Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Meddelelsespunktet:

• Nyhedsliste for Social i perioden 20.11.2015 - 04.01.2016

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

KKR (Kommunekontaktrådet) har fremsendt afrapporteringer på centrale udmeldinger (børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade) under den nationale koordinationsstruktur til godkendelse i kommunerne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at afrapporteringer på Socialstyrelsens to centrale udmeldinger om henholdsvis børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrunden for Socialstyrelsens centrale udmeldinger er en evaluering af kommunalreformen, der viste, at kommunerne i stigende grad anvender sociale tilbud i eget lokalområdet i stedet for at benytte specialiserede tilbud i regionen. Formålet med udmeldingerne er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde til målgrupperne på tværs af kommuner og regioner. Folketingets partier har oprettet en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen, der skal sikre, at der eksisterer det rette udbud af tilbud og vidensmiljøer til borgere med meget sjældne funktionsevnenedsættelser, særligt komplekse sociale problemer eller andre komplekse behov.

Et element i den nationale koordinationsstruktur er, at Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordinering eller samarbejde. Socialstyrelsen har mulighed for at komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. En central udmelding kommunikeres til kommunalt niveau gennem de regionale KKR-samarbejder. Det er kommunernes opgave at udmønte og afrapportere på den centrale udmelding.

For at sikre en grundig afdækning er Hovedstadsregionens afrapporteringer baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt regionens 29 kommuner og drøftelser i særligt nedsatte faglige referencegrupper med repræsentanter fra kommunerne og regionen.

De to første centrale udmeldinger er:

• Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
• Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Begge afrapporteringer konkluderer, at kommunerne i Hovedstadsregionen fortrinsvis anvender en afgrænset gruppe af højt specialiserede tilbud til målgrupperne. Kommunerne i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden oplever gennemgående overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser til målgrupperne og kommunernes behov for disse. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapaciteten) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed).

Afrapporteringerne fremhæver dog en række områder, der i forskellig grad kan udfordre udbuddet af økonomisk og fagligt bæredygtige tilbud til målgrupperne i fremtiden. Udfordringerne på disse områder stiller ikke på nuværende tidspunkt områderne i akutte problemstillinger, men giver i forskellig grad anledning til handling for at sikre og udvikle udbuddet i fremtiden, samt for at sikre at målgrupperne kan imødekommes endnu bedre. Disse områder er:

Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

• At styrke det synsfaglige miljø ved at sikre systematisk erfarings- og vidensopsamling, udvikling, forskning og formidling af forskningsresultater på området samt at sikre synsfaglig uddannelse og efter- /videreuddannelse på tilstrækkeligt højt niveau. Desuden bør sparring mellem tilbuddene, samt sikring af at viden og erfaringer hos de højt specialiserede tilbud implementeres i såvel almen- som specialtilbud, fortsat opretholdes.
• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af forsyningen via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden samt at skabe en klarere rollefordeling mellem kommunikationscentrene og Synscenter Refnæs. Derudover ved systematisk og løbende dialog mellem kommuner og tilbud samt opmærksomhed på sammenhængen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter øjenlægefaglige, specialoptiske og psykologfaglige kompetencer.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter lige muligheder for borgerne ved, at lovgivningen revideres med henblik på bedst muligt at understøtte lige muligheder for borgerne, at få tydelige krav og forventninger til de højt specialiserede tilbud, samt afklaring af snitflader mellem VISO og øvrige tilbud på området.

På baggrund af kommunernes indberetninger vurderes det, at 212 børn og unge med alvorlig synsnedsættelse i alderen 0-17 år, jf. Socialstyrelsens definition af målgruppen for den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, bor i Hovedstadsregionen, hvilket svarer til 0,1 procent af det samlede antal børn og unge i regionen. Flertallet af de 212 børn og unge er i den undervisningspligtige alder, og 60 procent har sammensatte vanskeligheder, dvs. vanskeligheder ud over synsnedsættelsen.

Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

• At sikre en fortsat sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af ydelser ved at opretholde koordination af kapaciteten via rammeaftalen, at fremtidssikre kommunikationsområdet i hovedstaden, samt at have fortsat fokus på dialog mellem kommuner, og mellem kommuner og tilbud, eksempelvis i form af aftaler om samarbejde. Derudover ved at tilbuddene løbende sikrer at tilpasse indsatserne til efterspørgslen og har fokus på kompetenceudvikling og efteruddannelse.
• At rammerne på området på bedste vis understøtter kommunernes muligheder for at anvende højt specialiserede indsatser og tilbud ved, at der fra centralt hold opstilles kriterier for de højt specialiserede indsatser og tilbud, samt er der foretages en landsdækkende kortlægning af tilbuddene ud fra disse kriterier. Derudover at der fra centralt hold foretages en evaluering af henvisningen til og finansieringen af de tilbud, som leverer indsatser inden for fritvalgsrammen under Sundhedsloven.

På baggrund af kommunernes indberetninger skønnes det, at der i Hovedstadsregionen i 2014 var ca. 300 personer omfattet af målgruppen voksne på 18 år og opefter med kompleks erhvervet hjerneskade.

Afrapporteringerne vil indgå i Rødovre Kommunes videre arbejde på de respektive områder.

Lov- og plangrundlag

Rammeaftale på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Senest den 19. februar skal Kommunalbestyrelsen melde tilbage til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde (KKR Hovedstaden), om afrapporteringerne på de to centrale udmeldinger er godkendte. Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde fremsender herefter afrapporteringerne til Socialstyrelsen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Revideret Sundhedsberedskabsplan for Rødovre Kommune forelægges hermed til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at udkast til revideret Sundhedsberedskabsplan for Rødovre Kommune godkendes

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Sundhedsloven fastslår, at kommunen skal have en sundhedsberedskabsplan. Sundhedsberedskabsplanen er et delelement i kommunes samlede beredskab og skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hver valgperiode.

Den nuværende sundhedsberedskabsplan er fra 2011. Derfor forelægges hermed opdateret sundhedsberedskabsplan 2015 til godkendelse. Udkast til opdateret sundhedsberedskabsplan har været i høring i Sundhedsstyrelsen og i Brøndby, Hvidovre, Glostrup, København og Herlev.

Formålet med sundhedsberedskabsplanen er at sætte rammer for og operationalisere, hvordan kommunen i en beredskabssituation udvider og omstiller sin behandlings- og plejekapacitet til den aktuelle situation.

Sundhedsberedskabsplanen omfatter hele Rødovre, men først og fremmest Borgerservice, Ældre- og Handicapafdelingen, Social- og Psykiatriafdelingen, Børne- og Familieafdelingen, Sundhedsplejen og Jobcenteret.

Sundhedsberedskabsplanen indeholder tre dele:

1. Beskrivelse af krisestyringsorganisationen
2. Alarmeringslister og overordnede indsatsplaner
3. Appendiks med beskrivelse af ajourføring, øvelsesaktiviteter, evalueringskoncept, kommunens risiko- og sårbarhedsvurdering, beredskabsaftaler samt hjælpedokumenter i forhold til logføring og vurdering af det samlede situationsbillede til den sundhedsfaglige beredskabsledelse.

I følge Sundhedsstyrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet skal en sundhedsberedskabsplan indeholde en overordnet beskrivelse af indsatsplaner for beredskabet ved:

Ekstraordinære konventionelle hændelser såsom ekstremt vejrlig herunder særskilt hedebølger, hændelser i trafikken, modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene og forsyningssvigt.

CBRN-hændelser. Beredskabet skal begrænse og afhjælpe hændelser med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare stoffer samt eksplosivstoffer. Derudover tager CBRN- beredskabet højde for beredskabet ved udbrud af smitsomme sygdomme.

Behov for krisestøtte for berørte borgere/medarbejdere. Indsatsen etableres inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og anvisning af muligheder for yderligere hjælp.

Behov for lægemidler. Beredskabet omfatter lægemidler og medicinsk udstyr som fleksibelt kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og fordeling i beredskabssituationer.

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af udkast til sundhedsberedskabsplanen, vil Social- og Sundhedsforvaltningen sikre, at der udarbejdes instrukser og actioncards for indsatsplanerne for berørte ledere og medarbejdere i kommunen.

En instruks er information om og retningslinjer for specielle forhold til fremme af en hurtig og effektiv indsats. Det kan for eksempel være en leders forskrift for, hvordan de ansatte skal forholde sig under givne omstændigheder og kan indeholde ansvars- og kompetencefordelingen, samt systematiske anvisninger på, hvilke procedurer, der skal følges. En instruks er generelt mere omfattende end et action card, som er en kort og præcis handlingsorienteret anvisning på varetagelse af en bestemt funktion. En huskeliste til handlinger i akutte situationer.

Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet instrukser/action cards for ledere og medarbejdere forvaltningens institutioner. De skal gennemgås og opdateres, og det skal sikres, at der foreligger instrukser med action cards for følgende situationer:

• Action card for den vagthavende sygeplejerske
• Forplejning af nødstedte - herunder eventuel indkvartering
• Evakuering af en bydel - og omsorg for ikke-selvhjulpne borgere
• Forebyggelse af hedeslag og dehydrering ved hedebølge
• Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene
• Krisestøtteberedskabet
• Håndtering af drikkevandsforurening
• Massevaccination
• Håndtering af smitsomme sygdomme på plejehjem og institutioner
• Lægemiddelberedskabet

Herudover skal det sikres at der er planer for håndtering af forsyningssvigt på kommunens institutioner, og det skal sikres, at der er indgået aftaler med Region Hovedstaden om:

• Gensidig orientering ved en beredskabshændelse
• Ekstraordinær udskrivning af patienter fra hospital (aftale om antal patienter, medbragt medicin og udstyr samt jounalmateriale)
• Psykosocial støtte (regionen afsender kriseteam til et kommunalt evakuerings- og pårørendecentre)
• Massevaccination (kommunerne stiller lokaler og udførende personale til rådighed. Regionen har ansvaret for vaccinelogistik, utensilier og tilstedeværende læge)

I udkast til revideret sundhedsberedskabsplan vil de overordnede indsatsplaner være beskrevet med angivelse af hvilke instrukser/action cards, der skal være udarbejdet for relevante ledere og medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen. Det er den sundhedsfaglige beredskabsledelses opgave at sikre, at de fornødne instrukser og action cards foreligger, og at personalet kender dem.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 210.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I henhold til Planloven har Kommunalbestyrelsen pligt til at vedtage og offentliggøre en strategi for planlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.
Strategien skal indeholde:

• oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
• en beslutning om revisionsmetode.

Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter tager Kommunalbestyrelsen stilling til fremkomne bemærkninger og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien, skal dette offentliggøres.

Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige strategi er offentliggjort, udarbejde et kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen i overensstemmelse med strategien.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger fra februar til april 2016 samt
2. at der afholdes borgermøde i forbindelse med kommuneplanstrategiens høringsperiode.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 26. april 2011, sag nr. 60, at revidere Kommuneplan 2010 delvist efter temaet ”Vækst gennem bæredygtig udvikling”. Det betød ændringer i nogle af kommuneplanens afsnit, og der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan 2014.

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 26. maj 2015, sag nr. 97, at foretage en fuld revision af Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014.

Baggrunden for beslutningen om en fuld revision er, at der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens § 11a. Derudover skaber det også unødig forvirring for borgere og andre interessenter med mange forskellige plandokumenter.

I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 har Rødovre Kommune aftalt med Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 indeholder en beskrivelse af de emner, der skal arbejdes med de næste år frem mod en ny Kommuneplan 2018.

Kommuneplanstrategiens indhold

I Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 beskrives det valgte tema om hvordan Rødovre Kommune har tænkt sig at behandle temaet. Derudover beskrives målet for arbejdet.

Udover beskrivelse af temaets vision og mål indeholder kommuneplanstrategien status på den aktuelle situation, og en identificering af Rødovres potentialer og udfordringer.

I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2010-2022 med titlen ”Det rige hverdagsliv”. I 2014 fik temarevisionen om bæredygtig udvikling undertitlen ”Fremtidens forstad – Vækst gennem bæredygtig udvikling”. Fælles for de foregående temaer er udgangspunktet, at Rødovre er et godt sted at bo, arbejde og drive forretning. Noget der skal sikres i mange år fremover. Derfor er det nødvendigt at sikre en udvikling, hvor hverdagslivet stadig kan udspille sig.
Derudover er det også stadig nødvendigt at have fokus på vækst. Både i forhold til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, men også borgere. Rødovre Kommune har over de seneste år oplevet en befolkningstilvækst. Som prognoserne ser ud på nuværende tidspunkt, er det også tilfældet fremadrettet. Derudover kan lægges en forventet befolkningstilvækst på op mod 4.500 borgere i to af kommuneplanens byudviklingsområder.

I den kommende planperiode vil der være fokus på en bæredygtig byudvikling.

Visionen ”Sammen om Rødovre" går på tværs af alle forvaltninger og handler om at nytænke velfærdskommunen, så vi også er en moderne velfærdskommune med et stærkt fællesskab om 20 år.
Dette er også udgangspunktet for den kommende planperiode.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 er et bud på, hvordan velfærdskommunen Rødovre skal udvikle sig fremover. I Kommuneplanstrategien er der et naturligt fokus på den fysiske udvikling af byen, som i høj grad defineres af kommuneplanens temaer og rammer. I Rødovre er der tradition for, at kommuneplanen er langt mere end blot en arealplan med optegninger af, hvor der kan være forskellige funktioner.

Den fysiske udvikling er vigtig for at opnå mål for kommunens samlede udvikling. For eksempel er det afgørende, hvordan byen er indrettet, hvis det skal være lettere at leve et sundt og fysisk aktivt liv i Rødovre. Ved at indrette grønne områder, stier og veje så de er attraktive og sikre at færdes i, og inviterer til bevægelse, kan flere lokkes til at bruge cyklen i dagligdagen eller måske gå en tur.

Kommuneplanen skal også sikre muligheden for at imødekomme fremtidige servicebehov ved at reservere plads til nye institutioner og skoler. Eller blot sikre mulighed for at de eksisterende udpegninger kan udvikles. I Kommuneplanen sættes rammerne for hvor meget byggeri, der kan være i kommunens forskellige områder, hvor der kan være boliger og erhverv, men også hvor der skal sikres plads til grønne områder.

I Rødovre er der en lang tradition for, at borgere engagerer sig i lokalsamfundet. Borgerne har sammen med Rødovre Kommune skabt den by, vi ser i dag. Sådan skal det også være fremover. Rødovre Kommune, virksomhederne og borgerne har et fælles ansvar for, at Rødovre også i fremtiden er en attraktiv by – både at bo i, arbejde i, besøge og drive forretning i.

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 omhandler følgende deltemaer:

• Flere borgere - en kommune i vækst
• Erhvervsliv i vækst
• Bæredygtige og attraktive byrum
• Det grønne Rødovre
• Effektiv mobilitet

Byområder i udvikling

I den kommende planperiode er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at der er nogle områder med særlig gode muligheder for udvikling.
Derfor udpeges 4 byudviklingsområder. Alle 4 områder har også været udpeget i Kommuneplan 2014. Det drejer sig om Rødovre Nord, Islevdal Erhvervskvarter, Bykernen og Rødovre Syd.

I 2014 var IrmaByen også udpeget som byudviklingsområde. Det er ikke længere udpeget, da det ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt er udviklet. Der blev i 2015 vedtaget en lokalplan for området og der er nu gang i byggesagsbehandlingen. Det forventes, at IrmaByen bygges over de næste 5 til 10 år.

Strategiens forudsætninger

Kommuneplanstrategien skal forholde sig til en lang række planer og projekter for områder, der varetages af andre myndigheder som f.eks. Erhvervs- og Vækstministeriet. Herunder også samarbejder med andre kommuner og regioner.

Den internationale konkurrence er intensiveret og Rødovre Kommune indgår derfor i et erhvervspolitisk samarbejde omkring "Greater Copenhagen” med andre kommuner og regioner. Projektet er en fælles platform for 46 østdanske kommuner og dele af Skåne, hvor der er mulighed for at brande sig ud mod verden og skabe en konkurrencedygtig storby. Der er udarbejdet et fælles opslag til de deltagende kommuners planstrategier. Dette indgår også i Kommuneplanstrategi 2015.

En kombineret Planstrategi og Agenda 21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for sin strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode.

Ligesom det var tilfældet i Kommuneplanstrategi 2012 er der udarbejdet en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi. Dette skal ses i forlængelse af Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014, der fastslår, at Rødovre Kommune skal tænke og arbejde bæredygtigt.

Ved at lave en kombineret strategi sikres det på et meget tidligt tidspunkt, at de visioner, mål og udviklingsmuligheder der planlægges for, som udgangspunkt er bæredygtige.

Borgermøde i høringsperioden

Teknisk Forvaltning foreslår, at der afholdes et borgermøde for eksempel som en cafédebat, som det var tilfældet ved den offentlige høring af Kommuneplanstrategi 2012.
Mødet planlægges og afholdes i koordinering med projektet "Demokratisk laboratorium".

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplanstrategi 2016 fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Plandokumentet er derfor ikke omfattet af § 3, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Lov- og plangrundlag

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 vedtages af Kommunalbestyrelsen i januar 2016.
Forslag til Kommuneplanstrategien offentliggøres i februar 2016.
Forslag til Kommuneplanstrategien fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra februar til april 2016.
Afholdelse af et borgermøde i høringsperioden.
Bearbejdning af indkomne høringssvar og forberedelse til politisk behandling.
Endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2015 på Kommunalbestyrelsens møde i juni 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 17.30