Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 17.12.2020 - 11.01.2021
2. Status på COVID-19
3. Status på brobyggerfunktion

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2020 og 2021 pr. januar 2021 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2020 til 2021 pr. januar 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem hver anden måned.

I perioden fra den 3. november 2020 til den 8. januar 2021 har visitationsudvalget modtaget 29 ansøgninger om plejebolig. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.
I perioden fra den 3. november 2020 til den 8. januar 2021 er sket følgende:

• 23 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune.
• En borger fra anden kommune er flyttet i plejebolig i Rødovre Kommune.
• Ingen borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune.
• Fem borgere har takket nej til plejebolig. To borgere ønskede ikke plejebolig lige nu, og deres ansøgning er sat på pause. En borger ønskede alligevel ikke at søge plejebolig i Rødovre Kommune og søger nu plejebolig i anden kommune. En borger ønskede alligevel ikke at søge plejebolig og er slettet fra ventelisten. For en enkelt borger er det endnu ikke afklaret, om borgerens ansøgning skal på pause eller slettes fra venteliste.

Pr. 8. januar 2021 er der 14 ledige plejeboliger. Fem boliger er under klargørelse. Otte boliger er ikke frigivet grundet udbrud af Covid-19 på det pågældende plejehjem.

Rødovreborgere på den generelle venteliste
På den generelle venteliste er opført borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde plejebolig inden for to måneder. To borgere er noteret på den generelle venteliste. Der er ingen borgere, hvor kommunen ikke overholder ventegarantien.
Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske
På denne venteliste er opført borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig. En borger er noteret på den specifikke venteliste. Borgeren ønsker plejebolig på Ældrecentret Broparken.

Rødovreborgere på venteliste til anden kommune
Fem borgere søger udelukkende plejehjem i anden kommune.
Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune
To borgere fra anden kommune er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune. Den ene borger søger under plejeboliggarantien. Begge borgere er kontaktet, men ønsker ikke at flytte under Covid-19-pandemien.

Pr. 8. januar 2021 har 12 borgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause.
Se oversigt "Borgere visiteret til plejehjem for 2020 og 2021, pr. januar 2021" i vedlagte bilag.

Desuden er der vedlagt oversigten "Antal ansøgninger til plejebolig, visiteret og indflytninger 2020" i bilag til mødesagen.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger tilsynspolitik for Rødovre Kommunes Hjemmepleje til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsynspolitikken godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune er som følge af Servicelovens § 151c forpligtet til at udarbejde og offentliggøre kommunens tilsynspolitik for tilbud om personlig og praktisk hjælp (Lov om Social Service § 83) samt madservice til borgere i eget hjem.

Tilsynet skal medvirke til at:

• borgere, der modtager indsatser efter Servicelovens § 83, modtager den rette hjælp.
• tilbuddene svarer til de kvalitetsstandarder, der er besluttet af Kommunalbestyrelsen.
• understøtte den løbende dialog og vidensdeling, så området fortsat udvikles.
• der følges op på eventuelle afvigelser fra de kvalitetsstandarder, der er besluttet af Kommunalbestyrelsen.

Tilsynspolitikken beskriver kommunens procedure for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for opfølgning på tilbuddet. Politikken indeholder afsnit om kvalitetssikring, uanmeldte tilsyn, øvrig dialog med borgere og løbende dialog med leverandør.

Tilsynspolitikken dækker både tilbud fra kommunens hjemmepleje og fra privat leverandør.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens § 151c.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kommunalbestyrelsen følger mindst én gang årligt op på tilsynspolitikken og foretager de nødvendige justeringer.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Der er i budget 2021 tilført yderligere ressourcer til Udviklingscenter Skiftesporet for at kunne fastholde et stærkt tilbud til elever med behov for skole- og dagbehandling. Social- og Sundhedsforvaltningen giver en status på indsatser på Skiftesporet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på indsatserne på Udviklingscenter Skiftesporet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der har gennem et stykke tid været en øget kompleksitet i de behov eleverne på Udviklingscenter Skiftesporet har, og som følge af de stigende krav til arbejdet, har tilbuddet oplevet voksende rekrutteringsudfordringer. Med henblik på at tilpasse tilbuddet til børnenes og familiernes ændrede behov og afhjælpe rekrutteringsproblemer er der i budget 2021 tilført ekstra ressourcer.

Nye indsatser

Der er pr. 1. januar 2021 ansat yderligere tre pædagoger, så Skiftesporet også fremover kan give børn og familier et fagligt stærkt tilbud inden for:

• Læring
• Dagbehandling/læringsorienterede aktiviteter, der indgår på linje med undervisningen
• Udvidet familiebehandling og psykologbetjening
• Netværkssamarbejde
• Transport af de yngste elever.

En anden indsats har handlet om at omorganisere Skiftesporets teams. Skiftesporet er gået fra fem mindre teams (skov- og værkstedsteam, indskolingsteam, mellemtrinsteam, udskolingsteam samt udvidet strukturteam endnu engang) til tre større teams (børneteam, ungeteam og strukturteam), som igen kan opdeles i mindre grupper med særlige behandlingsmæssige fokusområder efter behov. Den nye organisering giver Skiftesporet mulighed for i endnu højere grad at have en åben og fleksibel struktur, der kan tilpasses børnenes behov.

Baggrund

En forløber for denne tilpasning blev der i 2019 sat gang i en proces, der skulle afklare, hvordan Skiftesporet tilpassede sig børnenes og familiernes ændrede behov, herunder stigningen af børn med behov for et skoledagtilbud. Størstedelen blev visiteret til Skiftesporet, men der var sideløbende en stigning af børn, der blev visiteret til eksterne skoledagbehandlingstilbud.

Processen bestod af følgende aktiviteter:

• Afdækning af målgruppen og gennemgang af visiterede børn til eksterne og interne dagbehandlingstilbud
• Evaluering af Strukturteamet med interviews med børn og forældre, samt medarbejderworkshop.
• Evaluering af Skiftesporets målgruppe med interviews med børn og forældre på Skiftesporet, samt workshop med medarbejdere på tværs af skole- og dagtilbud og børne- og familieområdet. Dertil drøftelser mellem Børne- og Familieafdelingens ledelse og medarbejdergrupperne på Skiftesporet.

På baggrund af processen blev der udarbejdet et forslag om at styrke tilbuddets normering, så større fleksibilitet og særligt tilrettelagte forløb målrettet de forskellige behandlingsproblematikker kan komme endnu mere i fokus.

Afdækning af målgruppen

Skiftesporets oprindelige målgruppe var børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som forhindrede dem i at deltage i almene skoletilbud. Igennem de seneste år er der imidlertid sket en betydelig ændring i de problematikker, som børn og familier på Skiftesporet har. Udviklingen er ikke specifik for Rødovre, men gælder generelt i hele landet.

Udviklingen har følgende kendetegn:

• Familieproblematikkerne er mere komplekse
• Størstedelen af børnene har en eller flere diagnoser, når de starter på Skiftesporet
• Der er flere børne- og ungdomspsykiatriske udredninger undervejs i skoleforløbet
• Færre børn vender tilbage til folkeskolen
• Der er flere i den yngste aldersgruppe med svære adfærdsmæssige forstyrrelser.

Det blev undersøgt hvor mange rødovrebørn, der blev visiteret til dagskole/dagbehandling i perioden august 2016 til april 2019, og årsagerne hertil. Formålet var at skabe klarhed over, hvilke udfordringer og behov de visiterede børn havde. En gennemgang af sager indstillet til Visitationsudvalget viste, at ’problematisk familiebaggrund’ og 'psykiatriske problemstillinger’ var blandt de hyppigste begrundelser for behovet for et alternativt skoletilbud, og at langt størstedelen af børnene blev visiteret til Skiftesporet.

Evaluering af Strukturteamet

For at imødekomme udviklingen af det stigende antal af børn med psykiatriske problemstillinger oprettede Skiftesporet i 2017 et strukturteam, som er et specifikt tilbud til børn inden for autismespektrumområdet. Strukturteamet har en højere normering, og der er fokus på at skabe rolige og forudsigelige rammer for børnene. Derudover har teamet mere tid til behandling af børn og familier.

En evaluering af Strukturteamet fra 2019 viste, at børn og forældre var meget tilfredse med tilbuddet. Særligt normeringen og den tilpassede undervisning blev fremhævet som positivt.

Strukturtimeret er løbende blevet tilpasset i form af udvidelser, da efterspørgelsen er stadig stigende.

Evaluering af Skiftesporets målgruppe

I evalueringen blev interviewet tidligere og nuværende forældre og børn tilknyttet Skiftesporet, og der blev afholdt en workshop med medarbejdere. Input herfra viste blandt andet, at en betydelig gruppe børn på Skiftesporet har et stort behov for struktur, forudsigelighed og rolige rammer på linje med Strukturteamets behandlingsmodel.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Indsatserne er trådt i kraft pr. 1. januar 2021.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget vedtog på møde den 1. december 2020 (sag nr. 83) en procesplan for revidering af Rødovre Kommunes sundhedspolitik. I procesplanen lægges der op til to temadrøftelser i Social- og Sundhedsudvalget på møder i henholdsvis februar og marts. Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår temaer til drøftelse, som mundtligt præsenteres yderligere på mødet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de foreslåede temaer drøftes.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har iværksat en procesplan for at revidere kommunens sundhedspolitik. Procesplanen indeholder en høj grad af inddragelse af alle relevante aktører, både borgere, lokale interessenter, politikere og medarbejdere på tværs af forvaltninger med fokus på at styrke arbejdet med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb i hele kommunen.

I procesplanen er der lagt op til at arbejde med fem spor i revideringen af sundhedspolitikken:

• Spor 1: Rødovre i bevægelse
• Spor 2: Den første røgfri generation i Rødovre
• Spor 3: Trivsel i top
• Spor 4: Fra overvægt til ligevægt
• Spor 5: Sundhed og trivsel i skolen.

Socal- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget på februarmødet drøfter spor 1 "Rødovre i bevægelse" og spor 3 "Trivsel i top", hvorefter der på martsmødet sættes fokus på spor 4 "Fra overvægt til ligevægt" og spor 5 "Sundhed og trivsel i skolen".

Spor 2 "Den første røgfri generation i Rødovre" arbejdes der selvstændigt med i "Handleplan for Røgfri Fremtid 2020-2023", som blev vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde (sag nr. 113) den 22. maj 2020. Derfor foreslås det, at der primært fokuseres på de øvrige fire spor i temadrøftelserne.

Derudover vil social ulighed i sundhed og tidlig indsats for børn og unge være vigtige fokuspunkter i revideringen af sundhedspolitikken og i arbejdet med de fem prioriterede spor. Derfor medtages disse perspektiver også i temadrøftelserne, ligesom temadrøftelserne også skal give input til formuleringen af sundhedspolitikkens vision.

Spor 1: "Rødovre i bevægelse"
Sporet handler om fysisk aktivitet i hverdagslivet, som for eksempel leg, cykling til og fra arbejde, gåture, samt idræt og andre fritidsaktiviteter i alle aldersgrupper. Fysisk aktivitet som en del af et socialt fællesskab har en positiv betydning for den enkeltes trivsel, mentale sundhed og koncentrationsevne, og det reducerer angst, depression og stress. Fysisk aktivitet øger sundheden og forebygger en lang række sygdomme og tidlig død.

Andelen af fysisk inaktive borgere i Rødovre, som ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling, er 28 %. Dette skal sammenholdes med, at 34 % har mere end fire timers stillesiddende tid foran en skærm i fritiden, og 22 % har inaktiv transport til og fra arbejde.

Relevante overvejelser:

• Hvilke tiltag skal der til, i omgivelserne og i de rammer vi færdes i (f.eks. skoler, foreninger og arbejdspladser), for at styrke bevægelse og reducere ulighed i sundhed?
• Hvordan motiverer og fastholder vi flere i en fysisk aktiv hverdag i fællesskaber og i foreningslivet?

Spor 3: "Trivsel i top"

Sporet handler om, at alle aldersgrupper - fra det nyfødte barn til det ældre menneske - har en oplevelse af at have det godt, være overvejende glad og tilfreds med livet, at kunne indgå i sociale relationer, samt klare dagligdagens gøremål og udfordringer. En god mental sundhed kan mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og styrke mulighederne for at have et arbejde. Risikofaktorerne for dårlig tivsel og mental sundhed forandrer sig over et liv.

Andelen af rødovreborgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er vokset fra 2010 til 2017: Andelen af voksne fra 16 år og opefter med dårligt mentalt helbred var 14 % i 2017, sammenlignet med 9 % i 2010.

Andelen af borgere med et højt stressniveau var 25 % i 2017 sammenlignet med 20 % i 2010. På regionalt niveau viser data, at der er en større andel med højt stressniveau blandt de unge i alderen 16-24 år (32 %).

En andel borgere (20 %) med svage sociale relationer er uændret, og heraf ønsker 16 % hjælp til at etablere sociale relationer.

Relevante overvejelser:

• Mental sundhed skabes i de rammer og relationer, som mennesker indgår i. Hvordan skaber vi gode rammer, der styrker trivslen og den mentale sundhed for mennesker i alle aldre og målgrupper?
• Hvordan styrker vi samarbejdet på tværs af forvaltninger og afdelinger om mental sundhed for alle aldersgrupper og målgrupper?

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Næste temadrøftelse vil være på martsmødet, hvor der sættes fokus på spor 4 og 5 om henholdsvis "Fra overvægt til ligevægt" og "Sundhed og trivsel i skolen".

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2020 under Social- og Sundhedsudvalgtes rammer med udgangspunkt i status pr. ultimo december 2020 til efterretning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo december 2020 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 20:30