Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Orientering om samarbejdet efter første års drift i Hovedstadssamarbejdet mod social dumping (se bilag 1).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Startredegørelsen for Lokalplan 148A, danner grundlag for udarbejdelse af en revideret udgave af Lokalplan 148. Formålet med revisionen er at lempe og/eller præcisere en del af bestemmelserne, samtidig med at lokalplanområdets grønne og åbne karakter fastholdes.

Sagen forelægges til orientering i Klima- og Naturudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 148A vedtages, med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 35:

Anbefales.

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 14. maj 2024, pkt. 18:

Orientering taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik og Miljøudvalget og Klima- og Naturudvalget, havde den 15. august 2023, en fælles temadrøftelse af Lokalplan 148. På baggrund af de politiske ønsker om tilpasning af lokalplanen, samt de erfaringer Teknisk Forvaltning har gjort med administration af lokalplanen, blev det besluttet at revidere og opdatere Lokalplan 148, så den bliver mindre restriktiv. Grundet revisionens omfang, er det vurderet hensigtsmæssigt, at foretage en gennemskrivning af hele lokalplanen, så den også opdateres med nyeste bestemmelser fra anden lovgivning.

Ændringerne i Lokalplan 148A i forhold til den oprindelige Lokalplan 148 vil dreje sig om nedenstående 8 punkter:

1. Bestemmelsen om byggelinjer lempes, så det bliver muligt at opføre en åben carport i forhaven.
2. Bestemmelsen om belægning lempes og præciseres.
3. Bestemmelser om hegn lempes og præciseres, så det bliver muligt at etablere begrønnede støjhegn ved støjbelastede boliger.
4. Bestemmelser om solenergi lempes, så der ikke længere er krav til farven på solcellerne.
5. Bestemmelser om ventilationsanlæg, varmepumper o.lign. tekniske anlæg tilføjes en henvisning til Energistyrelsens råd om forebyggelse af støjgener.
6. Bestemmelser om antenner lempes.
7. Bestemmelser om renovation lempes, så der ikke længere er krav om visuel afskærmning, og tilføjes en henvisning om Rødovre Kommunes affaldsregulativ.
8. Kortbilag suppleres med et bilag med konkret udpegning af de bevaringsværdige træer, der ikke må fældes, stynes eller lignende. Udpegningen af de bevaringsværdige træer sker på grundlag af en landskabsfaglig registrering af træer i kombination med input fra borgerne om, hvilke træer, de finder værdifulde.

Inddragelse
I løbet af sommeren vil borgerne og andre interesserede få mulighed for at komme med forslag til udpegningen af bevaringsværdige træer. Teknisk Forvaltning etablerer en løsning via rk.dk, hvor borgere kan markere træernes placering.

I efteråret, når registreringen af træer er færdig, inddrages SAGIR inden forslaget til Lokalplan 148A færdiggøres og forelægges til politisk behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Resultaterne af træregistreringen forventes forelagt Klima- og Naturudvalget forud for Teknik- og Miljøudvalgets behandling af lokalplanforslaget.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Udpegning af bevaringsværdige træer: Sommer 2024.
Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 148A: Efterår 2024.
Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 148A i otte uger: Vinter 2024.
Endelig vedtagelse af Lokalplan 148A: Vinter 2024/2025.
Offentliggørelse af Lokalplan 148A: Forår 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Grundejer; den almene boligforeningen (AAB) ønsker at opføre et nyt fælleshus med tilhørende udearealer for Afdeling 43, som i dag omfatter 300 etageboliger i Ruskær og Ulkær.

Det nye fælleshus vil sandsynligvis medføre nedrivning af et garageanlæg med 40 garager (om en bevaring er mulig vil blive vurderet i lokalplanfasen).

Med henblik på at søge Landsbyggefonden om renoveringsstøtte, har AAB ladet udarbejde en Helhedsplan af 2023 som omfatter forslag og idéer til, hvordan boligområdets eksisterende kvaliteter kan sikres, samt hvordan en omfattende renovering af bebyggelsen og boligerne kan fremtidssikre området. AABs ansøgnning om godkendelse af Skema A for helhedsplanen behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen samtidig med nærværende sag vedr. startredegørelsen for Lokalplan 158 som i hovedtræk beskriver det forventede indhold i planforslaget og planprocessen. Fælleshuset er en del af AABs helhedsplan.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen til Lokalplan 158 for et fælleshus til AAB Afdeling 43 vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 158.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 36:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

AAB og Afdeling 43s ønske er, at værne om miljøet og kulturen i boligafdelingen. Derudover ønsker afdelingen, at fremtidssikre boligområdet ved en udvikling med afsæt i det moderne liv, som det leves nu. Boligerne skal energirenoveres og moderniseres så de bliver tidssvarende og attraktive for både børnefamilier, unge og ældre beboere. Herudover skal der være fokus på social bæredygtighed, hvor mødesteder og fællesskaber har en høj værdi.

En del af helhedsplanens visionen omfatter derfor et nyt fælleshus, der skal imødekomme og understøtte de sociale tiltag i afdelingen.

For at imødekomme ambitionerne om at styrke det sociale fællesskab i boligområdet, anbefales det at udarbejde en lokalplan for et nyt fælleshus.

Kommuneplan
I Kommuneplan 2022 er området omfattet af Byudviklingsområdet Rødovre Syd og beliggende i Rammeområde 6F01 Milestedet – Højhusbebyggelsen Milestedet. Det stationsnære kerneområde er udlagt til blandet- bolig og erhverv til boligområde, kontor- og serviceerhverv og uddannelsesinstitutioner med en bebyggelsesprocent på 40 for området som helhed for bebyggelse i maks. 17 etager og min. 2 etager (for boligbebyggelse). Se startredegørelsens Kortbilag 1.

Lokalplan 108 for boligområdet Milestedet
Området er desuden omfattet af Lokalplan 108 af 2005, hvor bebyggelsesprocenten iht. lokalplanens § 7.1 er fastlagt til 60 for Delområde A (hvor det nye fælleshus foreslås etableret). Se Startredegørelsens Kortbilag 2.

Iht. lokalplanens Kortbilag 3 må mindre fællesbygninger (til detailhandel og institutioner) maks. etableres i én etage.

Startredegørelse
I overensstemmelse med kommuneplanens vision for byudviklingen i Rødovre Syd er lokalplanens overordnede formål at danne grundlag for, at området skal være med til at skabe rammerne for en grøn og sund by, hvor det rige hverdagsliv kan udspille sig. Et byområde, hvor alle oplever et tilhørsforhold og har lyst til at bidrage til et godt lokalsamfund.

For at fremme en grøn udvikling vil det i lokalplanprocessen blive undersøgt, hvilke grønne tiltag, der skal stilles krav til. Det kan eksempelvis være krav om beplantninger, vurdering af om gararebygningerne kan bevares så fælleshuset evt. kan etableres oven på, samt til genbrug af materialer og brugen af bæredygtige materialer.

I lokalplanen fastlægges bestemmelser for bygningens arkitektoniske udtryk og kvalitet, samt at støjdæmpende tiltag implementeres i henhold til dette.

Inddragelse af beboerne
Boligorganisationen AAB har gennemført en involvering af Afdeling 43s beboere, som ud fra et spørgeskema, har givet udtryk for ønsker om et samlende hus til fester, arrangementer, værksteder, gæstebolig og attraktive udearealer. Et fælleshus, hvor beboerne kan mødes på tværs af bebyggelsen.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til lokalplan - december 2024.
Høring i fire uger - januar - februar (uge 2-6) 2025.
Borgermøde - januar 2025 (uge 4).
Endelig vedtagelse af lokalplan - maj 2025.
Offentliggørelse - juni 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført EU-udbud på totalentreprise på ny genbrugsstation. Der er ikke fundet et egnet tilbud, og Teknisk Forvaltning anbefaler, at totalentreprise på ny genbrugsstation genudbydes med en opdateret tidsplan, hvor genbrugsstationen først bliver opført i 2025.

Det foreslås, at selskabsgøre affaldsområdet fra 1. januar 2025, inden den nye genbrugsstation opføres, så der kan opnås fuld momsrefusion for udgifterne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at totalentreprisen genudbydes med opdateret tidsplan,
2. at der igangsættes en proces for selskabsgørelse af affaldsområdet, med undtagelse af myndighedsbehandling, med virkning fra 1. januar 2025 samt
3. at der gives en tillægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 750.000 kr. til oprettelse af et affaldsselskab.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. maj 2024, pkt. 37:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning fik i 2023 udarbejdet et økonomisk overslag for etablering af ny genbrugsstation, ved rådgiver Dines Jørgensen & Co.

På Kommunalbestyrelsens møde den 19. december 2023 (sag nr. 95) blev det godkendt, at Teknisk Forvaltning arbejdede videre med udbud på opgaven som totalentreprise inden for en ramme på 75,9 mio. kr. ekskl. moms.

Teknisk Forvaltning har nu gennemført EU-udbud på totalentreprisen med en forventet ibrugtagning af ny genbrugsstation med udgangen af december 2024.

Tidsplanen for udbudsprocessen har, for at kunne åbne en ny genbrugsstation i 2024, været meget stram. Den forholdsvis korte periode har medført, at flere veletablerede entreprenørfirmaer, som har erfaring med tilsvarende opgaver, har undladt at give bud på opgaven.

Der er modtaget et tilbud, men det indkomne tilbud er ukonditionsmæssigt, da tilbuddet er baseret på en tidligere version af tilbudslisten. Tilbuddet overstiger desuden den økonomiske ramme og er uden konkurrence. Teknisk Forvaltning anbefaler på den baggrund, at opgaven genudbydes med en længere frist til at afgive tilbud på opgaven, så flere vil byde ind.

Moms og selskabsgørelse
Affaldsområdet er et hvile-i-sig-selv område, og det betyder, at et overskud (eller underskud) på området ét år, skal tilbagebetales (eller opkræves) i de efterfølgende år.

I august 2022 blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget om, at affaldsområdet skal selskabsgøres, så affaldsindsamling igen bliver momspligtig. Aftalen blev lavet i forlængelse af landsskatterettens dom om at kommuner ikke må opkræve moms af affaldsindsamlingen, og det er forventningen, at lovgivningen er på plads i 2025. Skattestyrelsen har i 2023 udsendt et styresignal, som fastsætter, at kommunerne fremover ikke længere må opkræve moms af affaldsgebyrer, hvilket for Rødovre Kommune gælder fra 2025, da styresignalet træder i kraft første gang der vedtages nye takster, efter styresignalet blev udsendt i november 2023.

