Social- og Sundhedsudvalget

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Oplæg om håndtering af henholdsvis klager og samarbejdet mellem den enkelte borger og Hjemmeplejen.

Indstilling

Meddelelsespunktet fremlægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Sagen gennemgår ældrereformens delelementer i forhold til lov om lokalplejehjem, ældrelovens anvendelsesområde samt Social- og Sundhedsforvaltningens overvejelser i forhold til afgrænsning af målgrupper omfattet af ældreloven.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

1. at sagen drøftes,

2. at sagen sendes til høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet og Integrationsrådet samt

3. at resultatet af høringen forelægges i maj-møderækken, som en del af beslutningssagen om implementering af ældreloven.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Regeringen og aftalepartierne har den 19. december 2024 vedtaget ældrereformens lovpakke. Lovpakken udgøres af lov om lokalplejehjem, der træder i kraft pr. 1. januar 2025 samt ældreloven, som tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer for fremtidens ældrepleje. Reformpakken indeholder dertil en ny lov om ældretilsyn. Denne lov vil blive behandlet i en særskilt sag på Social- og Sundhedsudvalgsmøde i maj 2025. Ældreloven og lov om ældretilsyn træder i kraft pr. 1. juli 2025.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede ældrereformen på mødet den 14. januar (sag nr. 2), og Social- og Sundhedsforvaltningen fremlagde her de tidlige overvejelser om implementering af ældreloven. I forlængelse heraf fremlægger forvaltningen i denne sag en gennemgang af lov om lokalplejehjem og af ældrelovens anvendelsesområde samt overvejelser i forhold til afgrænsning af målgrupper omfattet af ældreloven.

Lov om lokalplejehjem

Lov om lokalplejehjem er en ny hovedlov, som tilvejebringer de overordnede lovgivningsmæssige rammer for etableringen af lokalplejehjem. Med lov om lokalplejehjem får kommunerne mulighed for at etablere plejehjem med større frihedsgrader end øvrige kommunale plejehjem. Lokalplejehjem etableres som kommunale aktieselskaber efter reglerne i selskabsloven. Det indebærer, at de kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem får professionelle bestyrelser med repræsentanter fra lokalområdet, herunder det private erhvervsliv, som får eget ansvar for selskabets økonomi og drift.

Det er ikke et krav, at de enkelte kommunalbestyrelser skal træffe beslutning om eventuel etablering af et lokalplejehjem, hvorfor forvaltningen ikke rejser sagen yderligere. Det kan dog tages med i betragtning, når Social- og Sundhedsudvalget senere i 2025 skal drøfte fremtidig plejehjemskapacitet i Rødovre Kommune i forbindelse med renovering af Plejehjemmet Engskrænten.

Orientering fra Ældreministeriet om vedtagelse af lov om lokalplejehjem er vedlagt som bilag.

Ældrelovens anvendelsesområde

Ældreloven afgrænses af et alderskriterium, kombineret med et hjælpebehov til opretholdelse af den daglige livsførelse, der er opstået i forbindelse med aldringen.

Af ældreloven § 2, stk. 1 fremgår det, ”at loven finder anvendelse for personer, der har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring”.

Af bemærkningerne til loven fremgår, at der er behov for håndtering af snitflader i forhold til borgere under folkepensionsalderen, hvor behovet for pleje og omsorg svarer til behovet for den hjælp, som ældre over folkepensionsalderen, omfattet af ældreloven, kan have. Derfor er der med stk. 2 indført en snæver undtagelsesbestemmelse, der hjemler mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en ældre person, der har behov for hjælp, skal omfattes af ældrelovens bestemmelser, selvom vedkommende ikke opfylder alderskriteriet jf. stk. 1.

Af § 2 stk. 2. fremgår, ”at loven finder også anvendelse for ældre personer, som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke har nået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse svarer til det behov, som ældre personer, der har nået folkepensionsalderen, kan have, jf. stk. 1”.

Det fremgår af § 2 stk. 3, at vurderingen af om en person omfattes af ældreloven skal foretages af kommunalbestyrelsen i personens hjemkommune, og af bemærkningerne fremgår, at beslutningen ikke vil kunne påklages til Ankestyrelsen.

Af bemærkningerne til loven fremgår endvidere, at ved vurderingen af om en persons samlede livssituation skal omfattes af ældreloven, vil vedkommendes alder skulle tillægges betydelig vægt. Undtagelsesbestemmelsen forudsættes således alene anvendt i forhold til personer, som med rimelighed kan betegnes som ”ældre”. Det indebærer eksempelvis, at en person i 50’erne, som lider af demens vil kunne være omfattet af ældreloven, mens en person i 30’erne, som tilsvarende lider af demens, vil være omfattet af serviceloven.

Det bemærkes, at borgere, der opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne i servicelovens § 95 (om kontant tilskud) eller § 96 (om borgerstyret personlig assistance), vil skulle modtage hjælp efter disse bestemmelser og ikke efter ældreloven.

Orientering fra Ældreministeriet om vedtagelse af ældreloven er vedlagt som bilag.

Social- og Sundhedsforvaltningens overvejelser i forhold til afgrænsning af målgrupper under folkepensionsalderen omfattet af ældreloven

Med ældrelovens ikrafttrædelse forventes at være en overgangsperiode, hvor betydningen af den nye ældrelov skal fortolkes i forhold til, hvad det reelt set kommer til at betyde for den daglige praksis i Ældre og Omsorg. Herunder hvorledes ’gråzoner’ mellem den nye ældrelov, sundhedslov og serviceloven skal fortolkes og håndteres på en måde, hvor det skaber bedst mulig mening for såvel borgere som medarbejdere.

Langt størstedelen af ældrelovens målgruppe vil blive omfattet af ældreloven via alderskriteriet jf. § 2, stk. 1. Tal fra december 2024 viser, at ca. 80 % af alle der modtager støtte på ældre- og omsorgsområdet i Rødovre Kommune er +67-årige, og har dermed nået folkepensionsalderen.

Undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2 vil således kun blive taget i anvendelse i mindre omfang. Det kan dreje sig om borgere, der lever i udsathed for eksempel med misbrug eller psykiske lidelser, der før de når folkepensionsalderen kan have behov for pleje og omsorg svarende til det behov, som borgere over folkepensionsalderen kan have. For denne gruppe vil ældreloven give gode muligheder for selvbestemmelse, løbende indflydelse på støtte og hjælp samt opbygning af stærke relationer. Den konkrete afgørelse af, om en borger under folkepensionsalderen er i målgruppen for ældreloven eller serviceloven vil afhænge af en helhedsvurdering af borgerens samlede livssituation.

Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven om hjælp til personlig pleje og omsorg mm. opretholdes, så borgere med behov for hjælp for eksempel på grund af et handicap eller særlige sociale problemer, der ikke hører under ældrelovens anvendelsesområde, men som opfylder kriterierne i serviceloven, som hidtil er berettiget til hjælp efter bestemmelserne i serviceloven.

Social- og Sundhedsforvaltningen påtænker at udarbejde forløb under serviceloven svarende til pleje- og omsorgsforløb i den nye ældrelov, så serviceniveau og helhedspleje for begge målgrupper er sammenlignelige i så høj grad som mulig.

Den videre proces

Social- og Sundhedsforvaltningen arbejder videre med planlægning og implementering af ældreloven herunder de hovedaktiviteter, der blev fremlagt på temadrøftelsen den 14. januar. Endvidere følger forvaltningen implementeringssamarbejdet mellem KL og Ældreministeriet om ældrereformen. Der henvises endvidere til tidsplanen.

Brugertilfredshedsundersøgelser på ældreområdet

Ældreministeriet har meldt ud, at der fremover gennemføres nationale brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år i hjemmeplejen og på plejehjem. Baggrunden for undersøgelserne er et politisk ønske blandt aftalepartierne bag ældreaftalen om dels at benytte brugertilfredshedsundersøgelser som en kvalitetsindikator, dels at give borgere adgang til at udøve deres frie valg på et oplyst grundlag.

Undersøgelserne skal samtidig ses i lyset af, at der med ældreloven lægges op til, at der skal gennemføres tilsyn på plejehjems- og hjemmeplejeområdet sjældnere end hidtil. Tilfredshedsundersøgelserne er således en måde løbende at følge med i den borgeroplevede kvalitet på de to områder.

Danmarks Statistik skal gennemføre de nye nationale undersøgelser på vegne af Ældreministeriet. Begge undersøgelser gennemføres som totalundersøgelser blandt alle modtagere af hjemmepleje og beboere på plejehjem. Undersøgelsen for hjemmeplejemodtagere er igangsat i december 2024, og i år gennemføres en undersøgelse blandt alle beboere på landets plejehjem.

Social- og Sundhedsforvaltningen fremlægger ultimo 2025 en sag om de nationale brugertilfredsundersøgelser. På det tidspunkt har forvaltningen et bedre overblik over indholdet i spørgerammerne og opgørelsesformen på resultaterne, herunder muligheden for at få adgang til data, og dermed mulighed for at formidle resultater på alle relevante niveauer.

Det er endnu ikke afklaret, om der bliver mulighed for at følge politiske tiltag i Rødovre Kommune gennem de nationale undersøgelser ved at tilføje et mindre antal kommune-specifikke spørgsmål. Ligeledes er det endnu uklart, i hvilken udstrækning de nationale undersøgelser vil slå igennem, herunder i forhold til svarprocenter mv. Disse forhold skal blandt andet indgå i den nærmere stillingtagen til Rødovre Komunes egen brugerundersøgelse på ældreområdet, som er besluttet i budget 2025.

Lov- og plangrundlag

Lov om lokalplejehjem og ældreloven.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Maj 2025: Orienteringssag til SOSU om ny lov om ældretilsyn.

Maj 2025: Afrapportering af kommunalt tilsyn på ældreområdet med fremlæggelse af tilsynsrapporter.

Maj 2025: Politisk behandling af beslutningssag om implementering af ældreloven inden høring.

Juni 2025: Politisk godkendelse af beslutningssag om implementering af ældreloven med høringssvar fra i rådene i Kommunalbestyrelsen.

Ikrafttrædelse: Ældreloven træder i kraft den 1. juli 2025.

Overgangsperiode: Borgere, der før 1. juli 2025, er visiteret til hjælp efter servicelovens §§ 83, 83a eller 86, stk. 1. og som er omfattet af ældreloven, skal overgå til ældreloven senest 1. juli 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

SeniorRådet i Rødovre Kommune har rettet henvendelse til Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor de beder om dispensation til at udskyde valg til SeniorRådet fra 2026 til 2027.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at der - som ønsket af Seniorrådet - indsendes dispensationsansøgning til Socialministeren med henblik på at udskyde valg til SeniorRådet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På baggrund af den igangværende proces med implementeringen af den nye sundhedsreform ønsker SeniorRådet i Rødovre at fortsætte deres virke ind i 2027 for at følge implementeringsprocessen til dørs. Derfor ønsker rådet, at der søges om dispensation til udskyde valget til Seniorrådet fra 2026 til 2027. En udskydelse af valget til SeniorRådet vil i dette tilfælde give mulighed for fortsat kontinuitet i rådets arbejde med reformen.

Reglerne om ældreråd findes i §§ 30-33 i "Lov om retssikkerhed og administration" på det sociale område. Af § 32 fremgår det, at der skal afholdes valg til ÆldreRådet mindst hvert fjerde år. Det seneste valg til Seniorrådet i Rødovre blev holdt i starten af 2022 og næste valg til rådet skal derfor ske i starten af 2026. Dog er der mulighed for jf. § 33 , at ældreministeren kan give dispensation herfra efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen.

Lov- og plangrundlag

Lov om retssikkerhed og administration.

Økonomiske konsekvenser

Ingen

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU.

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen præsenterer centrale læringer fra innovationsprojektet "Stå Stærkere - en bedre overgang til voksenlivet" i samarbejde med organisationen Mentorbarn og Bikubenfonden.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Social- og Sundhedsudvalget drøfter indstillingen samt beslutter, at Social- og Sundhedsforvaltningen engagerer sig i metodeudviklingen i en eventuel videreførelse af projektet.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 12. september 2023 (sag nr. 52) orienterede Social- og Sundhedsforvaltningen om, at Bikubenfonden har givet Rødovre Kommune og Mentorbarn tilsagn om støtte inden for en økonomisk ramme på 4 mio. kroner til at udvikle et fælles koncept, der skal nytænke overgangen til voksenlivet for unge anbragt udenfor hjemmet.

Mentorbarn og Rødovre Kommune har udviklet konceptet i fællesskab i tæt dialog med Bikubenfonden og De Anbragtes Vilkår, som har stillet unge erfaringseksperter til rådighed for vidensudvikling og -opsamling.

Kort om konceptet

Konceptet adresserer et dobbelt problem.

Vi ved, at rigtigt mange anbragte og tidligere anbragte unge står med meget spinkle netværk - det man kalder relationel fattigdom. Det betyder blandt andet, at det kan være hårdt, ensomt og uoverskueligt at flytte i egen bolig. Vi ved også fra forskningen, at det at have et sikkerhedsnet med praktisk og emotionel støtte har stor betydning i unges overgang til voksenlivet.

Den anden del af problemet handler om, at mange unge med anbringelsesbaggrund har dårlige forudsætninger for at opbygge og fastholde netværk. Det skyldes blandt andet lavt selvværd, begrænset selvforståelse og begrænsede handlemuligheder.

"Stå Stærkere" sigter derfor både mod at udvide den unges netværk og mod at styrke den unges kompetence til at etablere og fastholde relationer.

Konkret hjælper støttekontaktpersonerne i Ungdomsboligerne de unge med at lave deres livshistorie med særligt blik for tilhør og relationer. Medarbejderen leder sammen med den unge efter relationer, som har potentiale til at spille en større rolle i den unges liv. Det kan være en lærer, en nabo eller en tidligere plejefamilie, men det kan, hvad der ofte er tilfældet, også være forældre eller søskende. Hvis den unge ønsker at genetablere en eller flere relationer, tilbyder vi støtte til at række ud, og vi arbejder samtidig med at motivere og støtte den anden side af relationen.

Konceptudviklingen løber frem til efteråret 2025 og nærmer sig sin afsluttende fase. Her skal konceptvisionen beskrives, og der er mulighed for at lave en indstilling til Bikubenfondens bestyrelse om en videre afprøvning på omkring to år. Formålet med afprøvningsfasen er dels at teste realismen i det skalérbare koncept og dels at tilknytte en ekstern evaluator, som kan skabe viden om konceptets værdiskabelse.​ I en sådan fase forventes en grad af medfinansiering i form af medarbejdertimer, idet afprøvningen forsøges implementeret i den daglige drift.

Ved en eventuel videreførelse til afprøvningsfasen ønsker Social- og Sundhedsforvaltningen at fastholde sin rolle som udviklingspartner i forhold til metodeudvikling og udbredelse. Det vil blandt andet sige, at medarbejderne i Ungdomsboligerne medvirker til at afprøve, om konceptets bærende principper for, hvordan vi laver livshistorie, virker, samt tilbyder faglig sparring til medarbejdere på andre børne- og ungehjem i en udbredelsesfase. Derudover foreslår Social- og Sundhedsforvaltningen, at der fortsat arbejdes med livshistorie som metode til at styrke identitetsdannelse, relationer og tilhør blandt de unge, der er anbragt i Ungdomsboligerne, og at metoden udbredes til det øvrige specialiserede børne- og ungeområde i kommunen.

Metodekonsulent i Mentorbarn, programchef i Bikubenfonden og leder af ungeindsatsen i Rødovre Kommune præsenterer centrale læringer i indeværende projekt og overvejelser om et videre afprøvningsforløb mundtligt på mødet.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Oktober 2023 - oktober 2025: Udviklingsfase

Bilag

Beslutningskompetence: SOSU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: SOSU

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender beslutningsprotokollen.

Beslutning

Protokollen oplæst. Mødet slut kl. 9.40

Godkendt.

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen, skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend."