Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering

1. CURA Omsorg og Social
2. Nyhedsliste for Social i perioden 10.09.2020 - 21.10.2020
3. Status på COVID-19

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne 2021 for personlig pleje og praktisk hjælp m.v. til drøftelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at kvalitetstandarderne for 2021 drøftes,
2. at kvalitetstandarderne sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet samt
3. at kvalitetstandarderne forelægges til politisk godkendelse i januarmøderækken.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarderne en gang årligt. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i forhold til personlig pleje og praktisk hjælp.

Siden sidste år er der sket en enkelt ændring i kvalitetsstandarden angående personlig og praktisk hjælp, hvor klippekortet er ændret således, at borgeren ikke skal betale for udgifter til medarbejder forbundet med aktiviteter (se bilag "Kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk hjælp og træning efter Serviceloven s. 9). Øvrige kvalitetsstandarder er uændrede.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Lov om specialundervisning.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Økonomiske konsekvenser

Budget 2021.

Tidsplan

November/december 2020: Høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet.

Januar 2021: Politisk godkendelse af kvalitetsstandarderne.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger anlægsregnskab for renovering af legepladsen på Udviklingscenter Skiftesporet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at mindreforbruget på 4.453 kr. tilgår kassebeholdningen i 2020.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har på møde den 25. juni 2019 (sag nr. 108) bevilget 850.000 kr. til renovering af legepladsen på Udviklingscenter Skiftesporet. Dette arbejde er nu afsluttet. Der er forbrugt i alt 845.547 kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 4.453 kr.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet vedlagte anlægsregnskab (se bilag).

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement 2018, herunder krav til gældende standarder for legepladssikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Mindreforbruget på 4.453 kr. tilgår kassebeholdningen i 2020.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rammeaftale 2021-2022 og fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rammeaftale 2021-2022 og fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2021-2022. Rammeaftalen beskriver de aftaler, der er indgået for 2021-2022 om styring og udvikling af det tværgående specialiserede socialområde og specialundervisning.

Vedlagt er Rammeaftale 2021-2022, teknisk bilag til styringsaftale 2021-2022 og teknisk bilag til udviklingsstrategi 2021-2022. Rammeaftale 2021-2022 indeholder også kommunernes afrapporteringer ift. de centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen, som behandles i en selvstændig mødesag i Social- og Sundhedsudvalget og Kommunalbestyrelsen på novembermøderækken.

Rammeaftale for 2021-2022

I Rammeaftalen er fastlagt fælles mål for det tværgående højt specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Målene er:

• at styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med særlige behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer
• at samarbejde, både fagligt og økonomisk, om de tværgående højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen
• at arbejde målrettet for, at alle højt specialiserede tilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle "bedste praksis" med effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og og størst mulig omkostningseffektivitet.

Udviklingsstrategi 2021-2022

Formålet med udviklingsstrategien er:

• at sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i hovedstadsregioenen, så alle driftsherrer er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet, også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer
• at skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser
• at sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt.

Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen er kvalitet. Det udmønter sig i arbejdet med to fokusområder:

1. Fortsat udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte og
2. Øget fokus på udvikling af indsatser til borgere med psykiske lidelser.

Styringsaftalen 2021-2022

Som noget nyt indeholder Rammeaftale 2021-2022 et arbejde med en ny økonomimodel, hvor kommunerne inviteres til at deltage i fælles udvikling af nye pladser til udvalgte målgrupper. Desuden indeholder rammeaftalen en ny monitoreringsmodel med data og ny viden om det specialiserede socialområde.

I de tekniske bilag til rammeaftalen findes uddybende beskrivelser af kapacitet, belægning, udviklingsprojekter, fokusområder m.v. Takstaftalen for 2021-2022 er, at udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2022 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen i forhold til pris- og lønniveauet i 2019.

Centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har i november 2019 og januar 2020 udsendt tre centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere som et særligt punkt i forbindelse med fastlæggelsen af Rammeaftale 2021-2022. De tre målgrupper er: udsatte gravide med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, og borgere med svære spiseforstyrrelser. Kommunernes afrapportering i forhold til disse tre målgrupper behandles i en selvstændig mødesag på novembermøderækken 2020.

Oversigt over ændringer i Rammeaftale 2021-2022 i forhold til Rammeaftale 2019- 2020 ligger som bilag til sagen.

Lov- og plangrundlag

Rammeaftalen er udarbejdet jævnfør Lov om social service § 6 samt Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

1. december 2020: Frist for indsendelse af Rammeaftale 2021-2022 til Socialstyrelsen. Rammeaftale 2021-2022 skal derfor være behandlet i kommunerne og regionen senest den 30. noember 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kommunale afrapporteringer på centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen til godkendelse. KKR (Kommunekontaktrådet) Hovedstaden har udarbejdet afrapporteringerne, som en del af Rammeaftale 2021-2022. De kommunale afrapporteringer vedrører tre centrale udmeldinger om udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, og borgere med svære spiseforstyrrelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at KKR Hovedstadens afrapporteringer på Socialstyrelsens tre centrale udmeldinger om udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom, samt borgere med svære spiseforstyrrelser godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Socialstyrelsen udsendte i vinteren 2019/2020 tre centrale udmeldinger om henholdsvis udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug, borgere med udviklingshæmning og dom med anbringelse i sikret afdeling, samt borgere med svære spiseforstyrrelser.

Socialstyrelsen kan komme med en central udmelding, hvis de vurderer, at der er risiko for afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige indsatser og tilbud til en målgruppe omfattet af den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer.

Det er KKR Hovedstaden, der har udarbejdet den tværkommunale og tværregionale afdækning af målgrupper og tilbudsstruktur på de tre områder på baggrund af bidrag fra alle 29 kommuner i hovedstaden. KKR Hovedstaden har på møde den 7. september 2020 anbefalet, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender de kommunale afrapporteringer.

Opsummering på konklusionerne i afrapporteringerne på de tre områder beskrives i det følgende.

Udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug

Kommunerne i Region Hovedstaden har i perioden 2017 til 2019 visiteret henholdsvis 9, 16 og 20 udsatte gravide kvinder med skadeligt rusmiddelbrug til behandlingsindsats (både døgnindsatser og ambulante indsatser). Der skal dog tages forbehold for mørketal.

Kommunerne har sparsomt med erfaringer med tilbud til målgruppen ud over skærmede døgntilbud. De kommuner der har erfaring på området, udtrykker behov for mere specialiseret viden og videndeling i kommunerne. Derudover er der behov for håndholdte indsatser med kvinderne og deres familier, samt en fælles samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen, da målgruppen kræver en stærk fælles og tværgående indsats. Der er behov for at skærme kvinderne fra deres misbrugsmiljøer og behov for flere muligheder for at fastholde dem i behandlingen.

Direktørgrupperne i Nordjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden har sendt en fælles henvendelse til Socialstyrelsen med ønske om at drøfte, om en central udmelding er den rette tilgang og metode til at forbedre indsatsen for målgruppen. Direktørgruppen ser et stort behov for, at kommunerne får en større viden om målgruppen, at der udarbejdes forløbsbeskrivelser, og at der kommer et særligt fokus på indgang til og kontakt med målgruppen.

Borgere med svær udviklingshæmning og dom

Der har i perioden 2017 til 2019 været 47 borgere i målgruppen i alle kommunerne i Region Hovedstaden. Der er tale om en lille og uensartet målgruppe, hvilket betyder, at kommunernes udfordringer kan være svingende i kompleksitet. Med den lille målgruppe kan det være en udfordring for kommunerne at opretholde forløbsrutiner og genkendelig praksis.

Kommunerne ser behov for bedre sammenhæng mellem straffelov og sociallov og et øget fokus på, at borgere med komplekse problemstillinger får effektiv behandling og gode forløb. Der er behov for mere viden om målgruppen, flere åbne tilbud, og en mere smidig visitation til de sikrede afdelinger. Kommunerne foreslår nedsættelse af et centralt visitationsudvalg, der skal behandle sager om domme og iværksætte tilsyn. Ligesom at kommunerne foreslår ændring af finansieringsmodellen, så den følger princippet om, at det er den, der bestiller, som betaler. Kommunerne oplever stærkt stigende udgifter til det landsdækkende tilbud Kofoedsminde. Belægningen er mere end fordoblet de sidste fire år.

Social- og Indenrigsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til løsningsmodeller for finansieringsmodellen, udviklingen i målgruppen og kvaliteten i tilbuddet til domfældte borgere med udviklingshæmning.

Borgere med svære spiseforstyrrelser

Kommunerne har i 2019 visiteret i alt 32 børn og unge til matrikelløse dag- og døgntilbud, og 49 voksne til matrikelløse og matrikelfaste tilbud.

I forhold til borgere med svære spiseforstyrrelser ser kommunerne behov for bedre overgange fra behandlingspsykiatrien til borgernes eget hjem. Der er på både børne og unge- og voksenområdet behov for at bygge bro mellem behandlingen i psykiatrien og hjemmet, samt et behov for klare aftaler om behandlingsplaner og tydelig ansvarsfordeling.

Der er behov for at styrke de kommunale medarbejderes kompetencer eventuelt gennem oprettelse af et regionalt tilbud på området, hvor der er fokus på medarbejderkompetencer i forhold til matrikelløse indsatser og forældreundervisning. Ligesom der er behov for forstærket fokus på tidlig opsporing og tidlig indsats.

For voksne med spiseforstyrrelser ses desuden behov for en døgnåben indsats. Der er et ønske om et specialiseret dagtilbud, hvor voksne med spiseforstyrrelser kan tilknyttes, mens de er i ambulant behandling, frem til der er plads på et specialiseret tilbud.

Det videre forløb

Afrapporteringerne vil danne baggrund for KKR Hovedstadens fremtidige dialog med Socialstyrelsen om sikring af det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud tilpasset målgruppernes specifikke behov. Socialstyrelsen skal med udgangspunkt i afrapporteringerne foretage en samlet vurdering af tilbudsstrukturen på de tre målgrupper på landsplan.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 13 b, stk. 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Afrapporteringen på centrale udmeldinger fra Socialstyrelsen sker i forbindelse med den årlige fastlæggelse af Rammeaftalen, og fristen er derfor den 30. november 2020 (jf. sag om Rammeaftalen).

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2020 under Social- og Sundhedsudvalgets rammer med udgangspunkt i status pr. ultimo september 2020 til efterretning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2020 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovrestrategien udtrykker Rødovre Kommunes ambitioner inden for FN’s verdensmål, bæredygtighed og den grønne omstilling.
Strategien sætter retningen for, hvordan Rødovre kan blive en grønnere og mere klimavenlig kommune.

Forslag til Rødovrestrategi har været i offentlig høring og der er kommet 11 høringssvar. Rødovrestrategi 2020 fremlægges nu til endelig vedtagelse.

Sagen behandles i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovrestrategi 2020 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Fælles mål: Sammen om en bæredygtig udvikling

Rødovrestrategi 2020 beskriver, hvordan Rødovre Kommune ønsker at arbejde med bæredygtighed inden for fem områder: det demokratiske, det miljømæssige, det økonomiske, det kulturelle og det sociale område.

Strategien går på tværs af sektorer og beskriver, hvilke emner vi har til fælles i vores arbejde med byen. Fremtidige sektorplaner og politikker skal bidrage til at løfte og udfolde emnerne i Rødovrestrategien, så vi arbejder bæredygtigt inden for alle områder.

Kommuneplan 2022-2034

Samtidig med at være en strategi, der beskriver bæredygtighedsindsatser inden for alle områder er Rødovrestrategi 2020 en planstrategi og en Agenda 21 strategi. Den kommende kommuneplan vil tage udgangspunkt i nedenstående emner fra Rødovrestrategien:

• Tre byudviklingsområder – Bykernen, Rødovre Syd og Valhøj erhvervskvarter,

• To fokusområder – De gennemskærende veje og Kolonihaverne, samt

• De bæredygtighedsindsatser, der vedrører fysisk planlægning

Kommuneplanen vil blive revideret som en fuld revision af Kommuneplan 2018 og vil gennemføres som en digital plan.

Høringssvar

Der er indkommet i alt 11 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2020. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i Bilag 2 – Indkomne høringssvar.

Temaerne i høringssvarene omhandler trafikale forhold, fokus på samskabelse i forhold til bæredygtighed, seniorboliger, samarbejde med nabokommuner, fokus på at få flere aktive borgere, indhold i kommuneplan, natur og biodiversitet, miljømæssig byforbedring.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning at Rødovrestrategi 2020 vedtages med følgende ændringer:

1. Der tilføjes et afsnit under God fremkommelighed for alle trafikarter: ”Vi vil samtidig understøtte alternativer til benzin-bilismen f.eks. ved at skabe bedre muligheder for cyklisme og for brugen af elbiler”.

2. Der tilføjes en linje under Kulturel bæredygtighed i afsnittet Kvalitet og mangfoldighed: ”Vi vil desuden igangsætte en opdatering af idrætspolitikken fra 2009.”

3. Der tilføjes et afsnit under Boliger til alle: ”Vi vil desuden arbejde for, at der skabes gode muligheder for at etablere seniorbofællesskaber flere steder i kommunen.”

4. Der ændres i afsnittet Grønt og levende kvarter så ordet fortætning tages ud: ”Vi ønsker en bæredygtig udvikling i området med tilføjelse af ny bebyggelse til blandede boligformer, hvor muligheder for etablering af forskellige ejerformer og byggeri til erhverv- og serviceformål skal undersøges.”

Teknisk Forvaltnings behandling af høringssvarene kan ses i Bilag 3 – Behandling af indkomne høringssvar med forvaltningens kommentarer.

Siden offentliggørelsen af Forslag til Rødovrestrategi 2020 har Kommunalbestyrelsen truffet strategiske beslutninger, som Teknisk Forvaltning foreslår indarbejdet i Rødovrestrategien. Derudover er der påbegyndt en screening af mulighederne for at få en metro til Rødovre, som også har betydning for indholdet i strategien.

5. Metroselskabet er i samarbejde med Rødovre Kommune i gang med at undersøge flere løsningsmuligheder for linjeføringen af en metro til Rødovre. Afsnittet om en metroforbindelse under Miljømæssig bæredygtighed ændres derfor til følgende: ”Rødovre Kommune vil yderligere styrke den kollektive trafik ved at arbejde for en metrolinje til det centrale Rødovre.” og afsnittet om metroen under Strategiens forudsætninger ændres til: ”Rødovre arbejder desuden på at få en metro til det centrale Rødovre, hvilket fordrer tæt samarbejde med nabokommunerne.”

6. Der tilføjes et afsnit under Demokratisk bæredygtighed om arbejdet med partnerskaber som udmøntningen af sidste års budgetresolution om FN’s verdensmål: ”Partnerskaber: Der skal igangsættes et arbejde med at etablere partnerskaber mellem lokalsamfundet og Rødovre Kommune, for at styrke Rødovres bidrag til at løfte de 17 verdensmål”.

7. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om det §17 stk. 4 udvalg, der er nedsat i forbindelse med budgetaftalen i 2020: ”Grøn omstilling: I forbindelse med budgettet i 2020 er der nedsat et §17 stk. 4 udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan gøre endnu mere i forhold til den grønne dagsorden. Rødovre Kommune har desuden tilsluttet sig det mest ambitiøse klimasamarbejde i Danmark, DK2020 og skal i den forbindelse udarbejde en lokal klimahandlingsplan, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.”

8. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om støjreducerende slidlag og biodiversitet langs de gennemskærende veje som følge af budgetforliget 2020: ”Langs indfaldsvejene vil vi arbejde med at få grønne rabatter, der kan skabe mere biodiversitet i byen. På vejene skal der lægges støjreducerende slidlag, der kan nedsætte støjbelastningen for beboerne omkring vejene.”

9. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om direkte genbrug: ”I forbindelse med den nye genbrugsstation vil der med tiden blive mulighed for direkte genbrug, det vil sige at borgerne kan aflevere og afhente genstande som har en genbrugsværdi.”

10. Der tilføjes et afsnit under Økonomisk bæredygtighed om langsigtede investeringer: ”I forbindelse med renovering af bygninger og veje, skal vi være på forkant. I stedet for at vente med at renovere vores bygninger og veje til de virkelig trænger, skal vi investerer i god tid. Det er både billigere for kommunen at renovere i tide, og det giver bedre rammer at være i.”

Ud over ovenstående ændringer er der foretaget redaktionelle ændringer i strategien.

Inddragelse

I tilblivelsesprocessen for Rødovrestrategien er rødovreborgere samt repræsentanter fra byens forældrebestyrelser, foreninger, organisationer, erhvervsliv og forskellige råd blevet inddraget. Det har gjort det muligt at kvalificere emnerne i strategien, så den repræsenterer de aktuelle problematikker i byen. Der skulle derudover have været afholdt et borgermøde med fokus på de 17 verdensmål i høringsperioden for strategien, men på grund af de omfattende restriktioner i forhold til covid-19 blev det aflyst.

Partnerskaber

I forlængelse af sidste års budgetresolutioner besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet i år at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skal munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i Kommunalbestyrelsen beslutning i juni vil lokalsamfundet derfor blive inviteret til at være med i en proces - kaldet Bæredygtighedslab, hvor man kan få hjælp og sparring til at udvikle en idé, der kan støtte den grønne omstilling og/eller et eller flere af FN’s 17 verdensmål. I bilag 4 om Bæredygtighedslab beskrives processen for borgerinddragelsen nærmere, herunder om alternativ mødeform, hvis forsamlingsforbuddet opretholdes. Kommunalbestyrelsen skal medio 2021 træffe beslutning om hvilke partnerskaber, der kan nedsættes på baggrund af de bæredygtige idéer.

Lov- og plangrundlag

Planloven (Lov om planlægning).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til Rødovrestrategi 2020 har været i offentlig høring fra den 29. januar til den 30. august 2020.

Endelig vedtagelse – november 2020.

Offentliggørelse – december 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 20.30