Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Sundhedsstrukturkommissionens rapport – Høringssvar fra KL, KKR og Sundhedsklynge Midt.
2. Sårbarhedsanalyse af ældrecentre, botilbud mm. Orientering om beredskab.  

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet og det specialiserede socialområde behandlet i 2023.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at opgørelse over sager om værgemål på ældreområdet og det specialiserede socialområde 2023 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I særlige tilfælde søger Social- og Sundhedsforvaltningen om personligt værgemål, økonomisk værgemål eller begge dele for en borger. Dette foregår i henhold til værgemålsloven § 5, hvis en borger på grund af nedsat psykisk funktionsevne, herunder svær sindslidelse eller demens, ikke er i stand til at varetage egne interesser. Derudover er det i andre særlige tilfælde nødvendigt at søge tilladelse til at flytte en borger med nedsat psykisk funktionsevne i særligt botilbud uden samtykke. Dette foregår i henhold til serviceloven § 129. Formålet er at undgå, at borgeren kommer til skade, fordi borgeren ikke er i stand til at varetage egne interesser.

Ansøgning om værgemål eller flytning af en borger uden samtykke skal godkendes af chefen for Ældre og Omsorg eller chefen for Social- og Borgerservice og sendes til Familieretshuset, som godkender og etablerer værgemålet. I nogle tilfælde, hvor borgeren ikke selv er indforstået med at få en værge, sender Familieretshuset ansøgningen om værgemål til afgørelse i retten.

I de sager, der sendes til Familieretshuset er lovens krav opfyldt. Det betyder at:

• Det drejer sig om borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne
• Mindre indgribende metoder/tiltag er forsøgt, inden der tages beslutning om ansøgningen
• Der er en faglig begrundelse for, at ansøgningen har været nødvendig.

Sager fra ældreområdet

I 2023 har Ældre og Omsorg ansøgt om syv værgemål, hvoraf de to er personlige og økonomiske værgemål med henblik på flytning uden samtykke. Begge sager er blevet afgjort i retten, og Rødovre Kommune har fået medhold.

De øvrige fem sager omhandler økonomisk værgemål, hvoraf en er gået videre til retten, og afventer afgørelse. En anden sag omhandler et økonomisk værgemål, hvor en pårørende gerne vil være værge, men det er endnu uvist, om der er truffet afgørelse. De tre øvrige sager er afgjort, og der er givet medhold i Familieretshuset.

Sager fra det specialiserede socialområde

Social- og Borgerservice har for nuværende 12 borgere, der har fået tilkendt værgemål via Familieretshuset, hvoraf to sager er behandlet i 2023. Herudover er to borgere i proces hen imod værgemål.

De opgaver, der ligger i at varetage økonomien fx hæve med koder i banken, betale i forretning med kort, indkøbe på internettet eller ordne betaling af regninger via netbank, er noget af det, som nogle borgere ikke har funktionsniveau til. Borgerne er ligeledes ofte udfordrede af ikke at have forståelse for penges værdi og kan derfor ikke varetage egen økonomi. Social- og Borgerservice ser det derfor som nødvendigt at etablere værgemål for de borgere, som ikke kan varetage ovenstående funktioner på egen hånd eller med pædagogisk støtte i hverdagen, hvor medarbejdere ikke skal kende koder og have adgang til MitID.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 129.

Værgemålsloven § 5.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2023 og 2024 pr. juli 2024 til orientering.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at oversigt over visitation af borgere til plejehjem for 2023 og 2024 pr. juli 2024 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger oversigt over visitation af borgere til plejehjem til orientering hver anden måned.

I perioden 4. maj 2024 til 10. juli 2024 har visitationsudvalget modtaget 20 ansøgninger om plejebolig. En af de 20 ansøgninger er sendt retur til borgers hjemkommune for yderligere behandling. Ingen borgere har modtaget afslag på ansøgning om plejebolig.

I perioden 4. maj 2024 til 10. juli 2024 er der sket følgende:

• 28 borgere er flyttet permanent i plejebolig i Rødovre Kommune, heraf en borger fra anden kommune.
• Tre borgere fra Rødovre Kommune er flyttet i plejebolig i anden kommune. Den ene af de tre borgere boede på plejehjem i Rødovre Kommune.
• Syv borgere har takket nej til plejebolig:
  • En borger ønskede ikke det pågældende plejehjem og valgte efterfølgende kun at søge et specifikt plejehjem.
  • Tre borger, heraf to fra andre kommuner, synes boligen var for lille. Alle tre borgere er fortsat på venteliste.
  • En borger havde ikke længere behov og ønskede at blive i eget hjem. Ansøgningen er annulleret.
  • En borger ønskede kun at søge i anden kommune. Ændrede dette ønske kort efter og er netop tilbudt bolig i Rødovre Kommune.
  • En borger vil sammen med sin familie undersøge ventetid på specifikt plejehjem i anden kommune. Ansøgningen er midlertidigt på pause og afventer tilbagemelding.

Ledige plejeboliger

Der er pr. 10. juli 2024 en ledig plejebolig, som er under renovering. Boligen, der tidligere var under renovering for skimmelsvamp, er igen beboet.

Rødovreborgere på den generelle venteliste

På den generelle venteliste er der opskrevet borgere, der lader sig skrive op til alle kommunens plejehjem, og som kommunen er forpligtet til at tilbyde en plejebolig inden for 2 måneder.

Seks borgere er noteret på den generelle venteliste. Plejeboliggarantien er ikke overskredet for de seks borgere.

Rødovreborgere på den specifikke venteliste

På denne venteliste er der opskrevet borgere, der ønsker at bo på et specifikt plejehjem. Det betyder, at kommunen tilbyder en bolig, når der er en bolig ledig på det pågældende plejehjem.

20 borgere er noteret på den specifikke venteliste:

• Otte borgere ønsker Plejehjemmet Ørbygård.
• Seks borgere ønsker Plejehjemmet Engskrænten, heraf to ægtepar samt to borgere der har behov for skærmet enhed.
• Fire borgere ønsker Ældrecentret Broparken
• To borgere, der har behov for skærmning, ønsker Dorthe Mariehjemmet.

Rødovreborgere der søger anden kommune

Fem borgere søger udelukkende plejehjem i andre kommuner.

Udenbysborgere til Rødovre Kommune

Ti borgere fra andre kommuner er noteret på venteliste i Rødovre Kommune. Fire af de ti borgere søger under plejeboliggarantien. For tre af de fire borgere er plejeboliggarantien overskredet. En af de tre borgere, hvor plejeboliggarantien er overskredet, bor på plejehjem i anden kommune.

Fire af de ti borgere er to ægtepar, der søger ægteparbolig på Plejehjemmet Engskrænten.

Fem borgere har sat deres ansøgning om plejebolig på pause og er ikke en del af ventelisten.

Lov- og plangrundlag

Lov om almene boliger § 54.

Lov om social service § 192.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er i perioden januar til februar 2024 gennemført uanmeldte tilsyn gældende for 2024 på ældre- og omsorgsområdet. Tilsynsrapporterne blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2024 (sag nr. 28). Rapporterne blev derefter sendt til høring hos Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet. Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed de indkomne høringssvar med henblik på godkendelse af tilsynsrapporterne.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at høringssvarene fra rådene tages til efterretning samt
2. at tilsynsrapporterne for 2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen har holdt et høringsmøde med rådene den 6. juni 2024, hvor repræsentanter fra Integrationsrådet, Handicaprådet og Seniorrådet deltog. Rådenes kommentarer er sammenskrevet og vedlagt som bilag. Forvaltningen har ikke modtaget yderligere høringssvar. Udsatterådet havde forud for mødet sendt deres høringssvar, der er vedlagt som bilag.  

Generelle bemærkninger fra rådene

Alle rådene har læst tilsynsrapporterne, og tager dem til efterretning.

Integrationsrådet tilkendegav, at tilsynene overordnet ser ret godt ud. Det er positivt, at genoptræningen fungerer så godt. Der er etableret en kultur, der bibringer noget godt, og som der skal arbejdes videre med. Derudover påpegede integrationsrådet, at det er positivt, at reaktionen på tilsynene er så handlingsorienteret, idet der er lavet handleplaner på de områder, som har scoret 1 eller 2 på tilsynet. Det giver tilsynet et klart formål. Beskrivelse af de igangsatte tiltag er beskrevet i bilaget ”Indsatser til forbedringer”. Seniorrådet tilslutter sig kommentarerne fra Integrationsrådet.

Mad

Integrationsrådet er ærgerlige over udfordringerne i forbindelse med maden på De Midlertidige Døgnpladser. Det handler om, at tilsynet har konstateret brud på de hygiejniske retningslinjer. Der er allerede gennemført hygiejnekurser for de medarbejdere, der håndterer mad, og Integrationsrådet vurderer, at det er positivt, at der er gjort noget ved det.

Social- og Sundhedsforvaltningen henviser til de igangsatte indsatser, der med det samme håndterede disse udfordringer. De er beskrevet i bilaget ”Indsatser til forbedringer”.

Ufaglærte medarbejdere

Handicaprådet ønsker, at der fremadrettet indgår tal på antallet af ufaglærte medarbejdere som en del af tilsynet.

Social- og Sundhedsforvaltningen anfører i denne sammenhæng, at det er BDO, der som ekstern leverandør gennemfører tilsynene, og dermed også vurderer, hvilke data og input, der skal indgå. Derudover ligger Rødovre Kommune i dag faktisk med en meget høj andel af faglært personale i ældreplejen sammenlignet med landsdækkende tal og omegnskommuner. I de tilfælde hvor der bliver fastansat ufaglærte medarbejdere, bliver der lavet aftaler om uddannelsesforløb, der fører til et faglært niveau. 

Medicinhåndtering

Alle rådene har i deres høringssvar udtrykt bekymring over medicinhåndteringen.

Seniorrådet ønsker, at man er meget opmærksomme på det, da det handler om de svageste borgere. De er særligt ærgerlige over, at det er tredje eller fjerde gang, at det står i rapporterne.

Handicaprådet stiller sig undrende over, hvordan medicinhåndteringen kan score så lavt, når det er så risikobetonet.

Social- og Sundhedsforvaltningen understreger, at der er et kontinuerligt fokus på medicinhåndtering både blandt medarbejdere og ledere. Der arbejdes hele tiden på at sikre de rette procedurer og udstyr til medicindoseringerne.

Tilsynet lægger et højt niveau i forbindelse med håndtering af medicin, fordi det er så vigtigt et område for patientsikkerheden. Det betyder også, at det er svært at opnå de højeste scorer ved et tilsyn. Derfor vil medicinhåndtering også være et fokusområde for tilsynet i 2025, så BDO kan vurdere udviklingen på tværs af Ældre og Omsorg.

Social- og Sundhedsforvaltningen forklarer, at selv ved små fejl, reagerer tilsynet på det. Fx får det stor betydning i tilsynet, hvis navnet på den ordinerede medicin ikke stemmer overens med de præparater, som er doseret, uagtet præparatets øvrige sammenlignelighed – som eksempel tilbyder apotekerne ofte billigere præparater med samme effekt.

Aktuelt er der et pilotprojekt i gang på Ørbygaard, hvor der i samarbejde med farmaceuter og læger bliver arbejdet med bedre medicinhåndtering og investering i bedre udstyr og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Dosispakket medicin

Derudover arbejder Ældre og Omsorg på at få endnu flere borgere over på dosispakket medicin, idet det giver den bedste patientsikkerhed, men det er kun borgere med regelmæssig medicin (i stabile forløb), der kan få det.

Seniorrådet udtrykker i den forbindelse en bekymring over, at dosispakket medicin pålægger den enkelte borger en ekstra udgift.

Polyfarmaci

Udsatterådet anbefaler fortsat, at polyfarmaci fremadrettet bliver en standard på området for at tage hånd om de mest udsatte borgere. Polyfarmaci er en betegnelse, der anvendes, hvis man får mere end fem lægemidler dagligt.

Social- og Sundhedsforvaltningen følger de nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, da det er et fælles anliggende på tværs af sektorer og mellem lægerne og kommunens medarbejdere. Målet med disse anbefalinger er at starte en proces, hvor der på nationalt plan og på tværs af sektorer kan arbejdes med at styrke en mere rationel og personcentreret lægemiddelbehandling.

I forhold til medicinering på plejehjemmene, kan det oplyses, at alle plejehjemmene i foråret 2023 har fået tilknyttet faste læger, og det fungerer rigtig godt. Det giver et væsentligt sundhedsfagligt løft, da det er den samme læge, der kommer og tilser beboerne på plejehjemmet. Lægen kender de enkelte beboere, deres sygehistorie og medicinering. Samtidig hjælper lægen personalet med rådgivning et fast antal timer om måneden. Regelmæssig medicingennemgang er en af opgaverne for lægerne på plejehjemmene.

Lov- og plangrundlag

Retssikkerhedsloven § 16 og Serviceloven § 151.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sagen behandles i Økonomiudvalget den 21. august 2024 og Kommunalbestyrelsen den 27. august 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen har via KKR Hovedstaden modtaget orientering om Social- og Boligstyrelsens udmelding af 22. november 2023 vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling. Styrelsen beder kommunerne beskrive en samlet løsning for at etablere en sikret institution i Vestdanmark.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen om det påbegyndte arbejde med den fornyede centrale udmelding tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Social- og Boligstyrelsen har udsendt en central udmelding vedrørende borgere med udviklingshæmning og dom med behov for anbringelse i sikret afdeling til fornyet behandling i kommunerne. Styrelsen vurderer, at der er udfordringer på det eksisterende tilbud Kofoedsminde på Lolland med de fysiske og faglige rammer i forhold til behov på landsplan, og at forsyningen bør sikres via etablering af et tilbud i Vestdanmark. Styrelsen beder i den nye udmelding kommunerne om at præsentere en fælles samlet løsning til Styrelsen senest den 31. december 2024.

Kofoedsminde er en højtspecialiseret sikret institution for voksne med udviklingshæmning og dom, som har begået personfarlig kriminalitet. Beboere på Kofoedsminde er ikke fundet strafegnede til at afsone deres dom i et almindeligt fængsel, og derfor indskrives de på Kofoedsminde, som er et botilbud under Servicelovens § 108. Kofoedsminde er i lighed med fængsler forpligtigede til at modtage borgere, hvor domssystemet har fastlagt, at de skal afsone på stedet.

Udfordringsbilledet

Siden 2014 er der sket mere end en fordobling af behovet for pladser på Kofoedsminde, og derfor har Kofoedsminde løbende måtte udvide på grund af modtagepligten. Gennem årerne har Styrelsen fulgt udviklingen på Kofoedsminde. Styrelsen har første gang i 2019 og igen i 2023 udtrykt bekymring for den faglige kvalitet og de fysiske rammer på stedet, i lyset af de komplekse behov borgergruppen har.

I 2019 bad Styrelsen kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til udfordringerne på Kofoedsminde. På daværende tidspunkt meldte kommunerne samstemmende tilbage til Styrelsen, at man havde tillid til Kofoedsmindes håndtering af opgaven, men KKR-områderne i Nord-, Midt- og Syddanmark påpegede, at, hvis der var behov for et nyt tilbud, kunne det med fordel oprettes i Vestdanmark. I 2020 valgte Socialministeriet at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet KL, som skulle drøfte nogle af de udfordringer, der findes på Kofoedsminde blandt andet i forhold til objektiv finansiering og kvalitet. Denne arbejdsgruppe har ikke afsluttet sit arbejde endnu.

Social- og Boligstyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der eksisterer problemstillinger på Kofoedsminde, som påvirker målgruppen. Styrelsen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt med kun ét tilbud i landet, fordi det skaber så stor en volumen hos én leverandør, at det forværrer de i forvejen vanskelige rekrutteringsvilkår. Styrelsen tilkendegiver, at dette skal ses i sammenhæng med, at borgere med foranstaltningsdom ofte har en kombination af en varigt nedsat psykisk funktionsevne sammenholdt med andre komplekse problemstillinger, såsom psykiske lidelser og misbrug. At kunne imødekomme målgruppens behov for en højt specialiseret indsats stiller således særlige krav til medarbejdernes kompetencer, herunder uddannelse og erfaring, normeringen på tilbuddet samt medarbejdernes kendskab til den enkelte borgers funktionsniveau.

Styrelsen beder derfor kommunerne om at tilvejebringe en samlet koordineret løsning vedrørende dimensionering af, hvor og hvordan borgerne skal placeres. Kommunerne skal ligeledes tilvejebringe en koordineret løsning, der bidrager til at sikre de faglige forhold som målgruppen har behov for.

Det fælleskommunale perspektiv
Kommunerne har i regi af de fem KKR-områder drøftet ovenstående centrale udmelding med Styrelsen flere gange, og KL har deltaget i møderne. Kommunerne er under ét alle af den opfattelse, at det er en omfangsrig opgave, både ressourcemæssigt, fagligt og økonomisk, som styrelsen her stiller kommunerne. Ligeledes har kommunerne fremført over for Styrelsen, at der foreligger et opdateret datagrundlag fra Kofoedsminde, som blandt andet viser forbedringer med hensyn til kapacitet og kvalitet.

Ligeledes har kommunerne fremført over for Styrelsen, at Region Sjælland har imødekommet stigningen i behovet ved at udvide pladsantallet på Kofoedminde, såvel som Socialtilsynet løbende har godkendt det faglige arbejde på Kofoedsminde.

Det er påpeget over for Styrelsen flere gange, at kommunerne har svært ved at realisere løsninger, der ikke indbefatter, at der tilvejebringes økonomiske løsninger sammen med staten.

At løse de udfordringer som Styrelsen fremfører omkring Kofoedsminde, er meget vanskeligt for en kommune med de anlægslofter og den anlægsramme, kommunerne aktuelt er underlagt. Kravene til en sikret institution, der skal rumme udviklingshæmmede domfældte borgere, er meget store. Der arbejdes derfor på at finde alternative løsninger i et samarbejde på tværs af sektorer, potentielt med regionerne, potentielt med staten.

Disse problemstillinger har Styrelsen på nuværende tidspunkt ikke ville forholde sig til. Styrelsen fastholder, at kommunerne skal tilvejebringe en koordineret løsning på de problemstillinger, der findes på Kofoedsminde med frist den 31. december 2024. Styrelsen har tilkendegivet, at man er villig til, at kommunerne frembringer flere scenarier eller modeller til løsninger.

Proces omkring besvarelse af den fornyede behandling
Der er nedsat en fælleskommunal styregruppe og arbejdsgruppe, som går i gang med opgaven. Arbejdsgruppen vurderer i første omgang det fremtidige kapacitetsbehov ud fra en række faktorer såsom udvikling i beboerantallet på Kofoedsminde, udvikling i målgruppen, udvikling i antal psykiatripladser mv. Kapacitetsbehovet vil være afgørende for beskrivelserne af de forskellige scenarier, og hvordan beboerne placeres på henholdsvis Kofoedsminde og et eventuelt nyt tilbud i Vestdanmark.

Den fornyede behandling er endnu ikke et driftspålæg fra Styrelsen, men lovgivningen tilskriver, at Styrelsen kan pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere et tilbud til målgruppen. Hvis et driftspålæg realiseres, vil det på sigt kunne resultere i forøgede udgifter for kommunerne, da oprettelsen af et nyt tilbud i Vestdanmark vil være en betydelig ekstraudgift. Udgiften vil blandt andet dække over afskrivning på anlæg, driftsudgifter, afskrivning på tomme pladser på Kofoedsminde mv. Det vurderes, at 10 nye pladser koster ca. 43,7 mio. årligt inkl. afskrivning på forventede tomme pladser på Kofoedsminde.

Vi vil som kommune blive holdt løbende orienteret om ovenstående arbejde via KKR.

Lov- og plangrundlag

Servicelovens § 108.

Økonomiske konsekvenser

Foreløbig ingen.

Tidsplan

Kommunerne (KKR-regi) skal præsentere en fælles samlet løsning til Styrelsen senest den 31. december 2024.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for frivilligt socialt arbejde. Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for perioden 2024 til og med 2026, der skal medvirke til at omsætte vision og mål i politikken for frivilligt socialt arbejde til praksis.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for frivilligt socialt arbejde 2024-2026, samarbejdsaftalen mellem Rødovre Frivilligcenter og Rødovre Kommune samt Frivilligcentrets vedtægter godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I handleplanen arbejdes der med visionen om, at Rødovre skal være en af Danmarks bedste kommuner at være frivillig i, og indsatserne sigter derfor mod at sikre de frivillige sociale indsatser gode rammebetingelser, samt at styrke samspillet med foreninger og aktive borgere.

Indsatserne i handleplanen relaterer sig til politikkens fire strategimål:

1. Vi skaber gode rammer for den frivillige, sociale indsats
2. Vi skaber synlighed og netværk på frivilligområdet
3. Vi styrker den sociale ansvarlighed
4. Vi støtter det frivillige, sociale arbejde økonomisk.

Handleplanen indeholder udvalgte indsatser for en toårig periode og giver dermed ikke et overblik over alle indsatser og aktiviteter på området.

Der er blandt andet hentet input til handleplanen i dialog med Rødovre Frivilligcenter og Røde Kors i Rødovre.

Handleplanen indeholder seks indsatser:

• Vi vil have flere med i foreninger
• Alle har brug for et fællesskab
• Det gode samarbejde mellem civilsamfund og kommune
• Det skal være nemt at blive frivillig
• Synlighed og networking
• Revision af Frivilligpolitikken

I handleplanen er der fokus på, at kommunen skal spille en faciliterende rolle. Vi vil arbejde for at sætte forskellige aktører i Rødovre i forbindelse med hinanden, så der kan opstå nye netværk og relationer. Derudover arbejder vi for, at civilsamfundet naturligt tænkes ind, når vi løser velfærdsopgaver. Det betyder, at vi lytter efter, hvordan de frivillige foreninger og organisationer kan spille en positiv rolle i borgernes forskellige livssituationer. I den sammenhæng er Rødovre Frivilligcenter en tæt samarbejdspartner, og de fælles indsatser i handleplanen indgår i den kommende samarbejdsaftale mellem Rødovre Kommune og Rødovre Frivilligcenter.

Lov- og plangrundlag

Serviceloven § 18

Rødovre Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Sommer 2026: Afsluttende status forelægges til politisk behandling.

Efterår 2026: Udkast til ny handleplan forelægges til politisk behandling.

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Social- og Sundhedsudvalget forelægger en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler i 2024 under Social- og Sundhedsudvalgets ramme med udgangpunkt i status pr. ultimo juni 2024 til efterretning

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab 2024 pr. ultimo juni 2024 - Social- og Sundhedsudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for økonomistyring i Rødovre Kommune

Økonomiske konsekvenser

ingen

Tidsplan

ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".