Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

• Risikostyringsmidler 2022 - orientering om tiltag og indsatsområder

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Genoptagelse af TMU-sag nr. 72 fra mødet den 15. november 2022.

En ny lokalplan for Rammeområde 4B20 i Valhøj Erhvervskvarter skal danne det planmæssige grundlag for udviklingen af et nyt attraktivt, grønt og blandet boligområde. Startredegørelsen for Lokalplan 156 - Valhøj Erhvervskvarter - Rammeområde 4B20 beskriver hovedtræk vedrørende forventet indhold i arbejdet med lokalplanforslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 156 - Valhøj Erhvervskvarter - Rammeområde 4B20 vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med lokalplanforslaget.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 10:

Anbefales, idet der parallelt med lokalplanprocessen arbejdes for, at der kommer støjværn langs M3 på hele strækningen mellem Jyllingevej og Roskildevej, herunder genbesøges tidligere undersøgte muligheder herfor.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

ALFA Development har henvendt sig til Rødovre Kommune med ønske om at opføre et nyt attraktivt grønt og blandet boligområde på deres ejendom i Rammeområde 4B20. Lokalplanen foreslås lavet med udgangspunkt i en samlet udviklingsplan for hele rammeområdet. Med vedtagelsen af kommuneplanen påhviler det ifølge planlovens § 13 stk. 3 Kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter fremme sagen mest muligt, såfremt det måtte ønskes af grundejer.

Kommuneplan 2022

Rammeområde 4B20 ligger i Kommuneplan 2022 i byudviklingsområdet Valhøj Erhvervskvarter. Udviklingen af byudviklingsområdet forudsætter nyt plangrundlag for at udmønte Kommuneplan 2022's rammer og visioner. I Kommuneplan 2022 er Rammeområde 4B20 udlagt til boligområde (tæt-lav og etagebebyggelse) og sports-/idrætsanlæg med mulighed for tilknytning af en café. Rammebestemmelserne giver mulighed for en maksimal bebyggelsesprocent på 85, maks. 5 etager og et udeopholdsarealkrav på min. 50% i forhold til etageareal boligbebyggelse. Desuden foreskriver kommuneplanens retningslinjer blandt andet, at byrum og bygninger skal udvikles med fokus på at skabe tryghed, oplevelser, grønne rum og steder, som understøtter biodiversitet og at der skal skabes sammenhængende grønne forbindelser fra byudviklingsområderne til de grønne kiler og bykiler.

Startredegørelse for Lokalplan 156

Udarbejdelsen af en lokalplan for Rammeområde 4B20 vil blive den første nye lokalplan i byudviklingsområdet Valhøjs Erhvervskvarter. Startredegørelsen formidler et overblik over nødvendigt grundlag, forventet indhold i lokalplanforslaget og skitserer et forslag til inddragelsesforløb i forbindelse med planprocessen. Nedenfor fremhæves fra Startredegørelsen; formålet med lokalplanen samt temaer der kræver særlig opmærksomhed forud for den videre planlægning.

Formål:

Lokalplanens overordnede formål er at danne det planmæssige grundlag for, at lokalplanområdet kan udvikles til et attraktivt, grønt og blandet boligområde. Det er også lokalplanens formål, at sikre rammer der varetager klimatilpasning, hensyn til eksisterende kvaliteter og sammenhænge og at området kan kobles godt, attraktivt og sikkert op på den omkringliggende by.

Støjforhold:

Området har som Irmabyen udfordringer med vejstøj fra Korsdalsvej og Motorring 3 (M3). Denne udfordring forventes øget med den planlagte kapacitetsudvidelse af M3 og Rødovre Kommune indgav derfor høringssvar til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen i 2022, med opfordring til at støjforholdene undersøges nærmere ifm. en VVM-undersøgelse. Vejdirektoratet er nu igang med en Miljøkonsekvensvurdering, som omfatter vurderingen af en række forskellige tiltag til begrænsning af støjen. Miljøkonsekvensrapporten offentliggøres medio sommer 2023.

Planlovens § 15 a. siger, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse (fx boliger), hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger mm. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Støjhåndteringen i lokalplanområdet er afhængig af at få støjkilderne vurderet (heriblandt fra M3), så de nødvendige tiltag (f.eks. den rette bebyggelsesstruktur som støjskærm) på lokalplanniveau kan fastlægges. Med afsæt i en forventet ny støjkortlægning i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen, vil lokalplanlægningen fastsætte forebyggende tiltag/lokalplanbestemmelser med udgangspunkt i de aktuelle tal.

Klimatilpasning:

Lokalplanområdet ligger i Kommuneplan 2022 i udpeget risikoområde. Der vil i lokalplanprocessen være løbende dialog med HOFOR i forhold til at en eventuel håndtering af regnvand på områdeniveau. En eventuel klimatilpasningsløsning skal sikres integreret hensigtsmæssigt i lokalplanområdet, hvis HOFORs kortlægning og analyse peger på, at det bliver nødvendigt.

Parkering:

En af visionerne for området er, at lokalplanområdet bliver bilfrit ved at samle parkeringen i parkeringshus(e), så det kun bliver muligt at komme ind i området med bil, strategisk placerede steder i forhold til afsætning etc. Parkeringsløsning og konkret placering vil blive undersøgt nærmere i det videre arbejde.

Trafikhåndtering for alle trafikanter:

Omdannelsen af lokalplanområdet fra erhverv til boliger forudsætter, at trafikhånderingen håndteres på områdeniveau (hele byudviklingsområdet). Det betyder, at der i lokalplanprocessen skal udarbejdes en trafikanalyse, som vil danne grundlag for udarbejdelsen af en Helhedsplan for trafik og forbindelser, der fastlægger den fremtidige trafikhåndtering i hele byudviklingsområdet for alle trafikanter (fodgængere, cykler, biler og lastvogne).

Anvendelse og omfang:

Byggeriets omfang forventes at overholde kommuneplanens rammebestemmelser med en samlet bebyggelsesprocent på maks. 85 % og en maks. højde på mellem 2-5 etager. ALFA Development er åbne for, at der kan etableres almene boliger i Rammeområde 4B20, hvis Rødovre Kommune ønsker det.

Almene boliger:

Det foreslås at fastlægge i lokalplanen, at en vis andel af boligerne (Maks. 25%) skal være almene boliger, således at der sikres et bredt og varieret boligudbud i det fremtidige boligkvarter. Forudsætningen for at kunne stille krav om almene boliger i en lokalplan er, at det er indskrevet i kommuneplanens rammebestemmelser for området. Det betyder, at der i givet fald skal udarbejdes et kommuneplantillæg.

Mulighed for idrætsanlæg:

Rammebestemmelserne i Kommuneplanen giver mulighed for opførelse af sports-/idrætsanlæg i lokalplanområdet. Der lægges i det forestående lokalplanarbejde op til, at området skal tilrettelægges med uderum- og faciliteter, der understøtter et sundt og aktivt liv på lokalt niveau. Placering og omfang i forbindelse med opførsel af en multihal, vil indgå i planprocessen i dialog med Børne- og kulturforvaltningen og udviklere i lokalplanområdet.

Inddragelse af naboer og virksomheder

Redegørelsen skitserer også et forslag til inddragelse af naboer og virksomheder, i form af tre inddragelsesaktiviteter. En i forbindelse med opstart, en i forbindelse med temaet omkring trafikhåndtering og en når planforslaget er i offentlig høring.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Infomøde 2023 (Teknisk Forvaltning er vært) - marts 2023

Inddragelse af ejere/erhvervsdrivende/naboer (Teknisk Forvaltning er vært) - april/maj 2023

Miljøkonsekvensrapport af Motorring 3 offentliggøres - sommer/medio 2023

Forslag til Lokalplan 156 - efterår/vinter 2023

Høring i otte uger - vinter 2023

Borger-/orienteringsmøde vinter 2023 (Møde vil finde sted med politisk deltagelse) - (i høringsperioden)

Endelig vedtagelse af Lokalplan 156 - forår/sommer 2024

Offentliggørelse sommer/efterår 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har samlet set givet en bevilling på 4.000.000 kr. til nye stik i eksisterende fjernvarmeområder. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 703.304 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har samlet set bevilget 4.000.000 kr. til nye stik i fjernvarmeforsynede områder i 2022. Nedenfor er opstillet regnskab for anlægsprojektet med tidspunkter for givne bevillinger.

I løbet af 2022 har der været væsentligt flere ønsker om tilslutning til fjernvarme end normalt. I de eksisterende forsyningsområder er der tilsluttet i alt 12 nye kunder. 10 erhvervskunder i Islevdalvejs erhvervskvarter og to lejlighedkomplekser. Flere af tilslutningerne har været udfordret af stærkt forøgede leveringstider på materialer.

1.000.000 kr Bevilling til nye stik 2022 givet ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af Budget 2022 den 05. oktober 2021.

3.000.000 kr. Tillægsbevilling til nye stik givet ved Kommunalbestyrelsens godkendelse den 30. august 2022.
4.000.000 kr. Bevilling i alt

3.296.626 kr. Forbrug

703.304 kr. Mindreudgift

Lov- og plangrundlag

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Området er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at hvile-i-sig-selv.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 703.304 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Nuværende ejerstrategi for Vestegnens Kraftvarmeselskab dækker årene 2018-2021. En revideret ejerstrategi for den igangværende kommunale valgperiode er derfor påkrævet. Den reviderede ejerstrategi fokuserer blandt andet på, at selskabet skal være foregangsselskab i den grønne omstilling ved at bidrage til realiseringen af FN´s verdensmål for bæredygtig omstilling samt understøtte ejerkommunernes klima- og energipolitiske målsætninger.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udkast til revideret ejerstrategi for Vestegnens Kraftvarmeselskab for perioden 2022-2025 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der skal vedtages en revideret ejerstrategi for Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS), som gælder for den igangværende kommunale valgperiode. Ejerstrategien er sammen med vedtægterne rammesættende for selskabets arbejde og er således fundamentet for VEKS´ udvikling og drift. Udkastet til ejerstrategi er udarbejdet og tiltrådt af Embedsmandsudvalget i VEKS, hvor alle ejerkommuner er repræsenteret.

Formålet med revisionen af ejerstrategien har blandt andet været, at skærpe den ejerkommunalt fastlagte strategiske retning for VEKS samtidig med, at der strammes op på de ret omfangsrige proces og rollebeskrivelser, der fremgår af den nuværende ejerstrategi. Udkastet til ejerstrategi fokuserer blandt andet på følgende:

• VEKS skal være foregangsselskab i den grønne omstilling ved blandt andet at bidrage til realiseringen af FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling samt understøtte ejerkommunernes klima- og energipolitiske målsætninger
• VEKS skal placere sig centralt i den lokale og regionale omstilling af energisektoren og arbejde aktivt for en CO2-neutral fjernvarme. Indenfor varmeforsyningsloven skal VEKS, som en følge heraf, være en grøn innovativ spydspids i samarbejdet med virksomheder, forskningsinstitutioner og øvrige aktører i energisektoren
• VEKS´ aktive rolle i den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med en vedvarende fokus på en sund økonomisk udvikling af selskabet, der kan sikre levering af sikker og stabil fjernvarme til lave og konkurrencedygtige priser
• Behovet for et godt og konstruktivt samarbejde mellem VEKS og ejerkommunerne, hvor man løbende og tidligst muligt informerer hinanden
• Der afholdes borgmestermøder, når der skal igangsættes større strategiske tiltag eller ændringer i VEKS
• Det skal sikres, at bestyrelsesmedlemmerne i VEKS, evt. gennem efteruddannelse, kan stå i spidsen for en forsvarlig, effektiv og innovativ ledelse af selskabet
• Embedsmandsudvalget i VEKS skal sikre en effektiv udveksling af information, sparring og dialog mellem ejerkommunerne og VEKS´ direktion på adminitrativt niveau
• VEKS skal have et styrket fokus på kunderne i alle dele af udvikling og drift, blandt andet gennem en styrkelse af det daglige arbejde i VEKS´ kundeforum.

Samtidig lægger udkastet til ejerstrategi op til, at selskabets vedtægter moderniseres i indeværende valgperiode. De eksisterende vedtægter i VEKS er relativt gamle og trænger til at blive opdateret. I forbindelse med ændring af vedtægterne, vil man evt. kunne overføre visse procesrelaterede dele af ejerstrategien til vedtægterne. Hermed vil det strategiske indhold i ejerstrategien i den kommende valgperiode komme til at stå endnu skarpere.

Det fremlagte udkast til ny ejerstrategi er behandlet og taget til efterretning af bestyrelsen i VEKS på bestyrelsemøde den 9. december 2022.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar-februar 2023: Godkendelse i de respektive VEKS ejerkommuner.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2011 blev der givet en bevilling til Befæstningsprojektet, således at Vestvolden kunne blive opgraderet til en cykelpendlerrute, herunder med en opførsel af en stibro over Jyllingevej, og befæstningsanlægget synliggjort med et attraktivt og dynamisk formidlingscenter i Ejbybunkeren. Revitaliseringen er sket i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Realdania, Vejdirektoratet og Rødovre Kommune.

Anlægsprojekterne er nu afsluttet med en samlet merudgift på 120.152 kr.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 120.152 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 7. februar 2023, pkt. 8:

Orientering taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Revitaliseringen af befæstningsprojektet har bestået af tre delprojekter, projekterne: En historisk vandring på Vestvolden, Vestvolden – infrastruktur, kulturarv og folkesundhed og Stibro over Jyllingevej. Der er samlet set givet en bevilling til de tre projekter på 7,3 mio. kr., som svarer til Rødovre Kommunens andel af finansieringen. Vejdirektoratet og Partnerskabet, Realdania og Naturstyrelsen, har finansieret det resterende.

De tre projekter er kort beskrevet nedenfor.

En historisk vandring på Vestvolden
Med projektet er Vestvolden gjort synlig og mere tilgængelig, som en attraktiv del af Købehavns nyere befæstning med et spændende og dynamisk formidlingscenter. Som en del af projektet, er batteri- togs- og artillerimagasinet genopført, og anvendes blandt andet til formidling af Vestvoldens naturkvaliteter.

Budgettet til projektet var 10,75 mio. kr., hvoraf kommunens andel 2,65 mio. kr. Den resterende andel af projektet er finansieret af Partnerskabet - Realdania og Naturstyrelsen. Kommunens udgifter svarer til det budgetterede.

Vestvolden – infrastruktur, kulturarv og Folkesundhed

Hovedformålet med projektet var at omdanne Vestvolden til en attraktiv og rekreativ cykelpendlerrute, der kommer både brugere af Vestvolden og mange pendlere til gavn. Med projektet er Voldgaden asfalteret. Trafiksikkerheden og trygheden er øget ved opsætning af belysning langs Voldgaden.

Budget til projektet var 5,6 mio. kr. eksklusiv moms, hvoraf Partnerkabet har finansieret 2,8 mio. kr., Vejdirektoratet skulle finansiere 1,4 mio. kr., svarende til 25 % af projektets udgifter, og Rødovre Kommune skulle finansiere 1,4 mio. kr.

Projektet har været koordineret med stibroen over Jyllingevej, og derfor har projektet været væsentligt udskudt. Det har bevirket, at alle udgifter til projektet ikke er blevet revideret rettidig, og den fulde medfinansiering fra Vejdirektoratet har derfor ikke været mulig, svarende til 124 t. kr.

Bro over Jyllingevej

For at omdanne Vestvolden til en attraktiv pendlerrute er der opført en stibro over Jyllingevej, som skaber forbedret fremkommelighed for cykeltrafik og højner trafiksikkerheden. Stibroen blev indviet i 2021. Naturstyrelsen har stået som bygherre af broen, der har været forsinket, fordi oprindelige ledningsoplysninger var misvisende, og det var nødvendigt at flytte en stor vandledning, inden alle brofundamenterne kunne blive anlagt. Kommunen, Naturstyrelsen og Vejdirektoratets Cykelpulje har tilvejebragt finansieringen af projektet, som samlet set har kostet 19,8 mio. kr. Kommunens finansiering var 3,3 mio. kr., mens Vejdirektoratets var 5,3 og Naturstyrelsens andel var 11,2 mio. kr.

Samlet regnskab for Rødovre Kommunes andel af Revitaliseringen af Vestvolden:

• Bevilling: 7.307.000 kr.
• Udgifter: 7.402.152 kr.
• Merudgift: 120.152 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019), kapitel 1.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 120.152 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med udgangspunkt i detailprojektet, der blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen den 28. februar 2017, er Damhustorvet og 1. etape af Roskildevej blevet anlagt. Der aflægges derfor regnskab for projektet. Resultatet af projektet er en mindreudgift på 1.487.165 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 1.487.165 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budget 2015, 2016 og 2017 er der samlet afsat 28.000.000 kr. til ombygning af Damhustorvet og 1. etape af Roskildevej. Herudover er der givet en indtægtsbevilling og tilsvarende udgiftbevilling på 2.800.000 kr.

Som en del af helhedsplanen for Roskildevej blev Damhustorvet og 1. etape af Roskildevej ud for torvet ombygget i 2017-2018. Damhustorvet er nu blevet ombygget fra en parkeringsplads, til et torv med plads til både byliv og ophold.

Damhustorvet og 1. etape af Roskildevej fremstår nu som et sammenhængende byrum, der skaber rammerne for både hverdag og forskellige arrangementer. Torvet er blevet belagt med granitfliser, der ligeledes er lagt i fodgængerfelterne og på den modsatte side af Roskildevej. På torvet er plantet japansk kirsebær og opsat stålkummer til staudebede. Trævalget går også igen på den modsatte side af Roskildevej for at understøtte helheden.

På Damhustorvet er der etableret forskellige elementer, for at understøtte bylivet.

Midt på torvet er der anlagt et springvand, der bl.a. fungerer som en form for lydmur mod trafikken. Dette sker ved at springvandet automatisk justerer højden efter trafikstøjen og derved skaber en lydbarriere.

