Økonomiudvalget
21-08-2024
Medlemmer
Birgitte Glifberg (A)
Flemming Lunde Østergaard (A)
Peter Mikkelsen (Ø)
Kim Drejer Nielsen (C)
Sager 143 - 158
Meddelelser
Sag nr. 143
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Oversigt forelægges til orientering.
1. Tilsynsudtalelse om kommunernes involvering i udenrigspolitiske anliggender
2. Sygefraværsstatistik
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Brev fra AnkestyrelsenBilag 2: ØU sygefraværsrapport 2kv 2024
Resultat af SAVE-registreringen 2022/23 af bevaringsværdige bygninger
Sag nr. 144
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen afsatte i budget 2020 midler til at gennemføre en registrering af kulturmiljøer samt at færdiggøre registrering af bevaringsværdige bygninger, som var blevet påbegyndt i 2016/17. Registreringen af kulturmiljøer blev gennemført i 2020/21 og indarbejdet i Kommuneplan 2022. Registreringen af bevaringsværdige bygninger er gennemført 2022/23 og til dels 2024.
SAVE-registrering af bygninger i Rødovre Kommune er således færdig, og der foreligger nu et samlet grundlag for en ensartet, klar og velfunderet praksis i planlægning og byggesagsbehandling. Derfor forelægges denne sag med anbefaling om at indarbejde de seneste resultater af bygningsregistreringen i kommuneplanen på lige fod med resultaterne fra 2016/17.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Notat om SAVE-registrering 2022/23 tages til efterretning.
- at resultaterne af SAVE-registreringen indarbejdes i Kommuneplan 2022 via et kommuneplantillæg nr. 3 om bevaringsværdige bygninger, som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 13. august 2024, pkt. 48:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune rummer spændende bygninger og bymiljøer, der fortæller noget om, hvordan Rødovre blev til den forstad, vi kender i dag. Gennem en årrække har Rødovre Kommune arbejdet for at skabe viden og overblik over bygningernes og bymiljøernes kulturhistorie.
Registrering af bevaringsværdige bygninger er foregået efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygningsregistreringerne handler udelukkende om bygningernes ydre, og vurderingerne er foretaget af ekstern registrator.
SAVE-vurderingerne skabes ud fra fem kriterier:
- Arkitektonisk værdi
- Kulturhistorisk værdi
- Miljømæssig værdi
- Bygningernes originalitet
- Bygningernes tilstand
For hvert af de fem vurderingsparametre gives en karakter på en skala, der går fra 1 til 9 med 1 som den højeste værdi.
Derefter afgives den endelig bevaringsværdi / SAVE-værdi:
1-3 = høj bevaringsværdi (bygninger med bevaringsværdi 1-3 og foreslås medtaget/sikret i kommuneplanen).
4-6 = middel bevaringsværdi (rækkehusbebyggelse med bevaringsværdi 1-4 og foreslås medtaget/sikret i kommuneplanen).
7-9 = lav bevaringsværdi.
I 2016/2017 fik Rødovre Kommune SAVE-registreret bygninger i seks bykvarterer: Islev Skolekvarter, Islevhuse, Torbenhuse, Tinderhøjkvarteret, Hjortevænget og Espely.
De udpegede bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdi 1-3 samt rækkehuse med en SAVE-værdi 1-4 blev medtaget i Kommuneplan 2018 og efterfølgende i Kommuneplan 2022.
I 2022/2023 fortsatte SAVE-registreringen af bygninger i disse 25 bykvarterer: Rævebakken, Viemoseparken, brunevang, Islevgårdkvarteret, Islevdalvej, Tjørneparken, Udsigten, Nørregårdkvarteret, Nyager Skole, Nygårdkvarteret, Carlsro, Valhøj skole, Irmakvarteret, Valhøjkvarteret, Schweizerdalkvarteret, Grøndalslund, Sibeliusparken, Skoleparken, Landsbykvarteret, Pedersborg, Højnæsvej, Rødovregård Villaby, Annexgårdkvarteret, Milestedet og Hendriksholmkvarteret.
Det er denne aktuelle SAVE-registrering 2022/2023, som nu er færdig-registreret og klar til den videre proces.
Resultat af SAVE-registreringen og status
SAVE-registreringen 2022/23 er færdig og resultaterne kan ligesom registreringen i 2026/17 ses på Slots- og Kulturstyrelsens nationale register over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). FBB-registeret er offenligt tilgængeligt for enhver på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside under temaet Kulturarv.
I Bilag 1, Notat om SAVE-registrering 2022/23, ses diagram over fordelingen af bevaringsværdi. Der er diagram over registreringen fra 2016/17, diagram over registreringen i 2022/23 og diagram over de to portioner registreringer til sammen. Den samlede mængde registrerede bygninger er 7.112. Bygninger med en høj bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-3) udgør 1.190 og rækkehuse med SAVE-værdi 4 udgør 845, svarende til 28 % bygninger med høj bevaringsværdi og rækkehuse med værdi 4.
Alle grundejere, hvis huse er blevet SAVE-vurderet i løbet af 2022 og 2023, har i begyndelsen af august 2024 modtaget informationsbrev om færdiggørelsen og henvisning til FBB, hvor resultaterne kan ses.
Forslag om kommuneplantillæg
Som nævnt er bygningsregistreringerne fra 2026/17 indarbejdet i kommuneplanen på den måde, at alle bygninger med en SAVE-værdi 1-3 samt rækkehuse med en SAVE-værdi 1-4 er udpeget som bevaringsværdige med følgende retningslinjer:
• Bevaringsværdige bygninger skal respekteres og bevares i henhold til SAVE-registreringen.
• Bygninger, beplantning og træer der er udpegede som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Ny bebyggelse og om- og tilbygninger inden for udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske i henhold til Anbefalingerne i kulturmiljø-beskrivelsen for det pågældende område.
