Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget skal udpege en ny formand og næstformand for udvalget

Indstilling

Valg af formand og næstformand for Social-og Sundhedsudvalget.

Beslutning

Annie Arnoldsen Petersen valgt som formand i Social- og Sundhedsudvalget. Birgitte Glifberg valgt som næstformand for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Britt Jensen (A) er udtrådt af Social- og Sundhedsudvalget den 31. marts 2020, og der skal derfor vælges ny formand for udvalget. Ligeledes skal der vælges ny næstformand, da Ahmed Dhaqane (A) fratræder som næstformand.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Valget som formand og næstformand er gældende for perioden 14. april 2020 - 31. december 2021.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigten fremlægges til orientering

1. Nyhedsliste for Social i perioden 24.01.2020 - 26.03.2020
2. Status på Covid-19
3. Orientering om deltagelse i Børnesagsbarometret
4. Partnerskabsaftale om det boligsociale Fællesskab i Kærene for perioden 2021 - 2024
5. Skiftlig orientering om KL´s kortlægning af kommunernes forebyggelsesindsats

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger tilsynsrapporterne for de fire plejehjem i kommunen til drøftelse. Efterfølgende sendes rapporterne i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd inden endelig godkendelse på Social- og Sundhedsudvalgsmødet i august 2020.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at tilsynsrapporterne fra de fire plejehjem drøftes samt
2. at tilsynsrapporterne fra de fire plejehjem sendes i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har i februar 2020 foretaget kommunalt tilsyn på de fire plejehjem i kommunen. Ud over det kommunale tilsyn er der arbejdsmiljøtilsynet, Fødevarekontrollens tilsyn, samt det risikobaserede sundhedsfaglige tilsyn og det socialfaglige tilsyn ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tilsynet blev gennemført ved interviews med ledelsen på hvert plejehjem og i alt otte medarbejdere og 19 beboere.

På baggrund af tilsynet vurderes det, at alle fire plejehjem løser deres opgave fuldt tilfredsstillende. Beboerne får den nødvendige hjælp, pleje og omsorg, og de oplever, at de har selvbestemmelse i deres hverdag.

Generelt for alle plejehjemmene er der fortsat mange borgere med komplekse sygdomsbilleder, som har et stort behov for hjælp og sygeplejefaglig behandling. Det stiller øgede krav til medarbejdernes tidsforbrug og kompetencer, som løbende skal udvikles, så de svarer til borgernes behov. Desuden gives der på flere plejehjem udtryk for at der i fremtiden kan blive behov for pædagogiske eller socialfaglige kompetencer, da beboersammensætningen ændres hen imod flere beboere med komplekse kognitive behov.

Alle fire plejehjem arbejder med deres kerneopgave og værdier som en del af den daglige praksis. Kerneopgave og værdier fungerer også som en nyttig referenceramme i den løbende dialog mellem ledelse og medarbejder, og i kommunikationen mellem medarbejderne.

Der er på alle plejehjem fokus på at give beboerne så høj grad af selvbestemmelse og livskvalitet som muligt, ud fra den enkeltes interesserer, behov og begrænsninger.

Næsten alle beboere er tilfredse med at bo på plejehjemmet, og mange af dem har kontakt til de andre beboere og deltager i de aktiviteter, der er på plejehjemmet. De er tilfredse med den hjælp, de får, og har god kommunikation med medarbejderne, som de dog ofte oplever har travlt.

Flere af plejehjemmene har været igennem ændringer i form af ledelsesændringer, omstruktureringer og ombygning, hvilket sammen med lejlighedsvise vakante stillinger har sat medarbejderne under pres. Tilsynet oplever, at medarbejderne på trods af dette har fokus på at kommunikere og hjælpe hinanden med det mål at sikre beboernes grundlæggende behov for pleje og omsorg. Der opleves en stor faglig stolthed blandt medarbejderne.

Det er stadig en stor og tidskrævende opgave at implementere det nye journaliseringssystem og -metode. Tilsynet vurderer, at alle plejehjemmene er godt med i implementeringen, men at det i perioder med ekstra pres kan være svært at prioritere opgaven. Der er etableret en løsning for at vikarer kan få adgang til Cura. Denne er under implementering sideløbende med en drøftelse af, hvor meget vikarer, der ikke har et solidt kendskab til de enkelte beboere, skal kunne dokumentere. På alle plejehjem er der superbrugere, der hjælper deres kollegaer med journaliseringen, og på hvert plejehjem deltager en eller flere medarbejdere i en tværgående arbejdsgruppe, der udarbejder arbejdsgange og dokumentationsstandarder.

For at styrke dokumentation og kommunikation er der iværksat uddannelsesforløb i dansk for alle social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Dette foregår via forløbet Bedre til ord, som er en særlig indsats under Den Kommunale Kompetencefond i samarbejde med FOA, 3F og KL, hvor der ydes tilskud til vikardækning/lønrefusion i forbindelse med screening og efterfølgende kurser i dansk. Forløbet startede op i august 2019 med første screeningsrunde i januar 2020 og forventes afsluttet i vinteren 2021/22.

Der er fokus på den faglige udvikling og oplæring af nye medarbejdere. Derudover arbejdes der kontinuerligt med at styrke det sociale liv på plejehjemmene, blandt andet gennem aktivitetsmedarbejdere, ved at inddrage flere frivillige på plejehjemmene og ved at åbne mere op over for omverdenen. 

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Marts 2020: Tilsynsrapporterne sendes i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet samt i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd.

August 2020: Tilsynsrapporterne forelægges til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2019 og 2020 pr. marts 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem hver anden måned.

I perioden 17. januar 2020 til 16. marts 2020 har visitationsudvalget modtaget 27 ansøgninger. En borger har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig. Borgeren opfyldte ikke visitationskriterierne og sagde klart, at hun først ønsker plejebolig, hvis hun bliver dårligere.

I samme periode er 50 borgere flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune. Heraf er otte borgere fra anden kommune flyttet i plejebolig i Rødovre Kommune. Tre borgere fra Rødovre Kommune, heraf et ægtepar, er flyttet i plejebolig i anden kommune. 18 borgere har takket nej til plejebolig. En borger har efterfølgende modtaget tilbud om plejebolig på andet plejehjem i kommunen, et ægtepar valgte at ændre deres ansøgning til specifikt at søge et bestemt plejehjem, for syv borgere er deres ansøgning sat på pause, da situationen i hjemmet er så skrøbelig, at den kan vælte hvert øjeblik, og otte borgere har valgt helt at trække deres ansøgning om plejebolig.

Pr. 16. marts 2020 er der otte ledige plejeboliger, heraf er fire under klargørelse. De øvrige fire er endnu ikke tilbudt til borgere, dels på grund af at de borgere, der venter på plejebolig ikke ønsker plejebolig på de plejehjem, hvor der er ledige boliger og dels en forsigtighed på baggrund af den aktuelle situation med coronavirus.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er opført borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde plejebolig inden for to måneder. Der er ikke nogen borgere noteret på den generelle venteliste.

Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske

På denne venteliste er opført borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig. Fire borgere er noteret på den specifikke venteliste. Alle fire ønsker Plejehjemmet Engskrænten.

Rødovreborgere på venteliste til anden kommune

Fire borgere søger udelukkende plejehjem i anden kommune.

Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune

Otte borgere fra anden kommune er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune. Fire ud af de otte borgere bor på plejehjem i anden kommune. To af de otte borgere er omfattet af plejeboliggarantien.

Årsagen til det store fald af borgere på venteliste til plejebolig er primært åbningen af det nybyggede plejehjem Ørbygård. Samtidig har der også været en del ledige plejeboliger på de øvrige plejehjem i kommunen.

Se oversigt "Borgere visiteret til plejehjem for 2019 og 2020, pr. marts 2020" i vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger §54.

Lov om social service §192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger redegørelse for behandling af førtidspensionsafgørelser i 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at redegørelse for behandling af førtidspensionsafgørelser i 2019 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2019 blev der truffet afgørelse i 93 sager. Der er tilkendt førtidspension i 71 sager, givet 21 afslag og én ansøgning er trukket tilbage. I 2019 er der behandlet 21 flere sager og tilkendt seks flere førtidspensioner end i 2018. Der er anket i 15 sager, hvoraf ni er stadfæstet, fire er endnu ikke modtaget retur, en er ændret og en er hjemvist. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 2019 været på seks uger, som er det samme niveau som i 2018 og 2017.

De primære begrundelser for tilkendelse af førtidspension i 2019 har været diverse fysiske/psykiske/sociale lidelser, psykiske lidelser som angst, depression m.v. og skizofreni. Derudover er der sket en stigning i tilkendelser fra én til seks på grund af bevægeapparat/ryg/gigtlidelser, og der er sket en fordobling fra fem til 10 i forhold til tilkendt førtidspension på grund af uhelbredelig cancer.

Fordelt på alder er der tilkendt 11 pensioner til personer under 30 år, fire pensioner til personer i aldersgruppen 31-40 år, 13 pensioner til personer i aldersgruppen 41-50, 25 pensioner til personer over 51 år og 18 pensioner til personer over 60 år.

Derudover har der i 2019 været to ansøgninger om seniorførtidspension, hvoraf den ene blev tilkendt og den anden blev trukket tilbage.

Lov- og plangrundlag

Lov om social pension §§ 16, 17, 18 og 20

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den boligsociale anvisning i 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om den boligsociale anvisning tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en aftale med fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer i Rødovre om, at kommunen har anvisningsret til hver tredje ledige bolig, hvoraf hver anden af disse boliger fordeles til borgere med særlige behov. Såfremt en bolig på grund af lejens størrelse ikke kan udlejes til boligsocial anvisning, vil anvisning ske til borgere på den behovsbestemte liste. Aftalen blev indgået den 1. januar 2016 for fire år, og den er i 2019 forlænget med yderligere fire år frem til udgangen af 2023.

Det er det boligsociale udvalg, der anviser de boligsociale lejligheder. Udvalget består af chefen for Børne- og Familieafdelingen og chefen for Social- og Borgerservice. Anvisningen af de boligsociale lejligheder vurderes fortsat at fungere godt.

Den boligsociale liste var pr. 31. december 2019 på 250 godkendte ansøgere. Det er 20 ansøgere færre end i 2018. Der har de seneste år været en stigende efterspørgsel efter billige lejeboliger. Det er vanskeligt at påvise årsagen til denne stigning, men der er generelt en stigning i efterspørgslen på billige boliger i København og omegn.  

I 2019 har det boligsociale udvalg behandlet 310 ansøgninger, hvoraf 114 personer er godkendt til bolig. I samme periode har 113 fået meddelt afslag på deres ansøgning. De resterende 83 ansøgninger vedrører behandling af nye oplysninger i allerede godkendte ansøgninger.

Begrundelse for afslag til opskrivning er meddelt ud fra nedenstående årsager:

• Flyttet i fremlejet bolig (20)
• Flyttet ind hos familie/venner (33)
• Indeklimaproblemer (5)
• Søger større bolig/søger om større bolig i et andet boligområde (37)
• Ej længere samliv i Rødovre (3)
• Ingen adresse i Rødovre. Ingen tilknytning til Rødovre (15)

Af de 113 afslag er der 10 ansøgere, der enten skriftligt eller mundtligt har klaget over afslaget. Der er ikke givet medhold i nogen af klagerne.

Der er i 2019 anvist 69 boliger, hvilket er et fald på 12 boliger sammenlignet med 2018. Faldet skyldes, at et af Rødovre Kommunes største boligselskaber DAB er i gang med at renovere Islev-toften 2. Der er i den forbindelse brugt mange boliger til genhusning, hvilket har betydet færre boliger til anvisning af Rødovre Kommune.

Anvisningerne fordeler sig således:

• Et-værelsesbolig (7)
• To-værelsesbolig (27)
• Tre-værelsesbolig (29)
• Fire-værelsesbolig (6)

Der er pr. 1. januar 2020 opskrevet:

• 46 ansøgere til et-værelsesbolig. Heraf kan 28 ansøgere max. betale 3.000 kr. i månedlig husleje.
• 110 ansøgere til to-værelsesbolig. Heraf kan 77 ansøgere max. betale 5.000 kr. i månedlig husleje.
• 57 ansøgere til tre-værelsesbolig. Heraf kan 37 ansøgere max. betale 6.000 kr. i månedlig husleje.
• 37 ansøgere til fire-værelsesbolig. Heraf kan 15 ansøgere max. betale 7.000 kr. i månedlig husleje.

