Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nyhedsliste for Social i perioden 14.07.2021 - 24.08.2021 (se bilag 1)
2. Status på COVID-19
3. Mundtlig status på arbejdet med minimumsnormeringer på plejehjem
4. Afprøvning af kunstig intelligens til at understøtte visitationen af genoptræning efter SUL § 140 (se bilag 2)
5. Program for borgermøde om ældre- og værdighedspolitikken (se bilag 3)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det er for 2021 aftalt, at Dorthe Mariehjemmet fremsender kvartalsopfølgning til kommunen. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 2. kvartal 2021 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget Dorthe Mariehjemmets perioderegnskab for 1. januar 2021 til 30. juni 2021.

Regnskabet for 2. kvartal viser et overskud på 0,8 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mindre end det estimerede overskud for kvartalet på 1,3 mio. kr. i regnskabet for 1. kvartal (jf. Kommunalbestyrelsens møde den 22. juni sag nr. 120).

Det estimerede resultat for året er ændret fra et overskud på 3,7 mio.kr. i 1. kvartalsregnskab til et overskud på 1,6 mio.kr. i 2. kvartalsregnskab.

Dorthe Mariehjemmet har til forvaltningen begrundet ændringen i overskuddet ved udgangen af 2. kvartal på 0,5 mio. kr. med, at feriepengene nu føres korrekt fra 2. kvartal i henhold til den nye lovgivning, og at der er afholdt et ekstraordinært ferietillæg 550 t.kr. i maj, som ikke var afsat korrekt.

Generelt har plejehjemmet budgetteret indtægtssiden for højt og omkostningssiden for lavt. Den nye ledelse har i erkendelse heraf ændret budgettet for årets to sidste kvartaler til et mere realistisk niveau: fra et overskud i 3. kvartal på 1,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. og et overskud i 4. kvartal på 1,2 mio. kr. til et underskud på 10 t.kr.

Overskuddet i 2. kvartal på 0,8 mio. kr. og det nye budget for 3. og 4. kvartal på 0,8 mio. kr. giver et estimeret overskud for året på i alt 1,6 mio. kr.

På indtægtssiden er der budgetteret med en belægning på 85 pladser i resten af året. Som omtalt i sagen på Kommunalbestyrelsens møde i juni er plejehjemmet udfordret af, at indtægterne fra kommunens opholdsbetalinger i 2021 er dalet på grund af en stigning i antallet af tomme plejeboliger i løbet af 2020-2021. For at give plejehjemmet større sikkerhed omkring indtægtsgrundlaget og det økonomiske grundlag har forvaltningen i april givet plejehjemmet besked om, at det kan forvente en belægning på gennemsnitligt ca. 85 pladser i resten af året, svarende til en belægningsprocent på 95.

Den fulde effekt af den nye ledelses besparelsestiltag forventes i øvrigt først medio 2022, da tilpasningen tager tid, dels ved tilpasning af personaleressourcerne, dels ved genforhandling af leverandørkontrakterne. I 2021 forventes et fald i udgifterne til personale på ca. 2,5 mio. kr. i forhold til regnskab 2020.

Det nye budget for 3. og 4. kvartal anser plejehjemmet, som et konservativt skøn, hvor 4. kvartal indeholder hensættelser til uforudsete omkostninger.

Det er fortsat Dorthe Mariehjemmets vurdering, at det som aftalt kan afdrage 1,5 mio. kr. på lån til kommunen i 2021. Afdragene til kommunen er ikke indeholdt i omkostningssiden, men udgør en likviditetsbetaling.

Lov- og plangrundlag

Aftale med bestyrelsen for Dorthe Mariehjemmet indgået af Kommunalbestyrelsen den 22. december 2009 (sag nr. 237).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Dorthe Mariehjemmets 3. kvartalsregnskab forventes forelagt i decembermøderækken.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger den seneste prognose for behovet for plejepladser til ældre borgere.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes folketal stiger i disse år, og det gælder også antallet af ældre mennesker. Fra 2016 til 2021 er antallet af borgere over 80 år steget med ca. 2,5 procent, men ifølge Danmarks Statistik vil stigningen i den næste 5-års periode være ca. 10 procent og næsten 25 procent frem mod 2031. Social- og Sundhedsforvaltningen følger derfor løbende op på udviklingen i behovet for plejepladser for bedst muligt at kunne forudsige det fremtidige behov.

Prognosen bygger på tre grundpiller:

1. En vurdering af det aktuelle behov, sammensat af det nuværende antal rødovreborgere på egne eller udenbys plejehjem plus rødovreborgere på venteliste til plejehjem
2. Danmark Statistiks befolkningsprognose
3. Den forventede fremtidige andel af ældrebefolkningen, der vil have brug for plejeplads.

Den forventede stigning i antallet af ældre borgere hænger blandt andet sammen med den forbedrede sundhedstilstand i befolkningen og dermed en øget middellevetid. Derfor forventes det også, at behovet for plejeplads vil opstå i en stadig højere alder. Og derfor regner prognosen med, at andelen af ældre, der efterspørger plejeplads, vil falde. Konkret kalkuleres der med samme fald i behovsgraden, som gjorde sig gældende på landsplan fra 2013 til 2019.

Med disse forudsætninger får Rødovre Kommune en meget stabil udvikling i behovet frem til 2040 - på trods af den stigende ældrebefolkning. Behovet forventes at være 310-320 pladser, hvilket svarer nogenlunde til den aktuelle pladskapacitet, når vi regner budget til køb af udenbys pladser med.

I bilaget findes en grafisk fremstilling af prognosen, hvis forudsætninger tillige er uddybet.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

KKR Hovedstaden har den 16. juni 2021 godkendt en aftale om intravenøs (IV) behandling til borgere i kommunalt regi. Aftalen forelægges til godkendelse, inden den træder i kraft den 4. oktober 2021.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at aftalen om IV-behandling i kommunalt regi godkendes samt
2. at det godkendes at afvise alle nye henvisninger af korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indgåelse af en IV-aftale er et pejlemærke i Sundhedsaftale 2019-2023 og en særskilt signaturindsats, som er aftalt mellem Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden.

KKR Hovedstaden har godkendt aftalen om intravenøs (IV) behandling til borgere i kommunalt regi den 16. juni 2021. IV-behandling er behandling med medicin eller væske, der gives direkte i en blodåre via et drop. Borgere i hovedstadskommunerne kan med aftalen modtage nogle typer IV-behandling i eller tæt på eget hjem. Dermed kan de undgå ambulante besøg på hospitalet i den periode, behandlingen varer.

Ifølge aftalen beholder hospitalerne finansierings- og behandlingsansvaret for IV-behandlingen. Aftalen afgrænser målgrupper og forudsætninger for, at IV-behandling kan ske i kommunalt regi.

Aftalen træder i kraft 4. oktober 2021 og bliver evalueret efter to år.

Forud for KKRs godkendelse har Sundhedskoordinationsudvalget godkendt aftalen på møde den 11. juni 2021 og kommunaldirektørkredsen på K29-møde den 4. juni 2021.

Der udestår en afklaring af afregning for korttarmspatienter, der modtager parenteral ernæring og herunder IV medicinsk behandling og IV væskebehandling i kommunalt regi. Kommunerne beslutter enkeltvis, om aftalen kan træde i kraft uden afklaring af takst for korttarmspatienter, eller om afklaring af denne takst er en forudsætning for ikrafttrædelse af aftalen.

KKR Hovedstaden anbefaler, at aftalen tiltrædes på trods af, at afklaringen udestår. Samtidig opfordrer KKR Hovedstaden de 29 kommuner til at afvise alle nyhenviste korttarmspatienter, så længe der er politisk uenighed om, hvem der skal finansiere opgaven.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsaftale 2019-2023.

Økonomiske konsekvenser

En væsentlig del af aftalen er en takstmodel, der fastsætter den takst, som regionen skal afregne med kommunerne for at løse opgaven. Modellen tager afsæt i kommunernes konkrete erfaringer med IV-behandling og reelle udgifter hertil. Det har været et bærende princip, at takstafregningen skal være enkel at administrere og ikke give anledning til lokale diskussioner mellem kommuner og hospitaler.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

KKR Hovedstaden har igen i år udarbejdet en monitoreringsrapport, der ser på udviklingen på det specialiserede socialområde.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at fremlæggelsen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har igen i år udarbejdet en monitoreringsrapport, der ser på udviklingen på det specialiserede socialområde. Monitoreringen følger udgifter og udviklingstendenser både samlet for kommunerne i Region Hovedstaden og på enkelt kommuneniveau.

Generelt har udviklingen i regionen været, at udgifterne er forholdsvis stabile på det specialiserede socialområde. Det samme gør sig gældende i Rødovre Kommune, hvor der har været stabile udgifter med mindre udsving trods stigende befolkningstal i kommunen. Udgiften på det specialiserede socialområde per indbygger er derfor faldet i perioden 2017-2020.

På mødet fremlægges udvalgte rapporter vedrørende Rødovre Kommune, der omfatter nøgletal for perioden 2015-2020 samt sammenligninger med udviklingen i Region Hovedstaden generelt.

Vedlagt som bilag er to dokumenter, hvoraf Rødovre Kommunes udvikling kan aflæses, samt Monitoreringsrapport 2021, der vedrører udviklingen i Region Hovedstaden.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til kvalitetsstandarder på det specialiserede børne- og ungeområde, efter forslaget har været i høring hos Handicaprådet og Udsatterådet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet de første kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet i Rødovre Kommune. Kvalitetsstandarderne skal bidrage til at skabe overblik og gennemsigtighed for borgerne om kommunens serviceniveauer. Ligeledes skal kvalitetsstandarderne medvirke til at skabe klarhed i sagsbehandlingen.

Kvalitetsstandarderne er formuleret med udgangspunkt i kommunens nuværende serviceniveau. Udarbejdelse af kvalitetsstandarderne startede i foråret 2021 og er foregået i et samarbejde med Handicaprådet. Kvalitetsstandarderne er desuden udarbejdet med inspiration fra de dialoger, der har været mellem kommuner og Ankestyrelsen på området.

Kvalitetsstandarder på børne- og ungeområdet

Kvalitetsstandarderne på det specialiserede børne- og ungeområde omhandler: Råd og vejledning, tilbud om familiebehandling, psykologsamtaler, støttekontaktperson, aflastningsfamilie samt anbringelse uden for hjemmet. Endvidere omhandler kvalitetsstandarderne støtte til familier med børn med funktionsnedsættelse, eksempelvis i form af tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter til handicapkompenserende udgifter m.m.

De handicapkompenserende ydelser skal sidestille familierne med familier, som ikke har børn med funktionsnedsættelse, så de kan leve et så "almindeligt" liv som muligt. Støttemulighederne for sårbare børn og unge handler om at give hjælp og støtte til børn og unge, som kommer fra dysfunktionelle familier.

Kvalitetsstandarderne indeholder en beskrivelse af Rødovre Kommunes tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde, herunder hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få en given hjælp. Sagsbehandlingstiderne, som er opgjort under de enkelte kvalitetsstandarder, oplyser om, hvor lang tid en sag maksimalt er undervejs fra første henvendelse/ansøgning, til der træffes en afgørelse i sagen. Dette er under forudsætning af, at alle relevante og nødvendige dokumenter er tilstede, for at afgørelsen kan træffes. Herefter kan der være sagsbehandlingstid indtil selve foranstaltningen iværksættes, afhængigt af omfanget.

Kvalitetsstandarderne er opbygget kronologisk efter paragrafhenvisninger, som fremgår af indholdsfortegnelsen. I den elektroniske version fungerer indholdsfortegnelsen som link, der fører brugeren direkte til det ønskede afsnit.

Kvalitetsstandarderne har et dobbelt formål både i forhold til borgere og sagsbehandlere. Social- og Sundhedsforvaltningen vil derfor supplere de samlede kvalitetsstandarder med en borgerrettet udgave.

Høringssvar

Vi har modtaget et høringssvar fra Udsatterådet (vedlagt som bilag). Rådet gør i sit høringssvar opmærksom på, at overgangen fra barn til voksen i psykiatrien opleves voldsom af mange unge, hvorfor de ønsker et øget fokus herpå i forbindelse med efterværn jf. lov om social service § 76. Social- og Sundhedsforvaltningen er enig i betragtningen, men vurderer, at dette fokus hører under en anden lov, nemlig lov om social service § 19a overgang fra barn til voksenliv. Konkret har høringssvaret givet anledning til, at der er indarbejdet en kvalitetsstandard i forhold til lov om social service § 19a overgang fra barn til voksenliv.

Handicaprådet har ikke flere bemærkninger til standarderne end dem, de har ytret tidligere i processen vedrørende formidling af standarderne, og som er imødekommet. De giver udtryk for, at de oplever at være blevet inddraget, og at deres kommentarer er medtaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service, kapitel 8.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Kvalitetsstandarderne træder i kraft pr. 1. oktober 2021 efter godkendelse på kommunalbestyrelsesmøde den 28. september 2021. Kvalitetsstandarderne fremlægges som minimum en gang per kommunalbestyrelsesperiode, og vil derudover blive fremlagt, hvis der foretages ændringer f.eks. i form af ny lovgivning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har deltaget i Ankestyrelsens Børnesagsbarometer 2021, og Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger resultaterne af undersøgelsen.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om resultaterne af Børnesagsbarometret tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har deltaget i Ankestyrelsens Børnesagsbarometer 2021. Undersøgelsen blev offentliggjort den 25. juni 2021, og Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer her om resultatet.

