Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Der er ingen meddelelsespunkter.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ejerne af grundene på Rødovrevej 381-389 ønsker at opføre en lille boligbebyggelse og har efterspurgt, at der bliver udarbejdet en lokalplan.

Startredegørelsen for Lokalplan 159 – Rødovrevej 381-389 beskriver i hovedtræk det forventede indhold i planforslaget og planprocessen med udgangspunkt i de forløbelige dialoger med bygherre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Forslag til Lokalplan 159 – Rødovrevej 381-383 vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til lokalplan 159.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 82:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovrevej 381-383 huser i dag et biludlejningsfirma og en nedlagt tankstation. Grundejer og dennes rådgiver, Spacefab:Arkitekter har foreslået, at der i stedet opføres en lejlighedsbebyggelse på 2 etager med 14 lejligheder i alt. Bygningen placeres langs Rødovrevej med en tydelig forskydning i bygningskroppen, så bygningen opleves som to, sammenbyggede huse i stedet for et langt. Derudover vil der både på gadesiden og havesiden være mindre forskydninger langs med facaden. Der vil være enten en terrasse eller altan til hver lejlighed.

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 60 % og der skal være 50 % opholdsareal i forhold til etageareal. Under lokalplanarbejdet vil der blive arbejdet på, at opholdsarealerne sikres at indbyde til leg og gode opholdsmuligheder. Der skal endvidere sikres, at der i bestemmelserne stilles specifikke krav til at opholdsarealerne er med til at bidrage til en øget biodiversitet.

Kommuneplan 2022

Den planlagte udvikling er i overensstemmelse med Kommuneplan 2022. Lokalplanområdet er en del af rammeområde 2F01 som udlægger området til blandet bolig og erhverv. Bebyggelsesprocenten er fastsat til maks. 60 % af den enkelte grund og der må bygges i maks. 2 etager. Området ligger inden for det stationsnære område som fastsætter en parkeringsnorm på 1 pr. bolig.

I tidligere kommuneplaner var der langs de fleste større veje i kommunen udlagt rammeområder med mulighed for 60 % bebyggelse i 2 etager til blandet bolig og erhverv. Frem mod Kommuneplan 2022 blev en del af disse rammeområder vurderet og ændret. Langs hovedparten af Jyllingevej, Randrupvej og Damhus Boulevard, store dele af Hvidovrevej samt visse del af Rødovrevej er rammerne i kommuneplan 2022 ændret til åben-lav-boliganvendelse med max 25 % bebyggelse, idet den faktiske bebyggelse på disse strækninger er villaer og parcelhuse. På strækninger med to-etagers bebyggelse og/eller blandt bolig- og erhvervsanvendelse er den hidtidige kommuneplanramme fastholdt.

Rødovrevej 381-383 ligger på den nordlige strækning af Rødovrevej (mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej), som blev vurderet og ændret i Kommuneplan 2022. I arbejdet med Kommuneplan 2026 vil forvaltningen gennemgå og vurdere den midterste strækning (mellem Jyllingevej og Rødovre Parkvej) og den sydlige strækning (mellem Rødovre Parkvej og Roskildevej). Forvaltningen forventer at foreslå store del af disse strækninger ændret i overensstemmelse med deres faktiske anvendelse. Derudover vil forvaltningen genoverveje den nordlige strækning med henblik på, om flere ejendomme, hvor den faktiske anvendelse er villa/parcelhus, skal ændres til åben-lav-boliganvendelse med max 25 % bebyggelse.

Det videre arbejde

I det videre arbejde med den ovenfor beskrevne bebyggelse vil der være særlig opmærksomhed på følgende:

• Kvalitet i de udendørs opholdsarealer og beplantning
• Gode løsninger til afhentning af affald
• Muligheder for seniorboliger
• Muligheder for at anvende genbrugte byggematerialer

Lov- og plangrundlag

Planlov

Kommuneplan 2022

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag til lokalplan – April 2025

Høring i 8 uger – maj/juni 2025

Endelig vedtagelse af lokalplanen – oktober 2025

Offentliggørelse – november 2025

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med selskabsgørelse af affaldsområdet skal taksterne for 2025 samt forslag til samarbejdsaftale mellem kommunen og affaldsselskabet godkendes. Der skal desuden tages stilling til kommunal sikkerhedsstillelse for affaldsselskabets lån.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Affald og Genbrug ApS' takstblad for 2025 godkendes,
2. at Rødovre Kommune stiller garanti for lån og leasingaftaler, som overdrages til selskabet,
3. at Rødovre Kommune stiller garanti for selskabets kassekredit,
4. at Rødovre Kommune stiller garanti for selskabets godskørsel,
5. at Rødovre Kommune opkræver garantiprovision af selskabet,
6. at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at underskrive dokumenterne vedrørende garantistillelsen samt
7. at samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommune og selskabet godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 84:

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet i kommunalbestyrelsen den 24. september 2024 (sag nr. 143) blev det besluttet, at stifte det 100 % ejede Rødovre Affald og Genbrug ApS pr. 1. oktober 2024.

1. Takster

Taksterne for 2025 stiger med 8 %. De 4 % dækker en generel pris- og lønfremskrivning. De resterende 4 % dækker primært husleje og øgede administrationsomkostninger. Desuden har Forsyningstilsynet gjort opmærksom på, at de takster, der opkræves fra de kommunale institutioner, skal følge markedspriser. Forvaltningen undersøger derfor de takster, som vedrører de kommunale institutioner.

2. Garantistillelse
Indledningsvis skal det bemærkes, at Rødovre Kommunes garantistillelse for selskabets aktiviteter og forpligtelser skal ses i det lys, at det er kommunen, som har råderet over selskabet. Selskabet er således et 100% ejet ApS, og direktionen er kommunens tekniske direktør. Selskabet kan således ikke disponere over større transaktioner og/eller indgå aftaler, uden at kommunen er involveret, og at det forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse.

2.1 Lån i KommuneKredit
På Kommunalbestyrelsens møde 24. november 2020 (sag nr. 223) blev det besluttet at optage et lån på 42,8 mio. kr. til køb af skraldebiler. Det er renovationsområdets eneste lån samt kommunens eneste lån med fastforrentet negativ rente. KommuneKredit oplyser, at hvis kommunen garanterer for lånet, så kan det overdrages til selskabet på uændrede vilkår. Det skal bemærkes, at hvis der skal optages et nyt lån svarende til restgælden, så bliver det med en højere positiv rente, hvilket isoleret set vil medføre en stigning i taksterne.

2.2. KommuneLeasing
Renovationsområdet har indgået flere leasingaftaler med KommuneLeasing. Forvaltningen har rettet en henvendelse til dem for at finde ud af, hvorvidt selskabet kan overtage leasingaftalerne. KommuneLeasing oplyste indledningsvis, at de ikke indgik leasingaftaler med selskaber på forsyningsområdet. Efter forvaltningens henvendelse oplyser KommuneLeasing, at de nu er i gang med at ændre deres retningslinjer således, at de fremover også indgår leasingaftaler på renovationsområdet. Derfor kan indeværende leasingaftaler overdrages til selskabet på uændrede vilkår, hvis kommunen stiller garanti.

2.3 Kassekredit
Selskabet har i lighed med andre selvstændige juridiske enheder mulighed for at oprette en kassekredit, som en arbejdskredit. Selskabet har mulighed for at oprette en kassekredit efter en særlig kassekreditregel. Kassekreditreglen foreskriver, at et kommunalt selskab ikke må have en gæld via kassekredit på mere end 175 kr. pr. indbygger i kommunen. Der er således mulighed for en kassekredit på 7,5 mio. kr.

I lighed med Rødovre Kommune får selskabet Danske Bank som bankforbindelse. Danske Bank oplyser, at hvis kommunen garanterer for kassekreditten, så er det ca. en halvering af rentesatsen set i forhold til, hvis selskabet optager en kassekredit uden kommunal garanti.

2.4 Godskørsel (renovationskørsel)
Selskabet skal søge om tilladelse til godskørsel (renovationskørsel) hos Færdselsstyrelsen. I denne forbindelse er det et krav, at selskabet dokumenterer at have egne kontante midler eller andre værdier på mindst 66.950 kr. for det første køretøj og kr. 37.200 for de efterfølgende køretøjer over 3.500 kg. Ved selskabsstiftelsen er det en samlet garantistillelse på 1,2 mio. kr. Beløbet ændrer sig i takt med antallet af selskabets køretøjer.

Selskabet kan stille en bankgaranti i Danske Bank svarende til den samlede garantistillelse. I lighed med garantistillelsen for kassekreditten herunder for at minimere selskabets omkostninger, så stiller kommunen garanti for selskabets bankgaranti, som fremover står på en bunden bankkonto.

Forvaltningen anbefaler, at kommunen stiller garantier for selskabets lån, leasing, kassekredit og renovationskørsel.

3. Garantiprovision
Når Rødovre Kommune stiller garanti, skal kommunen opkræve en markedskonform garantiprovision. Det er for at undgå ulovlig statsstøtte til selskabet. Rødovre Kommunes nuværende praksis vedrørende garantiprovision fremgår af sag nr. 111 på kommunalbestyrelsens møde den 25. juni 2019. Sagen tog udgangspunkt i Revisionsberetningen for 2017, hvor der bliver påpeget, at kommunens administration af opkrævningen af provision ved garantistillelse vedrørende forsyningsvirksomheder ikke helt levede op til gældende regler på området. Derfor besluttede kommunalbestyrelsen, at der skulle opkræves garantiprovision af de selskaber, hvor kommunen har en garantistillelse. Vedrørende det nye selskab, er det aftalt med revisionsfirmaet BDO, at de bistår med udarbejdelsen af en arbejdsgang vedrørende garantiprovision.

4. Samarbejdsaftalen

Horten har udarbejdet et forslag til en samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommune og selskabet. I aftalen er blandt andet beskrevet, at selskabet kan varetage sagsforberedende arbejde i forbindelse med kommunens myndighedsudøvelse. Selskabet skal desuden bistå kommunen med udarbejdelse af planer inden for affalds- og genbrugsområdet.

Aftalen giver begge parter pligt til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for den anden part. Kommunen skal ifølge aftalen høre selskabet, før det træffer afgørelser i sager, hvor selskabet er part. Det fremgår af aftalen, at der skal nedsættes en styregruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra hver af parterne.

Af aftalens punkt 11 fremgår, at Rødøvre Kommunes borgmester og kommunaldirektør samt direktøren for Selskabet kan foretage uvæsentlige ændringer i aftalen herunder tilpasninger af punkt 3.8, som handler om Selskabets årlige orientering af Kommunen. Borgmesteren kan dog til enhver tid beslutte, at en ændring ikke er uvæsentlig og derfor kræver politisk behandling i Rødovre Kommune.

5. Fremtidige sager til kommunalbestyrelsen vedrørende stiftelsen af Selskabet

I forbindelse med at renovationsområdets aktiviteter og forpligtelser overdrages til selskabet pr. 1. januar 2025, skal der udarbejdes en åbningsbalance pr. denne dag. En åbningsbalance repræsenterer den indledende finansielle stilling for selskabet. Den inkluderer en oversigt over aktiver, forpligtelser og egenkapital. Det er aftalt med revisionsfirmaet BDO, at de bistår med arbejdet. Da økonomien og åbningsbalancen først kan udarbejdes med faktiske tal pr. 1. januar 2025, kommer sagen også til at omhandle en tilpasning af bevillingerne på renovationsområdet. Sagen forventes fremlagt for kommunalbestyrelsen i marts 2025.

