Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Mundtlig orientering om ungehuset Contain
2. Mundtlig orientering om status på energirenovering af Dagcentret på Ørbygård.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem 2022 og 2023 pr. juli 2023 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2022 og 2023 pr. juli 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned. I perioden 5. maj 2023 til 14. juli 2023 har visitationsudvalget modtaget 25 ansøgninger om plejebolig. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.

I perioden 5. maj 2023 til 14. juli 2023 er der sket følgende:

• 18 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune, heraf en borger fra anden kommune samt en rødovreborger fra bosted i anden kommune.
• To borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i andre kommuner.
• To borgere har takket nej til plejebolig.
  • En borger syntes boligen var for lille og ønskede samtidig ikke længere at søge alle kommunens plejehjem, men et specifikt plejehjem.
  • En borger var ikke helt klar til at flytte på plejehjem endnu. Det afklares sammen med familien, hvad der skal ske med ansøgningen. Indtil videre er ansøgningen på pause.

Ledige plejeboliger

Der er pr. 14. juli 2023 to ledige plejeboliger, som begge er under klargøring.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for 2 måneder. 16 borgere er noteret på den generelle venteliste. For syv af de 16 borgere er plejeboliggarantien overskredet.

Rødovreborgere på venteliste til et plejehjem efter eget ønske

På denne venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig på det pågældende plejehjem.

22 borgere er noteret på den specifikke venteliste:

• 11 borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård.
• Seks borgere ønsker Ældrecentret Broparken.
• Fire borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten.
• En borgere ønsker Dorthe Mariehjemmet.

Rødovreborgere på venteliste til anden kommune

Seks borgere, heraf et ægtepar, søgere udelukkende plejehjem i anden kommune.

Udenbysborgere på venteliste i Rødovre Kommune

Syv borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste til plejebolig i Rødovre Kommune.

• Seks af de syv borgere søger under plejeboliggarantien.
• For fire af de seks borgere, der søger under plejeboliggarantien er denne overskredet. De fire borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor alle på plejehjem i andre kommuner.

Pr. 14. juli 2023 har seks borgere sat deres ansøgning om plejebolig på pause.

Se oversigten "Borgere visiteret til plejehjem for 2022 og 2023, pr. juli 2023" i bilaget.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i perioden januar til marts 2023 gennemført uanmeldte tilsyn gældende for 2022 på ældre- og omsorgsområdet. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 6. juni 2023 (sag nr. 32). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed de indkomne høringssvar med henblik på godkendelse af tilsynsrapporterne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at tilsynsrapporterne for 2022 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 6. juni 2023 (sag nr. 32), at tilsynsrapporterne for de uanmeldte tilsyn 2022 på ældre- og omsorgsområdet sendes i høring i Integrationsrådet, Udsatterådet, Handicarådet og Seniorrådet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 8. juni 2023, hvor repræsentanter fra Integrationsrådet og Seniorrådet deltog.

Høringssvar fra Seniorrådet

Seniorrådet har sendt kommentarer til tilsynsrapporten for hjemmeplejen, som er vedlagt som bilag 1.

Seniorrådet konstaterer, at det overordnet set er en tilfredsstillende rapport. Dog udtrykker Seniorrådet, at det er bekymrende med fejl og mangler omkring medicinhåndtering. Hjemmeplejen har, umiddelbart efter tilsynet blev foretaget, iværksat tiltag for at rette op på fejl og mangler omkring medicinhåndtering. Der henvises til sag nr. 32 på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 6. juni 2023, hvor der i bilag 1 bliver beskrevet nærmere, hvordan hjemmeplejen arbejder med at forbedre de forhold, som tilsynet har peget på.

Seniorrådet konstaterer videre, at tilsynet, i forbindelse med observationsstudier af udførelse af personlig pleje hos en borger, bemærker, at en medarbejder har ur på under plejen, og at medarbejderen ikke rettidigt afklæder sig sit plastforklæde. Endvidere at medarbejderne ikke overholder de gældende retningslinjer for handskeskifte. Hertil skal det bemærkes, at hjemmeplejen har faste procedurer, der skal sikre korrekte arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en risiko for smitte herunder anvendelse af personlige værnemidler. Ledelsen og den ansvarlige hygiejnesygeplejerske har et konstant fokus på at gældende retningslinjer anvendes og efterleves.

I forhold til temaet organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde bemærker Seniorrådet, at der er fokus på tidlig opsporing. Rådet spørger, om de medarbejdere, som udelukkende yder praktisk bistand (rengøring) til borgere, deltager i triagemøderne. Triage er et prioriteringsredskab, der skal sikre, at borgerne bliver vurderet (og behandlet) i rækkefølge efter alvorligheden af den enkelte borgers sygdomsbillede vurderet ud fra fastlagte faglige kriterier. Medarbejdere, der udfører praktisk bistand, deltager i triagemøderne, og det er vigtigt, at deres observationer indgår i triageringen. Medarbejderne er for hovedpartens vedkommende uddannet social- og sundhedshjælpere.

Der er fokus på kompleksiteten af plejen især ved hjemkomst efter indlæggelse. Seniorrådet spørger, hvordan det sikres, at borgeren og personalet har de rette hjælpemidler til rådighed. Forvaltningen kan oplyse, at hospitalet er forpligtet til at udlåne hjælpemidler til midlertidigt brug, hvis borgeren har behov for det i forbindelse med udskrivelse. Der er tale om midlertidige hjælpemidler, der er nødvendige for, at borgeren kan klare sig i eget hjem fx en rollator, stokke (krykker) eller en kørestol. Det er visitationen, der sørger for at stille arbejdsredskaber til rådighed for brug af plejepersonalet som fx en plejeseng eller toiletstol. Hvis borgeren har brug for hjælpemidler til varigt brug, er det visitationen, der bevilger på baggrund af en ansøgning.

Seniorrådet kom med deres bemærkninger til de øvrige enheder på høringsmødet. Seniorrådet udtrykte generel stor tilfredshed med alle tilsynsrapporterne og tilkendegav, at det var en meget professionel og faglig kvalificeret måde, tilsynet var udført på. Tilsynsrapporterne er efter rådets vurdering meget grundige, og giver et særdeles godt indblik i opgavevaretagelsen på de enkelte enheder. Rådet havde følgende bemærkninger til de øvrige enheder:

Midlertidige Døgnpladser: Rådet bemærkede, at det var ærgerligt, at der var nogle situationer, hvor enkelte borgere havde oplevet utryghed i forbindelse med støtte og hjælp til personlige pleje fra medarbejderne. Rådet var tilfredse med, at ledelsen meget hurtigt har handlet herpå, og fået rettet op på den uønskede adfærd fra medarbejderne.

Engskrænten: Rådet hæfter sig ved de observationer, som tilsynet har gjort omkring mad og måltider på Engskrænten, herunder et mindre tilfredsstillende fokus på beboernes selvbestemmelsesret. Seniorrådet understregede, at det er vigtigt med gode rammer omkring måltidet, hvor der tages individuelle hensyn. Engskrænten har iværksat forskellige tiltag, der skal forbedre rammerne omkring måltiderne.

Ørbygård: Seniorrådet hæfter sig ved tilsynets vurderinger omkring medarbejdernes mangelfulde fokus på hygiejne i nogle konkrete situationer. Medarbejderne har fået undervisning af en hygiejnesygeplejerske. Endvidere er der iværksat, at en hygiejnesygeplejerske med faste intervaller kommer ud på alle plejehjemmene og genopfrisker retningslinjerne på hygiejneområdet.

Dorthe Mariehjemmet: Seniorrådet bemærker, at det generelt er en flot vurdering plejehjemmet får af tilsynet.

Broparken: Seniorrådet bemærker, at der er udfordringer med dokumentationen. Broparken har iværksat en lang række tiltag for at forbedre dokumentationen. På baggrund af møder med Broparken, har Seniorrådet viden om, at plejehjemmet har udfordringer med beboere med misbrugsproblematikker, og at personalet efterlyser mere uddannelse i forhold til beboere med disse udfordringer. Social- og Sundhedsforvaltningen er opmærksom på udfordringerne og samarbejder med Broparken omkring, hvordan indsatsen bedst kan tilrettelægges, så denne borgergruppes særlige behov kan tilgodeses inden for de eksisterende rammer.