For at understøtte arrangementer, er der lavet udtag til både vand og strøm. Der er desuden nedgravet en juletræsfod med strømudtag, så det er muligt at opsætte juletræ på torvet.

Rundt om på torvet er opsat bænke og skraldespande til de daglige brugere.

Mod butikkerne er der lavet en ensrettet sivegade, med parkering for at servicere de daglige handlende. Langs denne er der opsat cykelparkering, der virker som en afskærmning mod den kørende trafik.

Selve Roskildevej ud for torvet er vejen bygget om. Vejen er blevet indsnævret en smule og har fået et lille sving, så det har været muligt at nedsætte hastigheden til 50 km/t.

Som en del af udviklingen af området, var det påtænkt, at muren ved siden af Damhuskroen skulle nedrives af ejeren og kommunens anlægsprojekt skulle lægge granitfliser på området, hvor muren står. Der er på nuværende tidspunkt ikke klarhed over om muren bliver nedrevet, hvorfor denne del udgår. Kommunen har granitfliser på depot, hvis ejeren i fremtiden ønsker at gå videre med projektet. Forvaltningen vil i givet fald fremlægge en ny indstilling om frigivelse af anlægsmidler til opbygning af bund og lægning af fliser. Hvis muren ikke fjernes, vil fliserne blive brugt i et andre projekt i området for til at skabe en sammenhæng med Damhustorvet. Dette kunne være Rødovre Stationsplads eller langs Roskildevej.

Bevilling af 27. januar 2015: 500.000 kr.

Bevilling af 15. december 2015: 2.500.000 kr.

Bevilling af 28. februar 2017: 27.800.000 kr.

Indtægtsbevilling af 28. februar 2017: 2.800.000 kr.
Bevilling i alt: 28.000.000 kr.

Udgift: 29.312.835 kr.

Indtægt: 2.800.000 kr.

Forbrug i alt: 26.512.835 kr.

Mindreforbrug: 1.487.165 kr.

Mindreforbruget skyldes primært et godt licitationsresultat, samt at de føromtalte belægningsarbejder ved siden af Damhuskroen ikke har kunnet udføres.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommnernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr 1051 af 15. oktober 2019), kapitel 1.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften for projektet på 1.487.165 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Projektet er blevet anlagt i 2017-2018.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med udgangspunkt i plan for 40 km/t hastighedszoner på de offentlige veje i Rødovre Kommune fremlagt Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2019, er alle zonerne nu blevet anlagt. Der aflægges derfor regnskab for projektet. Resultatet er en mindreudgift på 439.750 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at regnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 439.750 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 7. februar 2023, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I budget 2018 blev der bevilliget 5 mio. kr. til 40 km/t hastighedszoner på boligvejene i Rødovre Kommune. Hastighedszonerne skulle oprettes i samarbejde med borgerne.

Som opstart på projektet afholdte Teknisk Forvaltning 4 workshops med borgerne for at kvalificere løsningerne og omfanget af zonerne. På workshopperne blev der samtidig nedsat følgegrupper, der kunne følge projektet. Dette arbejde endte med fastlæggelse af de nu anlagte 40 km/t hastighedszoner i Rødovre Kommune, samt mulige løsninger for hastighedsdæmpende tiltag i de enkelte zoner.

Hastighedszonerne blev forelagt Kommunalbestyrelsen til godkendelse den 26. februar 2019. I første omgang var forventning af de afsatte midler ville række til oprettelse af 15 zoner. Disse blev udbudt og anlagt i 2019.

Anlæggelsen af de første zoner viste sig at blive billigere end først antaget. Samtidig justerede forvaltningen lidt på udformningen af de hastighedsdæmpende tiltag, så det var muligt at udføre dem til en lavere pris end det oprindelige prisestimat.

De overskydende midler er efterfølgende blevet brugt på yderligere zoner, der blev godkendt af Teknik og Miljøudvalget henholdsvis den 9. juni 2020 og 14. september 2021.

Dette har resulteret i, at der nu er anlagt alle de planlagte 40 km/t hastighedszoner på de offentlige boligveje i Rødovre Kommune.

• Udgiftsbevilling budget 2018: 5.000.000 kr.
• Forbrug: 4.560.250 kr.
• Mindreforbrug: 439.750 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019), kapitel 1.

Generelle retningslinjer og budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften for projektet på 439.750 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Projektet er udført i årene 2018-2022.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er afsat penge i budget 2023 til udarbejdelse og gennemførsel af en erhvervsundersøgelse for virksomheder I Rødovre Kommune. I den forbindelse fremlægges en overordnet proces og tidsplan til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den beskrevne proces og tidsplan for udvikling og gennemførsel af en erhvervsundersøgelse kan godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forlængelse af vedtagelsen af Erhvervspolitikken i februar sidste år, er der afsat penge i dette års budget (2023) til at udføre en erhvervsundersøgelse for Rødovre Kommunes virksomheder. Der står således i bemærkningerne til budgettet, at erhvervsudviklingen blandt andet fremmes gennem et styrket samarbejde mellem Rødovre Kommune og erhvervslivet i kommunen. For at opnå øget dialog og samarbejde med det lokale erhvervsliv er der blandt andet behov for en erhvervsundersøgelse for Rødovres virksomheder. Erhvervsundersøgelsen skal tage udgangspunkt i lokale forhold og den særlige erhvervsstruktur, der kendetegner Rødovre. Der er i budgettet afsat 500.000 kr. til dette formål.

Teknisk Forvaltning har fra november til januar foretaget forundersøgelser, herunder indhentning af diverse data og vidensudveksling. Forvaltningen haft en række drøftelser med kontakter i andre kommuner, der har iværksat lignende undersøgelser og som har delt deres erfaringer med os. For at lykkes med at gennemføre en ambitiøs og dybdegående brugbar lokal erhvervsundersøgelse er det nødvendigt at involvere specialiserede, professionelle konsulenter som samarbejdspartnere, så der sikres en høj kvalitet i proces og slutprodukt, der afspejler de særlige lokale Rødovre forhold.

På baggrund af disse forundersøgelser har forvaltningen derfor taget en indledende kontakt til et konsulenthus (Iris Group), der har stor viden inden for erhvervsområdet og omfattende erfaring med at lave tilsvarende undersøgelser for stat og kommuner.

Vores indledende drøftelser har udmøntet sig i nedenstående forslag til proces. Det er tanken, at Rødovre Erhvervsråd inddrages løbende i processen på møder i marts, maj og afslutningsvis i november. Den endelige slutrapport forelægges Kommunalbestyrelsen herefter.

Indledningsvis vil vi gennemføre en kvantitativ analyse af erhvervsprofilen i Rødovre Kommune. Formålet med analysen er at tegne et billede af erhvervsstrukturen og centrale udviklingstendenser for det lokale erhvervsliv i Rødovre.

Dernæst vil vi gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne i kommunen, der afdækker, hvordan virksomhederne vurderer kommunens erhvervsvenlighed og Rødovres særlige styrkepositioner. Spørgeskemaundersøgelsen vil omfatte centrale erhvervsserviceindsatser i Rødovre Kommune.

For erhvervsserviceindsatserne indeholder spørgsmålene vurdering af hhv. relevans/brug og den oplevede kvalitet. Det betyder, at vi kan gennemføre gap-analyser, hvor kvalitet/tilfredshed holdes op mod relevans/betydning for alle grupper af virksomheder. (Gap er en forkortelse af Good/Average/Poor).

Afslutningsvis foreslår vi, at spørgeskemaundersøgelsen suppleres med kvalitative interviews og workshops blandt kommunens virksomheder med henblik på at sikre et bredt udsnit af virksomhedstyper repræsenteret i undersøgelsen samt få input til at vurdere hvordan samarbejdet og mulighederne er i Rødovre.

Iris Group udarbejder afslutningsvis en samlet, formidlingsvenlig rapport, der opsummerer resultaterne. Den nærmere form og disposition aftales mellem Teknisk Forvaltning og konsulenten.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 500.000 kr til opgaven på budget 2023.

Tidsplan

Se bilag.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 4.300.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til Rødovre Skøjte Arena. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 30.708 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 30.708 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. januar 2020 bevilget 4.300.000 kr. til nye bander, kube i loft samt nyt lydsystem i Rødovre Skøjte Arena.

Bevillingen er givet til udskiftning af de gamle bander i begge skøjtehaller, da de daværende bander ikke opfyldte de skærpede krav til spillernes sikkerhed. Banderne er blevet udskiftet til nogle mere fleksible bander, som opfylder de nye krav. De nye bander omfatter selve banden, plexiglasset samt speaker- og spillerbokse.

For at opgradere den grafiske oplevelse til ishockeykampe blev der desuden bevilliget midler til opsætning af fire skærme som en kube centralt i arenaen. Dertil blev lydanlægget opdateret.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 4.300.000 kr.

Forbrug i alt: 4.269.292 kr.

Mindreforbrug: 30.708 kr.

Årsagen til mindreforbruget skyldes at vurderingen af udgifter til projektet var sat for højt.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 30.708 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

DGI Storkøbenhavn har på foranledning af Rødovre Kommune udarbejdet et "Visionsoplæg for idrætsudvikling i Rødovre". Visionsoplægget indeholder analyser og visioner, der kan inddrages i det videre arbejde med at udvikle Idrætspolitikken i Rødovre både blandt foreninger og borgere.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at "Visionsoplæg for idrætsudvikling i Rødovre" tages til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde 1. februar 2022 godkendtes "Bevilling til udarbejdelse af kapacitetsanalyse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Rødovre Kommune". Resultatet af dette arbejde foreligger nu i form af en skriftlig rapport med titlen "Visionsoplæg for idrætsudvikling i Rødovre". Visionsoplægget peger med et idrætsfagligt perspektiv på en række idrætsfagligt baserede muligheder for at udvikle en række byrum og idrætsanlæg i Rødovre Kommune. Der er i visionsoplægget et særligt fokus på tre kraftcentre i kommunens idrætstilbud: Espelunden, Rødovre Stadionhal samt Rødovrehallen. Ligeledes berører visionsoplægget skolerne og andre byrum med såkaldte ”næridrætsanlæg”, hvor der skitseres en række muligheder for udvikling af flere af de mindre anlæg til understøttelse af både organisereret foreningsidræt samt selvorganiseret bevægelse lokalt rundt om i kommunen.

Visionsoplæggets perspektiver og fokus på idræt giver mulighed for at tænke nyt, men for at visionerne og forslagene kan realiseres, skal der tages en række diskussioner og prioriteringer i forhold til de mange øvrige interesser og behov for kapacitet, der er tilstede i kommunen. Særligt er det afgørende, at oplægget ses i tæt relation til den igangværende lokaleanalyse på skoleområdet og den langsigtede investeringsplan for skoleområdet, der skal drøftes i forbindelse med Budget 2024.

Visionsoplægget peger bl.a. på:

• At hovedgrebet med tre centrale idrætsanlæg samt mindre næridrætsanlæg omkring skolerne med fordel kan videreføres og udvikles.

• At udviklingsprojekter omkring skoler og daginstitutioner bør være en anledning til udvikling af idrætsfaciliteter.

• At idræt, bevægelse og fællesskab bør prioriteres i forbindelse byudviklingsprojekter.

• At fokus bør flyttes fra tilskuerfaciliteter til deltagerfaciliteter med fokus på børn, unge og særligt pigers idrætsdeltagelse.

• At udbuddet af forskellige idrætsaktiviteter bør udvides til gavn for flere målgrupper og større diversitet i idrætsudbuddet.

• At udvalgte grønne byrum og parker bør tilføres funktioner og faciliteter, som understøtter idræt, motion og fællesskab.

• At faciliteter til spontan aktivitet og selvorganiseret brug med fordel kan placeres op ad faciliteter til organiseret foreningsbrug.

I forlængelse heraf er det relevant at drøfte:

• Kan fysiske rammer til idræt, bevægelse og fællesskab indtænkes i facilitets- og byudviklingsprojekter på linje med øvrige planlægningshensyn til boliger, erhverv, detailhandel, parkering osv.?

• Kan visionsoplægget bruges som afsæt for udarbejdelse af en langsigtet og faseopdelt udviklingsplan for facilitetsinvesteringer i Rødovre?

• Hvilken effekt bør visionsoplægget have på fremtidige projekter på kommunens skoler og institutioner, og hvordan understøttes bedre sambrug af lokaler på tværs af kommunen til gavn for alle byens borgere?

• Hvordan kan visionsoplægget bedst bruges til i højere grad at støtte og inddrage foreningsidrætten og det øvrige idrætsliv i udviklingsmulighederne i kommunen?

• Giver visionsoplæggets anbefaling af mangfoldighed og diversitet i idrætsudbuddet og nye idrætstyper anledning til at i højere grad at understøtte og fremme nye former for idrætter i Rødovre?

Proces for offentliggørelse og præsentation af visionsoplægget

DGI Storkøbenhavn vil fremlægge analysen for Kultur- og Fritidsudvalget samt efterfølgende til en temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen, hvor Kultur- og Fritidsudvalget samtidig får mulighed for at præsentere deres drøftelse af oplægget og de dilemmaer, de ser, for den øvrige kommunalbestyrelse.

Til fremlæggelsen i Kultur- og Fritidsudvalget inviteres også den referencegruppe, der var nedsat ifm. projektarbejdet, med.

Efter den politiske behandling vil DGI Storkøbenhavn præsentere visionsoplægget for foreningsidrætten i Rødovre på et offentligt møde arrangeret af Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

• 7. februar: Visionsoplægget præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget samt referencegruppe.
• 28. februar: Visionsoplægget præsenteres for Kommunalbestyrelsen.
• Medio marts-april: Visionsoplægget præsenteres for idrætslivet i Rødovre.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til renovering af Børneinstitutionen Broparken. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et merforbrug på 338.955 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 338.955 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 10:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 26. maj 2020 bevilget 5.000.000 kr. til Børneinstitutionen Broparken. Bevillingen er givet, da institutionen fremstår nedslidt og flere dele af institutionen trænger til at blive renoveret. Renoveringen har været med til at opgradere de indendørs forhold for børn og voksne, herunder mere hygiejniske og opdaterede puslerum, nye garderober samt renovering af gulve, vægge og lofter.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 5.000.000 kr.

Forbrug i alt: 5.338.955 kr.

Merforbrug: 338.955 kr.

Merforbruget skyldes den generelle prisudvikling i 2021/2022, hvor der har været store prisstigninger på materialer og håndværkerudgifter.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 338.955 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Der henvises til mindreforbruget 773.538 kr. på anlægsregnskabet for genhusning af Solen, som også fremlægges i februar.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts måned.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2022 givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til genhusning af børneinstitutionen Solen. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 773.538 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 773.538 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 11:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 15. februar 2022 bevilget 3.000.000 kr. til genhusning af dagtilbuddet Solen i Sundhedscenterets gamle lokaler.

Bevillingen er givet med det formål at genhuse Solen, da dagtilbuddet er placeret midt i en byudviklingszone, hvor naboejendomme omkring bygningen nedrives, og der i stedet opføres nye boliger helt op til dagtilbuddets matrikel. Dette medførte store gener for institutionen, hvorfor forvaltningen anbefalede en genhusning af personale og børn.

Det gamle Sundhedscenter er blevet istandsat, så det lever op til de gængse krav til et dagtilbud.

Der er blevet etableret legeplads, installeret børnetoiletter, puslerum samt stuer til børnehavegrupperne. Der er desuden et køkken til rådighed samt et stort personalerum.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 3.000.000 kr.

Forbrug i alt: 2.226.462 kr.

Mindreforbrug: 773.538 kr.

Årsagen til mindreforbruget er, at forventningerne til udgifter blev sat for højt, da forvaltningen påbegyndte genhusningen. Som følge af hastigheden i byggeriet, der omkransede Solen, vurderede Børne- og Kulturforvaltningen, at genhusningen skulle finde sted hurtigt, og Teknisk Forvaltning havde derfor ikke lang tid til forundersøgelser og beregninger af de forventede udgifter til materialer og håndværkere. Prisen var derfor et overordnet skøn på, hvad det ville koste. Udover tidspres gjorde stigende materialepriser og mangel på håndværkere det yderligere vanskeligt at prissætte korrekt.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 773.538 kr. tilgår kassebeholdningen.

Mindreudgiften på 773.538 kr. skal blandt andet ses i sammenhæng med merudgifterne på anlægsregnskaberne Børnehaven Broparken - renovering og Hendriksholm Skole – ombygning af klasselokaler, som samlet set udgør 707.416 kr. De to anlægsprojekter fremlægges også i februar.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts måned.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 3.800.000 kr. til udskiftning af ventilationsanlæg på Skovmoseskolen. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Resultatet af projektregnskabet er et merforbrug på 49.201 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 49.201 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2020 bevilget 3.800.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til udskiftning af ventilationsanlægget på Skovmoseskolen, da det gamle anlæg var udtjent.

Anlægget er blevet udskiftet og arbejdet er afsluttet.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 3.800.000 kr.

Forbrug i alt: 3.849.201 kr.

Merforbrug: 49.201 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 49.201 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts måned.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 2.300.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til udskiftning af solafskærmning på Nyager Skole. Projektet er afsluttet og forelægges derfor til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et merforbrug på 28.727 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 28.727 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 27. oktober 2020 bevilget 2.300.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til solafskærmning på Nyager Skole.

Bevillingen blev givet med det formål at skærme særligt udsatte lokaler for sol og varme, så indeklimaet blev forbedret.

Solafskærmning er blevet etableret i nogle af lokalerne mod syd/vest samt øst, hvor behovet er størst.

Glasset i de øverste ruder er blevet udskiftet til glas med indbygget solfilm. Der er valgt en type solfilm, som forhindrer en del af varmen i at slippe ind, men som ikke mørklægger lokalet.

Dertil er vinduesrammerne i de udvalgte lokaler renoveret. Nogle vinduer er blevet skiftet til faste rammer og andre er blevet skiftet til en åben-/lukkelig løsning med styring og motor.

Løsningen er fundet i samråd med Børne- og Kulturforvaltningen, Teknisk Forvaltning samt leder og medarbejdere på skolen.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 2.300.000 kr.

Forbrug i alt: 2.328.727 kr.

Merforbrug: 28.727 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 28.727 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts måned.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til ombygning af klasselokaler på Hendriksholm Skole. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et merforbrug på 368.461 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 368.461 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 14:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 26. maj 2020 bevilget 5.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til renovering og ombygning af klasselokaler i hovedbygningen på Hendriksholm Skole. Der blev i 2022 givet en bevilling på 5.900.000 kr. til en videreførelse af projektet for at komme i mål med de sidste 8 lokaler. Arbejdet er udført, og der aflægges regnskab for denne del senere på året.

Bevillingen på de 5 mio. kr. blev givet med henblik på at optimere lokalefaciliteterne samt forbedre indeklimaet i lokalerne.

Den ene halvdel af hovedbygningens lokaler (svarende til 8 klasselokaler) er blevet renoveret og lokalerne er indrettet med fokus på læringsmiljøer, der understøtter nutidens skole. Lofter, vægge og gulve er blevet istandsat og lysforholdene er ligeledes blevet opdateret.

Der er etableret ventilation i form af indblæsning styret af et ventilationsanlæg, som skal være med til at skabe et bedre indeklima.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 5.000.000 kr.

Forbrug i alt: 5.368.461 kr.

Merforbrug: 368.461 kr.

Merforbruget skyldes den generelle prisudvikling i 2021/2022, hvor der har været store prisstigninger på materialer og håndværkerudgifter.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 368.461 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Der henvises til mindreforbruget 773.538 kr. på anlægsregnskabet for genhusning af Solen, som også fremlægges i februar.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2020 givet en anlægsbevilling på 12.400.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til Central Tilstandskontrol og Styring (CTS) anlæg, vand og ventilation på skolerne. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 7.769 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 7.769 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 15:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 28. april 2020 bevilget 12.400.000 kr. til at udføre renoveringsarbejde på CTS, vand- og ventilationsanlæg på fem af kommunens folkeskoler.

De 12,4 mio. kr. blev fordelt med 4,4 mio. kr. i 2020, 4 mio. kr. i 2021 og 4 mio. kr. i 2022.

Bevillingen er givet med det formål at renovere CTS- og ventilationsanlæggene på skolerne, da de trængte til at blive renoveret. Dertil var en del af vandrørene på skolerne udtjente og skulle skiftes.

Arbejdet er afsluttet og der er udført arbejder på CTS, vand og ventilation på Rødovre -, Nyager- , Islev- , Valhøj- og Hendriksholm Skole.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 12.400.000 kr.

Forbrug i alt: 12.392.231 kr.

Mindreforbrug: 7.769 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetrepublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 7.769 kr. tilgår kassebeholdningen.

Årsagen til den samlede fremlæggelse af anlægsregnskaberne i februar skyldes, at det er hensigtsmæssigt at lukke regnskaberne inden overførselssagen vedrørende uforbrugte budgetmidler fremlægges i marts måned.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fra skoleåret 2022/2023 træder der nye regler i kraft i relation til skolernes ordblindeindsats. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de nye regler, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne og Kulturforvaltningen indstiller,

at den lokale udmøntning af de nye regler om risikotest for ordblindhed godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 9. juni 2022 blev loven om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Loven medfører blandt andet, at en række test- og evalueringsredskaber bliver obligatoriske at benytte med henblik på at give skolerne et bedre fagligt grundlag for at identificere og møde elevernes behov og eventuelle udfordringer.

Fra indeværende skoleår er det obligatorisk for skoler at gennemføre risikotesten for ordblindhed for elever i 0. eller senest 1. klasse, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Endvidere skal elever med en ordblind forælder ligeledes tilbydes testen. Samtidig har forældre nu ret til at få deres barn testet med risikotesten for ordblindhed senest i 1. klasse, hvis de vurderer, at deres barn har specifikke læsevanskeligheder.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Dysleksiteamet, som er forankret på Nyager Skole, har i samarbejde med læsevejledere på skolerne arbejdet med de nye retningslinjer og udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan de nye bestemmelser kan udmøntes i Rødovre Kommune, så der er en vis form for ensartethed omkring skolernes praksis på området.

Arbejdsgruppen har desuden afviklet kurser for kommunens børnehaveklasseledere og dansklærere i 0. klasse for at oplyse om de nye regler på området, samt om læse-skriveudvikling på begyndertrinnet, afkodningsvanskeligheder og forebyggende indsatser.

Arbejdsgruppen anbefaler, at risikotest for ordblindhed gennemføres i slutningen af 0. klasse med henblik på at skærpe opmærksomheden omkring hensigtsmæssig undervisningsdifferentiering i klassen. Endvidere kan testen gennemføres to gange i 1. klasse med enten de elever, som i første omgang ikke blev opdaget eller på ny med de elever, som på baggrund af den særligt tilrettelagte undervisning har gennemgået en udvikling, således at de ikke længere vurderes at befinde sig i risikogruppen. Jo tidligere eleverne modtager en særligt tilrettelagt undervisning, des større sandsynlighed er der for, at de ikke falder inden for gruppen af elever i risiko for at udvikle ordblindhed.

Forud for selve testen har personalet i 0. og 1. klasse behov for at få et overblik over, hvilke elever der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder, og derfor skal testes. I den forbindelse har arbejdsgruppen udarbejdet et skema til risikovurdering, hvor personalet kan notere risikotegn for hver enkelt elev i 0. klasse. Det anbefales, at skemaet udfyldes løbende fra oktober til marts, hvorefter data videregives til de medarbejdere - typisk skolens læsevejledere - som står for at teste de elever, som befinder sig i risikogruppen.

Endelig vil det være relevant at få viden omkring ordblindhed hos forældrene. Dette kan ske ved den første skolehjemsamtale, hvor der ligeledes vil være mulighed for dialog med de forældre, som ønsker deres barn testet, fordi de vurderer, at barnet har/vil have specifikke læsevanskeligheder.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at arbejdsgruppens anbefalinger implementeres i skolernes praksis, så der sikres et solidt fælles grundlag for tidlig identifikation og håndtering af elevernes eventuelle behov og udfordringer i forhold til udvikling af alvorlige afkodningsvanskeligheder. Samtidig vil forvaltningen igennem dialog med Nyager Skole og skoleledergruppen se nærmere på, hvordan der på tværs af kommunen støttes op om indsatser og generel kompetenceudvikling på området, herunder læsevejledernes arbejde med en kommunal ordblindestrategi samt opgaven med at tilrettelægge forebyggende undervisning til elever i risikogruppen, som alle skolerne skal løfte.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke gratis at afvikle yderligere test på skolerne, men det vil ske inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen følger arbejdet med de nye retningslinjer såvel som resultaterne af risikotestene tæt, og vil sammen med skolelederne evaluere i løbet af 2023 med henblik på at få et fælles vidensgrundlag og eventuelt justere med afsæt i de første erfaringer.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Fra skoleåret 2022/2023 erstattes kvalitetsrapporterne i folkeskolen af årlige skoleudviklingssamtaler. Børne- og Kulturforvaltningen præsenterer hermed de formelle rammer for skoleudviklingssamtalen, samt forslag til den lokale udmøntning i Rødovre Kommune.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at den lokale udmøntning af skoleudviklingssamtalen godkendes samt
2. at opgaven delegeres fra Kommunalbestyrelsen til Børne- og Kulturforvaltningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 7. februar 2023, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 9. juni 2022 blev loven om det nye evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen vedtaget. Loven medfører blandt andet, at årlige skoleudviklingssamtaler erstatter kvalitetsrapporterne i folkeskolen fra indeværende skoleår jf. orientering forelagt Børne- og Skoleudvalget den 16. august 2022. Samtidig udarbejder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) en udviklingsliste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, som forventes at omfatte op til 10 % af skolerne, inklusiv skoler udtaget i kvalitetstilsynet. Kommunalbestyrelserne skal udfærdige en udviklingsplan for hver enkelt skole på udviklingslisten, så der bliver fokus på at forbedre skolens resultater.

Skoleudviklingssamtalerne danner en ny ramme for kommunalbestyrelsens, forvaltningens og skolens dialog og samarbejde om udvikling af skolen. Skoleudviklingssamtalen skal tage udgangspunkt i skolens udfordringer og udviklingsområder, og i hvordan børnene og de unges faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Der er få formelle krav og dermed en høj grad af frihed til lokal tilrettelæggelse.

De formelle krav er som følger:

• Kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder.
• Skolelederen har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på.
• Kommunalbestyrelsen supplerer med samtaleemner med afsæt i den strategiske ramme for skolevæsenet.
• Resultaterne fra de obligatoriske test og anden relevant viden inddrages i skoleudviklingssamtalen.
• Samtalen skal berøre opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.
• Samtalen skal berøre status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner.
• Skolen skal oplyse om evalueringer af undervisningens kvalitet på skolens hjemmeside.