Lov- og plangrundlag

Garantistillelse og garantiprovision
Kommunen kan stille garantier til formål, som kommunen automatisk kan låne til samt indgå leasingaftaler. I denne sammenhæng skal der opkræves en markedskonform garantiprovision. Her henledes opmærksomheden på Kommissionens meddelelse om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier (2008/C155/02), som også fremgår af kommunernes lånevejledning afsnit 6 (vejl. nr. 11256 af 07/12/2015).

Kassekredit
§ 9, stk. 2 i kommunernes lånebekendtgørelse (BEK nr. 1714 af 13/12/2023).

Godskørsel (renovationskørsel)
§ 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 240 af 16. februar 2022 om godskørsel.

Økonomiske konsekvenser

Når kommunen stiller garantier for selskabet, så betyder det, at selskabet kan indgå aftaler på mere favorable vilkår, end hvis selskabet handlede på egne vegne. Det kan isoleret set betegnes som ulovlig statsstøtte. Derfor skal kommunen opkræve garantiprovision af selskabet. Set i sammenhæng med de økonomiske transaktioner mellem kommunen og selskabet, så betyder det, at selskabet betaler garantiprovision til kommunen. Det vil sige, at pengene bliver i Rødovre.

Tidsplan

Aktiviteterne på affaldsområdet bortset fra myndighedsbehandling overdrages til selskabet 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af fællesordningen til Genbrugsstationen i 2025.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til Genbrugsstationen 2025, godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 3. december 2024, pkt. 85:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med de andre af I/S Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne, kaldet fællesordningen.

Fællesordningen står for alt vedrørende virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne, herunder administration i tilknytning til virksomhedernes tilmelding og betaling, de fysiske betalings- og kontrolsystemer, information til virksomhederne, stikprøvekontrol og sagsforberedende arbejde i forbindelse med politianmeldelser.

Bestyrelsen i Vestforbrænding har på deres møde nr. 441 den 29. maj 2024 godkendt gebyrerne for 2025, og kommunerne i fællesordningen skal efterfølgende hver især vedtage gebyrerne, for at disse er gyldige.

De foreslåede gebyrer er blandt andet baseret på en brugerundersøgelse gennemført på Ballerup, Brøndby og Rødovre genbrugsstationer i marts 2024. Brugerundersøgelsen har kortlagt, hvor meget affald, og hvilke fraktioner virksomheder i de tre bilkategorier hver især medbringer i gennemsnit. Der er data fra ca. 500 erhvervsbesøg. Der er desuden anvendt data fra tilsvarende brugerundersøgelser gennemført i perioden 2018-2021.

Der er gennemført en kortlægning af kommunernes omkostninger til drift mv. af genbrugsstationerne baseret på regnskaberne for 2023. Der er modtaget økonomioplysninger fra 10 kommuner. Med baggrund i kortlægningen hæves den andel af gebyret, som kommunerne modtager pr. betalende besøg på kommunens egne genbrugsstationer fra 39 kr./besøg til 42 kr./besøg.

Samlet set stiger gebyrerne som følger: Personbil 36 kr./besøg, kassevogn 40 kr./besøg og ladbil 52 kr./besøg – beløbene er ekskl. moms. Dette er stigninger på mellem 28 og 33 pct. i forhold til 2024.

Den største stigning i gebyrerne skyldes en generel stigning i priser for affaldsbehanding og transport. En mindre del af stigningen skyldes, at de faste omkostninger fordeles på færre besøgende generelt og færre betalende erhvervsbesøg.

Det skal bemærkes, at priserne for 2023 blev fastholdt uændrede i 2024 grundet det nye betalingsprincip med nummerpladeaflæsning, som var under indkøring i 2023.

Gebyrtakster 2025

Bestyrelsen i Vestforbrænding vedtog gebyrerne angivet herunder. Gebyrerne for 2024 er, til sammenligning, skrevet i parentes. Betaling gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via nummerpladeaflæsning pr. besøg. Priser ekskl. moms:

Personbil: 144 kr./besøg (108 kr./besøg)

Kassebil: 184 kr./besøg (144 kr./besøg)

Ladvogn: 236 kr./besøg (184 kr./besøg)

Biler der ikke er registreret i Motorregisteret: 184 kr./besøg (144 kr./besøg)

Farligt affald: 60 kr. (60 kr.) for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om affaldsregulativer, - gebyrer og -aktører m.v. (Affaldsaktørbekendtgørelsen).

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra 1. november 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af ny lovgivning skal Kommunalbestyrelsen vedtage et gebyr for tilsyn med erhvervsaffald. Det er en ny pulje af affaldstilsyn, hvor kommunens omkostninger i forbindelse med tilsynene er 100 % brugerfinansieret.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der opkræves gebyr for affaldstilsyn med virkning fra 1. januar 2025, jf. vedlagte takstblad
2. at der i 2025 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr. svarende til en indtægt på 0,3 mio. kr. og en udgift på 0,3 mio. kr. til
   Teknik- og Miljøudvalget til dækning af indtægt fra affaldsgebyr og den tilhørende udgift, samt
3. at de fremadrettede indtægter og udgifter vil blive indarbejdet i budget 2026 og frem med en indtægt på 0,3 mio. kr. og en udgift på 0,3 mio. kr. årligt til Teknik- og Miljøudvalget

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som følge af kommende lovgivning, bekendtgørelse om affaldstilsyn, skal kommunerne fra 1. januar 2025 og fremadrettet varetage en ekstra opgave i form af udførelse af fysiske affaldstilsyn. Affaldstilsynene har til formål at styrke tilsynsindsatsen med affald og sikre, at alle virksomheder overholder reglerne om affaldshåndtering og -sortering. Indsatsen er målrettet alle virksomheder og ikke kun de virksomheder, der allerede er omfattet af regelmæssige miljøtilsyn.

Bekendtgørelsen om affaldstilsyn har været i høring i perioden 1. juli til 13. september 2024 og forventes vedtaget i december 2024 med ikrafttrædelse 1. januar 2025. Det betyder, at kommunerne skal være klar med gebyr for udgifter relateret til de ny affaldstilsyn.

Antallet af tilsyn

Ifølge bekendtgørelse om affaldstilsyn skal hver 15. af de virksomheder, der ikke får regelmæssigt miljøtilsyn, have et administrativt tilsyn, som Miljøstyrelsen står for. Hver femte af de virksomheder, der får et administrativt tilsyn, skal efterfølgende have et fysisk tilsyn, som kommunerne skal udføre. Det er Miljøstyrelsen der udpeger den pulje af virksomheder, som skal have affaldstilsyn.

I 2025 skal Rødovre Kommune udføre ca. 30 affaldstilsyn, men antallet affaldstilsyn afhænger af antallet af virksomheder, der er registreret med et p-nummer i Rødovre.

Gebyr for affaldstilsyn

De nye affaldstilsyn er 100 % brugerfinansieret af de virksomheder, som skal have et fysisk tilsyn. Gebyret skal dække alle de omkostninger, opgaven giver anledning til. Dette omfatter udgifter til personale, IT-systemer for håndtering af tilsynene og gebyropkrævning, transport, samt administrationsomkostninger i form af overhead. Gebyret skal differentieres, så det afspejler tidsforbruget relateret til det enkelte tilsyn.

Et tilsyn består både af selve det fysiske tilsyn, men også koordinering i forbindelse med bookning af tilsynet, forberedelse og opfølgning i forhold til virksomheden efterfølgende, samt tilbagemelding til Miljøstyrelsen. Det forventes, at det gennemsnitlige tidsforbrug på et affaldstilsyn vil være 5 timer. Dette er baseret på tidligere erfaringer med Miljøtilsyn på virksomheder.

Under forudsætning af at lovgivningen træder i kraft i december 2025 foreslås der, at gebyret fastsættes til 1.050 kr. pr. time ekskl. moms, hvor der konteres for påbegyndt ½ time.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om affaldstilsyn (Afventer vedtagelse i december 2025)

Økonomiske konsekvenser

Lovændringen forventes at medføre en samlet øget driftsudgift på 0,3 mio. kr., der dækkes af indtægt på årligt 0,3 mio. kr. Indtægten dækker de samlede udgifter forbundet med udførelse af de nye affaldstilsyn, idet området skal hvile i sig selv. På det grundlag søges tillægsbevilling på netto 0 kr. i 2025. Endvidere foreslås, at ændringen på netto 0 kr. tillige indarbejdes i budget 2026 og frem.

Indtægten på 0,3 mio. kr.og udgiften på 0,3 mio. kr. vedrører hovedfunktion 00.52 Miljøbeskyttelse m.v.

Tidsplan

De nye gebyrer træder i kraft 1. januar 2025 og vil blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S hæver deres takster markant pr. 1. januar 2025. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ser sig derfor nødsaget til at ændre takster pr. 1. april 2025.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings takstblad 2025, april-december godkendes, samt
2. at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings nye budget 2025, april-december godkendes og anmeldes til Forsyningstilsynet.

Anbefales.

Sagsfremstilling

VEKS varsler en varmeprisstigning på 15 %. Årsagerne er blandt andet en ekstraregning på 235 mio. kr. for varme fra 2023, stigende brændselspriser, ændrede afgiftsforhold, faldende elpriser og et havari på et kraftvarmeanlæg. Disse omkostninger skal dækkes over de næste tre år, og det betyder, at varmeprisen hos Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) også vil stige.

VEKS’ prisstigning skyldes især, at stigende brændselspriser og ændrede afgiftsforhold gør det dyrere at drive kraftvarmeværker og affaldsenergianlæg. Samtidig har lavere elpriser reduceret de indtægter, der tidligere hjalp med at holde fjernvarmeprisen stabil. Som et hvile-i-sig-selv-selskab er VEKS forpligtet til at dække sine udgifter gennem varmeprisen.

Den afledte stigning af VEKS nye priser for 2025 hos RKF´s kunder betyder, at enkelte takstelementer stiger mere end 10 % udover. De nye takster skal derfor varsles overfor kunderne med mindst tre måneders varsel.

RKF's pris for varme stiger fra den nuværende 424 kr./MWh ekskl. moms til 624 kr./MWh ekskl. moms. Når VEKS' bestyrelse godkender prisstigningen den 13. december 2024, vil den nye pris blive varslet, hvilket direkte vil øge kundernes varmeudgifter.

RKF har benyttet lejligheden til at gennemgå og ajourføre budgettets øvrige forskellige poster.

Taksterne for levering af varme fra RKF bestemmes efter varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at "hvile-i-sig-selv". Det vil sige, at RKF budgetterede resultat for 2024 efter varmeforsyningsloven skal være 0 kr.

Forslag til takster 2025, april-december ses i vedlagte bilag Takster 2025, april-december.

Andre fjernvarmeselskaber har i 2024 hævet priserne med op til 20 %, så VEKS’ prisstigning er på niveau med resten af markedet. For at give kunderne et tydeligt billede af, hvad de kan forvente, arbejder RKF på at beregne, hvordan varmepriserne vil udvikle sig over de næste tre år. Målet er at skabe en realistisk prognose, der tager højde for VEKS’ økonomiske situation og markedsudviklingen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 124 af 2. februar 2022.
Bekendtgørelse om anmeldelse af tariffer, omkostningsfordelinger og andre betingelser for levering af fjernvarme, samt varmeproduktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prisloft m.v. (Anmeldelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 951 af 22. juni 2022.
Afskrivningsbekendtgørelsen. BEK nr. 941 af 4. juli 2017.
Forsyningstilsynets vejledning om varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven. VEJ nr 10041 af 16. marts 2022.

Økonomiske konsekvenser

RKF forventer at få et årsresultat på 0 kr. iht. varmeforsyningsloven.

RKF vil få øgede udgifter til VEKS i forbindelse med varmekøb som følge af prisstigningen. Samtidig vil RKF få øgede indtægter fra kunderne, der svarer til de ekstra udgifter, da varmeprisen vil blive hævet tilsvarende. RKF's pris for varme stiger fra den nuværende 424 kr./MWh ekskl. moms til 624 kr./MWh ekskl. moms.

For Forsyningstilsynets standardboliger stiger prisen for 2025 pr. 1. april 2024 (inkl. moms) i forhold til 2024 beregnet for et helt års forbrug:

• Enfamiliesbolig, 130 kvm, forbrug 18,1 MWh, stiger fra 15.381 kr. i 2024 til 19.905,50 kr. i 2025 (stigning på 4.524,50 kr. svarende til 29,4 %).
• Lejlighed, 75 kvm, forbrug 15 MWh, stiger fra 11.606 kr i 2024 til 15.356,25 kr. i 2025 (stigning på 3.750,25 kr. svarende til 32,3 %).

Tidsplan

Takster og tilhørende nyt budget 2025 skal træde i kraft pr. 1. april 2025.

Takster og tilhørende nyt budget 2025 skal anmeldes til Forsyningstilsynet senest den 31. december 2024, før de kan træde i kraft den 1. april 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten for 2025 er der afsat et rådighedsbeløb på 6,87 mio. kr. til gennemførelse af energitiltag i Rødovre Kommunes bygninger. Tiltagene forventes at give en CO2-reduktion på 90 tons pr. år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller, at der gives en anlægsbevilling på 6,87 mio. kr. til Klima- og Naturudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6,87 mio. kr. i 2025 til energitiltag i kommunale bygninger samt at den foreslåede disponering af beløbet godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten for budget 2025 afsat et anlægsbeløb på 6,87 mio. kr. til energitiltag i kommunens bygninger. Generelt er tiltagene koordineret med den generelle bygningsvedligeholdelse, for at sikre den bedst mulige synergi. Energitiltagene er en del af Rødovre Kommunes klimaindsats, og de er medvirkende til at nå kommunens mål om 70 % CO2-reduktion i 2030. Konkret er tiltagene med til at sikre, at indsats 2 og 3 i klimahandlingsplanen, som omhandler udskiftning af lyskilder til LED og energirenovering i kommunale bygninger, gennemføres.

Besparelsen på gennemførte energitiltag i kommunale bygninger geninvesteres i CO2-reducerende tiltag, med afsæt i kommunens klimahandlingsplan.

Tiltagene forventes at forbedre kommunens CO2-udledning med 90 tons, svarende til 2,6% af Rødovre Kommunes CO2 udledning.

Energirenovering af Valhøj skole 3,1 mio. kr.

Energirenoveringen er planlagt til at omfatte udskiftning af utæt klimaskærm samt bedre isolering, udskiftning af ventilationsanlæg til et genvex anlæg, som sender luften igennem filtre, der fjerner støv og polle etc. inden den rene opvarmede luft sendes ind i lokalerne. Herudover gennemgåes det tilhørende varmeanlæg, som ombygges således det er kompatibelt med ventilationsanlægget. Endeligt skal CTS styring opgraderes til nutidens gældende standarder.

Udskiftning af belysning til LED 1,25 mio. kr.

Gamle lyskilder bliver med tiden naturligt udfaset og erstattet med bæredygtige LED-armaturer. LED-belysning giver mulighed for at tilpasse farvetemperaturen efter brugernes funktion, samt opdatere belysningskravene. Derudover har LED en længere teknisk levetid, hvilket giver driftsbesparelser. Der afsættes midler til Rødovre skole (klasselokaler i den nye vestfløj), Islev skole (gange-arealer samt klasselokaler har første prioritet), Rødovre skøjte Arena (foyer), Skovmoseskolen (indgang) samt Hendriksholm skole (gymnastiksalene)

Optimering af varme- samt køleanlæg 1,65 mio. kr.

Denne post indebærer optimering af køleanlægget på skøjtearenaen samt varmeanlægget på Espehus kro. Køleanlægget på skøjtearenaen optimeres således at overskudsvarmen ikke går til spilde, men derimod recirkuleres til varmebehovet i forbruget. Espehus kro, som er varmeforsynet via et gasfyr, konverteres til en varmepumpe løsning.

Tagisolering 0,25 mio. kr.

Tagarealer uden isoleringen bidrager til et der et unødigt energitab, dette vil blive afhjulpet ved korrekt isolering på Campus Espevang - Boenheden Længen.

Analyse af muligheder for solceller samt yderligere energiledelse 0,2 mio. kr.

I forbindelse med analyse om solceller på kommunale bygninger, jf, det kommende samarbejde med HOFOR, er der behov for yderligere undersøgelser af fysiske forhold, så som strukturelle forhold ved elinstallationer, tagoverfladers bæreevne og tilstand. Ydermere indkøbes en licens til EnergyProject, som skal benyttes i relation til energiledelse.

Øvrige energitiltag 0,42 mio. kr.

Der afsættes et rådighedsbeløb på kr. 270.000 til reetablering af osmoseanlægget, der benyttes på skøjtehallen i forbindelse med genbrug af vand til isbehandlingen. Herudover er der afsat 150.000 kroner på Ungecenter2610 til udskiftning af ældre udsugningsmotorer til EC-motorer, som har et lavere energiforbrug end den bestående bestykning.

Såfremt økonomien til de planlagte aktivitetter overstiger det afsatte beløb, overføres aktivitetten til det kommende år, alternativt justeres aktivitetten i henhold til den tilrådiighedværende økonomi.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019). kap. 1

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2024 er der indarbejdet en varig effektivisering på 0,5 mio. kr. årligt for så vidt angår etablering af energirigtige løsninger i kommunale bygninger. Besparelsen af energi bliver reduceret i institutionens budget, hvorefter effektiviseringen geninvesteres i DK2020, som medfinansiering af klimahandlingsplanens tiltag.

Energipriserne er for nuværende fluktuerende og høje sammenlignet med niveauet få år tilbage. Dette påvirker den enkelte instituions energibudget når energibesparelsen udmøntes, idet denne tager udgangspunkt i pris pr. kWh på det givne tidspunkt for udmøntning.

Udgiften på 6,87 mio. kr. vedrører hovedfunktion 06.45 Administrativ organisation.

Tidsplan

De planlagte aktiviteter gennemføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen gav en anlægsbevilling i 2023 på 6,3 mio. kr. til Energitiltag i kommunale bygninger. Tiltagene er gennemført, og anlægsregnskabet for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller, at regnskabet godkendes samt merudgift på 458 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den 20. december 2022 gav Kommunalbestyrelsen en bevilling på 6,3 mio. kr. Regnskabet for bevillingen er anført nedenfor:

6.277.728 kr. Bevilling
6.278.186 kr. Forbrug
458 kr. Merudgift

Jf. sagen var bevillingen øremærket til nedenstående energiforbedrende tiltag, samt medfinansiering til energiforbedrende tiltag i andre sager.

Udførte projekter:

Energirenovering af Islevbadet
Fortsættelse af projekt fra 2022 med yderligere energioptimeringer og styring i badet, tilhørende omklædning og teknikrum.

Dette indeholder bl.a. zonestyring og varmtvandsbeholder.

Udskiftning af belysning til LED
Gamle lyskilder bliver med tiden naturligt udfaset og erstattet med bæredygtige LED-armaturer. LED-belysning giver mulighed for at tilpasse farvetemperaturen efter brugernes funktion, samt opdatere belysningskravene. Derudover har LED en længere teknisk levetid, hvilket giver driftsbesparelser.

Der er udført projekter på Valhøj skole, Rødovre Hovedbibliotek (kælder), Islev bibliotek, Ørbygård, Espelundens Idrætsanlæg og Børneinstitutionen Skanderup.

Udskiftning/renovering af ældre ventilationsanlæg
Ventilationsanlæg udgør en stor del af bygningers energiforbrug, og ældre anlæg kan med fordel udskiftes til nye energieffektive. Nye anlæg vil medføre besparelser i el og varme, da de er udstyret med effektive motorer og bedre varmegenvinding.

Der er udført projekter på Tinderhøj Skole og Børnehuset Islemark.

Etablering/udvidelse af den centrale styring (CTS)
I takt med at der stilles større krav til bygningers tekniske installationer, for bl.a. at sikre et godt indeklima, kræver det mere styring og overvågning af tekniske anlæg. CTS gør det muligt at overvåge centralt og behovsstyre tekniske anlæg. Teknisk Forvaltning har de seneste år lagt vægt på bedre styring, hvilket har medført energibesparelser samt bedre indeklima for brugerne.

Der er udført projekt på Espelundens Idrætsanlæg.

En opgørelse over de enkelte tiltags energibesparelse og forventede økonomiske besparelse er vedlagt som bilag.

De gennemførte tiltag i 2023 forventes at afstedkomme en energibesparelse på hhv. 368,78 MWh varme og 250,06 MWh el, svarende til en reduktion af Rødovre Kommunes CO2 udledning med 76,26 ton pr. år. I bevillingssagen af d. 20. december 2022 var estimatet 103 tons.

Baggrunden for den forventede realiserede CO2 besparelse er mindre end oprindeligt estimat, kan primært tilskrives ikke udførte projekter grundet omprioritering og dermed midler tilrådighed.

Ikke udførte projekter jf. bevillingssagen, udføres i under energitiltagene for 2024/2025. Projekterne omhandler:

• LED udskiftning: Ishockey træningshal (hal 2)
• Udskiftning af ældre ventilationsanlæg: Broparken Dag- og Træningscenter
• Etablering af CTS: Broparken Dag- og Træningscenter samt Islemark daginstitution
• Klimaskærmsoptimeringer: Ørbygård

Tiltagene bidrager til Rødovre Kommunes årlige reduktion af CO2-udslip. Effekten af tiltagene er beskrevet nærmere i Rødovre Kommunes grønne regnskab for 2023.

CO2 reduktionen kan som følge af de udførte energitiltag variere mere end først antaget. Dette skyldes miljøpåvirkningen via en variabel emissionsfaktor oplyst af forsyningsselskaberne, denne emissionsfaktor beregnes på baggrund af energisammensætningen, altså hvor meget CO2 frigives ved produktion af elektricitet og varme.

Lov- og plangrundlag

Cirkulære om Budget- og regnskabssystem for kommuner, kapitel 7.2.
Rødovre Kommunes byggestyringsregler.
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsregulativ, revision mv. (BEK nr. 128 af 1. Februar 2019).

Økonomiske konsekvenser

Regnskabet for bevillingen viser en merudgift på 458 kr.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021, blev der indarbejdet en effektivisering på 500.000 kr. årligt. Med udarbejdelsen af energitiltagene på de enkelte bygninger følger en tilsvarende økonomisk effektivisering.

I vedhæftede bilag er de respektive institutioners energieffektiviseringer beskrevet.

De anførte effektiviseringer vil blive fordelt ud på de respektive institutioner energibudgetter i 2023 og fremefter. Jf. bilaget er der fundet effektiviseringer for samlet set 416.992 kr.

