Social- og Sundhedsudvalget
08-04-2014
Medlemmer
Lene Due (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Henrik Kalat Pedersen (O)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Sager 26 - 32
Meddelelser
Sag nr. 26
Sagens kerne
Meddelelsespunkterne:
- Nyhedsliste for Social i perioden 04.03.2014 - 31.03.2014
Indstilling
Meddelelsespunktet forelægges til orientering
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for social i perioden 04.03.2014 - 31.03.2014 Løft til ældreområdet - ansøgning om tillægsbevilling
Sag nr. 27
Sagens kerne
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2014 blev afsat 1 milliard kr. årligt til et løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Rødovre Kommunes andel af midlerne udgør 7,6 mio. kr.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at der gives en tillægsbevilling på 7.600.000 kr. til finansiering af nye initiativer inden for ældreområdet
- at der gives en tillægsbevilling på -7.600.000 kr. (indtægt) vedrørende tilskud fra staten
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 25. februar 2014 i sag nr. 40 Social- og Sundhedsforvaltningens indstilling om den konkrete udmøntning af det bevilgede tilskud på 7,6 mio. kr. i form af 4 nye initiativer
Lov- og plangrundlag
Finansloven for 2014
Økonomiske konsekvenser
De godkendte initiativer har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Det bevilgede tilskud bogføres på særskilt profitcenter af hensyn til det revisionspåtegnede regnskab, der skal aflægges til ministeriet. Et eventuelt mindreforbrug skal tilbagebetales til ministeriet.
Tidsplan
Regnskabsåret 2014
Godkendelse af timepriser 2014
Sag nr. 28
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet beregning af timepriser for hjemmehjælp i 2014.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at de beregnede timepriser for 2014 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
I henhold til reglerne om frit valg inden for hjemmehjælp skal der beregnes nye timepriser hvert år. Beregningen skal sikre, at de private leverandører honoreres med timepriser, der afspejler den kommunale udførers reelle udgifter inkl. overhead i form af indirekte omkostninger til f.eks. ledelse, kontorhold og udgifter i forbindelse med udbetaling af løn samt økonomifunktioner.
Udgifterne til overhead er af begrænset størrelse, da den altovervejende udgift er den direkte udgift til løn til hjemmehjælperne.
Timeprisberegningen tager udgangspunkt i KL´s model, der angiver at det er sidste regnskabsresultat - fremskrevet med KL´s pris- og lønskøn - der skal danne baggrund for beregningen af timepriserne.
De beregnede timepriser for 2014 udgør:
Pris pr. time |
2014 |
Inkl. moms |
Praktisk bistand |
383 |
479 |
Personlig pleje |
416 |
520 |
Personlig pleje - ubekvemme tider |
550 |
688 |
Priserne skal opgives inkl. moms til Fritvalgsdatabasen
Lov- og plangrundlag
Lov om Social service § 91
Økonomiske konsekvenser
Med det nuværende antal visiterede timer til private leverandører, vil de genberegnede timepriser betyde en merudgift på 292.000 kr.
Tidsplan
De genberegnede timepriser træder i kraft pr. 1. januar 2014.
Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp 2014
Sag nr. 29
Sagens kerne
Kvalitetsstandarderne for personlig og praktisk hjælp beskriver det serviceniveau, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt.
Kvalitetsstandarderne skal revideres en gang årligt og indeholder fire områder:
- Krav til leverandører
- Krav til ydelser
- Standarder for personlig pleje, praktisk hjælp og madservice
- Priskrav
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
- at de reviderede kvalitetsstandarder for 2014 drøftes
- at kvalitetsstandarderne sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet
- at de reviderede kvalitetsstandarder forelægges til godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde i juni 2014
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I det vedtagne budget for 2014 har Kommunalbestyrelsen fastholdt serviceniveauet fra 2013.
Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor kun foretaget ændringer i kvalitetsstandarderne på de initiativer, der økonomisk finansieres af Socialministeriets pulje til løft af ældreområdet. Initiativerne er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2014 (sag nr. 40).
Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår følgende ændringer i kvalitetsstandarder:
Rengøring
Hovedrengøring indgår som en del af kvalitetsstandarden for rengøring.
Hovedrengøring tilbydes borgere, der er visiteret til varig hjælp til rengøring, og ydes en gang årligt. Hovedrengøringens omfang og indhold aftales med den enkelte borger.
Hovedrengøring kan eksempelvis omfatte:
- Grundig rengøring af gulve
- Afvaskning af døre, karme og paneler
- Afvaskning af vindueskarme sprosser/rammer
- Rengøring af hjælpemidler
- Rengøring af køkkenskabe udvendigt og indvendigt
- Støvsugning af møbler
Hovedrengøring omfatter ikke
- Nedtagning og vask af gardiner
- Vinduespudsning
- Tæppebankning
- Rengøring af kælder
- Flytning af tunge møbler
Hverdagsrehabilitering
Den nuværende kvalitetsstandard for støtte til en aktiv dagligdag foreslås ændret til hverdagsrehabilitering.
Den nye indsats omfatter de borgere, der modtager genoptræning i træningscenteret efter lov om social service eller sundhedsloven. Terapeuterne i træningscenteret vurderer, om det er muligt at vedligeholde borgerens færdigheder ved en efterfølgende indsats i borgerens hjem. Ydelsen omfatter et individuelt aftalt 6 ugers træningsforløb i borgerens hjem. På baggrund af den aftalte genoptræningsplan yder hjemmehjælpen den nødvendige støtte og motiverer borgeren til selvstændigt eller med den nødvendige støtte at kunne udføre dagligdagsfunktioner.
Længerevarende hverdagsrehabilitering:
Hvis det vurderes at en længerevarende indsats er nødvendig for at opretholde den opnåede funktionsevne, kan borgeren visiteres til en vedligeholdende indsats.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service
Økonomiske konsekvenser
Budget 2014
Fra puljen til løft af ældreområdet er der afsat økonomi til:
Hovedrengøring: | Kr. |
1.495.200 i 2014 |
Hverdagsrehabilitering: | Kr. |
424.892 i 2014 |
Tidsplan
Ikrafttræden den 1. juli 2014
Bilag
Bilag 1: Kvalitetsstandarder for personlig og praktisk hjælp 2014 1. udkast til revideret politik på det frivillige sociale område
Sag nr. 30
Sagens kerne
Social- og sundhedsforvaltningen forelægger 1. udkast til en revideret frivillighedspolitik på det sociale område.
Indstilling
Social- og sundhedsforvaltningen indstiller,
at 1. udkast til den reviderede frivillighedspolitik drøftes og sendes i høring.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at Rødovre Kommunes frivillighedspolitik skal revideres hvert 4. år. Frivillighedspolitikken er senest revideret og politisk godkendt i 2009.
Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde d. 11.09.13 den fremlagte procesplan for revidering af Rødovre Kommunes Frivillighedspolitik på det sociale område. Social- og Sundhedsforvaltningen har nu udarbejdet et 1. udkast til revidering af Frivillighedspolitikken. De lokale frivillige sociale foreninger er blevet involveret på to forskellige måder:
- På den årlige netværksaften for de frivillige sociale foreninger i november 2013 blev alle fremmødte inviteret til at byde ind til politikken via en dialog ved bordene og skriftlig besvarelse af nogle spørgsmål vedrørende deres motivation for at lave frivilligt arbejde, samt hvilke værdier, de fandt vigtige i forbindelse med deres indsatser og hvad der kunne lette deres engagement som frivillige. Herudover blev alle foreningerne opfordret til at henvende sig, hvis de var interesseret i at deltage i et fokusgruppeinterview med Social- og Sundhedsforvaltningens Sekretariat.
- Der er efterfølgende afholdt fokusgruppeinterview med 6 forskellige frivillige foreninger, der reprænsenterer såvel selvstændige lokale foreninger som lokalafdelinger af større landsdækkende organisationer. De interviewede foreninger dækker tilsammen kategorierne ældre, syge/handicap, børn/unge/familier og integration og vurderes således at give et bredt og repræsentativt billede af det sociale frivillige område i Rødovre Kommune.
I den tidligere fremlagte tidsplan lægges der op til, at revideringsarbejdet går i gang umiddelbart efter politisk behandling i september og afsluttes i maj 2014 med politisk godkendelse.
Det har imidlertid været nødvendigt at revidere tidsplanen, idet planlægningen og gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene har vist sig at tage længere tid end først forventet. Som følge deraf er processen blevet udskudt.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service §§ 18 og 79
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Tidsplan
Første politiske behandling: april 2014
Høring blandt borgerne, de frivillige sociale foreninger, Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet: april - maj 2014
Udarbejdelse af andet udkast til politik - inkl. høringssvar: juni 2014
Afsluttende politisk behandling: august 2014
Bilag
Bilag 1: 1. udkast til revideret politik på det frivillige sociale områdeBilag 2: Revideret tidsplan
Handleplan for sundhedsindsatsen 2014 og status for 2013
Sag nr. 31
Sagens kerne
Handleplan for sundhedsindsatsen 2014 og status for handleplan for sundhedsindsatsen 2013 forelægges til godkendelse.
Sagen behandles samtidig i alle udvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at handleplan for sundhedsindsatsen 2014 og status på handleplan for sundhedsindsatsen 2013 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).
Sagsfremstilling
Hvert år forelægges handleplanen for sundhedsindsatsen for det kommende år og status på sundhedsindsatsen for det forløbne år. Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes sundhedspolitik.
Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplanen for sundhedsindsatsen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står:
"at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for - ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne - at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne"
I budgettet er der afsat 517.800 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er fordelt ud på indsatsområderne i handleplanen for sundhedsindsatsen i 2014.
Følgende bilag belyser sagen:
- Status på handleplan for sundhedsindsatsen i 2013,
- Notat om sundhedsindsatsen i 2014,
- Handleplan for sundhedsindsatsen 2014,
- Oversigt over mål for udvalgte indsater i 2014 og
- Oversigt over fordeling af forebyggelsespuljen.
Lov- og plangrundlag
Sundhedsloven § 119 stk. 1 og 2.
Økonomiske konsekvenser
Aktiviteterne finansieres af forebyggelsespuljen se bilag 4, samt afsatte driftsmidler på de øvrige områder.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Status på handleplan for sundhedsindsatsen 2013Bilag 2: Pixiudgave af handleplan for sundhedsindsatsen 2014
Bilag 3: Handleplan for sundhedsindsatsen 2014
Bilag 4: Indsatser og mål for sundhedsindsatsen 2014
Bilag 5: Fordeling af forebyggelsesmidler 2014
Diverse
Sag nr. 32
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning