Social- og Sundhedsudvalget

13-11-2018

Medlemmer

Ahmed H. Dhaqane (A)
Brian Møller (A)
Claus Gisselmann Olsen (V)
Marianne Christensen (Ø)
Formand Britt Jensen (A)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 64-67

Sager 64 - 67

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 64

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering.

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 25.09.2018 - 01.11.2018
  2. Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnet
  3. Orientering om Dorthe Mariehjemme - status på regnskab 2017

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 25.09.2018 - 01.11.2018
Bilag 2: Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnet

Dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens
Sag nr. 65

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået støtte til et kursusforløb til yngre med demens fra Sundhedsstyrelsens puljemidler til flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens. På den baggrund fremlægges hermed en bevillingssag.

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller på den baggrund om en udgiftsneutral bevilling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der i 2018 og 2019 gives tillægsbevillinger på 0 kr. til Social- og Sundhedsudvalget, svarende til en udgift i 2018 på 16.161 kr. og i 2019 på 20.569 kr. til kursusforløb til yngre med demens - og med tilhørende indtægter fra tilskud fra Sundhedsstyrelsen

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i Rødovre Kommunes demenshandleplan, godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 5. december 2017(sag nr. 73) og dialogmødet i forbindelse med formuleringen af handleplanen, var der et ønske om et særligt tilbud til yngre med demens.

Regeringen og satspuljepartierne har afsat 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af en ny national demenshandlingsplan 2025. Under handlingsplanens fokusområde 3 ” Støtte til mennesker med demens og pårørende” er en ansøgningspulje til flere og mere meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre borgere med demens.Puljen løber over knap 2 år.

Social- og Sundhedsforvaltningen har fået midler fra ansøgningspuljen til at gennemføre et kursusforløb bestående af otte lektioner målrettet yngre borgere med demens. I de første fire lektioner er en stor del af indholdet tilrettelagt på forhånd af demenskoordinatoren på baggrund af samtaler med borgere og deres pårørende. Indholdet vil være en blandning af sociale/kulturelle aktiviteter, oplæg om emner relateret til demens. De sidste fire lektioner planlægges på baggrund deltagernes konkrete ønsker. Der kan deltage seks borgere på et kursusforløb.

Tilbuddet afsluttes med en samlet evaluering og en vurdering af et fremtidigt tilbud. Der er bevilget 36.730 kr., der dækker udgifter til aktiviteter, forplejning, transport og frikøb af medarbejdere.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes demenshandleplan.

Den nationale demenshandleplan.

Satspuljeaftalen 2016-2019.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne på 16.161 kr. i 2018 og 20.569 kr. i 2019 til kursusforløb til yngre med demens vedrører hovedfuntion 5.30 Tilbud til ældre.  

Tidsplan

Opstart ultimo november 2018.

Afsluttes marts 2019.

Evaluering og anbefalinger til fremtidigt tilbud forelægges Social- og Sundhedsudvalget i maj 2019.

Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 - Social- og Sundhedsudvalget
Sag nr. 66

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2018 for Social- og Sundhedsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2018.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2018 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Social- og Sundhedsudvalget pr. ultimo september 2018".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 - Social- og Sundhedsudvalget

Diverse
Sag nr. 67

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 20.40.