Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelsespunkter.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er kommet ny bekendtgørelse inden for rottebekæmpelse, der medfører en ny fordeling af udgifterne inden for området. Gebyropkrævningen ændres fra at være en sats pr. m² bebygget areal til at være et fast grundbeløb samt en sats pr. m² bebygget areal for bygninger under og over 250 m².  

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at for opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse fastsættes grundbeløbet til 119,26 kr.

2. at for opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse fastsættes en pris pr. m² på 1,48 kr. for ejendomme med et bebygget areal på under 250 m² samt en pris pr. m² på 0,74 kr. for ejendomme med et bebygget areal på over 250 m².

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. november 2024, pkt. 73:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Frem til 2023 blev rottegebyret som en promilleværdi af ejendomsværdien. I 2023 ændrede skatteministeriet imidlertid vurderingsmetoden for erhvervsejendomme, så der ikke længere blev udarbejdet ejendomsværdier på erhvervsejendomme. Opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse blev ændret i 2024 og beregnet som en sats på 1,4 kr. pr. m² bebygget areal. Dette gebyr blev vedtaget af KB den 30. januar 2024. Der er kommet en ny rottebekendtgørelse den 21. august 2024, hvor der er fastsat nye regler for opkrævning af gebyr til rottebekæmpelse.

Fra 1. januar 2025 ændres opkrævningsmodellen for grundejere i Rødovre Kommune, således at der skal opkræves et fast grundbeløb for alle ejere af fast ejendom i Rødovre Kommune samt en sats for det bebyggede areal. Der opkræves en sats pr. bebygget areal under 250 m², mens der skal betales ½ sats for det bebyggede areal, der overstiger 250 m². Gebyret opkræves både for erhvervsejendomme og for boligejendomme.

I Rødovre Kommune betyder det for grundejerne, at der i 2025 bliver opkrævet et fast gebyr på 119,26 kr. Derudover betaler ejendomme med et bebygget areal til og med 250 m² en sats på 1,48 kr. pr. m². Ejendomme med et bebygget areal på over 250 m² får en rabat, idet satsen pr. m² udover 250 m² halveres, så den lyder på 0,74 kr. Den nye model vil få konsekvenser for grundejere, da fordelingen af udgiften sker på en anden måde. Generelt vil mindre boligenheder opleve en stigning, mens større erhvervsejendomme, skoler m.m. vil opleve et fald i gebyret.

Teknisk Forvaltning vil i december 2024 informere Rødovre Kommunes borgere om ændringerne via annoncer i Lokalnyt og på Facebook.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, bek. nr. 991 af 21. august 2024.

Økonomiske konsekvenser

Gebyret til dækning af udgiften til rottebekæmpelse udgør 119,26 kr. i fast gebyr til alle faste ejendomme i kommunen samt en sats på 1,48 kr. pr. m² bebygget areal på 250 m² eller mindre. For bebygget areal større end 250 m² betales en sats på 0,74 kr. pr. m² bebygget areal.

I Rødovre Kommune vil indtægsbudgettet for rottebekæmpelse i 2025 fortsat være 3,7 mio. kr., som dækkes af gebyret. I forbindelse med budget 2026 vil der blive set på, om det fortsat er dækkende for indsatsen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det er et lovkrav, at affaldsforbrænding senest 1. januar 2025 skal udskilles og drives i et separat aktie- eller anpartsselskab, og at affaldsforbrændingsselskabet ikke må udføre andre aktiviteter end affaldsforbrænding. På det grundlag skal der ske en overdragelse af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til et nyt selskab kaldet VF Affaldsenergi A/S.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune godkender aktivoverdragelse af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S pr. 1. januar 2025.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. november 2024, pkt. 75:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Af selskabsgørelsesloven fremgår det, at affaldsforbrænding skal udskilles og drives i et separat aktie- eller anpartsselskab og at affaldsforbrændingsselskabet ikke må udføre andre aktiviteter end affaldsforbrænding.

På det grundlag har Vestforbrændings bestyrelse på sit møde den 7. december 2023 godkendt stiftelse af VF Affaldsenergi A/S. På sit møde den 29. maj 2024 har bestyrelsen bemyndiget Vestforbrændings direktion til at forberede og gennemføre aktivoverdragelsen af fast ejendom mv. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S.

Det er et krav efter selskabsgørelsesloven, at affaldsforbrændingsselskaber skal have rådighed over de aktiver, dvs. ejendomme og anlægsaktiver, som er nødvendige for at drive affaldsforbrændingsanlæg pr. 1. januar 2025, og at selskabet alene må drive affaldsforbrændingsanlæg.

Dette har derfor været afsættet for Vestforbrændings tilgang for tilvejebringelse af grundlaget for aktivfordeling af fast ejendom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S tillige med tinglysningslovens bestemmelser.

Ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup udmatrikuleres derfor i to matrikler, se bilag 1. Den ene matrikel, som forbliver i I/S Vestforbrænding, vil indeholde udvalgte grundarealer med bygninger og anlæg, som kun benyttes af I/S Vestforbrænding, og som ejendomsretsligt kan udskilles fra resten af ejendommen.

Den anden matrikel, som overdrages til VF Affaldsenergi A/S pr. 1. januar 2025, vil indeholde alle øvrige bygninger og anlæg, som anvendes til at drive affaldsforbrændingsanlægget. Anlægsaktiver, som er integreret i de omfattede bygninger, og som ikke eller kun delvis bruges til at drive affaldsforbrændingsanlægget, vil blive udlejet til I/S Vestforbrænding (eller andre selskaber i I/S Vestforbrænding).

Ingen af I/S Vestforbrændings aktiver beliggende udenfor ejendommen Ejby Mosevej 219, Glostrup, vil blive overdraget til VF Affaldsenergi A/S.

Den samlede aktivoverdragelse af fast ejendom mm. vurderes at udgøre en bogført værdi af cirka 800 – 1.000 mio. kr. og vil ske ved apportindskud, dvs. at I/S Vestforbrænding får aktier i VF Affaldsenergi A/S svarende til værdien af overdraget fast ejendom mm.

Overdragelse af fast ejendom, som pt. vurderes at udgøre i størrelsesordenen 95 % af den samlede aktivoverdragelse, kræver jf. I/S Vestforbrændings vedtægt § 10, stk. 14 udtrykkelig godkendelse i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Lov- og plangrundlag

Selskabgørelsesloven, lov nr. 745 af 13. juni 2023

I/S Vestforbrændings vedtægt §10, stk. 14

Økonomiske konsekvenser

Den samlede aktivoverdragelse af fast ejendom mm. fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi A/S vurderes at udgøre en bogført værdi af cirka 800 – 1.000 mio. kr.

En endelig vurdering af den samlede aktivoverdragelse er under udarbejdelse, hvilket regnskabsmæssigt kan indebære en opskrivning af værdierne. Det fastlægges endeligt i den revisionspåtegnede åbningsbalance for VF Affaldsenergi A/S, som forelægges I/S Vestforbrændings bestyrelse på mødet den 4. december 2024.

Da VF Affaldsenergi A/S er et kapitalselskab, som drives på kommercielle vilkår, er aktivoverdragelsen forbundet med en risiko for, at de overdragne aktiver kan gå tabt, hvis VF Affaldsenergi A/S går konkurs. Vestforbrændings levereringsdygtighed og konkurrenceevne på affaldsforbrændingsområdet vurderes dog at være god, hvorfor risikoen for et økonomisk tab på grund af konkurs vurderes at være meget lav.

Usikkerheder i udmøntningen af det regulatoriske grundlag for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsaktiviteterne betyder, at den valgte fremgangsmåde for opdeling af aktiver potentielt kan medføre, at der bliver aktivoverdraget for meget eller for lidt, hvilket i givet fald vil skulle korrigeres.

Det skal i den forbindelse tilføjes, at andelen af aktiver, der vurderes at kunne blive berørt af den regulatoriske usikkerhed, udgør en meget begrænset andel af den samlede værdi af aktiver, der skal overdrages, og at overdragelsen samlet set efter bedste skøn er korrekt.

Tinglysning af overdragelsen af fast ejendom fra I/S Vestforbrænding til VF Affaldsenergi forventes at beløbe sig til cirka 10 – 15 mio. kr. inkl. tinglysningsafgifter, som finansieres af I/S Vestforbrænding. Den endelige fastlæggelse af tinglysningsafgiftens størrelse er under afklaring i dialog med SKAT.

Tidsplan

Selskabsgørelse af affaldsforbrændingsaktiviteten og herunder overdragelsen af fast ejendom til VF Affaldsenergi A/S skal være gennemført senest 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udbud om ladestandere, som skal placeres på Rødovre Kommunes arealer, er forløbet henover sommeren. Kontrakten er underskrevet den 20. september 2024. Den 8. oktober 2024 orienterede Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget om resultatet af udbuddet.

Teknisk Forvaltning fremlægger til beslutning, hvordan udbuddets økonomiske resultat indarbejdes i kommunens økonomi.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at indtægten ved den fast årlig koncessionsafgift og overskuddet af el-salget i 2025 går til at understøtte indsatser i DK2020, Klimahandleplan og Biodiversitetsplan,
2. at der i 2025 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. svarende til en indtægt på 1,5 mio. kr. til Teknik og Miljøudvalget til den årlige koncessionsafgift fra elladestander opsat på kommunalt areal og en udgift på 1,5 mio. kr. til Økonomiudvalget til yderligere finansieringen af DK2020, Klimahandleplan og Biodiversitetsplan
3. at de fremadrettede udgifter og indtægter søges indarbejdet i budget 2026 med en indtægt på 2,1 mio. kr. årligt til Teknik- og Miljøudvalget og en udgift på 1,05 mio. kr. til Økonomiudvalget

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. november 2024, pkt. 77:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget blev på mødet 8. oktober 2024 i sag nr. 62 orienteret om resultat af udbud af elladestander opsat på kommunale arealer. Af denne orientering fremgik, at de økonomiske konsekvenser af sagen vil blive fremlagt i særskilt sag.

EV Infra Denmark vandt udbuddet på ladestandere på kommunale arealer. I det vindende bud modtager Rødovre en fast årlig koncessionsafgift til Rødovre Kommune på ca. 2,1 mio. kr. Derudover vil Rødovre Kommune få en andel af indtægten fra ladestanderne i Rødovre.

Denne indtægt er på nuværende tidspunkt vanskelig at opgøre, og afhænger af salget af el til el-biler i Rødovre. Et muligt scenario med udgangspunkt i den aktuelle el-pris, og at 25 % af el-bilerne i kommunen løbende bruger standerne, vil give Rødovre en årlig indtægt ca. 250.000 kr. oveni den faste årlige koncessionsafgift.

Teknisk Forvaltning indstiller, at indtægter fra ladestanderudbuddet og den løbende indtægt fra el-salget tilgår arbejdet med DK2020, Klimahandleplan, herunder indsatsen vedrørende Biodiversitetsplanen. Det indstilles, at hele indtægten anvendes hertil i 2025, mens halvdelen af indtægten tilgår området fra 2026 og frem.

Indtægterne fra ladestanderne vil dermed være med til at finansiere flere indsatser fra de nævnte planer i 2025 og fremefter. De ekstra midler kan blandt andet bruges til finansiering af flere investeringer i grøn transport, udskiftning af el-biler i driften, afskrabning af næringsrig topmuld for at give plads til nye plantearter, udskiftning af maskiner der kan understøtte en øget biodiversitet, samt grøn teknologi generelt. Ligeledes kan midlerne anvendes til at understøtte de borgerrettede indsatser.

Lov- og plangrundlag

Udbuddet er gennemført i henhold til § 2, stk. 1, jf. stk. 3, i bekendtgørelse 375 af 9. april 2024 om ordregiveres indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter.

Proceduren er gennemført som et forhandlingsudbud af en bygge- og anlægskoncession i henhold til art. 30 i Koncessionsdirektiv 2014/23/EU og Koncessionsbekendtgørelse 1080 af 29. juni 2022.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune modtager en fast årlig koncessionsafgift for ladestanderne placeret på dens lokationer. Dette medfører en forventet årlig indtægt på ca. 2,1 mio. kr.

Rødovre modtager også en andel af indtægten fra salget af el til opladninger. Dette beløb er i øjeblikket ukendt, men beregninger viser, at beløbet kan være ca. 250.000 kr. pr. år.

I 2025 forventes ikke fuld effekt af koncessionsafgift og indtægt, da operatøren har frem til marts 2025 til at idriftsætte opsætningen af ladestandere. Der søges derfor om en indtægtstillægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2025. Indtægten foreslås anvendt til at understøtte indsatser under DK2020, Klimahandleplan, hvorfor der tillige søges om en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. til dækning af denne udgift.

Det foreslås, at der i 2026 og frem alene indarbejdes indtægt som følge af koncessionsafgiften på de 2,1 mio. kr., indtil der er større sikkerhed for indtægten for salget fra el. Endvidere indarbejdes udgift på 1,05 mio. kr., svarende til halvdelen af indtægten, til understøttelse af DK2020, Klimahandleplan

Indtægter på 1,5 mio. kr. i 2025 og 2,1 mio. kr. i 2026 vedrører Teknik- og Miljøudvalget på hovedfunktion 02.22 Fælles funktioner. Udgifter på 1,5 mio. kr. i 2025 og 1,05 mio. kr. i 2026 og frem vedrører Økonomiudvalget på hovedfunktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

Ladestanderne forventes opstillet og idriftsat i marts 2025.

