Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Status på Rødovre Kommunes medlemskab af det Nationale Partnerskab mod Ensomhed (bilag 1)
2. Mundtlig orientering om en klagesag.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen giver på mødet en mundtlig status på arbejdet med den kommende demenshandleplan. På baggrund heraf bliver der lagt op til en politisk temadrøftelse af, hvorvidt der er behov for nye politiske prioriteringer af den eksisterende indsats for borgere med demens og deres pårørende.  

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter demensområdet på baggrund af forvaltningens oplæg til den kommende demenshandleplan, herunder hvorvidt der er behov for nye politiske prioriteringer.

Beslutning

Drøftet

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 6. december 2022 (sag nr. 84) at igangsætte arbejdet med at udarbejde en demenshandleplan for Rødovre Kommune.

I Rødovre Kommune er der ifølge Sundhedsdatastyrelsen en ældrebefolkning (+65 år) på 7.315 borgere. Pr. 17.04.2023 er der 154 diagnosticerede kendte borgere med demens, der ikke bor i plejebolig. Det estimeres, at 238 borgere med demens bor i plejebolig i Rødovre Kommune. Tallene illustrerer kun de borgere, som er diagnosticeret, og som kommunen har kendskab til. Det reelle tal er ifølge beregninger fra Alzheimer Europe 642 borgere med demens i Rødovre. Der er således et mørketal på omkring 260 borgere. Derudover er der omkring 3000 borgere i Rødovre Kommune, der er nære pårørende til en person med demens.

Antallet af borgere med demens forventes at stige nationalt og specifikt i Rødovre Kommune med omkring 7 % inden for de kommende år. Med udgangspunkt i den forventede stigning af borgere med demens er der behov for en handleplan på området. Handleplanen skal sætte en sundhedsfaglig ramme og retning for demensområdet, så kommunens tilbud på området er klare, tilgængelige og imødekommer de behov, som borgere, pårørende og medarbejdere giver udtryk for. Derudover skal demenshandleplanen være et værktøj med konkrete rammer og indsatser, som ledere og medarbejdere arbejder struktureret og systematisk ud fra og kan bruge i deres daglige arbejde med borgere med demens og pårørende.

Udarbejdelsen af handleplanen har taget udgangspunkt i "Sammen med Borgeren"-metoderne, og har derfor haft et stærkt fokus på inddragelse af en bred skare af interessenter af blandt andet borgere, pårørende, medarbejdere, ledere, Ældresagen og Alzheimersforeningen. Derudover har den nyeste viden på demensområdet også spillet ind i udarbejdelsen af handleplanen.

Processen har taget udgangspunkt i strategimålene fra Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik, som fungerer som pejlemærker for demenshandleplanen. Strategimålene er:

1. Et aktivt liv med høj kvalitet
2. Sundhed hele livet
3. Et trygt og værdigt ældreliv
4. Del af et fællesskab

Centrale temaer for arbejdet med demens

Som en del af at få borgernes og pårørendes perspektiver og input til indholdet af demenshandleplanen er i alt 10 borgere blevet interviewet (2 borgere med pårørende, 1 borger alene og 7 pårørende). Med udgangspunkt i deres erfaringer og tilbagemeldinger har projektgruppen identificeret 6 temaer, som af de interviewede opleves som vigtige opmærksomhedspunkter for udviklingen af demensområdet i Rødovre Kommune. Temaerne er:

• Meningsfyldte aktiviteter
• Flytninger og overgange mellem tilbud
• Samarbejde med kommunen
• Symptomer - sygdom - diagnose - hvad nu?
• Pårørende som oplever overbelastning og ensomhed
• Faglige kompetencer og viden om demens

Under hver af de 6 temaer er der mange indsigter fra borgere og pårørende, som understøtter, hvad der kan gøres for at skabe forbedringer inden for demensområdet i Rødovre. De 6 temaer er således både med til at kvalificere indholdet af strategimålene i handleplanen, sætte retningen for hvad der skal politisk prioriteres fremover på området, samt pege på, hvor der er behov for konkrete, strukturerede og tilgængelige indsatser.

Der er afholdt en medarbejderworkshop, hvor repræsentanter fra alle enheder i Ældre og Omsorg var med til at kvalificere temaerne, samt komme med yderlig vigtige opmærksomhedspunkter samt en interessentworkshop, hvor der også var mulighed for at høre og drøfte temaerne. Blandt de inviterede til interessentworkshoppen var: Alle praktiserende læger i Rødovre Kommune, Seniorrådet, Alzheimerforeningen, Ældresagen, Hukommelsesklinikken samt Fællestillidsrepræsentanter fra FOA og DSR.

Temaerne bliver uddybet i forvaltningens mundtlige oplæg på mødet. I mødet deltager fra Social- og Sundhedsforvaltning projektleder Sonja Trabjerg Bjørnø samt demenssygeplejerske Heidi Becker.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens §§ 82 a og b, 83, 83a, 84 og 85

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2 om forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen

Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik

Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Rødovre Kommunes Handicappolitik

Rødovre Kommunes helhedsplan for psykisk sårbare

Forløbsprogram for demens

Den Nationale Demenshandlingsplan.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Juni 2023: Temadrøftelse i SOSU på baggrund af foreløbigt udkast til demenshandleplanen.

September 2023: Udkast til demenshandleplan sendes i høring i rådene.

November 2023: Endelig politisk godkendelse af Rødovre Kommunes demenshandleplan.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem 2022 og 2023 pr. maj 2023 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2022 og 2023 pr. maj 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned. I perioden 4. marts 2023 til 4. maj 2023 har visitationsudvalget modtaget 30 ansøgninger om plejebolig. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig. En borger fra anden kommune, hvor visitationsudvalget afventede yderligere oplysninger, før ansøgningen kunne behandles, valgte at annullere sin ansøgning om plejebolig i Rødovre Kommune. Ansøgningen var modtaget i forrige periode.

I perioden 4. marts 2023 til 4. maj 2023 er der sket følgende:

• 16 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune, heraf ingen fra andre kommuner.
• To borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i andre kommuner.
• Ingen borgere har takket nej til plejebolig.

Ledige plejeboliger

Der er pr. 4. maj 2023 en ledig plejebolig, som er under klargøring.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for to måneder. 21 borgere er noteret på den generelle venteliste. For 11 af de 21 borgere er plejeboliggarantien overskredet.

Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske

På denne venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig på det pågældende plejehjem.

21 borgere er noteret på den specifikke venteliste:

• Syv borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten.
• Syv borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård.
• Fire borgere ønsker Ældrecentret Broparken.
• Tre borgere ønsker Dorthe Mariehjemmet.

Rødovreborgere på venteliste til anden kommune

Syv borgere, heraf et ægtepar, søger udelukkende plejehjem i anden kommune.

Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune

Otte borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune.

• Syv af de otte borgere søger under plejeboliggarantien.
• For seks af de syv borgere, der søger under plejeboliggarantien er denne overskredet. Tre af de seks borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor på plejehjem. En af de seks borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, er indlagt på midlertidig plads i anden kommune.
• Borgeren, der søger plejehjem efter eget ønske søger bolig i skærmet enhed.

Pr. 4. maj 2023 har fem borgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause.

Se oversigten "Borgere visiteret til plejehjem for 2022 og 2023, pr. maj 2023" i bilaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Sagen redegør for mulige forklaringer på det stigende pres på plejehjemskapaciteten, som har vist sig i løbet af det seneste halve år.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned. De seneste sager viser, at antallet af visiterede borgere stiger. Som følge deraf er der et stigende pres på den generelle venteliste for borgere omfattet af plejeboliggarantien, samt den specifikke venteliste for borgere, der ønsker et bestemt plejehjem. Der henvises til sag nr. 30, som behandles på samme møde som denne sag.
Forvaltningen følger udviklingen nøje og ser nogle udviklingstendenser, der kan forklare det stigende pres på plejehjemskapaciteten.

Mulige forklaringer på presset på plejehjemskapaciteten

Den demografiske udvikling: Andelen af ældre borgere stiger markant, især gruppen af 80+ årige. Ifølge Danmarks Statistik vil stigningen i perioden 2023-2027 være ca. 14 procent og 26 procent frem mod 2032. Den demografiske udvikling medfører et øget pres på den kommunale ældrepleje, herunder plejehjemskapaciteten.

Udviklingen i demens: I takt med at middellevetiden stiger, er der en større risiko for at udvikle demens. Samtidig, som demenssygdommen skrider frem, øges plejebehovet gradvist. Borgere med demens får ofte bevilget en plejehjemsplads på et tidspunkt, hvor sygdommen er for fremskreden til, at pleje og støtte i eget hjem er en løsning. Det kan også være, når ægtefællen eller andre familiemedlemmer ikke længere kan magte at passe den pågældende person. Det skønnes, at ca. 80 procent af beboerne på plejehjem i dag har en demenssygdom eller er hukommelsesvækket. Der henvises til sag nr. 29, der behandles på samme møde som denne sag.

Antallet af yngre ældre (50+ årige) med komplekse sociale problemer er stigende: Antallet af socialt udsatte yngre ældre er stigende. Det er en sammensat og kompleks målgruppe, hvor det fx kan være personer, der i perioder har været hjemløse, har psykiske lidelser, har flere kroniske sygdomme, en usund livsstil og et skadeligt brug af rusmidler. Når man har levet et langt liv i social udsathed og alderen for alvor begynder at give skavanker, så bliver plejebehovene mere udtalte. Konkret ses eksempler på forløb, hvor borgere har klaret sig uden hjælp fra kommunen, men hvor pludselig sygdom eller et akut plejebehov medfører, at de bliver visiteret til plejehjem. Disse borgere har nogle særlige plejebehov, som gør, at de efter et liv i social udsathed ikke altid passer ind på et normalt plejehjem i en hverdag, som er struktureret omkring fælleshygge og en dagligdag, der ligner et familieliv. Forvaltningen har fokus på denne målgruppe og arbejder med, hvordan indsatsen bedst kan tilrettelægges, så borgernes behov kan tilgodeses inden for de eksisterende rammer.

Tilvæksten presser plejehjemskapaciteten: Rødovre er en vækstkommune og en populær by at bosætte sig i. Befolkningstilvæksten og boligudbygningen i Rødovre kan presse kapaciteten, da der sker nogle befolkningsbevægelser relateret til de nye boliger. De nye boliger er ældre- og handicapvenlige og tiltrækker målgrupper, som indenfor en kortere tidshorisont kan få behov for en plejehjemsplads. Konkret ses et antal flytninger fra beboere i IrmaByen til plejehjem.

Hurtigere udskrivelser fra hospital: Udviklingen har i mange år bevæget sig i retning af kortere indlæggelsesforløb. Dette betyder, at mange borgere stadig har behov for behandling og pleje, når de udskrives til eget hjem eller en midlertidig døgnplads. Indlæggelser og genindlæggelser kan skabe utryghed for ældre borgere og kan have en stor indvirkning på deres daglige liv, idet det kan medføre tab af funktionsevne. For nogle kan en indlæggelse være begyndelsen på en negativ spiral, der kan ende med behov for en plejehjemsplads.

Øvrige faktorer som kan påvirke plejehjemskapaciteten

• Ændringer i visitationskriterierne.
• Tomgangsdage i forbindelse med ind- og udflytning.
• Udenbys borgere som søger til Rødovre.

Indtil videre har genhusninger af borgere i forbindelse med renovering af almene boliger ikke haft nogen særlig betydning for presset på plejehjemskapaciteten, men det er usikkert om det kan have indflydelse fremadrettet.

Videre proces

Det er svært at forudsige udviklingen fremadrettet. Forskellige tendenser trækker i både op- og nedadgående retning i forhold til behovet for plejehjemspladser i fremtiden. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt faktorer som flere raske leveår, også kaldet sund aldring, rehabilitering og velfærdsteknologi kan trække i en nedadgående retning. Omvendt kan faktorer som flere borgere med kroniske sygdomme som fx demens, kræft og KOL samt opgaveflytning fra hospital til kommune trække i en opadgående retning.

Der er afsat midler i 2024 til en forundersøgelse af mulighederne for at modernisere boligerne på Engskrænten og eventuelt lave en udbygning, hvis det er et behov.

Social- og Sundhedsudvalget vil i efteråret 2023 få forelagt en sag om den nyeste prognose for behovet for plejehjemspladser.

Prognosen bygger på tre faktorer:

1. En vurdering af det aktuelle behov, sammensat af det nuværende antal Rødovreborgere på egne eller udenbys plejehjem plus Rødovreborgere på venteliste til plejehjem.
2. Danmark Statistiks befolkningsprognose.
3. Den forventede fremtidige andel af ældrebefolkningen, der vil have brug for plejehjemsplads.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil fortsætte med at følge udviklingen tæt og holde udvalget orienteret.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, at den hjælp borgerne har fået tildelt leveres i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet, og i henhold til gældende lovgivning samt kommunens kvalitetsstandarder.

BDO har gennemført de kommunale tilsyn på vegne af Social- og Sundhedsforvaltningen med afsæt i den politisk vedtagne tilsynsmodel på fire plejehjem, den kommunale hjemmepleje, Genoptræningen samt Midlertidige Døgnpladser. Tilsynsrapporterne for de uanmeldte tilsyn 2022 på ældre- og omsorgsområdet forelægges udvalget til drøftelse, inden de sendes til høring i rådene. Samtidig fastlægges den fremadrettede proces og metode for opfølgning på det kommunale tilsyn i Rødovre Kommune.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at tilsynsrapporterne for uanmeldte tilsyn 2022 drøftes,
2. at tilsynsrapporterne sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet samt
3. at fra 2024 afholdes alle tilsyn om foråret som fast kadence med samme koncept og metode som i 2022.  

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i henhold til servicelovens § 151 pligt til at føre kommunalt tilsyn med, om den hjælp borgerne modtager leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet og i henhold til gældende lovgivning samt kommunens kvalitetsstandarder.

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde den 16. august 2022 en ny tilsynsmodel for plejehjem (sag nr. 54). Den nye tilsynsmodel har til formål at skabe læring, sparring og lokal dialog omkring den fortsatte udvikling af ældre- og omsorgsområdet, og fokuserer bl.a. på fire kvalitetstemaer:

1. Der skal være tid til nærvær med den enkelte og dennes pårørende

2. Der skal være mulighed for aktiviteter og oplevelser både ude og inde

3. Kvalitet og faglighed i plejen, hvor borgerne hjælpes respektfuldt, og når de ønsker det

4. Vi er en attraktiv arbejdsplads med veluddannede medarbejdere.

De fire kvalitetstemaer vurderes også relevante for Hjemmeplejen, Genoptræningen og De Midlertidige Døgnpladser. Tilsynet skal således være med til at sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for, og at hjælpen udføres på en kvalificeret måde.

Social- og Sundhedsudvalget besluttede desuden i sag nr. 54 fra den 16. august 2022, at der som en del af det kommunale tilsyn følges med i udviklingen bl.a. i forhold til personaleomsætning, sygefravær, fordelingen af medarbejdertyper (inkl. ufaglærte) samt beboernes helbredstilstand og funktionsevnevurdering. Disse områder har stor betydning for opgaveløsningen på ældre- og omsorgsområdet. Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger dette i forbindelse med at sagen behandles med henblik på endelig godkendelse til august.

Tilsynsbesøgene

Der er i perioden januar til marts 2023 gennemført uanmeldte tilsyn gældende for 2022 på de tre kommunale plejehjem, den selvejende institution Dorthe Mariehjemmet, Midlertidige Døgnpladser, den kommunale hjemmepleje og Genoptræningen.

Der var planlagt tilsyn med den private leverandør af hjemmepleje, men kommunen har opsagt kontrakten med firmaet, og derfor blev det aflyst.

Det har tidligere været interne konsulenter fra Social- og Sundhedsforvaltningen, som har gennemført tilsynene. Forvaltningen har dog denne gang fået revisions- og tilsynsvirksomheden BDO til at udføre tilsynene. Baggrunden herfor er todelt. For det første har BDO stor erfaring i at gennemføre tilsyn på ældre- og omsorgsområdet, og udfører således fast tilsyn i en række andre kommuner som eksempelvis Københavns Kommune. Herved styrkes den faglige kvalitet i tilsynet. For det andet sikres armslængde og uvildighed i tilsynet, da BDO kommer med en udefrakommende vurdering.

Det har været et ufravigeligt krav til BDO, at de skulle tilrettelægge tilsynet med udgangspunkt i den politisk vedtagne tilsynsmodel, og de kvalitetstemaer som er en del af modellen. Samtidig har det været afgørende, at tilsynsbesøgene og tilsynsrapporteringen skal understøtte lokal læring, samarbejde og dialog. Det er sket på flere måder. Dels gennem de interviews, der foretages med de enkelte medarbejdere, hvor der med en anderkendende tilgang stilles spørgsmål til den specifikke praksis, dels gennem interview med ledelsen om de administrative og ledelsesmæssige forhold.

Det skal bemærkes, at ledere og medarbejdere, som har medvirket i tilsynet, har udtrykt stor tilfredshed med BDO, som udfører af tilsynet. Det er sygeplejersker, der har udført tilsynet på alle tilbud, og oplevelsen er, at det er gjort på et højt fagligt niveau.

Samtidig er tilsynsrapporterne formuleret konkret og praksisnært, hvilket har betydet, at rapporterne er blevet brugt til videre sparring, drøftelse og refleksion hos både medarbejdere og ledelse på området. Eksempelvis har der været drøftelser af tilgang og menneskelige værdier i arbejdet med ældre, herunder hvordan der bedst skabes et trygt og værdigt ældreliv, jf. Rødovre Kommunes Ældre- og Værdighedspolitik. Dette er med til at understøtte og styrke den fortsatte faglige udvikling af området.

Da det er første gang, at BDO gennemfører tilsyn på Ældre- og Omsorgsområdet i Rødovre Kommune, kan man ikke sammenligne udviklingen i forhold til de tidligere tilsyn.

Tilsynets vurderinger

Overordnet kan tilsynets vurderinger opsummeres på nedenstående måde ud fra en vurderingsskala fra 1 – 5, hvor 5 er bedste vurdering. Det skal bemærkes, at det er forskellige temaer og forskellige antal temaer, der er blevet vurderet på de enkelte tilbud. Vurderingsskalaen og temaerne er beskrevet i bilag 1. Vurderingerne er baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale som for eksempel faglige retningslinjer og lokale instrukser.

Tilsynets vurderinger ud fra en gennemsnitsberegning samt laveste og bedste vurderinger

• Plejehjemmet Engskrænten: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,2. Laveste vurdering er 2 på temaet "Mad og måltider". Bedste vurdering på 5 er på temaerne "Personlig pleje og støtte", "Kommunikation og adfærd", "Aktiviteter og træning", og "Interview med pårørende".

• Ældrecentret Broparken: Den gennemsnitlige vurdering er på 4. Laveste vurdering er 1 på temaet "Dokumentation". Bedste vurdering på 5 er på temaerne "Praktisk støtte", "Mad og måltider", "Kommunikation og adfærd", "Aktiviteter og træning" og "Interview med pårørende".

• Plejehjemmet Ørbygård: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,1. Laveste vurdering er 2 på temaet "Observationsstudier". Bedste vurdering på 5 er på temaerne "Praktisk støtte", "Mad og måltider", "Aktiviteter og træning" og "Interview med pårørende".

• Dorthe Mariehjemmet: Den gennemsnitlige vurdering er på 3,8. Laveste vurdering er på 2 på temaet "Dokumentation". Bedste vurdering er 4 på temaerne "Personlig pleje og støtte", "Praktisk støtte", "Mad og måltider", "Kommunikation og adfærd", "Aktiviteter og træning", "Interview med pårørende", "Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde" og "Observationsstudier".

• Midlertidige Døgnpladser: Den gennemsnitlige vurdering er på 4. Laveste vurdering er 2 på temaet "Personlig pleje og støtte". Bedste vurdering på 5 er på temaerne "Praktisk støtte", "Mad og måltider", "Aktiviteter og træning" og "Interview med pårørende".

• Den kommunale hjemmepleje: Den gennemsnitlige vurdering er på 3,9. Laveste vurdering er 2 på temaet "Medicinhåndtering". Bedste vurdering på 5 er på temaerne "Praktisk støtte", "Kommunikation og adfærd", "Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde".

• Genoptræningen: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,8. Laveste vurdering er 4 på temaet "Dokumentation". Bedste vurdering er 5 på temaerne "Træningsydelser", "Fysiske rammer og træningsfaciliteter", "Kommunikation og adfærd", "Organisatoriske rammer" og "Tværfagligt samarbejde".

Hovedparten af vurderingerne ligger på 3 eller højere, og de enkelte institutioners gennemsnitlige vurderinger ligger på 3,8 eller højere. Dette vurderes som tilfredsstillende.

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag 2 - 8.

Tilgang og metode til opfølgning på tilsynet

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil afskaffe unødig regulering og gennemføre en sanering i statslige og lokale tilsyn og kontrolopgaver. I den forbindelse har KL’s Sundheds- og Ældreudvalg bl.a. markeret, at det kommunale tilsyn fortsat anses som værdifuldt grundet muligheden for lokal kvalitetsudvikling, dialog og læring, hvorimod overdrevne dokumentationskrav og simpel målopfølgning, som til dels kendetegner de statslige tilsyn, så vidt muligt bør fjernes.

På den baggrund foreslås det, at opfølgningen på tilsynet sker efter en tilgang, hvor det politiske og det administrative ansvar er tydeliggjort.

Det politiske ansvar fokuserer på at drøfte og behandle tilsynets overordnede vurderinger, og i særlig grad de temaer, som vurderes enten som opfyldt i meget lav grad (1) eller opfyldt i lav grad (2). De temaer, som har fået vurderingen 1 eller 2, er beskrevet i bilag 1, herunder også hvordan der bliver arbejdet med forbedre de forhold, som tilsynet har peget på. En række af disse forhold er der blevet handlet på med øjeblikkelig virkning, og andre forhold kræver længerevarende indsatser, der løber frem til udgangen af 2023.

BDO har ud over vurderingsskalaen forelagt en række driftsnære input og anbefalinger til administrationen. Disse anbefalinger tager afsæt i deres generelle erfaring samt vurderingerne fra de afholdte tilsyn. Administrationen har et stærkt dialog- og samarbejdskoncept herom, og har til ansvar at arbejde videre med disse anbefalinger ud fra et lærings- og udviklingsperspektiv og i tæt dialog med både medarbejdere og ledere.

Planlægning af kommende tilsyn på ældre- og omsorgsområdet

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at BDO fortsætter med at lave tilsyn på ældre- og omsorgsområdet samt at de kommende tilsyn gennemføres i en fast kadence, så tilsyn for 2023 gennemføres i første kvartal 2024 med politisk godkendelse af tilsynsrapporterne i 2. og 3. kvartal samme år og så fremdeles.

Dagcentret vil blive indbefattet af det kommunale tilsyn i 2024.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til finansiering af et eksternt tilsyn afholdes inden for Ældre- og Omsorgsområdets egen ramme.

Tidsplan

Juni 2023: Tilsynsrapporterne er til høring i rådene.

15. august 2023: Sagen fremlægges på ny i Social- og Sundhedsudvalget med høringssvar med henblik på endelig godkendelse.

Økonomiudvalget den 23. august og Kommunalbestyrelsen den 29. august: Sagen fremlægges med henblik på endelig godkendelse af tilsynsrapporterne.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Sagen orienterer om, at madservice skal i udbud i 2023, og i den forbindelse vil madproduktion og -distribution blive samlet, så der bliver genskabt et entydigt ansvar for den samlede opgave hos en eller flere private leverandører. I forlængelse heraf er der truffet beslutning om at nedlægge kommunens kørselsafdeling, som varetager kørsel af mad til borgere visiteret til madservice.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Madservice skal i udbud i 2023, og i den forbindelse vil madproduktion og -distribution blive samlet, så der bliver genskabt et entydigt ansvar for den samlede opgave hos en eller flere private leverandører. I forlængelse heraf er det besluttet at nedlægge kommunens kørselsafdeling.

I dag er det kommunens egen kørselsafdeling, der står for udbringningen af mad til borgere visiteret til madservice. Det er en særlig model for Rødovre. Den gængse praksis i andre kommuner er, at det er leverandøren, der står for såvel produktionen som udbringningen af maden.

Leverandøren er som udgangspunkt ansvarlig for alle forhold omkring produktion, opbevaring og transport af maden. Transporten kan ud fra en hygiejnemæssig synsvinkel være kritisk, hvor for eksempel køle- og varmekæder skal sikres efter gældende regler.

Intentionen med den eksisterende kørselsordning har været at skabe en tæt og nær borgerkontakt, der gør borgerne trygge. Ved at chaufføren har været i kontakt med borgeren, har chaufføren sikret, at borgeren har det godt, og at borgeren har modtaget deres mad. Det er vigtigt, at denne nære og tætte borgerkontakt fastholdes med den nye kørselsordning, og dette vil blive indarbejdet i kravspecifikationen til det kommende madudbud.

Social- og Sundhedsforvaltningen vil sikre den fornødne information til borgerne, når et udbud er gennemført. Forvaltningen vil være særlig opmærksom på, at ændringerne bliver gennemført på en måde, så borgerne fortsat oplever en tæt og tryg kontakt med chaufførerne, der leverer maden.

Sagen er behandlet i personalemøde med MED-status i Staben for Ældre og Omsorg og har efterfølgende været til orientering på ÆHA-MED.

Rødovre Kommune har en tydelig og ordentlig personalepolitik i forhold til, hvordan vi som arbejdsgiver skal forholde os ved stillingsnedlæggelser. Det betyder, at medarbejderne i Kørselsafdelingen er omfattet af ordningen "Ingen nemme løsninger". Det er en aftale, der blandt andet betyder, at Rødovre Kommune på tværs af hele organisationen arbejder for at omplacere de medarbejere, hvis stillinger nedlægges ved besparelser. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at omplacere de berørte medarbejdere, men muligheden er åben i hele deres opsigelsesperiode, og det endelige fratrædelsestidspunkt vil blive afstemt i forhold til udbudsprocessen.

Det skal endvidere bemærkes, at i forbindelse med deres afsked, har chaufførerne givet udtryk for, at de ikke har interesse i at køre for de vognmænd, der kører for Det Danske Madhus.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 83.

Økonomiske konsekvenser

Besparelsen ved at nedlægge kørselsafdelingen udgør ca. 1 mio. kr. som indgår i den tekniske del af budget 2024. Den nuværende leverandør kan varetage distribution af maden for ca. 320.000 kr. årligt. Beløbet skal tages med forbehold for det endelige prisniveau i madudbuddet.

Tidsplan

Det forventes, at kørselsafdelingen er afviklet i løbet af 2023, og private leverandører vil herefter stå for levering af mad til borgerne.  

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

De seks almene folkeskoler samt Udviklingscenter Skiftesporet har i skoleåret 2022/2023 benyttet muligheden for at konvertere timer fra understøttende undervisning til to-voksentimer. Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed evalueringerne af tiltagene. Samtidig præsenteres, hvordan de seks almene folkeskoler samt Udviklingscenter Skiftesporet vil anvende to-voksentimer i det kommende skoleår 2023/2024.

Sagen behandles samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

1. at de seks almene folkeskolers og Udviklingscenteret Skiftesporets evalueringer af tiltagene med konvertering af understøttende undervisning til to-voksentimer i skoleåret 2022/2023 tages til efterretning samt
2. at de seks almene folkeskolers og Udviklingscenter Skiftesporets anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2023/2024 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I 2019 blev folkeskoleloven ændret, og skolerne fik bl.a. en øget frihed til at tilrettelægge skoledagen. Konkret fik skolerne mulighed for at afkorte skoleugen på mellemtrinnet og i udskolingen ved at konvertere op til to ugentlige klokketimer understøttende undervisning inklusiv pauser til andre aktiviteter, som kan fremme varieret undervisning med høj kvalitet jf. folkeskolelovens §16d.

De seks almene folkeskoler i Rødovre Kommune benyttede sig ligeledes sidste år af denne mulighed. Skolernes evaluering af tiltaget præsenteres kort nedenfor og er uddybet i bilaget.

Forlængelse af frihedsgrad om understøttende undervisning

Der blev den 10. februar 2023 indgået politisk aftale om at forlænge frihedsgraden om understøttende undervisning, der er gældende for indeværende skoleår jf. § 16e i BEK. nr. 2047 af 14. november 2021, så den således også gælder for skoleåret 2023/2024. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 2. juni 2023. Der er derfor fortsat mulighed for at konvertere alt understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen.

Beslutningskompetencen om anvendelse af frihedsgraden vedr. konvertering af understøttende undervisningstimer til to-voksentimer for det kommende skoleår, er flyttet fra Børne-og Skoleudvalget til den enkelte skoleledelse. Det skete oprindeligt i den politiske aftale fra den 18. februar 2021, som blev indgået mellem regeringen og en række politiske partier. Aftalen blev forlænget i juni 2021 samt i 2022 og er nu også gældende for det kommende skoleår.

Skolernes evalueringer og orienteringer

Samlet set har alle skolerne haft gode erfaringer med konvertering af timerne i skoleåret 2022/2023. Evalueringen af konvertering af timer i skoleåret 2022/2023, samt orientering om anvendelse af to-voksentimer i skoleåret 2023/2024, fremgår dels af bilaget Skolernes evalueringer og ønsker samt af den forkortede version i bilaget Kort opsummering af skolernes evalueringer og ønsker.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven samt Aftale om forlængelse af visse udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og mulighed for at anvende fjernundervisning i grundskolen.

Økonomiske konsekvenser

Ressourcer til øget åbningstid i SFO II, som fortsat vil blive finansieret inden for den enkelte skoles ramme. Derudover fortsættes dialogen med klubber og byggelegepladser omkring, hvordan den kortere skoledag imødekommes i forhold til åbningstiderne.

Tidsplan

Evalueringen omhandler skoleåret 2022/2023. Orientering om planlægning af anvendelse omhandler skoleåret 2023/2024.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Styrelsen for Tilsyn og Kvalitets tematiske tilsyn med Rødovre Kommunes dagbehandlingstilbud Udviklingscenter Skiftesporet for 2022 til efterretning, samt godkendelse af aftalen for internt skole- og dagbehandlingstilbud.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at tilsynet for Rødovre Kommunes dagbehandlingstilbud Udviklingscenter Skiftesporet tages til efterretning
2. at aftalen for internt skole- og dagbehandlingstilbud godkendes

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemførte i efteråret 2022 et tematisk tilsyn med Rødovre Kommunes interne dagbehandlingstilbud, Udviklingscenter Skiftesporet. Rødovre Kommune kvalificerer og udvikler løbende tilbuddet for at understøtte tilbuddets kvalitet og sikre elevernes læring, trivsel og udvikling.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ikke tidligere ført tilsyn med den interne skole. En øget landspolitisk opmærksomhed på kvaliteten i undervisningstilbud til elever i udsatte positioner gav anledning til, at styrelsen iværksatte tilsyn med interne skoler, herunder dagbehandlingstilbud.

Tilsynets vurdering

Rødovre Kommune har i forbindelse med tilsynet over for styrelsen redegjort for en række forhold i undervisningen på Udviklingscenter Skiftesporet. På den baggrund har styrelsen fremhævet fire fokuspunkter/temaer og i forlængelse af dem givet fem henstillinger/anbefalinger samt bedt Rødovre Kommune om at udarbejde tiltag på de forhold, som henstillingerne vedrører (bilag 1).

De fem henstillinger vedrører:

• Proceskrav i forhold til Kommunalbestyrelsens godkendelse af undervisningstilbuddet.
• Proceskrav for dispensationer i forhold til undervisningstiden.
• Krav til den samlede undervisningstid på de enkelte klassetrin i de enkelte fag.
• Procedurer og krav for fritagelse af specifikke elever for fag.
• Procedurer og krav i forhold til dispensationer til enkelte elever i forbindelse med prøveaflæggelse.

Styrelsens tilbagemelding på både redegørelsen og de udarbejdede tiltag var, at styrelsen vurderede, at Udviklingscenter Skiftesporet har den fornødne kvalitet i henhold til tilsynets fokuspunkter, under forudsætning af at tiltagene i redegørelsen bliver effektueret og implementeret (bilag 2).

Tiltagene er efterfølgende implementeret ved at:

• Revidere aftalen mellem Rødovre Kommune og tilbuddet, så den følger gældende bestemmelser. Styrelsen er blevet orienteret om, at aftalen vil blive forelagt for politisk godkendelse i juni 2023 (bilag 3).
• Tilbuddet følger de gældende regler for muligheden for at fravige minimumsvarigheden af undervisningstiden. Kompetencen til at godkende afkortning af undervisningstiden blev i forbindelse med den politiske aftale om udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet fra 18. februar 2021 delegeret til skolelederen. Aftalen blev forlænget 10. februar 2023 og er nu også gældende for skoleåret 2023/2024. Social- og Sundhedsudvalget vil fremadrettet blive orienteret om Udviklingscenter Skiftesporets afkortning af undervisningstiden. Orienteringen vil blive forelagt udvalget i juni måned.
• Udviklingscenter Skiftesporet har indført nye procedurer, der fra indeværende skoleår sikrer, at de lovbestemte krav følges i de tilfælde, hvor der er behov for, at en elev fritages for bestemte fag, bestemte afgangsprøver og/eller har behov for at aflægge afgangsprøver på særlige vilkår.

Lov- og plangrundlag

Lov om folkeskolen

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til fordeling af tilskud til de frivillige sociale foreninger §§ 18 og 79 for andet halvår i 2023 til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag til fordeling af tilskud godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Til fordeling i 2023 er der på budgettet afsat 1.076.016 kr., som er fordelt på 867.780 kr. i henhold til servicelovens § 18 (frivillige sociale foreninger) og 208.236 kr. i henhold til servicelovens § 79 (foreningstilskud til forebyggende indsatser og aktiviteter for ældre og handicappede).

Midlerne bliver uddelt to gange årligt. Ansøgningsfristen er den 1. oktober til forårssæsonen og den 1. april til efterårssæsonen.

Der er modtaget i alt 40 ansøgninger til den resterende pujle for 2023: 21 ansøgninger til § 18 og 19 ansøgninger til § 79. Under puljen for frivilligt socialt arbejde § 18 er der ansøgt om 527.622 kr. i tilskud, og under puljen for foreningstilskud § 79 er der ansøgt om 142.113 kr. i tilskud.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at der i efteråret 2023 fordeles 304.750 til § 18 og 96.000 kr. til § 79 - i alt 400.750 kr.

I prioriteringen af § 18-midlerne er der blandt andet lagt vægt på, om aktiviteten hører under de frivillige fokusområder:

• Ensomhed
• Tilflyttere i foreningslivet

Der er modtaget 19 ansøgninger under fokusområdet "Ensomhed" og 7 ansøgninger under fokusområdet "Tilflyttere i foreningslivet".

Udover de nævnte fokusområder indgår der også andre afvejninger ved fordeling af de økonomiske midler. Det kan eksempelvis være foreningens kassebeholdning i forhold til udgifter, hvor mange borgere, der gør brug af tilbuddet, eller om der er tale om en aktivitet, der allerede findes i kommunalt regi.

Til den aktuelle fordeling er der kommet:

6 ansøgninger inden for området "Aktiviteter for ældre og handicappede"

7 ansøgninger inden for området "Aktiviteter for børn, unge og familier"

0 ansøgninger inden for området "Aktiviteter for sindslindende"

8 ansøgninger inden for området "aktiviteter for syge/patienter og sundhedsfremmende aktiviteter"

0 ansøgninger inden for området "Oplysende og rådgivende aktivteter"

0 ansøgninger inden for området "Aktiviteter for andre"

Foreningstilskud §79 ydes til forebyggende indsatser og aktiviteter for ældre og handicappede. Størrelsen af tilskuddet afhænger af en række forhold, primært foreningens medlemstal.

Bilagene indeholder en samlet oversigt over fordeling af midlerne og oversigt over indkommende ansøgninger til henholdvis §18 og §79 med en kort beskrivelse af de enkelte ansøgninger og forslag til fordeling af midlerne.

Lov- og plangrundlag

Lov om social service §18 og §79.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

I denne sag forelægges foreløbige ideer til studieture til videre drøftelse i de enkelte fagudvalg og i Økonomiudvalget.

Sagen behandles i alle udvalg.

Indstilling

Staben for Politik, Strategi og Digitalisering indstiller

at foreløbige ideer til studieture drøftes i de politiske udvalg med henblik på efterfølgende afklaring

Beslutning

Drøftet

Sagsfremstilling

De politiske udvalg (Økonomiudvalg og fagudvalg) har mulighed for at tage på studietur én gang i løbet af en fireårig valgperiode med det formål at hente inspiration og viden til at videreudvikle Rødovre Kommune. I indeværende valgperiode afholdes studieturen et sted i Danmark.

Studieture skal tilrettelægges, så de emnemæssigt ligger inden for det enkelte udvalgs arbejdsområde. De politiske udvalg kan f.eks. mødes med andre politikere, eksperter eller fagfolk, og kan eksempelvis besøge virksomheder, organisationer eller institutioner, der har alternative løsninger på de udfordringer og problemstillinger Rødovre Kommune står overfor. Udvalgene har også mulighed for at arrangere udvalgsture sammen med andre udvalg, hvor der er fælles tværgående temaer.

I vedlagte bilag skitseres formål, foreløbige ideer til besøg samt mulige datoer til drøftelse. Efter drøftelser i de enkelte udvalg samles forslag og ideer, hvorefter forvaltningen udarbejder endeligt program.

Det endelige program vil blive forelagt på udvalgsmøder til orientering efter sommeren 2023 og vil efterfølgende blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Grundet et generelt økonomisk pres på kommunerne, herunder Rødovre, er der i denne udvalgsperiode et fokus på relevante besøg i Danmark, der passer til de udfordringer, kommunerne ser ind i.

Tidsplan

Studieture kan afvikles i andet halvår 2023 og første halvår af 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 10.20.