Økonomiudvalget

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Oversigt forelægges til orientering:

1. Resultat af eftersyn af økonomistyring på det specialiserede børne- og familieområde v. BDO.

2. Sammen om fremtiden i Teknisk Forvaltning (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen afsatte i budget 2020 midler til at gennemføre en registrering af kulturmiljøer, samt at færdiggøre registrering af bevaringsværdige bygninger, som var blevet påbegyndt i 2016/17. Registrering af kulturmiljøer blev gennemført i 2020/21 og indarbejdet i Kommuneplan 2022. Færdiggørelsen af registrering af bevaringsværdige bygninger blev gennemført i 2022/23 og til dels 2024.

Der foreligger nu et samlet grundlag for en ensartet og klar praksis i planlægning og byggesagsbehandling. Derfor forelægges denne sag med anbefaling om at indarbejde de seneste resultater af bygningsregistreringen i Kommuneplan 2022 via et kommuneplantillæg, på lige fod med resultaterne fra SAVE-registrering 2016/17.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2022 om bevaringsværdige bygninger samt tilhørende miljøscreening fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
2. at Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2022 ikke miljøvurderes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 2:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Planloven forpligter kommunerne til i vores kommuneplanlægning at sikre "kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier."
De væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier drejer sig i praksis overvejende om bevaringsværdige bygninger. For at kunne udpege og sikre bevaringsværdige bygninger er det nødvendigt at tilvejebringe et grundlæggende overblik, og i de fleste kommuner tilvejebringes dette overblik via en registrering efter SAVE-metoden.

SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment) handler udelukkende om bygningernes ydre. SAVE-registreringen i Rødovre er foretaget af ekstern konsulent.

SAVE-vurderingerne skabes ud fra fem kriterier:

• Arkitektoniske værdi
• Kulturhistoriske værdi
• Miljømæssige værdi
• Bygningens originalitet
• Bygningens tilstand

For hvert af de fem vurderingsparametre gives en karakter på en skala, der går fra 1 til 9, med 1 som højeste værdi.

Derefter afgives den endelige bevaringsværdi / SAVE-værdi.

SAVE-registrering 2022/23 foreslås indarbejdet i Kommuneplan 2022 via Kommuneplantillæg nr. 3 på følgende måde:

Alle bygninger med SAVE-værdi 1-3 (høj bevaringsværdi) optages i Kommuneplan 2022.

Rækkehuse med SAVE-værdi 4 (middel bevaringsværdi) optages i Kommuneplan 2022.

Øvrige bygninger optages ikke i Kommuneplan 2022.

Listen over bygninger og bebyggelser som foreslås medtaget i Kommuneplan 2022 kan ses i kommuneplantillægget på side 10-13.

Alle bygninger og bebyggelser som er omfattet af SAVE-registrering 2022 er uploadet til Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside under Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).

De udpegede bevaringsværdige bygninger optages i Kommuneplan 2022 med følgende retningslinjer:

• Bevaringsværdige bygninger skal respekteres og bevares i henhold til SAVE-registreringen.
• Bygninger, beplantning og træer der er udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke ændres eller fjernes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
• Ny bebyggelse og om- og tilbygninger inden for udpegede værdifulde kulturmiljøer skal ske i henhold til Anbefalingerne i kulturmiljøbeskrivelsen for det enkelte område.

Når der i kommuneplanen er udpeget bevaringsværdige bygninger, gælder bygningsfredningslovens §18. Ifølge denne paragraf skal kommunen gennemføre en offentlighedsproces, hvis kommunen modtager ansøgning om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Efter offentlighedsprocessen kan kommunalbestyrelsen vælge at give tilladelse til nedrivning. Eller vælge at nedlægge et nedrivningsforbud efter planlovens §14 og derefter, inden 12 måneder, fremlægge et lokalplanforslag, som hindrer nedrivningen.

Tillægget skal ikke miljøvurderes

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening vurderet, at ændringer, som Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022 giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet.

Alle borgere , hvis huse er blevet SAVE vurderet i løbet af 2022 og 2023, modtager informationsbrev med oplysning om, at resultatet af registreringen kan ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside under Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). En del borgere har modtaget informationbrev, og de resterende vil blive udsendt inden årsskiftet eller primo januar 2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering

Kommuneplan 2022

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

SAVE-registreringer

Kulturmiljøbeskrivelser

Bygningsfredningsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2022: januar 2025

Høring i 8 uger: februar-marts 2025

Endelig vedtagelse af Tillæg 3 til Kommuneplan 2022: juni 2025

Offentlig bekendtgørelse: juli 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Ejeren af Jyllingevej 255 har søgt om tilladelse til at nedlægge boligen, for derefter at sammenlægge matriklen med Jyllingevej 257 og opføre et nyt enfamiliehus.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 3:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ejeren af Jyllingevej 255 har søgt om tilladelse til at nedlægge boligen til nedrivning, idet han ønsker at sammenlægge Jyllingevej 255 og Jyllingevej 257, som han også ejer, og opføre et nyt enfamiliehus. Se bilag 1.

Baggrund:

Eksisterende bolig er et fritliggende enfamiliehus i et plan med et boligareal på 100 m² og en udestue på 41 m². Huset er ikke registreret som bevaringsværdigt.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Tårnvej og Jyllingevej, se bilag 2.

Da huset blev opført i 1954 var grundens areal 850 m². Udvidelsen af Tårnvej har resulteret i, at grundens areal er halveret. Husets facade er derfor meget tæt på skel mod vej og ejer er dagligt generet af støj, indbliksgener og udfordinger med parkering.

Lov om boligforhold:

Nedlæggelse af boliger reguleres af Lov om boligforhold, se uddrag af loven i bilag 3. Grundtanken med loven er at give kommmunerne et redskab til at fastholde boligmængden i kommunen.

I henhold til § 3 i Lov om boligforhold er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvist uden kommunalbestyrelsens samtykke. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af to eller flere boliger, eller ved at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse.

Er boligen ledig, kan kommunalbestyrelsen kun nægte samtykke, hvis boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er påkrævet af hensyn til boligsøgende i kommunen, jf. § 8, stk. 2.

Når kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om samtykke til anden anvendelse end helårsbeboelse skal meddeles, må der alene lægges vægt på, om boligens fortsatte anvendelse til helårsbeboelse er nødvendig af hensyn til boligsøgende i kommunen. Kun behovet for og efterspørgslen efter boliger må indgå i overvejelserne; ikke fx miljø-, byplanlægnings-, frednings-, beskatnings og andre samfundsmæssige hensyn, jf. Karnov, note 40.

Har kommunalbestyrelsen nægtet samtykke, kan ejeren anmode kommunalbestyrelsen om, at anvise en lejer til boligen. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke senest 6 uger efter anmodningen anviser en lejer, anses kommunalbestyrelsens samtykke for meddelt, jf. § 8, stk. 3.

Praksis:

Teknisk Forvaltning modtager sjældent ansøgninger om nedlæggelse af boliger. Ved gennemgang af vores arkiv er der fundet to sager fra henholdsvis 1993 og 2000, hvor der er søgt om tilladelse til at nedlægge en bolig og ændre anvendelsen til erhverv. I begge tilfælde blev der givet samtykke.

Der nedlægges af og til private boliger i forbindelse med sammenlægning af lejligheder, da Lov om boligforhold giver mulighed for samtykke, hvis boligen, der tilvejebringes, ikke har et bruttoetageareal på mere end 130 m². På baggrund af de få sager er det derfor derfor vores vurdering, at nedlæggelse af boligen på Jyllingevej 255, ikke vil give anledning til et øget antal ansøgninger.

Boliganvisningen i Rødovre Kommune har ikke praksis for at anvise til private boliger. Det er boliganvisningens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er et hensyn til boligsøgende, som gør det påkrævet at fastholde boligen til anvisning. Begrundelsen herfor er, at de borgere, der på nuværende tidspunkt er opskrevet til en bolig via den kommunale boliganvisning, ikke har den fornødne økonomi til at kunne betale for at bo til leje i boligen.

På denne baggrund vurderer Teknisk Forvaltning, at der ikke kan nægtes samtykke til nedlæggelse af boligen.

Lov- og plangrundlag

Lov om boligforhold.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Andel Lumen har i december 2024 opsagt drift- og vedligeholdskontrakten for vejbelysningen i Rødovre, da selskabet er under afvikling.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at orienteringen tages til efterretning,
2. at der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2025 til Teknik og Miljøudvalget til påbegyndelse af udbudsarbejdet, som finansieres af kassen samt
3. at der i efteråret 2025 søges om en tillægsbevilling til betaling af Andel Lumens tilgodehavende, såfremt kommunens likviditet tillader det. Alternativt indarbejdes tilgodehavendet i Budgetforslag 2026

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 4:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen i Andel Koncernen har besluttet at afvikle Andel Lumen, som varetager drift, vedligeholdelse og service af vejbelysningen i en række kommuner.

Andel Lumen har derfor i december 2024 opsagt kontrakten med Rødovre Kommune om varetagelsen af vejbelysningen. Opsigelsen sker med 9 måneders varsel og er gældende fra 30. september 2025. Tilsvarende er sket hos alle kommuner, der har aftaler med Andel Lumen.

Teknisk Forvaltning har været i dialog med andre kommuner om, hvordan de håndterer situationen. Glostrup Kommune og Brøndby Kommune har oplyst, at de arbejder på at få igangsat et fælles udbud. Det vurderer Teknisk Forvaltning til at være en hensigtsmæssig løsning, da det skaber mere interesse for at byde på opgaven, samt kan være med til at reducere omkostninger til udbudsarbejdet. Teknisk Forvaltning arbejder for, at Rødovre Kommune kan indgå i et fælles udbud med Glostrup Kommune og Brøndby Kommune.

Overdragelsen af kontrakten til 3. part

Andel Lumen er i dialog med flere aktører omkring en mulig overdragelse af én eller flere kontrakter. Ved en sådan løsning vil Andel Lumen overdrage/sælge både kontrakt og vejbelysningsanlæg til en anden aktør på markedet. Dette vurderes pt. som en vanskelig udfordring, da der vil være tale om en betydelig investering for en potentiel køber, på ca. 16,7 mio. kr. Teknisk Forvaltning afsøger efter aftale med Andel Lumen ligeledes selv denne mulighed. Hvis en sådan løsning findes, skal der ikke foretages et offentligt udbud.

Opsigelse af kontrakten

Såfremt ingen tilbyder at videreføre kontrakten, overdrages al ejerskab af vejbelysningen til Rødovre. Kommunen skal så enten hjemtage opgaven og selv varetage den fremtidige drift, vedligeholdelse og service, eller sende opgave i udbud. Andel Lumen vil bistå og understøtte kommunen med de nødvendige data og knowhow i forbindelse med et sådan udbud, som så skal være gennemført inden kontraktudløb i september 2025. Det vurderes at dette arbejde vil medføre omkostninger i størrelsesorden af 0,5 mio. kr.

Vejbelysningsanlægget i Rødovre har et omfang og en kompleksitet, at det ikke vurderes at være muligt for et større antal aktører at byde på opgaven, da det vil kræve en del at opretholde samme serviceniveau både i forhold til kapacitet og viden. Som følge heraf vil en hjemtagelse af opgaven kræve et organisatorisk set-up, hvor der i praksis skal oprettes en ny driftsorganisation, der skal have tilført ressourcer, materiel, kvalifikationer og digitale løsninger, som kommunen pt. ikke råder over.

Overdragelsen af vejbelysningen medfører yderligere, at Andel Lumens tilgodehavende i belysningsanlægget skal indfries af Rødovre Kommune. Et tilgodehavende der stammer fra en praksis hos de daværende NESA, hvor kommunerne fik reduktion i omkostningerne til nyanlæg, mod at NESA afholdt anlægsinvesteringen og fik et tilgodehavende hos kommunerne.

Denne praksis stoppede i forbindelse med, at kommunen og Dong Energy i 2016 fik genforhandlet den gamle NESA drifts- og vedligeholdelsesaftalen. Her blev værdien af tilgodehavende forhandlet ned af Teknisk Forvaltning og endelig opgjort til ca. 11,6 mio. kr. Beløbet bliver med aftalen løbende forrentet med 3 procent + diskonto. Kommunen fik muligheden for at reducere værdien med engangsbetalinger. Denne mulighed har ikke været benyttet og tilgodehavende hos Andel Lumen er opgjort pr. november 2024 til ca. 16,2 mio. kr. Beløbet forrentes frem til, at det bliver betalt. Andel Lumen har oplyst at pr. 30. september 2025 er beløbet på i alt ca. 16,7 mio. kr.

Andel Lumen har indvilliget i, at betalingen kan udskydes til 30. marts 2026, såfremt kommunen ønsker det, af hensyn til Budget 25. Beløbet vil så stadig blive forrentet, og vil pr. 30. marts 2026 være i alt ca. 17,2 mio. kr. Beløbene tager udgangspunkt i den nuværende rente.

Andel Lumen har yderligere oplyst, at de er villige til at modtage delbetalinger, hvis kommunen har ønske om at opdele beløbet mellem 2025 og 2026. Restbeløbet vil i perioden frem til indfrielse fortsat blive forrentet.

Siden renteniveauet i øjeblikket er højt, så anbefaler Teknisk Forvaltning, at Rødovre Kommune benytter sig af muligheden for at afvikle Andel Lumens tilgodehavende i efteråret 2025, såfremt kommunens likviditet til den tid giver mulighed for det. Alternativt indarbejdes tilgodehavendet i Budgetforslag 2026.

Lov- og plangrundlag

Drifts- og vedligeholdskontrakt med Dong Energy fra 2016. Den bygger på tidligere kontrakter mellem kommunerne og NESA fra 2005 og ældre versioner.

Økonomiske konsekvenser

Opsigelsen af kontrakten medfører, at Rødovre Kommune skal betale Andel Lumen et engangsbeløb på ca. 16,7 mio. i september 2025 eller 17,2 mio. kr. i marts 2026.

Udskydelsen af betalingen til marts 2026 medfører en ekstra renteudgift på ca. 0,5 mio. kr. Det anbefales derfor, at der i efteråret 2025 ses på, om det er muligt at betale Andel Lumens tilgodehavende, da det vil reducere kommunens samlede renteudgifter ift. en betaling i marts 2026. Dette forudsætter, at kommunens likviditet tillader det i efteråret 2025. Alternativt er det nødvendigt at indarbejde tilgodehavendet i Budgetforslag 2026.

I forbindelse med udbuddet vil der være udgifter til gennemførelses af drifts- og vedligeholdsudbud i 2025. Dette er vurderet til at være 0,5 mio. kr. og der søges om en tillægsbevilling til at kunne påbegynde arbejdet med udformning af udbudsmaterialerne.

Teknisk Forvaltning har ingen erfaringer med det forventede prisniveau for vejbelysningen efter udbuddet. Erfaringer fra andre kommuner viste, at prisniveauet lå på niveau eller lidt under Andel Lumens priser. Det er dog ikke til at sige, hvordan markedet vil reagere, når en stor leverandør som Andel Lumen træder ud af markedet.

Overdragelse af den nuværende kontrakt til en anden leverandør, forventes at kræve, at kommunen udbetaler Andel Lumens tilgodehavende i anlægget i starten af 2025. Såfremt der ikke kan findes en anden leverandør til at overtage kontrakten, vil det være nødvendigt at sende vejbelysningen i udbud i foråret 2025 og afholde udgifterne forbundet med gennemførelse af udbuddet.

Tidsplan

Drifts- og vedligeholdskontrakten med Andel Lumen udløber 30. september 2025. Der vil fortsat være gadebelysning, selvom en anden løsning ikke på dette tidspunkt er endelig på plads.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til vandsektorloven godkende, at HOFOR Vand Rødovre A/S’ og HOFOR Spildevand Rødovre A/S’ takster er fastsat i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dette kaldes en legalitetsgodkendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at HOFORs takster for vand og spildevand i 2025 godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. januar 2025, pkt. 5:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til vandsektorloven skal HOFOR Vand Rødovre A/S og HOFOR Spildevand Rødovre A/S fastsætte takster under eller lig med indtægtsrammen fra Forsyningssekretariatet. Herefter skal Kommunalbestyrelsen legalitetsgodkende taksterne. Indtægtsrammerne meldes ud for 2 år ad gangen.

HOFOR Spildevand Rødovre A/S fik udmeldt indtægtsrammer for 2024-2025 i 2023 og har derfor kun modtaget en statusmeddelelse i 2024. HOFOR har den 18. november 2024 anmodet Kommunalbestyrelsen om at legalitetsgodkende følgende takster for 2025:

• HOFOR Vand Rødovre A/S takst - vandpris - 13,45 kr. ekskl. vandafgift og ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 1 jf. trappemodellen 23,81 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 2 jf. trappemodellen 19,05 kr. ekskl. moms
• HOFOR Spildevand Rødovre A/S takst - vandafledning - trin 3 jf. trappemodellen 9,52 kr. ekskl. moms.

Hvad angår vandafledningsafgiften er det et lovkrav, at virksomheder med stort vandforbrug skal have rabat. Det er årsagen til, at der eksisterer en "trappemodel" med 3 forskellige takster for vandafledningsafgift. Private husstande, offentlige myndigheder og mindre virksomheder skal alle betale den høje sats, som i 2025 er på 23,81 kr./m³ ekskl. moms.

Takstfastsættelsen for 2025 tager udgangspunkt i udmeldte indtægtsrammer fra Forsyningssekretariatet. Vejbidraget er budgetteret til ca. 0,8 mio. kr.

Yderligere specifikation af budgetterede omkostninger, investeringsbudgetter, nøgletal mv. fremgår af bilag til mødesagen. Det fremgår af bilagsmaterialet, at takstprovenuet overholder indtægtsrammerne fra Forsyningssekretariatet. Taksterne overholder endvidere hvile-i-sig-selv princippet, idet selskaberne løbende afvikler over/underdækning.

På grundlag af det materiale HOFOR har fremsendt, vurderer Teknisk Forvaltning samt Økonomi og Analyse, at taksterne for 2025 er lovlige, og kan legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Vandsektorloven, LBK nr. 1693 af 16. august 2021

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30. december 2020.

Økonomiske konsekvenser

Den samlede vandpris stiger cirka 7% i forhold til 2024. Stigningen svarer til en årlig merudgift på 309 kroner for en lejlighed og 508 kroner for et parcelhus ved et typisk vandforbrug. Stigningen skyldes primært en forsinket indregning af inflation samt store investeringer i renovering af utætte vandledninger. I 2024 steg vandprisen kun 2%, fordi HOFOR skulle tilbagebetale overdækning i 2021 og 2022.

Tidsplan

Taksterne skulle have været legalitetsgodkendt af Kommunalbestyrelsen senest 31. december 2024 og gælder fra 1. januar 2025 til 31. december 2025. På grund af sen fremsendelse af materialet fra HOFOR var det ikke muligt at behandle sagen på Kommunalbestyrelsens møde i december 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Klimahandlingsplanen er der 47 indsatser, som skal implementeres for at nå målene om 70 % CO₂-reduktion i 2030, netto-nul udledning i 2050 og robusthed over for klimaforandringerne. Handlingsplanen er dynamisk, og der er behov for tæt monitorering af fremdriften af indsatserne samt udefrakommende faktorer, som kan påvirke fremdriften. Kommunalbestyrelsen får årligt forelagt en status på fremskridtene i klimahandlingsplanens 47 indsatser samt en vurdering af behovet for nye indsatser og ændringer i eksisterende indsatser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at status på de 47 indsatser i Klimahandlingsplanen tages til efterretning,
2. at ændringerne i indsats 43 og 44 godkendes,
3. at en ny indsats om forbrug og adfærd godkendes samt,
4. at den planlagte fordeling af afsatte budget-midler til indsatserne i 2025 tages til efterretning

Beslutning fra Klima- og Naturudvalget, 14. januar 2025, pkt. 2:

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

De 47 indsatser i Klimahandlingsplanen favner bredt og indebærer blandt andet udbygning af fjernvarme, klimavenlig mad, mere biodiversitet og understøttelse af anvendelse af cykler. Fælles for dem er, at de alle bidrager til at nå de ambitiøse mål i Klimahandlingsplanen. Fremdrift i indsatserne evalueres årligt i forhold til målsætningerne, og hvilke leverancer der er gennemført eller er i gang.