Genoptræningen: Rådet roser medarbejderne i forhold til den venlige og respektfulde måde, som de møder borgerne på.

Høringssvar fra Integrationsrådet

Integrationsmødets høringssvar er vedlagt som bilag 2. Integrationsrådet kvitterer for høringsmødet og muligheden for at gå i dybden med nogle af problemfelterne. Rådet ser gerne, at rapportens anbefalinger danner grundlag for den videre udvikling af kvaliteten i institutionerne.

Social- og Sundhedsforvaltningen har et stærkt dialog- og samarbejdskoncept omkring opfølgning på tilsynet. Dette sikrer, at vurderingerne fra tilsynet, ud fra et lærings- og udviklingsperspektiv og i tæt dialog med både medarbejdere og ledere, bliver anvendt til kvalitetsudvikling.

Høringssvar fra Udsatterådet

Udsatterådet deltog ikke på høringsmødet, men har sendt et høringssvar, der er vedlagt som bilag 3. Rådet tager tilsynsrapporterne på ældre- og omsorgsområdet 2022 til efterretning.

Udsatterådet bemærker, at medicinhåndtering ikke indgår bortset fra i hjemmeplejen. Udsatterådet mener, at det er en fejl, og ser derfor gerne, at det fremadrettet indgår i alle tilsynsrapporterne.

Forvaltningen har disse bemærkninger til, at medicinhåndtering ikke er del af tilsynet: De temaer, mål og indikatorer, som kommunen anvender i forbindelse med tilsynet, udvælges på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder, den godkendte tilsynsmodel for plejehjemmene og servicelovens bekendtgørelser.

Medicinhåndtering er ikke et selvstændigt tema i tilsynsmodellen for plejehjemmene, og heller ikke i kvalitetsstandarderne.

Tilsynsmodellen åbner mulighed for, at rådene kan komme med forslag til aktuelle områder, der skal tages op i det årlige tilsyn. Forvaltningen tager derfor Udsatterådets ønske med til planlægningen af det kommende tilsyn.

Det skal endvidere bemærkes, at medicinhåndtering er et af målepunkterne ved det sundhedsfaglige tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed udfører. Det sundhedsfaglige tilsyn er et statsligt tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige behandling baseret på en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden.

Udsatterådet har endvidere forslag om, at ældre- og omsorgsområdet sætter fokus på polyfarmaci. Det er en betegnelse, der anvendes, hvis man får mere end fem lægemidler dagligt. For uddybning af forslaget henvises til bilag 3.

Arbejdet med at forebygge og håndtere polyfarmaci er komplekst og er ikke en udfordring, som Rødovre Kommune kan løse alene. Det kræver handling fra alle niveauer i sundhedsvæsenet og på tværs af sektorer. Sundhedsstyrelsen er i 2022 kommet med en række anbefalinger på området. Målet med disse anbefalinger er at starte en proces, hvor der på nationalt plan og på tværs af sektorer kan arbejdes med at styrke en mere rationel og personcentreret lægemiddelbehandling. Forvaltningen følger arbejdet, herunder om der er konkrete anbefalinger til kommunerne, som skal iværksættes.

I forhold til medicinering på plejehjemmene, kan det oplyses, at alle plejehjemmene i foråret 2023 har fået fast tilknyttede læger. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at det giver et væsentligt sundhedsfagligt løft, idet det er den samme læge, der kommer og tilser beboerne på plejehjemmet. Lægen kender de enkelte beboere, deres sygehistorie og medicinering. Samtidig hjælper lægen personalet med rådgivning et fast antal timer om måneden. Medicingennemgang er en af de første opgaver, som de faste læger på plejehjemmene er gået i gang med.

Social- og Sundhedsforvaltningen har ikke modtaget et høringssvar fra Handicaprådet.

Måltal for plejehjemmene – opfølgning på tilsynsmodellen

Med tilsynsmodellen for plejehjemmene er det besluttet, at en række måltal i forhold til personaleomsætning, sygefravær, fordelingen af medarbejdertyper (inkl. ufaglærte) samt beboernes helbredstilstand og funktionsevnevurdering skal være en del af tilsynet. Disse områder har stor betydning for opgaveløsningen på ældre- og omsorgsområdet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har indsamlet data på de udvalgte områder i det omfang, det har været muligt. På nogle områder - fx mere detaljerede data om personaleomsætningen - afventer kommunen implementering af et it-system, som gør det muligt at levere disse data. I forhold til måltal om beboernes helbredstilstand og funktionsevne er det ikke muligt at trække data fra omsorgssystemet. Social- og Sundhedsforvaltningen kommer med forslag til alternative måltal omkring beboernes helbred og funktionsevne til næste tilsynsrunde. Måltallene er vedlagt som bilag 4.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 23.08.23 og Kommunalbestyrelsen den 29.08.23.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet og det specialiserede socialområde behandlet i 2022.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet og det specialiserede socialområde 2022 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I særlige tilfælde søger Social- og Sundhedsforvaltningen om personligt værgemål, økonomisk værgemål eller begge dele for en borger. Dette foregår i henhold til værgemålsloven § 5, hvis en borger på grund af nedsat psykisk funktionsevne, herunder svær sindslidelse eller demens, ikke er i stand til at varetage egne interesser. Derudover det i andre særlige tilfælde nødvendigt at søge tilladelse til at flytte en borger med nedsat psykisk funktionsevne i særligt botilbud uden samtykke. Dette foregår i henhold til servicelovens § 129. Formålet er at undgå, at borgeren kommer til skade, fordi borgeren ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Ansøgning om værgemål eller flytning af en borger uden samtykke skal godkendes af chefen for Ældre- og Omsorg eller chefen for Social- og Borgerservice og sendes til Familieretshuset, som godkender og etablerer værgemålet. I nogle tilfælde, hvor borgeren ikke selv er indforstået med at få en værge, sender Familiehuset ansøgningen om værgemål til afgørelse i retten.

I de sager der sendes til Familieretshuset er lovens krav opfyldt. Det betyder at:

• Det drejer sig om borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne
• Mindre indgribende metoder/tiltag er forsøgt, inden der tages beslutning om ansøgningen
• Der er er en faglig begrundelse for, at ansøgningen har været nødvendig.

I perioden 1. januar 2022 til 31. december 2022 har Ældre og Omsorg ansøgt om 14 økonomiske værgemål. To af sagerne overgik til retten i Glostrup, den ene er afgjort, og der blev givet medhold. De 12 andre er afgjort, og der er givet medhold i Familieretshuset. Derudover er der ansøgt om ét både personligt og økonomisk værgemål, som er afgjort, og der blev givet medhold i Familieretshuset. Der er indgivet en klage over en værge, hvor sagen endnu ikke er færdigbehandlet. Tre af borgerne nåede at afgå ved døden inden færdigbehandling af værgemål hos Familieretshuset

Social- og Borgerservice har i perioden ansøgt om seks økonomiske værgemål og én flytning uden samtykke/værgemål. Alle sagerne har fået medhold i Familieretshuset.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 129.

Værgemålsloven § 5.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag om, at det godkendes, at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole".

Sagen er til behandling i Social- og Sundhedsudvalget og forelægges samtidig til orientering i Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at forslag om at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole" godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Udviklingscenter Skiftesporet er en skole for børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge en normal skolegang i folkeskolen. Formålet er at tilbyde undervisning og udviklingsforløb for børn, unge og deres familier med henblik på, at børnene og de unge kan vende tilbage til Folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. Udviklingscenter Skiftesporet er forankret organisatorisk i Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen.

På Udviklingscenter Skiftesporet har der været gennemført en proces med medarbejderne, som har resulteret i et ønske om, at Udviklingscenter Skiftesporet skifter navn til Rødovre Parkvej Skole. Argumenterne for dette er, at der er på skolen en oplevelse af, at navnet "Udviklingscenter Skiftesporet" bærer en negativ historie med sig, og at navnet kan virke stigmatiserende for eleverne, da det adskiller sig fra navnene på de andre skoler i Rødovre, der har navn efter lokaliteten. Ordet "udviklingscenter" kan også være misvisende for eksterne samarbejdspartnere, da et udviklingscenter typisk er en institution i PPR-regi, og det kan være svært at gennemskue, at stedet faktisk er en skole. Det er oplevelsen, at Rødovre Parkvej Skole er et mere tidssvarende og retvisende navn, der flugter med navngivningen af kommunens øvrige skoler.

Forslag til navneændringen har været forelagt Teknisk Forvaltning, som er indforstået med denne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger sammen med Børne- og Kulturforvaltningen Ungeprofilundersøgelsen 2022-2023. Ungeprofilen er gennemført i 7., 8., og 9. klasserne på almenskolerne og 10. klasserne på Ungecenter 2610 i Rødovre. Ungeprofilen giver konkret viden om børn og unges hverdagsliv, trivsel, sundhed, livsopfattelse, livssituation og risikoadfærd.

Sagen forelægges samtidig i Børne- og Skoleudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Ungeprofilen 2022-2023 tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ungeprofilundersøgelsen gennemføres i Rødovre i et samarbejde mellem SSP fra Skoleafdelingen i Børne-Kulturforvaltningen og Sundhed, Udvikling og Administration i Social- og Sundhedsforvaltningen.

I 2022-2023 er Ungeprofilen gennemført i 7., 8., og 9. klasserne på almenskolerne og 10. klasserne på Ungecenter 2610 i Rødovre. Det er anonymt og frivilligt, om børn og unge vil besvare det digitale spørgeskema. Den første Ungeprofil blev gennemført i Rødovre i skoleåret 2021-2022.

Ungeprofilundersøgelsen blev i gangsat i forbindelse med, at Rødovre indgik i det tværkommunale Vestegnssamarbejde ”Klar Livet”, hvor Rødovre sammen med ni andre kommuner arbejder for at få implementeret KKR-strategien for unges fysiske og mentale sundhed, samt at nå målet om en røgfri generation 2030.

Ungeprofilen

Ungeprofilen er en statistisk spørgeskemaundersøgelse, der kan bidrage til at skabe de bedste betingelser for et godt ungeliv. Med Ungeprofilundersøgelsen får børn og unge et talerør, og Rødovre Kommune får et billede af, hvordan børn og unge oplever deres egen sundhed, trivsel og hverdagsliv, herunder livsopfattelse, livssituation og risikoadfærd. Resultaterne fra undersøgelsen giver lokal viden, der kan følges over tid og bidrage til at styrke den forebyggende indsats for at fremme børn og unges sundhed og trivsel. I 2022-2023 blev Ungeprofilen udført i 48 kommuner i Danmark.

Ungeprofilen i Rødovre 2022-2023

I Rødovre har ca. 700 elever besvaret spørgeskemaet med spørgsmål inden for følgende temaer: Trivsel, sundhed, rusmidler, risikoadfærd samt familie-, uddannelses-, arbejds- og fritidsliv.

I Skoleafdelingen bruges den lokale data fra Ungeprofilen som et arbejdsredskab i skolernes forebyggende arbejde. Data fra Ungeprofilen benyttes i forhold til indsatser, undervisning og forældreworkshops. Dette arbejde koordineres i regi af SSP-samarbejdet (se vedhæftet bilag: Ungeprofilundersøgelsen 2023).

I det kommende trivselsår indgår data fra Ungeprofilen, sammen med data fra skolernes trivselsmålinger, i skolernes konkrete arbejde med at understøtte samt højne børn og unges trivsel. Dette arbejde koordineres i skolernes netværk Sundhed og Trivsel.

På sundhedsområdet benyttes data fra undersøgelsen i prioritering og planlægning af indsatser i forhold til mental, social og fysisk sundhed. Dette sker i samarbejde med de ni andre Vestegnskommuner i indsatsen ”Klar Livet”.

I det kommende skoleår har Sundhed, Udvikling og Administration, Sundhedscentret og SSP fra Skoleafdelingen planlagt prøvehandlinger med fælles indsatser for forældre med henblik på at kvalificere det forebyggende arbejde med unges brug af nye nikotinprodukter.

Bilag (Ungeprofilundersøgelsen 2023) med uddrag af data fra Rødovres 9. klasser er vedhæftet. Det skal bemærkes, at disse tal er valgt, da de giver et billede af de unge i forbindelse med udskolingen.