Hvis affaldsindsamlingen fastholdes som en kommunal opgave, vil det betyde at der ikke skal opkræves moms af affaldstaksten, men samtidig også at der ikke kan opnås momsfradrag for udgifter forbundet opførelsen af en ny genbrugsstation, som udgør 19 mio. kr. Hvis der ikke sker en selskabsgørelse af affaldsområdet, vil Rødovre Kommune miste muligheden for at få fradraget på de 19 mio. kr.

Hvis kommunens levering af affaldsydelser selskabsgøres, skal selskabet fremover opkræve moms af affaldstaksten, men samtidig kan der opnås fuldt fradrag for momsudgifter for 19 mio. kr. forbundet med etableringen af den nye genbrugsstation. Det vil ikke være muligt at få dette fradrag, hvis genbrugsstationen etableres i 2025 af kommunen.

Hertil kommer, at kommunen i forbindelse med de nye regler for moms på affaldsområdet, skal opgøre momsopgørelserne fra 2012 til og med 2024. Indtil videre har kommunen indsendt krav om tilbagebetaling for perioden 2012 til 2022 for 13,5 mio. kr. samt krav om en rentegodtgørelse på 7,7 mio. kr., i alt 21,2 mio. kr. til Skattestyrelsen. De efterfølgende opgørelser for 2023 og 2024 skal tillægges nævnte beløb. Det vides ikke endnu hvornår kommunen får beløbet på indtil videre 21,2 mio. kr.  refunderet fra Skattestyrelsen.

Både momsfradraget for genbrugsstationen på 19 mio. kr. og tilbagebetalingen af opkrævet moms i 2012-2024, som pt. udgør 21,2 mio. kr. vil medføre at stigningen i affaldstaksten som følge af at der opføres en ny gebrugsstation for borgerne i Rødovre Kommune reduceres. Momsfradraget vedrørende genbrugsstationen vil kommunen kun modtage, hvis den etableres efter området er selskabsgjort.

Betydning for affaldsgebyret
Etablering af en genbrugsstation til 75,9 mio. kr., som afskrives over 20 år, vil betyde en årlig merudgift på ca. 130 kr. ekskl. moms pr. husstand, hvilket er ca. 70 kr. mere end ved det oprindeligt budgetlagte beløb på 24,6 mio. kr., jf. sag nr. 188 fra 19. december 2023.

Hvis der ikke etableres et affaldsselskab, før genbrugsstationen opføres, vil det betyde, at taksten skal hæves med yderligere ca. 43 kr. årligt fordi kommunen ikke kan få momsfradrag for byggeriet.

Afgørelse i sagen om tilbagebetaling af moms inkl. rentegodtgørelse for 21,2 mio. kr. for årene 2012-2022 fra Skattestyrelsen vil betyde, at taksten kan nedsættes med ca. 50 kr. årligt. Sker dette i 2025 kan den samlede takststigning som følge af den nye genbrugsstation beregnes til ca. 80 kr. årligt. Kommunen har endnu ikke fået tilbagebetalt momsen, og det er uvist, hvornår Skattestyrelsen færdigbehandler sagen.

Gebyret kan dog forventes at blive påvirket yderligere, da der i ovenstående beregninger ikke er taget højde for de udgifter, der dels bortfalder dels kommer til i forbindelse med etablering af et selskab. Den endelige takst vil blive fastlagt i forbindelse med arbejdet forud for etableringen af selskabet.

Det er også muligt at kommunen tilbagebetaler pengene fra Skattestyrelsen til borgerne, når de på et tidspunkt refunderes. Hvis det besluttes at tilbagebetale, vil det samtidig betyde, at der skal ske opkrævning af et helt tilsvarende beløb hos borgerne for at betale for genbrugsstationen. Dermed vil en tilbagebetaling i ét år, når kommunen modtager pengene, blot betyde, at der 1:1 skal opkræves et tilsvarende beløb fremadrettet.

Hvis kommunen vælger den løsning, hvor tilbagebetalingen fra Skattestyrelsen viderebetales direkte til aftagerne af renovationsydelserne, vil aftagerne have et retskrav på at få det korrekte beløb tilbagebetalt. Det betyder, at kommunen skal sikre, at tilbagebetalingsbeløbet stemmer med hvornår (og hvor, hvis der har været interne flytninger) borgeren har boet i kommunen i perioden 2012-2024. Regnestykket vil blive yderligere kompliceret af fx skilsmisser, dødsfald og hvis tidligere borgere er flyttet til udlandet mv. Det vil være vurderingen, at der skal inddrages ekstern bistand for at sikre korrekt tilbagebetaling.

Anbefalinger om selskabets organisering
I forbindelse med det indledende arbejde om oprettelsen af et affaldsselskab har administrationen anmodet Horten Advokatpartnerselskab (Horten) om at undersøge mulighederne for at selskabsgøre kommunens affaldsydelser. Horten skulle afklare, hvordan kommunen skal opfylde de forventede lovkrav til selskabsgørelse af kommunens levering af affaldsydelser. I denne forbindelse skulle Horten undersøge muligheden for at organisere det udskilte selskab, så selskabet styringsmæssigt er så tæt forbundet med kommunen som muligt.

Det er Horten’s vurdering, at kravet om selskabsgørelse kan opfyldes ved, at affaldsaktiviteterne udskilles til et 100 % kommunalt ejet anpartsselskab (ApS) med en ledelsesstruktur, hvor selskabet ledes af en direktion bestående af en administrerende direktør.

Denne løsning er begrænset af selskabslovens regler om medarbejderrepræsentation. Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til det øverste ledelsesorgan (bestyrelse eller tilsynsråd), hvis selskabet i de sidste 3 år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere. 3-årsperioden regnes som hovedregel fra tidspunktet for selskabets registrering. Konstitueringen af en bestyrelse eller tilsynsråd kan således udsættes og blive omfattet af konstitueringsaftalerne i forbindelse med kommunalvalget i 2025.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at det undersøges hvorledes selskabsgørelsen af affaldsområdet, med undtagelse af myndighedsbehandling, kan foretages med virkning fra den 1. januar 2025.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 142 Islevdal erhvervskvarter.
Lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 om merværdiafgift (momsloven).
Folketingets aftale om Selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser, 30. august 2022.
Styresignal - Momslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og 3 – om kommunale renovationsydelser af 3. november 2023.

Økonomiske konsekvenser

Det forventes, at udgifter til rådgivning og oprettelse af et nyt selskab beløber sig til 0,5-1,0 mio. kr., hvorfor der med sagen afsættes en bevilling til dette. Udgifter til oprettelse af affaldsselskab på 0,75 mio. kr. vedrører konto 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

2. kvartal 2024: Totalentreprise på ny genbrugsstation genudbydes.
3. kvartal 2024: Sag om selskabsgørelse af affaldsområdet, hvor den endelige udformning af selskabet godkendes med opstart den 1. januar 2025.
4. kvartal 2024: Sag om kontrakt på ny genbrugsstation.
1. kvartal 2025 - ultimo 2025: Etablering af ny genbrugsstation.
2. kvartal 2025: Sag om fremtidige åbningstider herunder ubemandet åbningstid i morgen- og aftentimerne.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder 2024 på ældre- og omsorgsområdet til godkendelse efter høring i rådene.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024 godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 29:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne blev drøftet på mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2024 (sag nr. 13). Udvalget besluttede, at kvalitetsstandarderne skulle sendes i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 12. marts 2024. På mødet deltog repræsentanter fra Udsatterådet, Integrationsrådet og Seniorrådet. Handicaprådet var ikke repræsenteret. Udsatterådet, Seniorrådet og Integrationsrådet har benyttet sig af muligheden for at fremsende skriftlige høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Høringssvarene giver kun anledning til mindre tekstnære præciseringer. Alle tre råd har bemærkninger i forhold til den digitale udvikling, som stiller store krav til borgerne, og kan være en udfordring særligt for ældre og sårbare borgere. Derudover påtaler Seniorrådet besparelserne på ældreområdet vedtaget med budget 2024.

Udsatterådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• At der tages stilling til, hvad man gør med borgere, som ikke selv er i stand til at håndtere elektronisk kommunikation i.f.t. bestillinger, indkøb m.m.
• At egen læge, med borgerens samtykke, orienteres om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til elektronisk kommunikation: Borgere med digitale udfordringer kan visiteres til indkøbsordningen, og få hjælp til udfyldelse af bestillingsseddel til de leverandører som Rødovre Kommune samarbejder med om indkøbsordningen.

Generelt kan det bemærkes, at borgere som ikke har mulighed for at få digital hjælp af pårørende eller øvrige personer i deres netværk, kan henvende sig til ”Mød mig”, som er Rødovre Kommunes tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor man kan få hjælp til blandt andet økonomi, E-boks og andre udfordringer, man står alene med i hverdagen. Endvidere er der en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for at deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside.

Orientering af egen læge om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb: Beskrivelse af kommunikationen mellem det kommunale ældre- og omsorgsområde og borgerens egen læge er ikke en del af kvalitetsstandarderne. Der er faste arbejdsgange for den gode korrespondance mellem kommuner og almen praksis, hvor der tages hensyn til kvalitet og sammenhæng i patientforløb samt målet om hensigtsmæssig anvendelse af de sundhedsprofessionelles tid.

Integrationsrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande omfatter ca. 10 % i Rødovre. 7,5 % af alle borgere er fritaget for digital post. Det opleves dog, at 1/3 af borgerne er utrygge, når der skal arbejdes digitalt. Der bør være fokus på, at sårbare borgere kan have behov for øget hjælp generelt – og særligt i forhold til det digitale. Det skal der være personale til.
• Integrationsrådet ser en udfordring i udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen. Der er mange ufaglærte medarbejdere på området. De får et introduktionskursus, når de starter i job. Jf. tidligere evalueringer er det dog ikke tiltrækkeligt til at undgå udfordringer – f.eks. i forhold til et manglende ”fælles sprog” mv. Det bør også have opmærksomhed.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til det digitale: Se kommentaren oven for til hjælp til elektronisk kommunikation.

Udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen: Det tilstræbes altid, at medarbejderne, der yder pleje og omsorg har en sundhedsfaglig uddannelse. I de tilfælde hvor der anvendes ufaglærte medarbejdere, har de modtaget et internt kursus, der giver grundlæggende viden om fx respektfuld og værdig kommunikation, hygiejne, smitteforebyggelse samt grundlæggende viden om de almindelige tegn ved aldringsprocessen, herunder forståelse for begrebet livskvalitet samt motivation. Endvidere bliver de introduceret til grundlæggende viden om relevant lovgivning på området, herunder tavshedspligt og ret til selvbestemmelse.