Differencen mellem det indarbejde budget på 500.000 kr. og de realiserede effektiviseringer på 416.992 kr. følger indledningsvis Teknisk Forvaltning.

Som anført i bevillingssagen af den 15. december 2020 er det muligt at optage lån til finansiering af energiforbedrende tiltag. Den aktuelle lånefinansiering, herunder afdrag og renter, af Energitiltag i kommunale bygninger er indeholdt i sagen om optagelse af lån.

Udgiften til etablerede energitiltag i kommunale bygninger indgår som en del af kommunens samlede mulighed for optagelse af lån på grundlag af regnskab 2021.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog med Budget 2025 en budgetresolution, der havde til formål, at Børne- og Kulturforvaltningen skulle afdække modeller for mellemmåltider for børnehavebørn indenfor Dagtilbudslovens juridiske rammer. Forvaltningen skulle endvidere gå i dialog med forældrebestyrelserne for at afdække hvilken model for mellemmåltider, forældrene ville foretrække. Sagen omhandler en tilbagemelding på budgetresolutionen.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at model 1 for mellemmåltider for børn fra 3-6 år godkendes
2. at der gives en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. i 2025 til Børne- og Skoleudvalget. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
3. at forældrene opkræves takst af det løftede serviceniveau fra og med budget 2026.

Anbefales. Det har fejlagtigt fremgået af sagsfremstillingen, at der har været bilag til sagen. Denne fejl rettes i forhold til sagens videre forløb.

Sagsfremstilling

I april 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny fælles serviceramme for kost og måltider i kommunens dagtilbud. Den nye serviceramme indebar blandt andet, at der fra den 1. januar 2025 ikke serveres mellemmåltider til børnehavebørn. Baggrunden for en ny ramme var dels et ønske om at leve op til gældende lovgivning, hvor mellemmåltidet ikke kan finansieres af frokosttaksten, og dels et ønske om at ensarte rammen omkring kost og måltider på tværs af kommunens dagtilbud.

Forvaltningen har været i dialog med KL og Børne- og Undervisningsministeriet omkring den juridiske ramme for modeller for mellemmåltider.

Dagtilbudsloven giver grundlæggende mulighed for, at der serveres mellemmåltider på følgende tre måder

Model 1: Mellemmåltider som en del af pasningsydelsen

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at bevillige separate midler til mellemmåltider til alle børnehavebørn gennem pasningstaksten. Når mellemmåltiderne er en del af pasningstaksten, skal mellemmåltidet som udgangspunkt serveres for alle børnehavebørn. En sådan model er politisk vedtaget for alle vuggestuebørn i Rødovre Kommune.

I Rødovre Kommune er det ikke muligt at producere mellemmåltider til børnehavebørn i alle dagtilbud, da der enkelte steder mangler den fornødne køkkenkapacitet. Det vil i stedet være muligt at få leveret råvarer og plan for mellemmåltidet fra et dagtilbud med køkkenkapacitet.

På baggrund af en politisk drøftelse er der i modellen indarbejdet en mulighed for, at forældrebestyrelsen i samråd med dagtilbudslederen kan fravælge, at børnehaveafdelingen får serveret mellemmåltidet. Dagtilbuddene får på denne måde frihed til at vælge, hvorvidt de ønsker at bruge midlerne til andre ydelser end mellemmåltidet. Et alternativ kunne være at bruge midlerne til udflugter.

Det er dagtilbudslederen, der har den afgørende stemme i forhold til, hvorvidt det er muligt at tilbyde mellemmåltider i det enkelte dagtilbud. Dagtilbudslederen kan eksempelvis vurdere, at der er bygningsmæssige og personalemæssige forhold, der umuliggør at servere mellemmåltidet til børnehavebørnene.

Model 2: Forældrene medbringer selv mellemmåltider

Som vedtaget ved budget 2025 kan forældrene selv medbringe mellemmåltider til deres barn i børnehaven.

Der vil være en engangsudgift til opstilling af køleskabe.

Model 3: Forældrearrangerede mellemmåltidsordninger

Af dagtilbudsloven fremgår det, at forældre selv kan arrangere en mellemmåltidsordning. Ved forældrearrangeret mellemmåltidsordninger, skal forældre individuelt kunne til- og fravælge mellemmåltidet. Forældrene betaler 100 % af udgiften til mellemmåltidet.

Ordningen kan enten administreres af forældrene eller af kommunen.

Hvis forældrene administrerer madordningen, er det forældrenes ansvar løbende at tilmelde og framelde børn fra ordningen, at opkræve penge samt indkøbe råvarer til mellemmåltiderne.

Derudover kan kommunen beslutte at yde fripladstilskud, socialpædagogisk fripladstilskud og behandlingsmæssigt fripladstilskud, men ikke søskendetilskud. Kommunen skal selv afholde udgiften til eventuelle fripladstilskud.

Den forældrearrangerede mellemmåltidsordning administreret af kommunen, er etableret i Århus Kommune, hvor der benyttes et årsværk til at administrere ordningen.

Inddragelse af forældrebestyrelser:

Børne- og Kulturforvaltningen inviterede formændene for dagtilbuddenes forældrebestyrelser til dialog om de mulige modeller for mellemmåltider. Mødet fandt sted den 4. november kl. 17.00-18.30. Derudover har udvalgsformand Flemming Østergaard Hansen og direktør Camilla Niebuhr også afholdt møde med formændene den 19. november 2024.

Børne- og Kulturforvaltningen og udvalgsformanden vil på Børne- og Skoleudvalgsmødet mundtlig orientere om tilbagemeldingen fra forældrebestyrelserne.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven §16 og 17

Økonomiske konsekvenser

Model 1

Børne- og Kulturforvaltningen har anslået, at der kan produceres mellemmåltider for 100 kr. pr. barn pr. måned. Beløbet dækker alene udgifter til råvarer.
Det vil i alt beløbe sig til årlige udgifter på 1,8 mio. kr. Hvis der opkræves takst af beløbet, vil forældrene skulle betale 25% af udgiften til den årlige udgift. Derved bliver den kommunale årlige udgift ca. 1,3 mio. kr. Pasningstaksten vil stige ca. 25 kr. om måneden.

Udgiften på samlet 1,8 mio. kr. vedr. hovedfunktion. 5.25 Dagtilbud

Der gives tilskud til økonomisk friplads og søskendetilskud, dette vil beløbe sig til udgift på 115.000 kr.

Det er først muligt at opkræve takst efter en varslingsperiode på tre måneder. Børne- og Kulturforvaltningen foreslår, at der opkræves takst fra den 1. januar 2026.

Model 2

Det vil være engangsudgift til at indkøbe og opstille køleskabe til de medbragte mellemmåltider. Udgiften anslås til 0,5 mio. kr.

Model 3

Hvis kommunen skal administrere mellemmåltidsordningen, vil der skulle opkræves 155 kr. pr. måned pr. barn på grund af omkostninger til administration herunder udgifter til op mod et årsværk til at forvalte ordningen.

Der skal bevilliges 75.000 kr. til økonomisk fripladstilskud.

Tidsplan

Såfremt model 1 besluttes, hvorved der bevilliges ekstra midler til børnehavebørnenes mellemmåltider, vil dagtilbuddene skulle igangsætte en inddragelsesproces med deres forældrebestyrelse. Når processen er afsluttet, kan ordningen igangsættes. Det kan dog tidligst være fra 1. januar 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som led i udmøntningen af kommunens idrætspolitik samt en politisk ambition om at afsætte 10 mio. kr. årligt i en tiårig periode, har Børne- og Kulturforvaltningen afprøvet og tilpasset en model for prioritering og udvælgelse af anlægsinvesteringer på idrætsområdet for budget 2022, 2023, 2024 og 2025. I forbindelse med Budget 2025 blev det aftalt, at Kultur- og Fritidsudvalget skulle drøfte processen og kriterierne for fordeling af midlerne i idrætspuljen for 2026, forud for en endelig godkendelse af processen i Kommunalbestyrelsen. Efter en åben drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget den 12. november 2024, forelægges sagen nu i revideret form til politisk beslutning.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltninge indstiller,

at modellen for prioritering og udvælgelse af anlægsinvesteringer på idrætsområdet i 2026 godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Denne sag er en opfølgning på Budget 2025, hvor der blev stillet ønske om en drøftelse af proces og kriterier for idrætspuljen. Af huskelisten fremgår følgende: ”Vi ønsker en sag i Kultur- og Fritidsudvalget (KFU), hvor udvalget drøfter fleksibilitet i kriterierne for fordeling af midler i idrætspuljen samt en drøftelse af, hvordan kendskabet til idrætspuljen udbredes yderligere. Herefter ønskes sagen drøftet samlet i KB”.

Med udgangspunkt i ovenstående blev sagen drøftet på Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 12. november 2024, hvor udvalget kom med bemærkninger til processen. Baseret på disse foreslår Børne- og Kulturforvaltningen at tilpasse modellen med følgende ændringer:

• At der indarbejdes et kriterie for udvælgelse af projekter, der har fokus på optimering og forbedring af nuværende faciliteter.
• At der efter ansøgningsfristen afholdes et videndelingsmøde, hvor ansøgende foreninger får mulighed for at præsentere deres projektidéer for Kultur- og Fritidsudvalget, forvaltningen, repræsentanter for
• At der arbejdes på at forbedre synligheden af idrætspuljen gennem en bredere digital tilstedeværelse på kommunens hjemmeside samt at FIR og brugerbestyrelserne får en mere aktiv rolle som formidler af idrætspuljen.

Ovenstående tiltag bygger videre på tidligere års tilpasninger, som bl.a. har medført en todelt ansøgningsproces, en løbende orientering af Kultur- og Fritidsudvalget om processen, en udvidelse af analysegruppen med repræsentanter fra DGI samt en udvidelse af udvælgelseskomitéen med repræsentanter fra brugerbestyrelserne.

Proces for udvælgelse af anlægsinvesteringer på idrætsområdet 2026

Processen for prioritering og udvælgelse af anlægsinvesteringer på idrætsområdet følger tidligere års tidsplan og praksis. Opsummeret forløber processen således:

1. Ansøgningsrunde og analyse: Borgere og foreninger indsender anlægsønsker, som efterfølgende analyseres af forvaltningen.
2. Udvælgelse og anbefaling: En udvælgelseskomité bestående af forvaltningen, DGI, FIR og repræsentanter fra brugerbestyrelserne drøfter og prioriterer mellem de forskellige projektforslag, som danner grundlag for en efterfølgende politisk indstilling.
3. Endelig beslutning: Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke projekter der skal finansieres, og anlægsbevillingerne frigives, så projekterne kan igangsættes.

Se vedhæftet bilag for en uddybet tidsplan.

Derudover gælder nedenstående fortsat i forbindelse med ansøgningsproceduren:

• Foreningerne har mulighed for at få hjælp til udarbejdelse af deres projektforslag hos både Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen.
• Foreninger, der får afslag, får en begrundelse, og kan få den uddybet med henblik på en ny ansøgning i næste runde.
• Der opfordres til, at hvis flere foreninger har samme projektforslag, bør foreningerne gå sammen om ansøgningen.

Kriterier:

Hvert år lægges der en række kriterier til grund for, hvilke anlægsprojekter der prioriteres i den kommende ansøgningsrunde. Som eksempel kan der det ene år fokuseres på børn og unge, mens fokus et andet år kan være på ældre eller eliteidræt. Fælles for kriterierne er, at de er i tråd med Rødovre Kommunes idrætspolitik.

Med udgangspunkt i drøftelserne fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 12. november foreslås følgende kriterier (uprioriteret) for processen for anlægsinvesteringer i 2026:

• Anlægsprojekter, der optimerer og forbedrer nuværende faciliteter.
• Anlægsprojekter, der fremstår modne og klar til at blive realiseret.

Det første kriterie bunder i ønsket om at optimere og forbedre eksisterende faciliteter. Dette kan omfatte udvidelse eller modernisering af faciliteter for at øge deres kapacitet, funktionalitet eller tilgængelighed. Fokus vil være på at forbedre udnyttelsen af eksisterende, således at faciliteterne kan betjene flere brugere eller imødekomme nye behov. Projekter, der demonstrerer konkrete forbedringer i forhold til energieffektivitet, brugervenlighed eller tilgængelighed vil således blive vægtet positivt.

Det andet kriterie bunder i ønsket om at få eksekveret anlægsprojekter besluttet i budget 2026 hurtigst muligt, hvorfor projekter, der ikke medfører behov for foranalyser mv. vil vægtes højere. Således prioriteres de projekter, som fremstår gennemarbejdede og hvor fx priser og tegninger er indhentet.

Udover ovenstående kriterier ses der positivt på de projekter, som er bæredygtige, multifunktionelle, øger kapaciteten og hvor flere foreninger eller aktører kan samarbejde om brugen af faciliteten, jf. målene i idrætspolitikken.

Alle indsendte projektforslag analyseres og vurderes på baggrund af de vedtagne kriterier. Med udgangspunkt i disse kategoriseres projektforslagene enten som højt behov, mellem behov eller lavt behov.

Kommunikation:

For at styrke kommunikationen med foreningerne og understøtte, at flere foreninger ansøger idrætspuljen, foreslår Børne- og Kulturforvaltningen at øge synligheden af puljen gennem kommunens digitale platforme og ved at styrke FIR’s og brugerbestyrelsernes rolle som formidler af puljen.

Forvaltningen vil øge synligheden af idrætspuljen gennem en bredere digital tilstedeværelse, så foreningerne lettere kan tilgå information om ansøgningsprocessen og motiveres til at deltage. Konkret vil dette ske gennem en forbedring af kommunens hjemmeside, øget brug af kommunens Facebookside og udsendelse af nyhedsbreve, som skal sikre en bredere formidling og nem adgang til ansøgningsmateriale. Derudover foreslås det, at FIR og brugerbestyrelserne får en mere aktiv rolle som formidler af idrætspuljen. Ved at drage nytte af deres tætte kontakt til foreningerne kan bidrage til at udbrede information puljen, ansøgningsprocessen samt opfordre flere foreninger til at søge.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. marts 2022, at der blev afsat 9,8 mio. kr. til en kunstgræsbane ved Islev Skole. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges hermed til godkendelse. Projektregnskabets resultat er en mindreudgift på 0,6 mio. kr.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 0,6 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i marts 2022, at der blev afsat i alt 9,8 mio. kr. til en ny kunstgræsbane med lysanlæg ved Islev Skole.

Ansøgningen om en ny kunstgræsbane kom fra i alt seks fodboldklubber (Orient Fodbold, Rødovre Boldklub, B77, Avarta, Islev Boldklub og BK Vest), der sammen ønskede en 11-mands kunstgræsbane samt lysanlæg og hegn ved Islev Skole.

Banen er anlagt som kunstgræsbane med fyldmateriale af sand i stedet for gummigranulat. Sandfyld har flere fordele. Det har højere vægtfylde end gummigranulat og forsvinder derfor i mindre grad fra banen. Det betyder, at der er mindre behov for genopfyldning af fyldmateriale. Sand er desuden ikke skadeligt for miljøet og er dertil billigere i anlægs- og driftsomkostninger.

Der er opsat belysning langs banen, som kan fjernstyres og dermed variere i styrke og tændingstidspunkter. Lyset er brugervenligt og der er lagt vægt på, at det skal genere naboerne mindst muligt.

Projektet er nu afsluttet og regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor:

Anlægsbevilling i alt: 9.787.444 kr.

Forbrug i alt: 9.197.195 kr.

Mindreforbrug: 590.249 kr.

I regnskabet er anlægsbevillingen pris- og lønfremskrevet, hvorfor der er en difference mellem det bevilligede beløb den 29. marts 2022 og anlægsregnskabet.

Mindreforbruget skyldes, at der viste sig at være mindre forurenet jord end forventet og færre uforudsete udgifter. Der var afsat 675.000 kr. til uforudsete udgifter, men der er kun brugt 300.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2.

Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 0,6 mio. kr. tilgår kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Oplevelsescenter Vestvolden ønsker at hæve taksterne for Skoletjenesten Københavns Befæstnings undervisningsforløb for skoler fra kommuner, der ikke har aftaler om medfinansiering af driften af Skoletjenesten. Skoletjenestens undervisningsforløb vil fortsat være gratis for skoler i Rødovre samt for skolerne i de medfinansierende kommuner, København og Frederiksberg.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at de foreslåede takster for undervisningsforløb gennem Skoletjenesten Københavns Befæstnings godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Taksterne for undervisningsforløbene for Skoletjenesten Københavns Befæstning er ikke blevet justeret siden 2017. Det foreslås derfor at hæve taksterne for forløbene med mellem 100-350 kr. pr. forløb for skoler fra kommuner, der ikke har aftaler om medfinansiering af driften af Skoletjenesten.

De nye takster er fastlagt med henblik på at øge indtægten til driften af Skoletjenestens undervisningsforløb for delvist at dække merudgifter på området. Samtidigt er der lagt vægt på, at taksterne fortsat skal være konkurrencedygtige i forhold til sammenlignelige tilbud.

I bilaget er en oversigt over nuværende takster og forslag til fremtidige takster.

Skoletjenesten blev virksomhedsoverdraget til Oplevelsescenter Vestvolden fra Københavns Kommune pr. 1. januar 2024. Driften af Skoletjenesten Københavns Befæstning er finansieret i et samarbejde mellem Frederiksberg, København og Rødovre kommuner med undervisning på forskellige lokationer i alle tre kommuner. Der er i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen indgået aftale om fortsat medfinansiering af Skoletjenesten fra København og Frederiksberg i årene 2024-2026 med årligt hhv. 300.000 og 75.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Tilpasningen vil medføre en forøget indtjening for Oplevelsescenter Vestvolden på ca. 25.000 kroner, såfremt antallet af undervisningsforløb for eksterne skoler fastholdes på samme niveau som i 2024.  

Tidsplan

Takstændringen vil træde i kraft 1. januar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Musikskole har modtaget samlet 230.000 kr. fra fire fonde til instrumentkøb til MusikUnik i 2024.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 230.000 kr. til Rødovre Musikskole.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Musikskole har opnået fondsbevillinger på hhv. 75.000 kr. fra A.P. Møller Fonden, 45.000 kr. fra Johan Schrøders Fond, 60.000 kr. fra Beckett Fonden og 50.000 kr. fra Axel Muusfeldts Fond.

Det samlede bevillingsbeløb på 230.000 kr. skal bruges til vedligehold og køb af instrumenter til MusikUnik.

MusikUnik er et gratis musikalsk tilbud til børn og unge på 2. og 3. klassetrin i skemalagte timer i skoletiden i Rødovre Kommune og udgør et samarbejde mellem Rødovre Musikskole, Rødovre Concertband og tre af kommunes folkeskoler. I MusikUnik-orkesteret for de ældste elever tilknyttes mentorer fra Rødovre Concertband, som støtter eleverne både socialt og musikalsk.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Heerup Museum har modtaget hhv. 250.000 kr. fra Ny Carlsbergfondet, 70.000 kr. fra Lemvigh-Müller Fonden, 70.000 kr. fra Axel Muusfeldts Fond og 60.000 kr. fra Knud Højgaards Fond til den aktuelle særudstilling ’Ting Klingeling’.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 450.000 kr. til Heerup Museum.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Støtten fra hhv. Ny Carlsbergfondet, Lemvig-Müller Fonden, Axel Muusfeldts Fond og Knud Højgaards Fond anvendes til den aktuelle udstilling på Heerup Museum ’Ting Klingelling’.

Udstillingen er med 53 af Heerups skraldemodeller, og der er indlån fra en udenlandsk kunstsamler og adskillige museer nationalt samt flere danske private samlere. Værkerne spænder fra en periode fra 1930'erne til 1970'erne.

Heerup Museum har tidligere på året modtaget hhv. 100.000 kr. fra Augustinus Fonden og 75.000 kr. fra Hoffmann og Husmans Fond, og derfor når de samlede fondsbevillinger til særudstillingen op på 625.000 kr.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %.
Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.

Tidsplan

Særudstillingen løber i perioden 10. oktober 2024 frem til 2. marts 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger "Aftale mellem Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmet 2025" til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at "Aftale mellem Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmet 2025" godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har i dialog med Dorthe Mariehjemmet udarbejdet en ny aftale for driften af de 90 plejeboliger på Dorthe Mariehjemmet. Aftalen beskriver Rødovre Kommunes rammer for Dorthe Mariehjemmets opgaveløsning om visitering, service, behandling, aktiviteter og pleje samt økonomi.

Den hidtil gældende aftale er fra 2010 og som følge af det mangeårige samarbejde, har Forvaltningen vurderet, at der er behov for en fornyelse og revidering af aftalen.

Aftalen er udarbejdet i et tæt samarbejde med Dorthe Mariehjemmet og tager udgangspunkt i at ligestille Dorthe Mariehjemmet med Rødovre Kommunes øvrige plejetilbud.

Udover at aftalen er blevet sprogligt "moderniseret", så er der også tilføjet nyt indhold. Af væsentligt nyt indhold kan nævnes:

• Dorthe Mariehjemmet skal også levere ydelser efter Sundhedsloven.
• Præciseret at ligestille Dorthe Mariehjemmet med kommunens øvrige plejetilbud, således at Dorthe Mariehjemmet skal levere ydelser, der er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende love, kommunale politikker, serviceniveau og beslutninger. Alle indsatser skal leveres ud fra en rehabiliterende, vedligeholdende og forebyggende tilgang.
• Beskrevet hvilke ydelser, der skal leveres af Dorthe Mariehjemmet, udover pleje, omsorg, behandling, service og aktiviteter til den enkelte beboere. Eksempelvis: Hygiejne, Patientsikkerhed og APV/hjælpemidler.
• Tilføjet et afsnit om visitation af borgere med særlige behov.
• Fremskrevet døgntaksten til 2024 priser.
• Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at betalingerne til Dorthe Mariehjemmet desuden reguleres i forbindelse med, at der gives konkrete økonomiske tilskud til eller foretages reduktioner på plejeafsnittene på Rødovre Kommunes plejehjem. Tilskuddene og fradragene reguleres som udgangspunkt via døgntaksten på basis af aftalens forudsætning om 90 plejeboliger, jf. § 2, medmindre det ved en politisk beslutning fastsættes, at tilskuddene eller fradragene skal ske som et fast beløb. Reguleringen sker 3 måneder efter den politiske godkendelse.
• Dorthe Mariehjemmet kan som udgangspunkt forvente, at Rødovre Kommune betaler for minimum 85 boliger i Dorthe Mariehjemmet, uanset det faktiske beboerantal. Dette gælder i tilfælde af tomgang, hvor Dorthe Mariehjemmet har færre end 85 beboere.
• I tilfælde af, at beboertallet falder til under 85, kan Dorthe Mariehjemmet efter konkret aftale med Rødovre Kommune selv foretage visitation af nye beboere. En sådan aftale skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Det er en forudsætning, at både Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmet sikrer, at alle nye indskrivninger er i overensstemmelse med de aftalte kriterier og gældende lovgivning. Alle nye beboere skal godkendes af Rødovre Kommune, inden de modtager en kontrakt.
• Dorthe Mariehjemmet fremsender hver måned budgetopfølgningsrapporter til Rødovre Kommune indeholdende budget og realiseret forbrug fordelt på omsætning, omkostninger, afskrivninger, finansposter og årets resultat.
• Tilføjet yderligere tekst om misligholdelse.

"Aftale mellem Rødovre Kommune og Dorthe Mariehjemmet 2025" er godkendt af Dorthe Mariehjemmets bestyrelse og vil - såfremt den godkendes af Kommunalbestyrelsen den 17. december 2024 - have virkning fra 1.1.2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service pgf. 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Aftalen træder i kraft den 1.1.2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har ansøgt og fået bevilget midler fra en pulje i Social- og Boligstyrelsen til et projekt om udbredelse af livshistorieteknologi til mennesker med demens og deres pårørende. Ansøgningspuljens formål er at udbrede digitale løsninger og velfærdsteknologi, der kan bidrage til at vække erindring om det levede liv og den enkeltes identitet og livshistorie.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 969.290 kr. og en tilhørende indtægt på 969.290 kr. til Social- og Sundhedsudvalget.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kort om projektet

At kende til livshistorien og bruge den aktivt er grundlæggende i omsorgen for mennesker med demens. Livshistorien understøtter selvforståelse og identitet. Når et menneske med demens ikke længere kan holde fast i fortællingen om sit eget liv på grund af hukommelsessvigt, trues identiteten og erkendelsen af at være en bestemt person.

Målsætningen med projektet er at øge livskvalitet og trivsel hos beboere med demenssygdomme ved brug af livshistorier samt give mulighed for værdifulde samtaler, som har betydning for beboerens liv.

Formålet med projektet er ved hjælp af livshistorieteknologi at blive endnu bedre til at få kendskab til livshistorien hos de beboere, der har demenssygdomme, så medarbejderne kan støtte den enkeltes identitet og ønsker til livet. Dette skal ske i tæt samarbejde med beboeren og medarbejderne, hvor også de pårørende får en central rolle.

Teknologien er en tablet fra firmaet MoreMemo.dk, hvor der kan lægges billeder og tekst ind om det liv beboeren har levet. Under billederne kan der være en tekst, der fortæller, hvad eller hvem der er på billederne. Derudover har teknologien en kalenderfunktion, hvor der kan noteres mærkedage og skrives fortællinger ned om beboerens liv. Disse billeder og fortællinger kan personalet og pårørende se sammen og tale med beboeren om. Det bliver også muligt for den enkelte beboer og deres pårørende at have videokontakt.

I projektet deltager 10 beboere fra henholdsvis Engskrænten og Ørbygård, samt deres nærmeste pårørende, så der i alt indgår 20 beboere og 20 pårørende. Hver beboer skal have én nærmeste pårørende til at støtte op om projektet, så de kan være bindeled til andre pårørende, der også kan bidrage med at beskrive livshistorien i samarbejde med beboeren.

Puljemidlerne skal anvendes til at købe 20 tablets fra firmaet MoreMemo samt finansiering af abonnementet og en kommune- og serviceaftale. Derudover skal der anvendes midler til frikøb af medarbejdere, så de kan undervises i teknologien og hvordan den kan være med til at øge forståelsen af og vigtigheden i at kende beboernes livshistorier. Der skal også bruges midler til at holde to orienteringsmøder for pårørende, hvor medarbejdere fra plejehjemmene vil være til stede. Endelig er der afsat midler til at give ekstra tid i hverdagen til at medarbejderne kan tale om livshistorien med de beboere, der er med i projektet samt øvrige aktiviteter relateret til projektet.

Lov- og plangrundlag

Afgørelsen er truffet i henhold til § 8 pkt. 7 i bekendtgørelse nr. 285 af 19/03/2024 om ansøgningspuljen til udbredelse af livshistorieteknologi til mennesker med demens og deres pårørende.

Økonomiske konsekvenser

Projektet finansieres med de bevilgede puljemidler fra Social- og Boligstyrelsen og er udgiftsneutral for Rødovre Kommune. Bevillingen vedrører hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre.

Tidsplan

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 10-12-2024 og Kommunalbestyrelsen den 17-12-2024.

Tilskuddet skal anvendes i projektperioden fra den 01-09-2024 til den 31-12-2025.

Projektet forberedes i oktober- november 2024.

Projektstart primo december 2024.

Status på projektet, herunder forankringsmuligheder september 2025

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger en opfølgende sag i første kvartal 2026.

Revideret regnskab skal for projektperioden skal sendes senest den 31-03-2026 til Social- og Boligstyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Rødovre almennyttige Boligselskabs ansøgning om etablering af nyt ejendomskontor til brug for fællesdrift i Islev.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

1. at etablering af nyt ejendomkontor godkendes samt
2. at ansøgning om væsentlig forandring af ejendommen godkendes.

Sagsfremstilling

Rødovre almennyttige Boligselskab (RaB) v/DAB har den 27. september 2024 sendt en ansøgning om godkendelse af etablering af nyt fælles ejendomskontor i Islev til brug for flere almene afdelinger, jf. bilag 1. Boligselskabet har opnået byggetilleadelse til opførelse af ejendomskontoret, men er blevet opmærksom på, at væsentlig forandring af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. almenboliglovens § 28.

Ejendomskontoret ønskes placeret på pladsen ved Islevvænges vaskeri samt materialegård mellem Knudsbølsvej 54 og 56, og det nye kontor får adressen Knudsbølsvej 54A. Plan over kontoret ses på bilag 2. Det nuværende ejendomskontor er i afdeling Islevtoften II, og vil blive omdannet til enten hotellejligheder, eller udvidelse af nuværende selskabslokale.

Udgifter til opførelse af ejendomskontoret andrager sig til i alt kr. 8.668.000 og finansieres ved, at RaB yder tilskud på 4.334.000 kr. og ved optagelse af et 30-årigt lån i selskabets dispositionsfond på 4.334.000 kr.

Beboerne i afdelingerne Islevtoften, Islevvænge, Islevparken og Islevtoften II har godkendt opførelse af et fælles ejendomskontor samt finansieringen med en huslejestigning for afdelingerne mellem 0,19%-0,23% svarende til 32-40 kr. pr. måned pr. lejemål.

Organisationsbestyrelsen har ved skriftligt votering godkendt projektet og finansieringen for det ansøgte projekt.

Det anbefales, at der etableres nyt ejendomskontor til brug for fælles drift i Islev for de almene afdelinger med huslejestigning til følge, og RaB yder tilskud på halvdelen af finansieringen og anden halvdel finansieres ved optagelse af lån fra selskabets dispositionsfond.

Lov- og plangrundlag

Almenboliglovens § 28

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen kommunale økonomiske konsekvenser.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udlejningsaftalen med de almene boligorganisationer v/Fællesrepræsentationen af boligorganisationer i Rødovre Kommune udløber ved årsskiftet. Fællesrepræsentationen har fremsat ønske om, at den gældende aftale tages op til en mere gennemgribende revision. Efter dialog med Fællesrepræsentationen foreslås det, at den eksisterende aftale forlænges et år med en ambition om en aftale allerede medio 2025, således at parterne i begyndelsen af 2025 kan aftale principperne for et nyt aftalekoncept for udlejning af almene boliger.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at udlejningsaftalen 2020-2023 mellem Rødovre Kommune og Fællesrepræsentationen forlænges med yderligere et år med en ambition om en ny aftale allerede medio 2025.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 19. december 2023 truffet beslutning om, at udlejningsaftalen med de almene boligorganisationer i Rødovre Kommune forlænges med 1 år til udgangen af år 2024 med henblik på at drøfte og indgå aftale om en ny koncept for udlejning af de almene boliger.

I starten af maj 2024 modtog kommunen fra Fællesrepræsentationen for de almene boliger et udkast til en rammeaftale. Rammeaftalen lægger op til, at ud fra fælles måtsætninger aftalt mellem kommunen og Fællesrepræsentationen indføres der en trappemodel. Samtlige almene afdelinger i kommunen blive placeret på et "trappetrin", og jo højere en boligafdeling placeres på trappen, jo mere restriktiv er kriterierne for at en boligsøgende kan opnå en bolig. For hvert "trin" vil der mellem kommunen og de almene boligorganisationer gælde en aftalt udlejningsmodel mellem reglerne om den almindelige venteliste, reglerne om fleksibel udlejningskriterier og kommunal anvisning. Trappetrinmodellen og den aftalte udlejningsmodel skal bruges som et værktøj til at bidrage til en varieret og socialt balanceret beboersammensætning.

Det viser sig dog, at der er brug for mere tid til at drøfte og bearbejde principperne i rammeaftalen. Der er derfor opnået enighed med de almene boligorganisationer om, at nuværende udlejningsaftale forlænges.

Rødovre Kommune har med udlejningsaftalen anvisningsret til 1/3 af de ledige almene boliger i kommunens boligorganisationer, med undtagelse af få boligafdelinger, hvor kommunen efter almenboligloven kan råde over hver 4. ledige lejemål.

50% af de boliger, som kommunen får til rådighed, anvises til løsning af påtrængende boligsociale opgaver og 50% anvises efter fleksible udlejningskriterier til:

• Unge over 18 år, der studerer eller har lærekontrakt, som bor i kommunen eller ønsker at flytte tættere på en uddannelsesinstitution.
• Personer/familier over 60 år, bosat i leje-, ejer- eller andelsbolig i Rødovre Kommune, der ønsker at flytte til en mindre bolig eller en bolig, der er bedre egnet som seniorbolig.
• Personer/familier i arbejde, bosat i Rødovre Kommune, der som følge af økonomisk tab eller samlivsophør ikke længere kan bibeholde den hidtidige bolig.
• Boligsøgende, bosat uden for København og Københavns omegn, hvor et medlem af husstanden har fast arbejde i Rødovre Kommune på minimum 25 timer ugentligt, herunder lønnede idrætsudøvere og trænere på eliteplan i henhold til kommunens eliteidrætspolitik.

fsb har en enkelt afdeling i Rødovre Kommune, afd. Damstokkene med 90 familieboliger. fsb har udtrykt bekymring for beboersammensætning, såfremt udlejningsaftalen forlænges med de samme vilkår. Afdelingen vil derfor frem mod indgået rammeaftale afprøve trappetrinsmodellen, hvor der vil gælde en kommunal anvisning på 25% og resterende boliger udlejes efter fleksible kriterier.

Derudover understreges det, at den særskilte udlejningsaftale for Kærene, omhandlende Boligforening AAB, AKB Rødovre og Domea Rødovre, herunder muligheden for fortsat brug af fleksible kriterier mv., fortsat er gældende som mulighed, selv om Kærene netop er taget af forebyggelseslisten.

På denne baggrund foreslås det, at den gældende aftale forlænges med et år, således at parterne i det kommende år i fællesskab kan drøfte principperne for et nyt aftalekoncept med ambition om at lande en ny 4-årig aftale medio 2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger mv. § 59 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen garanterer for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning for de boliger, som anvises af kommunen.

Tidsplan

Aftalen genforhandles i 2025 med målsætning om, at en ny 4-årig aftale indgås i første halvdel af 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i budgettet i 2025 afsat 51,4 mio. kr. under Økonomiudvalget til vedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Teknisk Forvaltning har gennemgået tidligere års udgifter for de kommunale bygninger og har på denne baggrund disponeret det afsatte beløb.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at den udarbejdede plan for bygningsvedligeholdelse i 2025 tages til efterretning samt
2. at der i 2025 gives anlægsbevilling på 8,4 mio. kr. til Økonomiudvalget, til puljen til energiforbedring vedligeholdelse, og tilsvarende negativ anlægsbevilling på 8,4 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget.

Sagsfremstilling

Der er i budgettet i 2025 afsat 51,4 mio. kr. til vedligeholdelse af de kommunale bygningsarealer.

Ved budget 2021, er der vedtaget en budgetresolution som omhandler "langsigtede og kloge investeringer og vedligehold". Teknisk Forvaltning udarbejdede på den baggrund tilstandsskemaer på alle bygninger, indeholdende økonomi og tilstand. Bygningernes tilstand defineres inden for en kategori 1-5 (1, Som nybygget - 2, Lettere slidt - 3, Slidt - 4, Defekt - 5, Sikkerheds- og sundhedsrisiko).

Teknisk Forvaltning kapitaliserede, i 2021, et behov for vedligehold af kommunens bygningsmasse svarende til 438 mio. kr. over de kommende 10 år. På denne baggrund blev det politisk besluttet at forøge driftsbudgettet til bygningsvedligehold, successivt over de kommende 3 år.

Bygningsvedligehold udgør i 2025, 51.361.907 kr. Det samlede beløb er fordelt på drift med 38.451.253 kr. henholdsvis anlæg med kr. 12.910.654 kr.

Når der arbejdes med bygninger er det vigtigt at have et helhedsblik, derfor er bygningsvedligeholdelse koordineret med: Udbygninger på skole- og dagtilbudsområdet, renoveringer på socialområdet (Campus Espevang), energipuljen m.m. Altså på tværs af hele Rødovre Kommunes anlægsprogram.

Som basis for bygningsvedligeholdelse arbejdes der med akutte opgaver, serviceaftaler, projektstyring, multisjak og bygherre omkostninger.

Ud af det samlede budget til bygningsvedligehold på 51.4 mio. kr. udgør ovenstående ca. 25,2 mio. kr. årligt. Midler herudover anvendes til planlagt bygningsvedligeholdelse, ca. 26,2 mio. kr., hvilket er med til at højne kvaliteten af kommunens bygningsmasse.

I de seneste år er der successivt afsat mere til bygningsvedligeholdelse for at styrke de planlagte vedligeholdelsesaktiviteter, med ønske om på sigt at nedbringe behovet for akut vedligeholdelse.

Den samlede afdeling som forestår bygningsvedligehold består af 11 personer:

• To håndværkere, kendt som multisjakket.
• Fire byggefaglige som er uddannede bygningskonstruktører
• Fire teknikere med kompetencer indenfor el, ventilation, ingeniør og energiteknologi.
• En leder

Multisjakket, består af to håndværkere, som er ansvarlig for de praktiske og serviceorienterede opgaver i bygninger, der ikke har dedikeret teknisk servicepersonale. De håndterer mindre vedligeholdelsesopgaver og akut opståede bygningsskader. Selvom håndværkerne udfører fysisk arbejde i mindre grad, er deres primære funktion at koordinere og sikre løsning af cirka 1.500 akutte opgaver årligt, som indrapporteres af institutionerne.

De fire byggefaglige besidder omfattende viden om bygningernes tilstand og spiller en afgørende rolle i den daglige drift og vedligeholdelse. Deres arbejdsopgaver inkluderer at rekvirere og koordinere leverandører, der udbedrer skader, udskifter af komponenter som tag, vinduer og forsikringssager.

De fire teknikere er ansvarlige for at rekvirere og koordinere leverandører, der benyttes til udførelse af opgaver, herudover servicerer og vedligeholder de installationer samt foretager fejlfinding, hvor viden og teknisk erfaring er afgørende.

Alle medarbejder har desuden ansvar for bygningssyn, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilsyn og byggestyring. Deres ekspertise sikrer, at vedligeholdelsesarbejdet udføres effektivt og med høj kvalitet, hvilket er afgørende for bygningernes langvarige funktion og sikkerhed.

Disponering af puljen til bygningsvedligeholdelse for 2025 på anlæg:

Anlægssag på Linex bygningen 3.000.000 kr.

Anlægssag på Tinderhøj skole, centeret – fysiske rammer 1.491.245 kr.

Energiforbedring vedligeholdelse 8.419.409 kr.

I alt 12.910.654 kr.

Energiforbedring vedligeholdelse:

Beløbet på 8.419.409 kr. dækker følgende opgaver:

Energiforbedrende tiltag på Campus Espevang, Tårnet og Smedjen: efterisolering af bygningen – ca. 2.000.000 kr.

Energirenovering af hovedhuset på Rødovregaard – ca. 6.419.409 kr.

Disponering af puljen til bygningsvedligeholdelse for 2025 på drift:

Løbende serviceaftaler mv. 5.983.428 kr.

Afhjælpende vedligehold og akutarbejder 11.204.525 kr.

Bygherre omkostninger 8.000.000 kr.

I alt 25.187.953 kr.

Planlagte vedligeholdelsesaktiviteter 13.263.300 kr.

I alt 38.451.253 kr.

Løbende serviceaftaler mv.

Beløbet på 5.983.428 kr. dækker prioriterede faste aktiviteter, der udføres systematisk, herunder serviceaftaler, reparationer ifm. Service, abonnementer, lovpligtige eftersyn etc.

Afhjælpende vedligehold og akutarbejder

Beløbet på 11.204.525 kr. dækker nødvendige afhjælpningsbehov, der opstår i løbet af året, herunder reparationer af bygningsdele og installationer, glasskader/-hærværk/graffiti, kloakrenoveringer ved rotteproblemer og andre uforudseelige hændelser.

Beløbet svarer til ca. 51 kr. pr. m² ved 220.000m² (sammenlignet med et hus på 150m², svare det til ca. 7.639 kr. pr. år). Såfremt behovet bliver mindre end anslået, vil overskydende beløb blive disponeret til egentlige vedligeholdelsesaktiviteter i overensstemmelse med prioriteringsreglerne.

Såfremt behovet viser sig større end anslået, vil en del af de planlagte aktiviteter blive nedprioriteret jf. byggestyringsreglerne.

Bygherre omkostninger

Beløbet på 8.000.000 kr. er delt i to poster:

Personaleomkostninger udgør ca. 4.500.000 kr.

Øvrige omkostninger som: Transportmidler, forsikring, system licenser, herunder energistyring og lovpligtig energimærkning udgør ca. 3.500.000 kr.

Planlagte vedligeholdelsesaktiviteter

Beløbet på 13.263.300 kr. dækker planlagte vedligeholdelsesaktiviteter i 2025 er fordelt på følgende områder:

Administration 395.000 kr.

Daginstitutioner 2.500.000 kr.

Fritid 1.710.000 kr.

Kultur 1.200.000 kr.

Skoler 3.887.000kr.

SOC 3.571.300 kr.

De planlagte vedligeholdelsesaktiviteter har grundet den økonomiske opbremsning i 2023 og 2024 været reduceret. Således er der opgaver, på tværs af hele bygningsmassen, som er udskudt. Derfor vil puljen i 2025 i høj grad bliv anvendt til disse opgaver, som bl.a omfatter maling af undervisningslokaler, udskiftning af vinduer, reparation af gulve m.m.

Planlagte vedligeholdelsesaktiviteter i 2025 på drift (13.263.300 kr.) og anlæg (12.910.654 kr.) udgør ca. 51 % af den samlede bevilling på 51.361.907 kr.

Aktiviteterne er uddybet i bilag.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsbevillingen til vedligeholdelsesprojekter med energiforbedrende tiltag er aktuelt placeret under Teknik- og Miljøudvalget. Imidlertid er driftspuljen til vedligeholdelse placeret under Økonomiudvalget, da vedligeholdelsesindsatsen vedrører alle kommunens ejendomme og dermed går på tværs af udvalg, foreslås det at anlægsbevillingen flyttes til Økonomiudvalget fra og med 2025. Anlægsbevillingen er straks bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2025.

Tidsplan

Alle opgaver koordineres og udføres løbende over året efter nærmere aftale med de enkelte institutioner.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

KL forventer aktuelt, at kommunernes samlede anlægsudgifter i 2024 lander markant over budgetterne. For at imødekomme behovet for bedre balance mellem kommunernes regnskaber og det aftalte anlægsniveau på landsplan foreslås udvalgte projekter og udgifter flyttet fra anlæg til drift.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at der flyttes anlæg til drift for i alt 13,7 mio. kr. i 2024
2. at de bevillingsmæssige konsekvenser af punkt 1 godkendes, jf. afsnittet om Økonomiske konsekvenser samt
3. at behovet for flytning af anlæg til drift i 2025 vurderes i sag om reperiodisering i marts 2025.

Sagsfremstilling

KL har indsamlet kommunernes forventninger til regnskabet for 2024. På landsplan forventer KL, at serviceudgifterne på landsplan er på vej til at lande et stykke under budgetniveau. Omvendt er anlægsudgifterne på landsplan på vej mod at lande meget markant over budgetterne.

Nedenstående projekter og udgifter foreslås flyttet fra anlæg til drift for at bidrage til kommunernes overholdelse af det anlægsniveau, der er aftalt på landsplan.

Af hensyn til overholdelse af de statslige konteringsregler for anlæg er der udvalgt konkrete projekter og udgifter på det skattefinansierede område, der er begrænset i omfang og etårige (dvs. at projektet er påbegyndt og forventes afsluttet i 2024). Desuden er lånefinansierede anlægsprojekter fravalgt.

Hvis enkelte projekter med forventning ikke bliver afsluttet i 2024, vil der blive taget stilling til overførsel til 2025 i overførselssagen i marts 2025.

Græshoppen, træterrasser

Der er afsat 0,5 mio. kr. til projektet, som forventes afsluttet i år.

Solen, tilbageflytning

Der er afsat 4,7 mio. kr. til reetablering af udearealer og mindre arbejder indvendigt. Projektet forløber planmæssigt og forventes afsluttet i år.

Villa Kulla og Solsikken, genhusning

Der blev i september 2024 afsat 3,7 mio. kr. til istandsættelse, inventar og flytning af institutionerne. Tilbageflytningen er påbegyndt, og det forventes at hele det budgetterede beløb vil blive anvendt i år.

Idrætspulje, Klublokaler v. Espelunden

Der er afsat 0,1 mio. kr. til klublokalerne. Halvdelen af midlerne er anvendt på inventar og maling, og der er dialog om brugen af de resterende midler. Budgettet forventes anvendt i år.

Campus Espevang, Butik

Der er afsat 1,6 mio. kr. til projektet. Ibrugtaget i august.

Ressourcer til styrket anlægsstyring på skole og daginstitutionsområdet

Frem mod 2030 er der årligt afsat 3,2 mio. kr. til styrket anlægsstyring. Beløbet er afsat på specifikke anlægsprojekter på skoleområdet, men kan umiddelbart flyttes til drift.

Rødovre Kommunes har et højt anlægsniveau i de kommende år. Samtidig kan det forventes, at der fremadrettet vil være fokus på overholdelse af kommunernes anlægsramme fra statens side. Det foreslås derfor, at der i forbindelse med sag om reperiodiseringer i marts 2025 følges op på behovet for at flytte midler fra anlæg til drift.

Lov- og plangrundlag

Kommunernes service- og anlægsramme fastsættes årligt i Økonomiaftalen om kommunernes økonomi.

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.m. (BEK nr. 1051 af 15. oktober 2019) og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Med denne sag reduceres anlægsbudgetterne med 13,7 mio. kr. i 2024, og en tilsvarende stigning i kommunens serviceudgifter. På grundlag af seneste anlægsopfølgning forventes det at det samlede regnskabsresultat for anlæg tilsvarende reduceres med 13,7 mio. kr.

Som følge af flytningen fra anlæg til drift gives med denne sag tillægsbevillinger i 2024 på driften på i alt 13,7 mio. kr., der finansieres af tilsvarende reduktion af anlægsbevillinger.

De bevillingsmæssige ændringer er fordelt som følger

Børne- og Skoleudvalget: 8,9 mio. kr. tillægsbevilling på drift, negativ anlægsbevilling på 12,1 mio. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget: 0,1 mio. kr. tillægsbevilling på drift, negativ anlægsbevilling på 0,1 mio. kr.

Social- og Sundhedsudvalget; 1,6 mio. kr. tillægsbevilling på drift, negativ anlægsbevilling på 1,6 mio. kr.

Økonomiudvalget: 3,2 mio. kr. tillægsbevilling på drift

Sagen ændrer ikke kommunens samlede kasseopbygning.

Med de foreslåede ændringer udgør anlægsbudgettet på de skattefinansierede områder 192,0 mio. kr. i 2024.

Tidsplan

Ingen

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen godkendte på møde den 28. maj 2019 en delvis fritagelse i 5 år for stigning i grundskyld til berørte ejendomme i Islevdalkvarteret.

Indstilling

Stab for Økonomi og Personale indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender at den 5 årige delvise fritagelse for stigning i grundskyld til berørte ejendomme i Islevdalkvarteret forlænges i 2 år, hvor Letbanen forventes fuldt udbygget.

Sagsfremstilling

På baggrund af ny lokalplan 142 vedtaget i 2017 udsendte Vurderingsstyrelsen nye vurderinger, og som følge af ændrede anvendelsesmuligheder steg vurderingerne og dermed også beskatningen for en del af ejendommene i kvarteret.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. maj 2019 at bevilge en delvis fritagelse i 5 år for stigning i grundskyld til berørte ejendomme i Islevdalkvarteret. Det betyder at den delvise fritagelse udløber pr. 31. december 2024. Betingelserne for en eventuel fritagelse var, at grundværdien steg med mere end 20 procent, at stigning skyldtes den ændrede lokalplan, og at ejendommen ikke udnyttede de nye anvendelsesmuligheder. I forhold til fritagelsen valgte man at begrænse den til nettostigningen i den samlede ejendomsskat, da stigningen i grundskyld for en række ejendomme blev opvejet af en lavere dækningsafgift. De berørte ejendomsejere skulle ansøge kommunen om fritagelse. Fritagelsen bortfalder, hvis ejendommen sælges eller de ændrede anvendelsesmuligheder tages i brug.

Argumentationen i sagen var, at en fritagelse i en 5-årig periode "giver grundejerne rimelig tid til at tilpasse virksomhedens drift og planlægge, hvordan man kan udnytte de anvendelsesmuligheder som åbningen af letbanen og den ændrede lokalplan giver".

Det er aktuelt forventningen at letbanen åbner delvist i 2025, idet strækningen sydover ventes at åbne i slutningen af året. Strækningen nordover åbner først i 2026. Der kan derfor argumenteres for en forlængelse af fritagelsen i yderligere 2 år indtil letbanen er fuldt kørende. Omvendt kan det fastholdes at ejerne har haft 5 år til at indrette sig efter den nye lokalplan.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om fritagelse for grundskyld kan bevilges i max 10 år.

Kommunen skal aktivt anmode vurderingsstyrelsen om at stoppe fritagelserne. De stopper ikke automatisk med udgangen af 2024. Som situationen er nu, kan der opleves en længere sagsbehandlingstid hos Vurderingsstyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for fritagelse for stigning i grundskyld som følge af ændret lokalplan er fastsat i Ejendomsskattelovens § 8A. § 8A trådte i kraft 1. januar 2018, og den er nu erstattet af ejendomsskattelovens § 10, som trådte i kraft i 2023. Fritagelsen blev bevilget i 2019 i henhold til § 8A.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke taget højde for fritagelsens mulige stop med udgangen af 2024 i budgetlægningen, hvorfor en forlængelse ikke giver grundlag for genberegning af indtægterne i de kommende år.

Kommunen har ikke adgang til beskatningstal for de enkelte ejendomme fra 2024 og fremadrettet, hvor Staten har overtaget opkrævning af ejendomsskat. Med udgangspunkt i 2023 tal, sidst kendte tal for ejendomsbeskatningen i kommunen, er der tale om en mindre nettoindtægt på ca. 1,2 mio. årligt, som følge af de bevilgede fritagelser gældende fra 2020.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget præsenteres månedligt for et overblik over kommunens aktuelle økonomi. Økonomisk Oversigt giver et overblik over det forventede regnskab for 2024, herunder også en opfølgning på likviditeten pr. ultimo november 2024.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning

Sagsfremstilling

Forventningen til forbruget i 2024 på driften er pr. oktober 28,7 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket er et fald i forbruget på 3,9 mio. kr. i forhold til sidste Økonomisk Oversigt. Forventningerne til regnskabet for 2024 skyldes,

• at serviceudgifterne skønnes at blive 55,3 mio. kr. højere end i korrigeret budget.

• at overførselsudgifterne skønnes at blive 14,7 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.

• at andre driftsudgifter skønnes at blive 11,4 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.

• at udgifter til forsyning skønnes at blive 0,5 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.

I novembermøderækken har Kommunalbestyrelsen godkendt en tillægsbevilling på 5,4 mio. kr. i en sag om loftsskade i Vestbad. Rødovre Kommunes andel af udgiften udgør 2,9 mio. kr., som finansieres via en udmøntning fra sanktionspuljen, mens Brøndby Kommune har afsat 2,4 mio. kr. til den resterende del af merudgifterne. Tidligere er to sager om hhv. udmøntning af midler fra sanktionspulje til akut lapning af huller i vejene (KB sag nr. 132) og udmøntning af midler fra sanktionspulje til akut genhusning af to dagtilbud (KB sag nr. 150) godkendt i Kommunalbestyrelsen. Dermed udgør den resterende del af sanktionspuljen nu 10,9 mio. kr. Der tages stilling til den resterende del af sanktionspuljen i forbindelse med Overførselssagen i martsmøderækken i 2025.

Aftaleparterne besluttede med budgetaftalen 2024, at der i februarmøderækken skal tages endelig stilling til behovet for den lånedispensation på 11 mio. kr. som Rødovre Kommune fik i Budget 2024 på baggrund af låneansøgning til ministeriet.

Rødovre Kommune står i de kommende år foran store investeringer på anlægssiden, herunder særligt den videre udbygning af dagtilbud og skoler, samt vedligehold af kommunens bygninger og vejnet. Den type projekter har karakter af store anlægsprojekter, som eksponerer kommunen for en forøget risiko målt i forhold til kommunens samlede økonomi. Det stiller dermed alt andet lige større krav til kommunens finansielle beredskab end tidligere, for at kunne håndtere potentielle udsving og ændringer. På den anden side vil det også indgå i overvejelserne, at Rødovre Kommunes likviditet er forbedret det seneste år som følge af opbremsningen i 2023, vedtagelsen af Budget 2024, og som konsekvens af kommunens øgede fokus på korrekt periodisering af anlægsprojekter.

Der fremlægges en særskilt sag i januarmøderækken 2025 som vil uddybe mulige principper for kommunens låntagning og indeholde en uddybende vurdering af det aktuelle lånebehov. I februarmøderækken fremlægges herefter sag om mulighederne for at optage lån på baggrund af regnskab 2024 og endelig stillingtagen til udnyttelse af lånedispensationen på 11 mio. kr.

Serviceudgifterne forventes at overskride korrigeret budget med 55,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 1,9 mio. kr. siden sidste økonomisk oversigt.

Tillægsbevillingen til Vestbad nævnt ovenfor indebærer, at merforbruget på Fritidsfaciliteter nu er faldet til 1,2 mio. kr., hvilket er nærmere forklaret under Kultur- og Fritidsudvalget.

Der forventes merudgifter på 10,5 mio. kr. på Folkeskolen m.m., hvilket er en stigning på 1,5 mio. kr. siden sidste opfølgning. Det forventede merforbrug fordeler sig på folkeskoleområdets centrale og decentrale konti og skyldes bl.a. merudgifter til specialundervisning og Det Specialpædagogiske Center.

Der forventes merudgifter på 4,6 mio. kr. på Administrativ organisation, hvilket er en forbedring på 1,3 mio. kr. siden sidste opfølgning. Området er påvirket af flere bevægelser, som er nærmere beskrevet under Økonomiudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 6,0 mio. kr. på Dagtilbud til børn og unge, hvilket er en nedjustering fra 8,0 mio. kr. i sidste opfølgning. Mindreforbruget skyldes udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt personale til dagtilbud. Mindreforbruget forventes at kunne dække et merforbrug på 5,0 mio. kr. på Tilbud til børn og unge med særlige behov under Børne- og Skoleudvalget.

Derudover er der fortsat merforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning:

Der forventes merudgifter på 35,0 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes merudgifter på 7,9 mio. kr. på Tilbud til ældre. Dette område er påvirket af flere bevægelser, som er beskrevet nærmere under Social- og Sundhedsudvalget nedenfor.

Der forventes merudgifter på 5,0 mio. kr. på Tilbud til børn og unge med særlige behov under Børne- og Skoleudvalget på grund af større efterspørgsel og dyrere tilbud.

Der forventes merudgifter på 2,4 mio. kr. på Folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Området er påvirket af flere bevægelser som er nærmere beskrevet under Kultur- og Fritidsudvalget.

Overførselsudgifterne skønnes at blive 14,7 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er en forbedring på 2,0 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt.

Der forventes merudgifter på 12,3 mio. kr. til overførselsudgifter på Social- og Sundhedsudvalget som følge af flere udgifter til Førtidspensioner og personlige tillæg. Merudgifterne er nedjusteret med 1,5 mio. kr. siden forrige opfølgning.

Der forventes mindreudgifter på 29,0 mio. kr. til overførselsudgifter på Beskæftigelsesudvalget som følge af færre modtagere af indkomstoverførsler. Mindreudgifterne er opjusteret med 0,5 mio. kr. siden forrige opfølgning.

Derudover er der fortsat mer- eller mindreforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning:

Der forventes merudgifter på 2,0 mio. kr. på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget. Merudgifterne vedrører kommunal medfinansiering af boligstøtte.

Andre driftsudgifter forventes at blive 11,4 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er samme forventning som i sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug på 11,4 mio. kr. udgøres primært af en forventning om flere indtægter fra refusioner hos Social- og Sundhedsudvalget.

Forsyningen skønnes at blive 0,5 mio. kr. mindre end korrigeret budget, hvilket er samme forventning som i seneste økonomisk oversigt.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet udgør ultimo oktober 252,4 mio. kr. Dette er en forbedring på 23,2 mio. kr. siden sidste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at stige til 295,9 mio. kr. ultimo oktober 2025.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU