Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Endelig godkendelse efter høringsperiode af projektforslag for konvertering af tre områder beliggende nord og syd for Jyllingevej samt vest for M3 (Islev) udarbejdet af Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.

Projektforslaget omfatter udbygning med fjernvarme til de resterende gasforsynede områder, som endnu ikke er godkendt til fjernvarme. Projektforslaget konverterer områderne fra individuel opvarmning med naturgas til kollektiv opvarmning med fjernvarme. Fuldt udbygget vil områderne spare miljøet for ca. 10.000 tons CO2 udledning om året.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at projektforslaget endeligt godkendes uden betingelse om tilskud fra Fjernvarmepuljen,
2. at projektforslagets 20-årige udbygningtillæg trindeles på samme måde som det faste bidrag for kundetype 1 samt
3. at takstbladet med det 20-årige udbygningstillæg anmeldes til Forsyningstilsynet.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 12:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Resume:

Projektforslaget er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes Varmeplan 2022 og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010.

Projektforslaget behandler de tre sidste gasforsynede områder i kommunen med et samlet varmebehov på ca. 60.000 MWh. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings nuværende årlige salg er til sammenligning ca. 150.000 MWh.

Der er tilsammen 3.795 potentielle kunder i de tre områder.

Projektforslaget har positiv samfundsøkonomi set i forhold til individuelle varmepumper. Det lever således op til de energipolitiske målsætninger om, at energisystemet skal udbygges til at blive uafhængigt af fossile brændsler, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt med gældende rammebetingelser.

Projektforslaget belyser de samfundsøkonomiske, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster, samt effekten på begrænsning af CO2 udledning.

Analysen i projektforslaget viser, at fjernvarmeforsyningen, som beskrevet i projektforslaget, er samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk fordelagtigt.

Samfundsøkonomien er vurderet til 54 mio. kr.

Selskabsøkonomien balancerer efter 30 år.

Det er beregnet under følgende forudsætninger:

• i lighed med nuværende tilslutningsvilkår i udbygningsområder gives der 100 % kampagnerabat på tilslutningsbidraget.
• i lighed med projektforslag for udbygningsområderne nord og syd for Roskildevej søges der ikke om tilskud fra Fjernvarmepuljen.
• nye kunder i de tre områder betaler et 20-årigt udbygningstillæg på 25 kr./m2/år. (ekskl. moms).

Teknisk Forvaltning indstiller, at det 20-årige udbygningstillæg for kundetype 1 trindeles efter samme model som det eksisterende faste bidrag for kundetype 1, for også at gøre det attraktivt for større, nyere og ofte velisolerede ejendomme at blive tilsluttet fjernvarme.

• 25,00 kr./m2 trin a 0-130 m2 boligsareal efter BBR
• 20,00 kr./m2 trin b 131-150 m2 boligareal efter BBR
• 15,20 kr./m2 trin c 151-200 m2 boligareal efter BBR
• 10,40 kr./m2 trin d over 200 m2 boligareal efter BBR

Fjernvarmeforsyningen betyder økonomiske fordele for ca. 75 % af de nye fjernvarmekunder (brugerøkonomien) det første år. Efter udløbet af det 20-årige udbygningstillæg vil 99 % af kunderne se en besparelse.

I budget 2024 er der afsat en anlægsbevilling på netto 1,1 mio. kr. til de indledende projekteringer. I den langsigtede investeringsoversigt er der samlet afsat 1 mia. kr. inkl. kundeinstallationer til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings foreløbige udbygningsplaner for de tre områder.

Høringssvar:

Projektforslaget har været i fire ugers høring hos de berørte forsyningsselskaber, EVIDA, VEKS og Radius Elnet.

Fra EVIDA er der modtaget dette høringssvar:

EVIDA har ingen bemærkninger.

Fra VEKS er der modtaget dette høringssvar (uddrag):

VEKS har ikke bemærkninger til projektforslaget for konvertering af de tre områder, og påskønner den forudgående dialog om afklaring af effektbehovet i områderne.

Fra Radius Elnet er der ikke modtaget høringssvar.

Samfundsøkonomien

Projektets analyser viser, der er en samfundsøkonomisk gevinst på 54 mio. kr. i forhold til individuelle varmepumper.

Gennem projektet bidrager Rødovre Kommune til gennemførelse af Danmarks energipolitik, der skal sikre, at Danmark i 2050 er 100 % forsynet med vedvarende energi. I det Storkøbenhavnske område er fjernvarmeforsyning en væsentlig del af løsningen på at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer.

Samfundsøkonomien er således positiv.

Selskabsøkonomien

Det antages, at alle nye kunder tilsluttes med abonnementsordningen. Med de givne forudsætninger balancerer selskabsøkonomien for de nye kunder således, at de efter 30 år bidrager med positiv likviditet, som kommer alle kunder tilgode.

Der regnes med en forholdsvis høj starttilslutning på 80 %, baseret på erfaringerne fra de seneste udbygninger på Voldumvej og Hendriksholms Boulevard.

Selskabsøkonomien er presset grundet de seneste års kraftige stigninger på materialer og entreprenørydelser. Det er derfor nødvendigt at indføre et udbygningstillæg for de nye kunder, (kundetype 1 = fritliggende enfamilieboliger), så de ikke økonomisk belaster de eksisterende kunder. Ved et udbygningstillæg på 25 kr./m2/år i 20 år fra tilslutning er selskabet gældfrit efter 30 års drift. Kundetype 2 er allerede pålagt udbygningstillæg i 18 år. For Forsyningstilsynets standardkunde med 130 kvm bolig og et forbrug på 18,1 MWh, betyder udbygningstillægget en årlig omkostning på 4.062,50 kr. inkl. moms.

Udbygningstillægget for de tre områder dækker de ekstra omkostninger, der forventes i anlægsomkostninger i udbygningsperioden. De senere år er entreprenørydelser og materialepriser steget meget. Ved beregning af selskabsøkonomien skal områderne økonomisk kunne hvile-i-sig-selv. Der er regnet med en fortsættelse af den nuværende kampagnerabat i udbygningsområder på 100 % af tilslutningsbidraget. For at få indtægter og udgifter til at mødes, er der derfor lagt op til at indføre et nyt tillæg for de berørte områder. Inden der annonceres for fjernvarme i de tre områder, er det vigtigt, at de kommende kunder kender vilkårene, herunder at der forventes indført et 20-årigt udbygningstillæg. Det påføres derfor takstbladet allerede nu.

Den samlede gevinst som nutidsværdigevinst over 20 år med selskabsøkonomisk diskonteringsrente på 2 % er anslået til 79 mio. kr.

Selskabsøkonomien er således positiv.

Fjernvarmepuljen

En udmøntning af klimaftalen af 22. juni 2020 er blandt andet muligheden for tilskud til fjernvarmeselskaber. Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye områder. Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb op til 20.000 kr./varmeforbruger, som konverterer fra olie- eller gasfyr, for det antal, som udgør minimumstilslutningen. Minimumstilslutningen er det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet.

Ansøgninger behandles efter først-til-mølle princippet.

Et projekt kan risikere ikke at opnå tilsagn om tilskud, bl.a. fordi tilskudsmidler er begrænsede, eller hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Når der ikke er opnået tilsagn om tilskud, skal det vurderes om projektforslaget skal revideres. Denne vurdering handler om, hvorvidt og i hvilket omfang forudsætningerne i projektforslaget har ændret sig. Herefter vil det være op til Kommunalbestyrelsen at vurdere, om projektet kan godkendes på grundlag af de nye oplysninger.

Landet over har mange projekter hvert år søgt om tilskud, og flere forventes at være på vej. Puljerne er hvert år blevet hurtigt opbrugt. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning vurderer, der er stor sandsynlighed for ikke at opnå tilsagn om tilskud. En ansøgning med efterfølgende afslag vil forsinke Rødovre Kommunes ønske om grøn omstilling og CO2 reduktion med forventet mindst et år, fordi projektet skal revideres og genfremsættes til fornyet godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

Muligheden for at søge midler i Fjernvarmepuljen er meget begrænsede. Puljen var sat til at stoppe med udgangen af 2023, men der er ekstraordinært afsat 150 mio. kr. i puljen for 2024.

Eftersom Energistyrelsen behandler og reserverer midler efter et først-til-mølle princip, anser Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning det for urealistisk at opnå tilskud fra Fjernvarmepuljen.

I projektforslagets beregninger er der derfor ikke indregnet tilskud fra Fjernvarmepuljen. Konsekvensen ved evt. tilskud er belyst i projektforslagets afsnit 4.3.2.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning anbefaler på det grundlag, at projektforslaget godkendes uden betingelse om tilskud fra Fjernvarmepuljen.

Brugerøkonomien

I forhold til individuelle varmepumper, er den samlede nutidsværdigevinst for de nye kunder i projektforslaget beregnet til 25 mio. kr. med en tidshorisont på 20 år. Der er regnet med 100 % kampagnerabat på tilslutningsbidraget og 3 % i diskonteringsrente.

Det er i beregningerne antaget, at de nye kunder som udgangspunkt tilsluttes med en abonnementsordning, hvorved forsyningsgrænsen flyttes til kundens side af fjernvarmeunitten.

For kunderne kan det være af betydning, at tilslutning til fjernvarmen er en langsigtet investering en gang for alle, mens den relativt høje investering i en individuel varmepumpe skal gentages med 15-20 års mellemrum. En fjernvarmeunit koster markant mindre og har en længere levetid.

Efter 20 år fra tilslutning vil kunder med fjernvarme ikke skulle betale udbygningstillæg, og kunder med abonnement vil ikke skulle reinvestere i fjernvarmeunits, mens kunderne alternativt skulle reinvestere i individuelle varmepumper. Det svarer til, at kundernes nutidsgevinst ved fjernvarme over en periode på 40 år med diskonteringsrente på 3 % er 128 mio. kr.

Brugerøkonomien er således positiv.

Effekten på begrænsning af CO2 udledning

Fuldt udbygget (90 % tilslutning) vil områderne spare miljøet for ca. 10.000 tons CO2 udledning om året. Det er Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings forventning, at områderne vil være fuldt udbygget efter maksimalt 10 år. Det begrundes i Klimaaftalen af 22. juni 2020 indgået af et bredt flertal i Folketinget, der har afsnit om grøn omlægning af varmeafgifter, udfasning af individuelle olie- og gasfyr, grøn fjernvarme og en grøn skattereform. Erfaringen fra de seneste udbygninger på villaveje viser tilslutning på ca. 90 % allerede i anlægsfasen.

Arealafståelse og servitut

Det forventes, at der skal anlægges flere distributionsledninger på private matrikler for at mindske omkostningerne ved at skulle placere flere ledninger til eksempelvis rækkehuse. Der skal tinglyses servitut på de private matrikler. Øvrige distributionsledninger, der er planlagt til at forløbe i offentlige arealer, kan etableres uden servitut. Stikledninger der kun er beliggende på den ejendom de forsyner, skal ikke pålægges servitut.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 697 af 6. juni 2023.

Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende udrulning af fjernvarmedistributionsnet. BEK 2306 af 18. december 2020.

Rødovre Kommunes Varmeplan 2022. Vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 29. november 2022, (sag nr. 185).

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010. Vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011, (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringen i vedlagte projektforslag til etablering af fjernvarmeudbygning, er anslået til netto 653 mio. kr. ekskl. moms ved 90 % tilslutning. Heri er indregnet at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning giver 100 % kampagnerabat på tilslutningsbidraget.

I den langsigtede investeringsplan er afsat rådighedsbeløb på netto 1 mia. kr., hvor der er taget udgangspunkt i en forventning om 90 % tilslutning. Årsagen til differencen mellem den langsigtede investeringplan og projektforslaget er forskellige forventninger til fremtidige priser på entreprenørydelser, samt køb af fjernvarmeunits til brug for abonnementsordningen.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings rabat hos VEKS med 5 års fritagelse for fast afgift tilfalder Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, og er indregnet i projektforslaget.

Ved endelig godkendelse af projektforslaget kan borgere i de berørte områder ikke længere søge om tilskud til opsætning af varmepumper. Det vil stadig være tilladt for dem at installere varmepumper.

Tidsplan

September 2023: Kommunalbestyrelsen godkender projektforslaget

Oktober-november 2023: Projektforslaget sendes i 4 ugers høring.

December 2023: Behandling af høringssvar og klargøring af sagsfremstilling til endelig politisk behandling.

Februar 2023: Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektforslaget.

2024: Indledende projektering.

2025-2028: Detailprojektering, udbud, udbygning og tilslutning af kunder, jvf. Folketingets beslutning om udbygning af fjernvarme.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en bevilling på 10,2 mio. kr. til nye stik i eksisterende fjernvarmeområder. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 1.126.444 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 13:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har 4. oktober 2023 givet en bevilling på 10,2 mio. kr. til nye stik i eksisterende fjernvarmeområder i 2023. Regnskab er opstillet nedenfor:

10.168.833 kr. Bevilling til nye stik 2023

9.042.389 kr. Forbrug

1.126.444 kr. Mindreudgift

I løbet af 2023 har der som forventet været væsentligt flere ønsker om tilslutninger til fjernvarme end normalt. I de eksisterende forsyningsområder er der tilsluttet i alt 43 kundetype 1 (fritliggende enfamilieboliger) og 10 kundetype 2. Alle 10 kundetype 2 er erhvervskunder i erhvervskvarteret Islevdalsvej.

Lov- og plangrundlag

Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Området er omfattet af Varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at hvile-i-sig-selv.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på 1.126.444 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har med DK2020 godkendt indsats 9, som omhandler udarbejdelsen af en strategi for rammerne til udbredelse af ladeinfrastruktur (ladestandere). Teknisk Forvaltning fremlægger ladestrategien til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Klima- og Naturudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Ladestrategien godkendes.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 6. februar 2024, pkt. 8:

Anbefales.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 14:

Anbefales, idet udbuddet ønskes politisk godkendt inden det offentliggøres.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har med DK2020 godkendt indsats 9, som omhandler udarbejdelsen af en strategi for rammerne til udbredelse af ladeinfrastruktur (ladestandere).

Teknisk Forvaltning foreligger i denne sag Ladestrategien for Rødovre, se bilag.

Strategien er udarbejdet med hensigten om at informere borgere og virksomheder om kommunens målsætning for udrulning af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur i Rødovre Kommune. Strategien skal samtidig være udgangspunktet for et kommunalt udbud for opsætning af offentlig tilgængelige ladestandere på de kommunale arealer. Udbuddet sættes i gang efter politisk godkendelse af strategien.

