Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Mundtlig orientering om de midlertidige konsekvenser i forbindelse med implementeringen af Barnets Lov.
2. På baggrund af henvendelse fra Jette Louise Larsen (C) ønskes en indledende drøftelse af, om Social- og Sundhedsforvaltningen skal se på mulighederne for evt. navneændring af nogle af de kommunale tilbud/institutioner.

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udkast til demenshandleplanen 2024-2027 har været i høring hos Seniorråd, Handicapråd, Udsatteråd, Integrationsråd, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger høringssvar med henblik på endelig godkendelse af demenshandleplanen med de foreslåede tilføjelser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra råd og foreninger tages til efterretning samt

2. at demenshandleplanen 2024-2027 godkendes med de foreslåede tilføjelser.  

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 10. oktober 2023 (sag nr. 57), at udkast til demenshandleplan 2024-2027 blev sendt i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet, Udsatterådet, Ældre Sagen og Alzheimerforeningen.

Social- og Sundhedsforvaltningen holdt den 9. november 2023 et høringsmøde om demenshandleplanen med repræsentanter fra Seniorrådet, Integrationsrådet, Udsatterådet og Ældre Sagen i Rødovre. Handicaprådet deltog ikke, og formanden for Alzheimerforeingen for København, Frederiksberg og omegnskommunerne måtte melde afbud, men har skrevet til forvaltningen, at foreningen finder udkastet fint. På høringsmødet fremførte alle deltagerne deres kommentarer til demenshandleplanen, og der var mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Rådene og foreningerne havde også mulighed for at sende skriftlige høringssvar. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Udsatterådet (bilag 1), Integrationsrådet (bilag 2), Ældre Sagen (bilag 3), og en opsummering af Seniorrådets kommentarer er vedlagt som bilag (bilag 4). Handicaprådet har ikke afgivet høringssvar.

Kommentarer fra høringsmødet

Generelt var der stor ros til, at Rødovre Kommune får en demenshandleplan, som kan sætte en tydelig retning for udvikling og prioritering på området. Der var positive kommentarer til, at handleplanen indeholder de rette fokusområder samt mange gode ambitioner, der skal støtte op om, at borgere med demens og deres pårørende får et værdigt liv. Ligesom det blev bemærket, at hjemmeplejen er langt med implementering af faste teams, som medvirker til at sikre kontinuitet og stabilitet til stor gavn for borgere med demens.

Flere understregede vigtigheden af, at det bliver en aktiv og levende handleplan, og det stiller krav til implementeringen og ikke mindst ressourcerne. Der blev udtrykt bekymring for, om der var afsat tilstrækkelige ressourcer til handleplanen set i lyset af det stigende antal ældre borgere, herunder borgere med en demenssygdom. De fandt, at ambitionsniveauet for handleplanen risikerer ikke at stemme overens med den økonomiske ramme.

Der kom flere kommentarer til "personcentreret omsorg", som er den faglige tilgang, der arbejdes med på området. Tilgangen stiller krav til medarbejdernes kompetencer, og bekymringen gik på, hvordan kommunen vil sikre disse kompetencer med de tiltagende rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Hertil bemærkede forvaltningen, at plejehjemmene allerede er langt med implementeringen af den personcentrerede tilgang, som i høj grad er med til at skabe trivsel og samarbejde med borgeren, og dermed undgå eventuelle konflikter og mistrivsel. Udfordringerne med rekruttering og fastholdelse kan ikke løftes i regi af handleplanen, men er en vigtig del af de udviklingsprocesser, som hele kommunen arbejder med.

Kommentarer fra Udsatterådet

Udsatterådet har følgende punkter, som de gerne ser medtaget i handleplanen:

Mange borgere med demens har haft husdyr og har stor glæde af at have dyr omkring sig. Lad der derfor være husdyr på plejehjem.

Forvaltningens kommentar: Flere enheder har god erfaring med at have besøgshunde, og nogle har afprøvet besøgsponyer. I Dagcentret er der stor fokus på hvilke borgere, der er glade for at få besøg af hunde. Dyr kan skabe stor glæde og tryghed, men der kan være borgere, pårørende og medarbejdere, der ikke kan tåle dyr eller er bange for dem. Et andet hensyn går på, at dyr skal behandles ordentligt, og det har plejehjemmene svært ved at finde ressourcerne til.

Mange borgere med demens får problemer med tandhygiejnen. Tilknyt derfor tandlæge med lyst og specialviden på området.

Forvaltningens kommentar: Omsorgstandplejen arbejder med ældre og borgere med demens og forskellige funktionsnedsættelser og har den fornødne viden herom.

Mange borgere med demens bærer briller/høreapparater, men forlægger dem ofte - det bliver et handicap i sig selv – derfor bør en plan for dette indgå.

Forvaltningens kommentar: Medarbejderne er opmærksomme på særlige behov i forhold til personlige hjælpemidler. Der er mulighed for at notere dette i omsorgssystemet, så alle medarbejdere omkring borgeren har viden om særlige behov i forhold til personlige hjælpemidler.

Demensvenner bør udvikles, så civilsamfundet kommer tydeligt på banen.

Forvaltningen har lavet følgende tilføjelse til indsats 6: ”Demensfaglige specialister forsætter med løbende at planlægge og koordinere forløb til interesserede foreninger og organisationer, og arbejder forsat med at rekruttere flere virksomheder”.

Vi ved, at mange demente borgere får meget medicin udskrevet fra hospital, speciallæge eller praktiserende læge. Ikke al medicin er foreneligt med hinanden og kan alene af den grund nedsætte funktionsniveauet eller udfordre helbredet. Erfaringer viser, at en gennemgang af medicinlister af en farmaceut kan rense ud i dette. Det anbefales derfor, at der gives mulighed for en medicingennemgang ved en farmaceut. Forvaltningens kommentar: Praktiserende læge er behandlingsansvarlig og ansvarlig for borgers medicin. Der er ansat plejehjemslæger og både med og uden plejehjemslæge foregår der et tæt samarbejde mellem demensspecialister, sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter omkring borgernes medicin.

Der bliver flere ældre i eget hjem, i ældreboliger og på plejehjem med demens. Boligen er vigtig for trivsel – også for borgere med demens. På grund af sygdommens karakter skal der dog tages særlige hensyn, hvilket der nu er valid viden om. Det anbefales derfor, at der indledes samarbejde med fagpersoner med kendskab til området, især arkitekter.

Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 10: ”Der arbejdes med koncepter for demensvenlige boliger og fællesarealer ved alle indflytninger samt ved eventuelle renoveringer og små forbedringer, som fx maling, indkøb af nye møbler med mere. Demensfaglige specialister tager almen viden om demensvenlig indretning med i deres løbende undervisning til nyansatte og undervisning for demensressourcepersoner, og de kan inddrages som sparringsparter ved større aktiviteter. Når de ikke har den nødvendige viden og erfaring, skal der undersøges muligheder for at tilkøbe dette udefra”.

I forbindelse med udviklingen af demens opstår der ofte en række juridiske spørgsmål for de pårørende. Her anbefales det, at pårørende kan henvende sig til en særlig kyndig medarbejder i forvaltningen, som så kan give et relevant svar eller henvise til anden relevant fagperson.

Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 20: ”De demensfaglige specialister har den nyeste viden inden for lovgivningen om blandt andet fremtidsfuldmagt, værgesager og flytning uden samtykke. De rådgiver både pårørende, medarbejdere og ledere omkring dette. I forhold til specifikke juridiske opgaver er der mulighed for at få rådgivning fra centrale stabsfunktioner i kommunen”.

Kommentarer fra Integrationsrådet

Der er ca. 300 borgere i Rødovre Kommune med en demenssygdom ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Alzheimerforeningen vurderer, at der er et mørketal, der rummer omkring det dobbelte af det registrerede antal. Integrationsrådet vil gerne vide, hvor stor en andel er det mørketal, der er borgere med anden etnisk baggrund end dansk, og hvordan man finder frem til det tal. Forvaltningen kan oplyse, at det ikke er muligt at finde frem til det tal, da der ikke må registreres etnicitet.

Demens blandt etniske minoriteter kalder på en særlig handleplan, da borgerne ikke selv henvender sig. Rådet vil gerne vide, hvordan man så spotter dem. Forvaltningen har lavet en tilføjelse til indsats 8: ”Nationalt videnscenter for demens har en guide til koordinatorer i den kommunale demensomsorg ”Borgere med demens og anden kulturel og sproglig baggrund”, der blandt andet kan hentes inspiration fra”.

Integrationsrådet påpeger, at det er vigtigt, at der er en følgegruppe, der kan følge op på hjælpen, udviklingen i borgerens liv og det videre forløb.

Forvaltningens kommentar: Denne opgave udføres af demensfaglige specialister som for eksempel demenskoordinator, demenssygeplejerske eller forebyggende medarbejder i tæt samarbejde med pårørende, praktiserende læge og den eventuelle øvrige støtte, der er i hjemmet eksempelvis hjemmepleje, sygepleje og/eller dagcenter. Med det nye demensfaglige center vil denne opfølgning ske med endnu større mulighed for sparring fra den demensfaglige specialist.

Kommentarer fra Seniorrådet

Seniorrådet ønsker at vide, hvordan Dorthe Mariehjemmet som privat plejehjem står i forhold til at være en del af demenshandleplanen.

Forvaltningens kommentar: Kommunens demensfaglige specialister har – ligesom på de øvrige plejehjem – faste tider, hvor de er på Dorthe Mariehjemmet og yder sparring, afholder undervisning mm. Forvaltningen er i dialog med Dorthe Mariehjemmet om at være med i udvikling og implementering af de indsatser i handleplanen, som særligt er målrettet plejehjemmene.

Der skal være mulighed for, at ægtepar kan flytte på plejehjem sammen.

Forvaltningens kommentar: Ifølge lovgivningen kan en rask ægtefælle/samlever flytte med på plejehjem, hvis det ønskes. Der er mulighed herfor, og det tilstræbes at tilbyde boliger så tæt som muligt på hinanden, der hvor det giver bedst mening for både borger og pårørende.

Seniorrådet gør opmærksomhed på, at der er flere yngre borgere, som får demens, og var optagede af, hvordan kommunen håndterer dette.

Forvaltningens kommentar: Dagcentret har et specifikt tilbud til yngre borgere med demens, og demensspecialisten tilbyder løbende besøg. Der henvises til indsatserne 14 og 16.

Seniorrådet spørger ind til overvejelser i forhold til at uddanne demensfaglige medarbejdere i Marte Meo-metoden. Forvaltningens kommentar: Der findes mange ressourcer og kompetencer inden for metoden "personcentreret omsorg", og de skal fastholdes og videreudvikles. På sigt vil andre metoder blive overvejet som for eksempel Marte Meo-metoden til at supplere den personcentrerede omsorg.

Seniorrådets øvrige kommentarer er dækket ind i handleplanen med de foreslåede tilføjelser.

Kommentarer fra Ældre Sagen

Ældre Sagen er af den opfattelse, at handleplanen kan realiseres over tre år. Formuleringen ”De forskellige indsatser vil løbende blive indfriet i perioden i et tæt samarbejde med relevante interessenter” giver anledning til usikkerhed om, hvilke interessenter, der er relevante. Pårørende? Borgere med demens? Ansatte? Civilsamfund?

Forvaltningens kommentar: Det varierer fra indsats til indsats. Interessenter er som udgangspunkt altid borgere med demens og pårørende, og derudover kan det være civilsamfundet (frivillige foreninger, klubber, lokale netværk mm.), medarbejdere, ledere, praktiserende læge, andre kommunale aktører m.fl.

Ældre Sagen foreslår, at der nedsættes en følgegruppe bestående af relevante interessenter fra civilsamfundet, pårørende og ansatte. Følgegruppen ledes af den demensfaglige leder. Formålet med følgegruppen er at skabe klarhed og åbenhed omkring implementering af demenshandleplanen samt komme med relevante input.

Forvaltningens kommentar: Der er endnu ikke taget stilling til en følgegruppe med interessenter fra civilsamfundet. I første omgang bliver der lavet en intern følgegruppe. Forvaltningen har lavet en tilføjelse i indledningen under processen: "Der bliver nedsat en følgegruppe til handleplanen bestående af den demensfaglige leder som tovholder samt demensfaglige medarbejdere fra hjemmepleje og plejehjem. Følgegruppen skal sikre udvikling og fremdrift i forhold til implementering af indsatser samt en løbende evaluering. Følgegruppen rapporterer til ledergruppen i Ældre og Omsorg". Seniorrådet vil ligeledes blive orienteret om udviklingen på demensområdet.

Ældre Sagen mener, at det er fint, at ansatte i kommunen får tilbudt demensvenlig uddannelse, men er dog forundret over, at andre ikke tilbydes dette. Ældre Sagen foreslår derfor, at interesserede foreninger og organisationer tilbydes demensvenlige forløb således, at de kan genkende og reagere hensigtsmæssigt på symptomer på demens, når nu handleplanen lægger op til, at civilsamfundet skal inddrages i arbejdes. Der henvises til tilføjelse til indsats 6.

Velfærdskommissionen kom tidligere på året med anbefalinger, som klart beskrev, at civilsamfundet fremover skal have en meget mere central plads, hvis Danmark skal kunne opretholde det velfærdsniveau, som både borgere og politikere ønsker. Derfor er det meget relevant, at udkastet indeholder indsats 15, som beskriver civilsamfundets fremtidige rolle. Dog synes Ældre Sagen, at formuleringen er for ukonkret, specielt i forhold til hvem og hvilke relevante organisationer, der henvises til. Ældre Sagen foreslår, at afsnittet strammes betydeligt op, så det bliver tydeligere, hvordan samarbejdet skal foregå samtidig med, at samarbejdet bliver mere forpligtende for kommunen.

Forvaltningen har lavet tilføjelse til indsats 15: ”Det kan være medarbejdere og ledere på lokale enheder eller demensfaglige specialister, der igangsætter sådanne samarbejder afhængig af borgernes ønsker og behov, samt de muligheder der er. Fx samarbejdes der med Trygfonden omkring besøgshunde. Der samarbejdes om, hvordan fx foreninger kan understøtte fællesskaber og aktiviteter i særlig eftermiddags-, aften- og weekendtimer. Det kan være en-til-en aktiviteter eller mindre fællesskaber både i borgerens nærmiljø, bolig og plejebolig”. Generelt skal det bemærkes, at kommunen ikke kan forpligte foreninger mm. til samarbejde, men derimod opfordre og invitere til et samarbejde. Rødovre Kommune har allerede et højt ambitionsniveau, når det gælder frivilligt socialt arbejde, og det vil også gælde demensområdet, så der skabes muligheder for, at det frivillige sociale arbejde bidrager til at skabe indholdsrige liv for borgere med demens og dermed mere overordnet at udvikle velfærden i Rødovre.

Ældre Sagen har en bekymring, der handler om flytning af borgere med demens til plejebolig. Det er fint, at overflytning skal foregå med gennemsigtighed, inddragelse, rettidighed og tæt samarbejde. Men med den forholdsmæssige lange ventetid, der er på en plejehjemsbolig i Rødovre Kommune, kan foreningen forudse, at det bliver endog meget vanskeligt at leve op til dette punkt i handleplanen. Samtidig er Ældre Sagen uforstående overfor formuleringen: ”… overgange og flytninger, der er fleksible i forhold til lokale tilpasninger samt individuelle behov”. Hvad betyder ”lokale tilpasninger”?

Forvaltningens kommentar: Lokale tilpasninger kan eksempelvis være behov for at få indrettet sin nye bolig i lighed med ens tidligere bolig/stue, så det opleves trygt og genkendeligt. Med hensyn til ventetiden på en plejehjemsplads, så følges udviklingen nøje, og forvaltningen forelægger en oversigt over visitation af borgere til plejehjem hver anden måned til Social- og Sundhedsudvalget.

Demenshandleplanen med markering af de foreslåede tilføjelser er vedlagt som bilag 5.

Den videre proces med implementering af demenshandleplanen

Social- og Sundhedsforvaltningen vil tage initiativ til at nedsætte en følgegruppe med den nye leder af demensfagligcenter som tovholder. Følgegruppen skal lave en årsplan for 2024, som indeholder en prioritering af de insatser, der skal arbejdes med i det første år. Ledergruppen i Ældre og Omsorg vil løbende blive orienteret om implementeringen af insatser samt inddraget i væsentlige beslutninger.

Forvaltningen fremlægger i starten af 2025 en status på implementeringen af demenshandleplanen til Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens §§ 82 a og b, 83, 83a, 84 og 85.

Sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Januar 2024: Godkendelse af demenshandleplanen i Kommunalbestyrelsen i januar-møderækken 2024.

Februar 2024 og frem: Udbredelse og implementering af demenshandleplanen.

Primo 2025: Status på implementeringen af demenshandleplanen forelægges til Social- og Sundhedsudvalget.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Investeringsoversigten for budget 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 1,6 mio. kroner til indretning af vestenden af Fløjen på Campus Espevang med henblik på at etablere en butik til salg af værkstedernes produkter.

Projektet er klar til igangsættelse, og Social- og Sundhedsforvaltningen søger om frigivelse af bevillingen i 2024.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 1,6 mio. kroner til Social- og Sundhedsudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 1,6 mio. kroner i 2024 til Campus Espevang.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Campus Espevang har fokus på uddannelse og beskæftigelse for borgere med en funktionsnedsættelse. De forskellige enheder på Campus Espevang producerer produkter som en del af den pædagogiske indsats og borgernes udvikling. I den forbindelse er det af stor værdi for borgerne, at de kan sælge deres produkter. Flere af borgerne vil kunne indgå i driften af butikken og ad den vej styrke deres kompetencer. Butikken spiller også en væsentlig rolle i at åbne Campus Espevang op for lokalområdet.

I Fløjens vestende etableres derfor en butik til salg af produktion (glas, keramik, træ og tekstil) fra Campus' pædagogiske værksteder. Endvidere toiletter med adgang til bygningen og til det fri. Der etableres belægning uden om bygningen, så der er handicapvenlig adgang.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes budget for 2024.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften på 1,6 mio. kroner vedrører hovedfunktion 5.38 "Tilbud til voksne med særlige behov".

Tidsplan

Projektet forventes færdigt ultimo september 2024.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 8:25.