Social- og Sundhedsudvalget

07-10-2014

Medlemmer

Ahmed H. Dhaqane (A)
Lene Due (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Henrik Kalat Pedersen (O)

Fraværende

Britt Jensen (A)

Sager 69 - 71

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 69

Sagens kerne

Meddelelsespunkterne:

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 09.09.2014 - 29.09.2014

Temarapport om børns trivsel ved indskolingen
Sag nr. 70

Sagens kerne

Temarapport om børn indskolingsunderssøgt i 2012-2013 om børns trivsel ved indskolingen forelægges hermed til orientering.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at temarapport om børn indskolingsundersøgt i 2012-2013 om børns trivsel ved indskolingen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Databasen Børns Sundhed er et samarbejde mellem sundhedsplejerskerne i 13 kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Databasen består af journaldata indberettet af sundhedsplejerskerne ved besøgene i 0-1 års alderen og ved indskolingsundersøgelsen i 0. klasse.

Sundhedsplejerskerne ser næsten alle børn i første leveår og ved indskolingen. Databasen er dermed en betydelig kilde til viden, om hvordan børn i førskolealderen har det.

Der bliver hvert år udgivet en årsberetning med basisinformationer om de 0-1 årige og indskolingsbørnene samt en temarapport om de 0-1 årige og en temarapport om indskolingsbørnene, med et tema valgt af de ledende sundhedsplejersker i kommunerne. Formålet med årsberetningen og temarapporterne er at orientere kommunens politiske og administrative ledelse, at udvikle sundhedsplejen og den forebyggende indsats, samt at følge børns sundhed lokalt.

Den nyeste temarapport om børn indskolingsundersøgt i 2012-2013 har fokus på børns trivsel, når de starter i skole. Temarapporten beskriver børnenes oplevelse af, hvordan de har det generelt og i skolen, samt forældrenes oplevelse af børnenes forhold til jævnaldrende.Derudover beskrives sammenhængen mellem disse tre indikatorer på mistrivsel og en række risikofaktorer i barnets liv.

Der indgår 359 børn i indskolingsundersøgelsen i Rødovre.Tallene viser, at børnene i Rødovre generelt har det godt. Kun 5,6 % af børnene svarer, at de ikke har det godt generelt. Det er en lille smule over gennemsnittet på 5,2 % for alle adspurgte børn i undersøgelsen. I forhold til hvordan de har det i skolen svarer kun 6,7 % af børnene i Rødovre, at de ikke har det godt. Det ligger væsentligt lavere end andelen på 11,3 % blandt alle adspurgte børn i undersøgelsen. 2,8 % af de adspurgte forældre vurderer, at deres barn har vanskeligheder i samspillet med jævnaldrende, hvilket ligger under de 3,7 % for alle adspurgte forældre i undersøgelsen.

Blandt børnene i Rødovre er der forhøjet risiko for lav generel trivsel blandt børn med en far, der er anden- eller tredjegenerationsindvandrer, blandt børn med en far der er over 35 år gammel ved barnets fødsel, blandt børn med sygdom og handicap, og blandt børn hvor sundhedsplejersken havde bemærkninger til mad- og måltidsvaner og barnets øvrige udvikling og trivsel. Ligesom der er forhøjet risiko for lav trivsel i skolen blandt børn, hvor sundhedsplejersken har haft bemærkninger til barnets sproglige udvikling ved indskolingen og barnets øvrige udvikling og trivsel.

Undersøgelsen tegner et positivt billede af de små skolebørns trivsel i Rødovre. Den understreger vigtigheden af det fortsatte arbejde i sundhedsplejen med styrkelse af familiernes trivsel og den nære tilknytning mellem forældre og børn tidligt i børnenes liv. En tidlig indsats i førskoleårene har stor betydning for børnenes trivsel senere i livet.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Børns Trivsel ved indskoling 2012-2013

Diverse
Sag nr. 71

Sagens kerne

Beslutning

Ole Pass orienterede om kommunens madservice for ældre.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 17.30.