Forvaltningen anbefaler, at bygningsregistreringerne fra 2022/23 indarbejdes i kommuneplanen på samme måde som 2026/17-registreringen. Dermed sikres et ensartet og sammenhængende grundlag for at varetage hensynet til kulturarven i kommende planlægning og byggesagsbehandling.
Forvaltningen anbefaler, at bygningsregistreringerne fra 2022/23 indarbejdes i kommuneplanen med et særskilt kommuneplantillæg om bevaringsværdige bygninger. Med et særskilt kommuneplantillæg kan direkte information og dialog med berørte bygningsejere foregå mere fokuseret og uafhængigt af kommuneplanens øvrige indhold.
Når der i kommuneplanen er udpeget bevaringsværdige bygninger, gælder bygningsfredningslovens §18. Ifølge denne paragraf skal kommunen gennemføre en offentlighedsproces, hvis kommunen modtager ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Efter offentlighedsprocessen kan kommunalbestyrelsen vælge at give tilladelse til nedrivning. Eller vælge at nedlægge et nedrivningsforbud efter planlovens § 14 og derefter, inden 12 måneder, fremlægge et lokalplanforslag, som hindrer nedrivningen.
Lov- og plangrundlag
Lov om planlægning
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer
Kommuneplan 2022
Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik
SAVE-registreringer
Kulturmiljøbeskrivelser.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Forslag til kommuneplantillæg - november 2024
Offentlig høring i otte uger - december 2024 - januar 2025
Borgermøde i høringsperioden - evt. januar 2025
Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg - april 2025.
Bilag
Bilag 1: Bilag 1_Notat om SAVE-registrering 2022-2023 Anlægsregnskab - tilbygning Skibet
Sag nr. 145
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen afsatte i budget 2019 midler til en tilbygning til Børneinstitutionen Skibet. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges her til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en merudgift på 15,5 mio. kr.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at anlægsregnskabet godkendes samt
- at merudgiften på 15,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. august 2024, pkt. 45:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte med budget 2019, at der i investeringsoversigten i årene 2019 og 2020 blev afsat i alt 30,9 mio. kr. til en tilbygning til Skibet på adressen Vårfluevej 15, da der var et behov for at udvide den eksisterende pasningskapacitet på dagtilbudsområdet. I 2021 blev der givet en tillægsbevilling på i alt 8,4 mio. kr., da licitationsresultatet viste, at byggeriet ikke kunne opføres for 30,9 mio. kr. på trods af diverse besparelser på projektet.
Tilbygningen blev indviet i september 2023 og er opført som en tilbygning til den eksisterende bygning, som er navngivet Skibet.
Den nye bygning rummer syv grupperum fordelt på to etager med adgang til toiletter og puslerum. Der er derudover etableret kælder med bl.a. toilet/bad og omklædningsrum til personalet. Der er etableret en ny markant hovedindgang med ét stort fællesrum, som er samlingspunkt for hele institutionen samt bindeled mellem den nye og gamle bygning. Der er ligeledes etableret nye udearealer, herunder legeplads, bygninger til renovation samt parkering til cykler og biler.
Der er kun foretaget få ændringer i den gamle bygning. Blandt andet er det nuværende køkken blevet udvidet og ændret til et produktionskøkken.
Som følge af generelle prisstigninger på både fast og løst inventar, håndværkerudgifter samt uforudsete udgifter, er der siden sidste status i sagen, den 17. januar 2023 sag nr. 1 BSU, tilkommet et yderligere merforbrug på projektet, således at forbruget nu beløber sig til 15,5 mio. kr. Nedenfor gennemgås de vigtigste årsager til merforbruget.
Primære årsager til merforbruget:
- Generelle prisstigninger: I perioden er m2-prisen cirka steget fra 26.000 kr. pr. m2 til 38.000 kr. pr. m2 i 2024 bl.a. pga. corona, inflation mv.
- Løst inventar (inde- og udearealer):
Undervejs i processen er inventaret blevet revurderet. Det oprindelige behov for inventar var undervurderet, og både omfang af inventar samt priser er derfor steget.
- Produktionskøkken inkl. ventilation, køkkeninventar, omprojektering og rådgivning:
Den oprindelige afsatte pris på 800.000 kr. har været undervurderet. De sidste par år er der blevet etableret flere produktionskøkkener i dagtilbud i Rødovre, hvor prisniveauet har vist sig at ligge på 3,5-5 mio. kr. Derudover blev ombygningen af eksisterende køkken til et produktionskøkken mere omfattende end først antaget. På grund af nye krav til ventilation, har det ikke været muligt at genanvende dele af den eksisterende ventilation, hvilket har været med til at fordyre sagen. Dertil har der været ekstra udgifter til rådgiver pga. opgavens kompleksitet.
- CTS (styring af varme, ventilation mv.):
Der har været udfordringer med CTS, og institutionen har haft mange problemer med varme/kulde/ventilation, hvorfor denne entreprise er blevet dyrere end forventet.
- El og VVS:
Omfanget af el- og VVSarbejder er steget undervejs i projektet. Der har været en del nødvendige ekstraarbejder, som man ikke har kunnet forudsige.
- Tømrerarbejdet:
Tømrerentreprisen er blevet en del dyrere end forventet bl.a. pga. ekstraarbejder. I forbindelse med ibrugtagningen viste det sig, at der var flere nødvendige sikkerhedstiltag, som skulle løses. Bl.a. i forhold til sikkerhedsgitter ved trappen og repos. Samtidig har der været høje prisstigninger på materialer, som eksempelvis rockwool, stål og træ, som har fordyret entreprisen.
- Byggeperiode:
Da byggeperioden er blevet længere end forventet, har det medført ekstra udgifter til byggeleder (tilsyn) samt håndværkere.
Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:
Anlægsbevilling i alt: 39.300.000 kr.
Forbrug i alt: 54.824.773 kr.
Merforbrug: 15.524.773 kr.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.
Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.
