Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt vedlægges til orientering

1. Sygefraværsstatistik for 4. kvartal 2023.

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 26. september 2023 at forelægge Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 136 Rødovre Centrum i fire ugers offentlig høring. Lokalplanen indstilles nu til endelig vedtagelse.

Lokalplanen giver mulighed for større butiksstørrelser til detailhandlen i Rødovre Centrum.

I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i lokalplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 1 til Lokalplan 136 vedtages endelig.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg 1 til Lokalplan 136 sikrer, at Lokalplan 136 giver samme mulighed for butiksstørrelserne til detailhandlen som kommuneplanrammerne 5C01 og 5C03 i Kommuneplan 2022-2032. Bestemmelserne vedrørende areal til detailhandlen ændres fra henholdsvis 3.500 m² for dagligvarer og 2.000 m² for udvalgsvarer til 5.000 m² for begge dele.

Høringssvar
I høringsperioden er der indkommet 1 høringssvar fra Agenda 21 Gruppen i Rødovre. Heri argumenteres der for at forkaste forslaget til lokalplanen på baggrund af, at det ikke skaber en bæredygtig udvikling, da det appellerer til mere forbrug og mere bilkørsel. Herudover lyder argumentet, at udvidelsen af butikstørrelsen forårsager, at mindre lokalcentre har svært ved at leje deres butikslokaler ud.

Forvaltningen vurderer ikke, at der er grundlag for at forkaste Tillæg 1 til Lokalplan 136, idet der alene er tale om at bringe overensstemmelse mellem mulighederne i kommuneplanen og  lokalplanen. Udvidelsen af detailhandlen foregår endvidere inden for eksisterende bygningsmasse, og det ændrer således ikke på selve det areal, som Rødovre Centeret har i dag.

Høringssvaret med Teknisk Forvaltnings bemærkninger er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse: januar 2024.
Offentlig bekendtgørelse: februar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog på møde den 20. juni 2023 at forelægge Forslag til Lokalplan 155 Agerkær og Ruskær i ni ugers offentlig høring. Lokalplanen indstilles nu til endelig vedtagelse.

Lokalplan 155 Agerkær og Ruskær skaber mulighed for en fortætning i det stationsnære kerneområde nordvest for Rødovre Station og den nye bydel Rødovre Port. Lokalplanområdet er beliggende i det store almene boligområde Milestedet, som i Kommuneplan 2022 er udpeget til ét af Rødovre Kommunes tre byudviklingsområder med særlig mulighed for at udvikle med fortætning og tilføjelse af nye tidssvarende boliger til blandede boformer, ejerformer og bygningstypologier.

I høringsperioden er der indkommet 17 høringssvar. Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer i lokalplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Lokalplan 155 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 5:

Anbefales, idet sagen suppleres med en oversigt over de tiltag til begrønning uden for lokalplanområdet, der er aftalt med bygherre.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Lokalplanen har til formål at muliggøre opførelse af to nye boligbebyggelser på de to tidligere højhusgrunde (matr. nr. 8eæ og 8eø Rødovre By, Hendriksholm). De to nye bebyggelser omfatter bygninger i 3-6 etager med ca. 240 boliger med tilhørende fælles bolignære udearealer samt et fælleshus. De to nye bebyggelser omfatter bygninger i 3-6 etager med ca. 240 boliger med tilhørende fælles bolignære udearealer samt et fælleshus. De nye boliger er planlagt som henholdsvis familieboliger, boliger i et seniorbofællesskab samt mindre og større almene boliger. De almene boliger udgør ca. 22% af det totale bruttoetageareal.

Baggrunden for projektet og lokalplanen er, at de to højhuse med i alt 312 boliger blev revet ned i 2012. I forlængelse heraf godkendte Kommunalbestyrelsen i 2021, at en del af de tidligere højhusgrunde kan sælges til en privat investor, hvilket medfører at de grønne arealer reduceres i forhold til de friarealer, der siden 2012 har været benyttet af beboerne i området.

Lokalplan 155 med de foreslåede ændringer ses i Bilag 1.

Høringssvar
I høringsperioden er der indkommet 17 høringssvar, som omfatter 80 punkter, fra lejere i hhv. Ruskær og Ulkær. Høringssvarene omhandler primært beplantninger og træer i relation til udsigter og indbliksgener, omfanget af udearealer, biodiversitet, parkering på terræn, bebyggelsernes "fodaftryk" og tæthed til eksisterende boligbebyggelser i Ruskær og Ulkær samt arkitektur. Samtlige høringssvar kan ses i Bilag 2.

På borgermødet om Lokalplanforslag 155, som blev afholdt den 24. august 2023, fremkom en række bemærkninger, spørgsmål og ændringsforslag. Bemærkningerne m.v. fra borgermødet er afspejlet i de indkomne høringssvar.

I forbindelse med behandlingen af høringssvarene har der været et særlig fokus på tætheden mellem eksisterende og ny bebyggelse. Der er derfor foretaget skærpende bestemmelser i lokalplanen for grønnere udsigter, for reducering af indbliksgener, samt for forbedringer af lysforhold i den nye bebyggelse:

• Den 3-etages bygning med fælleshuset som er beliggende tættest på Ruskær 10-14 er flyttet 1,5 meter mod nord og 1 meter mod øst, så der bliver mere plads til beplantninger.
• På samme bygning er to altaner flyttet til vestlige gavl.
• På nabobygningen er muligheden for at etablere vinduer og altaner slettet.
• Ved fælleshuset er arealet mod Ruskær 10-14 ændret, så det ikke indrettes for ophold. Vindue- og dørpartiet er ligeledes ændret til et enkelt vindue.
• Ved det nye parkeringsareal ud for Ruskær 16-20 er der indgået aftale mellem AAB og bygherre om afskærmende beplantninger langs skel.

Høringsskemaet med Teknisk Forvaltnings bemærkninger til høringssvarene samt forslag til ændringer i lokalplanen ses i Bilag 3.

Forslag til ændringer
Teknisk Forvaltning foreslår, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer (tekst i fed):

Sletning i redegørelsen på side 23 og 27: Muligheden for at anvende træ som konstruktivt byggemateriale.

Tilføjelse i § 3.3 Delområde B: Området må anvendes til boligformål (helårsbeboelse) i form af en vinkelbygning og to enkeltstående bygningsstænger, et fælleshus samt parkering på terræn, renovationspladser og opholdsarealer m.m. til områdets beboere. Eksisterende mulighed for at placere fælleshuset i Delområde A fastholdes.

Tilføjelse i § 8.2.3: Porte skal udføres i min. 2 etages højde, som vist i principskitser på Kortbilag 7.

Tilføjelse i § 8.2.4: Vægge i porte skal udføres i samme teglsten som på facaden (eller med trælameller). Lofter i porte skal afsluttes med loftplader (eller trælameller). Der skal være et grønt kig gennem porte til gårdrum. Se inspirationsfoto i notefeltet, men eksempel på loftsplader og grønt kig gennem port.

Tilføjelser i § 8.3 i Delområde A: Ved Bygning A2 skal de to vestligste altaner (på hhv. 1. og 2. sal) etablers på vestgavlen, ikke på syd-facaden.

Præcisering i § 8.3 i Delområde A: Der må ikke etableres vinduer i sydgavlen på Bygning A3.

Tilføjelse i § 8.4: Altaner kan udføres som delvist tilbagetrukne eller påsatte altaner. Altaner skal udføres med bundplade, som skjuler konstruktionsopbygningen, når altanen ses nede fra.

Ændring i § 8.7.1: Tekniske anlæg skal fremtræde som integreret dele i bygningens arkitektur konstruktion samt at tekniske anlæg ikke må være synlig fra vej terræn.

Tilføjelse i § 9.8.7 (vedr. Delområde A): Erstatningsbeplantningen skal placeres så den understøtter den rumskabende og skalaformidlende beplantning. Især skal der afskærmes med beplantninger mellem den nye bebyggelse i Delområde A og Ruskær 10-12-14, disse beplantninger skal bestå af solitære træer, med en stammeomkreds på min. Ø18-20 cm. samt buske, se Kortbilag 15 og 16.

Tilføjelse i § 9.8.7: For at sikre en ”grøn korridor” skal gavle på boligbygninger, så vidt det er muligt, begrønnes med klatreplanter. Se i øvrigt redegørelsen på side 31 vedr. potentielle økologiske forbindelser. Se note på side 55 vedr. klatreplanter: Hvis klatreplanter på gavle skal medregnes i erstatningsbeplantning, så er det kun grundarealet (bedet) hvor der plantes, som kan tælles med. Hvis en klatreplante skal opnå sin maksimale størrelse, skal den bruge 30 m3 jord.

Der skal udarbejdes en beplantningsplan, som skal godkendes af Rødovre Kommune.

Sletninger i § 12.3:

• Dot 2 Solenergianlæg på flade tage skal placeres, hvor de ikke er synlige fra vej.
• Dot 3 Solenergianlæg skal integreres i tagfladen i samme hældning som denne – tilsvarende på facademur. Kun på flade tage, hvor det ikke kan ses fra vej og ikke giver gene for omkringliggende bygninger, kan anlægget få en vinkel ift. taget.
• Dot 4 Solenergianlæg skal opsættes i ens retning og i en samlet form mm.
• Dot 5 Solenergianlæg skal have samme farve som taget mm.
• Dot 6 Solenergianlæg skal indpasses i tagets form, størrelse, rytme og linjer.
• Dot 7 Solenergianlæg skal udføres med skjulte rør og kabler.

Ændringer i Kortbilag 9 (Delområde A) vedr. flytning af altaner: To altaner er flyttet fra syd-facade til vestgavl for at reducere indkigsgener til Ruskær 10 samt for at opnå bedre solorientering på de to altaner.

Ændring i Kortbilag 6, 9 og 15 (Delområde A) vedr. flytning af bygning: Den sydøstlig beliggende 3-etages bygning er flyttet for at opnå mere luft og plads til afskærmende beplantninger mellem ny og eksisterende bebyggelse (Ruskær 10-12-14) samt for at forbedre lysforhold i de nye boliger.

Ændringer i Kortbilag 6, 8, 9 og 15 (Delområde A) vedr. udearealer ved fælleshuset: Den tidligere flisebelægning langs sydfacaden er fjernet til fordel for beplantninger (solitære træer og buske) og et dør-/vinduesparti er ændret til et vinduesparti. Dette for at opnå en afskærmende effekt ved 5,6 meter af den eksisterende facade til Ruskær 10.

Redegørelsen konsekvensrettes, så den afspejler lokalplanens bestemmelser.

Supplerende sagsfremstilling:
For at komme en række af høringssvarene yderligere i møde og for at sikre områdets grønne profil har Teknisk Forvaltning sammen med bygherren til det planlagte byggeri aftalt, at der iværksættes yderligere begrønning uden for lokalplanområdet:

1. Øst for Ruskær 16-18-20 ligger en del af lokalplanområdet, som er planlagt til parkeringspladser. For at skabe en grøn udsigt for beboerne i Ruskær 16-18-20 etableres der beplantning langs med parkeringspladserne, umiddelbart udenfor lokalplanområdet, på AABs ejendom.
2. Øst for Ulkær 26-28-30 ligger en del af lokalplanområdet som er planlagt til en ny, 3-etagers bygning. Foran den nye bygning, over mod Ulkær etableres der beplantning som foreskrevet i lokalplan 155. Denne beplantning kan eventuelt strække sig ud over lokalplangrænsen, tættere på Ulkær 26-28-30, hvis bygherre og AAB finder det hensigtsmæssigt.
3. Nord for Ruskær 10-12-14 ligger en del af lokalplanområdet som er planlagt til en ny, 3-etagers bygning. Foran den nye bygning, over mod Ulkær etableres der beplantning som foreskrevet i lokalplan 155. Denne beplantning kan eventuelt strække sig ud over lokalplangrænsen, tættere på Ruskær 10-12-14, hvis bygherre og AAB finder det hensigtsmæssigt.

Der er yderligere tilføjet et kortbilag (bilag 4) til sagen, som viser hvor ovenstående etableres.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning (Planloven).
Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017).
Kommuneplan 2022.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nuværende stade.

Tidsplan

Lokalplanen har været i høring i ni uger – fra juni til august 2023.
Endelig vedtagelse – januar 2024.
Offentliggørelse – februar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145, har været fremlagt i offentlig høring i fire uger, fra den 8. november 2023 til den 6. december 2023. Lokalplantillægget indeholder supplerede bestemmelser til Lokalplan 145.

I høringsperioden er der kommet ét høringssvar fra HOFOR, som oplyser om flytning af en vandledning i området.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Tillæg 5 til Lokalplan 145 – Karrébyen vedtages endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 6:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Tillæg 5 til Lokalplan 145 har til formål, at sikre en sammenhængende udvikling af Gartnerbyen.

På baggrund af, at antallet af børn i daginstitutionsalderen stiger i kommunen, er det besluttet at afsætte midler i Rødovre Kommunes budget til en daginstitution i Gartnerbyen. Planlægningsmæssigt er det mest hensigtsmæssigt at placere en daginstitution op mod Tæbyvej. Med Tillæg 5 til Lokalplan 145 sikres mulighed for at planlægge for en daginstitution med op til 10 grupper i bykernen i delområde A.

For at skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til, at planlægge for en fornuftig bebyggelsesplan i varierende etager i delområde C, flyttes grænsen mellem delområde A og delområde C. Delområde A vil dermed omfatte en kommende daginstitution samt Radius' transformerstation og danne overgang mellem bebyggelsen nord for Tæbyvej og Gartnerbyens højere bebyggelse. I delområde C opnås dermed bedre muligheder for at skabe en sammenhængende bebyggelsesplan for de kommende boliger.

Planlægning for en daginstitution i delområde A vil ske i en efterfølgende selvstændig lokalplan.

Ud over ændring af grænsen mellem delområde A og C tilføjes delområde C1 som afgrænser området for en særskilt bebyggelse i bykernen på maks. 6 etager og 1.500 m².

Lokalplantillægget præciserer endvidere, hvor meget etageareal, der kan opføres i delområderne A og C samt G, hvor bl.a. ny administrationsbygning skal opføres. Etagearealerne i de nævnte delområder er beregnet på grundlag af de eksisterende maximale bebyggelsesprocenter. Det samlede etageareal i delområderne fastholdes således, og tillægget drejer sig blot om at oversætte de gældende bebyggelsesprocenter til konkrete tal for etageareal.

Tillæg 5 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 1.

Høringssvar
I høringsperioden er der kommet ét høringssvar fra HOFOR, som oplyser, at de i 2024 planlægger flytning af vandledning i Kirstine Pedersens Vej / Else Sørensens Vej. Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i Tillæg 5 til Lokalplan 145.

Høringsskema med høringssvar til Tillæg 5 til Lokalplan 145, er vedlagt som Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Endelig vedtagelse – Januar 2024.
Offentliggørelse – Februar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandsektorloven godkende, at HOFOR Vand Rødovre A/S’ og HOFOR Spildevand Rødovre A/S’ takster er fastsat i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette kaldes en legalitetsgodkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFORs takster for vand og spildevand i 2024 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 7:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Herefter skal Kommunalbestyrelsen legalitetsgodkende taksterne. Indtægtsrammerne meldes ud for 2 år ad gangen.

HOFOR Vand Rødovre A/S fik udmeldt indtægtsrammer for 2023-2024 i 2022 og har derfor kun modtaget en statusmeddelelse i 2023. HOFOR har den 20. november 2023 anmodet Kommunalbestyrelsen om at legalitetsgodkende følgende takster for 2024:

• HOFOR Vand Rødovre A/S takst - vandpris - 11,88 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms.
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 1 jf. trappemodellen 22,48 kr. ekskl. moms.
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 2 jf. trappemodellen 17,98 kr. ekskl. moms.
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 3 jf. trappemodellen 8,99 kr. ekskl. moms.

Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2024 er på 22,48 kr./m3 ekskl. moms.

Takstfastsættelsen for 2024 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet. Vejbidraget er budgetteret til ca. 0,8 mio. kr.

Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag til mødesagen. Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

På grundlag af det materiale HOFOR har fremsendt, vurderer Teknisk Forvaltning samt Økonomi og Analyse, at taksterne for 2024 er lovlige, og kan legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven, LBK nr. 1693 af 16. august 2021.
Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30. december 2020.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede vandpris stiger cirka 2% i forhold til 2023. Stigningen svarer til en årlig merudgift på 79 kroner for en lejlighed og 130 kroner for et parcelhus ved et typisk vandforbrug. Stigningen dækker over inflation på cirka 7% men begrænses af, at HOFOR skal tilbagebetale overdækning i 2021 og 2022. Der må derfor forventes en større stigning i 2025.

Tidsplan

Taksterne skulle have været legalitetsgodkendt af Kommunalbestyrelsen senest 31. december 2023 og gælder fra 1. januar 2024 til 31. december 2024. På grund af sen fremsendelse af materialet fra HOFOR var det ikke muligt at behandle sagen på Kommunalbestyrelsens møde i december 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til regulativ for husholdningsaffald skal godkendes efter fire ugers offentlig høring i november 2023. Der er ikke modtaget høringssvar.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for husholdningsaffald af 1. februar 2024 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forslag til Regulativ for husholdningsaffald blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 31. oktober 2023 (sag nr. 150 ), hvorefter det blev sendt i fire ugers høring. Der er ikke modtaget nogen høringssvar.

Med godkendelse af regulativet implementeres ny og frivillig tilvalgsordning for nedgravning af affaldsbeholdere samt en maksimal vægtgrænse på 25 kg pr. genstand for stort jern og metale metal i storskraldsordningen. Vægtgrænsen er tilsvarende den, som allerede findes for småt forbrændingsegnet og møbler.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr 1536 af 16. december 2022 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Regulativet for husholdningsaffald træder i kraft den 1. februar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er kommet ny lovgivning inden for rottebekæmpelse, der medfører en ny fordeling af udgifterne inden for området. Gebyropkrævningen ændres fra at være en promilledel af ejendomsværdien til at tage udgangspunkt i bebygget areal.  Den nye opkrævningsmodel får ingen konsekvenser for Rødovre Kommunes indtægt for rottebekæmpelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at beregningsmodel for opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse fremover ændres fra en promille-del af ejendomsskatten til en pris pr. m² samt
2. at satsen til brug for opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse fastsættes til 1,40 kr. pr. m² bebygget areal i 2024.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 16. januar 2024, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse er til og med 2023 sket på grundlag af ejendomsvurderingen. Gebyropkrævningen har været en promilledel af ejendomsvurderingen, og i 2023 var promillen på 0,074.

Skatteministeriet har ændret reglerne for opkrævning af ejendomsskat og ændring af vurderingsmetoden for erhvervsejendomme. Det betyder, at der fremadrettet ikke vil blive udarbejdet ejendomsværdier på erhvervsejendomme m.v. Det har derfor været nødvendigt at lave en ny model for beregning og opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse. Gebyret skal fremadrettet opkræves på grundlag af ejendommes areal pr. 1. januar året forud for det år, som opkrævningen dækker. Denne ændring er indarbejdet i rottebekendtgørelsen.

Fra 1. januar 2024 sker opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse således på grundlag af det bebyggede areal (m²), en ejendom har ifølge Bygnings- og boligregistret (BBR) den 1. januar året forud for det år, som opkrævningen dækker. Gebyret beregnes som en sats pr. bebygget antal m². Ændringen betyder, at der pr. 1. januar 2024 vil blive opkrævet 1,40 kr. pr. m² bebygget areal hos ejerne af faste ejendomme i Rødovre Kommune.

Den nye model vil få konsekvenser for boligejere, da fordelingen af udgiften sker på en anden måde. Et rækkehus på 122 m² blev i 2023 opkrævet 155,4 kr., mens samme rækkehus opkræves 170,8 kr. i 2024. En villa på 170 m² blev i 2023 opkrævet 240,50 kr., mens opkrævningen i 2024 bliver på 238,0 kr. Et af kommunens almennyttige boligselskaber vil få et fald på -59% fra en udgift på 35.520 kr. i 2023 til 14.448 kr. i 2024. En af kommunens skoler får en stigning på 165% fra en udgift på 4.588 kr. i 2023 til 12.142 kr. i 2024.

Teknisk Forvaltning vil i begyndelsen af 2024 informere Rødovre Kommunes borgere om ændringerne via annoncer i Lokalnyt og på Facebook.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek. nr. 1170 af 8. september 2023

Økonomiske konsekvenser

Gebyret for opkrævning til rottebekæmpelse er 1,40 kr. pr. m² bebygget areal i 2024.
Den nye opkrævningsmodel får ingen konsekvenser for Rødovre Kommunes indtægt for rottebekæmpelse, idet budgettet på 2,8 mio. kr. er uændret.

Tidsplan

Den nye beregningsmodel indføres og anvendes fra 1. januar 2024

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klima- og Naturudvalget har drøftet på sit møde 10. oktober 2023 (sag nr. 37), hvordan inddragelse af unge bedst kan understøtte Rødovre Kommunes klimaarbejde. Der var enighed om at oprette et ungeklimaråd, som giver anbefalinger til politikerne, og som også kan arbejde på andre måder, f.eks. holde oplæg, og arrangere og/eller støtte op om lokale initiativer. Teknisk Forvaltning har på baggrund af drøftelsen udarbejdet et forslag til, hvordan Rødovre Kommune kan inddrage unge i klimaarbejdet ved at oprette et ungeklimaråd.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune opretter et ungeklimaråd som beskrevet.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 16. januar 2024, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

§ 17, stk. 4-udvalget (herefter benævnt Klimaudvalget), der understøttede udarbejdelsen af DK2020-klimahandlingsplanen, anbefalede, at Rødovre Kommune opretter et lokalt ungeklimaråd, hvor unge kan bidrage til arbejdet med klima og den bæredygtige omstilling, og hvor unge kan engagere andre unge.

Klima- og Naturudvalget har drøftet på sit møde 10. oktober 2023 (sag nr. 37), hvordan inddragelse af unge bedst kan understøtte Rødovre Kommunes klimaarbejde. Der var enighed om, at oprette et ungeklimaråd som giver anbefalinger til politikerne, og som også kan arbejde på andre måder, f.eks. holde oplæg, og arrangere og/eller støtte op om lokale initiativer. Der var også enighed om, at ungeklimarådet skal være med til at skabe indholdet i og formen på ungeklimarådets arbejde.

Erfaringer fra Ungestrategien og andre erfaringer med at inddrage unge
Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde 30. marts 2021 Rødovre Kommunes ungestrategi. Ungestrategien sætter fokus på en sammenhængende indsats for alle unge i Rødovre, og afspejler kommunens vision 'Sammen om Rødovre' om løbende at udvikle politik og velfærd sammen med borgerne.

Erfaringerne fra Ungestrategien og andre erfaringer med at inddrage unge giver anledning til at en række opmærksomhedspunkter i forbindelse med oprettelse af et ungeklimaråd. Det drejer sig om målgruppe, rekruttering, varighed, formen på ungeklimarådet og mødefrekvens.

Målgruppe, rekruttering og varighed
Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at lokale ungeklimaråd har en aldersgruppe på 13-25 år, med en begrundelse om, at det er vigtigt, at unge under 18 år uden stemmeret også bliver hørt. Ungestrategien sætter fokus på en sammenhængende ungeindsats for alle unge i alderen 13-25 år, dvs. kommunen har erfaringer med inddragelse af denne aldersgruppe.

På baggrund af Det nationale ungeklimaråds anbefaling og erfaringerne fra Ungestrategien anbefaler Teknisk Forvaltning et ungeklimaråd inden for en aldersgruppe på 13-25 år.

Derudover anbefaler Teknisk Forvaltning en målgruppe af unge, som har tilknytning til Rødovre i form af, at de bor, uddanner sig eller arbejder i Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning anbefaler dette frem for at begrænse medlemmerne til unge, der bor i Rødovre, for ikke at ekskludere interesserede unge på baggrund af deres bopælskommune.

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at lokale ungeklimaråd består af minimum 10 medlemmer og maksimalt 16 medlemmer. Der kan være et ubegrænset antal uforpligtende medlemmer, der har mulighed for at deltage i arrangementer, give deres perspektiver til ungeklimarådet, være med i arbejdsgrupper, og engagere sig på andre måder uden kommunens facilitering.  

Rekruttering af unge til inddragelse, både generelt og i klimasammenhænge, er en udfordring i Rødovre og blandt mange andre kommuner. Rekruttering til Rødovre Ungeklimaråd antages derfor også, at blive en udfordring. De unge har travlt med f.eks. uddannelse, fritidsarbejde og socialt liv. Det kan derfor være mindst ligeså svært for dem at finde tid til frivilligt arbejde, som andre aldersgrupper, og det er derfor afgørende at finde de afgørende motivationsfaktorer for, at de prioriterer at deltage.

Da rekruttering forventes at være en udfordring, foreslår Teknisk Forvaltning, at der skal være nogle gulerødder for at være med i ungeklimarådet. Hvis der er nogen unge, der drømmer om at tage, eller allerede tager en klimarelateret uddannelse, kan det måske være gulerod nok i sig selv at få deltagelsen i ungeklimarådet på deres CV. Det kan også være en gulerod, at medlemmerne af ungeklimarådet har en fornemmelse af, at de bliver taget seriøst og lyttet til af politikerne, og har en fornemmelse af, hvordan deres anbefalinger bliver anvendt. En anden gulerod kan være, at der bliver brugt ekstra tid i faciliteringen på at danne relationer blandt medlemmerne i ungeklimarådet gennem sociale lege og aktiviteter, der ryster gruppen sammen. Andre gulerødder kan også være gratis klimavenlig mad, forplejning og lignende.

Rekruttering indebærer, at der afsættes tid til at besøge Tinderhøj Skole og andre folkeskoler, uddannelsessteder som Rødovre Gymnasium, NEXT, Ungecenter 2610, foreninger for unge, samt arrangementer og steder, hvor der er mange unge.

Erfaringer med ungemålgrupper, f.eks. fra Ungecenter2610 og den grønne tænketank CONCITOs ungeaktiviteter viser, at det kan være nemmere at rekruttere unge til midlertidige aktiviteter frem for et langvarigt eller permanent medlemskab af en gruppe. Derfor oprettes ungeklimarådet i et år. Det anbefales, at Teknisk Forvaltning evaluerer inddragelsen sammen med ungeklimarådet efter året er gået. Som en del af evalueringen vurderer Teknisk Forvaltning, sammen med ungeklimarådet, om det giver værdi til ungeklimarådet og til Rødovre Kommune at ungeklimarådet fortsætter, eller om ressourcerne anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper eller andre inddragelsesformer. Hvis det vurderes at give værdi, kan ungeklimarådet foreslå, at ungeklimarådet bliver en indsats i klimahandlingsplanen. 

Formen på ungeklimarådet
Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at alle kommuner opretter et lokalt ungeklimaråd, som kan opstille anbefalinger til sine lokalpolitikere. Et ungeklimaråd kan også arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen blandt borgere, der bor, arbejder eller uddanner sig i Rødovre. Indholdet og formen på ungeklimarådets arbejde bliver skabt i samarbejde mellem ungeklimarådet og Teknisk Forvaltning.

Det nationale ungeklimaråd anbefaler, at unge har en ret til at få mulighed for at blive hørt og få indflydelse på klimapolitiske beslutninger, da de kommer til at blive påvirket af dem. Derudover kan inddragelse bidrage til, at politikerne lærer om unges perspektiver på klimaforandringerne, og at unge lærer om, hvordan kommunen arbejder med klima.

Erfaringer fra Ungestrategien viser, at det er nemmere at rekruttere og engagere unge, hvis de selv er med til at skabe form på og indholdet i inddragelsen. Teknisk Forvaltning vil derfor undersøge, hvordan ungeklimarådet gerne vil involvere sig i klimasagen, og understøtte, at de kan gøre det på de måder, de gerne vil. Ungeklimarådet bliver ikke lovet et bestemt resultat, men bliver i stedet mødt med en nysgerrighed overfor, hvad de er optagede af.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at Ungeklimarådet giver anbefalinger, der er relaterede til klimahandlingsplanen, og at Ungeklimarådet også kan foreslå nye klimaindsatser. Eventuelle nye indsatser kan være relevante for andre udvalg end Klima- og Naturudvalget, hvorfor Teknisk Forvaltning foreslår, at anbefalingerne leveres til kommunalbestyrelsen. Borgmesteren, kommunalbestyrelsen eller de politiske udvalg kan også invitere ungeklimarådet til at bidrage med deres perspektiver på andre klima/miljørelaterede politiske beslutninger, der ikke er indeholdt i klimahandlingsplanen.

Med afsæt i Det nationale ungeklimaråds anbefalinger, informeres ungeklimarådet om, hvad der sker i indsatserne i klimahandlingsplanen i tide til, at komme med input til beslutningsprocesserne.

Anbefalingerne kan overleveres til politikerne på forskellige måder, f.eks. gennem arrangementer med deltagelse af ungeklimarådet og politikerne, udarbejdede skriftlige anbefalinger, eller mundtlige præsentationer.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at eventuelle anbefalinger leveret af ungeklimarådet indgår i den årlige evaluering af klima-indsatserne.

Teknisk Forvaltning foreslår, at Kommunalbestyrelsen forpligter sig til at komme med en mundtlig eller skriftligt tilbagemelding til ungeklimarådet på, hvordan ungeklimarådets anbefalinger er blevet anvendt, senest et år efter anbefalingerne er præsenteret for politikerne. Dette er i tråd med Det nationale ungeklimaråds anbefalinger. Hvis det ikke er tydeligt for de unge, hvordan deres bidrag bliver anvendt af politikerne, kan de miste tillid til kommunen, hvilket kan medføre, at medlemmerne af ungeklimarådet falder fra, og skade fremtidig borger- og ungeinddragelse.

Ungeklimarådet har tilknyttet en kontaktperson fra Teknisk Forvaltning, som står for at indkalde til møder, ungeklimarådets kontakt til politikerne, og for at arrangere inspirationsoplæg for ungeklimarådet. Ungeklimarådet definerer sammen med kontaktpersonen rammerne for ungeklimarådet, såsom hvornår og hvordan mødernes afholdes.

Mødefrekvens
Erfaringer fra ungeklimaråd i andre kommuner viser, at en mødefrekvens på mere end et møde om måneden indebærer en risiko for, at deltagerne falder fra. En mødefrekvens på sjældnere end et møde om måneden indebærer derimod en risiko for, at de unge mister gejsten og har for lidt tid til at lave de projekter, som de gerne vil. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor en mødefrekvens på ca. et møde om måneden i gennemsnit i løbet af året.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at der kun holdes møder, når der er et konkret formål med at mødes, og derfor er mødefrekvensen et gennemsnit over året. Formålet med at mødes kan være et konkret politisk spørgsmål, som ungeklimarådet vil give anbefalinger til, eller et praktisk projekt eller formidlingsprojekt, som ungeklimarådet vil arrangere eller støtte op om.

Opsummering - Teknisk Forvaltning anbefaler, at:

• oprette et ungeklimaråd, der giver anbefalinger til politikerne, og kan arbejde med formidling og andre projekter, der er med til at udbrede klimadagsordenen. Ungeklimarådet består af 10-16 unge mennesker i aldersgruppen 13-25 år, der bor, uddanner sig eller arbejder i Rødovre Kommune
• ungeklimarådet oprettes i et år, hvorefter det evalueres og vurderes sammen med ungeklimarådet, om det skal fortsætte
• ungeklimarådets arbejde faciliteres af en kommunal kontaktperson, der står for rekruttering, planlægning af møder, kommunikation mellem ungeklimarådet og politikerne. Og at indholdet i og formen på ungeklimarådets arbejde skabes i samarbejde med ungeklimarådet
• ungeklimarådet kommer med anbefalinger til indsatserne i klimahandlingsplanen, og kan foreslå nye indsatser. Anbefalinger leveret af ungeklimarådet indgår i den årlige evaluering af klima-indsatserne
• hele Kommunalbestyrelsen forpligter sig på at give en tilbagemelding på, hvordan anbefalingerne er anvendt senest et år efter de er leveret. Ungeklimarådet får mulighed for at mødes med repræsentanter fra de(t) politiske udvalg, der er relevante for de leverede anbefalinger to gange i løbet af året.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes DK2020-klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen, idet inddragelsen af unge skal udføres inden for det eksisterende budget, som er sat af til Rødovre Kommunes klimaarbejde. Teknisk Forvaltning har vurderet, at der er ressourcer til at oprette og drive ungeklimarådet uden det indebærer en omprioritering af inddragelsen i forbindelse med de øvrige indsatser i klimahandlingsplanen.

Tidsplan

1.-2. kvartal 2024: Forberedelse, rekruttering, planlægning og invitation til første møde i ungeklimarådet.

2. kvartal 2024: Afholdelse af første møde i ungeklimarådet, hvor der er en forventningsafstemning om hvordan og med hvilke emner ungeklimarådet vil arbejde.

2.-4. kvartal 2024: Afholdelse af ca. et møde om måneden i gennemsnit i ungeklimarådet.

3. kvartal 2024: Hvis ungeklimarådet har leveret anbefalinger til politikerne, og gerne vil mødes med dem, har ungeklimarådet første møde med Klima- og Naturudvalget og repræsentanter fra de(t) politiske udvalg, der er relevante for de leverede anbefalinger.

4. kvartal 2024: Evaluering af ungeklimarådet.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I DK2020-Klimahandlingsplanen er der 50 indsatser, som skal implementeres for at nå målene om 70 % CO₂-reduktion i 2030, netto-nul udledning i 2050 og robusthed over for klimaforandringerne. Handlingsplanen er dynamisk, og der er behov for tæt monitorering af fremdriften af indsatserne samt faktorer, som kan påvirke fremdriften. Kommunalbestyrelsen får årligt forelagt en status på fremskridtene i klimahandlingsplanens 50 indsatser samt en vurdering af behovet for nye indsatser og ændringer i eksisterende indsatser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at status på de 50 indsatser i DK2020-Klimahandlingsplanen tages til efterretning,
2. at ændringerne i indsats 5, 6, 20, 22, 37, 50 godkendes,
3. at annullering af indsats 35 godkendes samt
4. at den planlagte fordeling af afsatte budget-midler til indsatserne i 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 16. januar 2024, pkt. 3:

Anbefales, idet indsats 35 ikke annulleres, men slås sammen med indsats 39.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I 2023 er fokus gået fra plan til handling. Der var allerede fokus på klima, inden DK2020-Klimahandlingsplanen blev udarbejdet, og derfor var 35 ud af planens 50 indsatser allerede i gang, inden planen blev politisk vedtaget i efteråret 2022. Primo 2023 blev yderligere 14 indsatser sat i gang. Indsats 35, som omhandler biodiversitet på Rødovre Parkvej, er ikke sat i gang, da der ikke er afsat midler til udførelse af projektet.

De 50 indsatser indebærer blandt andet udbygning af fjernvarme, klimavenlig mad og mere biodiversitet. Fremskridt i indsatserne evalueres årligt i forhold til målsætningerne og hvilke leverancer der er gennemført eller igang. Der laves ikke årligt en CO₂-beregning, da det ikke vil give et retvisende billede af fremdriften, idet der er forsinkelser i data. Derfor ville CO₂-regnskabet ikke afspejle det pågældende år. I stedet fornyes CO₂-regnskabet hvert fjerde år.

Status for implementering af de 50 indsatser
Implementering af 36 ud af de 50 indsatser i klimahandlingsplanen kører som planlagt. 10 indsatser er forsinket, to indsatser er afsluttet og en indsats er ikke sat i gang. Derudover er status ikke opgjort for én enkelt indsats. Status er ikke opgjort for indsats 11, som omhandler BRT. Det skyldes, at projektet er placeret hos Staten, og kommunen har pt. ingen indflydelse på projektets fremdrift. Projektet har ikke indflydelse på 2030-målet om 70 % CO₂-reduktion, da projektet ikke forventes gennemført før efter 2030.

De 10 indsatser som er forsinket, er:

• Indsats 5 - Vejen til energivenlige boliger i Rødovre– tilbud om energitjek og renovering hos private.
• Indsats 7 - Energirenovering og bygningskulturarv - Livscyklusanalyser (LCA) som kriterium i byggesager.
• Indsats 13 - Understøttelse af anvendelse af cykler på kortere distancer.
• Indsats 14 - Udbygning af cykelstinet.
• Indsats 18 - De gennemskærende veje (Begrønning af veje).
• Indsats 20 - Energirenovering hos virksomheder.
• Indsats 40 - Biodiversitetsekspert - Ud i de private haver.
• Indsats 43 - Pejlemærker - Bæredygtighedstiltag med henblik på ny indkøbspolitik.
• Indsats 44 - Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler.
• Indsats 47 - Klimavenlig madkultur i skolen.

Indsats 5 er forsinket, da der ikke blev bevilget midler til at integrere EU ELENA-projektet i indsatsen, da det ville gøre indsatsen mere robust. I stedet kan indsatsen gennemføres som beskrevet i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med 1 års forsinkelse. Indsats 7, 20, 40, 43 og 44 er forsinket på grund af personaleressourcer er prioriteret til andre projekter. Indsats 13, 14, 18 og 47 er forsinket som følge af udsættelser i Budget 2024 og opbremsning i efteråret 2023. Det vurderes, at forsinkelserne samlet set kan indhentes uden at klimamålene påvirkes, men at yderligere aktiviteter inden for indsats 13 generelt er nødvendigt. Dog vurderes det, at det sandsynligvis ville kunne nedbringe CO₂-udledningen yderligere, hvis indsatserne ikke var forsinket.

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret status for alle 50 indsatser, herunder hvornår de forventes implementeret, mål, status på leverancer samt eventuelle bemærkninger til status og eventuelle forslag til ændring af indsats.

Forslag til ændringer i indsatserne
DK2020-Klimahandlingsplanen er en dynamisk plan, og derfor kan der løbende være behov for ændringer i indsatserne. Teknisk Forvaltning har vurderet, at det er relevant at foretage ændringer i seks indsatser samt annullere én indsats. Forvaltningen foreslår følgende ændringer:

• Indsats 5 - Vejen til energivenlige boliger i Rødovre – tilbud om energitjek og renovering hos private. Idet det ikke er muligt at deltage i ELENA-projektet foreslås det, at indsatsen gennemføres som beskrevet i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med 1 års forsinkelse. Det foreslås endvidere, at indsats 5 og 6 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er meget tæt forbundet, og da det er de samme tiltag, der anvendes til at nå begge indsatsers mål jf. bilag 1.
• Indsats 6 - Flere solcelleanlæg i Rødovre Kommune. Det foreslås, at indsats 5 og 6 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er meget tæt forbundet. og da det er de samme tiltag, der anvendes til at nå begge indsatsers mål, jf. bilag 1.
• Indsats 20 - Energirenovering hos virksomheder. Indsatsen er ikke opstartet på grund af, at der ikke har været personaleressourcer til at lede indsatsen, og der er  heller ikke ressourcer i 2024. Det foreslås,  at indsatsens starttidspunkt rykkes til 2025. Det forventes, at målet stadig kan nås, idet der høstes erfaringer fra indsats 5 og 6. Dog vil der kunne nås at få endnu flere virksomheder til at gennemføre energirenovering, hvis indsatsen var opstartet tidligere.
• Indsats 22 – Informationsmøder for borgerne og virksomheder om udskiftning til fjernvarme. Det foreslås, at indsats 22 ikke er en særskilt indsats, men at den indgår som en aktiv del af indsats 21, som omhandler udbygning af fjernvarmenettet.
• Indsats 35 - Biodiversitet på parkstrøget langs Rødovre Parkvej. Det foreslås, at projektet annulleres, da der ikke er afsat midler til det. At projektet annulleres, vurderes ikke at påvirke vores klimamål om at blive klimarobust, såfremt der i stedet udføres andre projekter i regi af biodiversitetsplanen.
• Indsats 37 - Mere klimatilpasning og biodiversitet i boligselskaber. HOFOR må ikke længere gennemføre klimatilpasningsprojekter på boligselskabers areal, hvilket ændrer forudsætningerne for indsatsen. Det foreslås, at indsatsen ændres til ”Mere biodiversitet og regnvandshåndtering i boligselskaberne”, og at indsatsens mål ændres til ”At øge biodiversiteten”.
• Indsats 50 - Strategi for øget genanvendelse fra nedrivninger. Det foreslås, at indsatsen udvides, så den ændres fra ”Strategi for øget genanvendelse fra nedrivninger” til Handleplan for arbejdet med bæredygtighed i byggeri og anlægsprojekter ”Sammen om Bæredygtighed”, som ikke udelukkende kigger på genanvendelse ved nedrivning, men på bæredygtighed i hele byggeriet.

De foreslåede ændringer fremgår også af bilag 2.

Implementeringsfokus
Der er et stort fokus på at koordinere indsatserne og udnytte de synergier, der er mellem indsatserne. Blandt andet er der etableret et tæt samarbejde mellem indsats 5, 6, 8, 40 og 41, som alle er borgerettede indsatser. De fem indsatser har sammen skabt projektet KLIMALIV, som har til formål at motivere og inspirere borgere til at arbejde med energirenovering, biodiversitet og forbrug. Samarbejdet er med til at nå målene for alle fem indsatser. Det gøres blandt andet via workshops, som skal bidrage til at opbygge borgerfællesskaber og lette aktiviteter og projekter, der er initieret af borgerne selv.

I mange af indsatserne er det vigtigt med inddragelse af borgere og virksomheder, hvilket blandt andet har mundet ud i hjælp fra borgerne til at udpege relevante lokaliteter for elladestandere i kommunen. Der er blandt andet også afholdt inspirationstur for boligselskaber med henblik på mere biodiversitet og regnvandshåndtering på boligselskabernes arealer.

Der har også været fokus på at skabe mere synlighed omkring de eksisterende grønne initiativer og foreninger i Rødovre, som allerede bidrager til klimadagsordenen med deres fokus på fx reparation af ting og sager, biodiversitet, bæredygtighed, grønne nabofællesskaber, affaldsindsamling og cykling.

For at sikre fremdriften af indsatserne i klimahandlingsplanen er der fokus på, at følge indsatserne tæt og risikovurdere interne og udefrakommende faktorer, som kan have indflydelse på det samlede mål. Det er blandt andet en tæt monitorering af den nationale klimapolitik og eventuelle påvirkninger af faktorer såsom udvidelsen af Motorring 3.

Ovenstående fokus på koordinere, inddrage og at følge indsatserne tæt vil fortsætte i 2024, hvor der endvidere sættes fokus på, at vi i kommunen i endnu højere grad tænker klima ind i vores handlinger, da det er med til at understøtte at nå vores CO₂-mål. For at aktivere endnu flere lokale ildsjæle, foreslås oprettet et lokalt Ungeklimaråd, som kan give anbefalinger til sager, der er relateret til DK2020-Klimahandlingsplanen og evt. komme med forslag til igangsættelsen af nye klimaindsatser. Ungeklimarådet skal således understøtte arbejdet med klimaindsatserne. Ungeklimarådet vil efter et år blive evalueret for at vurdere, om Ungeklimarådet skal fortsætte eller om ressourcerne til borgerinddragelse anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper eller gennem andre former.

Økonomifordeling
I Budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsats 4-10, 12, 15, 17, 19-20, 39-41, 47 og 50 i DK2020-Klimahandlingsplanen frem mod 2030.  Klima- og Naturudvalget har på sit møde den 17. januar 2023 (sag nr. 4) taget fordelingen af midlerne til efterretning. I løbet af 2023 er der sket en omfordeling mellem indsatserne for at skabe mest mulig fremdrift. Teknisk Forvaltning foreslår, at midlerne for 2024 fordeles som vist i bilag 1. Afvigelser fra den foreslåede plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes DK2020-Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2024 er afsat netto 1.800.000 kr. til implementering af klimahandlingsplanen.
Af bilag 1 fremgår den forventede fordeling af budgettet i 2024. Afvigelser fra den forelagte plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Tidsplan

Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanerne i DK2020-Klimahandlingsplanen, dog med de ændringer, som er nævnt i bilag 1.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har undersøgt mulighederne for etablering af et selskab til administration af solceller på kommunale bygninger. Undersøgelsen viser, at det vil være en fordel at indgå i et tværkommunalt selskab til administrationen af solceller. Teknisk Forvaltning arbejder derfor på, sammen med HOFOR og nabokommuner at etablere et tværkommunalt selskab under HOFOR til driften af solceller på de kommunale tage.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune arbejder videre med at indgå i et tværkommunalt selskab til drift og administration af solceller på kommunale bygninger sammen med HOFOR.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 16. januar 2024, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 29. marts 2022 (sag nr. 52) besluttet, at muligheden for, at kommunen etablerer flere solcelleanlæg på eksisterende bygninger, indgår som en indsats i DK2020-Klimahandlingsplanen. Hensigten med indsatsen er, at fremme den lokale elproduktion i kommunen, som et led i indfrielsen af den nationale målsætning for 2030 med en 100 % grøn elforsyning.

Teknisk Forvaltning har på den baggrund undersøgt mulighederne for etablering af et forsyningsselskab til at administrere solcelleanlæg på skoler, sportshaller og andre relevante bygninger.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det vil være en fordel at indgå i et tværkommunalt selskab til administrationen af solceller. På den baggrund har Teknisk Forvaltning taget kontakt til nabokommuner og HOFOR om at undersøge muligheden for en tværkommunal selskabsdannelse til drift af solceller på kommunale tage.

Tværkommunal selskabsdannelse
Der er i november og december 2023 afholdt møder mellem HOFOR og de tekniske forvaltninger i Ballerup, Brøndby, Herlev og Rødovre. På møderne blev drøftet mulighederne for etablering af ét fælles kommunalt selskab til drift af solceller på kommunale bygninger.

HOFOR har på den baggrund vendt en eventuel selskabsdannelse med sin bestyrelse. Bestyrelsen bakker op om, og ser gerne, at der etableres et selskab så hurtigt som muligt.

I det følgende er skitseret en række forhold, som blandt andet skal afklares som forudsætning for, at selskabsdannelsen kan blive en realitet.

En forudsætning for et selskab er, at det ikke skal generere et overskud, men et eventuelt overskud skal geninvesteres i nye solceller/VE-anlæg eller lignende. Kravene til selskabets konstruktion og forretningskrav er afgørende, og HOFOR har på nuværende tidspunkt et standardkrav på 7,5 % overskud. Det er et krav som bør fraviges, hvis der dels skal kunne skabes en business case for kommunale solceller, og dels for at kunne skabe midler til geninvestering eller en form for hvile-i-sig-selv. Mulighederne for dette skal afsøges.

Business case for projektet og de juridiske forhold skal endvidere afdækkes. Det skal undersøges, under hvilke vilkår der kan oprettes et selskab, hvilke krav der er til forretning og garantistillelse, hvilke finansieringsmuligheder der er til selskabet samt hvad etablering af et selskab vil koste. En oplagt fordel ved at lægge opgaven i HOFOR er stordriftsfordele og adgang til administrative funktioner.  

HOFOR ønsker, at de deltagende kommuner underskriver en hensigtserklæring. Med hensigtserklæringen gives HOFOR ansvaret for at varetage opgaven med at undersøge mulighederne for at oprette et selskab under HOFOR, som kan etablere og drive solceller på kommunale tage. HOFOR har fremsendt et foreløbigt udkast til hensigtserklæring, som er vedlagt som bilag 2.

HOFOR forventer at afholde et borgmestermøde omkring 1. februar 2024, hvor bl.a. hensigtserklæringen forelægges og efterfølgende underskrives.

HOFOR’s foreløbige udkast til hensigtserklæring er sendt til alle deltagende kommuner, som er en del af samarbejdet nu. Derudover vil yderligere kommuner modtage hensigtserklæringen. Det drejer sig om alle HOFORs ejerkommuner, samt observatørkommuner (Frederiksberg, Glostrup, Høje Taastrup, Ishøj og Tårnby), og de vil modtage mere information om projektet.

Tidsplan, proces og organisering
Der skal nedsættes en arbejdsgruppe og en styregruppe for projektet.  Deltagere i arbejdsgruppen er som udgangspunkt embedsmænd fra de enkelte kommuner, hvor borgmestrene har underskrevet en hensigtserklæring. HOFOR er tovholder på projektet og skal sikre fremdrift og koordinering på tværs af kommuner.

Det er målet, at initiativet om tværkommunalt samarbejdet om solceller lanceres på KL’s topmøde i København den 11-12. april 2024.

Det er endvidere aftalt, at de deltagende kommunerne hver især får lavet en kortlægning og analyse af kommunale tagflader, i forhold til standen, størrelse, placering og evt. vedligeholdelse. Kortlægningen af tagflader mv. sendes til HOFOR for beregning af solcelleanlæggenes potentielle størrelse.

Kortlægning og analyse af tagflader igangsættes i Rødovre Kommune i første kvartal af 2024. Beregninger i forbindelse med udarbejdelsen af klimahandlingsplanen viser, at potentialet for opsætning af solceller på kommunale tage er ca. 10 % af det samlede tagareal.

Det anbefales på baggrund af ovenstående, at Rødovre Kommune i fællesskab med HOFOR og andre kommuner arbejder videre med at afsøge mulighederne for at etablere et tværkommunalt selskab til drift af solceller på kommunale tage.

Baggrund
Teknisk Forvaltning har indledningsvis fået konsulentfirmaet BDO til at udarbejde et notat omkring dannelse af et solcelleselskab. Teknisk Forvaltning vurderer på baggrund af BDO's notat, at der formentlig ikke vil være en økonomisk gevinst at hente ved, at kommunen selv etablerer et anparts- eller aktieselskab til administration af solcelleanlæg på kommunale bygninger. Det vil imidlertid heller ikke medføre langsigtede udgifter for kommunen og er dermed et stort set gratis bidrag til den grønne omstilling. En større lokal elproduktion i Rødovre vil både bidrage til at nå vores egne mål i DK2020-Klimahandlingsplanen og det nationale mål om en 100 % grøn elforsyning i 2030. 

Lov- og plangrundlag

Elforsyningslovens § 4 (LBK nr. 984 af 12. maj 2021) stiller krav om, at kommunal og regional elproduktion skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Bekendtgørelse nr. 1396 af 23. juni 2021 indeholder regler om mulighed for dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være økonomiske udgifter forbundet med at skulle udarbejde en kortlægning over, hvilke kommunale bygninger der er egnede til etablering af solceller. Det er allerede afsat 200.000 kr. hertil via energipuljen (KB-sag nr. 190, 19/12 2023).

Tidsplan

Primo 2024: Nedsættelse af arbejdsgruppe og styregruppe for projektet.

Omkring 1. februar 2024: HOFOR afholder borgmestermøde med de deltagende kommuner, og hensigtserklæringen underskrives efterfølgende.  Arbejdsgruppen har kick-off efter 1. februar.

Første kvartal 2024: Kortlægning af tagflader på kommunale bygninger igangsættes.   

April 2024: Det er målet at lancere initiativet på KL’s Klima- og Miljøtopmøde den 11-12. april 2024.

Ultimo 2024: HOFOR’s foreløbige estimat er, at der foreligger et selskab omkring udgangen af 2024.

2025: Etablering af Solcelleranlæggene

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som en del af en samlet renovering af Rødovre Tennisanlæg ønsker Rødovre Tennisklub at finansiere renoveringen af to ud af ni tennisbaner samt et nyt låse- og adgangssystem.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af midlerne godkendes samt
2. at der i 2024 gives en udgiftsneutral anlægsbevilling og afsættes rådighedsbeløb til renovering af Rødovre Tennisanlæg svarende til en udgift på 1.945.000 kr. og en tilhørende indtægt på 1.945.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 16. januar 2024, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budget 2022 og 2023 blev der afsat midler til renovering af Rødovre Tennisanlæg, herunder omlægning af alle ni eksisterende rødgrusbaner til helårsbaner inkl. ny hybridbelægning, drænsystem, hegn, låger og LED-lysanlæg. Projektet blev vurderet til at koste 7,2 mio. kroner.

I august 2023 blev projektet sendt i udbud, hvor fem firmaer efter forudgående aftale blev anmodet om at afgive tilbud. Ved den efterfølgende licitation modtog kommunen to tilbud og her viste det sig, at den samlede tilbudssum for de indsendte tilbud var højere end den af Rødovre Kommune bevilgede anlægssum. Tilbuddene var højere end vurderet tilbage i efteråret 2022 grundet de tiltagende prisstigninger i bygge- og anlægsbranchen, og fordi der er blevet udarbejdet et konkret projektgrundlag, hvor de lokale forhold er blevet undersøgt nærmere ved hjælp af prøver og forundersøgelser. Udbuddet blev herefter annulleret.

Ved en efterfølgende gennemgang og tilretning af projekteringsmaterialet, blev det vurderet, at syv ud af de ni baner kunne renoveres inden for den bevilgede anlægssum ved et nyt udbud. Rødovre Tennisklub meddelte i den forbindelse, at klubben ønsker at medfinansiere de to sidste baner med henblik på at komme i mål med den fulde renovering af de oprindelige ni baner.

Et nyt udbud blev herefter udsendt medio oktober omhandlende renovering af syv baner (bane 1-7) med option på renovering af de sidste to baner (bane 8-9) og dermed forventet samlet ni tennisbaner i alt. Ved den efterfølgende licitation kom det frem, at optionen på de to baner koster 1.800.000 kroner. Optionen finansieres ved hjælp af en tillægsbevilling fra Rødovre Tennisklub, som overfor kommende valgt og igangværende entreprenør, skal være udløst af bygherre inden den 1. februar 2024. Rødovre Tennisklub ønsker ligeledes at finansiere et nyt elektronisk adgangs- og låsesystem, der gør det nemmere og mere fleksibelt at styre adgangen til banerne og klubhuset. Det nye adgangs- og låsesystem forventes at koste 145.000 kroner.

Rødovre Tennisklub har på deres ekstraordinære generalforsamling den 29. november 2023 godkendt at afsætte 1.945.000 kroner til renovering af 2 baner samt etablering af et nyt låse- og adgangssystem. Udarbejdelse af lånedokumenter forventes at pågå frem til og med januar 2024.

Tennisklubbens medfinansiering medfører ikke ændringer i forhold til tennisklubbens rådighed over banerne eller kommunens ret til at anvise andre foreninger til anlægget jf. folkeoplysningsloven. Tennisklubbens medfinansiering af de to baner kan ikke overstige 1.800.000 kroner. Overskridelser af anlægssummen påhviler herefter kommunen. Se bilag for aftale mellem Rødovre Kommune og Rødovre Tennisklub vedr. renovering af medfinansiering af Rødovre Tennisanlæg.

Kultur- og Fritidsudvalget blev orienteret om sagen på deres møde den. 5. december 2023. Rødovre Tennisklub har løbende været inddraget i udarbejdelsen af projekteringsmaterialet, herunder de konkrete løsninger for renoveringen, ligesom de løbende har været involveret i genudbuddet og de nødvendige tilrettelser.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.
Bevillingen vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Tidsplan

Entreprisen udføres i perioden fra den 4. december 2023 til og med den 2. april 2024. Den samlede tidsplan for projektet er nærmere specificeret nedenfor:

• 16. oktober 2023: Udsendelse af tilrettet udbudsmateriale
• 6. november 2023: Tilbudsafgivelse (licitation)
• 10. november 2023: Meddelelse om tildeling af kontrakt til de bydende
• 17. november 2023: Opstart af udførelsesperiode for renoveringsarbejdet
• 1. februar 2024: Deadline for udløsning af option på de resterende 2 baner (bane 8 og 9)
• 2. april 2024: Afleveringsforretning

Det bemærkes, at vejrforhold kan påvirke tidsplanen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har fået godkendt at lave fælles skoledistrikt fra skoleåret 2024/2025. Med godkendelsen er der behov for at revidere skolernes planlægningstal, når det handler om at tilbyde plads til nye elever i den kommende periode, hvor det fælles skoledistrikt for de seks almene skoler er gældende.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de nye planlægningstal godkendes fra skoleåret 2024/2025 og fremadrettet i perioden, hvor Rødovre Kommunes skoler har fælles skoledistrikt.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. januar 2024, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Fra skoleåret 2024/2025 overgår de seks almene folkeskoler til et fælles skoledistrikt. Det fælles skoledistrikt er i første omgang gældende for en fire-årig periode. I den forbindelse er der udarbejdet nye fordelingskriterier for indskrivning til børnehaveklasse, hvor der bl.a. er indført søskendegaranti, samt en tryghed i at alle har ret til en skole, der ligger max 2 km fra hjemmet (KB-sag nr. 163, oktober 2023).

Fra august 2024 vil der også være behov for at justere på planlægningstallene, som er gældende for de årgange, som ikke er omfattet af klasseloftet på 24 elever. Det drejer sig om de årgange, der i skoleåret 2024/2025 vil være 3.-9. årgang. Planlægningstallene har hidtil været et gennemsnit på 24 elever i klasserne. Det har betydet, at der har været plads til optag af elever uden for distriktet, hvis der var under 24 elever. Tilflyttere har altid haft ret til plads på distriktsskolen, og her har der været et loft i klasserne på 28 elever.

Ifølge prognoserne skal skolerne tage imod op til 1000 nye elever de kommende 10 år. For at sikre plads til alle foreslår Børne- og Kulturforvaltningen, at planlægningstallet justeres for de ovenstående årgange, der ikke er omfattet af klasseloftet på 24 elever.

Justeringen af planlægningstallene skal dermed sikre, at der er plads til alle tilflyttere, samtidig med at klasserne ikke bliver for store. Derudover er der som før nævnt en skelnen mellem børn i og uden for en skoles distrikt i det nuværende planlægningstal - et scenarie, som ikke længere er aktuelt med et fælles skoledistrikt. De justerede planlægningstal sikrer desuden en ensartet procedure på alle skolerne. Børne- og Kulturforvaltningen kunne have indstillet et planlægningstal med et højere rammetal på op til 28 elever pr. klasse, men forvaltningen har vurderet, at et tal på 26 elever kan bidrage til, at klasserne ikke bliver for store. Klassestørrelserne afhænger i høj grad af antallet af tilflyttere, og det er dermed vanskeligt at forudse med sikkerhed, hvor stort et pres, der kommer på de enkelte årgange. Udviklingen i klassernes størrelser vil blive evalueret i skolebestyrelsernes følgegruppe, som etableres ved overgangen til fælles skoledistrikt.

Konkret indstiller Børne- og Kulturforvaltningen, at skolerne fremover kan tilbyde plads til elever, når der i gennemsnit er mindre end 26 elever i klasserne på en årgang på de klassetrin, der i skoleåret 2024/2025 er 3.-9. årgang. Det betyder, at alle – både tilflyttere og børn og unge, som ønsker et skoleskift - fremover har ret til plads på en skole, hvis den ønskede skole i gennemsnit har mindre end 26 elever pr. klasse på den pågældende årgang. I dag har skolelederne mulighed for at etablere klasser på op til 28 elever pr. klasse. Det vil de fortsat have mulighed for, idet skolelederne kan dispensere for optag op til i gennemsnit 28 elever pr. klasse på en årgang. Planlægningstallet på 26 elever pr. klasse foreslås med henblik på at sikre, at klasser, der ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af klasseloftet, ikke bliver for store.

Det samlede billede vil dermed se ud på følgende måde:

• Der sker ikke ændringer for de årgange, der i skoleåret 2024/2025 er børnehaveklasse - 2. klassetrin og alle kommende årgange. Klasseloftet på 24 er fortsat gældende, og ved indskrivning til børnehaveklasse indskrives fortsat 23 elever pr. klasse, så der er plads til tilflyttere.

• De årgange, der i skoleåret 2024/2025 er 3.-9. årgang, skal i perioden med fælles skoledistrikt tilbyde plads til tilflyttere og elever, der ønsker skoleskift, når der er under 26 elever pr. klasse i gennemsnit på en årgang. Skolelederne har mulighed for at dispensere for optag op til 28 elever i klassen.

Samlet set forventes det, at ovenstående model kan bidrage til en styrkelse af det frie skolevalg, samtidig med at der er en opmærksomhed på, at klasserne ikke skal blive for store. Hvis indstillingen godkendes, justerer Børne- og Kulturforvaltningen afsnittet i bilag 4 i ’Styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler’, som handler om frit skolevalg. Bilaget er vedlagt i den pt. gældende version.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen samt styrelsesvedtægten for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De nye planlægningstal vil være gældende fra 2024/2025 og så længe skolerne i Rødovre har fælles skoledistrikt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Budget 2024 blev det besluttet, at der fra august 2024 opkræves takst for frokostmåltidet for vuggestuebørn. Derfor er der i henhold til dagtilbudsloven foretaget afstemning i forældrebestyrelserne om fravalg af forældrefinansieret frokostordning for vuggestuebørn i kommunens dagtilbud for perioden 1. august 2024 – 31. december 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at forældrebestyrelsernes beslutninger tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. januar 2024, pkt. 3:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Af dagtilbudsloven fremgår det, at frokostordning i dagtilbud er obligatorisk. Forældre skal minimum hvert andet år have mulighed for at fravælge frokostordningen, hvis taksten overstiger 25 % af udgiften til frokost. I Rødovre Kommune godkendte Kommunalbestyrelsen i november 2010 retningslinjer for henholdsvis fravalg og etablering af frokostordning. Ordningen trådte i kraft 1. august 2011.

Indtil i dag har frokostordningen været en del af pasningstaksten for vuggestuebørn. Det betyder, at forældrene betaler 25 % af udgiften til frokosten via taksten og dermed ikke kan fravælge frokost, mens forældrene til børnehavebørn betaler 100 % af udgiften til frokost, og dermed kan fravælge frokosten.

I Budget 2024 blev det besluttet at hæve taksten for frokostordning for vuggestuebørn fra august 2024. Det blev besluttet, at forældrene skal betale 65% af udgiften til frokostordningen. Derfor skal forældrebestyrelserne nu beslutte, om de ønsker at fravælge frokostordningen for vuggestuebørn. Alle vuggestuebørn får i dag frokost, som produceres i dagtilbuddenes egne køkkener. Disse køkkener er enten blevet etableret i forbindelse med opførelsen af dagtilbuddet, eller de er blevet omdannet til produktionskøkkener løbende.

Afstemningen om frokostordning for vuggestuebørn er foretaget i oktober-november 2023 og er gældende for perioden august til december 2024. Herefter stemmer forældrebestyrelserne samtidig for vuggestue- og børnehavebørnenes frokostordninger.

Alle dagtilbuddenes bestyrelser har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte den nuværende frokostordning i perioden august til december 2024. Det er derfor ikke nødvendigt med personalemæssige tilretninger på området.

Den ændrede takst for frokostordningen vil blive igangsat den 1. august 2024 for alle forældre med børn i aldersgruppen 0-2 år. Der ydes søskende- og økonomisk fripladstilskud i lighed med pasningstaksten.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.

Økonomiske konsekvenser

Frokostordningen er 65% forældrefinansieret og de resterende 35% er finansieret af Rødovre Kommune.

Tidsplan

Frokostordning 1. august 2024 – 31. december 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har samlet set bevilget 23,7 mio. kr. til en tilbygning af Rødovre Skole. Anlægsregnskabet for den samlede bevilling forelægges hermed til godkendelse. Projektregnskabets samlede resultat er et merforbrug på 2,1 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merforbruget på 2,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. januar 2024, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

På baggrund af elevprognoserne blev der i budgetårene 2019-2022 samlet set bevilget 23.734.000 kr. til opførelse af en tilbygning til indskolingseleverne på Rødovre Skole.

Der blev i 2019 nedsat en projektgruppe bestående af formanden for Børne- og Skoleudvalget, repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Skole og skolebestyrelsen samt Teknisk Forvaltning, som udarbejdede forslag til en udvidelse af skolen.

Udvidelsen af skolen består af en tilbygning på ca. 510 m2 mod vest ved Ny Vestfløj med fire klasselokaler, toiletter, fællesområde samt rum til rengøring. Bygningen har en fleksibel planløsning mellem klasselokalerne og er indrettet til indskolingselever. I forbindelse med udbygningen er der desuden etableret forbindelse mellem vestfløjene (Ny- og Gammel Vestfløj) for at optimere sammenhæng og fleksibilitet mellem indskoling og mellemtrin.

Udearealer:
På arealet vest for bygningen er der etableret en ny legeplads som erstatning for de legeredskaber, som blev fjernet i forbindelse med byggeriet. Der er bl.a. opsat redskaber som snurretop, redegynge, hængekøje og balancestubbe. På arealet langs mellemtrinsbygningen er der opsat legeredskaber, som bl.a. kan bruges til forhindringsbane.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 23.734.000 kr.
Forbrug i alt: 25.835.000 kr.
Merforbrug: 2.101.000 kr.

De tiltagende prisstigninger i byggebranchen samt en del håndværksmæssige udfordringer har medført, at tilbygningen er blevet en del dyrere end først antaget. De generelle prisstigninger har for Havehuset betydet at m2-prisen for bygningen er steget fra 27.000 kr. til 35.000 kr.

Dertil har der været særligt store omkostninger forbundet med især ventilationsprojektet, ABA-anlæg, el-installationer, brandvej og udearealer. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om ovenstående på møde i Kommunalbestyrelsen den 27. september 2022, hvor der også blev godkendt en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr.

Det samlede anlægsregnskab udviser et merforbrug på ca. 2 mio. kr., som blandt andet skyldes ekstra udgifter til udbedring af kloakken under boldbanen på grund af oversvømmelse på det område, hvor der var byggeplads. Dertil er der blevet lavet om på håndvaske i klasselokalerne og på gangen samt ændret på skabe og garderober i fællesarealet, da disse viste sig ikke at være robuste nok. Der har desuden været flere uforudsete udgifter end forventet til ventilation.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 2.101.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. til tilbageflytning af Børneinstitutionen Solen. Der ansøges om en anlægsbevilling, samt at projektforslag og tidsplan godkendes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 4,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget i 2024, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. i 2024 til tilbageflytning af Solen samt
2. at tidsplan og projektforslag godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 16. januar 2024, pkt. 5:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionen Solen skal flytte tilbage til sin oprindelige adresse på Kirstine Pedersens vej nr. 29 efter at have været genhuset på Kirstine Pedersens vej nr. 10 siden marts 2022. Der er samtidig foretaget et mindre mageskifte, der har betydning for udearealerne på Solens gamle grund. I denne forbindelse skal udearealerne reetableres, og der skal foretages mindre arbejder indvendig.

For den bygningsmæssige del skal der repareres gulve og males indendørs de steder, hvor gulve og vægge har taget skade i forbindelse med udflytningen af inventar. Dertil skal skuret reetableres, da dele af det blev fjernet i forbindelse med mageskiftet. Pusleborde, vaskemaskine og opvaskemaskine skal afmonteres på nuværende adresse og genmonteres. Toiletter og armaturer skal gennemgås og evt. repareres ovenpå en periode med uregelmæssig brug. Udetoilettet skal istandsættes, da der har været en uopdaget vandskade under fraflytningen, som har medført skimmel og råd. Desuden skal en del af midlerne bruges på flyttefolk og hjælp til at få institutionen hurtigt på plads igen (udpakning, opsætning af møbler, elarbejder mv).

Udearealer:
I forbindelse med genhusningen blev en del af legeredskaberne fra Solen flyttet med over til den nye adresse. De større fastmonterede redskaber kan ikke flyttes med tilbage igen, da de ikke forsvarligt kan flyttes tilbage. Derfor skal de legeredskaber og -muligheder, som er fjernet i forbindelse med flytningen, genskabes. De eksisterende tidligere redskaber ved sydskel skal omprojekteres, da der er foretaget ændringer i skellet. Der skal desuden findes arealer til cykel- og barnevognsparkering, da disse er blevet fjernet i forbindelse med mageskiftet. Der skal generelt ses på beplantning både træer og buske langs de nye hegn mod syd og øst.

Der har løbende været dialog med forældrebestyrelsen i Solen, og tilbageflytningen vil i forlængelse heraf ske i et samarbejde med Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen, ekstern landskabsrådgiver, forældrebestyrelsen og ledelsen i Solen. Efter aftale med brugerne bliver der etableret ca. tre optegnede parkeringsbåse med tidsbegrænsning på Kirstine Pedersens vej tæt på indgangen til institutionen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lokalplan 58.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i Budget 2024 afsat 4,7 mio. kr. til tilbageflytning af Børneinstitutionen Solen.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Forvaltningen tilstræber i lyset af kommunens samlede økonomi at være opmærksomme på kun at udføre need-to-arbejder på projektet og forventer derfor ikke at bruge hele bevillingen på de 4,7 mio. kr.

Tidsplan

Efterår 2023 - januar 2024: Inddragelse af brugerne.
Januar 2024: Politisk sag behandles.
Februar 2024: Projektering og beskrivelse af projektet (udearealer). Udvælgelse af entreprenør (udbud).
Marts – maj/juni 2024: Udførelse udeanlæg og bygning.
Maj/juni 2024: Forventet afslutning af anlæg, udearealer og bygning.
Juni/juli 2024: Forventet tilbageflytning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udkast til demenshandleplanen 2024-2027 har været i høring hos Seniorråd, Handicapråd, Udsatteråd, Integrationsråd, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger høringssvar med henblik på endelig godkendelse af demenshandleplanen med de foreslåede tilføjelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra råd og foreninger tages til efterretning samt
2. at demenshandleplanen 2024-2027 godkendes med de foreslåede tilføjelser.  

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. januar 2024, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 10. oktober 2023 (sag nr. 57), at udkast til demenshandleplan 2024-2027 blev sendt i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.

Social- og Sundhedsforvaltningen holdt den 9. november 2023 et høringsmøde om demenshandleplanen med repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet, Udsatterådet og Ældre Sagen i Rødovre. Handicaprådet deltog ikke, og formanden for Alzheimerforeingen for København, Frederiksberg og omegnskommunerne måtte melde afbud, men har skrevet til forvaltningen, at foreningen finder udkastet fint. På høringsmødet fremførte alle deltagerne deres kommentarer til demenshandleplanen, og der var mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Rådene og foreningerne havde også mulighed for at sende skriftlige høringssvar. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Udsatterådet (bilag 1), Integrationsrådet (bilag 2), Ældre Sagen (bilag 3), og en opsummering af Seniorrådets kommentarer er vedlagt som bilag (bilag 4). Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar.

Kommentarer fra høringsmødet
Generelt var der stor ros til, at Rødovre Kommune får en demenshandleplan, som kan sætte en tydelig retning for udvikling og prioritering på området. Der var positive kommentarer til, at handleplanen indeholder de rette fokusområder samt mange gode ambitioner, der skal støtte op om, at borgere med demens og deres pårørende får et værdigt liv. Ligesom det blev bemærket, at hjemmeplejen er langt med implementering af faste teams, som medvirker til at sikre kontinuitet og stabilitet til stor gavn for borgere med demens.

Flere understregede vigtigheden af, at det bliver en aktiv og levende handleplan, og det stiller krav til implementeringen og ikke mindst ressourcerne. Der blev udtrykt bekymring for, om der var afsat tilstrækkelige ressourcer til handleplanen set i lyset af det stigende antal ældre borgere, herunder borgere med en demenssygdom. De fandt, at ambitionsniveauet for handleplanen risikerer ikke at stemme overens med den økonomiske ramme.

Der kom flere kommentarer til "personcentreret omsorg", som er den faglige tilgang, der arbejdes med på området. Tilgangen stiller krav til medarbejdernes kompetencer, og bekymringen gik på, hvordan kommunen vil sikre disse kompetencer med de tiltagende rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Hertil bemærkede forvaltningen, at plejehjemmene allerede er langt med implementeringen af den personcentrerede tilgang, som i høj grad er med til at skabe trivsel og samarbejde med borgeren, og dermed undgå eventuelle konflikter og mistrivsel. Udfordringerne med rekruttering og fastholdelse kan ikke løftes i regi af handleplanen, men er en vigtig del af de udviklingsprocesser, som hele kommunen arbejder med.

Kommentarer fra Udsatterådet
Udsatterådet har følgende punkter, som de gerne ser medtaget i handleplanen:

Mange borgere med demens har haft husdyr og har stor glæde af at have dyr omkring sig. Lad der derfor være husdyr på plejehjem.

Forvaltningens kommentar: Flere enheder har god erfaring med at have besøgshunde, og nogle har afprøvet besøgsponyer. I Dagcentret er der stor fokus på hvilke borgere, der er glade for at få besøg af hunde. Dyr kan skabe stor glæde og tryghed, men der kan være borgere, pårørende og medarbejdere, der ikke kan tåle dyr eller er bange for dem. Et andet hensyn går på, at dyr skal behandles ordentligt, og det har plejehjemmene svært ved at finde ressourcerne til.

Mange borgere med demens får problemer med tandhygiejnen. Tilknyt derfor tandlæge med lyst og specialviden på området.

Forvaltningens kommentar: Omsorgstandplejen arbejder med ældre og borgere med demens og forskellige funktionsnedsættelser og har den fornødne viden herom.

Mange borgere med demens bærer briller/høreapparater, men forlægger dem ofte - det bliver et handicap i sig selv – derfor bør en plan for dette indgå.

Forvaltningens kommentar: Medarbejderne er opmærksomme på særlige behov i forhold til personlige hjælpemidler. Der er mulighed for at notere dette i omsorgssystemet, så alle medarbejdere omkring borgeren har viden om særlige behov i forhold til personlige hjælpemidler.

Demensvenner bør udvikles, så civilsamfundet kommer tydeligt på banen.

Forvaltningen har lavet følgende tilføjelse til indsats 6: ”Demensfaglige specialister forsætter med løbende at planlægge og koordinere forløb til interesserede foreninger og organisationer, og arbejder forsat med at rekruttere flere virksomheder”.

Vi ved, at mange demente borgere får meget medicin udskrevet fra hospital, speciallæge eller praktiserende læge. Ikke al medicin er foreneligt med hinanden og kan alene af den grund nedsætte funktionsniveauet eller udfordre helbredet. Erfaringer viser, at en gennemgang af medicinlister af en farmaceut kan rense ud i dette. Det anbefales derfor, at der gives mulighed for en medicingennemgang ved en farmaceut. Forvaltningens kommentar: Praktiserende læge er behandlingsansvarlig og ansvarlig for borgers medicin. Der er ansat plejehjemslæger og både med og uden plejehjemslæge foregår der et tæt samarbejde mellem demensspecialister, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter omkring borgernes medicin.

Der bliver flere ældre i eget hjem, i ældreboliger og på plejehjem med demens. Boligen er vigtig for trivsel – også for borgere med demens. På grund af sygdommens karakter skal der dog tages særlige hensyn, hvilket der nu er valid viden om. Det anbefales derfor, at der indledes samarbejde med fagpersoner med kendskab til området, især arkitekter.

Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 10: ”Der arbejdes med koncepter for demensvenlige boliger og fællesarealer ved alle indflytninger samt ved eventuelle renoveringer og små forbedringer, som fx maling, indkøb af nye møbler med mere. Demensfaglige specialister tager almen viden om demensvenlig indretning med i deres løbende undervisning til nyansatte og undervisning for demensressourcepersoner, og de kan inddrages som sparringsparter ved større aktiviteter. Når de ikke har den nødvendige viden og erfaring, skal der undersøges muligheder for at tilkøbe dette udefra”.

I forbindelse med udviklingen af demens opstår der ofte en række juridiske spørgsmål for de pårørende. Her anbefales det, at pårørende kan henvende sig til en særlig kyndig medarbejder i forvaltningen, som så kan give et relevant svar eller henvise til anden relevant fagperson.

Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 20: ”De demensfaglige specialister har den nyeste viden inden for lovgivningen om blandt andet fremtidsfuldmagt, værgesager og flytning uden samtykke. De rådgiver både pårørende, medarbejdere og ledere omkring dette. I forhold til specifikke juridiske opgaver er der mulighed for at få rådgivning fra centrale stabsfunktioner i kommunen”.

Kommentarer fra Integrationsrådet
Der er ca. 300 borgere i Rødovre Kommune med en demenssygdom ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Alzheimerforeningen vurderer, at der er et mørketal, der rummer omkring det dobbelte af det registrerede antal. Integrationsrådet vil gerne vide, hvor stor en andel er det mørketal, der er borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og hvordan man finder frem til det tal. Forvaltningen kan oplyse, at det ikke er muligt at finde frem til det tal, da der ikke må registreres etnicitet.

Demens blandt etniske minoriteter kalder på en særlig handleplan, da borgerne ikke selv henvender sig. Rådet vil gerne vide, hvordan man så spotter dem. Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 8: ”Nationalt videnscenter for demens har en guide til koordinatorer i den kommunale demensomsorg ”Borgere med demens og anden kulturel og sproglig baggrund”, der blandt andet kan hentes inspiration fra”.

Integrationsrådet påpeger, at det er vigtigt, at der er en følgegruppe, der kan følge op på hjælpen, udviklingen i borgerens liv og det videre forløb.

Forvaltningens kommentar: Denne opgave udføres af demensfaglige specialister som for eksempel demenskoordinator, demenssygeplejerske eller forebyggende medarbejder i tæt samarbejde med pårørende, praktiserende læge og den eventuelle øvrige støtte, der er i hjemmet eksempelvis hjemmepleje, sygepleje og/eller dagcenter. Med det nye demensfaglige center vil denne opfølgning ske med endnu større mulighed for sparring fra den demensfaglige specialist.

Kommentarer fra Seniorrådet
Seniorrådet ønsker at vide, hvordan Dorthe Mariehjemmet som privat plejehjem står i forhold til at være en del af demenshandleplanen.

Forvaltningens kommentar: Kommunens demensfaglige specialister har – ligesom på de øvrige plejehjem – faste tider, hvor de er på Dorthe Mariehjemmet og yder sparring, afholder undervisning mm. Forvaltningen er i dialog med Dorthe Mariehjemmet om at være med i udvikling og implementering af de indsatser i handleplanen, som særligt er målrettet plejehjemmene.

Der skal være mulighed for, at ægtepar kan flytte på plejehjem sammen.

Forvaltningens kommentar: Ifølge lovgivningen kan en rask ægtefælle/samlever flytte med på plejehjem, hvis det ønskes. Der er mulighed herfor, og det tilstræbes at tilbyde boliger så tæt som muligt på hinanden, der hvor det giver bedst mening for både borger og pårørende.

Seniorrådet gør opmærksomhed på, at der er flere yngre borgere, som får demens, og var optagede af, hvordan kommunen håndterer dette.

Forvaltningens kommentar: Dagcentret har et specifikt tilbud til yngre borgere med demens, og demensspecialisten tilbyder løbende besøg. Der henvises til indsatserne 14 og 16.

Seniorrådet spørger ind til overvejelser i forhold til at uddanne demensfaglige medarbejdere i Marte Meo-metoden. Forvaltningens kommentar: Der findes mange ressourcer og kompetencer inden for metoden "personcentreret omsorg", og de skal fastholdes og videreudvikles. På sigt vil andre metoder blive overvejet som for eksempel Marte Meo-metoden til at supplere den personcentrerede omsorg.

Seniorrådets øvrige kommentarer er dækket ind i handleplanen med de foreslåede tilføjelser.

Kommentarer fra Ældre Sagen
Ældre Sagen er af den opfattelse, at handleplanen kan realiseres over tre år. Formuleringen ”De forskellige indsatser vil løbende blive indfriet i perioden i et tæt samarbejde med relevante interessenter” giver anledning til usikkerhed om, hvilke interessenter, der er relevante. Pårørende? Borgere med demens? Ansatte? Civilsamfund?

Forvaltningens kommentar: Det varierer fra indsats til indsats. Interessenter er som udgangspunkt altid borgere med demens og pårørende, og derudover kan det være civilsamfundet (frivillige foreninger, klubber, lokale netværk mm.), medarbejdere, ledere, praktiserende læge, andre kommunale aktører m.fl.

Ældre Sagen foreslår, at der nedsættes en følgegruppe bestående af relevante interessenter fra civilsamfundet, pårørende og ansatte. Følgegruppen ledes af den demensfaglige leder. Formålet med følgegruppen er at skabe klarhed og åbenhed omkring implementering af demenshandleplanen samt komme med relevante input.

Forvaltningens kommentar: Der er endnu ikke taget stilling til en følgegruppe med interessenter fra civilsamfundet. I første omgang bliver der lavet en intern følgegruppe. Forvaltningen har lavet en tilføjelse i indledningen under processen: "Der bliver nedsat en følgegruppe til handleplanen bestående af den demensfaglige leder som tovholder samt demensfaglige medarbejdere fra hjemmepleje og plejehjem. Følgegruppen skal sikre udvikling og fremdrift i forhold til implementering af indsatser samt en løbende evaluering. Følgegruppen rapporterer til ledergruppen i Ældre og Omsorg". Seniorrådet vil ligeledes blive orienteret om udviklingen på demensområdet.

Ældre Sagen mener, at det er fint, at ansatte i kommunen får tilbudt demensvenlig uddannelse, men er dog forundret over, at andre ikke tilbydes dette. Ældre Sagen foreslår derfor, at interesserede foreninger og organisationer tilbydes demensvenlige forløb således, at de kan genkende og reagere hensigtsmæssigt på symptomer på demens, når nu handleplanen lægger op til, at civilsamfundet skal inddrages i arbejdes. Der henvises til tilføjelse til indsats 6.

Velfærdskommissionen kom tidligere på året med anbefalinger, som klart beskrev, at civilsamfundet fremover skal have en meget mere central plads, hvis Danmark skal kunne opretholde det velfærdsniveau, som både borgere og politikere ønsker. Derfor er det meget relevant, at udkastet indeholder indsats 15, som beskriver civilsamfundets fremtidige rolle. Dog synes Ældre Sagen, at formuleringen er for ukonkret, specielt i forhold til hvem og hvilke relevante organisationer, der henvises til. Ældre Sagen foreslår, at afsnittet strammes betydeligt op, så det bliver tydeligere, hvordan samarbejdet skal foregå samtidig med, at samarbejdet bliver mere forpligtende for kommunen.

Forvaltningen har lavet tilføjelse til indsats 15: ”Det kan være medarbejdere og ledere på lokale enheder eller demensfaglige specialister, der igangsætter sådanne samarbejder afhængig af borgernes ønsker og behov, samt de muligheder der er. Fx samarbejdes der med Trygfonden omkring besøgshunde. Der samarbejdes om, hvordan fx foreninger kan understøtte fællesskaber og aktiviteter i særlig eftermiddags-, aften- og weekendtimer. Det kan være en-til-en aktiviteter eller mindre fællesskaber både i borgerens nærmiljø, bolig og plejebolig”. Generelt skal det bemærkes, at kommunen ikke kan forpligte foreninger mm. til samarbejde, men derimod opfordre og invitere til et samarbejde. Rødovre Kommune har allerede et højt ambitionsniveau, når det gælder frivilligt socialt arbejde, og det vil også gælde demensområdet, så der skabes muligheder for, at det frivillige sociale arbejde bidrager til at skabe indholdsrige liv for borgere med demens og dermed mere overordnet at udvikle velfærden i Rødovre.

Ældre Sagen har en bekymring, der handler om flytning af borgere med demens til plejebolig. Det er fint, at overflytning skal foregå med gennemsigtighed, inddragelse, rettidighed og tæt samarbejde. Men med den forholdsmæssige lange ventetid, der er på en plejehjemsbolig i Rødovre Kommune, kan foreningen forudse, at det bliver endog meget vanskeligt at leve op til dette punkt i handleplanen. Samtidig er Ældre Sagen uforstående overfor formuleringen: ”… overgange og flytninger, der er fleksible i forhold til lokale tilpasninger samt individuelle behov”. Hvad betyder ”lokale tilpasninger”?

Forvaltningens kommentar: Lokale tilpasninger kan eksempelvis være behov for at få indrettet sin nye bolig i lighed med ens tidligere bolig/stue, så det opleves trygt og genkendeligt. Med hensyn til ventetiden på en plejehjemsplads, så følges udviklingen nøje, og forvaltningen forelægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem hver anden måned til Social- og Sundhedsudvalget.

Demenshandleplanen med markering af de foreslåede tilføjelser er vedlagt som bilag 5.

Den videre proces med implementering af demenshandleplanen
Social- og Sundhedsforvaltningen vil tage initiativ til at nedsætte en følgegruppe med den nye leder af demensfagligcenter som tovholder. Følgegruppen skal lave en årsplan for 2024, som indeholder en prioritering af de insatser, der skal arbejdes med i det første år. Ledergruppen i Ældre og Omsorg vil løbende blive orienteret om implementeringen af insatser samt inddraget i væsentlige beslutninger.

Forvaltningen fremlægger i starten af 2025 en status på implementeringen af demenshandleplanen til Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens §§ 82 a og b, 83, 83a, 84 og 85.
Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar 2024: Godkendelse af demenshandleplanen i Kommunalbestyrelsen i januar-møderækken 2024.
Februar 2024 og frem: Udbredelse og implementering af demenshandleplanen.
Primo 2025: Status på implementeringen af demenshandleplanen forelægges til Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Investeringsoversigten for budget 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kroner til indretning af vestenden af Fløjen på Campus Espevang med henblik på at etablere en butik til salg af værkstedernes produkter.

Projektet er klar til igangsættelse, og Social- og Sundhedsforvaltningen søger om frigivelse af bevillingen i 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 1,6 mio. kroner til Social- og Sundhedsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kroner i 2024 til Campus Espevang.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 16. januar 2024, pkt. 3:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Campus Espevang har fokus på uddannelse og beskæftigelse for borgere med en funktionsnedsættelse. De forskellige enheder på Campus Espevang producerer produkter som en del af den pædagogiske indsats og borgernes udvikling. I den forbindelse er det af stor værdi for borgerne, at de kan sælge deres produkter. Flere af borgerne vil kunne indgå i driften af butikken og ad den vej styrke deres kompetencer. Butikken spiller også en væsentlig rolle i at åbne Campus Espevang op for lokalområdet.

I Fløjens vestende etableres derfor en butik til salg af produktion (glas, keramik, træ og tekstil) fra Campus' pædagogiske værksteder. Endvidere toiletter med adgang til bygningen og til det fri. Der etableres belægning uden om bygningen, så der er handicapvenlig adgang.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2024.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 1,6 mio. kroner vedrører hovedfunktion 5.38 "Tilbud til voksne med særlige behov".

Tidsplan

Projektet forventes færdigt ultimo september 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen præsenterer en procesplan for, hvordan budgetresolutionen om at undersøge mulighederne for at understøtte og skabe netværk blandt iværksættere i Rødovre kan udmøntes. 

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at procesplanen for budgetresolution om at undersøge mulighederne for at understøtte og skabe netværk blandt iværksættere i Rødovre godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 16. januar 2024, pkt. 2:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Virksomhederne i Rødovre Kommune er overvejende små og mellemstore. Mange virksomheder ligger i de attraktive erhvervsområder tæt på indfaldsvejene og i cykelafstand fra København. Samarbejdet med virksomhederne er helt centralt for Rødovre Kommune. Det er fundamentet for et velfungerende lokalt arbejdsmarked – også i fremtiden. Jf. Rødovre Kommunes Beskæftigelsespolitik gælder det både samarbejdet med de mange familieejede virksomheder, der i generationer har skabt nye arbejdspladser i kommunen, såvel som samarbejdet med de nyoprettede virksomheder af iværksættere, der brænder for at bidrage til vækst gennem nye initiativer. Og et af formålene med beskæftigelsespolitikken er at medvirke til, at virksomhederne ser Jobcentret som en attraktiv sparringspartner.

Samtidig er det tydeliggjort i erhvervspolitikken, at Rødovre Kommune vil fremme etableringen af nye virksomheder, og derved gøre det nemmere og mere attraktivt for iværksættere at etablere sig i Rødovre. Der er generelt et stort ønske i beskæftigelsespolitikken om dialog og samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, da det er afgørende for den løbende udvikling og fokus på rekruttering af relevant arbejdskraft til virksomhederne. Iværksættere og nystartede virksomheder (startups) spiller dermed en central rolle i fremtidens beskæftigelsespolitik i Rødovre Kommune.

Mål og målgruppe
Målet er at afdække kendetegn for eksisterende startups og iværksættere i kommunen samt komme med forslag til, hvordan man bedst kan understøtte iværksættermiljøet fremadrettet. Målgruppen er bredt defineret. Dels borgere med en god forretningsidé, som endnu ikke er etablerede, og dels helt nye virksomheder, som har behov for hjælp til konsolidering og udnyttelse af deres vækstpotentiale. Det omfatter borgere og virksomheder hjemmehørende i Rødovre, men også dem, som kan finde det attraktivt at etablere sig i kommunen, og således skal tiltrækkes fra omegnskommuner – herunder København.

Afdækning af eksisterende startups og iværksættere i Rødovre

• Formålet er at få et grundigt indblik i de eksisterende iværksættervirksomheder og potentialet for nye virksomheder.
• Se på volumen, typiske brancher, produkter/services og overlevelsesgrad.
• Afdække barrierer og udfordringer ift. overlevelse og vækst.
• Kortlægge eksisterende faciliteter og fysiske rammer.

Der trækkes på offentligt tilgængelige analyser og erfaringer. Herunder fra Erhvervshus Hovedstadens, input fra virksomheder i Rødovre samt egne opgørelser og erfaringer hos Rødovre Kommunes Erhvervskonsulent.

Afdækning af nuværende støttemuligheder til iværksættere
Der kortlægges eksisterende services og tilbud fx:

• Erhvervshus Hovedstadens tilbud
• Andre offentlige ydelser og tilbud
• Private ydelser og tilbud
• Rødovre Kommunes tilbud
• Øvrige kommuners tilbud og evt. projekter

Behovsundersøgelse ift. støtte af iværksættervirksomheder
Det er målet og metoden at komme i direkte dialog med både nuværende iværksættere og borgere, der overvejer at starte egen virksomhed. I samarbejde med Rødovre Kommunes Erhvervsafdeling afholdes to workshops, om muligt i TekX. Alle nystartede virksomheder i Rødovre inviteres direkte. Samtidig opfordres ledige borgere til at deltage. Facebook, lokalavisen og evt. andre relevante medier bruges til at invitere andre interesserede borgere.

Formålet med de to workshops er at lære iværksættermiljøet bedre at kende og høre deres ønsker og konkrete behov for støtte og netværksdannelse. Input og viden herfra fremlægges så efterfølgende til en politisk drøftelse.

Der oprettes en "åben postkasse" på kommunens hjemmeside, hvor iværksættere kan sende forslag eller udtrykke behov for yderligere understøttelse af iværksættermiljøet i Rødovre.

Der undersøges samtidig, hvad de omkringliggende kommuner gør for at hjælpe iværksættere, og om der er basis for et tværkommunalt samarbejde.

Bud på hvordan iværksættermiljøet bedst kan understøttes fremadrettet
På baggrund af ovenstående afdækning, og dialog med borgere/virksomheder og øvrige samarbejdsparter mv., fremlægger forvaltningen et bud på, hvordan iværksættermiljøet i Rødovre bedst understøttes fremadrettet. Afrapporteringen har ophæng til både Beskæftigelsesudvalget og Erhvervsrådet. Det er vigtigt at få erhvervslivets egne refleksioner med i afrapporteringen til Kommunalbestyrelsen, hvorfor der planlægges en fælles drøftelse af konklusionerne i hhv. Beskæftigelsesudvalget og i Erhvervsrådet.

Lov- og plangrundlag

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Der afrapporteres på møderække i september 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I efteråret 2023 har Forvaltningen gennemført styringsdialogmøder med alle almene boligorganisationer med hjemsted eller med afdelinger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at offentliggøre en redegørelse for de gennemførte styringsdialogmøder.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at redegørelsen for styringsdialogmøderne 2023 mellem Rødovre Kommune og de almene boligorganisationer tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styringsdialogen udgør en vigtig del af kommunens tilsyn og samarbejde med de almene boligorganisationer. Styringsdialogen er det formelle forum, hvor det kommunale tilsyn og boligorganisationen drøfter eventuelle udfordringer i boligorganisationen, samarbejdet generelt og gør status over boligorganisationens drift, herunder økonomi, bygnings- og boligmæssige forhold samt beboernes trivsel.  

Grundlaget for drøftelserne på styringsdialogmøderne er boligorganisationernes årsregnskaber, styringsrapporterne og de konkrete sager, der har været i årets løb. For boligorganisationerne er der i almenboligloven opstillet en række målsætninger, hvorefter boligorganisationerne skal sikre: En forsvarlig og effektiv drift, økonomisk og socialt velfungerende boligafdelinger og beboerdemokrati, samt bæredygtighed ved renoveringer og nybyggeri.

Dagsordenen på styringsdialogmøderne er opmærksomhedspunkterne i styringsrapporterne og regnskaberne, samt hvad der måtte være af større sager på vej eller særlige udfordringer for de enkelte organisationer og afdelinger.  

Som det har været tilfældet tidligere år, har de fleste boligorganisationers afdelinger, der står foran renoveringsprojekter af mere eller mindre gennemgribende karakter. Flere afdelinger overvejer eller er i gang med at søge støttemidler via Landsbyggefonden til gennemførelse af helhedsplaner.  

Der er pt. igangværende helhedsplaner for Rødovre Almennyttige Boligselskabs afdeling Carlsro, Islevvænge og Islevtoften. AKB, afdeling Ved Milestedet, Rødovre Ældreboligselskab afdeling Damhus Torvegård og Domea Rødovre, afdeling Tjørneparken. 

Tre boligorganisationer er i proces med nybyggeri, Rødovre Almennyttige Boligselskab og Rødovre Boligselskab forventer at fremsende skema A på hver ca. 25 boliger i Parkbyen som en del af den samlede nye bebyggelse i området. AAB forventer ligeledes at fremsende skema A vedrørende 56 almene familieboliger på de tidligere højhusgrunde, i tilknytning til en privat etageboligbebyggelse. AKB, afdeling Espegården bag Rødovrehallen bestående af 12 familieboliger og 26 ungdomsboliger, forventer at fremsende skema B i første kvartal 2024 således, at byggeriet kan gå i gang til foråret.  

På styringsdialogmøderne blev behovet for passende vedligeholdelseshensættelser drøftet igen. Da det er et tilbagevendende tema, har der i år været særligt fokus på, om årets henlæggelser og opsparede henlæggelser til vedligeholdelse følger benchmark for branchen. De fleste boligorganisationer og afdelinger har øget opmærksomhed på, at der skal henlægges tilstrækkelige midler til konstaterede eller forventelige vedligeholdelsesarbejder og budgetter med løbende huslejestigninger. 

Tilsynet fandt i nogle tilfælde anledning til at pointere, at det er organisationsbestyrelsens ansvar at sikre afdelingerne vedligeholdelse og forsvarlige drift uanset modvilje mod huslejestigninger i de enkelte afdelingsbestyrelser eller på afdelingsmøder. Tilsynet henledte opmærksomheden på, at boligorganisationerne har mulighed for at indbringe budgettvister for tilsynet efter almenlovens § 42 i situationer, hvor helt nødvendige vedligeholdelsesarbejder ikke opnår beboernes tilslutning.  

Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor, kan Kommunalbestyrelsen endvidere meddele påbud. Tilsynet har dog ikke haft anledning til at varsle om påbud i det forgangne år, bort set fra en enkelt boligafdeling (Domea Rødovre, afdeling Viemosevej), hvor udlejningssituationen og boligernes vedligeholdelsesstand er utilfredsstillende og kræver snarlig handling fra boligorganisationens side. Boligorganisationen har dog redegjort for, hvilke tiltag på kort og langt sigt man forventer at igangsætte for at rette afdelingen op.  

Boligorganisationerne bliver målt på driftseffektivitet med det formål at spare på driftsudgifterne. Ifølge den anvendte beregningsmodel for effektiv drift, er der effektiviseringspotentiale i langt de fleste afdelinger. Beregningsmodellen slår generelt positivt ud, hvis afdelingen ikke bruger penge på drift og vedligeholdelse. Dette kan dog give tilsynet anledning til bekymring for, om der i pågældende afdelinger anvendes for få midler til drift og vedligeholdelse og/eller, om beboerne selv påtager sig vedligeholdelsesopgaver, der burde varetages i afdelingens regi. Der spørges derfor ind til dette forhold på styringsdialogmøderne. I to afdelinger, AKB, afd. Danmarkshusene og Andelsboligforeningen Enighed er konceptet netop, at beboerne selv skal stå for en større del af vedligeholdelsen. Et sådant koncept må dog ikke være på bekostning af bebyggelsens vedligeholdelsesstand, hvilket er indskærpet over for boligorganisationerne.  

Et andet emne, som blev drøftet på flere af møderne, var udlejningsaftalen mellem boligorganisationerne og kommunen, hvorefter kommunen får tildelt hver 3. ledigblevne bolig i de almene boligorganisationer. Emnet har været drøftet i Fællesrepræsentationen, og boligorganisationerne har tilsyneladende forskellig forståelse af baggrunden for de igangværende forhandlinger. Tilsynet redegjorde derfor for status på fornyelsen af udlejningsaftalen. Den gældende udlejningsaftale bliver forlænget 1 år, da der fra Fællesrepræsentationens side er udtrykt ønske om en anden og opdateret udlejningsmodel. I det kommende år vil forvaltningen i samarbejde med repræsentanter fra Fællesrepræsentationen arbejde på en sådan model. I den forbindelse ses der på det almene boligudbud generelt, for behovet for at tilvejebringe gode og betalbare boliger i kommunen, og for behovet for at styre beboersammensætningen for at undgå, at de enkelte afdelinger udvikler sig uhensigtsmæssigt. Derudover er der et stigende behov fra kommunens side for at have mulighed for at reservere visse boliger til bestemte målgrupper, f.eks. boliger som er særligt indrettet til handicappede. 

Beboerdemokratiet i organisationsbestyrelserne og boligafdelingerne er med ganske få undtagelser aktivt. Kun 2 afdelinger har ikke en afdelingsbestyrelse. I disse tilfælde varetager organisationsbestyrelsen afdelingens interesser.    

Siden sidste år har der været usædvanlig stor udskiftning af bemandingen i administrationsselskaberne. Det gælder RKE, DAB, Rødovre Boligselskab og FSB. Lejerbo Rødovre har opsagt aftalen med Lejerbo og er blevet en del af Domea, og hedder nu Domea Rødovre. Rødovre Ældreboligselskab, som kun har en afdeling, overvejer ligeledes at tilslutte sig en større organisation for at styrke organisationen og afdelingens muligheder for fælles drift, videndeling, mv.

Tilsynets samarbejde med boligorganisationerne er generelt godt, hvilket også kommer til udtryk ved styringsdialogmøderne, der foregår i en åben og tillidsfuld omgangsform.  

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 164, stk. 2 og bekendtgørelse om drift af almene boliger § 112.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Anlægsregnskab for tre bevillinger fra årene 2016-2018 forelægges til godkendelse. Bevillingerne vedrører facaderenovering af Rødovre Parkvej Skole og ventilation på Rådhuset, anskaffelse af nyt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (ESDH-system) og elektronisk omsorgssystem (CURA).

Anlægsregnskaberne fremlægges i forlængelse af en regnskabsmæssig oprydning af anlægsprojekterne. Fremadrettet tilstræbes det at der aflægges regnskab senest et år efter afslutning af projektet.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at regnskabet for facaderenovering af Rødovre Parkvej Skole og ventilation på Rådhuset godkendes,
2. at merudgiften på 0,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen,
3. at regnskabet for anskaffelse af ESDH-system godkendes,
4. at regnskabet for elektronisk omsorgsjournal (CURA) godkendes samt
5. at mindreudgiften på 0,6 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Facaderenovering Rødovre Parkvej Skole og ventilation på Rådhuset
Kommunalbestyrelsen bevilligede i 2017 2,9 mio. kr. til pulje til facaderenovering samt til renovering af ventilation på Rådhuset. Midlerne var oprindeligt afsat på drift i 2016, men blev overført og bevilliget som anlæg i forbindelse med overførselssagen i marts 2017. Midlerne til facaderenovering er anvendt til facaderenovering på Rødovre Parkvej Skole.

Merudgiften skyldes at det i forbindelse med renovering af ventilationen var nødvendigt at opgradere Rådhusets CTS-anlæg (automatiseret bygningskontrol).

Den primære årsag til at regnskabet først aflægges nu kan tilskrives, at placeringen af bygherreansvar ikke har været tydeligt.

Anskaffelse af ESDH-system
Kommunalbestyrelsen gav i 2016 en bevilling til anskaffelse og implementering af nyt Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (ESDH-system).

Ved udløb af kontrakten med den hidtidige ESDH leverandør blev der anskaffet et nyt ESDH-system, SBSYS, der blev indkøbt og implementeret i 2016 og 2017. Systemet blev taget i brug i foråret 2017, men en række mindre tilpasninger og integrationer blev udviklet og implementeret i de efterfølgende år som en del af anlægsprojektet. Sidste aktivitet på anlægsprojektet blev afsluttet i 2020.

Anlægsregnskabet er delt op i en teknisk implementering og en organisatorisk implementering. Den tekniske implementering dækker systemanskaffelse og udgifter til leverandører i forbindelse med opsætning, konvertering af data fra den forrige løsning, integrationer til andre it-systemer mv. Den organisatoriske implementering dækker udgifter til uddannelse og understøttelse af organisationen i forbindelse med omlægning af arbejdsgange, workshops, lokal opsætning af systemet mv.

• Anlægsbevilling: kr. 2.545.491
• Teknisk implementering: kr. 1.844.455
• Organisatorisk implementering: kr. 657.156
• I alt teknisk og organisatorisk implementering: kr. 2.501.611
• Mindreudgift: kr. 43.880

Mindreudgiften tilgik kassebeholdningen i 2020.

Den primære årsag til at regnskabet først aflægges nu kan tilskrives, at en række mindre udgifter relateret til anskaffelsen faldt i årene efter ESDH-systemet var gået i drift. Da disse var afsluttet tilgik mindreforbruget teknisk kassebeholdningen ved udgangen af 2020, men der manglede opmærksomhed på, at regnskabet ikke var formelt afsluttet.

Elektronisk omsorgsjournal (CURA)
Kommunalbestyrelsen godkendte i 2018 en anlægsbevilling på 3,22 mio. kr. til indkøb af hardware i forbindelse med implementeringen af ny elektronisk journal (CURA) på omsorgs- og socialområderne.

Indkøbet er en konsekvens af, at de danske kommuner skal følge Fælles Sprog III standarden, og at Rødovre Kommune i regi af Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening i den sammenhæng har indgået kontrakt med Systematic om levering af nye IT-systemer til både omsorgs- og socialområdet, hhv. Cura Omsorg og Cura Social.

Opgraderingerne af systemerne og skiftet til en ny klient-platform under Systematic har medført behov for nye devices/tablets og tilbehør hos de udførende medarbejdere i hjemmeplejen, plejehjemmene og voksenområdet.

Anlægsbevillingen omfatter indkøb af tablets til 750-800 medarbejdere på omsorgsområdet og ca. 65 medarbejdere på socialområdet, i alt 815-865 medarbejdere. Der er i aug. 2018 – apr. 2019 indkøbt i alt 840 tablets med tilbehør til en samlet udgift på 2.586.966 kr. Mindreudgiften på 633.034 kr. skyldes lidt færre indkøbte tablets end forventet (15 tablets) og lavere priser på de indkøbte tablets og tilbehør end forventet.

Den primære årsag til, at regnskabet først aflægges nu er, at anlægsbevillingen grundet en misforståelse blev opfattet som afhængig af den driftsmæssige implementering af Cura. Den driftsmæssige implementering af Cura er som planlagt afsluttet i 2023.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019, kapitel 1).

Økonomiske konsekvenser

Merudgift på 148.539 kr. vedrørende facaderenovering af Rødovre Parkvej Skole og ventilation på Rådhuset finansieres af kassebeholdningen.

Mindreudgiften på 633.034 kr. vedrørende elektronisk omsorgsjournal tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget fastlægger hvert år de generelle retningslinjer og tidsplanen for udarbejdelsen af det kommende budget. Med sagen igangsættes derfor processen for budget 2025 (2026-2028), herunder retningslinjerne for, hvordan administration håndterer budgetlægningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget i august måned.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2025 og budgetoverslagsår 2026-2028 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler principperne og processen for budgetlægningen 2025 (2026-2028). De seneste år har betingelserne for budgetlægningen været vanskeliggjort af dels generelle svære økonomiske rammebetingelser for kommunerne, dels af sene udmeldinger og nye informationer fra staten og KL omkring forudsætninger om kommunernes indtægter fra kommunal indkomstskat, ejendomsskat og statstilskuddet som er kommet drypvis ind i processen, helt frem til Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet.

Hertil kommer, at Rødovre Kommune som vækstkommune i disse år har behov for at tilvejebringe kapacitet til et stigende befolkningstal, herunder særligt flere børn, ligesom der fortsat er stigende udgiftspres på socialområdet. Det kræver økonomisk råderum til investeringer og driftsmidler til flere tilbud.

Kommunalbestyrelsen har med aftalen om det seneste budget for 2024 igangsat et målrettet arbejde med at finde 1 pct. i budgetprocessen for 2025 og frem, som skal frembringe forslag til målrettede udgiftsreduktioner, og samtidigt tage højde for almindelig opdrift på særligt de store velfærdsområder. Endeligt måltal for behovet afhænger blandt andet af udviklingen i likviditeten samt den forventede demografiske vækst i budget 2025.

Kommunen har igennem 2023 haft særligt fokus på likviditetsudviklingen, da der har været en faldende tendens siden 2. halvår af 2022. Udviklingen forventes at bedres igennem 2024, hvor der med budget 2024 er planlagt med en større opbygning af kommunens kasse. Det bør dog fortsat være et særligt fokusområde at konsolidere kommunens likviditet også i budgetprocessen for 2025.

Staben for Økonomi og Personale vil i februarmøderækken fremlægge en sag, hvor der blandt andet tages stilling til behovet for forslag til udgiftsreduktioner, når det endelige regnskabsresultat for 2023 er kendt.

Sager om økonomi frem mod sommerferien
Økonomiudvalget vil løbende igennem foråret blive forelagt sager om de økonomiske forudsætninger i forbindelse med budgetudarbejdelsen.

• Til februarmøderækken forelægges Økonomiudvalget en sag om det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen i 2025 (2026-2028), og om processen med at finde forslag til målrettede udgiftsreduktioner, herunder en vurdering af behovet for måltal for udgiftsreduktioner.
• Til marts vil Økonomisk Oversigt fokusere på regnskabsresultatet for 2023 i forhold til vedtaget budget 2024 samt forventningerne til budget 2025.
• Til maj forelægges Økonomiudvalget en sag om de økonomiske rammebetingelser for budgettet forud for økonomiaftalen mellem KL og regeringen.
• Til juni gives Økonomiudvalget en status på budgetforslaget. Hertil kommer sager med reperiodisering af anlæg, jf. senere afsnit.
• Derudover kan der blive fremlagt yderligere sager ad hoc, hvis der viser sig behov derfor. Det gælder fx forudsætningerne og forventningerne til budgetlægningen af kommunens indtægtsside.

Principperne for budgetlægningen på driftssiden, anlægssiden og finansieringssiden gennemgås nedenfor:

1. Driftssiden af budgetlægningen
Budgetlægning af driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne Budget 2024 (2025-2027), som Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober måned.

Budgetforslaget udarbejdes efter nedenstående principper, som tilstræber et uændret serviceniveau. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1. Der vil altid være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Pris- og lønfremskrivning
Som udgangspunkt fremskrives med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering
Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de relevante serviceområder, der er defineret som demografistyrede serviceområder. Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose anvendes til justeringerne i budgetterne.

I forhold til budgetteringen af 2025 (2026-2028) vil Staben for Økonomi og Personale i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen vurdere, om der med fordel kan arbejdes med en basisgaranti for demografimidler på skoleområdet, med en foreløbig tilbageholdelse af en mindre andel af skolernes demografimidler. Dette for at sikre budgetsikkerhed ift. skoleårets planlægning. Den endelige demografiregulering kan herefter foretages, når der ved sommeren er overblik over befolkningsudviklingen og de kommende elevtal.

Overførsler
Budgettet på de forskellige ydelser/overførselsindkomster til personer tilrettes ift. det seneste skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets seneste Økonomiske Redegørelse, tilpasset befolkningsudvikling mv. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov- og regelbundne ændringer
Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning mv., som ikke allerede er indarbejdet i budgettet.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2024
Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2024 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2024, der har varig effekt).

Effektiviseringer og servicereduktioner
Administrationen vil, i lighed med tidligere år, fremlægge forslag til udgiftsreduktioner, som en del af materialet i budgetprocessen. Dette arbejde vil tage udgangspunkt i den politiske beslutning om igangsætningen af et målrettet arbejde med at finde 1 pct. i budgetprocessen 2025. I februarmøderækken vil blive redegjort nærmere for processen, jf. ovenfor.

2. Anlægssiden af budgetlægningen
Den langsigtede investeringsplan udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget 2024.

I forlængelse af Vives anbefalinger om at styrke anlægsstyringen med en tættere periodisering af anlæg vil administrationen vurdere om tidshorisonten for investeringsoversigtens anlægsprojekter fortsat er realistisk og afspejler de aktuelle behov. Eventuelle forslag til ændret periodisering forventes fremlagt til Kommunalbestyrelsens godkendelse i martsmøderækken og igen i junimøderækken 2024, således at periodiseringen af anlægsprojekter i budgetforslaget svarer til behovet.

3. Finansieringssiden af budgetlægningen
Budgetlægningen på finansiering i budget 2025 (2026-2028) baserer sig på:

• KLs skatte- og tilskudsmodel anvendes til budgetlægningen af kommunens indtægtsside.
• Der forudsættes uændrede skattesatser på alle skattekilder. Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.
• Frem mod sommeren analyseres indtægtssiden ud fra et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Det skyldes, at kommunerne først fra medio juli får tal for statsgarantien fra staten, samt forudsætninger om indtægtssiden i overslagsårene fra KL.
• Når statsgarantien udmeldes indarbejdes den i budgetforslaget.
• En vurdering af en eventuel gevinst ved selvbudgettering udarbejdes i august/september måned.

4. Økonomisk politik
Kommunalbestyrelsen godkendte Rødovre Kommunes Økonomiske Politik den 26. april 2022. Den økonomiske politik fastsætter bl.a. krav der skal efterleves i budgetlægningen. Dette omhandler tilstrækkelig finansiering, likviditetsstyring, uændrede beskatningsforhold, effektivisering, gældspleje og økonomistyringsprincipper.

Der følges op på kravene i den økonomiske politik løbende, og der foretages en vurdering af efterlevelsen i både budgetforslaget og det endelige budget.

5. Bevillingsregler
Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2024, og indarbejdes ligeledes i Budgetforslag 2025 og i det vedtagne Budget 2025.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg, der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter og -indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet, er altså rådighedsbeløb, som skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt evt. særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen.

Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen fremgår det ved en markering i budgetforslaget med ***) i dels investeringsoversigten bagerst i budgetforslaget, dels ved en tilsvarende markering med ***) i bevillingsoversigten, på det område hvor rådighedsbeløbet indgår som en del af summen. For disse projekter gælder, at de ved budgetvedtagelsen vurderes tilstrækkeligt belyst til at administrationen kan igangsætte anlægsprojektet uden yderligere politisk behandling.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer og tidsplan for Budget 2025: 24. januar 2024.

Økonomiudvalget behandler sag om det økonomiske udgangspunkt for den kommende budgetudarbejdelse, måltal for udgiftsreduktioner, og den forventede likviditetsmæssige udvikling. Samtidig præsenteres de udvalgte temaer til processen om Fremtidens Velfærd: 14. februar 2024.

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 3.- 4. maj 2024.

Økonomiudvalget behandler sag om de økonomiske rammebetingelser for budgetlægningen: 22. maj 2024.

Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2025: 12. juni 2024.

Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen, og høringsperiode om budgetforslaget starter: 19. august 2024.

Høringsperiode for budgetforslaget slutter: 30. august 2024.

Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 28. august 2024.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 28. august 2024.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2024.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 3. september 2024.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 16. september 2024.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 25. september 2024.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 1. oktober 2024.
Budgetpublikationen offentliggøres: 4. november 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Nye foreløbige vurderinger for erhvervsejendomme er i december blevet udsendt til ejerne. I mange tilfælde er der tale om større stigninger i ejendomsvurderingerne, hvilket også betyder at kommunen modtager henvendelser fra berørte borgere. Ansvaret for vurdering og opkrævning af dækningsafgiften er overgået til staten fra og med 2024, og Rødovre Kommune har ikke mulighed for at påvirke den opkrævning som ejerne vil modtage i 2024.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Staten har fra og med 2024 overtaget vurderinger og indkrævningsopgaven af ejendomsskatterne. Kommunen modtager dog i stigende grad henvendelser fra kommunens erhvervsdrivende omkring ejendomsskatter for erhvervsejendomme i 2024.

I december blev de foreløbige 2023-vurderinger for erhvervsejendomme sendt ud til ejerne. De foreløbige vurderinger kan være højere end tidligere vurderinger, fordi de fleste ejendomme ikke er blevet offentligt vurderede i en årrække. Samtidig er den foreløbige 2023-vurdering den første vurdering der er foretaget med den nye metode til vurdering af erhvervsejendomme, som Folketinget vedtog i 2021. De foreløbige vurderinger efterreguleres når de endelige vurderinger er klar, hvilket forventes at ske i 2025 eller 2026.

I Rødovre Kommune beskattes de erhvervsejendommene både med en grundskyldspromille på linje med alle andre ejerboliger, samt med en dækningsafgiftspromille der er særlig for erhvervsejendomme.

Der er flere forhold, der skal modvirke stigninger hos ejerne.

De foreløbige vurderinger er fratrukket 20 pct. ud fra et forsigtighedsprincip, og samtidig er Rødovres promille på grundskyld sænket fra 30,8 i 2023 til 7,8 promille i 2024 og frem, mens dækningsafgiftspromillen er sænket fra 10 promille i 2022 til 6,4 promille i 2023 og frem.

Herudover er der vedtaget stigningsbegrænsninger på grundskylden, mens en politisk aftale om stigningsbegrænsning på dækningsafgiften forventes at blive vedtaget i 2. halvår af 2024.

Skulle grundskylden stige trods de lavere promiller, er der vedtaget en stigningsbegrænsning på årligt 4,75 % af den samlede grundskyldsstigning. Derudover gælder særligt for 2024, at stigningen i grundskyld ikke kan være højere end den ville være efter de nuværende regler, hvor grundskylden maksimalt kan stige med 2,8 %. Grundskylden i 2024 kan som følge heraf maksimalt stige 2,8 % i forhold til grundskylden for 2023.

En ny politisk aftale fra november 2023 betyder, at beskatningen maksimalt kan stige 10 pct. årligt af den fuldt indfasede vurdering. For dækningsafgiften gælder endvidere, at ejere af erhvervsejendomme i 2024 og 2025 har mulighed for at søge Vurderingsstyrelsen om at fastholde den foreløbige dækningsafgift på samme beløb som i 2023. Når den endelige vurdering for 2023 kommer (forventeligt i 2025), vil beskatningen blive genberegnet og efterreguleret.

Det skal understreges, at de udsendte vurderinger hviler på foreløbige grundlag. I forhold til ejendomsbeskatningen fremadrettet er der fortsat mange ubekendte forhold. Forvaltningen vil følge området i de årlige budgetprocesser.

Derudover vil forvaltningen udarbejde en ny sag til Kommunalbestyrelsen om kendte konsekvenser og handlemuligheder, når de endelige vurderinger foreligger, forventeligt i 2025.

Rødovre Kommune har lagt et samlet budget for dækningsafgift i 2024 ud fra niveauet i 2023, og det er dét budgetterede beløb staten betaler til kommunen i 2024. Hvis der opkræves højere skattebetalinger fra ejerne i 2024, vil det i første omgang ikke tilfalde kommunen, men kun staten som indkræver. Når de endelige vurderinger er klar, vil der ske en efterregulering af kommunens indtægter vedrørende 2024.

Lov- og plangrundlag

LOV nr. 679 af 03/06/2023: Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love.
LBK nr. 1510 af 08/12/2023: Bekendtgørelse af ejendomsvurderingsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget præsenteres månedligt for et overblik over kommunens aktuelle økonomi. Økonomisk Oversigt giver et overblik over det foreløbige regnskab for 2023, herunder også en opfølgning på likviditeten pr. ultimo december 2023.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.