I 2023 er indsatsen ”Når I skal ind i mit hjem” overgået fra projekt til drift. Der er blandt andet indført et første møde med borgerne. Her udleveres pjecen ”Når I skal ind i mit hjem”, som understøtter en forventningsafstemning omkring den støtte og hjælp, som borgeren er bevilget. Indsatsen støtter op om udmøntningen af kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• Seniorrådet finder det komplet uacceptabelt, at der kun kan visiteres til enten en udvendig - eller indvendig rengøring af toilettet. Det er uhygiejnisk og hører sig ikke til i 2024, at borgeren skal vente på, at få renset de visiterede sider af toilettet. I sundhedsfaglig sammenhæng er det alment kendt at fæces smitter og sker ved, at virus optages gennem munden og at virus typisk overføres fra opkast eller afføring. Som følge heraf opfordrer vi kraftigt til, at få prioriteret en fuldstændig toiletrengøring indskrevet i kvalitetsstandarderne.
• Ligeledes finder vi det bekymrende, at der ikke længere bevilliges indkøbsordning til de borgere der benytter egen PC, men også til dem, som har digitale udfordringer, da alt i hverdagen er gennemdigitaliseret.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Rengøringsniveauet: Støtte og hjælp til rengøring ydes altid efter en konkret og individuel faglig vurdering af den enkelte borgers behov. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med rengøring, og forsøger i det omfang, det er muligt, at give borgeren en aktiv rolle i opgaverne. Der er tre niveauer af rengøring i Rødovre Kommune: Let, moderat og svær. Niveauerne tildeles ud fra en vurdering af, hvilke specifikke aktiviteter i rengøringen, som borgeren ikke selv kan eller kun meget vanskeligt selv kan varetage. Hvis en borger er visiteret til let rengøring omfatter det rengøring af ydre toiletkumme ud fra en antagelse om, at borgerne selv kan stå for rengøring af den indre toiletkumme. Hvis en borger er visiteret til moderat eller svær rengøring omfatter det rengøring af hele toiletkummen ud fra en antagelse om, at borgeren ikke selv er i stand til at varetage dette.

Borgere kan endvidere blive visiteret til praktisk bistand op til tre gange om ugen, hvor formålet er at sikre at borgerens hjem fremstår pænt og rent. Den praktiske bistand kan blandt andet bestå af ekstra rengøring omkring toilettet efter behov. Efter aftale med borgeren melder medarbejderen yderligere behov for støtte og hjælp ind til visitationen.

Borgere med digitale udfordringer i forhold til indkøbsordningen: Se kommentaren ovenfor til hjælp til elektronisk kommunikation.

Kvalitetsstandarderne for ældre- og omsorgsområdet 2024 og det reviderede indsatskatalog er vedlagt som bilag.

Kvalitetsstandarderne bliver sat op grafisk i et tilgængeligt layout i lighed med kvalitetsstandarderne 2023 og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a og 86.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældre- og omsorgsområdet 2024 offenliggøres på kommunens hjemmeside snarest muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens klagestatistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2023 og giver en status på arbejdet med klagesager.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Ankestyrelsens klagestatistik for 2023 for Rødovre Kommune tages til efterretning.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 32:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 19:

Indstilles taget til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen træffer årligt mange tusind afgørelser. Ankestyrelsen har i 2023 modtaget 270 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 249 sager.

Der er tale om sager på følgende lovområder:

• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
• Sygedagpengeloven (SDP)
• Loven om aktiv socialpolitik (LAS)
• Serviceloven (SEL)
• Loven om social pension, og loven om højeste, mellemste m.v. førtidspension (PL)
• Øvrige lovområder (ØVR).

Der er flest klager over afgørelser vedrørende serviceloven, sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik jævnfør vedlagte bilag.

Ankestyrelsen arbejder med fire forskellige former for afgørelse:

1. I en stadfæstet afgørelse er Ankestyrelsen enig i kommunens afgørelse.
2. I en ændret/ophævet afgørelse er Ankestyrelsen ikke enig i kommunens afgørelse.
3. I en afvist/henvist afgørelse behandler Ankestyrelsen ikke sagen eksempelvis i tilfælde, hvor borgeren har klaget for sent.
4. I en hjemvist afgørelse vurderer Ankestyrelsen, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, eller at der er tvivl om alvorlige fejl i sagsbehandlingen. En hjemvist afgørelse bliver derfor sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.

Af kommunens 249 afgjorte sager, har Ankestyrelsen stadfæstet 156 sager, ændret/ophævet 19 sager, afvist 26 sager og hjemvist 48 sager.

Andelen af hjemviste eller ændrede sager målt i forhold til de behandlede klager (eksklusiv afviste/bortfaldne sager) er knap 27 procent i Rødovre Kommune i 2023. Det svarer til 67 sager. I 2022 omgjorde Ankestyrelsen til sammenligning 55 sager svarende til knap 26 procent.

På landsplan ligger omgørelsesprocenten i 2023 på knap 27 procent. Målsætningen for Rødovre Kommune har de seneste år været at være på niveau eller under landsgennemsnittet, hvilket er indfriet i 2023.

Status på arbejdet med læring baseret i klagesager
Social- og Sundhedsforvaltningen anvender statistik over Ankestyrelsens afgørelser til generel læring og forbedring af sagsbehandlingen. Der bliver arbejdet ud fra principper om at møde borgeren og nedbringe sagsbehandlingstiden til klagesager samt at udnytte det udviklings- og læringspotentiale, der er i klager. Ligeledes er der fokus på at forbedre arbejdsgange og styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger.

Siden 2021 har Social- og Sundhedsforvaltningen arbejdet med projektet ''Mød mig på skrift''. Projektet har til formål at sikre, at forvaltningens breve til borgerne er skrevet i en mere imødekommende tone, har en mere overskuelig opbygning med klare afsnit og mellemoverskrifter, samt anvender et mere forståeligt sprog uden indforståede fagudtryk, og at det tydeligt fremgår, hvem borgeren kan kontakte med eventuelle spørgsmål.

Generelt er der for alle områder en ledelsesmæssig opmærksomhed på alle sager, der modtages fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser giver retning for den kommende sagsbehandling, og derudover bruges afgørelserne i relevante tilfælde til at afklare tvivlsspørgsmål i tolkning af en gældende lov.

Afdelingerne oplever, at Ankestyrelsen har et skærpet fokus på, at afgørelserne indeholder tilstrækkelig dokumentation, hvilket også er et fokus, som afdelingerne kontinuerligt arbejder med i forhold til at kvalificere deres sagsbehandling.

I Rødovre Jobcenter bliver hjemviste og omgjorte sager særligt gennemgået for at analysere den eksisterende praksis. Andelen af sager er ikke udtryk for systematiske fejl, men omhandler relativt få sager i forhold til de mange borgersager og afgørelser, som jobcentret behandler og foretager årligt.

Jobcentret har i 2022 og 2023 lavet en udvidet kvalitetskontrol ved at gennemgå en række konkrete afgørelser på sygedagpengeområdet. I forlængelse af dette er der implementeret procedurer, som blandt andet indeholder genvurdering af afgørelser ved klager, inden de sendes til Ankestyrelsen. Det forventes, at disse procedurer vil skabe ny læring i organisationen og ydermere nedbringe antallet af hjemviste og omgjorte sager i 2024.

Som følge af en målrettet indsats på sygedagpengeområdet er stadfæstelsesprocenten for sager vedrørende sygedagpengeloven behandlet i Ankestyrelsen steget fra 73 procent i 2022 til 79 procent i 2023. Dette er over landsgennemsnittet, som i 2023 lå på 76 procent i stadfæstede afgørelser. Ydermere har Jobcentret nedsat en intern, administrativ arbejdsgruppe (retssikkerhedsvejledere), som skal være med til at understøtte borgerens retssikkerhed i forhold til jobcentrets arbejdsgange og afgørelser ved eksempelvis at gennemgå nye arbejdsgange, ankeafgørelser og borgerklager.

I Social- og Borgerservice er praksis blevet ændret i 2023, så alle afgørelser fra Ankestyrelsen bliver gennemgået af både teamchef og faglig koordinator. Derudover bliver ændret praksis gennemgået på personalemøder. Særligt på kontanthjælpsområdet er der flere stadfæstelser, som skyldes øget understøttelse i sagsbehandlingen fra det nye kommunale ydelsessystem KY, som er fuldt implementeret i 2022.

I Ældre-Omsorg drøftes alle afgørelser, uanset udfald, i de relevante faglige fora for at sikre læring og løbende at indarbejde ny praksis fra Ankestyrelsen i alle dele af sagsbehandlingen – blandt andet målgruppeafgrænsning, væsentlighedskriterier, tilstødende lovgivning og omfang af bevilling, når dette udregnes i tid.

Børne- og Familieafdelingen har tidligere haft et stigende antal sager på især børnehandicapområdet, som blev anket til Ankestyrelsen, og hvor en høj andel af afgørelserne blev ændret/ophævet eller hjemvist til kommunen med henblik på at træffe en ny afgørelse i sagen. Derfor fik Børne- og Familieafdelingen i 2021 foretaget en analyse af BDO (Statsautoriseret revisionsaktieselskab) for at blive klogere på, hvad det høje antal af hjemvisninger skyldes. Analysen pegede på mulige tiltag for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og afdelingen har efterfølgende arbejdet med tiltagene i 2022/2023 og har senest i 2023 indgået et samarbejde/udviklingsforløb med Taskforce fra Ankestyrelsen samt Social- og Boligstyrelsen for at øge kvaliteten yderligere. Taskforcens første indledende analyse peger på, at der er sket en væsentlig forøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på børne- og handicapområdet.

Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024. Rødovre Kommune har otte verserende sager vedrørende Barnets Lov til behandling i Ankestyrelsen, jf. bilag.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 79b.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om at fortsætte samarbejdet med Peer-Partnerskabet og indgå i projektet "Vejen til hverdagslivet". Samarbejdet skal være med til at styrke Rødovre Kommunes tidlige indsats for borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser (Servicelovens paragrafferne 82 og 85).

Sagen forelægges samtidigt i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag om, at Rødovre Kommune fortsætter samarbejdet med Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND om projekt "Vejen til hverdagslivet" i perioden 2024 – 2025, godkendes samt
2. at udgiften til deltagelse i projektet kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 finansieres inden for Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme på området for sociale indsatser.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 33:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 18:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Som udbygning af det arbejde, der i dag foregår på det specialiserede voksenområde, er Forvaltningen nysgerrige på at undersøge muligheder for brug af Peers. Peer-indsatsen skal ses om en del af Forvaltningens samlede fokus på recovery. Formålet med recovery er, at den enkelte borger kan leve sit livet uden eller med minimal støtte. Med brug af peers ønsker Forvaltningen, at vi som kommune ikke skal være relationen til borgeren, men så vidt muligt understøtte, at borgerne selv skaber relationer. Peers er mennesker med egne oplevede erfaringer inden for psykisk sårbarhed – det at have psykiske vanskeligheder og med at komme sig.

Rødovre Kommune (Socialpsykiatrien og Socialteamet i Social- og Borgerservice) har i perioden 2019 - 2022 haft et samarbejde med Peer-Partnerskabet om forskningsprojektet ’Vejen til hverdagslivet’. Peer-Partnerskabet er stiftet af foreningen Det Sociale Netværk og SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Forskningen har modtaget støtte fra VELUX FONDEN og er gennemført af Copenhagen Research Center for Mental Health - CORE, Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet har inkluderet 296 deltagere i de fem kommuner København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe.

Overordnet viser resultaterne fra projektet, at "Vejen til hverdagslivet" understøtter personlig recovery, det vil sige en øget oplevelse af håb, øget forbundethed med andre, et mere positivt syn på sig selv, øget oplevelse af meningsfuldhed samt større handlekraft i hverdagen.

Projektet omhandlede brobygning fra kommunens indsats via Servicelovens § 82 til civilsamfundet. Erfaringerne fra forskningsprojektet er, at mange kommunale medarbejdere lykkedes med at få borgere tilknyttet civilsamfundet, men overgangen er vanskeligt, da mange psykisk sårbare borgere har brug for følgeskab, som ikke skal være den kommunale medarbejdere.

Ovenstående resulterede blandt andet i, at Socialpsykiatrien i Rødovre Kommune ansatte en PEER medarbejder, som i dag har flere følgeopgaver og særligt følgeskab til kommunens socialtandpleje er en stor succes.

Forskningsprojektet handlede alene om overgang fra kommunens § 82 ydelser til civilsamfundet, men der er mange flere steder i socialpsykiatrien, hvor PEER medarbejdere kan være af afgørende betydning for en tilknytning til civilsamfundet og understøtte borgernes mulighed for at blive en del af værdifulde fællesskaber. Forvaltningen ser derfor, at der kan være et stort potentiale i yderligere at inddrage peers i den sociale indsats.

Derudover ønsker Forvaltningen at få undersøgt, om peer-støtte kan være med til at fastholde og inkludere borgere, som er psykisk sårbare, på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Indsatsen udvides derfor til at gennemføre prøvehandlinger i Rødovre Jobcenter.

Dette potentiale er der nu mulighed for at undersøge nærmere, idet Peer-Partnerskabet har fået 6 mio. kr. fra VELUX FONDEN og har rettet henvendelse til Rødovre Kommune og spurgt, om vi vil fortsætte samarbejdet i yderligere en 2 års periode med henblik på at fremme befolkningens mentale sundhed og recovery ved at drive peer-grupper i Rødovre kommune. Selve indsatsen består af et gruppeforløb på 10 mødegange samt tilbud om individuelt følgeskab i op til seks måneder. Gruppeforløbene ledes af frivillige peers, som bringer deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed med ind i grupperne. Målgruppen for projektet er personer over 18 år, der oplever nedsat psykisk funktionsevne eller sociale problemer eller er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Det er tanken, at de lokale peer-aktiviteter skal starte op midt 2024, og der vil i Peer-Partnerskabet være ansat en fuldtids lokal koordinator, som skal varetage samarbejdet med to kommuner og driften af peer-indsatsen, herunder rekruttering og uddannelse af frivillige.

Forslag til samarbejdsaftale mellem Peer-Partnerskabet og Rødovre Kommune vedlægges mødesagen.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Den kommunale medfinansiering udgør kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 og beløbene skal anvendes til at drive de lokale aktiviteter.

Udgiften finansieres indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme (økonomi afsat på området for sociale indsatser).

Projektets nationale aktiviteter finansiseres udelukkende af bevillingen fra VELUX FONDEN.

Tidsplan

De lokale peer-aktiviteter starter op midt 2024 og varer i 2 år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en budgetresolution med ønsket om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til kommissorium til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet godkendes,
2. at der udpeges tre medlemmer af Kommunalbestyrelsen til deltagelse i udvalget. De tre medlemmer er formanden for Beskæftigelsesudvalget, formanden for Social- og Sundhedsudvalget og derudover har forligspartierne besluttet, at Peter Mikkelsen (Ø) også indgår i udvalget samt
3. at Peter Mikkelsen (Ø) udpeges som formand for udvalget, jf. kommisoriet og enighed blandt forligspartierne.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. maj 2024, pkt. 34:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. maj 2024, pkt. 17:

Anbefales, idet det bemærkes, at udvalget ønsker mulighed for flere borgere i §17 stk. 4 udvalget.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Der er borgere i Rødovre på midlertidige, offentlige forsørgelsesydelser, som har komplekse problemer, der rækker ud over arbejdsløshed. Disse borgere har ofte berøring med flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen og med andre sektorer.

I budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen derfor vedtaget en budgetresolution om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, der skal analysere udsatte grupper langt fra arbejdsmarkedet samt inddrage relevante videnspersoners erfaringer. Målet er at formulere en række anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune bedst kan hjælpe borgere med komplekse udfordringer ud over arbejdsløshed - med særligt blik for at skabe sammenhæng i indsatserne. På den baggrund har Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet et forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalget. Forslaget er vedlagt som bilag.

Udvalgets arbejde og anbefalinger forventes at tage udgangspunkt i tænkning og metoder fra "Sammen med borgeren", hvor der er fokus på borgerens oplevelse af mødet med kommunen samt på at skabe sammenhængende løsninger med udgangspunkt i borgeren.

Udvalgets indsats har ophæng til både Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Kommunestyrelsesloven §17 stk. 4 samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De fem temamøder i udvalget forventes gennemført i perioden efterår 2024 - forår 2025.
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sag om §17 stk. 4 udvalgets sammensætning til Økonomiudvalget i maj 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Databeskyttelsesrådgiver har udarbejdet sin årsrapport for 2023, der hermed fremsendes til Kommunalbestyrelsen (se vedhæftet bilag). Årsrapporten er Databeskyttelsesrådgiverens årlige rapportering af status på persondatasikkerheden i Rødovre Kommune samt nogle overordnede anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan arbejde videre med at højne sikkerheden for behandling af personoplysninger.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har gennem sammenslutningen Den Storkøbenhavnske Digitaliseringsforening (DSD) en Databeskyttelsesrådgiver, som er delt mellem Solrød, Ishøj, Glostrup, Herlev og Rødovre Kommuner. Databeskyttelsesrådgiverens rolle er at underrette, informere og rådgive kommunen om regler og retningslinjer for at kunne overholde krav til persondatabeskyttelse samt at overvåge overholdelsen af disse krav. Denne rapport er udtryk for en opsamling på dette arbejde.

Årsrapporten bygger primært på en årlig modenhedsvurdering, der er en selvevaluering af overholdelse af Persondataforordningen. Overordnet viser vurderingen, at der er godt styr på processerne for behandling af personoplysninger. Set i relation til 2022 viser rapporten en mindre stigning, fra at det samlede modenhedsniveau lå på 3,6 i 2022 og nu er steget til 3,8. Niveaet måles på en skala fra 1 til 5, hvor scorer under 3 ikke ses som acceptabelt og kan betyder manglende lovmedholdelighed. Et niveau på 5 indikerer derimod årlig opdatering, årlig forbedring af opgaven, at der årligt udarbejdes kontroller og føres tilsyn med opgaven. Dette er i nogle tilfælde ikke proportionel med opgaven og en score på 5 er ikke alle steder nødvendigt for at have et tilpas sikkerhedsniveau. Et gennemsnit på omkring 4 er udtryk for et godt stabilt niveau.

Databeskyttelsesrådgiveren har tre bemærkninger til årets måling. Den første går på tilstrækkeligheden af konsekvensanalyser og forankringen af disse. Vi har i Rødovre Kommune risikovurderet alle vores behandlinger, men for behandlinger med en høj konsekvens for borgeren i tilfælde af brud, kræves en udvidet konsekvensanalyse og opdatering af disse, hvor de eksisterer. Vi vil i 2024 derfor opdatere konsekvensanalysen af Aula, og se på om der er øvrige behandlinger, hvor en udvidet konsekvensanalyse er nødvendig.

Dernæst nævnes Databeskyttelsesrådgiverens inddragelse ved indkøb af nye systemer. Her eksisterer allede en proces for inddragelse, der ikke har været fulgt i 2023 pga. ændringer i personale både i Rødovre og i DSD. Vi vil i 2024 have fokus på, at denne procedure igen efterleves og eventuelt jurseteres efter behov.

For det trejde nævnes også, at Rødovre Kommune mangler en overordnet it-beredskabsplan. Dette kritikpunkt går igen fra sidste år og it-beredskabsplanen er nu udarbejdet og testet.

Fokus for 2024 vil ud over ovennævnte tre punkter være et fortsat vedligehold af det eksisterende grundlag. En hjørnesten i dette arbejde er et koncept, hvor der arbejdes med et årshjul for hvert faglige område. Endvidere vil der være et øget fokus på Cybersikkerheden, idet vi ser et stadig stigende trusselsbillede. Her er tiltag igang i samarbejde med KL og det nye direktiv kaldet NIS2 vil muligvis have en indflydelse på arbejdet med cybersikkerhed i kommunen.

Endelig indeholder årsrapportens nogle nøgletal for behandlinger efter persondataforordningen i 2023. Nøgletallene er forventlige og meget sammenlignlige med forudgående år. De bliver ikke kommenteret at Databeskyttelsesrådgiveren formentlig netop af den grund, at billedet her er normalt.

Lov- og plangrundlag

Databeskyttelsesforordningen 2016/679.
Persondataloven 2018/502.

Økonomiske konsekvenser

Økonomi og personaleressourcer i relation til nye initiativer som opfølgning på Databeskyttelsesrådgiverens årsrapport er indeholdt i eksisterende budget.