Økonomiske konsekvenser
Merudgiften på 15,5 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Anlægsregnskab Skibet Anlægsbevilling - genhusning af Carlsro Vuggestue
Sag nr. 146
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Carlsro Vuggestue skal genhuses i 2025, da Carlsro Langhus, hvor vuggestuen har adresse, skal renoveres. DAB ejer Langhuset og har derfor pligt til at genhuse vuggestuen. Der er i budget 2024 afsat 1,7 mio. kr. til de kommunale udgifter til genhusningen, og der søges om en anlægsbevilling på en del af rådighedsbeløbet i 2024 til kommunal medfinansiering af udgifterne bl.a. til rådgiver, forundersøgelser, klargøring af grund, indretning af udearealer mv.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at der gives en anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,7 mio. kr. i 2024 til den kommunale medfinansiering af en genhusning samt
- at genhusningen varetages af Teknisk Forvaltning, i tæt samarbejde med DAB, og med bistand fra eksterne rådgivere.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. august 2024, pkt. 46:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Carlsro Vuggestue skal genhuses i 2025, da Carlsro Langhus, hvor vuggestuen har adresse, skal renoveres. DAB ejer Carlsro Langhus og har derfor pligt til at genhuse vuggestuen i de to år, som renoveringen vurderes at vare. Genhusningen er som udgangspunkt midlertidig, og DAB er forpligtet til at genhuse i tilsvarende fysiske rammer.
De nuværende fysiske rammer for Carlsro Vuggestue på 2. sal i Carlsro Langhus, hvor der ikke er direkte adgang til udearealer, er dog ikke tidssvarende. Rødovre Kommune og DAB har indgået aftale om de konkrete genhusningsmuligheder i tidssvarende fysiske rammer i form af pavilloner og med udearealer, der er tidssvarende, og som eventuelt også kan udgøre en længerevarende løsning, hvis det skulle blive nødvendigt.
DAB har udpeget nabogrunden til Carlsro Børnehave, Borgmester Gustav Jensens Vej 7, som ejes af DAB, som den bedste mulighed til genhusning, og der er på den baggrund indgået aftale mellem kommunen og DAB om etablering af pavilloner på matriklen Rødovre By, Grøndalslund 13ap.
Beboerforeningen i Carlsro har på et beboermøde den 22. maj 2024 godkendt placeringen af pavillonerne. På kommunalbestyrelsesmødet den 28. november 2023 blev det godkendt, at Carlsro Vuggestue og Carlsro Børnehave sammenlægges pr. 1. januar 2024.
Etablering af pavilloner og udearealer til Carlsro Vuggestue ved siden af Carlsro Børnehave vil skabe fysiske rammer, der kan understøtte sammenlægningen af Carlsro Børnehave og Carlsro vuggestue.
En tidssvarende løsning med etablering af pavilloner og udearealer til genhusningen fordrer, at kommunen bl.a. medfinansierer udgifter til forsyning og indretning af udearealer. Der er i budget 2024 afsat 1,7 mio. kr. til genhusningen, der søges bevilliget til bl.a. rådgiver, forundersøgelser, klargøring af grund og indretning af udearealer. DAB finansierer pavillonerne, og DAB medfinansierer derudover udearealerne med 0,25 mio. kr.
Lov- og plangrundlag
Lokalplan 131.
Økonomiske konsekvenser
Der blev i Budget 2024 afsat 4,1 mio. kr. til genhusningen Carlsro vuggestue. I sagen om Ændret Periodisering af anlæg (KB 116/24) blev 2,4 mio. kr. af det afsatte beløb udsat til 2025, da selve udførelsen af projektet først forventes igangsat i 2025. Det resterende beløb på 1,7 mio. kr. i 2024 søges bevilliget til bl.a. rådgiver, forundersøgelser, klargøring af grund og indretning af udearealer.
Desuden forventes stigende udgifter til fundamentering, jordarbejder og parkering på 1,5 mio. kr., der søges indarbejdet i Budget 2025.
Driftsudgifter til leje mv. afdækkes i forhandling med DAB.
Alle udgifter vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge
Tidsplan
2024: Forundersøgelser, klargøring af grund mv.
2025: Opførelse af pavilloner og ibrugtagning.
Frokostordning i dagtilbuddene for perioden 1. januar 2025 - 31. december 2026
Sag nr. 147
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Forældrebestyrelserne i Rødovre Kommunes dagtilbud har gennemført afstemning om fravalg af frokostordning i kommunens dagtilbud for den næste toårige periode, som løber fra 1. januar 2025 – 31. december 2026.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at forældrebestyrelsernes beslutninger tages til efterretning, samt
- at midler til etablering af modtagefaciliteter i Børnehuset Carlsro indgår i budgetprocessen for 2025.
Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 13. august 2024, pkt. 47:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Baggrund
Af dagtilbudsloven fremgår det, at frokostordningen i dagtilbud er obligatorisk, men at forældre minimum hvert andet år skal have mulighed for at fravælge frokostordningen. I Rødovre Kommune godkendte Kommunalbestyrelsen i november 2010 retningslinjer for fravalg/etablering af frokostordning. Ordningen trådte i kraft den 1. august 2011. Af retningslinjerne fremgår det, at forældrebestyrelserne skal give meddelelse om eventuelt fravalg senest ved udgangen af juni måned i lige år med ikrafttrædelse den efterfølgende 1. januar.
I budget 2024 blev det besluttet, at forældrene til vuggestuebørn fra august 2024 skal betale 65% af udgiften til frokost. Frokost til børnehavebørn er 100 % forældrefinansieret. Det er derfor første gang, hvor forældrene i Rødovre Kommune skal stemme, om frokostordningen skal fravælges for både vuggestue- og børnehavebørn. Afstemningen er gennemført således, at der stemmes separat for vuggestue- og børnehavebørnene. På baggrund af forældrebestyrelsernes tilbagemeldinger tages der stilling til økonomi og eventuelle behov for anlægsinvesteringer. Der henvises her til sag nr. 98 på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 om principper for etablering af køkkener til frokostordning på Dagtilbudsområdet.