Udmøntning i Rødovre Kommune

Det er kommunalbestyrelsen, der inden for rammerne af folkeskoleloven fører tilsyn med skolernes virksomhed. Der er jf. drøftelser i forbindelse med sag nr. 51 til Børne- og Skoleudvalgsmøde i august 2022 fortsat et politisk ønske om og behov for indblik i kvantitativ data om skolernes faglige og trivselsmæssige resultater mv., som kan suppleres af kvalitative data og dialog i forbindelse med skoleudviklingssamtalen.

Forvaltningen vil derfor årligt udarbejde en datapakke, som indeholder kvantitative data på skole- og kommuneniveau. Datapakken vil tage udgangspunkt i de indikatorer, der skal udpege skoler til udviklingslisten, som STUK udarbejder. Indikatorerne forventes beskrevet i en bekendtgørelse i skoleåret 2022/2023.

I tråd med aftalens ambition om mindre bureaukrati og afrapportering vil datapakken som udgangspunkt fremstå rå og uden grundig analyse. Forvaltningen vil alene tilføje bemærkninger, såfremt det vurderes relevant i forhold til de enkelte datasæt og den videre dialog.

Børne- og Kulturforvaltningen vil fremlægge forslag til konkrete rammer for datapakken, når de førnævnte indikatorer er blevet offentliggjort. Idet Undervisningsministeriet frigiver de forskellige data løbende, vil de konkrete rammer for datapakken have indflydelse på, hvornår på året den kan præsenteres og behandles politisk. Forvaltningen vil gå i dialog med ministeriet omkring, at eksempelvis data om overgangstestene først frigives i foråret, det vil sige potentielt efter skoleudviklingssamtalen ønskes afviklet.

Tanken er, at datapakken skal være tilgængelig på skolerne, så medarbejdere, elevråd, skolebestyrelser og ledelse får mulighed for at drøfte data forud for skoleudviklingssamtalen.

Endelig vil forvaltningen i samarbejde med Helhedstilbuddet Skovmoseskolen vurdere om rammerne for deres datapakke bør tilpasses, så dataene er relevante i en specialiseret skolekontekst.

Proces

Børne- og Kulturforvaltningen har inviteret skoleledelserne, skolebestyrelserne, Rødovre Lærerforening og BUPL ind i drøftelserne omkring den lokale udmøntning af skoleudviklingssamtalen med henblik på at få relevante perspektiver på og dialog omkring, hvordan der skabes en god ramme for samarbejdet om udvikling af den enkelte skole. I drøftelserne har der for det første været fokus på, hvordan den enkelte skole på bedste vis formidler sine udviklings- og indsatsområder til forvaltningen og det politiske niveau, og samtidig bidrager til at klæde politikerne på til at træffe beslutninger på området ved at invitere dem tættere på praksis. For det andet har der været fokus på at skabe gode rammer for videndeling på tværs af skolerne, herunder have blik for hinandens praksis og erfaringer og derved styrke det samlede skoleområde via fælles nysgerrighed og dialog.

Skoleudviklingssamtalen

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at skoleudviklingssamtalen udmøntes inden for en ramme, som både favner den nære, lokale skolekontekst såvel som videndelingsperspektivet, der styrker det fælleskommunale skoleområde. Således indstiller forvaltningen, at skoleudviklingssamtalen udmøntes som en kombination af et årligt møde med Børne- og Skoleudvalget på tværs af alle skolerne og en årlig samtale med skolechefen for hver enkelt skole.

Rødovre Kommune har allerede i dag gode erfaringer med temamøder for forældrebestyrelserne på Skoleområdet, som har vist, at det er konstruktivt og kærkomment, at Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelserne mødes. Derfor indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at skoleudviklingssamtalen udmøntes i et lignende format, hvor Børne- og Skoleudvalget kommer tættere på alle skolernes fokusområder én gang om året.

Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at samtlige skoler, herunder evt. medlemmer af skolebestyrelserne, deltager til et årligt møde omkring et fælles tema i relation til skoleudviklingssamtalen, eksempelvis et tema som den pågældende kommunale datapakke giver anledning til at fordybe sig i eller et tema i tråd med øvrige kommunale strategier eller indsatser. Mødet danner rammen for skolernes dialog med Børne- og Skoleudvalget samt giver mulighed for at udveksle perspektiver og videndele på tværs af skolerne, så de lokale erfaringer, udfordringer og succeshistorier kan bidrage til at styrke det samlede skoleområde i Rødovre Kommune.

Samtidig foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at den enkelte skole inviteres til en årlig samtale med skolechefen omkring de udviklings- og indsatsområder, som skolen ønsker at rette fokus mod. Samtalen skal desuden berøre skolens datapakke og vil i fremtiden ligeledes følge op på tidligere samtaler.

Efter denne samtale udarbejder skolerne hver et kort referat, som offentliggøres på skolens hjemmeside.

Børne- og Kulturforvaltningen vil hurtigst muligt udarbejde en drejebog for mødet mellem Børne- og Skoleudvalget og samtlige skoler og lægge en plan for rækken af samtaler mellem skolechef og den enkelte skole.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Børne- og Kulturforvaltningen vil i tæt dialog med de forskellige aktører på Skoleområdet over de kommende tre år evaluere og justere arbejdet med skoleudviklingssamtalen og således søge at skabe det bedste afsæt for dialog og samarbejde om børnene og de unges læring, trivsel og udvikling. Forvaltningen sammenfatter tematikker og indhold fra skoleudviklingssamtalerne i et notat til Kommunalbestyrelsen ved udgangen af skoleåret.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har bevilget 6.700.000 kroner til renovering af køkkenet og caféen på Ørbygård. Der er forbrugt 6.845.343 kroner, svarende til et merforbrug på 145.343 kroner. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger regnskabet for renoveringen til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet for renoveringen af køkkenet og caféen godkendes, samt
2. at merforbruget på 145.343 kroner finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i sag nr. 149 på mødet d. 26. september 2017 en anlægsbevilling på 6,7 mio. kroner til renoveringen af køkkenet og caféen på Ørbygård, som er finansieret af tilskud fra Staten på 3,825 mio. kroner og kassebeholdningen på 2,875 mio. kroner.

Den nye café blev taget i brug medio april 2018, og det nye køkken med faciliteter stod færdigt medio maj 2018, hvor hele køkkenpersonalet vendte tilbage og tog de nye rammer i brug.

Regnskabet for projektet, der er finansieret af tilskud fra Sundheds- og Ældreministeriet, er i henhold til ministeriets tilskudsbetingelser indsendt til ministeriet efter projektets afslutning i 2018 sammen med den eksterne revisions erklæring og beretning, der er forsynet med en revisorerklæring uden forbehold.

Ministeriet oplyste i januar 2019, at kommunens slutrapport lever op til de formelle kriterier, men bad samtidig om en nærmere beskrivelse af kommunens erfaringer med køkkenerne i praksis, så ministeriet kunne få lidt mere viden om, hvordan det fungerer i praksis for beboerne at have maden tættere på i hverdagen.

Desuden ville kommunen modtage den endelige tilbagemelding på både regnskab og slutrapport vedr. tilskuddet, når ministeriet har været igennem alt materialet.

Kommunen indsendte i maj 2019 en slutrapport til ministeriet med bemærkninger om, at personalet er tilfredse med det nye køkken og caféen efter renoveringen, som har skabt bedre og mere moderne arbejdsforhold, ligesom beboerne på plejehjemmet og de øvrige brugere af caféen er glade for de nye og mere lyse omgivelser og synes, at der er rart og hyggeligt i den nye café med god mad og søde personaler.

Der tages i den daglige produktion hensyn til den enkelte beboers behov og ønsker. Måltiderne er en central del af beboernes dagligdag og sociale samvær, hvor oplevelsen af friskbagt morgenbrød og den varme mad sikrer duftoplevelsen af maden, hvilket har en central rolle for beboernes appetit.

Ministeriet er grundet arbejdspres som følge af coronakrisen og senere ressortomlægninger i ministerierne ikke vendt tilbage med svar på slutrapporten.

Merforbruget på 145.343 kroner skyldes udgifter til rådgiver i forbindelse udbedring af udførte arbejder og forsinkelser fra entreprenørens side undervejs i projektet.

Lov- og plangrundlag

Sundheds- og Ældreministeriets pulje til renovering, etablering og genetablering af lokaler køkkener på landets plejehjem.

Lov om social service § 192

Økonomiske konsekvenser

Merforbruget på 145.343 kroner finansieres af kassebeholdningen.

Der henvises til det samlede mindreforbrug på de fire anlægsregnskaber under Teknik- og Miljøudvalget, som også fremlægges i februar.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger anlægsregnskabet for bevilling til udskiftning af varmeanlæg på Espevang til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt

2. at merforbruget på 93.298 kroner finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 7. februar 2023, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 15. december 2020 (sag nr. 238) givet en anlægsbevilling på 3.000.000 kroner til udskiftning af varmeanlæg på Espevang.

Det gamle varmeanlæg var af ældre dato og havde udfordringer med at opvarme bygningen. Det nye varmeanlæg giver et bedre indeklima og er mere energieffektivt.

Regnskabet for bevillingen er opstillet nedenfor:

• Bevilling: 3.000.000 kroner
• Udgift: 3.093.298 kroner
• Merforbrug: 93.298 kroner.

Merforbruget på 93.298 kroner skyldes, at der blev fundet asbest i kælderen, da man foretog rørinstallationen.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære for Budget- og regnskabssystemet for kommuner, kapitel 7.2 om formkrav til årsregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af varmeanlæg ved Espevang viser et merforbrug på 93.298 kr., som finansieres af kassebeholdningen.

Der henvises til det samlede mindreforbrug på de fire anlægsregnskaber under Teknik- og Miljøudvalget, som også fremlægges i februar.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med aflæggelse af Regnskab 2022, har forvaltningen opgjort mulighederne for låneoptagelse. Det er tre lån på tilsammen 67,1 mio. kr. Beslutningen for optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen senest den 31. marts året efter regnskabsåret.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

1. at der optages et 30-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende varmeforsyning på 31.500.000 kr.
2. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende energibesparende foranstaltninger (skattefinansierede område) på 28.600.000 kr. samt
3. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende det ordinære anlægsområde (skattefinansierede område) på 7.000.000 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forvaltningens opgørelser viser, at der for 2022 er muligt at optage tre lån. Ét på forsyningsområdet og to på det skattefinansierede område.

Varmeforsyningsområdet, her er der mulighed for automatisk låneadgang. Dog er der to begrænsninger af låneadgangen. Hvis der er et overskud på driften, skal overskuddet først anvendes til finansiering af investeringen. Den anden begrænsning er, at låneadgangen maksimalt kan svare til kommunens udlæg på forsyningsområdet.
I det vedtagne budget, er der forudsat et lån på 22 mio. kr.
Efter budgetvedtagelsen er der væsentligt flere husstande, som ønsker tilslutning til fjernvarmen, og derfor viser regnskabsopgørelserne, at det på varmeforsyningsområdet er muligt at optage et lån på 31,5 mio. kr.

Energibesparende foranstaltninger (skattefinansierede område), her er der mulighed for automatisk låneadgang. I det vedtagne budget, er der forudsat et lån på 53 mio. kr. I årets løb har forbruget vedrørende energibesparende foranstaltninger ikke været på højde med det forudsatte i det vedtagne budget, derudover er nogle af aktiviteterne udskudt. Det fremgår således af regnskabsopgørelserne, at det er muligt at optage et lån på 28,6 mio. kr.

Det ordinære anlægsområde (skattefinansierede område), kommunen har fået tilsagn om lånedispensation angående det ordinære anlægsområde på 13 mio. kr. Men det indstilles til optagelse af lån på 7 mio. kr. jf. budgetaftalen af 5. oktober 2021.

Ressource- og Servicefovaltningen anbefaler, at der optages ét 30-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende varmeforsyning på 31,5 mio. kr., ét 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende energibesparende foranstaltninger på 28,6 mio. kr., samt ét 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende det ordinære anlægsområde på 7 mio. kr.

Kommunens finanssielle strategi foreskriver, at der skal indhentes tilbud fra to finansieringsinstitutter, hvor det ene skal være KommuneKredit. Efter at have sammenholdt lånemulighederne anbefales, at lånene optages i KommuneKredit.

Finansieringsinstitutternes svar kan findes på KB-nettet.

Lov- og plangrundlag

Lånene optages jf. den kommunale styrelseslov  41 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019) og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mv. (BEK nr. 1580 af 17. december 2013).

Økonomiske konsekvenser

Den langfristede gæld forøges med sammenlagt 67,1 mio. kr. med afvikling over lånenes løbetid på henholdsvis 30 år og 25 år.

Kommunens finansielle strategi foreskriver, at mindst 30 % af kommunens lånoptagelse skal være fastforrentet. Kommunens nuværende fordeling er på 77 % fastforrentede lån og 23 % variable lån. Kommunen efterlever således den finansielle strategi.

Tidsplan

Efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen optages lånene umiddelbart herefter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Optagelse af lån vedrørende midlertidig indefrosset grundskyld. Gældsforpligtelsen overdrages til staten i forbindelse med overtagelsen af området i 2024.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at der optages ét 10-årigt variabelt forrentet stående lån i KommuneKredit på 18.000.000 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog i 2018 en midlertidig indefrysning af grundskyld. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at de overdrages til Skattestyrelsen i 2024. Det vil sige, at staten overtager gældsforpligtelsen. Indefrysningen har kommunen mulighed for at finansiere ved at optage lån hos KommuneKredit.

Ressource- og Serviceforvaltningen anbefaler, at kommunen optager et 10-årigt variabelt stående lån på 18.000.000 kr. Lånetilbuddene kan ses på KB-nettet.

Der er forudsat et låneoptag i budget 2022 på 25 mio. kr. Differencen fra budgettering og det faktiske lån er hovedsagligt, at der er kommet nye ejendomsvurderinger i 2022 for nogle ejendomme samt, at ved lovændring er der givet mulighed for, at man fra 1. maj 2021 både kan betale den allerede indefrosne grundskyld samt de kommende stigninger.

Tidligere er der optaget fire lån vedrørende indefrosset grundskyld.

13.000.000 kr. (KB møde den 23. november 2021, sag nr. 186).

18.917.598 kr. (KB møde den 28. april 2020, sag nr. 89).

14.570.264 kr. (KB møde den 27. august 2019, sag nr. 127).
7.812.433 kr. (KB møde den 26. februar 2019, sag nr. 28).

Med denne lånesag vil kommunen således have optaget fem lån på tilsammen 72 mio. kr., hvilket svarer til den samlede indefrosne grundskyld den 31. december 2022.

Lov- og plangrundlag

Den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15/01/2019).

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier (BEK nr. 1580 af 17/12/2013).

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (BEK nr. 830 af 21/06/2018) med efterfølgende ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Den langfristede gæld forøges med 18.000.000 kr.

Tidsplan

Optagelse af lånet foretages umiddelbart efter vedtagelsen i Kommunalbestyrelsen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I efteråret 2022 har forvaltningen gennemført styringsdialogmøder med alle almene boligorganisationer med hjemsted eller med afdelinger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentliggøre en redegørelse for de gennemførte styringsdialogmøder.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at redegørelsen for styringsdialogmøderne 2022 mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styringsdialogen udgør en vigtig del af kommunens tilsyn og samarbejdet med de almene boligorganisationer. Styringsdialogen er det formelle forum, hvor det kommunale tilsyn og boligorganisationen drøfter udfordringer i boligorganisationen, samarbejdet generelt og gør status over boligorganisationens drift, herunder økonomi, bygnings- og boligmæssige forhold samt beboernes trivsel.

Grundlaget for drøftelserne på styringsdialogmøderne er boligorganisationernes årsregnskaber, styringsrapporterne og konkrete sager. For boligorganisationerne er der i almenboligloven opstillet en række målsætninger, hvorefter boligorganisationerne skal sikre: En forsvarlig og effektiv drift, økonomisk og socialt velfungerende boligafdelinger og beboerdemokrati samt bæredygtighed ved renoveringer og nybyggeri.

Årets styringsdialogmøder blev gennemført af Juridisk Enhed, hvor opgaven med tilsynet med de almene boligorganisationer er placeret. I det omfang boligorganisationerne har ønsket at drøfte andre forhold, f.eks. vedr. trafik, affaldshåndtering og miljøforhold er disse spørgsmål formidlet videre til rette afdeling. I 2022 har styringsdialogmødet med PAB givet anledning til en særlig indsats i forhold til information og inddragelse af beboerne i forbindelse med et større skybrudssikringsanlæg.

Dagsordenen på styringsdialogmøderne er opmærksomhedspunkterne i styringsrapporterne og regnskaberne og hvad der måtte være af større sager eller særlige udfordringer for de enkelte organisationer og afdelinger.

Som det har været tilfældet tidligere år, har de fleste boligorganisationer afdelinger, der står foran renoveringsprojekter af mere eller mindre gennemgribende karakter. Flere afdelinger overvejer eller er i gang med at søge støttemidler via Landsbyggefonden. I branchen er der generelt øget fokus på at kortlægge afdelingernes vedligeholdelsesstand og sikre, at der via huslejen er hensat passende midler til den løbende vedligeholdelse.

På styringsdialogmøderne blev behovet for passende vedligeholdelseshensættelser drøftet igen.

I Landsbyggefondens regi er der indført en ordning med ekstern granskning. Granskning er en påkrævet ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner for alle almene boligafdelinger. En ekstern gransker skal hver 5. år vurdere om vedligeholdelses- og fornyelsesplanen er retvisende og omfatter de nødvendige aktiviteter. Den eksterne granskning skulle have været foretaget inden 1. januar 2022.

Ordningen er forsinket, og kun få af boligorganisationernes afdelinger er pt. gennemgået. De rapporter, der er modtaget, har desværre vist sig ikke at være tilstrækkeligt grundlag for en reel vurdering af afdelingernes vedligeholdelses- og hensættelsesbehov, som det ellers var hensigten med ordningen. I stedet for at være det direkte grundlag vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne er rapporterne mere blevet en tjekliste for, hvad boligorganisationerne skal have opmærksomhed på, når de selv gennemgår bygningsmassen.

Overordnet er det tilsynets indtryk, at de fleste afdelinger har en sund økonomi, hvor der løbende afsættes til og gennemføres nødvendige vedligeholdelsesarbejder. Dog kan der være udfordringer med at tilgodese beboerdemokratiets ønske om at holde huslejen, når organisationsbestyrelserne og administrationsselskaberne skal tilrettelægge og gennemføre nødvendige vedligeholdelsesarbejder og fornyelser. Tilsynet pointerede og i visse tilfælde indskærpede i den forbindelse, at bebyggelsernes vedligeholdelse og forsvarlige drift er organisationsbestyrelsernes ansvar, hvorfor tilsynet henledte opmærksomheden på muligheden i almenlovens § 42 for at indbringe budgettvister for tilsynet i situationer, hvor helt nødvendige renoveringsprojekter ikke opnår beboernes tilslutning. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor, kan Kommunalbestyrelsen endvidere meddele påbud.

Boligorganisationerne bliver målt på driftseffektivitet med det formål at spare på driftsudgifterne ved at foretage bæredygtige indkøb af varer og tjenesteydelser, optimering af energiudnyttelse, samdriftsaftaler etc. Ifølge den anvendte beregningsmodel for effektiv drift er der effektiviseringspotentiale i langt de fleste afdelinger. Det er fortsat tilsynets opfattelse, at boligorganisationerne generelt har fokus på at finde de bedste og billigste løsninger for at holde huslejeudviklingen i ro og at det som regel er bevidste beboervalg når potentialet ikke udnyttes til fulde.

I perioder har det været vanskeligt for boligorganisationerne at holde liv i beboerdemokratiet. Dette billede er vendt og stort set alle boligorganisationerne oplever et aktivt beboerdemokrati.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 164, stk. 2 og bekendtgørelse om drift af almene boliger § 112.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Digitaliseringsstrategi udløb med udgangen af 2022. Forvaltningen har udarbejdet ny digitaliseringsstrategi for perioden 2023-2026.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Digitaliseringstrategien for Rødovre Kommune for perioden 2023 til 2026 godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringens strategi for digitalisering ”Danmarks Digitaliseringsstrategi – Sammen om den digitale udvikling” (2022) og KL’s ”Gentænk Velfærden – Kommunernes Digitaliseringspolitik” (2022) påpeger begge digitaliseringens betydning for samfundsudviklingen, både på nationalt og kommunalt plan. Politiske dagsordner såsom cyber- og informationssikkerhed, etisk og ansvarligt brug af offentlig data, sammenhægende service for borgere og virksomheder og grøn omstilling er områder hvor digitalisering har en betydelig rolle at spille.

Administrationen har udarbejdet en digitaliseringsstrategi for 2023-2026 for Rødovre Kommune. Strategien er udarbejdet gennem en række dialoger med medarbejdere, ledere, chefer og direktører.

Strategien tager udgangspunkt i 4 temaer, som vil være rammesættende for arbejdet med digitaliseringen i strategiperioden. De fire temaer er:

1. Det skal være let og trygt at være digital borger

2. Det skal være let at være digital medarbejder

3. Nye skridt med datafokus og anvendelse af nye modne teknologier

4. Robust Infrastruktur og standardiseret it-arkitektur

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Strategien har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Flere strategiske digitaliseringsprojekter forventes at have investeringsbehov som fremføres i forbindelse med de årlige budgetprocesser.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Forvaltningen forelægger med denne sag status for boligsituationen for ukrainske flygtninge. Kommunerne har ansvar for at tilvejebringe midlertidig indkvartering for flygtninge og har i den forbindelse bl.a. gjort brug af midlertidige lejemål i almene boligafdelinger samt pavilloner. Disse lejemål ophører i juli 2023, og der skal derfor findes anden indkvartering eller anvises permanent bolig. Ligeledes er der brug for at forberede sig på en situation, hvor der evt. kan komme flere fordrevne ukrainere.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at status for boligsituationen for ukrainske flygtninge tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund

Rødovre Kommune skal i gang med at finde andre løsninger til indkvartering af fordrevne ukrainere. Der opholder sig pt. omkring 184 ukrainere i Rødovre. En stor del heraf bor i midlertidige lejemål i fortrinsvist almennyttige boligselskaber, der alle ophører i juli 2023. Andre bor i midlertidige pavilloner, hvor lejemålet ligeledes ophører i juli 2023. Dertil forventes fortsat op til ca. 50 fordrevne, der modtager opholdstilladelse inden for nuværende kvote, ligesom kommunen må forberede sig på, at der eventuelt kan komme flere nye flygtninge fra Ukraine som følge af både krigens udvikling og vinteren i Ukraine.

Kommunen er, i medfør af integrationslovens § 12, forpligtet til at tilvejebringe midlertidig indkvartering for flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen. Afslås et boligtilbud fra kommunen, er kommunen ikke længere forpligtet til at sørge for bolig, uanset boligtype.

Nuværende håndtering af indkvartering til ukrainske flygtninge

For at løse kommunens forpligtelse til at skaffe midlertidig indkvartering er der indgået en række lejemål med almene boligorganisationer på midlertidige lejekontrakter i almene boligafdelinger, der som følge af renoveringsopgaver har haft mulighed for at indgå tidsbegrænsede lejemål, f.eks. i RAB, afd Carlsro. Disse lejemål udløber til juli 2023, da arbejdet med helhedsplanerne går i gang i løbet af 2023. Kommunen har desuden indgået lejemål om otte pavilloner ved Tjørneparken, men også disse udløber til juli 2023. Ca. 140 personer bor i de tidsbegrænsede lejemål, mens ca. 30 personer i pavillonerne.

Kommunen vil således til sommer mangle betydelig kapacitet til midlertidig indkvartering af ukrainske flygtninge, både de som er her, og de som måtte komme.

Mulige veje til indkvartering fremover

Nedenfor skitseres forskellige muligheder for henholdsvis af anvisning af permanent bolig og midlertidig indkvartering, som forvaltningen er i gang med at undersøge nærmere, så der også fra sommeren 2023 kan skaffes boligindkvartering for ukrainske flygtninge.

Permanente boliger

For så vidt angår den permanente indkvartering vil en væsentlig vej være at arbejde aktivt på at fortsætte samarbejdet med de almene boligselskaber med henblik på dels at undersøge, om det er muligt at lave en aftale om en midlertidig særlig forhøjelse af boliger til kommunal anvisning, samt at foreslå en midlertidig justering af tildelingskriterierne for anvisning af boliger til den behovsbestemte udlejning, så ukrainske familier kan falde under anvisningskriterierne i en kortere periode, mens krigen pågår.

Midlertidige boliger

For så vidt angår den midlertidige indkvartering arbejdes der videre med løsninger, hvor kommunen - i første omgang - målrettet arbejder på at skaffe private boliglejemål af større volumen. Dette gøres ved at sætte intensivt ind på at tilvejebringe flest mulige private lejemål gennem kontakt til private udlejere og administrationsselskaber.

Det bemærkes, at det også kan blive nødvendigt at supplere de private lejemål med f.eks. hoteller, erhvervslejemål samt pavilloner, og evt. Skovly, hvis andre muligheder er udtømte.

Såfremt lejemålet af de otte pavilloner ved Tjørneparken, der også udløber til juli 2023, fortsat skal være i anvendelse herefter, vil der blive taget stilling til evt. videre anvendelse af disse senest ultimo marts 2023.

Udover at skaffe nye midlertidige boliger vil kommunen arbejde aktivt på at sikre en bedre udnyttelse af de midlertidig boliger ved brug af vejledende retningslinjer for, hvad man som udgangspunkt kan forvente af plads til midlertidig indkvartering. Fremadrettet vil der arbejdes med en forventning om minimum 2 personer pr. værelse (Med mindre særlige forhold gør sig gældende). Den faktiske kapacitetsudnyttelse er 140 indkvarterede personer svarende til 1,5 person pr. værelse.

Lov- og plangrundlag

Integrationslovens § 12

Økonomiske konsekvenser

-

Tidsplan

-

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I Økonomisk Oversigt præsenteres Økonomiudvalget for hvordan det går med økonomien i Rødovre Kommune. Den giver et overblik over forventede mer- og mindreudgifter i forhold til de penge der er afsat til de enkelte udvalg. I februar omfatter Økonomisk Oversigt også en opfølgning på finansiering og på likviditeten pr. ultimo januar 2023. Desuden indgår der en status for porteføljeplejen pr. 31. december 2022.

Indstilling

Ressource- og Serviceforvaltningen indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til Økonomisk Oversigt - forventet regnskab 2022.

Befolkningsprognose 2023 er vedlagt Økonomisk Oversigt.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Godkendt.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.45.