Denne tidsplan er dog afhængig af sagsbehandlingstiden hos Energinet, som skal godkende tilslutning af ladestanderne til el-nettet. Det er en usikkerhed i tidsplanen, som kan forsinke ibrugtagningen af nogle af lokationerne.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har som en del af budgetaftalen for 2025 afsat 11,2 mio. kroner til anlægsinvesteringer på idrætsområdet i den såkaldte idrætspulje. Heraf er 2,5 mio. kroner afsat til at finansiere udvalgte projekter fra 2024. Desuden er der afsat 1,5 mio. kroner til en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Dermed er der 7,2 mio. kroner til rådighed i idrætspuljen i 2025.

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning, Fællesrepræsentationen af idrætsforeninger i Rødovre (FIR) og repræsentanter fra brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene udvalgt hvilke projekter, der indstilles til politisk godkendelse med henblik på igangsættelse i 2025. DGI Storkøbenhavn har bidraget med faglige vurderinger af de indsendte projektforslag.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at projektforslag om etablering af et mødelokale i Rødovre Skaterhockeyhal godkendes,
2. at der gives en anlægsbevilling på 1,3 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til etablering af et mødelokale i Rødovre Skaterhockeyhal, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 7,2 mio. kr. i 2025 i idrætspuljen,
3. at der gives en anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til udarbejdelse af en bystrategisk helhedsplan for området ved Korsdalsvej, Rødovrehallen samt Espelunden, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 7,2 mio. kr. i 2025 i idrætspuljen,
4. at det resterende rådighedsbeløb i idrætspuljen på 5,7 mio. kr. flyttes fra 2025 til 2026. Beløbet tilgår kassen i 2025 samt
5. at orientering om udarbejdelse af en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg tages til efterretning.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. november 2024, pkt. 56:

Anbefales med tilføjelsen i indstillingen at "klublokale" ændres til "mødelokale" i overensstemmelse med teksten i sagsfremstillingen. Teksten korrigeres i forbindelse med oversendelse til Økonomiudvalget.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med Teknisk Forvaltning, Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Rødovre (FIR) samt repræsentanter fra brugerbestyrelserne på idrætsanlæggene udvalgt hvilke projekter, der indstilles til politisk godkendelse med henblik på igangsættelse og etablering i 2025. DGI Storkøbenhavn har bidraget med faglige vurderinger af de indsendte projektforslag.

Processen for udvælgelse af anlægsinvesteringer i 2025 er forløbet efter nedenstående tidsplan:

• Den 6. december 2023: Ansøgningsprocessen åbnes. Foreninger og borgere blev tilbudt sparring og vejledning i ansøgningsfasen.
• Den 23. januar 2024: Informationsmøde for foreninger og borgere om rammer, kriterier og ansøgningsproces for idrætspuljen 2025.
• Den 31. januar 2024: Deadline for første ansøgningsrunde.
• Februar 2024: Forvaltningen afstemte med FIR, hvilke ansøgninger der gik videre til anden ansøgningsrunde.
• Den 22. marts 2024: Deadline for anden ansøgningsrunde.
• April og maj 2024: Forvaltningen og DGI Storkøbenhavn beskrev og kvalitetstjekkede de indsendte anlægsprojekter. Det udarbejdede materiale blev sendt i høring hos de ansøgende foreninger og FIR.
• Den 13. juni 2024: Forvaltningen, FIR, repræsentanter fra brugerbestyrelserne og DGI Storkøbenhavn drøftede, hvilke anlægsprojekter, der skal indstilles til politisk godkendelse.

Som en del af processen er Kultur- og Fritidsudvalget løbende blevet orienteret om forløbet:

• Den 6. februar 2024 blev udvalget orienteret om de indsendte projektforslag.
• Den 16. april 2024 blev udvalget orienteret om, hvilke projekter der gik videre til anden runde.
• Den 13. august 2024 blev udvalget orienteret om analysegruppens vurdering af de indsendte projektforslag.

Som en del af årets proces blev nedenstående kriterier vedtaget i forhold til at prioritere og udvælge de forskellige projektforslag:

• Anlægsprojekter, der kan øge kapaciteten eller forbedre udnyttelsesgraden af eksisterende faciliteter.
• Anlægsprojekter, der kan stimulere diversiteten af idrætstilbud i Rødovre Kommune eller lokalt i et område.
• Anlægsprojekter, der fremstår modne og klar til at blive realiseret.

Forvaltningen har med udgangspunkt i ovenstående kriterier udarbejdet en samlet vurdering af hvert af de indsendte projektforslag, og på prioriteringsmødet d. 13. juni 2024 drøftede forvaltningen, FIR, repræsentanterne fra brugerbestyrelserne samt DGI Storkøbenhavn de modtagne ansøgninger. Se bilag for alle projektansøgninger, for forvaltningens analyse af ansøgningerne samt for referat af prioriteringsmøde med FIR og foreningerne.

Udvælgelse

Til årets proces modtog Børne- og Kulturforvaltningen fire ansøgninger, hvoraf tre gik videre til anden runde. Ud af tre de ansøgninger er ét projekt blevet udvalgt til politisk godkendelse. Nedenfor følger en kort beskrivelse af det udvalgte projektforslag.

Sammenslutningen af Rullehockeyklubber i Rødovre - mødelokale i skaterhockeyhallen

Sammenslutningen af Rullehockeyklubber i Rødovre har ansøgt om midler til etablering af et mødelokale på ca. 40 m2 i Rødovre skaterhockeyhal. Lokalet ønskes placeret i den sydlige ende af hallen oven på de eksisterende depot- og opbevaringsrum. Foreningen ønsker, at lokalet skal bruges til bestyrelsesmøder, sociale aktiviteter og turneringsafvikling mm.

Forvaltningen, FIR og repræsentanterne fra brugerbestyrelserne anbefaler, at mødelokalet skal kunne anvendes af eksisterende og nye foreninger i og omkring Espelundens Idrætsanlæg med mulighed for en bred vifte af aktiviteter såsom sociale arrangementer for børn og voksne, bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, foredrag og turneringsafvikling mm. Således vil projektet tale ind i idrætspolitikkens mål om multifunktionalitet, fælles brug af faciliteter samt øget socialt samvær i foreningerne.

Forvaltningen foreslår derfor, mødelokalet forsynes med et tekøkken samt basalt interiør såsom borde, stole, tavler mm., således at lokalet appellerer en bredere brugerskare. Et tekøkken kræver etablering af vandtilførsel samt nødvendige elinstallationer. Der skal desuden etableres en brandtrappe fra mødelokalet, så lokalet imødekommer diverse brandkrav om nødudgange mm.

Projektet vurderes at koste ca. 1,3 mio. kroner inkl. tekøkken samt basalt interiør såsom borde, stole, tavler mm.

Såfremt projektet godkendes, vil Børne- og Kulturforvaltningen gå i dialog med foreningerne i og omkring Rødovre Skaterhockeyhal med henblik på udarbejdelse af konkret placering og indretning af lokalet.

Udarbejdelse af en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 13. august 2024 at reservere 1,5 mio. kroner fra idrætspuljen i 2025 til udarbejdelse af en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede samtidigt, at udarbejdelsen af helheds- og rækkefølgeplanen skal kobles tæt sammen med udviklingen af den bystrategiske helhedsplan for området omkring Korsdalsparken, Rødovrehallen og Espelunden.

Helheds- og rækkefølgeplanen for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg vil have til formål at skabe en langsigtet strategisk ramme og en prioriteret udbygningsplan for udviklingen af kommunens tre store idrætskraftcentre. Baggrunden er et ønske om dels at øge kapaciteten af kommunens idrætsfaciliteter og dermed sikre, at Rødovre Kommunes mange nye medborgere også i fremtiden kan være idrætsaktive, dels at involvere og prioritere mellem foreningernes og borgernes mange forskellige behov og ønsker, hvilket er særligt vigtigt i Rødovre, hvor pladsen sætter sine begrænsninger. Målet med helheds- og rækkefølgeplanen er at have en langsigtet udviklingsplan klar, når skoleudvidelserne er bragt til ende.

Helheds- og rækkefølgeplanen skal tage afsæt i DGI’s visionsoplæg om fremtidens idrætsfaciliteter, den bystrategiske helhedsplan for området omkring Korsdalsparken samt de principper, som blevet vedtaget i forbindelse med budgetresolutionen for fremtidens idrætsfaciliter, herunder at der skal være fokus på bæredygtighed, multifunktionalitet og brugerinddragelse.

Forud for igangsættelsen af en helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg vil der blive afviklet en temadrøftelse ultimo 2024 for KFU, FOU samt arbejdsgruppen for budgetresolutionen, samt en temadrøftelse for KB i foråret 2025.

Bystrategisk Helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen samt Espelunden

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på deres møde den 4. juni 2024 at igangsætte en proces for udvikling af en bystrategisk helhedsplan for området ved Korsdalsparken, Rødovrehallen samt Espelunden. Teknik- og Miljøudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget blev orienteret om processen på deres møde den 10. september 2024.

Formålet med den bystrategiske helhedsplan er at skabe en fælles vision og klare pejlemærker for områdets fremtidige udvikling med særligt fokus på at integrere idræt, motion og fællesskaber i byrummet. Den bystrategiske helhedsplan skal bygge videre på den kommende lokalplan 156 ved at konkretisere og udvide de rammer, som lokalplanen sætter for områdets udvikling. Planen skal sikre, at der i takt med etableringen af boliger, institutioner og rekreative områder i det nye boligkvarter ved Korsdalsparken skabes stærke forbindelser til både eksisterende og nye idrætsfaciliteter. Ved at integrere lokalplanens bestemmelser med strategiske løsninger for fremtidens idrætsfaciliteter ved Espelunden, Rødovrehallen og Valhøj Skole, vil helhedsplanen understøtte en sammenhængende og aktiv byudvikling, hvor bevægelse og fællesskaber tænkes ind som centrale elementer i byens liv.

Den bystrategiske helhedsplan skal konkret sikre, at grønne byrum og parker i området understøtter idræt, leg og bevægelse, og at udviklingsprojekter omkring skoler og daginstitutioner fremmer kommunens visioner på idrætsområdet. Den bystrategiske helhedsplan skal således samtænkes med DGI’s vision for fremtidens idrætsfaciliteter samt den kommende helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg.

Den bystrategiske helhedsplan er forankret i Teknisk Forvaltning, men udarbejdes i tæt samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Status på idrætspuljen

Som bilag vedhæftes et overblik over, hvad der indtil nu er blevet etableret af faciliteter i idrætspuljen for budget 2022, 2023, 2024 og 2025. Bilaget giver en oversigt over, hvilke projekter der hhv. er færdigetableret, påbegyndt og planlagt. Beløbene i oversigten er de bevilgede beløb, da de endelige regnskabstal endnu ikke foreligger.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2025 afsat 11,2 mio. kroner til anlægsinvesteringer på idrætsområdet. Heraf er 2,5 mio. kroner afsat til at finansiere udvalgte projekter fra 2024, herunder etablering af et beachområde ved Espelunden Idrætsanlæg samt et opvarmnings- og styrketræningslokale ved Rødovre Skøjtearena. Desuden er der afsat 1,5 mio. kroner til helheds- og rækkefølgeplanen for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Dermed er der 7,2 mio. kroner til rådighed i idrætspuljen i 2025.

Med denne sag er der disponeret over 1,5 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2025. Det resterende rådighedsbeløb på 5,7 mio. kr. forventes ikke anvendt i 2025, og foreslås derfor flyttet til idrætspuljen i 2026. Beløbet tillægges de afsatte midler i 2026, hvilket skaber en større økonomisk ramme til at realisere evt. nye initiativer som følge af den kommende helheds- og rækkefølgeplan for Rødovrehallen, Rødovre Stadionhal og Espelundens Idrætsanlæg. Midlerne indarbejdes i budgetprocessen for 2026.

Eventuelt mindre- eller merforbrug på konkrete projekter finansieret af idrætspuljen i 2024 og 2025 indregnes i idrætspuljen for 2026 i forbindelse med overførelsessagen 2025/2026.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bestyrelsen for Vestegnens Ungdomsklub foreslås afviklet, således at Vestvoldens Ungdomsklub fremadrettet indgår som en almindelig klub på linje med andre klubber og øvrige områder hørende under Kultur- og Fritidsområdet.

Indstilling

Børne- og  Kulturforvaltningen indstiller,

at bestyrelsen for Vestvoldens Ungdomsklub afvikles med udgangen af november måned 2024.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. november 2024, pkt. 57:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vestvoldens Ungdomsklub er en specialiseret ungdomsklub i Rødovre for unge mennesker, der kan lide at køre knallert.

Bestyrelsen for Vestegnens Ungdomsklub består af:

• tre kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt på Kommunalbestyrelsens konst. møde den 1. december 2021
• ét medlem valgt af og blandt forældrekredsen
• ét medlem valgt af og blandt klubbens medlemmer
• én repræsentant valgt af grundejerforeningen ”Hjortevænget” og
• én repræsentant valgt af Rødovre Boligselskab, afdeling Tinderhøj Vænge.

For hvert bestyrelsesmedlem er der udpeget en personlig suppleant. Til bestyrelsens møder har lederen af Vestvoldens Ungdomsklub deltaget sammen med en repræsentant valgt af og blandt medarbejderne – dog uden stemmeret.

Bestyrelsen for Vestegnens Ungdomsklub blev skabt i en tid, hvor der var et behov for en særskilt bestyrelse til at håndtere spørgsmål relateret til ungdomsklubben, herunder støj i forbindelse med knallertkørslen på banen. Tiden er nu en anden, og der vurderes ikke længere at være behov for en særskilt bestyrelse, og det foreslås derfor at afvikle bestyrelsen for Vestegnens Ungdomsklub. Bestyrelsen har anbefalet indstillingen på et bestyrelsesmøde den 8. april 2024. Vestvoldens Ungdomsklub vil fremover fortsat indgå i dialog med Vestvoldens naboer, heriblandt Grundejerforeningen Hjortevænget, afhængigt af behov for og ønsker om dette.

Med forslaget om nedlæggelse af Vestegnens Ungdomsklub følger også, at klubben fremover indgår som en almindelig klub på linje med andre klubber og øvrige områder hørende under kultur- og fritidsområdet og politisk forankret ift. Kultur- og Fritidsudvalget. Ved godkendelse af forslaget vil Børne- og Kulturforvaltningen herefter i overensstemmelse med ændringerne revidere og opdatere vedtægterne for Vestvoldens Ungdomsklub.

Lov- og plangrundlag

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Det foreslås, at afviklingen af bestyrelsen sker med udgangen af november 2024.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune skal give sin endelige tilkendegivelse til det tværkommunale kultursamarbejde i Kulturmetropolen for næste aftaleperiode 2025-2028 på baggrund af den foreløbige tilkendegivelse givet i oktober 2023. Tilkendegivelsen skal gives med afsæt i, at Kulturministeriets kulturaftalekoncept ændres fra 2025.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommune under de givne vilkår med ny finanslov og ny lovgivning fortsætter det tværkommunale samarbejde i Kulturmetropolen inden for de givne økonomiske rammer (den fastsatte kommunale medfinansiering, tilskud fra staten og fondsstøtte) for 2025-2028, forudsat at den statslige bevilling ikke ændres i aftaleperioden.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 12. november 2024, pkt. 60:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Den 10. oktober 2023 skulle Kultur- og Fritidsudvalget på foranledning af Kulturmetropolens sekretariat give en indledende tilkendegivelse af, om Rødovre Kommune ønskede at fortsætte det tværkommunale samarbejde i Kulturmetropolen for aftaleperioden 2025-2028. Kultur- og Fritidsudvalget blev også orienteret om, at modellen for den kommunale finansiering skulle videreføres for kommende aftaleperiode, dog med en mindre takstforhøjelse for at tage højde for løn- og prisfremskrivningen. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at anbefale en fortsættelse af det tværkommunale samarbejde i Kulturmetropolen (bilag 1). Den 16. april blev Kultur- og Fritidsudvalget ydermere orienteret om de foreløbige fokusområder for kommende kulturaftale (bilag 2).

Kulturministeriet varslede 5. september 2024 en ændring i lovforslaget om kulturaftaler gældende fra 2025. Ændringen medfører fremover, at kulturaftalekonceptet ikke skal indgås med kulturministeren, at indholdet i det fremtidige kultursamarbejde gøres frit og uden statslige bindinger.

Ændringen af kulturaftalekonceptet sker på baggrund af finansloven med nedlæggelse af 1000 statslige stillinger og begrænsning af statslig administration og bureaukrati.

Ændringerne har ingen betydning for den statslige bevilling til Kulturmetropolen, som fortsat vil ligge på 1,5 mio. kr. årligt, og stadig med krav om 50/50 finansiering fra Kulturmetropolens kommuner inkl. fondsmidler.

Fremfor de hidtidige 4-årige bevillinger, lægger staten med ændringen dog op til 1-årige bevillinger, som fastsættes i foråret og bevilges i sommeren. Dette hindrer dog ikke, at Kulturmetropolens kommuner kan fortsætte i et 4-årigt samarbejde med forbehold for, at den statslige bevilling fortsat gives.

På baggrund af ændringen i lovforslaget har Kulturmetropolen og landets øvrige 11 kulturregioner afgivet individuelle høringssvar og indsendt et fælles høringssvar for alle 12 kulturregioner. Her har fokus bl.a. været på at fastholde den 4-årige bevillings- og udviklingsramme, samt at det nye kulturaftalekoncept aftales i dialog mellem stat og kulturregionerne.

Kultursamarbejdet i 2025
Som følge af ændringen i kulturaftalekonceptet vil 2025 være præget af videreudvikling af de nye rammer og formatet. Der vil forsat være drøftelser af det indholdsmæssige udviklingsarbejde og videreførelsen af de tre fokusområder – unge, musik og sundhed. Heriblandt fyrtårnsprojekter som RÅ festival, SUBURBANGIRLS og trivselsfremmende projekter under indsatsen ’Et bedre liv med kultur’ (bilag 1 og 2).

Det forventes desuden, at det tværkommunale kultursamarbejde fortsætter med de samme kommuner, dog træder Køge Kommune ud af samarbejdet fra 2025, mens Glostrup Kommune ønsker at træde ind. Udskiftningen har ingen konsekvenser for hverken den statslige bevilling eller den samlede medfinansiering. Det tværkommunale kultursamarbejde omfatter derfor fremover efter forventningen Albertslund, Furesø, Glostrup, Halsnæs, Herlev, Ishøj, Roskilde og Rødovre kommuner.

Lov- og plangrundlag

Lov om regionale kulturaftaler.

Økonomiske konsekvenser

Kulturmetropolen er finansieret gennem midler fra de deltagende kommuner og Slots- og Kulturstyrelsen. Hertil kommer midler fra diverse fonde. Det kommunale bidrag i den kommende aftale vil være uændret i forhold til nuværende, dog med løn- og prisfremskrivning. Mod de nuværende 2,75 kr. pr. borger, som svarer til ca. 121.825 kr. årligt, vil Rødovre Kommune fra 2025 betale 2,89 kr. pr. borger, dvs. ca. 128.027 kr. årligt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Investeringsoversigten for budget 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 11 mio. kroner til renovering af værkstedslængen, kaldet Tårnet og Smedjen.

Projektet er klar til igangsættelse, og Social- og Sundhedsforvaltningen søger om frigivelse af bevillingen i 2024. Udbuddet har vist et højere udgiftsbehov end de 11 mio. kr., hvorfor der søges om finansiering på yderligere i alt 4 mio. kr. fra energipuljen og risikopuljen.

En stor del af udgifterne afholdes først i 2025, hvorfor bevillingen til renoveringen reperiodiseres mellem 2024 og 2025.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio. kroner i 2024 og 12,7 mio. kroner i 2025 til Social- og Sundhedsudvalget, i alt 15 mio. kr. Bevillingerne finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 11 mio. kroner i 2024, samt 2 mio. kroner fra Vedligeholdelsespuljen til energiforbedringer i 2025, samt 2 mio. kroner fra Pulje til risikohåndtering i 2025.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2024, pkt. 71:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Campus Espevang har fokus på uddannelse og beskæftigelse for borgere med en funktionsnedsættelse. Med renoveringen skabes der endnu bedre rammer for en kvalitativ og evidensbaseret indsats for at udvikle arbejdsidentiteter, inkluderende fællesskaber og sikre trivsel og livskvalitet i borgernes hverdag. Renoveringen er samtidig en vigtig del i bestræbelserne for at give flere rødovreborgere med psykiske funktionsnedsættelser et lokalt tilbud af høj kvalitet. Det at have velfungerende tilbud i kommunen har også en betydning for mulighederne for at styre økonomien på området.

I forbindelse med renoveringen etableres der blandt andet køkkener, fællesrum, skærmede enheder og et kafferisteri, og renoveringen giver mulighed for at bruge en café i arbejdet med borgerne, hvilket samtidig understøtter bestræbelserne på at åbne Campus Espevang endnu mere op for lokalområdet, herunder bl.a. Irma-byen. Samtidig forbedres bygningens generelle stand, og en stor del af bevillingen anvendes til udskiftning af taget på bygningen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på de i alt 15 mio. kroner vedrører hovedfunktion 5.38 "Tilbud til voksne med særlige behov".

Vedligeholdelsespuljen til energiforbedringer og Puljen til risikohåndtering hører under Økonomiudvalget.

Tidsplan

Arbejdet forventes afsluttet i 1. kvartal 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har gennemgået og opdateret de sagsbehandlingsfrister, der er offentliggjort på kommunens hjemmeside. Sagsbehandlingsfristerne vedrører primært det sociale område, men også dagpasningsområdet og Borgerservice er med. Sagsbehandlingsfristerne vil efter politisk behandling blive offentliggjort på Rødovre Kommunes hjemmeside og erstatte den oversigt, der i dag er tilgængelig på rk.dk.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de opdaterede sagsbehandlingsfrister godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2024, pkt. 72:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 12. november 2024, pkt. 46:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. november 2024, pkt. 63:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Kommunen skal, jævnfør retssikkerhedslovens §3, stk. 2, fastsætte frister på det sociale område for hvor lang tid, der må gå, fra en borger søger om hjælp, til afgørelsen skal være truffet.

På baggrund af en henvendelse fra #Enmillionstemmer (en folkebevægelse, der arbejder for at sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelse og psykisk sårbarhed) og udtalelser fra Ankestyrelsen til nogle af landets kommuner har Social og Sundhedsforvaltningen fundet anledning til at opdatere oversigten over sagsbehandlingsfrister. Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor på tværs af afdelinger udarbejdet en opdateret oversigt over sagsbehandlingsfristerne. Det skal bemærkes, at Ankestyrelsens udtalelser ikke har omhandlet længden af sagsbehandlingsfristen, men at der ikke var offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle relevante sagsområder.

Kommunens borgerrådgiver har været inddraget i revisionen af sagsbehandlingsfristerne og har udtalt sig positivt om den opstilling, som Hillerød kommune har benyttet sig af. Forvaltningen har derfor valgt at tage udgangspunkt i denne i forhold til den nye opsætning af sagsbehandlingsfristerne.

I forbindelse med offentliggørelse af fristerne på hjemmesiden vil nogle af fristerne blive uddybet med en kort beskrivelse af relevante sagsbehandlingsskridt, så borgerne får information om, hvad deres sag giver anledning til af handlinger, inden der kan træffes en afgørelse.

Social- og Sundhedsforvaltningen har vurderet, at Rødovre Kommunes sagsbehandlingsfrister ligger på et sammenligneligt niveau med andre kommuner, dog med variation indenfor de forskellige områder. I forhold til sagsbehandlingstiderne på de områder, der hører under Visitationen i Ældre- og Omsorg, vil en naturlig konsekvens af indførelsen af den nye helhedsvurdering jfr. den nye Ældrelov også være en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne på nogle af områderne.

Opdateringen består primært af redaktionelle ændringer og tilføjelser af en del nye områder.

Oversigt over sagsbehandlingsfristerne er vedhæftet mødesagen. Tilføjelser af sagsbehandlingstider er markeret med grønt, ændringer i sagsbehandlingsfrister er markeret med gult.

Børne- og Familieafdelingens sagsbehandlingsfrister fremgår ikke af den nye oversigt. De er beskrevet i de politisk vedtagne kvalitetsstandarder på området, som er tilgængelige på rk.dk, og senest blev godkendt i september 2021. Kvalitetsstandarderne på Børne- og Familieområdet, herunder sagsbehandlingsfrister, skal revideres i forbindelse med den nye lovgivning, Barnets Lov, og vil blive fremlagt til politisk godkendelse, når de ligger klar.

Ligesom sagsbehandlingsfristen for specialundervisning for personer med fysiske eller psykiske handicap heller ikke længere fremgår af oversigten, da sagsbehandlingstiderne fastlægges i rammeaftalen mellem Region Hovedstaden og KKR.

Lov- og plangrundlag

Lov om retsikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 3, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rammeaftale 20225-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2025-2026 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 12. november 2024, pkt. 73:

Anbefales.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 12. november 2024, pkt. 64:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på sit møde den 6. september 2024 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2025-2026. Rammeaftalen beskriver de aftaler, der er indgået for 2025-2026 om udvikling og styring af det højt specialiserede socialområde og specialundervisning. Vedlagt er Rammeaftale 2025-2026 samt aftalens to bilag vedrørende henholdsvis styrings- og udviklingsdelen.

Styringsdelen
Formålet med styringsdelen er at lægge rammerne for prissætningen samt opfølgning på udviklingen i udgifterne for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Formålet er også at øge bevidstheden om, og stillingtagen til, de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Der er indgået følgende aftale:

Aftale om udvikling i udgifter pr. dag:
Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Aftalen har siden 2019 lydt og lyder fortsat, "At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen".

Kommunerne i hovedstadsregionen såvel som Region Hovedstaden har derudover fortsat frem mod 2026 et mål om en overheadprocent på 6 %. Modellen for opfølgning på udviklingen i udgifter er uændret og indebærer fortsat en årlig opfølgning på udviklingen i udgifter, hvor kommunerne i hovedstadsområdet indrapporterer til det fælleskommunale sekretariat for det specialiserede socialområde.

Udviklingsdelen
Rammeaftalens udviklingsdel giver et samlet overblik over de højt specialiserede tilbud, der ligger i hovedstadsregionen. Formålet er blandt andet at fastsætte, hvilke udviklingstendenser kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper med videre på det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Med Rammeaftale 2025-2026 har KKR Hovedstaden udpeget fire fokusområder:

1. Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte til rette pris
I en årrække har hovedstadskommunerne i fællesskab haft fokus på udvikling af den fælles tilbudsvifte, fordi kommunerne oplever udfordringer med at finde pladser til særlige målgrupper. I første omgang er fokus på at etablere pladser til målgruppen af voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser i kombination med adfærdsudfordringer. Dette fokus videreføres i Rammeaftale 2025-2026 for at etablere flere pladser på relevante tilbud til borgere i målgruppen, så kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har de tilbud, som lever op til kommunernes behov. Målgruppen er udpeget på baggrund af gentagende afdækninger af tilbudsviften i hovedstadsregionen, som viser, at det er den målgruppe, hvor kommunerne er mest udfordrede på at finde relevante botilbudspladser med en sammenhæng mellem pris og støttebehov.

2. Alternative og fleksible tilbud
KKR Hovedstaden fokuserer på konkrete tiltag, hvor kommunerne kan forsøge at påvirke lovgivningen på området og lade sig inspirere af hinanden. Det kan være i forbindelse med opgangsfællesskaber, hjemløseudspillet med videre. Derudover sættes der fokus på den generelle bevægelse væk fra en institutionalisering af borgerne og hen mod indsatser, der er mindre indgribende i borgernes liv.

3. Kommunale indsatser til borgere med psykisk sygdom
KKR Hovedstaden vil styrke det fælleskommunale fokus på psykiatriområdet. Det skal ske ved at skele til 10-årsplanen for psykiatri, herunder et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i mistrivsel, etablering af fleksible pladser med videre.

4. Styring og udvikling af det specialiserede socialområde gennem brug af valid data
KKR Hovedstaden vil fortsat monitorere udviklingen i udgifter, aktiviteter, diagnoser med videre og udvikle nye tilgange til, hvordan kommunerne bedst muligt har de relevante muligheder for at benchmarke.

Lov- og plangrundlag

Rammeaftalen er udarbejdet jævnfør Lov om Social service §6 samt Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

1. december 2024: Frist for indsendelse af Rammeaftale 2025-2026 til Social- og Boligstyrelsen. Rammeaftalen skal derfor være behandlet i kommunerne og i regionen senest 29. november 2024.

Rammeaftalen gælder i to år fra 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til resultatmål for beskæftigelsesindsatsen i 2025 til godkendelse. Målsætningen for andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse nedbringes til maksimalt 7,8 procent i 2025. Det svarer til et fald på 0,3 procentpoint i forhold til målsætningen for 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at mål for beskæftigelsesindsatsen i 2025 i Rødovre Kommune drøftes og godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 12. november 2024, pkt. 44:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Målene foreslås fastlagt på baggrund af vurderinger af den kommende konjunkturudvikling med svagt stigende ledighed blandt forsikrede, men også vurderinger af realistiske muligheder for at nedbringe antallet af forsørgede yderligere indenfor visse målgrupper. Andelen af borgere på offentlige ydelser har været faldende i de senere år i Rødovre, og det samlede mål for 2025 foreslås fastsat til maksimalt 7,8 procent af borgerne.

Der er følgende bemærkninger til de enkelte målgrupper:

Ledigheden er faldet gennem første halvår 2024 efter en større stigning over årsskiftet. Det er dog den generelle forventning, at ledigheden vil stige marginalt fremover, hvorfor antallet af forsikrede ledige forventes at stige lidt.

• Målet for andelen af modtagere af a-dagpenge foreslås fastsat til maksimalt 2,2 procent. Det er 0,1 procentpoint over målsætningen for 2024.

Et større antal langvarige sager, blandt borgere langt fra arbejdsmarkedet, er blevet afsluttet. Det gælder særligt på ressourceforløb, hvor Jobcentret har fokuseret sin indsats. Den positive udvikling forventes at fortsætte, primært blandt borgere på kontanthjælp.

• Målet for andelen af modtagere af kontanthjælp foreslås fastsat til maksimalt 1,4 procent, hvilket er 0,2 procentpoint under målsætningen for 2024.
• Målet for andelen af borgere i ressourceforløb foreslås fastsat til maksimalt 0,4 procent, hvilket er 0,1 procentpoint under målsætningen for 2024.

Andelen af modtagere af sygedagpenge, samt borgere i jobafklaringsforløb, har været stigende i en årrække både på landsplan og i Rødovre Kommune. Antallet af sygemeldte på grund af stress og depression med videre er fortsat relativt højt. Udviklingen er dog vendt, og den svagt faldende tendens forventes at fortsætte.

• Målet for andelen af sygedagpengemodtagere foreslås fastsat til maksimalt 1,9 procent, hvilket er 0,1 procentpoint under målsætningen for 2024.
• Målet for andelen af borgere i jobafklaringsforløb foreslås fastsat til maksimalt 0,6 procent, hvilket er 0,1 procentpoint under målsætningen for 2024.

Andelen af unge i mistrivsel og unge med psykiske diagnoser er steget de senere år. Gennem 2024 har andelen af unge på uddannelseshjælp ligget fast omkring 0,7 procent, hvilket ikke forventes at kunne nedbringes yderligere i perioden.

• Målet for andelen af unge på uddannelseshjælp foreslås derfor fastsat til maksimalt 0,7 procent, hvilket er 0,1 procentpoint over målsætningen for 2024.

Andelen af borgere på ledighedsydelse samt i revalidering er fortsat relativ lav og forventes ikke at kunne nedbringes yderligere.

• Målet for andelen af borgere på ledighedsydelse foreslås fastholdt på maksimalt 0,3 procent.
• Målet for borgere i revalidering forventes ikke at opnå en andel på 0,1 procent.

Andelen af borgere på selvforsørgelse- og hjemrejseydelse er relativt lav. En stor del af de fordrevne fra Ukraine overgår løbende til selvforsørgelse. Det opvejes dog af en fortsat tilstrømning af nye fordrevne, så det samlede antal ligger stabilt omkring 0,3 procent.

• Målet for andelen af borgere på selvforsørgelse- og hjemrejseydelse foreslås fastholdt på maksimalt 0,3 procent.

Metode

Målene opgøres fortsat som andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen. En andel på 0,1 procent udgør pt. ca. 28 fuldtidspersoner i Rødovre Kommune.

Udviklingen følges løbende ved opgørelse af andel fuldtidspersoner år-til-dato fra Jobindsats.dk. Data udstilles i Jobcentrets kvartalsredegørelser over året samt endeligt i Resultatrevision 2025 på møderækken i marts 2026.

Beskæftigelsesministeriets benchmarkingmodel omfatter ikke borgere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension eller borgere ansat i fleksjob, hvorfor der heller ikke i 2025 er målsat på disse områder. Udviklingen følges dog tæt, og områderne indgår fortsat i kvartalsredegørelserne samt i den årlige resultatrevision.

Ændring i kontanthjælpssystemet

Den politiske aftale om ændring af kontanthjælpssystemet, der forventes at blive vedtaget af folketinget primo oktober 2024, ændrer omfanget af ydelser fra 1. juli 2025. Det betyder i praksis, at borgere på selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse samt unge på uddannelseshjælp fremover modtager kontanthjælp.

Oversigten over mål for beskæftigelsesindsatsen i 2025 vil derved ændres, så målet på kontanthjælp fra 1. juli 2025 omfatter alle tre mål for henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp samt selvforsørgelse-, hjemrejse- og overgangsydelse.

I bilaget fremgår forslag til fastsatte mål på de enkelte ydelser samt alle ydelser under ét. Ændringen i ydelsessystemet indarbejdes i resultatopfølgningen fra andet halvår 2025, såfremt den vedtages af folketinget. Dette således, at særligt andelen af unge på forsørgelse fortsat vil fremgå.

Lov- og plangrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Målene for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre gælder i 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til Beskæftigelsesplan for 2025 og 2026 for Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelsesplan 2025 og 2026 drøftes og godkendes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 12. november 2024, pkt. 45:

Anbefales.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Udviklingen på arbejdsmarkedet er fortsat gunstig. Der er relativt lav ledighed og høj beskæftigelse på landsplan, såvel som i Rødovre. Nu og på sigt er manglen på arbejdskraft dog en væsentlig samfundsudfordring i en række private og offentlige brancher.

Det er forventningen, at ledigheden blandt de forsikrede ledige, der er medlem af en a-kasse, vil være svagt stigende i 2025. De øvrige forsørgelsesområder er kun påvirket af konjunkturerne i begrænset omfang.

Der er dog fortsat væsentlige samfundsmæssige udfordringer på landsplan og i Rødovre blandt de mange målgrupper, der er omfattet af beskæftigelsesindsats.

Der ses efterhånden en fast andel af unge med diagnoser og/eller i mistrivsel, der har flere udfordringer i forhold til at indgå i uddannelsessystemet og/eller på arbejdsmarkedet. Jobcentret søger her at indgå yderligere i den forebyggende indsats i samarbejde med øvrige afdelinger i kommunen.

Andelen af borgere, der er sygemeldt med stress eller depression, er forsat høj. Det øger risikoen for lange, komplekse og behandlingskrævende sygeforløb, der vanskeliggør tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Både den tidlige indsats samt relevante tilbud søges yderligere udbygget her.

Antallet af langvarige ressourceforløb er faldet betydeligt de seneste år. Der er dog fortsat kontanthjælpsmodtagere og borgere i jobafklaringsforløb med relativt lange forløb, som skal afklares til job – overvejende på særlige vilkår eller til førtidspension.

Krigen i Ukraine medfører stadig en tilgang af fordrevne til Rødovre. Mange bliver hurtigt selvforsørgende, men modsat tidligere er flere ikke umiddelbart klar til arbejdsmarkedet. Det er dog fortsat målet, at flest mulige kommer i beskæftigelse og i øvrigt bliver velintegrerede.

Der er en særlig opmærksomhed på de kommende års reformer på området. Det forventes, at kommunerne får øget selvbestemmelse til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, og at en række proceskrav fjernes. Der imødeses også væsentligt færre ressourcer i beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030.

Forvaltningen følger §17 stk. 4 udvalget, om målrettet indsats for udsatte grupper langt for arbejdsmarkedet. Udvalget skal formulere en række anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune bedst muligt kan imødekomme udsatte grupper herunder særligt sikre mere effektive og sammenhængende indsatser til borgere med andre udfordringer end arbejdsløshed.

Lokale pejlemærker for indsatsen

For at imødekomme de nuværende og forventede udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen peges på følgende pejlemærker for indsatsen i de kommende år:

• Fortsat færre på offentlig forsørgelse
• Styrket samarbejde med A-kasserne
• Virksomhederne er de vigtigste samarbejdspartnere
• Færre borgere i langvarige forløb
• Mere viden skal føre til bedre indsats for unge
• De rette tilbud til borgerne
• Større fokus på samarbejdet mellem borger og myndighed
• Øvrige opmærksomhedspunkter – særligt ny lovgivning

Lov- og plangrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Beskæftigelsesplanen vedrører indsatsen i 2025 og 2026.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På landsplan er vold, chikane, trusler, hærværk mm. overfor kommunalbestyrelsesmedlemmer steget.

Hvis et kommunalbestyrelsmedlem bliver udsat for chikane, trusler, hærværk eller vold som led i hvervet som kommunalpolitiker, kan der stilles psykologhjælp til rådighed og forvaltningen kan bistå med henvisning og eventuelt også politianmelde episoden. Forudsætningen herfor er, at Kommunalbestyrelsen har godkendt dette, hvorfor denne sag fremlægges.

Der orienteres endvidere om opdateret vejledning om forebyggelse og håndtering af episoder, hvor et medlem udsættes for chikane eller lignende.

Indstilling

Stab for politik, strategi og digitalisering indstiller,

at stabene rådgiver og hjælper med at politianmelde en evt. episode,

at der stilles psykologhjælp til rådighed for kommunalbestyrelsen, hvis det enkelte medlem har behov herfor efter udsættelse for chikane, trusler, hærværk eller vold i forbindelse med udførelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem,

at der henvises til psykologhjælp hos PrimaCare samt

at vejledning om forebyggelse og håndtering af episoder tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

En undersøgelse fra 2023 fra KL og Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Årshus Universitet viser, at 5 ud af 10 kommunalpolitikere har oplevet chikane eller lignende episoder. Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Danske Regioner, KL, Rigspolitiet og PET opdateret vejledning om chikane, trusler, hærværk og vold for at sætte fokus på, hvad man som lokalpolitiker selv kan gøre for at forebygge og håndtere situationer, hvor politikerne oplever chikane, trusler, hærværk eller vold.

