Social- og Sundhedsudvalget

01-12-2020

Medlemmer

Formand Annie Arnoldsen Petersen (A)
Ahmed H. Dhaqane (A)
Birgitte Glifberg (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Marianne Christensen (Ø)

Fraværende

Claus Gisselmann Olsen (UP), sag 76-86

Sager 76 - 86

Fold alle ud

Meddelelser
Sag nr. 76

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

  1. Nyhedsliste for Social i perioden 22.10.2020 - 05.11.2020.
  2. Status på COVID-19
  3. Status på Sammen med Borgeren-forløbet i Børne- og Familieafdelingen. Mundtligt oplæg på mødet.
  4. Opsamling på socialt minitopmøde.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 22.10.2020 - 05.11.2020
Bilag 2: Initiativer for sårbare borgere i forbindelse med corona

Fremlæggelse af oversigt over visitation af pladser til plejehjem
Sag nr. 77

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2019 og 2020 pr. oktober til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2019 og 2020 pr. oktober 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem hver anden måned.

I perioden fra den 8. september 2020 til den 2. november 2020 har visitationsudvalget modtaget 29 ansøgninger om plejebolig. En borger er afgået ved døden. En ansøgning afventer yderligere afklaring. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.
I perioden fra den 8. september 2020 til den 2. november 2020 er sket følgende:

  • 24 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune.
  • To borger fra anden kommune er flyttet i plejebolig i Rødovre Kommune.
  • En borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune.
  • Tre borgere har takket nej til plejebolig. En borger ønskede ikke plejebolig lige nu, og ansøgningen er sat på pause. En borger ønskede alligevel ikke at søge plejebolig i Rødovre Kommune og søger nu kun plejebolig i anden kommune. En borger ønskede ikke den anviste bolig, modtog efterfølgende andet tilbud om plejebolig og er flyttet ind.

Pr. 2. november 2020 er der fire ledige plejeboliger, der alle er under klargørelse.


Rødovreborgere på den generelle venteliste
På den generelle venteliste er opført borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde plejebolig inden for to måneder. To borgere, et ægtepar som ønsker at bo på samme plejehjem, er noteret på den generelle venteliste. Der er ingen borgere, hvor kommunen ikke overholder ventegarantien.
Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske
På denne venteliste er opført borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig. Seks borgere er noteret på den specifikke venteliste. Tre borgere ønsker plejebolig på Ældrecentret Broparken, to borgere ønsker plejebolig på Plejehjemmet Ørbygård, en borger ønsker plejebolig på Plejehjemmet Engskrænten, og ingen borgere ønsker plejebolig på Dorthe Mariehjemmet.
Rødovreborgere på venteliste til anden kommune
Tre borgere søger udelukkende plejehjem i anden kommune.
Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune
Fire borgere fra anden kommune er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune. Ingen af de fire borgere søger under plejeboliggarantien. To af de fire borgere er et ægtepar, der søger ægteparbolig på Plejehjemmet Engskrænten.
Pr. 2. november 2020 har 12 borgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause.
Se oversigt "Borgere visiteret til plejehjem for 2019 og 2020, pr. november 2020" i vedlagte bilag.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Borgere visiteret til plejehjem for 2019 og 2020, pr. november 2020

Status på Ældre- og Værdighedspolitikken og værdighedsmidler 2020
Sag nr. 78

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på Ældre- og Værdighedspolitikken, herunder udmøntning af midler fra puljen til en mere værdig ældrepleje og puljen til bedre bemanding, til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på Ældre- og Værdighedspolitikken tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog Ældre- og Værdighedspolitikken på sit møde den 30. april 2019 (sag nr. 68). Strategimålene på ældreområdet er "Et aktivt liv med høj livskvalitet", "Sundhed hele livet", "Et trygt og værdigt ældreliv" og "En del af et fællesskab". Det blev i forbindelse med vedtagelsen af Ældre- og Værdighedspolitikken besluttet, at der skulle forelægges en status på indsatserne på ældreområdet sidst på året.

Indsatserne er en udmøntning af Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik. Indsatserne i 2021 tager udgangspunkt i de politiske prioriteringer af midlerne til en mere værdig ældrepleje og puljen til bedre bemanding. Status er derfor ikke en udtømmende beskrivelse af de initiativer og aktiviteter, der er på ældreområdet. I prioriteringen af indsatserne er der lagt vægt på at understøtte indsatser for de svageste ældre i eget hjem og på plejehjemmene.

Coronapandemien har påvirket hele ældreområdet, både under nedlukningen i foråret og efterfølgende med særlige restriktioner og påbud pålagt af sundhedsmyndighederne som eksempelvis besøgsrestriktioner på plejehjem.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Indsatserne i 2021 er finansieret af puljer på området for ældrepleje.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Ældre og Værdighedspolitik Status 2020

Kommunalt tilsyn i hjemmeplejen 2020 efter høring
Sag nr. 79

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har foretaget tilsyn i hjemmeplejen i Rødovre. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget i september 2020 (sag nr. 64), og de blev efterfølgende sendt til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Der er indkommet tre høringssvar.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de indkomne høringssvar tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har foretaget tilsyn i hjemmeplejen i Rødovre. Tilsynsrapporterne har netop været i høring efter at have været forelagt Social- og Sundhedsudvalget i september 2020. Tilsynsrapporterne har været i høring fra den 7. oktober til og med den 3. november 2020. Høringsberettigede er Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Der er kommet svar fra Seniorrådet, Handicaprådet og Integrationsrådet. Høringssvarene giver anledning til følgende kommentarer:

Udvælgelse af borgere til interview:

De 13 borgere der er blevet interviewet i forbindelse med tilsynet er tilfældigt udvalgt fra databasen af en medarbejder, der ikke kender til de borgere, der modtager hjemmehjælp i kommunen.

Brugen af Cura:

Der er fortsat fokus på at optimere brugen af Cura, blandt andet gennem undervisning af medarbejdere og kontinuerligt arbejde med at forbedre arbejdsgange knyttet til systemet.

COVID-19 situationen:

Kommunens hjælp er tilbage til normalen igen efter nedlukningen.

Ensomhed:

Caféerne, som betyder rigtig meget for mange af kommunens borgere, er genåbnet og øvrige aktiviteter er genoptaget. Rødovre Kommune har stor fokus på bekæmpelse af ensomhed i en tid med nedlukning og restriktioner på grund af COVID-19. Der blev i november afholdt et "mini-topmøde" med deltagelse af råd, udvalg, aktører på frivillighedsområdet og politikere og medarbejdere fra Rødovre Kommune. På mødet kom der mange gode forslag til initiativer til at bekæmpe ensomhed, som der vil blive arbejdet videre med.

De øvrige bemærkninger i høringssvarene, vil der blive specifikt blive fulgt op på et kommende rådsmøde.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §151.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Tilsynsrapporter 2020 - høringssvar
Bilag 2: høringssvar tilsyn med hjemmeplejen - endelig udgave
Bilag 3: Kommunalt Tilsyn på hjememplejen 2020 Høringssvar fra Integrationsrådet

Plejehjemmet Ørbygård - Frigivelse af midler til inventar
Sag nr. 80

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 3,9 mio. kr. til inventar til plejehjemmet Ørbygård. Rådighedsbeløbet ansøges frigivet som en anlægsbevilling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. til Social - og Sundhedsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3,9 mio. kr. i budget 2020 til inventar til plejehjemmet Ørbygård.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Plejehjemmet Ørbygård er ombygget i perioden juni 2016 - 1. februar 2020. Første byggeafsnit med 34 nye boliger blev færdiggjort maj 2018 og andet afsnit med yderligere 48 boliger var klar til indflytning 1. februar 2020.

Plejehjemmet har i en vis udstrækning gjort brug af inventar fra det tidligere plejehjem ved indflytningen i afsnit 1, men udvidelsen af plejehjemmet har betydet, at der brug for nyt inventar til boligerne og fællesrummene, som ikke er indeholdt i byggesagen om ombygningen af plejehjemmet.

Det nye inventar til plejehjemmet omfatter nye senge og lifte i boligerne, møbler til tre fællesrum og terrasser for beboerne, møbler til kontorer og personalerum, "ikke nagelfast" arbejdsbelysning og lamper til spise-og mødeborde, samt gardiner etc.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020

Økonomiske konsekvenser

Social- og Sundhedsforvaltningen forventer, at anskaffelserne af nyt inventar kan gennemføres for en samlet anlægsbevilling på 3,9 mio. kr.

Udgiften på 3,9 mio. kr. vedrører hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre.

Tidsplan

Anskaffelsen gennemføres i 2020.

Anlægsbevilling Espevang, udskiftning af varmeanlæg
Sag nr. 81

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bevilling til udskiftning af varmeanlæg i hovedbygningen på Espevang samt plan for gennemførelse af arbejdet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

  1. at der gives en anlægsbevilling på 3.mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. i 2021 til Espevang, Hovedbygning – Udskiftning af varmeanlæg,
  2. at opgaven udbydes som underhåndsbud i fagentreprise,
  3. at gennemførelsen varetages af Teknisk Forvaltning, samt
  4. at tidsplanen godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i investeringsoversigten til budget 2021 afsat 3 mio. kr. til udskiftning af varmeanlæg i hovedbygningen.

Varmeanlægget er af ældre dato og har udfordringer med at opvarme bygningen tilstrækkeligt. Et nyt varmeanlæg vil give bedre indeklima og være mere energieffektivt.

Teknisk forvaltning sørger for at arbejdet udføres med mindst mulig gene for brugere. Når arbejdet udføres i lokaler, hvor brugerne befinder sig, bliver det koordineret med institutionen.

Opgaven er en mellemstor entreprise, som løses efter underhåndsbud fra lokale håndværkere.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes byggestyringsregler

Økonomiske konsekvenser

Bevillingen vedrører funktion 05.38. De samlede udgifter til gennemførelse af forslaget er anslået til 3 mio. kr., og der forventes ikke øgede driftsudgifter i forbindelse med projektet.

Tidsplan

Projektering og udbud: jan – maj 2021

Udførelse: juli – december 2021

Ibrugtagning: Inden varmesæsonen 2021

Tilskud til frivilligt socialt arbejde §18 og foreningstilskud §79, forår 2021
Sag nr. 82

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

På budget 2021 er der afsat 1.009.976 kr. til tilskud til frivilligt socialt arbejde og foreningstilskud. Fordeling for 1. halvår 2021 fremlægges til behandling.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til fordeling af midlerne afsat til tilskud til frivilligt socialt arbejde og foreningstilskud godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I 2021 er der afsat 1.009.976 kr. til frivilligt socialt arbejde og foreningstilskud.

Midlerne uddeles to gange årligt. Ansøgningsfristen er den 1. oktober (til forårssæsonen) og 1. april (til efterårssæsonen).

Der er indgået 47 ansøgninger, som fordeler sig på 25 ansøgninger til §18 og 22 ansøgninger til §79.

Under puljen for frivilligt socialt arbejde §18 er der indkommet ansøgninger for 522.509 kr., og under puljen for foreningstilskud §79 er der indkommet ansøgninger for 117.265 kr. i støtte.

Forvaltningen foreslår, at der i foråret 2021 fordeles 277.550 kr. til §18 og 71.568 kr. til §79.

I prioriteringen af §18 midlerne er der lagt vægt på, om aktiviteten hører under de særlige målgrupper, som Social- og Sundhedsudvalet godkendte på mødet den 5. februar 2019 (sag nr. 8):

  • Ensomhed
  • Tilflyttere i foreningslivet

Der er modtaget tyve ansøgninger til "Ensomhed" og otte ansøgninger til "Tilflyttere i foreningslivet".

Udover de nævnte fokusområder indgår der også andre afvejninger ved fordeling af de økonomiske midler. Det kan eksempelvis være foreningens kassebeholdning i forhold til udgifter, hvor mange borgere, der gør brug af tilbuddet, eller om der er tale om en aktivitet, der allerede findes i kommunalt regi.

Til den aktuelle fordeling er der kommet:

  • otte ansøgninger inden for området "Aktiviteter for ældre og handicappede"
  • seks ansøgninger inden for området "Aktiviteter for børn, unge og familler"
  • ingen ansøgninger inden for området "Aktiviteter for sindslidende"
  • ni ansøgninger inden for området "Aktiviteter for syge/patienter og sundhedsfremmende aktiviteter"
  • to ansøgning inden for området "Oplysende og rådgivende aktiviteter"
  • ingen ansøgninger inden for området "Aktiviteter for andre"

Foreningstilskud §79 ydes til forebyggende og aktiviteter for ældre og handicappede. Størrelsen af tilskuddet afhænger af en række forhold, primært foreningens medlemstal.

Bilaget indeholder en samlet oversigt over fordeling af midlerne og oversigt over indkommende ansøgninger til henholdvis §18 og §79 med en kort beskrivelse af de enkelte ansøgninger og forslag til fordeling af midlerne.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §18 og §79.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er beskrevet i bilaget.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Forårspuljen 2021
Bilag 2: Indkomne ansøgninger pgf 18 - forår 2021
Bilag 3: Indkomne ansøgninger pgf 79 - forår 2021

Procesplan for revidering af Rødovre Kommunes sundhedspolitik
Sag nr. 83

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger procesplan for udviklingen af revideret sundhedspolitik til godkendelse. Procesplanen indeholder forslag til en proces for revidering af politikken, hvor der vil være en høj grad af inddragelse af alle relevante aktører, både borgere, lokale interessenter, politikere og medarbejdere på tværs af forvaltninger med fokus på at styrke arbejdet med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb i hele kommunen.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at der igangsættes en proces, der skal føre til vedtagelse af ny sundhedspolitik i Rødovre Kommune samt,

2. at forslag til proces godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Den nuværende sundhedspolitik "Sammen om sundhed" er udarbejdet i 2015. Den består af en beskrivelse af vision, værdier og strategimål, som stadig er vigtige og relevante at arbejde efter. Men efter seks år er det tid til at revidere sundhedspolitikken. Derfor tilrettelægges der i foråret 2021 en proces for revidering af politikken, hvor der vil være en høj grad af inddragelse af alle relevante aktører, både borgere, lokale aktører, politikere og medarbejdere med fokus på at styrke samarbejdet om sundhed både i lokalsamfundet, i frivillige foreninger og i kommunens institutioner.

Den nye sundhedspolitik vil sætte den politiske ramme for sundhedsområdet, og kommunens fagsektorer vil spille en afgørende rolle for sundhed som en tværgående indsats, der kommer til at påvirke den praktiske dagligdag for både borgere og medarbejdere de næste fire år på tværs af alle forvaltningsområder.

Sundhedspolitikken har sammenhæng til Rødovre Kommunes øvrige politikker blandt andre Udsattepolitikken, Handicappolitikken, Beskæftigelsespolitikken, Børne- og Ungepolitikken samt Helhedsplanen for psykisk sårbare borgere.

Der er i procesplanen lagt op til at arbejde med fem spor i udviklingen af politikken. De fem spor skal udvikles i samarbejde mellem alle interessenter og forvaltningsområder:

Spor 1: Rødovre i bevægelse

Spor 2: Den første røgfri generation i Rødovre

Spor 3: Trivsel i top

Spor 4: Fra overvægt til ligevægt

Spor 5: Sundhed og trivsel i skolen

Processen har fokus på at afdække, hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for borgerne i Rødovre inden for hvert af de fem spor med det brede sundhedsbegreb og mere lighed i sundhed som styrende perspektiv. Der vil særligt være fokus på tidlige indsatser og indsatser i det nære miljø, herunder i foreningslivet i Rødovre.

I processen vil der være åbenhed for, at der kan komme forslag om andre spor og perspektiver, som skal med i den kommende sundhedspolitik. Visionen for sundhedsindsatsen i Rødovre med ”Sundhed og Livskvalitet – lige mulighed for alle borgere” vil også blive revideret igennem processen.

Lov- og plangrundlag

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar 2021 til oktober 2021.

Bilag

Bilag 1: Procesplan for revidering af sundhedspolitikken 2020

Diverse
Sag nr. 84

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Lukket punkt: Entreprenørliste, udskiftning af varmeanlæg på Espevang
Sag nr. 85

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Lukket punkt: Diverse
Sag nr. 86

Beslutningskompetence: SOSU

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 20.30.