I Rødovre Kommune er der 19 integrerede dagtilbud og en børnehave. Alle frokostmåltider til vuggestue- og børnehavebørn produceres i dagtilbuddenes egne køkkener. Produktionskøkkener er enten tænkt ind i dagtilbuddet, da det blev bygget, eller er blevet ændret til produktionskøkken ved ønske herom i forbindelse med opstart af frokostordning for børnehavebørn. Dog med undtagelse af Børnehuset Mælkevejen, der får mad fra ekstern leverandør. Der er blevet lavet mindre ændringer i køkkenet i Børneinstitutionen Mælkevejen, så det kan fungere som modtagekøkken.
Afstemning om frokostordning i 2024 for perioden 2025 - 2026
Fortsat frokostproduktion:
For perioden 2025-2026 har forældrebestyrelserne i alle dagtilbud valgt at fortsætte med frokostordning for vuggestuebørnene.
I de følgende 11 dagtilbud fortsættes frokostordning for børnehavebørn:
- Børnehuset Espelunden
- Børnehuset Græshoppen
- Børnehuset Villa Kulla
- Børneinstitutionen Rønneholm
- Børneinstitutionen Søtorp
- Børnehuset Islemark
- Børnehuset Skibet
- Børnehuset Slottet
- Børneinstitutionen Broparken
- Børnehuset Mælkevejen og
- Børnehuset Træet.
Derudover har forældrebestyrelserne i Børneinstitutionen Skanderup valgt at fortsætte med frokostordning for vuggestue- og børnehavebørn. Skanderup er på nuværende tidspunkt i gang med at få etableret produktionskøkken på baggrund af frokostafstemningen for perioden 2023-2024. Etablering af køkkenet forventes færdig i tredje kvartal af 2024, hvorefter Skanderup vil få igangsat frokostordningen i praksis.
Nye frokostordninger:
Børnehuset Carlsros forældrebestyrelse har med udgangspunkt i de vedtagne principper for etablering af køkkener til frokostordning på Dagtilbudsområdet besluttet at igangsætte frokostordning for børnehavebørn i perioden 2025-2026 med levering af mad fra en ekstern leverandør. Det vil sige, at der skal etableres modtagefaciliteter i Børnehuset Carlsro i børnehaveafdelingen på Borgmester Gustav Jensens vej 7-11.
Teknisk forvaltning anslår udgiften til etablering af modtagefaciliteter til 1,5 mio. kr.
Fortsat fravalg af frokostordning:
Forældrebestyrelserne i syv dagtilbud har valgt fortsat ikke at have frokostordning for børnehavebørn:
- Børnehaven Nyager
- Børneinstitutionen Solen
- Børnehuset Bybjerget
- Børnehuset Tjørneparken
- Børneinstitutionen Egegården
- Børnehuset Elvergården
- Børnehuset Solsikken
Heraf er det kun de to førstnævnte dagtilbud (Nyager og Solen), som med henvisning til principperne for etablering af dagtilbudskøkkener potentielt kan få etableret produktionskøkken ved et fremtidigt ønske om at igangsætte frokostordning for børnehavebørn. I de to dagtilbud kan produktionskøkkener etableres uden inddragelse af grupperum. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et princip om, at der kun etableres produktionskøkkener, hvor det kan gøres uden at inddrage grupperum og uden større bygningsmæssige ændringer, jf. bilag 2: Sag nr. 98 på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2021 om principper for etablering af køkkener til frokostordning på Dagtilbudsområdet. Børneinstitutionen Solen er vurderet med udgangspunkt i deres oprindelige bygning, hvor en del af fællesområdet kan inddrages. Solen er på nuværende tidspunkt genhuset i midlertidige bygninger, men flytter tilbage til de oprindelige bygninger til august/september 2024.
I de resterende seks dagtilbud hvor forældrebestyrelserne fortsat fravælger frokostordning for børnehavebørn, vil de - ved et eventuelt fremtidigt ønske om at igangsætte frokostordning for børnehavebørn - som udgangspunkt kun kunne få leveret frokost.
I Bybjerget og Tjørneparken er årsagen, at Kommunalbestyrelsen har vedtaget et princip om, at der ikke etableres produktionskøkkener i lejede bygninger.
I Egegården, Elvergården og Solsikken kan der kun etableres frokostordning, hvor maden leveres, da der enten ikke kan etableres produktionskøkkener uden at inddrage grupperum, eller fordi etablering af et produktionskøkken ville kræve væsentlige bygningsmæssige ændringer. Hvis forældrebestyrelserne i disse dagtilbud på et senere tidspunkt beslutter at igangsætte frokostordning, vil der være behov for at etablere modtagefaciliteter i køkkenerne, da kommunen er forpligtet til at sikre mulighed for frokost til alle børn i dagtilbud.
Lov- og plangrundlag
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud.
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Rødovre Kommunes principper for etablering af køkkener til frokostordning på Dagtilbudsområdet.
Økonomiske konsekvenser
Midlerne til etablering af modtagefaciliteter i Børnehuset Carlsro indgår i budgetprocessen for 2025. Teknisk Forvaltning vil i den nærmeste fremtid afdække behovet og udgiften nærmere. På nuværende tidspunkt forventes det at koste 1,5 mio. kr.
Frokostordningen er forældrefinansieret – 65% for vuggestuebørnene og 100% for børnehavebørnene.
Afrapportering af budgetresolution: Udvikling af idrætsfaciliteter
Sag nr. 148
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med budget 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg til politisk behandling, der beskriver ambitionsniveau og rækkefølgeplan for renovering og udbygning af Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal, Espelunden samt faciliteter, der understøtter motion i naturen og bymiljøet. Oplægget skulle udarbejdes i en inddragende proces med både politikere og foreningslivet/FIR. Parterne ønskede endvidere at være klar med en prioriteret udbygningsplan, når skoleudbygningerne var bragt til ende. I denne sag redegøres der for processen henover vinter og forår 2024 samt fremlægges anbefalinger til principper for fremtidens idrætsanlæg i Rødovre.
Efter Kommunalbestyrelsens behandling den 18. juni 2024 genfremsættes sagen, således at Kultur- og Fritidsudvalget kan genbesøge sagen på augustmødet.
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
- at principper for udvikling af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune tages til efterretning
- at der reserveres 1,5 mio. kr. fra puljen Helhedsplan idræt, renovering og udbygning i 2025 til udarbejdelse af en samlet helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg samt
- at arbejdet med udvikling af fremtidens idrætsfaciliteter kobles tæt til udviklingen af boligkvarteret ved Korsdalsparken (lokalplan 156) i en Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen og Espelunden.
Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 13. august 2024, pkt. 41:
Anbefales.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommunes Idrætspolitik (2021), vedtagelsen af en anlægsinvesteringspulje (2022) og DGI’s visionsoplæg (2023) udgør de overordnede rammer for arbejdet med at fremtidssikre idrættens rammebetingelser i Rødovre. Budgetresolutionen for 2024 har til formål at skabe en langsigtet strategisk ramme for udviklingen af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune og understøtte udarbejdelsen af en prioriteret udbygningsplan. Baggrunden er et ønske om at skabe kapacitet til at øge idrætsdeltagelsen i en voksende befolkning i Rødovre Kommune. Med et fokus på multifunktionalitet, bæredygtighed og brugerinddragelse, sigtes mod at forbedre livskvaliteten og fremme et aktivt fællesskab blandt borgere på tværs af forskellige aldersgrupper og fysiske forudsætninger.
Der blev primo 2024 etableret en arbejdsgruppe, der gennem et intensivt forløb har indhentet ekspertviden, besøgt relevante idrætsfaciliteter i andre kommuner sammen med medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget samt drøftet den lokale idræts fremtidsbehov. Processen har taget udgangspunkt i ”Sammen om Rødovre” og de metodiske greb herfra. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat (se bilag 1) bestående af borgere med bred spredning i alder, køn og tilknytning til idrætten. Forvaltningen gav en mundtlig status om arbejdsgruppens foreløbige arbejde på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 16. april 2024, hvorefter denne samlede status forelægges og godkendes i Kommunalbestyrelsen.
Principper for udvikling af idrætsfaciliteter i Rødovre Kommune
I arbejdet med udviklingen af fremtidens idrætsanlæg i Rødovre Kommune har arbejdsgruppen med udgangspunkt i idrætspolitikken og under henvisning til DGI’s visionsoplæg i tæt samarbejde med forvaltningen identificeret tre overordnede principper, der anbefales som politiske pejlemærker i den videre proces.
1. Inddragende og multifunktionelle idrætsanlæg.
#multifunktionalitet #transparens #for-alle #idræt
2. Bæredygtighed og balance mellem faciliteter.
#bæredygtighed #fremtidssikret #tværgående
3. Engagement, fællesskab og brugerinddragelse.
#sammen-om-Rødovre #for-alle #trivsel #fællesskab
Principperne er vægtet lige og uddybes i bilag 2.
Hensigten med principperne er at sikre, at de fysiske rammer for idrætten i Rødovre udvikles på en måde, der er transparent og retfærdig, og som understøtter et bredt spektrum af brugernes behov. Disse værdier inkluderer ikke kun idrætsudøvernes umiddelbare behov, men også et bredere perspektiv på idrætsfaciliteternes rolle i det lokale samfund, herunder betydningen af kulturliv, godt naboskab, økonomisk bæredygtighed, og klimamæssige overvejelser.
Det anbefales, at de tre principper anvendes som kvalificeret grundlag for prioritering og politisk drøftelse i de indledende faser af planlægnings- og beslutningsprocesserne. Principperne skal sikre, at fremtidige idrætsanlæg i Rødovre Kommune bliver åbne, tilgængelige og bæredygtige faciliteter, der inviterer alle borgere indenfor - uanset alder, fysiske forudsætninger eller sociale baggrunde - til at deltage i og bidrage til idrættens fællesskaber.
Ved at fokusere på disse tre hovedprincipper kan man sikre, at kommunens idrætsfaciliteter bliver mere inkluderende, bæredygtige og brugerfokuserede, hvilket understøtter en bred vifte af fysiske aktiviteter og socialt samvær. Der kan desuden arbejdes med at tydeliggøre de forskellige ansvars- og tilhørsforhold gennem en tydeligere balancering af midlerne mellem ”stat – marked og civilsamfund”. Samtidig er ønsket at skabe god kvalitet for de specifikke idrætsgrene, der er brugere af anlæggene nu og i fremtiden. Der skal således balanceres mellem en række dilemmaer som har været drøftet i arbejdsgruppen, hvilket er uddybet i bilag 3.
Helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg
De overordnede principper kan give en retning til de konkrete udviklingstiltag og sætte rammerne for videre udarbejdelse af mere konkrete planer fx i samarbejdet med fonde, arkitektfirmaer og andre samarbejdspartnere. Lokale og Anlægsfonden anbefaler eksempelvis at man holder fokus på principper og vidensindsamling længst muligt, og ikke træffer for konkrete valg tidligt i processen (fx valg af specifikke idrætsgrene). Dermed holdes fokus på hvorfor og hvordan Kommunalbestyrelsen samlet arbejder på idrættens rammebetingelser længst muligt i processen.
Forvaltningen anbefaler dog at sætte fokus på at etablere ét sted i kommunen med særlig opmærksomhed på de overordnede principper og styrkelse af det folkeoplysende område. Ved at koncentrere indsatsen skabes en idrætsklynge, der kan understøtte bedre / mere fokuserede investeringer. Desuden efterlader dette greb mulighed for specialiserede idrætsanlæg rettet mod færre idrætter andre steder i kommunen.
Kobling til Lokalplan 156 – Boligkvarteret ved Korsdalsparken
Hver gang et område byudvikles, en skole renoveres/udbygges eller en ny daginstitution opføres, er det en anledning til også at integrere nye muligheder for idræt, leg og bevægelse. I juni 2024 behandler Teknik- og Miljøudvalget og kommunalbestyrelsen forslag til Lokalplan 156 for det kommende boligkvarter ved Korsdalsparken. Det er forventningen, at der på sigt kommer 1400 borgere til i det nye kvarter, heraf ca. 400 børn. Der vil dermed være en voksende brugergruppe til de eksisterende idrætsfaciliteter ved Espelunden og Rødovrehallen samt den kommende Multihal ved Valhøj Skole. Det er derfor afgørende, at de fritids- og idrætspolitiske perspektiver indtænkes i arbejdet med lokalplan 156, se også Bilag 5 herom. Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at perspektiverne samles i en kommende Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen samt Espelunden og kobles tæt til det kommende arbejde med fremtidens idrætsfaciliteter.
Videre proces og finansiering
Før Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en helheds- og rækkefølgeplan anbefaler forvaltningen, at der indhentes yderligere oplysninger om økonomien, hvordan den etablerede foreningsidræt sikres under eventuelle byggeprojekter, samt om hvilken indflydelse kommende nye idrætsfaciliteter fx den nye multihal ved Valhøj Skole får for idrættens brugere. Arbejdsgruppen har haft en række drøftelser af dette som fremgår af bilag 4.
På denne baggrund anbefales det, at der i 2024/2025 med udgangspunkt i DGI Storkøbenhavns visionsoplæg samt arbejdsgruppens anbefalinger udarbejdes egentlige forundersøgelser, der kan danne baggrund for et forslag til en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Midlerne til at udarbejde forundersøgelser frem mod en helheds-/rækkefølgeplan foreslås finansieret af Idrætspuljen i 2025.
Forvaltningen foreslår derudover, at arbejdsgruppen sammen med Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget inviteres til et fælles temamøde i efteråret 2024
med inspiration både udefra og fra lokale aktører. Her kan politikere og repræsentanter for foreningslivet/FIR drøfte de nye principper for arbejdet samt den konkrete udmøntning og det kommende arbejde.
Lov- og plangrundlag
Ingen
Økonomiske konsekvenser
Forvaltningen foreslår, at der i budget 2025 afsættes 1.5 mio. kr. fra puljen Helhedsplan idræt, renovering og udbygning i 2025 til udfærdigelse af en helheds- og rækkefølgeplan for renovering og udbygning af Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal, Espelunden samt faciliteter, der understøtter motion i naturen og bymiljøet.
Tidsplan
Juni 2024:
• Arbejdsgruppen afslutter deres arbejde med politisk behandling i Kultur- og Fritidsudvalget og Kommunalbestyrelsen.
• Arbejdsgruppen inviteres til at følge det videre arbejde.
• Drøftelse i Teknik – og Miljøudvalget samt kommunalbestyrelsen om Lokalplan 156
Sommer 2024:
• Budgetforhandlinger
Oktober 2024:
• Budget 2025 godkendes.
• Opstart af Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken og Rødovrehallen samt Espelunden
Efterår 2024:
- Fælles temamøde for arbejdsgruppen, Kultur- og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget med henblik på drøftelse af de nye principper for arbejdet samt den konkrete udmøntning og det kommende arbejde.
2025
• Temamøde i Kommunalbestyrelsen 1. kvartal 2025
• Analyse igangsættes primo 2025
• Eksterne samarbejdspartnere, fonde og interesseorganisationer inddrages
2026 ff.:
• Helheds- og rækkefølgeplan klar til budget 2027 (marts 2026).
• Implementering af evt. helhedsplaner.
• Forvaltningen udarbejder konkrete projektskitser, der kan lægges op som kommende års budgetønsker i takt med, at skoleudbygningerne færdiggøres.
Bilag
Bilag 1: - BILAG 1 ArbejdsgruppeBilag 2: - BILAG 2 principper
Bilag 3: - BILAG 3 dilemmaer
Bilag 4: - BILAG 4 rækkefølge
Bilag 5: - BILAG 5 Valhøj
Godkendelse af tilsynsrapporter på ældre- og omsorgsområdet 2024 efter høring i rådene
Sag nr. 149
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der er i perioden januar til februar 2024 gennemført uanmeldte tilsyn gældende for 2024 på ældre- og omsorgsområdet. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2024 (sag nr. 28). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed de indkomne høringssvar med henblik på godkendelse af tilsynsrapporterne.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
- at tilsynsrapporterne for 2024 godkendes.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 13. august 2024, pkt. 51:
Godkendt.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 6. juni 2024, hvor repræsentanter fra Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet deltog. Rådenes kommentarer er sammenskrevet og vedlagt som bilag. Forvaltningen har ikke modtaget yderligere høringssvar. Udsatterådet havde forud for mødet sendt deres høringssvar, der er vedlagt som bilag.
Generelle bemærkninger fra rådene
Alle rådene har læst tilsynsrapporterne, og tager dem til efterretning.
Integrationsrådet tilkendegav, at tilsynene overordnet ser ret godt ud. Det er positivt, at genoptræningen fungerer så godt. Der er etableret en kultur, der bibringer noget godt, og som der skal arbejdes videre med. Derudover påpegede integrationsrådet, at det er positivt, at reaktionen på tilsynene er så handlingsorienteret, idet der er lavet handleplaner på de områder, som har scoret 1 eller 2 på tilsynet. Det giver tilsynet et klart formål. Beskrivelse af de igangsatte tiltag er beskrevet i bilaget ”Indsatser til forbedringer”. Seniorrådet tilslutter sig kommentarerne fra Integrationsrådet.
Mad
Integrationsrådet er ærgerlige over udfordringerne i forbindelse med maden på De Midlertidige Døgnpladser. Det handler om, at tilsynet har konstateret brud på de hygiejniske retningslinjer. Der er allerede gennemført hygiejnekurser for de medarbejdere, der håndterer mad, og Integrationsrådet vurderer, at det er positivt, at der er gjort noget ved det.
Social- og Sundhedsforvaltningen henviser til de igangsatte indsatser, der med det samme håndterede disse udfordringer. De er beskrevet i bilaget ”Indsatser til forbedringer”.
Ufaglærte medarbejdere
Handicaprådet ønsker, at der fremadrettet indgår tal på antallet af ufaglærte medarbejdere som en del af tilsynet.
Social- og Sundhedsforvaltningen anfører i denne sammenhæng, at det er BDO, der som ekstern leverandør gennemfører tilsynene, og dermed også vurderer, hvilke data og input, der skal indgå. Derudover ligger Rødovre Kommune i dag faktisk med en meget høj andel af faglært personale i ældreplejen sammenlignet med landsdækkende tal og omegnskommuner. I de tilfælde hvor der bliver fastansat ufaglærte medarbejdere, bliver der lavet aftaler om uddannelsesforløb, der fører til et faglært niveau.
Medicinhåndtering
Alle rådene har i deres høringssvar udtrykt bekymring over medicinhåndteringen.
Seniorrådet ønsker, at man er meget opmærksomme på det, da det handler om de svageste borgere. De er særligt ærgerlige over, at det er tredje eller fjerde gang, at det står i rapporterne.
Handicaprådet stiller sig undrende over, hvordan medicinhåndteringen kan score så lavt, når det er så risikobetonet.
Social- og Sundhedsforvaltningen understreger, at der er et kontinuerligt fokus på medicinhåndtering både blandt medarbejdere og ledere. Der arbejdes hele tiden på at sikre de rette procedurer og udstyr til medicindoseringerne.
Tilsynet lægger et højt niveau i forbindelse med håndtering af medicin, fordi det er så vigtigt et område for patientsikkerheden. Det betyder også, at det er svært at opnå de højeste scorer ved et tilsyn. Derfor vil medicinhåndtering også være et fokusområde for tilsynet i 2025, så BDO kan vurdere udviklingen på tværs af Ældre og Omsorg.
Social- og Sundhedsforvaltningen forklarer, at selv ved små fejl, reagerer tilsynet på det. Fx får det stor betydning i tilsynet, hvis navnet på den ordinerede medicin ikke stemmer overens med de præparater, som er doseret, uagtet præparatets øvrige sammenlignelighed – som eksempel tilbyder apotekerne ofte billigere præparater med samme effekt.
Aktuelt er der et pilotprojekt i gang på Ørbygaard, hvor der i samarbejde med farmaceuter og læger bliver arbejdet med bedre medicinhåndtering og investering i bedre udstyr og kompetenceudvikling af medarbejderne.
Dosispakket medicin
Derudover arbejder Ældre og Omsorg på at få endnu flere borgere over på dosispakket medicin, idet det giver den bedste patientsikkerhed, men det er kun borgere med regelmæssig medicin (i stabile forløb), der kan få det.
Seniorrådet udtrykker i den forbindelse en bekymring over, at dosispakket medicin pålægger den enkelte borger en ekstra udgift.
Polyfarmaci
Udsatterådet anbefaler fortsat, at polyfarmaci fremadrettet bliver en standard på området for at tage hånd om de mest udsatte borgere. Polyfarmaci er en betegnelse, der anvendes, hvis man får mere end fem lægemidler dagligt.
Social- og Sundhedsforvaltningen følger de nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, da det er et fælles anliggende på tværs af sektorer og mellem lægerne og kommunens medarbejdere. Målet med disse anbefalinger er at starte en proces, hvor der på nationalt plan og på tværs af sektorer kan arbejdes med at styrke en mere rationel og personcentreret lægemiddelbehandling.
I forhold til medicinering på plejehjemmene, kan det oplyses, at alle plejehjemmene i foråret 2023 har fået tilknyttet faste læger, og det fungerer rigtig godt. Det giver et væsentligt sundhedsfagligt løft, da det er den samme læge, der kommer og tilser beboerne på plejehjemmet. Lægen kender de enkelte beboere, deres sygehistorie og medicinering. Samtidig hjælper lægen personalet med rådgivning et fast antal timer om måneden. Regelmæssig medicingennemgang er en af opgaverne for lægerne på plejehjemmene.
Lov- og plangrundlag
Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Sagen behandles i Økonomiudvalget den 21. august 2024 og Kommunalbestyrelsen den 27. august 2024.
Bilag
Bilag 1: Bilag med kommentarer fra rådene til tilsynsrapporterne 2024Bilag 2: Høringssvar fra Udsatterådet
Bilag 3: Indsatser til forbedringer
Udmøntning af midler fra Sanktionspulje til akut lapning af huller i vejene
Sag nr. 150
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Der er i 2024 afsat 20 mio. kr. under Økonomiudvalget til at imødegå statslige sanktioner i forhold til overholdelse af kommunernes serviceramme, og det foreslås, at der disponeres 1 mio. kr. fra puljen for ekstraordinært at få lappet huller i flere veje.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der i 2024 gives en tillægsbevilling på 1 mio. kr. til Sti, vej og parkpuljen under Teknik- og Miljøudvalget i 2024. Bevillingen udmøntes fra Sanktionspuljen under Økonomiudvalget.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
I budget 2024 indgår en pulje på 20 mio. kr. til håndtering af evt. sanktioner, risikostyring og demografi på områder som ikke er demografibelagt, til udmøntning i Økonomiudvalget. I forbindelse med økonomisk oversigt, november, vil der blive fremlagt sag om konkret udmøntning af midlerne, baseret på puljens formål og forventet regnskab.
Tilstanden på mange kommunale veje, er imidlertid blevet væsentligt forværret, som følge af vinterens vejrforhold og stærkt forøget antal ledningsarbejder. Der er derfor behov for at tilføre midler i 2024 til lapning af huller i vejene.
Det foreslås derfor, at der i 2024 udmøntes 1 mio. kr. fra Økonomiudvalgets Sanktionspulje til Sti, vej og parkpuljen under Teknik- og Miljøudvalget.
I bilaget er angivet status på opgaver på sti, vej og parkpuljen i 2024, samt forslag til hvad der yderligere laves for tilførslen af 1 mio. kr.
Lov- og plangrundlag
Budget 2024-2025
Lov om offentlige veje, lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 8 stk. 1 og 2
Økonomiske konsekvenser
Udgiften vedrører hovedfunktion 2.28, kommunale veje.
Tidsplan
Udføres i 2024.
Bilag
Bilag 1: Lapning af huller i vejene 2024 Forslag til politisk mødeplan for 2025
Sag nr. 151
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommunes politiske mødeplan for 2025 forelægges til godkendelse.
Indstilling
Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,
at forslag til politisk mødeplan for 2025 godkendes.
Beslutning
Indstilles godkendt.
Sagsfremstilling
Hvert år forelægges et forslag til ny politisk mødeplan for det kommende år.
Mødeplanen er udarbejdet i lighed med tidligere år, hvilket vil sige, at Kommunalbestyrelsens møder som udgangspunkt er lagt den sidste tirsdag i måneden.
Undtagelser i 2025 i juni af hensyn til sommerferie og december af hensyn til julen.
Økonomiudvalgets møder er lagt onsdag i ugen forud for Kommunalbestyrelsesmøder, dog ikke i februar af hensyn til vinterferien i uge 8 og i april på grund af påskeferien.
Fagudvalgsmøder er lagt tirsdag forud for Økonomiudvalgets møder med undtagelse af oktober måned grundet efterårsferie.
1. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde onsdag den 27. august 2025 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 2. september 2025
2. behandling af budgettet foretages på Økonomiudvalgsmøde onsdag den 24. september 2025 samt på Kommunalbestyrelsesmøde tirsdag den 30. september 2025.
Temamøder i Kommunalbestyrelsen vil typisk starte kl. 16 eller 17, og af hensyn til praktikken holdes disse på rådhuset.
Ifølge styrelseslovens § 8 offentliggøres det i begyndelsen af hvert regnskabsår hvornår og hvor Kommunalbestyrelsens ordinære møder afholdes.
Bilag
Bilag 1: Mødekalender 1. halvår 2025Bilag 2: Mødekalender 2. halvår 2025
Bilag 3: Forslag til politisk mødeplan for 2025, ØU21082024
Økonomisk Oversigt - august 2024
Sag nr. 152
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Økonomisk Oversigt til augustmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 på baggrund af opdaterede forudsætninger.
Indstilling
Staben for Økonomi og Personale indstiller,
at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 er, at forbruget på driften lander 26,5 mio. kr. over korrigeret budget. Forventningerne til regnskabet for 2024 skyldes,
- at serviceudgifterne skønnes at blive 45,4 mio. kr. højere end i korrigeret budget.
- at overførselsudgifterne skønnes at blive 11,3 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
- at andre driftsudgifter skønnes at blive 12,0 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
- at udgifter til forsyning skønnes at blive 4,4 mio. kr. højere end i korrigeret budget.
Serviceudgifterne forventes at overskride korrigeret budget med 45,4 mio. kr., hvilket er en forøgelse på 17,8 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt. Den forventede overskridelse udgøres primært af nye forventninger for Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.
Der forventes merudgifter på 21,0 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov. Det skønnede merforbrug udgøres af større udgifter til børn og unge i dyre anbringelser, og større udgifter til forebyggende foranstaltninger.
Der forventes merudgifter på 9,9 mio. kr. til Tilbud til ældre. Dette område er påvirket af flere bevægelser, som er beskrevet nærmere under Social- og Sundhedsudvalget i bilaget.
Der forventes merudgifter på 5,7 mio. kr. på Folkeskolen m.m.
Der forventes merudgifter på 6,4 mio. kr. på den administrative organisation under Økonomiudvalget. Håndteringen af merudgifterne beskrives nærmere under Økonomiudvalget i bilaget.
Overførselsudgifterne skønnes 11,3 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug udgøres af en forventet mindreudgift på 22,7 mio. kr. på Beskæftigelsesudvalget og en forventet merudgift på 11,4 mio. kr. på Social- og Sundhedsudvalget.
På Beskæftigelsesudvalget forventes der færre overførselsudgifter som følge af forventning om færre modtagere af indkomstoverførsler, mens der på Social- og Sundhedsudvalget forventes større udgifter til Førtidspensioner og personlige tillæg.
Andre driftsudgifter forventes at blive 12,0 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er en forværring på 2,0 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug på 12,0 mio. kr. udgøres primært af en forventning om flere indtægter fra refusioner hos Social- og Sundhedsudvalget, i lighed med niveauet i 2023. Siden sidst er merindtægten dog reduceret med 2 mio. kr. pga. berigtigelser vedr. 2023.
Forsyningen skønnes at blive 4,4 mio. kr. større end korrigeret budget, hvilket er en forværring på 0,6 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt. Det forventede merforbrug skyldes forventede mindreindtægter på fjernvarmeområdet.
Forventet kasseopbygning
Den samlede effekt af nettodriftsudgifter, anlæg og finansieringen er pr. august en kasseopbygning på 2,3 mio. kr. i 2024.
Likviditet
Den faktiske likviditet udgør ultimo juni 177,9 mio. kr., hvilket er en forbedring på 12,0 mio. kr. siden seneste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.
Likviditeten forventes at udgøre 277,5 mio. kr. ultimo juni 2025.
Lov- og plangrundlag
Principper for Økonomistyring.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Økonomisk Oversigt - august (bilag) Diverse
Sag nr. 153
Beslutningskompetence: ØU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Underskriftsside
Sag nr. 154
Beslutningskompetence: ØU
Indstilling
Forvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."
Lukket punkt: Afskrivning af flytteafregning
Sag nr. 155
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Godkendt.
Lukket punkt: Afskrivning af flytteafregning
Sag nr. 156
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Godkendt.
Lukket punkt: Uansøgt afsked 1. halvår 2024
Sag nr. 157
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.
Lukket punkt: Diverse - lukket
Sag nr. 158
Beslutningskompetence: ØU
Beslutning
Taget til efterretning.