Tidsplan

Årsrapporten fra Databeskyttelsesrådgiveren bliver forelagt Kommunalbestyrelsen årligt. Næste årsrapport for 2024 forventes at blive forelagt Kommunalbestyrelsen omkring april-maj 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

AKB, Rødovre v/KAB har fremsendt skema B til godkendelse vedrørende opførelse af 8 almene familieboliger og 34 ungdomsboliger, og i den forbindelse har Rødovre Kommune i lukket sag nr. 165 den 28. september 2021 indgået aftale med KAB/AKB om køb af en del af matrikel 12ar – Rødovre Parkvej 425, til etablering af almene familie- og ungdomsboliger, jf. købsaftalen, er Rødovre Kommune forpligtet til at afholde omkostningerne til jordforurening samt tilslutningsomkostninger til forsyningsledninger, hvilket medfører et behov for en tillægsbevilling.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning og Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at skema B fra AKB, Rødovre v/KAB for opførelse af 8 almene familieboliger og 34 almene ungdomsboliger med en samlet anskaffelsessum på 61.265.000 kr. godkendes,
2. at der ydes kommunal grundkapitallån på 8% for familieboligerne og 10% for ungdomsboligerne af anskaffelsessummen, samt at udgiften indarbejdes i budget 2025 med 3,759 mio. kr. til Økonomiudvalget,
3. at der stilles kommunal regaranti overfor staten for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi,
4. at der gives en anlægsbevilling på en indtægt fra yderligere 48 etagemeter på 0,14 mio. kr. til Økonomiudvalget og afsættes et negativt rådighedsbeløb på 0,14 mio. kr., som tilgår kassebeholdningens samt
5. at der gives en tillægsbevilling på 2,15 mio. kr. til Økonomiudvalget og afsættes et rådighedsbeløb på 2,15 mio. kr. til dækning af etableringsomkostninger jf. købsaftale, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Visionen bag projektet er at skabe boliger, som give unge en tryg tilværelse og start på voksenlivet. Her er fællesskabet i boligerne centralt for at forebygge en potentiel udsat livssituation – helt i tråd med indsatsområdet i Rødovrestrategi 2020 om at styrke sociale fællesskaber med f.eks. boliger og boformer til socialt udsatte borgere.

Rødovre Kommune indgik august 2021, en købsaftale med AKB v/ KAB om frasalg af ca. 2.200 m² af matrikel 12ar – Rødovre parkvej 425, med henblik på at AKB v/ KAB etablerer familie- og ungdomsboliger. Der pågår pt. arbejde i forvaltningen om at aflyse to deklarationer på ejendommen så AKB kan opnå anmærkningsfrit tinglyst skøde på ejendommen.

AKB udbød efterfølgende projektet til 5 totalentreprenører, men modtag ikke tilbud på opgaven grundet markedsforholdene.

På denne baggrund gav Kommunalbestyrelsen i september 2022, maksimale fristforlængelse til indsendelse af skema B, på 36 måneder, i medfør af bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 36, stk. 3.

AKB v/ KAB har i marts 2024, via deres bygherrerådgiver rettet henvendelse til Rødovre Kommune og meddelt at de har modtaget revideret tilbud på opgaven med bygning af boligerne og i den kontekst har behov for at få præciseret projektet økonomiske ramme. Dette resulterede i, at AKB v/ KAB den 22. april 2024 har sendt ansøgning om godkendelse af projektet, jf. bilag 1, og skema B.

AKB v/ KAB oplyser, at de ønsker at bygge 48 m² mere end oprindeligt aftalt, hvilket udløser en merindtægt på 0,14 mio. kr. De ekstra 48 m² svarer til en overskridelse af lokalplanen på 3%.

Oprindeligt var bebyggelsen planlagt til at omfatte 12 almene familieboliger samt 26 ungdomsboliger, i forlængelse af den øgede bebyggelsesgrad medfører det at boligtallet for familieboliger reduceres til 8 stk. samt ungdomsboliger øges til 34 stk. Projektet er vedlagt som bilag 2.

Anvisningsretten
Da byggeriet indeholder både familie- og ungdomsboliger er Rødovre Kommune pt. i drøftelse med AKB Rødovre v./KAB om anvisningsretten. Den berettigede personkreds til ungdomsboligerne er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov. Der påtænkes også at anvende boligerne til elitesportsudøvere i henhold til Rødovre Kommunes idrætspolitik. For at sikre, at unge med et særligt behov er engageret og deltager i fællesskabet pågår der også drøftelse om ansættelse af en social vicevært, så de unge får støtte til at gennemføre en uddannelse. Den endelig aftale om anvisningsretten vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Skema B
Ved skema A blev der den 28. september 2021 godkendt en samlet anskaffelsessum på 43.614.000 kr.

Ifølge skema B, jf. bilag 3, udgør rammebeløbet for byggeriet i alt 51.071.000 kr. Men grundet corona og høje priser på byggemateriale som følge af den høje inflation har kommunen og Landsbyggefonden fået mulighed for at godkende skema B, selvom anskaffelsessum overskrider maksimumbeløbet. Overskridelsen af maksimumsbeløbet må være op til 20 %, som finansieres med 10% lån fra kommunen og 90% lån fra Landsbyggefonden.

Anskaffelsessummen udgør i alt 47.487.000 kr. for ungdomsboligerne, og 13.778.000 kr. for familieboligerne. De samlede udgifter for byggeriet ved skema B fordeler sig således:

Grundudgifter 7.513.000 kr.
Entrepriseudgifter 43.725.000 kr.
Administrative omkostninger 9.007.000 kr.
Gebyrer til offentlige myndigheder 1.020.000 kr.
I alt 61.265.000 kr.

Finansieringen af byggeriet sker ved optagelse af realkreditlån, kommunalt grundkapitallån, beboerindskud og 20% overskridelse af maksimumsbeløbet. Finansieringen ser derfor sådan ud:

Realkreditlån (ungdomsboliger 88%, familieboliger 90%): 45.172.000 kr.
Kommunalt grundkapitallån (ungdomsboliger 10%, familieboliger 8%): 4.878.000 kr.
Beboerindskud (2%): 1.021.000 kr.
Overskridelse af maksimumsbeløbet (20%): 10.214.000 kr.

Huslejen for ungdomsboligerne er foreløbigt beregnet til 1.282 kr. pr. m² eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 3.530 kr.

For familieboligerne er huslejen foreløbigt beregnet til 1.398 kr. pr. m² eksl. forbrug, svarende til en månedlig husleje på ca. 5.070 kr.

Den endelig husleje godkendes ved byggeregnskabet (skema C).

Rødovre Kommune påtog sig ansvaret for evt. forureningsoprensning og eventuel medudgifter for tilslutning i forbindelse med byggeriet af ungeboliger, jf. kommunalbestyrelsens beslutning i september 2021 – Sag 165. Samlet set estimeres de tilkomne omkostninger til 2,15 mio. kr.

Organisationsbestyrelsen i AKB, Rødovre forventes at godkende projektet på deres bestyrelsesmøde den 7. maj, hvorefter referatet vil blive fremsendt til kommunen.

Lov- og plangrundlag

BEK nr. 396 af 3. marts 2021 - Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
LBK nr. 1343 af 24. november 2023 med senere ændringer - Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v.
BEK nr. 14 af 9. januar 2020 med senere ændringer - Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v.
Styrelseslovens § 68, stk. 2.
Lokalplan 153.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede økonomiske konsekvens kan opsættes som følger:

Salg af yderligere etagemeter (48m² x 2.974 kr.) 142.752 kr.

Oprensning af jord jf. 12.1.6 i købsaftalen 1.200.000 kr.
Tilslutninger jf. 12.2.3 i købsaftalen 350.000 kr.
Byggemodning/drænomlægning forøgelse (estimat) 600.000 kr.
Udgifter til salget i alt 2.150.000 kr.

Salget af arealet vedrører hovedfunktion 0.25 Andre faste ejendomme.

Konsekvenserne for kommunens grundkapitallån
Da byggeriet fra skema A til B forøges med 48 m², og antallet af ungdomsboliger forøges med 8 boliger og familieboliger reduceres med 4 boliger, får det betydning for det kommunale grundkapitallån. På skema A blev det kommunale grundkapitallån godkendt til 4.049.000 kr., som nu forøges med 828.000 kr. Derudover skal der tillægges 10% af overskridelse af maksimumsbeløbet, som udgør 1.024.000 kr., så det kommunale grundkapitallån vil i alt udgøre 5.898.000 kr. Rødovre Kommune har foreløbigt udbetalt 2.221.000 kr. til Landsbyggefonden. Det resterende beløb på 3.759.000 kr. søges indarbejdet i Budget 2025.

Udover det kommunale grundkapitallån skal Rødovre Kommune stille garanti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantien skal stilles som regaranti overfor staten. Garantiforpligtelsen bliver kun aktuel i den situation, hvor boligselskabet ikke betaler ydelserne på lånet.

Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give et tilsagn om et ungdomsboligbidrag til almene ungdomsboliger. Bidraget udgør et fast beløb, og i år 2020 lød det på 186 kr. pr. m² og reguleres årligt i henhold til stigning af nettoprisindekset. Bidraget udbetales første gang 3 måneder efter låneoptagelsen. Udbetaling Danmark opkræver den kommunale andel af bidraget én gang årligt.

Kommunen godtgør staten 20% af udgifterne til ungdomsboligbidraget.

Tidsplan

Påbegyndelsesdato for byggeriet er sat til 1. januar 2025.
Afleveringsdato for byggeriet er sat til 1. februar 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Boligforeningen AAB, afd. 43 anmoder om Kommunalbestyrelsens godkendelse af helhedsplanen for afdelingen med tilhørende skema A. Helhedsplanen omfatter større renoveringsarbejder, forbedring og genopretningsarbejder samt ustøttede arbejder.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at skema A for helhedsplanen i Boligforeningen AAB, afd. 43 godkendes med forbehold for endelig vedtagelse af lokalplan for fælleshus inden skema B,
2. at finansieringen med et støttet lån på 185.314.970 kr., 30-årigt realkreditlåneoptagelse på 186.816.507 kr. samt trækningsretstilskud på 40.000.000 kr. godkendes,
3. at den gennemsnitlige årlige lejestigning fra 850,62 kr. stiger til 1.031.,64 kr. pr. m², svarende til huslejestigning på 21,28% godkendes samt
4. at kommunen yder garanti for det ustøttede realkreditlån på 186.816.507 kr. og regaranti for det støttede lån på 185.314.970 kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Boligforeningen AAB har den 25. april 2024 anmodet Rødovre Kommune om godkendelse af skema A og helhedsplan for afd. 43, jf. bilag 1. Afdelingen er beliggende på matr.nr. 8ep, 8gm, og 8go alle Rødovre By, Hendriksholm og har adresserne Ruskær 1-33, 2-30 og Ulkær 1-33 og 2-42, 2610 Rødovre. Bebyggelsen er fra 1957 og består af 318 boliger svarende til 26.287 m². Oprindeligt havde afdelingen 600 boliger i alt, men i 2012 blev 2 højhuse blev revet ned.

Bebyggelsen er anlagt med en åben og grøn struktur med åbne pladser foran indgangen til blokkene og mere parklignende beplantning på de grønne arealer mellem blokkene. De åbne pladser foran indgangene bruges til parkering og renovation. Blokkene består af 3-etagers opgangshuse, og alle lejligheder har altaner mod syd eller vest.

Facaderne og gavle er oprindeligt i beton. Gavle er i forbindelse med efterisolering i 1981 beklædt med eternitplader og facaderne er i forbindelse med efterisolering i 1984 beklædt med trapezplader. Idag er betonsøjlerne malet. Overordnet set er bygningernes tag, facader, døre/vinduer og trapper i acceptabel stand. Fællesarealer, herunder veje, stier, legepladser og grønne området i generelt god stand. Tagene er udskiftet i slutning af 90'erne. Tilstandsrapporten fra september 2022 peger på, at trods den løbende vedligeholdelse, er der bygningsdele, der er nedslidte eller som kan karakteriseres som byggeskader og/eller kræver genoprettelsesarbejder.

Formålet med helhedsplanen, jf. bilag 2, er at sikre de eksisterende kvaliteter i bebyggelsen samt fremtidssikre boligerne bl.a. tilgængelighedsboliger og indrette tidssvarende bad-, toilet- og køkkenfaciliteter. Beboerne i afdelingen efterspørger fællesskaber og mødesteder, og der er i helhedsplanen tænkt det ind med etablering af nyt fælleshus.

Helhedsplanen omfatter bl.a.:

• Gennemgribende renovering og etablering af tilgængelighedsboliger (24 stk.).
• Gennemgribende renovering af galv-/stueboliger, terrændæk, installationer, køkken og bad (36 stk.).
• Gennemgribende renovering af øvrige boliger, installationer, køkken og bad (258 stk.).
• Nyt ventilationsanlæg, kloakarbejde, fælles elinstallationer, vandinstallationer og afløbsinstallationer.
• Udeaealer og nedgang til haver fra stuelejligheder.
• Etablering af fælleshus.
• Nye altaner.
• Nedrivning af det gamle garageanlæg til brug for opførelse af fælleshuset.
• Maling af vægge i trappeopgang med nye elevatorer.

Lokalplanen for boligområdet gør det ikke muligt at etablere fælleshuset, og derfor arbejder forvaltningen med at lave ny lokalplan. Lokalplanen for fælleshuset forventes godkendt maj 2025. Denne sag om godkendelse af skema A, vil derfor ske med forbehold om endelig godkendelse af lokalplan for fælleshuset før godkendelse af skema B kan forelægges til kommunal behandling.

Landsbyggefonden har givet tilsagn om ydelsesstøtte med krav om, at Kommunalbestyrelsen godkender skema A inden udgangen af maj 2024.

Den samlede anskaffelsessum for renoveringsprojektet er beregnet til 412.131.477 kr. Finansieringen af renoveringen vil ske med et støttet lån, som udgør 185.314.970 kr., de ustøttede arbejder udgør 186.816.507 kr., og trækningsrettilskud på 40.000.000 kr. De ustøttede arbejder finansieres med optagelse af et 30-årigt realkreditlån.

I forbindelse med finansieringen af helhedsplanen får afdelingen løbende drifttilskud fra AABs dispositionsfond og Landsbyggefonden svarende til 13.457.000 kr. årligt og aftrappes efter gældende regler. Derudover har afdelingen 3 lån, som udløber i år 2027, 2030 og 2033. De udamortiserede lån udgør 1.177.000 kr. Drifttilskuddet og de udamortiserede lån er medvirkende til at holde huslejen på et tåleligt niveau.

Arealet, hvor de to højhuse blev nedrevet, er solgt til AG-gruppen, hvor der forventes at blive indsendt skema A for opførelse af alment nybyggeri senest 3. kvartal 2024. Det opgjorte garantikrav i forbindelse med gennemførelse af helhedsplanen i afd. 43 er inkl. indregning af restgælden for nedrivning af højhusene. Der er således taget stilling til afdelingens samlede lån, inkl. lån i forbindelse med nedrivning, i relation til helhedsplanen, og derfor har helhedsplanen ikke kunne gennemføres førend salget af højhusegrundene blev endelig.

Boligforeningen AAB, afd. 43 ansøger om kommunal garanti anslået til 173,6 mio. kr. til belågning for de ustøttede arbejder og 185,3 mio. kr. for de støttede arbejder. Garantien for det støttede lån skal stilles som regaranti overfor staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Landsbyggefondens forpligtelse efter er dog begrænset til indestående i landsdispositionsfonden.

Endelig garantiberegning foretages i forbindelse med byggeregnskabet ved skema C.

Den gennemsnitlige årlige leje i afdelingen er i dag 850,62 kr. pr. m², og vil efter endt renovering udgøre 1.031,64 kr. pr. m², svarende til en stigning på 21,28%. Nedenfor vises tabeller over huslejeniveauet idag, og huslejekonsekvenserne efter endt renovering.

Lejemål på 80,4 m²

Lejemål på 95,8 m²

Lejemål på 111,8 m²

Boligforeningen AAB har som udgangspunkt den strategi, at genhuse beboere i egen afdeling, hvorfor kommende ledige boliger vil blive lejet ud på midlertidige lejekontrakter. Udgifter til genhusning og lejetab er indeholdt i det støttede lån.

Beboerne har på et møde den 10. april 2024 godkendt helhedsplanen og huslejestigningen til følge. Organisationsbestyrelsen vil behandle projektet på deres møde den 7. maj 2024, hvorefter referatet eftersendes til kommunen.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens §§ 29, 91 og 92.

Regulativ om støtte fra Landsbyggefonden til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og fællesarealer i alment byggeri samt infrastruktur i udsatte almene boligområder, juni 2021.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for støtte til renoveringsprojektet, at Rødovre Kommune garanterer for de optagne lån.

Garantien for det støttede lån stilles som regaranti over for staten. Landsbyggefonden påtager sig forpligtelsen til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen. Dog er Landsbyggefonden forpligtelse begrænset til indestående i landsdispositionsfonden, jf. almenboliglovens § 91, stk. 11-14.

Tidsplan

Skema B er planlagt oktober 2025.
Påbegyndelsesdato er sat til den 1. oktober 2025.
Afleveringsdato er planlagt til 31. december 2028.
Byggeregnskabet (skema C) .

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

I august 2023 blev Økonomiudvalget orienteret om kommunens videre arbejde med at give borgerne og erhvervsdrivende bedre overblik over muligheder for at låne/leje kommunes udearealer. Dette giver også anledning til at opdatere prissætningen for leje af kommunens udearealer. Forvaltningen fremlægger forslag til takster for lån af kommunale arealer.

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

1. at vedlagte taktsblad for lån/leje af kommunens udearealer godkendes (bilag 1) samt
2. at betingelserne beskrevet i sagsfremstillingen godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Som en del af aftalen om budgettet for 2023 aftalte parterne at opdatere prislejet for lån af kommunens arealer. I dag er der en forskellig praksis, hvor der ved nogle typer lån/leje af kommunens arealer opkræves et samlet beløb, og ved andre typer leje/lån betales dagstakster.

Opdatering og standardisering af takster vil øge gennemsigtigheden og synligheden af muligheder for at søge om at igangsætte nye aktiviteter på kommunens udearealer. Det var blandt andet et klart ønske som en del af Kultur- og Fritidspolitikken fra 2023. Her blev det beskrevet, at der skulle arbejdes med bedre administrative og digitale løsninger, der gør det lettere at tage initiativ til nye kulturaktiviteter. Det fremgår også i Kultur- og Fritidspolitik 2023, at Rødovre Kommune ikke støtter kommercielle tiltag. Kommunen bakker dog gerne op om arrangementer og aktiviteter, der kan komme borgerne til gode både ved små og store begivenheder.

Kommunale udearealer og parker
Forvaltningen foreslår, at taksten sættes til 2.500 kr. pr. dag for alle typer af kommercielle arrangementer med under 5000 deltagere og 5.000 kr. pr. dag for kommercielle arrangementer med over 5.000 deltagere. Dagstaksten omfatter både dagene med opsætning, afholdelse og nedtagning, hvor offentlighedens adgang eller brug af arealet er begrænset. Cirkus-arrangementer har tidligere betalt et engangsbeløb på 2.500 kr., men vil nu blive sidestillet med andre arrangementer og betale 2.500 kr. pr. dag.

Forvaltningen har sat priserne, så de ligger på niveau med lignende arrangementer og på tilsvarende arealer i omegnskommunerne.

Det er fravalgt at beregne prisen efter m2, som nogle kommuner gør. Sådan en prismodel gør det sværere for kommunen og ansøgerne at anslå taksten på forhånd. Det, der planlægges på kontoret, og det, der giver mening ude i virkeligheden, kan derfor godt variere. En sådan løsning antages at skabe større risiko for uenigheder mellem forvaltningen og indehaveren af tilladelsen. Det kan være i forhold til, hvor meget af arealet, der reelt er blevet udnyttet og hvor meget, der skal betales for.

En fast dagstakst minimerer muligheden for uenigheder om udnyttelse af arealerne. Den faste pris medfører dog, at et arealmæssigt mindre arrangement skal betale det samme som større arrangement, selvom de bruger mindre af kommunens arealer. Her kunne der være brugt en model med flere takster efter det forventede antal deltagere. Det kan dog være vanskeligt for forvaltningen og arrangøren præcist at vurdere forventet antal deltagere på de mellemstore arrangementer, medmindre det er et veletableret koncept med gode erfaringer med antallet af deltagere. For at holde prisstrukturen simpel, så anbefaler forvaltningen derfor, at der kun sættes en højere takst for de helt store arrangementer med forventet over 5.000 deltagere. Antallet af deltagere beregnes ud for hele leje/låneperioden, så der bruges en ens dagstakst for hele perioden.

Forvaltningen anbefaler, at det fastholdes, at ved større arrangementer eller ved aktiviteter, der medfører stor slidtage på udearealerne, skal der kunne stilles krav om depositum på 25.000 kr. for lån af arealet, ud over den almindelige dagstakst, og at der også ved større ikke kommercielle arrangementer (over 1000 deltagere) kan stilles krav om depositum på 25.000 kr. Ved større arrangementer med over 5.000 deltagere, skal der kunne stilles krav om depositum på 75.000 kr., da det beløb er mere passende for dækning af de skader, der erfaringsmæssigt kan være ved sådanne helt store arrangementer i Rødovre.

Det anbefales, at det fastholdes, at det skal være gratis at låne udearealerne for arrangementer, hvis formål ikke er kommercielle. Som f.eks. kommunale arrangementer som Rødovredagen, Non-profit som Børneulykkesfondens cykelløb for børn samt åbne foreningsarrangementer.

Parker og lignende kan udlånes gratis til mindre private arrangementer, der ikke kræver større arealer eller afspærring, som fx vielser og lign. Det vurderes i hvert tilfælde, om der kan gives tilladelse til arrangementet.

Det skal fortsat ikke være muligt at låne kommunens arealer til helt private lukkede arrangementer, som fx at låne Rådhusplænen til et firmas sommerfest for medarbejderne el.lign. Kommunens arealer er for borgerne. De kommunale arealer skal derfor kunne holdes mest muligt åbent for offentligheden, enten via åbne arrangementer, eller hvor offentligheden har adgang ved brugerbetaling.

Mindre private, politiske eller kommercielle aktiviteter vil godt kunne tillades uden betaling, hvis det afholdes på maks. 12 timer, og ikke påvirker offentlighedens brug af de kommunale arealer, fx et bryllupsfoto i en offentlig park (privat), guidede ture (kommerciel), uddeling af flyers til forbigående (kommerciel/politisk), demonstrationer (politisk) osv.

Mobilsalg og kortvarige aktiviteter
Mobilsalg og kortvarige salgsaktiviteter, såsom loppemarkeder eller fremvisning af sportsbegivenheder, film el. lign. på storskærm, inkl. udeservering, skal som kommerciel aktivitet betale 2.500 kr. på kommunale arealer pr. dag. Reklamer og anden promotion i tilknytning til arrangementer, hvor der i forvejen opkræves gebyrer, skal der ikke afregnes særskilt for, og det samme gælder promotion og reklame for velgørende formål. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af arrangementets omfang, indhold og formål.

Der kan gives tilladelse til salg af fødevarer fra mindre mobile salgsvogne i parker og grønne områder. Salgsvogne må kun køre op og opstilles på faste belægninger som stier og pladser, og må ikke veje mere end 1 ton. Den tilladte bredde på salgsvognen afhænger af størrelsen af de belagte stier og områder i parkerne og grønne områder.

Yderligere krav og betingelser i parker og grønne områder i forhold til det konkrete sted og ansøgningstype, vil blive indskrevet i den enkelte tilladelse. Fx krav til affaldshåndtering af kundernes madaffald el.lign. forhold.

Der vil være tilsvarende krav og leje for restauranter eller butikker, som ønsker udendørssalg på de kommunale arealer. Dette vil dog reelt ikke være en ændring for dem. Butikkerne og restauranterne i Rødovre har næsten alle mulighed for opsætning på egne private arealer eller på vejarealer, hvor kommunen kun kræver betaling for afledt renhold af vejarealet.

Hvis brugen af kommunens arealer er del af en anden aftale med Rødovre Kommune, så opkræves der ikke yderligere betaling for udearealer, end det som fremgår af den konkret aftale med kommunen. Her kan nævnes som eksempel Viftens udeserviering på Rådhuspladsen.

Ansøgninger om lån af udearealerne behandles iht. "først til mølle" princippet. Såfremt der er plads til flere aktiviteter på samme tid, så skal det have en synergieffekt. Forvaltningen vil arbejde for, at flere ansøgninger kan imødekommes samtidig. Det forudsætter selvfølgelig, at der er en synergieffekt og aktiviteterne ikke modarbejder hinanden, fx hvis flere ansøger om den samme form for bod eller anden konkurrerende aktivitet på samme tidspunkt.

Forvaltningen vil arbejde efter princippet, at der kun kan søges 1 år frem i tiden for sæsonaktiviteter. Dette vurderes nødvendigt, da en ansøger ellers kan opnå monopol lignende tilstande på kommunale arealer, ved fx at fremsende flerårige ansøgninger for hele sommerhalvåret 5-10 år frem i tiden.

Hvis aktiviteten er helårs, skal det vurderes om der skal gives flerårige tilladelser til det ansøgte.

Rådhuspladsen og plænen
Rådhusplænen og Rådhuspladsen er fredet via en bygningsfredning, og kan derfor kun lånes og lejes i et begrænset omfang.

Fredningen af Rådhusplænen forudsætter, at plænen og træerne omkring den på ingen måde beskadiges. Hvis plænen beskadiges, skal den genoprettes. Lån og leje af Rådhusplænen kan af hensyn til græsplænen kun ske i perioden 1. april – 15. september.

Vestvold
Vestvolden består både af kommunale matrikler og matrikler ejet af Naturstyrelsen. Vestvolden er omfattet af lovgivning, der både omfatter åbeskyttelseslinje, fortidsmindebeskyttelseslinje, fortidsmindefredning efter museumsloven, arealfredning efter naturbeskyttelsesloven m.v. Der kan således ikke sættes faste rammer for arrangementer. Ansøgninger skal derfor behandles separat og vurderes i hvert tilfælde konkret af kommunens plejemyndighed. Men på de kommunale arealer følges taksterne for leje på øvrige kommunale arealer.

Offentlige vej og private fællesveje
På de offentlige veje og pladser kan borgere få en tilladelse til opsætning af materialer, genstande, boder el.lign. heraf med salg eller udlejning som formål.

Udgangspunkt for om et vejareal kan lånes er, om de trafikale samt færdselsmæssige forhold tillader det. Samt om den gældende lokalplan tillader de ansøgte aktiviteter i området.

Når der gives tilladelse til råden over vejarealer til et forretningsmæssig formål, kan kommunen opkræve betaling for vejarealet. Det opkrævede beløb skal tage udgangspunkt i kommunens afledte ekstra drift af arealet i forbindelse med lånet af arealet. Der kan derfor ikke sættes en fast takst for lån af vejareal. Der stilles heller ikke krav om depositum, da der i stedet stilles krav om retablering af arealerne til tidligere stand.

Damhustorvet og Islev Torv er udlagte vejarealer og er omfattet af Vejlovens regler. Der opkræves derfor ikke leje for udeservering eller opsætning af boder på de to torve.

På private fællesveje og pladser kan borgere få en offentligretlig tilladelse fra kommunen til opsætning af materialer, genstande, boder eller lignende, med salg eller udlejning som formål. Tilladelsen betyder alene, at kommunen vurderer, at det ansøgte ikke er ulovligt iht. lovgivningen. Udnyttelsen af tilladelsen forudsætter, at ansøgeren indgår en privatretslig aftale med vej-ejeren om brugen af den private fællesvej. Det er kommunen uvedkommen hvilke vilkår, der aftales privat. Heraf blandt andet, hvis vejejeren kræver betaling for lånet af vejarealet af indehaveren af tilladelsen.

Som en del af arbejdet med at opdatere rammerne for lån og leje af arealer gennemføres en evaluering af den her foreslåede model, som forventes fremlagt til udvalgsbehandling i foråret 2026

Udpegning af lokationer til lån
Teknisk Forvaltning har gennemgået kommunen for relevante arealer, som der kan vejlede borgerne ift. lån, på kommunens hjemmeside. Arealerne er opsummeret i Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om Offentlige veje mv.
Privatvejsloven.
Museumsloven.
Naturbeskyttelsesloven.
Kultur- og Fritidspolitik, Tema 6.

Økonomiske konsekvenser

Med vedtagelse af de nye takster forventes der en stigende indtægt, som dog vil variere en del, afhængigt af hvilke arrangementer der søges afholdt på kommunale arealer.

Tidsplan

Taksterne gælder fra den 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Forhandlingerne mellem KL og Regeringen om den kommende økonomiaftale for kommunerne i 2025 er i fuld gang. Sagen redegør for de forventede punkter der fylder i forhandlingerne og for de aktuelle landspolitiske prioriteringer, der har indflydelse på den overordnede økonomi i Rødovre Kommune.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De seneste år har kommunernes økonomi været præget af usikkerhed, stramme udgiftsrammer og uforudsigelighed, som følge af både en sundhedskrise (corona), krig i Ukraine og stigende inflation.

Hertil kommer at Rødovre Kommune er blandt de kommuner der har størst befolkningstilvækst i disse år, og at der derfor er et øget behov for investeringer til kapacitetsudbygning og den øgede aktivitet på kommunens tilbud.

Sagen sætter fokus på de økonomiske rammebetingelser forud for den kommende økonomiaftale for 2025. Det er forventningen, at aftalen om kommunernes økonomi for 2025 indgås omkring 1. juni.

Aftagende inflation
Udgangspunktet er at kommunerne kompenseres for forventede stigninger i priser og lønninger i økonomiaftalen for det kommende år. I særligt 2022 og starten af 2023 har inflationen været på et historisk set meget højt niveau. Det har kunnet mærkes både på privatøkonomien og i kommunerne. Kommunernes økonomiske rammer reguleres kun en gang midt i budgetåret. Det har betydet, at kommunerne blev underkompenseret i omegnen af 1,9 mia. kr. for prisstigningerne i andet halvår af 2022.

En del af tabet på pris- og lønudviklingen i 2022 er vundet tilbage i 2023, fordi inflationen i 2023 ikke blev så høj som forudsat.

Den aktuelle udvikling i 2024 tyder på en fortsat dæmpet inflation.

Der er med overenskomstresultatet for 2024 aftalt relativt store lønstigninger, men hovedparten heraf var forventet i Budget 2024 (2025-2027). De økonomiske konsekvenser af trepartsaftalen vil indgå i den videre budgetproces, og er aktuelt under afklaring.

Kompensation for det demografiske træk
Den kommende økonomiaftale for 2025 forventes at indeholde en kompensation for det demografiske træk i kommunerne, altså de merudgifter der følger af at fastholde uændret serviceniveau som følge af særligt det stigende antal børn og ældre. I Økonomiaftalen for 2024 udgjorde kommunernes kompensation for det demografiske træk 1,25 mia. kr., svarende til ca. 9 mio. kr. i Rødovre Kommune.

Rødovre Kommune har igennem de seneste år med historisk stor tilflytning af borgere indarbejdet betydelige beløb til demografiregulering, der ikke har kunnet stå mål med den landsgennemsnitlige kompensation der øger bloktilskuddet. Rødovre Kommunes befolkningsprognose viser umiddelbart et mindre befolkningsfald på 142 borgere fra 2024 til 2025 som følge af, at der ikke i år forventes at stå nye boliger klar, mens der sker en mindre udtynding i den eksisterende boligmasse. Derfor kan kompensationen fra staten vedrørende det demografiske træk i modsætning til tidligere år vise sig at være tilstrækkelig til at håndtere de udgifter kommunen selv indarbejder i budgettet. Det forventes dog i budgetperioden fra 2025 til 2028, at der vil blive flere af de ældste borgere. I alt 713 flere borgere over 64 år, og heraf er 235 borgere over 80 år. Befolkningsprognosen genbesøges frem mod juni måned, for at efterprøve de forudsætninger, der ligger til grund for et skønnet fald i befolkningen.

Forventningsafstemning om velfærden
Behovet for en bedre sammenhæng mellem borgernes forventninger og kommunernes rammer forventes også i år at spille en stor rolle i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen. En analyse af tænketanken Kraka har vist, at væksten i det offentlige forbrug pr. borger har været tæt på nul siden 2010, mens forbrugsmulighederne privat er steget i størrelsesordenen 28,5 mia. kr. fra 2012 til 2022.

Der er reformer på vej på flere af de store velfærdsområder. Der er indgået nye aftaler på folkeskoleområdet og på ældreområdet. Der er en sundhedskommission i gang og der er nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

De aftaler og anbefalinger der indtil videre er kommet, har et element af forenklinger, mindre krav til aktiviteter eller dokumentation, mindre krav til tilsyn eller lignende som bærende element. Det betyder, at løfter i forhold til velfærden finansieres ved hjælp af reformspor, der skal medvirke til at nedbringe udgiftspresset. Samtidig følger der med både aftalen på folkeskolen og aftalen på ældreområdet finansiering med til kommunerne.

Udgiftspres på det specialiserede socialområde
Udgiftspresset på det specialiserede socialområde har de seneste år betydet, at området samlet set er steget med mere en 1 mia. kr. årligt. Kommunerne har i økonomiaftalerne ikke modtaget et løft i servicerammen til disse stigninger, og dermed heller ikke fået finansiering med til at afholde de stigende udgifter for. På KL’s delegeret møde i marts blev et forslag vedtaget der skal være medvirkende til at lægge pres på regeringen i økonomiforhandlingerne, ift. en anderkendelse af behovet for et økonomisk og lokalpolitisk råderum.

Ekspertudvalget på socialområdet præsenterede i april deres anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. De 19 anbefalinger omhandler bl.a. en revision af serviceloven, nye rammer for kapacitetsstyring og etablering af botilbudspladser, udvikling af et nyt takstsystem for socialområder, samt at Ankestyrelsen ikke skal kunne træffe afgørelser der er væsentlig fordyrene i forhold til lovens hensigt. En reform af det specialiserede socialområde i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger forventes tidligst at have fuld effekt i 2027. Det forventes derfor ikke på kort sigt at anbefalingerne vil have en økonomisk effekt, og der vil derfor enten være brug for ekstra finansiering indtil anbefalingerne er indfaset, eller at der igen er en passage med i aftalen der anderkender, at kommunerne må prioritere bredt på velfærdsområderne. I Rødovre Kommune opleves også udgiftspres på det specialiserede socialområde. Særligt på det specialiserede børne- og ungeområde, der i regnskab 2023 brugte 25 mio. kr. mere end budgetteret, og som i den seneste Økonomiske Oversigt for 2024 forventes at overskride budgettet med 19 mio. kr. Det specialiserede voksenområde forventes at holde budgettet i 2024, faktisk er det seneste skøn et mindreforbrug på 5 mio. kr. I 2023 blev der på området brugt 11 mio. kr. mere end budgetteret.

Besparelser på kommunernes administration og jobcentrene
Regeringen har fremsat, at der frem mod 2030 skal spares 3 mia. kr. på kommunernes administration, og ligeledes 3 mia. kr. på jobcentrene. I budgettet til 2024 blev kommunernes bloktilskud samlet set reduceret med 700 mio. kr., hvilket svarer til en reduktion af Rødovre Kommunes tilskud på 5 mio. kr. Sammen med besparelserne på Arbejdsmarked og Uddannelse som følge af ”Arne-pensionen” blev der samlet indarbejdet administrative besparelser for x,x mio. kr. i budget 2024 (Beløb på vej).

KL og regeringen har indgået et samarbejdsprogram om afbureaukratisering, der skal medvirke til at komme med konkrete tiltag, der reducerer de administrative udgifter. Der blev i marts indgået en aftale om 56 regelforenklinger, som skal hjælpe med at realisere besparelserne. Dog er disse endnu ikke konkretiseret yderligere, og en del af forslagene er forligsbelagte, hvilket yderligere vanskeliggør afbureaukratiseringen.

Det er dog fortsat forventningen, at der kommer konkrete administrative lettelser fra centralt hold. Hertil kommer, at det er sandsynligt at der med den kommende økonomiaftale vil komme yderligere sparekrav ift. at nå målsætningen om at spare 3 mia. kr. på administration inden 2030.

Ejendomsskatter
Staten har fra og med 2024 overtaget opgaven med ejendomsvurderinger og indkrævningsopgaven af ejendomsskatterne. Det betyder også, at kommunen ikke længere selv har et datagrundlag eller andet at støtte sig op ad, når der budgetlægges på ejendomsskatterne. I sidste års budgetproces kom der så sent som 30. august et nyt skøn for ejendomsskatterne, der øgede Rødovre Kommunes indtægter med 32,6 mio. kr. Rødovre Kommune valgte efter KL’s anbefaling at budgetlægge med statens skøn.

Ejendomsvurderingerne er fortsat foreløbige, og vil blive efterreguleret, når der er en endelig vurdering (forventes i 2025). KL har oplyst, at man forventer at der udmeldes skøn for 2025 tidligere end det skete i sidste års budgetproces.

Foreløbige vejledende rammer og nøgletal på service og anlæg
For at understøtte at kommunerne samlet set holder sig under de aftalte udgiftsrammer for service og anlæg, har KL de senere år udsendt foreløbige vejledende tekniske rammer for de enkelte kommunernes service- og anlægsbudgetter tidligt i processen. Rammerne afspejler ikke et forventet forhandlingsresultat i forhold til de forhandlinger der foregår mellem KL og regeringen igennem foråret, men skal alene ses som et pejlemærke, og vil blive genbesøgt, når der foreligger en økonomiaftale for 2025.

For Rødovre Kommune lyder den foreløbige ramme for serviceudgifter på 2.677,3 mio. kr. eksklusive løft til demografi, mens den foreløbige bruttoanlægsramme lyder på 140,8 mio. kr. Rødovre Kommunes budgetforslag for 2025 (2026-2028) udsendes 19. august 2024, og på dette tidspunkt er det muligt at sammenligne budgetforslaget med de endelige vejledende rammer fra KL.

Likviditet
Rødovre Kommune har i sidste halvår af 2022 og hele 2023 haft en faldende likviditet, der betød at der i august 2023 blev gennemført en økonomisk opbremsning. Samtidig var det et særligt fokusområde i budgetaftalen for 2024 at få genoprettet likviditetsudviklingen. Budgetaftalen indeholdt derfor en kasseopbygning på 104 mio. kr. i løbet af 2024. I det vedtagne budget blev der i overslagsårene planlagt med kasseopbygning på 4,3 mio. kr. i 2025, 38,6 mio. kr. i 2026 og 43,1 mio. kr. i 2027. Denne opbygning er fortsat en forudsætning for en god likviditetsudvikling fremadrettet. Udviklingen i likviditeten følges løbende i Økonomisk Oversigt, og udviser aktuelt en positiv udvikling. Det er fortsat væsentligt for kommunens økonomi at fastholde en stram økonomisk styring med overholdelse af det vedtagne budgets forudsætninger.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. (BEK nr. 2305 af 28/12/2020). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens Generelle Bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forberedelse af budgettet
Økonomiudvalget forelægges status om budgetproces 2025: 12. juni 2024.
Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 19. august 2024.
Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling
Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 28. august 2024.
Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 28. august 2024.
Tekniske ændringsforslag lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen: 2. september 2024.
Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 3. september 2024.
Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag kl. 12.00: 16. september 2024.

Politisk 2. behandling
Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 25. september 2024.
Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 1. oktober 2024.

Budgettet lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen m.fl.: 4. november 2024.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til majmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 på baggrund af opdaterede forudsætninger.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 er, at forbruget lander 6,4 mio. kr. over korrigerede budget. Forventningerne til regnskabet for 2024 skyldes,

• at serviceudgifterne skønnes at blive 26,2 mio. kr. højere end i korrigeret budget,
• at overførselsudgifterne skønnes at blive 9,6 mio. kr. lavere end i korrigeret budget,
• at andre driftsudgifter skønnes at blive 14,0 mio. kr. lavere end i korrigeret budget samt
• at udgifter til forsyning skønnes at blive 3,8 mio. kr. højere end i korrigeret budget.

Serviceudgifterne forventes at overskride korrigeret budget med 26,2 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 4,7 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt. Den forventede overskridelse udgøres primært af nye forventninger for Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget.

Der forventes merudgifter på 17,0 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov. Det skønnede merforbrug udgøres af større udgifter til børn og unge i dyre anbringelser, og større udgifter til forebyggende foranstaltninger.

Der forventes merudgifter på 9,5 mio. kr. til Tilbud til ældre. Dette område er påvirket af flere bevægelser, som er beskrevet nærmere under Social- og Sundhedsudvalget i bilaget.

Der forventes mindreudgifter på -5,4 mio. kr. til Tilbud til voksne med særlige behov, som især er båret af forventede mindreudgifter til krisecentre, forsorgshjem, aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse.

Der forventes mindreudgifter på -3,1 mio. kr. på Sundhedsområdet.

Der forventes merudgifter på 6,2 mio. kr. på den administrative organisation under Økonomiudvalget. Heraf udgør 5 mio. kr. forventede merudgifter som følge af overførte merforbrug fra 2023 til 2024.

Administrationen hos det specialiserede børneområde og Børne- og Kulturforvaltningens har begge fået overført 1,5 mio. kr. fra 2023 til 2024, og ligeledes har Ældre og Omsorg fået overført 2,0 mio. kr. fra merforbrug vedrørende udgifter til IT.

Overførselsudgifterne forventes at overholde korrigeret budget med 9,6 mio. kr., hvilket er en 1,0 mio. kr. mindre siden sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug udgøres af en forventet mindreudgift på 20,0 mio. kr. på Beskæftigelsesudvalget og en forventet merudgift på 10,4 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalget.

På Beskæftigelsesudvalget forventes der færre overførselsudgifter som følge af forventning om færre modtagere af indkomstoverførsler, mens der på Social- og Sundhedsudvalget forventes større udgifter til Førtidspensioner og personlige tillæg.

Andre driftsudgifter forventes at overholde korrigeret budget med 14,0 mio. kr., hvilket er 2,0 mio. kr. mindre end sidste økonomiske oversigt.
Det forventede mindreforbrug udgøres primært af en forventning om flere indtægter fra refusioner hos Social- og Sundhedsudvalget.

I 2023 modtog Rødovre Kommune merindtægter fra den centrale refusionsordning som følge af særligt dyre enkeltsager. Merindtægterne var især båret af refusion for dyre anbringelser på det specialiserede børneområde. De forventede indtægter i det korrigerede budget for 2024 afspejler ikke indtægtsniveauet fra 2023 og dermed forventes der flere indtægter i 2024.

Stigningen i udgifter til forsyning på 3,8 mio. kr. udgøres af forventede mindreindtægter på fjernvarmeområdet. I seneste Økonomisk Oversigt var forventningen balance.

Likviditet
Den faktiske likviditet udgør ultimo april 159,7 mio. kr., hvilket er en forbedring på 8,4 mio. kr. siden forrige opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 265,6 mio. kr. ultimo april 2025.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Beslutning

Taget til efterretning.