Teknik- og Miljøudvalget

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
2. Orientering om opførelse af stibro over Jyllingevej (se bilag 2).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Bilag 1: Lovliste fra 4. september til 25. september 2014
Bilag 2: Bro Jyllingevej orientering

Sagens kerne

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på bestyrelsesmøde nr. 394, den 03.09.2014, godkendt en foreløbig låneramme for 2015-2016 på 330 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter. I henhold til Vestforbrændings vedtægter (§ 10, stk. 14) skal bestyrelsens beslutning efterfølgende godkendes af interessentkommunernes kommunalbestyrelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner og anlægsudgifter til kraftvarme, som det fremgår af tabel 2 og 3 nedenfor i sagsfremstillingen, samt
2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

I/S Vestforbrændings bestyrelse har på bestyrelsesmøde nr. 394, den 03.09.2014, godkendt en foreløbig låneramme for 2015-2016 på 330 mio. kr. til finansiering af varmeplaner og anlægsudgifter. Som det fremgår af Vestforbrændings vedtægt, skal alle låneansøgninger fra Vestforbrænding godkendes i ejerkommunernes kommunalbestyrelser.

§ 10. stk. 14.: Interessentskabet kan foretage dispositioner over fast ejendom, optage lån eller foretage anden gældsstiftelse samt overtage garantiforpligtelser i overensstemmelse med de regler, som Indenrigsministeren fastsætter i medfør af den kommunale styrelseslov. Sådanne dispositioner, bortset fra køb af fast ejendom, kræver udtrykkelig vedtagelse i samtlige af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser.

Ifølge den kommunale lånebekendtgørelse skal lånoptagelsen følge regnskabsåret og svare til summen af nærmere definerede kommunale nettoudgifter, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse, jf. lånebekendtgørelsens § 2 stk. 1 nr. 3 og § 2 stk. 3.

§ 2, stk.1: En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. § 3, svarer til summen af følgende kommunale nettoudgifter:
(nr. 3) Investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse.

§ 2, stk. 3: Ved opgørelsen af låneadgangen efter stk. 1 i et regnskabsår medregnes alene de udgifter, som afholdes i det pågældende regnskabsår. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret.

Da mulighederne for lånoptagelse i et specifikt regnskabsår således udløber senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår, stiller dette krav om, at Vestforbrænding skal ansøge om lånoptagelse i god tid inden årets udløb, da låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder.
På denne baggrund indstiller Vestforbrænding, at der indhentes godkendelse af lånoptagelse for nedenstående planlagte strategiske og driftsmæssige investeringer, jf. Rammebudget 2015; dvs. således både for regnskabsåret 2015 og 2016.

Allerede godkendt ikke effektueret lånoptagelse

Vestforbrændings bestyrelse har pt. godkendt lånoptagelse på 734,8 mio. kr., jf. tabel 1 i bilag 5.

Der udestår således hjemtagelse af lån på i alt 734,8 mio. kr. vedrørende allerede godkendt lånoptagelse i bestyrelse og de enkelte kommunalbestyrelser. Den endelige godkendelse forelå den 24.05.2013. Af ovenstående godkendt låneramme udgør Varmeplan 2015 i alt 576 mio. kr. (150+226+134+66 mio. kr.).

For allerede godkendte investeringer gælder, at de efter lånebekendtgørelsen kan lånefinansieres, og at der ikke optages lån førend investeringerne igangsættes i praksis.

Strategiske investeringer

Investeringerne vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen. Strategiske investeringer (Varneplan 2015, Lyngby etape A) fremgår af tabel 2 i bilag 5.

Ad 1 Varmeplan 2015, Lyngby-Taarbæk Etape A (i tabel 2):

Som led i udførelsen af varmeplaner blev der på bestyrelsesmøde nr. 384 den 10.04.2013 godkendt projekt (etape A) for forsyning af Lyngby-Taarbæk Kommune. Projektet er et led i Vestforbrændings Energi og klimastrategi, der går ud på at hjælpe kommunerne i forbindelse med reduktion af CO2 i forbindelse med opvarmning samtidig med at sikre billigere varmeforsyning. Investeringen følger det projektforslag, der er sendt til Lyngby-Taarbæk Kommune. Forventet lånoptagelse: 185,0 mio. kr.

Ovennævnte indeholder ikke etape B i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor det forventes at der træffes endelig beslutning om i 1. halvår 2015.

Driftsmæssige investeringer

Investeringer under 10 mio. kr. kræver ikke forudgående godkendelse i bestyrelsen, da disse investeringer af driftsmæssig karakter falder ind under den daglige ledelse af Vestforbrænding. Investeringer over 10 mio. kr. vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen.

Ad 1 Kraftvarmeanlæg (i tabel 3)

Der er tale om udskiftning af elektrofilter, ny lavtrykscylinderturbine og opgraderinger på anlæg 5 samt nye affaldskraner. Forventet lånoptagelse: 50,0 mio. kr.  

Ad 2 Varmedistribution (i tabel 3)

Der er tale om en række investeringer i forbindelse med tilslutning af nye kunder, optimeringer på fjernvarmenettet, samt overtagelse af varmecentraler/lokale kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg). For at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris er Vestforbrænding nødsaget til, at hjemtage specifikke lån til de enkelte aktiviteter. Forventet lånoptagelse: 95,0 mio. kr.

Det forventes, at Vestforbrænding kan hjemtage relevant finansiering vedr. ovenstående projekter for 2015 og 2016, såfremt projekterne gennemføres.

Lov- og plangrundlag

Vedtægter for I/S Vestforbrænding af 08.03.2012.
Lovbekendtgørelse nr. 1580 af 17.12.2013 (lånebekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Brev tekniske chefer
Bilag 2: Bilag 2 - Brev borgmesterkontor
Bilag 3: Bilag 3 - § 6, stk. 2-3 i Vestforbrændings vedtægt
Bilag 4: Bilag 4 - § 10, stk. 14 i Vestforbrændings vedtægt
Bilag 5: Bilag 5 - Tabel 1-3

Sagens kerne

Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker at lade deres spildevandsselskaber indtræde i HOFOR Spildevand Holding A/S pr. 31.12.2014. Efter fusionen vil Rødovre Kommunes ejerandel være 4,36% mod 4,89% i dag. Som følge af fusionen skal ejeraftalen for HOFOR Spildevand Holding A/S opdateres. Ved samme lejlighed ændres ejeraftalen for både HOFOR Spildevand Holding A/S og HOFOR Vand Holding A/S, så observatørordningen gøres permanent, og så processen ved låneoptagelse forenkles.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune tiltræder, at HOFOR Spildevand Holding A/S udvides, ved at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere pr. 31.12.2014.
2. at Rødovre Kommune tiltræder, at fusionen sker ud fra de principper, der er beskrevet i notat om ændrede ejerandele således, at Rødovre Kommunes ejerandel af HOFOR Spildevand Holding A/S efter fusionen vil udgøre 4,36% mod 4,89% i dag.
3. at Rødovre Kommune tiltræder de ændrede ejeraftaler for HOFOR Spildevand Holding A/S og HOFOR Vand Holding A/S, samt
4. at Borgmester Erik Nielsen bemyndiges til at foretage de videre fornødne skridt til at gennemføre udvidelsen af HOFOR, Spildevandskoncernen og tiltræde ejeraftalerne og selskabsdokumenterne inden for rammerne af denne politiske beslutning.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner samlede i juli 2012 deres vandselskaber i HOFOR Vandkoncernen.

Samme kreds, dog med undtagelse af Brøndby og Vallensbæk kommuner, samlede i december 2012 deres spildevandsselskaber i HOFOR Spildevandskoncernen, der således har 6 ejere. Brøndby og Vallensbæk kommuner indgik ikke i Spildevandskoncernen, da disse kommuners spildevandsselskaber historisk er blevet serviceret af Spildevandscenter Avedøre I/S.

De 6 kommuner, der stiftede HOFOR Spildevandskoncernen, herunder Rødovre Kommune, tilkendegav i den oprindelige ejeraftale for koncernen, at de ønskede, at flere spildevandsselskaber på sigt indtræder i koncernen.

Indtræden af Brøndby og Vallensbæk kloakforsyninger

Kommunalbestyrelserne i Brøndby og Vallensbæk kommuner har i forsommeren 2014 tilkendegivet, at de ønsker at lade deres respektive spildevandsselskaber indtræde i HOFOR Spildevandskoncernen pr. 31.12.2014. Brøndby og Vallensbæk kommuner ønsker på denne måde at være med til at samle og styrke kompetencerne på spildevands- og klimasikringsområdet i HOFOR.

Serviceringen af de to spildevandsselskaber, herunder medarbejderne, er pr. 01.07.2014 overgået fra BIOFOS til HOFOR. Det eneste udestående er således nu at flytte de to selskaber ind i HOFOR Spildevandskoncernen.

Hvis alle 8 kommuner tiltræder, at Brøndby og Vallensbæk kommuner indtræder som medejere af HOFOR Spildevandskoncernen, vil Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S blive datterselskaber til HOFOR Spildevand Holding A/S. Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommune vil hver få en plads i bestyrelsen i HOFOR Spildevand Holding A/S, hvor de i dag alene har observatørstatus.

Selskabsretligt vil udvidelsen af HOFOR Spildevandskoncernen blive effektueret ved, at Brøndby Kommune indskyder Brøndby Kloakforsyning A/S i HOFOR Spildevand Holding A/S. Til gengæld herfor modtager kommunen nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S. Vallensbæk Kommune vil blive medejer på samme måde.

I samme forbindelse vil Brøndby og Vallensbæk kommuner også skyde deres aktier i BIOFOS-koncernen ind i HOFOR Spildevand Holding A/S. Kommunerne vil også for disse aktier modtage nyudstedte aktier i HOFOR Spildevand Holding A/S.

De to kommuner vil derved blive indirekte ejere af BIOFOS-koncernen på linje med de 6 andre ejerkommuner, herunder Rødovre Kommune. Der sker ikke ændringer i forhold til kommunernes udøvelse af deres (indirekte) ejerskab af BIOFOS-koncernen.

Brøndby og Vallensbæk kommuner vil få en ejerandel af HOFOR Spildevand Holding A/S, der beregnes efter samme principper som de nuværende 6 ejerkommuners ejerandele er blevet fastsat. Brøndby Kommune får en ejerandel på 7,44 % og Vallensbæk Kommune får en ejerandel på 3,26 %.

De nuværende 6 ejere af HOFOR Spildevandskoncernen beholder deres nominelle antal aktier, men da der udstedes nye aktier til hhv. Brøndby og Vallensbæk kommuner, vil de nuværende ejeres forholdsmæssige ejerandel blive mindsket.

Rødovre Kommunes nuværende ejerandel er 4,89 % og vil efter udvidelsen være 4,36 %. En samlet opgørelse over nuværende og nye ejerandele er vedlagt mødesagen som bilag 1. Som bilag 2 er vedlagt et notat, der beskriver beregningen af de nye ejerandele nærmere. Teknisk Forvaltning har gennemgået notatet og har ingen bemærkninger til det.

Teknisk Forvaltning vurderer, at en udvidelse af HOFOR Spildevand Holding A/S vil bidrage positivt til at løfte de udfordringer, som kommunerne står overfor på spildevandsområdet. Ved at udvide HOFOR Spildevandskoncernen vil HOFOR i endnu højere grad kunne løfte opgaverne, idet der herved opnås yderligere synergieffekter på tværs af kommunegrænserne og muligheden for at sikre en hensigtsmæssig tværkommunal koordinering af tiltag i forhold til klimatilpasning øges.

Ændring af ejeraftaler

I forbindelse med at HOFOR Spildevandskoncernen udvides, skal aftalegrundlaget for koncernen justeres. Ejeraftalen for HOFOR Spildevandskoncernen bliver således ændret, så den endvidere omfatter Brøndby og Vallensbæk kommuner, ejerandelene justeres, og der sker en generel opdatering af aftalen.

Derudover foreslår HOFOR, at tidsbegrænsningen for den observatørordning, der pt. gælder frem til udløbet af 2014, ophæves. Observatørordningen giver en række kommuner, der ikke er medejere (Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup og Ishøj kommuner), mulighed for hver at have en observatør i bestyrelsen for hhv. HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Observatørstatus vil i fremtiden blive betinget af, at observatørkommunen indgår en samarbejdsaftale med HOFOR.

Formålet med at fortsætte observatørordningen er at fastholde et tæt samarbejde med observatørkommunerne, hvoraf flere er medejere af BIOFOS A/S og/eller deltager i det tværkommunale samarbejdsprojekt om Harrestrup Å, som Kommunalbestyrelsen blev orienteret om på mødet 26.08.2014 (sag nr. 173).

HOFOR foreslår også, at kompetencen til at optage lån i spildevandsselskaberne flyttes fra generalforsamlingen til bestyrelsen. Baggrunden er, at den nuværende ordning har vist sig at være uhensigtsmæssig i forhold til at overholde fristerne for at optage lån for at få investeringstillæg i prislofterne. Lån i KommuneKredit vil som hidtil være betinget af, at den enkelte kommune meddeler kommunegaranti, og sagen vil derfor skulle behandles af Kommunalbestyrelsen.

De to spildevandsselskaber – Brøndby Kloakforsyning A/S og Vallensbæk Kloakforsyning A/S – får vedtægter, bestyrelse og direktion svarende til de øvrige HOFOR spildevandsselskaber. Herudover vil der blive udarbejdet selskabsretlig dokumentation i forbindelse med indskud af de to spildevandsselskaber og aktierne i BIOFOS Holding A/S.

Endelig vil der samtidigt blive gennemført en opdatering af ejeraftalen for HOFOR Vandkoncernen. I lighed med ejeraftalen for Spildevandskoncernen vil der ske en generel opdatering af aftalen. Også her foreslås det, at observatørordningen gøres permanent, og at kompetencen til at optage lån justeres.

Derudover indarbejdes det tillæg, som de 8 HOFOR Vand kommuner tiltrådte i 2013, hvor etableringen af et fælles Produktionsselskab blev udskudt. Kommunalbestyrelsen behandlede denne sag på sit møde 28.05.2013 (sag nr. 80)

Ejeraftalerne er vedlagt mødesagen som bilag 3 og 4. Som bilag 5-8 er vedlagt de bilag til ejeraftalerne, hvori der også sker ændringer. I såvel ejeraftaler som bilag er ændringerne i forhold til de gældende ejeraftaler markeret.

Lov- og plangrundlag

Selskabsloven, Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11.04.2011.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Hvis alle 8 kommuner tiltræder, at ejerkredsen i HOFOR Spildevand Holding A/S udvides med Brøndby og Vallensbæk kommuner, forventes det, at Brøndby og Vallensbæk kommuner vil indtræde i HOFOR Spildevandskoncernen pr. 31.12.2014.

Bilag

Bilag 1: Opgørelse af nye og gamle ejerandele
Bilag 2: Notat om beregning af ejerandele
Bilag 3: Ejeraftale, HOFOR Spildevand Holding A/S
Bilag 4: Ejeraftale, HOFOR Vand Holding A/S
Bilag 5: Bilag 3.2.A til ejeraftale for HOFOR Spildevand Holding A/S - Vedtægt for Spild Holding
Bilag 6: Bilag 3.2.B til ejeraftale for HOFOR Spildevand Holding A/S - Standardvedtægt for et spildevandsselskab
Bilag 7: Bilag 3.2.B til ejeraftale for HOFOR Vand Holdning A/S - Vedtægt for Service
Bilag 8: Bilag 3.2.C til ejeraftale for HOFOR Vand Holding A/S - Standardvedtægt for et vandselskab

Sagens kerne

Vinterberedskabet er inddelt i et lavt - og et normalt beredskab, med udførelse af vintervedligeholdelse på henholdsvis primære og sekundære strækninger. Beredskabet er gældende i perioden 03.11.2014 til 06.04.2015. Der er sket mindre tilpasninger af vinterberedskabet i forhold til foregående år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til vinterberedskab for 2014-2015 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning fremlægger hermed vinterberedskabet for vinteren 2014-2015. Beredskabet er gældende i perioden 03.11.2014 til 06.04.2015.

Vinterberedskabets retningslinjer inddeler kommunens veje, stier og gangarealer i henholdsvis primære strækninger og sekundære strækninger:

1. På primære strækninger tilstræbes glatførebekæmpelsen udført døgnet rundt.
2. På sekundære strækninger tilstræbes glatførebekæmpelsen udført indenfor normal arbejdstid, og kun i det omfang, at glatførebekæmpelsen på de primære strækninger er fuldført. Busstoppesteder, fodgængerovergange, cykelpassager, stibroer og tunneler saltes og sneryddes kun i dagtimerne.

Inddelingen i primære og sekundære strækninger fremgår af vedlagte oversigtskort.

Et tilsvarende kort med supplerende information til borgerne om grundejerforpligtelser offentliggøres i Rødovre Lokalnyt og lægges på Rødovre Kommunes hjemmeside rk.dk.

I forhold til vinterberedskabet de foregående år er der i beredskabet for 2014-2015 sket mindre tilpasninger.

• På Lørenskogvej og på en lille strækning af fortovet ved busholdepladsen ved Rødovre Station, benyttes ikke traditionelt vejsalt. Ved Rødovre Station er årsagen, at der er lagt ca. 50 m fortov med en permeabel (vandgennemtrængelig) belægning, så regnvand kan løbe gennem fliserne. Almindeligt vejsalt vil ødelægge flisernes vandtransportende egenskaber. Ved Lørenskogvej benyttes almindeligt vejsalt ikke, da det vil skade græs og træer langs den nye klimavej og potentielt forurene grundvandet.

I stedet for vejsalt benyttes et andet produkt på disse to steder som er ufarligt for miljøet, ikke ødelægger permeable belægninger og er et mindst lige så effektivt tømiddel som salt. Produktet skal godkendes af kommunens Miljøkontor.

• ”Sortestien” som går mellem Vestvolden og Sortevej i Glostrup Kommune, er ikke tidligere blevet ryddet på Rødovre Kommunes del. Da stien bliver benyttet af mange cyklister og der udføres vintervedligeholdelse på Glostrup Kommunes del af stien, er denne stistrækning på ca. 350 m tillagt Rødovre Kommunes vinterberedskab fra og med i år.
• Den nordligste del af stien mellem Lisbjergvej og Slotsherrensvej (ved Slotsherrensvej 211) udgår af vinterberedskabet, da den offentlige sti nu har privat vedligeholdelsespligt.

Vinterberedskabet opdeles i normalt beredskab og lavt beredskab.

Normalt beredskab omfatter perioden fra 01.12.2014 til og med 15.03.2015. I denne periode overvåges vejene døgnet rundt af den vagthavende formand, og alle de omfattede medarbejdere og eksterne leverandører står til rådighed for udkald døgnet rundt og modtager rådighedsbetaling. Glatførebekæmpelsen skal igangsættes senest 1 time efter udkald.

Ved udkald til snerydning udenfor normal arbejdstid forventes følgende ressourcer at stå til rådighed:

1 ansvarlig vagthavende arbejdsleder (formand), som iværksætter udkaldet.
1 mekaniker på værkstedet.
1 maskinfører til læsning af vejsalt.
21 traktorer, heraf 15 eksterne leverandører.
3 lastbiler.

Ved udkald til saltning udenfor normal arbejdstid forventes følgende ressourcer at stå til rådighed:

1 ansvarlig vagthavende arbejdsleder (formand), som iværksætter udkaldet.
1 mekaniker på værkstedet.
1 maskinfører til læsning af vejsalt.
6 traktorer.
3 lastbiler.

Indenfor normal arbejdstid anvendes alt disponibelt mandskab og materiel til glatførebekæmpelse.

For at fremme cyklismen om vinteren indgår cykelstier i vinterberedskabet, hvor stierne bliver glatførebekæmpet døgnet rundt.

Dog glatførebekæmpes stibroer, busstoppesteder, fodgængerovergange, cykelpassager og i tunneler kun indenfor normal arbejdstid.

Lavt beredskab omfatter perioden fra 03.11.2014 til 30.11.2014 og fra 16.03.2015 til 06.04.2015. I denne periode overvåges vejene døgnet rundt af den vagthavende formand, og de eksterne leverandører står til rådighed for udkald udenfor normal arbejdstid. Eget mandskab kan kaldes ud med kort varsel. Rådighedsvagten for mandskabet er i disse perioder frivillig, hvilket kan betyde underbemanding på vagtholdene.

Rødovre Kommune har indgået et samarbejde med Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Glostrup kommuner om vintertjeneste på Ring 3. Aftalen dækker for perioden 2011-2015, med mulighed for forlængelse i op til to yderligere sæsoner. Rødovre Kommune betaler for snerydning af vejbaner og cykelstier på Ring 3. Udgiften i forbindelse med samarbejdet udregnes på baggrund af kilometer vejareal.

Uanset hvor streng og lang vinteren har været, har vinterberedskabet været uændret. Dette har været årsag til, at vinterbudgettet i nogle år er blevet overskredet.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje af 16.09.2010.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den kommunale vintervedligeholdelse afhænger af vinterens karakter og afholdes over budget for vintertjeneste.

Tidsplan

Vinterberedskab gælder i perioden 03.11.2014 til 06.04.2015.

Bilag

Bilag 1: kort til hjemmeside

Sagens kerne

I Rødovre Kommune er der på mange af vejene indført parkerings- eller standsningsbegrænsninger for biler. Parkeringsrestriktionerne er løbende blevet indført over en årrække i forbindelse med, at det er blevet registreret, at bilister parkerer til gene eller til fare for andre trafikanter. Restriktionerne overholdes ikke af alle bilister.

Hvidovre Kommune har i august 2014 henvendt sig til Rødovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup kommuner for at drøfte mulighederne for et fælleskommunalt parkeringskorps. Deres ønske om et fælles parkeringskorps tager udgangspunkt i, at de oplever et stigende antal parkeringsovertrædelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknisk Forvaltning indgår i drøftelser med omegnskommunerne, om mulighederne for oprettelsen af et større fælleskommunalt parkeringskorps.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning modtager løbende mange borgerhenvendelser omkring ulovlige parkeringer. Kommunen har dog ikke myndighed til at reagere på henvendelser, da det kun er Politiet som har myndighed til at give parkeringsafgifter i Rødovre. Politiet reagerer ikke altid på de mange henvendelser om ulovlige parkeringer, hvilket leder til stor frustration hos borgerne - der daglig oplever eller generes af ulovlig parkeringer.

Rødovre Kommune havde frem til 2007 en fælles parkeringskontrol med Hvidovre Kommune. Parkeringskontrollen bestod af en P-vagt, som var ansat og aflønnet igennem Københavns Vestegn Politi.
I 2007 valgte politiet at stoppe ordningen i forbindelse med en intern omstrukturering.

Den tidligere ordning fungerede ved, at P-vagten kørte rundt i Rødovre og Hvidovre, hvor kommunerne kunne videresende borgerhenvendelser eller egne observationer til P-vagten. Det betød, at borgerne kunne regne med en hurtig reaktion på deres henvendelser, og at bilisterne kunne forvente afgifter for deres ulovlige parkeringer.

I dag har kommunen flere områder, hvor der daglig er problemer med parkering; heraf kan nævnes i Industriområderne ved Nyholms Allé og i morgentimerne ved alle veje, hvor der ligger skoler eller børneinstitutioner. Vej- og Trafikafdelingen har arbejdet med forskellige løsninger; i form af optegnede P-båse og bedre skiltning på veje med parkeringsproblemer. Effekten af de tiltag har dog være meget beskedne, da der ikke har været en koordineret opfølgning med parkeringskontrol fra politiets side.

Hvidovre Kommune har i august 2014 henvendt sig til Rødovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup kommuner for at drøfte et større fælleskommunalt parkeringskorps. Deres ønske om et fælles parkeringskorps tager udgangspunkt i, at de oplever et stigende antal parkeringsovertrædelser efter nedlæggelsen af den tidligere parkeringskontrol. Bilag 1.

Teknisk Forvaltning var inden Hvidovres henvendelse i gang med at gennemgå de forskellige muligheder for mere parkeringskontrol i Rødovre.

Følgende tre alternativer er blevet undersøgt:

1. Parkeringsvagtordning for Rødovre, hvor personalet er ansat hos kommunen.
2. Parkeringsvagtordning drevet af Parkering Nord (Aalborg Kommune).
3. Tværkommunalt parkeringskorps i samarbejde med omegnskommunerne.

Generelt om Kommunal P-kontrol

I henhold til reglerne for Kommunal P-kontrol skal kontrollen bunde i trafiksikkerhedsmæssige og fremkommelighedsmæssige hensyn. P-kontrollen må som udgangspunkt ikke indføres med det formål, at den skal bidrage til kommunens økonomi. Ordningen må dog godt give et overskud. I den forbindelse skal P-kontrollen også deles næsten ligeligt ud over hele kommunen, da der ikke må være specifikke områder, hvor der er mere kontrol end andre områder i kommunen. Denne regel omhandler kun P-vagternes færden i kommunen, og ikke hvor mange afgifter der gives ud i de forskellige områder.

Den danske stat skal have halvdelen af alle indtægter fra P-afgifter, da kommunen udskriver afgifter på vegne af Staten.

Parkeringsvagtordning for Rødovre, hvor personalet er ansat hos kommunen.

Kommunen har fuld kontrol med alle aspekter af ordningen, og behøver ikke forhandle med andre instanser omkring, hvordan P-kontrollen skal udføres.

Kommunen er yderligere ansvarlig for administrationen og driften af P-kontrollen. Erfaringer fra andre kommuner tyder på, at små parkeringskorps har svært ved at overholde reglerne for dækning af hele kommunen. Flere mindre kommuner har derfor været nødt til at opgive det kommunale P-korps, eller er i stedet begyndt at uddele afgifter for små forseelser, hvilket borgerne oplever som negativt.

Erfaringerne viser også, at det er meget svært at opnå et driftsoverskud, da der er meget administration ved indkrævning og klager over P-afgifter.

Teknisk Forvaltning anslår på baggrund af oplysninger fra Frederiksberg Kommune, at Rødovre Kommune skal bruge 2 personer til administration ved at have en P-vagt i kommunen.

Parkeringsvagtordning drevet af Parkering Nord.

Vej- og Trafikafdelingen har i august 2014 fået tilbud på en 3 årig kontrakt med Parkering Nord, der drives af Aalborg Kommune. Parkering Nord har længe arbejdet med parkeringskontrol i Jylland og på Sjælland, blandt andet i Glostrup Kommune. Fordelen ved at benytte en kendt operator indenfor P-kontrol er, at de allerede har et fungerende P-kontrolsystem i form af en erfaren administration og driftspersonale.

Tilbuddet er vedlagt som Bilag 2.

Parkering Nord tilbyder, at overtage alle drifts- og administrationsopgaver ved P-kontrol i Rødovre. I forhold til administrationsopgaverne kan nævnes klager over afgifter, rykker, kundetelefon, inkassosager, afregning med Staten, indberetninger til Rigspolitiet og indkrævning af afgifter fra udlændinge fra europæiske lande.

Det er i tilbuddet muligt at vælge mellem to afgiftstørrelser af 510 kr. eller 1020 kr. Kommunens overskud vil være afhængig af afgiftstørrelsen og vil være 8 kr. ved en afgift på 510 kr. og 103 kr. ved en afgift på 1020 kr.

Parkering Nord oplyser, at kommunen skal forventes at bruge ca. 90 administrationstimer/år på borgerhenvendelser og samarbejdet med Parkering Nord.

Tværkommunalt parkeringskorps i samarbejde med omegnskommunerne.

Rødovre Kommune kan deltage i samarbejde med nabokommuner om en fælles parkeringskontrol, hvorved der kan opnås stordriftsfordele for administration og personale.

Teknisk Forvaltning anslår på baggrund af oplysninger fra Frederiksberg Kommune, at hvis Rødovre Kommune indgår i et samarbejde med alle 8 nabokommuner, så skal der bruges 0,5 person til administration pr. P-vagt. Det anslås, at kommunerne kan nøjes med 8 P-vagter fordelt over de 8 kommuner. Antallet af P-vagter og administrationspersonale er dog afhængig af antallet af kommuner i samarbejdet. Økonomien af sådan en ordning er meget afhængig af, at der opnås stordriftsfordele i forhold til administrationen, og at P-vagterne har en effektiv dækning af kommunerne.
Udregningerne af de mulige alternativer viser, at denne ordning har den bedste økonomi i forhold til de to andre alternativer. Økonomien for dette alternativ er dog afhængig af, at Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup kommuner alle deltager i et fælles P-korps.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse for kommunal parkeringskontrol november 2005.

Økonomiske konsekvenser

Ved en parkeringsvagtordning for Rødovre, hvor personalet er ansat hos kommunen regner Teknisk Forvaltning med, at der skal ansættes to administrationsmedarbejder og 1 P-vagt. Det forventes, at der ved en afgiftstørrelse på 510 kr. vil være et underskud på ca. -275.000 kr./år. Det forventes, at der i indkøringsperioden vil være et endnu større driftsunderskud. De øgede udgifter kommer af de forventede udfordringer ved indførsel af et nyt administrationssystem og nye arbejdsprocedurer i kommunen.

Parkering Nord kan udføre drift og administrative opgaver ved P-kontrol på vegne af Rødovre Kommune. Teknisk Forvaltning forventer, at der ved en afgiftsstørrelse på 510 kr., kan opnås et driftsoverskud på ca. 30.000 kr./år. Ved en afgift på 1.020 kr. stiger driftsoverskuddet til ca. 390.000 kr.. Det forventes, at der vil være et driftsoverskud allerede fra det første år, da Parkering Nord allerede har et velfungerende administrationssystem og afprøvede arbejdsprocedurer. Udregningerne tager ikke hensyn til de administrative ressourcer Teknisk Forvaltning skal bruge på borgerhenvendelser og forhandling med Parkering Nord og Politiet.

I et tværkommunalt parkeringskorps med deltagelse fra Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Høje Taastrup kommuner forventer Teknisk Forvaltning, at ved en afgiftstørrelse på 510 kr., et driftsoverskud på ca. 3.200.000 kr./år. Rødovre andel forventes at være ca. 450.000 kr./år. Udregningerne tager ikke hensyn til de administrative ressourcer Teknisk Forvaltning skal bruge på forhandling med kommunerne og politiet. Det forventes, at driftsoverskuddet i indkøringsperioden vil være mindre på grund af øget udgifter ved indførsel af et nyt administrationssystem og nye arbejdsprocedurer.

Alle økonomiske beregninger for P-korps er afhængig af hvor mange afgifter og klager, der gives og modtages på årsplan.

Tidsplan

Tidsplanen for indførelsen af et parkeringskorps afhænger af de konkrete forhandlinger mellem de involverede partnere.

Det er ukendt hvor lang tid det vil tage at oprette et administrationssystem for et kommunal/tværkommunalt parkeringskorps.

Bilag

Bilag 1: Henvendelse fra Hvidovre Kommune
Bilag 2: Tilbud fra Parkeringskontrol Nord

Sagens kerne

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) har udarbejdet projektforslag for konvertering af erhvervsområde ved Islevdalvej fra mulighed for kollektiv varmeforsyning med naturgas til fjernvarme.
Projektforslaget søges godkendt af Rødovre Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslag for fjernvarme ved erhvervsområde Islevdalvej godkendes og sendes til høring.

Beslutning

Anbefales.
(Til Økonomiudvalget).

Sagsfremstilling

Projektforslaget er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes varmeplan.

Projektforslaget behandler et område med et samlet varmebehov i størrelsesordenen 21.000 MWh.

Der er 161 potentielle kunder (matrikler) i området. Heraf har ca. 85 % opvarmning med naturgas. De øvrige har anden opvarmning.

I projektforslaget er belyst såvel de samfundsmæssige, selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske gevinster, samt effekten på begrænsningen af CO2 belastningen.
Analysen i projektforslaget viser, at fjernvarmeforsyningen, som beskrevet i projektforslaget, er miljømæssigt og samfundsmæssigt fordelagtigt.

Endvidere medfører konvertering til fjernvarme økonomiske fordele for såvel de nye kunder (brugerøkonomien), som for de nuværende fjernvarmekunder (selskabsøkonomien).

Samfundsøkonomi:

Projektet indebærer en samfundsøkonomisk forrentning på 7 % og den samfundsøkonomiske gevinst er 17 mio. kr.

Dermed lever projektet op til Energistyrelsens krav om en samfundsøkonomisk forrentning på 4 %.

Gennem projektet bidrager Rødovre Kommune dermed til gennemførelse af Danmarks energipolitik, der skal sikre, at Danmark i 2050 er 100 % forsynet med vedvarende energi. I det Storkøbenhavnske område er fjernvarme en væsentlig del af løsningen på, at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer.

Selskabsøkonomi:

Projektets selskabsøkonomiske gevinst for RKF som nutidsværdi med en diskonteringsrente på 4 % og i form af intern forrentning er anslået til følgende:
Nutidsværdi: -2 mio. kr.
Intern forrentning : 4 %.

Selskabsøkonomien er således stort set i balance.

Brugerøkonomi:

Den samlede nutidsværdigevinst for RKF´s eksisterende forbrugere og for de nye fjernvarmeforbrugere i dette projektforslag er anslået til 34 mio. kr.

Der er således en rimelig stor langsigtet fordel for RKF og gruppen af nye kunder.

Lov- og plangrundlag

• Varmeplan Rødovre 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21.12.2010 (sag nr. 263).
• Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25.01.2011 (sag nr. 2).
• Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning. LBK 1184 af 14.12.2011.
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. LBK 566 af 02.06.2014.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvesteringen i vedlagte projektforslag til etablering af fjernvarmeudbygningen er anslået til 56 mio. kr.

Udbygningen sker i et tempo svarende til et investeringsbehov på 20 mio. kr. pr. år.

Heri er indregnet, at RKF giver rabat på tilslutningsbidrag.

RKF´s rabat hos VEKS med 5 års fritagelse for fast afgift tilfalder RKF, og er som sådan indregnet i projektforslaget.

Energibesparelser ved konverteringen tilfalder RKF.

Tidsplan

Oktober 2014: Politisk sagsbehandling i Rødovre Kommune.
November 2014: Høringsfase på 4 uger.
December 2014: Behandling af høringssvar og klargøring af sagsfremstilling til endelig politisk behandling i januar 2015.

Såfremt høringssvar ikke giver anledning til væsentlige ændringer i projektforslaget, startes projekteringsforløb. Bindende aftaler med kunder, samt entrepriseaftaler indgås kun med forudsætning om Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af projektforslaget.

Projektet kan eventuelt opdeles i etaper.

Bilag

Bilag 1: RKF-Projektforslag-037-Fjernvarme til Islev Erhvervsområde 120914

Sagens kerne

Beslutning.

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 8.50.