Social- og Sundhedsudvalget
05-10-2021
Medlemmer
Ahmed H. Dhaqane (A)
Birgitte Glifberg (A)
Claus Gisselmann Olsen (UP)
Marianne Christensen (Ø)
Fraværende
Sager 66 - 71
Meddelelser
Sag nr. 66
Beslutningskompetence: SOSU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
- Nyhedsliste for Social i perioden 24.08.2021 - 13.09.2021 (se bilag 1)
- Program for borgermøde om kommuneplanen (se bilag 2)
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Nyhedsliste for Social i perioden 24.08.2021 - 13.09.2021Bilag 2: Program for borgermøde om Kommuneplanen 2022
Fremlæggelse af oversigt over visitation af borgere til plejehjem
Sag nr. 67
Beslutningskompetence: SOSU
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2020 og 2021 pr. september 2021 til orientering.
Indstilling
Social og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2020 og 2021 pr. september 2021 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned.
I perioden fra 24. juli 2021 til 10. september 2021 har Visitationsudvalget modtaget 27 ansøgninger om plejebolig. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.
I perioden fra 24. juli 2021 til 10. september 2021 er der sket følgende:
- 15 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune
- To borgere fra anden kommune er flyttet i plejebolig i Rødovre Kommune
- To borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune. Den ene borger boede på plejehjem i kommunen.
- To borgere har takket nej til plejebolig:
- En borger ønskede kun at bo i stueplan. Har efterfølgende modtaget tilbud om bolig i stueplan
- En borger var for dårlig til at flytte, og ansøgningen er sat på pause
Pr. 10. september 2021 er der syv ledige plejeboliger. Fem af de syv boliger er under klargøring. To af de syv boliger er demensboliger. Der er ingen borgere på venteliste til demensbolig.
Rødovreborgere på den generelle venteliste
På den generelle venteliste er opført borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde plejebolig inden for to måneder. To borgere er noteret på den generelle venteliste. For ingen af de to borgere er plejeboliggarantien overskredet.
Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske
På denne venteliste er opført borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig. Seks borgere er noteret på den specifikke venteliste. Tre borgere ønsker plejebolig på Plejehjemmet Ørbygård, og tre borgere ønsker plejebolig på Plejehjemmet Engskrænten.
Rødovreborgere på venteliste til anden kommune
Fire borgere søger udelukkende plejehjem i anden kommune.
Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune
Tre borgere fra anden kommune er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune. Ingen af de tre borgere søger under plejeboliggarantien. En af de tre borgere bor på plejehjem i anden kommune. Alle tre borgere søger Plejehjemmet Ørbygård.
Pr. 10. september 2021 har 10 rødovreborgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause.
Se oversigten "Borgere visiteret til plejehjem for 2020 og 2021, pr. september 2021" i bilaget.
Lov- og plangrundlag
Lov om almene boliger § 54.
Lov om social service § 192.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Borgere visiteret til plejehjem for 2020 og 2021, pr. september 2021 Bevilling af midler til flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen
Sag nr. 68
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til anvendelsen af pulje til flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen til godkendelse.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
1. at forslag til anvendelsen af puljen til flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen godkendes samt
2. at i 2021 gives en tillægsbevilling på netto 0 kr., svarende til en udgift på 1.440.838 kr. og tilhørende indtægt på 1.440.838 kr. til Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I finanslovsaftalen for 2021 er der afsat 421 mio. kr. til en pulje til flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen. Formålet med puljen er at uddanne flere ufaglærte medarbejdere og dermed på sigt løfte det faglige niveau på ældreområdet. Løftet skal give mulighed for mere tid til pleje, omsorg og nærvær i mødet med den enkelte borger. Det skal derudover bidrage til at højne kvaliteten af ældreplejen ved at sætte fokus på fagligheden.
Som nævnt i mødesagen om "Minimumsnormeringer på plejehjemmene", som Social- og Sundhedsudvalget behandlede på møde den 16. marts 2021 (sag nr. 16) har Social- og Sundhedsforvaltningen søgt om Rødovre Kommunes andel af puljemidlerne, som i alt udgør ca. 1,4 mio. kr. i 2021 og ca. 3 mio. kr. i årene fremover. Puljemidlerne giver yderligere mulighed for at styrke normeringen på plejehjemmene.
Midlerne skal anvendes til ansættelse af erstatningspersonale for de medarbejdere, der er under uddannelse som social- og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter. Midlerne vil også kunne anvendes til opkvalificering af medarbejdere i ældreplejen, hvis det ikke er muligt at ansætte erstatningspersonale.
Social- og Sundhedsforvaltningen forventer at sende ni medarbejdere på uddannelse i 2021 og 11 medarbejdere på uddannelse i 2022 og i årene fremover.
For at styrke rekrutteringen af de ufaglærte, der ansættes som erstatning for medarbejdere på uddannelse indledes et tæt samarbejde med jobcenteret. De ufaglærte vikarer ansættes i uddannelsesstillinger med henblik på opstart af uddannelse, som social- og sundhedshjælper eller social-og sundhedsassistent et år efter ansættelsen.
Lov- og plangrundlag
Finansloven for 2021
Økonomiske konsekvenser
Rødovre Kommunes andel af puljen:
2021: 1.440.838 kr. fra juli til 31. december
2022: 3.054.621 kr.
2023: 3.054.621 kr.
2024: 3.394.922 kr.
Udgiften vedrører hovedfunktion 5.30 Tilbud til ældre.
Tidsplan
Opstart 1. juli 2021
Rødovre Kommunes sundhedspolitik 2021-2025
Sag nr. 69
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger det endelige forslag til Rødovre Kommunes sundhedspolitik 2021-2025 til godkendelse efter endt høringsperiode.
Sagen forelægges samtidig i alle udvalg.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at forslag til Rødovre Kommunes sundhedspolitik 2021-2025 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunalbestytrelsen godkendte på møde den 31. august (sag nr. 137) at sende udkast til Rødovre Kommunes sundhedspolitik i høring.
Udkastet har i september 2021 været i høring hos relevante råd og panel samt borgere og foreninger, der har bidraget med input i processen. Derudover har udkastet være i offentlig høring på Rødovre Kommunes høringsportal.
Høringsmøde
Der er afholdt et høringsmøde den 9. september 2021. På høringsmødet deltog repræsentanter fra Integrationsråd, Handicapråd og Seniorråd samt borgere og repræsentanter fra foreninger og en skolebestyrelse.
På høringsmødet var der bred opbakning til politikken og tilfredshed med den involverende proces. Flere deltagere udtrykte vigtigheden af at indgå partnerskaber og inviterede til tværgående samarbejde, når politikken skal udmøntes i konkrete indsatser.
Integrationsrådet og Seniorrådet udtrykte et ønske om at målrette sundhedsindsatser til særlige målgrupper som borgere med anden etnisk baggrund end dansk og ældre borgere særligt ved overgange og kriser i livet.
I udmøntningen af politikken vil der blive sat fokus på, at nye indsatser og planer bidrager til at skabe sundhedsfremme for alle borgere uanset livssituation og levevilkår med særligt fokus på mangfoldigheden blandt borgerne.
Handicaprådet ønskede fokus på tilgængelighed, både som fysisk tilgængelighed og som tilgængelighed i form af en hjælper eller hjælpemidler.
Repræsentanten fra Rødovre Skoles skolebestyrelse ønskede, at der i forordet kom fokus på, at vi skal udvikle samtidig med, at vi skal sikre stabilitet.
Rødovre Håndboldklub understregede vigtigheden af, at der er faciliteter til rådighed til at understøtte bevægelse i og uden for foreningerne. Derudover efterlyste håndboldklubben, at det fremgår tydeligere af politikken, at der også bliver arbejdet med indsatser i forhold til de øvrige KRAM-faktorer som eksempelvis alkohol.
Skriftlige høringssvar
Det har også været muligt at fremsende skriftlige høringssvar, og der er modtaget høringssvar fra Udsatterådet og Bedre Psykiatris lokalforening Rødovre/Glostrup.
Udsatterådet skriver i sit høringssvar, at de anerkender og tilslutter sig udkastet til sundhedspolitikken, herunder de fem strategimål. Rådet opfordrer til, at der i arbejdet med handleplanerne anvendes opsøgende metoder, hvor man tager direkte kontakt til de mest udsatte borgere ved eksempelvis hospitalsindlæggelser og i samarbejde med regionen, herunder at der skeles til det samarbejde, der allerede findes for ældre indlagte borgere. Rådet mener, at borgerne generelt vil se den direkte kontakt/opsøgende metoder som et positivt og forebyggende initiativ.
Bedre Psykiatris lokalforening Rødovre/Glostrup angiver et ønske om, at Rødovre Kommune styrker initiativer til børn, unge og voksne med psykiske udfordringer og diagnoser samt deres forældre og andre pårørende, herunder at der arbejdes på at få etableret en akuthjælp, og at det er nemt at finde vej til støtte og hjælp via Rødovre Kommunes hjemmeside.
Tilretninger i politikken
Input på høringsmødet og høringssvar har givet anledning til følgende større tilretninger i sundhedspolitikken:
- I forordet er det tilføjet, at vi ikke kun orienterer os mod udvikling, men også mod at fastholde velfungerende indsatser.
- I afsnittet "Tidlig Indsats" er overgangen fra at være aktiv på arbejdsmarkedet til at være pensionist indarbejdet
- I afsnittet om "Deltagelse og partnerskaber" er det under "Følgeskab og værtsskab" indarbejdet , at vi har øje for, at tilgængelighed kan være en barriere for at deltage i fællesskaber
- I afsnittet "Tidlig Indsats" er det præciseret, at vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om eksempelvis alkohol, rusmidler og seksuel sundhed.
De øvrige input fra høringsmødet og de skriftlige høringssvar vil samlet blive taget med i det videre arbejde med konkrete indsatser i handleplanerne, som vil være præget af høj grad af dialog og inddragelse på tværs.
Udkast til Rødovre Kommunes sundhedspolitik vil efter den politiske godkendelse blive sat op med layout af tekst, billeder, figurer og citater og trykt samt lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside i november 2021.
Lov- og plangrundlag
Sundhedsloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Den 2. november 2021: Borgermøde med lancering af sundhedspolitikken.
December 2021: Oplæg til arbejdet med de fem strategimål forelægges.
Bilag
Bilag 1: Rødovre Kommunes sundhedspolitik 2021-2025Bilag 2: Høringssvar fra Udsatterådet til Rødovre Kommunes Sundhedspolitik 2021-2025
Bilag 3: Høringssvar fra Bedre Psykiatris lokalforening RødovreGlostrup
Bilag 4: Opsamling på høringsmøde om udkast til sundhedspolitik den 9. september 2021
Ekstra ansøgningsrunde i forhold til tilskud til frivilligt socialt arbejde §18 og foreningstilskud §79, efterår 2021
Sag nr. 70
Beslutningskompetence: SOSU
Sagens kerne
Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til fordeling af tilskud til de frivillige sociale foreninger §§ 18 og 79 for andet halvår 2021 'Ekstra runde' til godkendelse.
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,
at forslag til fordeling af tilskud til de frivillige sociale foreninger §§ 18 og 79 for andet halvår 2021 'Ekstra runde' godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
På grund af COVID-19 modtog Social- og Sundhedsforvaltningen færre ansøgninger til efterårspujlen 2021. Derfor godkendte Social- og Sundhedsudvalget på sit møde den 8. juni 2021 (sag nr. 48) at igangsætte en ekstra ansøgningsrunde til efterårspuljen 2021.
Social- og Sundhedsforvaltningen har modtaget ni ansøgninger til den resterende pujle for 2021: Fem ansøgninger til § 18 og fire ansøgninger til § 79. Under puljen for frivilligt socialt arbejde § 18 er der ansøgt om i alt 57.000 kroner i tilskud, og under puljen for foreningstilskud § 79 er der ansøgt om i alt 14.499 kroner i tilskud.
Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der som restfordeling fordeles 32.500 kroner til § 18-ansøgninger og 12.999 kroner til § 79-ansøgninger - i alt 45.499 kroner.
Bilagene indeholder en samlet oversigt over fordelingen af midlerne og en oversigt over modtagede ansøgninger til henholdsvis §§ 18 og 79 med en kort beskrivelse af de enkelte ansøgninger og forslag til fordeling af midlerne.
Lov- og plangrundlag
Lov om social service §§ 18 og 79.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er beskrevet i bilaget 'Efterårspuljen 2021 - Ekstra runde'
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Efterårspuljen 2021 - Ekstra rundeBilag 2: Indkomne ansøgninger §18 - efterår 2021, Ekstra runde
Bilag 3: Indkomne ansøgninger §79 - efterår 2021, Ekstra runde
Diverse
Sag nr. 71
Beslutningskompetence: BEU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 8.30.