Social- og Sundhedsudvalget

12-11-2019

Medlemmer

Ahmed H. Dhaqane (A)
Brian Møller (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Marianne Christensen (Ø)
Formand Britt Jensen (A)

Fraværende

Brian Møller (A), sag 64-70

Sager 64 - 70

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 64

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering.

  1. Rundvisning og kort præsentation af headspace Rødovre
  2. Nyhedsliste for Social i perioden 27.09.2019 - 29.10.2019

Indstilling

Social-og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 28.09.2019 - 29.10.2019

Kvalitetsstandarder 2020 for ældre- og handicapområdet
Sag nr. 65

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne 2020 for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. til drøftelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at kvalitetstandarderne for 2020 drøftes,
  2. at kvalitetsstandarderne sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet samt
  3. at kvalitetsstandarderne forelægges til politisk godkendelse i januarmøderækken

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne en gang årligt. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp.

Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg (Lov om social service § 79) er opdateret på baggrund af Folketingets vedtagelse den 25. april 2019 af ændring af lov om de forebyggende hjemmebesøg. Udvalget blev orienteret om dette i septembermøderækken (sag nr. 54, 2019), og kvalitetsstandarden fremlægges her til drøftelse.

På baggrund af budgetaftalen for 2020 vil der blive forelagt nye kvalitetsstandarder for tøjvask, som pt. indgår i kvalitetsstandarden Praktisk hjælp i hjemmet, § 83 stk. 2 i Lov om Social Service. De nye kvalitetsstandarder for tøjvask vil danne baggrund for udarbejdelse af udbudsmaterialet. Kvalitetsstandarden og udbudsmaterialet vil blive fremlagt til politisk godkendelse primo 2020.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Lov om specialundervisning.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Budget 2020. Ændringerne for de forebyggende hjemmebesøg har ingen økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

November/december 2019: Høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Januar 2020: Politisk godkendelse af kvalitetsstandarderne.

Bilag

Bilag 1: Kvalitetsstandarder 2020 for personlig pleje, praktisk hjælp og træning efter serviceloven
Bilag 2: Kvalitetsstandard 2020 for forebyggende hjemmebesøg
Bilag 3: Kvalitetsstandarder 2020 for aflastning, BPA, boliger mv

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i Hjemmeplejen og på plejehjemmene i Rødovre Kommune
Sag nr. 66

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført planlagte tilsyn i Rødovre Kommunes Hjemmepleje og på plejehjemmene Engskrænten, Ørbygård, Dorthe Mariehjemmet og Ældrecenter Broparken. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger tilsynsrapporterne til efterretning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsynsrapporterne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med plejehjem og hjemmepleje i kommunerne. Tilsynet udvælger temaer og målepunkter ud fra en vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden. Tilsynsrapporterne som fremlægges i denne sag er alle på baggrund af planlagte tilsyn. Tilsynet vurderer det pågældende sted i en af fire kategorier. Kritiske problemer, større problemer, mindre problemer eller ingen problemer. Styrelsen har også mulighed for at gennemføre såkaldte reaktive tilsyn, hvis der er en konkret bekymring for kvaliteten på det pågældende sted.

Der er gennemført planlagte tilsyn på plejehjemmene Engskrænten, Ørbygård, Dorthe Mariehjemmet og Ældrecenter Broparken samt hjemmeplejen. Alle steder er vurderet i kategorien mindre problemer. Plejehjemmene og hjemmeplejen har arbejdet med og implementeret de mindre tiltag, som Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på. På baggrund af tilsynsrapporterne er det derfor forvaltningens vurdering, at alle enheder er sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedure og systematik.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven

Lov om social service

Lov om socialtilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Dorthe Mariehjemmet
Bilag 2: Plejehjemmet Ørbygård
Bilag 3: Engskrænten
Bilag 4: Ældrecentret Broparken
Bilag 5: Hjemmeplejen Rødovre

Status på handleplan for det frivillige sociale område 2017-2019
Sag nr. 67

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en status på handleplanen for det frivillige sociale område 2017-2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for det frivillige sociale område 2017-2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik for frivilligt, socialt arbejde, som er revideret og politisk godkendt i december 2018 (sag nr. 74).

Handleplanen er ikke en udtømmende beskrivelse af, hvad der foregår på frivillighedsområdet. Udover de beskrevne indsatser afholder Rødovre Kommune hvert år forårskonference, netværksaften og kåring af årets ildsjæl med sigte på at pleje og udvikle det nære samarbejde, samt bidrage til netværksdannelsen på tværs af foreningerne.

I handleplanens periode fra 2017 til 2019 er der arbejdet med at styrke frivilligkoordineringen internt med henblik på at øge involveringen af frivillige på social- og sundhedsområdet. Der har også været fokus på at afdække, hvordan vi som kommune bedst støtter de frivillige foreninger, herunder hvordan vi også i fremtiden skaber gode rammer for de frivillige sociale foreninger. Ligesom der er arbejdet med, hvordan vi kan skabe plads til flere i de frivillige fællesskaber. Forvaltningen har også samarbejdet med Rødovre Frivilligcenter om at styrke centrets selvhjælpstilbud.

Ud over indsatserne i handleplanen har der på det frivillige sociale område været fokus på at udvikle samarbejdet med folkekøkkenet og på at etablere en partnerskabsaftale med Kræftens Bekæmpelse om mentorordning for familier, hvor far eller mor er ramt af kræft.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens § 18.

Rødovre Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne er finansieret inden for det afsatte budget.

Tidsplan

Der forelægges forslag til ny handleplan primo 2020.

Bilag

Bilag 1: Status på handlleplan 2017-2019

Evaluering af headspace 2019
Sag nr. 68

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rambølls evaluering af headspace. Evalueringen belyser, hvilke virkninger headspace skaber for den enkelte og for samfundet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at evalueringen af headspace tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Evalueringen er bestilt og igangsat af Sundheds- og Ældreministeriet og gennemført af Rambøll Management Consulting. Den belyser headspace´ virkninger for den enkelte unge og økonomiske virkninger for samfundet. Rapporten er vedlagt som bilag, og derudover er der vedlagt et kortere sammendrag af evalueringens hovedpunkter (Rambølls evaluering af headspace juni 2019 - centrale pointer).

Kort fortalt viser rapporten, at de unges tilfredshed med livet og deres trivsel øges i løbet af deres samtaleforløb i headspace. Undersøgelsen finder en statistisk signifikant positiv udvikling i de unges tilfredshed med eget liv fra første samtale til seneste registrerede samtale på ca. 9 procentpoint og en statistisk signifikant positiv udvikling i de unges generelle trivsel på ca. 7 procentpoint. Samtidig finder evalueringen en statistisk signifikant positiv udvikling i, at de unge gennemsnitligt bliver 9 procentpoint mindre ensomme fra første samtale til seneste registrerede samtale.

Evalueringen kan derimod ikke entydigt pege på, om headspace er en samfundsøkonomisk gevinst eller omkostning. Det har ikke været muligt inden for rammerne af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) at medtage alle relevante konsekvenser. Der er derfor behov for en mere omfattende evaluering, som kan afdække alle indsatsens effekter samt afledte effekter over en flerårig periode.

Den lokale headspace styregruppe har drøftet evalueringen og har taget den til efteretning. Der er forståelse for de forbehold og yderligere behov, som headspace peger på.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Evaluering af headspace, Rambøll Management Consulting
Bilag 2: Rambølls evaluering af headspace juni 2019 - centrale pointer

Forventet regnskab pr. ultimo september 2019 - Social- og Sundhedsudvalget
Sag nr. 69

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2019 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2019 for Social- og Sundhedsudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Social- og Sundhedsudvalget pr. ultimo september 2019".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forventet regnskab pr ultimo september 2019 - Social- og Sundhedsudvalget

Diverse
Sag nr. 70

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 21.10