Vejledningen er vedlagt sagen og forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen tager vejledningen til efterretning samt at den gøres tilgængelig for Kommunalbestyrelsen på KB-nettet og i First Agenda, hvor der ligger øvrige relevante dokumenter og vejledninger.

Når et kommunalbestyrelsesmedlem oplever ubehagelige episoder, kan medlemmet have brug for råd og bistand fra Forvaltningen og evt. også hjælp til at lave en politianmeldelse. Hvis forvaltningen skal gøre det, kræver det at Kommunalbestyrelsen positivt beslutter dette. KL har derfor for nylig opfordret kommunalbestyrelserne til at tager stilling hertil, hvorfor denne sag fremlægges.

Efter styrelseslovens § 16, stk.11 kan Kommunalbestyrelsen træffe beslutning om at stille sekretariatesmæssig støtte til politianmeldelse og efterfølgende opfølgning samt yde udgiftsgodtgørelse til psykologhjælp.

For at forvaltningen kan yde støtte til politianmeldelse skal episoden have en nær sammenhæng med udførelsen af hvervet som kommunalpolitiker. Det er desuden en betingelse, at der er en tidsmæssig forbindelse mellem episoden og medlemmets ønske om at blive bistået af forvaltningen til at foretage politianmeldelsen.

§ 16, stk. 11 kræver desuden, at der skal være et behandlingskrævende behov, der er forårsaget af udførelsen af hvervet, for at der kan ydes godtgørelse til psykologhjælp. Det er ikke muligt at yde støtte eller godtgørelse i situationer, hvor behovet herfor udspringer af private konflikter eller lignende.

Rødovre Kommune har pt. en ordning for medarbejderne hos PrimaCare, hvor medarbejderne kan henvises til psykologhjælp, hvis de udsættes for vold, trusler mm. som led i udførelsen af arbejdet for Rødovre Kommune. Kommunen betaler en timepris for en psykolog på ca. 1.100 kr. Dertil kommer adminstrationsomkostninger og kørsel. Forvaltningen foreslår, at Kommunalbestyrelsen tilsluttes denne ordning.

Lov- og plangrundlag

Kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11

Økonomiske konsekvenser

Sagen har økonomiske konsekvenser i de tilfælde, hvor kommunen skal betale for psykologbistand. Omfanget afhænger af behovet. Eventuelle udgifter afholdes under kommunalbestyrelsens budget for vederlag mv.

Tidsplan

Sagen forelægges for Økonomiudvalget den 20. november og Kommunalbestyrelsen den 26. november 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Boligforeningen AAB har sendt ansøgning om godkendelse af skema A for opførelse af 56 almene familieboliger. Boligerne skal opføres sammen med en privat aktør efter den delegeret bygherremodel. Kommunalbestyrelsen skal give tilsagn til opførelsen af det støttede boligbyggeri.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der gives tilsagn til opførelse af 56 almene familieboliger,
2. at skema A med anskaffelsessum på kr. 114.544.000 godkendes,
3. at det kommunale grundkapitallån på kr. 9.164.000 godkendes. Der gives en tillægsbevilling i 2025 på 9,164 mio. kr. til Økonomiudvalget vedrørende indskud i Landsbyggefonden. Tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen og finansieres af kommunens kassebeholdning,
4. at der gives en negativ tillægsbevilling i 2024 på 10,8 mio. kr. til Økonomiudvalget, svarende til det afsatte indskud i 2024, som tilgår kassebeholdningen,
5. at kommunen stiller regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommens værdi,
6. at boligerne opføres efter den delegeret bygherremodel med vilkår om, at aftalerne med AG Gruppen ikke afskærer boligforeningen fra at få støtte fra Byggeskadefonden og aftalerne ikke medfører en unødig risiko,
7. at kommunen får anvist boliger efter gældende udlejningsaftale mellem Rødovre Kommune og Boligforeningen AAB til brug for løsning af boligsociale opgaver i kommunen, samt
8. at udstedelse af pantebreve godkendes.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Boligforeningen AAB har den 8. juli 2024 sendt ansøgning om godkendelse af skema A til opførelse af 56 almene familieboliger beliggende på adressen Ruskær 37 m.fl, 2610 Rødovre, matr.nr. 8eø m.fl., Rødovre By, Hendriksholm, jf. bilag 1.

Boligbyggeriet bliver opført som en vinkelbygning med flade tage, og som varierer i højden ved en nedtrapning fra 6 etager til 5 og 4 etager. Bebyggelsen får gule tegl med hvide nuancer og kulbrænding på tværs af byggefelter og bygningstypologier.

Altaner udformes med fladjernsbalustre og - håndliste i en mørkegrøn farve. Vinduesrammer og udhæng over indgangen har den samme mørkegrønne farve, så der er visuel sammenhæng med altanerne. Byggeriet opføres på sokkeludstykning.

Dispositionsforslag ses i bilag 2.

Boligforeningens målsætningen er at opføre byggeriet som DGNB Guld.

De 56 almene familieboliger varierer i størrelse og rumfordeling, men vil samlet udgøre 3.859 m^2. Boligforeningen har efter ansøgning tilrettet boligernes størrelse og husleje, som opgøres således:

Historik

Boligforeningen AAB, afd. 43 har i 2012 revet 2 højhuse ned. Landsbyggefonden stillede som betingelse til brug for finansiering af nedrivningsudgifterne, at grundene, hvor de 2 højhuse stod, blev solgt. AG Gruppen har købt begge grunde til brug for opførelse af boligbyggeri.

Lokalplan 155, delområde B, muliggør opførelse af private og almene boliger, da lokalplanen har krav om 25% af de opførte boliger skal være almene boliger.

Den delegerede bygherremodel

I medfør af almenboliglovens § 116 kan etablering af de almene boliger ske ved et samarbejde med en privat part, hvis samarbejdet er nødvendigt for at etablere boligerne og tilsagnsmodtageren ikke løber unødige risici.

Med modellen delegerer en almen boligorganisation bygherrerollen til den private part. Herefter varetager den private part den almene boligafdelings forpligtelser efter almenboligloven, udbudlovgivningen og den øvrige lovgivning i forbindelse med opførelse af byggeriet. Når byggeriet står færdigt overtager det almene boligselskab de 56 almene familieboliger og tager afdelingen i drift. Boligforeningen har planer om, at den nye afdeling skal sammendriftes med afdeling 43.

For at fremme en "blandet by" med både private og almene boliger bliver de 56 almene familieboliger opført sammen med 67 private boliger, så der sammenlagt, i delområde B, opføres 123 boliger, dvs. de almene boliger er en del af et større byggeforetagende. Der er tale om et artitektonisk sammenhængende byggeri med fælles facadeudtryk, fælles tilgang til udearealer og fælles faciliteter, som vil være hensigtsmæssigt, at byggerierne planlægges og opføres under et, så der kan samarbejdes om bebyggelsens placering, funktioner og adgange til udearealer. En fælles opførelse af det samlede byggeri vil også indebære økonomisk fordele navnlig i forbindelse med i byggeriernes planlægning, opførelse og udnyttelse af en samlet fælles byggeplads m.m.

Tilsagnsmodtager (Boligforeningen AAB) må ikke løbe unødige risici ved at indgå et samarbejde med en privat ejendomsudvikler til at opføre almene boliger. AAB har derfor indgået en betinget samarbejdesaftale med AG Gruppen om samarbejds- og totalentrepriseaftale. Det kan konstanteres, at paradigmeaftalerne med den private part vedrørende betinget samarbejdsaftale og betinget totalentrepriseaftale fra Byggeskadefonden ikke er anvendt 1:1. Rødovre Kommunes godkendelse af ansøgningsmaterialet til opførelse af 56 almene familieboliger i Kærene forudsætter, at ændringerne fra paradigmeaftalerne ikke afskærer boligselskabet fra at få støtte fra Byggeskadefonden i tilfælde af udbedring af skader,
som har deres årsag i forhold ved opførelsen byggeriet samt ikke medfører en unødvendig risiko.

Den private part skal dække eventuelle overskridelser af maksimumsbeløbet, ligesom den private part skal i sine aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler lægge AB18, ABR18 og ABT18 til grund. Den private parts honorar må ikke overstige markedsprisen og er ved skema A-niveau opgjort til at udgøre ca. 14,5% af totalentreprisesummen. Honoraret indeholder styringsomkostninger/byggeledelse, administrative omkostninger, projekteringsledelse, dækningsbidrag og risikotillæg.

Boligforeningen har i sin totalentrepriseaftale med AG Gruppen medtaget sociale klasuler om 14% lærlinge.

Det vurderes, at betingelserne for at indgå et samarbejde med den private part er opfyldt, idet der er tale om et sammenhængende byggeri mellem de private og almene boliger med tilhørende fællesfaciliter, og at det understreges overfor boligforeningen, at der i aftalerne med AG Gruppen ikke løber unødige risici.

Anvisningsretten

Den almene boligorganisation skal efter kommunens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig og ungdomsbolig til rådighed for kommunens løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59.

I Rødovre Kommune er der indgået en aftale med de almene boligorganisationer, at der stilles hvert tredje ledige bolig til rådighed for kommunen. Aftalen udløber udgangen af i år, og der pågår pt. forhandlinger om at indgå ny aftale med boligorganisationerne i kommunen. Det ansøgte projekt er i et forebyggelsesområde, og derfor skal laves en aftale med boligforeningen om udlejning efter regler om fleksible kriterier.

Maksimumsbeløb og finansiering

Det er en betingelse for Kommunalbestyrelsens tilsagn om opførelse af nye familieboliger, at anskaffelsessummen ikke overstiger maksimumsbeløbet. Maksimumsbeløbet er et centralt fastsat beløb pr. kvadratmeter boligareal. For familieboliger udgør maksimumsbeløbet 23.760 kr. pr. m² plus tillæg pr. bolig på 408.130 kr.

For det ansøgte projekt udgør det samlede anskaffelsessum kr. 114, 545 mio. kr., jf. bilag 3. Anskaffelsessummen fordeler sig på følgende udgifter:

Træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om opførelse af nye almene familieboliger, skal kommunen bidrage økonomisk til projektet med kommunalt grundkapitallån. Familieboligprojekter med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig under 90 kvadratmeter udgør den kommunale grundkapital 8 %.

Finansiering er derfor følgende:

• Realkreditlån (90%) kr. 103,090 mio.
• Kommunalt grundkapitallån (8%) kr. 9,164 mio.
• Beboerindskud (2%) kr. 2,291 mio.

Ligeledes forpligter et tilsagn om opførelse af nye almene familieboliger kommunen til at stille en kommunal regaranti i henhold til almenboliglovens § 127. Garantien ydes for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.

Udstedelse af pantebreve

På ejendommene matr.nr. 8eæ og 8eø, Rødovre By, Hendriksholm er der tinglyst to afgiftspantebreve på i alt ca. 191,6 mio. kr.
Disse pantebreve kan anvendes til at opnå en besparelse på tinglysningsafgiften lydende på 2,8 mio. kr. I forbindelse med opførelse af de almene boliger skal der ske en sokkeludstykning, og de tinglyste afgiftspantebreve vil ikke følge med ud på sokkeludstykkede matrikler. Boligforeningen AAB ansøger derfor om udstedelse af to pantebreve på 100 mio. kr. og 91,6 mio. kr. for at kunne anvende afgiftspantebreve med henblik på tinglysningsbesparelse, jf. bilag 4.

Det anbefales, at udstedelse af to pantebreve godkendes med henblik på at opnå tinglysningsbesparelse.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens §§ 29, 104, § 115, § 118, § 127

Økonomiske konsekvenser

Tilsagn om opførelse af familieboliger på under 90 m² udløser et kommunalt grundkapitallån på 8% af det samlede anskaffelsessum. For det ansøgte projekt på skema A-niveau andrager det sig til kr. 9,164 mio.

Der er i 2024 afsat 10,8 mio. kr. vedrørende indskud i Landsbyggefonden. Da indbetalingen først vil blive opkrævet i 2025 anbefales det af hensyn til likviditetsstyringen, at de 9,164 mio. kr. flyttes fra 2024 til 2025.

Derudover skal kommunen yde kommunal regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommens værdi.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forlængelse af VIVE's anbefalinger om god anlægsstyring fremlægges tre årlige sager for Kommunalbestyrelsen om reperiodisering af anlægsprojekter i april, juni og november, så budgetlægningen af de enkelte projekter over tid tilpasses den aktuelle viden.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der som følge af revurdering af anlægsprojekter flyttes 73,5 mio. kr. fra 2024 til 2025 og senere,
2. at der tilbageføres tekniske flytninger fra vedtagelsen af Budget 2025, svarende til en fremrykning på 50 mio. kr. fra 2026 til 2025 og en flytning på 10,9 mio. kr. fra drift til anlæg,
3. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 og 2 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser,
4. at der gives anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. i 2024 og 3,0 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget til ombygning af Linexbygningen til hjemmeplejen. Der afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, der finansieres af puljen til bygningsvedligeholdelse under Økonomiudvalget,
5. at det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område reduceres med 15 mio. kr. i 2024 og forøges med hhv. 9,8 mio. kr. i 2025 og 8 mio. kr. i 2026 samt
6. at det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne reduceres med 103,1 mio. kr. i 2024 og forøges med 38 mio. kr. i 2027.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

VIVE har i deres analyse om økonomisk styring af anlægsområdet (ØU-sag 195/23) fremhævet, at det er væsentligt for en god anlægsstyring med et vedvarende fokus på at skabe så korrekt en periodisering af budgettet som muligt. Det vil sige, at der tages stilling til, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig mellem budgetår. VIVE peger desuden på, at fokus på periodisering i budgetopfølgningen kan medvirke til at nedbringe eller stabilisere overførsler af anlægsmidler mellem budgetår. Derfor fremlægges forslag til reperiodisering til Kommunalbestyrelsens godkendelse tre gange årligt (jf. sag om Budget 2025 i januar 2024, ØU 21/24 og efterfølgende beslutninger om flytninger af anlæg i forbindelse med vedtagelse af Budget 2025).

Reperiodiseringssagen er et resultat af ønsket om at få en så præcis og korrekt placering af anlægsbeløbene i de besluttede projekter som overhovedet muligt, sådan at anlægsprogrammet giver mulighed for en god og stabil økonomistyring af både kommunens anlægsprogram og kommunens likviditet, herunder at det peger frem mod en budgetlægning i de kommende år, som bliver stadig mere præcis.

På grundlag af en gennemgang af den samlede anlægsportefølje foreslås det at ændre periodiseringen af nedenstående projekter. Reperiodiseringerne ændrer ikke det enkelte projekts indhold og overordnede økonomi.

Låneoptaget til energirenoveringer ændres som konsekvens af reperiodiseringerne. Den låneadgang, der er besluttet i budgetaftalen vedrører en ekstra lånemulighed som følge af dispensation fra ministeriet, og ændres ikke som følge af reperiodiseringen.

Samlet overblik over de foreslåede ændringer fremgår af bilag 1.

Ny daginstitution ved Horsevænget

Der er afsat 6,3 mio. kr. til projektet i 2024. Efter en nærmere vurdering af projektets økonomi vurderes det, at der bliver afholdt 4,3 mio. kr. i 2024. Det foreslås derfor, at der reperiodiseres 2,0 mio. kr. til 2025.

Nyager Skole, pavillon og udvidelse (BSU)

Der er afsat 8,7 mio. kr. til projektet i 2024. Efter en nærmere vurdering af projektets økonomi vurderes det, at der bliver afholdt 7,6 mio. kr. i 2024. Det foreslås derfor, at der reperiodiseres 1,1 mio. kr. til 2025.

Broparken og Rønneholm, renovering af tag (BSU)

Der er afsat 8,4 mio. kr. til projektet i 2024. Tidsplanen er rykket af hensyn til genhusningsløsning, og derfor foreslås 8,0 mio. kr. reperiodiseret fra 2024 til 2026. Projektet er lånefinansieret.

Rødovre Bibliotek, renovering af tag (KFU)

I KB-sag nr. 110 i juni 2024 blev 12,2 mio. kr. fremrykket fra 2025 til 2024. Imidlertid er projekteringen af projektet udsat grundet behov for at gennemføre en udbudsrunde, der først kan afholdes i 2025. Derfor foreslås den samlede bevilling på 12,2 mio. kr. reperiodiseret til 2025.

Etablering af Ungehus, Elektravej (SOSU)

Der er afsat 13,0 mio. kr. til projektet i 2024. Opstart af projektet har været forsinket grundet klagesag. Derfor forventes mindreforbrug i 2024 på 1,8 mio. kr., som foreslås reperiodiseret til 2025.

Tårnvej - analyse, disponering af vejareal og forprojektering (TMU)

Der er afsat 1 mio. kr. til projektet i 2024. Projektet afventer miljøvurdering og afklaring af bidrag til BRT (Bus Rapid Transit) og beløbet foreslås derfor reperiodiseret til 2025.

Stationsplads til Letbanen (TMU)

Der er aktuelt afsat 8,0 mio. kr. til projektet i 2024. På baggrund af et forventet forbrug på ca. 6 mio. kr., foreslås de resterende 2,0 mio. kr. reperiodiseret til 2025.

Ny materielgård (ØU)

Der er afsat 3,3 mio. kr. til projektet i 2024. Grundet udsættelse af ny genbrugsplads er projektet forsinket, og der forventes udgifter for 1 mio. kr. i 2024. Det resterende mindreforbrug i 2024 på 2,3 mio. kr. foreslås reperiodiseret til 2025.

Fjernvarme, nord for Roskildevej (TMU)

Der er afsat 63,5 mio. kr. til projektet i 2024. For nuværende forventes anvendt ca. 49 mio. kr. i 2024, og derfor foreslås 14,0 mio. kr. reperiodiseret til 2027.

Fjernvarme, syd for Roskildevej (TMU)

Der er afsat 75,6 mio. kr. til projektet i 2024. For nuværende forventes anvendt godt 50 mio. kr. i 2024, og derfor foreslås 24,0 mio. kr. reperiodiseret til 2027.

Fjernvarme, syd for Jyllingevej (TMU)

Der er afsat 1,1 mio. kr. til projektet i 2024. Tidsplanen er rykket af hensyn til udbudsproces, og derfor foreslås 1,0 mio. kr. reperiodiseret til 2025.

Udbygning af vekslerstationer (TMU)

Der er afsat 4,1 mio. kr. til udbygningen i 2024. VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) har ikke kapacitet til at gennemføre udbygningen. Derfor tilgår den afsatte bevilling kassen i 2024. Tidshorisonten for udbygningen afklares i budgetprocessen for 2026.

Tilbageflytning af tekniske flytninger i forbindelse med Budget 2025

Ud over ovenstående forslag til reperiodiseringer af projekter i 2024, blev fem projekter ved budgetvedtagelsen flyttet fra anlæg til drift af hensyn til efterlevelse af Økonomiaftalen mellem stat og KL. Desuden blev i alt 50 mio. kr. på to anlægsprojekter flyttet fra 2025 til 2026 ud fra samme hensyn. Som nævnt i afstemningshæftet til 2. behandlingen af Budget 2025 føres midlerne tilbage i denne sag. De konkrete flytninger fremgår af bilag 1.

Linexbygningen, ombygning til hjemmepleje (SOSU)

I KB-sag om køb af matrikler i Parkbyen til kommunalt formål (KB-sag 84/23) fremgår, at en del af vedligeholdelsesudgiften til ombygningen af Linexbygningen finansieres af driftspuljen til bygningsvedligeholdelse. Det vurderes, at finansieringen udgør 8,8 mio. kr. i 2024, og 3,0 mio. kr. i 2025. Af hensyn til styringen af projektet anbefales det, at midlerne overføres fra drift til anlægsprojektet.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Det er en fordel for den likviditetsmæssige styring for hele kommunen, at den samlede anlægsportefølje gennemgås i forhold til, hvornår projekterne forventes at blive eksekveret. Med denne sag udsættes 73,5 mio. kr. fra 2024 til eksekvering i senere år, heraf 30,4 mio. kr. på skattefinansieret anlæg og 43,1 mio. kr. på forsyningsområderne. Den tættere opfølgning på anlægsprojekterne forventes generelt at forbedre prognosen for likviditetsudviklingen.

Som følge af revurderingen af anlægsprojekter gives med denne sag i 2024 en negativ anlægsbevilling på 73,5 mio. kr., der tilgår kassen. Tilsvarende gives i 2025 en anlægsbevilling på samlet 23,4 mio. kr., og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb, der finansieres af kassen i 2025. Ændringer i 2026 og senere indarbejdes i Budget 2026. De bevillingsmæssige ændringer i 2024 og 2025 er fordelt som følger

Teknik- og Miljøudvalget -46,1 mio. kr. i 2024, 4 mio. kr. i 2025

Kultur- og Fritidsudvalget -12,2 mio. kr. i 2024, 12,2 mio. kr. i 2025

Børne- og Skoleudvalget -11,1 mio. kr. i 2024, 3,1 mio. kr. i 2025

Social- og Sundhedsudvalget -1,8 mio. kr. i 2024, 1,8 mio. kr. i 2025 og

Økonomiudvalget -2,3 mio. kr. i 2024, 2,3 mio. kr. i 2025

Ud over reperiodiseringer af anlæg i 2024 fremrykkes i alt 50 mio. kr. fra 2026 til 2025, der af hensyn til efterlevelse af Økonomiaftalen mellem staten og KL blev udsat i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2025. Tilsvarende tilbageføres i alt 10,9 mio. kr. fra drift til anlæg. Samlet gives i 2025 en anlægsbevilling på 60,9 mio. kr., og afsættes tilsvarende rådighedsbeløb. De bevillingsmæssige ændringer i 2025 er fordelt som følger

Børne- og Skoleudvalget 30,0 mio. kr., som finansieres af afsat rådighedsbeløb i 2026 til udvidelse af Valhøj Skole

Børne- og Skoleudvalget 10,9 mio. kr., som finansieres af driftsmidler afsat i 2025 til fem projekter

Økonomiudvalget 20,0 mio. kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2026 til risikohåndtering

Desuden flyttes der i forbindelse med denne sag 8,8 mio. kr. fra drift til anlæg i 2024, samt 3,0 mio. kr. i 2025.

Med de foreslåede reperiodiseringer og øvrige ændringer udgør anlægsbudgettet 338,4 mio. kr. i 2024, heraf 205,7 mio. kr. på de skattefinansierede områder og 132,7 mio. kr. på forsyningsområderne.

Der er taget højde for likviditetsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer i Økonomisk Oversigt november 2024, herunder konsekvenser for kommunens låneoptag på forsyningsområderne.

Det ønskes at låneadgangen følger anlægsprojekterne på tværs af årene.

I budget 2025 er der taget højde for de lånemæssige overførsler som følge af reperiodiseringssagerne fra april og juni. Reperiodiseringssagerne forholdt sig imidlertid ikke til ændrede låneoptag for 2024 og disse indgår derfor i nærværende sag.

På den baggrund ønskes det budgetterede låneoptag på det skattefinansierede område samlet reduceret med 15 mio. kr. i 2024, heraf 8 mio. kr. som følge af den aktuelle sag (Renovering af tag på Broparken og Rønneholm) og forøget med hhv. 9,8 mio. kr. i 2025 (renovering af tag på Rødovre bibliotek) og 8 mio. kr. i 2026 (Renovering af tag på Broparken og Rønneholm).

Det budgetterede låneoptag på forsyningsområderne ønskes reduceret med samlet 103,1 mio. kr. i 2024, heraf 43,1 mio. kr. som følge af den aktuelle sag og forøget med 38 mio. kr. i 2027.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab har sendt ansøgning om godkendelse af skema A til opførelse af 2x24 almene familieboliger. Kommunalbestyrelsen skal give tilsagn til opførelse af boligerne. Boligerne opføres af en privat part efter den delegerede bygherremodel.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at der gives tilsagn til Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab til opførelse af hver 24 almene familieboliger,

2. at skema A med anskaffelsessum på kr. 61.674.000 godkendes for hvert byggeri,

3. at der ydes kommunal støtte i form af et grundkapitallån på kr. 4.934.000 i 2025 for hvert byggeri,

4. at kommunen stiller regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommenes værdi,

5. at boligerne opføres efter den delegerede bygherremodel med vilkår om, at aftalerne mellem boligselskaberne og den private ejendomsudvikler ikke indebærer unødig risiko for boligselskaberne,

6. at de ansøgte fravigelser fra ABT18 godkendes,

7. at der til tilsagnet om opførelse af boligerne stilles vilkår om, at boligerne opføres som et seniorbofællesskab,

8. at aftalen om Rødovre Boligselskabs køb af del af matr.nr. 7v, delnr. 7 og 8, Rødovre By, Rødovre er endelig senest samtidig med godkendelse af skema B,

9. at Rødovre Boligselskabs magelæg af matr.nr. 6dz, delnr. 6, Rødovre By, Rødovre, med Ejendomsudviklingsselskabets Rødovre K/S’ matr.nr. 6al, delnr. 10 Rødovre By, Rødovre, er endelig senest samtidig med godkendelse af skema B, samt

10. at Rødovre almennyttige Boligselskabs køb af delnr. 15+16 af matr.nr. 7x, Rødovre By, Rødovre er endelig senest samtidig med godkendelse af skema B.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab og Rødovre almennyttige Boligselskab v/DAB har den 16. august 2024 sendt ansøgning om godkendelse af skema A til opførelse af 2x24 almene familieboliger i Parkbyen, del af matr.nr. 7v, 6dx og 7x, alle Rødovre By, Rødovre, jf. bilag 1 og 2.

Den private udvikler, Ejendomsudviklingsselskabet Rødovre K/S, vil opføre private og de almene boliger i to forskellige bygningstyper; en længebygning og en vinkelbygning. De 2 byggerier med hver 24 almene boliger opføres i en vinkelbygning magen til udviklerens egen, og derfor vil man ikke kunne se forskel på de private og almene boliger, når de står opført færdig.

Boligbyggeriet udføres med facader i tegl i røde nuancer og et mansardtag i malebehandlet metal. Byggeriet opføres i 3 etager med fælles gårdrum, der fungerer som semi-private zoner med formål om at fremme naboskab og fællesskab. Der vil blive opført en kælder under Rødovre Boligselskabs byggeri til brug for beboerne fra begge ejendomme.

Skitseprojektet for begge byggerier er ens, dog med den forskel, at der under Rødovre Boligselskabs ansøgte projekt laves en kælder til brug for depotrum og varmecentral for beboerne fra begge etageejendomme jf. bilag 3.

Det samlede etageareal pr. boligbyggeri udgør 2.129 m², som fordeler sig således:

Huslejen er foreløbigt opgjort til at udgøre 1.251 kr. pr. m² eksl. forbrugsudgifter.

Den delegerede bygherremodel

I medfør af almenboliglovens § 116 kan etablering af de almene boliger ske ved et samarbejde med en privat part, hvis samarbejdet er nødvendigt for at etablere boligerne og tilsagnsmodtager ikke løber unødige risici.

Med modellen delegerer en almen boligorganisation bygherrerollen til den private part. Herefter varetager den private part den almene boligafdelings forpligtelser efter almenboligloven, udbudslovgivningen og den øvrige lovgivning i forbindelse med opførelse af boligbyggeriet. Når byggeriet står færdigt overtager det almene boligselskab den nye afdeling og tager afdelingen i drift.

For at fremme en ”blandet by” med både private og almene boliger bliver de ialt 48 almene familieboliger opført sammen med private boliger. Lokalplan 146 giver mulighed for dette, hvor der er krav om etablering af 25% almene boliger.

Den private udvikler vil anlægge infrastrukturen bestående af forsyning, veje, parkering- og friarealer.

Grundarealerne, hvor byggerierne skal opføres ligger i samme område og tilknytning til de øvrige matrikler, hvor den private part skal forestå projektudviklingen af en række private boliger. Det er derfor nødvendigt for boligselskaberne at indgå et samarbejde med den private udvikler for etablering af de almene boliger, fordi byggerierne er en del af et større byggeforetagende, og byggerierne skal derfor ske i tæt sammenhæng med privat byggeri. Samtidig skal der etableres fællesanlæg/infrastruktur, og boligselskaberne gives brugsret hertil samt oprettelse af ny grundejerforening, som forventes at tage skøde på fælles arealerne.

Den private part skal dække eventuelle overskridelser af maksimumsbeløbet, ligesom den private part skal i sine aftaler om teknisk rådgivning og entrepriseaftaler lægge AB18, ABR18 og ABT18 til grund.

Boligselskaberne har ansøgt om fravigelser af bestemmelser fra ABT18, som ligger i tråd med, hvad Dansk Byggeri og BL er enige kan fraviges.

Den private parts honorar må ikke overstige markedsprisen og skal være rimelig. Honorar til den private part er fastsat til 3% af anskaffelsessummen, svarende til kr. 1.850.000 inkl. moms. Efter det oplyste indeholder det bl.a. udarbejdelse af indledende skitser af projektet, forhandlinger med kommunen om ny lokalplan inkl. levering af dokumenter/input dertil, risikotillæg, koordinering og projektstyring.

Tilsagnsmodtager (boligselskaberne) må ikke løbe unødige risici ved indgåelse af samarbejde med en privat ejendomsudvikler til at opføre almene boliger. Det anbefales, at der i forbindelse med godkendelse af skema A stilles vilkår om, at aftalerne om samarbejds-, grundkøbs- og totalentrepriseaftale skal være endelig inden godkendelse af skema B, og aftalerne ikke må indebære en unødig risiko for boligselskaberne ved at anvende aftaleparadigmer udarbejdet af Byggeskadefonden og BL.

Erhvervelse, salg og magelæg af ejendom

Det er den private part, som ejer arealet, hvor boligprojektet ønskes opført. I den forbindelse skal Rødovre Boligselskab erhverve en del af matr. nr. 7v, Rødovre By, Rødovre, og Rødovre almennyttige Boligselskab skal erhverve delnr. 15+16 af matr. nr. 7x, Rødovre By, Rødovre.

I dag ejer Rødovre Boligselskab matr.nr. 6dx, hvor der er 9 garager. Garagerne er i vejen for at kunne etablere den i lokalplanen angivet bebyggelsesplan, og der vil derfor ske magelæg mellem boligselskabets matr.nr. 6dx og en del af den private udvikler ejede matr.nr. 7al. Den private udvikler er forpligtet til at etablere 9 nye garager for erstatning af de 9 eksisterende.

Kommunalbestyrelsen skal godkende boligselskabets erhvervelse af ejendomme samt godkende afhændelse af ejendom, jf. almenboliglovens § 26 og § 27.

Købesummen for en ubebygget ejendom, der erhverves med henblik på etablering af almene boliger, må opgjort kontant ikke overstige prisen i handel og vandel, støttebekendtgørelsens § 10.

For ubebyggede grunde bør overdragelsessummen, inklusive sædvanlige modningsudgifter, tilslutningsudgifter m.v., som vejledende udgangspunkt ikke overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum for projektet.

Udgifterne til erhvervelse af ejendommen svarer til 17,36%, for hvert boligselskab.

Det anbefales, at godkendelse af skema A er med forbehold for endelig aftale om køb og salg af ejendommene foreligger senest samtidig med godkendelse af skema B.

Udlejning af boligerne

I forbindelse med vedtagelse af lokalplanen har der været ønske om etablering af seniorbofællesskab. Der stilles derfor som vilkår til tilsagnet at opførelse af de 48 almene familieboliger skal være et seniorbofællesskab.

Endelig udlejningsaftale vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Maksimumsbeløb og finansiering

Det er en betingelse for Kommunalbestyrelsens tilsagn om opførelse af nye boliger, at anskaffelsessummen ikke overstiger maksimumsbeløbet. Maksimumsbeløbet er et centralt fastsat beløb pr. kvadratmeter boligareal plus til tillæg.

For familieboliger udgør maksimumsbeløbet 23.760 kr. pr. m² plus tillæg pr. bolig på kr. 408.130.

For hvert ansøgte projekt udgør det samlede anskaffelsessum kr. 61.674.000, jf. bilag 4. Anskaffelsessummen er tillagt fastprisregulering, som er opgjort til at være kr. 1.295.000 af entrepriseudgifterne. Det er et skønnet beløb og opgøres først endeligt ved byggeriets afslutning.

Anskaffelsessummen fordeler sig på følgende udgifter:

Grundudgifter + honorar til privat part 12,335 mio. kr.

Entrepriseudgifter 43,169 mio. kr.

Omkostninger 5,276 mio. kr.

Gebyrer til offentlige myndigheder 0,894 mio. kr.

I alt 61,674 mio. kr.

Træffer Kommunalbestyrelsen beslutning om opførelse af nye almene familieboliger, skal kommunen bidrage økonomisk til projektet med et kommunalt grundkapitallån.

Familieboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal pr. bolig under 90 kvadratmeter udgør det kommunale grundkapitallån 8%.

Finansiering er følgende:

• Realkreditlån (90%) kr. 55,507 mio.

• Kommunalt grundkapitallån (8%) kr. 4,934 mio.

• Beboerindskud (2%) kr. 1,233 mio.

Ligeledes forpligter et tilsagn om opførelse af almene boliger kommunen til at stille en kommunal regaranti i henhold til almenboliglovens § 127. Garantien ydes for den del af lånet, der får sikkerhed ud over 60% af ejendommens markedsværdi.

Bemærkninger

Der gøres opmærksom på, at bilag 4 vedrører skema A for Rødovre Boligselskab, men er enslydende for det ansøgte projekt for Rødovre almennyttige Boligselskab, hvoraf kun det ene skema vedlægges.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 26, § 27, § 104, § 115, § 118, § 127

Økonomiske konsekvenser

Tilsagn om opførelse af familieboliger gennemsnitligt under 90 m² udløser et kommunalt grundkapitallån på 8% af det samlede anskaffelsessum. For det ansøgte projekt på skema A-niveau andrager det sig til 4,934 mio. kr. for hvert byggeri.

Udgiften til grundkapitallån vedrører funktion 8.32.24, indskud i Landsbyggefonden m.v. Der er afsat 10 mio. kr. i 2025 til indskud til Landsbyggefonden vedrørende nye boliger i Parkbyen, som finansierer den kommunale støtte i denne sag.

Derudover skal kommunen yde kommunal regaranti for den del, der ligger udover 60% af ejendommenes værdi.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Almennyttige Boligselskab ved DAB fik på ØU'smøde den 23. oktober 2024 godkendt individuelle køkkenmoderniseringer og lejeforhøjelse. Sagsfremstillingen var ukorrekt, hvorfor punktet genindstilles.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at individuelle køkkenmoderniseringer og lejeforhøjelse for afd. Bybjerget godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Almennyttige Boligselskab har på afdelingsmøder i maj 2024 besluttet at igangsætte en ny pulje med individuelle køkken og badmoderniseringer efter reglerne i lov om almene boliger om kollektiv råderet, hvor beboerne gives mulighed for at gennemføre modernisering af køkken og/eller bad.

Boligselskabets bestyrelse har på sit møde den 12. juni tiltrådt afdelingernes beslutning; herunder finansieringen og den individuelle huslejestigning jf. Almenlejeloven § 10 stk. 3.

Konkret drejer det sig om afd. Bybjerget ved valg af køkken. I afd. Bybjerget omhandler køkkenmoderniseringen en pulje på 2.000.000 kr., som finansieres ved optagelse af 10 årigt realkreditlån (ikke ved lån af egne midler som beskrevet ved sagens oprindelige forelæggelse).

Moderniseringsarbejderne må højst udgøre 85.000 kr., og der er godkendt højst 30 puljer.

Modernisering af køkken medfører et månedligt lejetillæg på 877 kr. i 10 år og en gennemsnitlig lejestigning på 17,19 % fra en gennemsnitlig leje på 832 kr. pr. m2 pr. år til 975 kr. pr. m2 pr. år.

Forvaltningen har påset, at de beboerdemokratiske beslutningsprocedurer efter lov om almene boliger er overholdt, samt at finansieringen sker inden for rammerne af bekendtgørelse af drift om almene boliger og har i øvrigt ingen bemærkninger til projektet med de deraf følgende huslejestigninger.

Lov- og plangrundlag

Efter lov om almene boliger § 37b om kollektiv råderet kan afdelingsmødet med boligforeningens efterfølgende godkendelse beslutte, at beboerne skal have mulighed for at gennemføre bestemte forbedringer i deres lejlighed. Finansieringen af arbejderne kan ske gennem udlån af afdelingens egne midler og skal afdrages over højst 30 år jf. bekendtgørelse om drift af almene boliger § 51 stk. 7 og stk. 9.

Betyder forbedringsarbejderne huslejestigning over 5 %, skal det godkendes af kommunen jf. almenlejelovens § 10 stk. 3. Økonomiudvalget har bemyndiget forvaltningen til at godkende huslejestigninger op til 15 %. Stigninger derover skal godkendes af Økonomiudvalget.

Tidsplan

Ordningen er beløbsmæssigt og ikke tidsmæssigt begrænset og løber således, indtil puljen er brugt op.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i 2024 afsat 20 mio. kr. under Økonomiudvalget til at imødegå statslige sanktioner i forhold til overholdelse af kommunernes serviceramme. Det foreslås, at der disponeres 2,9 mio. kr. fra puljen til udbedring af lofter samt merforbrug som følge af loftsskade i Vestbad.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i 2024 gives en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. til udbedringsarbejde af lofter, dækning af indtægtstab og kompensation under Kultur- og Fritidsudvalget, som finansieres via forventet øget indtægt fra Brøndby Kommune på 2,5 mio. kr. og finansiering via Sanktionspuljen under Økonomiudvalget på 2,9 mio. kr.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Vestbad, der er ejet af Brøndby Kommune og Rødovre Kommune, blev 17. september 2024 lukket på grund af loftsskader. Dette medfører, at Vestbad forventer merudgifter på 5,4 mio. kr. som følge af lukningen. Derfor anmoder Vestbad kommunalbestyrelsen om en tillægsbevilling til at afholde de ekstraordinære drifts- og indtægtstab, samt omkostninger til udbedring af lofter. De ekstraordinære omkostninger i 2024 fordeler sig i fire temaer som er yderligere beskrevet nedenfor.

Udgiften til Vestbad deles med Brøndby Kommune, hvoraf Rødovre Kommunens andel udgør 53,4 procent i 2024. Den samlede opgjorte forventede omkostning i Vestbad bliver i alt 5,4 mio. kr., hvoraf Rødovre Kommunes andel udgør 2,9 mio. kr.

Omkostninger til udbedringsarbejde af lofter i 25 meterbassinnet

Teknologisk Institut og Teknisk Forvaltning i Rødovre, har gennemgået lofterne i svømmehallen, og der er behov for, at boltene udskiftes, før svømmehallen kan åbne. Teknisk Forvaltning er i dialog med en entreprenør omkring udbedringsarbejdet.

Vestbad har ikke økonomi til at afholde omkostninger til udbedringsarbejdet, hvorfor der skal bevilliges ekstra midler hertil. Omkostninger til udbedringsarbejder af lofterne er estimeret til i alt 0,8 mio. kr., hvoraf Rødovre Kommunes andel udgør 0,4 mio. kr.

Opgjort merforbrug i Vestbad pr. 13. oktober 2024

Vestbad har opgjort et merforbrug pr. 13. oktober 2024 på i alt 1,6 mio. kr. som følge af lukningen af svømmehallen i forbindelse med loftskader i omklædningsrum og gangarealer. Rødovres Kommunes andel heraf udgør 0,8 mio. kr.

Vestbad har i perioden fra den 17. september 2024 til den 13. oktober 2024 skønnet et tab på ca. 50.000 kr. pr. nedlukningsdag, i alt ca. 1,4 mio. kr. gældende for 27 dage. Derudover er der et merforbrug på 0,2 mio. kr. på allerede afholdte udgifter til bl.a teknologisk institut samt andre leverandører og rådgivere.

Tabet kan henføres til manglende indtægter for personlig svømmetræning, wellness, dagbilletter til svømning samt café- og receptionssalg.

Indtægtstab fra 14. oktober 2024 og året ud som følge af delvis åbning

På baggrund af problemerne med løsnede loftplader i omklædningsrummene har Teknologisk Institut foretaget en gennemgang af lofterne i resten af svømmehallen. Gennemgangen har vist, at der er behov for udbedringsarbejde i flere dele af svømmehallen.

Fra den 14. oktober 2024 har Vestbad derfor kun været delvist åbent med adgang til dele af svømmehallen omhandlende bassinerne: Leg og morskab, Strandbredden og det lille varmtvandsbassin. Vestbad har efter den delvise åbning omlagt flest mulige hold til det lille varmtvands bassin, dog med reduceret holdstørrelse. Fitness og holdtræningsforløb i Vestbads sal afvikles som normalt. Den nuværende reducerede kapacitet betyder, at Vestbad frem til fuld genåbning må forvente et indtægtstab på omkring 30.000 kr. pr. dag gældende fra den 14. oktober 2024. Udregningen af det forventende indtægtstab er baseret på omsætningstal fra en gennemsnitsuge uden salg af dagsbilletter, månedsabonnenter til svømning samt reduceret salg i café og receptionssalg.

Forvaltningen vurderer, at den delvise åbning fra 14. oktober vil fortsætte året ud. På den baggrund søges der om en tillægsbevilling for perioden fra 14. oktober til og med den 31. december svarende til 79 dage, hvilket medfører et samlet indtægtstab på 2,4 mio. kr. Rødovre Kommunes andel udgør 1,3 mio. kr.

Omkostningerne, der er forbundet med den delvise nedlukning, kan ikke afholdes indenfor Vestbads økonomiske ramme. Derfor indstilles det, at de realiserede og fremtidige tab finansieres som tillægsbevillinger fra kommunalbestyrelserne i Rødovre Kommune og Brøndby Kommune.

Kompensation til private brugere og Vestbads egen holdtræning i lukkeperioden

Vestbads bestyrelse behandlede på bestyrelsesmøde den 24. oktober 2024 spørgsmålet om tildeling af kompensation til private brugere med månedsabonnementer og Vestbads egen holdtræning i forbindelse med nedlukningen i perioden fra den 17. september 2024 til og med den 13. oktober 2024.

I relation til kompensation af private månedsabonnementer og Vestbads egen holdtræning i vand fik Vestbads bestyrelse forlagt fem refusionsmodeller (se bilag). Modellerne for kompensation er baseret på gennemsnitlige besøgstal beregnet af Vestbad. Bestyrelsen valgte at tiltræde model 1 og 3, hvilket medfører meromkostninger for 0,6 mio. kr. i alt. Rødovre Kommunes andel udgør 0,3 mio. kr.

Vestbads bestyrelse besluttede, at foreningerne ikke skulle tildeles kompensation. Dette blev valgt, fordi tider i Vestbad stilles vederlagsfrit til rådighed. Til orientering har foreningerne i vid udstrækning været dygtige til at få omplaceret deres aktiviteter for breddeudøvere i øvrige faciliteter.

Samlet opgørelse over opgjort merforbrug pr. 13. oktober 2024 samt indtægtstab i perioden fra 14.oktober 2024 og året ud:

Omkostninger til udbedringsarbejde af lofter i 25 meterbassinnet:

Samlet merforbrug: 0,8 mio. kr.

Rødovre Kommunes andel: 0,4 mio. kr.

Opgjort merforbrug i Vestbad
pr. 13. oktober 2024:

Samlet merforbrug: 1,6 mio. kr.

Rødovre Kommunes andel: 0,8 mio. kr.

Indtægtstab i perioden fra 14. oktober og året ud:

Samlet merforbrug: 2,4 mio. kr.

Rødovre Kommunes andel: 1,3 mio. kr.

Kompensation til private brugere med måneds abonnementer og Vestbads egen hold i perioden fra 17. september til 13. oktober 2024:

Samlet merforbrug: 0,6 mio. kr.

Rødovre Kommunes andel: 0,3 mio. kr.

I alt: 5,4 mio. kr.

Rødovre Kommunes andel i alt: 2,9 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 5,4 mio. kr. vedrører hovedfunktion 00.32 Fritidsfaciliteter.

Det foreslås, at der i 2024 udmøntes 2,9 mio. kr. fra Økonomiudvalgets Sanktionspulje til Rødovre Kommunes andel af udbedring af lofter samt øvrigt merforbrug under Kultur- og Fritidsudvalget. I efteråret 2024 er der udmøntet i alt 6,2 mio. kr. fra Sanktionspuljen (genhusning af to dagtilbud samt lapning af huller i vejene). Dermed resterer der 10,9 mio. kr. i Sanktionspuljen.

Tidsplan

Udbedringsarbejderne forventes at starte op i uge 49 i 2024 og forventes afsluttet ultimo 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til novembermøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 på baggrund af den kvartalsvise gennemgang på fagudvalgene.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk oversigt tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forventningen til forbruget i 2024 på driften er pr. september 32,6 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket er en stigning i forbruget på 5,4 mio. kr. siden sidste Økonomisk Oversigt. Forventningerne til regnskabet for 2024 skyldes,

• at serviceudgifterne skønnes at blive 57,2 mio. kr. højere end i korrigeret budget.
• at overførselsudgifterne skønnes at blive 12,7 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
• at andre driftsudgifter skønnes at blive 11,4 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
• at udgifter til forsyning skønnes at blive 0,5 mio. kr. laverede end i korrigeret budget.

Den forventede budgetoverskridelse på driften på 32,6 mio. kr. skal ses overfor, at der pt. resterer 13,8 mio. kr. i Økonomiudvalgets sanktionspulje, samt at det nu forventes, at den fulde tekniske nedjustering af grundskyldsindtægter på 26 mio. kr. ikke kommer i anvendelse. Endelig modtog kommunen samlet set 14,8 mio. kr. i midtvejsregulering i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.
Dermed er der samlet set finansiering for 54,6 mio. kr., som modgår den forventede budgetoverskridelse på driften på 32,6 mio. kr. Der er altså isoleret set finansiering til den aktuelt forventede budgetoverskridelse på driften.

I de to sager om hhv. udmøntning af midler fra sanktionspulje til akut lapning af huller i vejene (KB sag nr. 132) og udmøntning af midler fra sanktionspulje til akut genhusning af to dagtilbud (KB sag nr. 150) fremgik det, at der i forbindelse med økonomisk oversigt for november ville blive fremlagt sag om konkret udmøntning af de resterende midler i sanktionspuljen. Aktuelt forventes der nu fremlagt en sag om håndtering af merudgifter til Vestbad i november-møderækken, som vil indebære, at der udmøntes 2,9 mio. kr. fra sanktionspuljen til Kultur og Fritidsudvalget. Dermed reduceres den resterende del af sanktionspuljen til 10,9 mio. kr.

Den samlede forventede budgetoverskridelse på driften på 32,6 mio. kr. skyldes merforbrug for 57,2 mio. kr. på serviceudgifterne. En del af merforbruget på 57,2 mio. kr. vil være omfattet af bevillingsreglernes principper for overførsel til næste regnskabsår. Hvis de resterende midler i sanktionspuljen udmøntes nu, vil det ikke være muligt at målrette midler til de institutioner, som potentielt vil realisere et merforbrug som følge af trepartsaftalen i regnskabet. Disse institutioner vil derfor i henhold til kommunens bevillingsregler umiddelbart skulle overføre merforbruget til 2025. Derfor er det administrationens forslag, at der først tages stilling til de resterende midler i sanktionspuljen i forbindelse med overførselssagen i marts.

Serviceudgifterne forventes at overskride korrigeret budget med 57,2 mio. kr., hvilket er en forværring på 7,3 mio. kr. siden sidste økonomisk oversigt.

Der forventes merudgifter på 9,0 mio. kr. på Folkeskolen m.m., hvilket er en stigning på 3,3 mio. kr. siden sidste opfølgning. Det forventede merforbrug fordeler sig på folkeskoleområdets centrale og decentrale konti og skyldes bl.a. merudgifter til specialundervisning og Det Specialpædagogiske Center.

Der forventes merudgifter på 6,6 mio. kr. på Fritidsfaciliteter, hvilket er en stigning på 4,4 mio. kr. siden sidste opfølgning. Området er påvirket af flere bevægelser, som er nærmere beskrevet under Kultur- og Fritidsudvalget. Størstedelen af merudgifterne skyldes merforbrug på Vestbad, som forventer et merforbrug på 6,7 mio. kr.

Der forventes merudgifter på 2,4 mio. kr. på Folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Forventningen er ny i Økonomiske Oversigt.
Området er påvirket af flere bevægelser, som er nærmere beskrevet under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes merudgifter på 5,0 mio. kr. på Tilbud til børn og unge med særlige behov under Børne- og Skoleudvalget på grund af større efterspørgsel og dyrere tilbud. Det er en stigning på 1,5 mio. kr. siden sidste opfølgning. Omvendt ventes der nu mindreudgifter på 8,0 mio. kr. på Dagtilbud til børn og unge, hvilket er en forøgelse af mindreforbruget på 1,5 mio. kr. siden sidste opfølgning. Samlet for de to områder under ét giver det et mindreforbrug på 3,0 mio. kr., som primært skyldes udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt personale til dagtilbud.

Derudover er der fortsat merforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning.

Der forventes merudgifter på 35 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes merudgifter på 7,9 mio. kr. på Tilbud til ældre. Dette område er påvirket af flere bevægelser, som er beskrevet nærmere under Social- og Sundhedsudvalget nedenfor.

Der forventes merudgifter på 5,9 mio. kr. på Administrativ organisation. Området er påvirket af flere bevægelser, som er nærmere beskrevet under Økonomiudvalget.

Overførselsudgifterne skønnes at blive 12,7 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er en forværring på 2,0 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt.

Der forventes merudgifter på 2,0 mio. kr. på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget. Forventningen er ny i denne Økonomisk Oversigt og skyldes merudgifter til kommunal medfinansiering af boligstøtte.

Derudover er der fortsat mer- eller mindreforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning.

Der forventes mindreudgifter på 28,5 mio. kr. til overførselsudgifter på Beskæftigelsesudvalget som følge af færre modtagere af indkomstoverførsler.

Der forventes merudgifter på 13,8 mio. kr. til overførselsudgifter på Social- og Sundhedsudvalget som følge af flere udgifter til Førtidspensioner og personlige tillæg

Andre driftsudgifter forventes at blive 11,4 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er samme forventning som i sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug på 11,4 mio. kr. udgøres primært af en forventning om flere indtægter fra refusioner hos Social- og Sundhedsudvalget.

Forsyningen skønnes at blive 0,5 mio. kr. mindre end korrigeret budget, hvilket er en forbedring på 3,9 mio. kr. Mindreforbruget skyldes forventede merindtægter på fjernvarmeområdet.

Anlæg

I denne opfølgning er effekterne af reperiodiseringssagen for november indarbejdet i korrigeret budget og det forventede forbrug. Det forventede forbrug nedjusteres med 67,8 mio. kr. Heraf udgør 61,0 mio. kr. anlægsbevillinger som flyttes fra 2024 til 2025 via reperiodiseringssagen, mens de resterende 6,8 mio. kr. er en nedjustering af det forventede forbrug i 2024.

De væsentligste årsager til ændringerne er nedjustering af fjernvarmeprojekter og flytning af anlægsbevilling til tagrenovering på Rødovre Bibliotek til 2025.

Nulstilling af teknisk nedjustering af indtægter fra grundskyld

Indtægter fra grundskyld i 2024 blev ved budgetlægningen teknisk nedjusteret med 26 mio. kr. på grund af de seneste års usikkerhed om indtægter fra grundskyld. På baggrund af de realiserede indtægter blev den tekniske nedjustering efter første halvår halveret til 13 mio. kr. og det forventes nu at nedjusteringen kan nulstilles helt. Nulstillingen forbedrer tilsvarende kassebeholdningen med 13 mio. kr.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo september 229,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 13,9 mio. kr. siden seneste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 305,8 mio. kr. ultimo september 2025.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".