Opmærksomhedspunkter i Rødovre er blandt andet at:

• 81 procent af børn/unge i 9. klasse har en trivsel, der ligger inden for gennemsnittet, heraf er der en kønsforskel udtrykt ved, at det er 90 procent drenge mod 68 procent piger, som har en trivsel, der ligger inden for gennemsnittet.
• 90 procent af eleverne i 9. klasserne udtrykker, at de har det godt i skolen samtidig med, at 30 procent piger og 6 procent drenge oplever ikke at være med i fællesskabet i skolen.
• 90 procent udtrykker, at de har voksne at tale med, hvis noget går dem på, eller de er kede af det.
• 86 procent har venner eller veninder at tale med, når noget går dem på, eller de er kede af det.
• 91 procent bevæger sig så meget, at de bliver forpustet hver dag, næsten hver dag eller et par gange om ugen, sammenlignet med 85 procent på landsplan. I Rødovre er der en kønsforskel udtrykt ved, at pigerne ligger på 80 procent og drengene ligger på 96 procent. Der er en mindre kønsforskel (5 procent) mellem piger og drenge på nationalt plan.
• 72 procent af drengene og 42 procent af pigerne går til sport i en forening eller klub (eksemplevis fodbold, håndbold, ridning) (næsten) hver dag, 2-5 gange om ugen eller en gang om ugen. På landsplan er det 55 procent af drengene og 45 procent af pigerne.
• 35 procent har aldrig drukket en genstand af alkohol sammenlignet med 21 procent på nationalt plan.
• 48 procent af børn/unge i 9. klasse, som har drukket alkohol, fik alkoholen fra deres forældre. Til sammenligning var det 65 procent på nationalt plan.
• 95 procent ryger ikke cigaretter, og kun 1 procent ryger dagligt, og 4 procent ryger sjældnere end hver uge.
• 89 procent ryger ikke e-cigaretter eller vapes. Men ud af de 11 procent som ryger e-cigaretter, ryger 2 procent hver dag, og 7 procent hver uge.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger Rødovre Kommunes tilslutning til Solsikkeprogrammet til godkendelse.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Rødovre Kommunes tilslutning til Solsikkeprogrammet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Om solsikkeprogrammet

Solsikkesnoren er en nøglesnor til at hænge om halsen som et hjælpemiddel til personer, der har ét eller flere usynlige handicaps. Den kan for eksempel bruges af personer med ADHD, autisme, angst eller lignende.

Solsikkeprogrammet drives af Hidden Dissabilities Sunflower, som samarbejder om programmet med Videncenter om Handicap. Programmet finansieres af støttemedlemskaber fra virksomheder, kommuner og foreninger, og støtten bruges til at udvikle kampagner rettet mod offentligheden og træningsvideoer til brug for kompetenceudvikling hos medlemmerne.

I Danmark har flere virksomheder tilsluttet sig Solsikkeprogrammet, eksempelvis Movia, Tivoli, Salling Group og Rødovre Centrum. Rødovre Kommune var den første kommune til at afprøve solsikkesnoren på Rødovredagen 2022. Siden har Rudersdal, Odense og Hvidovre Kommune tilsluttet sig programmet, og flere er på vej.

Solsikkeprogrammet understøtter, at ledere og medarbejdere bliver endnu bedre til at møde mennesker, der lever med forskellige typer af usynlige handicap og skjulte diagnoser. Rødovre Kommunes tilslutning til solsikkeprogrammet er i tråd med ”Sammen med borgeren” og flugter med ledetrådene om at møde borgerne dér, hvor de er, og hjælpe dem med at finde vej.

Erfaringer med Solsikkesnoren i Rødovre Kommune

Som en del af indsatsen ”Vi vil have flere med i foreningerne” fra handleplanen for frivilligt socialt arbejde 2022-2024 har Rødovre Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Rødovre og Rødovre Handicapråd afprøvet Solsikkeprogrammet på Rødovredagen 2022. Hensigten var at give borgere med et usynligt handicap og skjulte diagnoser bedre mulighed for at deltage i og få en god oplevelse på Rødovredagen og dermed også få kendskab til Rødovres rige foreningsliv og mulighederne for at deltage heri. Både blandt foreninger og hos borgerne blev der taget godt imod Solsikkesnoren.

Siden december 2022 har man kunne få Solsikkesnoren på Rødovre Bibliotek, men Rødovre Kommune har ikke tilsluttet sig programmet, ligesom vi ikke har udbredt kendskabet til Solsikkesnoren internt til medarbejderne eller til borgerne. For at blive klogere på behovet og mulighederne for at udrulle Solsikkeprogrammet i Rødovre Kommune, har Social- og Sundhedsforvaltningen, herunder Borgerservice, været i dialog med Handicaprådet og Rødovre Frivilligcenter, som alle bakker op og ønsker at engagere sig.

Tilslutningens tre spor – Kendskab, kommunikation og udlevering

Rødovre Kommunes engagement i Solsikkeprogrammet vil have tre overordnede spor:

• Kendskab handler om, at medarbejdere i Rødovre Kommune kender til Solsikkeprogrammet og ved, hvordan man møder en person med Solsikkesnoren. Det kunne eksempelvis være Borgerservice, bibliotek, dagtilbud, betjentstue og genbrugsstation. Konkret indebærer det, at medarbejderne ser en kort film om Solsikkeprogrammet og drøfter deres erfaringer med at møde borgere, der bærer snoren, på afdelingsmøder.
• Kommunikation drejer sig om at lancere en kommunikationskampagne på sociale medier i samarbejde med Solsikkeprogrammet. Kampagnen har til formål at informere borgere, foreninger og organisationer om, at Rødovre Kommune er med i Solsikkeprogrammet, hvad Solsikkesnoren betyder, samt hvor og hvordan man får en solsikkesnor.
• Udlevering indebærer, at Borgerservice har ansvaret for at udlevere snoren.

Organisering

Udrulningen af solsikkeprogrammet understøttes af en ”task force” bestående af en repræsentant fra "Politik, Strategi og Digitalisering", Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen samt Social- og Sundhedsforvaltningen. "Sundhed, udvikling og administration" påtager sig tovholderfunktionen med reference til teamchefen i Borgerservice. ”Task forcen” har til opgave at sikre en succesfuld og sammenhængende udrulning på tværs af forvaltningerne, herunder identificere og udvælge afdelinger til en første udrulning og udarbejde en procesplan for en gradvis udrulning af programmet. Endvidere ses direktionen som en aktiv part i forhold til at skabe tværorganisatorisk opbakning.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

En udgift på 19.000 kroner i 2023 for et års medlemsskab af Solsikkeprogrammet, som finansieres af Social- og Sundhedsforvaltningen inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Tidsplan

Efterår 2023: Tilslutning til og udrulning af Solsikkeprogrammet.

Efterår 2024: Evaluering af Solsikkeprogrammet og beslutning om eventuel fortsat tilslutning .

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Udkast til ny Sundhedsaftale 2024-2027 mellem Region Hovedstaden og kommunerne er sendt i høring. Kommunerne i Sundhedsklynge Midt har udarbejdet fælles høringssvar, som forelægges til orientering. Kommunalbestyrelsen skal endeligt godkende sundhedsaftalen i perioden mellem den 13. oktober og den 1. januar 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at fælles høringssvar fra kommunerne i Sundhedsklynge Midt til udkast til Sundhedsaftale 2024-2027 for Region Hovedstaden og kommunerne tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udkast til ny Sundhedsaftale 2024-2027

De 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden skal indgå en sundhedsaftale for perioden 2024-2027. Aftalen skal styrke samarbejdet om de borgere, som har et forløb på tværs af sektorer. Sundhedssamarbejdsudvalget (SSU) besluttede den 14. april 2023 at sende vedlagte udkast i høring med frist for bemærkninger den 9. juni 2023.

Udkastet til ny Sundhedsaftale bygger på og viderefører de gode erfaringer fra den tidligere aftale med hensyn til enkelthed, visioner og fokusområderne "børn og unges sundhed", "borgere med psykisk sygdom" samt "ældre borgere med kronisk sygdom". Udkastet er tilpasset den nye samarbejdsstruktur med sundhedsklynger, og SSU har tilføjet øget fokus på forebyggelse og det fælles populationsansvar.

Der har været bred inddragelse af relevante parter i udarbejdelsen af sundhedsaftalen. Fra kommunal side er der i processen lagt vægt på at videreføre de gode erfaringer, enkeltheden, relevant involvering af brugerrepræsentanter og forebyggelse.

Det politiske ansvar for arbejdet med sundhedsaftalen er forankret i SSU, som er sammensat af politiske repræsentanter fra kommunerne, regionen og almen praksis. Aftalen er enkel og fleksibel, hvilket betyder, at de konkrete initiativer defineres nærmere i aftaleperioden med input fra fagfolk, forskere, brugere og politikere.

Fælles visioner i sundhedsaftalen er:

• Styrket sammenhæng i borgerens forløb
• Mere lighed i sundhed
• Tættere samspil med borgeren
• Bedre brug af ressourcer.

Fokusområder for fælles udvikling er:

• Sammen om børn og unges sundhed
• Sammen om borgere med psykisk sygdom
• Sammen om ældre borgere med kronisk sygdom.

Sundhedsaftalen konkretiseres og implementeres i de organisatoriske rammer for det tværsektorielle samarbejde om sundhed i regionen. Det vil først og fremmest sige i SSU, sundhedsklyngerne og den administrative gruppe "tværsektoriel strategisk styregruppe" (TSS).

Fælles høringssvar fra kommunerne i Sundhedsklynge Midt

Kommunerne i Sundhedsklynge Midt har udarbejdet et fælles høringssvar til udkast til ny sundhedsaftale. Kommunerne i Sundhedsklynge Syd, hvor Rødovre Kommune også er repræsenteret, har valgt ikke at udarbejde et fælles høringssvar.

Kommunerne i Sundhedsklynge Midt mener overordnet, at udkastet lægger op til en fornuftig aftale med mange konkrete problemstillinger, som aftalens parter kan arbejde videre med. Kommunerne bifalder derudover, at aftalen bygger videre på tidligere aftaler og udvikler samarbejdet ud fra de krav, borgerne stiller, den økonomiske virkelighed, rekrutteringsudfordringerne og den teknologiske udvikling.

Kommunerne lægger i høringssvaret vægt på, at der er behov for at se helhedsorienteret på, hvor det giver bedst mening, at opgaverne løses, samt at økonomi og midler fordeles herefter. Der skal være klarhed for borgeren og samarbejdsparter over hvem, der har behandlingsansvaret, særligt ved overgange i sundhedsvæsenet. Det er centralt, at aftalen har en dynamisk tilgang, så der både er fælles retning og plads til lokale løsninger. Kommunerne anbefaler i høringssvaret, at samarbejdet om den palliative indsats styrkes, at civilsamfundets aktører tænkes mere strategisk og målrettet ind, og at data fra Databasen Børns Sundhed inddrages ved opfølgning på indsatserne.

Kommunerne i Klynge Midt ser frem til arbejdet med at konkretisere og implementere sundhedsaftalens vision og fokusområder.

Lov- og plangrundlag

Sundhedsloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Den 13. oktober 2023: Endeligt forslag til Sundhedsaftale godkendes på møde i Sundhedssamarbejdsudvalget

Inden den 1. januar 2024 godkendes Sundhedsaftalen i kommunalbestyrelsen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2023 under Social- og Sundhedsudvalgets ramme med udgangspunkt i status pr. ultimo juni 2023 til efterretning

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab 2023 pr. ultimo juni 2023 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger budgetforslag 2024-2027, som det fremsendes til Økonomiudvalgets 1. behandling den 30. august 2023 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om budgetforslag 2024-2027 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver de overordnede forudsætninger i budgettet. Herefter beskrives strategiske bemærkninger og ændringer på de enkelte områder.

Endvidere vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune.

Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

I henhold til tidsplanen for budgetprocessen er budgetforslaget lagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på KB-nettet. Budgetforslaget lægges endvidere på rk.dk til alle interesserede.

Bilag publiceres når budgetforslag 2024 udsendes den 14. august 2023.

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven §37-40.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Intet.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 9.05.