For at vurdere hvordan det går med fremdriften, er det dog ikke tilstrækkeligt kun at se på fremdriften i indsatserne i Klimahandlingsplanen. Rødovre Kommunes klimaindsats bygger ovenpå de nationale rammer og planer samt de planer Rødovre Kommune havde, da Klimahandlingsplanen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 27. september 2022 (sag nr. 153). Derfor vurderes det også, om der er ændringer i disse rammer og planer som kan medføre, at der er behov for at igangsætte yderligere indsatser for at nå målet om 70 % CO₂-reduktion i 2030.

Der laves ikke årligt en CO₂-beregning, da det ikke vil give et retvisende billede af fremdriften, idet der er forsinkelser i de nationale data. Da beregningerne til Klimahandlingsplanen blev udført i 2021 var de nyeste tilgængelige data for langt de fleste parametre fra 2018.  Derfor ville CO₂-regnskabet ikke afspejle det pågældende år. I stedet fornyes CO₂-regnskabet hvert fjerde år, hvilket betyder, at det revurderes første gang i 2025.

Status for implementering af de 47 indsatser

Seks indsatser er implementeret, hvoraf fire er færdigimplementeret i 2024. Af de igangværende indsatser kører 38 indsatser som planlagt, og to indsatser er forsinket. Derudover er status ikke opgjort for én enkelt indsats. Status er ikke opgjort for indsats 11, som omhandler BRT. Det skyldes, at projektet er placeret hos Staten. Kommunen er med i styregruppen for projektet samt bidrager med viden om lokale forhold. Projektet har ikke indflydelse på 2030-målet om 70 % CO₂-reduktion, da projektet ikke forventes gennemført før efter 2030.

De to indsatser, som er forsinket, indsats 43 (Pejlemærker - Bæredygtighedstiltag med henblik på ny indkøbsstrategi) og indsats 44 (Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler).

Indsats 43 og 44 er forsinket, men udarbejdelse af indkøbspolitikken er i gang, og den forventes politisk forlagt i marts 2025. På nuværende tidspunkt indgår udledning fra forbrugsrelaterede udledninger, herunder kommunale indkøb, ikke i CO₂-regnskabet. Ved revurdering af planen i 2027 er det imidlertid et krav, at kommunen aktivt skal arbejde med at nedbringe de forbrugsrelaterede udledninger. Danmarks forbrugsudledninger per indbygger er blandt verdens højeste. Derfor er det væsentligt, at kommunen har en ambitiøs indkøbspolitik for så vidt angår klima, da den danner rammen for kommunens egne indkøb, og samtidig viser borgere og virksomheder, at vi som kommune går forrest.

Bilag 1 indeholder en mere detaljeret status for alle 47 indsatser, herunder hvornår de skal være implementeret, mål, status på leverancer samt eventuelle bemærkninger til status og eventuelle forslag til ændring af indsats.

Forslag til ændringer i indsatserne

Klimahandlingsplanen er en dynamisk plan, og derfor kan der løbende være behov for ændringer i indsatserne. Teknisk Forvaltning har vurderet, at det er relevant at foretage ændringer i én indsats samt at oprette en ny indsats. Forvaltningen foreslår følgende ændringer:

Indsats 44 - Etablering af markedsplads for genbrugsmøbler. Det vurderes ikke at være muligt at løfte indsatsen som en separat indsats. Det foreslås, at indsats 43 og 44 slås sammen til én samlet indsats, da indsatserne er tæt forbudne. Indsats 44 vil blive indtænkt som et opmærksomhedspunkt i den kommende indkøbspolitik jf. bilag 1. De foreslåede ændringer fremgår også af bilag 2.

Udefrakommende faktorer og forslag til ny indsats

Det går generelt godt med implementeringen af Klimahandlingsplanens 47 indsatser, men udefrakommende faktorer kan også påvirke om målet med 70 % CO₂-reduktion i 2030 kan nås. Eksempler på disse er, at i januar 2024 steg billetpriserne til den kollektive trafik med 14 %, hvilket kan påvirke borgernes valg af transportform. Med Sundhedsreformen fra november 2024 blev det besluttet, at regionernes indsatser inden for klima og grøn mobilitet bortfalder, og at midlerne overføres til sundhedsopgaver. Lovgivningen inden for fx solceller gør det sværere for kommunerne, at opsætte solceller på de kommunale bygninger. Helt lokalt er der også udvikling, som påvirker klimaet som fx AI-teknologier. AI giver mange positive muligheder, men samtidig er der en stor CO₂-udledning forbundet med det, fx kan en ChatGPT søgning være op til 50 gange så energikrævende som en traditionel søgning. Disse interne og eksterne faktorer vurderes at kunne få indflydelse på, om 70 % CO₂-reduktion i 2030 kan nås. Derfor er det relevant, at kommunen har fokus på, hvordan CO₂-udledningen kan nedbringes yderligere.

Ved revurdering af Klimahandlingsplanen i 2027 er det et krav, at kommunen aktivt skal arbejde med at nedbringe de forbrugsrelaterede udledninger, der opstår som følge af forbrugsadfærd i kommunen. Arbejdet med forbrugsudledninger skal være en integreret del af kommunens arbejde med at reducere CO₂-udledningen. Det forslås derfor, at der allerede fra 2025 laves en ny indsats om forbrug og adfærd. Herved kommer kommunens klimaindsats på forkant med kravene samtidig med, at indsatsen vil bidrage til at reducere kommunens CO₂-udledning yderligere. Der har allerede været gode erfaringer med at integrere klima i konkrete opgaver og projekter. Det ses blandt andet i Klimahandlingsplanens forbrugsrelaterede indsats 47 om klimavenlig mad i skolerne, hvor workshop i klimavenlig mad og madspild er en del af madkundskabsundervisningen i 6. klasserne i skoleåret 2024/2025. For at kunne nå de ambitiøse klimamål er det nødvendigt, at alle i Rødovre Kommune gør en forskel, og en forbrugsindsats vil understøtte fokus på mulighederne for dette. Forslag til indsats om Forbrug og adfærd fremgår af bilag 2.

Inddragelse og samskabelse

Rødovre Kommune som virksomhed står for 3 % af CO₂-udledningen i Rødovre, og derfor er borgere og virksomheders indsats vigtig for at nå klimamålene. Derfor er der med projektet Klimaliv fokus på at inddrage borgerne aktivt for at skabe motivation og ejerskab omkring den grønne omstilling. Klimaliv er igangsat på tværs af klimahandlingsplanens borgerettede klimaindsatser med særligt fokus på energirenovering, biodiversitet og forbrug i hjemmet. Borgerinvolvering bruges som projektets primære arbejdsmetode, hvor borgernes egne ønsker, behov og interesser er i fokus. Det har blandt andet mundet ud i, at der har været afholdt foredrag initieret af borgeres ønsker til indhold, og der er afholdt arrangementer i samarbejde med borgere. For i endnu højere grad at kunne støtte borgerne i at inspirere hinanden og danne klimafællesskaber, er der indgået et samarbejde med organisationen Democracy X om at have en lokal organisator fra Grønne Nabofælleskaber i Rødovre. Den lokale organisator planlægger blandt andet aktiviteter sammen med ildsjæle, sparrer med ildsjæle og hjælper nye frivillige med at komme med til aktiviteter.

Der er et særligt fokus på at inddrage unge, og Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 30. januar 2024 (sag nr. 8) at oprette et Ungeklimaråd for at aktivere lokale unge i klimaarbejdet i kommunen. Ungeklimarådet består af seks unge på 17-18 år, som holder møde ca. én gang om måneden. Ungeklimarådet har i løbet af 2024 arbejdet med at udvikle ideer og tiltag, som de er særligt optaget af. På Klima- og Naturudvalgets mødet den 3. december 2024 (sag nr. 44) præsenterede Ungeklimarådet deres ideer og anbefalinger inden for bil- og cykelparkering, samt reduktion af tøjforbrug. I april 2025 skal der i samråd med Ungeklimarådet laves en evaluering og vurdering af, om arbejdet med et Ungeklimaråd skal fortsætte, eller om ressourcerne til borgerinddragelse anvendes mere effektivt ved at prioritere inddragelse af andre målgrupper.

I 2024 har der været fokus på at inspirere og aktivere de lokale virksomheder til at fokusere på mere biodiverse udearealer. Som følge af indsats 19 om biodiversitet i erhvervsområderne er der opstartet et samarbejde med en lokal virksomhed, som har biodiverse udearealer, og som gerne vil være med til at inspirere andre virksomheder, borgere og boligselskaber. Boligselskaberne udgør 17 % af arealerne i Rødovre, og for at inspirere dem blev der i foråret 2024 afholdt en workshop for boligselskaberne med fokus på, hvordan der kan skabes mere plads til insekt- og dyreliv.

I 2025 vil der fortsat være fokus på inddragelse af borgere, virksomheder og boligselskaber.

Økonomifordeling

I Budget 2023 blev der afsat midler til implementering af indsats 4-10, 12, 15, 17, 19-20, 39-41, 47 og 50 i Klimahandlingsplanen frem mod 2030. Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 30. januar 2024 (sag nr. 9) taget fordelingen af midlerne til efterretning. I løbet af 2024 er der sket en omfordeling mellem indsatserne for at skabe mest mulig fremdrift. Teknisk Forvaltning foreslår, at midlerne for 2025 fordeles som vist i bilag 1. Afvigelser fra den foreslåede plan kan forekomme, så længe det kan holdes inden for den afsatte ramme.

Midler til styrkelse af klimaindsatsen 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. november 2024 (sag nr. 174) at prioritere en styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan. Til dette formål blev der afsat 1,5 mio. kr. i 2025, mens der fra 2026 og frem er afsat 1,05 mio. kr. årligt. Den øgede finansiering er baseret på indtægter fra kommunens elladestandere og skal understøtte yderligere tiltag, der kan bidrage til at reducere CO₂-udledningen samt styrke biodiversiteten i kommunen. Klima- og Naturudvalget vil den 4. februar 2025 drøfte de konkrete forslag til udmøntning af indtægterne fra elladestanderne. En endelig politisk vedtagelse om udmøntningen forventes at finde sted i april 2025.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Klimahandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

I Budget 2025 er der afsat 2,9 mio. kr. til implementering af indsatser i Klimahandlingsplanen, der delvist er finansieret af energieffektiviseringer genereret gennem energipuljen. Af bilag 1 fremgår den forventede fordeling af budgettet i 2025, dog kan afvigelser forekomme, så længe de holdes inden for den afsatte ramme.

I 2025 er der afsat yderligere 1,5 mio. kr. til styrkelse af indsatserne i kommunens klimahandlingsplan og biodiversitetsplan, som finansieres gennem indtægter fra elladestanderne.

Tidsplan

Indsatserne gennemføres i overensstemmelse med tidsplanerne i Klimahandlingsplanen, dog med de ændringer, som er nævnt i bilag 1.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2025 er der afsat et rådighedsbeløb på 13,3 mio. kr. til etablering af et særligt dagtilbud efter § 83 på Ruskær 35. Der ansøges om en anlægsbevilling, samt at projekt og tidsplan godkendes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at der gives en anlægsbevilling på 13,3 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2025 til etablering af et § 83 (særligt tilbud) samt
2. at projekt og tidsplan godkendes.

Beslutning fra Børne- og Skoleudvalget, 14. januar 2025, pkt. 2:

Anbefales.

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet i Rødovre Kommune har siden 2015 oplevet en stigning i antallet af børn visiteret til et særligt dagtilbud efter § 83 i barnets lov (tidligere servicelovens § 32). Børn visiteret til denne type dagtilbud har behov for et specialpædagogisk og tværfagligt tilbud med høj bemanding og særlige krav til de fysiske rammer både inden- og udendørs. I dag køber kommunen pladserne i andre kommuner. Rødovre Kommune har de seneste år i tiltagende grad haft vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med pladser til særligt dagtilbud, og visiterede børn venter i op til et år på en plads. I december 2023 havde 21 børn plads i et særligt dagtilbud i anden kommune.

Da muligheden for at tilkøbe pladser i andre kommuner mindskes og udviklingen i antallet af børn med særlige behov ikke aftager, er der nu et stort behov for at etablere et eget § 83 (særligt dagtilbud) i Rødovre Kommune.

Bygningen på Ruskær 35, Kærhuset (tidligere Hendriksholm Skoles SFO), er udpeget til at blive transformeret til et særligt dagtilbud. Tilbuddet skal kunne rumme ca. 20 børn i alderen primært 3-6 år, fordelt på 4 børnegrupper. Derudover skal der være plads til ca. 15 ansatte. Institutionen skal ombygges og renoveres, så den lever op til de krav, der er til et særligt dagtilbud. Det betyder, at der skal ske flere ændringer i den nuværende bygning. Bl.a. skal følgende enten etableres, ændres eller tilpasses:

Personalefaciliter: garderober, toilet/bad, kontor, mødelokale, personalerum og tekøkken.

Børnefaciliteter: garderober, grupperum, toiletter, puslefaciliteter, motorikrum, sanserum, fællesrum og lille anretterkøkken evt. pædagogisk køkken.

Øvrige rum/behov: indgang/vindfang, teknikrum, vaskerum, rengøringsrum samt forskellige typer af depotrum.

Ligeledes skal udearealerne opdateres og ændres, så de understøtter børnenes behov. De eksisterende udearealer er nedslidte og har været anlagt til SFO-brug, hvorfor der er brug for at tilpasse dem til de nye brugere. Følgende skal blandt andet ændres og tilpasses:

• Nyt og højere hegn
• Beplantning
• Fjernelse af boldbane og redskaber, der ikke opfylder behov
• Opsætning af legeredskaber tilpasset målgruppen
• Skabe mindre rum/afskærmning af områder
• Regulering af terræn og undersøgelse af jordforholdene, herunder sandsynligvis udskiftning af jord.

Der vil blive foretaget jordprøveanalyser, når sagen er blevet behandlet politisk. Dette betyder, at der p.t. er en usikkerhed omkring udskiftning af jord og udgiften til dette. Eventuelle udgifter hertil vil blive håndteret af risikopuljen.

Udearealerne kan eventuelt etableres over flere etaper/år, såfremt at anlægsbevillingen ikke rækker til en komplet renovering og opdatering af udearealerne. Forvaltningen vil orientere Børne- og Skoleudvalget, hvis dette bliver aktuelt. Der skal dertil findes en løsning på parkeringsbehov ved spidsbelastning.

Projektet udføres i et tæt samarbejde mellem Teknisk Forvaltning og Børne- og Kulturforvaltningen.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler.

Økonomiske konsekvenser

Der er i investeringsoversigten i budget 2025 afsat 13,3 mio. kr. til etablering af et særligt dagtilbud efter § 83.

Forventet afledt drift pr. år for bygning 500.000 kr. (herunder varme, vand, el, forsikring, vagt, rengøring og vedligehold).

Forventet afledt drift pr. år for udearealer: 70.000 kr.

Der er som udgangspunkt ikke afsat ekstra midler til drift af et §83-tilbud i Rødovre. Indtil videre har dagtilbudsrammen kunne dække merudgifterne til børn i §83-tilbud i andre kommuner. Forvaltningen har dog de seneste 3-4 år oplevet en fordobling i antallet af børn med behov for en plads på et §83-tilbud, hvorfor dagtilbudsrammen ikke kan forventes at kunne rumme behovet de kommende år. Forvaltningen vil i forlængelse heraf indarbejde forslag til driftsudvidelser til §83 tilbud i budget 2026.

Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.

Tidsplan

Projektet forventes klar til ibrugtagning foråret 2026.

Indflytningstidspunkt afhænger bl.a. af hvornår private udviklere (AG gruppen) er færdige med de larmende arbejder (pæleramning) i området, da der bygges almene boliger i supplement til de private boliger, der p.t. er under opførelse, tæt placeret på Ruskær 35.

Forvaltningen er i tæt dialog med AG gruppen om tidsplanen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skoleområdet er revideret med afsæt i de gældende politiske beslutninger, herunder med baggrund i ændringer i Lov om Folkeskolen samt relevante bekendtgørelser. Den reviderede styrelsesvedtægt har været til udtalelse hos skolebestyrelserne i perioden 22. oktober – 25. november 2024 og fremlægges hermed.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at den reviderede styrelsesvedtægt for skoleområdet godkendes.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Børne- og Kulturforvaltningen har ved henstilling fra Børne- og Skoleudvalget i forbindelse med den seneste politiske behandling af styrelsesvedtægten for skoleområdet arbejdet med selve opsætningen af styrelsesvedtægten med øje for at skabe et mere overskueligt og brugervenligt opslagsværk. Det har medført, at vedtægten nu har tre kapitler i stedet for fire, og ti bilag i stedet for tre. Derudover er der rykket rundt på udvalgte afsnit, enkelte overskrifter er justeret en smule, få sætninger er rettet til rent sprogligt og forældede betegnelser er konsekvensrettet.

Endvidere er styrelsesvedtægt samt dertilhørende bilag opdateret ud fra de seneste års ændringer i Folkeskoleloven, relevante bekendtgørelser samt politiske beslutninger i Kommunalbestyrelsen og i Børne- og Skoleudvalget. Endelig er det i styrelsesvedtægtens § 21 tilføjet, at krav om høring i skolebestyrelserne ikke gælder for rent administrative konsekvensrettelser/ændringer i forbindelse med nye eller ændrede regler, lovgivning mv.

Børne- og Kulturforvaltningen har sendt styrelsesvedtægten til udtalelse hos skolebestyrelserne jf. Børne- og Skoleudvalgets møde i oktober sag nr. 59 (bilag 1). Børne- og Skoleudvalget tilkendegav til dette møde, at de ønsker en løbende drøftelse af dele af vedtægtens indhold forud for næste revision. Det drejer sig eksempelvis om de tværgående indsatsområder, fælles mål, samordnet indskoling samt visitationsudvalg- og procedurer. Forvaltningen har desuden modtaget enkelte skriftlige input til vedtægten fra kommunalbestyrelsesmedlemmer med forslag til tilføjelser og præciseringer.

Efter høring

Børne- og Kulturforvaltningen har modtaget svar fra syv af de ni skolebestyrelser og kan konstatere, at skolebestyrelserne har brugt tid og energi på at udarbejde grundige udtalelser. Skolebestyrelsernes udtalelser er vedlagt som bilag. Forvaltningen har gennemgået udtalelserne, som har givet anledning til en række yderligere justeringer i styrelsesvedtægten. Det drejer sig blandt andet om opdatering af forskellige termer, fx er beslutningsprotokol erstattet af referat og elevforsamling erstattet af fælles elevråd. Derudover er enkelte afsnit blevet præciseret, og det er tilføjet, at skolebestyrelserne orienteres om alle ændringer i styrelsesvedtægten – også ændringer der ikke kræver høring.

Styrelsesvedtægten er blandt andet formuleret på baggrund af tidligere vedtagne politiske beslutninger samt lovgivning på området. Enkelte af skolebestyrelsernes ændringsforslag vedrører områder, hvor netop politiske beslutninger eller lovgivning danner baggrund for de konkrete formuleringer i styrelsesvedtægten. Eksempelvis er det vedtaget i Folkeskoleloven, at skolernes sommerferier begynder den sidste lørdag i juni (jf. §14a stk. 2), og at skolebestyrelsen mindst en gang årligt indkalder forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed (jf. §44 stk. 13), hvorfor disse passager ikke kan ændres.

Det fremgår af flere af skolebestyrelsernes udtalelser, at processen omkring høring af budgetforslag er stram. Børne- og Kulturforvaltningen kvitterer for tilkendegivelserne og vil tilstræbe at videreformidle relevante datoer i god tid, så bestyrelserne har bedre forudsætninger for at imødekomme den korte svarfrist, som skyldes, at Rødovre Kommune er afhængig af tal fra centralt hold.

Flere af skolebestyrelsernes udtalelser fremhæver ønske om nytænkning af de politiske målsætninger for skoleområdet, hvilket også gjorde sig gældende i forbindelse med seneste revidering af vedtægten i 2022. Derudover kommenterer skolebestyrelserne på principper for ’samordnet indskoling’, som forekommer begrænsende for den enkelte skoles muligheder for at prioritere og iværksætte lokale tiltag, samt svær at efterleve indenfor skolernes økonomiske rammer. Børne- og Kulturforvaltningen medtager disse bemærkninger i det videre arbejde på skoleområdet, og i særdeleshed i forbindelse med det pågående arbejde med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse – som blev vedtaget ultimo 2024 og uddybes i bekendtgørelser i foråret 2025.

Forslag til ændringer i styrelsesvedtægten for skoleområdet i Rødovre Kommune efter høring fremgår af bilag 2. En samlet oversigt over skolebestyrelsernes udtalelser til styrelsesvedtægten fremgår af bilag 3.

Børne- og Kulturforvaltningen har også involveret Skole-MED og skoleledergruppen i arbejdet med vedtægten, og der er opbakning til yderligere en granskning af vedtægtens form og indhold med henblik på at tilvejebringe en anvendelig og slankere version på sigt. En sådan granskning er tæt knyttet til realiseringen af folkeskolens kvalitetsprogram, som er i gang på tværs af det samlede skoleområde.

I forlængelse heraf forslog Børne- og Skoleudvalget ved udvalgsmødet i oktober, at eventuelle politiske beslutninger i relation til vedtægten drøftes i udvalget inden den sendes i høring næste gang i efteråret 2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den nye styrelsesvedtægt for skoleområdet i Rødovre Kommune træder i kraft den 1. februar 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Den Kommunale Tandpleje har i 2024-2025 samlet modtaget et tilskud på 1.541.260 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til kapacitetsudvidelse af Tandplejen. Midlerne skal nu udmøntes.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at der i budget 2025 indarbejdes en tillægsbevilling på netto 0 kr. til Børne- og Skoleudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på 1.541.260 kr. til Tandplejen.

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tandplejen har modtaget et tilskud på 1,5 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til udvidelse af kapaciteten i den kommunale Børne- og Ungdomstandpleje. Det oprindelige ansøgte beløb var 2,5 mio. kr., og kommunen har derfor selv tilført 1 mio. kr. i budget 2025 for at finansiere den resterende del af projektet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Den godkendte anvendelse af midlerne har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

En andel af tilskuddet på 0,5 mio. kr. er afholdt i slutningen af 2024, hvilket håndteres ved regnskabsforklaring i Regnskab 2024.

Bevillingen vedrører hovedfunktion 04.62 Sundhedsudgifter m.v.

Tidsplan

• Tilskuddet kan anvendes til kommunale anlægsudgifter, herunder indkøb af relevant udstyr og/eller etablering af lokaler, der er påkrævet i forbindelse med udvidelsen af den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
• Tilskuddet udbetales i bagudrettede rater i takt med anvendelsen af tilskuddet.
• Ved projektets afslutning fremsendes et regnskab, der er direkte sammenligneligt med budgettet, til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regnskabet skal indsendes senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger udkast til beredskabsplan for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol til godkendelse. Sagen behandles samtidig i Beskæftigelsesudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.

Sagen var på dagsorden på henholdsvis Social- og Sundhedsudvalgets møde (sag nr. 84) og Beskæftigelsesudvalgets møde den 3. december 2024 (sag nr. 53 ), hvor den blev udsat.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at beredskabsplan for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol godkendes.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. januar 2025, pkt. 4:

Anbefales.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 14. januar 2025, pkt. 4:

Anbefales.

Sagsfremstilling

I henhold til Barnets Lov § 15 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Formålet med beredskabsplanen er at sikre, at der på tværs af forvaltninger er en systematisk og effektiv sagsgang til håndtering af bekymring samt adgang til konkret viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Beredskabsplanen henvender sig til medarbejdere i Rødovre Kommune, som i deres arbejde støder på sager, hvor der er bekymring for æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol.

Organisering

Chef for Social-, Familie og Borgerservice er ansvarlig for beredskabsplanen, mens teamleder i Børne- og Familieafdelingen er ansvarlig for at koordinere indsatsen.

Der udpeges ressourcepersoner fra beskæftigelses- og integrationsområdet samt børne- og familieområdet til et tværfagligt team. Teamet har ansvaret for at sikre samarbejdet mellem relevante parter i Rødovre Kommune og politiet. Ressourcepersonerne uddannes i Patriark, der er et risikovurderingsværktøj til brug for vurdering af risikoen for fremtidig vold i forbindelse med sager om æresrelaterede konflikter.

Det tværfaglige team nedsættes pr. 1. januar 2025 og mødes fast hver tredje måned.

Lov- og plangrundlag

Barnets Lov § 15 stk. 3

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Netværket nedsættes pr. 1. januar.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

BDO har på vegne af ejer af ejendommen Slotsherrensvej 400, Escot Fast Ejendom A/S, anmodet kommunen om en hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld som følge af ny lokalplan.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at der gives afslag på anmodningen fra ejer af ejendommen Slotsherrensvej 400 om hel eller delvis fritagelse for grundskyld

med den begrundelse, at de ændrede anvendelsesmuligheder forøger ejendommens værdi væsentligt, og lokalplanen er udarbejdet med

hensyn til at give mulighed for ejers planer.

Sagsfremstilling

BDO v/ Manager, Tax Legal, Anne Katrine Lindholt har, som repræsentant for ejer af ejendommen Slotsherrensvej 400, anmodet om hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld.

Beskrivelse af ejendommen og den nye vurdering

Der er tale om en erhvervsejendom, som ejes af Escot Fast Ejendom A/S. Ifølge BDO står ejendommen på nuværende tidspunkt uberørt i forhold til overtagelsen i 2008.

Ejendommen er købt i 2008 med henblik på at bygge et BOXIT depotlager. På ejendommen står en ældre erhvervsejendom, som skal nedrives. BDO giver udtryk for at en hel eller delvis fritagelse vil medvirke til at holde omkostningerne nede i forhandlings-, nedrivnings- samt byggefasen. Projektet er ikke gået i gang endnu, men der er forhåbning om start ultimo 2024/primo 2025 og forventes færdigt i 2027.

I 2017 besluttede Rødovre Kommune at etablere et letbanestop tæt ved ejendommen, og der blev vedtaget ny lokalplan (132 18-12-2018), som ændrer anvendelsesmulighederne for området. Den nye lokalplan skal danne rammen for stationsplads til letbanen, boliger samt erhverv. De udvidede anvendelsesmuligheder forøger værdien af området væsentligt og er bygget op omkring Slotsherrensvej 400.

Med den nye vurdering pr. 1. oktober 2019 steg grundværdien fra 9,7 mio. kr. til 31,3 mio. kr. Den totale beskatning er steget med 532.000 kr. med virkning fra 2021. Man anmoder om fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Der har tidligere været fremlagt sager, hvor der har været indstillet fritagelse, fx omkring grundejere i Islevdalkvarteret i decembermøderækken. Her har bevæggrunden været at der er truffet beslutninger som har haft påvirkning for eksisterende grundejere. I denne sag har grundejer erhvervet en grund og været vidende om udviklingen og kommunen har været i dialog med grundejer undervejs. Teknisk Forvaltning oplyser i forhold til ønsket om fritagelse, at der er udarbejdet en lokalplan som muliggør at bebygge ejendommen med et depotlager, som ejer har ønsket. Det har været kommunens ønske, at lokalplanen udover forplads til letbanen muliggør etablering af boliger samt erhverv. Escot har deltaget i planlægningen og der etableres både boliger og erhverv. Forplads til letbanen har været en afgørende faktor i den nye lokalplan, og Escot har været vidende om dens placering på ejendommen.

Lov- og plangrundlag

I tidligere gældende lov om kommunal ejednomsskat § 8A nu videreført i ejendomsskattelovens § 10 kan Kommunalbestyrelsen meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskyld, hvis grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af ændret lokalplan. Det er en betingelse at ejendommen ikke udnyttes i videre omfang end det var tilladt før ny lokalplan.

Ejendomsskattelovens § 8A trådte i kraft 01-01-2018, og den er nu erstattet af ejendomsskattelovens §10 som trådte i kraft i 2023. Anmodningen refererer til ejendomsskattelovens § 8A, da lokalplan er vedtaget i 2018.

Økonomiske konsekvenser

En fritagelse udover 20 pct. vil i 2023-tal indebære en mindreindtægt for kommunen på 0,4 mio. kr. pr. år. Kommunen har ikke adgang til data fra 2024 og frem, da staten opkræver skatten på ejendomme. Derfor kan den økonomiske konsekvens af en evt. fritagelse ikke umiddelbart opgøres.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Staben for Økonomi og Personale har ansøgt om og fået bevilget 2,9 mio. kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende pulje til nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

1. at modtagelse af puljemidlerne godkendes samt
2. at der i 2025 gives en udgiftsneutral tillægsbevilling svarende til en udgift på 1,5 mio. kr. og en tilhærende indtægt på 1,5 mio. kr. til Økonomiudvalget.

Sagsfremstilling

Den 9. oktober 2024 fik Rødovre Kommune tildelt 2.881.841 kr. i puljemidler til nedbringelse af sygefravær på offentlige arbejdspladser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Puljen har til formål at nedbringe sygefraværet på offentlige arbejdsområder med et højt sygefravær eller hvor arbejdsopgaverne gør, at arbejdsmiljøet er særligt belastet. Puljen skal således understøtte et målrettet og systematisk arbejde med nedbringelse af højt sygefravær.

