Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 21.03.2018 - 24.04.2018

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens behandling af klagesager på social- og beskæftigelsesområdet i 2017.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Ankestyrelsens afgørelser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har i 2017 modtaget 198 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 169 sager.

Der er tale om afgørelser på følgende lovområder:

• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats og sygedagpengeloven
• Lov om aktiv socialpolitik og serviceloven
• Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension
• Retsikkerhedsloven
• Øvrige lovområder

Af de 169 afgjorte sager har Ankestyrelsen stadfæstet 104 sager, ændret/ophævet 21 sager, hjemvist yderligere 28 sager og afvist 16 sager. Der er stadig en stor del af sagerne, som er stadfæstet af Ankestyrelsen.

Stadfæstede afgørelser er udtryk for, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelser. Ændrede afgørelser er udtryk for, at Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens afgørelser. Hjemviste afgørelser er sager, hvor Ankestyrelsen ikke mener, at sagen er tilstrækkeligt belyst, eller at der kan være tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl. Sagen hjemvises derfor til kommunen til fornyet behandling.

Efter et fald i 2016 hvor der var 137 afgjorte sager er antallet af sager steget, så de nu ligger på niveauet i 2015, hvor der var 161 afgjorte sager.

Der bliver i forvaltningen fortsat arbejdet med at ændre tilgangen til klager, nedbringe klagesagsbehandlingstiden og udnytte udviklingspotentialet i klager.

Andelen af klager er højest på servicelov- og sygedagpengeområdet. På servicelovområdet arbejder både Ældre- og Handicapafdelingen og Social- og Psykiatriafdelingen efter Ankestyrelsens praksis, og de forsøger i videst muligt omfang at forklare og give begrundelse for afgørelserne. På sygedagpengeområdet har jobcenteret fokus på at formidle og forklare afgørelserne til den enkelte borger. Derudover er der fokus på, at overlevering til anden sagsbehandling sker med en aftalt plan for både forsørgelses- og beskæftigelsesindsats.

Bilag 1 viser afgørelser fordelt efter sags- og afgørelsestype for 2017, og bilag 2 viser Ankestyrelsens nøgletal for årene 2013 til 2017.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for sundhedsindsatsen 2017 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I handleplanen for 2017 har de overordnede fokusområder været: sundhed hvor borgerne er, overvægt, tobaksforebyggelse, mental sundhed, kronisk sygdom, og kræftrehabilitering.

Ulighed i sundhed har været et centralt element i alle indsatser, og der har været fokus på sunde rammer og indsatser for særlige sårbare grupper.

Der er i 2017 arbejdet med sunde rammer i kultur- og idrætsforeningerne, indsatsen for overvægtige børn og deres familier er blevet videreudviklet, og der har været afholdt Fars Køkkenskole på to skoler samt for familierne i "Sammen om Familien".

Der har været sat fokus på cykling, og vi har fået et årligt cykelløb i Rødovre med social profil. Der har været en bred indsats på tobaksområdet med en særlig indsats for de unge og forskellige tilbud om rygestop, og der er gennemført "Styrke til vægttabshold" til voksne borgere, der gerne vil tabe sig.

Borgere med stress har kunnet deltage i tre forløb "Mental balance" i sundhedscenteret, ligesom at jobcenteret og sundhedscenteret er gået sammen om at tilbyde et samlet forløb for borgere, som er sygemeldt med stress.

Trekantsgrunden ved Islev Bibliotek er lavet til et grønt åndehul, indsatsen for borgere med kronisk sygdom er opkvalificeret, og kræftrehabiliteringen er styrket med pårørendegrupper og fokus på samarbejde på tværs.

Udarbejdelse af en model for sundere rammer på bofællesskaber og væresteder er udskudt til 2018, da metoderne fra "Sammen om borgeren" skal bruges i arbejdet med at udvikle modellen, så der sikres høj grad af inddragelse af borgere og medarbejdere.

Mange af de indsatser som er sat i gang i 2017 vil fortsætte i 2018. Tilgangen og metoderne fra "Sammen med borgeren" vil blive brugt i den videre udvikling af indsatserne. 

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret inden for det afsatte budget i 2017.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger "Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og Kommuner 2017".

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundhedsprofilen 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget "Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og Kommuner 2017".

Sundhedsprofilen er udarbejdet af Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Center for Sundhed, Region Hovedstaden og er en del af et nationalt koncept. Sundhedsprofilen består af to publikationer samt to sammenfatninger inden for områderne "Sundhedsadfærd og risikofaktorer" og "Kronisk Sygdom".

Det er den fjerde Sundhedsprofil med kortlægning af borgernes sundhed, sundhedsadfærd, risikofaktorer og sygelighed. Formålet med Sundhedsprofilen er at fungere som et planlægningsredskab på sundhedsområdet. Sundhedsprofilen kan bidrage til at se, hvor der er potentiale for forbedringer, og hvilke befolkningsggrupper, der er væsentlige at have fokus på, når der tilrettelægges sundhedsindsatser.

Sundhedsprofilens data er et vigtigt redskab og indgår, sammen med Rødovre Kommunes sundhedspolitik, i planlægning af sundhedsindsatserne.

Sundhedsprofilen for 2017 har som noget nyt fokus på beskrivelse af andelen af borgere med to risikofaktorer. Hvor det er muligt, beskrives borgernes egen motivation for at ændre adfærd. Som noget nyt er der tilføjet et kapitel om udvikling i social ulighed i sundhed for udvalgte risikofaktorer.

I 2017 er der næsten i alle de udvalgte indikatorer en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og risiko for udvikling af sygdom med undtagelse af alkohol. 60-70% af den sociale ulighed i dødelighed tilskrives forskelle i rygning og alkoholindtag blandt borgere med forskelligt uddannelsesniveau, samt en del på grund af sundhedsadfærd blandt dårligere socialt stillede. Den overordnede konklusion viser, at social ulighed i sundhed i Sundhedsprofilen 2017 ikke er forskellig fra Sundhedsprofilen 2010.

Data for borgernes sundhed i Rødovre Kommune er denne gang baseret på det dobbelte antal spørgeskemaer end de tidligere udgaver. Der er en svarprocent på 52%, som er en god stigning fra svarprocenten på 44,4% fra 2013.

Tallene for Rødovre's borgere viser:

• 18% er daglig rygere og der er godt 9% storrygere
• 76% ønsker rygestop
• 8% har storforbrug af alkohol
• 34% er moderat overvægtige (BMI fra 25,0 til under 30) og 16% har usundt kostmønster
• 28% opfylder ikke WHO's minimums anbefaling om fysisk aktivitet (min. 150 min. fysisk aktivitet i moderat tempo eller 75 min. med hård intensitet om ugen)
• 25% oplever højt stressniveau
• 6% har diabetes, 4,9% har hjertesygdom og 6,8% har KOL

Der er sket en positiv ændring i nogle typer af sundhedsadfærd. For eksempel er der en bedre sundhedsadfærd i hjem med børn, hvor der bliver røget mindre, og der ses en reduktion i risikabel alkoholadfærd. I andre typer risikoadfærd er der en stigning, som for eksempel i antallet af rygere og borgere med højt stressniveau. Særligt blandt unge er der flere der ryger, hvilket er særligt bekymrende i forhold til målsætningerne i "Røgfri Generation 2030".

Borgernes motivation for ændring af sundsadfærd er stor, og det er vigtigt, at vi fortsat møder borgerne med relevante og synlige tilbud. Eksempelvis indenfor Vægtenheden for børn og unge, Sundhedsplejen, Forløbsprogrammerne, Træningscenteret, Shared Care i Social-Psykiatrien og Sundhedscenteret.

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet pixiudgaver med tal for Rødovres borgere for områderne "Sundhedsadfærd og risikofaktorer" og "Kronisk Sygdom". Sammenfatninger og pixiudgaver er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 15. november 2016 tilsagn om at indgå i projekt "Vores Sunde Hverdag" under forudsætning af opnåelse af ekstern finansiering.

Region Hovedstadens Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, som står for projektet, har nu opnået ekstern finansiering til ansættelse af en projektleder i Rødovre Kommune for en toårig periode.

Rødovre Kommunes medfinansiering vil bestå af allerede afsatte ressourcer. Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer hermed om indhold og tidsplan for projektet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at beskrivelse af indhold og tidsplan for lokalsamfundsprojektet "Vores Sunde Hverdag" tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen blev for nogle år tilbage kontaktet af Region Hovedstadens Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (tidligere Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)  med tilbud om deltagelse i et lokalsamfundsprojekt "Vores Sunde Hverdag". Et projekt finansieret af fondsmidler. Udover Rødovre Kommune blev Høje Taastrup, Hjørring og Frederikshavn Kommune inviteret til at deltage i projektet.

"Vores sunde Hverdag"  er et lokalsamfundsprojekt med fokus på at opnå sundhed og trivsel for kommunens borgere med høj grad af samarbejde på tværs og inddragelse af både borgere og andre lokale aktører i lokalområdet.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 15. november 2016 (sag nr. 61) tilsagn om deltagelse i projektet under forudsætning af, at der blev opnået ekstern finansiering. Rødovre Kommune medfinansierer med allerede afsatte ressourcer.

Center for Klinisk forskning og forebyggelse har nu meddelt, at de har modtaget bevilling fra Helsefonden til ansættelse af en kommunal projektkoordinator i Rødovre Kommune i to år, og at de derfor nu er klar til at starte projektet.

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en model, der fremmer borgernes sundhed og trivsel med de tilgængelige ressourcer, altså en bedre prioritering og implementering af alle indsatser i kommunen som har et sundheds- og trivselsfremmende sigte. Projektet kommer derfor til at omfatte alle forvaltninger i kommunen, da eksempelvis stier, grønne områder og trivsel i børnehaver og skoler har betydning for borgernes sundhed og trivsel.

Projektet har fokus på involvering af lokale partnere og på at fremme samarbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer. En styrket inddragelse af borgere og frivillige foreninger er også centralt, og tilgangen i "Sammen om Rødovre" og "Sammen med borgeren" skal tænkes ind i projektet. Endelig skal projektet bidrage med evidens for kommunens sundheds- og trivselsfremmende indsatser, og indsatserne vil blive evalueret systematisk. Målet er at udarbejde en model, som kan bruges i andre kommuner.

Alle kommunens borgere er som udgangspunkt målgruppe for projektet. Der vil efter sommerferien 2018 blive sat en proces i gang med inddragelse af ledere fra alle forvaltninger, politikere, borgere, frivillige og andre partnere, hvor der vil ske en udvælgelse og prioritering af målgrupper og indsatser. Bistået af forskergruppen og baseret på en grundig kommunesituationsanalyse og seneste tal fra Sundhedsprofil 2017. Der sigtes mod, at så mange af kommunens borgere som muligt får gavn af projektet.

Lokalsamfundsprojektet "Vores Sunde Hverdag" er et partnerskab mellem Region Hovedstadens Center for Klinisk forskning og forebyggelse, Aalborg Universitet, Steno Center for sundhedsfremme, Region Hovedstaden, Region Nordjylland og kommunerne Høje-Taastrup, Hjørring, Frederikshavn og Rødovre.

Projektet er organisatorisk forankret ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og tilknyttet en gruppe forskere, der vil fungere som konsulenter og rådgivere i projektperioden. Hjørring og Rødovre Kommune er ved lodtrækning blevet udvalgt til at være de første kommuner, der starter projektet, mens Høje Taastrup og Frederikshavn får senere opstart.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven paragraf 119.

Økonomiske konsekvenser

Projektet finansieres af eksterne fondsmidler. Projektet forudsætter, at kommunen medfinansierer gennem omfordeling af eksisterende ressourcer (eksempelvis forebyggelsespuljen) og afsættelse af personaleressourcer.

Tidsplan

• Juni til august 2018: konsulent ansættes, og fagchefer fra forvaltningerne bliver interviewet.
• August-September: workshop for alle fagchefer
• Oktober 2018-marts 2019: udarbejdelse af kommune-situations- og lokalsamfundsanalyse.
• April-septemper 2019: prioritering og udvikling af indsatser
• August 2019 til december 2021: indsatser implementeres og forankres.
• August 2020 til marts 2021: indsatserne evalueres enkeltvis.
• 2021: samlet evaluering.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået foretaget en ekstern evaluering af projekt Sammen om Familien, som er en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier på børne- og beskæftigelsesområdet. Evalueringen konkluderer, at projektet har virksomme metoder, at familierne vurderer den tværfaglige indsats som effektfuld.

Indstilling

Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at evaluering af "Sammen om Familien en helhedsorienteret indsats for familier i Rødovre tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ideen om projekt Sammen om Familien blev til i forlængelse af Virksomhedskonferencen i 2013 under overskriften ”Invester før det sker”. Målsætningen var at etablere en tværfaglig og sammenhængende indsats for truede familier, der modvirker negativ social arv, forebygger omfattende foranstaltninger og bringer flere familier i selvforsørgelse. Projektet startede i februar 2016, og det blev fra start besluttet at evaluere projektet efter en to-årig periode.

Baggrunden for projekt Sammen om Familien var en vurdering af, at en række familier havde aktive sager i kommunens afdelinger for beskæftigelsesindsats og børne- familieindsats m.fl., og at disse sager kunne udvikle sig særdeles omkostningstunge. Det var ligeledes vurderingen, at der ikke nødvendigvis var sammenhæng i indsatsen mellem afdelingerne. Hensigten med projektet var at etablere én indgang for borgerne og at skabe en sammenhængende og tværfaglig indsats for hele familien. Hensigten var derudover i højere grad at kunne skabe en entydig kommunikation med familien, og en parallel børne- og familieindsats og beskæftigelsesindsats med fælles mål og efter en sammenhængende plan.  Forventningen var ligeledes, at udgifterne til den samlede indsats kunne nedbringes.

Målgruppen er forsørgere, der modtager ydelse (primært kontanthjælpsmodtagere), som har en eller flere problematikker ud over ledighed og derfor har en sag i Jobcentret, en sag i Børne- og Familieafdelingen og evt. i Rådgivnings- og Behandlingscentret m.fl. Børnene i familierne er oftest præget af familiens livssituation i form af forringet trivsel.

Gennem en helhedsorienteret, koordineret og individuelt tilpasset indsats, er målet at motivere og hjælpe familierne til at opnå en højere grad af handlekompetence og ansvarsfølelse for eget liv, der på sigt forventes at kunne føre til et brud med den negative sociale arv. Børnenes trivsel og udvikling skal sikres, og forældrene bringes i uddannelse og job.

Der er ansat fire medarbejdere i projektet, som er forankret i Jobcentret. Medarbejderne har faglige kvalifikationer indenfor både børne- og familieområdet og beskæftigelsesområdet – herunder virksomhedssamarbejdet.

Det har været frivilligt for familierne at indgå i projektet, og der er løbende optag. Der er pt. 34 familier – herunder 41 voksne og 64 børn i projektet.

Projektet er fulgt af en styregruppe, der er sammensat af de berørte afdelinger på tværs af Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen på ledelsesniveau.

Evalueringen, som er gennemført af Oxford Research, er udarbejdet som en kvalitativ vurdering af 10 familiers udvikling som følge af deltagelse i projektet. Familierne er repræsentativt udvalgt. Evalueringen afdækker forskellige problemniveauer blandt familierne i projektet, samt familiernes og sagsbehandlernes egne vurderinger af effekten af indsatsen og heraf af de virksomme faglige metoder i projektet.

Evalueringen søger desuden at pege på økonomiske gevinster vurderet efter den nuværende indsats, og dermed ikke hypotetiske overvejelser over, hvad omkostningerne kunne have været, såfremt indsatsen ikke var sket.

Den samlede konklusion på evalueringen er at:

• Både familier og medarbejdere vurderer den enstrengede og tværfaglige indsats som virkningsfuld, samt at der forventes yderligere resultater.
• Virksomme mekanismer er: èn indgang, en tillidsbaseret relation mellem familie og forvaltning og et detaljeret kendkab til familiens samlede situiation.
• Det største udbytte for familierne er på områder, hvor de også har haft de største udfordringer.
• Flere voksne er selvforsørgende eller i målrettede beskæftigelses- eller uddannelsesforløb.
• Visse udgifter til foranstaltninger, særlig til børn med handicap, må anses for mere varige.
• Udgifter til foranstaltninger til enkelte familier er steget
• Omkostninger til børn kan ikke ses som en kortsigtet økonomisk investering - men som som en investering i børns trivsel og livsforløb på længere sigt.

På baggrund af evalueringen er det forvaltningens vurdering, at "Sammen om Familien" har virksomme mekanismer, der øger effekten af den samlede indsats for både børn og voksne. Effekten har særlig betydning for voksnes selvforsørgelse, hvilket dels giver en økonomisk gevinst og dels bidrager til at nedbryde den negative sociale arv på længere sigt. Forvaltningen vil søge at udvide antallet af familier, der er omfattet af projektet, og i øvrigt anvende projektets erfaringer i andre dele af sagsbehandlingen. Projektets virksomme mekanismer er således også centrale i forvaltningens projekt Sammen Med Borgeren. Det skal bemærkes, at der i projektet arbejdes med noget færre sager pr. medarbejder, end i Jobcentret og Børne- Familieafdelingen i øvrigt, og at den tillid der oparbejdes mellem familie og myndighed, blandt andet beror på denne ressource til et mere indgående samarbejde.

Lov- og plangrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om social service

m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat tre mio. kr. årligt til drift af projektet. Det er finansieret af gradvist stigende reduktioner i budgetterne til kontanthjælp samt foranstaltninger i Børne- og Familieafdelingen frem til 2021. I 2018 er der indarbejdet besparelser på to mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til kontanthjælp og 1,5 mio. kr. til børneforanstaltninger. Alle beløb er i 2016 prisniveau.

I evalueringen er der foretaget en vurdering af udgifterne til familierne før- og under projektet samt en forventning om niveauet 1-2 år ud i fremtiden. På baggrund af den progression de voksne, der indgår i evalueringen, har opnået, forventes et gennemsnitligt fald i forsørgelsesudgifterne på ca. 4.500 kr. pr. måned pr. familie før statsrefusion. Det svarer til en besparelse på netto 1,5 mio. kr., hvis der skaleres op til alle de familier, der er i projektet. Dermed synes forventningerne til effekten på forsørgelsesområdet at være mere end opfyldt.

Udgifterne til børnene i de evaluerede familier er gennemsnitligt højere nu end før projektet, og forventes fortsat at være højere i de kommende år. Det er dog evaluators vurdering, at dette er uafhængigt af familiernes deltagelse i projektet. De forventede gevinster på børneområdet kan ikke - som det er tilfældet for de voksne - opgøres på baggrund af udgifter, der falder bort. Forudsætningen i gevinstberegningen er, at der via projektet kan gøres mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger, end der ellers ville blive brug for. Om dette er tilfældet, er det selvsagt sværere for evaluator at gøre op.

Forvaltningen kan dog konstatere, at kun ét ud af 64 børn i projektet er blevet anbragt hidtil.

Tidsplan

2018

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På baggrund af budgetresolution 2018 er forvaltningen blevet anmodet om "at undersøge muligheden for at udvide målgruppen for omsorgstandplejen til også at omfatte udsatte borgere på overførselsindkomster. Undersøgelsen skal medtænke muligheden for, at omsorgstandplejen for den nye målgruppe, kobles på sundhedscenterets opsøgende arbejde med udsatte borgere".

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at undersøgelsen tages til efterretning,
2. at det i forbindelse med budgetlægningen til 2019 vurderes, hvorvidt der skal fremsendes ansøgning om forsøgsprojekt til Sundheds- og Ældreministeriet til den foreslåede målgruppe, samt
3. at de nødvendige driftsmidler i givet fald afsættes til projektet.

Beslutning

1. Indstilles taget til efterretning.

2. Anbefales.

3. Anbefales.

Sagsfremstilling

På baggrund af budgetresolution 2018 har Børne- og Kulturforvaltningen undersøgt muligheden for at udvide målgruppen for omsorgstandplejen til også at omfatte udsatte borgere på overførselsindkomster. Undersøgelsen skal medtænke muligheden for, at omsorgstandplejen for den nye målgruppe, kobles på sundhedscenterets opsøgende arbejde med udsatte borgere.

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen.

Målgruppe

I samarbejde med Social- og Sundhedsforvaltningen foreslås målgruppen at være følgende:

• Socialt udsatte, misbrugere og psykisk syge, der allerede har støtte-kontaktperson eller er omfattet af målgruppen for bevilling af støtte-kontaktperson - skønsmæssigt 200 borgere.
• Familier med børn der vurderes at være udsatte og i risikogruppe for dårlig tandsundhed hos såvel børnene som de voksne - f.eks. fra projeket "sammen om familien" - skønsmæssigt 30 - 40 familier.
• Borgere med andre psykiske - eller andre problemstillinger som skønnes at kunne profitere af tilbuddet efter en konkret vurdering i Social- og Psykiatriafdelingen.

Målgruppen vil kunne komme til at omfatte ca. 300 borgere, men kan også udgøre dele af ovenstående.

Sundhedscenterets rolle

Arbejdsgruppen vurderer, at rekruttering til tilbuddet vil ske fra Social- og Sundhedsforvaltningens Social- og Psykiatriafdeling, og at samarbejdet til Sundhedscenteret vil blive mere ad hoc og målrettet den enkelte borger. Social- og psykiatriafdelingen kan være opsøgende i forhold til at opspore målgruppen og vil være behjælpelig med kontakt til behandling, herunder også se lempeligt på f.eks. afdragsordning i forbindelse med egenbetaling.

Rødovre Udsatteråd

Tandpleje til udsatte borgere ligger i fin tråd med Udsattepolitikkens strategimål om, at alle skal kunne leve et sundt liv med høj livskvalitet uanset livssituation. Helt konkret har Rødovre Udsatteråd i den sidste måned sat fokus på udsatte borgeres tandsundhed for at bidrage til at skabe større lighed i sundhed. Rødovre Lokalnyt, Udsatterådet, lokale tandlæger og andre samarbejdsparter har arrangeret en kampagne, hvor de blandt andet samler penge ind til at hjælpe udsatte borgere til tandlægen.

Formålet er at sætte fokus på, at psykisk og socialt sårbare borgere ofte har problemer med deres tænder. Vi ved, at mange har dårlige tænder, og det kan være med til at isolere og marginalisere gruppen yderligere og gå ud over jobmulighederne.

Lovgrundlag 

Den gruppe af borgere, der politisk er et ønske om at behandle, er imidlertid ikke omfattet af omsorgstandplejen, og en kommune kan ikke vælge at yde omsorgstandpleje til andre end den i loven definerede personkreds. Kommunen har således som udgangspunkt ikke mulighed for at tilbyde kommunal tandpleje til den ønskede gruppe af borgere.

Kommunalbestyrelsen skal derfor ansøge Sundheds- og Ældreministeriet om at gennemføre et forsøgsprojekt. Forudsætningen for godkendelse af et sådant projekt vil være, at man kan dokumentere, at projektet vil tilføre ny viden til området.

Der er de seneste år gennemført en del tandplejeprojekter (satspuljeprojekter) med fokus på netop socialt udsatte. Det vil derfor være afgørende, at projektet defineres nærmere, og at det får et innovativt indhold.  

Forsøg i andre kommuner

Projekter i andre kommuner har på forskellig vis vist, at det er muligt at hjælpe mennesker til et bedre liv ved at yde kommunal tandpleje. F.eks. har Herlev Kommune haft et kommunalt finansieret projekt med kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, Brøndby Kommune har haft et projekt med de svagest stillede borgere i et kommunalt opholdssted for misbrugere, og Svendborg Kommune har haft et projekt for hjemløse, misbrugere og andre særligt socialt udsatte borgere.  

Forvaltningen har kendskab til i alt 21 projekter, hvoraf de 5 er tidsubegrænsede kommunalt finansierede, 6 projekter har været 3-årige forsøgsprojekter finansieret af satspuljemidler, og de resterende 10 projekter har været frivillige projekter med eller uden delfinansiering fra satspulje eller andre kilder.

Enkelte forsøgsprojekter er af ældre dato, og de har fået lov at køre videre. Senest har der været satspuljeprojekter i perioden 2012 - 2015.

Uddrag af lovtekster

Sundhedsloven:

"§ 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud."

Sundhedsstyrelsen:

"Omsorgstandpleje:

Kommunerne skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.

Målgruppen for omsorgstandpleje er oprindeligt defineret som personer, der bor på plejehjem samt personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, hvis selvhjulpne kapacitet er så begrænset, at de reelt kan sidestilles med plejehjemsbeboere.

Ud over den oprindeligt definerede målgruppe består målgruppen i dag også af de udviklingshæmmede og sindslidende patienter, hos hvem der ikke er særlige odontologiske problemer, men hvor personen ikke i tilstrækkeligt omfang på eget initiativ er i stand til at benytte de eksisterende tandplejetilbud i sygesikringstandplejen."

Det er umiddelbart ikke lovligt at tilbyde denne personkreds af borgere tandbehandling i kommunalt regi jf. sundhedsloven og som yderligere beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning, som er vedlagt sagen til orientering.

I kapitel 72 - Forsøg med fravigelse af lovens regler § 233 står følgende:

"Sundheds- og ældreministeren kan efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit II og III samt §§ 77 og 79, § 81, stk. 1, og §§ 82 og 83.

Stk. 2. Forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes retssikkerhed og velfærd.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan også gives til forsøg med opkrævning af gebyr for udeblivelse fra aftalt sygehusbehandling."

En forudsætning for at få en forsøgsordning godkendt er, at det bringer ny viden eller erfaring. Det er således afgørende, at et forsøgsprojekt i givet fald adskiller sig fra tidligere (og igangværende) forsøg.

Åbningstider/lokation

Såfremt det besluttes at ansøge om et forsøgsprojektet hos Sundheds- og Ældreministeriet, vil tandbehandlingen kunne foregå hver anden torsdag i tidsrummet fra kl. 15 - 18 (udvidet åbningstid) i Centraltandklinikken.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt projektet godkendes hos ministeren for området, skal der afsættes ressourcer i form af tandlæger, klinikassistenter, samt udgifter til materialer. Udgifterne til materiale bliver formodentlig noget højere end til eksempelvis skolebørn, da målgruppen kan have større tandudfordringer.

Opsummeret ville der skulle afsættes 300.000 kr. til løn, uddannelse, oplæring samt 200.000 kr. til materialer. I alt 500.000 kr. pr. år.

Tidsplan

Opstart er mulig pr. 1. januar 2019, såfremt projektet kan godkendes.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo marts 2018 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2018 for Social- og Sundhedsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo marts 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Forventet regnskab pr. ultimo marts 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Social- og Sundhedsudvalget pr. ultimo marts 2018".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.