Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

• Orientering om beboerklagenævnssag.
• Mundtlig orientering om CO2 fangst udbud.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 31. maj 2023. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2023, pkt. 39:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Fra Rødovre Kommune er borgmester Britt Jensen repræsentanten i dag. De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 31. maj 2023.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at de på generalforsamlingerne:

• Tager bestyrelsernes beretninger til efterretning.
• Godkender selskabernes årsrapporter.
• Godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets resultat.
• Stemmer for Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) som revisor.

Der henvises til de vedlagte årsrapporter 2022 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2022 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 117,766 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et underskud på 110,610 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.

De betydelige underskud i både HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S i 2022 betyder ikke, at der er likviditetsmæssige udfordringer i selskaberne. Dog er nogle af drikkevandsselskaberne herunder HOFOR Rødovre Vand A/S presset af reguleringen af vandsektoren.

Udfordringerne skyldes, at de økonomiske rammer for vandselskaber er baseret på selskabernes investeringer i årene frem til vandsektorlovens vedtagelse. Dermed har selskaber, der i årene før vandsektorloven kørte med et lavt investeringsniveau til f.eks. ledningsrenovering, fået lave økonomiske rammer til den fremtidige renovering, hvorimod selskaber, der kørte med et højt investeringsniveau, har fået høje økonomiske rammer.

For HOFOR Vand Rødovre har HOFOR i de senere år søgt Forsyningssekretariatet om et særligt tillæg, så de kan gennemføre ledningsrenovering i det tempo, der er nødvendigt for at nedbringe det store vandspild. HOFOR Vand Rødovre er dog stadig udfordret af, at det er svært at finansiere driften og de øvrige investeringer inden for de økonomiske rammer, som Forsyningssekretariatet giver selskabet. På kort sigt kan det løses ved at optage lån, men det er en uholdbar løsning i længden.

For både HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S var der budgetteret med underskud i 2022, men de realiserede underskud er væsentligt større end de budgetterede. Det skyldes en række forhold, hvoraf de væsentligste er de høje elpriser i 2022 samt den stigende rente på variabelt forrentede lån. Ingen af disse forhold var forudset i budgetterne for 2022. Hertil kommer øgede afskrivninger, som primært handler om selskaberne i København.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Generalforsamlingerne afholdes 31. maj 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ejeren af grundene på Else Sørensens Vej 25 og 35 har efterspurgt, at der bliver udarbejdet en lokalplan for grundene på Else Sørensens Vej 25-35. Lokalplanområdet er beliggende i bykernen og er en del af Gartnerbyen. Lokalplanen er dermed også næste skridt i at realisere visionerne i Helhedsplanen for Bykernen.

Startredegørelsen for Lokalplan 154 - Nord for Else Sørensens Vej beskriver i hovedtræk det forventede indhold i planforslaget og planprocessen med udgangspunkt i de foreløbige dialoger med bygherre, samt visionerne i Helhedsplanen for Bykernen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Forslag til Lokalplan 154 – Nord for Else Sørensens Vej vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til lokalplan 154.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2023, pkt. 41:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Ejeren af grundene på Else Sørensens Vej 25 og 35, ønsker at der skal udarbejdes en lokalplan. Lokalplanområdet ligger inden for helhedsplanen for bykernen og er en del af Gartnerbyen. Udviklingen af lokalplanområdet vil følge visionerne i helhedsplanen.

Bygherre og Vilhelm Lauritzen arkitekter har foreslået, at der opføres en etagebebyggelse på mellem 3-6 etager i en karréstruktur, som skalere ned mod Sibeliusparken. Se kortbilag 2: Volumenstudier i vedhæftede Startredegørelse.

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 160 og der skal være 40 % opholdsareal i forhold til etageareal. Under lokalplanarbejdet vil der blive arbejdet på, at opholdsarealerne sikres at indbyde til leg og gode opholdsmuligheder både som gårdmiljø og som tagterrasser.

Bygherre har endvidere foreslået at bevare bygningen på Else Sørensens Vej 35 og omdanne denne til boliger.

Rådhusstien ligger inden for lokalplanområdet og skal jf. visionerne i Helhedsplanen for Bykernen anlægges til vej. Vejen bliver anlagt som en forlængelse af eksisterende vejstykke nord for lokalplanområdet.

Kommuneplan 2022
Den planlagte udvikling er i overensstemmelse med Kommuneplan 2022. Lokalplanområdet er en del af rammeområde 5F10 – Rødovre Øst – Egegårdsvej (vest), som udlægger området til blandet bolig og erhverv. Bebyggelsesprocenten er fastsat til maksimalt 160 og der må bygges op til 6 etager.

Se Kortbilag 3: Kommuneplanramme i vedhæftede Startredegørelse.

Startredegørelse for lokalplan
Det forventede hovedindhold i et kommende lokalplanforslag vil være følgende:

• at koble de nye bebyggelser på eksisterende veje- og stiforbindelser i området
• at undersøge i hvilket omfang eksisterende træer kan bevares
• at sikre, at træer der måtte fældes grundet byggeriet bliver genetableret
• at sikre kvalitet i de udendørs opholdsarealer.

Inddragelse
Sibeliusparkens bestyrelse vil blive kontaktet under udarbejdelse af forslaget til lokalplanen med henblik på at tilrettelægge inddragelsen af beboerne. Resterende naboer og andre interessenter bliver inddraget i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.

Lov- og plangrundlag

Planlov.
Kommuneplan 2022.
Helhedsplanen for Bykernen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til lokalplan – december 2023.
Høring i 8 uger – januar til marts 2024.
Endelig vedtagelse af lokalplanen – maj/juni 2024.
Offentliggørelse – juni/juli 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

En kolonihaveforening i Glostrup Kommune har vundet hævd på 223 m2 areal beliggende i Rødovre Kommune. I konsekvens af hævdsagen anmodes Rødovre Kommune om at godkende en tilsvarende justering af kommunegrænsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ændring af kommunegrænsen som beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. maj 2023, pkt. 42:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Haveforeningen Islevdal, som ejer matr.nr. 5c Ejby By, Glostrup i Glostrup Kommune, har vundet hævd på et areal op til trådhegnet mod Hadsundvej 14 (ejendommen matr.nr. 62g Islev By, Islev), som ligger i Rødovre Kommune. Begge parter er enige om dette. Arealet er ca. 145 m langt og ca. 1,5 m bredt. I alt 223 m2. På bilag 1 er ændringen angivet med en rød streg.

Landinspektøren, som står for ejendomsberigtigelsessagen, har anmodet Rødovre Kommune om at godkende, at kommunegrænsen ændres, således at en matrikulær sag kan gennemføres.

En tilsvarende anmodning er tilgået Glostrup Kommune.

Det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium har i 2006 bemyndiget den daværende Kort- og Matrikelstyrelse (nu Geodatastyrelsen) til at godkende arealoverførsler mellem kommuner under følgende forudsætninger:

• At arealet ikke overstiger 3.000 m2.
• At det overførte areal er ubeboet.
• At der er enighed om overførslen mellem de berørte kommunalbestyrelser.

De to førstnævnte forudsætninger er til stede, og Glostrup Kommunalbestyrelse forventes den 26. april 2023 at godkende ændringen.

Lov- og plangrundlag

Inddelingsloven af 3. maj 2006 (lov nr. 382).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på i alt 6.596.183 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til tagrenovering m.v. på Skovly i budgetårene 2018-2020. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 1.977 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet for Skovly godkendes samt
2. at mindreforbruget på 1.977 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. maj 2023, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i 2018 følgende arbejder på Skovly:

• Udskiftning af tagene (tegltag i stedet for eternit på 2 længer ud af 3 i alt).
• Ombygning/renovering af møde- og aktivitetslokale på 1. sal, samt etablering af et ekstra mødelokale.
• Etablering af toiletter med adgang fra fællesområderne på 1. sal.
• Ombygning af pejsestuen, så den i dag fremstår mere brugbar og fleksibel.

Undervejs i projektet blev udskiftningen af tagene dyrere end forventet, da der var råd i flere af spærene. Dette betød, at udskiftningen af taget på den sidste længe blev udskudt til 2024. I forbindelse med budget 2023 blev der indgået en politisk aftale om at droppe den ellers planlagte tilbygning til Skovly og i stedet bruge pengene til at finansiere taget til den sidste længe. Udskiftningen af den resterende del af taget blev lagt ind som et budgetønske i budget 2023 i overslagsåret 2024. Skovlys ledelse har selv været med til at beslutte, at renoveringen skal igangsættes i 2024.

Man fandt desuden mindre besparelser ved ikke at udskifte døre i spisestuen. Herudover udgik ny facadebeklædning på sydgavlen af projektet.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 6.596.183 kr.
Forbrug i alt: 6.594.206 kr.
Mindreforbrug: 1.977 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 1.977 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er både i budget 2023 og 2024 afsat 2,9 mio. kr. til en indvendig renovering af Børnehuset Broparken. Grundet en vækst i antallet af dagtilbudsbørn i 2023, opleves et stigende pres på kommunens garantiventeliste til dagtilbud. For at kommunen kan overholde pasningsgarantien foreslås det, at Børnehuset Broparken midlertidigt udvides med to ekstra børnegrupper. Der søges derfor om en tillægsbevilling i 2023 på i alt 11,2 mio. kr. til den igangværende indvendige renovering, hvoraf de 2,9 mio. kr. er en fremrykning af midlerne afsat i 2024 til den indvendige renovering, de 1,5 mio. kr. er en fremrykning af midler fra den planlagte facaderenovering i 2024, mens de resterende 6,8 mio. kr. ikke er afsat i budgetterne.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at Børnehuset Broparken i 2023 midlertidigt udvides med to ekstra børnegrupper som en del af den indvendige renovering med henblik på, at kommunen kan overholde pasningsgarantien samt
2. at der gives en tillægsbevilling og afsættes et rådighedsbeløb i 2023 på 11,2 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til den indvendige renovering og to ekstra grupperum i Børnehuset Broparken, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. maj 2023, pkt. 38:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Skoleudvalget har i 2023 fået en anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. til en indvendig renovering af Børnehuset Broparken. Der er i 2024 afsat 2,9 mio. kr. yderligere til renoveringen. Derudover er der til bl.a. en facaderenovering af Børnehusene Rønneholm og Broparken i 2024 afsat 15,4 mio. kr. og i 2025 afsat 14,2 mio. kr.

Befolkningsprognosen forudsiger en stor vækst i børnetallet i 2023 og frem. Det giver et pres på kommunens garantiventeliste til dagtilbud og et pres på pasningsgarantien. Derfor indstilles det, at Børnehuset Broparken i 2023 midlertidigt udvides med to ekstra børnegrupper. Indretningen af to ekstra grupperum kan med fordel ske som en del af den igangværende renovering af Børnehuset Broparken.

Det vurderes, at indretning af to ekstra grupperum på den måde vil koste 11,2 mio. kr. ekstra i 2023, hvoraf en del af midlerne kan findes ved fremrykning af midler afsat i 2024 til hhv. indvendig renovering og facaderenovering, mens de resterende 6,8 mio. kr. ikke er afsat i budgetterne. Midlerne bruges til indretning af de to ekstra grupperum, tilhørende faciliteter, såsom mødelokale i stueplan, nyt lederkontor, personalerummet flyttes for at give et bedre pædagogisk flow mellem grupperummene, større og mere åbent indgangsparti samt omlægning af udearealer. Planen for udvidelsen er udarbejdet i samarbejde med Broparkens ledelse. Fremrykningen af renovering af facader sikrer, at de to nye grupperum kan ibrugtages uden gener fra en senere facaderenovering.

En udvidelse af Børnehuset Broparken med indretning af to ekstra grupperum til en merudgift på 6,8 mio. kr. vurderes at være en relativ billig løsning, sammenlignet med f.eks. tilbygninger eller med etablering af nye dagtilbud.

Hvis der på sigt etableres tilstrækkelig kapacitet andetsteds i kommunen, kan de to nye grupperum konverteres til fællesfaciliteter, mere tidssvarende læringsmiljøer og kan herefter indgå som en del af kommunens samlede bufferkapacitet. Der er på nuværende tidspunkt ingen ledig bufferkapacitet tilbage i kommunen, som kan bruges i tilfælde af uforudset vækst i antallet af børnehave- og vuggestuebørn.

Teknisk Forvaltning samarbejder med Børnehuset Broparken om en plan for, hvordan driften kan fortsætte under renoveringen uden gener for personale og børn, og under hensyntagen til at Børnehuset Broparken har været under renovering i flere år.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Ved vedtagelse af budget 2023 blev 2,9 mio. kr. straksbevilget til Børne- og Skoleudvalget til en indvendig renovering af Børnehuset Broparken. I 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,9 mio. kr. til samme renovering. Derudover er der afsat et rådighedsbeløb på 15,4 mio. kr. i 2024 og 14,2 mio. kr. i 2025 til renovering af tag, facader og ventilation på Børnehusene Rønneholm og Broparken. Heraf vedrører 1,5 mio. kr. facaderenovering af Broparken.

Med henblik på etablering af to ekstra grupperum i 2023 søges om en tillægsbevilling til Børne- og Skoleudvalget i 2023 på i alt 11,2 mio. kr. til den igangværende indvendige renovering, hvoraf de 6,8 mio. kr. vedrører etableringen af de to ekstra grupperum. Ved vedtagelsen af tillægsbevillingen vil det samlede anlægsbudget for projektet med indendørs renovering, to ekstra grupperum og facaderenovering af Børnehuset Broparken være 14,1 mio. kr. Af den samlede udgift til projektet er 6,8 mio. kr. ikke allerede afsat i 2023 inkl. overslagsår og kan derfor karakteriseres som en yderligere udgift.

Som en konsekvens af tillægsbevillingen indgår de afsatte rådighedsbeløb på 2,9 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i 2024 i budgetprocessen for 2024 med henblik på en reducering af de to beløb i 2024.

Der forventes ikke yderligere afledt drift ved udvidelsen, da arealet ikke udvides. Børnehuset Broparken har efter renoveringen i alt 13 børnegrupper.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Tidsplanen for den indvendige renovering fremrykkes, så den afsluttes ultimo 2023 fremfor i 2024. Tidsplanen for facaderenoveringen i 2024-2025 ændres ikke væsentligt. Tidsplanen for den indvendige renovering og etablering af to ekstra grupperum er nu følgende:

Udførelse: Maj-november 2023
Ibrugtagning: December 2023

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har en særlig opmærksomhed på, at der i dag i højere grad end tidligere synes at være flere børn og unge, der mistrives. På den baggrund afholdes et topmøde, hvor der sættes lys på at skabe en forskel i alle børn og unges hele liv. Topmødet følges op af et 'Sammen om trivsel'-år, hvor der med afsæt i børne-, unge- og forældreinddragelse samt ekspertviden gennemføres prøvehandlinger, tilpasninger og evalueringer i hverdagen i dagtilbud, skoler, fritidslivet samt i børn og unges mange øvrige arenaer.

Sagen behandles samtidig i BSU, KFU, SOSU og BEU.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orienteringen om topmøde og den særlige trivselsindsats tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. maj 2023, pkt. 41:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. maj 2023, pkt. 21:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. maj 2023, pkt. 26:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 16. maj 2023, pkt. 17:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Internationalt, nationalt og kommunalt er der fokus på trivsel – særligt i disse år.

Ingen er endnu lykkedes med at finde gode, fundamentale løsninger, der knækker kurven den rette vej og finder nye veje for trivslen for alle børn og unge. Den ambition ønsker Rødovre Kommune at tage på sig og har mod på at skabe nye velfærdsløsninger i arbejdet med udviklingen af trivselsindsatser, der gør en forskel for ethvert barn og enhver ung.

Trivsel betyder noget forskelligt for hver enkelt af os. Derfor er trivsel svært at definere, og der er ofte brug for at skabe rammer og fællesskaber, der understøtter både samvær og den enkelte. Det gør vi os på børne- og ungeområdet allerede nogle erfaringer med i Rødovre Kommune i denne tid. Vi gør os allerede erfaringer med trivselsarbejdet og understøtter børn og voksne med indsatser som ’Sammen om de mindste’, ’Sammen om familien’, Fritidspasset, fremskudt familiebehandling, STIME, ’Læringsfællesskaber for alle’ og meget mere. I Rødovre Kommune er der derfor allerede arbejdet med børn og unges trivsel som en vigtig del af hverdagen på tværs af kommunen. Vi er en stærk velfærdskommune med lange traditioner for fællesskaber på tværs af velfærdsområderne, på tværs af sektorer og i forenings- og idrætslivet. Vi har de senere år formuleret et ambitiøst børne- og ungesyn, der for alvor er ved at få liv, hvilket betyder, at det er børnene og de unges kompetencer, der træder frem. De voksne er opmærksomme på at møde det enkelte barn, dér hvor det er, med visheden om at alle gør det så godt, de kan. Forandringer i samfundet kalder dog på en mere målrettet indsats for børn og unges trivsel og mentale sundhed.

At trives er en forudsætning for at lære og at udvikles, og Rødovre Kommune har derfor en særlig opmærksomhed på, at der i dag i højere grad end tidligere synes at være flere børn og unge, der mistrives. Der opleves bl.a. en stigende tendens til, at flere børn og unge føler et mindre skoletilhør, at der ved visitationer til særlige tilbud oftere er behov for et tilrettelægge nye forløb og veje tilbage i skolen for det enkelte barn, øget behov for endnu flere både forebyggende og indgribende indsatser hos børn, unge og deres familier og udfordringer med at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse og være i beskæftigelse.

Øget mistrivsel blandt børn og unge er desværre en tendens, der også opleves på nationalt plan. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i deres seneste rapport ’Børn og unge i Danmark 2022’ for fjerde gang undersøgt forskellige livsforhold, bl.a. helbred, sociale relationer og fritidsliv. Resultaterne peger på flere områder, hvor der er udfordringer, og hvor udviklingen går den gale vej. Det drejer sig fx om eftervirkninger fra covid-19, for lidt søvn, at flere føler sig ensomme, og at glæden ved at gå i skole er faldende.

Lokalt har Rødovre Kommune også mulighed for at tage udgangspunkt i data og rapporter, som allerede foreligger på området. Bl.a. trivselsundersøgelser, skolefravær, det børnefaglige arbejde i Social- og Sundhedsforvaltningen, Sundhedsplejens erfaringer, viden fra den koordinerede Ungeindsats samt arbejdet med Ungestrategien og de erfaringer, vi har gjort os i arbejdet med fritidsvejledning og fritidspasset, i vores klubber og foreninger. Endvidere har Rødovre fra 2022 gennemført Ungeprofilundersøgelsen på alle grundskoler i 7., 8. og 9. og 10. klasserne.

TOPMØDE – ’Mod på trivsel’
Trivsel for alle børn og unge fra 0 – 25 år er på dagsordenen det kommende år i Rødovre Kommune med en modig tilgang, hvor ambitionen er at gøre en forskel kommunalt og sætte et markant aftryk nationalt.

Derfor skydes ’Mod på trivsel’-året i gang ultimo august / primo september med et topmøde, hvor programmet tilrettelægges med ambitiøse og modige oplægsholdere, workshop-forløb og bidrag fra folk nationalt og internationalt. Det vil være oplæg med kant, der skaber samtaler og handlinger med mod.

Deltagerne til topmødet bliver lokale og nationale politikere, frivillige, foreningsliv, medarbejdere fra social- og sundheds, beskæftigelses-, skole-, dagtilbuds- samt kultur- og fritidsområdet, børn og unge, ledere og forældre. Med topmødet ønsker vi i Rødovre Kommune at sætte lys på at skabe en forskel i alle børn og unges hele liv – og dermed at lade kommunens børne- og ungesyn for alvor få liv og lade det følge af konkrete handlinger. Topmødet bliver startskuddet til, at vi i Rødovre Kommune går forrest og viser, at vi godt tør stille os nye steder for at gøre en mærkbar og målbar forskel i børn og unges liv. Allervigtigst er det, at vi tør lytte til børnene og de unge selv, inden vi iværksætter handlinger og ikke forventer, at der er et ”quick-fix” eller et initiativ, der kan løse udfordringerne.

’Sammen om Trivsel’-år
I det kommende år efter topmødet vil vi gennemføre prøvehandlinger, tilpasninger og evalueringer i hverdagen på institutioner, skoler, i fritidslivet samt i børn og unges mange øvrige arenaer. Samtidig bliver det første år med 'Barnets lov', som vil betyde forandringer for myndighedsområdet og hvor der gives nye muligheder i samarbejdet om at skabe trivsel. Derudover vil der være både særlige drøftelser i de enkelte politiske udvalg samt temadrøftelser på fælles udvalgsmøder på tværs af SOC, BSU, KFU og BEU og inddragelse af vores samarbejdsudvalg.
Ambitionen er løbende at sætte handling bag ordene, så forskellige initiativer er afprøvet, inden året afsluttes med udarbejdelsen af en helhedsplan om trivsel. Den fælles helhedsplan vil ambitiøst indramme tre-fem temaer, som bliver ledestjerner for de kommende års fælles trivselsindsatser på tværs af kommunen.

At være ’Sammen om trivsel’ det kommende år vil kalde på nye møde- og inddragelsesformer, som understøtter Kommunalbestyrelsens udviklingsarbejde i ’Sammen om Rødovre version 2.0’.

Det forestående ’Sammen om trivsel’-år ledes af en tværgående chefgruppe og faciliteres af en tværgående enhed på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen i tæt samarbejde med udviklingsenheden i Staben. Derudover vil enheden stå i spidsen for at samle data og viden, som danner grundlag for en helhedsplan for trivselsindsatserne i Rødovre Kommune de kommende år. Arbejdet vil ligeledes pege frem mod budgetønsker for budget 2025.

Lov- og plangrundlag

-

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Topmødet afholdes i august/september, og efterfølges af et 'Sammen om trivsel'-år.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Godkendelse af aftale om leasingfinansiering af tre elskraldebiler til en samlet udgift på 11.687.500 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der indgås en leasingaftale på 11.687.500 kr. til finansiering af tre stk. 3-akslet el-chassiser, inklusiv komprimatorkasse.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 31. maj 2022 (sag nr. 89) blev det godkendt, at Teknisk Forvaltning bemyndiges til at igangsætte et EU-udbud på indkøb af en tokammer elkomprimatorbil og en kranbil, fortrinsvis på el, i forbindelse med implementering af indsamlingsordning for mad- og drikkekarton.

I forlængelse af dette, blev det på Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2022 (sag nr. 107) besluttet, at der i udbudsprocessen inkluderes udskiftningen af to gamle dieselskraldebiler til eldrift. Som beskrevet i indsats nr. 16 i Rødovre Kommunes DK2020-Klimahandlingsplan. Der er god synergi og omkostningseffektivtet i kun at lave ét samlet udbud, da der er tale om udbud på elskraldebiler med stort set de samme specifikationer og krav.

Teknisk Forvaltning har nu gennemført EU-udbud på tre stk. 3-akslet el-chassiser, inklusiv komprimatorkasse. Der er kommet tre tilbud, som er evalueret ud fra følgende kriterier og fordeling: 50% pris, 30% kvalitet og 20% leveringstid.

De tre tilbud er indleveret af Scania Danmark A/S, Volvo Truck Center og Ejner Hessel A/S (Mercedes). Tilbuddene er evalueret, og den økonomisk mest fordelagtige tilbudsgiver er Ejner Hessel A/S (Mercedes).

Der er indhentet den fornødne dokumentation fra Ejner Hessel A/S (Mercedes), som også har bekræftet, at skraldebilerne kan leveres til de angivne frister.

Teknisk Forvaltning har endnu ikke gennemført udbuddet på en kranbil på eldrift, men er i dialog med markedet. Der er stadig uafklarede punkter i forhold til placering af både batterier og kran på et elchassis.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.
Rødovre Kommunes indkøbspolitik fra maj 2017.
Rødovre Kommunes DK2020-Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Indkøbsprisen for de 3 elskraldebiler er 11.687.500 kr. jf. tilbud modtaget i forbindelse med det gennemførte udbud.

Der er lagt op til, at bilerne leases. Grunden til, at der er foreslået leasing, er, at mellemværendet mellem kommunen og affaldsområdet ikke øges, og derved sker der ikke er et træk på kassebeholdningen. Endvidere er der ved leasing en mere gennemskuelig tilbagebetalingsprofil på affaldsområdet.

Der er indhentet tilbud på finansiel leasing hos KommuneKredit. Leasingydelsen vil efter det modtagne udbud udgøre ca. 1.200.000 kr. årligt. Da leasingkontrakten først indgåes ved modtagelse af skraldebilerne, kan dette beløb blive ændret. Det vurderes for nuværende, at der ikke kommer yderligere økonomiske konsekvenser, da budget er givet i ovennævnte sager. Såfremt det viser sig, at beløbet ændrer sig væsentligt, vil dette blive indarbejdet i budget 2025 ff.

Affaldsområdet er takstfinansieret og finansieres via affaldsgebyrerne. Området skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at et eventuelt overskud eller underskud skal indarbejdes i taksterne de efterfølgende år. Over- og underskud vil derfor ikke kunne overføres til det skattefinansierede område.

Indtægter og udgifter vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

Underskrivelse af kontrakt med Ejner Hessel i maj 2023.
Levering af skraldebiler ultimo 2024.
Leasingaftale indgåes ultimo 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin årsrapport for 2022, der her fremsendes til Kommunalbestyrelsen. Årsrapporten er Databeskyttelsesrådgiverens årlige rapportering af status på persondatasikkerheden i Rødovre Kommune samt nogle overordnede anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan arbejde videre med at højne sikkerheden for behandling af personoplysninger.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til efterretning

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har gennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) en Databeskyttelsesrådgiver, som er delt mellem Solrød, Ishøj, Glostrup, Herlev og Rødovre Kommune.

Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Denne rapport er udtryk for en opsamling på dette arbejde.

Årsrapporten bygger primært på en årlig modenhedsvurdering, der er en selvevaluering af overholdelse af Persondataforordningen. Overordnet viser vurderingen, at der er godt styr på processerne for behandling af personoplysninger. Set i relation til 2021 viser rapporten et mindre fald, og det samlede modenhedsniveau er således faldet fra 3,8 i 2021 til 3,6 i 2022. Faldet skyldes primært en ændring i ordlyd og dermed tolkning af spørgsmål om beredskabsplaner. Der findes områdenære planer for drift uden brug af it, men ikke en samlet overordnet it-beredskabsplan. Derfor er udarbejdelse af it-beredskabsplan anbefalet og sat på handleplanen for 2023.

Fokus for sikkerhedsarbejdet i 2022 har været at vedligeholde det grundlag for arbejdet med personoplysninger, der har været arbejdet med de sidste 4 år. Fokus for 2023 vil ud over fortsat vedligehold være et fokus på Cybersikkerheden, idet vi med stadig stigende digitalisering og krig i Europa ser en øget risiko.

Af årsrapportens nøgletal fremgår det endvidere, at kommunen arbejder med færre ressourcer end tidligere år. Dette skyldes, at der i årene efter persondataforordningens ikrafttræden blev afsat en ekstra dedikeret ressource til opbygning og projektledelse af implementeringen af den nye forordning ud over de to faste ressourcer, som har været afsat til det samlede arbejde med implementeringsopgaven. Derfor registreres nu en nedgang i dedikerede ressourcer, som dog altid har været en planlagt nedgang efter opgaven er landet i et driftsspor med de to faste ressourcer til opgaven.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til nye initiativer som opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporten fra Databeskyttelsesrådgiveren bliver forelagt Kommunalbestyrelsen årligt, således at næste årsrapport for 2023 vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen omkring april-maj 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at gøre det muligt at skaffe den nødvendige boligkapacitet til ukrainske flygtninge, foreslås det, at der midlertidigt kan indgås aftaler med de enkelte boligorganisationer om boliger til kommunens anvisning af permanente boliger til ukrainske flygtninge, og at kompetencen til at indgå disse aftaler delegeres til forvaltningen.

Der er tale om en ekstraordinær situation i en begrænset periode, hvor det er afgørende, at kommunen kan handle hurtigt, hvis muligheden for boliger til anvisning byder sig.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der kan indgås særlige udlejningsaftaler med de enkelte boligorganisationer om boliger til kommunens anvisning af permanente boliger til ukrainske flygtninge,
2. at udlejningskriterierne i de eksisterende udlejningsaftaler kan justeres, således at der gives mulighed for at anvise ukrainske flygtninge via den behovsbestemte boligudlejning samt
3. at kompetencen til at indgå ovennævnte aftaler delegeres til Staben for Politik, Strategi og Digitalisering.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med sagen om status for boliger til ukrainske flygtninge, som blev behandlet på Økonomiudvalgets møde den 15. februar 2023, redegjorde forvaltningen for de forskellige muligheder, der er for anvisning af permanente boliger til ukrainske flygtninge.

Efter den eksisterende aftale med boligorganisationerne om anvisningsret til hver 3. ledigblevne bolig anviser kommunen halvdelen af boligerne til løsning af påtrængende boligsociale problemer og den anden halvdel efter særlige kriterier (den behovsbestemte boligudlejning). Den boligsociale anvisning er under stort pres og vil derfor kun i meget begrænset omfang kunne benyttes til ukrainske flygtninge. Som kriterierne for den behovsbestemte boligudlejning er udformet i de gældende udlejningsaftaler, vil kun få ukrainske flygtninge opfylde kriterierne og vil således ikke kunne anvises en bolig via den behovsbestemte kvote.

Den mest nærliggende løsning er derfor, at samarbejde med kommunens almene boligorganisationer om midlertidigt at øge antallet af almene boliger, som kommunen kan anvise til ukrainske flygtninge. Det kan ske dels gennem særlige udlejningsaftaler med de enkelte boligorganisationer, forudsat boligorganisationen har et passende boligudbud til rådighed og ved at justere udlejningskriterierne i de gældende udlejningsaftaler således, at ukrainere kan anvises boliger efter den behovsbestemte boliganvisning.

Kommunen vil fortsat have anvisningsret til hver 3. ledigblevne bolig efter de gældende udlejningsaftaler, som derfor ikke vil blive berørt af de særlige aftaler andet end ved evt. justering af anvisningskriterierne som beskrevet ovenfor.

Der er tale om en ekstraordinær situation i en begrænset periode, hvor det er afgørende, at kommunen kan handle hurtigt, hvis muligheden for boliger til anvisning byder sig. Det foreslås derfor, at kompetencen til at indgå de særlige udlejningsaftaler med boligorganisationerne til formålet og til at indgå aftale om at justere kriterierne for anvisning af bolig efter den behovsbestemte boliganvisning delegeres til Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indenfor følgende rammer:

• Den gældende udlejningsaftale om anvisningsret til hver 3. ledigblevne bolig berøres ikke af de særlige aftaler, andet end ved evt. justering af anvisningskriterierne, jf. nedenfor.
• Under den behovsbestemte boligudlejning tilføjes et kriterie om, at boliger kan anvises til ukrainske flygtninge, der har opholdstilladelse i Danmark.
• Aftalerne indgås med det specifikke formål at tilvejebringe en ekstraordinær kvote af boliger til permanent boligplacering af ukrainske flygtninge.
• Aftalerne vil være gældende for en begrænset periode, og så længe behovet for boligplacering af ukrainere udgør et ekstraordinært pres på kommunens boliganvisning.
• Aftalerne indgås under hensyntagen til beboersammensætning og boligudbuddet i øvrigt.

Med hensyn til anvisningen til de konkrete boliger vil de ske på baggrund af en samlet vurdering af de kommende boligtageres økonomi og betalingsevne samt boligernes egnethed i forhold til husstandens størrelse og særlige behov.

Hvis kriterierne for, hvornår der kan anvises en bolig under den behovsbestemte boligudlejning udvides, vil presset på denne kvote øges. I det omfang kvoten benyttes til anvisning af ukrainske flygtninge, kan det medføre, at ventetiden for andre opskrevne på ventelisten bliver længere.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 60, stk. 1, hvorefter Kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation kan indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kriterierne fastsættes ved aftale mellem Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning.

Udgifterne til midlertidig indkvartering vil falde i takt med at personerne flytter i egen bolig.

Tidsplan

Den første aftale forventes indgået umiddelbart efter Kommunalbestyrelsens behandling af sagen, hvorefter de første boliganvisninger vil kunne ske medio juni 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Personalebarometeret udgives hvert år og indeholder centrale emner inden for det personalepolitiske område. Personalebarometeret indeholder dels en beskrivelse af de indsatser, der har været fokus på i 2022, dels statistisk materiale.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering og Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Personalebarometer 2022 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Personalebarometeret er bygget op omkring HR-strategien fra 2022 og de tre fokusområder: Den attraktive arbejdsplads, Rekruttering og fastholdelse og Strategisk kompetenceudvikling.

Igennem fokusområderne redegør Personalebarometeret for, hvilke tiltag der er blevet iværksat eller fortsat blev arbejdet med i 2022, for at Rødovre Kommune fortsat kan være en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og høj social kapital for at kunne servicere borgere og brugere bedst muligt.

Et godt arbejdsmiljø er afgørende for at fastholde og tiltrække medarbejdere, og i løbet af 2022 blev der afholdt to arbejdsmiljøseminarer med fokus på arbejdsmiljø og trivsel i forhold til løsning af kerneopgaven. For at sætte yderligere fokus på området, blev der i januar 2023 afholdt en temakonference med deltagelse fra Kommunalbestyrelsen samt arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter under overskriften "Den attraktive arbejdsplads". Resultaterne fra dagen bliver fremlagt for Kommunalbestyrelsen på junimødet og inddrages i prioriteringen af de kommende indsatser på HR-området.

Rødovre Kommune vokser i disse år, og på flere velfærdsområder ser vi frem mod en befolkningstilvækst, som kræver, at der skal ansættes flere medarbejdere. Derfor er indsatser med fastholdelse og rekruttering styrket, så kommunen i de kommende år er rustet til at sikre det høje velfærdsniveau. Både lokalt og centralt bliver der arbejdet med god og professionel rekruttering, blandt andet gennem employer branding med udvikling af medarbejderportrætter, brandingfilm, og bredere annoncering af jobopslag.

I 2022 fortsatte arbejdet med at udvikle kommunens vision "Sammen om Rødovre", som skal give organisationen et fælles udgangspunkt for at skabe ny velfærd i mødet med brugere og borgere. Projektet består af tre spor: Et politisk spor, et organisatorisk spor og et spor om den fælles grundfortælling. Resultatet præsenteres på et fælles event til oktober 2023.

Personalebarometeret afsluttes med afsnittet Personalet i tal, som giver faktuelle tal om medarbejdere på en række områder, for eksempel antal medarbejdere fordelt på alder og køn, andel fuldtids- og deltidsansættelser og lønudvikling. Da der i løbet af de seneste år er kommet øget opmærksomhed på diskrimination og på digital chikane, er disse indført som kategorier under målingen af krænkende adfærd. Digital chikane dækker episoder, hvor en medarbejder bliver hånet, truet eller udstillet på digitale medier, via SMS eller e-mail.

Også i 2023 har covid-19 haft indflydelse på arbejdsmiljøet. Dette ses bl.a. i oversigten over arbejdsskader, hvor stigningen i skadestypen "Anden oplyst skade" primært kan henføres til covid-19.

Personalebarometer 2022 giver et tilbageblik på året, der er gået, i forhold til tiltag under den fireårige HR-strategi. Der arbejdes videre med indsatserne, og der vil fortsat være fokus på at udvikle og understøtte gode og attraktive arbejdsforhold.

Forvaltningen er desuden i gang med at se på en eventuel tilpasning af konceptet for personalebarometeret.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Ligestillingsredegørelsen oplyser om ligestilling på personaleområdet og kommunens kerneydelser generelt. I 2023 er der særligt fokus på kvinder og mænds brug af sundhedsydelser og sundhed generelt. Ligestillingsredegørelsen udarbejdes hvert tredje år.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Ligestillingsredegørelsen 2023 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Alle kommuner, regioner og staten skal efter ligestillingslovens §§ 5 og 5 a indberette en ligestillingsredegørelse om deres arbejde med ligestilling hvert tredje år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2023. I ligestillingsredegørelsen skal der redegøres for perioden 1. juni 2020 til 31. maj 2023.

Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens § 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. I ligestillingsredegørelsen skal der udelukkende redegøres for ligestilling af kvinder og mænd.

Ligestilling på personaleområdet og kerneydelser generelt
Ligestillingsredegørelsen skal informere om ligestilling på personaleområdet og kerneydelser generelt. Dette skal belyse, hvordan kommunerne arbejder med ligestilling.

Inden for personaleområdet og kerneydelser generelt er spørgsmålene opdelt i kategorierne målsætninger og handlinger. Derudover indeholder ligestillingsredegørelserne fakta på kommunens ligestilling inden for personaleområdet, hvor der er data for kønsfordelingen i ledelse fordelt på lønrammer og personalet som helhed samt kønsfordelingen i personale på deltid og i antal af arbejdstimer. Data i disse tabeller er leveret af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor Sirka. Tallene er fra juli 2022.

Tallene fra SIRKA trækkes på lønramme og ikke lederniveau, hvorfor det ikke er i overensstemmelse med det faktiske antal ledere. Dette gør sig gældende på opgørelsen for niveau 3 chefer og specialister, hvor der i Rødovre Kommunes egne opgørelser er 41% mænd og 59% kvinder i 2022 på leder niveau 3. Antallet af specialister er ikke kendt.

I Rødovre Kommunes retningslinjer for ligestilling er de bærende principper:

• At se potentialet i forskellighed og give alle lige muligheder for at udfolde deres styrker.
• At alle arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver er lige vigtige.
• At alle medarbejdere og ledere har ansvar for ligestilling, og dermed også ansvar for at bidrage med den åbenhed og viden, som er en forudsætning for at kunne tage evt. hensyn.

Målet er, at alle medarbejdere oplever ligestilling på arbejdspladsen i forhold til lige muligheder og vilkår for ansættelse, uddannelse, løntillæg, jobindhold, orlov, karriere og forfremmelse mv. samt respekt for hinandens forskellighed.

Ligestilling i sundhedsydelser og sundhed generelt
Ligestillingsredegørelserne indeholder et specifikt tema inden for ligestilling i kerneydelser, som skifter fra gang til gang. I 2023 er der særligt fokus på kvinder og mænds brug af sundhedsydelser og sundhed generelt. Kerneydelser inden for sundhedsydelser og sundhed generelt indeholder spørgsmål om kommunens handlinger på området.

Derudover indeholder ligestillingsredegørelserne fakta på kommunens ligestilling inden for sundhedsydelser og sundhed generelt, herunder data for kommunens kønssammensætning ved besøg hos almen praktiserende læge, kommunens kønssammensætning ved besøg hos psykolog, kommunens kønssammensætning i brugen af kommunal genoptræning og/eller vedligeholdelsestræning samt middellevealder for kvinder og mænd i den landsdel kommunen tilhører. Data i disse tabeller er leveret af Danmarks Statistiks databank. Tallene er fra 2021.

Lov- og plangrundlag

Ligestillingsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Fristen for indberetning af Ligestillingsredegørelsen 2023 er d. 31. maj 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Det forventes, at Rødovre vil vokse med ca. 1.700 borgere i løbet af 2023. Befolkningstallet pr. 1. januar har betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, men det er ikke den eneste forudsætning, der har betydning for valget. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er komplekst af flere årsager, og denne sag belyser både hvad valget indebærer, hvordan det er gået historisk og hvilke parametre der er særligt afgørende for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages en gang årligt i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet, hvor det endelige budget for næste år vedtages. I år er det 3. oktober 2023, i forbindelse med vedtagelse af Budget 2024.

Sagen gennemgår nedenfor følgende:

1. Hvad indebærer valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.
2. Hvordan har Rødovre Kommune historisk valgt mellem statsgaranti og selvbudgettering?
3. Hvad er de vigtigste forudsætninger i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering? Herunder om hensyn til budgetsikkerhed skal vægtes sådan, at der fastsættes en minimumsgrænse for, hvor stor en gevinst ved selvbudgettering skal være, førend selvbudgettering overvejes.

Hvad indebærer valget mellem statsgaranti og selvbudgettering?
Grundlæggende indebærer valget, at kommunen, enten:

1. Vælger at acceptere det statsgaranterede indkomstgrundlag som staten har beregnet, eller
2. Vælger selv at beregne og modtage skatter, tilskud og udligning i budgetåret, som tre år senere vil blive efterreguleret i forhold til den faktiske udvikling vedrørende udskrivningsgrundlag, grundværdier, befolkningstal og udgiftsbehovet på drift og anlæg på landsplan.

I beregningerne af kommunens indtægtsgrundlag er der to centrale variable, der skal skønnes på: udvikling i befolkningstallet og udviklingen i skattegrundlaget. Ved beregningerne for statsgarantien anvendes Danmarks statistiks befolkningsfremskrivning (der er baseret på historik) og et landsgennemsnitligt skøn for udskrivningsgrundlaget, der baserer sig på Økonomisk Redegørelse fra maj måned.

Ved beregningerne for selvbudgettering anvendes kommunens egen befolkningsprognose, der indregner boligprogram mv. Samtidig når en ny økonomisk redegørelse pr. august måned at blive offentliggjort, og det er derfor muligt at beregne udskrivningsgrundlaget på et mere opdateret grundlag end statsgarantien. Et helt nyt skatteår når faktisk at blive 99% opgjort, og derfor er man noget mere oplyst ift. den faktiske udvikling i august/september, end det grundlag statsgarantien baserer sig på. 2 år efter budgetåret beregnes en efterregulering, alt efter udfaldet af de faktiske tal. Forskellen bliver afregnet 3 år efter budgetåret, hvor kommunen enten tilbagebetaler en mindre indtægt, eller får udbetalt en merindtægt.

Hvordan har Rødovre Kommune historisk valgt mellem statsgaranti og selvbudgettering?
Med virkning fra 1996 blev der gennemført en finansieringsreform for kommunerne, som blandt andet indebar indførelse af mulighed for at vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag.

Bilag 1 viser Rødovre Kommunes historik på området siden 2007. Rødovre Kommune valgte at selvbudgettere dette år, og det er samtidigt det ældste år, hvor der umiddelbart foreligger oplysninger om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering samt tal for gevinst/tab. Historikken har samtidigt været, at man fra politisk side altid har valgt at følge forvaltningens indstilling.

Nedenfor evalueres Rødovre Kommunes valg mellem statsgaranti og selvbudgettering mellem 2007-2022. I beregningen er der taget højde for den beregnede efterregulering.

Bilaget viser følgende:

I de undersøgte 16 år fra 2007 til 2022 er der som hovedregel – nemlig i 12 af årene – truffet det valg, der gav det bedste indtægtsgrundlag. I årene 2007, 2010, og (forventeligt) 2021 og 2022, har valget betydet, at kommunen ville have fået et bedre indtægtsgrundlag, hvis der var truffet det modsatte valg. Den viden forvaltningen har sommeren inden budgetåret, hvor skønnet udregnes, er baseret på beregninger og skøn fra økonomer i Finansministeriet. Det reelle udvikling kan vise sig at udvikle sig markant anderledes. Dette eksemplificeres nedenfor:

• Til budgettet for 2007 blev vurderet en forventet gevinst ved selvbudgettering på 15,6 mio. kr., og på dette grundlag valgte kommunen at selvbudgettere. Efterreguleringen viste imidlertid et tab på 0,6 mio. kr. ift. det statsgaranterede.
• Til budget 2010 var vurderingen at en selvbudgettering ville betyde et tab på 2 mio. kr., og derfor valgte kommunen statsgaranti. En opgørelse af efterreguleringsgrundlaget viste dog, at kommunen ville have haft en gevinst på 5,2 mio. kr. ved at selvbudgettere.
• Til budgettet for 2021 blev en beskeden gevinst ved selvbudgettering på 5,2 mio. kr. beregnet. De foreløbige tal for 2021 viser, at en selvbudgettering ville have givet kommunen en gevinst på 119,1 mio. kr. Ved udarbejdelsen af skønnet til 2021, var det forventningen at verden så ind i en recession. De foreløbige skattedata tyder imidlertid på, at 2021 har været et år med stor fremgang i skatteindtægterne.
• Til budgettet for 2022 viste beregningerne en gevinst ved valg af selvbudgettering på 14,7 mio. kr. Kommunen valgte statsgaranti. De foreløbige tal viser, at havde kommunen i stedet valgt selvbudgettering, ville det have betydet en gevinst på 65,8 mio. kr.

Det skal understreges at tallene for 2021 og 2022 endnu ikke er endeligt opgjorte, men i forhold til valget af statsgaranti og selvbudgettering har de seneste års store usikkerheder omkring den økonomiske udvikling kraftigt påvirket valget. Den store forskel mellem vurderingen ved budgetlægningen og de faktiske tal i 2021 skyldes, at de statslige forventninger til den økonomiske udvikling var for pessimistisk i sensommeren 2020. Først i sensommeren 2022, hvor de faktiske skattedata for 2021 begynder at blive opgjort, står det klart at de foreløbige skøn for 2021 har været alt for lave. Det skal understreges at ingen kommuner valgte selvbudgettering i 2021.

Derudover kan bemærkes, at i 2020 valgte kommunen selvbudgettering ved vedtagelsen af budgettet, men fik muligheden for at vælge om midt på året i forbindelse med økonomiaftalen for 2021. Kommunen valgte at omgøre valget af selvbudgettering som følge af covid-19 pandemien, den økonomiske usikkerhed og generelle forventning om en kommende økonomisk afmatning, der fulgte med nedlukningerne. Da det blev en mulighed at omgøre valget, så kommunen ind i et tab i omegnen af 75 mio. kr. Som tabellen i bilag 1 viser, kan det efterfølgende opgøres, at tabet ved selvbudgetteringen dog kun ville have udgjort 9,4 mio. kr.

Eksemplerne ovenfor, og særligt erfaringerne fra 2021 illustrerer, at valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ikke begrænser sig til en vurdering af, hvordan udviklingen i Rødovre Kommune vil se i det kommende år. Valget skal basere sig på vurderinger af den økonomiske udvikling lokalt, nationalt og globalt, da kommunens indtægter afhænger heraf.

Parametre der er vigtige ift. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er komplekst af flere årsager.

For det første er det ikke kun udviklingen i egen kommune, der er afgørende. Udviklingen globalt og på landsplan har afgørende betydning for, om der er en gevinst ved at selvbudgettere.

For det andet spiller kompleksiteten i udligningsordningerne også ind, således, at selv hvis der er ekstraordinær stor fremgang i indkomstskatten i Rødovre Kommune, vil det altid skulle ses i sammenhæng med tilskud og udligning. Det som vindes på gyngerne kan tabes på karrusellen og omvendt.

Selvom der indlysende er en risiko ved valg af selvbudgettering, fordi der sker en efterregulering, så er der også en risiko forbundet med valg af statsgaranti. Der opnås en budgetsikkerhed ved at vælge statsgaranti, men der er også risiko for, at nye borgeres skattebetalinger så tilfalder staten og ikke kommunen, selvom kommunen jo bærer udgifterne forbundet med de nye borgere.

Nedenfor er de væsentligste parametre for en gevinst ved selvbudgettering oplistet. Den administrative rådgivning af Kommunalbestyrelsen i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering baserer sig blandt andet på disse parametre. Det skal dog understreges, at der altid vil være usikkerhed om, hvordan de faktiske forhold udvikler sig, og dermed også usikkerhed om, hvilket valg der vil være det rigtige.

1. En gunstig udvikling i beskatningsgrundlaget på landsplan
En større vækst i skattegrundlaget på landsplan er en helt afgørende parameter. En positiv udvikling ift. statsgarantien er udelukkende en gevinst for en selvbudgetterende kommune. Har kommunen også vækst i sit eget skattegrundlag, beholdes en stor del af provenuet, frem for at blive afleveret i udligning. Følger kommunens beskatningsgrundlag ikke med udviklingen, vil kommunen til gengæld modtage udligning af beskatningsgrundlaget. Hvis Økonomisk Redegørelse i august spår en mere gunstig udvikling end Økonomisk Redegørelse i maj, indikerer det at selvbudgettering kan være en mulighed.

2. Beskatningsgrundlaget i Rødovre Kommune
En stigning i beskatningsgrundlaget vil være positivt for skatteindtægterne, men stigningen vil blive modsvaret i udligningssystemet, såfremt det ikke er en landsgennemsnitlig tendens. Når der kommer data ind for et nyt skatteår, efterprøves det, om kommunen har en højere vækst i skattegrundlaget end andre kommuner.

3. Befolkningsudviklingen i hele landet
Befolkningsudvikling der overgår statsgarantien vil have negativ betydning for bloktilskuddet og for skatteudligningen. Til gengæld vil det være positivt for udligning af udgiftsbehov.

4. Befolkningsudviklingen i kommunen
Et højere befolkningstal end forudsat i statsgarantien vil være positivt ift. bloktilskud og skatteudligning. Efterprøves ved at analysere den aktuelle bosætning og kommunens befolkningsprognose med det statsgaranterede befolkningstal.

5. Nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan
Et stigende niveau vil være positivt for kommunen, da det påvirker udligningen af udgiftsbehovet.

Overvejelse om et minimum for gevinst ved selvbudgettering
Det kan være nyttigt at arbejde med en minimumsgrænse for, hvor stor en skønnet gevinst ved selvbudgettering skal være, før det er relevant at overveje det.

I Rødovre Kommune har der tidligere været en generel rettesnor om, at den skønnede gevinst ved selvbudgettering skal være på minimum 25-30 mio. kr. Dette niveau vurderer forvaltningen stadig er en fornuftig rettesnor.

Såfremt et valg af selvbudgettering bliver aktuelt, kan det herudover overvejes, om der i efterreguleringsåret skal indarbejdes en ekstra buffer til en eventuel efterregulering.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Politisk 2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 27. september 2023.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 3. oktober 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rammebetingelserne for den overordnede økonomi har de seneste år ført til et stadigt større pres på de kommunale budgetter, også i Rødovre Kommune. Sagen redegør for de største eksterne faktorer og aktuelle landspolitiske prioriteringer, der har indflydelse på den overordnede økonomi i Rødovre Kommune.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De økonomiske vilkår for kommunerne er de seneste år blevet mere komplekse og rammerne stadigt mere snævre. I Rødovre Kommune mærkes også både et stigende udgiftspres i 2023 og pressede rammer for det kommende budget for 2024 – 2027. Kommunen er bl.a. presset af eksterne faktorer, og landspolitiske dagsordener, som kommunen ikke har selvstændig indflydelse på. Nedenfor gennemgås forskellige emner der har betydning for de rammebetingelser kommunen er underlagt i forbindelse med den kommende budgetlægning for 2024-2027.

Kommunerne under pres i 2023
I første halvår af 2023 har mange kommuner været nødsaget til at genåbne budgetter eller gennemføre større besparelsesrunder for at holde udgiftsniveauet i 2023 nede. Nedenfor gennemgås nogle af de større årsager til, at kommunerne under et oplever, at der er et indsnævret råde- og handlerum.

Udgiftspres på socialområdet
De seneste år har økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen kaldt på svære prioriteringer i kommunerne. Det skyldes, at Regeringen udelukkende har kompenseret kommunerne for det demografiske træk, men ikke for udgiftspresset på det specialiserede specialområde.

Ifølge KL er den samlede udgiftsstigning på området fra 2018 til 2022 i omegnen af 4 mia. kr.
Det svarer til næsten 30 mio. kr. i Rødovre Kommune. Der er i samme periode tilført 45 mio. kr. i Rødovre Kommune. Der er dog samtidig gennemført effektiviseringsforslag for 19 mio. kr.

Kompromisset i økonomiaftalerne for 2022 og 2023 har været, at aftalen indeholder formuleringer, der anerkender, at det manglende løft på det specialiserede socialområde betyder, at der i kommunerne skal ske svære prioriteringer på den brede velfærd.

KL har medio april skrevet et brev til Finansministeren og Social- og Boligministeren, hvor det bl.a. lyder:

” Kommunerne oplever at stå alene med de styringsmæssige udfordringer på området. Når det kombineres med de serviceforventninger, der landspolitisk bygges op på området og den kritik, kommunerne møder af deres indsats fra såvel brugerorganisationer som politikere på Christiansborg, så stiller det kommunerne i en svær situation.”.

Det forventes, at det specialiserede socialområde vil blive et af de centrale emner til økonomiforhandlingerne om 2024. Med økonomiaftalen for 2022 blev der nedsat et ekspertudvalg på socialområdet. Det forventes at foreløbige konklusioner og anbefalinger er klar inden økonomiaftalen for 2024.

Landsgennemsnitlig kompensation for det demografiske træk
Det forventes, at der i den kommende økonomiaftale for 2024 igen vil være en kompensation for det demografiske træk i kommunerne. Udtalelser fra KL og Regeringen har været, at der forventes en kompensation i omegnen af 1,3 mia. kr. svarende til 10 mio. kr. i Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune har de seneste år indarbejdet betydeligt flere udgifter til demografi i budgetterne, end der er blevet kompenseret fra statens side. Det skyldes at kompensationen i økonomiaftalerne fordeles efter en landsgennemsnitlig nøgle der ikke tager højde for en ekstraordinær stor vækst i borgere, som der har været i Rødovre Kommune de seneste år, og som forventes at fortsætte også i de kommende år.

I budget 2022 er indarbejdet demografi for 12,3 mio. kr. i Rødovre Kommunes budget. Til sammenligning er servicerammen løftet med 1,4 mia. kr. i økonomiaftalen for 2022, svarende til ca. 9,8 mio. kr. for Rødovre (løftet skal både dække demografisk udvikling, ansættelse af flere velfærdsmedarbejdere og udvikling af kernevelfærd)

I budget 2023 er indarbejdet demografi for 23,7 mio. kr. i Rødovre Kommunes budget. I økonomiaftalen for 2023 er servicerammen løftet med 1,25 mia. kr., svarende til ca. 8,7 mio. kr. for Rødovre

I budget 2024 forventes aktuelt indarbejdet demografi på ca. 50 mio. kr., mens den forventede kompensation som nævnt ovenfor, kun forventes at svare til omtrent 10 mio. kr. for kommunen.

Manglende kompensation for den reelle udvikling i priser og lønninger i 2022
Kommunerne blev ved midtvejsreguleringen i juni måned 2022 kompenseret for prisstigningerne ud fra statens skøn for inflationen i 2022. Det viste sig i 2. halvår af 2022 at denne vurdering var alt for lav. Det betyder, at kommunerne reelt har fået en nedskæring af servicerammen og finansiering svarende til 1,6 mia. kr., svarende til 12 mio. kr. i Rødovre Kommune.

De store prisstigninger i sidste halvdel af 2022 har samtidig betydning ind i 2023 og frem mod det kommende budget. Kommunerne har nemlig på grund af den teknik der ligger bag beregningen af kommunernes servicerammer fået en varig nedskæring af servicerammen og dermed også indtægterne.

Det ventes at pris- og lønudviklingen vil blive et centralt tema i årets forhandlinger.

Udbygning af fjernvarme
Som en del af ”Danmark kan mere II” er det ambitionen at kommunerne skal være færdige med investeringer i fjernvarmeprojekter i 2028. I Rødovre Kommune indebærer det meget store udgifter til investeringer i fjernvarme, og oparbejdelse af et mellemværende, hvor fjernvarmens gæld til Rødovre Kommune ventes at vokse til op mod 1,3 mia. kr. Jf. aprilmøderækken 2023, vil Rødovre Kommune løbende benytte sig af en byggekredit på 1,2 mia. kr., for at undgå et meget stort træk på kommunens likviditet. Det skal dog bemærkes, at investeringerne er af en sådan størrelse, at det under alle omstændigheder kræver en meget stærk økonomistyring, og at et evt. overskud i fjernvarmens driftsudgifter vil nedsætte låneadgangen tilsvarende.

Regeringsgrundlag – besparelser på administration og jobcentre
I regeringsgrundlaget for den nye SMV-regering er der varslet større besparelser på kommunerne, der skal være med til at finansiere nye initiativer som f.eks. en skattereform, løn til udvalgte offentligt ansatte, fremrykning af 2 % målsætningen på forsvar og en ny fond til børne- og klimaområdet.

Der skal frem mod 2030 spares 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen. Ifølge regeringsgrundlaget vil udgifterne blive reduceret ved at nedlægge jobcentrene og sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og give kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Samtidig skal også frem mod 2030 spares 3 mia. kr. på administration i kommunerne og regionerne, heraf skal 1 mia. kr. realiseres allerede i 2024. Administration er her forstået bredt således at det indbefatter sagsbehandlere på det specialiserede børne- og voksenområde, jobcenter, borgerservice, byggesagsbehandling mv. samt de interne funktioner. Fordelingen mellem regioner og kommuner er endnu ikke kendt. Hvis det antages, at kommunerne skal finde 700-900 mio. kr., svarer det til at Rødovre Kommune skal spare mellem 5,4 - 6,9 mio. kr. på administration allerede i budget 2024.

Det er ikke nærmere beskrevet, hvordan besparelserne skal findes, men finansministeren har udtalt at det vil ske som en reduktion af servicerammen, hvorefter kommunerne selv skal tilrettelægge, hvordan de vil spare. I forhold til økonomiforhandlingerne vil det være et centralt krav fra KL, at regeringen og Folketinget hjælper med at fjerne overflødige regler, kontroller og tilsyn fra statens side og det indgår derfor i forhandlingerne ifm. økonomiaftalen

Ifølge benchmark har Rødovre Kommune ikke høje udgifter til central ledelse og administration sammenlignet med andre hovedstadskommuner. Yderligere bliver udgifterne til administration ikke demografifremskrevet i forbindelse med budgetlægningen. Det betyder, at Rødovre Kommune løbende gennemfører effektiviseringer på administration i takt med befolkningstilvæksten. I Rødovre Kommune er det derfor et mål at undgå at tilføre yderligere ressourcer for derigennem at opnå den forventede effektivisering.

Udgifter til fordrevne ukrainere
KL opgør løbende kommunernes udgifter til de fordrevne fra Ukraine, og det forventes at staten fortsat kompenserer kommunerne for merudgifterne som følge af indsatserne.

Foreløbige vejledende rammer og nøgletal på service og anlæg
KL’s bestyrelse indførte sidste år en række ændringer til den faseopdelte budgetproces, der koordinerer budgetlægningen for alle kommuner, så de under et holder sig under den aftalte service- og anlægsramme. Et af de initiativer det først har været muligt at igangsætte i år, er en tidligere udsendelse af foreløbige vejledende tekniske rammer for de enkelte kommuners service- og anlægsbudgetter i 2024. KL har udsendt de vejledende rammer, der for Rødovre Kommune lyder på 2.539 mio. kr. på service og 124 mio. kr. på anlæg. Rammerne afspejler ikke et forventet forhandlingsresultat og skal derfor kun ses som et pejlemærke. Rødovre Kommunes budgetforslag 2024 (2025-2027) udsendes d. 14. august 2023, og på det tidspunkt vil det være muligt at sammenligne budgetforslaget med de endelige vejledende rammer fra KL.

Hvis det oprindelige budget for 2023 fremskrives til 24-priser med en generel procent, er der til sammenligning med rammen ovenfor 2.513,2 mio. kr. på service og 200,2 mio. kr. på anlæg heri er der ikke taget højde for demografi.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2024: 14. juni 2023.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 14. august 2023.
Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 30. august 2023.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 30. august 2023.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 4. september 2023.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 5. september 2023.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 18. september 2023.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 27. september 2023.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 3. oktober 2023.

Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 3. november 2023.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Afdød borger havde lån til betaling af ejendomsskatter. Efterlevende ægtefælle, som lever af tjenestemandspension og dermed ikke umiddelbart opfylder betingelserne i lov om betaling af grundskyld, har ansøgt om, at der gives dispensation således, at lånet kan fortsætte.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at der meddeles dispensation fra lovens betingelse om at lån til betaling af ejendomsskatter kan gives til ejendommens ejer eller dennes ægtefælle, når pågældende er folkepensionist, får udbetalt social pension eller modtager efterløn, således at efterlevende ægtefælle kan fortsætte med lånet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Lån til betaling af ejendomsskatter kan kun ydes, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle på det tidspunkt, hvor ejendomsskatterne er forfaldne til betaling, har nået folkepensionsalderen, får udbetalt social pension eller modtager efterløn.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige betingelsen om, at ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen, får udbetalt social pension eller modtager efterløn.

Ejerne af en ejendom i Rødovre blev bevilget lån til ejendomsskatter i 2016. Den ene ejer var folkepensionist og opfyldte dermed betingelsen om at have nået folkepensionsalderen.

Pågældende er død i 2023. Efterlevende ægtefælle er endnu ikke folkepensionist og lever af sin tjenestemandspension. Betingelsen for at fortsætte lånet er således ikke opfyldt, da pågældende ikke er folkepensionist og da en tjenestemandspension efter lovens ordlyd ikke kan sidestilles med en social pension. Efterlevende ægtefælle anmoder derfor om, at Kommunalbestyrelsen vil fravige lovens betingelser og tillader at lånet fortsætter.

Hvis lånet ikke kan fortsætte og pågældende skal betale ejendomsskatter frem til folkepensionsalderen, kan konsekvensen blive, at ejendommen må sælges.

I den konkrete sag lægges der vægt på, at der er tale om et eksisterende lån, som fortsættes og at efterlevende ægtefælles eneste indtægt er tjenestemandspension.

Lov- og plangrundlag

Grundskyldslåneloven LBK nr. 256 af 25/02/2021.
Lån til betaling af grundskyld m.v. for pensionister m.fl. § 1, stk. 4 og stk. 7.

Økonomiske konsekvenser

Ejendomsskatten udgør i 2023 29.703 kr., og vil være en udgift hvert år fremadrettet indtil lånet indfries. Lånet er i realiteten kun en likviditets belastning, da pengene betales tilbage med renter og er sikret gennem pant i ejendommen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I Økonomisk Oversigt præsenteres Økonomiudvalget for hvordan det går med økonomien i Rødovre Kommune. Den giver et overblik over forventede mer- og mindreudgifter i forhold til de penge der er afsat til de enkelte udvalg. I maj omfatter Økonomisk Oversigt også en opfølgning på finansiering og på likviditeten pr. ultimo april 2023. Desuden indgår der en status for porteføljeplejen pr. 31. marts 2023.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til Økonomisk Oversigt - status pr. ultimo april 2023.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 10.00.