Formålet med Ankestyrelsens Børnesagsbarometer er at vurdere den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på tværs af de kommuner, der deltager et givent år. Alle kommuner deltager i undersøgelsen hvert tredje år. Børnesagsbarometret 2021 belyser kommunernes overholdelse af udvalgte centrale lovkrav inden for temaerne:

• Afgørelser
• Faglig udredning
• Valg af relevant indsats
• Inddragelse
• Opfølgning
• Underretninger (særligt tema i 2021).

Afgrænsning af undersøgelsen

Ankestyrelsen har gennemgået og vurderet 18 konkrete børne- og ungesager på i alt 17 områder/spørgsmål. Undersøgelsen fokuserer alene på den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Den belyser ikke den socialfaglige kvalitet.

Antallet af gennemgåede sager er desuden for lille til, at resultaterne er generalisérbare. Der er med andre ord for store usikkerheder forbundet med at generalisere fra stikprøven (de 18 sager) til hele afdelingens sagsbehandlingspraksis.

Undersøgelsen er baseret på de sagsakter, som Rødovre Kommune har sendt ind. Eventuelle handlinger, der ikke er dokumenteret i sagsakterne, er derfor ikke en del af grundlaget for Ankestyrelsens vurderinger.

Resultaterne

Resultaterne viser, at Rødovre Kommune i størstedelen af sagerne overholder de juridiske krav til sagsbehandlingen på en lang række af de 17 områder/spørgsmål.

Men der er også områder, hvor vi er udfordrede. Det gælder:

• Overholdelse af tidsfristen for afslutning af den børnefaglige undersøgelse (§ 50).

Børne- og Familieafdelingen er opmærksom på problemstillingen, der vedrører manglende registrering i systemet. Der er udarbejdet en ny arbejdsgang, der kan medvirke til bedre dokumentationspraksis.

• Overholdelse af kravet om børnesamtale forud for afgørelsen (§ 48).

Der er afholdt børnefaglige samtaler i alle relevante sager, men det fremgår ikke af sagsakterne, hvad samtalen har indeholdt. Børne- og Familieafdelingen har gjort indsigelser mod dette punkt i høringsperioden.

• Udarbejdelse af handleplan for den aktuelle foranstaltning (§ 140).

Det er et opmærksomhedspunkt for Børne- og Familieafdelingen at sikre, at der foreligger en handleplan, før der iværksættes en foranstaltning, og at den er udarbejdet i samarbejde med barnet/den unge og forældrene.

Der er som resultat af kompetenceforløbet med Børns Vilkår og Socialstyrelsen (Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag) kommet øget fokus på inddragelse, så vi sikrer, at barnets/den unges stemme er synlig i afgørelser om iværksættelse af foranstaltninger.

Der foreligger handleplaner i alle aktive sager fra perioden januar 2020 og frem.

• Overholdelse af kravet om opfølgning (§ 70).

Børne- og Familieafdelingen er opmærksom på problemstillingen, der vedrører manglende registrering i systemet. Opfølgningen er i mange tilfælde foregået telefonisk, men er ikke dokumenteret efterfølgende. Der vil være øget fokus på at sikre, at opfølgningen registreres i systemet i de tilfælde, hvor den foregår telefonisk, så det fremgår af sagen, at kravet er overholdt.

• Underretninger, særligt tema i 2021 (§ 155)

Ankestyrelsen har i 2021 haft særligt fokus på kommunernes håndtering af underretninger. Det har blandt andet handlet om, hvorvidt kommunen har foretaget henholdsvis en 24-timers vurdering af den seneste underretning og en genvurdering. Der er tale om en genvurdering, når kommunen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem der allerede er iværksat foranstaltninger. Her viser Ankestyrelsens gennemgang, at Rødovre Kommune i 87 procent af tilfældene har foretaget en 24-timers vurdering af den seneste underretning, og i 88 procent af tilfældene har foretaget en genvurdering.

Afsluttende bemærkninger

Der er i budget 2022 afsat midler til, i 2023, at anskaffe et nyt sagssystem til Børne- og Familieafdelingen (DUBU - Digitalisering - Udsatte Børn og Unge). Systemet understøtter bedre end i dag de lovmæssige krav til dokumentation og giver overblik over sagsbehandling og dokumentation på området.

Børne- og Familieafdelingen har i et høringssvar til Ankestyrelsen gjort indsigelser mod flere af vurderingerne. Ankestyrelsen tilbyder et opfølgningsmøde med den enkelte kommune, hvor der er mulighed for at gå i dialog om det konkrete udfordringsbillede. Dette tilbud vil Børne- og Familieafdelingen tage imod.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 21.10