Ansøgernes lave betalingsevne gør, at den del af de borgere, der opskrives og godkendes på den boligsociale liste, reelt aldrig vil modtage et boligtilbud. For eksempel er betalingsevnen for ansøgere til to-værelsesboliger for 26 ansøgere 3.100-4.000 kr. Det er en udfordring, da en to-værelsesbolig til under 4.000 kr. stort set ikke eksisterer i Rødovre. Tallene er udtryk for, at det fortsat er en stor udfordring at imødekomme behovet for billige boliger i Rødovre Kommune. Borgerservice forsøger at hjælpe borgere med lav betalingsevne ved at give råd og vejledning i forhold til mulighederne for ansøge om boligsikring.

Lov- og plangrundlag

Almenboligloven paragraf 59.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger tilsyn med Rødovre Kommunes botilbud og behandlingstilbud for 2019.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsynsrapporterne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I juni 2013 vedtog Folketinget lov om socialtilsyn. Lovens overordnede formål er at understøtte et kvalitetsløft i såvel offentlige som private tilbud, der leverer indsatser til socialt udsatte og handicappede borgere efter lov om social service. Som led i loven er der oprettet fem tværkommunale socialtilsyn - ét i hver region. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, som står for tilsyn med Rødovre Kommunes sociale tilbud.

Socialtilsynet skal aflægge tilsyn minimum én gang årligt på tilbuddene og kan også komme på uanmeldt tilsynsbesøg. Socialtilsynet fører tilsyn med nedenstående tilbud organiseret i tre tilsyn fordelt på målgrupper.

1. Tilsyn med botilbud til udviklingsmæmmede og opmærksomhedsforstyrrelse:

• Bofællesskabet Nyholms Allé
• Bystrædet 33
• Bofællesskabet Rødovrevej 382
• Bofællesskabet Slotsherrens Vænge

2. Tilsyn med botilbud til psykisk sårbare:

• Bofællesskabet Rødovrevej 386
• Bofællesskabet Næsbyvej

3. Tilsyn med ambulant misbrugs- og behandlingstilbud:

• Rådgivning- og Behandlingscentret.

Socialtilsynet vurderer, at botilbuddene samlet set fungerer godt. Beboerne giver generelt udtryk for, at de trives, og at de bliver mødt med relevant faglig tilgang og støtte. Tilsynet vurderer, at tilbuddenes ledelse og medarbejdere har fokus på borgernes inddragelse og indflydelse på eget liv, og at medarbejderne har de kompetencer, der er nødvendige i forhold til tilbuddenes målgruppe og målsætning.

Tilsynet vurderer, at botilbuddene arbejder med relevante faglige tilgange og metoder, som fører til øget selvstændighed og sociale kompetencer. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddene arbejder med individuelle planer for borgerne og er i fortsat proces med arbejdet med at dokumentere indsatser med fokus på læring, som kvalificerer den faglige indsats yderligere.

Socialtilsynet har tre opmærksomhedspunkter i forhold til det fremadrettede arbejde på bofællesskaberne. Det første omhandler et af botilbuddenes tilgang til at understøtte borgerens håndtering af sin økonomi. Det andet omhandler et opmærksomhedspunkt for botilbuddet i forhold til, om de nødvendige ressourcer er til stede aften og nat i forbindelse med, at en borger har fået installeret en alarm, så personalet kan høre, når borgeren vågner og kalder. Tilsynet rejser et sidste opmærksomhedspunkt, der omhandler borgerens selvbestemmelsesret. Social- og Borgerservice følger op på tilsynets opmærksomhedspunkter.

Socialtilsynet vurderer, at ambulant misbrugs- og behandlingstilbud samlet set fungerer godt. Borgerne oplever at have stor indflydelse på egen behandling, og at den behandling, de modtager, har stor positiv indvirkning på deres livskvalitet og liv i det hele taget. Tilsynet vurderer, at de anvendte faglige tilgange og metoder er relevante i forhold til at understøtte borgerne i at nå deres mål, og at der arbejdes helhedsorienteret og støttes op om den enkelte borger, også i forhold der rækker ud over misbrugsproblematikken. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet har et tydeligt fokus på de unge, motivation og fastholdelse, og at de fysiske rammer i høj grad er egnet til formålet med mulighed for anonymitet og diskretion. Tilsynet har ikke rejst nogle opmærksomhedspunkter.

Udover Socialtilsynets tilsyn med bo- og behandlingstilbuddene har Styrelsen for Patientsikkerhed været på tilsynsbesøg hos Bofællesskabet Slotsherrens Vænge. Styrelsen fører det overordnede tilsyn på behandlingssteder og vurderer risici for patienternes sikkerhed f.eks. i forhold til medicinhåndtering. Styrelsen for Patientsikkerhed rejste på Bofællesskabet Slotsherrens Vænge påbud i forhold til medicinhåndtering, herunder udarbejdelse og implementering af tilstrækkelig instruks, systematisk foretagelse af sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå for alle beboere, samt journalføring, herunder implementering af tilstrækkelig instruks herfor. Social- og Borgerservice fulgte op på tilsynets påbud, og påbuddet blev ophævet kort tid efter.

Lov- og plangrundlag

§§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn.

§ 213 i sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for udsattepolitikken. Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for perioden 2020-2022, der skal medvirke til at omsætte vision og strategimål i politikken til praksis.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for udsattepolitikken 2020-2022 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I handleplanen arbejdes der med visionen om, at i Rødovre Kommune er der plads til alle – også dem på kanten af samfundet. Indsatserne sigter derfor mod at forbygge, at borgerne bliver socialt udsatte, samt at udsatte borgere kan få dækket deres grundlæggende behov og bliver støttet i at træffe valg, der fremmer deres livskvalitet.

Indsatserne i handleplanen relaterer sig til udsattepolitikkens fem strategimål:

1. Vi forebygger, at mennesker bliver socialt udsatte
2. Vi finder løsninger sammen med borgeren
3. Alle har en tryg base/bolig
4. Alle har en meningsfuld beskæftigelse
5. Alle har et godt og sundt liv

Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en toårig periode, og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området. Nogle af indsatserne knytter også an til mål i Social- og Sundhedsforvaltningens øvrige politikker og handleplaner, f.eks. frivilligheds- og sundhedspolitikken. Der er blandt andet hentet input til handleplanen på workshop med Udsatterådet og gennem dialogmøder med medarbejderne inden for Udsattepolitikkens områder.

Handleplanen indeholder fem fokusområder:

• Café Mødestedet version 20.20
• Udsatte mænd
• Hjælp til selvhjælp
• Fællesskaber for psykisk sårbare
• Nye veje til selvforsørgelse

I handleplanen er beskrevet udvalgte indsatser, som Rødovre Kommune og Rødovre Udsatteråd planlægger at gennemføre. Der er særligt fokus på fællesskaber for ensomme og psykisk sårbare, samt ledige og sygemeldte borgere. Udsatterådet spiller fortsat en central rolle i udarbejdelse af handleplanen og gennemførelse af konkrete indsatser. Rådet er en central platform for arbejdet med at forbedre socialt udsatte borgeres vilkår og en tæt samarbejdspart for kommunen.

Af udvalgte indsatser vil Udsatterådet videreudvikle eksisterende indsatser som Café Mødestedet, et ugentligt værested for socialt udsatte, for at sikre, at Café Mødestedet også fremadrettet er et sted, hvor der er gode rammer for brugerne og de frivillige. Udsatterådet vil starte et rockband for udsatte mænd for at bryde ensomheden og skabe mere livsglæde. Endelig vil Rådet undersøge behovet for en buddyordning, hvor en frivillig med egne erfaringer guider et ungt menneske til at træffe valg og gør livet lettere at håndtere. Formålet er at forebygge, at unge bliver udsatte. Udsatterådet har et tæt samarbejde med blandt andet Rødovre Kommune og Frivilligcentret om indsatserne.