Projektet skal gennemføres inden for perioden den 1. november 2024 til og med den 31. oktober 2026 og projekter, der får tilsagn fra puljen skal have en varighed på mindst 1,5 år og højest 2 år regnet fra projektperiodens start den 1. november 2024.

Det valgte forvaltningsområde er Børne- og Kulturforvaltningen med fokus på Daginstitutioner & Skoleområdet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1184 om administration af tilskud fra puljer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af 26. september 2024.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 2.881.841 kr. og tilhørende indtægt vedrører funktion 6.45.

Tilskuddet vil blive udbetalt bagudrettet på baggrund af regnskaber, der skal sendes årligt til styrelsen.

Delregnskabet/delregnskaberne skal være ledelsespåtegnet. Det endelige regnskab skal være revisionspåtegnet og omfatte det samlede tilskud for hele projektperioden.

Udgiften på 1,4 mio. kr. og tilsvarende indtægt i 2026 indarbejdes i budgetproces 2026.

Tidsplan

Tilskuddet kan bevilges i perioden den 1. november 2024 til den 31. oktober 2026.

Det revisionspåtegnede regnskab for det samlede tilskud for hele projektperioden skal indsendes senest 31. januar 2027 sammen med en slutrapport tre måneder efter projektperiodens afslutning.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Denne sag beskriver de generelle principper for kommunernes låntagning, og den praksis som følges i Rødovre Kommune. I forlængelse heraf beskrives en række overvejelser omkring låntagning. Sagen fremlægges forud for den årlige sag om den konkrete lånoptagelse i februarmøderækken næste måned.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Generelle principper for kommunernes låntagning og praksis i Rødovre Kommune

Kommunerne har meget begrænset låneadgang. Låneadgang kan ske på to måder, nemlig på områder med ”automatisk låneadgang” eller efter konkret ansøgning. Det uddybes nedenfor. Samtidigt beskrives praksis i Rødovre Kommune.

Områder med automatisk låneadgang

Den automatiske låneadgang findes hovedsageligt på det skattefinansierede område for energibesparende foranstaltninger og energirenovering og på det brugerfinansierede område for forsyningsområdet (fx fjernvarme) samt udgifter (ekskl. grundkapitalen) ved opførelsen eller erhvervelsen af kommunale almene ældreboliger.

Det grundlæggende princip er at kommunerne bortset fra den begrænsede låneadgang selv skal kunne finansiere sine udgifter på det skattefinansierede område gennem indtægtskilder som skat, tilskud og udligning. Udgifterne på forsyningsområdet skal hvile i sig selv og finansieres via taksterne, og de almene ældreboliger skal i hovedtræk finansieres via huslejen (fraset servicearealer).

For forsyningsområdet gælder, at lånemuligheden bliver mindre, hvis der er overskud på forsyningsområdets driftsudgifter.

Den automatiske låneadgang indarbejder administrationen altid i det årlige budgetforslag, så det er muligt politisk at tage stilling til den.

Lånedispensation efter ansøgning

I de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL aftales traditionelt lånepuljer, hvor kommunerne kan søge om konkret lånedispensation for det følgende år på det skattefinansierede område. Den konkrete udmøntning varierer mellem årene, men der vil typisk være både en generel pulje (uden binding til bestemte anlægsinvesteringer) og specifikke puljer (fx det specialiserede socialområde).

Rødovre Kommune har tradition for at søge lånedispensation hvor det er muligt, for at sikre at Kommunalbestyrelsen får størst muligt adgang til at kunne til- eller fravælge lånefinansiering. Ansøgning sker hvert år i forbindelse med budgetprocessen, og evt. lånedispensationsmulighed fremlægges politisk, når ministeriet har svaret på ansøgningen, almindeligvis omkring 1. september.

I Budgetaftalerne 2024 og 2025 er det aftalt at der skal tages stilling til denne ekstra lånemulighed ifht. livkviditeten, når der fremlægges sager om lånoptagelse primo året. Låneadgangen indarbejdes i budgettet med budgetaftalen.

Generelle overvejelser omkring låntagning

Der er argumenter både for og imod lånoptagelse.

Kommunernes begrænsede låneadgang er med til at sikre en hensigtsmæssig økonomisk styring og sammenhæng mellem udgifter og finansieringsmuligheder.

Lånoptag indebærer typisk en betalingsforpligtelse i mange år fremadrettet, og den begrænsede låneadgang i kommunerne er med til at sikre fremtidige Kommunalbestyrelser mod at få begrænset deres økonomiske handlemulighed på grund af tidligere Kommunalbestyrelsers lånoptag.

Lån skal tilbagebetales via afdrag, og hertil kommer en renteudgift. Til illustration kan nævnes, at der i de årlige politiske aftaler i en årrække har været lagt til grund, at et lånoptag på 10 mio. kr. koster ca. 500 t.kr. årligt i renter og afdrag.

Det kan være hensigtsmæssigt at lånefinansiere anlæg, som har en lang levetid, og som ikke blot nuværende, men også kommende borgere får glæde af. Dette kan særligt være relevant i et vækstscenarie, som det Rødovre Kommune er i, da investeringer i fx nye daginstitutionsgrupper, klasselokaler og idrætsfaciliteter bør ske inden befolkningsvæksten indtræffer.

Lånoptag kan ligeledes være hensigtsmæssigt, når det giver mulighed for en investering, som der er behov for nu, men som det ville tage tid at spare op til på forhånd.

Men omvendt indebærer de højere renter, at det ikke er hensigtsmæssigt at lånefinansiere mindre beløb, som kan finansieres via kassebeholdningen. Rødovre Kommune har ikke en politisk fastsat minimumsgrænse for hvor stor en udgift skal være for at den kan lånefinansieres, men administrationen rådgiver ud fra en konkret vurdering.

Rødovre Kommunes økonomiske politik fastlægger at: "Størrelsen af den langfristede gæld (ex. ældreboliger og forsyningsområdet) i Rødovre Kommune må ikke begrænse kommunens handlefrihed i fremtiden. Graden af målopfyldelse kan ske under hensyntagen til investeringsbehov, som er afledt af befolkningsvækst". Administrationen vil i lighed med tidligere budgetprocesser belyse låntagning og afdrag mv. i forbindelse med budgetprocessen for 2026.

Rødovre Kommune er vækstkommune

Som nævnt er Rødovre Kommune i disse år en vækstkommune, med betydelige udgifter til investeringer i udvidelser af kommunens tilbud, samtidigt med at indtægterne fra de nye borgere ofte først kommer på et tidspunkt, hvor tilbuddene skal stå klar. Det gør lånemuligheder attraktive, under hensyn til udviklingen i gæld og renter og afdrag.

I forhold til det skattefinansierede område har Rødovre Kommune tradition for at låne til energiinvesteringer (i 2023 21,8 mio. kr.) samt at gøre helt eller delvis brug af tildelte lånedispensationer på anlægsområdet i øvrigt (i 2023 5 mio. kr. ud af tildelt lånedispensation på 11 mio. kr.).

I overvejelserne om låntagning er det særligt relevant at pege på, at befolkningsvæksten, som fra 1. januar 2022 til 1. januar 2024 var landets 4. højeste, og den afledte meget omfattende udbygning på mange samtidige fronter, gør at der i højere grad end sædvanligt kan opstå uforudsete udgifter. Sammen med almindeligt forekommende uforudsete udgifter, kan det sætte likviditeten under et pres, som gør at det er hensigtsmæssigt at udnytte de lånemuligheder der er for at sikre maksimalt lokalpolitisk handlerum.

Opbremsningen i 2023, vedtagelsen af Budget 2024, og som konsekvens af kommunens øgede fokus på korrekt periodisering af anlægsprojekter er kommunens likviditet forbedret markant det seneste år, men ved udgangen af 3. kvartal 2024 var kommunens likviditet 5.171 kr. pr. indbygger, hvilket alene er den 71. højeste i landet. Middelværdien for kommunerne var 7.835 kr. pr. indbygger, og dermed er der behov for ekstra likviditet, for at bringe kommunen på niveau med landsgennemsnittet.

Rødovre Kommune havde ved udgangen af 2023 en langfristet gæld pr. indbygger på det skattefinansierede område på 22.259 kr., hvilket er den 21. højeste gæld blandt kommunerne. Renteniveauet er steget i de senere år. Eksempelvis er Rødovre Kommunes lånerente steget fra godt 0 pct. i 2021 til ca. 3 pct. i 2024.

Der kan aktuelt peges på en række usikkerhedsforhold. Det handler om tilbagekøb af vejbelysning (sag forventes i januarmøderækken, udgift ca. 17 mio. kr.), Gartnerbyen og Borgerhuset, samt pavillioner ved Nyager Skole (sag forventes fremlagt i 2025, udgift aktuelt vurderet til i størrelsesordenen 18 mio. kr.).

Ifølge den økonomiske politik har Rødovre Kommune i dag en målsætning om at den gennemsnitlige likviditet skal udgøre mindst 150 mio. kr. Ved udgangen af 3. kvartal 2024 var Rødovre Kommunes gennemsnitlige likviditet 230 mio. kr., mens seneste Økonomisk Oversigt viser en forventet likviditet på ca. 300 mio. kr. i 2025.
En landsgennemsnitlig likviditet vil for Rødovre Kommune svare til ca. 350 mio. kr. Som følge af de ovenforstående forhold, herunder behovet for ekstra likviditet i den nuværende vækstsituation, vil det være forvaltningens anbefaling, at likviditeten gerne skal være på et noget højere niveau end minimumsmålsætningen, så uforudsete udsving i indtægter og udgifter bedre kan håndteres.

Lov- og plangrundlag

Regelsættet for kommunerns låntagning findes i Styrelsesloven og i Lånebekendtgørelsen.

Beslutningen om optagelse af lån – herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Kommunalbestyrelsen jævnfør Styrelsesloven § 41.

Udgangspunktet for lånebekendtgørelsen er, at kommunerne kun kan låne til anlægsprojekter og at kommunerne for det skattefinansierede område selv skal finansiere deres løbende anlægsinvesteringer. Dette udgangspunkt afspejler sig i § 1 i lånebekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at kommunerne kun kan låne på områder med automatisk låneadgang (primært forsyningsområdet) eller hvor kommunen er meddelt lånedispensation (efter ansøgning).

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Kommunalbestyrelsen forelægges i februar forslag om den konkrete låneoptagelse ud fra regnskab 2024.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomiudvalget fastlægger hvert år de generelle retningslinjer og tidsplanen for udarbejdelsen af det kommende budget. Med sagen igangsættes derfor processen for budget 2026 (2027-2029), herunder retningslinjerne for, hvordan administrationen håndterer budgetlægningen frem mod fremlæggelsen af budgetforslaget i august måned.

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at de generelle retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2026 og budgetoverslagsår 2027-2029 godkendes.

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler principperne for processen for budgetlægningen 2026 (2027-2029). I en efterfølgende sag i februarmøderækken redegøres nærmere for det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen.

Det skal dog allerede nu fremhæves, at budgetprocessen 2026 kan blive præget af en sen vished om indtægtssiden. Regeringen og KL har den 18. november 2024 indgået en aftale om kommunernes selvbudgettering. Aftalen indebærer, at der i god tid frem mod Økonomiaftalen for 2026 skal opnås enighed mellem regeringen og KL om holdbare ændringer af selvbudgetteringsordningen, der understøtter, at ordningen primært skal være relevant for en mindre gruppe af vækstkommuner, og som samtidig sikrer større stabilitet for kommuner, der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det er en del af aftalen, at såfremt der ikke opnås enighed primo 2025, udskydes økonomiforhandlingerne til august 2025 med henblik på at lade august-skønnet for bl.a. det kommunale udskrivningsgrundlag udgøre grundlaget for Økonomiaftalen 2026, herunder fastsættelse af statsgarantien. I nærværende sag er udgangspunktet at processen kan afvikles som sædvanligt, men det kan ikke udelukkes, at der på et senere tidspunkt i processen kan blive behov for justeringer i tidsplan eller proces.

Med det vedtagne Budget 2024 har Kommunalbestyrelsen planlagt en forbedring af kommunens likviditet, som også afspejler sig i den løbende budgetopfølgning i Økonomisk Oversigt. Der vil fortsat være fokus på likviditetsudviklingen med henblik på at konsolidere kommunens likviditet også i budgetprocessen for 2026. Staben for Økonomi og Personale vil i februarmøderækken fremlægge sag, hvor der blandt andet tages stilling til behovet for forslag til udgiftsreduktioner, når det endelige regnskabsresultat for 2024 er kendt.

Sager om økonomi frem mod sommerferien

Økonomiudvalget vil løbende igennem foråret blive forelagt sager om de økonomiske forudsætninger i forbindelse med budgetudarbejdelsen.

• Til februarmøderækken forelægges Økonomiudvalget en sag om det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen i 2026 (2027-2029), og om processen med at finde forslag til målrettede udgiftsreduktioner, herunder en vurdering af behovet for måltal for udgiftsreduktioner.

• Til marts vil Økonomisk Oversigt fokusere på regnskabsresultatet for 2024 i forhold til vedtaget budget 2025 samt forventningerne til budget 2026.

• Til maj forelægges Økonomiudvalget en sag om de økonomiske rammebetingelser for budgettet forud for økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

• Til juni gives Økonomiudvalget en status på de aktuelle overvejelser om budgetforslaget.

• I marts, juni og november fremlægges sager om reperiodisering af anlægsprojekter, hvor der vurderes behov for flytning af bevillinger.
• Derudover kan der blive fremlagt yderligere sager ad hoc, hvis der bliver behov herfor. Det gælder fx forudsætningerne og forventningerne til budgetlægningen af kommunens indtægtsside.

Principperne for budgetlægningen på driftssiden, anlægssiden og finansieringssiden gennemgås nedenfor.

1. Driftssiden af budgetlægningen

Budgetlægningen af driftsudgifter og -indtægter tager udgangspunkt i det politisk vedtagne Budget 2025 (2026-2028), som Kommunalbestyrelsen godkendte den 1. oktober 2024.

Budgetforslaget udarbejdes efter nedenstående principper, som tilstræber et uændret serviceniveau. Principperne er nærmere uddybet i Bilag 1. Der vil altid være behov for en konkret vurdering og politisk stillingtagen til den overordnede prioritering.

Pris- og lønfremskrivning

Som udgangspunkt fremskrives med KLs seneste skøn for pris- og lønudviklingen.

Demografiregulering

Budgettet korrigeres for den forventede udvikling i befolkningen, på de relevante serviceområder, der er defineret som demografistyrede serviceområder. Rødovre Kommunes egen befolkningsprognose anvendes til justeringerne i budgetterne. Befolkningsprognosen fremlægges politisk så snart prognosen foreligger.

Der er i lighed med tidligere opmærksomhed på udviklingen i befolkningen gennem hele budgetprocessen, og herunder også fokus på budgetsikkerhed i forhold til skoleårets planlægning. Den endelige demografiregulering efterses, når der ved sommeren er overblik over befolkningsudvilklingen og de kommende elevtal.

Overførsler

Budgettet på de forskellige ydelser/overførselsindkomster til personer tilrettes ift. det seneste skøn for udviklingen i konjunkturerne på landsplan. Grundlaget er tal for det forventede antal personer på de forskellige overførselsydelser i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, tilpasset befolkningsudviklingen m.v. Overførselsområdet revurderes løbende i budgetprocessen.

Lov- og regelbundne ændringer

Budgettet korrigeres for kendte ændringer som følge af ny lovgivning m.v., som ikke allerede er indarbejdet i budgettet.

Konsekvenser af beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af Budget 2025

Budgettet korrigeres for Kommunalbestyrelsens beslutninger, som har konsekvens for kommende budgetår, og som træffes i Kommunalbestyrelsen efter vedtagelsen af budget 2025 (dvs. tillægsbevillinger til budget 2025, der har varig effekt).

Effektiviseringer og servicereduktioner

Administrationen vil, i lighed med tidligere år fremlægge forslag til udgiftsreduktioner, som en del af materialet i budgetprocessen. I februarmøderækken vil der blive redegjort nærmere herfor, jf. ovenfor.

2. Anlægssiden af budgetlægningen

Den langsigtede investeringsplan udarbejdes på grundlag af investeringsoversigten i Budget 2025.

I forlængelse af Vives anbefalinger om at styrke anlægssiden med en tættere periodisering af anlæg vil administrationen vurdere, om tidshorisonten for investeringsoversigtens anlægsprojektet forsat er realistisk og afspejler de aktuelle behov. Eventuelle forslag til ændret periodisering forventes fremlagt til Kommunalbestyrelsens godkendelse i martsmøderækken og igen i junimøderækken 2025, således at periodiseringen af anlægsprojekter i budgetforslaget svarer til behovet.

3. Finansieringssiden af budgetlægningen

Budgetlægningen af finansieringen i Budget 2026 (2027-2029) baserer sig på:

• KLs skatte- og tilskudsmodel anvendes til budgetlægning af kommunens indtægtsside.

• Der forudsættes uændrede skattesatser på alle skattekilder. Udskrivningsprocenten for kirkeskat fastsættes, så kirkens mellemværende med kommunen løbende udlignes. Kirkeskatteprocenten er forudsat uændret på 0,72 pct.

• Frem mod sommeren analyseres indtægtssiden ud fra et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag, dvs. på baggrund af kommunens egen vurdering af indtægterne. Det skyldes, at kommunerne først fra medio juli får tal for statsgarantien fra staten, samt forudsætninger om indtægtssiden fra KL.

• Når statsgarantien udmeldes indarbejdes den i budgetforslaget.

• En vurdering af en eventuel gevinst ved selvbudgettering ventes indarbejdet i august/september måned.

4. Økonomisk politik

Kommunalbestyrelsen godkendte Rødovre Kommunes Økonomiske Politik den 26. april 2022. Den økonomiske politik fastsætter bl.a. krav der skal efterleves i budgetlægningen. Det omhandler tilstrækkelig finansiering, likviditetsstyring, uændrede beskatningsforhold, effektivisering, gældspleje og økonomistyringsprincipper.

Der følges op på kravene til den økonomiske politik løbende, og der foretages en vurdering af efterlevelsen i budgetforslaget og det endelige budget.

5. Bevillingsregler

Bevillingsreglerne fremgår af de Generelle Bemærkninger i Budget 2025, og indarbejdes ligeledes i Budgetforslag 2026 og i det vedtagne budget 2026.

Kommunalbestyrelsen giver ved budgetvedtagelsen hvert udvalg én eller flere nettobevillinger på driften. Det betyder, at bevillingsudgifter og -indtægter skal ses under ét.

Ved budgetvedtagelsen afsætter Kommunalbestyrelsen et nettorådighedsbeløb til de udvalg, der har anlægsbevillinger. De anlægsudgifter og -indtægter der fremgår af bevillingsoversigten i budgettet, er altså rådighedsbeløb, der skal frigives ved særskilte anlægsbevillinger i årets løb. Anvendelse af bevilgede anlægsudgifter skal overholde de forudsætninger, som fremgår af specifikationen til bevillingsoversigten, samt særlige betingelser fastsat ved meddelelse af anlægsbevillingen.

Hvis et rådighedsbeløb ønskes bevilget allerede ved budgetvedtagelsen fremgår det ved en stjerne-markering "***" i budgetforslaget i dels investeringsoversigten bagerst i budgetforslaget, dels ved en tilsvarende markering i bevillingsoversigten, på det område hvor rådighedsbeløbet indgår som en del af summen. For disse projekter gælder, at de ved budgetvedtagelsen vurderes tilstrækkelig belyst til at administrationen kan igangsætte anlægsprojektet uden yderligere politisk behandling.

