Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Status på Klub 9 (bilag 1)

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår, at plejehjemmene bliver stillet mere frit i forhold til at afprøve forskellige lokale modeller for bruger- og pårørendeinddragelse som i højere grad imødekommer beboeres og pårørendes ønsker med hensyn til at øve indflydelse og dermed sikre hverdagsdemokratiet.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at plejehjemmene bliver stillet mere frit i forhold til at afprøve forskellige lokale modeller for bruger- og pårørendeinddragelse.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Det er frivilligt for plejehjemmene, om de vil nedsætte bruger- og pårørenderåd. Det skal dog altid være muligt for beboere at have indflydelse på deres egen hverdag.

I Rødovre Kommune har plejehjemmene forsøgt at holde fast i bruger- og pårørenderåd som et forum for medbestemmelse og hverdagsdemokrati, men særligt Dorthe Mariehjemmet og Engskrænten oplever udfordringer ved at drive bruger- og pårørenderåd som et formaliseret mødeforum med dertilhørende vedtægter og mødedagsordener.

På Ørbygård har de fundet en mere uformel model for bruger- og pårørenderådet, som passer bedre med beboernes formåen. Eksempelvis ligger beboernes punkter øverst på dagsordenen, da de ofte forlader mødet før tid grundet træthed. På Broparken har de fundet en velfungerende model ved at lempe på vedtægterne; de holder for eksempel oftere suppleringsvalg end vedtægterne foreskriver.

Den formelle ramme omkring mødet udgør en udfordring. Beboerne kan meget let opleve sig lidt "tabte” på grund af eksempelvis hørehandicap, fordi dagsordenspunkterne ikke foldes tilstrækkeligt ud, eller de oplever emnerne som uvedkommende.

Derudover er der rekrutterings- og kontinuitetsproblemer. Det skyldes dels, at beboerne ofte er højt oppe i alder samt oftest er fysisk og psykisk svækkede eller lider af demens, hvorfor de har svært ved at deltage aktivt i rådets arbejde. Fordi den typiske beboer allerede er meget svag ved indflytningen, bor de kun på plejehjemmet i en kortere periode, hvilket indebærer stor udskiftning blandt de pårørende, da de sjældent ønsker at fortsætte i bruger- og pårørenderåd efter, at deres tilknytningsperson på plejehjemmet ikke er der længere. Desuden har de pårørende også en relativ høj alder, og nogle bor langt væk fra plejehjemmet.

Plejehjemmene oplyser, at det er lettest og mest relevant at inddrage beboere og pårørende aktivt i beslutninger vedrørende hverdagens rutiner, aktiviteter, mad og måltider i mere uformelle mødeformater.

Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at plejehjemmene bliver stillet mere frit i forhold til at afprøve forskellige lokale modeller for bruger- og pårørendeinddragelse som i højere grad imødekommer beboeres og pårørendes ønsker med hensyn til at øve indflydelse og dermed sikre hverdagsdemokratiet.

Plejehjemmene vil indbyrdes udveksle idéer og erfaringer med forskellige modeller for bruger- og pårørendeinddragelse. Ligeledes vil Seniorrådet blive inddraget i drøftelserne.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

KKR Hovedstaden udarbejder hvert år en monitoreringsrapport, der ser på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde i hovedstadens 29 kommuner. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger rapporten til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at monitoreringsrappporten tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

KKR Hovedstaden har efter anbefaling fra Embedsmandsudvalget for det specialiserede socialområde besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en monitoreringsrapport over udviklingen i udgifter og aktiviteter på området.

Formålet med arbejdet er at give overblik over udviklingen på området, at udpege vigtige faktorer for udviklingen, at pege på tendenser på området samt at komme med anbefalinger til kommunerne i Region Hovedstaden.

Fra 2018 til 2022 er udgifterne på det specialiserede socialområde steget med 7 procent i faste priser i hovedstadsområdet, hvilket er mindre end udviklingen på landsplan, hvor stigningen har været på 9 procent. Voksenområdet tegner sig for den største, procentvise stigning på 9 procent, mens børne- og ungeområdet er steget med 4 procent. Det er primært udgifter til botilbud på voksenområdet, der driver udgiftsstigningen.

I alle årene fra 2018-2022 har budgetterne på området været lavere end regnskaberne, og i 2022 var afvigelsen 1,2 mia. kr., hvilket er den største afvigelse mellem budget og regnskab i perioden.

Rapporten giver en række anbefalinger til regionens kommuner (jf. side 34). De omhandler blandt andet fokus på udviklingen i enhedspriser på køb af tilbud, herunder forhandlingskompetencer ved indgåelse af kontrakter. Endvidere opmærksomhed på inklusion på almenområdet, da udgifterne til dag- og familiebehandling er steget markant.

Monitoreringsrapporten er vedlagt som bilag.

Udviklingen i Rødovre Kommune

I Rødovre Kommune har stigningen på det specialiserede område fra 2018-2022 været lidt lavere end for regionen, nemlig 5 procent i faste priser. Denne stigning er imidlertid stort set udelukkende kommet fra 2021-2022. Der er kommet flere indbyggere i Rødovre i perioden 2018-2022, og stigningen pr. indbygger i målgrupperne er derfor lidt lavere, nemlig 2,7 procent.

På det specialiserede voksenområde anvendte Rødovre Kommune 9.889 kr. pr. 18-66 årig i 2022, hvilket var præcist det samme som i 2019 målt i faste priser. Gennemsnittet for fem sammenligningskommuner var 11.847 kr. i 2022. Det er i udgiftsniveauet til botilbud, at Rødovre Kommune skiller sig ud ved at ligge lavere end sammenligningskommunerne.

På det specialiserede børneområde anvendte Rødovre Kommune 13.600 kr. pr. 0-22 årige i 2022, hvilket er en stigning på 4,7% siden 2019. Her anvendte sammenligningskommunerne 11.752 kr. pr. borger i målgruppen. Det er på de forebyggende foranstaltninger, at Rødovre Kommune skiller sig ud ved at ligge højt i forhold til sammenligningskomunerne. Omkring halvdelen af forskellen mellem Rødovre og sammenligningskommunerne kan tilskrives særlige dag- og klubtilbud, som ikke hører under Social- og Sundhedsudvalget.

Udviklingen for Rødovre Kommune er beskrevet mere uddybende i vedlagte bilag.

På mødet præsenteres udvalgte dele af rapporten.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen samt repræsentanter fra BDO præsenterer på mødet indsigter fra sagsgennemgangen i børne- og ungeteamet i Rødovre Kommune foretaget af BDO i 2023.

Med afsæt i præsentationen lægges der op til en temadrøftelse med udgangspunkt i Social- og Sundhedsforvaltningens forslag til håndtering af de påpegede udfordringer og den videre udvikling af området.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at Social- og Sundhedsudvalget drøfter myndighedsområdet i Børne- og Familieafdelingen på baggrund af indsigter fra sagsgennemgangen fra BDO samt
2. at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at Forvaltningen skal aflægge halvårlig status i en 2-årig periode for at sikre fremdrift og tæt dialog om de igangsatte tiltag.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der har i den seneste årrække været taget forskellige initiativer til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i Børne- og Familieafdelingens myndighedsafsnit.

I 2021 deltog Børne- og Familieafdelingen i rådgivnings- og kompetenceudviklingsforløbet ”Styrket inddragelse af børn og unge i egen sag” i et samarbejde med Socialstyrelsen og Børns Vilkår. Formålet var at bidrage til, at børn og unge i højere grad høres og inddrages i egen sag.

Den 16. august 2022 (sag nr. 49) traf Social- og Sundhedsudvalget endvidere politisk beslutning om at igangsætte et toårigt analyse- og udviklingsforløb med Taskforcen, der er et samarbejde med Socialstyrelsen, VISO og Ankestyrelsen. Taskforcens formål er at støtte Rødovre Kommune i at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, hjælpe med at sikre et helhedsorienteret perspektiv samt fremme læring og kapacitetsopbygning på børnehandicapområdet.

Børnehandicapområdet fokuserer på børn og unge med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og kommunen kan vejlede og støtte dem og deres familie blandt andet i form af dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler m.v. Der blev på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. oktober (sag nr. 58) givet en selvstændig status på Tastforcens arbejde.

I supplement hertil har Social- og Sundhedsforvaltningen i 2023 selv igangsat en gennemgang af i alt 48 sager i Børne- og Familieafdelingens myndighedsafdeling. Det blev gennemført i februar og marts 2023 og viste, at der var indikationer på betydelige mangler i sagsbehandlingen i børne- og ungeteamet. Børne- og ungeteamet vejleder og støtter børn, unge og familier i udsatte positioner, som eksempelvis kan opleve mistrivsel, sociale udfordringer, omsorgssvigt, udfordringer i den personlige udvikling eller lignende.

På den baggrund traf Social- og Sundhedsforvaltningen beslutning om at udvide sagsgennemgangen, så BDO fik til opgave at gennemgå samtlige knap 500 sager i børne- og ungeteamet.

Tværgående indsigter i BDOs sagsgennemgang

BDO har i maj til juli 2023 gennemgået knap 500 sager i børne- og ungeteamet fordelt på 11 sagsbehandlere. Formålet med sagsgennemgangen var at understøtte en prioritering i hver rådgivers sagsstamme på kort sigt og samtidig få nogle mere tværgående anbefalinger til den fremadrettede udvikling af afdelingen.

I gennemgangen finder BDO massive faglige udfordringer i børne- og ungeteamet. Der er eksempler på udfordringer med lovmedholdigheden i konkrete sager i forhold til manglende børnefaglige undersøgelser, skriftlighed omkring faglige vurderinger samt afholdelse af lovpligtige børnesamtaler. På den baggrund rejser BDO en konkret bekymring i en række sager.

Der er ligeledes eksempler på sager, hvor der ikke er blevet reageret på underretninger i tide. På den baggrund rejser BDO en konkret bekymring i en række sager.

BDO peger generelt på manglende systematik og klare arbejdsgange i sagsbehandlingen i afdelingen. Det bevirker, at kvaliteten af sagsbehandlingen er svingende. Endelig rejser BDO en opmærksomhed på visitationen til skoledagbehandling, hvor der kan udvikles et mere formaliseret samarbejde.

BDO peger på, at den del af årsagen til udfordringerne skal findes i et stort arbejdspres i afdelingen. Generelt oplever kommunerne på tværs af landet et stigende pres på socialområdet, og således også i Rødovre Kommune. Konkret har Børne- og Familieafdelingen oplevet en stigning i antallet af nyoprettede sager på 43 procent i perioden 2018-2022, og stigningen har fortsat i 2023. Hertil kommer en nogenlunde tilsvarende stigning i antallet af underretninger.

En central forklaring er desuden, at der i Børne- og Familieafdelingen har været en stor udskiftning af socialrådgivere og ledere. Det har givet manglende kontinuitet i sagsbehandlingen, og der har været eksempler på, at der har manglet tæt og tydelig ledelse af afdelingen både fagligt og økonomisk.

Det skal bemærkes, at BDO´s udgangspunkt i gennemgangen af sagerne har været kun at forholde sig til det, der er dokumenteret i sagsbehandlingssystemet. Det betyder, at der kan være sket mere i sagen, end BDO har kunnet observere, men at det i så fald har været udokumenteret i sagen.

Initiativer til håndtering af de påpegede udfordringer

BDO har undervejs i forløbet løbende givet tilbagemeldinger til de pågældende socialrådgivere og ledelsen i Børne- og Familieafdelingen om de identificerede mangler i de enkelte børnesager. BDO anerkender i den forbindelse også, at ledelsen siden de første tilbagemeldinger allerede har sat gang i flere tiltag med henblik på genopretning.

Der er således handlet akut på de sager, som BDO har vurderet har et højt bekymringsniveau. Der har været den fornødne udskiftning i personalegruppen, og der er ansat nye rådgivere. Der har løbende været afholdt møder med TRIO med henblik på at drøfte og gøre tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. Der er oprettet de fornødne mødefora for at sikre driften herunder personalemøder, faglig sparring og visitationsmøder. Der til kommer en opnormering af myndighedsafdelingen med i alt seks årsværk, hvoraf to årsværk er politisk besluttet i 2022, et årsværk er en intern omprioritering mellem voksen- og børneområdet i 2023, og tre årsværk tilføres som led i tildelte midler fra Barnets Lov ultimo 2023.

Hvis myndighedsafdelingens faglige niveau skal genoprettes og efterfølgende fastholdes, så kræver det en massiv og længerevarende indsats. Derfor har Social- og Sundhedsforvaltningen, med afsæt i indsigterne fra BDO´s sagsgennemgang og deres anbefalinger, udarbejdet en plan for genopretning af afdelingen med særligt fokus på børne- og ungeteamet.

Genopretningsplanen indeholder tre overordnede indsatsområder med tilhørende konkrete tiltag, som er udfoldet i bilaget:

1. Sikker drift og høj faglig kvalitet i myndighedsafdelingen
2. Tæt økonomistyring og øget økonomisk bevidsthed i myndighedsafdelingen
3. Helhedsorienteret tilgang til udsatte børn og unge i tæt samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen.

Planen er blevet formuleret i en inddragende proces med input fra lederne på området. Børne- og Familieafdelingens MED-udvalg og TRIO spiller en central rolle i den efterfølgende implementering af planen og dermed genopretningen af området, der forventes at række frem mod 2025.

Barnets Lov, som træder i kraft den 1. januar 2024, har særlig stor betydning i genopretningsplanen. Med Barnets Lov styrkes barnets mulighed for at spille en mere aktiv rolle i egen sag, og det stiller større krav til inddragelse af barnet/den unge i sagsbehandlingen. Barnets Lov skal således være et lovgivningsmæssigt og fagligt fundament for børne- og familieområdet fremadrettet. Ligesom det skal være et fagligt ståsted for samarbejdet om børn med særlige behov på tværs af den samlede organisation.

Repræsentanter fra BDO uddyber konklusionerne på mødet. Lederen af Børne- og Familieafdelingens myndighedsområde deltager også.

Opfølgning

Social- og Sundhedsudvalget modtager en halvårlig status i en 2-årig periode for at sikre fremdrift og tæt dialog om de igangsatte tiltag. Første status gives i april 2024.

Social- og Sundhedsforvaltningen har besluttet, at BDO udfører det faglige ledelsestilsyn i børne- og ungeteamet i perioden for genopretningsplanen (2024-2025) med det formål at sikre et uvildigt blik på udviklingen af den faglige kvalitet i sagsbehandlingen i børne- og ungeteamet. Det vil samtidig give tryghed i forhold til at kunne følge med i genopretningen. Resultatet af ledelsestilsynet indgår i den halvårlige status til udvalget.

Lov- og plangrundlag

Lov om Social Service.

Økonomiske konsekvenser

BDO anbefaler, at der tilføres ressourcer, indtil efterslæbet er indhentet.

Børne- og Familieafdelingen tilføres ressourcer i forbindelse med vedtagelsen af Barnets Lov den 1. januar 2024.

Tidsplan

April 2024: Politisk opfølgning og drøftelse af status på genopretningsplanen på myndighedsområdet i Børne- og Familieafdelingen. 

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2023 under Social- og Sundhedsudvalgets ramme med udgangspunkt i status pr. ultimo september 2023 til efterretning.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab 2023 pr. ultimo septmeber 2023 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 9:45.