Ud over de beskrevne indsatser i handleplanen har Udsatterådet fortsat fokus på at skabe flere billige boliger til udsatte unge jævnfør strategimål 3 om, at alle skal have en tryg base/bolig. Udsatterådet og forvaltningen er i dialog og proces om muligheden for at oprette midlertidige boliger til unge – både dem, der er udsatte og dem, der ikke er. Tandbehandling til socialt udsatte har også været et vigtigt fokusområde de sidste par år. Med aftale om finansloven for 2020 er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at etablere et tilbud om vederlagsfri tandpleje for de mest socialt udsatte borgere. Forvaltningen vil sammen med Udsatterådet være opmærksomme på hvilke lovgivningsmæssige muligheder, det kan give fremadrettet. Udsatterådet er desuden involveret i Ungepanelet og understøtter panelets initiativer for at forbedre udsatte børn og unges vilkår. Rådet vil fortsat støtte op om Rødovre Folkekøkken, Danmark Spiser Sammen og lignende tiltag. Rådet er også involveret i udviklingen af kommunens nye helhedsplan for psykisk sårbare, hvor rådet bidrager og kvalificerer planen med deres viden og erfaringer.

Rødovre Kommune arbejder for at styrke det lokale samarbejde om lighed i sundhed gennem Sundhedsfællesskabet, et tværfagligt og forpligtende samarbejde, der er indgået mellem socialpsykiatrien og sundhedscentrene i fire kommuner: Høje-Tåstrup, Glostrup, Albertslund og Rødovre på Vestegnen. I 2020 igangsættes projektet ’Træningsmakkere bygger bro til lokale idrætsfællesskaber’, hvor Sundhedsfællesskabet og Dansk Arbejder Idrætsforbund og Idræt For Sindet (DAI) gennem projektet vil styrke voksne psykisk sårbare borgeres netværk ved at inkludere dem i lokale idrætsfællesskaber gennem en innovativ, håndholdt indsats, der øger deres idrætsaktivitet og udvider deres netværk, så ensomhed bekæmpes. Projektet vil kombinere en fritidspasmodel med et peer to peer koncept (træningsmakker) som noget helt nyt. Derudover vil der også afholdes en Sundhedsmarkedsdag for psykisk sårbare borgere, hvor deltagerne kan prøve forskellige aktiviteter og få info om særlige tilbud i kommunerne.

Jobcentret iværksætter indsatsen 'Jobvejen', et undervisningsforløb for borgere, der er overgået til jobafklaringsforløb fra sygedagpenge, og borgere der er blevet henvist til jobafklaringsforløb fra kontant-hjælpsområdet. Forløbet skal bidrage til, at borgere får et styrket fokus på beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet på trods af deres respektive helbredsmæssige udfordringer samt andre udfordringer, der står i vejen for at blive selvforsørgende.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Midtvejsstatus på indsatserne fremlægges politisk i foråret 2021.

Endelig status på handleplanens indsatser fremlægges politisk i foråret 2022, hvor den nye handleplan for udsattepolitikken også præsenteres.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger resultatet af fælles udbud på STU-området til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at resultatet tages til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte i september 2019 (sag nr. 55) Rødovre Kommunes deltagelse i et udbud vedrørende Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelser (STU) sammen med flere omegnskommuner. I den forbindelse blev udvalget lovet en tilbagemelding, når udbuddet var gennemført.  

Rødovre Kommune har sit eget STU-tilbud, men det er et forholdsvis lille tilbud, hvorfor kommunen har behov for at købe STU tilbud fra andre kommuner/private leverandører, når kommunens eget tilbud ikke matcher borgerens behov.

Det var Lyngby-Taarbæk Kommune, som i efteråret 2019 rettede henvendelse til flere omegnskommuner for at samarbejde om et fælles udbud på STU-området med henblik på at få et antal leverandører til en fast lav pris, som matcher bredden i målgruppen. Der er gode erfaringer fra tidligere udbud blandt andet i Gentofte Kommune, hvor udgifterne forbundet med køb af STU-forløb er faldet som en konsekvens af udbuddet.  

Ud over ønsket om faste lave priser gennem udbuddet har det også været en væsentlig betingelse at:

• Rødovre Kommune fastholder samme kvalitet og serviceniveau i tilbuddet med mulighed for målrettede STU-forløb, der passer til borgernes behov.
• udbuddet vægter kvalitet med 65 procent og pris med 35 procent.
• deltagelse i udbuddet ikke har konsekvens for driften af Rødovre Kommunes eget STU-tilbud.

Udbuddet er nu gennemført i samarbejde med syv omegnskommuner, og der er valgt 45 leverandører. Rødovre Kommune er udvalgt som én af leverandørerne. Rammeaftalen gælder i tre år med mulighed for forlængelse i op til to år.  

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommune har budgetteret med 36 STU-forløb i 2020, heraf 12 på eget tilbud. Det betyder, at vi skal købe 24 forløb hos eksterne leverandører. Social- og Borgerservice forventer her en besparelse i omegnen af 400.000 kroner årligt afhængigt af den aktuelle sammensætning af elever. De nye priser vil indgå i beregningen af budget 2021.

Tidsplan

Rammeaftalen vedrørende udbuddet træder i kraft april 2020.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budgetresolutionen for budget 2020 er det beskrevet, at der skal udarbejdes en kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed forslag til kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn til godkendelse, efter forslaget har været i høring hos Handicaprådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til kvalitetsstandard for afløsning/aflastning til familier med handicappede børn godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Formålet med afløsning/aflastning til forældre med handicappede børn er at give familien et frirum og samtidigt skabe gode rammer for barnet. Kvalitetsstandarden er en formalisering af den nuværende praksis. Formålet med kvalitetsstandarden er at fastlægge et politisk kvalitetsniveau for afløsning/aflastning og sikre gennemsigtighed i serviceniveauet.

Kvalitetsstandarden omhandler tilkendelse af afløsning/aflastning af forældre til børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er ifølge lovgivningen kommunerne, der ud fra en individuel vurdering afgør, hvornår der skal tilkendes afløsning/aflastning.

Kvalitetsstandarden består af en beskrivelse af graden af afløsning i hjemmet og aflastning uden for hjemmet, opdelt efter om der er tale om "mindre omfang", "middel omfang" eller "stort omfang". Kvalitetsstandarden er vejledende i forhold til den individuelle vurdering, der skal foretages i hver enkel sag.

Kvalitetsstandarden har været i høring hos Handicaprådet. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service § 44, jævnfør § 84, stk. 1.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Folkeskoleloven fastlægger et minimumstimetal for undervisning af elever, men giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for dette. For fortsat at sikre sammenhæng i Udviklingscenter Skiftesporets undervisning og behandling søges der, i lighed med de sidste seks år, om dispensation for reglerne om mindste varighed af undervisningstiden.

Sagen forelægges i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen giver dispensation til, at undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet i skoleåret 2020/2021 fastlægges til 30 timer pr. uge for alle klassetrin.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, fastlægger et minimumstimeantal for elevernes årlige skoletid. For Udviklingscenter Skiftesporets vedkommende vil det fulde timeantal for eleverne få alvorlige konsekvenser for muligheden for at fastholde den behandlingsorienterede tilgang til arbejdet med eleverne og deres familier.

Arbejdet på Udviklingscenter Skiftesporet indeholder foruden undervisning:

• Individuelle samtaler med børn, unge og deres familier
• Undervisning og supervision af personalet
• Eksterne møder med samarbejdspartnere som PPR, folkeskoler og Børne- og Familieafdelingen.

"Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love " (L51 vedtaget den 20. december 2013) indeholder mulighed for at ansøge Kommunalbestyrelsen om et reduceret timetal inden for den understøttende undervisning, hvis der ydes yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstrapersonale i klassen.

Da tæt faglig støtte og undervisningsdifferentiering allerede indgår som en integreret del af dagligdagen på Udviklingscenter Skiftesporet, hvor alle undervisningslektioner typisk er bemandet med to medarbejdere, ansøges der om reduktion af timeantallet for eleverne på 4. til 6. klassetrin og 7. og 8. klassetrin, så alle elever fortsat har en samlet skoledag fra kl. 8.00 til kl. 14.00 (30 timer om ugen).

Det opfylder kravene for 0. til 3. klassetrin, som er 28 undervisningstimer og to timers lektiecafé om ugen. For eleverne på 4. til 6. klassetrin betyder det tre timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 30 undervisningstimer og tre timers lektiecafé. For de ældste elever betyder det fem timers mindre undervisningstid om ugen, da kravet er 33 undervisningstimer og to timers lektiecafé.

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden kan ifølge loven bevilges i op til et år.

Lov- og plangrundlag

L51: "Forslag til Lov om ændring af lov om Folkeskolen og forskellige andre love" §14b og §16b, som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dispensation for mindste varighed af undervisningstiden på Udviklingscenter Skiftesporet gælder fra 1. august 2020 og frem til 31. juli 2021.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på udviklingen i indsatser og underretninger på børne- og familieområdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på udviklingen i indsatser og underretninger på Børne- og Familieområdet tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I Rødovre kommune er der i alt 10.751 børn og unge mellem 0-22 år, hvor af 641 har en sag i Børne- og Familieafdelingen svarende til 5,9 %.

Børne- og Familieafdelingen har fokus på den sammenhængende indsats og har derfor også opbygget en stærk intern tilbudsvifte med forebyggende indsatser på Udviklingscenter Skiftesporet, Familiehuset Elektravej og Rødovre Børnehus. 

Vi ser en stor stigning i antallet af underretninger, denne udvikling har været gældende siden indførelsen af barnets reform og overgrebspakken der begge har haft fokus på underretninger, dog ser udviklingen de seneste 2 år til at være stabiliseret, hvilket vi håber også er tendensen for 2020. Denne udvikling har resulterer i et stort pres på myndighedsfunktionen i Børne- og Familieafdelingen samt på de forebyggende foranstaltninger, hvilket udviklingen også viser. Der kan over de seneste år ses en stigning i forebyggende indsatser og et fald i antal anbringelser.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for frivilligt socialt arbejde. Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for perioden 2020 til 2022, der skal medvirke til at omsætte vision og mål i politikken for frivilligt socialt arbejde til praksis.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for frivilligt socialt arbejde 2020-2022 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I handleplanen arbejdes der med visonen om, at Rødovre skal være en af Danmarks bedste kommuner at være frivillig i, og indsatserne sigter derfor mod at sikre de frivillige sociale indsatser gode rammebetingelser og mod at styrke samspillet med foreninger og aktive borgere.

Indsatserne i handleplanen relaterer sig til politikkens fire strategimål:

1. Vi skaber gode rammer for den frivillige, sociale indsats
2. Vi skaber synlighed og netværk på frivilligområdet
3. Vi styrker den sociale ansvarlighed
4. Vi støtter det frivillige, sociale arbejde økonomisk.

Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en toårig periode, og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området. Der er indhentet input til handleplanen på en workshop med de frivillige sociale foreninger samt på en medarbejderworkshop.

Handleplanen indeholder syv indsatser:

• Vi vil have flere med i foreninger
• Alle har brug for et fællesskab
• Bedre overgange til civilsamfundet
• Udvikling af et medborgerhus på Trekanten
• Netværksfamilier til udsatte familier
• Samspil med 'Vores Sunde Hverdag'
• 'Sammen med Borgeren' i Islev.

I handleplanen har vi fokus på, at kommunen skal spille en faciliterende rolle. Vi vil arbejde for at sætte forskellige aktører i Rødovre i forbindelse med hinanden, så der kan opstå nye netværk og relationer. Derudover arbejder vi for, at civilsamfundet naturligt tænkes ind, når vi løser velfærdsopgaver. Det betyder, at vi lytter efter, hvordan de frivillige foreninger og organisationer kan spille en positiv rolle i borgernes forskellige livssituationer. I den sammenhæng er Rødovre Frivilligcenter en tæt samarbejdspart, og de fælles indsatser i handleplanen indgår i den kommende samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommune og Rødovre Frivilligcenter.  

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 18.

Rødovre Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

December 2021: Afsluttende status forelægges til politisk behandling.

Vinter 2022: Udkast til ny handleplan forelægges til politisk behandling.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst og mødet afsluttet kl. 20.10