Social- og Sundhedsudvalget
11-02-2014
Medlemmer
Claus Gisselmann Olsen (V)
Lene Due (A)
Henrik Kalat Pedersen (O)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Sager 8 - 15
Meddelelser
Sag nr. 8
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning
Ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet
Sag nr. 9
Sagens kerne
I forbindelse med med vedtagelsen af finansloven for 2014, blev der afsat 1 milliard kr. årligt til en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Rødovre Kommunes andel af midlerne er 7,6 mill. kr. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år ad gangen på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Der kan kun søges midler til aktiviteter, der ligger udover det eksisterende budget på ældreområdet.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at forslag til udmøntning af puljen godkendes
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne i form af fire nye aktiviteter på ældreområdet, der beskrives kort nedenfor. Forslagene tager udgangspunkt i de drøftelser, der tidligere har været i Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med forelæggelse af tilsynsrapporter, kvalitetsstandarder på ældreområdet og handleplan på ældrepolitiken. Derudover er tilbagemeldinger fra brugere og pårørende indgået i udarbejdelsen af forslagene.
Social- og Sundhedsforvaltningen har endvidere drøftet anvendelsen af puljemidlerne med Seniorrådet, og der er god overenstemmelse med de forslag, Seniorrådet har udarbejdet.
Seniorrådet har fremsendt deres forslag til Kommunalbestyrelsen, vedlagt i bilag 2.
Hovedrengøring.
Hovedrengøring tilbydes til de borgere, der er visiteret til rengøring. Hovedrengøringen vil fremtidig indgå som en del af kvalitetsstandarden for rengøring, og tilbydes en gang årligt. Ydelsen omfang og indhold aftales med den enkelte borger, således at der skabes en så stor fleksibilitet som muligt.De reviderede kvalitetstandarder for personlig og praktisk hjælp vil blive forelagt til drøftelse ved Social- og Sundhedsudvalgets møde i april måned.
Hverdagsrehabilitering.
Formålet med en styrket indsats for hverdagsrehabilitering er at sikre en sammenhæng imellem den træning, borgeren modtager i Træningscenteret, og den videre træning og vedligholdelse af færdigheder, der skal ske i borgerens eget hjem. Indsaten visiteres såeldes som en ydelse i hjemmet udført af kommunal eller privat leverandør af hjemmehjælp.Sociale aktiviteter på plejehjemmene.
For at styrke de sociale aktiviteter på de fire plejehjem i Rødovre Kommune, tilføres der midler svarende til en stilling til hvert af de fire plejehjem i Rødovre. Medarbejderen skal have ansvar for at skabe liv og aktiviteter i dagligdagen på plejehjemmene.Styrket indsats på demensområdet
Der er et stigende behov for døgnaflastning på demensområdet. Mange ægtefæller og pårørende til demente efterspørger hyppigere aflastning og et kvalitativt bedre tilbud end det, der er mulighed for idag. For at kunne imødekomme det stigende behov, og sikre et kvalitativt bedre tilbud omfatter forslaget etablering af døgn- og dagaflastningspladser i underetagen på plejehjemmet Engskrænten. Her vil der kunne tilbydes 6-8 døgnaflastninger, samt 2 daghjemspladser.De nuværende tilbud om aflastning varetages på plejehjemmet Ørbygård, hvor en plejehjemsplads på demensafdelingen anvendes samt en bolig på rehabiliteringsafdelingen i Broparken. Disse boliger, der i dag anvendes til aflastning, vil fremtidig indgå som dels en almindelig plejehjemsbolig og dels en rehabiliteringsplads.
Lov- og plangrundlag
Finanslovsaftalen for 2014
Økonomiske konsekvenser
De planlagte initiativer er udgiftsneutrale for Rødovre Kommune, da de finansieres af puljemidlerne på 7,6 mio. kr.
Udgifterne til de nye aktiviteter vil blive bogført på separate konti, så det kan dokumenteres, at puljemidlerne bliver anvendt til de nævnte formål.
Den økonomiske oversigt for de enkelte forslag - herunder etableringsudgifter - er vedhæftet som bilag 1.
Tidsplan
Ansøgningsfrist til puljen: Den 14. februar 2014
Tilsagn på ansøgningen: Den 5. marts 2014
Bilag
Bilag 1: Økonomiske beregninger for de 4 forslagBilag 2: Seniorrådets forslag til anvendelse af puljen
Udpegning af medlemmer til Handicaprådet
Sag nr. 10
Sagens kerne
I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2006, sammensættes Handicaprådet af seks medlemmer fra Danske Handicaporganisationer- lokalafdeling Rødovre, fem medarbejdere fra Rødovre Kommunes forvaltninger og et medlem fra Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at repræsentanter, indstillet af Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre, udpeges
- at medarbejderrepræsentanter, indstillet af Direktionen, udpeges
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
I henhold til vedtægterne for Handicaprådet i Rødovre Kommune udpeger Kommunalbestyrelsen medlemmerne af Handicaprådet på baggrund af indstilling fra Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre og indstilling fra Direktionen.
Kommunalbestyrelsen har på det konstituerende møde den 6. december 2013 udpeget Britt Jensen fra Kommunalbestyrelsen.
Danske Handicaporganisationer - lokalafdeling Rødovre indstiller følgende repræsentanter til Handicaprådet:
- Torben Andersen, Muskelsvindfonden
- Kirsten Falster, Sind
- Preben Rølling, Høreforeningen
- Edith Ridder, Diabetesforeningen
- Jytte Andersen, Landsforeningen PTU
- Tom Olsen, Landsforeningen LEV
Suppleanter:
- Jane Magleholm, Dansk Handicap Forbund
- Sigrid Sørensen, Dansk Handicap Forbund
- Esther Nejsgaard, Høreforeningen
- Lis Jensen, Diabetesforeningen
- Eva Graversen, Dansk Blindesamfund
- Irene Schimmell, Landsforeningen LEV
Direktionen indstiller følgende medarbejdere til Handicaprådet:
- Ældre- og Handicapchef Allan Pedersen
- Jobcenterchef Jakob Duvå
- Skolechef John Kronbak
- Kultur- og Fritidschef Henning Elmelund
- Stadsarkitekt Bjarne Rieckmann
Forvaltningerne vil sikre suppleantdækning ved fravær.
Lov- og plangrundlag
- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 37a.
- Bekendgørelse nr. 1433 af 23. december 2012 om retssikkerhed og administration på det sociale område.
- Vedtægter for Handicaprådet, godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2005.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Funktionsperioden følger Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Kvartalsvis fremlæggelse af oversigt over visitation til pladser på plejehjem
Sag nr. 11
Sagens kerne
Tilbud om en ledig plejebolig sker ud fra en vurdering af, hvilke borgere, der aktuelt har det største behov for en plejebolig.
For at kunne tilgodese rødovreborgere på den generelle venteliste modtager de kommuner, hvis borgere, der søger plejebolig via den generelle venteliste, fortsat besked om, at Rødovre Kommune i øjeblikket ikke kan overholde plejeboliggarantien for borgere fra anden kommune.
Se oversigterne over "Borgere på venteliste til plejehjem for 2013 og 2014, pr. januar 2014" i bilaget til mødesagsfremstillingen.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger § 54.
Lov om social service § 192.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Oversigt over borgere på venteliste til plejehjem for 2013 og 2014, pr. januar 2014 Orientering om Social- og psykiatriafdelingen.
Sag nr. 12
Sagens kerne
Orientering om Social- og Psykiatriafdelingens område.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der vil på mødet blive givet en mundtlig orientering om Social- og Psykiatriafdelingens arbejdsområder og afdelinger.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Redegørelse for behandling af førtidspensionsansøgninger i 2013.
Sag nr. 13
Sagens kerne
Redegørelse for behandling af førtidspensionsansøgninger i 2013.
Indstilling
Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,
at redegørelsen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Da beslutningskompetencen om tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension blev udlagt til kommunerne, blev det besluttet, at afgørelserne på området skulle fremlægges til orientering i Social- og Sundhedsudvalget en gang årligt.
Der har i 2013 været afholdt 10 møder i pensionsnævnet, hvor der er truffet afgørelse i 67 sager. Der er tilkendt førtidspension i 26 sager og meddelt 41 afslag.
I 2013 er der behandlet 69 sager færre end i 2012 og tilkendt 96 færre førtidspensioner.
Det store fald i antallet af tilkendelser skal dels ses i sammenhæng med den nye lovgivning og dels i sammenhæng med, at Regionen først kunne tilbyde brug af sundhedskoordinator fra 1/10 2013. Indtil 1/10 2013 deltog en arbejdsmedicinsk speciallæge fra Bispebjerg hospital i rehabiliteringsmøderne i begrænset omfang.
41 personer har ønsket deres sag behandlet på det foreliggende grundlag i henhold til lovens § 17. Alle 41 har fået afslag, dels begrundet i fortsatte behandlingsmuligheder for deres helbredsmæssige problemer, dels begrundet i iværksættelse af ressourceforløb og endeligt begrundet i, at de er vurderet til at kunne klare beskæftigelse i et vist begrænset omfang.
Der er i 2013 modtaget 13 ankesager, 2 er positivt stadfæstet, de øvrige er endnu ikke afgjort.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingtid har i 2013 været på knap 3 måneder.
Begrundelserne for ansøgning om pension har i 21 sager været psykiske lidelser, i 6 sager uhelbredelig cancer og i 40 sager forskellige fysiske lidelser.
Fordelt på alder er der tilkendt 8 pensioner til personer under 30 år, primært svært handicappede overgået fra Børne- og Familieafdelingen, 25 pensioner til personer i aldergruppen 31 - 50 år og 34 pensioner til personer over 51 år.
Knap 30% af pensionerne er tilkendt til personer med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer til procenten for 2012.
Lov- og plangrundlag
Lov om social pension §§ 16, 17, 18 og 20.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Tidsplan
Ingen
Overordnet børne- og ungepolitik
Sag nr. 14
Sagens kerne
På Kommunalbestyrelsens møde 27.11.2007 blev Rødovre Kommunes nuværende overordnede børne- og ungepolitik godkendt.
Politikken har siden da fungeret som et vigtigt og visionært styringsredskab for det daglige arbejde i daginstitutioner, skoler og kultur- og fritidstilbud samt for kommunens udvikling af områderne. Efter seks år er det tid til at revurdere den eksisterende overordnede børne- og ungepolitik og formulere en ny og endnu mere tidssvarende politik for området.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at projekt- og tidsplan for udarbejdelsen af en ny overordnet børne- og ungepolitik godkendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Processen blev skudt i gang 26.09.2013, hvor der blev afholdt et borgermøde på Rødovregaard mellem Børne- og Skoleudvalget, Rødovreborgere, ledere og ansatte om en revision af den gældende kommuneplan. Der var på mødet en café-debat med input til en ny overordnet børne- og ungepolitik, hvor Børne- og Skoleudvalget og Børne- og Kulturforvaltningen fik en række gode og spændende forslag til nye initiativer for børn og unge i kommunen.
I 'Kommuneplan 2010-2022' står der i afsnittet 'Et udfordrende børne- og ungeliv' side 27-28 at: 'Det skal være godt at være barn og ung i Rødovre Kommune. Det er vores vision, at alle børn og unge har en tryg, sund og meningsfuld tilværelse'.
Kommunalbestyrelsen vil i planperioden derfor blandt andet arbejde for at:
- 'skoler, daginstitutioner, fritidsklubber, foreninger og andre kommunale tilbud får endnu bedre betingelser for at sætte fokus på sundhedsmæssige, idrætslige, motionsmæssige og andre kreative initiativer,
- understøtte særlige initiativer, der sætter fokus på indlæringsmetoder for børn og unge, børn og unge bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem, så de kan blive endnu bedre til at tage medansvar for egen situation,
- sætte øget fokus på bedre udnyttelse af de fysiske rammer som gode væresteder med større fleksibilitet i funktionerne. Det gælder de kommunale bygninger og byens rum,
- skabe en sammenhængende indsats for børn, unge og den enkelte familie gennem individuelle løsninger'.
Der står desuden, at vi skal 'udmønte vores politikker for børn og unge i konkrete initiativer som emneprojekter, specielle profiler og andre lignende initiativer. Udgangspunktet er, at undervisningen udfordrer børn og unge og dermed øger indlæringsevnen'.
Kommuneplanen vil være et naturligt fundament i en ny politik, som desuden vil bygge på intentionerne i folkeskolereformen, der træder i kraft medio 2014.
Formålet med formuleringen af en ny overordnet børne- og ungepoilitik i Rødovre Kommune er at beskrive visioner, mål og værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i alderen 0-18 år. Den nye politik skal - i lighed med den nugældende politik - sikre en sammenhæng i opgaveløsningen på 0-18 årsområdet, være et handlingsorienteret styringsredskab for de ansatte og kvalificere den faglige indsats.
Politikken skal desuden fungere som et værktøj til at sikre videndeling og skabe en dialog mellem forskellige interessenter, samt skabe grundlaget for høj faglig kvalitet i de politiske og forvaltningsmæssige tiltag. Der skal i arbejdet sikres en bevidsthed om fleksibel opgaveløsning på tværs af faggrænser, således at undervisningen kan udfordre børn og unge som beskrevet i kommuneplanen.
Endelig er det hensigten, at den nye overordnede børne- og ungepolitik skal kunne anvendes som et dokumentations- og styringsredskab, således at politikere og fagperpersoner kan følge op på, hvorvidt de opstillede målsætninger bliver opfyldt.
Målgruppen er borgere og brugere, som skal kunne orientere sig mod kommunens overordnede politik på området, samt politikere, bestyrelser og fagpersoner, som arbejder med børn og unge i Rødovre Kommune, herunder skoler, institutioner og andre kommunale tilbud.
Arbejdsprocessen tager udgangspunkt i en styregruppe bestående af Børne- og Kulturforvaltningens chefgruppe og børnefamiliechefen, som vil være øverste ansvarlige, samt en række ledere og medarbejdere, der blive indbudt til at deltage i de tværfaglige projektgrupper, som vil blive nedsat. Bestyrelser og øvrige interessenter vil løbende blive inddraget i processen.
Politikken foreslås bygget op om følgende temaer:
- Læring og trivsel.
- Personlig og social udvikling.
- Sundhed og bevægelse.
- Børnekultur.
- Brobygning og netværk.
- Medansvar og indflydelse.
Sideløbende med udarbejdelsen af en ny overordnet børne- og ungepolitik foretages en evaluering af den nugældende politik på området, og der medtages relevante elementer herfra i det nye politikforslag.
Sagen forelægges samtidigt i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes Kommuneplan 2010-2022.
Folkeskoleloven.
Lov om Social Service.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Opstart af ny overordnet børne- og ungepolitik på borgermøde på Rødovregaard | 26.09.2013 |
Proces- og tidsplan forelægges til politisk behandling | februar 2014 |
Projektgrupper nedsættes og arbejder med de valgte temaområder | februar-juli 2014 |
1. behandling af politikforslag Høring i forældrebestyrelser, relevante MED-udvalg og andre relevante interessenter |
september 2014 oktober - november 2014 |
2. behandling af politikforslag, politisk godkendelse af ny overordnet børne- og ungepolitik | december 2014 |
Diverse
Sag nr. 15
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning