totalentrepriseudbud. I denne fase involveres både eksterne og interne brugere.

I bearbejdningen af konkurrenceprojektet ses der på mulige synergier i hele området omkring Rådhuspladsen, herunder Viften, musikskolen, biblioteket og Rådhuset.

Lov- og plangrundlag

Udbudsloven, Planloven, Kommuneplan 2018, Helhedsplan for Bykernen, Rødovrestrategi 2020, Lokalplan 145 – Karrébyen, Forslag til Kommuneplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Der var i Budget 2020 afsat 1.7 mio.kr til afholdelse af en arkitektkonkurrence. Beløbet er bevilget straks ved vedtagelsen af budgettet den 5. november 2019, sag nr. 155. Tidsplanen for konkurrencen er blevet forsinket pga. Covid-19 og den største del af bevillingen er derfor anvendt i budgetåret 2021. Konkurrencen er afsluttet og projektregnskabet aflægges i forbindelse med kommunens samlede regnskab for 2021.

Gennemførsel af arbejdet med projekteringen finansieres af det rådighedsbeløb på samlet set 9,3 mio. kr., der er afsat til ny bygning til rådhusfunktioner i budget 2021, jf. anlægsbevillingssagerne til Kommunalbestyrelsen sag nr. 154 af den 28. september og sag nr. 182 af den 23. november 2021. Pt. er der afholdt udgifter for 1,2 mio. kr. i overførselssagen mellem 2021 til 2022, i marts møderækken ansøges restbeløbet overført til år 2022.

Tidsplan

Konkurrenceprojektet skal bearbejdes inden det kan sendes i udbud. Projekteringsfasen forventes afsluttet sommer 2022, hvorefter byggeriet kan sendes i totalentrepriseudbud.

Totalentrepriseudbuddet afholdes samtidig med udbuddet af de byggeretter Rødovre Kommune råder over i Gartnerbyen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med udviklingen af Gartnerbyen, er der forhandlet en aftale med Centrumkontorene, om mageskifte af areal. Mageskiftet sikrer Rødovre Kommunes kommende nye bygning med rådhusfunktioner, en bedre adgang til hovedstrøget.

Anlægsregnskabet vedrører indtægt fra opgjort differenceareal ved mageskiftet mellem Rødovre Kommune og Centrumkontorene samt indtægter fra udlejning af areal til Andersen biler.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merindtægten på 859.050 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udviklingen af Gartnerbyen, er der forhandlet en aftale med Centrumkontorene, om mageskifte af areal samt efterfølgende et tillæg til betinget aftale om mageskifte af areal.

Sidstnævnte aftale, er forhandlet grundet der i mageskiftet opstår et differenceareal i Rødovre Kommunens favør.

Mageskiftet sikrer Rødovre Kommunes kommende nye bygning med rådhusfunktioner, en bedre adgang til hovedstrøget.

I politisk sag nr. 114, vedrørende aftaleforhold ved fraflytning af lejemålet Gunnekær 62- 64, godkendt den 25. juni 2019 af Kommunalbestyrelsen, blev Teknisk Forvaltning bemyndiget til at indgå mageskifte, under forudsætning af Ankestyrelsens godkendelse. Et mageskifte sidestilles med salg uden udbud, efter udbudsbekendtgørelsen, og kræver at Ankestyrelsens samtykke er tilstede.

I politisk sag nr. 95, vedrørende tillæg til betinget aftale om mageskifte af areal, godkendt den 28. juni 2020 af Kommunalbestyrelsen, er der forhandlet et tillæg til betinget aftale med Centrumkontorene, om mageskifte af areal. Aftalen er forhandlet, grundet der i mageskiftet opstår et differenceareal i Rødovre Kommunes favør.

I politisk sag nr. 64, vedrørende fremrykning og frigivelse af anlægsmidler samt indtægtsbevilling for mageskifte, er der fremrykket 1,62 mio. kr. af det samlede rådighedsbeløb på 188,5 mio. kr. til Businesscasen for Karrébyen, til afholdelse af omkostninger til tekniske undersøgelser, valuarvurderinger af ejendomme og mageskifte.

Omkostningerne til mageskiftet er estimeret til at udgøre 170.000 kr. Endvidere blev der søgt om indtægtsbevilling for indtægt, som hidrører fra opgjort differenceareal ved mageskiftet mellem Rødovre Kommune og Centrumkontorene.

Efterfølgende opgøres arealet, som Rødovre Kommune lader indgå i mageskiftet, til at være 163 m2 større end det areal, som Centrumkontorene lader indgå. Arealet sælges til Centrumkontorene, med Ankestyrelsens bekræftelse på at dette lader sig gøre uden offentligt udbud. Jf. retningslinjerne i købsaftale indgået den 23. september 2020.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om Kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr 1051 af 15. oktober 2019).

Økonomiske konsekvenser

Det samlede anlægsregnskab kan opsættes således:

Salg af areal 163m2 matrikel 7u (momsfrit beløb) 1.408.320 kr.

Indtægter fra udlejning af areal til Andersen biler ved Sandbækvej 10B i 2020 - 2021: 626.130 kr.

I alt 2.034.450 kr.

Oprindelig indtægtsbevilling 1.175.400 kr.

Indtægten som tilgår kassebeholdningen er 859.050 kr.

Udgifter til landinspektør, Geodatstyrelsen etc., som er estimeret til at udgøre 170.000 kr. er afsat på anden bevillingssag.

Som konsekvens heraf aflægges der særskilt regnskab for disse udgifterne i en kommende sag.

Indtægten vedrører hovedfunktion 00.55 Diverse udgifter og indtægter og relaterer sig til businesscasen for Karrébyen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten for 2022 er der afsat et rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. til gennemførelse af energitiltag i Rødovre Kommunes bygninger. Tiltagene forventes at give en CO2-reduktion på 77 tons p.a.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. i 2022 til energitiltag i kommunale bygninger samt
2. at den foreslåede disponering af beløbet godkendes.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 15. marts 2022, pkt. 6:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten for budget 2022 afsat et anlægsbeløb på 6.000.000 kr. til energitiltag i kommunens bygninger. Generelt er tiltagene koordineret med den generelle bygningsvedligeholdelse, for at sikre den bedst mulige synergi.

Besparelsen på gennemførte energitiltag i kommunale bygninger geninvesteres i CO2-reducerende tiltag, med afsæt i kommunens kommende klimahandlingsplan.

Tiltagene forventes at forbedre kommunens CO2-udledning med 77 tons, svarende til 2% af Rødovre Kommunes CO2 udledning.

Teknisk Forvaltning foreslår på grundlag af egne analyser samt foreliggende energimærkninger, at energipuljen for 2022 disponeres til følgende aktiviteter:

Energirenovering af Islevbadet 2 mio. kr.
Ventilationsanlæg udgør en stor del af bygningers energiforbrug, der udskiftes ventilationsanlæg og udbygges på cts (central tilstandskontrol og styring). Et nyt anlæg vil medføre besparelser i el og varme, da de er udstyret med effektive motorer og bedre varmegenvinding. Der kigges på muligheden for at etablere solvarme som supplement til opvarmning af brugsvand. Etablering af termotæppe som tidligere foreslået.

Udskiftning af belysning til LED 0,6 mio. kr.
Gamle lyskilder bliver med tiden naturligt udfaset og erstattet med bæredygtige LED-armaturer. LED-belysning giver mulighed for at tilpasse farvetemperaturen efter brugernes funktion, samt opdatere belysningskravene. Derudover har LED en længere teknisk levetid, hvilket giver driftsbesparelser. De afsatte midler til ny belysning, vil primært blive prioriteret på børne- og skoleområdet.

Udskiftning/renovering af ældre ventilationsanlæg 0,8 mio. kr.
Ventilationsanlæg udgør en stor del af bygningers energiforbrug, og ældre anlæg kan med fordel udskiftes til nye energieffektive. Nye anlæg vil medføre besparelser i el og varme, da de er udstyret med effektive motorer og bedre varmegenvinding. Tiltagene vil afklares løbende efter egne analyser og målinger.

Etablering/udvidelse af den centrale styring (CTS) 0,75 mio. kr.
I takt med at der stilles større krav til bygningers tekniske installationer, for bl.a. at sikre et godt indeklima, kræver det mere styring og overvågning af tekniske anlæg. CTS gør det muligt at overvåge centralt og behovsstyre tekniske anlæg. Teknisk Forvaltning har de seneste år lagt vægt på bedre styring, hvilket har medført energibesparelser samt bedre indeklima for brugerne. De afsatte midler prioriteres på børne- og skoleområdet.

Klimaskærmsoptimeringer 0,6 mio. kr.
Efterisolering af klimaskærme indebærer alt fra isolering af lofte, vægge, terrændæk samt udskiftning af vinduer. Som udgangspunkt udføres klimaskærmsoptimeringer i forbindelse med andre bygningsarbejder, eller hvis klimaskærmen bidrager til dårlige termiske indeklimaforhold. Der planlægges i 2022 udført forbedringer af klimaskærmen i forbindelse med ventilationsprojekt på Hendriksholm Skole og Tandplejehuset og centralvarmeanlæg på Espevang.

Energioptimeringer på Rødovre Skøjte Arena 1 mio kr.
Der afsættes et rådighedsbeløb på kr. 1.000.000 til cts-styring, som vil gøre det muligt at monitorerer og styre energiforbruget. Herunder udskiftning af ventilationsanlæg og belysning.

Andre tiltag som afklares i løbet af året 0,25 mio kr.
Der afsættes et rådighedsbeløb på kr. 250.000 til tiltag, som afklares i løbet af året, herunder også etablering af solcelleanlæg hvis muligt og rentabelt.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Bekendtgørelse og Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.
Bekendtgørelse om Kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 128 af 1. februar 2019).

Økonomiske konsekvenser

Det forudsættes, at den samlede anlægsbevilling på 6.000.000 kr. forbruges til formålet i regnskabsåret 2022.

Energiforbedringstiltag kan lånefinansieres til blandt andet nedenstående tiltag:

• Energiforbedringsforslag jf. energimærkningen for den pågældende ejendom.
• Udskiftning/renovering af belysning, ventilationsanlæg, køleanlæg m.v., samt anlæg til styring af disse.
• Energiforbedringer jf. Bygningsreglementets regler for eksisterende bygninger.

Udgiften på 6.000.000 kr. vedrører hovedfunktion 6.45 administrativ organisation.

Besparelsen på gennemførte energitiltag er skønsmæssigt 500.000 kr. og vil blive udmøntet i de aktuelle institutioners energibudgetter. Den samlede besparelse vil herefter tilgå DK2020-puljen med henblik på investering i CO2-reducerende tiltag. Den konkrete udmøntning vil blive indarbejdet i den kommende budgetproces.

Tidsplan

Projektering, udbud og udførelse af de konkrete aktiviteter planlægges over perioden februar-december 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Sagen vedrører ansøgning om anlægsbevilling på i alt 8,25 mio. kr. til etablering af kunstgræsbane ved Islev Skole samt ansøgning om en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til fjernelse af forurenet jord.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 7 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022 til Helhedsplan idræt, renovering og udbygning,
2. at der gives en anlægsbevilling på 1,25 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2023 til Helhedsplan idræt, renovering og udbygning,
3. at der gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget i 2023, som finansieres af kassebeholdningen samt
4. at projektforslag og tidsplan godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. marts 2022, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetaftalen for 2022 afsat 10 mio. kr. til anlægsinvesteringer på idrætsområdet. De 10 mio. kr. er en del af en politisk ambition om at afsætte 100 mio. kr. over de næste 10 år. Børne- og Kulturforvaltningen har henover efteråret 2021 i samarbejde med Fællesrepræsentationen af idrætsforeninger i Rødovre (FiR) udvalgt tre projektforslag, der indstilles til politisk godkendelse med henblik på at igangsætte projekterne i løbet af 2022.

Kommunalbestyrelsen godkendte den 14. december 2021 i alt tre projekter, herunder at der etableres en ny kunstgræsbane med lysanlæg ved Islev Skole. Ansøgningen om en ny kunstgræsbane kommer fra i alt seks fodboldklubber (Orient Fodbold, Rødovre Boldklub, B77, Avarta, Islev Boldklub og BK Vest), der sammen har ønsket en 11-mands kunstgræsbane samt lysanlæg og hegn ved Islev Skole, således at der kan spilles i vinterhalvåret og i de mørke timer om vinteren.

Bane
Den eksisterende boldbane bruges i dag af Islev Skole og Orient Fodbold. Om vinteren benytter Orient Fodbold kunstgræsbanen ved Horshøjvej.

Banen anlægges som kunstgræsbane med indfyld af sand i stedet for gummigranulat, som eksempelvis er brugt ved banen ved Horshøjvej. Sandfyld har flere fordele. Det har højere vægtfylde end gummigranulat og forsvinder derfor i mindre grad fra banen. Det betyder, at der er mindre behov for opfyldning af indfyldsmateriale. Sand er desuden ikke skadeligt for miljøet og er dertil billigere i anlæg og drift.

Når projektforslaget er behandlet i Kommunalbestyrelsen, vil brugerne blive inddraget i den mere detaljerede proces med etablering af banen. Der knyttes desuden en rådgiver med forstand på kunstgræsbaner til projektet, så forvaltningen og brugerne dermed får kyndig vejledning til den videre proces.

Banen kan blive ca. 100x65 meter, hvilket ikke opfylder DBU’s officielle krav til banestørrelse i forhold til afvikling af kampe. Dette er klubberne indforstået med, da de ikke vil bruge banen til officielle kampe men til træning og træningskampe.

Lys
Der opsættes belysning langs banen, som kan fjernstyres og dermed variere i styrke og tændingstidspunkter. Der lægges vægt på, at lyset er brugervenligt og generer naboerne mindst muligt.

Miljø
Efter projektering vil der blive foretaget en miljøscreening af afledte lys- og lydgener ved den øgede brug af banen. Når projektering og miljøscreening er udarbejdet, arrangeres et borgermøde med mulighed for efterfølgende at indsende skriftlige høringssvar til forvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

I gældende kommuneplan og forslag til kommuneplan 2022 er området udpeget til offentligt formål, herunder sports- og idrætsanlæg. Områdets anvendelse ændres ikke, når banen omlægges til kunstgræs.

Der er ingen lokalplan for området.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2022 afsat i alt 100 mio. kr. til investeringer på idrætsområdet fordelt med 10 mio. kr. om året over de næste 10 år.

Anlægsomkostninger
Den forventede udgift til etablering af kunstgræsbanen anslås til 8,25 mio. kr. De 8,25 mio. kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 10 mio. kr. i 2022 og 2023. Forvaltningen anslog i sagen til Kommunalbestyrelsen den 14. december 2021, at projektet ville koste mellem 6,5 og 7,5 mio. kr. Projektet er som følge af prisstigninger samt øget rådgiverhonorar blevet 0,75 mio. kr. dyrere. I forbindelse med projektet er der i januar 2022 foretaget jordbundsprøver som forberedelse til projektet. Prøverne har desværre vist, at der er tale om forurenet jord, der skal bortskaffes, hvilket estimeres til ca. 1,5 mio. kr.

I forbindelse med etableringen af en ny overdækket rullehockey-hal, blev der i 2021 også konstateret slagger og forurenet jord. Kommunalbestyrelsen besluttede, at omkostningerne til håndteringen af slagger og forurenet jord blev finansieret af en tillægsbevilling, hvor midlerne blev taget fra kassebeholdningen jf. KB sag nr. 96 25. maj 2021.

Forvaltningen forslår på den baggrund, at ekstraudgiften til håndtering af den forurenede jord ved Islev Skole søges som en tillægsbevilling til jordforurening finansieret af kassebeholdningen i 2023.

Drift
De afledte driftsudgifter anslås til ca. 350.000 kr. årligt. I beløbet indgår leasing af maskine, som skal bruges til at pleje kunstgræsbanen, miljøvenligt tømiddel samt personaleudgifter (til vedligeholdelse af banen). Driften varetages af Børne- og Kulturforvaltningen.

Risikostyring
Det bemærkes, at Kommunalbestyrelsen med budget 2022 vedtog en budgetresolution omkring risikovurdering af anlæg med henblik på fremadrettet at være mere på forkant med prissætninger af anlægsprojekter. Formålet med denne er bl.a. at identificere og minimere risici, så man så vidt muligt undgår fordyrelser af anlægsprojekter. Forvaltningerne er på den baggrund i gang med at udarbejde et forslag til en model for risikostyring af anlægsprojekter, der kan bidrage til, at kommunens overordnede anlægsøkonomi overholdes.

Alle tre anlægssager igangsættes i 2022 med en forventning om, at en række af anlægsudgifterne først vil falde i 2023, så en ramme på ca. 10 mio. kr. på anlægsrammen i 2022 kan holdes. De øvrige udgifter forventes at falde i 2023.

Hvis der mod forventning bliver forbrugt mere end 10 mio. kr. i 2022, vil dette blive fremlagt på en særskilt mødesag i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Udgiften vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

Projektering og udbud: april-juni 2022.
Miljøscreening: juni-juli 2022.
Indhentning af miljøtilladelser: juni-juli 2022.
Borgermøde og høring: september-oktober 2022.
Udførelse: marts-juni 2023 (man kan ikke anlægge i frostvejr).
Ibrugtagning: juli 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har fået bevilget projektmidler af Socialstyrelsen til "Fritidspas for socialt udsatte børn og unge - § 15.26.25.10 i Rødovre Kommune".

Indstilling

Børne-og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der i 2022 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 1.170.123 kr. og tilhørende indtægt på 1.170.123 kr. til Kultur-og Fritidsudvalget samt
2. at den resterende del af bevillingen på 343.330 kr. indarbejdes som en udgiftsneutral bevilling i budget for 2023.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. marts 2022, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Et aktivt fritidsliv forbedrer børn og unges livskvalitet og skaber øget chancelighed. Derfor skal langt flere i Rødovre Kommune i fremtiden være en aktiv del af foreningslivet. Denne målsætning gælder i meget høj grad også kommunens udsatte børn og unge. Derfor arbejdes der med et fritidspas i Rødovre Kommune, som gør det muligt at yde kontingentstøtte til de børn og unge, som ikke på egen hånd har mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet. Dermed kan vi leve op til vore kommunale mål om, at ingen må stå ufrivilligt uden for idrætten i Rødovre Kommune.

Som meddelt i sag nr. 30 på Kultur-og Fritidsudvalgets møde den 8. juni 2021, har Børne-og Kulturforvaltningen søgt midler til "Fritidspas for socialt udsatte børn og unge" i puljen "Fritidspas til socialt udsatte børn og unge § 15.26.25.10" i Socialstyrelsen.

Børne- og Kulturforvaltningen søgte om i alt 1.844.800 kr. og har fået bevilliget 1.513.453 kr. Beløbet skal anvendes i perioden 01.01.2022 - 31.12.2023. Det ansøgte beløb blev af Socialstyrelsen reduceret med 331.347 kr. til lønudgifter og foreningstilskud. Der er fra Rødovre Kommune afsat 100.000 kr., der er bevilget af Folkeoplysningsudvalgets ramme.

Fritidspaspuljen skal bruges til 1) ansættelse af en fritidsvejleder og 2) indsatser vedrørende fritidspasset.

Ansættelse af en fritidsvejleder:
Det overordnede formål med fritidsvejlederen er at være tovholder på rekrutteringen af børn og unge til kommunens fritidspasordning. Jobbet består i at opsøge og vejlede unge, facilitere uddannelse af følgevenner og udbrede kendskabet til ordningen. Dermed bidrages også til overordnet at understøtte idrætstilbud for kommunens børn og unge med henblik på at fremme bevægelse, sundhed og læring, samt at øge medlemstallet i kommunens idrætsforeninger.

Der skal for perioden 1. maj 2022 - 31. december 2023 ansættes en fritidsvejleder med følgende ansvarsområder:

• Fritidsvejledning af børn og unge, samt deres familier, institutioner, skoler og idrætsforeninger.
• Tovholder på rekrutteringen af børn og unge til fritidspasset - herunder kommunikation til respektive brugergrupper og samarbejdspartnere.
• Etablere og understøtte en følgevenordning i tæt samarbejde med de lokale idrætsforeninger.
• Afholde dialogmøder med daginstitutioner, skoler, SSP, relevante fagpersoner, lokale interesserede, øvrige kommunale forvaltninger og almene boligområder mm. for at udbrede kendskabet til fritidspas-ordningen.
• Administration, projektledelse og økonomistyring i forhold til fritidspasset.
• Understøtte strategimålene i kommunens idrætspolitik og folkeoplysningspolitik generelt.

Socialstyrelsens rapporter om implementeringen i forskellige kommuner viser, at det er "helt nødvendigt at afsætte tid til en koordinerende fritidsvejleder / projektleder, som kan samle trådene og holde kontakt til alle involverede aktører, sikre projektevaluering samt holde opmærksomhed på fremdrift i implementeringsforløbet". At implementeringen kræver ressourcer skyldes også nødvendigheden af at få indsatsen forankret i foreningerne - og derigennem inddraget brugerne af ordningen.

Fritidsvejlederens arbejde forventes også at have positiv effekt på rekrutteringen af børn og unge generelt, da vejledning ofte alene kan føre til medlemsskab i en forening, uden brug af fritidspasset. Dermed indgår fritidsvejlederen i de overordnede målsætninger om at indsluse og fastholde børn og unge i foreningslivet.

Indsatsområder vedrørende fritidspasset:

Spydspidsforeninger:
Der igangsættes en ansøgningsproces med henblik på at udvælge fem foreninger, der vil indgå særligt aktivt i fritidspas-ordningen.

De fem foreninger skal være en del af/deltage i:

• Følgeven/tag godt imod kurser
  Der skal udarbejdes tre følgeven/tag godt imod kurser pr. år for at sikre, at følgevennerne ude i foreningerne er godt "klædt på", så de kan tage godt imod de nye børn og unge, særligt med fokus på fastholdelse.

• Foreningsworkshops
  Der skal laves opkvalificeringsindsatser for de udvalgte foreninger (+ evt. andre interesserede foreninger) i form af foreningsworkshops med henblik på at styrke deres kompetencer til at rumme udsatte børn og unge.

Fritidspasset:
Det vil være muligt for alle folkeoplysende foreninger at søge om tilskud på vegne af barnet / den unge til:

• Kontingentstøtte
  Tilskud til kontingentstøtte til én folkeoplysende aktivitet pr. år, dog max. 2.000 kr. Der er budgetteret med 400.000 kr. svarende til 100 fritidspas pr. år.

• Udstyrsstøtte
  Tilskud til udstyr, dog max. 500 kr. pr. år. Der er budgetteret med tilskud på i alt 40.000 kr. svarende til ca. 40 tilskud pr. år.

Derudover er der afsat økonomi til ekstern revision mv., hvilket er et krav fra Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen har for 2021 godkendt et tilskud på 917.881 kr. og for 2022 et tilskud på 252.242 kr. Begge tilskud udbetales i 2022. Under forudsætning af finanslovens vedtagelse med de forventede beløb, vil der blive givet et tilskud på 343.330 kr. i 2023.

Lov- og plangrundlag

Folkeoplysningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.
Bevillingen vedrører hovedfunktion 03.38 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter.

Tidsplan

01.01.2022 - 31.12.2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har modtaget 90.000 kr. fra Augustinus Fonden og 75.000 kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond til særudstillingen "Hasle og Heerup - det vi skaber".

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2022 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 165.000 kr. til Heerup Museum.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 15. marts 2022, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Støtten fra Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond skal anvendes til forårsudstillingen 2022 på Heerup Museum "Hasle og Heerup - det vi skaber". Udstillingen præsenterer en visuel dialog mellem Henry Heerup og samtidskunster Gudrun Hasle. Gudrun Hasle har lavet nye værker specialt til udstillingen, der er centreret omkring moderskab og skabelsen af nyt liv i kunsten.

I udstillingen undersøger og udfordrer Gudrun Hasle Henry Heerups ikoniske madonnafremstillinger og livmoder- og fosterformer, alt imens dette møde mellem generationer inviterer til refleksion over nye som gamle forestillinger om moderskab, familie, køn og krop.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.

Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Udstillingen har åbent fra 11. februar til 12. juni 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2022 har Kommunalbestyrelse i en budgetresolution ønsket, at ”administrationen skal undersøge muligheden for at etablere solceller på Tindehøj skole både til eget el-forbrug på skolen samt i undervisningsøjemed.”