Lov- og plangrundlag

Lovgrundlaget for kommunernes budgetlægning findes i Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 69 af 23/01/2024) og i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 1051 af 15/10/2019). En mere detaljeret beskrivelse af budgetlægningen i Rødovre Kommune findes i de bevillingsregler, der fremgår af budgetpublikationens generelle bemærkninger.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Forberedelse af budgettet

Økonomiudvalget fastsætter generelle retningslinjer for Budget 2026: 22. januar 2025.

Økonomiudvalget behandler sag om det økonomiske udgangspunkt for den kommunale budgetudarbejdelse, måltal for udgiftsreduktioner, og den forventede likviditetsmæssige udvikling: 12. februar 2025.

Budgetseminar for Kommunalbestyrelsen: 2. - 3. maj 2025.

Økonomiudvalget behandler sag om de økonomiske rammebetingelser for budgetlægningen: 21. maj 2025.

Økonomiudvalget forelægges status for budgetprocessen: 11. juni 2025.

Budgetforslaget lægges på nettet til Kommunalbestyrelsen, og høringsperiode om budgetforslaget starter: 18. august 2025.

Høringsperiode for budgetforslaget slutter: 28. august 2025, kl. 12.

Hovedudvalget orienteres løbende om status på budgetprocessen.

Politisk 1. behandling

Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget: 27. august 2025.

Skema til Politiske ændringsforslag udsendes til gruppeformændene: 27. august 2025.

Kommunalbestyrelsen 1. behandler budgetforslaget: 2. september 2025.

Frist for gruppeformænd til at aflevere Politiske ændringsforslag: 15. september 2025, kl. 12.

Politisk 2. behandling

Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget: 24. september 2025.

Kommunalbestyrelsen 2. behandler budgetforslaget: 30. september 2025.

Budgetpublikationen offentliggøres: 3. november 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Rødovre Boligselskab, afd. Valhøjgården v/ DAB, har ansøgt om godkendelse af projekt og huslejestigning i forbindelse med individuelle køkkenmoderniseringer.

Indstilling

Stab for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at individuelle køkkenmoderniseringer og lejeforhøjelse for afd. Valhøjgården godkendes.

Sagsfremstilling

Rødovre Boligselskab har på afdelingsmøde den 11. september 2024 besluttet at igangsætte en pulje med individuelle køkkenmoderniseringer efter reglerne i lov om almene boliger om kollektiv råderet, hvor beboerne gives mulighed for at gennemføre modernisering.

Ordningen tilbydes nuværende beboere og tilbydes tillige til nye beboere i forbindelse med indflytning.

Boligselskabets bestyrelse har den 23. oktober 2024 tiltrådt afdelingens beslutning; herunder finansieringen af de individuelle huslejestigning jf. Almenlejelovens § 10 stk. 3.

Moderniseringsarbejderne må højest udgøre 90.000 kr., og godkendelsen er til kun 15 individuelle moderniseringer.

Det samlede maksimale finansieringsbehov er på 1.392.188 kr., som kommer fra lån af afdelingens egne midler.

Modernisering indebærer et månedligt lejetillæg på 896 kr. pr måned i 10 år. Det betyder en lejestigning på 14 - 24,5 % fra en gennemsnitlig leje på 749 kr. pr. m2 pr. år til 898 kr. pr. m2 pr. år. Fordi der er tale om relativt små boliger, fylder lejestigningen forholdsmæssigt meget i forhold til nuværende (lave) husleje. Dog er der 2 boligtyper; små rækkehuse, hvor lejestiningen vil stige fra 1.147 til 1.319 kr. pr. m2 pr. år. Her fylder lejestigningen procentmæssigt mindre end ved de lidt større boliger.

Forvaltningen har påset, at de beboerdemokratiske beslutningsprocedurer efter lov om almene boliger er overholdt, samt at finansieringen sker indefor rammerne af bekendtgørelse af drift om almene boliger og har i øvrigt ingen bemærkninger til projektet med de deraf følgende lejestigninger.

Lov- og plangrundlag

Efter lov om almene boliger § 37b om kollektiv råderet kan afdelingsmødet med boligforeningens efterfølgende godkendelse beslutte, at beboerne skal have mulighed for at gennemføre bestemte forbedringer i deres lejlighed. Finansieringen af arbejderne kan ske gennem udlån af afdelingens egne midler og skal afdrages over højst 30 år jf. bekendtgørelse om drift af almene boliger § 51 stk 7 - 9.

Betyder forbedringsarbejderne huslejestigning på over 5% skal det godkendes af kommunen jf. almenlejelovens § 10 stk.3. Stigninger over 15% skal godkendes af Økonomiudvalget

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ordningen er beløbsmæssigt og ikke tidsmæssigt begrænset og løber således, indtil puljen er brugt op.

Beslutningskompetence: ØU

Sagens kerne

Økonomisk Oversigt til januarmøderækken præsenterer den aktuelle forventning til regnskabet for 2024 på baggrund af opdaterede forudsætninger

Indstilling

Staben for Økonomi og Personale indstiller,

at Økonomisk Oversigt tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Forventningen til forbruget i 2024 på driften er pr. november 27,0 mio. kr. højere end korrigeret budget, hvilket er et fald i forbruget på 1,7 mio. kr. i forhold til sidste Økonomisk Oversigt. Forventningerne til regnskabet for 2024 skyldes,

• at serviceudgifterne skønnes at blive 51,8 mio. kr. højere end i korrigeret budget.
• at overførselsudgifterne skønnes at blive 12,9 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
• at andre driftsudgifter skønnes at blive 11,4 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.
• at udgifter til forsyning skønnes at blive 0,5 mio. kr. lavere end i korrigeret budget.

Serviceudgifterne forventes at overskride korrigeret budget med 51,8 mio. kr., hvilket er en forbedring på 3,5 mio. kr. siden sidste økonomisk oversigt.

Der forventes merudgifter på 9,3 mio. kr. på Tilbud til ældre, hvilket er en stigning på 1,4 mio. kr. siden sidste opfølgning. Området er påvirket af flere bevægelser, som er beskrevet nærmere under Social- og Sundhedsudvalget nedenfor.

Der forventes mindreudgifter på 4,9 mio. kr. Sundhedsudgifter under Social- og Sundhedsudvalget, hvilket er en forbedring på 1,4 mio. kr. siden sidste opfølgning.

Der forventes merudgifter på 14,1 mio. kr. på Folkeskolen m.m., hvilket er en stigning på 3,6 mio. kr. siden sidste opfølgning. Det forventede merforbrug fordeler sig på folkeskoleområdets centrale og decentrale konti.

Der forventes merudgifter på 5,5 mio. kr. på Administrativ organisation, hvilket er en forværring på 0,9 mio. kr. siden sidste opfølgning. Området er påvirket af flere bevægelser, som er nærmere beskrevet under Økonomiudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 14,4 mio. kr. på lønpuljer under Økonomiudvalget, hvilket er en forbedring på 10,9 mio. kr. siden sidste opfølgning. Forbedringen skyldes at den ikke anvendte del af sanktionspuljen indmeldes som et mindreforbrug, med henblik på at den kan blive udmøntet i forbindelse med Overførselssagen i marts møderækken.

Derudover er der fortsat merforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning.

Der forventes merudgifter på 35,0 mio. kr. til Tilbud til børn og unge med særlige behov under Social- og Sundhedsudvalget.

Der forventes mindreudgifter på 6,0 mio. kr. på Dagtilbud til børn og unge. Mindreforbruget skyldes udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt personale til dagtilbud. Mindreforbruget forventes at kunne dække et merforbrug på 5,0 mio. kr. på Tilbud til børn og unge med særlige behov under Børne- og Skoleudvalget, som skyldes større efterspørgsel og dyrere tilbud.

Der forventes merudgifter på 3,5 mio. kr. på Fritidsfaciliteter. Merforbruget udgøres af udgifter til energi og ekstraordinære personaleudgifter i forbindelse med fratrædelser, samt merudgifter til indkøb af ismaskine til skøjtearenaen.

Der forventes merudgifter på 2,4 mio. kr. på Folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Området er påvirket af flere bevægelser som er nærmere beskrevet under Kultur- og Fritidsudvalget.

Overførselsudgifterne skønnes at blive 12,9 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er en forværring på 1,8 mio. kr. siden sidste økonomiske oversigt.

Der forventes merudgifter på 11,3 mio. kr. til Førtidspensioner og personlige tillæg. Merudgifterne er nedjusteret med 1,0 mio. kr. siden forrige opfølgning på grund af afgang fra tidligere ordninger.

Der forventes merudgifter på 4,8 mio. kr. på Kontante ydelser under Social- og Sundhedsudvalget, hvilket er en stigning på 2,8 mio. kr. siden sidste opfølgning. Merudgifterne skyldes opjustering af udgifter til kommunal medfinansiering af boligstøtte på 2,0 mio. kr. og merudgifter på 0,8 mio. kr. til tabt arbejdsfortjeneste og enkeltydelser.

Derudover er der fortsat mer- eller mindreforbrug på nedenstående områder, som er uændret fra sidste opfølgning.

Der forventes mindreudgifter på 29,0 mio. kr. til overførselsudgifter på Beskæftigelsesudvalget som følge af færre modtagere af indkomstoverførsler.

Andre driftsudgifter forventes at blive 11,4 mio. kr. lavere end korrigeret budget, hvilket er samme forventning som i sidste økonomiske oversigt. Det forventede mindreforbrug på 11,4 mio. kr. udgøres primært af en forventning om flere indtægter fra refusioner hos Social- og Sundhedsudvalget.

Forsyningen skønnes at blive 0,5 mio. kr. mindre end korrigeret budget, hvilket er samme forventning som i seneste økonomisk oversigt.

Likviditet

Den gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage udgjorde ultimo november 274,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 22,1
mio. kr. siden seneste opfølgning og over den politiske målsætning på 150 mio. kr.

Likviditeten forventes at udgøre 300,5 mio. kr. ultimo november 2025.

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: ØU

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller,

at Økonomiudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: ØU

Beslutningskompetence: KB

Beslutningskompetence: ØU