Grundlaget for strategien er, Ladestanderbekendtgørelsen og AFI-loven, hvor der stilles krav om ladestandere ved offentlige bygninger, og åbner muligheden for, at private efter et offentlig udbud kan opsætte offentlig tilgængelige lademuligheder på de offentlige veje og kommunale arealer. Udpegningen af mulige placeringer af ladestandere er blevet suppleret med inputs fra borgere igennem digital udpegning i august-oktober 2023, markedsdialog med ladeoperatørerne, samt erfaringerne med offentlige udbud i nabokommunerne.

Borgerne deltog med 200 udpegninger, hvor der til 138 af dem blev kommenteret med begrundelser for udpegningerne. De fleste begrundede udpegninger er tæt på boliger, fritidsaktivitet eller indkøbsmuligheder. En anden højt prioriteret begrundelse er, at placeringen ligger ved et trafikalt knudepunkt, hvor der kan parkeres i forbindelse med skift til kollektiv trafik. Ud af de 200 udpegninger, var 124 på offentlige arealer, og 76 på private arealer, som hører under almene boligafdelinger eller ejerforeninger. De sidst nævnte er ikke del af kommunens offentlige udbud, da der er tale om private arealer.

Målsætninger

I Ladestrategien er indarbejdet en overordnet målsætning om, at der skal være lademuligheder inden for en radius af 300 meter fra en bolig eller virksomhed. Denne afstand svarer til 3-5 minutters gang fra lademulighed og til bolig/virksomhed.

Spredningen i beliggenheden af kommunens ejendomme er ikke af en sådan karakter, at Rødovre Kommune alene kan implementere målsætningen. Ved opsætning af ladestandere på kommunale arealer, kan der nås meget langt med målsætningen. De fleste parkeringsområder i Rødovre er private, tilhørende de almene boligselskaber og private ejerforeninger samt virksomheder. Her har det offentlige ikke lovhjemmel til at stå for etableringen af lademuligheder. Det er derfor her grundejerne, som skal sørge for opsætning af ladestandere til dem selv, deres beboere eller medarbejdere og kunder. Og på den måde medvirke til, at målsætningen kommer til at være gældende for hele kommunen.

Strategien forudsætter yderligere, at der på de kommunale arealer, hvor der skal være ladestandere, opsættes lademuligheder ved mindst 20 % af p-pladserne, og dette kan udvides op til 60 % af p-pladserne i løbet af de næste 10 år, da der forudsættes stor udvikling i antallet af el-biler blandt borgerne i Rødovre.

I Rødovre er over 10 % af person- og varebilerne allerede en el- eller hybridbil, iht. Danmarks Statistik. Folketingets målsætning om, at 30 % af bilerne i 2030 skal være el-biler, ser derfor ud til at blive indfriet i de kommende år. Det er derfor nødvendig med en målsætning for antallet af lademuligheder, som lægger sig op af den forventede udvikling i de kommende år, og samtidig indeholder mulighed for yderligere tilpasning, afhængigt af det konkrete behov på et givent sted.

Placering af ladestandere

Det er ikke ved eller på alle kommunens ejendomme og veje, der planlægges opsætning af ladestandere. Udover at der kan være fysiske forhold, som ikke tillader opsætning af ladestandere (cykelstier, bevaringsværdig beplantning osv.), så er det heller ikke alle steder meningsfyldt, da der i forvejen er meget få offentlige parkeringsmuligheder, eller fordi at der er eksisterende beboerparkering lige ved siden af eller tilsvarende lokale forhold, som taler imod opsætning af ladestandere. Listen med udpegede lokationer fremgår bagest i strategien.

Ud over dette er der også lokationer, som er under ombygning eller snart skal ombygges, hvorfor det ikke giver mening at opsætte ladestandere, før ombygningen er færdiggjort. Disse er lagt ind som optioner til opsætning af ladestandere på et senere tidspunkt. F.eks. kan her nævnes p-området ved Rådhuset. Det skal snart inddrages til byggeplads til den kommende administrationsbygning med tilhørende p-kælder.

Tidsbegrænsninger på parkering og ladning

På parkeringspladserne med lademuligheder tidsbegrænses parkeringen i dagtimerne for at sikre, at der kan oplades i løbet af dagen og flest mulige kan udnytte lademuligheden. Ligesom det i dag er tilfældet på ladestandere på Damhus Boulevard, ved Fritz Møllers Vej og Vedelavej.

Steder med pendlerparkering vil det forventelig være nødvendigt at tillade 10 timers parkering, så pendlerne så ville kunne nå at oplade bilen og hente den igen fra arbejde. Af praktiske årsager ift. håndhævelse af længerevarende parkeringer, bør det ikke være tilladt med tidsbegrænset parkering i 12 timer eller længere tid. Dette giver nemlig problemer med de på traditionelle p-skriver (ikke-digitale), da der på disse, ikke kan ses forskel på om et køretøj parkerede f.eks. kl. 8 eller 20.

Jf. Færdselsloven kan der ikke indføres skærpede parkeringsregler om, at el-bilen skal være under opladning for at holde på parkeringspladser med lademulighed.

Lov- og plangrundlag

Ladestanderbekendtgørelsen, Bek.nr. 181 af 5. marts 2020

AFI-loven, lovnr. 412 af 4. april 2022.

Økonomiske konsekvenser

Strategien medfører i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Ved det senere udbud af de kommunale arealer, kan ladeoperatørerne tillade sig enten at kræve godtgørelse for etablering af ladestandere eller give kommunen godtgørelse for at stille arealer til rådighed for ladeoperatøren. Konsekvenser af det kommende udbud skal indarbejdes i Budget 2025, som tekniske ændringer.

Tidsplan

I forår 2024 gennemføres offentlig udbud af ladestandere på de kommunale arealer.

Opsættelse af ladestandere sker fra vinteren 2024 til udgangen af 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3.

Nymfevej er tidligere blevet godkendt som vejnavn til denne strækning. Se Kommunalbestyrelses sag nr. 118 af 29. august 2023.

Nymfevej var et vejnavn som Teknisk Forvaltning havde foreslået.

Ved den efterfølgende høring af ejere og lejere, har de givet udtryk for, at de ikke ønsker dette vejnavn.

Teknisk Forvaltning har derfor opfordret ejerne til igen at komme med forslag til et nyt vejnavn.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen et vejnavn der matcher de omkringliggende veje, Hvidsværmer-, Natsværmer-, Guldsmede- og Vårfluevej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 15:

Det anbefales, at den sydlige del af Resenbrovej tildeles vejnavnet Admiralvej.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med sammen vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Resenbrovej er delt i to vejstrækninger af Slotsherrensvej, hvorfra der ikke er tilkørsel. Derfor skal den ene del af Resenbrovej tildeles et nyt vejnavn. Som konsekvens af at der tildeles nyt vejnavn, og at det nye vejnavn har tilkørsel fra Vårfluevej, vil der også blive tildelt nye husnumre til de berørte ejendomme.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavn. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af både ejer og lejer.

Vejnavneforslag

Nymfevej er tidligere blevet godkendt som vejnavn til denne strækning.

Ved den efterfølgende høring af ejere og lejere, har de givet udtryk for, at de ikke ønsker dette vejnavn. Ejerne er derfor igen blevet opfordret til at komme med vejnavneforslag.

Der er undervejs i hele forløbet alt i alt kommet otte vejnavneforslag:

• Admiralvej
• Brumbassevej
• Bisværmervej
• Blåfuglevej
• Akelejevej
• Syrenvej
• Græshoppevej

Teknisk Forvaltning anbefaler at det nye vejnavn matcher de omkringliggende veje Hvidsværmer-, Natsværmer-, Guldsmede- og Vårfluevej.

Admiralvej og Brumbassevej er de navne, som flest beboere har foreslået. Det skal bemærkes, at Admiral ikke blot er en sommerfugl i takvingefamilien, men også en Søofficers rang.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret Admiralvej og Brumbassevej. Men de øvrige vejnavne kan på nuværende midtpunkt også benyttes.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Forventes ændret i 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3.

I denne sag er der tale om Rødovre Parkvej.

Rødovre Parkvej består på nuværende tidspunkt, af to vejstrækninger. Dels en gennemgående strækning fra Rødovrevej til Vestvolden, og dels en lille, parallel strækning fra Rødovrevej til Højnæsvej. Den gennemgående strækning er offentlig vej. Den lille, parallelle strækning er privat fællesvej.

Der skal vælges et nyt vejnavn for den private fællesvej Rødovre Parkvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den private fællesvej Rødovre Parkvej, ændres til Lille Parkvej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 16:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal en del af Rødovre Parkvej tildeles et nyt vejnavn.

Teknisk forvaltning anbefaler, at den gennemgående strækning af Rødovre Parkvej (den offentlige vej) beholder sit vejnavn, og at lille, korte strækning (den private fællesvej) ændrer navn til Lille Parkvej.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavne. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af samtlige berørte.

Vejnavneforslag

Teknisk Forvaltning har sendt breve til grundejerne med opfordring til, at foreslå et nyt vejnavn.

Der er kommet to henvendelser, den ene er på vegne af grundejerforeningen. Begge foreslår Lille Parkvej.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret Lille Parkvej som nyt vejnavn.

Da vejen har indkørsel fra Rødovrevej, og vejretningen ikke ændres, kan husnumrene beholdes.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Forventes ændret i 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med sammen vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3

I denne sag er der tale om Bjødstrupvej.

Bjødstrupvej som går fra Ejbyvej til Rødovre Parkvej, er delt med spærring og grønt areal ved Lucernevej.

Grundejerforeningen Nygård, der i sin tid har navngivet vejen, ønsker at beholde vejnavnet i grundejerforeningen. Dette bevirker, at strækningen fra Rødovre Parkvej til Lucernevej skifter navn.

Afdelingsbestyrelsen i Carlsro har efter en afstemning blandt beboerne, fremsendt tre vejnavne forslag med følgende prioritering.

1. Carlsrovej
2. Carlsrogårdsvej
3. Carlsro Mellemvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den sydlige del af nuværende Bjødstrupvej, mellem Lucernevej og Rødovre Parkvej, tildeles vejnavnet Carlsrovej.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 17:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med sammen vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal en del af Bjødstrupvej tildeles et nyt vejnavn.

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavn. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af både ejer og lejer.

Efter dialog med Grundejerforeningen Nygård og med afdelingsbestyrelsen i Carlsro er resultatet, at den sydlige del af Bjødstrupvej mellem Lucernevej og Rødovre Parkvej skifter navn.

Idet Rødovre Parkvej er en større vej end Lucernevej, vil der i henhold til adressebekendtgørelsen også skulle tildeles nye husnumre til de berørte ejendomme med nyt vejnavn.

Vejnavneforslag

I denne sag er der kun tale om én grundejer Rødovre Almennyttige Boligselskab. Rødovre Almennyttige Boligselskab har valgt at gennemføre en afstemning, så beboerne kunne komme med deres prioritering i forhold til tre vejnavne, som afdelingsbestyrelsen var kommet frem til.

Prioriteringen blev:

1. Carlsrovej
2. Carlsrogårdsvej
3. Carlsro Mellemvej.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km. være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret alle tre vejnavne.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Udskiftning af vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Forventes ændret i 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrændings bestyrelse har den 7. december 2023 godkendt en kreditfacilitet hos Nordea Bank på 300 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer, der ikke længere kan belånes hos Kommunekredit. Denne kreditfacilitet skal nu godkendes af kommunalbestyrelserne i I/S Vestforbrændings ejerkommuner.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestforbrænding får godkendt kreditfacilitet på 300 mio. kr., til finansiering af investeringer der ikke længere kan belånes hos Kommunekredit samt
2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen bliver indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Investeringer, optimeringer og forbedringer på affaldsforbrændings aktiviteter kan fra den 1. juli 2023 ikke længere lånoptages hos Kommunekredit, da disse aktiviteter skal selskabsgøres.

Kreditfacilitet Nordea Bank:

Kreditfacilitet hos Nordea Bank på 300 mio. kr. blev godkendt af bestyrelsen på møde 439 den 7. december 2023 og sendes hermed til godkendelse i alle ejerkommuner. Kreditfaciliteten vil ikke blive effektueret uden forudgående godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Den endelige lånoptagelse vil opfylde reglerne i lånebekendtgørelsen.

Kreditfacilitetens formål:

Kreditfacilitet hos Nordea Bank på 300 mio. kr. vil være gældende fra den 1. januar 2024 og være uden slutdato som en midlertidig finansiering med variabel rente, som der løbende kan trækkes på.

For hvert kalenderår vil årets investeringer blive opgjort, og der vil blive etableret den endelige finansiering som et lån i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser om afvikling og løbetid. Der vil en gang årligt være et lån til digital underskrift hos bestyrelsen og direktionen.

Kreditfacilitetens anvendelse:

Kreditfaciliteten skal anvendes til brug for de investeringer, der ikke kan belånes hos Kommunekredit. Det vil være investeringer på affaldsforbrændingsaktiviteter, der er omfattet af den kommende selskabsgørelse samt omfatte de investeringer og forbedringer, der foretages i Vestforbrændings 100 pct. ejede datterselskaber.

Sammenhæng til de årlige lånerammer

De årlige investeringer, som er omfattet af denne kreditfacilitet, vil være indeholdt i de lånerammer, for det enkelte kalenderår, som årligt fremsendes til kommunernes godkendelse.

Prorata hæftelse for kommuner

De nye lån, der optages hvert kalenderår, er med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Lov- og plangrundlag

Vedtægt for I/S Vestforbrænding af 8. marts 2012,

Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013, om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 4,6 mio kr. til omlægning af en kommunal kloakledning og etablere en pumpebrønd til afledning af regnvand i Rådhusområdet. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreudgiften på 2.504 kr. tilgår kassebeholdningen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 19:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 29. september 2020 bevilget 4,6 mio kr. til omlægning af en kommunal kloakledning og etablere en pumpebrønd til afledning af regnvand i Rådhusområdet. Regnskabet er opstillet nedenfor:

4.600.000 kr. Bevilling til anlæg

4.597.496 kr. Forbrug

2.504 kr. Mindreudgift

Mindreudgiften er beskedent og skyldes sammenhængen med bygningsarbejdet for Musikskolen.

Projektet har været tæt tilknyttet opførelsen af den nye musikskole og er udført af dennes totalentreprenør. Da kloakledningen er en forsyningsledning der hører under Rødovre Kommune hviler forpligtelsen til omlægningen af ledningen på Teknisk Forvaltning, som i dette tilfælde er ledningsejer.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. bilag 1. pkt. 7.2.

Økonomiske konsekvenser

Mindreudgiften på  2.504 kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen gav en anlægsbevilling i 2022 på 6,0 mio. kr. til Energitiltag i kommunale bygninger. Tiltagene er udarbejdet, og anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at regnskabet godkendes samt at merudgift på 8.676 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 6. februar 2024, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 29. marts 2022 gav Kommunalbestyrelsen en bevilling på 6,0 mio. kr. Regnskabet for bevillingen er anført nedenfor:

6.000.000 kr. Bevilling

6.008.676 kr. Forbrug
8.676 kr. Merudgift

Jf. sagen var bevillingen øremærket til nedenstående energiforbedrende tiltag, samt medfinansiering til energiforbedrende tiltag i andre sager.

Energirenovering af Islevbadet

Der er i 2022 puljen arbejdet med projektering og udbudsmateriale til projekt, hvor udskiftning af ventilationsanlæg og automatik (CTS) skiftes. Etablering af termotæppe er sket.

Udskiftning af belysning til LED

Gamle lyskilder bliver med tiden naturligt udfaset og erstattet med bæredygtige LED-armaturer. LED-belysning giver mulighed for at tilpasse farvetemperaturen efter brugernes funktion, samt opdatere belysningskravene. Derudover har LED en længere teknisk levetid, hvilket giver driftsbesparelser. De afsatte midler til ny belysning, er primært blevet prioriteret på børne- og skoleområdet.

Udskiftning/renovering af ældre ventilationsanlæg

Ventilationsanlæg udgør en stor del af bygningers energiforbrug, og ældre anlæg kan med fordel udskiftes til nye energieffektive. Nye anlæg vil medføre besparelser i el og varme, da de er udstyret med effektive motorer og bedre varmegenvinding. Islevbadet er en højdespringer under dette tiltag, driften af nyt ventilationsanlæg vil medføre store besparelser på energien, da man i dag har markant forbedret virkningsgrader.

Etablering/udvidelse af den centrale styring (CTS)

I takt med at der stilles større krav til bygningers tekniske installationer, for bl.a. at sikre et godt indeklima, kræver det mere styring og overvågning af tekniske anlæg. CTS gør det muligt at overvåge centralt og behovsstyre tekniske anlæg.

Teknisk Forvaltning har de seneste år lagt vægt på bedre styring, hvilket har medført energibesparelser samt bedre indeklima for brugerne. De afsatte midler er prioriteret på idræts-, børne- og skoleområdet. Omkostnings- og CO2mæssigt udgør styring med CTS en anseelig mængde af den samlede drift af Rødovre Kommune.

Efterisolering af klimaskærm

Efterisolering af klimaskærme indebærer alt fra isolering af lofte, vægge, terrændæk samt udskiftning af vinduer. Som udgangspunkt udføres klimaskærmsoptimeringer i forbindelse med andre bygningsarbejder, eller hvis klimaskærmen bidrager til dårlige termiske indeklimaforhold. Der er i 2022 udført forbedringer af klimaskærmen i forbindelse med ventilationsprojekt på Hendriksholm Skole og Tandplejehuset og centralvarmeanlæg på Espevang.

En opgørelse over de enkelte tiltags energibesparelse og forventede økonomiske besparelse er vedlagt som bilag.

De gennemførte tiltag i 2022 forventes at afstedkomme en energibesparelse på hhv. 130,2 MWh varme, 119 MWh el og 44,7 MWh gas, svarende til en reduktion af Rødovre Kommunes CO2 udledning med 88,7 ton pr. år. I bevillingssagen af 29. marts 2022 var estimatet 77 tons.

Baggrunden for den forventede realiserede CO2 besparelse er mindre end oprindeligt estimat, kan primært tilskrives projektet på tandplejehuset, som krævede en mere omfattende teknisk installation som krævede flere midler og dermed neddrosling af andre projekter.

Tiltagene bidrager til Rødovre Kommunes årlige reduktion af CO2-udslip. Effekten af tiltagene er beskrevet nærmere i Rødovre Kommunes grønne regnskab for 2022.

CO2 reduktionen kan som følge af de udførte energitiltag variere mere end først antaget. Dette skyldes en beregning af miljøpåvirkningen via en variabel emissionsfaktor oplyst af forsyningsselskaberne.

Emissionsfaktorerne bliver opdateret løbende, hvilket kan påvirke resultatet for miljøaftrykket.

Rent teknisk er den midlertidig variabel emissionsfaktor, udgivet af Energinet eller Miljødeklarationen til beregning af CO2-udledningen fra el. CO2-udledningen afhænger af energisammensætningen, da andelen af den vedvarende energiproduktion og udveksling med nabolande kan variere i forbindelse med elproduktionen.

En midlertidig emissionsfaktor afspejler derfor den forventede energisammensætning her og nu.

Efterisolering af klimaskærm blev nedprioriteret til fordel for projektet på tandplejehuset, da indeklima udfordringerne var store og projektet udviklede sig. Efterisolering af klimaskærm blev udført ved udskiftning af ruder på hovedbiblioteket, dog i en mindre skala end forventet.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 7.2

Rødovre Kommunes byggestyringsregler

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 128 af 1. Februar 2019).

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet for bevillingen viser en merudgift på 8.676 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, blev der indarbejdet en effektivisering på 500.000 kr. årligt. Med udarbejdelsen af energitiltagene på de enkelte bygninger følger en tilsvarende økonomisk effektivisering.

I vedhæftede bilag er de respektive institutioners energieffektiviseringer beskrevet.

De anførte effektiviseringer vil blive fordelt ud på de respektive institutioner i 2022 og fremefter. Jf. bilaget er der fundet effektiviseringer for samlet set 458.135,40 kr.

Som anført i bevillingssagen af den 15. december 2020 er det muligt at optage lån til finansiering af energiforbedrende tiltag. Den aktuelle lånefinansiering, herunder afdrag og renter, af Energitiltag i kommunale bygninger er indeholdt i sagen om optagelse af lån. Udgiften til etablerede energitiltag i kommunale bygninger indgår som en del af kommunens samlede mulighed for optagelse af lån på grundlag af regnskab 2021.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Oplevelsescenter Vestvolden ønsker at ændre på taksterne for bestilte rundvisninger. Formålet er dels at skabe en bedre balance mellem prisen for rundvisninger henholdsvis i og uden for Ejbybunkeren, dels at skabe et bedre økonomisk grundlag for rundvisninger i og omkring Artillerimagasinet.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at ændrede takster for rundvisninger i Oplevelsescenter Vestvolden godkendes.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 8:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Det foreslås at ændre i takststrukturen for bestilte rundvisninger for lukkede grupper i Ejbybunkeren og på volden omkring Artillerimagasinet.

Den nuværende takststruktur skaber en uhensigtsmæssig stor prisforskel mellem bestilte rundvisninger henholdsvis i og uden for Ejbybunkeren, selvom aktiviteternes kvalitet og Oplevelsescenterets lønudgift ved deres afholdelse er den samme.

I den nuværende struktur betales der en samlet pris pr. gruppe for bestilte rundvisninger uanset antallet af deltagere foruden eventuel entré til bunkeren. De nuværende takster for rundvisninger er pr. gruppe 700 kr. på hverdage og 900 kr. om aftenen og i weekenden. Hvis rundvisningen omfatter Ejbybunkeren, skal der herudover betales for entré pr. deltager til bunkeren.

Det foreslås, at der fremover i stedet betales en fast pris pr. deltager i rundvisningen på 100 kr. på hverdage og 120 kr. om aftenen og i weekenden, uanset om rundvisningen omfatter Ejbybunkeren. Der betales dog altid for minimum 10 deltagere.

For gæsterne vil takstændringen medføre, at rundvisninger i bunkeren bliver lidt billigere for mindre grupper på 10-14 deltagere og lidt dyrere for større grupper på 15-20 deltagere.

De foreslåede takster gælder for bestilte rundvisninger for lukkede grupper. For åbne rundvisninger og andre særarrangementer fastsættes deltagerprisen som hidtil efter konkret vurdering af museumslederen.

Oplevelsescenter Vestvoldens bestyrelse anbefaler tilpasningen som et led i strategien for 2024 og 2025. Tilpasningen skal skabe et bedre økonomisk grundlag for Oplevelsescenterets bestilte rundvisninger i og omkring Artillerimagasinet og en bedre balance mellem prisen for rundvisning her og i Ejbybunkeren.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Tilpasningen vil medføre en forøget egenindtjening på Oplevelsescenterets rundvisninger i og omkring Artillerimagasinet.

Tidsplan

Hvis den godkendes, træder takstændringen i kraft 1. marts 2024/ved udgangen af februar-møderækken.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Skoletjenesten Københavns Befæstning er fra årsskiftet 2023/2024 virksomhedsoverdraget fra Københavns Kommune til Oplevelsescenter Vestvolden.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at orientering om virksomhedsoverdragelse af Skoletjenesten Københavns Befæstning tages til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 10:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Skoletjenesten København Befæstning har hidtil været en selvstændig organisatorisk enhed forankret i Københavns Kommune, men er fra årsskiftet 2023/2024 blevet virksomhedsoverdraget til Oplevelsescenter Vestvolden.

Den undervisnings- og udviklingsansvarlige i Skoletjenesten
(37 t/uge) og de tre timelønnede studenterundervisere er herefter ansat i Oplevelsescenteret med reference til leder af Oplevelsescenter Vestvolden, Martin Jespersen.

Driften af Skoletjenesten Københavns Befæstning er finansieret i samarbejde mellem Frederiksberg, København og Rødovre Kommune. Der er i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen indgået aftale om fortsat medfinansiering af Skoletjenesten fra København og Frederiksberg i årene 2024-2026 med årligt hhv. 300.000 og 75.000 kr. Skoletjenesten refererer til en selvstændig styregruppe med én repræsentant fra hver af de tre kommuner.

Skoletjenesten Københavns Befæstning varetager undervisning på forskellige lokationer i alle tre kommuner. Skoletjenesten vil foruden på Vestvolden i Rødovre som udgangspunkt også fremover udbyde undervisning på Kastrup Fort i Københavns Kommune og på Frederiksberg.

I skoleåret 2023/24 udbydes i alt ti forskellige forløb, der tilsammen dækker alle klassetrin i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Skoletjenestens undervisningsforløb på alle lokationer vil som hidtil være gratis for skoleklasser fra de tre kommuner.

Skoletjenesten og Oplevelsescenteret har siden 2012 haft et nært samarbejde om undervisningsaktiviteterne i Ejbybunkeren og på Vestvolden i Rødovre. I det fremtidige endnu tættere daglige samarbejde i samme organisatoriske rammer ligger et stort potentiale for at skabe synergi mellem undervisningsaktiviteterne og Oplevelsescenterets øvrige brede vifte af formidlingsaktiviteter.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Virksomhedsoverdragelsen har ingen økonomiske konsekvenser har for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Den nuværende aftale om medfinansiering af Skoletjenesten fra Frederiksberg og Københavns Kommune gælder til og med 2026. Aftalen genforhandles senest i december 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har samlet set bevilget 60.300.000 kr. til opførelse af en ny musikskole samt bistro i tilknytning til Viften. Anlægsregnskabet for den samlede bevilling forelægges hermed til godkendelse. Projektregnskabets resultat er et merudgift på 2.062.232 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 2.062.232 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 12:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har i budgetårene 2018-2021 samlet set bevilget 60.300.000. kr. til opførelse af en ny musikskole samt opførelse af en bistro i tilknytning til Viften.

Bevillingen blev givet på grundlag af et stort ønske om en ny musikskole, da den gamle var meget nedslidt. Dertil var der et ønske om at gøre Rådhuspladsen mere livlig, hvilket et nyt spisested i tilknytning til Viften samt musikskolen bidrager til. Dette ligger fint i tråd med realiseringen af Bykernen med det nye hovedstrøg i kommunen, som forventes at skabe yderligere liv og aktivitet og gøre placeringen endnu mere attraktiv.

Musikskolen

Musikskolen er placeret mod øst og er organiseret i én etage, så skolen er let tilgængelig. Der er selvstændig indgang fra passagen nord for Biblioteket/indkørslen til Rådhuset.

Mod passagen fremstår Musikskolen med store glaspartier, så man udefra kan se aktiviteterne.

Musikskolens foyerområde er knyttet direkte sammen med Viftens nuværende foyer, så der er skabt et stort samlet fleksibelt område, der kan opdeles afhængig af de forskellige arrangementer. Musikskolen er indrettet med en multisal på ca. 250 m2 med plads til 250 personer, og kan anvendes til en lang række aktiviteter, såsom mindre koncerter og øverum for større musikgrupper. Der er etableret akustisk regulering, så efterklangstiden kan justeres til både akustisk og elektrisk forstærket musik.

Herudover er der et stort undervisningsrum og et rytmikrum samt syv mindre undervisningsrum. Endvidere er der etableret lærerværelse og to kontorer samt tekøkken, der sammen med en glasvæg adskiller lærerområdet fra foyerarealet.

Bistro

Bistroen er opført på den nordlige del af Rådhuspladsen i tilknytning til Viften, og er udformet som en selvstændig enhed med egen indgang og med plads til ca. 110 gæster. Bistroen fremstår med sin runde form karakterfuld og åbner sig mod omgivelserne mod rådhusområdet mod syd og vest.

I underetagen er der etableret gæstetoiletter, personalefaciliteter og teknikrum. Handicaptoilet er placeret i stueplan.

Varetilkørsel er placeret ved Gunnekær med egen indgang, som også kan anvendes som personaleindgang.

Den direkte sammenhæng med Viften betyder, at de to enheder kan støtte hinanden.

På arealet foran bygningen er der mulighed for udeservering, som er adskilt fra indgangsområdet til Viften.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

60.300.000 kr. Anlægsbevilling i alt

62.362.232 kr. Forbrug i alt

2.062.232 kr. Merudgift

Årsagen til merudgiften skyldes, at der har været ekstra udgifter til følgende:

• Forbedring af ventilationsanlæg i musiksal for at tilgodese krav til dæmpning af baggrundsstøj,
• Udvidelse af befugtningsanlæg til alle de lokaler, hvor der er instrumenter,
• Behov for ny transformer med mere strøm til Viften, bistro og musikskolen,
• Ekstra depoter i bygningskroppen,
• Flere automatiske branddøre (ABDL) i forhold til den daglige drift,
• Ekstra gulvbehandling for at tilgodese fremtidig drift,
• Ekstra akustik i slagtøjssal, samt
• Ekstra udgifter i forhold til niveaufri adgang på samtlige facadedøre pga. nye lovkrav samt forbedring af handicapforhold.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 2.062.232 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har modtaget 500.000 kr. fra Statens Kunstfond i forbindelse med projektet Byrum og børn/unges trivsel i perioden 01.02.2024-31.05.2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og en tilhørende indtægt på 500.000 kr. til projektet Byrum og børn/unges trivsel.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 14:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Formålet med projektet er i samarbejde med huskunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August (Artist in Residency), at involvere børn og unge i udviklingen af kunsten i Rødovres nye bymidte. Samtidig undersøges det, hvordan kunsten i det grønne byrym på Aage Knudsens Strøg kan bidrage til et modstandsdygtigt, glædesfuldt og fællesskabsbåret børne- og ungdomsliv.

Projektet er et samarbejde med kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August, som vil udvikle og afprøve kunstneriske praksisser i krydsfeltet mellem kunst, natur, byrum og trivsel. Målet er at lytte og spørge ind til arbejdet med børn/unge samt kunst/byrum i et 360 graders perspektiv og sammen blive klogere og bedre til at udvikle mangfoldige byrum, der understøtter det gode byliv også for børn og unge.

Der er søgt fondsmidler til afholdelse af udgifter i forbindelse med projektet svarende til 500.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Projektet afvikles i perioden 01.02.2024-31.05.2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har modtaget en bevilling fra Social- og Boligstyrelsens ansøgningspulje til ældrevenlige byer på i alt 2.083.332 kr. i perioden 01-01-2024 til 31-12-2026 til et projekt om seniorers indflydelse på og trivsel i grønne byrum.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling til netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og en tilhørende indtægt på 2.083.332 kr. til projektet i dets løbetid.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 15:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Med ”Når jeg bli’r gammel” ønsker Rødovre Kommune at bidrage til øget livsglæde gennem et aktivt seniorliv og involvere Rødovres seniorer i udviklingen af kunsten på Aage Knudsen Strøg. Der er særligt fokus på naturens rolle i seniorbehov og naturens evne til at styrke målgruppens mentale og fysiske sundhed. Det er forventningen, at involveringen af seniorer i udviklingen af byens grønne rum, vil give væsentlige indsigter til den videre udviklingen af byen generelt. Professionel tegner Jakob Fälling vil sammen med projektets arbejdsgruppe løbende udvikle på en visuel side af erfaringsopsamlingen. Projektet henvender sig til seniorer (65+) og primært de, der inden for de seneste år er flyttet ind i en af Rødovres nye bydele; Irmabyen (fra 2019) og Gartnerbyen (fra 2022). Projektet vil forme sig som tre på hinanden følgende forløb:

1. Vi går med/lytter
2. Vi skaber aktiviteter sammen
3. Vi udvikler fællesskaber

Derved etableres et FØR, som undersøges, udforskes og udfordres i et fælles NU samtidigt med, at der etablere nye muligheder for FREMTIDEN. Målgruppen vil have hovedrollen i alle tre forløb.

Det tværfaglige projekt er forankret i tre forvaltninger, hhv. Social-, Børne- og Kultur- samt Teknisk forvaltning. Projektejer er Børne- og Kulturforvaltningen, der bidrager med projektledelse og omfattende kontakt til lokale aktører så som kulturinstitutioner og foreninger.

Projektleder ansætter sammen med intern konsulent i sundhed og trivsel fra Socialforvaltningen en fuldtids projektmedarbejder, der vil stå for de praktiske interviews og aktiviteter i samråd med projektleder og konsulent. Den tværfaglige projektgruppe involverer centrale personer i byudviklingsprojektet i Gartnerbyen, medarbejder der arbejder med natur og klima, samt medarbejder med særlig erfaringer fra ældreområdet. Projektgruppen vil efter behov kunne trække på eksterne som f.eks. Seniorrådet i Rødovre, Integrationsrådet eller Handicap- og Udsatterådene samt kommunikationsmedarbejder.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Projektet løber i perioden 01-01-2024 til 31-12-2026.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har i 2024 modtaget 35.000 kr. fra Knud Højgaards Fond til dækning af udgifter i forbindelse med udstillingen "Blandt Træer. Henry Heerup, Rune Bosse og Astrid Kruse Jensen".

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2024 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 35.000 kr. til Heerup Museum.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 16:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup museum afvikler i perioden 8. marts til 4. august 2024 udstillingen "Blandt Træer. Henry Heerup, Rune Bosse og Astrid Kruse Jensen". I udstillingen samler Heerup Museum et større udvalg af materialer, hvor Heerup har haft et særligt fokus på træet. Heerups værker og natursyn sættes i perspektiv med en mindre præsentation af værker af samtidskunstnerne Rune Bosse og Astrid Kruse Jensen.

Heerup Museum har søgt og modtaget fondsmidler svarende til 35.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med udstillingen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fodsmoms af tilskuddet på 17,5 %.

Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har i 2024 modtaget 50.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden til dækning af udgifter i forbindelse med udstillingen "Blandt Træer".

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2024 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 50.000 kr. til Heerup Museum.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 17:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Heerup museum afvikler i perioden 8. marts til 4. august 2024 udstillingen "Blandt Træer. Henry Heerup, Rune Bosse og Astrid Kruse Jensen". I udstillingen samler Heerup Museum et større udvalg af materialer, hvor Heerup har haft et særligt fokus på træet. Heerups værker og natursyn sættes i perspektiv med en mindre præsentation af værker af samtidskunstnerne Rune Bosse og Astrid Kruse Jensen.

Heerup Museum har søgt og modtaget fondsmidler fra Lemvigh-Müller Fonden svarende til 50.000 kr. til dækning af udgifter i forbindelse med udstillingen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fodsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budget 2023 blev det aftalt, at der skulle udarbejdes en ekstern analyse af det specialpædagogiske center, hvis formål var at kortlægge udfordringer og muligheder for videreudvikling af centret, samt pege på potentialer for at styrke og samtænke samarbejdet mellem Børne- og Familieafdelingen, centret og almenområdet. Analysen fremlægges her til orientering. Der afrapporteres på arbejdet med yderligere samtænkning mellem BØFA, centret og almenområdet i foråret 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at analysen tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2024, pkt. 8:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, afsluttede i december 2023 undersøgelsen "Specialtilbud i Rødovre Kommune. En kvalitativ undersøgelse af organisering og praksis i det specialpædagogiske center" (Bilag 1). VIVE har i undersøgelsen interviewet elever, forældre, lærere og pædagoger samt afdelingslederne fra begge afdelinger af centret for at kunne besvare disse to overordnede spørgsmål:

• Hvilke styrker og begrænsninger er der ved den nuværende organisering af og faglige praksis inden for specialtilbuddene i Rødovre Kommune?
• Hvilke videre perspektiver vil det, jf. analysen, være væsentligt for Skoleafdelingen ved Børne- og Kulturforvaltningen at være opmærksom på i det videre arbejde med at udvikle specialtilbuddene i kommunen?

Samlet set viser undersøgelsen, at der både er styrker og begrænsninger forbundet med den nuværende organisering af og faglige praksis inden for det specialpædagogiske center. Nedenfor gennemgås de vigtigste konklusioner i analysen samt forslag til næste skridt.

• Elevsammensætning og visitation: Analysen peger på, at elevsammensætningen i centret i et vist omfang opleves at være en udfordring. Eleverne opdeles i centrets to afdelinger efter om de har kognitivt nedsat funktionsniveau eller kognitivt ligger inden for eller over normalområdet. Herefter opdeles eleverne efter klassetrin og alder. Både afdelingsledere, medarbejdere, forældre og elever peger på, at sammensætningen af elever ofte kan blive for bred. Medarbejderne giver desuden udtryk for, at der visiteres stadig flere elever til centret, og at disse elever har en betydelig problemtyngde med sig. Her efterlyses større klarhed om hvilke visitationskriterier, der ligger til grund for visitationen til centret og de to afdelinger.
• Udvikling og udslusning: Både forældre, medarbejdere og afdelingsledere oplever, at eleverne rykker sig i en positiv retning både på det personlige og det sociale plan, efter de starter i centret, og i begge afdelinger er der elever, der bliver klar til en udslusning tilbage til almenskolen. Dog kan udslusningen ofte opleves som svær, fordi eleverne udsluses til distriktsskolen og ikke altid til den skole, afdelingen ligger på. Undersøgelsen peger på, at der mangler ressourcer til at sikre en god udslusning, hvor eleven følges godt på vej, og det modtagende team forberedes.
• Specialpædagogiske kompetencer og fælles ståsted: Selv om der er tale om ét specialpædagogisk center, oplever hverken afdelingsledere eller medarbejdere de to afdelinger som et samlet center. Det hænger bl.a. sammen med, at den ene afdeling har en lang historik som specialpædagogisk tilbud med veletableret personalegruppe bag sig, mens den anden afdeling skulle bygges op med personale fra flere forskellige afdelinger. Analysen viser således også, at der er stor forskel på medarbejdernes specialpædagogiske kompetencer i begge afdelinger. Medarbejderne peger selv på, at de ønsker at have et fælles pædagogisk og didaktisk ståsted, og at de ønsker løbende kompetenceudvikling.

VIVE peger på baggrund af ovenstående på disse perspektiver, som det vil være relevant at arbejde videre med:

• En skærpelse af afgrænsningen af målgrupper og en videreudvikling af opdelingen af elever i centret. Her foreslås det bl.a., at man gør det mere tydeligt, hvem der er inden for målgruppen til centret og de enkelte afdelinger, og at man overvejer en elevopdeling, der tager udgangspunkt i elevernes særlige behov.

• Et behov for at styrke de specialpædagogiske kompetencer i centret samt løfte den specialpædagogiske kapacitet i almenskolen. Her foreslås det bl.a., at man iværksætter en faglig udviklingsproces for centrets medarbejdere og via den løfter den specialpædagogiske kapacitet i almenskolen i stedet for at flytte flere elever over i centret.

• Muligheder for at lette overgangen tilbage til almenskolen og overgangen videre til andre specialtilbud.

Inden VIVEs undersøgelse lå færdig blev der iværksat ændringer i organiseringen af det specialpædagogiske center, som understøtter de pointer, som VIVE er nået frem til. Der er således i budget 2024 blevet bevilget midler til et nyt helhedstilbud, som skal bidrage til at sikre, at flere børn får det rette skoletilbud, herunder skærpe målgruppen til centret og dets to afdelinger. Det nye tilbud imødekommer skoleområdets udfordringer med at finde egnede skoletilbud for børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser, og bidrager samtidig til en mere hensigtsmæssig elevopdeling på tværs af det specialpædagogiske center. Derudover er der blevet ansat en skoleleder til at løfte det samlede center, herunder styrke en fælles pædagogisk og didaktisk tilgang på tværs af centrets afdelinger, såvel som samspil og samarbejde. Den nye skoleleder vil i dialog med MED-udvalg, personalet, forvaltningen samt de andre skoleledere arbejde med undersøgelsens øvrige pointer og i øvrigt bygge videre på de erfaringer, der er gjort siden centret åbnede januar 2020. Skolelederen vil ligeledes inddrage skolebestyrelserne på de to matrikler i arbejdet med at videreudvikle det specialpædagogiske center.

Analysen indgår endelig i arbejdet med at se på muligheder og potentialer for at styrke og samtænke samarbejdet mellem Børne- og Familieafdelingen, centret og almenområdet for børn i udsatte positioner, jævnfør budgetresolutionen fra Budget 2023. Arbejdet skal munde i en konkret handlingsplan for samarbejdet om udsatte børn og unge ultimo 2024 og vil også inddrage perspektiver omkring økonomi, organisering mv. De to forvaltninger planlægger at afholde et fælles temamøde for BSU og SOU i marts/april 2024, hvor de to udvalg kan drøfte fokuspunkter og videre proces, således at temaet kan drøftes på Budgetseminaret i maj 2024 og foreløbige anbefalinger kan indgå i Budget 2025.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen orienterer hermed om tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024 tages til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2024, pkt. 9:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmøde den 25. januar 2022 blev det i sag nummer 8 besluttet at indføre forskudte valg for at sikre progression og stabilitet i skolebestyrelsernes arbejde. Derfor afvikles valg til skolebestyrelserne hvert andet år (i lige årstal). Det blev besluttet, at de forskudte valg skulle implementeres igennem en overgangsordning, hvor tre medlemmer i 2022 blev valgt for to år.

I år er medlemmerne som blev valgt for en 2-årig periode i 2022 således på valg, og forældrerepræsentanterne vælges nu for en 4-årig periode.

Det er valgbestyrelsen, som består af skolens leder som formand, formanden for den afgående skolebestyrelse og et forældrevalgt medlem af den afgående skolebestyrelsesom, der har ansvar for gennemførelse af valget.

Tidsplanen for skolebestyrelsesvalget 2024 fremgår af vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen samt styrelsesvedtægter for Rødovre Kommunes skoler.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Skolebestyrelsesvalget skal bekendtgøres ultimo februar 2024. Valghandlingen afholdes i marts og den nye skolebestyrelse tiltræder 1. august 2024.

Kommunalbestyrelsen præsenteres efterfølgende for skolebestyrelsesvalgets resultat.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har i 2022 givet en anlægsbevilling på 5.900.000 kr. til ombygning af lokaler i hovedbygningen/vest på Hendriksholm Skole. Anlægsregnskabet for bevillingen forelægges hermed til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en merudgift på 278.662 kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2024, pkt. 12:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I maj 2020 bevilligede Kommunalbestyrelsen 5.000.000 kr. til Børne- og Skoleudvalget til renovering og ombygning af klasselokaler i hovedbygningen på Hendriksholm Skole. Da det viste sig, at der var yderligere behov for ombygning, blev der i forbindelse med vedtagelse af budget 2022 5. oktober 2021 givet en bevilling på 5.900.000 kr. til at videreføre projektet. Arbejdet er nu udført og afsluttet.

Bevillingen blev givet med henblik på at optimere lokalefaciliteterne samt forbedre indeklimaet i lokalerne.

Følgende arbejder er blevet udført:

• Lokalerne i hovedbygningen er blevet renoveret; Lofter, vægge og gulve er blevet istandsat.
• Udsugningsanlægget er udskiftet til et ventilationsanlæg med genvinding.
• Der er etableret CTS styring(central tilstandskontrol- og styring), med målere i hvert lokale så CO2-niveauet overholdes.
• Belysningen er skiftet med mulighed for at tilpasse og justere lysstyrken alt efter formålet.

Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

5.900.000 kr. Anlægsbevilling i alt

6.178.662 kr. Forbrug i alt

278.662 kr. Merudgift

Merudgiften på 278.662 kr. skyldes prisstigninger på materialer og arbejdsløn i perioden fra beregning af budget til faktisk udførelse.

Projektet har ud over de 5,9 mio. kr. fået tilført i alt 2,4 mio. kr. fra energipuljen 2022 samt anlægsbevillingen til CTS, vand og ventilation på skoler.

De 2,4 mio. kr. er bl.a. brugt på at etablere ventilation i form af indblæsning og udsugning styret af et ventilationsanlæg placeret i tagrummet, hvilket er med til at skabe et bedre indeklima.

De ekstra midler blev tilført projektet på grund af prisstigninger til ventilation.

Projektet har inkl. de 2,4 mio. kr. i alt kostet 8,6 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 278.662 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Merudgiften vedrører hovedfunktionen 03.22 Folkeskoler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevillinger i budgetårene 2021-2023 på i alt 14,5 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget til etablering af produktionskøkkener i dagtilbuddene Rønneholm, Broparken, Islemark og Slottet. Produktionskøkkenerne er nu etableret og taget i brug. Det samlede anlægsregnskab for bevillingerne forelægges til godkendelse.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at det samlede anlægsregnskab for produktionskøkkenerne på Rønneholm, Broparken, Islemark og Slottet godkendes samt
2. at den samlede merudgift for de fire produktionskøkkener på i alt 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2024, pkt. 13:

Indstilles godkendt.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Forældrene i dagtilbuddene Broparken (Lisbjergvej 3), Islemark (Brabrandvej 33) og Slottet (Slotsherrens Have 160-162) har i sommeren 2020 ønsket en frokostordning, under forudsætning af etablering af produktionskøkkener. På Kommunalbestyrelsens møde nr. 98 den 25. maj 2021 blev principper for etablering af køkkener til frokostordning godkendt.

På kommunalbestyrelsens møde nr. 99 den 25. maj 2021 fik Børne- og Skoleudvalget en anlægsbevilling på ialt 8,1 mio. kr. til etablering af produktionskøkkener på Broparken og på Slottet.

På kommunalbestyrelsens møde nr. 26 den 15. februar 2022 fik Børne- og Skoleudvalget en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. fra det afsatte rådighedsbeløb i 2022, til etablering af et produktionskøkken på Islemark.

I Budget 2023 blev der afsat 2,5 mio. kr. til udvidelse af produktionskøkkenet på Rønneholm (Rønneholmsvej 2), som blev givet som en straksbevilling. Produktionskøkkenet på Rønneholm var et af de første, der blev etableret, og det har været nødvendigt at renovere det og foretage bygningsmæssige ændringer, så det fortsat lever op til reglerne for fødevareproduktion og arbejdsmiljø.

På Islemark har der været merudgifter på i alt 1,5 mio. kr., som skyldes øgede hygiejnekrav, der medførte behov for ændringer i projektet undervejs i forhold til indgangspartier m.v. samt uforudsete udgifter i forbindelse med nedrivning og miljøsanering grundet asbest og grundet udformningen af de eksisterende tekniske installationer. På Rønneholm har der været et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som blandt andet skyldes, at entreprenørens tilbud lå under den forventede økonomiske ramme og at det viste sig muligt at genanvende en del løst og fast inventar. På Broparken og Slottet har der tilsammen været mindreforbrug på 0,4 mio. kr.

Regnskab for bevillingerne samlet set er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling ialt for de fire anlægsprojekter: 14,5 mio. kr.

Forbrug i alt: 15,1 mio. kr.

Merudgift: 0,6 mio. kr. Merudgift

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, Budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Der er givet følgende anlægsbevillinger i budget 2021-2023:

Rønneholm, udvidelse af produktionskøkken: 2.534.041 kr.

Islemark, etablering af produktionskøkken: 3.900.000 kr.

Broparken og Slottet, etablering af produktionskøkkener: 8.100.000 kr.

Den samlede bevilling for de fire anlægsprojekter er på 14.534.041 kr. De samlede udgifter er på 15.103.488 kr. De samlede merudgifter for de fire anlægsprojekter er på 569.447 kr.

De samlede merudgifter på 0,6 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Merudgifterne skal ses i sammenhæng med et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedrørende forundersøgelser (risikopuljen) i 2023.

I sag nr. 99 på kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 blev det godkendt, at der blev afsat et samlet driftsbudget til afledte driftsudgifter på 290.000 kr. i 2022 og 365.000 kr. fra 2023 og frem, til el, vand, varme og vedligehold i produktionskøkkenerne i dagtilbuddene Islemark, Broparken, Slottet og Mælkevejen. Udgifter til mad og eventuelt ekstra personale finansieres af forældrebetalingen.

Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Ingen. Børne- og Kulturforvaltningen vurderer, at flere dagtilbud i de kommende år vil ønske sig en frokostordning, og at dette i de kommende år vil afføde behov for etablering af skønsmæssigt 1-2 produktionskøkkener mere, i kommunen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budget 2024ff indarbejdet ekstra midler som følge af vedtagelsen af Barnets Lov. Barnets Lov medfører flere opgaver på både myndighedsområdet og vedrørende de konkrete foranstaltninger målrettet barnet og dets familie. Derfor er midlerne fordelt på både Økonomiudvalget og Social- og Sundhedsudvalget ud fra en foreløbig vurdering af, hvor tyngden i de nye opgaver vil ligge. Forvaltningen har efterfølgende haft mulighed for nøjere at vurdere indhold og konsekvenser af den nye lovgivning og ønsker i den forbindelse af ændre på fordelingen af de indarbejdede midler, samt at flytte yderligere midler som en følge af den nye lov.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på 2,55 mio. kr. i 2024 og en tilsvarende, negativ tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget på -2,55 mio. kr. i 2024.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 9:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Barnets Lov, som trådte i kraft 1.1.2024, får en meget stor betydning for udviklingsarbejdet i myndighedsafdelingen og det tværgående samarbejde. Loven skal overordnet sikre et øget fokus på barnets rettigheder og på bedre sagsbehandling. Med Barnets Lov styrkes barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag, og loven stiller større krav til inddragelse af barnet/den unge i sagsbehandlingen.

I de tekniske ændringsforslag til budget 2024ff blev der i 2024 indarbejdet 2,5 mio. kr. i alt, som en udmøntning af de midler Regeringen har afsat til implementering af loven. I 2024 er midlerne fordelt mellem myndighedsopgaver under Økonomiudvalget og konkrete indsatser for barnet under Social- og Sundhedsudvalget ud fra en foreløbig vurdering af ressourcetrækket på de to områder. Forvaltningen ønsker at ændre denne fordeling efter nøjere at have vurderet, hvor vægten konkret skal lægges i Rødovre Kommune.

Samtidig har vi i dag en konteringspraksis, hvor tre familieplejekonsulenter er aflønnet som en del af udgifterne til foranstaltninger for børn og unge under Social- og Sundhedsudvalget. De udfører dog myndighedsopgaver, og burde derfor reelt konteres under Økonomiudvalget i lighed med sagsbehandlerne på Børne- og Ungeområdet. Et element i Barnets Lov er, at der skal være to sagsbehandlere på de svære sager for at sikre kontinuitet og stabilitet. Formålet er at skabe de bedst mulige forudsætninger for barnet/den unge i forhold til opbygning af tillidsfulde og trygge relationer til de fagprofessionelle og samtidig sikre færrest mulige skift. I den sammenhæng vil familieplejekonsulenterne kunne indgå. Derfor bør budgettet til aflønning af familieplejekonsulenterne formelt flyttes til myndighedsområdet under Økonomiudvalget.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov

Rødovre Kommunes budget for 2024ff

Økonomiske konsekvenser

Tillægsbevillingen til Økonomiudvalget vedrører "Hovedfunktion 6.45 Administrativ organisation" og den negative tillægsbevilling til Social- og Sundhedsudvalget vedrører hovedfunktion 5.28 "Tilbud til børn og unge med særlige behov".

Konsekvenserne i 2025 og frem vil blive indarbejdet i budgetforslaget for 2025ff.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på igangværende handleplaner til Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.  

Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvalningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 10:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 6. februar 2024, pkt. 6:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og fritidsudvalget, 6. februar 2024, pkt. 11:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 6. februar 2024, pkt. 11:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 6. februar 2024, pkt. 20:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den 11. november 2021 godkendte Social- og Sundhedsudvalget forslag til proces for handleplaner til Sundhedspolitikken (sag nr. 87), herunder at der en gang årligt forelægges en status for de relevante politiske udvalg.

Med henblik på at implementere Sundhedspolitikken blev det besluttet, at udvikle handleplaner for hvert af politikkens fem strategimål inden for Sundhedspolitikkens fireårige periode (2021-2025). Handleplanerne omhandler:

1. Rødovre i bevægelse (2022-2024)
2. Den første røgfrie generation (2020-2023)
3. Trivsel i top (påbegyndes medio 2023)
4. Fra overvægt til ligevægt (påbegyndes 2024)
5. Sundhed i skolen (2022-2025).

Oversigten viser, at to (strategimål 1 og 5) ud af fem handleplaner er igangsat, og en enkelt handleplan (strategimål 2) er afsluttet. Handleplanen "Trivsel i top" (strategimål 3) sammentænkes med planlagte initiativer i forbindelse med trivselsåret.

Handleplanerne omhandler kun en ganske lille del af det sundhedsarbejde, der foregår i kommunen. Der til kommer, at sundhed er en fælles udfordring, som kræver, at vi arbejder sammen på tværs af forvaltninger. Sundhed skal tænkes ind i den enkelte institutions/afdelings arbejde ud fra en forståelse af, at sundhed skabes der, hvor vi møder borgerne.

I bilagene uddybes den følgende status for henholdsvis strategimål 1 og 2.

Ad strategimål 1 "Rødovre i Bevægelse"

I Rødovres forvaltninger og afdelinger er der stort fokus på at styrke fysisk aktivitet i hverdagen. Handleplanen har sat yderligere fokus på bevægelse, særligt for børn og unge, som ikke er en del af fællesskaber i idrætslivet. I Social- og Sundhedsforvaltningens forskellige afdelinger er der fokus på de borgere, som har vanskeligt ved at indgå i fællesskaber med bevægelse og leg, herunder borgere på Rødovre Parkvej Skole, Børnehuset og Campus Espevang. Derudover er der i Børne- og Kulturforvaltningen tilbud om fritidspas til de børnefamilier, som af økonomiske årsager ikke deltager i idrætsforeningerne.

Kultur- og Fritidsafdelingen har igennem et samarbejde med foreninger og skoler udviklet en bevægelsespakke, som kan bidrage til skolens prioritering af bevægelse og samarbejde med foreningerne.

For voksne uden beskæftigelse har Rødovre Sundhedscenter og Jobcentret et samarbejde.

I 2024 igangsættes en indsats med flere bevægelsesfællesskaber for ældre samt en udvikling af gå- og cykelruter, der kan inspirere endnu flere til at bevæge sig.

Status på samtlige indsatser i handleplanen fremgår af bilag 1.

Ad strategimål 2 ”Den første røgfri generation 2030”

Handleplanen for en Røgfri Fremtid 2020-2023 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 26. maj 2020 (sag nr. 113) og efterfølgende inkluderet under Strategimål 2 i sundhedspolitikken. Som partner i Røgfri Fremtid tilslutter Rødovre Kommune sig hovedbudskaberne:

1. Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt
2. Sammen vil vi skabe en røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv
3. Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg.

Handleplanens mål er, at børn og unge ikke begynder at ryge eller benytte andre nikotinprodukter. Rødovre har sat handling bag de politiske beslutninger om en Røgfri Fremtid for børn og unge i Rødovre, og arbejder for det nationale mål om en røgfri generation 2030. Indsatsen for en røg- og nikotinfri fremtid fortsætter i Rødovre.

Igennem handleplanen har der været fokus på tre større indsatsområder, hvor implementeringen desværre var påvirket af Covid-19. Disse indsatsområder var:

1. Forebygge rygestart hos børn og unge
Røgfri skoletid blev indført fra august 2020 i almen skolerne og skolefritidstilbud på landsplan, herunder Rødovre. Skoleafdelingen udarbejdede et fælles regelsæt, pædagogiske vejledninger og retningslinjer til ledelse og personale på skoleområdet. Der var tilbud om kompetenceopbygning af lærerne i den korte samtale om rygning med eleverne. Fremadrettet vil indsatsen blive styrket yderligere igennem samarbejdet ”Klar Livet - uden røg og rusmidler”, som med 7,4 mio. kroner bevilget af Nordeafonden starter en treårig indsats i 2024. Indsatsen inkluderer 1) kompetenceløft om nikotin målrettet voksne omkring unge, 2) det gode træningsfællesskab i idræts- og foreningslivet uden nikotin og 3) nikotinfrie fællesskaber på ungdomsuddannelser.

De ti kommuner, der er med i projektet, vil alle være aktive i forskellige indsatser, og resultater og erfaringer vil blive delt mellem kommunerne. I Rødovre Kommune vil der blandt andet være fokus på indsatsen vedrørende nikotin og de voksne omkring børn og unge samt på indsatsen vedrørende det gode træningsfælleskab, som både indeholder den gode velkomst samt nikotinfri træning. Indsatsen vil være et samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne- og Kulturforvaltningen.

Den samlede status fra "Klar Livet" fremgår af bilag 3.

2. Fremme røgfrie miljøer, hvor børn og unge færdes

Mellem 2020-2023 er der indført flere røg- og nikotinfrie miljøer, herunder arbejdstiden for kommunalt ansatte og på alle idrætsanlæg ude som inde. Fremadrettet vil der være fokus på bæredygtighed, således at der er en systematisk opfølgning på de faktorer, der styrker de røg- og nikotinfrie miljøer samt opmærksomhed på, om der er andre miljøer, der skal inkluderes.

Røgfri arbejdstid:
I 2024 planlægger Personaleafdelingen en præcisering af, at retningslinjerne også inkluderer røgfrie nikotinprodukter, herunder nikotinposer/snus. Der kommer en opdatering på materiale til lederne samt rådgivning i at have en røg- og nikotinfri arbejdsdag eller hjælp til et varigt røg- eller nikotinstop. I 2024 vil der endvidere blive fulgt op på et punkt i retningslinjerne, der vedrører samarbejdskontrakter med leverandører, håndværkere med flere.

Kultur- og idrætsanlæg:

Alle idrætsanlæg er røg- og nikotinfrie, og skilte samt plakater anviser reglerne for at beskytte børn og unge mod røg- og nikotinprodukter. I 2024 fortsættes arbejdet, og fokus vil blandt andet være på at undersøge, hvordan brugere af anlæggene har taget i mod de nye regler både i forhold til positive og udfordrende emner, samt hvordan vi bedst kan understøtte normaliseringen af røg- og nikotinfri idræt og socialt samvær på anlæggene både som udøvere og som publikum.

3: Fremme rygestop for voksne og unge

Rødovre Sundhedscenter har professionelle og velfungerende stoptilbud til borgerne i Rødovre og med gode resultater. Stoptilbuddene inkluderer både individuelle forløb og gruppeforløb samt oplysning om de virtuelle tilbud som E-Kvit fra Kræftens Bekæmpelse og Apotekerne, XHale for de unge fra Kræftens Bekæmpelse samt telefonisk forløb via Stoplinien. Derudover har Rødovre Kommune sammen med Sundhedsfællesskabet stoptilbud til borgere med psykisk sårbarhed.

Fremadrettet vil der være fokus på at styrke henvisning til stoptilbud fra hospitaler i Midtklyngen og fra lægepraksis samt formidling af de mange gode stoptilbud. Der er specifikt fokus på unges brug af nikotinprodukter i den fælles indsats i ”Klar Livet - uden røg og rusmidler”.

Den afsluttende rapport for handleplanen for en Røgfri Fremtid 2020-2023 er vedlagt som bilag (bilag 2).

Ad strategimål 5 "Sundhed i skolen"

Sundhed og Trivsel er en ud af tre politisk besluttede indsatser på skoleområdet. Til indsatsen er der koblet et netværk bestående af medarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra skoler, SFO’er og byggelegepladser. Netværket arbejder med videndeling og igangsættelse af konkrete prøvehandlinger med henblik på kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning i forhold til fremme af børn og unges sundhed og trivsel. Netværket henter inspiration udefra i forhold til aktuelle temaer og relevant viden om børn og unges sundhed og trivsel. Derudover følger netværket de forskellige målinger, undersøgelser og anden data, der indsamles på skoleområdet. Netværket har udviklet en databehandlingsmanual til brug for, hvordan man på skolerne kan følge op på og omsætte data til konkrete handlinger, der skal understøtte sundhed og trivsel blandt børn og unge. Skolernes arbejde med sundhed og trivsel understøttes ydermere af praksisnære og forebyggende tiltag og indsatser iværksat af konsulenter, PPR mv.

Alle skoler har forskellige elementer af bevægelse i undervisningen som en del af dagligdagen.

I løbet af trivselsåret 2023/24 vil skoleområdet rette blikket mod nye måder at arbejde med børn og unges mentale sundhed og trivsel. Vi vil være modige i forhold til at inddrage de mange arenaer, der er i børne- og ungdomslivet. Det er tid til på tværs af fagligheder, positioner og tilhør at stå sammen i Rødovre om børn og unges sundhed og trivsel. Vi vil således samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger med børnenes og de unges stemmer i centrum.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Erhvervsundersøgelsen er nu gennemført og der foreligger en endelig rapport til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den endelige rapport for erhvervsundersøgelsen kan godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i februar 2023 en proces og tidsplan for udvikling og gennemførsel af en erhvervsundersøgelse for virksomheder i Rødovre Kommune. Undersøgelsen er gennemført af konsulentvirksomheden IrisGroup i samarbejde med Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning har ageret sparringspartner med konsulenterne, der på tre af Erhvervsrådets ordinære møder i 2023 løbende har orienteret om proces og drøftet relevante temaer udsprunget af de konkrete resultater.

Forløbet er nu tilendebragt og der foreligger en endelig rapport fra IrisGroup, der beskriver processens delelementer med de data og input, der er indsamlet og de analyser, der er gjort på den baggrund.

Spørgeskemaundersøgelsen og de dybdegående interviews med lokale virksomheder tegner et billede af, at der er generel tilfredshed med erhvervsvilkårene i Rødovre Kommune. Det gælder i forhold til den virksomhedsrettede myndighedsbetjening og jobcenteret samt lokale vilkår, som f.eks. infrastruktur og tilgængelighed med kollektiv trafik. Inden for myndighedsbehandling fremhæves kompetenceniveauet, dialog og effektivitet.
Overordet er der også stor tilfredshed med Rødovre Jobcenters forståelse for virksomhedernes behov inden for rekruttering. Der er især efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft og erhvervsfaglig uddannelse. Der er dog enkelte områder, hvor der ses et potentiale for at styrke de lokale rammer og vilkår yderligere, herunder kendskab og brug af den lokale erhvervsservice.

Rapporten munder til slut ud i en række anbefalinger, fire indsatsområder med to til tre bud på konkrete indsatser for hvert område til at styrke erhvervsvenligheden. Det er nogle meget konkrete og brugbare forslag til indsatser, der hænger meget fint sammen med erhvervspolitikkens fokusområder. De fire foreslåede indsatsområder er:

• Styrket internt samarbejde i Rødovre Kommune
  Hvordan det interne samspil mellem forskellige afdelinger med erhvervskontakt i Rødovre Kommune kan styrkes til gavn for de lokale virksomheder

• Kommunikation og synlighed
  Hvordan kommunikation og synlighed omkring lokale erhvervsfremmetiltag kan styrkes

• Lokale netværk og partnerskaber
  Hvordan der kan arbejdes med at engagere flere lokale virksomheder i netværk og partnerskaber i Rødovre Kommune

• Tættere samspil med Erhvervshus Hovedstaden
  Hvordan der kan etableres et tættere samspil med Erhvervshus Hovedstaden om den opsøgende indsats og formidlingen af relevante erhvervsfremmetilbud.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med behandlingen af udlejningsaftalen for AKB Rødovre afdeling Danmarkshusene besluttede kommunalbestyrelsen i september 2022, at der i 2022-2023 skulle gennemføres en evaluering af almenbolig+ konceptet i Danmarkshusene inden, der kunne tages stilling til, om udlejningsaftalen skulle forlænges.

Evalueringen er gennemført og grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning, om hvorvidt Danmarkshusene fortsat skal drives efter almenbolig+ konceptet og om forlængelse af udlejningsaftalen dermed tilvejebragt

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at evalueringen af almenbolig+ konceptet i AKB Rødovres afdeling Danmarkshusene tages til efterretning,
2. at Danmarkshusene fortsat drives efter almenbolig+ konceptet,
3. at aftalen med AKB Rødovre om udlejning efter særlige kriterier forlænges perioden 1. marts 2024 til 31. december 2027 samt
4. at Staben for Politik, Strategi og Digitalisering bemyndiges til at indgå den endelige aftale med boligorganisationen

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

AKB Rødovres afdeling Danmarkshusene består af 72 familieboliger, beliggende Brunevang 101-243 med et areal på 82-129 m2. Bebyggelsen er opført efter almenbolig+ konceptet, som er en forsøgsordning, hvor byggeriet opføres af præfabrikerede elementer til den lavest mulige pris uden at gå på kompromis med boligkvaliteten. Bebyggelsen er opført efter en plan, så omfanget af fællesareal begrænses mest muligt, men hvor der samtidigt lægges op til at beboerne mødes i de fælles uderum.

Udgangspunktet er, at basishuslejen skal være så lav som mulig, og at beboerne skal have et øget ansvar for indretning af boligerne og for driften. Udover at holde driftsudgifterne nede er formålet med øget beboerinddragelse at fremme trivsel og et godt naboskab. Det er derfor afgørende for forsøgsordningens succes, at beboerne understøtter konceptet.

Formålet med udlejningsaftalen om de fleksible udlejningskriterier er således at opnå en beboersammensætning, der er indstillet på og velegnet til at påtage sig et øget driftsansvar for afdelingen samt medvirke til et godt naboskab.

Forsøgsordningen almenbolig+ har kørt i ca. 10 år. Det er derfor relevant på nuværende tidspunkt at forholde sig til, om ordningen lever op til forsøgsordningens succeskriterier herunder for afdelingens drift og vedligeholdelse.

Evalueringen er gennemført af Juridisk Enhed, som varetager tilsynet med de almene boligorganisationer, i samarbejde med Teknisk Forvaltning og KAB, som administrerer AKB, Rødovres afdelinger. Evalueringen er baseret på oplysninger fra forvaltningen, herunder regnskabsmateriale og styringsrapporter og fra KAB som administrerer afdelingen. Derudover er der foretaget besigtigelse af bebyggelsen, hvor repræsentanter fra kommunens tilsyn, Teknisk Forvaltning og KAB deltog.

Almenbolig+ konceptet er udviklet af KAB for 10-15 år siden og er tænkt som et alternativ til de traditionelle almene boligafdelinger. På baggrund af de succeskriterier, der kan udledes af almenbolig+ konceptet har tilsynet opstillet følgende 3 evalueringsparametre:

1.      Opfyldelse af formål og målsætning for almenbolig+ konceptet, herunder øget beboeransvar for driften og beboernes indstilling til at understøtte opbygningen gennem godt naboskab i bebyggelsen.

2.      Øget beboeransvar for bygningsvedligeholdelse og daglige bygningsdrift, herunder afdelingens hensættelsesmodel, effektive drift og bebyggelsens visuelle fremtoning

3.      Udlejningskriterier og boliganvisninger, herunder efter hvilke af kriterierne beboerne er anvist.

Idet der henvises til notatet om ”Evaluering af almenbolig+ konceptet i AKB, Rødovres afdeling Danmarkshusene,” dateret 15. december 2023, gengives tilsynets sammenfattende konklusioner i forhold til evalueringen nedenfor.

Sammenfattende evaluering
Det er tilsynets opfattelse, at det som udgangspunkt er positivt, at der i Rødovre Kommune er et varieret udbud af boligformer også inden for den almene sektor.

Ud fra afdelingens økonomi, herunder effektivitetstal og henlæggelsesniveau sammenholdt med vedligeholdelsesstanden synes konceptet at virke. Det er således lykkedes at holde huslejen, som primo 2022 udgjorde 897 kr./m2/år, på et forholdsvist lavt niveau uden, at det har påvirket afdelingen økonomi og vedligeholdelsesstand negativt.

Konceptet forudsætter, at beboerne i højere grad end i andre almene boligafdelinger medvirker til driften. Beboerinvolveringen kan dog ikke stå alene og kræver, at der er et administrativt bagland, der løbende vurderer om forudsætningerne for konceptet holder, og som kan gribe ind, hvis det begynder at skride.

Selv om de boligsøgende er bekendt med udlejningskriterierne, når de flytter ind, viser det sig ind imellem, at forståelsen af kriteriet ”høj grad af egen indsats” er flydende og dermed kan være vanskeligt at håndhæve. KAB har oplyst, at første generation af beboere i denne type afdelinger og i bofællesskaber typisk er meget engagerede i at få tingene til at fungere, men at senere tilflyttere ikke er har samme engagement. Dette kan slide på fællesskabet med risiko for, at beboerdeltagelsen i driften falder, hvilket går ud over vedligeholdelsesstanden af fællesarealerne og det gode naboskab. Netop de faktorer der skulle kendetegne Almenbolig+ konceptet.

KAB har oplyst, hvilke kriterier boligerne er anvist til siden indflytning af de første beboere. Boligerne anvises overvejende til boligsøgende, der har skrevet under på, at de er indstillet på høj grad af egen indsats og eller som har en håndværksmæssig uddannelse e.l. 

KAB har skærpet indsatsen i forhold til at sikre beboerdeltagelse og muligheden for håndhævelse af manglende deltagelse. Uden dette tiltag vil det efter tilsynets opfattelse være vanskeligt at fastholde beboerne på de præmisser, som de har fået anvist boligerne på, og udlejningskriterierne vil blive mere eller mindre illusoriske. Det er tilsynets vurdering, at KABs tiltag modvirker forsøgsordningens største svaghed – risikoen for manglende beboerdeltagelse.

Beboerdemokratiet synes ikke at adskille sig fra andre almene boligafdelinger. Spørgsmålet er dog, om et aktivt beboerdemokrati i sig selv er et succeskriterie. Som konceptet er formuleret, er det beboerengagement i driften, der er centralt, hvilket synes at være opnået, selv om det i perioder kan svinge.

Tilsynet har lagt vægt på, at der er iværksat en nu organisering af administrationen af Danmarkshusene fra KABs side. som er generel for AlmenBolig+ afdelingerne i KAB.

Sammenfattende er det tilsynets opfattelse, at Danmarkshusene opfylder succeskriterierne for almenbolig+ konceptet. Ved vurderingen er der lagt vægt på:

• at afdelingens økonomi er sund
• vedligeholdelsestilstanden er tilfredsstillende og
• at der tages aktivt hånd om de udfordringer, der er forbundet med at beboerne skal deltage i driften på en kvalificeret måde.

Tilsynets anbefaling ift. til udlejningsaftalen
Forudsat at kommunalbestyrelsen beslutter, at almenbolig+ konceptet fortsætter i Danmarkshusene, anbefaler tilsynet, at udlejningen som hidtil udlejes efter særlige kriterier, da beboerdeltagelse i driften og vedligeholdelsen af afdelingerne er et bærende element i Almenbolig+ konceptet. På den baggrund anbefales det, at den gældende aftale med boligorganisationen om udlejning efter særlige kriterier fornys fra 1. marts 2024 og løber til 31. december 2027.

Hvis der ikke indgås en udlejningsaftale, vil boligorganisationen være forpligtet til at udleje boligerne alene efter boligsøgendes anciennitet på ventelisterne. Boligorganisationen vil ikke kunne stille krav til de boligsøgende om beboerdeltagelse, og man vil ikke kunne udvælge boligsøgende, der kan og er indstillet på at efterleve almenbolig+ konceptet. Konsekvensen vil være, at konceptet udvandes, og at Danmarkshusene vil overgå til den gængse driftsform for almene boligafdelinger, hvor afdelingen i højere grad står for drift og vedligeholdelse finansieret over huslejen. 

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 60 og vejledning om fleksible udlejningsregler og beboermaksimum.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Aftalens gyldighedsperiode løber fra den 1. februar 2024 til den 31. december  2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Staben for Økonomi og Personale har i forbindelse med aflæggelse af Regnskab 2023, opgjort mulighederne for optagelse af lån. I denne forbindelse er det tre lån på tilsammen 71,8 mio. kr. Beslutningen for lånoptagelsen skal være truffet af kommunalbestyrelsen senest den 31. marts året efter regnskabsåret.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende energibesparende foranstaltninger (det skattefinansierede område) på 21,8 mio. kr. med mulighed for en kortere rentebindingsperiode, hvis denne rente er væsentligt lavere på tidspunktet for aftaleindgåelsen.
2. at der optages et 25-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende det ordinære anlægsområde (det skattefinansierede område) på 5 mio. kr. med mulighed for en kortere rentebindingsperiode, hvis denne rente er væsentligt lavere på tidspunktet for aftaleindgåelsen samt
3. at der optages et 30-årigt fastforrentet annuitetslån vedrørende varmeforsyningen (det brugerfinansierede område) på 45 mio. kr. med mulighed for en kortere rentebindingsperiode, hvis denne rente er væsentligt lavere på tidspunktet for aftaleindgåelsen. (konvertering fra byggekredit til lån).

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Opgørelserne i forbindelse med regnskabsaflæggelsen viser, at der vedrørende 2023 kan optages to lån på det skattefinansierede område vedrørende henholdsvis energibesparende foranstaltninger og det ordinære anlægsområde, samt ét lån vedrørende varmeforsyningen på det brugerfinansierede område.

Energibesparende foranstaltninger giver direkte adgang for at optage lån. Der var forudsat 25,5 mio. kr. i det vedtagne budget. I 2023 har forbruget været noget mindre herunder, at for nogle af projekterne har der været forskydninger i forbruget mellem regnskabsårene. Regnskabsopgørelserne viser, at det er muligt at optage et lån på 21,8 mio. kr.

Det ordinære anlægsområde her har kommunen fået tilsagn om en lånedispensation på 8 mio. kr. Dog indstilles der til et låneoptag på 5 mio. kr., jf. kommunalbestyrelsens budgetaftale af 4. oktober 2022.

Varmeforsyningsområdet er under en stor udbygning. I denne forbindelse besluttede kommunalbestyrelsen den 25. april 2023 (sag nr. 79), at der skulle optages en byggekredit på 1,2 mia. kr. Det var med henblik på, at de løbende udgifter ikke belastede den daglige likviditet samt, at undgå nogle af drøftelserne om, at det skattefinansierede område var med til at finansiere det brugerfinansierede område. Kommunalbestyrelsen besluttede, at når regnskabsåret var afsluttet, skulle de låneberettige udgifter opgøres således, at de i det efterfølgende regnskabsår skulle konverteres til et lån, hvor byggekreditten nedskrives tilsvarende. I budgettet var der forudsat en lånemulighed på 74,0 mio. kr. På grund af en mindre aktivitet på varmeforsyningsområdet, viser den regnskabsmæssige opgørelse, at der for 2023 kan optages et lån på 45 mio. kr.

Stab for Økonomi og Personale anbefaler, at der optages to fastforrentede 25-årige lån vedrørende energibesparende foranstaltninger på 21,8 mio. kr. og på det ordinære anlægsområde på 5 mio. kr. samt ét 30-årigt fastforrentet lån på 45 mio. kr. på varmeforsyningsområdet.

De tre lån optages i KommuneKredit. Fælles for de tre lånetilbud er, at den faste rente er lavere end den variable rente. KommuneKredit tilbyder nu også lån til en endnu lavere rente, hvor renteperioden er kortere end selve låneperioden. Når renteperioden er slut, så aftales der en ny rente og renteperiode. Derfor fremgår det af sagens indstilling, "med mulighed for en kortere rentebindingsperiode, hvis denne rente er væsentligt lavere på tidspunktet for aftaleindgåelsen". Det skal bemærkes, at den endelige aftale først kan foreligge, når KommuneKredit har modtaget kommunalbestyrelsens mødereferat.

På det skattefinansierede område er den faste rente på 2,71 % (6 år) og 3,17 % for 25 år, hvor den variable rente er 3,81 %, hvor renten på det brugerfinansierede område er den samme på nær den faste rente over 30 år, som er på 3,19 %.

Lov- og plangrundlag

Lånene optages jf. den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019) og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mv. (BEK nr. 1714 af 13. december 2023).

Økonomiske konsekvenser

Den langfristede gæld forøges med 71,8 mio. kr. med afvikling over lånenes løbetid på henholdsvis 25 år og 30 år. Renten aftales endeligt, når KommuneKredit modtager udskrift af kommunalbestyrelsens mødereferat.

Kommunens finansielle strategi foreskriver, at mindst 30 % af kommunens lånoptagelse skal være fastforrentet. Den nuværende fordeling er 77 % fastforrentede lån og 23 % variable lån. Kommunen efterlever således den finansielle strategi.

Tidsplan

Efter vedtagelsen i kommunalbestyrelsen optages lånene umiddelbart herefter.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Sagen beskriver udgangspunktet for den kommende budgetlægning for 2025 (2026-2028).

Sagen gør både status på de økonomiske forudsætninger for kommunerne generelt, og på den aktuelle økonomiske situation i Rødovre Kommune. Der fastsættes på denne baggrund et foreløbigt måltal for effektiviseringer og budgetreduktioner. Endelig gives en introduktion til tre udvalgte større initiativer om velfærdsfornyelse i indsatsen om ”råd til fremtidens velfærd”.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomisk udgangspunkt for kommunerne generelt

Budgettet for 2024 (2025-2027) blev vedtaget 3. oktober 2023. Vejen til et budget i balance var præget af fortsat usikkerhed om udviklingen i samfundsøkonomien, snævre rammer i Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL og drypvis og usikker information om kommunernes indtægtsside. Samtidig er der et stigende gab mellem borgernes forventninger til den leverede service og det offentlige forbrugs udvikling.

I disse år er den kommunale service også påvirket af det stigende gab mellem væksten i det offentlige forbrug sammenlignet med udviklingen i forbrugsmuligheden hos private. Dette ”forventningsgab” er ifølge tænketanken Kraka opstået, fordi væksten i det offentlige forbrug pr. borger har været tæt på nul siden 2010 og KL skønner, at det kommunale ”forventningsgab” er i størrelsesordenen 28,5 mia. kr. fra 2010-2022, dvs. at kommunernes forbrug skulle forøges med 28,5 mia. kr., såfremt forventninger om at det offentlige forbrug følger det private forbrug skulle imødekommes. Der er stor usikkerhed knyttet til denne form for opgørelser. Tallenes størrelse indikerer imidlertid, at der påhviler Kommunalbestyrelserne en stor opgave med omstilling og prioritering af de kommunale serviceydelser, for at leve op til borgernes forventninger til offentlige ydelser.

De seneste år har inflationen været på sit højeste i næsten 40 år. Det har også kunnet mærkes på kommunernes købekraft og overordnede økonomi. Økonomiministeriets seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2023 viste dog en forventning om bedring, både for 2023 og 2024. I 2022 tabte kommunerne samlet set 1,9 mia. kr. i pris- og lønregulering som følge af den metode som staten ligger til grund for reguleringen, men i 2023 er det aktuelle skøn baseret på Økonomisk Redegørelse fra december, at kommunerne omvendt har fået frigjort omkring 0,6 mia. kr. ved samme metode, på grund af lavere pris- og lønvækst end forventet.

I den Økonomiske Redegørelse fra december blev der ligeledes skruet op for skønnet for forventningerne til det kommunale skattegrundlag i 2024. Samlet er forventningen opjusteret med 16 mia. kr. på landsplan siden skønnet i august måned, som er udgangspunktet for budget 2024. En opjustering af forventningerne i forhold til 2024 har betydning for både det kommende statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2025 og skønnet for den eventuelle gevinst ved selvbudgettering.

Udgiftspresset på det specialiserede socialområde har for kommunerne under ét haft en stigende tendens de seneste år. I 2024 har kommunerne under ét øget budgetterne til det specialiserede socialområde med 1,6 mia. kr. I Økonomiaftalerne mellem KL og Regeringen har kommunerne ikke modtaget serviceramme og finansiering til at dække den øgede aktivitet. I stedet har der de seneste år været udtrykt forståelse for, at kommunerne som følge af de stigende udgifter, har måtte foretage svære prioriteringsøvelser, ligesom der med Økonomiaftalen for 2022 blev nedsat et ekspertudvalg med det formål at give anbefalinger til at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. Til budgetlægningen for 2025 afventes anbefalingerne fra ekspertudvalget, der forventes at blive fremlagt i marts måned. Fokus ventes at være på, hvordan kommunernes vækst på det specialiserede socialområde kan reduceres igennem nye redskaber til at styre økonomien på det specialiserede socialområde. Det er ikke forventningen, at der i den kommende Økonomiaftale bliver tale om et økonomisk løft til kommunerne for det stigende udgiftspres på området.

Endelig har Regeringen frem mod 2030 pålagt kommunerne at finde større besparelser på administration og på jobcentrene. Regeringen og KL er enige om, at der skal findes konkrete regelforenklinger, for at besparelserne skal kunne indfries. KL har meddelt at de første af disse forventes at komme i løbet af foråret.
Til 2024 blev kommunernes serviceramme reduceret med 1 mia. kr. som følge af besparelserne. Det er fortsat uvist, hvor meget kommunerne forventes at skulle spare frem mod 2025.

Økonomisk udgangspunkt Rødovre Kommune

Rødovre Kommune oplever i disse år stor tilflytning af nye borgere. Det er positivt fordi flere borgere på sigt betyder flere indtægter til kommunen i form af både skat, tilskud og udligning. Tilflytningen betyder omvendt også, at kommunen har et stort behov for råderum til at kunne tilvejebringe den nødvendige kapacitet i kommunens institutioner og tilbud. Der skal både investeres i større fysisk kapacitet (anlæg) og der skal samtidig sikres midler til at drive tilbuddene og håndtere den ekstra aktivitet (drift).

Til den kommende budgetproces skal der derfor i lighed med tidligere år arbejdes på at finde forslag til frigørelse af økonomisk råderum.

Måltal for forslag til effektiviseringer og servicereduktioner

Kommunalbestyrelsen besluttede med budgetaftalen for 2024 at der umiddelbart efter budgetaftalen blev igangsat et målrettet arbejde med at finde besparelser for 1 pct. i budgetprocessen 2025, svarende til 25 mio. kr. (beregnet på kommunens serviceudgifter). Arbejdet skulle frembringe forslag til målrettede udgiftsreduktioner, og samtidigt tage højde for almindelig opdrift på særligt de store velfærdsområder. Det endelige måltal for behovet afhænger blandt andet af udviklingen i likviditeten samt den forventede demografiske vækst i budget 2025.

Det foreslås, at det foreløbige måltal for, hvor meget kommunen samlet set skal finde effektiviserings- og servicereduktionsforslag for fastsættes til 25-35 mio. kr. Det foreløbige måltal er højere end 1 pct., og er fastsat på baggrund af følgende:

• et stigende antal borgere i kommunen medfører et stigende udgiftsniveau. Der er i det seneste budget afsat en stigende udgift mellem 2024 og 2025 på 31 mio. kr. i ren demografifremskrivning. Dette beløb genbesøges både i forbindelse med den nye befolkningsprognose der forelægges Økonomiudvalget i martsmøderækken, ligesom prognosen inden sommerferien bliver efterprøvet ift. den faktiske udvikling i det første halvår af 2024.
• Hertil kommer, at kompensationen for den hurtige befolkningsvækst på indtægtssiden ikke kan forventes at følge samme tempo som presset på udgiftssiden.
• Det specialiserede socialområde forventes fortsat at være under et betydeligt udgiftspres.
  Budgettet i 2024 blev løftet med samlet set 25 mio. kr. på det specialiserede børne- og ungeområde og på voksenspecialområdet.
• På kommunens indtægtsside er der usikkerhed om, hvad de nye ejendomsvurderinger vil komme til at betyde fremadrettet.

Måltallet på 25-35 mio. kr. vil løbende blive genbesøgt efterhånden som der kommer ny viden om udgiftsniveau, den faktiske befolkningsudvikling og indtægtssiden.

Råd til fremtidens velfærd

Som det blev besluttet med budget 2024, har forvaltningen umiddelbart efter budgetvedtagelsen igangsat en målrettet proces med at finde besparelser til budget 2025. Der foreslås på den baggrund tre større, målrettede temaer til processen inden for et samlet tema om ”Råd til Fremtidens Velfærd”.

Fællesnævneren for alle tre temaer er, at der er tale om faglige strategiske og tværgående omlægninger, der kan kræve investeringer på kort sigt for at opnå en gevinst på længere sigt.

Der er igangsat processer omkring alle tre temaer, hvor potentialer undersøges med afsæt i data, analyser og via borger/brugerfokus. De tre temaer vil være omdrejningspunktet på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 3.-4. maj, men har forskellige afsæt, og der er derfor tilrettelagt særkilte målrettede processer for inddragelse i løbet af 1. halvår 2024.

De tre temaer er:

• Styrket samarbejde om børn og unge

Temaet tager sit afsæt i, at der er stadigt flere børn og unge i alvorlig mistrivsel og/eller der har et bekymrende skolefravær. Der er derfor behov for en reel omlægning af praksis til en bedre, tættere og tværgående indsats for at sikre tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel og social udsathed hos børn og unge i alderen 0-18/25 år. Arbejdet skal ses i sammenhæng med budgetresolutionen for 2023 om børne- og socialområdet.

Målene med indsatserne er at færre børn/unge har skolevægring, at en øget andel børn/unge kan fastholdes i almenområdet, at der er færre børn/unge i skole-dagbehandling, og at færre unge over 16 år er på overførselsindkomst.

Der er iværksat en proces, hvor der på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Social-og Sundhedsforvaltningen opsamles viden og læring på tværs bl.a. omkring børn og unges fravær i skole og dagtilbud herunder praksis for brug af skole-dagbehandling, og der arbejdes med prøvehandlinger bl.a. i forhold til tidlig forebyggende indsatser.

• Kloge kvadratmeter

Dette tema har til formål at sørge for, at de tilgængelige kvadratmeter i kommunen udnyttes bedst muligt. Dette skal ses i lyset af væksten i antallet af borgere i de kommende år, og behovet for større kapacitet i kommunens institutioner og tilbud. Processen skal dermed være medvirkende til at styrke mulighederne for udnyttelse af de tilgængelige lokaler og faciliteter, således at de kan bruges af flere og på den måde bidrage til at mindske presset på kvadratmetrene i kommunen. Der skal derfor med indsatsen skabes synergieffekter for vores borgere og medarbejdere, ved at udnytte lokaler optimalt samt til flere funktioner og til nye fællesskaber på tværs af fagligheder, alder og social gruppe.

Der er iværksat en proces på tværs af forvaltningerne, hvor der arbejdes med kortlægning og analyse af anvendelsesgraden på kommunens matrikler, koblingen til eksisterende planer, ligesom der vil være dialog med brugere om behov for kvadratmeter og blive kigget på erfaringer fra andre kommuner.

• Fremtidens ældreområde

Afsættet for det tredje tema er det stigende antal ældre med mere komplekse plejebehov, opgaveglidningen fra hospitaler/regioner samt rekrutteringsvanskeligheder koblet med stigende faglige krav i opgaveløsningen på ældreområdet.

Indsatserne vil fokusere på at skabe mulighed for, at borgerne kan leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt, at borgere understøttes i at kunne klare en hverdag uden hjælp, sikre en tidlig opsporing og igangsættelse af forebyggende tiltag så funktionsniveauet fastholdes eller genvindes, samt bidrage til at understøtte borgerens selvbestemmelse og trivsel, når det viser sig at behovet for hjælp er nødvendigt.

Der er iværksat en proces, hvor der skabes rum til inddragelse af borgere, medarbejdere og øvrige interessenter i forhold til kommende generationers ønsker, fremtidens behov og potentialer, ligesom der kigges på erfaringer fra andre kommuner. Hertil afholdes bl.a. to åbne politiske temamøder i henholdsvis april og juni.

Der er ikke i udgangspunktet fastsat specifikke måltal for omfanget af effektiviseringer, som de tre temaer isoleret set skal tilvejebringe. Det vil indgå i den samlede budgetproces. Det forventes, at nogle tiltag vil have en lidt længere horisont for at tilvejebringe effektiviseringer.

Anlæg

I Budget 2024 blev der gennemført en omfattende prioritering af den langsigtede investeringsplan for at frigive midler til kapacitetsudbygning på skoler og dagtilbud. Desuden påvirker prisstigninger og forsyningsudfordringer mulighederne for at gennemføre anlægsprojekter inden for det afsatte budget og den besluttede tidshorisont.

Budgetforslag 2025 vil tage udgangspunkt i den investeringsplan, der blev vedtaget med budget 2024. I forlængelse heraf, er der i budgetprocessen behov for et fokus på følgende temaer i forbindelse med den langsigtede investeringsplan:

• Tæt opfølgning på behovet for kapacitetsudbygning på skoler og dagtilbud, herunder periodisering af konkrete projekter.
• Pris- og konjunkturudviklingens betydning for allerede igangsatte anlægsprojekter, samt også kommende projekter i den langsigtede investeringsplan.
• Muligheder for anlægsinvesteringer, der vil medføre en gevinst på længere sigt, herunder hjemtagningsstrategien på det specialiserede socialområde og ovennævnte temaer i Råd til Fremtidens Velfærd.
• Prioriteringsbehov på baggrund af udviklingen i kommunens generelle økonomiske situation.
• Generel periodisering af de konkrete anlægsprojekter i den langsigtede investeringsplan på grundlag af faglige vurderinger. I forlængelse af Vives anbefalinger om god anlægsstyring fremlægges der to årlige sager for Kommunalbestyrelsen om reperiodisering af anlægsprojekter i marts og juni, der vil indgå som grundlag for budgetlægningen. Målet med reperiodiseringen er at bidrage til en realistisk budgetlægning af anlægsinvesteringerne og dermed forbedre kommunens likviditetsstyring.
• Herunder er der på fjernvarmeområdet afsat 1,3 mia. kr. i 2025-2028, og selv mindre prisstigninger på området kan føre til, at der skal tages stilling til finansieringen. Udbygningen finansieres løbende af byggekredit og generelt af lånoptag, men der er ikke pr. automatik fuld lånefinansiering af fjernvarmeinvesteringer, da evt. driftsoverskud på fjernvarmen reducerer lånemuligheden.

Det budgetlagte anlægsniveau på det skattefinansierede område er på nuværende tidspunkt 249 mio. kr. i 2025, 479 mio. kr. i 2026, 172 mio. kr. i 2027 og 226 mio. kr. i 2028. Niveauet kan primært henføres til de besluttede udbygninger på skole- og dagtilbudsområdet som følge af befolkningsvæksten og for 2026 særligt opførelsen af ny administrationsbygning.

Det vurderes, at der i budgetprocessen skal sigtes efter et anlægsniveau (anlægsrammen) i 2025 på 180-200 mio. kr., af hensyn til at fastholde den positive udvikling i kommunens likviditet og i lyset af, at KLs vejledende anlægsramme for Rødovre Kommune i 2024 udgjorde 127 mio. kr. Udgifter på forsyningsområdet, herunder til udbygning af fjernvarme, er ikke omfattet af dette.

I lyset af ovennævnte problemstillinger vurderes det, at der er begrænsede muligheder for at igangsætte nye anlægsprojekter. Det betyder, at hvis der er ønsker til anlæg, så skal øgede anlægsudgifter modsvares af reducerede anlægsudgifter på andre områder. Alternativt skal de øgede anlægsudgifter finansieres ved reduktion af driftsudgifterne.

Likviditet

Rødovre Kommune har i 2022 og 2023 haft en faldende gennemsnitslikviditet, og ved udgangen af 2023 var likviditeten 145,9 mio. kr. Dermed er kommunens gennemsnitslikviditet aktuelt under den politisk fastsatte minimumsgrænse på 150 mio. kr.

Likviditeten har været faldende bl.a. som følge af:

• Merforbrug på driften i både 2022 og 2023. I 2022 var der et merforbrug på serviceudgifterne på knap 43 mio. kr., og det tegner til at blive af samme størrelsesorden i regnskabet for 2023. Staben for Økonomi og Personale vil i martsmøderækken fremlægge en Økonomisk Oversigt der særligt fokuserer på regnskabsresultatet, herunder merforbruget på driften.
• Derudover har det været nødvendigt at fremlægge tillægsbevillinger på anlæg i løbet af året, på grund af periodeforskydninger mv. I 2022 blev der givet tillægsbevillinger på 44 mio. kr., og i 2023 blev der ligeledes givet tillægsbevillinger på 57,5 mio. kr. Det skal ses i lyset af behovet for mange og store anlægsprojekter. Tillægsbevillinger i løbet af året repræsenterer imidlertid en uplanlagt forbrugsmulighed, der kan vanskeliggøre styringen og prognosticeringen af likviditetsudviklingen. Hertil kommer at Rødovre Kommune primært på grund af befolkningsvæksten har en stor anlægsportefølje. Det giver i sig selv et behov for en konsolideret likviditet.

Budgetprocessen for 2024 havde konsolidering af likviditeten som særligt fokusområde og i budgettet for 2024 er der derfor også planlagt med en større kasseopbygning på 104 mio. kr., hvilket betyder at det forventes at likviditeten ultimo 2024 vil være forbedret. Det er forventningen, at gennemsnitslikviditeten er 230 mio. kr. pr. ultimo januar 2025, under forudsætning af at budgettet holder.

Denne forventning baserer sig på det oprindelige budget. Det er derfor vigtigt, at likviditetsudviklingen fortsat følges nøje i 2024, og at det også i budgetprocessen for 2025 fortsat er et særligt fokusområde at konsolidere likviditeten.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

I forhold til seneste sag i januarmøderækken, er det tilføjet i tidsplanen, at kommunalbestyrelsen indkaldes til budgetorientering fredag den 16. august kl. 15.00.

Forberedelse af budgettet

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 3.- 4. maj 2024.

Økonomiudvalget behandler sag om de økonomiske rammebetingelser for budgetlægningen: 22. maj 2024.

Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2025: 12. juni 2024.

Budgetorientering for Kommunalbestyrelsen: 16. august 2024 kl. 15.00.

Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen, og høringsperiode om budgetforslaget starter: 19. august 2024.

Høringsperiode for budgetforslaget slutter: 30. august 2024.

Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling

Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 28. august 2024.

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 28. august 2024.

Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2024.

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 3. september 2024.

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 16. september 2024.

Politisk 2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 25. september 2024.

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 1. oktober 2024.

Budgetpublikationen offentliggøres: 4. november 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Anlægsregnskab for monopolbrudsprojektet gennemført i årene 2013-2023 i Rødovre Kommune. Projektet udløb af en fælleskommunal indsats, hvor kommunerne, KL og KOMBIT i perioden 2010-2022 gennemførte et ”monopolbrud” på it-området. I Rødovre Kommune afsluttedes projektet med arkiveringen af "KMD Sag" i december 2023, der var det sidste af de gamle monopolbrudssystemer, der blev udfaset som følge af monopolbruddet. Projektregnskabets samlede resultat er et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at regnskabet for monopolbruddet godkendes, samt
2. at mindreforbruget på 0,9 mio. kr. tilgår kassebeholdningen

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

I perioden fra 2013 til 2023 har Rødovre Kommune gennemført det såkaldte monopolbrudsprojekt, der har haft til formål at mindske afhængigheden af KMD som leverandør på en række forretningskritiske it-systemer.

Projektet er den direkte udløber af en fælleskommunal indsats, hvor kommunerne, KL og KOMBIT i perioden 2010-2022, gennemførte et ”monopolbrud” på it-området. Der var tale om en omfattende proces for at bryde KMD’s monopol og en gennemgribende modernisering af sektoren via en række nye, billigere og bedre it-løsninger på vigtige samfundsområder. Kommunerne har med dette arbejde fået nye sagsoverbliks-, kontanthjælps-, og sygedagpengeløsninger, samt et robust fundament for yderligere digitalisering med den fælleskommunale it-infrastruktur.

I Rødovre Kommune afsluttedes projektet med arkiveringen af "KMD Sag" i december 2023, der var det sidste system, der blev udfaset som følge af monopolbruddet.

Monopolbruddet var finansieret fælleskommunalt med midler fra salget af KMD til en kapitalfond i 2009 og Rødovre andel var i alt kr. 3.060.483.

Udgifterne i anlægsregnskabet kan nedbrydes i følgende overskrifter:

It-anskaffelser, der dækker over udgifter forbundet med anskaffelsen af de nye it-løsninger og anskaffelse af it-komponenter, der skulle sikre, at Rødovre Kommunes var klar til den nye fælleskommunale it-infrastruktur.

Exit og arkivering, der dækker over udgifter forbundet med at udfase og arkivere de gamle monopolsystemer.

Uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere i forbindelse med udskiftning af it-systemer.

Løn til projektkoordinator, der dækker over lønudgifter til en projektansat koordinator i forbindelse med overgangen til de nye kontanthjælps-, og sygedagpengeløsninger.

• Anlægsbevilling: kr. 3.060.483
• It-anskaffelser: kr. 1.542.159
• Exit og arkivering: kr. 207.834
• Uddannelse og kompetenceudvikling: kr. 174.373
• Løn til projektkoordinator: kr. 203.350
• Mindreforbrug: kr. 932.767

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019, kapitel 1).

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på kr. 932.767 tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Siden 2018 har det været muligt at indefryse grundskylden. Det har været et kommunalt anliggende frem til 1. januar 2024, hvor staten har overtaget gældsforpligtelsen. Kommunen har haft mulighed for at finansiere indefrysningen ved at optage lån svarende til den kontinuerlige forøgelse af indefrysningen frem til den 31. december 2022 på total 72,3 mio. kr.

Kommunen har været i kontakt med Kommunernes Landsforening (KL) for at få afklaret, hvordan og hvornår staten indfrier lånene eller afregner til kommunen således, at kommunens lån i KommuneKredit kan indfries. KL oplyser, at det bliver sidst i 2026 eller nok først primo 2027. I afregningen på det tidspunkt bliver der modregnet borgernes helt eller delvist afviklede gæld vedrørende indefrysning af grundskylden. Opgørelsen af borgernes afvikling af gæld viser, at den er stigende, hvorfor det må antages med nuværende udvikling, at statens afregning i 2027 kan blive mindre end kommunens samlede nuværende låneoptagelse.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog i 2018 en midlertidig indefrysning af grundskyld. Lånene har været et kommunalt tilgodehavende frem til, at de overdrages til staten pr. 1. januar 2024. Det vil sige, at staten overtager gældsforpligtelsen. Indefrysningen har kommunen mulighed for at finansiere ved at optage lån i KommuneKredit.

Kommunen har optaget følgende lån i KommuneKredit på sammenlagt 72,3 mio. kr., som fremgår af vedhæftede bilag.

De 72,3 mio. kr. svarede til den samlede indefrysning af grundskyld den 31. december 2022. Alle lån er 10-årige stående lån, hvorfor der alene betales renter i låneperioden.

Den samlede indefrysning pr. 31. december 2023 er på 87,9 mio. kr., hvilket er saldoen på det tidspunkt, hvor staten overtager borgernes gældsforpligtelser via indefrysning af grundskyld. Det er en stigning i 2023 på 15,6 mio. kr.

Da kommunen ikke har modtaget nogle retningslinjer om hvornår og hvordan staten foretager den samlede afregning til kommunerne, har Stab for Økonomi og Personale henvendt sig til KL med spørgsmålet.

KL oplyser, at rent praktisk foretages afregningen på én gang, når vurderingsmyndighederne har udsendt de sidste vurderinger med virkning for skatteårene 2021-2023, og kommunerne har haft mulighed for at foretage eventuelle efterreguleringer. De sidste vurderinger med virkning for skatteårene 2021-2023 udsendes og efterreguleres ifølge aktuel tidsplan på et tidspunkt i 2026. Hvor hurtigt der herefter kan foretages en afregning til kommunerne vides ikke pt., men KL vurderer, at ultimo 2026/primo 2027 er et foreløbigt bud. Tidsplanen er behæftet med usikkerhed. KL oplyser yderligere, at der indgår ikke særlige bestemmelser i lovgivningen om indfrielse af kommunernes lån i KommuneKredit.

Dog oplyser KL, at kommunernes saldo ændres (nedskrives) med ejendomssalg, frivillig indbetaling og dødsfald, hvilket har indflydelse på den indefrosne grundskyld frem til og med 2023 forud for den endelige afregning til kommunen.

Det skal bemærkes, at ved lovændring er der givet mulighed for, at borgerne fra den 1. maj 2021 både kan betale den allerede indefrosne grundskyld samt de kommende stigninger. Borgernes indbetalinger tilgår løbende kommunekassen.

Omfanget af indbetalinger er herefter steget markant. I perioden 2018-2023 har borgerne samlet set indbetalt 16,6 mio. kr., mens der alene i 2023 blev indbetalt 5,2 mio. kr. I 2024 er der frem til den 24. januar sket indbetalinger for 0,8 mio. kr. Indbetalingerne for årene 2018 til 2023 fremgår af vedhæftede bilag.

Det forventes med nuværende udvikling, at statens afregning i 2027 bliver mindre end kommunens samlede låneoptagelse.

Hvis det viser sig, at situationen ændres væsentligt inden statens indfrielse af gælden, kan der overvejes eventuel låneoptagelse.

Lov- og plangrundlag

Muligheden for at optage lån er jf. den kommunale styrelseslov § 41 (LBK nr. 47 af 15. januar 2019) og bekendtgørelse om kommunernes låntagning mv. (BEK nr. 1714 af 13. december 2023).

Økonomiske konsekvenser

Kommunen har mulighed for at optage et lån på 15,6 mio. kr., svarende til stigningen i indefrysning af grundskyld mellem den 31. december 2022 til 31. december 2023. Beløbet vil give en forbedret likviditet indtil afregningen af lånene i 2027.

Men som det fremgår af bilaget der viser indbetalingerne fra 2018-2023, så er sandsynligheden for, at indbetalingerne i 2024 og frem til statens afregning er mellem 6 til 8 mio. kr. årligt, hvilket indikerer, at afregningen kommer til at ligge på det samlede nuværende låneoptag på 72 mio. kr. eller lavere. Det vil således også give et ekstraordinært træk på likviditeten på afregningstidspunktet på forskellen på de samlede lån i KommuneKredit og statens afregning.

Et 10-årigt stående lån frem til primo 2027 har en samlet renteudgift på ca. 1,9 mio. kr.

Ud fra det samlede økonomiske billede på nuværende tidspunkt, er det Stab for Økonomi og Personales vurdering, at kommunen bør undlade at optage yderligere lån vedrørende indefrysning af grundskyld.

Tidsplan

Stab for Økonomi og Personale foretager ikke yderligere på nuværende tidspunkt vedrørende låneoptagelse efter behandlingen i ØU.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget præsenteres månedligt for et overblik over kommunen aktuelle økonomi. Økonomisk Oversigt giver et overblik over det foreløbige regnskab 2023, herunder en opfølgning på likviditeten pr. ultimo januar 2023.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomiske Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Indstilles godkendt.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.