Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Årlig afrapportering headspace Rødovre 2023 (bilag 1)
2. Bilag - Rødovre Årsrapport 2023 (bilag 2)
3. Udkast ny samarbejdsaftale med Rødovre Kommune (bilag 3)
4. Overdragelse af Ungehuset "Contain" til Ungecenter2610. (bilag 4)

Indstilling

Meddelelsespunkterne fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger den seneste prognose for behovet for plejepladser til ældre borgere. Samtidig orienteres også om de mulige tiltag, der gøres med henblik på at håndtere det forhøjede behov for plejepladser.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at orienteringen om prognose for behov for plejepladser tages til efterretning
2. at beslutningsforslag om at Social- og Sundhedsforvaltningen fremadrettet vil arbejde for, at den raske ægtefælle i et ægtepar, der er visiteret til en plejebolig, tilbydes en ældrebolig tæt koblet til det plejehjem, hvor den plejekrævende ægtefælle har bolig – godkendes
3. at forvaltningens foreslåede initiativer til håndtering af det forhøjede behov for plejehjemspladser tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Orientering om prognose for behov for plejepladser

Forvaltningen har opdateret prognosen for behov for plejepladser, der blandt andet bygger på KL’s plejeboligmodel og forelægges til politisk behandling én gang om året.

Social- og Sundhedsudvalget blev senest forelagt prognosen den 4. oktober 2022, og her blev behovet vurderet til at være mellem 300-310 pladser frem til 2040. Sidenhen er behovet dog steget markant, så det aktuelt ligger på ca. 365 pladser. Den nye prognose viser et behov, der falder fra de ca. 365 til ca. 350 pladser frem mod 2040. Dette skal ses i relation til, at der i budgettet for 2024 er afsat økonomi til at købe 17 pladser udenbys, og sammen med de 301 pladser i Rødovre, giver det en kapacitet på 318 pladser i alt.

Forvaltningen har derfor analyseret baggrunden bag denne uventede udvikling og peget på en række tiltag, der skal håndtere behovet for plejehjemspladser. Det er baggrunden for, at prognosen først fremlægges i foråret 2024, og ikke som oprindeligt planlagt i oktober 2023.

Prognosemodellen

Prognosen udarbejdes ud fra KL’s prognosemodel, der bruges til at forudsige behovet for plejepladser i de fleste kommuner i landet. Modellen bygger på tre grundpiller, der er uddybet i bilaget:

1. En vurdering af behovet primo 2024 sammensat af det nuværende antal rødovreborgere på egne eller udenbys plejehjem, plus rødovreborgere på venteliste til plejehjem
2. Danmarks Statistiks befolkningsprognose
3. Den forventede, fremtidige andel af ældrebefolkningen med behov for plejeplads.

KL’s prognosemodel bygger på en helt central forudsætning om, at den generelt forbedrede sundhedstilstand i befolkningen betyder, at behovet for en plejeboligplads generelt vil opstå i en stadig højere alder. Det er underbygget af landsdækkende data, der viser netop denne udvikling fra 2018 til 2022. Udviklingen er også understøttet af, at der er øget fokus på en rehabiliterende tilgang i kommunerne, og at borgerne støttes længst muligt i eget hjem.

Rødovre Kommunes indbyggertal stiger i disse år, hvilket også gælder antallet af ældre borgere. Danmarks Statistik forventer en stigning på 43 % for de +80 årige i Rødovre Kommune frem mod 2040 og tilsvarende en stigning på 31 % for de 67-80 årige. Denne udvikling har naturligvis betydning for kommunens plejeboligbehov, men ifølge KL er det jf. ovenstående ikke meningsfuldt at fremskrive den demografiske udvikling 1:1 i forhold til plejeboligbehovet.

Den opdaterede prognose for Rødovre kommune forudsiger et let faldende behov frem mod 2040, men dog på et niveau, der ligger over vores nuværende kapacitet af plejepladser, der er 318 pladser. Behovet for plejehjemspladser er pt. på ca. 365 pladser, og det forventes jf. prognosen at falde til ca. 350 pladser i 2040.

Årsager til det forhøjede behov for plejehjemspladser

Forvaltningen har opgjort behovet for plejepladser pr. 1. januar hvert år siden 2017. Det har svinget ganske lidt frem til og med januar 2022: mellem 310 og 330 pladser - på trods af en stigende ældrebefolkning i perioden. Social- og Sundhedsforvaltningen kan dog konstatere, at den seneste prognose fra 4. oktober 2022 har vist sig ikke at holde stik. Frem for et let faldende behov, er plejeboligbehovet steget markant i Rødovre Kommune med en stigende venteliste til følge. Det høje niveau i behovet for plejepladser, som vi aktuelt ser, har særligt gjort sig gældende siden starten af 2022 hvor ventelisten var på 10 borgere, hvilket i starten af 2023 var steget til 39 borgere, eksklusiv udenbys borgere med ønske om plads i Rødovre. Ventelisten toppede i oktober 2023 på 57 borgere, men er faldet med ca. 5 siden da.

Forvaltningens bud på de væsentligste årsager blev beskrevet i sag nr. 31 på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 6. juni 2023:

• Udviklingen i antallet af borgere med demens. I takt med at middellevetiden stiger, er der større risiko for at udvikle demens, hvilket kan betyde, at pleje og støtte i eget hjem ikke længere er muligt. Det skønnes at ca. 80 % af beboerne på plejehjem i dag har en demenssygdom eller er hukommelsessvækkede.
• Antallet af yngre ældre (50+ årige) med komplekse sociale problemer er stigende.
• Befolkningstilvæksten i Rødovre kan presse kapaciteten, da de nye boliger er ældre- og handicapvenlige og tiltrækker målgrupper, som inden for en kortere tidshorisont kan få behov for plejehjemsplads.
• Kommunens borgere udskrives hurtigere fra hospital, hvilket medfører, at mange borgere stadig har behov for behandling og pleje, når de udskrives. Indlæggelser og genindlæggelser kan have stor indvirkning på de ældre borgeres daglige liv og kan være begyndelsen på en negativ spiral, der kan ende med behov for plejehjemsplads.

En anden mulig forklaring på det stigende pres på plejehjemskapaciteten i Rødovre Kommune er, at den gennemsnitlige tid en borger bor på plejehjem i Rødovre Kommune er steget fra 1,8 år i 2022 til 2,6 år i 2023. Det skal dog bemærkes, at tal fra 2022 modsat viste et fald i den gennemsnitlige indskrivningstid - samtidig med at ventelisten var stigende.

Dog viser erfaringen blandt andet fra andre kommuner, at antallet af borgere på ventelisten både kan svinge op og ned relativt hurtigt. Således er det Social – og Sundhedsforvaltningens vurdering, at man ikke entydigt kan konkludere, at ventelistens nuværende niveau vil fortsætte i flere år frem.

Håndtering af det forhøjede behov for plejehjemspladser

Det forhøjede behov for plejehjemspladser har medført en stigende venteliste, hvor der aktuelt står 52 borgere. Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det ikke nødvendigvis er ønskeligt at fjerne ventelisten helt, men snarere at den ligger permanent på 25-30 Rødovre-borgere. Hermed undgås for meget tomgang og dermed sikres den mest effektive udnyttelse af kommunens plejeboliger. Samtidig er det i praksis muligt at overholde ventelistegarantien på de 60 dage på den generelle venteliste. Visitationen kontaktede i oktober-november 2023 seks borgere og deres familie, hvor plejeboliggarantien var overskredet med mere end 3 måneder. To borgere valgte efterfølgende at flytte på plejehjem i andre kommuner. Fire borgere ønskede at blive boende i Rødovre og fortsat være på ventelisten.

Aktuelt er ventelisten på nuværende tidspunkt dog relativ høj, og Social- og Sundhedsforvaltningen håndterer det på følgende måder:

Plejehjemmet Engskrænten

I 2024 gennemføres en forundersøgelse af en ombygning og eventuel udvidelse af Plejehjemmet Engskrænten, hvilket er centralt i håndteringen af plejepladsbehovet i Rødovre Kommune i fremtiden. I forundersøgelsen vil Social- og Sundhedsforvaltningen inddrage ekstern bistand til en grundigere vurdering af det fremtidige plejepladsbehov i kommunen. Ombygningen af Plejehjemmet Engskrænten vil først står klar til indflytning om flere år, så derfor arbejder Social- og Sundhedsforvaltningen med nedenstående tiltag for at håndtere plejeboligbehovet indtil da.

Fortsat klar kommunikation til borgere på venteliste til en plejebolig

Det er afgørende, at forvaltningen fortsat sikrer klar kommunikation til de borgere, der står på venteliste til en plejebolig samt deres pårørende. Det skal være tydeligt, at Social – og Sundhedsforvaltningen lægger vægt på, at der i dialog findes de bedst mulige løsninger frem til, at der bliver en plads ledig.

Fortsat fokus på kompetent støtte i eget hjem, mens borgeren står på venteliste

Borgere på venteliste får den nødvendige støtte i eget hjem. Denne støtte er altid individuelt tilrettelagt, og kan være ganske omfattende med mange daglige besøg, hvis borgerens behov tilsiger det. Rødovre Kommunes hjemmepleje arbejder målrettet på at sikre kompetent støtte i eget hjem, og borgerne på venteliste er i langt overvejende grad også ganske tilfredse hermed.

Større fokus på at have afprøvet kommunens øvrige tilbud før der visiteres til en plejebolig

Skal man visiteres til en plejebolig i Rødovre Kommune, så kræver det, at man har et varigt behov for kontinuerlig og omfattende støtte, pleje og omsorg hele døgnet. Samtidig er det vigtigt, at kommunens øvrige tilbud – som for eksempel mere intensiv hjemme- og sygepleje, ophold i dagcentret med mere. – er overvejet og eventuelt afprøvet, og at disse tilbud ikke kan – eller kun vanskeligt – imødekomme borgerens behov for hjælp. Social- og Sundhedsforvaltningen vil i den kommende periode have et endnu større fokus på – sammen med borgeren og de pårørende – at sikre, at disse tilbud er afprøvet, før der visiteres til en plejebolig.

Tæt dialog med den raske ægtefælde om mulig fraflytning fra dobbeltbolig ved dødsfald

En plejebolig lejes på samme vilkår som lejelejligheder og beboerne bestemmer derfor selv om de ønsker, at fraflytte deres plejebolig. Social- og Sundhedsforvaltningen vil, hvis den ægtefælde der er godkendt til plejebolig dør, appellere til at den raske ægtefælle overvejer muligheden for at fraflytte dobbeltboligen og for eksempel flytte til en almindelig plejebolig, således at der kan flytte et nyt ægtepar ind i dobbeltboligen. Dermed undgås, at den raske ægtefælle alene optager en dobbeltbolig.

Klare aftaler til understøttelse af mellemkommunale køb af pladser

Der foregår løbende mellemkommunale køb og salg af pladser. Som følge af det forhøjede plejepladsbehov i Rødovre Kommune, arbejder Social- og Sundhedsforvaltningen for at indgå klare aftaler med omegnskommuner, der har ledig plejehjemskapacitet, om at kunne købe pladser. Dette skal dog løbende balanceres op imod, at en stigning i tilkøb af udenbys plejehjemspladser vil belaste økonomien. Ligesom det er en forudsætning, at borgeren selv ønsker en udenbysplads.

Beslutningsforslag til hvordan ventelisten til plejebolig vil kunne mindskes:

Det er et lovkrav, at kommunen stiller plejebolig til rådighed for ægtepar, også selv om den ene part er frisk og rask. Det har kommunen i flere tilfælde løst ved at tilbyde den raske ægtefælle egen bolig på samme plejehjem. Det har blandt andet den betydning, at raske borgere optager en plejeboligplads på bekostning af plejekrævende borgere, der står på venteliste.

Social – og Sundhedsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning om, at forvaltningen fremover vil arbejde for – i tæt dialog med ægteparret og det pågældende boligselskab – at appellere til, at den raske ægtefælle i fald er det er muligt, tilbydes og takker ja til en ældrebolig tæt koblet til det plejehjem, hvor den syge ægtefælle har bolig. Dette muliggør, at ægteparret forsat vil kunne have en hverdag sammen, og at kommunens plejehjemspladser i så høj grad muligt benyttes til ældre borgere med et indgribende plejebehov.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens §192.

Økonomiske konsekvenser

Den voksende venteliste til plejeplads har effekt på nettoudgiften til det mellemkommunale køb og salg af pladser. Budgettet for 2024 er således øget med 3 mio. kroner.

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

BDO har gennemført de lovpligtige kommunale tilsyn på vegne af Social- og Sundhedsforvaltningen med afsæt i den politisk vedtagne tilsynsmodel på fire plejehjem, den kommunale hjemmepleje, den private leverandør af hjemmepleje DFS Plus, Genoptræning og Rehabilitering, Midlertidige Døgnpladser, Dagcentret og Det Danske Madhus, der leverer madservice til visiterede borgere.

Tilsynsrapporterne for de uanmeldte tilsyn 2024 på ældre- og omsorgsområdet forelægges til drøftelse, inden de sendes til høring i rådene.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at tilsynsrapporterne for uanmeldte tilsyn 2024 drøftes,
2. at tilsynsrapporterne sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet,
3. at data på beboernes helbredstilstand og funktionsevnevurdering udgår af tilsynsmodellen for plejehjemmene.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har i henhold til Servicelovens § 151 pligt til at føre tilsyn med, om den støtte og hjælp, borgerne modtager, leveres i overensstemmelse med den afgørelse, som kommunen har truffet og i henhold til gældende lovgivning samt kommunens kvalitetsstandarder.

Tilsynsbesøgene

Det blev besluttet på møde den 6. juni 2023 (sag nr. 32), at alle tilsyn fra 2024 afholdes om foråret som fast kadence med samme koncept og metode som i 2022. Tilsynene er også denne gang gennemført af revisions- og tilsynsvirksomheden BDO. Det giver mulighed for at sammenligne tilsyn i forhold til, om der er sket en udvikling på henholdsvis plejehjem, den kommunale hjemmepleje, Midlertidige døgnpladser og Genoptræning og Rehabilitering. De øvrige tilsyn er tilføjet i 2024 for at sikre, at vi gennemfører alle lovpligtige tilsyn på henholdsvis §83, §83a og §86 i Serviceloven.

Der er i januar og februar 2024 gennemført uanmeldte tilsyn på de tre kommunale plejehjem, den selvejende institution Dorthe Mariehjemmet, Midlertidige Døgnpladser, den kommunale hjemmepleje, den private leverandør af hjemmepleje DFS Plus, Genoptræningen og Rehabilitering, Dagcentret samt Det Danske Madhus, som leverer mad til borgere visiteret til madservice.

BDO kombinerer deres anerkendende tilgang med den politisk vedtagne tilsynsmodel i Rødovre og de kvalitetstemaer, som er en del af modellen. Derudover er medicinkontrol tilføjet som tema på baggrund af høringssvar fra rådene sidste år.

Tilsynets vurderinger

Tilsynet vurderer de udvalgte temaer ud fra en skala fra 1 – 5, hvor 5 er bedst. Det skal bemærkes, at der er forskel på, hvilke temaer de enkelte tilbud er blevet vurderet på.

Scoren på de enkelte temaer samt gennemsnitsberegningen for henholdsvis 2024 og 2022 fremgår af bilaget "Samlet vurdering tilsyn 2024". I samme bilag er skalaen beskrevet. Vurderingerne er baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation, samt det foreliggende baggrundsmateriale som for eksempel faglige retningslinjer og lokale instrukser.

Tilsynets vurderinger af de enkelte tilbud

Her ses en gennemsnitsberegning samt laveste og højeste vurderinger:

• Ældrecentret Broparken: Den gennemsnitlige vurdering er på 3,6. Laveste vurdering er 3 på temaerne ”Dokumentation”, ”Personlig pleje og støtte”, ”Mad og måltider”, ”Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde” samt ”Medicinkontrol”. Højeste vurdering er 5 på temaet ”Praktisk hjælp”.
• Plejehjemmet Engskrænten: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,2. Laveste vurdering er 2 på temaet ”Medicinkontrol”. Højeste vurdering er 5 på temaerne ”Praktisk hjælp”, ”Kommunikation og adfærd”, ”Aktiviteter og træning”, ”Interview med pårørende” og ”Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde”
• Plejehjemmet Ørbygård: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,0.
  Laveste vurdering er 2 på temaet ”Medicinkontrol”. Højeste vurdering er 5 på temaerne ”Personlig pleje og støtte”, ”Praktisk hjælp”, ”Mad og måltider” og ”Aktiviteter og træning”.
• Dorthe Mariehjemmet: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,1. Laveste vurdering er 2 på temaet ”Medicinkontrol”. Højeste vurdering er 5 på temaerne ”Kommunikation og adfærd”, ”Aktiviteter og træning”, "Interview med pårørende” og ”Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde”.
• Midlertidige Døgnpladser: Den gennemsnitlige vurdering er på 3,0. Laveste vurdering er 2 på temaerne ”Praktisk hjælp”, ”Mad og måltider” og ”Observationsstudier”. Højeste vurdering er 5 på temaet ”Aktiviteter og træning”.

Årsagen til den lavere vurdering af MDP skyldes en sjældent forekommende infektion hos en enkelt borger, der ikke blev håndteret korrekt.

• Den kommunale hjemmepleje: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,0. Laveste vurdering er 3 på temaerne ”Dokumentation” og "Medicinkontrol". Højeste vurdering på 5 er på temaerne ”Rehabilitering” og "Kommunikation og adfærd".
• DFS Plus: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,2. Laveste vurdering er 3 på temaerne ”Observationsstudier” og "Medicinkontrol". Højeste vurdering på 5 er på temaerne ”Praktisk hjælp”, ”Rehabilitering”, "Kommunikation og adfærd" og ”Sundhedsfremme og forebyggelse”.
• Genoptræning og Rehabilitering: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,8. Laveste vurdering er 4 på temaet "Dokumentation". Højeste vurdering er 5 på de resterende temaerne "Træningsydelser", "Fysiske rammer og træningsfaciliteter", "Tværfagligt samarbejde" og Medarbejderkompetencer og udvikling”.
• Dagcentret: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,7. Laveste vurdering er 3 på temaet ”Dokumentation”. Højeste vurdering er 5 på de resterende temaerne ”Træning § 86”, ”Aktiviteter”, ”Organisatoriske rammer”, ”Tværfagligt samarbejde” og ”Observationsstudie”.
• Det Danske Madhus: Den gennemsnitlige vurdering er på 4,7. Laveste vurdering er 4 på temaerne ”Maden” og ”Kvalitetsarbejde”. Højeste vurdering er 5 på de resterende temaerne ”Produktion”, ”Ernæring”, ”Kontakt til leverandøren og information”, ”Levering” og ”Kompetencer”.

De laveste vurderinger ligger på 2 og hovedparten af vurderingerne ligger på 3 eller højere, og de enkelte institutioners gennemsnitlige vurderinger ligger på 3,0 eller højere.

Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag.

Opfølgning på tilsynet

Det er vigtigt for udviklingen i hele Ældre- og Omsorg, at tilsynsrapporterne giver anledning til læring, samarbejde og dialog i organisationen. Det politiske ansvar er at drøfte og behandle tilsynets overordnede vurderinger og i særlig grad de temaer, som vurderes som opfyldt i lav grad (= 2).

Ingen temaer er vurderet til 1 i 2024. De tilbud, der har fået en vurdering på 2, har beskrevet, hvordan de arbejder med temaet for at forbedre de forhold, som tilsynet har peget på. En række af disse forhold er der blevet handlet på med øjeblikkelig virkning, og andre forhold kræver længerevarende indsatser, der løber frem til udgangen af 2024. Beskrivelserne af igangsatte indsatser fremgår af bilaget "Indsatser". Social- og Sundhedsforvaltningen er i dialog med tilbuddene om tilsynene og følger op på indsatserne.

Måltal for plejehjemmene – opfølgning på tilsynsmodellen

Med tilsynsmodellen for plejehjemmene er det besluttet, at en række måltal i forhold til personaleomsætning, sygefravær, fordelingen af medarbejdertyper (inkl. ufaglærte) samt beboernes helbredstilstand og funktionsevnevurdering skal indgå i tilsynet, idet disse områder har stor betydning for opgaveløsningen på ældre- og omsorgsområdet.

Social- og Sundhedsforvaltningen har ikke haft mulighed for at indhente retvisende tal i forhold til personaleområdet, da det kræver særlige it-løsninger, som fortsat er under udvikling. Det er heller ikke muligt at trække data fra omsorgssystemet om beboernes helbredstilstand og funktionsevne, og derfor bør disse måltal udgå som en del af tilsynsmodellen.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til finansiering af tilsynet afholdes inden for Ældre- og Omsorgsafdelingens egen ramme.

Tidsplan

Juni 2024: Tilsynsrapporterne er til høring i rådene.

10. september 2024: Sagen fremlægges på ny i Social- og Sundhedsudvalget med høringssvar med henblik på endelig godkendelse.

Den 18. september: Sagen behandles i Økonomiudvalget

Den 24. september: Sagen behandles i Kommunalbestyrelsen med henblik på endelig godkendelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger kvalitetsstandarder 2024 på ældre- og omsorgsområdet til godkendelse efter høring i rådene.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene tages til efterretning samt
2. at kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024 godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne blev drøftet på mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 5. marts 2024 (sag nr. 13). Udvalget besluttede, at kvalitetsstandarderne skulle sendes i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Udsatterådet. Sagen fremlægges med henblik på godkendelse af kvalitetsstandarderne på ældre- og omsorgsområdet 2024.

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 12. marts 2024. På mødet deltog repræsentanter fra Udsatterådet, Integrationsrådet og Seniorrådet. Handicaprådet var ikke repræsenteret. Udsatterådet, Seniorrådet og Integrationsrådet har benyttet sig af muligheden for at fremsende skriftlige høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Høringssvarene giver kun anledning til mindre tekstnære præciseringer. Alle tre råd har bemærkninger i forhold til den digitale udvikling, som stiller store krav til borgerne, og kan være en udfordring særligt for ældre og sårbare borgere. Derudover påtaler Seniorrådet besparelserne på ældreområdet vedtaget med budget 2024.

Udsatterådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• At der tages stilling til, hvad man gør med borgere, som ikke selv er i stand til at håndtere elektronisk kommunikation i.f.t. bestillinger, indkøb m.m.
• At egen læge, med borgerens samtykke, orienteres om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til elektronisk kommunikation: Borgere med digitale udfordringer kan visiteres til indkøbsordningen, og få hjælp til udfyldelse af bestillingsseddel til de leverandører som Rødovre Kommune samarbejder med om indkøbsordningen.

Generelt kan det bemærkes, at borgere som ikke har mulighed for at få digital hjælp af pårørende eller øvrige personer i deres netværk, kan henvende sig til ”Mød mig”, som er Rødovre Kommunes tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor man kan få hjælp til blandt andet økonomi, E-boks og andre udfordringer, man står alene med i hverdagen. Endvidere er der en datastue på Vandværket, som gerne yder hjælp. Hos Rødovre Frivilligcenter er der mulighed for at deltage i kurser, temaaftner mm. Der kommer løbende nye tilbud på Frivilligcentrets hjemmeside.

Orientering af egen læge om resultatet af et rehabiliterings-/genoptræningsforløb: Beskrivelse af kommunikationen mellem det kommunale ældre- og omsorgsområde og borgerens egen læge er ikke en del af kvalitetsstandarderne. Der er faste arbejdsgange for den gode korrespondance mellem kommuner og almen praksis, hvor der tages hensyn til kvalitet og sammenhæng i patientforløb samt målet om hensigtsmæssig anvendelse af de sundhedsprofessionelles tid.

Integrationsrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande omfatter ca. 10 % i Rødovre. 7,5 % af alle borgere er fritaget for digital post. Det opleves dog, at 1/3 af borgerne er utrygge, når der skal arbejdes digitalt. Der bør være fokus på, at sårbare borgere kan have behov for øget hjælp generelt – og særligt i forhold til det digitale. Det skal der være personale til.
• Integrationsrådet ser en udfordring i udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen. Der er mange ufaglærte medarbejdere på området. De får et introduktionskursus, når de starter i job. Jf. tidligere evalueringer er det dog ikke tiltrækkeligt til at undgå udfordringer – f.eks. i forhold til et manglende ”fælles sprog” mv. Det bør også have opmærksomhed.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Hjælp til det digitale: Se kommentaren oven for til hjælp til elektronisk kommunikation.

Udmøntning af kvalitetsstandarderne i dagligdagen: Det tilstræbes altid, at medarbejderne, der yder pleje og omsorg har en sundhedsfaglig uddannelse. I de tilfælde hvor der anvendes ufaglærte medarbejdere, har de modtaget et internt kursus, der giver grundlæggende viden om fx respektfuld og værdig kommunikation, hygiejne, smitteforebyggelse samt grundlæggende viden om de almindelige tegn ved aldringsprocessen, herunder forståelse for begrebet livskvalitet samt motivation. Endvidere bliver de introduceret til grundlæggende viden om relevant lovgivning på området, herunder tavshedspligt og ret til selvbestemmelse.

I 2023 er indsatsen ”Når I skal ind i mit hjem” overgået fra projekt til drift. Der er blandt andet indført et første møde med borgerne. Her udleveres pjecen ”Når I skal ind i mit hjem”, som understøtter en forventningsafstemning omkring den støtte og hjælp, som borgeren er bevilget. Indsatsen støtter op om udmøntningen af kvalitetsstandarderne.

Seniorrådet er i deres høringssvar kommet med disse input:

• Seniorrådet finder det komplet uacceptabelt, at der kun kan visiteres til enten en udvendig - eller indvendig rengøring af toilettet. Det er uhygiejnisk og hører sig ikke til i 2024, at borgeren skal vente på, at få renset de visiterede sider af toilettet. I sundhedsfaglig sammenhæng er det alment kendt at fæces smitter og sker ved, at virus optages gennem munden og at virus typisk overføres fra opkast eller afføring. Som følge heraf opfordrer vi kraftigt til, at få prioriteret en fuldstændig toiletrengøring indskrevet i kvalitetsstandarderne.
• Ligeledes finder vi det bekymrende, at der ikke længere bevilliges indkøbsordning til de borgere der benytter egen PC, men også til dem, som har digitale udfordringer, da alt i hverdagen er gennemdigitaliseret.

Social- og Sundhedsforvaltningen har følgende kommentarer:

Rengøringsniveauet: Støtte og hjælp til rengøring ydes altid efter en konkret og individuel faglig vurdering af den enkelte borgers behov. Medarbejderne arbejder rehabiliterende med rengøring, og forsøger i det omfang, det er muligt, at give borgeren en aktiv rolle i opgaverne. Der er tre niveauer af rengøring i Rødovre Kommune: Let, moderat og svær. Niveauerne tildeles ud fra en vurdering af, hvilke specifikke aktiviteter i rengøringen, som borgeren ikke selv kan eller kun meget vanskeligt selv kan varetage. Hvis en borger er visiteret til let rengøring omfatter det rengøring af ydre toiletkumme ud fra en antagelse om, at borgerne selv kan stå for rengøring af den indre toiletkumme. Hvis en borger er visiteret til moderat eller svær rengøring omfatter det rengøring af hele toiletkummen ud fra en antagelse om, at borgeren ikke selv er i stand til at varetage dette.

Borgere kan endvidere blive visiteret til praktisk bistand op til tre gange om ugen, hvor formålet er at sikre at borgerens hjem fremstår pænt og rent. Den praktiske bistand kan blandt andet bestå af ekstra rengøring omkring toilettet efter behov. Efter aftale med borgeren melder medarbejderen yderligere behov for støtte og hjælp ind til visitationen.

Borgere med digitale udfordringer i forhold til indkøbsordningen: Se kommentaren ovenfor til hjælp til elektronisk kommunikation.

Kvalitetsstandarderne for ældre- og omsorgsområdet 2024 og det reviderede indsatskatalog er vedlagt som bilag.

Kvalitetsstandarderne bliver sat op grafisk i et tilgængeligt layout i lighed med kvalitetsstandarderne 2023 og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven §§ 83, 83a og 86.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De politisk godkendte kvalitetsstandarder på ældre- og omsorgsområdet 2024 offenliggøres på kommunens hjemmeside snarest muligt.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om den sociale boliganvisning for 2023.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om den boligsociale anvisning for 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har en aftale med fællesrepræsentationen af almene boligorganisationer i Rødovre om, at kommunen har anvisningsret til hver tredje ledige bolig, hvoraf hver anden af disse boliger fordeles til borgere med særlige boligsociale behov. Såfremt en bolig på grund af lejens størrelse ikke kan udlejes til boligsocial anvisning, vil anvisning ske til borgere på den beboerafstemte liste. Aftalen blev indgået med virkning fra den 1. januar 2016 og er gældende for en 4-årig periode. Aftalen er i 2019 forlænget med yderligere fire år frem til udgangen af 2023, og i 2023 blev aftale forlænget med 1 år, og skal genforhandles i 2024.

Social- og Borgerserviceafdelingen vurderer, at anvisningen og aftalen med boligorganisationerne fortsat fungerer godt.

Den boligsociale liste var pr. 31. december 2023 på 262 godkendte ansøgere. Det er 46 godkendte ansøgere mere end i 2022. Der har de seneste år været en stigende efterspørgsel på billige lejeboliger. Det er vanskeligt at påvise årsagen til denne stigning, men der er en generel stigning i efterspørgslen på billige boliger i København og omegn.

I 2023 har det boligsociale udvalg behandlet 322 ansøgninger, hvoraf 156 personer er blevet godkendt til bolig. I samme periode har 112 fået afslag på deres ansøgning. Ud af de 322 ansøgninger, som udvalget har behandlet, er 54 relateret til ansøgninger i forbindelse med genbehandling af allerede godkendte ansøgninger i form af nytilkomne oplysninger.

• Begrundelserne for afslag på opskrivning til bolig i de 112 sager er sket ud fra nedenstående årsager:
• Flyttet i fremlejet bolig (22)
• Flyttet ind hos familie/venner (21)
• Indeklimaproblemer (3)
• Søger større bolig/søger om større bolig i et andet boligområde (19)
• Ej længere samliv i Rødovre (3)
• Ingen sociale årsager (38)
• Indflyttet i for dyr en bolig (2)
• Uværende bolig er egnet (4)

Af de 115 afslag er der 26 ansøgere, der enten skriftligt eller mundtligt har klaget til Boligservice over afslaget. Der er givet medhold i 18 af klagerne.

Der er i 2023 anvist 56 boliger, hvilket er et lille fald på fem boliger sammenlignet med 2022. Anvisningerne fordeler sig således:

• Et-værelsesbolig (5)
• To-værelsesbolig (20)
• Tre-værelsesbolig (26)
• Fire-værelsesbolig (5)

Følgende giver et billede af de godkendte ansøgeres oplyste betalingsevne:

• 87 ansøgere til en et-værelsesbolig. Heraf kan 19 ansøgere max betale 3.000 kroner i månedlig husleje.
• 94 ansøgere til en to-værelsesbolig. Heraf kan 28 ansøgere max betale 5.000 kroner i månedlig husleje, og 17 kan betale max 7.000 kroner i månedlig husleje.
• 7 ansøgere til en tre-værelsesbolig. Heraf kan tre ansøgere betale under 7.000 kroner i månedlig husleje.
• 74 ansøgere til en fire-værelsesbolig. Heraf kan 17 ansøgere betale max 7.000 kroner i månedlig husleje, og tre kan betale max 12.500 kroner i månedlig husleje.

Andelen af anvisninger til den boligsociale anvisning er en del lavere end andelen af den beboerafstemte anvisning. Dette skal ses i sammenhæng med, at flere af de ledige boliger – på grund af huslejens størrelse – ikke kan udlejes til målgruppen for den boligsociale anvisning. Derfor anvises boliger i stedet til den beboerafstemte anvisning, jf. udlejningsaftalen.

Lov- og plangrundlag

Almenboligloven paragraf 59.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger status på indsatserne i handleplan for frivilligt socialt arbejde 2022-2024 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at status på handleplan for frivilligt socialt arbejde 2022-2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på sit møde den 7. juni 2022 (sag nr. 46) "Handleplan for frivilligt socialt arbejde 2022-2024".

I handleplanen arbejdes der med visionen om, at Rødovre skal være en af Danmarks bedste kommuner at være frivillig i, og indsatserne sigter derfor mod at sikre de frivillige sociale foreninger og initiativer gode rammebetingelser og at styrke samspillet med foreninger og aktive borgere.

Indsatserne i handleplanen relaterer sig til politikkens fire strategimål:

1. Vi skaber gode rammer for den frivillige, sociale indsats
2. Vi skaber synlighed og netværk på frivilligområdet
3. Vi styrker den sociale ansvarlighed
4. Vi støtter det frivillige, sociale arbejde økonomisk

Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en to-årig periode, og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området.

Der gives en status på handleplanenes fem indsatser:

• Vi vil have flere med i foreningerne
• Alle har brug for et fællesskab
• Det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune
• Skab liv og hjerterum i den nye administrationsbygning
• Frivillig hjælp til ukrainske flygtninge

Der gives endvidere en status på fire øvrige indsatser, som er gennemført i handleplanens periode:

• Samarbejde med Læseforeningen
• Et nyt koncept for udvælgelsesprocessen for Årets Ildsjæl
• Frivillig Fredag og netværksaften som ét fælles arrangement
• Et styrket samarbejde mellem Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommune.

Status på indsatserne i handleplanen er vedagt som bilag.

Der har i udmøntningen af handleplanen i 2022 været særligt fokus på indsatserne "Det gode samarbejde mellem kommune og civilsamfund" og "Frivillig hjælp til ukrainske flygtninge", mens fokus i 2023 har været på handleplanens øvrige indsatser. Der har endvidere i 2023 været et fokus på "løfte" og lære af de årligt tilbagevendende arrangementer som Forårskonferencen, Netværksaften og Årets Ildsjæl. Ligesom der i 2023 med succes har været fokus på at styrke samarbejdet mellem Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommune.

Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejder en ny to-årig handleplan for 2024-2026, som forelægges til politisk behandling i sommeren 2024. Indsatserne "Vi vil have flere med i foreningerne", "Alle har brug for et fællesskab" og "Det gode samarbejde mellem kommune og civilsamfund" kan med fordel videreføres til handleplanen for det frivillige sociale arbejde 2024-2026. Endvidere er det i 2024 jubilæumsår, idet det er 25 år siden, at Rødovre Kommune fik sin første frivillighedspolitik. Jubilæet vil blive markeret i efteråret 2024 og vil således være en del af handleplanen for 2024-2026.

Styrket samarbejde mellem Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommune

Social- og Sundhedsforvaltningen og Rødovre Frivilligcenter har et godt samarbejde, og i 2023 har der været styrket fokus på brobygning mellem Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommunens afdelinger og institutioner samt til det boligsociale arbejde i Kærene. Social- og Sundhedsforvaltningen og Rødovre Frivilligcenter har indgået en ny samarbejdsaftale for 2024-2025. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Frivillighedspolitik.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sommer 2024: Udkast til ny handleplan forelægges til politisk behandling.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen orienterer om Ankestyrelsens klagestatistik over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet i 2023 og giver en status på arbejdet med klagesager.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om Ankestyrelsens klagestatistik for 2023 for Rødovre Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen træffer årligt mange tusind afgørelser. Ankestyrelsen har i 2023 modtaget 270 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 249 sager.

• Der er tale om sager på følgende lovområder:
• Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)
• Sygedagpengeloven (SDP)
• Loven om aktiv socialpolitik (LAS)
• Serviceloven (SEL)
• Loven om social pension, og loven om højeste, mellemste m.v. førtidspension (PL)
• Øvrige lovområder (ØVR).

Der er flest klager over afgørelser vedrørende serviceloven, sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik jævnfør vedlagte bilag.

Ankestyrelsen arbejder med fire forskellige former for afgørelse:

1. I en stadfæstet afgørelse er Ankestyrelsen enig i kommunens afgørelse
2. I en ændret/ophævet afgørelse er Ankestyrelsen ikke enig i kommunens afgørelse
3. I en afvist/henvist afgørelse behandler Ankestyrelsen ikke sagen eksempelvis i tilfælde, hvor borgeren har klaget for sent
4. I en hjemvist afgørelse vurderer Ankestyrelsen, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, eller at der er tvivl om alvorlige fejl i sagsbehandlingen. En hjemvist afgørelse bliver derfor sendt tilbage til kommunen til fornyet behandling.

Af kommunens 249 afgjorte sager, har Ankestyrelsen stadfæstet 156 sager, ændret/ophævet 19 sager, afvist 26 sager og hjemvist 48 sager.

Andelen af hjemviste eller ændrede sager målt i forhold til de behandlede klager (eksklusiv afviste/bortfaldne sager) er knap 27 procent i Rødovre Kommune i 2023. Det svarer til 67 sager. I 2022 omgjorde Ankestyrelsen til sammenligning 55 sager svarende til knap 26 procent.

På landsplan ligger omgørelsesprocenten i 2023 på knap 27 procent. Målsætningen for Rødovre Kommune har de seneste år været at være på niveau eller under landsgennemsnittet, hvilket er indfriet i 2023.

Status på arbejdet med læring baseret i klagesager

Social- og Sundhedsforvaltningen anvender statistik over Ankestyrelsens afgørelser til generel læring og forbedring af sagsbehandlingen. Der bliver arbejdet ud fra principper om at møde borgeren og nedbringe sagsbehandlingstiden til klagesager samt at udnytte det udviklings- og læringspotentiale, der er i klager. Ligeledes er der fokus på at forbedre arbejdsgange og styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og forvaltninger.

Siden 2021 har Social- og Sundhedsforvaltningen arbejdet med projektet ''Mød mig på skrift''. Projektet har til formål at sikre, at forvaltningens breve til borgerne er skrevet i en mere imødekommende tone, har en mere overskuelig opbygning med klare afsnit og mellemoverskrifter, samt anvender et mere forståeligt sprog uden indforståede fagudtryk, og at det tydeligt fremgår, hvem borgeren kan kontakte med eventuelle spørgsmål.

Generelt er der for alle områder en ledelsesmæssig opmærksomhed på alle sager, der modtages fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens afgørelser giver retning for den kommende sagsbehandling, og derudover bruges afgørelserne i relevante tilfælde til at afklare tvivlsspørgsmål i tolkning af en gældende lov.

Afdelingerne oplever, at Ankestyrelsen har et skærpet fokus på, at afgørelserne indeholder tilstrækkelig dokumentation, hvilket også er et fokus, som afdelingerne kontinuerligt arbejder med i forhold til at kvalificere deres sagsbehandling.

I Rødovre Jobcenter bliver hjemviste og omgjorte sager særligt gennemgået for at analysere den eksisterende praksis. Andelen af sager er ikke udtryk for systematiske fejl, men omhandler relativt få sager i forhold til de mange borgersager og afgørelser, som jobcentret behandler og foretager årligt.

Jobcentret har i 2022 og 2023 lavet en udvidet kvalitetskontrol ved at gennemgå en række konkrete afgørelser på sygedagpengeområdet. I forlængelse af dette er der implementeret procedurer, som blandt andet indeholder genvurdering af afgørelser ved klager, inden de sendes til Ankestyrelsen. Det forventes, at disse procedurer vil skabe ny læring i organisationen og ydermere nedbringe antallet af hjemviste og omgjorte sager i 2024.

Som følge af en målrettet indsats på sygedagpengeområdet er stadfæstelsesprocenten for sager vedrørende sygedagpengeloven behandlet i Ankestyrelsen steget fra 73 procent i 2022 til 79 procent i 2023. Dette er over landsgennemsnittet, som i 2023 lå på 76 procent i stadfæstede afgørelser. Ydermere har Jobcentret nedsat en intern, administrativ arbejdsgruppe (retssikkerhedsvejledere), som skal være med til at understøtte borgerens retssikkerhed i forhold til jobcentrets arbejdsgange og afgørelser ved eksempelvis at gennemgå nye arbejdsgange, ankeafgørelser og borgerklager.

I Social- og Borgerservice er praksis blevet ændret i 2023, så alle afgørelser fra Ankestyrelsen bliver gennemgået af både teamchef og faglig koordinator. Derudover bliver ændret praksis gennemgået på personalemøder. Særligt på kontanthjælpsområdet er der flere stadfæstelser, som skyldes øget understøttelse i sagsbehandlingen fra det nye kommunale ydelsessystem KY, som er fuldt implementeret i 2022.

I Ældre-Omsorg drøftes alle afgørelser, uanset udfald, i de relevante faglige fora for at sikre læring og løbende at indarbejde ny praksis fra Ankestyrelsen i alle dele af sagsbehandlingen – blandt andet målgruppeafgrænsning, væsentlighedskriterier, tilstødende lovgivning og omfang af bevilling, når dette udregnes i tid.

Børne- og Familieafdelingen har tidligere haft et stigende antal sager på især børnehandicapområdet, som blev anket til Ankestyrelsen, og hvor en høj andel af afgørelserne blev ændret/ophævet eller hjemvist til kommunen med henblik på at træffe en ny afgørelse i sagen. Derfor fik Børne- og Familieafdelingen i 2021 foretaget en analyse af BDO (Statsautoriseret revisionsaktieselskab) for at blive klogere på, hvad det høje antal af hjemvisninger skyldes. Analysen pegede på mulige tiltag for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og afdelingen har efterfølgende arbejdet med tiltagene i 2022/2023 og har senest i 2023 indgået et samarbejde/udviklingsforløb med Taskforce fra Ankestyrelsen samt Social- og Boligstyrelsen for at øge kvaliteten yderligere. Taskforcens første indledende analyse peger på, at der er sket en væsentlig forøgelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på børne- og handicapområdet.

Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024. Rødovre Kommune har otte verserende sager vedrørende Barnets Lov til behandling i Ankestyrelsen, jf. bilag.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 79b

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger forslag om at fortsætte samarbejdet med Peer-Partnerskabet og indgå i projektet "Vejen til hverdagslivet". Samarbejdet skal være med til at styrke Rødovre Kommunes tidlige indsats for borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser (Servicelovens paragrafferne 82 og 85).

Sagen forelægges samtidigt i Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag om, at Rødovre Kommune fortsætter samarbejdet med Peer-Partnerskabet v. Det Sociale Netværk og SIND om projekt "Vejen til hverdagslivet" i perioden 2024 – 2025, godkendes,
2. at udgiften til deltagelse i projektet kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 finansieres inden for Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme på området for sociale indsatser.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som udbygning af det arbejde, der i dag foregår på det specialiserede voksenområde, er Forvaltningen nysgerrige på at undersøge muligheder for brug af Peers. Peer-indsatsen skal ses om en del af Forvaltningens samlede fokus på recovery. Formålet med recovery er, at den enkelte borger kan leve sit livet uden eller med minimal støtte. Med brug af peers ønsker Forvaltningen, at vi som kommune ikke skal være relationen til borgeren, men så vidt muligt understøtte, at borgerne selv skaber relationer. Peers er mennesker med egne oplevede erfaringer inden for psykisk sårbarhed – det at have psykiske vanskeligheder og med at komme sig.

Rødovre Kommune (Socialpsykiatrien og Socialteamet i Social- og Borgerservice) har i perioden 2019 - 2022 haft et samarbejde med Peer-Partnerskabet om forskningsprojektet ’Vejen til hverdagslivet’. Peer-Partnerskabet er stiftet af foreningen Det Sociale Netværk og SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed. Forskningen har modtaget støtte fra VELUX FONDEN og er gennemført af Copenhagen Research Center for Mental Health - CORE, Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet har inkluderet 296 deltagere i de fem kommuner København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe.

Overordnet viser resultaterne fra projektet, at "Vejen til hverdagslivet" understøtter personlig recovery, det vil sige en øget oplevelse af håb, øget forbundethed med andre, et mere positivt syn på sig selv, øget oplevelse af meningsfuldhed samt større handlekraft i hverdagen.

Projektet omhandlede brobygning fra kommunens indsats via Servicelovens § 82 til civilsamfundet. Erfaringerne fra forskningsprojektet er, at mange kommunale medarbejdere lykkedes med at få borgere tilknyttet civilsamfundet, men overgangen er vanskeligt, da mange psykisk sårbare borgere har brug for følgeskab, som ikke skal være den kommunale medarbejdere.

Ovenstående resulterede blandt andet i, at Socialpsykiatrien i Rødovre Kommune ansatte en PEER medarbejder, som i dag har flere følgeopgaver og særligt følgeskab til kommunens socialtandpleje er en stor succes.

Forskningsprojektet handlede alene om overgang fra kommunens § 82 ydelser til civilsamfundet, men der er mange flere steder i socialpsykiatrien, hvor PEER medarbejdere kan være af afgørende betydning for en tilknytning til civilsamfundet og understøtte borgernes mulighed for at blive en del af værdifulde fællesskaber. Forvaltningen ser derfor, at der kan være et stort potentiale i yderligere at inddrage peers i den sociale indsats.

Derudover ønsker Forvaltningen at få undersøgt, om peer-støtte kan være med til at fastholde og inkludere borgere, som er psykisk sårbare, på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Indsatsen udvides derfor til at gennemføre prøvehandlinger i Rødovre Jobcenter.

Dette potentiale er der nu mulighed for at undersøge nærmere, idet Peer-Partnerskabet har fået 6 mio. kr. fra VELUX FONDEN og har rettet henvendelse til Rødovre Kommune og spurgt, om vi vil fortsætte samarbejdet i yderligere en 2 års periode med henblik på at fremme befolkningens mentale sundhed og recovery ved at drive peer-grupper i Rødovre kommune. Selve indsatsen består af et gruppeforløb på 10 mødegange samt tilbud om individuelt følgeskab i op til seks måneder. Gruppeforløbene ledes af frivillige peers, som bringer deres egne erfaringer med psykisk sårbarhed med ind i grupperne. Målgruppen for projektet er personer over 18 år, der oplever nedsat psykisk funktionsevne eller sociale problemer eller er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer.

Det er tanken, at de lokale peer-aktiviteter skal starte op midt 2024, og der vil i Peer-Partnerskabet være ansat en fuldtids lokal koordinator, som skal varetage samarbejdet med to kommuner og driften af peer-indsatsen, herunder rekruttering og uddannelse af frivillige.

Forslag til samarbejdsaftale mellem Peer-Partnerskabet og Rødovre Kommune vedlægges mødesagen.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven.

Økonomiske konsekvenser

Den kommunale medfinansiering udgør kr. 75.000 i 2024 og kr. 75.000 i 2025 og beløbene skal anvendes til at drive de lokale aktiviteter.

Udgiften finansieres indenfor Social- og Sundhedsforvaltningens egen ramme (økonomi afsat på området for sociale indsatser).

Projektets nationale aktiviteter finansiseres udelukkende af bevillingen fra VELUX FONDEN.

Tidsplan

De lokale peer-aktiviteter starter op midt 2024 og varer i 2 år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en budgetresolution med ønsket om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger forslag til kommissorium til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i Social- og Sundhedsudvalget samt i Beskæftigelsesudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalg om målrettet indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet godkendes
2. at der udpeges tre medlemmer af Kommunalbestyrelsen til deltagelse i udvalget. De tre medlemmer er formanden for Beskæftigelsesudvalget, formanden for Social- og Sundhedsudvalget og derudover har forligspartierne besluttet, at Peter Mikkelsen (Ø) også indgår i udvalget
3. at Peter Mikkelsen (Ø) udpeges som formand for udvalget, jf. kommisoriet og enighed blandt forligspartierne.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er borgere i Rødovre på midlertidige, offentlige forsørgelsesydelser, som har komplekse problemer, der rækker ud over arbejdsløshed. Disse borgere har ofte berøring med flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen og med andre sektorer.

I budgetforliget 2024 har Kommunalbestyrelsen derfor vedtaget en budgetresolution om at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, der skal analysere udsatte grupper langt fra arbejdsmarkedet samt inddrage relevante videnspersoners erfaringer. Målet er at formulere en række anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune bedst kan hjælpe borgere med komplekse udfordringer ud over arbejdsløshed - med særligt blik for at skabe sammenhæng i indsatserne. På den baggrund har Social- og Sundhedsforvaltningen udarbejdet et forslag til kommissorium for §17 stk. 4 udvalget. Forslaget er vedlagt som bilag.

Udvalgets arbejde og anbefalinger forventes at tage udgangspunkt i tænkning og metoder fra "Sammen med borgeren", hvor der er fokus på borgerens oplevelse af mødet med kommunen samt på at skabe sammenhængende løsninger med udgangspunkt i borgeren.

Udvalgets indsats har ophæng til både Beskæftigelsesudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Lov- og plangrundlag

Kommunestyrelsesloven §17 stk. 4 samt Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

De fem temamøder i udvalget forventes gennemført i perioden efterår 2024 - forår 2025.

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger sag om §17 stk. 4 udvalgets sammensætning til Økonomiudvalget i maj 2024

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2024 under Social- og Sundhedsudvlagets ramme med udgangpunkt i status pr. ultimo marts 2024 til efterretning

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab 2024 pr. ultimo marts 2024 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Tidsplan

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl.: 10.15