Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 12.01.2021 - 08.02.2021
2. Status på COVID-19
3. Status på initiativer mod ensomhed og social isolation under corona

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til renovering af køkkenerne på plejehjemmene. Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 1.500.000 kr. til renovering af køkkener på plejehjemmene. Forbrug i alt er 1.500.000 kr.

Anlægsbevillingen er en del af investeringerne i 2020, som Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet d. 28. april 2020 (sag nr. 92) i forbindelse med KL og regeringens aftale, der gav kommunerne mulighed for at fremrykke investeringer i byggeri og anlæg til 2020.

Midlerne til køkkenerne på plejehjemmene i 2020 på 1.500.000 kr. er afsat til renovering og udskiftning af køkkenernes inventar og redskaber med henblik på at forbedre køkkenpersonalets arbejdsbetingelser og forbedre madlavningen, som vil have indflydelse på brugernes oplevelse af køkkenerne og den serverede mad.

Midlerne er anvendt til anskaffelser på kommunens tre egne plejehjem og har omfattet indkøb af nye ovne, opvaskemaskiner, røremaskiner, kipsteger og kipgryder, pålægsmaskiner, arbejdsborde og reparation af fryserum.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse (Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15. januar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. (BEK nr. 128 af 1. februar 2019), kap. 4, Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelse af garantier mv. (BEK nr. 1580 af 17/12/2013), kap. 2 og 3, aftale mellem regeringen og KL om "Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID19" af 26. marts 2020 og kommunens Principper for Økonomistyring (Kasse- og regnskabsregulativ).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.900.000 kr. til inventar til det nye plejehjem Ørbygård.

Anlægsregnskab for bevillingen forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at anlægsregnskabet godkendes samt
2. at merudgiften på 58 kr. dækkes af kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har givet en anlægsbevilling på 3.900.000 kr. til inventar på det nye plejehjem Ørbygård. Forbruget udgør i alt 3.900.058 kr. Der er således en merudgift på 58 kr.

Plejehjemmet Ørbygård er ombygget i perioden juni 2016 - 1. februar 2020. Første byggeafsnit med 34 nye boliger blev færdiggjort maj 2018 og andet afsnit med yderligere 48 boliger var klar til indflytning 1. februar 2020.

Plejehjemmet har i en vis udstrækning gjort brug af inventar fra det tidligere plejehjem ved indflytningen i afsnit 1, men udvidelsen af plejehjemmet har betydet, at der blev brug for nyt inventar til boligerne og fællesrummene, som ikke er indeholdt i byggesagen om ombygningen af plejehjemmet.

Det nye inventar til plejehjemmet på 3.900.058 kr. i 2020 omfatter nye senge og lifte i boligerne, møbler til tre fællesrum og terrasser for beboerne, møbler til kontorer og personalerum, "ikke nagelfast" arbejdsbelysning og lamper til spise-og mødeborde, samt gardiner etc.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Merudgiften på 58 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2021 er der afsat 2,52 mio. kr. til at understøtte minimumsnormeringer på plejehjemmene. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag om fordeling af de ekstra midler på de enkelte plejehjem til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag om fordelingen af de 2,52 mio. kr. afsat til at udvikle minimumsnormeringer til plejehjemmene godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Formålet med de ekstra afsatte midler i budget 2021 er at starte på udviklingen af minimumsnormeringer på plejehjemmene. Der er en stærk ambition i Rødovre Kommune om at have en ældrepleje i top. Den politiske ambition om at udvikle minimumsnormeringer på plejehjemmene bygger derfor på, at der skal være tilstrækkelige ressourcer til at sikre en god pleje af høj kvalitet på plejehjemmene i Rødovre Kommune, hvor den enkelte kan have et trygt og værdigt ældreliv.

Det betyder, at:

• Der skal være tid til nærvær med den enkelte og dennes pårørende
• Der skal være mulighed for aktiviteter og oplevelser både inde og ude
• Kvalitet og faglighed i plejen, hvor borgerne hjælpes respektfuldt, og når de ønsker det
• Medarbejderne er veluddannede, og så vidt muligt fuldtidsansat, således at der er færrest mulige skift.

De fire ovenstående temaer vil indgå i arbejdet med udvikling af minimumsnormering og deres betydning på plejehjemmene. Der er ikke officielle minimumsnormeringstal for plejehjem i kommunerne. De forsøg på undersøgelser, der er foretaget, rummer en hel del usikkerhed afhængig af kommunernes organisering og indretning. Forvaltningen vil derfor i løbet af 2021 afsøge mulighederne for yderligere sammenligninger med andre kommuner for derigennem at give et kvalificeret sammenligningsgrundlag.

Der er de seneste år prioriteret at tilføre ressourcer til bl.a. ekstra aftenvagt. Det er derfor forvaltningens vurdering, at midlerne bør prioriteres til dagvagten og vil betyde en opnormering med seks medarbejdere, som vil give mulighed for at tilføre ca. en medarbejder pr. 50 borgere i dagvagt. Den samlede prioritering af midler til ældreområdet fremgår af sag 78/2020 fra Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsforvaltningen søger løbende tilskud fra statslige puljemidler. I 2021 er der afsat 421 mio. kr. til puljen for ”flere hænder og højere faglighed i ældreplejen”. Social- og Sundhedsforvaltningen vil søge om tilskud, når ansøgningspuljen offentliggøres, idet det er forventningen, at Rødovres andel udgør ca. tre mio. kr. svarende til syv til otte medarbejdere mere. Det vil give yderligere mulighed for at styrke normeringen.

Lov- og plangrundlag

Budgetaftalen for 2021.

Økonomiske konsekvenser

Med sagen udmøntes budget på funktion 5.30 Tilbud til ældre på 2,52 mio. kr. til løft af plejehjemmene:

• Engskrænten (51 pladser), 426.977 kr., hvilket svarer til 1 medarbejder.
• Broparken (78 pladser), 653.023 kr., hvilket svarer til 1,6 medarbejder.
• Ørbygård (82 pladser), 686.512 kr., hvilket svarer til 1,6 medarbejder.
• Dorthe Mariehjemmet (90 pladser), 753.488 kr., hvilket svarer til 1,8 medarbejder.

Tidsplan

Ansøgningen til puljemidlerne til flere hænder og højere faglighed forelægges til godkendelse, når den offentliggøres.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet status på udbud af personlig og praktisk hjælp og udbud af tøjvask i hjemmeplejen, som forelægges til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på udbud af personlig og praktisk hjælp og udbud af tøjvask i hjemmeplejen godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Udbud af personlig og praktisk hjælp i hjemmeplejen

Rødovre Kommune har i samarbejde med Glostrup Kommune udarbejdet udbudsmateriale og gennemført udbud i forhold til privat leverandør af personlig og praktisk hjælp i januar 2021. Ved udbuddets afslutning var der ikke indkommet tilbud fra private leverandører.

Der har efterfølgende været en dialog med potentielle leverandører, hvor det er blevet klart, at ønsket om to private leverandører ikke er attraktivt for en privat leverandør, da grundlaget for at kunne få en rimelig andel af borgerne vil være for usikker til at kunne opnå en tilfredsstillende drift.

Social- og Sundhedsforvaltningen har derfor i samarbejde med Glostrup Kommune tilpasset udbudsmaterialet, så der nu søges indgået kontrakt med én privat leverandør. Udbudsmaterialet udsendes i uge 7 med opstart 1. maj 2021.

Den nuværende leverandør, Altiden, har ikke ønsket at byde ind på opgaven, da de har valgt at stoppe deres aktivitet på hjemmehjælpsområdet. Kontrakten med Altiden udløber 30. april 2021. Ældre- og Handicapafdelingen er i gang med at planlægge en eventuel overtagelse af opgaverne hos de borgere, der i dag modtager hjælpen fra Altiden, hvis det skulle vise sig, at der i en overgangsfase bliver behov for det.

Udbud af tøjvask til hjemmeboende borgere

I budgetaftalen for 2020 var der indarbejdet en besparelse på 600.000 kr. ved at udbyde tøjvask til to private leverandører med en egenbetaling fra borgerne på 155 kr. om måneden. Det har vist sig, at forudsætningerne for denne besparelse har ændret sig.

Efter åbningen af 48 nye plejeboliger på Ørbygård i februar 2020, er der i 2020 sket et markant fald i de visiterede timer i hjemmeplejen, specielt i forhold til hjælpen til personlig pleje. Social- og Sundhedsforvaltningen har, på baggrund af faldet i de visiterede timer, genvurderet den indarbejdede besparelse i sammenhæng med den øvrige drift af hjemmeplejen.

Faldet i den personlige pleje har stor betydning for den daglige opgaveplanlægning i hjemmeplejen. Såfremt der ikke er praktisk hjælp, som rengøring og tøjvask, vil det gøre, at medarbejderens dagsplan ikke vil kunne dækkes af arbejdsopgaver, og at hjemmeplejen derfor vil få svært ved at overholde timepriserne på grund af manglende opgaver. Det vil medføre en mindre effektiv hjemmepleje med stigende udgifter.

Derudover er der en opmærksomhed omkring, at såfremt udbud af tøjvask gennemføres, vil det også betyde, at den private leverandør, der skal løse opgaven om personlig og praktisk bistand, vil få færre opgaver og derfor mindre mulighed for en effektiv opgaveløsning. Det er derfor også forvaltningens vurdering, at fastholdelse af tøjvask vil bidrage til en bedre driftsmæssig situation for den private leverandør og dermed også muligheden for fremadrettet at få private leverandører.

Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at udbuddet af tøjvask til hjemmeboende ikke gennemføres, idet det ikke vil give den besparelse, der er indarbejdet i budgettet, på baggrund af de ændrede forudsætninger. Den indarbejdede besparelse i budget 2021 ff. vil kunne imødekommes inden for budgettet.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service.

Budgetaftale 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger tilsyn med Rødovre Kommunes botilbud og behandlingstilbud for 2020 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at tilsynsrapporterne for Rødovre Kommunes botilbud og behandlingstilbud 2020 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I følge loven om socialtilsyn skal der én gang årligt aflægges tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier i Danmark. Lovens overordnede formål er at understøtte et kvalitetsløft i såvel offentlige som private tilbud, der leverer indsatser til socialt udsatte og handicappede borgere efter lov om social service.

Socialtilsynet fører tilsyn med alle nedenstående tilbud, men samlet set udføres der tre tilsyn, da tilbud med samme målgruppe vurderes samlet. Det er Socialtilsyn Hovedstaden, som står for tilsyn med Rødovre Kommunes sociale tilbud.

Tilsyn 1

Tilsynet vedrører botilbud til udviklingshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede og omfatter:

• Bofællesskabet Nyholms Allé (§ 107)
• Bystrædet 33 (§ 107)
• Bofællesskabet Rødovrevej 382 (§ 105)
• Bofællesskabet Slotsherrens Vænge (§ 105)

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene samlet set fungerer godt. Der har i dette års tilsyn været særligt fokus på tema 3 (Målgruppe, Metoder og Resultater), tema 4 (Sundhed og Trivsel) og tema 5 (Ledelse og Organisation).

Tilsynet vurderer:

• At tilbuddet arbejder med relevante faglige tilgange og metoder, som fører til øget selvstændighed og sociale kompetencer.
• At tilbuddene arbejder med individuelle planer for borgerne og er i fortsat proces med at dokumentere indsatser med fokus på læring, som kvalificerer den faglige indsats yderligere.
• At tilbuddet har et godt samarbejde med visiterende kommuner.
• At ledelsen har fulgt op på opmærksomheds- og udviklingspunkter fra tilsynet i 2019, og at ledelsen har fået rammesat retningslinjer for f.eks. omgang med borgers NEM ID og kontanter og indgåelse af aftaler om værge efter en individuel vurdering.
• At tilbuddet har fulgt op på arbejdet med dokumentationsindsatsen og er i gang med at indarbejde et nyt dokumentationssystem, hvor ledelsen lægger vægt på at understøtte processen.
• At tilbuddet er blevet styrket ved en faglig leder og en sundhedsfaglig koordinator.
• At tilbuddenes ledelse og medarbejdere har fokus på borgernes inddragelse og indflydelse på eget liv.
• At tilbuddet har fokus på at forebygge overgreb imellem borgerne.
• At tilbuddet lægger vægt på borgernes trivsel og sundhed, hvilket understøttes af den sundhedsfaglige koordinator.

Socialtilsynet rejser et enkelt opmærksomhedspunkt vedr. håndteringen af COVID-19 retningslinjerne i foråret 2020. Socialtilsynet ser det som et opmærksomhedspunkt at vurdere borgernes selvbestemmelse kontra risiko for smitte.

Ledelsen har under COVID-19 haft fokus på retningslinjer for besøg og aktivitet ud fra en vurdering af forholdene i de enkelte afdelinger. Det fremgår, at der er retningslinjer for borgerne på Slotsherrens Vænge, som i foråret 2020 begrænsede borgernes mulighed for at gå ud og muligheden for at handle. Socialtilsynet vurderer, at det ligger ud over de nationale retningslinjer på socialområdet, som var gældende på tilsynstidspunktet.

Social- og Borgerservice har taget tilsynets opmærksomhedspunkt til efterretning.

Tilsyn 2

Tilsynet vedrører botilbud til psykisk sårbare og omfatter:

• Bofællesskabet Rødovrevej 386 (§ 105)
• Bofællesskabet Næsbyvej (§ 107)

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddene samlet set fungerer rigtig godt. Der har i dette års tilsyn været særligt fokus på tema 3 (Målgruppe, Metode og Resultater) og tema 4 (Sundhed og Trivsel).

Tilsynet vurderer:

• At beboerne oplever positive resultater i henhold til egne ønsker og mål.
• At beboerne oplever tilbuddet som et trygt sted, hvor man er deltagende i fællesskabet.
• At der er sammenhæng mellem tilbuddets målgruppe i praksis, og den faglige referenceramme indsatsen har afsæt i frem mod borgerens mål.
• At man i visitation til tilbuddets to afdelinger forholder sig til både afdelingens konstruktion og borgerens støttebehov, så borgere som tilbydes en plads kan opnå positive resultater og trivsel.
• At tilbuddet har håndteret de forskellige retningslinjer for COVID-19 godt. Borgerne fortæller om en høj grad af dialog og gennemsigtighed i håndteringen og en oplevelse af medejerskab og fælles ansvar for håndteringen af COVID-19.

Tilsynet har ikke rejst nogle opmærksomhedspunkter.

Tilsyn 3

Tilsynet vedrører ambulant misbrugs- behandlingstilbud og omfatter Rådgivning- og Behandlingscentret (§ 101).

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet samlet set fungerer rigtig godt. Der har i dette års tilsyn været særligt fokus på tema 3 (Målgruppe, Metode og Resultater), tema 5 (Organisation og Ledelse) og tema 7 (Fysiske rammer).

På grund af COVID-19 blev tilsynet primært gennemført ved telefoninterviews med borgere og medarbejdere og med et kort fysisk besøg.

Tilsynet vurderer:

• At borgerne oplever at have stor indflydelse på egen behandling og at den behandling, de modtager, har stor positiv indvirkning på deres livskvalitet og liv i det hele taget.
• At anvendte faglige tilgange og metoder er relevante i forhold til at understøtte borgerne i at nå deres mål.
• At der arbejdes helhedsorienteret og støttes op om den enkelte borger også i forhold, der rækker ud over misbrugsproblematikken.
• At tilbuddet har tilknyttet en læge og samarbejder med andre relevante sundhedsinstanser, samt jobcentret, ungdomsuddannelser mv.
• At de fysiske rammer i høj grad er egnet til formålet med mulighed for anonymitet og diskretion og opleves som tryghedsskabende.
• At der er deltagelse i netværksmøder gennem Socialstyrelsen med henblik på kvalificering af handleplaner.

Tilsynet er orienteret om, at såvel borgere som medarbejdere oplever, at ledelsen har været klar og tydelig i sine udmeldinger i forbindelse med COVID-19, og at Sundhedsstyrelsens retningslinjer er fulgt og fortsat følges, hvilket også er tilsynets oplevelse under det fysiske besøg.

Tilsynet har ikke rejst nogle opmærksomhedspunkter.

Lov- og plangrundlag

§§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn.

§ 213 i sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget vedtog på møde den 1. december 2020 (sag nr. 83) en procesplan for revidering af Rødovre Kommunes Sundhedspolitik. I procesplanen lægges der op til to temadrøftelser i Social- og Sundhedsudvalget på møder i henholdsvis februar og marts. Denne er den anden af de to planlagte drøftelser. Social- og Sundhedsudvalget foreslår temaer til drøftelse, som præsenteres yderligere på mødet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at de foreslåede temaer drøftes.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 2. februar (sag nr. 9) blev spor 1 "Rødovre i Bevægelse" og spor 3 "Trivsel i top" præsenteret og drøftet. Det blev besluttet at drøfte spor 4 "Fra overvægt til ligevægt" og spor 5 "Sundhed og trivsel i skolen" på mødet i marts.

Spor 4: "Fra overvægt til ligevægt"

Data fra Sundhedsprofilerne viser, at andelen af overvægtige voksne i Rødovre er steget fra 46% i 2010 til 51% i 2017.

Sporet handler om at forebygge den stigende overvægt, som indebærer øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme. Derudover kan overvægt have en række sociale og psykiske konsekvenser som eksempelvis ensomhed, social stigmatisering og lavt selvværd.

Årsagerne til overvægt er komplekse og omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold, ligesom der er en social ulighed i forekomsten af overvægt. Indsatser til forebyggelse af overvægt er mangestrengede og inkluderer blandt andet fokus på kost og måltider, fysisk aktivitet samt trivsel og mental sundhed. I Rødovre Kommune har vi eksempelvis etableret Vægtenheden - et tilbud til de børn og unge samt deres familie, som har udviklet overvægt.

Vi ved, at børn og unge, som har overvægt eller svær overvægt, har en høj risiko for at bære overvægten videre med ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt med en tidlig forebyggende indsats på tværs af de områder, hvor børnene lever deres liv. Fra Sundhedsplejens systematiske fokus på børns udvikling til de rammer, som daginstitutioner, skoler, SFO, klub, fritidsområdet m.m. tilbyder børnene.

Relevante overvejelser:

• Hvordan sætter vi tidligt ind med en systematisk indsats mod overvægt?
• Hvordan kan vi skabe sunde rammer, der forebygger overvægt blandt børn og unge, og på den måde bidrage til at styrke ligheden i sundhed?
• Hvordan skaber vi strukturer og rammer i hverdagslivet på eksempelvis arbejdspladser samt i forenings- og kulturlivet, der bidrager til sunde vaner?
• Hvordan styrker vi samarbejdet på tværs for at skabe et fokus på forebyggelse af overvægt hos alle familiemedlemmer?
• Hvilke lokale partnerskaber kan Rødovre Kommune indgå for at forebygge overvægt?

Spor 5: "Sundhed og trivsel i skolen"

Grundskolen er en vigtig brik i at skabe trivsel og sundhed for børn og unge - herunder selvværd, mental trivsel, sociale kompetencer, handlekompetencer og sundhedskompetencer.

Børn og unges sundhedsvaner dannes tidligt, og grundskolen bidrager til at skabe sunde vaner og værdier tidligt i børnenes liv. Sundhedsplejerskerne på skolerne er, blandt andre, med til at støtte op om børn og unges sundhed og trivsel gennem regelmæssige sundhedssamtaler, forebyggende undersøgelser og undervisning. Grundskolen har gennem de senere år fået øget fokus på bevægelse, men der er samtidig udfordringer, som kræver nye perspektiver og tilgange som eksempelvis den mentale trivsel, forebyggelse af rusmidler og tobaksprodukter.

Børne- og ungepolitikken har et solidt fokus på sundhed og trivsel, og de fleste børn har en god trivsel og sundhed, men den sociale ulighed blandt familierne afspejler sig alligevel i børnenes sundhed. På mødet vil skoleafdelingen præsentere indsatsen "Sundhed og trivsel" i Rødovres Skoler som indgår i "Åben Skole" pakken.

Relevante overvejelser:

• Hvordan sikrer vi "den røde tråd" og et kontinuerligt fokus på at skabe sunde rammer for børn og unge fra indskolingen til udskolingen - baseret på en høj grad af inddragelse af børn, unge og forældre?
• Hvordan styrker vi det tværgående samarbejde om sundhed og trivsel blandt børn, unge og deres familier? Kan vi i højere grad formulere og arbejde efter fælles mål?
• Kan vi målrette og styrke samarbejdet mellem skole, SFO, klub samt kultur- og fritidsforeninger med henblik på at få flere børn og unge med i foreningslivet, herunder idræt?

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger økonomimodel til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde. Økonomimodellen er godkendt af KKR Hovedstaden og skal bidrage konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at økonomimodellen til udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

KKR Hovedstaden har gennem flere år arbejdet med udvikling af tilbudsviften på det specialiserede socialområde, fordi der mangler incitament til at etablere nye tilbud. I den tidligere Rammeaftale 2019-2020 indgik fokus på udvikling af tilbudsviften og et fælleskommunalt samarbejdsspor om de målgrupper på det specialiserede socialområde, som kommunerne har svært ved at finde pladser til.

Der foreligger nu en økonomimodel, som KKR Hovedstaden har efterspurgt den 7. februar 2020, og som de 29 kommunalbestyrelser i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har besluttet med Rammeaftale 2021-2022. Med modellen gives underskudsgaranti på de pladser, som kommuner eller region opretter for fællesskabet. Modellen bidrager konstruktivt til den aktuelle nationale bevågenhed på handicapområdet og borgernes retssikkerhed. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen på det specialiserede socialområde, og kommunerne skal finde relevante tilbud til borgerne. Et nøgleelement i modellen er en såkaldt underskudsgaranti.

KKR Hovedstaden har godkendt økonomimodellen, og at modellen sendes til godkendelse i de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. I arbejdet med økonomimodellen er involveret KL, Social- og Indenrigsministeriet, Socialtilsynet, samt bruger- og handicaporganisationer gennem Regionalt Dialogforum.

Økonomimodel med underskudsgaranti

Underskudsgarantien kan gives til driftsherrer, som i forvejen har erfaring med målgruppen, og som udvider med nye pladser til målgruppen. Garantien træder kun i kraft, hvis der bliver ledige pladser på de nye pladser. I så fald garanterer de 29 kommuner dækning af faste omkostninger i tre år. Faste omkostninger fastlægges til 50 pct. af taksten for det enkelte tilbud.

Underskudsgarantien bygger på øvrige gældende regler og aftaler for området. Økonomimodellen bygger desuden på bekendtgørelsens mulighed for, at kommunerne kan indgå forpligtende købsaftale med driftsherrer om køb af et antal pladser i en periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.

Økonomimodellen skal i første omgang bruges til at oprette nye pladser til den målgruppe, hvor behovet er størst: ”Voksne med autismespektrumforstyrrelser kombineret med selvskadende adfærd, afvigende seksuel adfærd, udadreagerende adfærd el.lign.”. Størstedelen af kommunerne i Region Hovedstaden mangler pladser til denne målgruppe. De nye pladser skal oprettes på eksisterende driftssikre tilbud i Hovedstadsregionen, og borgernes muligheder for frit at vælge tilbud styrkes ved mindre udvidelser i hele geografien.

KKR Hovedstaden anbefaler, at der til en start etableres 16-20 pladser løbende henover en passende periode. Den løbende udvidelse med pladser skal sikre, at kommunerne kan få borgerne klar til de nye pladser, og at driftsherrer kan nå at etablere pladserne, herunder ansætte yderligere personale mv. Det er vurderingen, at der er en meget høj efterspørgsel efter disse pladser, og at det derfor ikke er sandsynligt, eller kun i meget begrænset omfang sandsynligt, at økonomimodellen kommer i anvendelse.

Den videre proces

I det videre arbejde tager kommunerne og Region Hovedstaden i fællesskab ansvar for udviklingen af det specialiserede socialområde. Derfor indgår en række værdier i det videre samarbejde, såsom at tage ansvar, at udvise respekt for tilbuds evne til at sikre økonomisk rentabelt og fælles interesse i kvalitet over for borgerne mv.

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen. På mødet bliver KKR Hovedstaden orienteret og tager stilling til forslag om konkret brug af modellen, herunder en nærmere afsøgning af, hvordan en konkret efterspørgsel kan blive dækket af mulige driftsherrer. Dette med henblik på, at de forpligtende købsaftaler for nye pladser kan behandles på møde i KKR Hovedstaden den 15. oktober 2021. Herefter starter etablering og løbende ibrugtagning af de nye pladser. Der planlægges en evaluering i efteråret 2022. Det er hensigten, at man i regi af rammeaftalen fremadrettet skal kunne udpege nye målgrupper, som der kan laves nye tilbud til med brug af økonomimodellen.

I regi af KKR Hovedstadens embedsmandsudvalg for det specialiserede socialområde og specialundervisning udarbejdes tekniske vejledninger, som er nødvendige for at kunne indgå forpligtende købsaftaler, herunder hjælp til beregning af takster mv. Der afholdes et informationsmøde for fagdirektører og -chefer for at sikre god involvering af samtlige kommuner og Region Hovedstaden. Herudover inviteres til en workshop i maj, som skal kvalificere dialogen mellem kommuner og driftsherrer om kvaliteten af de nye pladser. Helt konkret er det målet med workshoppen at afdække den aktuelle efterspørgsel og muligheder for at etablere nye pladser, så de bliver benyttet.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service.

Økonomiske konsekvenser

Kommunerne giver i fællesskab en underskudsgaranti til botilbud, som udvider med nye pladser til den aftalte målgruppe. Det er vurderingen, at der er stor efterspørgsel efter pladser. Det er derfor meget lidt sandsynligt, at underskudsgarantien aktiveres.

Tidsplan

KKR Hovedstaden vil på sit møde den 19. april 2021 blive forelagt status for de 29 kommuners politiske behandling af økonomimodellen. Fristen for de 29 kommuners behandling sættes derfor til den 15. april 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2021, den 6. oktober 2020 (sag nr. 192), blev det besluttet at afsætte 2,5 mio. kr. til en styrket rengørings- og hygiejneindsats i kommunen. Teknisk Forvaltning (Rødovre Kommunale Rengøring) og Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet notat med forslag om udmøntningen af midlerne, som hermed forelægges til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til udmøntningen af 2,5 mio. kr. til en styrket rengøringsindsats og hygiejneindsats på alle kommunens enheder godkendes samt
2. at der i 2021 gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget og en tilsvarende negativ tillægsbevilling til Økonomiudvalget på -0,5 mio. kr. og at dette endvidere indarbejdes i budgettet for 2022ff.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har altid haft fokus på at sikre en høj standard for rengøring og hygiejne i kommunens enheder. Covid-19 har tydeliggjort vigtigheden af dette, hvor der både i den aktuelle situation og fremadrettet vil være behov for fokus på rengøring og hygiejne for at undgå nye udbrud og spredning af smitsomme sygdomme.

Derfor bliver der arbejdet på flere fronter for at styrke indsatsen. Hovedudvalget besluttede i september 2020 at arbejde med at fastholde og styrke medarbejdernes gode egenindsats og adfærd opstået under Covid-19. Ligesom der i forbindelse med budgetforhandlingerne blev udarbejdet en budgetresolution med et ønske om at undersøge, hvordan investering i opgraderet rengøring og professionalisering af hygiejnestandarder kan føre til nedbringelse af sygefravær, som kan skabe råderum og fornyet kvalitet. Arbejdet med begge disse to initiativer er i gang.

Derudover er det i budget 2021 afsat 2,5 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og til en styrkelse af hygiejneindsatsen generelt i alle kommunens enheder. I notat vedlagt mødesagen foreslås det, at midlerne udmøntes ved 2 mio. kr. til den styrkede rengøringsindsats og 0,5 mio. kr. til ansættelse af en hygiejnekoordinator i kommunen.

En styrket rengøringsindsats

Rødovre Kommunale Rengøring (RKR) har som følge af Covid-19 opjusteret det aftalte rengøringsniveau med hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter minimum én gang dagligt på alle kommunens institutioner.

Derudover udføres der weekendrengøring på samtlige af kommunens plejehjem, hjemmeplejegrupper, fritidsbrugere på skoler og idrætsfaciliteter samt daglig ekstrarengøring af toiletter på skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og på bibliotekerne.

Det anbefales, at Rødovre Kommune fastholder det nuværende niveau, og at 2 mio. kr. af de afsatte 2,5 mio. kr. afsættes til at dække en del af omkostningerne til de Covid-19 rettede aktiviteterer i RKR. Når de aktiviteter ophører, anbefales det at implementere følgende aktiviteter:

• Én ekstra daglig rengøring af toiletter på skoler, som er i tilknytning til undervisningslokaler.
• Gulvvask i vuggestuer (stuer) øges fra tre til fem gange ugentligt.
• Etablering af weekendrengøring som omfatter publikumsområder samt fællesarealer på plejehjemmene Ørbygård og Engskrænten.

Hygiejnekoordinator

Hygiejne er en del af kerneopgaven på alle områder i kommunen. Vurderingen er, at der både i den konkrete situation og fremover er behov for en styrket hygiejneorganisation i kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor på baggrund af ovenstående samt anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og KL, at der ansættes en hygiejnekoordinator i kommunen. Det foreslås, at hygiejnekoordinatoren bliver organisatorisk forankret i Ældre- og Handicapafdelingen med alle kommunale enheder som sit arbejdsfelt.

Hygiejneorganiseringen vil i normal drift bestå af hygiejnekoordinatoren og hygiejnegruppen. I beredskabssituationer vil sundhedsberedskabsgruppen blive nedsat og den overordnede håndtering af hygiejneforanstaltninger vil blive varetaget i et tæt samarbejde mellem hygiejnekoordinatoren, risikomanager i Ældre- og Handicapafdelingen (som sidder i sundhedsberedskabsgruppen), repræsentanter for hygiejnegruppen og værnemiddeldepotet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 2,5 mio. kr. til den øgede hygiejneindsats i budgettet for 2021 og følgende år under Økonomiudvalget på funktion 00.55. Som konsekvens af den konkrete udmøntning, flyttes 0,5 mio. kr. af bevillingen til Social- og Sundhedsudvalget, funktion 05.30.

Tidsplan

Hygiejnekoordinatoren ansættes i foråret 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag til 'En ung strategi - Sammen med unge' for Rødovre Kommune, som er udviklet med afsæt i projektet 'Sammen med unge'. 'En ung strategi - Sammen med unge' sætter fokus på en sammenhængende indsats for alle unge i Rødovre og afspejler kommunens vision 'Sammen om Rødovre' om løbende at udvikle politik og velfærd sammen med borgerne.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Rødovre Kommunes nye ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' godkendes samt
2. at udgiften på 1,425 mio. kr. indarbejdes i skoleområdets budget for 2022 og fremefter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte i oktober 2019 igangsættelsen af projektet 'Sammen med unge' og gav i den forbindelse unge i Rødovre Kommune et løfte om at medvirke til at skabe den mest livssprudlende generation af unge i Rødovre Kommunes historie. Med afsæt i løftet er der i perioden november 2019 - november 2020 gennemført en stor kvalitativ analyse og proces med inddragelse af flere end 250 unge, 50 medarbejdere og ledere, lokale erhvervsledere, foreningslivet og frivillige fra Rødovre. I processen er der indsamlet et stort datamateriale, som viser, hvad unge i Rødovre i 2020 er optaget af, hvad de bøvler med, og hvad de drømmer om. De mange input, der er indsamlet undervejs, udgør et omfattende kvalitativt datamateriale, som har bibragt ny viden og mange relevante indsigter. Rødovre Kommunes ungestrategi 'En ung strategi - Sammen med unge' står således på et solidt datagrundlag.

En ung version af Rødovre
Ungestrategien er: En involverende og kreativ tilgang til, sammen med de unge, løbende at udvikle den mest livssprudlende generation i et ungt Rødovre.

'En ung strategi - Sammen med unge' skal virkeliggøres gennem en sammenhængende ungestrategi, hvor kommune og unge borgere sammen vil styrke fællesskab, medansvar og engagement i lokalsamfundet.

I tråd med den politiske vision om velfærdsfornyelse, 'Sammen om Rødovre', er målet med 'En ung strategi – Sammen med unge' at gøre de unge livsduelige og –glade, give dem de bedste forudsætninger for uddannelse og sikre lige deltagelsesmuligheder.

De ønskede effekter er koncentreret om:

• at skabe fællesskaber, der giver mening for alle,
• at flere unge oplever, at de bliver hørt og lader sig engagere,
• at flere unge træffer det rette uddannelsesvalg samt
• at trivslen blandt unge stiger.

Det er en ung strategi, da den både omhandler kommunens mange unge borgere, ligesom at strategien skal signalere, at der ikke tidligere er blevet arbejdet tværgående strategisk med de unge på den måde.

En sammenhængende indsats for unge, som skaber unge-engagement og inddrager de unges perspektiver og fællesskaber, kræver, at de unge spørges.

Pejlemærker
Ungestrategiens bærende elementer består af tre pejlemærker, som sætter retningen for Rødovre Kommunes unge strategi.

1. Nysgerrig først

Unges stemmer skal i spil, og de skal opleve nysgerrige voksne, der lytter. De unge skal opleve, at de kan gøre en forskel for dem selv og for fællesskabet. Selvom vi voksne tror, at vi ved, hvad de unge har behov for, så skal vi i langt højere grad tage afsæt i det, de unge er optagede af, drømmer om og bøvler med. Nysgerrig først understøtter de indsatser, der også er relevante i fremtiden. I 2020 er især mobile, fleksible og individualiserede tilbud i høj kurs hos de unge, men om fem år ser billedet formodentlig anderledes ud.

2. Ingen rammer der strammer

Unge skal have mulighed for at udvikle sig i rammer, der giver plads til at fejle og til at tage styring selv. Unge og voksne har i fællesskab fokus på, om der er rammer, der strammer. De fysiske rammer, samarbejdspartnere og organiseringsformer skal nytænkes.

3. Relationer før regler

For unge betyder relationer mere end regler. Unge vil mødes i øjenhøjde og venner er altafgørende. Derfor er det essentielt, hvem der er med på 'holdet' – både unge og voksne. Holdet sættes ud fra de unges verden – ikke systemets.

En ny tilgang
Brugeroplevelsen sættes i centrum ved at have de unge borgere og deres verden som omdrejningspunkt for, hvordan kommunen samarbejder med og agerer over for de unge. Der vil være fokus på indgange - både de fysiske og digitale - samt sammenhænge på tværs af sektorer, forvaltninger og fagområder.

De tre vigtigste elementer for at opnå dette er de tre M’er:

• Metoden
  Strategien indebærer en tydelig metodisk tilgang kaldet designtænkning. Metoden handler i sin essens om at lytte, observere og forstå, før de voksne kommer med løsninger og svar, samt om at udvikle løsninger sammen med de mennesker, som det hele handler om.
• Mindsettet
  Strategien tager afsæt i, at det tager tid at flytte det fælles fokus fra 'vi ved allerede, hvad borgerne har brug for' til 'vi er systematisk nysgerrige og inddragende'. Det kræver fokus, ledelse og tålmodighed at skifte mindset.
• Menneskene
  Strategien medfører, at en gruppe medarbejdere på tværs af organisationen trænes i metoden og strategiens pejlemærker. De bliver ambassadører for den unge strategi og hjælper ledere og medarbejdere med at anvende metoden i hverdagen.

Organiseringen
'En ung strategi – Sammen med unge' er en ambitiøs strategi, der underbygger og realiserer ambitionerne i 'Sammen om Rødovre' ved at skabe dialog og fælles forståelse med de unge som en forudsætning for at udvikle et ungt Rødovre sammen. Involvering, engagement og omstilling af vante praksisser kræver tid, ressourcer og et tværfagligt fællesskab.

Derfor foreslår Børne- og Kulturforvaltningen og Social- og Sundhedsforvaltningen, at der etableres et tværgående designteam drevet af en projektleder, som løbende og dedikeret arbejder med at realisere 'En ung strategi – Sammen med unge'. Designteamet er en gruppe af medarbejdere med forskellige fagligheder, som arbejder med afsæt i designtænkning og fungerer som ambassadører for denne tilgang til udvikling sammen med unge.

Projekt 'Sammen med unge' har vist, at den tværgående indsats kan løfte mere og giver mening for de unge i deres livssituation. De er optaget af 'cool voksne', der taler sammen og kan gøre en forskel for dem, og som oprigtigt lytter og agerer i forhold til dem.

Prøvehandlinger
Datamaterialet fra projekt 'Sammen med unge' (se bilag 1) viser, at unge i Rødovre er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed, baggrund og af, hvor de er i deres liv. En række tematikker går igen blandt de unge og danner grundlag for de prøvehandlinger, som allerede er afprøvet med afsæt i pejlemærkerne og de tre M'er:

- Hvor kan jeg hænge ud, når jeg er 18 år?
Contain – et ungestyret sted for unge over 18 år, hvor 'relationer kommer før regler', hvor kendskab og kommunikation var ungestyret gennem unges SoMe platforme. Stedet tog udgangspunkt i de unges fællesskaber og interesser, og var mobilt.

Næste skridt er en afdækning af, hvordan et ungestyret sted skal se ud, og hvad det skal understøtte, herunder om det skal være et fysisk sted eller mere mobilt. Designteam og projektleder afvikler i samarbejde med unge over 18 yderligere prøvehandlinger.

På den lange bane er det målet, at der etableres et ungestyret sted for de 18+ unge. Indholdet skal drøftes politisk og besluttes politisk.

- Hvordan bliver klubberne relevante for mig?
Pop-up event i klubregi - en øvebane for klubberne med udgangspunkt i unges interessefællesskaber. Eventet byggede på en fleksibel og mobil tilgang, som var ungestyret ud fra interesse og kommunikation via de unges SoMe platforme.

Næste skridt er, at projektleder og designteam faciliterer initiativer i samspil med medarbejdere fra klubberne og andre samarbejdspartnere for at afklare de unges interessefelt og undersøge om tilbuddene fortsat skal finde sted i de eksisterende klubber, eller om tilbuddene i klubberne skal se anderledes ud.

På den lange bane er det målet, at klubstrukturen afspejler de unges ønsker og behov, og en eventuel omlægning af klubstrukturen skal drøftes og besluttes politisk.

- Hvordan kan jeg få hjælp til at finde vej i uddannelsesjunglen?
Kaf’olancen – en ny måde at lave uddannelsesvejledning på med ung til ung dialog. Vejledningen havde fokus på de unges interesser og en fleksibel og mobil tilgang til at mødes med de unge, der hvor de er – både mentalt og fysisk.

Næste skridt er, at Kaf’olancen og ideerne bagved videreudvikles i samarbejde mellem projektleder, designteam og uddannelsesvejledningen i Rødovre, Ungecenter2610. Målet er at skabe et koncept for en ny, åben og fleksibel vejledning.

På den lange bane er det målet, at alle unge skal føle sig set og hørt i en mere åben og fleksibel vejledningsstruktur, ligesom de unge støttes frem mod det rette uddannelsesvalg. Vejledning skal være tilgængelig for en større gruppe unge. Formen skal findes i samarbejde med de unge og den nuværende uddannelsesvejledning, ligesom andre samarbejdspartnere med perspektiv og erfaring med vejledning af unge, skal inddrages.

Udover ovenstående prøvehandlinger er der udviklet en række andre prøvehandlinger udpeget af de unge, der også skal afprøves og videreudvikles (beskrevet i bilag 1).  

En ung strategi
I Rødovre Kommune skal unge borgere opleve, at de har en stemme, og at deres stemme gør en forskel. Rødovre er et fællesskab, og ungdommen er og skal være en naturlig del af det.

Mål og effekt knytter sig til strategien, herunder pejlemærkerne og de tre M’er, og kan derfor løbende blive foldet yderligere ud i takt med, at de unge involveres og prøvehandlinger udvikles. Ved at etablere et designteam, der fortsat har størstedelen af deres arbejdstid i de respektive forvaltninger, er hensigten, at der både udvikles på mål og ambitioner for indhold og metoder for 'En ung strategi – Sammen med unge', samtidig med at tilgange og perspektiver udvikler de enkelte forvaltningers evne til at arbejde med inddragelse af borgeren og udvikling af velfærden.

Der opstilles konkrete mål for og ønskede effekter af indsatsen 'En ung strategi – Sammen med unge', således at progressionen i indsatsen følges tæt. Mål og effekter vil tage udgangspunkt i de unges trivsel, uddannelsesvalg og oplevelse af involvering og fællesskab, bl.a. i regi af eksisterende målinger på skoleområdet og anden data fra de forskellige enheder på tværs af forvaltningerne.

'En ung strategi – Sammen med unge' vil blive foldet yderligere ud som tema på budgetseminar for Kommunalbestyrelsen i maj.

Lov- og plangrundlag

Lov om Folkeskolen og Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Økonomisk holdes aktiviteten i 2021 inden for rammerne af det nuværende budget.  

Det foreslås, at der fra 2022 afsættes et årligt budget på samlet 1,425 mio. kr. Heraf skal afsættes 0,6 mio. kr. til en projektleder af 'En ung strategi - Sammen med unge’ samt 0,825 mio. kr. til et designteam bestående af seks medarbejdere på tværs af hele kommunen med en ansættelsesgrad på 25 %.

Tidsplan

'En ung strategi - Sammen med unge' skydes i gang i indeværende år, hvor de indledende strategiske skridt på vejen tages. Arbejdet skaleres løbende med henblik på at realisere en sammenhængende indsats for unge fra 2022 og fremadrettet. Kommunalbestyrelsen orienteres årligt om indsatsens fremdrift.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen skal give mulighed for at opføre en ny boligbebyggelse bestående af to kuber/punkthuse med etageboliger og tilhørende udearealer.

I forlængelse af startredegørelse om etablering af ungeboliger er der udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, som giver mulighed for at realisere projektet. Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 muliggør, at der kan bygges boligbebyggelse i maks. 4 etager.

Sagen forelægges til orientering i Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 fremlægges i offentlig høring i fire uger,
2. at Forslag til Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen fremlægges i offentlig høring i fire uger,
3. at Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 ikke miljøvurderes samt
4. at Forslag til Lokalplan 153 ikke miljøvurderes.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Planernes baggrund

Udsatterådet har fremsat et forslag til Rødovre Kommune om at etablere almene boliger for unge i alderen 18-30 år, der af forskellige årsager står uden en bolig. Boligerne etableres i et nyt bofællesskab, der trækker inspiration fra Venligbolig Plus på Frederiksberg.

Formålet er at skabe boliger, der kan give de unge en tryg tilværelse og start på voksenlivet. Her er fællesskabet i boligerne centralt for at forebygge en potentiel udsat livssituation – helt i tråd med indsatsområdet i Rødovrestrategi 2020 om at styrke sociale fællesskaber med f.eks. boliger og boformer til socialt udsatte borgere. Forslaget knytter sig til Strategimål 3 i Udsattepolitikken, om at alle har en tryg base og bolig, samt temaerne i Rødovre Kommunes boligpolitik om boliger til alle.

Fælles for de unge beboere er, at de er enten i uddannelse eller er på vej i uddannelse eller beskæftigelse. Her vil en bolig og et forpligtende fællesskab give de unge mulighed for at få en stabil dagligdag, der gør dem selvstændige, sociale og selvforsørgende.

Rødovre Kommune vil tilknytte støttekontaktmedarbejdere til de unge, der har behov, ligesom kommunen vil stå for at visitere og matche de unge i deleboligerne.

Planernes formål

Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at give mulighed for at opføre en ny ungeboligbebyggelse, som en kombination af bofællesskab og delte lejligheder. Dertil etableres fælles tagterrasser, et fælles torv samt fælleslokale, der skal understøtte fællesskabet og være anvendeligt til ophold og andre rekreative aktiviteter.

Derudover er lokalplanens formål, at fastsætte høje krav til arkitektonisk kvalitet, hvor den nye udvikling bl.a. skal forholde sig til den gennemskærende løbevold og de omkringliggende sportsfaciliteter samt til, i videst muligt omfang, at bevare det grønnes fortsatte dominans i området.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse på maks. 1.300 m² bestående at to kuber/punkthuse i 3 og 4 etage.

Bebyggelsen kan indrettes til ca. 21 boliger á ca. 50 m². Ved realiseringen af planen vil bebyggelsen kunne tiltrække 35-50 beboere.

Kubernes opbygning og placering danner et mindre torv, hvor indgange og fællesfaciliteter placeres. Derudover har begge kuber en fælles tagterrasse og et indendørs fællesrum, der placeres i stueetagen og vender mod torvet.

De delte altaner for hver dobbeltbolig skaber alternativer til det mere offentlige og fælles opholdsareal på terræn. Alle beboerne vil derudover have adgang til de grønne rekreative arealer ved Espelunden og sportsfaciliteterne ved Rødovrehallen.

Kuberne og deres udendørs opholdsarealer er placeret under hensyn til, at græsbanen og den omkransende trærække skal bevares, men placeringen indebærer, at den asfaltbelagte løbebane langs ydersiden af trærækken bliver afbrudt i det sydvestlige hjørne. Lokalplanforslaget indeholder to alternativer med hensyn til placering af parkering, renovation og dertil knyttet vejadgang. Det ene alternativ er vejadgang vest om Rødovrehallen frem til parkering og renovation nord for bebyggelsen. Det andet alternativ er vejadgang øst om Rødovrehallen frem til parkering og renovation øst for bebyggelsen. Den endelige løsning fastlægges i samråd med øvrige brugere af området, og på grundlag heraf kan det endelig defineres, hvilket areal, der skal udstykkes og sælges til bebyggelsen.

I lokalplanen fastsættes opholdsarealprocenten til 40 og der stilles krav om, at opholdsarealerne skal indrettes med en grad af positiv overvågning, ved at der i arkitekturen indtænkes løsninger, som skaber tryghed omkring bygningen. En del af disse løsninger kan være strategisk placeret belysning, tilpasset beplantning, vinduesplaceringer og hensigtsmæssig indretning af ankomsten til kuberne. Også på de omkringliggende arealer og stier er der vigtige opmærksomhedspunkter, for at området bliver trygt at færdes og opholde sig i for de unge.

I Kommuneplan 2018 angives der følgende generelle parkeringsnorm, der er relevant for lokalplanområdet: Min. 1 p-plads og 2 cykelparkeringspladser per bolig.

I kommuneplanen er det desuden angivet, at krav til udlæg og anlæg af p-pladser vil blive skønnet i hvert enkelt tilfælde.

Der er foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet inden for dette lokalplanområde. Det er vurderet, at bebyggelsens beliggenhed med god adgang til stinet og kollektiv trafik, samt boformen med små boliger til unge, er en boform, hvor bilejerskabet forventes at være meget lavt.

Der er derfor fastsat følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:

0,43 p-pladser per bolig (der giver i alt 9 p-pladser, med krav om anlæg af 3 p-pladser).

2½ cykelparkeringsplads per bolig (det giver i alt 53 cykelparkeringspladser, hvoraf 2 stk. skal være til ladcykel).

For besøgende til beboerne vil der i reglen være gode bil-parkeringsmuligheder på p-pladsen ved Rødovrehallen.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget omfatter Rammeområde 4G05 Rødovre Parkvej som er udlagt til rekreativt område.

I dag gælder følgende forhold, der ændres med tillægget:

Fremtidig anvendelse: Sportshaller, baner og anlæg til idrætsformål

Maks. antal etager / bygningshøjde: Maks. 17 meter

Maks. bebyggelsesprocent: 40.

Tillægget muliggør følgende:

Fremtidig anvendelse: Etageboliger

Maks. antal etager: 4 / Maks. bygningshøjde: 14,5 meter

Maks. bebyggelsesprocent: 60.

Forslag til Kommuneplantillæg 7 Rødovre Parkvej vest er vedlagt som Bilag 2.

Planerne skal ikke miljøvurderes

Der er gennemført en screening af planforslagenes indvirkning på miljøet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Rødovre Kommune har vurderet, at planforslagene ikke skal miljøvurderes.

Miljøscreeningen er vedlagt som Bilag 3.

Inddragelse af naboer og borgere

Teknisk Forvaltning har været i dialog med ledelsen på Skovmoseskolen og orienteret om lokalplanforslaget.

Det foreslås at afholde et digitalt borgermøde torsdg den 22. spril 2021, hvor lokalplanforslaget såvel som boligkonceptet kan præsenteres og debatteres.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer

Rammer om livet – Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

Kommuneplan 2018

Rødovrestrategien.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nærværende stadie.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag: marts 2021

Offentlig høring i 4 uger: april - maj 2021

Borgermøde: april 2021

Endelig vedtagelse: juni 2021

Offentliggørelse: juli 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 20.40