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at redegørelsen tages til efterretning samt
2. at muligheden for, at kommunen etablerer flere solcelleanlæg på eksisterende bygninger indgår som en indsat i den kommende DK2020-plan mhp. at etablere et forsyningsselskab til at administrere solcelleanlæg på Tinderhøj skole og andre relevante bygninger i fremtiden.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. marts 2022, pkt. 18:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i budget 2020 besluttet, at der ved alle nye større byggerier (eller større renoveringsprojekter) laver en beregning af business casen ved at etablere solceller. I hver enkelt sag herom vil beregningsmetodik blive belyst for besparelsen/udgiften ved etablering af solceller.

Ved etablering af solceller på eksisterende bygninger som Tinderhøj Skolebyggeriet er der krav om, at kommunen opretter en forsyningsvirksomhed til håndtering af solcelleanlægget. Indtil nu har det været vurderet, at såfremt kommunen skal oprette et selskab hver gang, der skal opsættes et solcelleanlæg på en bygning, vil det være uforholdsmæssigt dyrt. Et selskab skal administreres, det skal have en bestyrelse, en direktion en revisor etc. Hertil kommer, at solcelleanlægget ikke blot kan overføre den producerede strøm til bygningen uden videre. Selskabet skal – i det her tilfælde – sælge strømmen til skolen. Selskabet skal opkræve og afregne afgift til staten, leje strømføring, der skal opkræves moms og betales et beløb til Energinet.dk.

Der kan i visse situationer opnås dispensation fra kravet om, at der skal oprettes et forsyningsselskab. Det er, hvis et solcelleanlæg er opsat før december 2020, eller hvis solcelleanlægget indgår i et nybyggeri eller en bygning, som bliver totalrenoveret (jf. ovenstående beslutning ifm. budget 2020).

Rødovre Kommune har i den forbindelse fået dispensation i forhold til solcelleanlægget på Tæbyvej 77 (Teknisk Forvaltning) og efter en flere forsøg også fået dispensation i forhold til Rødovre Kommunes byggelegeplads. Sidstnævnte anlæg er ikke sat i drift pt., baggrunden herfor er der afventes tildeling af nyt ID-nummer, før Energistyrelsen endeligt godkender idriftsættelse af anlægget under dispensationen.

I tilfældet med Tinderhøj Skole er der hverken tale om en ny bygning eller en totalrenovering. I sagens natur vil solcelleanlægget heller ikke være opført før december 2020. Der kan derfor ikke opnås dispensation fra kravet om, at der skal oprettes et forsyningsselskab.

På den baggrund og til trods for, at Tinderhøj Skole er grøn skole, indstilles det, at der i første omgang ikke arbejdes videre med at etablere et solcelleanlæg med tilhørende forsyningsselskab på skolen.

I tilknytning til ovenstående skal det dog tilføjes, at en kommune som noget nyt kan begrænse sig til at oprette blot et enkelt forsyningsselskab, som kan drive flere solcelleanlæg placeret på forskellige bygninger.

Dette kan give anledning til, at der i regi af DK2020 handlingsplanen kan arbejdes videre med at undersøge mulighederne for, at kommunen etablerer et selskab, som administrerer flere solcelleanlæg, herunder om det er økonomisk rentabelt for kommunen og om etablering og drift af et sådant selskab vil have indvirkning på kommunens bloktilskud. Der vil være behov for ekstern konsulentbistand til den undersøgelse.

Lov- og plangrundlag

Elforsyningslovens § 4 (LBK nr. 984 af 12/05/2021) stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Bekendtgørelse nr. 1396 af 23. juni 2021 om undtagelse af visse kommunale og regionale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse indeholder regler om mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Økonomiske konsekvenser

Ekstern konsulentbistand til diverse udredning omkring selskabsdannelse, estimeres til at andrage 100-150.000 kr.  Det økonomiske estimat vil indgå i DK2020-planen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ved udgangen af december 2021 blev der vedtaget en række ændringer af Folketinget i dagtilbudsloven. Loven omfatter minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud mv.

Kommunalbestyrelsen skal jf. dagtilbudsloven §5 føre tilsyn med det pædagogiske indhold i samtlige dagtilbud beliggende i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet, inddragelse af både kvantitative og kvalitative data samt inddragelse af både medarbejdere og forældrebestyrelsen i arbejdet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de foreslåede ændringer i "Ramme for tilsyn på Dagtilbudsområdet" samt justeringer i skabelon for tilsynsnotat godkendes,
2. at den ændrede procedure for offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilsyn samt tilsynsrapporter på Dagtilbudsområdet godkendes samt
3. at BSU får en samlet tilbagemelding på de gennemførte tilsyn hvert andet år i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapport på Dagtilbudsområdet.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. marts 2022, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lovgivningen vedrørende styrket kommunalt tilsyn med dagtilbud er trådt i kraft den 1. januar 2022 og skal være implementeret i kommunerne senest den 1. maj 2022. I denne sag beskrives den nuværende tilsynspraksis i Rødovre samt de centrale elementer i den nye lovgivning og. Udmøntning af midler til minimumsnormeringer blev behandlet på BSU-mødet den 16. marts 2021 (sag nr. 23). På BSU-mødet i april vil der blive fremlagt en orienteringssag om status på implementering af minimumsnormeringer i Rødovre.

De centrale elementer i den nye lovgivning vedrørende styrket tilsyn omhandler:

• Hvordan kommunen fører tilsyn med det pædagogisk indhold.
• Hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsyn og sikrer uvildighed i tilsynet.
• Hvordan kommunen anvender data i tilsynet.
• Hvordan kommunen håndterer processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner.
• Hvordan kommunen sikrer personalets og forældrenes inddragelse i det pædagogiske tilsyn på området.

I sagen præsenteres Børne- og Kulturforvaltningens forslag til, hvordan Rødovre Kommunes nuværende tilsynsramme kan tilpasses den nye lov.

Hvordan fører kommunen tilsyn med det pædagogiske indhold nu og fremadrettet
Den nuværende ramme for tilsyn på Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune, gældende frem til 1. maj 2022, blev udarbejdet og politisk godkendt i november 2019. Notatet er vedlagt som bilag i original form. Rammen er udviklet i et tæt samarbejde mellem dagtilbudsledergruppen og forvaltningen med udgangspunkt i den på det tidspunkt aktuelle lovgivning.

Pædagogisk tilsyn på Dagtilbudsområdet skal både have en kontrollerende funktion, der sikrer at dagtilbuddene lever op til loven og lokale politiske krav, samt have en udviklende funktion, som skal understøtte den fremadrettede udvikling af den pædagogiske kvalitet.

I efteråret 2021 blev der gennemført en evaluering af kommunens nuværende tilsynsramme, hvor samtlige dagtilbudsledere deltog. Evalueringen viste en høj grad af tilfredshed med tilsynsrammen. Da den oprindelige tilsynsramme i vid udstrækning understøtter den nye tilsynslov anbefales det at bygge videre på den nuværende ramme. I januar og februar 2022 har Dagtilbudsområdet været i dialog med alle dagtilbudsledere om den nye tilsynslov.

Det fremgår af lovgivningen, at tilsyn med det pædagogiske grundlag skal føres med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, hvilket allerede er praksis i Rødovre. Det fremgår også af lovgivningen, at pædagogisk tilsyn skal gennemføres minimum hvert andet år, hvilket også er praksis i Rødovre. Det anbefales således, at den nuværende ramme for tilsyn fastholdes (se bilag 1 – Ramme for tilsyn)

Hvordan anvender kommunen anmeldt og uanmeldt tilsyn og sikrer uvildighed i tilsynet
Den nye lov stiller krav om, at Kommunalbestyrelsen sikrer større uvildighed i tilsynet. For at sikre uvildighed skal der føres flere forskellige typer af tilsyn, hvilket i Rødovre sker gennem tre former for pædagogiske tilsyn:

1. Det løbende tilsyn, som tager udgangspunkt i det daglige samarbejde og kontakt mellem forvaltningens ledelse/ansatte og dagtilbudslederne.
2. Det anmeldte, systematiske og udviklingsorienterede tilsyn, som blandt andet består af planlagte observationer i dagtilbuddet og forudgående interview med medarbejdere.
3. Det uanmeldte tilsyn.

Langt de fleste pædagogiske tilsyn gennemføres på nuværende tidspunkt som planlagte, anmeldte tilsyn. Se beskrivelse af tidsplan og forløb ved et tilsyn i bilag 2 – Oversigt over anmeldt og uanmeldt tilsyn.

Rødovre vil fortsat føre disse tre former for tilsyn, men der sker dog en ændring i fordelingen af anmeldte og uanmeldte tilsyn. Tidligere blev uanmeldte tilsyn gennemført på baggrund af fx bekymrende henvendelser, samt som stikprøvekontrol. Fremover stiller dagtilbudsloven krav om, at cirka halvdelen af de pædagogiske tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn, for at sikre en højere grad af uvildighed i kommunens tilsynspraksis. Forvaltningen vil dog også fortsat gennemføre uanmeldte tilsyn ved bekymrende forhold.

Uvildigheden i tilsynet understøttes desuden ved adskillelse af tilsynsfunktion og understøttende udviklingsfunktion hos de tilsynsførende konsulenter. Det betyder, at en konsulent ikke kan stå for tilsynsopgaven, hvis konsulenten i forvejen har en særlig opgave i dagtilbuddet i form af for eksempel et udviklingsprojekt eller særlig rådgivning, der rækker udover almindelig drift. Dagtilbudsområdet vil løbende dokumentere, hvordan der sikres uvildighed mellem tilsyn og udviklingsopgaver.

Hvordan anvender kommunen data i tilsynet
Datainddragelse sker i form af tilsynsobservation, medarbejderinterview og inddragelse af dagtilbuddets læreplan i tilsynet. Med den nye lovgivning stilles krav om, at der inddrages både kvantitative og kvalitative data i tilsynet. I Rødovres nuværende tilsynspraksis udgøres tilsynets datagrundlag af følgende kvalitative data: interview med pædagogisk personale, observationer fra institutionens pædagogiske praksis, dagtilbuddets pædagogiske læreplan og skriftligt materiale fra tidligere tilsyn, dialog med ledelsen på baggrund af tilsynsrapport samt eventuel tidligere udarbejdet handleplan.

Forvaltningen anbefaler, at følgende kvantitative data fremadrettet også inddrages i tilsynets datagrundlag:

• Sprogvurderingsstatistik fra Rambølls program ”Hjernen og Hjertet”, som anvendes af kommunens integrerede dagtilbud og børnehaver.
• Fordeling mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale, som udarbejdes for alle dagtilbud. Forskningen viser, at fordelingen mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale kan have betydning for den pædagogisk kvalitet.

De kvantitative data er udvalgt på baggrund af allerede eksisterende data på Dagtilbudsområdet. En oversigt over fordelingen mellem uddannet og uuddannet pædagogisk personale er på nuværende tidspunkt de eneste eksisterende kvantitative data tilgængelige fra alle kommunens dagtilbud.

Hvordan håndterer kommunen iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner
Rødovre Kommune lever i stor udstrækning allerede op til kravene i den nye lovgivning vedrørende iværksættelse af skærpet tilsyn og udarbejdelse af handleplaner. På baggrund af det gennemførte pædagogiske tilsyn udarbejdes en tilsynsrapport, som drøftes med ledelsen i dagtilbuddet.

I forbindelse med lovændringen vil tilsynsrapportskabelonen blive let redigeret, da den samlede konklusion rykkes frem i begyndelsen af rapporten. Resten af skabelonen forbliver uændret (bilag 3 – Tilsynsrapportskabelon 2022 – 2023).

Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert dagtilbud og en samlet rapport for Dagplejen hvert andet år. På nuværende tidspunkt publiceres tilsynskonklusionerne på dagtilbuddenes hjemmesider. Fremover vil hele tilsynsrapporten offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

En tilsynskonklusion kategoriseres fortsat som en af tre følgende indsatser:

• En pædagogisk praksis, der kræver en generel indsats.
• En pædagogisk praksis, der kræver en fokuseret indsats.
• En pædagogisk praksis, der kræver en særlig indsats.

Hvis dagtilbuddets pædagogiske praksis kræver generel eller fokuseret indsats, udarbejder ledelsen på baggrund af dialog med konsulenten en handleplan for de kommende 12 måneder senest seks uger efter handleplansmødet.

Giver tilsynet anledning til at iværksætte en særlig indsats, planlægger forvaltningen et skærpet tilsyn og udarbejder en handleplan gældende for de næste seks måneder. Handleplanen udarbejdes straks efter tilsynet i samarbejde mellem dagtilbuddets ledelse, den tilsynsførende konsulent og dagtilbudschefen. Den udarbejdede handleplan skal endeligt godkendes af Dagtilbudschefen. Endnu et tilsyn gennemføres senest syv måneder efter første tilsyn. Dette tilsyn vil være uanmeldt.

Som en del af Rødovre Kommunes pædagogiske tilsynspraksis udarbejdes der altid en handleplan på baggrund af et tilsyn. Den tilsynsførende konsulent og dagtilbuddets ledelse udarbejder sammen et udkast til en handleplan i form af en plakat. På et efterfølgende møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter (se næste afsnit) drøfter man alle de forslag, som ledelsen og forældrene har og udvider plakaten. Efterfølgende udarbejder ledelsen den endelige version af handleplanen, som dagtilbuddet implementerer. Den nye lov stiller kun krav om udarbejdelse af en handleplan i de tilfælde, hvor der iværksættes et skærpet tilsyn. Rødovre har dog gode erfaringer med, at der udarbejdes handleplaner i forbindelse med alle pædagogiske tilsyn for at understøtte udviklingen af dagtilbuddenes pædagogiske kvalitet. Denne erfaring understøttes også af positive tilbagemeldinger i forbindelse med tilsynsevalueringen i efteråret 2020. Forvaltningen vurderer derfor, at det er meningsfuldt at fortsætte denne praksis.

Hvordan sikrer kommunen personalets og forældrenes inddragelse i det pædagogiske tilsyn
Inddragelse af medarbejdere og forældrebestyrelse finder allerede sted inden for den nuværende tilsynspraksis, men skal intensiveres især i forhold til forældrebestyrelserne. I den nye lovgivning er det blevet specificeret, at kommunen skal sikre, at forældrebestyrelsen orienteres om og kan komme med bemærkninger til handleplanen i forbindelse med et skærpet tilsyn. Samtidig har flere dagtilbudsledere efterspurgt, at tilsynskonsulenterne deltager i et forældrebestyrelsesmøde efter afsluttet tilsyn. Det vil understøtte en ensartet praksis i dagtilbuddene for dels den fortsatte kvalitetsudvikling og dels en øget forældreinddragelse i overensstemmelse med dagtilbudslovens intention.

Forvaltningen foreslår derfor, at der i tilsynsprocessen etableres et ekstra møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter og deltagelse af den tilsynsførende konsulent. Dette møde finder sted inden den endelige udarbejdelse af handleplanen, således at forældrebestyrelsens input kan inddrages i udarbejdelsen af handleplanen. Da der i Rødovre udarbejdes handleplaner i forbindelse med alle tilsyn og ikke kun skærpede tilsyn, vil det ekstra møde med forældrebestyrelsesrepræsentanter også indgå ved alle tilsyn.

Afrapportering og offentliggørelse af tilsyn
Hele tilsynsrapporten skal fremadrettet udgives på dagtilbuddets hjemmeside, så den er offentligt tilgængelig for både nuværende og eventuelt kommende forældre.

Børne- og Skoleudvalget vil derudover få en samlet tilbagemelding på de gennemførte tilsyn i Rødovre som en del af Dagtilbudsområdets kvalitetsrapport, der udarbejdes hvert andet år.

Lov- og plangrundlag

Loven om ændring af dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn m.v.) (LOV nr. 2594 af 28/12/2021).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De foreslåede ændringer implementeres fra den 1. maj 2022. der planlægges evaluering af den fornyede tilsynsmodel i efteråret 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med kommunens otte skoler udarbejdet kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Rødovre Kommune for skoleåret 2020/2021, som hermed fremlægges.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at kvalitetsrapporten 2020/2021 tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 15. marts 2022, pkt. 20:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for skoleåret 2020/2021 skildrer et skoleområde i fortsat stabil positiv udvikling, og som uundgåeligt har været påvirket af covid-19, herunder af nedlukninger og omskiftelige rammer for skolernes arbejde. Rammerne for skolernes arbejde har i perioder været præget af, at stamklasserne har været eneste omdrejningspunkt, ligesom onlineundervisning er blevet et velkendt greb, skolerne har måtte anvende. Andre perioder af året har omvendt været mere ”almindelige” med fysisk fremmøde, normale skemaer, undervisning på tværs og alt det andet, som er med til at skabe den gode og varierede skolehverdag for børn og unge. Skoleledelserne, såvel som medarbejdere på skolerne, har i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen haft et stærkt fokus på kerneopgaven at sikre børn og unges faglige udvikling, læring og trivsel, at skabe rammer for, at alle børn og unge var en del af fællesskaber samt haft fokus på at skabe en så genkendelig hverdag for børn og unge som muligt.

Skolernes egne kvalitetsrapporter tegner et billede af, at der er gang i mange lærerige, fællesskabende og vigtige indsatser på de otte skoler. Flere skoler bygger ud og om, og vi gør samlet set plads til stadig flere børn og unge. Nogle skoler er blevet profilskole eller står over for at skulle blive det. Vigtigst af alt kan det fremhæves, at børnesynet er blevet et gennemgående afsæt for arbejdet med læring og trivsel på alle skoler.

Der er fortsat indsatsområder, som data i kvalitetsrapporten peger på, at de enkelte skoler og skoleområdet samlet set skal arbejde yderligere med. Nedenfor fremhæves både de områder, hvor skoleområdet er i god fremdrift og områder, der skal have en styrket opmærksomhed, og hvor der skal iværksættes flere tiltag.

Opsamling på de politiske mål om skolernes faglige udvikling
Der ses overordnet en stabil og positiv faglig udvikling på Rødovres skoler i skoleåret 2020/2021. I afgangsprøverne er der således en positiv fremgang i karaktergennemsnittene i alle fag. I dansk og fællesprøven i naturfagene lever skolerne samlet op til det politiske mål om at ligge minimum på landsgennemsnittet. Dette er endnu ikke tilfældet i engelsk og matematik, hvor skolernes karaktergennemsnit ligger lidt under landsgennemsnittet. I de samlede bundne prøvefag indfrier skolerne det politiske mål om som minimum at ligge på landsgennemsnittet med 8,2 i kommunen mod 7,9 på landsplan. Det er i denne forbindelse vigtigt at understege betydningen af de særlige forhold med ophævelse af sidste standpunktskarakter til prøvekarakter i de tilfælde, hvor prøvekarakteren var lavere end sidste standpunktskarakter (jf. bekendtgørelse 515 af 24. marts 2021) samt i de fag, hvor de unge ikke skulle til prøve. Disse forhold kan betyde, at resultaterne ikke udelukkende kan tolkes som et udtryk for en positiv faglig udvikling, og kan betyde et fald i karakterniveauet fremadrettet. Trods de særlige forhold er det værd at bemærke skolernes flotte udvikling og ikke mindst den læring, der er opstået af at arbejde med prøvefagene under særlige vilkår.

Der er flere unge i kommunen, der får et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til en ungdomsuddannelse. Det politiske mål om, at alle unge får et adgangsgivende karaktergennemsnit er ikke helt opfyldt endnu, men er tæt på at nå målet om 100%, da det er steget til 96,5% i 2020/2021 mod 91,5% for to år siden.

I de nationale test ses overordnet stabile resultater på skolerne uden markante negative eller positive udviklinger, hvor det store flertal af børn og unge får gode resultater i testene. I forhold til det politiske mål om ”kontinuerlig udvikling med fokus på top og bund” ses en positiv udvikling i bunden, da færre elever får resultater i testene, der falder i kategorien dårlig, samtidig er der desværre også færre, der får fremragende resultater. Særligt kan dansk læsning på 8. årgang fremhæves, da der her ses en stigning på 5 procentpoint i andelen af unge, som får gode resultater. På 6. årgang ses et minimalt fald i andelen med gode resultater, og på 4. årgang ses et fald på 4 procentpoint i andelen af børn, som får gode resultater i dansk læsning. I matematik ses et lille fald i andelen som får gode resultater på 8. årgang på 2,2 procentpoint og på 6. årgang et fald på 5,5 procentpoint. Aktuelt ser det således ud til, at dansk læsning på den nuværende 5. årgang samt matematik på den nuværende 7. årgang er relevante indsatsområder for skolerne. Skolerne forholder sig til de konkrete resultater på de enkelte skoler og tilrettelægger herudfra relevante tiltag med henblik på den fortsatte faglige progression, hvilket er uddybet i de enkelte rapporter.

Der ses ligeledes en positiv udvikling i Hogrefes ordlæseprøve 1 i 2. klasse, hvor færre end tidligere og nu næsten ingen børn befinder sig i den ”dårligste” kategori, ’før-fasen’, i skoleåret 2020/2021.

Opsamling på det politiske mål om børn og unges trivsel
Trivslen blandt børn og unge på Rødovres skoler kan generelt beskrives som værende stabil i skoleåret 2020/2021. Det er positivt set i lyset af de omskiftelige og til tider udfordrende forhold under covid-19-pandemien med nedlukninger og skiftende rammer for børn og unges hverdag. Den stabile sociale trivsel vurderer Børne- og Kulturforvaltningen kan være et udtryk for skolernes særlige fokus på netop understøttelsen af børn og unges trivsel, med intensive indsatser ifm. covid-19, hvor mere struktur, længere faglige forløb og kortere skoledage var nogle af de greb, der blev iværksat.

Til trods for det stabile trivselsniveau lever skolerne samlet set ikke op til det politiske mål om en opadgående positiv udvikling i trivselsmålingerne. Nogle trivselsparametre i den nationale trivselsmåling er faldet lidt på mellemtrin og i udskoling. Det gælder fx den faglige trivsel, imens at temaet ”ro og orden” til gengæld steget. Den sociale trivsel er fortsat høj på mellemtrin og i udskolingen med 3,9 på skalaen fra 1 til 5, hvilket er lige under landstallet. I indskolingen ses også et stabilt trivselsniveau, hvor andelen, der er glade for deres klasse, stort set er uændret. Der ses en lille positiv udvikling, hvor lidt færre børn ofte føler sig alene, og lidt flere børn nogle gange føler sig alene i deres klasse. Der er derudover lidt færre børn i indskolingerne, der angiver, at der ikke er nogen, der driller dem, og lidt flere børn oplever tit at blive drillet, hvilket naturligvis skal være et fortsat fokusområde og allerede er det i skolernes arbejde med gode læringsmiljøer.

Indskolingsbørnenes oplevelse af at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne er ligesom ved seneste kvalitetsrapport det trivselstema, hvor de angiver den ringeste trivsel, da 46% svarer nej til dette. Børne- og Kulturforvaltningen forventer, at resultatet er påvirket af læringsmiljøet under covid-19, hvor den virtuelle undervisning må antages ikke at have gjort elevinddragelsen nemmere. Disse vilkår peger på den fortsatte vigtighed af, at alle skoler arbejder yderligere med elevinddragelse.

Status på skoleområdets tværgående udviklingsindsatser
I forhold til de tre fælleskommunale udviklingsindsatser, der startede i skoleåret 2018/2019, viser skolernes kvalitetsrapporter, at de tre indsatser har fået rodfæste både på skolerne og på tværs af det samlede skoleområde. I indsatsen Læringsfællesskaber for alle er de pædagogiske indsatsteams (PIT) i skoleåret 2020/2021 godt i gang på alle skoler, og man er på skolerne også i gang med at videreudvikle, herunder for nogen skolers vedkommende at udvide eller omstrukturere PIT. Der arbejdes ligeledes i PIT med mange gode metoder og aktiviteter med henblik på at styrke trivslen og understøtte de enkelte klasser og lærere i dette. I Teknologi og Innovation arbejdes der på skolerne bl.a. med fokus på teknologi og innovation som dimension i alle fag og med hvordan T&I-teams kan understøtte fællesfaglige forløb og projektuger. I rammen af Fremtidens Skole har skolerne bl.a. haft fokus på de fysiske læringsmiljøer og differentierede læringsrum, ligesom medarbejdere fra skolerne i uddannelsesforløbet professionelle læringsfællesskaber bl.a. har arbejdet med en systematisk evalueringskultur. Pga. de store snitflader ml. Fremtidens Skole og den nye indsats Sundhed og Trivsel har skolelederne i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen besluttet, at netværket Fremtidens Skole skifter navn til netværket Sundhed & Trivsel og således fremadrettet vil understøtte og kvalificere skolernes arbejde med indsatsen.

Opfølgning og den videre proces
Børne- og Kulturforvaltningen har en fornem opgave med at understøtte skolerne i kerneopgaven og de politiske mål, og her anvendes kvalitetsrapporten som et centralt værktøj. Helt konkret har skolechefen løbende en-til-en-møder med skolelederne om skolens arbejde med udviklingen af driften. I de seneste måneder har der ligeledes været drøftelser med skoleledelsen og faglige ressourcepersoner omkring skolens fokus på den faglige udvikling. Disse dialoger fortsætter henover året, og her indgår kvalitetsrapporterne samt de resultater og den udvikling, som rapporterne skildrer, også. Derudover rammesætter Børne- og Kulturforvaltningen en proces, hvor skoleledelserne i fællesskab arbejder med rapporternes indhold og resultater. Udover at læse hinandens rapporter og derved lære af de forskellige tilgange og indsatser, vil der blandt andet blive arbejdet med, hvordan skolerne kan styrke arbejdet med data i forhold til den faglige og trivselsmæssige udvikling.

Kvalitetsrapportens resultater, den faglig progression og elevernes trivsel samt fremgang i søgningen til ungdomsuddannelser giver anledning til, at Børne- og Kulturforvaltningen understøtter det videre arbejde således, at det bliver muligt for Børne- og Skoleudvalget at følge skoleområdets videre arbejde med de fælleskommunale udviklingsindsatser og faglige tiltag, der allerede er sat i gang. Indsatserne Læringsfællesskaber for alle, Sundhed og Trivsel samt Teknologi og Innovation herunder TekX kan og skal således fortsat være med til at styrke børn og unges læring, trivsel og udvikling. Der sættes fremadrettet et særligt fokus på yderligere at styrke den faglige progression samt understøtte, at alle unge i Rødovre får et karaktergennemsnit, der er adgangsgivende til ungdomsuddannelser. Arbejdet består blandt andet af videreudvikling af faglige forløb, som alle børn og unge i kommunen skal deltage i samt konkrete faglige og tværfaglige forløb på den enkelte skole med særligt fokus på udskolingen. Udviklingen sker lokalt og tværkommunalt med afsæt i drøftelser, inddragelse af børnenes og de unges stemmer, videndeling og ikke mindst forskningsperspektiver.

Et vigtigt område, der derudover yderligere skal styrkes i Rødovres skoler er elevinddragelse, da en stor del af børnene i indskolingen fortsat giver udtryk for, at de oplever ikke at være med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. Eleverne giver ofte udtryk for, at det er motivations- og forståelsesskabende for dem, når de inddrages i læringsforløb. Det gør dem ligeledes klogere på deres egen læring og forstærker deres nysgerrighed og faglige udvikling. Flere af skolerne har taget hul på arbejdet og elevinddragelsesfokus ses blandt andet på Hendriksholm Skole i deres udvikling af rettighedsprofilskolen med oprettelsen af et børneråd, som har tråde ud i alle klasser. Ligeledes har Nyager Skoles projektbaserede profil forskellige bud på at inddrage børn og unges ideer i udviklingen af løsninger i projektuger. Her erfarer skolen, at børnene er mere optagede af deres egen læring i samspil med kammeraterne. Alle skoler arbejder med inddragelse af børn og unges ideer og meninger som et vigtig element i den projektbaserede tilgang, herunder ifm. projektopgaven og de særlige projektuger med fokus på teknologi og innovation. Kommunens børne- og ungesyn, der i regi af Læringsfællesskaber for alle, er blevet et gennemgående afsæt for arbejdet med læring og trivsel på alle skoler, forventer Børne- og Kulturforvaltningen også vil bidrage til at styrke den inddragende tilgang til arbejdet med børn og unge. Børne- og ungesynet har allerede nu skabt et styrket fokus på børn og unges ressourcer og er således et godt afsæt for inddragelse af børn og unge bredere set i skolerne, ligesom elevinddragelse på alle skoler også vil være et fokus fremadrettet i forskellige læringsforløb og projektuger.

Den faglige trivsel er faldet i udskolingen, og for Børne- og Kulturforvaltningen vil det derfor være et fokusområde i videreudviklingen af udskolingen på den enkelte skole og på tværs af skoleområdet de kommende år med henblik på at øge den faglige trivsel blandt ved at skabe faglig motivation. Den sociale trivsel er stabil i både indskoling, mellemtrin og udskoling, og imens det naturligvis er positivt, at den ikke er faldet markant, vil det være et fokusområde for Børne- og Kulturforvaltningen at sikre, at den sociale trivsel blandt Rødovres børn og unge fremadrettet er stigende.

Kvalitetsrapporten fremadrettet
Børne- og Kulturforvaltningen følger senere på året op på og fremlægger forslag om kvalitetsrapportens fremtidige form og indhold. Aktuelt afventes Børne- og Undervisningsministeriets udmeldinger om frihedsgrader på folkeskoleområdet, herunder blandt andet kvalitetsrapporten.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen (af 1. oktober 2021).
Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. BEK nr. 204 af 13. marts 2020.
Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid19 i skoleåret 2021/2022. BEK nr. 1350 af 24. juni 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2020/2021 og fremadrettede opfølgende initiativer.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budget 2022 blev aftaleparterne enige om at se på behovet for væresteder til hjemløse i Rødovre Kommune og herunder se på mulighederne for inden for de eksisterende tilbud at styrke indsatsen for hjemløse. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opfølgning på budgetresolutionen til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 15. marts 2022, pkt. 22:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2022 blev aftaleparterne enige om at se på behovet for væresteder til hjemløse i Rødovre Kommune og herunder se på mulighederne for inden for de eksisterende tilbud at styrke indsatsen for hjemløse.

Der er ved den seneste hjemløsetælling i 2019 talt 43 hjemløse fra Rødovre Kommune. Heraf 12 som lever på gaden, to på herberg, 23 bosiddende hos familie/venner, en på hospital og resten andet/uoplyst. Den næste hjemløsetælling offentliggøres i september 2022.

Størstedelen af borgerne i målgruppen for et værested for hjemløse vil være borgere, som lever på gaden. Ofte trækker de ind mod København, hvor der er flere muligheder både i form af væresteder og overnatningsmuligheder, som passer deres behov. Ligeledes finder de forskellige typer af sociale fællesskaber i København, som de finder tryghed i.

I Rødovre Kommune har vi kontakt med de få borgere, som lever på gaden og arbejder sammen med dem om at finde en egnet bolig eller en plads på herberg. I det øjeblik kommunen får besked om, at borgeren tager ophold på et herberg, tager kommunen kontakt til herberget og borgeren med henblik på at få udarbejdet en plan for det videre forløb, herunder boligindstilling og tilbud om en støttekontaktperson.

Rødovre Kommune har i perioden 2017-2019 været en del af et projekt omkring Housing First i samarbejde med Socialstyrelsen. Housing First er en evidensbaseret tilgang til hjemløshed med fokus på, at borgeren får sin egen bolig med tilbud om støtte hurtigst muligt. Housing First er ligeledes den gennemgående tilgang i regeringens nye hjemløseudspil fra oktober 2021 ’Alle skal have et hjem – En ny vej ud af hjemløshed’. Rødovre Kommune arbejder fortsat efter tilgangen, men er udfordret af manglen på billige boliger og særligt nu set i lyset af, at Kærene i december 2021 er udpeget som 'Forebyggelsesområde'. De kommende ungeboliger ved Rødovrehallen i 2023 forventes at løse noget af problematikken med manglen på billige boliger, særligt til de unge hjemløse.

Når den hjemløse borger får sin egen bolig i Rødovre Kommune, arbejder vi med at opbygge en dagligdag, en normal døgnrytme og ikke mindst bygge bro til nogle af de fællesskaber, som findes lokalt for eksempel i nogle af vores aktivitets- og samværstilbud.

Vi har tre aktivitets- og samværstilbud i Rødovre Kommune: Aktivitetshuset, Det Røde Hus og et tilbud i Kærene. De tilbyder forskellige former for aktiviteter, men fælles for dem alle er tilbuddet om at træde ind i et fællesskab med andre og få støtte fra personalet til det, som borgeren måtte have behov for. Hvis en borger, der lever på gaden, selv opsøger et af vores aktivitets- og samværstilbud, hjælper vi naturligvis med at finde den rette hjælp.

Her er vi også godt hjulpet af vores nye tilbud 'Mød Mig', hvor borgerne kan komme direkte ind fra gaden og få hjælp. Social- og Sundhedsforvaltningen har eksempler på, at hjemløse borgere har rettet henvendelse til 'Mød Mig' og fået hjælp til at finde en plads på et herberg og til at ansøge kommunen om en bolig.

Det er Social- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at Rødovre Kommune imødekommer de hjemløse borgeres forskellige behov, og at der ikke er behov for at etablere et værested. Det begrundes blandt andet med, at flere af de hjemløse søger mod København, samt at tilbuddet ’Mød Mig’ har styrket kommunens indsats for hjemløse ved at give borgerne mulighed for at komme direkte ind fra gaden og få hjælp. Social- og Sundhedsforvaltningen har i sit samarbejde med Udsatterådet drøftet behovet for et værested til hjemløse, og Udsatterådet deler forvaltningens vurdering.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til udpegning af medlemmer til Integrationsrådet for perioden 1. april 2022 til 31. marts 2026. I følge forretningsordenen skal der udpeges mindst syv og højest 11 borgere i kommunen. Da der imidlertid alene er indkommet seks personlige indstillinger, foreslår forvaltningen, at Kommunalbestyrelsen udpeger disse til Integrationsrådet sammen med de øvrige repræsentanter og tilforordnede.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til udpegning af medlemmer til Integrationsrådet godkendes,
2. at endnu ikke udpegede repræsentanter og borgere indtræder i Integrationsrådet uden yderligere behandling, når indstilling foreligger samt
3. at der igangsættes en proces inden næste udpegning med henblik på, hvordan der sikres den bedste inddragelse af borgere med anden etnisk herkomst end dansk.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. marts 2022, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalvalget udpeger Kommunalbestyrelsen nye medlemmer til Integrationsrådet for perioden 1. april 2022 til 31. marts 2026. Der er i alt indkommet seks personlige indstillinger til Integrationsrådet. Det foreslås, at Integrationsrådet etableres med de seks udpegede borgere. Ligeledes indstilles, at der kan suppleres med op til 11 borgere i perioden uden yderligere behandling, når indstilling foreligger.

Social- og Sundhedsforvaltningen har fulgt den vedtagne procedure, herunder anmodet organisationer, råd og udvalg om at udpege repræsentanter og suppleanter til Integrationsrådet. Derudover er der to gange annonceret i Rødovre Lokal Nyt, udarbejdet informationsfoldere til udlevering i Jobcentret og Borgerservice, mens en digital løsning og yderligere information om processen har været tilgængelig på Rødovre Kommunes hjemmeside siden årsskiftet.

I samarbejde med det nuværende Integrationsråd er der blevet afholdt informationsmøde for interesserede borgere på rådhuset den 26. januar 2022. Her mødte en rødovreborger frem.

Borgere, der har meldt deres interesse, og som opfylder de formelle kriterier for opstilling til Integrationsrådet, er vedlagt i bilaget. Her er angivet borgernes navn, etniske oprindelse, køn, alder, uddannelse og arbejde.

På baggrund af ovenstående oplysninger har Social- og Sundhedsforvaltningen vurderet, at den samlede gruppe af kandidater tilgodeser etnisk mangfoldighed, ligestilling mellem køn, uddannelses- og erhvervsmæssig mangesidighed og engagement i samfundslivet – herunder deltagelse i foreningsliv mv.

I bilaget findes ligeledes en oversigt over de udpegede fra organisationer, bestyrelser og udvalg samt tilforordnede fra Børne- og Kulturforvaltningen såvel som Social- og Sundhedsforvaltningen.

I øvrigt udpeges seks faste repræsentanter efter indstilling fra henholdsvis:

• Folkeoplysningsudvalget
• Fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer
• FH Hovedstaden
• Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
• Skolebestyrelserne i Rødovre, samt
• Forældrebestyrelserne på daginstitutionsområdet.

To tilforordnede fra forvaltningen deltager i møderne uden stemmeret.

Da ikke alle faste repræsentanter på nuværende tidspunkt er udpeget, foreslår forvaltningen, at disse indtræder i Integrationsrådet uden yderligere behandling, når udpegninger foreligger. Skolebestyrelserne og DA har meddelt, at de ikke har mulighed for at udpege repræsentanter til rådet.

Integrationsrådet afholder konstituerende møde medio april 2022 med konstituering af formand.

Forvaltningen kan konstatere, at det er vanskeligt at få den fornødne interesse for at deltage i Integrationsrådets arbejde, jævnfør antallet af indstillede personer. Forvaltningen foreslår derfor, at der inden næste udpegning til Integrationsrådet er en proces omkring, hvordan integrationsperspektivet bedst styrkes, således at der er en god og stærk inddragelse af personer med anden etnisk herkomst end dansk.

Lov- og plangrundlag

Lov om integration af udlændinge i Danmark § 42.

Økonomiske konsekvenser

Budget 2022 – Integrationsrådets aktiviteter.

Tidsplan

Medlemmerne er udpeget for perioden fra 1. april 2022 til 31. marts 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne har fra januar 2022 overtaget en række statslige opgaver fra de fire nuværende International Citizen Centre, hvilket omhandler modtagelse og registrering af internationale arbejdstagere og studerende, som tilflytter kommunen. Kommunernes Landsforening opfordrer kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler med de oprindelige Internationale Citizen Centre.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger et forslag til at udarbejde og indgå en samarbejdskontrakt med International Citizen Centre East under Københavns Kommune om den fortsatte administration af området.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommune udarbejder og indgår en samarbejdskontrakt med Københavns Kommune om modtagelse og registrering af internationale arbejdstagere og studerende, som tilflytter kommunen.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. marts 2022, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunerne har som led i økonomiaftalen for 2022 overtaget en række statslige opgaver fra de fire International Citizen Centre (ICS) fra januar 2022. Opgaverne omhandler modtagelse og registrering af internationale arbejdstagere og studerende, som tilflytter kommunen, herunder vejledning om rettigheder, services som jobsøgningskurser, vejledning om ansøgning af skattekort mv. Derudover er der sket en ændring i bekendtgørelsen om folkeregistrering fra juli 2022, der stiller øgede krav til kommunernes kontrol af internationale borgeres identitet.

Samarbejdskontrakt
International Citizen Service East (ICS-East) samarbejder allerede med 29 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland, herunder Rødovre Kommune. Kommunernes Landsforening opfordrer til, at kommunerne også fremadrettet indgår samarbejdsaftaler med ICS-kommunerne om at varetage eksisterende såvel som nye opgaver. Rødovre Kommune er i den forbindelse blevet kontaktet af Københavns Kommune om et fortsat samarbejde og indgåelse af en samarbejdskontrakt.

Københavns Kommune foreslår, at de nuværende opgaver, såvel som de ekstra opgaver og krav, lægges i ICS-East. ICS-East vil varetage opgaver fra staten, leve op til den øgede kontrol med internationale borgeres identitet samt fortsat levere en række serviceydelser. Opgaverne er uddybet nedenfor.

Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Rødovre Kommune indgår en samarbejdskontrakt med ICS-East under Københavns Kommune. Opgaven er omfattende og kompliceret, kræver særlige kompetencer og faglighed, samt adgang til særlige IT-systemer. Indsatsen kan derfor med fordel løftes i en større enhed som ICS-East.

Nye opgaver fra staten
Hver enkelt kommune fik fra 1. januar 2022 ansvaret for følgende opgaver:

• Vejledning om rettigheder og pligter på det danske arbejdsmarked.
• Modtagelse og registrering af EU/EØS-borgere, der har arbejdsløshedsydelse (dagpenge) med fra hjemlandet.
• Services til udenlandske jobsøgere såsom engelsksprogede jobsøgningskurser.
• Koordination, drift, visitation samt betjening af ICS-telefon og -mail.
• Vejledning om online ansøgning af skattekort.
• Modtagelse og videresendelse af manuelle ansøgninger til Skattestyrelsen.

Der er desuden sket en ændring af bekendtgørelsen om folkeregistrering. Pr. 1. juli 2022 stilles der øgede krav til kommunernes kontrol af internationale borgeres identitet, når de for første gang skal CPR-registreres i Danmark. Den enkelte kommune skal:

• Udarbejde forretningsgange for og fastsætte ensartede minimumskrav til identitetskontrolprocessen.
• Sikre tilstrækkelig uddannelse af medarbejdere til at forestå identitetskontrolprocessen.
• Føre tilsyn med kontrolprocessens udførelse.
• Skriftligt oprette dokumentation for myndighedens overholdelse af kravene i nr. 1-3.

Hvis Rødovre Kommune indgår samarbejdskontrakt med ICS-East, vil ICS-East varetage ovennævnte opgaver og fortsat levere følgende services til samarbejdskommunernes internationale borgere:

• CPR-registrering for internationale borgere.
• Udstede sundhedskort samt valg af læge.
• Visitere borgerne samt besvare telefon og mail mm.
• Udstede opholdsbeviser for EU-borgere (via Styrelsen for International Rekruttering og Integration), som er til stede fysisk i ICS alle dage.
• Udstede NemID/MitID.

Lov- og plangrundlag

Aftale om kommunernes økonomi for 2022.

Økonomiske konsekvenser

Kommunerne kompenseres for opgaverne under ét via 'Det Udvidede Totalbalanceprincip' (DUT) med i alt 4,7 mio. kroner. Rødovre Kommunes andel heraf er ca. 33.000 kroner i 2022, hvilket svarer til det beløb, som Rødovre vil blive opkrævet af Københavns Kommune i forbindelse med indgåelse af samarbejdskontrakten.

Tidsplan

Kontrakten indgås pr. 1. april eller snarest herefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Jobcenter har fået tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om puljemidler til beskæftigelsesindsatsen på i alt 1.667.500 kr. til medfinansiering af uddannelsesforløb til ledige. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger hermed en nærmere beskrivelse af de målgrupper og aktiviteter, der er omfattet af puljerne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at de to puljer godkendes samt
2. at der i 2022 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på i alt 1.667.500 kr. og en tilhørende indtægt på i alt 1.667.500 kr. for de to puljer til Beskæftigelsesudvalget.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. marts 2022, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Jobcenter har ansøgt om midler fra en række puljer på beskæftigelsesområdet og har i alt fået bevilget 1.667.500 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). De ansøgte tilskud er imødekommet for:

• Den regionale uddannelsespulje.
• Puljen til uddannelsesløft.

Den regionale uddannelsespulje
Tilskuddet udgør i alt 1.052.500 kr.

Jobcentret kan med midlerne fra den regionale uddannelsespulje give flere ledige mulighed for at deltage i korte, erhvervsrettede kurser inden for områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der ses en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Kommunen kan således få dækket 80 procent af sine udgifter til køb af korte, erhvervsrettede kurser, der fremgår af den regionale positivliste i det RAR-område (regionale arbejdsmarkedsråd), hvor kommunen er beliggende, eller af positivlisten i de tilstødende RAR-områder.

Bevillingen er fordelt til alle landets kommuner på baggrund af kommunernes andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet).

Puljen til uddannelsesløft
Tilskuddet udgør i alt 615.000 kr.

Jobcentret kan med midlerne fra puljen om uddannelsesløft få dækket 80 procent af udgifterne til køb af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelse, jævnfør bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft nr. 1122 af 03/07/2020. Formålet er at give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, tilbud om en erhvervsuddannelse, eller give kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere over 30 år, der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, tilbud om et grundforløb på en erhvervsuddannelse.

Bevillingen er fordelt til alle landets kommuner, som aktivt har tilkendegivet, at de ønsker midler fra puljen til uddannelsesløft. Fordelingen er sket ud fra kommunernes andel af ledighedsberørte dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse.

Med 'Aftale om ekstraordinært løft af ledige' kan ledige i målgruppen få ret til et uddannelsesløft på 110 procent af den hidtidige dagpengesats i perioden fra 1. august 2020 til

31. december 2021, hvis uddannelsen er inden for mangelområder. I lyset af COVID-19 er denne ret forlænget til ligeledes at omfatte 2022. Derudover ændres reglerne om genindplacering i dagpengesystemet, så dagpengemodtagere ikke får beregnet en ny og lavere sats, så længe de er omfattet af uddannelsesløftet.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Udgiften og indtægten på i alt 1.667.500 kr. for de to puljer vedrører funktion 5.68.98, beskæftigelsesordninger.

Tidsplan

Tilskuddene skal anvendes til aktiviteter, der påbegyndes i perioden fra 1. januar 2022 frem til 31. december 2022.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen bevilgede i 2020 4 millioner kr. til et tværgående kompetenceudviklingsforløb for hele organisationen. Grundet covid-19 blev forløbet først igangsat i 2021.

Formålet med projektet er at skabe nye velfærdsløsninger samtidig med, at organisationen udvikler nye kompetencer i forhold til dialog og inddragelse af borgerne og evnen til at arbejde på tværs af hele organisationen.

Forvaltningen vil i denne sag give en orientering om, hvor langt projektet er nu.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Afsættet for kompetenceudviklingsprojektet er Rødovre Kommunes vision ”Sammen om Rødovre”, som handler om, at vi skal være en stærk velfærdskommune, der bygger på fællesskaber, dialog og læring. Det skal vi også være i fremtiden, selvom mange ting ændrer sig omkring os.

Derfor handler kompetenceudviklingsprojektet om at gennemføre projekter, hvor vi skaber nye velfærdsløsninger samtidig med, at vi får ny læring og styrker organisationens kompetencer i at arbejde med relationer både i forhold til borgere og virksomheder og i forhold til kolleger på tværs af kommunen.

Udviklingsforløbet blev startet op den 5. oktober 2021, hvor der blev afholdt et kick off i Rødovrehallen. Her deltog ca. 250 ledere, repræsentanter fra MED samt andre relevante medarbejdere. På kick off blev der givet en introduktion til en lang række udvalgte temaer.

På baggrund af drøftelserne på kick off er der indtil videre afholdt 10 workshops, hvor deltagerne skulle formulere udviklingsprojekter. I løbet af foråret vil der blive afholdt yderligere workshops.

De afholdte workshops har ført til igangsætning af et stort antal konkrete udviklingsprojekter, der medfinansieres af midler fra kompetenceudviklingsbevillingen. Projekterne og størrelsen på medfinansieringen er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

• Stærkest mulig indfrielse af Sammen om Rødovre med særligt fokus på
  - Borgerinvolverende fokus
  - Tværgående fokus (kan både være på tværs af forvaltninger, områder, afdelinger)
• Antal involverede og/eller mulighed for skalering
• Økonomi: mest mulig effekt af bevillingen
• Størst mulig læring (kompetenceudvikling)

 I alt er der disponeret 1,8 mio. kr. fra bevillingen til følgende projekter:

• TekX: Et fællesskab i Rødovre for store og små med plads til virkelyst og skabertrang.
  Hovedelementerne i udviklingsprojektet TekX 2.0 - Sammen skaber vi Rødovre - er et aktionslærings- og kompetenceudviklingsforløb, der skal uddanne interne ledere og medarbejdere fra forskellige forvaltninger til at kunne involvere borgere, eksterne interessenter og bidragsydere i udviklingen og kvalificeringen af fremtidens TekX.

• Sammen om en tidlig indsats.
  Projektet skal udvikle samarbejdet mellem Dagtilbudsområdet og Børne- og Familieafdelingen, så den tidlige indsats for børn i alderen 0-6 år styrkes. Det skal ske ved at skabe større viden om hinandens fagområder, og ved at afprøve nye samarbejdsformer mellem Dagtilbudsområdet, BØFA og børnenes forældre.

• Helhedsorienteret indsats og én plan – en mulig model i Rødovre kommune.
  Formålet med projektet er primært at udvikle og kvalificere indholdet af en fremtidig Rødovre model for en helhedsorienteret indsats og én plan for de borgere, der både har brug for en arbejdsmarkedsindsats og en social indsats.

• Borgernær hjemmepleje.
  Rødovre Kommunes hjemmepleje ønsker at skabe rammerne for, at hjemmeplejen bliver mere borgernær og for, at borgerne oplever en større kontinuitet med færre medarbejdere i deres hjem. Derudover skal medarbejderne i den udvalgte hjemmeplejegruppe klædes på til i højere grad end i dag at kunne agere brobygger mellem borgeren og det omkringliggende civilsamfund.

• Fælles værdier på tværs af kulturelle skel – tværgående opgaveløsning.
  Formålet med udviklingsprojektet er at styrke det tværgående samarbejde i opgaveløsningen mellem medarbejdere, der er beskæftigede inden for RKR, og de institutioner, de betjener, hvor det er muligt for rengøringsmedarbejderne at bidrage til institutionens daglige opgaver.

• Sammen om Kulturen – en kulturpolitik, der bygger ovenpå stærke rødder og ser fremad.
  Formålet er at skabe en relevant og dynamisk kulturpolitik for Rødovre, der skabes ved netop at inddrage og afspejle de mennesker, der bor i byen og de mange kulturelle ressourcer, byen har. Politikken skal være retningsgivende for udvikling af nye kulturelle fællesskaber.

• Vejen mod en fælles servicekultur på ny teknisk plads – samt ledelse heraf.
  Formålet med udviklingsprojektet er at udvikle en fælles udviklings- og servicekultur for de forskellige driftsområder, der samles på Ny Teknisk Plads.

På baggrund af de workshops, der gennemføres i foråret, forventes der yderligere et antal projektansøgninger. Disse vil blive vurderet i slutningen af maj.

Blandt projekterne vil blandt andet indgå et tværgående projekt, som samler op på tilgange og erfaringer med borgerinddragelse i de enkelte projekter. Målet er at sikre en fælles tværgående læring og metodeudvikling, der kan blive en varig kompetenceudvikling for hele organisationen.

Alle, der har noget at bidrage med, har mulighed for at kunne deltage undervejs i forløbet. For nogle vil det allerede være i forbindelse med de planlagte workshops, for endnu flere i forbindelse med gennemførelse af konkrete udviklingsprojekter og forhåbentlig for mange i forbindelse med implementering af nye løsninger.

Kompetenceudviklingsprojektet er formidlet bredt ud til alle medarbejdere. Ca. 200 har indtil videre deltaget i workshops, og 500 deltager i udviklingsprojekterne.

Der er lavet en video, der fortæller om projektet. Videoen kan ses på kommunens hjemmeside www.rk.dk/sammen-om-roedovre-sammen-skaber-vi-ny-velfaerd. Herudover er der oprettet en underside på RK-Intra, hvor medarbejderne kan følge projektet, herunder blandt andet læse om de forskellige workshops samt se projektansøgningerne.

Økonomiske konsekvenser

Projektomkostningerne afholdes inden for den afsatte bevilling.

Tidsplan

Projektet forventes afsluttet ultimo 2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I efteråret 2021 har forvaltningen gennemført styringsdialogmøder med alle almene boligorganisationer med hjemsted eller afdelinger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentliggøre en redegørelse for de gennemførte styringsdialogmøder.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at redegørelsen for styringsdialogmøderne mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styringsdialogen udgør en vigtig del af kommunens tilsyn og samarbejdet med de almene boligorganisationer. Styringsdialogen er det formelle forum, hvor kommunen og boligorganisationen drøfter udfordringer i boligorganisationen, samarbejdet generelt og gør status over boligorganisationens drift, herunder økonomi, bygnings- og boligmæssige forhold samt beboernes trivsel.

Grundlaget for drøftelserne på styringsdialogmøderne er boligorganisationernes årsregnskaber, styringsrapporterne og konkrete verserende sager. For boligorganisationerne er der i almenboligloven opstillet en række målsætninger, hvorefter boligorganisationerne skal sikre: En forsvarlig og effektiv drift, økonomisk og socialt velfungerende boligafdelinger og beboerdemokrati samt bæredygtighed ved renoveringer og nybyggeri.

Tilsynet arbejder for, at styringsdialogmøderne med beboerdemokraterne og boligorganisationens repræsentanter ikke blot er en formel skrivebordsøvelse, men også baseres på boliorganisationens aktuelle udfordringer og succeser. For tilsynet har det stor værdi at få indtryk af forholdene i virkeligheden. Derfor afholdes styringsdialogmøderne så vidt muligt hos boligorganisationerne og gerne på skiftende adresser fra år til år.
Boligorganisationens repræsentanter gav udtryk for, at man oplever en god dialog og dagligt samarbejde med kommunen og tilsynet har samme oplevelse.

Dagsordenen på styringsdialogmøderne er opmærksomhedspunkterne i styringsrapporterne og de særlige udfordringer, der måtte være for de enkelte organisationer og afdelinger. Derudover har de gennemgående temaer på årets møder været boligafdelingernes effektivitetspotentiale, renoveringsbehovet i afdelingerne samt beboerklagenævnets arbejde.

De fleste boligorganisationer har afdelinger, der står foran renoveringsprojekter af mere eller mindre gennemgribende karakter. I langt de fleste tilfælde kan renoveringsarbejderne gennemføres ved egne midler og låntagning uden støtte fra Landsbyggefonden. I branchen er der generelt øget fokus på at kortlægge afdelingernes vedligeholdelsesstand og sikre at der via huslejen er hensat passende midler til den løbende vedligeholdelse. På styringsdialogmøderne blev behovet for passende vedligeholdelseshensættelser drøftet herunder boligorganisationens ansvar for bebyggelsernes vedligeholdelse og at undgå vedligeholdelsesefterslæb på den ene side og beboernes ønske om at holde huslejen nede på den anden side.

Boligorganisationerne bliver målt på driftseffektivitet med det formål at spare på driftsudgifterne ved at foretage bæredygtige indkøb af varer og tjenesteydelser, optimering af energiudnyttelse, samdriftsaftaler etc. Med få undtagelser er der ifølge den anvendte beregningsmodel effektiviseringspotentiale i alle afdelinger. Boligorganisationens bogføringspraksis har dog stor betydning for, hvordan effektivitetstallene kommer til udtryk. Effektivitetstallene giver derfor i mange tilfælde ikke et retvisende billede af, om afdelingen drives effektivt og om det reelle effektiviseringspotentiale. Boligorganisationerne har generelt fokus på at finde de bedste og billigste løsninger for at holde huslejeudviklingen i ro. De mest oplagte effektiviseringspotentialer er for de fleste boligafdelingers vedkommende udnyttet og i flere tilfælde, er det bevidste beboervalg ikke at spare på bestemte områder, f.eks. ejendomsfunktionærer.

Boligorganisationerne har noteret sig ønsket om flere billige boliger i kommunen, og er alle meget interesserede i at bygge mere både på egne arealer og på nogle af de nye arealer, hvor der planlægges opført alment boligbyggeri, f.eks. i bymidten.

Beboerklagenævnets arbejde har i 2021 været et tema på styringsdialogmøderne. Beboerklagenævnet er et tvistenævn, der giver beboerne mulighed for at klage over boligorganisationens dispositioner blandt andet i forbindelse med flytteafregninger, forbrugsregnskaber, husordenovertrædelser og beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer.

Der er ikke mange sager i beboerklagenævnet i Rødovre Kommune. I 2020 var der 25 sager og i 2021 var der 32. De fleste sager omhandler forbrugsregnskaber og fraflytningssager, hvor sidstnævnte kan være økonomisk belastende for en afdeling, hvis boligorganisationen taber. De fleste boligorganisationer har faste procedurer for gennemførelsen af flyttesyn, således at synet bliver holdt inden for lovens frister, og der sikres god billeddokumentation som bevis for boligorganisationens istandsættelseskrav mod fraflytter. Boligorganisationerne søger generelt at undgå tvister ved at gå i dialog med beboerne, hvis der er uenighed og forfølger ikke ubetydelige krav.

Kortlægning af offentligt tilgængelige legepladser blev drøftet på styringsdialogmøderne. Der er forskellig tilgang til om afdelingernes legeplads ønskes synliggjort yderligere. Mange af de store legepladser bliver allerede brugt af andre børn end dem, der bor i afdelingen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 164, stk. 2 og bekendtgørelse om drift af almene boliger § 112.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som en del af Budget 2022 vedtog Kommunalbestyrelsen en budgetresolution om ”styrket rekruttering, fastholdelse og tidlig indsats på velfærdsområderne”. Der er afsat 1,5 mio. kr. i forbindelse med budgetresolutionen.

Vores redegørelse vil tage udgangspunkt i den del af HR-strategien 2022-2025, der omhandler rekruttering og fastholdelse, og som samtidig udgør vores plan for indsatserne. Indsatserne er udarbejdet med stor inddragelse af ledere og MED-udvalg og er godkendt af Hovedudvalget.

Redegørelsen vil endvidere indeholde en kort omtale af tidlig indsats på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at redegørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2022 blev der udarbejdet en budgetresolution om ”styrket rekruttering, fastholdelse og tidlig indsats på velfærdsområderne”. Af redegørelsen fremgår bl.a. at ”Forvaltningen skal derfor sikre en aktiv rekrutterings- og fastholdelsesstrategi til gavn for borgere og allerede ansatte – men også nyansatte i Rødovre Kommune”.

Aftaleparterne har ønsket en politisk sag i starten af denne valgperiode med konkrete planer for indsatser, der styrker rekruttering, fastholdelse og tidlig indsats på alle velfærdsområderne, og at disse udarbejdes i tæt samarbejde med ledere, medarbejdere og de faglige organisationer.

Specifikt for dagtilbudsområdet skal planen blandt andet sikre ressourcer til bedre praktikforløb for pædagogstuderende i Rødovre, så det bliver attraktivt for de nyuddannede pædagoger at søge tilbage til Rødovre. Det skal gøres muligt at støtte op om arbejdet med at få merituddannet pædagogmedhjælpere og arbejdsløse med en lang videregående uddannelse til pædagoger (den såkaldte sporskiftemodel). Endelig skal de ekstra ressourcer bruges på at understøtte arbejdet for børn i udsatte positioner samt sikre, at indsatserne igangsættes tidligt nok og i et tæt samarbejde med PPR og BØFA.

Vores redegørelse vil tage udgangspunkt i den del af HR-strategien 2022-2025, der omhandler rekruttering og fastholdelse, og som samtidig udgør vores plan for indsatserne.

Redegørelsen vil endvidere indeholde en kort omtale af tiltag ift. tidlig indsats på dagtilbudsområdet.

Rekruttering og fastholdelse
Rekruttering og fastholdelse udgør et af hovedområderne i vores HR strategi for 2022-2025. Der vil i løbet af de næste 4 år derfor blive arbejdet meget aktivt med udvikling og implementering af konkrete rekrutterings- og fastholdelsesindsatser. Indsatserne vil have særlig fokus på at løse udfordringerne på de store velfærdsområder. Vi prioriterer de ekstra ressourcer til central understøttelse af netop disse områder. I prioriteringen indgår også fortsat udredning af specifikke rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer med henblik på at igangsætte de mest relevante og effektive indsatser ift. de problemer, man oplever ude på arbejdspladserne. Endelig opprioriteres samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og vores egen indsats som uddannelsessted.

I denne redegørelse omtales kort de væsentligste tværgående indsatser. I HR strategien, som er vedlagt som bilag, kan man se en mere fyldestgørende omtale.

Attraktiv uddannelseskommune
Vi vil styrke oplevelsen af Rødovre Kommune som en attraktiv uddannelseskommune og kvaliteten i vores uddannelsesindsats inden for de store velfærdsområder. Målet er, at vi herved dels bidrager til at styrke uddannelsernes værdi og attraktivitet for de studerende, dels gør vores arbejdspladser mere attraktive for de studerende/praktikanter som mulig fremtidig arbejdsplads. I de kommende år vil vi også arbejde på at ansætte flere på merit-uddannelser, i sporskifte og på-vej-til forløb.

Uddannelsesindsatsen indgår også som en del af en større fælleskommunal rekrutteringsindsats for alle kommune i hele hovedstadsregionen. Herudover har vi sammen med en række kommuner indgået konkrete uddannelsespartnerskaber med Københavns Professionshøjskole og SOSU H.

Indsatserne, der er udarbejdet i samarbejde med fagområderne og de faglige organisationer, er samlet i en egentlig uddannelsesstrategi. Strategien udmøntes i et tæt samarbejde mellem de involverede parter.

Mere målrettet og professionel rekruttering
På baggrund af konkrete erfaringer, vurderer vi, at vi kan komme langt ved at blive bedre til at nå potentielle ansøgere. Vores arbejdspladser skal derfor understøttes i at skrive bedre og mere målrettede jobopslag og bruge nye, appellerende kommunikationsformer som f.eks. video og målrettet annoncering på sociale medier. Indsatsen vil især blive rettet mod stillinger på de store velfærdsområder.

Vi vil desuden gøre vores jobside på rk.dk nemmere at navigere i, og kommunens jobside skal opdateres med relevant information om Rødovre Kommunes arbejdspladser. Interviews med nyansatte har vist, at flere af vores ansøgere aktivt bruger kommunes jobside, da de ønsker at arbejde lokalt. Herudover oprettes en jobagent for at gøre ledige stillinger nemt tilgængelige for jobsøgende.

Øget indsats ift. fastholdelse
For at styrke fastholdelsen vil der blive udarbejdet et koncept for modtagelse og introduktion af nyansatte. Konceptet skal sikre, at nyansatte er klædt på til at kunne begå sig på arbejdspladsen og på den måde sikre, at medarbejderen hurtigt føler sig kompetent i sit nye job.

Der vil endvidere blive sat fokus på muligheden for at øge andelen af medarbejdere på fuld tid og/eller et højere timeantal for deltidsansatte der ønsker det. Vi skal fortsat være åbne over for, at muligheden for deltid kan opleves som et attraktivt gode og dermed bruges som et fastholdelsesredskab. Arbejdet igangsættes Hovedudvalget.

I HR-strategiens løbetid vil mulighederne for at introducere seniorpolitiske tiltag også blive undersøgt med henblik på at gøre det attraktivt at udskyde fratrædelsestidspunktet for vores ældre medarbejdere.

Samtidig vil vi undersøge muligheden for at bruge fratrædelsessamtaler som et lokalt værktøj til at reducere personaleomsætningen og medvirke til at gøre arbejdspladsen endnu mere attraktiv for nuværende og fremtidige ansatte.

Øvrige tiltag
En del indsatser vil ske mere lokalt på den enkelte arbejdsplads eller inden for et fagområde. Derfor vil vi styrke vidensdeling om rekruttering på tværs af arbejdspladser og ledergrupper. Det vil f.eks. ske gennem et katalog med gode råd til annonceskrivning, brug af sociale medier, interviews af nyansatte og forslag til lokale rekrutteringsindsatser som f.eks. åbent hus for jobsøgende og gå-hjem events m.m. For en uddybelse af indsatserne henvises til den vedlagte HR-strategi.

Inddragelse og fortsat udvikling af tiltag
Indsatserne er udarbejdet med afsæt i tidligere drøftelser med samtlige Fælles-MED for at sikre en bred involvering af hele organisationen. Herudover har der været drøftelser i Hovedudvalget. De faglige organisationer er involveret gennem deres repræsentanter i Hovedudvalget og i Fælles-MED. Endvidere har Personale & Udvikling foretaget interviews med nyansatte på dagtilbudsområdet og på ældreområdet for at kunne kvalificere rekrutterings- og fastholdelsesindsatserne.

Udfordringerne med at rekruttere og fastholde kompetent arbejdskraft vil fortsætte i mange år. Der vil være behov for at arbejde med nye tiltag. Når det igangsatte udredningsarbejdet er afsluttet, vil det kunne føre til forslag om yderligere indsatser, som ikke kan afholdes inden for den afsatte merbevilling. Prioriteringen heraf må afvente fremtidige budgetbeslutninger.

I forlængelse af de fastholdelsesindsatser, der er i HR-strategien, vil der blive udarbejdet et forslag om at afholde personalefest hvert andet år, med henblik på at styrke medarbejdernes oplevelse af at være værdsat og styrke holdånden. Efter personalefesten i 2021 kom der mange positive tilbagemeldinger, og det er oplevelsen, at personalefesten sammen med julegaven er med til at adskille Rødovre Kommune fra de øvrige offentlige arbejdspladser, og stille os lidt bedre ift. konkurrencen fra det private arbejdsmarked.

Styrket tidlig indsats på dagtilbudsområdet
De midler der er afsat til Dagtilbudsområdets indsats til børn i udsatte positioner, anvendes bl.a. til en medarbejder, der har ansvaret for at understøtte børn, der har brug for særlige dagtilbudspladser. Indsatsen sker i tæt samarbejde med dagtilbudslederne, BØFA, PPR og Sundhedstjenesten. Der er pt. 45 børn i Rødovre Kommune, der er visiteret til en særlig dagtilbudsplads efter dagtilbudslovens § 4 og Servicelovens § 32. Børnene følges tæt sammen med fagpersoner, forældre og eksterne samarbejdsparter.

Derudover anvendes midlerne til at igangsætte en styrket indsats til børn, der er visiteret til støttetimer ved pædagogisk ressourceteam. Der er løbende indsatser for cirka 35 børn i kommunen fra det pædagogiske ressourceteam, der består af ca. 12 årsværk. Indsatsen omhandler bl. a. kompetenceudvikling af det pædagogiske ressourceteam, så de i endnu højere grad kan understøtte indsatsen i forhold til de udfordringer, børn står med i dag.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Opprioriteringen afholdes inden for den afsatte bevilling. Hvis det videre forløb fører til initiativer, der kræver ydereligere bevilling, vil det indgå i fremtidige budgetdrøftelser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte d. 15. februar ændring af styrelsesvedtægten med nedsættelse af et nyt Klima- og Naturudvalg. Som følge af ændringen i styrelsesvedtægten skal der flyttes bevillinger mellem udvalg. Denne sag omhandler udelukkende de bevillingsmæssige konsekvenser ved nedsættelsen af Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der i 2022 gives en tillægsbevilling på 26,7 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, der modsvares af en negativ tillægsbevilling på -26,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, og tilsvarende en negativ tillægsbevilling på -0,2 mio. kr. til Økonomiudvalget.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som beskrevet i Rødovre Kommunes styrelsesvedtægt skal Klima- og Naturudvalget varetage opgaven vedr. kommunens klimaplanlægning og CO2-håndtering, herunder aflæggelsen af kommunens grønne regnskab, samt håndtering af naturbeskyttelse og biodiversitet i kommunen og generel udarbejdelse af forslag om politikker og planer for Klima og Natur og varetage anlægsopvaver under udvalgets ansvarsområde, mv.

Som et element til varetagelsen af de ovennævnte opgaver bevilges Klima- og Naturudvalget de budgetter, der er afsat til ovenstående opgaver i vedtaget budget 2022.

Lov- og plangrundlag

LBK nr 47 af 15/01/2019, kapitel fem.

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen vil blive givet med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2022, således at udgifter fra 1. januar til og med 31. marts, som kan henføres til de nedenstående funktioner og omtalte opgaver i denne sag, også vil indgå i regnskabet for Klima- og Naturudvalget for 2022. Udgiften på 26.686 t. kr. vedrører følgende funktioner:

• Hovedfunktion 00.28 Fritidsområder 23.752 t. kr.
• Hovedfunktion 00.22 Jordforsyning 167 t. kr.
• Hovedfunktion 00.38 Naturbeskyttelse 1.698 t. kr.
• Hovedfunktion 00.48 Vandløbsvæsen 869 t. kr.
• Hovedfunktion 06.45 Administrativ Organisation 200 t. kr.

Klima- og Naturudvalget har ansvaret for anlægsprojekt vedrørende energiforbedrende tiltag i kommunale bygninger i 2022, der bevilliges i særskilt sag. Fremtidige anlægsprojekter under Klima- og Naturudvalget vil fremgå af investeringsoversigten for Budget 2023.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med afslutning af regnskabet for 2021 har Økonomi & Analyse opgjort institutioner og afdelingers over/underskud for 2021, samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af driftsmidler på områder uden overførselsadgang. Økonomi & Analyse har ligeledes opgjort de uforbrugte anlægsmidler samt indhentet forvaltningernes ønsker til overførsler af anlægsmidler.

Indstilling

Ressource- Serviceforvaltningen indstiller,

1. at der gives en nettobevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 0,6 mio. kr., til Klima- og Naturudvalget på 0,5 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 2,9 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 1,1 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på -0,5 mio. kr. og til Økonomiudvalget på -4,6 mio. kr. Den samlede driftsbevilling er dermed budgetneutral samt
2. at der til finansiering af anlægsoverførslerne gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 11,7 mio. kr., til Børne- og Skoleudvalget på 62,0 mio. kr., til Kultur- og Fritidsudvalget på 8,2 mio. kr., til Social- og Sundhedsudvalget på 5,5 mio. kr. og til Økonomiudvalget på 23,5 mio. kr. Den samlede tillægsbevilling på anlæg er dermed på 111,0 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Én gang årligt fremlægges denne sag, der søger om tilladelse til at overføre uforbrugte budgetmidler fra det foregående år til indeværende år. Det gælder både budgetbevillinger på driften og på anlæg. Muligheden for tilladelse til overførsel af overskud eller underskud på driften, skal ført og fremmest sikre en hensigtsmæssig økonomisk adfærd i slutningen af året. På anlægssiden handler det om at kunne færdiggøre anlægsprojekter, som ikke er afsluttet indenfor budgetåret. Overførsel sker via tillægsbevillinger, fordi det er den formelle måde, Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til at budgettet overføres fra ét år til det næste.

Reglerne for hvad der kan forventes overført bliver hvert år vedtaget af Kommunalbestyrelsen ved budgetlægningen, og fremgår af de Generelle Bemærkninger i budgetforslagspublikationen og budgetpublikationen. Der er mulighed for at søge om overførsel på områder, der ikke er omfattet af overførselsreglerne.

Overførsel af uforbrugte driftsmidler
Udgangspunktet er, at der må overføres et samlet overskud på højst 3 pct. af en afdelings/institutions budget til det efterfølgende regnskabsår. Der kan dog overføres op til 100.000 kr., selv om overskuddet er større end 3 pct. Der skal udarbejdes en administrativ genopretningsplan, hvis en afdeling/institution låner over 3 pct. af næste års budget til dækning af underskud.

På grund af statens sanktioner af kommunernes budgetoverskridelser, kan positive tillægsbevillinger generelt medføre et lavere bloktilskud fra staten. Derfor foreslås de ansøgte tillægsbevillinger på driften på i alt 7,1 mio. kr., finansieret ved at reducere den sanktionspulje på 10 mio. kr., som allerede er afsat i Budget 2022. Herved bliver den samlede tillægsbevilling på driften budgetneutral, og der resterer herefter 2,9 mio. kr. af sanktionspuljen.

Uforbrugte driftsmidler (mio. kr.)
Overførsel i henhold til overførselsreglerne: 2,2 mio. kr.
Ønsker om reguleringer til overførsler: 4,0 mio. kr.
Ønsker om overførsel af budget uden overførselsadgang: 0,9 mio. kr.
Finansieres af sanktionspuljen: -7,1 mio. kr.

Det bemærkes at der er foretaget reguleringer, der tager hensyn til de covid-19 relaterede mindreindtægter og merudgifter, som afdelingerne/institutionerne har haft i 2021. Derudover bemærkes det, at det forventes at Brøndby Kommune medfinansierer underskud på Vestbad med 0,4 mio. kr.

Overblik over over-/underskud samt reguleringer og ønsker til reguleringer på driften fremgår af Bilag 1.

Overførsel af uforbrugte anlægsmidler
Rådighedsbeløb til anlægsprojekter, der ikke er afsluttede ved årets udgang, kan søges overført til næste år. Ved udgangen af 2021 er der en række anlægsprojekter, der ikke er afsluttede, hvorfor der søges om overførsel af i alt 111,0 mio. kr. Overførslerne på anlægssiden foreslås finansieret af kassebeholdningen. På anlægssiden er ikke fastsat statslige sanktioner ved merforbrug, selvom der fastlægges et niveau for samlede anlægsudgifter i kommunerne i de årlige økonomiaftaler.

Et overblik over overførsler på anlægsprojekter fremgår af Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

På driftssiden er den økonomiske konsekvens en nettotillægsbevilling på 0 kr.
På anlægssiden er den økonomiske konsekvens en nettotillægsbevilling på 111,0 mio. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.55.